Trivselsambassadører. Idéer til. Din rolle som Trivselsambassadør. kommer I godt i gang! Sammen mod mobning - FOR TRIVSEL, TOLERANCE OG TRYGHED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Trivselsambassadører. Idéer til. Din rolle som Trivselsambassadør. kommer I godt i gang! Sammen mod mobning - FOR TRIVSEL, TOLERANCE OG TRYGHED"

Transkript

1 Udgivet i 2008 i forbindelse med Undervisningsministeriets kampagne Sammen mod mobning af Forældreorganisationen Skole og Samfund Kvægtorvsgade København V tlf.: ISBN [Inspirationshæfte til Trivselsambassadører - Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen Sådan kommer I godt i gang! Din rolle som Trivselsambassadør Idéer til aktiviteter Sammen mod mobning - FOR TRIVSEL, TOLERANCE OG TRYGHED

2 Tillykke med valget som Trivselsambassadør på dit barns skole Skole og Samfund arbejder som forældreorganisation for at forældrene inddrages aktivt i skolens arbejde med vores børn, både omkring det faglige og det sociale og at samarbejdet mellem hjem og skole foregår i en positiv dialog, der sikrer vores børn den bedste skolegang. Trivselsambassadørernes arbejde er en naturlig forlængelse af dette og netop vores børns trivsel i hverdagen er et område som har stor betydning for alle parter omkring barnet, ikke mindst for os som forældre. Skolen skal være et godt sted at være og lære og det kan kun skabes gennem et åbent og tillidsfuldt samarbejde mellem de voksne der er omkring børnene/eleverne i dagligdagen. Dette inspirationshæfte vil give dig og Arbejdsgruppen af Trivselsambassadører ideer til arbejdet med at sikre trivslen på skolen. Målet er at forældre, elever og helst også lærerne lærer hinanden at kende på andre måder og under hyggelige former. Det øger respekten for hinanden og det bliver naturligt at alle skal være en del af det fællesskab en skole og en klasse er. Vores børn skal trods alt være en del af dette fællesskab i 10 år! God fornøjelse! Indholdsfortegnelse Hvorfor Trivselsambassadører? Side 4 Trivselsambassadørernes side 5 platform i skolen Rammerne for Trivsels- side 6 ambassadørernes arbejde Din rolle som Trivselsambassadør Side 7 Sådan kommer I godt i gang Side 8»» Eksempel:Trivselsambassadørernes årsplan»» Eksempel: Trivselsambassadør Tjekliste for aktivitet Idéer til aktiviteter side 10»» Indskolingen»» Mellemtrinnet»» Udskolingen»» For hele skolen Kampagnen: Sammen mod mobning Den 10. marts 2004 underskrev 26 parter Trivselserklæringen. Erklæringen er et nationalt forpligtende samarbejde for social trivsel og mod mobning i grundskolen. De 26 underskrifter repræsenterer politikere, skoleledere, lærere, pædagoger, elever og forældre, som forpligter sig til at gøre en indsats mod mobning. Kampagnen Sammen mod mobning er en fortsættelse af aftalen, som blev indgået i Kampagnen, gennemført i foråret 2008, er iværksat af Undervisningsministeriet og Skolestyrelsen i samarbejde med BUPL, Børnerådet, Børns Vilkår, Danmarks Lærerforening, Danmarks Radio, DCUM, Danske Skolelever, KL, Mary Fonden, Red Barnet, Red Barnet Ungdom, Skolelederne og Skole og Samfund. Der er i kampagneperioden blevet gennemført en lang række aktiviteter f.eks. Mobbestopperkursus, stiløvelse blandt elever, undersøgelser blandt elever og skoleledere, tv-programmer, DVD-produktioner m.v. Du kan finde flere informationer på kampagnens hjemmeside Mulige samarbejdsparter Side 16»» Samarbejdsparter på skolen»» Samarbejde med institutioner i tilknytning til skolen»» Samarbejdsparter uden for skolen Trivselsambassadørernes fremtid Side 21 Materialer til rådighed Side 22 og nyttige links 3

3 Hvorfor Trivselsambassadører? Trivselsambassadørernes platform i skolen Trivsel og tryghed giver bedre læring. Det er vi alle enige om ligesom vi er enige i at mobning skal forebygges og bekæmpes. Mange skoler har lavet strategier for deres arbejde med trivsel og bekæmpelse af mobning. Men det er de færreste af disse planer, der systematisk involverer forældrene i trivselsarbejdet. Det er et stort minus, fordi forældrene spiller en væsentlig rolle for arbejdet med bekæmpelse af mobning og fremme af trivsel i folkeskolen. De fleste forældre interesserer sig levende for deres eget barns trivsel i skolen det ved vi fra talrige undersøgelser. Mange involverer sig også i klassens trivsel fx. i kraft af deres rolle som kontaktforældre/klasseforældreråd o.l. Men det er de færreste forældre, der involverer sig i hele skolens trivsel, simpelthen fordi det som enkeltforælder er vanskeligt at danne sig overblik over, hvordan en sådan opgave kan gribes an. Skole og Samfund tror ikke at trivslen blandt vores børn/skolens elever kan blive helt optimal, hvis ikke forældrene aktivt inddrages og tager medansvar. Derfor lancerer vi nu et nyt tiltag som kampagnen Sammen mod mobning har givet os opbakning til nemlig: Trivselsambassadører. Ved kampagneperiodens udløb er såvel Undervisningsministeriet som kampagnens parter enige om at Skole og Samfunds arbejde med Trivselsambassadørerne skal fortsætte, da det bør blive til permanente ordninger på landets skoler og være en del af skolens arbejde med elevernes trivsel og forebyggelse af mobning. Trivselsambassadørerne er en arbejdsgruppe under skolebestyrelsen og refererer direkte hertil. Det optimale er når arbejdsgruppen er sammensat af forældre fra alle skolens faser: indskoling, mellemtrin og udskoling, da det giver bedre muligheder for at iværksætte aktiviteter i såvel de enkelte faser som på hele skolen. Deltagelse i arbejdsgruppen og funktionen som Trivselsambassadør bygger på frivillighed. Et af skolebestyrelsens forældrevalgte medlemmer udnævnes til koordinator mellem Arbejdsgruppen af Trivselsambassadører og skolebestyrelsen. Det er koordinatorens opgave at sikre, at Trivselsambassadørernes arbejde bliver forankret i skolens trivsels- og antimobbestrategi, og at arbejdsgruppen holder den nødvendige kontakt til skolebestyrelsen. Arbejdsgruppen af Trivselsambassadører vælger en formand, der er ansvarlig for at få indkaldt til møder i udvalget. 5

