OFFICERER. Danske. Der er råd til at bevare kulturen. Fremtidens forsvarsalliance ifølge Fogh. Helmand for sidste gang?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OFFICERER. Danske. Der er råd til at bevare kulturen. Fremtidens forsvarsalliance ifølge Fogh. Helmand for sidste gang?"

Transkript

1 Danske OFFICERER OFFICERERNES FAGBLAD / 01 / FEBRUAR 2014 Der er råd til at bevare kulturen Fremtidens forsvarsalliance ifølge Fogh Helmand for sidste gang? Nr

2 GRIPEN NG THE SMART FIGHTER FOR A SMART DEFENCE THE GRIPEN NG IS A NEW-GENERATION multi-role fighter capable of a wide range of air-to-air, air-to-surface and reconnaissance missions employing the most advanced modern weaponry. It is designed to meet the high demands imposed by current and future threats, while at the same time meeting strict requirements for flight safety, reliability, training efficiency and low operating costs. Its Swedish origin also means it is well prepared for missions in Arctic environments such as Greenland, and it can be operated from runways shorter than 1500 metres. This super-intelligent collection of systems is 100 % NATO compatible and allows the amount of flying hours and the range of fighter capabilities your pilots want and need. Top performance in combat and on the bottom line. READ MORE AT:

3 Danske OFFICERER 01 Nr. 1/2014, 23. årgang ISSN Udgivet af Hovedorganisationen af Officerer i Danmark (HOD) Olof Palmes Gade København Ø. Tlf Fax: Facebook: Hovedorganisationen af Officerer i Danmark Fremtidens forsvarsalliance ifølge Fogh Danskere og NATO s omstilling Fredsstyrker bruger mere våbenmagt Danskerne går imod teorierne om Afghanistan Redaktionens adresse: Redaktion: Henning Lahrmann, Djfb. Mobil: Privat tlf.: Kommandør Bent Fabricius (ansv.h.) Mobil: Privat tlf.: Grafisk design: Gregorius DesignThinking Tryk: Zeuner Grafisk A/S, Odder Annoncer: Ocean Media og Transport Aps Dragstrupvej 12, Dragstrup 3250 Gilleleje Annoncechef: Casper Aistrup Tel: Helmand for sidste gang? Officerer bliver klædt på til at søge arbejde Mental fitness til alle Smuk restaurering af Frederik den 6. s slot Min arbejdsuge Officer for bordenden i forsvarsindustriens dating-bureau Officerens Frikvarter Debat Annoncepriser: 1/1 side: kr /2 side: kr /4 side: kr /8 side: kr Priserne er inkl. 4 farver. Redaktionen forbeholder sig at kunne afvise annoncer, der strider mod bladets tone og ånd. Abonnement: 828,- kr. pr. år. Deadline for indlæg og annoncer: Blad nr. 2/2014: 24. marts Som udkommer: 16. april Blad nr. 3/2014: 16. juni Som udkommer: 9. juli Blad nr. 4/2014: 4. august Som udkommer: 27. august Blad nr. 5/2014: 22. september Som udkommer: 15. oktober Blad nr. 6/2014: 10. november Som udkommer: 3. december Nærværende blad er afleveret til postekspedition den 17. februar. Kontrolleret oplag: i perioden 1. juli juni 2013 Danske Officerer er mærket med det nordiske miljømærke, Svanen, fordi vi tænker på miljøet. Svanen er en garanti for, at fagbladet er produceret under miljøkontrollerede forhold, og at der kun er anvendt materialer, som lever op til skrappe miljøkrav FORSIDEN Der er råd til at bevare kulturen, og Forsvaret passer godt på den danske kulturarv. Renoveringen af den østlige del af Frederiksberg Slots Beletage har kostet 3,3 mill. kroner. Arkitekterne Camilla Hauch Fenger og Martin Fredrik Rosquist fortæller, at det er en håndfuld dygtige håndværkere fra Danmark, der har stået for at restaurere gulve, vægge og lofter i de otte rum. Læs side Foto: Peter Eilertsen Nr

4 kort nyt Willemoes i havn TEKST LEIF O. NØRGAARD, DJ Så er PETER WILLEMOES, hvor han hører til. Hos søværnet. Som den første af de tre nye fregatter i Iver Huitfeldt-klassen blev Willemoes fuldt færdig afskibet fra Forsvarets Materieltjeneste. Det skete en regnvådstung vinterdag først i januar med parade og festivitas på Flådestation Korsør. - En fantastisk dag, sagde chefen for fregatprogrammet i FMT, kommandørkaptajn Per Hesselberg, fordi vi leverer den første færdige fregat i henhold til brugerspecifikation og aktstykke. Besætningen på PETER WILLEMO- ES har assisteret FMT med en lang serie afprøvninger og tests og kender derfor allerede skibet godt og solidt. Hvilket ikke er ensbetydende med, at folkene er udlærte og fuldbefarne i alt det, en sådan fregat skal kunne i dag. Et stort uddannelsesprogram ligger forude. Fra begyndelsen af 2016 skal fregatten indgå i NATO`s reaktionsstyrke-beredskab, hvilket der vil blive arbejdet energisk på indtil da. - I foråret næste år kommer der mange britiske instruktører ombord for at teste, træne og uddanne os, hvorefter vi sommeren 2015 slutter med en dansk evaluering af skibet, siger næstkommanderende, orlogskaptajn Bo Overgaard til SOK`s hjemmeside. De to andre fregatter, NIELS JUEL og IVER HUITFELDT, overdrages til søværnet til august og december. IVER HUITFELDT har prøvet det før - i februar Dengang dog kun til låns. Søværnet måtte levere skibet tilbage til FMT, for at det kunne blive færdigmonteret og gennemtestet. Fregatten er det fjerde skib, der bærer søheltens navn. Navngivet af statsminister Lars Løkke Rasmussen i maj 2011, søsat 21. december året før. Påbegyndt i marts Besætning på 100 mand. Pris: 1,6 milliarder kroner. En stolt generalløjtnant P.P. Olsen overdrager PETER WILLEMOES til søværnet, mens forsvarschef, general Peter Bartram, chefen for Søværnets Operative Kommando, kontreadmiral Frank Trojahn, skibets næstkommanderende, orlogskaptajn Bo Overgaard samt besætning og inviterede gæster lytter. Foto: Forsvarskommandoen Ny karriere! Vi sætter værdi på dine kompetencer. 4 Nr

5 Konsulent Jesper E. Hansen Knud d. 3. Om føje år har Tulugaq - på dansk Ravnen - opladt sin hæse røst for sidste gang i grønlandsk farvand. En ny aktør tager over, hvor fuglen har opereret som inspektionsfartøj i til den tid små 40 år. Nemlig Knud d. 3., og det navn skal ikke tages for sit pålydende, men antyder blot, at det nye inspektionsfartøj er i klasse med Knud Rasmussen og Ejnar Mikkelsen, de to inspektionsfartøjer, som allerede gør fyldest i Nordatlanten. Fornylig blev FMT og Karstensens Skibsværft A/S enige om kontrakten på det nye skib. Pris: 355 millioner kroner. For det beløb får søværnet både en topmoderne erstatning for kutteren Tulaguq og et inspektionsfartøj i klasse med Mikkelsen og Rasmussen, men med klare forbedringer og flere anvendelsesmuligheder, hvilket klart indikerer, at skibet kommer på forkant med de nye opgaver, som trænger sig på i området, hvor skibstrafikken intensiveres, i takt med at isen smelter. Oven i kostprisen skal lægges omkring 150 millioner kroner til ekstra udstyr; bl.a. et avanceret ildledningssystem til 76 mm. kanonen ombord, større gummibåd, multibeam sonar til søopmåling plus installationer til brug ved forskning samt sensorer til overvågning af luftrum og havoverflade. Med ordren sikres 200 lokale arbejdspladser i Skagen i et år. -lon Honnør for hæren AF LEIF O. NØRGAARD, DJ En tidligere militærmusiker komponerede sig til 1. pladsen i hærens konkurrence om gaven til sig selv i anledning af 400 års jubilæet i år: Den Danske Hærs Honnørmarch. - Selve indledningen brugte jeg en del tid på. Den skulle jo lyde flot, så det er blevet til en fanfareagtig åbning, fortæller vinderen, Flemming Neergård Pedersen fra Sønderborg. Han er uddannet på Vestjysk Musikkonservatorium som trompetist, siden da musiker på livstid og flittig konkurrencedeltager - især i marchkonkurrencer, fortæller han. - Fra 1970 til 1972 spillede jeg i Slesvigske Fodregiments Musikkorps i Haderslev, bl.a. som 1. trompetist, og senere som solotrompetist i Sønderjyllands Symfoniorkester. Da jeg fik problemer med trompeten, valgte jeg klaveret i stedet og har siden skrevet mange arrangementer også for Sønderjyllands Symfoniorkester. Og så har jeg været rundt om alle trompetist Per Nielsens plader som arrangør og producer, fortæller Neergård Pedersen. Han scorede kr. i 1. præmie hos hæren for sin march. Præmien fik han overrakt tidligere på måneden ved en koncert i HOK. 25 marcher var med i konkurrencen. En enig jury med deltagelse af repræsentanter fra de tre musikkorps i hæren og en tilforordnet svensk musikdirigent som formand valgte bidraget fra den sønderjyske musiker. Konsulent Jesper E. Hansen Foto: Peter Eilertsen. Mere end 24 års virke for officerskollegaerne i Forsvaret og HOD. Det er grundpillen for mindet om major Jesper E. Hansen, som døde den 9. februar efter lang tids kamp mod kræften. Han nåede at fylde 64 år i januar måned. Af sit hjerte var Jesper artillerist. Fejringen af artilleriets skytshelgen Sankte Barbara den 4. december skete hvert år under festlige og traditionelle former sammen med ligesindede. I årene gennemførte Jesper B-officersuddannelsen, suppleret med et VUT 1- kursus i perioden Efter officersuddannelsen kom han til Sjællandske Artilleriregiment i Holbæk, hvor han de næste par år varetog alle de forskellige funktioner, der er i en artilleriafdeling. Ved sammenlægningen i 1982 med Kongens Artilleriregiment blev han overført her til. Jesper blev chef for stabs- og målopklaringsbatteriet ELK. I november 1989 kom han til ELK s stab i Ringsted, hvor han virkede i en række forskellige funktioner. Jespers engagement i officerernes faglige organisation begyndte for alvor, da han blev indvalgt i det daværende HOA s hovedbestyrelse i 1989 og siden genvalgt flere