4 Rammerne for Trivselsambassadørernes arbejde Det er skolebestyrelsen, der er ansvarlig for at udarbejde principper for skolens virksomhed. I et princip beskrives de mål og rammer, som skolebestyrelsen har for skolen som helhed og det enkelte område som princippet omhandler. De opgaver og kompetencer som skolebestyrelsen har givet jer som Trivselsambassadører beskrives bedst i et kommissorium. Skolebestyrelsen er blevet opfordret til at udarbejde såvel princip som kommissorium for Arbejdsgruppen af Trivselsambassadører. Hvis I endnu ikke har set princip eller kommissorium, så spørg skolebestyrelsen. Hvis skolen har udarbejdet en antimobbestrategi skal Trivselsambassadørerne indgå heri og arbejde herefter. Som Trivselsambassadører refererer I direkte til skolebestyrelsen. Det er således også kun skolebestyrelsen, der kan udstikke specifikke opgaver til Trivselsambassadørerne. I kan ikke pålægges opgaver fra fx skolens medarbejdere eller skolelederen, men det vil selvfølgelig være naturligt at Trivselsambassadørerne samarbejder med alle skolens parter. De mulige samarbejdsparter omtales senere. Skolebestyrelsen informeres løbende om jeres arbejde via koordinatoren. Hvis Trivselsambassadørernes initiativer kræver ressourcer i form af penge og/eller medarbejderes tidsforbrug samt lokaler skal dette godkendes i skolebestyrelsen inden initiativet igangsættes. Din rolle som Trivselsambassadør Forebyggelse gennem aktiviteter og elever og lærerne, forældre og lærerne, inddragelse af skolens forældrekreds, forældre og skoleledelse skal være op til er Trivselsambassadørernes vigtigste den enkelte skolebestyrelse at drøfte og opgave. I kan endvidere indgå i løsning af beslutte. I givet fald indskrive en eventuel problemstillinger om trivsel på skolen. beslutning i princippet. Som Trivselsambassadører har I også en Arbejdsgruppen af Trivselsambassadører opgave bestående i at orientere skolens skal virke som katalysatorer for trivselsarbejdet, altså planlægge og igangsætte øvrige forældre m.fl. om jeres eksistens og hvad I går og laver. Det vil derfor være aktiviteter, men ikke nødvendigvis selv en god ide jævnligt at skrive i skolens blad udføre opgaverne. eller på hjemmesiden. Skolens øvrige forældre skal naturligvis Om Trivselsambassadørerne skal have vide ved hvem I er. Det kan bl.a. gøres ved mulighed for at deltage som bisidder i en at jeres navne og evt. kontaktdata lægges konkret problemstilling mellem elever, på skolens hjemmeside. 7

5 Sådan kommer I godt i gang Som skolens Trivselsambassadører er det vigtigt at I kender hinanden godt, så derfor vil vi opfordre jer til at bruge en aften på at lære hinanden at kende, få talt om hvilke forventninger og idéer I hver især har til arbejdet som Trivselsambassadør. Skole og Samfund har opfordret skolebestyrelsen til at indskrive i princippet at Trivselsambassadørerne afholder min. et møde i kvartalet og at det er formandens opgave at indkalde til møderne med et givent varsel. Det er en god idé, hvis I på et tidligt tidspunkt får fastsat datoerne for møderne i indeværende skoleår, derved sikres det at alle kan deltage. Det kan selvfølgeligt blive nødvendigt med et eller flere møder ud over de fastsatte, når I skal gennemføre aktiviteter, men det må I så tage hen ad vejen. Hvor I vælger at holde møderne er op til jer. Det kan foregå på skolen eller på skift hjemme hos jer. Som udgangspunkt for jeres arbejde kan I udarbejde en status over hvad der allerede foregår af trivselsarbejde på skolen fx:»» antimobbestrategi»» ordensregler»» samværsregler i klasserne»» materialer som bruges af lærerne, fx videofilm og relationsværktøjer»» aktiviteter som eleverne er inddraget i eller ansvarlige for Skolebestyrelsen har måske allerede en sådan status som I kan bruge. Skolebestyrelsen kan også orientere jer om hvem I kan tage kontakt til på skolen og hvordan, fx AKT-netværket, kontaktforældre, elevråd m.fl. Spørg også efter skolens seneste undervisningsmiljøvurdering (UMV). En undervisningsmiljøvurdering er et redskab, som skolen skal bruge til at vurdere, analysere og udvikle elevernes undervisningsmiljø. Ifølge Undervisningsmiljøloven skal alle skoler udarbejde en UMV mindst hvert tredje år. I Bekendtgørelse om foranstaltninger til fremme af god orden i folkeskolen, udarbejdet af Undervisningsministeriet, anføres hvilke sanktionsmuligheder skolen har, hvis en elev ikke overholder skolens regler for orden og samvær. Spørg skolebestyrelsen om hvilke sanktioner der anvendes på jeres skole. Findes der eventuelt et princip på skolen herfor? Og er sanktionerne kendt at forældrene? Af eleverne? Det er en rigtig god ide, hvis I får en oversigt over skoles planlagte arrangementer: temauger og dage, lejrskoleophold, projektuger m.v. for indeværende skoleår. Denne oversigt giver jer en fornemmelse af hvad og hvornår der sker specielle aktiviteter på skolen og hvor der er mulighed for at I kan byde ind med noget, som vil inddrage forældrene. Med udgangspunkt i ovennævnte kan I planlægge og udarbejde en årsplan for Trivselsambassadørernes aktiviteter. Denne plan forelægges skolebestyrelsen til godkendelse. En årsplan gør det muligt at reservere eventuelle lokaler m.v. i god tid samt give et overblik over, hvornår det vil være en god ide at inddrage andre af skolens forældre til nogle praktiske opgaver hvem siger at I skal lave alt Eksempel: Trivselsambassadørernes årsplan arbejdet alene? Der vil selvfølgelig kunne komme nye opgaver/aktiviteter til i årets løb, som ikke er med i årsplanen. Så må I se på det og tilrette planen. Når I har planlagt aktiviteter som involverer skolens parter er det vigtigt at I får dem meldt ud i god tid, så flest muligt kan deltage. Brug skolens hjemmeside eller intranet til at informere om jeres arbejde og aktiviteter AUGUST September Oktober November December Status /evaluering Café-møde for November Banko på arbejdet planlægning Udskolingen: af kommende Trivselsarbejde i års aktiviteter klassen Januar FEBRUAR MARTS APRIL MAJ Café-møde 6.-7 klassetrin Oplæg fra SSP aftaler om alkohol Søndagsaktivitet Løb 2 og 5 km. Gå 2 km. Eksempel: Trivselsambassadør Tjekliste for aktivitet: Tema: Café-aften for udskolingen, 7. september OPgaver ANSVARLIG DATO Hven inddrages EVT. Lokale lille gym Invitation udarbejdelse/kopiering/ uddeles til eleverne Workshops for nye forældre i børnehaveklasse Servicemedarbejderen Opstilling med små grupper a 6-8 pers. Skolens web/intranet Skolesekretæren Aftales med kontoret Oplægsholder(e) Forplejning Materialer Forældrebank UU og Hanne (Nicolaj s mor 8.B) om coaching af din teenager Klassernes kontaktforældre Hvem kan stille med pladser til erhvervspraktik, fortælle eleverne om deres arbejde mv. OK 9