gange til HOD s hovedbestyrelse. Da der blev mulighed for det i 2000, valgte han jobbet som konsulent i Forhandlingsafdelingen i HOD s sekretariat. Her mødte han med en erfaringsmæssig ballast fra 30 års tjeneste i hæren, 11 års organisationsarbejde samt flere års aktivt kommunalpolitisk arbejde. Med ansættelsen i HOD fravalgte han en fortsat officersgerning i hæren. Jesper var en iværksætter, og sammen med kollegaerne i sekretariatet udviklede han en række nye værktøjer, som lokalafdelingerne havde gavn og glæde af i deres forhandlinger lokalt. Den første var Grønspættebogen, som var grundlag for et kursus i forhandlingsteknik og NyLøn. Herefter kom den elektroniske version, som blev kaldt HOD Guld. Den indeholder bl.a. de såkaldte Hvidbøger, kursusmaterialer, statistisk materiale og ERFA-papirer. Jesper lagde også mange kræfter i at udvikle HOD s policy til kompetenceudvikling af officersgruppen. Vi vil savne Jesper som den meget engagerede, inspirerende, hjertevarme og festlige kollega han var. Han var en fremragende ambassadør for HOD over for såvel arbejdsgiveren som Forsvarets andre personelorganisationer. Vores tanker går til hans efterladte, hustruen Jytte og deres to døtre. Familien bor i den vestsjællandske by Knabstrup, hvor de har boet siden Bent Fabricius, Formand Nr

6 SIKKERHEDSPOLITIK Fremtidens forsvarsalliance ifølge Fogh Hvordan ser NATO ud i fremtiden? Det og mange andre spørgsmål gav NATO s generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, sit syn på, da han 17. januar talte i Det Krigsvidenskabelige Selskab. AF JOURNALIST ALICE BINNS FOTO PETER EILERTSEN Med USA s fokusering på Asien, fortsatte reduktioner i de militære budgetter i Europa og en underliggende politisk modvilje mod at sende soldater ind i langvarige komplicerede operationer er der forandringer i luften, som også får indflydelse på NATO s fremtid. Hvordan skal alliancen udvikle og tilpasse sig? Og hvordan vil dette afspejle sig på det kommende topmøde i Wales i Således lød forhåndsannonceringen på og det var et budskab, der battede. Langt flere, end der var plads til i den store gymnastiksal på Svanemøllens Kaserne, ønskede at høre NATO s generalsekretær, Anders Fogh Rasmussens svar på disse store spørgsmål. De mange, der gik forgæves, kan her læse et referat af generalsekretærens tale: - Det er fremtidens NATO, jeg vil tale om, men først vil jeg gerne benytte lejligheden til at udtale en meget stærk påskønnelse af Danmarks mangeårige aktive indsats i NATO og for fred og sikkerhed i verden. Det er en indsats, der står respekt om. Det har jeg ment også i mine tidligere kapaciteter, men nu har jeg lejlighed til ved selvsyn og på første hånd både at høre og se, at der også fra anden side udtales påskønnelse af Danmarks mangeårige indsats på Balkan, i Afghanistan, i Libyen og med piratjagt inden for Ocean Shield bare for at nævne nogle af de meget vigtige operationer -, og ligeledes af Danmarks deltagelse i forskellige multilaterale forsvarsprojekter. Jeg kan roligt sige: Danmark er i dag et kerneland i NATO. Der står meget stor respekt om Danmarks indsats. Det er jo også en lidt særlig situation i øjeblikket, at både NATO s generalsekretær og formanden for NATO s Militærkomité (tidl. forsvarschef, general Knud Bartels, red.) er danskere. Jeg tillader mig også at tage det som udtryk for, at fra anden side er der påskønnelse af den indsats, som Danmark har ydet igennem mange år. Jeg vil gerne adressere den tak - ikke mindst til den tilstedeværende forsvarschef (general Peter Bartram, red.), men også til alle dem, der i årenes løb har gjort tjeneste for Danmark i verdens brændpunkter og har ydet en meget fortjenstfuld indsats i den internationale freds og stabilitets tjeneste. Nogle af dem har betalt den ultimativt højeste pris for det, og jeg udtrykker min dybeste medfølelse med deres familier og pårørende. De skal vide, at den indsats, de har gjort, ikke på nogen som helst måde har været forgæves. Tværtimod, den har bidraget til en bedre verden og til, at Danmark i dag er en nation, der står meget stor respekt om. Det glæder selvfølgelig også mig at se, at den indsats, som jeg hele tiden har været en meget stor tilhænger af, i dag har en meget bred politisk opbakning. For et lille land som Danmark giver det også en særlig styrke, at der er den kontinuitet, at selv om regeringen skifter, er der alligevel grundlæggende en bred opbakning til den indsats. Den brede opbakning skylder vi også de mennesker, vi sender ud i verdens farlige brændpunkter. Det føler jeg trang til at sige ved denne lejlighed som en indledning til en snak om, hvad det er for et fremtidens NATO, der tegner sig - også i lyset af det topmøde, vi skal have i Wales til september. Forsvarschefen, general Peter Bartram, og formanden for Det Krigsvidenskabelige Selskab samt chef for Forsvarsakademiet, kontreadmiral Nils Wang, tager imod NATO s generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen. 6 Nr