6 Idéer til aktiviteter Trivselsambassadørerne skal være nøglepersoner i en strategi for at involvere skolens forældre mere aktivt i skolens trivsels- og antimobbearbejde. Forebyggelse bedre end helbredelse Opgaven for Trivselsambassadørerne er først og fremmest at forebygge mistrivsel og mobning på skolen i samarbejde med forskellige parter. Det kan ske ved aktivt at medvirke til at iværksætte og foreslå etablering af forskellige aktiviteter og ordninger der er egnede til den enkelte klasse, på tværs af klassen og årgange, i faserne og for hele skolen. Nedenfor er nævnt en lang række forslag til mulige aktiviteter som Trivselsambassadørerne kan iværksætte eller tage initiativ til. Indskolingen Legegrupper: Klassen inddeles i grupper og inviteres til at lege hos hinanden. Efter at have været i alle gruppedeltagernes hjem ændres grupperne og nye grupper starter processen forfra. En vigtig ting! Forældrene henter deres barn i det hjem hvor det leger. Forældrene samles og får tilbudt en kop kaffe eller øl/vand, taler sammen og lærer derved hinanden bedre at kende. Dette er en vigtig detalje for at styrke forældresammenholdet og voksennetværket omkring børnene. Forældre-/lærerworkshops: I indskolingen kan Trivselsambassadørerne være med til at sikre at samarbejdet mellem hjem og skole kommer godt fra start. Fx ved brug af Skole og Samfunds kursusmateriale: Forældre-/lærerworkshops eller andet materiale, der indbyder forældre og lærerne til et ligeværdigt samarbejde og partnerskab, og er med til at opbygge et netværk blandt forældrene. Det viser sig at Børn hvis forældre kender hinanden godt mobber ikke hinanden så derfor er det vigtigt at forældrene kender hinanden godt i klassen og at de får mulighed for at udveksle erfaringer, drøfte forskellige emner og lave nogle fælles aftaler. Børnedisko på skolen: Eleverne inviteres til fælles diskofest med dans og konkurrencer. Forældrekredsen står for det praktiske: konkurrencer, forplejning (fx sodavand, slush-ice) og alle børn hentes af forældrene som også her kan tale sammen. Mellemtrinnet Madgrupper: På mellemtrinnet er legegrupper nok ikke længere så interessante. Eleverne inddeles efter samme princip som legegrupper og mødes nu hos hinanden til fx mad. Hvor de både laver maden og spiser sammen. Også her henter forældrene deres barn i det hjem hvor det spiser og får en snak med de øvrige forældre. Internetcafé: På mellemtrinnet holdes Internetcafé, hvor eleverne viser forældrene hvordan de arbejder med internettet mv. og får en drøftelse af etik og brugen af fx Arto, Messenger og mobil. Forældre og elever (og lærerne) drøfter etiske retningslinier og udarbejder evt. en aftale. Måske har skolebestyrelsen allerede udarbejdet nogle retningslinier som kan bruges som udgangspunkt for drøftelserne. Gå-hjem-møder /café: Kan også gennemføres om fx alkohol, misbrug, UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning), lektier, tweenies-problematikker, ungdomsarbejde, SSP (Et lokalt samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi for at forebygge kriminalitet blandt børn og unge). Der kan inviteres relevante oplægsholdere. Disse gå-hjem-møder kan holdes for både forældre og børn eller for forældrene alene. Diskofest: Tilsvarende børnedisko dog tilpasset eleverne mht. musik og evt. konkurrencer. Udskolingen Videolørdag: Samme princip som lege- og madgrupper, her er det blot udskolingseleverne der ser videofilm. Også her henter forældrene deres nu unge mennesker og deres dyner og får en snak med de andre forældre. Selv om børnene nu er blevet til unge, er dialogen og netværket mellem forældrene fortsat meget vigtig. Internetcafé: Også i udskolingen holdes Internetcafé, hvor eleverne viser forældrene hvordan de arbejder med internettet mv. se mellemtrinnet. Gå-hjem-møder /café: Kan også i udskolingen gennemføres om fx alkohol, misbrug, UU, lektier, teenagerproblematikker, ungdomsarbejde, SSP. Se mellemtrinnet. Ungdoms-café: Samme princip som diskofesterne, men tilpasset elevernes ønsker. Inddrag gerne elevrådet i spørgsmålet om hvad de gerne vil have af aktiviteter: turnering i bordfodbold, make-up kursus, diskussionsforum med et bestemt tema fx spiseforstyrrelser, sund kost, at tage ansvar, mv. Aftal med eleverne hvordan forældrene skal på banen (ikke om de skal med!) For hele skolen Legepatruljer, elevmægling: Trivselsambassadørerne kan tage initiativ til at eleverne kommer mere på banen. Der kan indledes et samarbejde med elevrådet. Der oprettes legepatruljer, hvor de store elever bliver uddannet til at igangsætte aktiviteter i frikvartererne. Ligesom det er muligt at uddanne elever til elevmæglere, det er dem der forsøger at hjælpe ved løsning af konflikter eleverne imellem. Disse tiltag kræver at der er en medarbejder på skolen, som vil være tovholder 11

7 for projektet og selv gennemgå en uddannelse. Disse ordninger er således ressourcekrævende, men en rigtig god investering. Storebror/-søster ordning: På tværs af skolefaserne arbejdes der med en storebror/-søster ordning hvor en større elev får et medansvar for at hjælpe en mindre elev til hverdagen i skole. Denne ordning kan med fordel udbygges bl.a. ved at fastholde ordningen på flere punkter bl.a at den ikke gælder en kort periode, men i hele skoleforløbet. At ordningen bruges i undervisningen fx lektier, læsning, mv. Lad en elev i 5. klasse være storebror eller storesøster for en elev i børnehaveklassen. Ordningen fortsætter indtil storesøster går i 9. klasse og lillesøster går i 4. Herefter bliver lillesøster til storesøster for en ny elev i børnehaveklassen. Venskabsklasser: Indenfor eller på tværs af faserne kan der etableres venskabsklasser, som nogle gange hjælper hinanden med forskellige ting i skoletiden fx højtlæsning, lektier, fremviser et teaterstykke, tager på fælles udflugt el.lign. Markedsdag: Der kan arrangeres markedsdage for hele skolen eller i de enkelte faser. Her er boder hvorfra eleverne kan sælge forskellige ting eller tilbyde aktiviteter. Dette er et samarbejde mellem elever, lærere og forældre. Måske vil det være en god ide at invitere byens ældre borgere til dette arrangement. Evt. økonomiske overskud, kan Trivselsambassadørerne bruge til andre aktiviteter fx eksterne oplægsholdere og/eller oprette en pulje, hvor eleverne kan søge midler til specielle ting fx T-shirts med skolelogo til sportsholdet. Motionsløb /gåture: Der arrangeres orienteringsløb, stavgang, motionsløb/- gåtur for alle: forældre, elever, medarbejdere og I kan overveje at invitere folk fra nærliggende bebyggelser til at deltage. Start kan gå fx hver anden søndag morgen. Spørg i forældrekredsen eller i idrætsforeningen om der måske er en løber eller en stavgænger der vil påtage sig opgaven og arrangere ruterne. Der skal være aktiviteter på forskellige niveauer. Brug også skolens øvrige forældre. De som ikke går/løber med har måske lyst til at sørge for forfriskninger til deltagerne når de kommer tilbage. Emneuger/projekter: Der er mulighed for at Trivselsambassadørerne kan tage initiativet til at afslutningen på en emneuge eller et projekt markeres ved at forældrene inviteres på skolen for at se hvad eleverne har lavet. Der kan så arrangeres fællesspisning af medbragt mad eller der kan tændes op i grillen. Speed-dating : Er en mulighed i en klasse hvor forældresamarbejdet ikke fungerer eller hvor forældrene ikke kender hinanden så godt. Forældrene sidder overfor hinanden to og to og har så nogle minutter til at tale sammen inden man skifter partner. Det kan også være et bestemt emne forældrene diskuterer. Banko: Med sponsorgaver fra lokale erhvervsdrivende og forældre kan Trivselsambassadørerne invitere alle skolens parter til banko. Der arrangeres legestue for de mindre børn evt. passet af udskolingseleverne/elevrådet. Det er en god ide at der også er et børne-banko-spil, hvor alle børn vinder de første børn der har banko får en lidt større gevinst, men der skal være ting til alle børnene. Evt. indtægter kan Trivselsambassadørerne bruge i forbindelse med andre aktiviteter - se markedsdage. Forældrebank: En forældrebank er en oversigt over ressourcer hos forældrene, som skolen kan trække på. Det kan være i undervisningen eller i andre sammenhænge. Trivselsambassadørerne kan i samarbejde med fx skolebestyrelsen udarbejde en tilmeldingsblanket hvor forældrene har mulighed for at afkrydse eller skrive hvad de kan bidrage med. 13