7 - Det glæder mig, at den indsats, som jeg hele tiden har været en meget stor tilhænger af, i dag har en meget bred politisk opbakning. Nr

8 SIKKERHEDSPOLITIK Stærkere end nogensinde Jeg vil kort trække NATO s udvikling op fra koldkrigs-nato til fremtidens NATO. NATO Version 1.0 var et NATO gennem Den Kolde Krig, hvor NATO var karakteriseret ved, at der ingen operation var. Vi sad bare og ventede på, hvad måtte der komme fra øst, og der skete ingenting. Så NATO s blotte tilstedeværelse virkede som en afskrækkelse, og det var såmænd nok. Efter Den Kolde Krig bevægede vi os ind i Version 2.0. Det var et anderledes engageret NATO ad to spor. Dels var der udvidelserne af NATO i tre omgange i 1999, 2004 og 2009, som har bragt NATO s medlemstal op på 28. På den måde bidrog NATO til at genskabe et helt og frit Europa i fred med sig selv. Derudover var det et NATO, der begyndte på en hel masse operationer startende på Balkan. I min generalsekretærtid toppede det i 2011, hvor NATO havde seks operationer i gang på tre kontinenter: I Afghanistan, i Kosovo, i Libyen, langs Somalias kyst samt en antiterroroperation i Middelhavet og en træningsmission i Irak. Det var virkelig et operationsdygtigt NATO. Og i kraft af disse operationer førte det til det paradoks, at selv om vi også i den periode, jeg har været generalsekretær, har oplevet en økonomisk krise, der har medført, at alle forsvarsministre kæmper med faldende budgetter, så har vi i dag et stærkere NATO, end vi nogensinde har haft. Fordi den virkelige prøvelse - den i det virkelige liv i Afghanistan og andre steder - har gjort vores forsvar meget, meget stærkere, så det i dag er en stærkere sammentømret alliance med større styrke end nogensinde. Så version 2.0 var det engagerede NATO, som så også lægger grunden til fremtidens NATO, nemlig Version 3.0, som vi nu skal i gang med for alvor. Kollektivt forsvar Det er i virkeligheden et operativt NATO, der er taget hul på. Jeg ser det også som fremtidens NATO, fordi det, der er vores kerneopgave, er det kollektive forsvar. Men vi skal se i øjnene, at kollektivt forsvar i dag er noget andet, end det var, da NATO blev grundlagt for 65 år siden. I dag er det ikke nok at line kampvogne op langs grænsen for at forsvare vores samfund. Vi skal indrette det kollektive forsvar til at beskytte vores befolkninger mod den nye tids trusler som for eksempel terrorisme. Det betyder, at vi skal være parate til at tage til et sted, som vi for eksempel har gjort i Afghanistan, for at forhindre, at det land igen bliver et fristed for terrorister. Vores forsvar skal altså være parat til at blive deployeret, sendt ud til verdens brændpunkter, hvis det er nødvendigt for at forsvare vore befolkninger mod for eksempel terrorangreb. Så vi skal også have den transportkapacitet, der skal til for at flytte vores soldater rundt. Missil- og cyberangreb Vi skal være parate til at beskytte vores samfund mod ustabilitet i nærområdet. Det er for eksempel det, vi i øjeblikket ser i tilfældet Syrien, hvor der er udstationeret missiler til Tyrkiet for at beskytte den tyrkiske befolkning mod mulige angreb fra et ustabilt land i nærområdet. Vi skal kunne beskytte vores befolkninger mod missilangreb. Mere end 30 lande i verden har missilteknologi eller prøver at skaffe den. Nogle af dem med en rækkevidde, så de allerede i dag kan nå mål i Europa, og de prøver at udvide den rækkevidde. Derfor skulle vi bygge et NATO-missilforsvar, og den beslutning er truffet. Det er vi langt med. Vi skal også beskytte vores samfund mod cyberangreb. Det er ikke bare teori. For seks år siden blev Estland angrebet, og det kostede mange penge. Derfor skal vi forstærke vores cyberforsvar. Jeg tror i øvrigt, at cyberangreb virkelig bliver en af den ny tids trusler, også når man taler om mere konventionelle angreb. De kan i dag ikke gennemføres uden brug af moderne informations- og kommunikationsteknologi, så først til mølle i konventionelle angreb kunne meget vel blive cyberangreb. Derfor er et forstærket cyberforsvar af helt afgørende betydning for et moderne, kollektivt territorialt forsvar. Det hører også med til et moderne territorialt forsvar, at vi kan beskytte vores samfund mod afbrydelse af vores forsyningsruter. For eksempel er vi helt afhængige af fri adgang overalt til søs til energi- og andre forsyninger. I dag er vores økonomier jo bundet sammen i en globaliseret økonomi. Det