8 Forældrebanken kan fx. indeholde oplysninger fra forældre, som stiller sig til rådighed som:»» Gæsteinstruktører, foredragsholdere, underholdere, guider, værter m.m.»» Kontaktpersoner i forbindelse med virksomhedsbesøg og praktikophold Forældrebanken er et godt redskab til brug for de enkelte klasselærerteams ligesom I som Trivselsambassadører vil have mulighed for at se hvem I eventuelt kan trække på. Et eksempel på en tilmeldingsblanket til Forældrebanken kan ses i Skole og Samfunds publikation Klassens Kontaktforældre. Pige-/drengetur: Afhængig af elevernes alder kan der arrangeres ture enten for alle elever sammen eller opdelt i pige-, drengegrupper og det kan gøres enten i klassen eller årgange. Temaer fx: overlevelsestur på naturskolen, skøjte-tur, nattøjsparty med hyggesnak, biograf- eller teatertur, hocky-turnering o.m.a. på skolen. I kan finde inspiration på I efteråret 2006 fik alle skoler tilsendt metodehåndbogen Er du med mod mobning? 42 veje til bedre trivsel i bogen kan I på side 258 læse om Trivselsdagen og hvad den evt. kan bruges til. Spørg efter metodehåndbogen på skolen eller find den på følgende hjemmeside Forældreaftaler: Mange klasser har stor glæde af at lave nogle fælles aftaler omkring konkrete ting i forhold til børnenes alder. Det kan fx være fødselsdage, forældresamarbejdet, samvær, fester, alkohol, kom-hjem-tider m.v. I kan som Trivselsambassadører opfordre til at klasserne bruger tid på forældremødet til at forældre kommer i dialog med hinanden og få lavet nogle aftaler for klassen. Aftaler kan også laves for hele årgangen. Tilgængelige materialer m.v. på skolen: I samarbejde med skolebestyrelsen og skolens ledelse udarbejdes en oversigt over de materialer som skolen har til rådighed omkring trivsel, mobning m.v og som kan anvendes ved klassearrangementer el. lign. Oversigten udleveres til kontaktforældrene evt. sammen med en inspirationsfolder omkring kontaktforældrenes muligheder og opgaver. Oversigten kan fx indeholde:»» Spil: Dialogspillet, Det gode skole/ hjem-samarbejde el. lign.»» DVD: Den usynlige klassekammerat, Forældre på Banen, Sammen mod mobning»» Hæfter: Klassens kontaktforældre, Klassens årsplan, Er du med mod mobning?, Diverse materialer: Skolens Antimobbestrategi Forældremøder inspiration: Hvis I som Trivselsambassadører har lyst og mulighed for det, kan I tilbyde at deltage på et forældremøde i de klasser, som føler at de har brug for inspiration til trivsel på klasseniveau. Her kan I introducere de materialer der er til rådighed på skolen ligesom I kan fortælle om de forskellige muligheder der er for aktiviteter i klassen. Dette er blot en række aktiviteter til inspiration for jeres arbejde. Aktiviteterne skal naturligvis tilpasses jeres skole og når I først kommer i gang vil I sikkert komme på langt flere og andre aktiviteter, som kan være med til at styrke trivslen på netop jeres skole. Skolernes trivselsdag første fredag i marts: DCUM (Dansk Center for Undervisningsmiljø) opfordrer alle landets skoler til at benytte denne dag til at markere skolens arbejde for trivsel og mod mobning. Det vil være oplagt for Trivselsambassadørerne i samarbejde med skolens parter at planlægge dagen 15