betyder, at sikkerheden også er globaliseret. Derfor skal vi være parate til at gøre, hvad der er nødvendigt for at holde søruterne åbne, for at forhindre, at kritiske stræder og andet bliver lukket, og at forsyninger af blandt andet energi bliver afbrudt. Alt det hører med til et moderne territorialt forsvar. Det er én del af fremtidens NATO. Hurtigt ind hurtigt ud En anden del er evnen til at kunne deltage i krisehåndtering. Det, jeg ser for mig, er et NATO, der i fremtiden er i stand til at hjælpe for eksempel FN med at løse meget konkrete fredsskabende og fredsbevarende opgaver. Det klassiske eksempel er Libyen. FN s Sikkerhedsråd traf en historisk beslutning om at beskytte den libyske befolkning, og NATO tog ansvaret for en operation, som jeg tror giver et eksempel på fremtidige lignende operationer. Altså: vi gik ind i marts og ud i oktober. Hurtigt ind hurtigt ud. Den slags skal vi være parate til, og for at kunne gennemføre den slags recessionsoperationer skal vi have bedre observationskapacitet. Derfor behøver vi flere observationsdroner. Vi behøver en hurtig udrykningsstyrke, der kan sættes hurtigt ind og trækkes hurtigt ud, og vi har NATO Response Force, som vil blive yderligere forstærket i de kommende år. Vi behøver specialstyrker, som kan bruges netop til specielopgaver. Vi behøver en transportkapacitet, der muliggør, at vi hurtigt kan komme ind og hurtigt kan komme ud, hvor det end måtte være. Vi lærte i Libyen, at godt nok har europæerne mange fly, men vi kan bare ikke tanke dem i luften. Derfor behøver vi en lufttankningskapacitet specielt i Europa. Hjælp til opbygning af sikkerhedskapacitet Endelig vil jeg nævne noget nyt, som jeg tror, at vi har behov for at kigge på - nemlig at opbygge en stående træningskapacitet. Hvis vi ser på det, vi har lært i Afghanistan, synes jeg (set i bakspejlet), at en af tingene er, at vi kunne være startet langt tidligere på at uddanne og træ- 8 Nr

9 Mange flere, end der var plads til, ville høre NATO s generalsekretær. Den 27. februar har Det Krigsvidenskabelige Selskab formanden for Den Europæiske Unions Militærkomité, general de Rousiers, på programmet. ne afghanske sikkerhedsstyrker i selv at tage ansvar for sikkerhedsopgaven. Faktisk begyndte vi først på det for alvor i 2009, og det er egentlig imponerende, at vi på fire år har bygget en afghansk sikkerhedsstyrke op på omkring soldater og politifolk. Men det har også været en enorm opgave, og den er ikke afsluttet endnu. Den burde være startet langt tidligere. Det har vi lært, og det synes jeg vi skal bruge således, at kommer vi ud for lignende situationer i fremtiden, skal vi være hurtige til at etablere en træningskapacitet på stedet til at hjælpe de lokale sikkerhedsstyrker op i niveau, så de hurtigere selv kan tage ansvar, fordi vi så også kan komme hurtigere hjem. Libyen har faktisk for kort tid siden anmodet NATO om assistance til at opbygge deres sikkerhedskapacitet. Vi har svaret ja. Men helt ærligt - jeg synes, at det har taget for lang tid for os, fordi vi ikke har haft en kapacitet klar. Det, jeg ser for mig, er, at hvert enkelt NATO-land stiller et eller andet til rådighed, som vi hurtigt kan mobilisere til at uddanne lokale sikkerhedsstyrker. Det er et punkt, jeg gerne vil have taget op på topmødet til eventuel beslutning. Deployerbart forsvar Nogle prøver at sætte det op som et modsætningsforhold mellem, at vi enten skal forsvare vores egne territorier med det traditionelle kollektive forsvar, eller at vi skal kunne rejse rundt i verden og løse kriser. Men jeg ser det ikke som et modsætningsforhold, fordi det, der er brug for, for at vi kan gå ind og hjælpe med konkret fredsskabelse eller fredsbevaring et sted, i vore dage er stort set det samme, som vi har brug for til et klassisk kollektivt territorialt forsvar. Der er ingen modsætning. Det er en kunstig diskussion og jeg vil understrege, at det, jeg siger her, ikke betyder, at jeg lægger op til, at NATO skal være en global politibetjent, der rejser fra sted til sted for at løse alle verdens kriser. Det kan vi ikke. Men vi skal, hvor der står vitale interesser på spil - eventuelt også hvor FN beder om assistance -, være i stand til at rykke hurtigere ud, end vi har kunnet gøre i fortiden. Det betyder ganske krævende forandringer af måden, vi organiserer vores forsvar på. Forandringer, som vi allerede er startet med - og hvor jeg i øvrigt vil sige, at Danmark er et af foregangslandene -, men altså forandringer, som overordnet set betyder, at vores forsvar bliver mere fleksibelt, mere mobilt. Det, man i militærsprog kalder mere deployerbart. Kooperativ sikkerhed Til fremtidens NATO hører også det, jeg vil kalde kooperativ sikkerhed - nemlig en erkendelse af, at i vore dage kan vi ikke klare opgaven selv. Vi behøver faktisk medarbejderskab fra stærke partnere. Vi har set det konkret i Afghanistan med 22 partnere. Vi så det konkret i Libyen, hvor partnere fra regionen gav konkrete militære styrker, men også gav politisk likviditet. Det er en anden del af det her partnerskab, at de ikke blot yder konkrete bidrag til operationen i operationel forstand, men at de regionale partnere også skaber et bredere politisk fundament for den type internationale operationer. Kooperativ sikkerhed er altså at forstærke vores partnerskaber med lande over hele kloden inklusive Australien, Japan, New Zealand og Sydkorea, som alle er i gang med at udvikle partnerskaber med NATO. Men kooperativ sikkerhed er også, at vi går sammen om at skaffe en række af de her militære kapaciteter, fordi sandheden er, at i fremtiden bliver det vanskeligere og vanskeligere for individuelle nationer at få råd til at købe de her ting. Ikke bare fordi, forsvarsbudgetterne er stramme, men også fordi noget af alt det her isenkram stiger i pris stærkere end inflation og bruttonationalprodukt. Så den eneste chance for at skaffe det i fremtiden er, at vi går sammen. Smart Defence Jeg ved godt, at dette støder an mod mange følelser, fordi det også handler om, at der er en tradition for, at vi gerne selv vil have alt på hylderne. Jeg er bare nødt til at sige, at i realiteternes verden vil vi i fremtiden ikke kunne have alle ting på hylderne selv. Det kræver en ny tankegang om, at Nr

10 SIKKERHEDSPOLITIK En del af fremtidens NATO er også det, jeg vil kalde forbundne forsvar. Det, vi har lært i Afghanistan, er jo at arbejde og operere sammen. Det er guld værd, at 28 allierede og 22 partnere har lært, hvad det vil sige i praksis. Anders Fogh Rasmussen man også er parat til at lade sig betjene af naboen, hvis det bliver nødvendigt. Og det kræver en ny tankegang om, at hvis man selv er gået med i et multinationalt projekt, så er man også parat til, at det aktiv, man har investeret i, om nødvendigt bliver brugt af andre. Så det er virkelig noget, der kræver en ny mentalitet, men den bliver hjulpet på vej af de økonomiske og tekniske realiteter. Så det, vi kalder smart forsvar Smart Defence, vil blive en del af fremtidens NATO. Altså: flere multinationale projekter. En del af fremtidens NATO er også det, jeg vil kalde forbundne forsvar. Det, vi har lært i Afghanistan, er jo at arbejde og operere sammen. Det er guld værd, at 28 allierede og 22 partnere har lært, hvad det vil sige i praksis. Den evne skal vi ikke bare fastholde, men videreudvikle. Efterhånden som vi trapper ned i Afghanistan, skal vi trappe op med fælles øvelser, træning, uddannelse. Vi kalder det The Connected Forces Initiative. Så Version 3.0 er altså et operationelt NATO, der er i stand til at beskytte vore befolkninger mod den nye tids sikkerhedstrusler. Et NATO, der er parat, hvis NATO bliver kaldt på, til at løse konkrete opgaver. NATO version 3 punktum 0 er altså både afskrækkelse, et engageret NATO og et operationelt NATO. Usikkerhed dyrere end godt forsvar Hvad skal der så til for at realisere det her? For realiteten er jo, at vi har set drastiske besparelser de senere år. At landene i Europa har skåret deres forsvarsbudgetter ned med næsten 40 procent. Hvis vi ser over de sidste fem år, er de europæiske allieredes forsvarsbudgetter skåret ned svarende til omkring 40 milliarder dollar. Det svarer til værdien af fire NATO-landes årlige forsvarsbudget, nemlig forsvarsbudgetterne for Holland, Norge, Polen og Spanien tilsammen. Det er ret drastisk. Som tidligere statsminister ved jeg godt, hvad den politiske realitet er. Nemlig, at når man er tvunget til at forbedre sine budgetter og derfor skal spare over hele budgettet - på sociale bidrag, uddannelse, sundhed og hvad ved jeg -, er det nærmest politisk selvmord at foreslå, at forsvarsministeren skal være undtaget fra den øvelse. Derfor er det en svær opgave, men jeg er nødt til at sige, at godt nok koster Forsvaret, men usikkerhed koster mere. Usikkerhed koster meget mere, end hvad det koster at investere i et ordentligt forsvar. Bare for at give nogle eksempler: Det er beregnet, at efter 11. september kostede det 1,7 trillioner dollar i tab på aktiemarkedet. Det er beregnet, at det kostede 300 mia. dollar i tab af produktion og indkomst. Det er beregnet, at det koster 200 mia. om året i ekstra sikkerhedsforanstaltninger. Prøv at sammenligne det med forsvarsbudgetterne, så forsvinder forsvarsbudgetterne næsten i størrelse sammenlignet med, hvad usikkerhed kan koste. Det er beregnet, at pirateri koster os 18 mia. dollar om året. Det er beregnet, at f.eks. en lukning af Hormuzstrædet ville kunne betyde en tredobling af olieprisen. Prøv at tænke på, hvad det vil betyde negativt for vores økonomi. Kan I huske, at for et års tid siden (april 2013, red.) blev der sendt en falsk Twitter i omløb i USA om eksplosioner i Det Hvide Hus, og øjeblikkeligt førte det til kurstab på børsen. 