9 Mulige samarbejdsparter Fra Skole og Samfunds side lægges der op til, at Trivselsambassadørerne skal samarbejde med såvel alle parter på og omkring skolen, samt de parter som Trivselsambassadørerne finder relevante udenfor skolen. Samarbejde og dialog er nøgleord hvis tingene skal lykkes, jo flere parter der føler et ejerskab for projektet, jo større er sandsynligheden for at det lykkes og bliver en succes. Nedenfor beskrives nogle af de mulige samarbejdsparter. Samarbejdsparter på skolen Forældrene: Skoles forældrekreds - og den er stor! - er den vigtigste samarbejdspartner i Trivselsambassadørernes arbejde. Hos dem ligger der rigtig mange ressourcer som I kan trække på. De fleste skoler har kontaktforældre/klasseforældreråd i de enkelte klasser, som det er muligt at etablere kontakt til og med deres hjælp få fat i de øvrige forældre. På mange skoler afholder skolebestyrelsen et årligt møde med kontaktforældrene. Som Trivselsambassadører kan I spørge om I ikke må deltage på dette møde, hvor I fx kan præsentere jer, jeres planlagte aktiviteter og få opbygget dialogen og netværket med kontaktforældrene. Eleverne: Alle elever ønsker en skole hvor der er trygt at være og lære. Det er derfor vigtigt at få eleverne med i aktiviteterne og høre deres forslag til hvordan trivslen på skolen bliver endnu bedre. Skolerne har etableret elevråd, som typisk består af elever fra de ældste årgange. Flere skoler har også det de kalder et lille elevråd som består af elever fra de mindste årgange og det er vigtigt at I får begge elevråd inddraget. Medarbejderne: Medarbejderne er lærerne, pædagogerne, lederne, skolesekretæren, servicemedarbejderne og de er alle meget vigtige for arbejdet med trivslen på skolen. Trivselsambassadørerne må dog respektere, at det ikke altid er muligt at medarbejderne kan deltage i aktiviteter, selvom deres deltagelse altid er ønskeligt. Men det er også vigtigt, at aktiviteterne ikke stoppes af denne årsag. AKT-lærer/ Relations-vejleder: En særlig samarbejdsgruppe på skolen er AKTlærerne/ Relations-vejlederne. Herefter kaldet AKT-netværket. Det er ikke alle skoler der har et AKT-netværk, her kan der i stedet være et AKT-netværk i kommunen, som er klar til at rykke ud på de enkelte skoler. At være AKT-lærer betyder, at man arbejder med elever, der har problemer med Adfærd, Kontakt eller Trivsel. Eller sagt på en anden måde børn, der ikke trives / ikke har det godt i skolen. Det kan fx. være på grund af mobning, problemer hjemme, ensomhed, følelsen af at være anderledes, oplevelsen af at være udenfor fællesskabet, lavt selvværd, dårlige vaner, alkohol og meget mere. Et AKT-netværk arbejder med eleven, mens eleven er i skole. AKT-netværket er skolens/lærernes ressourcepersoner på områder, der vedrører elevernes trivsel og psykiske undervisningsmiljø. De iværksætter initiativer inden for trivselsområdet på skolen, vejleder og superviserer om klassens sociale samspil samt bistår kollegerne med at undervisningsdifferentiere i forhold til de af klassens elever, der har vanskeligheder i forhold til adfærd, kontakt og trivsel. AKT-netværket er skolens/ lærernes konfliktløser-team. Da Trivselsambassadørernes arbejde foregår i grænselandet mellem hjem og skole vil et tæt samarbejde med AKTnetværket være oplagt. Trivselsambassadørernes samarbejde med AKT-netværket i dets rolle som støtte for lærerne i konkrete problemstillinger og dets mere generelle arbejde på skolen, vil give en klar synergieffekt for trivslen på skolen. I dette samarbejde vil Trivselsambassadørerne forestå arbejdet vedr. mobning og trivsel med skolens forældrekreds. Trivselsproblemer i en klasse eller på tværs af klasser løses ikke uden inddragelse af forældrene og her kan et samarbejde mellem AKT-netværket og Trivselsambassadørerne være specielt frugtbart idet de kan henvende sig til hver deres part (medarbejderne og forældrene) og hver især kan de sikre en ligeværdig og positiv dialog om løsning af problemstillingerne. 17

10 Samarbejde med institutioner i tilknytning til skolen SFO, Fritidshjem, Klub: Det er jo den del af skolens elever der fortsætter her efter skoletid og eventuelle konflikter kan således flytte med. Der er ofte etableret forældreråd i institutionerne som I kan samarbejde med, ligesom det vil være naturligt at samarbejde med institutionens medarbejdere i forbindelse med planlægning af aktiviteter, så der ikke dobbeltbookes på dagene. Medarbejderne inviteres naturligvis med til aktiviteter for deres børn Børnehaven: Skolen modtager børnene fra børnehaven og det er derfor naturligt med et samarbejde også for at forebygge mistrivsel allerede inden skolestarten. Eleverne i indskolingen kender også børnehaven og pædagogerne der. Måske kan der etableres en venskabsordning mellem indskolingseleverne og børnene i børnehaven. Også børnehaven har en forældrebestyrelse, der eventuelt kan samarbejdes med. Kommunens øvrige skoler: Børn, og måske især teenagerne, har ofte kontakt til hinanden på tværs af skolerne. Derfor er det en god ide at Trivselsambassadørerne etablerer et godt netværk mellem alle kommunens skoler, hvor I kan udveksle erfaringer og idéer. Det vil også være muligt at iværksætte tiltag sammen med en eller flere af kommunens skoler eller med skolens eventuelle fødeskole/r. Samarbejdsparter uden for skolen Bedsteforældrene: Det er også en mulighed at invitere til arrangementer hvor bedsteforældre er en ekstra ressource. Det kan fx være ved historiefortælling, fælles madlavning, kreative dage med strikning, træarbejde m.v. SSP: Langt de fleste kommuner har et SSP-samarbejde, som er et samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi. SSP-samarbejdet organiserer kommunens kriminalitetsforebyggende indsats over for børn og unge. Målsætningen for SSP er at opbygge, anvende og vedligeholde et lokalt netværk, der har kriminalpræventiv indvirkning på børns og unges dagligdag. SSP-netværket bruges også til at opfange faresignaler og udviklingstendenser i kriminaliteten og i børns og unges levevilkår tidligt nok til, at der kan gøres en indsats. Målet med SSP er også at afklare, hvilke forebyggelsesmuligheder der er lokalt. Det kan være på det tværfaglige og tværsektorielle grundlag og fagligt i de enkelte områder: skolen, socialvæsenet, politiet, institutionerne, boligområdet, fritidsområdet og det kulturelle område. Hertil kommer at SSP-samarbejdet gennem projekter og ved en speciel indsats forsøger at hindre unge og grupper af unge med uhensigtsmæssig social adfærd, herunder kriminel adfærd, i at opstå og udvikle sig. De er altid godt for forældre at vide hvad der foregår i lokalområdet man bliver ofte overrasket! Derfor er SSP oplagt at inddrage som samarbejdspartner bl.a. som oplægsholdere. PPR: Alle kommuner i Danmark har tilknyttet en Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning, PPR, som kan yde vejledning både før skolestart og/eller senere hen i skoleforløbet. Medarbejderstaben i PPR udgør et tværfagligt team, og derfor har konsulenterne forskellige faglige baggrunde. Nogle er kliniske psykologer, mens andre fx er skolepsykologer, socialrådgivere, lærere eller pædagoger, talekonsulenter med pædagogisk ekspertise eller fysioterapeuter. PPR kan være rigtig gode som oplægsholdere omkring børns udvikling, trivsel og sundhed. De kan også fortælle om og give gode forældretips om tweenies og teenagere. 19