136 mia. dollar i kurstab. Det er cyber, vi taler om. Det er bare spredte eksempler på, hvad forskellige typer angreb på vores samfund koster. Jeg nævner dem for sige: Ja, forsvar koster, men ikke-forsvar eller usikkerhed koster bare mange gange mere. Derfor er det en god investering at sørge for at investere, hvad der er nødvendigt, i vores fælles sikkerhed, og derfor er mit klare budskab: Nedskæringer må stoppe. En fair fordeling af udgifter Efterhånden som vores økonomier vokser igen, og det gør de jo på et tidspunkt, må vi altså igen investere mere i vores fælles sikkerhed. Investering er det ene, der skal til. Det andet, der skal til, er en fair fordeling af ansvar og opgaver inden for vores alliance. Det er jo en kendsgerning, at amerikanerne bærer en større og større del af det ansvar. Bare fra 2001 og til i dag er den amerikanske andel af det samlede forsvarsbudget i NATO vokset fra 63 til 75 procent. Jeg kan sige til jer, at hver eneste gang, jeg kommer til Washington, bliver jeg spurgt af lovgiverne på Capitol Hill: Hvordan kan det være, at vi skal betale mere og mere, europæerne er jo lige så rige som os, og I betaler mindre og mindre? Derfor kan jeg godt sige til jer, at hvis det her fortsætter, er der en betydelig risiko for, at amerikanerne siger: Jamen, hvis europæerne ikke selv er parate til at ofre, hvad der skal til for vores fælles sikkerhed, hvorfor skal vi så? Og så kan vi i stedet koncentrere os om Asien og Stillehavsregionen. Det synes jeg set fra et europæisk synspunkt ville være en meget betænkelig udvikling. For jeg betragter stadigvæk Den Transatlantiske Alliance og USA s engagement i europæisk sikkerhed som grundstenen i euroatlantisk sikkerhed. Derfor er det andet klare budskab, at europæerne altså må gøre mere. Et indadvendt Europa Endelig er det, der skal til for at realisere visionen om et NATO Version 3.0, politisk vilje og politisk udsyn. Jeg synes helt ærligt, at i lyset af eurokrisen har Europa haft tendenser til at blive meget indadvendt. Det er der selvfølgelig mange gode forklaringer på, når man kæmper med nogle ret voldsomme økonomiske problemer. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at der er en verden udenfor, og at dens udvikling også påvirker Europa. Hvis tendensen til nedskæringer af investeringer i sikkerhed i Europa fortsætter, er der en klar risiko for, at Europa en dag ikke er i stand til at deltage i kriser, som vi for eksempel gjorde i Libyen, og at det vakuum, der bliver efterladt, bliver fyldt ud af nogle andre. Det bliver fyldt ud af de nationer i verden, der i øjeblikket investerer mere og mere i forsvar og sikkerhed. Ingen nævnt, ingen glemt, men de har ikke nødvendigvis samme interesser, som vi har, fordi de ikke nødvendigvis har vores værdier. Så det, der er brug for, er et stærkt transatlantisk sammenhold en stærk bevidsthed om vores værdier og en stærk vilje til at beskytte og fremme de værdier. 10 Nr

11 ERFARING FRA MISSIONER I VBCIAFGHANISTAN LIBANON MALI KAMPERFARING FLEKSIBEL OMKOSTNINGSEFFEKTIV NEXTER-GROUP.DK

12 SIKKERHEDSPOLITIK Danskere og NATO s omstilling Fornyet fokus på beredskab, øvelser og interoperabilitet som følge af ændringerne i operationerne i Afghanistan i 2014 har sat en dagsorden for arbejdet i NATO s hovedkvarter, fortæller oberstløjtnant Niels Tønning. AF REDAKTØR HENNING LAHRMANN FOTOS ERIK LUNTANG-JENSEN, DJ Oberstløjtnant Niels Tønning, 54 år, bidrager fra den nationalt prioriterede stilling i Plans & Policy i NATO s militære stab (IMS) med militære anbefalinger om NATO s omstilling til drøftelserne i Militærkomiteen og Det Nordatlantiske Råd. - Vores team i P&P bruger aktuelt det meste af vores tid på at lave policies, som skal sikre, at NATO bevarer momentum og drager nytte af erfaringerne fra Irak og Afghanistan, når ISAF-operationerne afsluttes i 2014 og erstattes af den nye mission, Resolute Support. Projektet, der går under navnet Connected Forces Initiative (CFI), blev søsat i 2012 af generalsekretær Anders Fogh Rasmussen i forbindelse med topmødet i Chicago. Den militære stab udarbejder med støtte fra de to strategiske hovedkvarterer i Norfolk og Mons forslag til de militære råd, som via Militærkomiteen bliver fremsat for Det Nordatlantiske Råd, forklarer Niels Tønning. - Det er bestemt ikke nogen ulempe, men det også lidt morsomt, at