11 Trivselsambassadørernes fremtid Idrætsforeninger og sportsklubber: Der er mulighed for at samarbejde med de lokale idrætsforeninger og sportsklubber, det kan fx være ved afholdelse af motionsdage hvor der er brug for instruktører i orienteringsløb, stavgang, motionsløb, boksning, teakwondo m.v. Foreninger og klubber: Her tænkes fx på spejderne, folkedanserklubben, borgerforeningen, sogneforeningen m.v. Disse foreninger vil også kunne inddrages ved arrangementer som bl.a. instruktører. Erhvervslivet: Det lokale erhvervsliv vil fx kunne stille op ved informationsaftener for udskolingseleverne og deres forældre omkring de unges erhvervsvalg. Invitere på virksomhedsbesøg, tilbyde praktikpladser m.v. Forældrerådgivningen: Forældrerådgivningen er en uvildig rådgivning, som er finansieret af Undervisningsministeriet for en treårig forsøgsperiode med start den 1. januar Den har til formål at give råd og vejledning til forældre, der oplever, at deres barn har problemer i skolen, og til alle parter omkring skolen. Natteravnene: Afhængig af hvordan de store elever samles om aftenen og om der er etableret natteravne i område, kan dette være en god samarbejdspartner der, tilsvarende SSP, også vil kunne fortælle forældrene i udskolingen om hvordan nattelivet egentlig foregår blandt de unge. Som nævnt i starten af denne folder er det efter afslutningen af kampagnen Sammen mod mobning Skole og Samfunds hensigt at understøtte Trivselsambassadørordningen, så den fremover bliver en fast bestanddel af skolens liv og skolebestyrelsens virksomhed. Alle Trivselsambassadører meldes ind til Skole og Samfunds sekretariat som vil registrere dem, så det er muligt at kommunikere med dem direkte via mail eller post. Skole og Samfund vil løbende følge op på Trivselsambassadørernes virke bl.a. gennem vore kommunalt baserede lokalafdelinger. Det overvejes løbende hvordan Skole og Samfund kan understøtte Trivselsambassadørernes arbejde bl.a. kurser, nye materialer og aktuel information. Skole og Samfund vil opfordre jer som Trivselsambassadører til at maile til os, hvis I gennemfører aktiviteter eller får gode ideer som andre skoler kan få glæde af. Skole og Samfund har muligheden for at videregive gode ideer, erfaringer m.v. til landets øvrige Trivselsambassadører Ældrecentret / byens ældre borgere: Mange ældre føler sig overflødige og forstår ikke de unge. Netop blandt de ældre findes en masse erfaringer, viden og oplevelser som mange børn og unge vil nyde at høre om. Ligesom mange ældre sikkert vil være glade for at få lidt undervisning i fx det at sende en sms, og det kan børnene hjælpe dem med. 21

12 Materialer til rådighed og nyttige links Projektets hjemmeside Her kan du bl.a. finde filmene Forældre på banen og Sammen mod mobning. Metodehåndbogen Er du med mod mobning? 42 veje til bedre trivsel Og en masse andet nyttigt materiale om trivsel. Trivselserklæringen af 10. marts 2004 (Det nationale samarbejde) Samt inspiration til afholdelse af Skolernes trivselsdag Skole og Samfund Trivselsambassadørernes hjemmeside. Vi arbejder på et intranet for Trivselsambassadører, hvor gode ideer og erfaringer kan udveksles. Her er der mulighed for at se Skole og Samfund publikationer og læse om bl.a. materialet Forældre-/ lærerworkshop DCUM Dansk Center for undervisningsmiljø Her finder du information og materiale bl.a.: >> Undervisningsmiljøvurdering / termometret >> Brug konflikten (elevmægling m.v.) >> Den nationale trivselserklæring >> Skolernes trivselsdag Forældrerådgivningen Kvis Kvalitet i specialundervisningen Her finder du bl.a. under publikationer og derefter pædagogiske værktøjer materialet Den usynlige klassekammerat, som handler om inddragelsen af forældre i forbindelse med problemer i klassen. Mary Fonden Danmarks Radio Legepatruljen Undervisningsministeriet Her kan du under afsnittet love og regler bl.a. finde Folkeskoleloven og Bekendtgørelse om foranstaltninger til fremme af god orden i folkeskolen Skolestyrelsen Det Kriminalpræventive Råd BUPL Forbundet for pædagoger og klubfolk Børnerådet Danmarks Lærerforening Danske Skoleelever KL Kommunernes Landsforening Red Barnet Red Barnet Ungdom Skolelederne 23

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Trivselsambassadører Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Sammen mod mobning Forløb Den 10. marts 2004 underskrev 26 parter Trivselserklæringen.

Læs mere

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning.

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Kære forældre. Skolebestyrelsen har i de sidste to år haft fokus på mobning, og hvad forældre og skole kan gøre i fællesskab for at forebygge,

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013 KONGEVEJENS SKOLE Antimobbestrategi for Kongevejens Skole Gældende fra Januar 2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre et trygt undervisningsmiljø, hvor børn og unge trives og

Læs mere

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen.

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen. Antimobbestrategi for Nymarkskolen Gældende fra den 1. januar 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med Antimobbestrategien er at forebygge og afhjælpe mobning og manglende trivsel

Læs mere

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Mobning foregår i fællesskaber og løses i fællesskaber Hvad forstår vi ved TRIVSEL? At alle på skolen oplever nærvær og anerkendelse. At alle oplever, at fællesskab

Læs mere

Trivsel på Vissenbjerg skole

Trivsel på Vissenbjerg skole 2009 Trivsel på Vissenbjerg skole En handleplan mod mobning Assens kommune 1. Skolens strategi 1. Vi har fokus på trivsel og vil ikke acceptere mobning på vores skole 2. Vi vil forebyggende og med tidlig

Læs mere

Skolereform i forældreperspektiv

Skolereform i forældreperspektiv Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om Forældre samarbejde I forhold til trivsel og læring Hornsyld Skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland,

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

Oplæg om trivsel og mobning

Oplæg om trivsel og mobning Oplæg om trivsel og mobning af Birgit Bach-Valeur Instruktør i Skole og Samfund Nørre-Snede Skole den 23. oktober 2008 kl.19:45 20:30 Program Kort om mig selv og Skole og Samfund Om mobning (definition,

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Erklæring om Nationalt Samarbejde for Social Trivsel og mod Mobning i Grundskolen

Erklæring om Nationalt Samarbejde for Social Trivsel og mod Mobning i Grundskolen Erklæring om Nationalt Samarbejde for Social Trivsel og mod Mobning i Grundskolen LÆRERSTUDERENDES LANDSKREDS Trivselserklæringens parter er pr. 10. marts 2009: Frie Grundskolers Fællesråd Læs mere om

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0.-9. klasser på Ydre Nørrebro De fire skoler på Ydre Nørrebro;

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

Handleplan til forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet i Assens Kommune

Handleplan til forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet i Assens Kommune Handleplan til forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet i Assens Kommune Lovgivning: Forpligtigelsen til at etablerer kriminalpræventivt samarbejde mellem Skole, Sociale myndigheder og Politi,

Læs mere

Antimobbestrategi for Hårup Skole

Antimobbestrategi for Hårup Skole Antimobbestrategi for Hårup Skole Mål På Hårup skole arbejder vi på at skabe et trygt miljø, hvor der er plads til alle. Vi accepterer på ingen måde mobning. Vi arbejder gennem en værdsættende tilgang

Læs mere

Forældreaftalen. Det er vores erfaring, at et godt samarbejde og kendskab forældrene imellem er af stor betydning for klassens trivsel.

Forældreaftalen. Det er vores erfaring, at et godt samarbejde og kendskab forældrene imellem er af stor betydning for klassens trivsel. Generelt Det er vores erfaring, at et godt samarbejde og kendskab forældrene imellem er af stor betydning for klassens trivsel. Jo bedre forældrene kender hinanden, børnene, lærerne og pædagogerne, jo

Læs mere

Trivselserklæring for Carolineskolen

Trivselserklæring for Carolineskolen Trivselserklæring for Carolineskolen Vedtaget i bestyrelsen nov. 2008 På Carolineskolen mener vi at alle mennesker er noget særligt og har en særlig værdi. Alle børn og voksne på Carolineskolen har krav

Læs mere

Velkommen i forældrerådet

Velkommen i forældrerådet Mølleskolen, Skanderborgvej 50, 8680 Ry Hjemmeside: moelleskolen-ry.dk moelleskolen@skanderborg.dk 87 94 31 00 Velkommen i forældrerådet Vejledning og idé-katalog Mølleskolens skolebestyrelse august 2011

Læs mere

Hurup Skoles Forældreråd

Hurup Skoles Forældreråd Hurup Skoles Forældreråd Skolebestyrelsen juni 2014 Velkommen i forældrerådet Hvad er et Forældreråd? Forældrerådet består af 3-4 personer, der vælges i begyndelsen af skoleåret blandt forældrene til klassens

Læs mere

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog)

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog) Antimobbeplan På Enghavegård vil vi være en mobbefri skole. Vi lægger stor vægt på, at børnene trives og er en del af et socialt og lærende fællesskab. Mobning har en ekskluderende funktion og skaber mistrivsel

Læs mere

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Rugvængets Skole Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Side 1 Kære forældre Med denne folder ønsker Rugvængets Skole, dvs. skole og BFO, at præcisere skolens, forældrenes og elevernes roller og

Læs mere

FAVRSKOV. Principper

FAVRSKOV. Principper FAVRSKOV Principper 01-06-2014 Indhold Faglig fordybelse/lektiecafé... 3 Understøttende undervisning (UU)... 4 Holddannelse.... 5 Elevers brug af mobiltelefon og tablets på Lilleåskolen.... 6 Trivselspolitik

Læs mere

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport AKT Støtteundervisning Forebyggelse Vejledere Trivsel Gelsted Skoles Kvalitetsrapport Gelsted Skoles samlede inklusionsindsats skoleåret 2011-2012 Klasselærerens generelle indsats Klasselærerens arbejde

Læs mere

Bavnehøj Skoles profil

Bavnehøj Skoles profil Bavnehøj Skoles profil Fra 2012 er Bavnehøj Skole profilskole. Vi har fokus på at sammenkoble faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Vores profil Læring i bevægelse kundskaber, krop

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Lovgrundlag Arbejdet til fremme af sundheden og arbejdsmiljøet på Langeskov Skole tager udgangspunkt i folkeskolelovens 7

Læs mere

Guide om inkluderende forældresamarbejde og skole hjemsamarbejde

Guide om inkluderende forældresamarbejde og skole hjemsamarbejde Guide om inkluderende forældresamarbejde og skole hjemsamarbejde Til forældre og skolens medarbejdere i indskolingen 1 Indhold Fælles for forældre og skolens medarbejdere side 3 Mest for forældre side

Læs mere

Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18

Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18 Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18 Sundhedsfremme i tidlig stadie Sundhedsplejen + frivillige Sundhedsplejen + frivillige

Læs mere

Kommunikationsstrategi på Korup Skole

Kommunikationsstrategi på Korup Skole Kommunikationsstrategi på Korup Skole Skolens hverdag fungerer bedst, når den er baseret på et respektfuldt samarbejde mellem skolens personale, elever og forældre. En kvalificeret kommunikation og information

Læs mere

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.

Læs mere

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Forebyggelsen i grundskolen - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Foto Fotograf Hans Grundsøe Indledning Anbefalinger Skoleinterventioner er en af de indsatser, der med størst sandsynlighed

Læs mere

Undervisningsvejledning/ læseplan. for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge

Undervisningsvejledning/ læseplan. for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge Undervisningsvejledning/ læseplan for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge Forord... 3 Mål for SSP - samarbejdet i Horsens Kommune... 4 Undervisningens indhold i børnehaveklassen

Læs mere

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik Hvem Organisering Hvad kan de? Hvordan deltager jeg? Skolebestyrelsen Bestyrelsesmøder (10 årlige) Arbejdsgrupper & udvalg Sætte mål, lave principper,

Læs mere

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Lov nr. 534: Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen. Engesvang skoles værdiregelsæt indeholder følgende: 1) Indledning, opbygning, indhold 2) Skolens værdigrundlag,

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Lyngholmskolen et godt tilbud til dit barn

Lyngholmskolen et godt tilbud til dit barn Lyngholmskolen et godt tilbud til dit barn Lyngholmskolen er et resultat af en vellykket skolefusion mellem Bybækskolen og Stenvadskolen. Lyngholmskolen bygger på anerkendende pædagogik. Det betyder at

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere

Forslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016

Forslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016 Forslag til Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune Gældende fra 1. januar 2016 Indhold Styregruppen for SSP-samarbejdet i Faxe Kommune...3 Koordinationsgruppen for SSP samarbejdet i Faxe Kommune...4

Læs mere

Velkommen i skole. Kære forældre

Velkommen i skole. Kære forældre Velkommen i skole Velkommen i skole Kære forældre Første skoledag er en milepæl i jeres barns liv. Den er nemlig en helt særlig dag, som alle børn ser frem til med stor spænding. Den første skoletid er

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS MIDT- OG VESTSJÆLLANDS 22. maj 2007 + bilag LOKALPOLITIET POLITIINSPEKTØREN Kornerups Vænge 12 4000 Roskilde Telefon: 4635 1448 Indvalg: 4632 1551 Lokal: 3006 Mobiltlf.: 2510 7625 E-mail: HGM001@politi.dk

Læs mere

. Revideret juni 2010

. Revideret juni 2010 . Revideret juni 2010 Mobiltelefoner: For bh.kl. - 4.kl.: Mobiltelefonen skal være slukket og gemt væk i skoletiden med mindre den indgår som et led i undervisningen efter personalets anvisninger. Inden

Læs mere

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser.

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser. Principper for Slagslunde Skole Kommunikation omkring skolen Handleplaner: Skoleledelsen og skolebestyrelsen udsender en folder til forældrene. Den beskriver skolens mål og giver praktiske oplysninger

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014.

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. Denne plan redegør for evalueringsresultaterne og opfølgningsplan på Tybjerg Privatskole for kalenderåret 2014. Den er afsluttet og offentliggjort på skolens hjemmeside,

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Trivselsråd på Herskindskolen. Gode råd og ideer

Trivselsråd på Herskindskolen. Gode råd og ideer Trivselsråd på Herskindskolen. Gode råd og ideer Kære Trivselsråd Fundamentet for et godt skole - hjem samarbejde ligger ofte i et godt trivselsrådsarbejde. Klassearrangementer Samarbejdet kan bl.a. opbygges

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Fraværsstrategi - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Forebyggelse af fravær i folkeskolen og frafald fra ungdomsuddannelserne Lolland Kommunale skolevæsen - fraværsstrategi.

Læs mere

Velkommen til Rundhøjskolen

Velkommen til Rundhøjskolen Velkommen til Rundhøjskolen Kære forældre Vi byder med denne folder velkommen til Rundhøjskolen, og vi ønsker hermed at tegne et billede af, hvad Rundhøjskolen er for en skole. Vi er den stærke lokale

Læs mere

Kriminalitets- og misbrugsforebyggende undervisning 2013-2014

Kriminalitets- og misbrugsforebyggende undervisning 2013-2014 Kriminalitets- og misbrugsforebyggende undervisning 2013-2014 Forord I 2009 godkendte byrådet en ny skolepolitik for Holstebro Kommune. Skolepolitikken er et fælles grundlag for kommunens folkeskoler.

Læs mere

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune 2012 Formål Den sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet skal medvirke til at forebygge kriminalitet i Norddjurs Kommune.

Læs mere

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os Skoletilbud Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os.er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes

Læs mere

Idékatalog Thomasskolen.

Idékatalog Thomasskolen. Idékatalog Thomasskolen. Dette idékatalog indeholder en lang række idéer til fremme af trivsel i de enkelte klasser og årgange eller på tværs af disse. Forældrerådet maj 2012 Idékatalog Thomasskolen. Dette

Læs mere

Principper: Forældresamarbejdet

Principper: Forældresamarbejdet Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem

Læs mere

Lyngholmskolen et godt tilbud til dit barn

Lyngholmskolen et godt tilbud til dit barn Lyngholmskolen et godt tilbud til dit barn Lyngholmskolen er et resultat af en vellykket skolefusion mellem Bybækskolen og Stenvadskolen. Lyngholmskolen bygger på anerkendende pædagogik. Det betyder at

Læs mere

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren SKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO Navn på SFO Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren Basisoplysninger Alderstrin/klassetrin omfattet af SFO: 0.kl.-3.kl. Antal børn i SFO en: 96 SFO ens normering:

Læs mere

Vi forebygger kriminalitet

Vi forebygger kriminalitet et i Haderslev Kommune Vi forebygger kriminalitet Hvad er et? et i Haderslev Kommune er et netværk for de personer og grupper, som arbejder med kriminalitetsforebyggelse blandt kommunens unge. et er både

Læs mere

Ødis Skole. Værdigrundlag

Ødis Skole. Værdigrundlag Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...

Læs mere

Antimobbestrategi 2013

Antimobbestrategi 2013 God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling På Nivå Skole arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Skolen skal være et rummeligt sted hvor både

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

SSP-katalog 2013-2014

SSP-katalog 2013-2014 SSP-katalog 2013-2014 1 Indhold Kære klasselærer... 3 SSP-samarbejdet... 4 TEMA OG DIALOG I KLASSEN... 5 Ad hoc puljen... 6 7. klasser... 7 7.- 9. klasser... 9 Sparring og Samarbejde... 10 Konsulentbistand

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Antimobbestrategi og handleplan for Langeskov Skole 2009/2010

Antimobbestrategi og handleplan for Langeskov Skole 2009/2010 Antimobbestrategi og handleplan for Langeskov Skole 2009/2010 Målsætning På Langeskov Skole arbejder vi på at skabe et trygt indlæringsmiljø, hvor respekt og hensyntagen præger det sociale miljø. Langeskov

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 1 Indhold 7. KLASSE... 3 KOLLEKTIV VEJLEDNINGSAKTIVITETER 2 lektioner pr klasse... 3 8. KLASSE... 4 PARATHEDSVURDERING... 4

Læs mere

Aftale mellem. Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014

Aftale mellem. Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014 Aftale mellem Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014 Skabelon for aftalen 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle

Læs mere

Stoppestedet. Trivsel en forudsætning for læring.

Stoppestedet. Trivsel en forudsætning for læring. Stoppestedet Trivsel en forudsætning for læring. Stoppestedet - Et undervisningstilbud på Broskolen afd. Bøgehøj. - Formål Hvis en elev i en periode har brug for særlig opmærksomhed og støtte, er der mulighed

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Handlingsplan 2014-2018

Handlingsplan 2014-2018 Handlingsplan 2014-2018 SSP Fredensborg INDHOLD Indledning.......1 Ansvarsfordeling i forhold til handlingsplanen.......2 Generel forebyggelse..........4 Specifik forebyggelse...... 5 Fokuspunkter...7

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 Deltagere i mødet Børnehaveklasseleder: Nicoline Tams SFO-leder: Søren Toft Jepsen Lærer i indskolingen: Lene Juul Kejser Mortensen Souschef:

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

På Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt

På Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt På Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt Derfor har skolen et AKT-team, der arbejder med de børn, grupper eller klasser, der har Adfærd-, Kontakt- eller Trivselsproblemer. Målet med dette arbejde

Læs mere

Skovvangskolens. Specialcenter

Skovvangskolens. Specialcenter Skovvangskolens Specialcenter 1 Om Skovvangskolens Støttecenter. Fra politisk side vil man i de kommende år udlægge specialundervisningsmidlerne til den enkelte skole. Målet er, at indsatsen overfor de

Læs mere

Aktivitetsgrupper. i gang. Lærervejledning til

Aktivitetsgrupper. i gang. Lærervejledning til Gå tidligt i gang GIV PLADS TIL ALLE Lærervejledning til Aktivitetsgrupper Aktivitetsgrupper understøtter et tættere, mere omsorgsfuldt og inkluderende samarbejde mellem forældrene. Aktivitetsgrupper skal

Læs mere

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter Mål- og indholdsbeskrivelse for Brøndbyvester SFO 1 Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? Kommunalbestyrelsen ønsker at skabe en sammenhæng mellem de politiske beslutninger; først og fremmest

Læs mere

Antimobbeplan for Læssøesgade Skole

Antimobbeplan for Læssøesgade Skole Skoens antimobbeplan er vedtaget af skolebestyrelsen den 18.3.10 Det er samtidig besluttet at planen sendes ud i høring. Antimobbeplanen er udarbejdet af et udvalg med input fra elever, forældre lærere,

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt Udviklingskonsulent Trine Rose Center for Skole Slagelse Kommune Knap 80.000 indbyggere Sundhedstilstand og adfærd generelt dårligere end landsgennemsnittet. Dog

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

Generel handlingsplan for 2010 Lokalrådet i Holstebro kommune

Generel handlingsplan for 2010 Lokalrådet i Holstebro kommune Generel handlingsplan for 2010 Lokalrådet i Holstebro kommune Denne generelle handlingsplan er udarbejdet på baggrund af samarbejdsplanen 2010 for Midt- og Vestjyllands Politi og samtidig på baggrund af

Læs mere

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole ne i Space Samme indsatser i alle kommuner Efter nærmere dialog med Syddansk Universitet stiller hver deltagende kommune i Space med to folkeskoler placeret i byzoner. Der sættes en række indsatser i gang

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS?

SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS? Gode relationer og forståelse for hinandens forskellige holdninger og handlinger er forudsætningen for et sundt undervisnings miljø og social trivsel. Samtidig vil hverdagen i og omkring folkeskolen uundgåeligt

Læs mere

Kender du Nærum Skole? Din lokale folkeskole

Kender du Nærum Skole? Din lokale folkeskole Kender du Nærum Skole? Din lokale folkeskole Indhold Hvem er vi?...............................s. 3 Faglig udvikling for alle.........................s. 4 Tryg skolegang.............................s.

Læs mere