jeg - på mit niveau - har til opgave at støbe kugler til de to andre danskere, der har stor interesse i projektet, hhv. chefen for Militærkomiteen, general Knud Bartels, og generalsekretær Anders Fogh Rasmussen. - Initiativet omfatter blandt andet en revision af NATO s træningskoncept og den tilhørende øvelses-, The Connected Forces Initiative through the NATO Response Force is pivotal to push forward initiatives that make NATO more connected and smarter. Through education and training together, we can improve common doctrine and interoperability, the key to develop truly connected forces. General K. Bartels Chairman, Military Committee trænings-, uddannelses- og evalueringspolicy, men også mere fundamentale procedure- og teknologiske forudsætninger for øget interoperabilitet. Den mest synlige konsekvens af CFI bliver uden tvivl Øvelse Trident Juncture i Øvelsen vil med udgangspunkt i en stor feltøvelse i og omkring Spanien/Portugal/Italien kombinere nationale og NATOfelt- og stabsøvelser på tværs af alliancen. Foreløbig har 26 lande tilmeldt enheder af alle værn til feltøvelsen med en forventet samlet styrke på mere en mand, herunder også fra Danmark. Tallet omfatter ikke deltagere i stabsøvelser og de nationale øvelser, som måtte blive tilknyttet øvelsen. USA og tre andre nationer har også meddelt, at de vil deltage i feltøvelsen, men har endnu ikke besluttet det faktiske omfang. Aktuelt er en af de største udfordringer hen over forårets vigtige møder med forsvarscheferne, forsvarsministrene og udenrigsministrene at få nationernes opbakning til et mere ambitiøst øvelsesprogram fra Initiativets mange tråde forventes gradvist samlet i løbet af 2014 kulminerende på NATO s topmøde d september i Wales. Niels Tønning kom til NATO s hovedkvarter i juli 2012 fra et job som chef for Koordinationssektionen i Forsvarskommandoens Ledelsessekretariat. Han startede sin militære løbebane efter afgang fra 12 Nr

13 Oberstløjtnant Niels Tønning, Hærens Officersskole i 1983 ved Prinsens Livregiment i Viborg, hvor han frem til 1992 gjorde tjeneste som hhv. chef eller næstkommanderende for et kompagni og operationsofficer ved første panserinfanteribataljon. En bataljon, som han også blev chef for, da han i 2000 blev udnævnt til oberstløjtnant. Syv år på aftale- og forhandlingsområdet Efter gennemgang af Operations- og Føringsuddannelsen (OFU) og Stabskursus blev Niels Tønning i 1994 taktiklærer på OFU, indtil han i al hast blev udsendt som militærassistent for chefen for den Nordisk-Polske Brigade, der i januar 1996 blev indsat til støtte for NATO s implementering af fredsaftalen i Bosnien (IFOR). Han var sidst udsendt i 2007, hvor han var Deputy Commander for den franskledede multinationale brigade i det nordlige Kosovo i perioden op til Kosovos uafhængighedserklæring i Hjemkommet fra Bosnien i 1996 blev Niels Tønning som souschef i forsvarschefens ledelsessekretariat ansvarlig for chefmøder og besvarelse af politiske spørgsmål, indtil han i 1998 blev chef for Ledelsessekretariatet i Hærens Operative Kommando. Han blev i 2002 hentet til Forsvarskommandoen for at overtage Aftale- og Forhandlingssektionen. Planen var midlertidig tjeneste i ca. 2 år, men virkeligheden blev, at NielsTønnng i 7 1/2 år skulle sikre kontinuiteten på aftaleområdet. Da Forsvarsministeriet nedlagde sit 6. kontor i 2003, fik han ansvaret for først at samle forhandlingsområdet for hele koncernen i FKO, dernæst at forankre det i Forsvarets Personeltjeneste, da den blev oprettet i Niels Tønning kom til at forestå implementeringen af NyLøn i Forsvaret og at opbygge det bestemmelseskompleks, der skulle erstatte ministeriets kundgørelser for Forsvaret og stadig udgør det primære forvaltningsgrundlag i Forsvaret. Han nåede i perioden at være Forsvarets forhandlingsleder ved tre overenskomstforhandlinger. 28 nationer bestemmer retningen - Skiftet til stillingen her i Bruxelles var nok en af de største ændringer af mine arbejdsvilkår, som jeg har oplevet i min tid i Forsvaret. Tjenesten i Ledelsessekretariatet var altid hektisk, men også både dynamisk og pragmatisk. Jeg vidste aldrig, hvad dagen ville bringe, og måtte konstant slukke nye brande, fortæller Niels Tønning. - Her er der som regel god tid til sagsbehandling, og flere af mine projekter har haft et forløb, der strækker sig over 2-3 år. Løsninger kan alene opnås gennem relationer og netværk, hvor man i dialogen med de nationale repræsentationer skaber de kompromiser, som alle 28 nationer kan acceptere. Arbejdsmetoderne varierer. Normalt udvikles udkast til koncepter eller policies over tid, hvor de i forløbet fordeles til nationerne til kommentering. På baggrund af nationernes bemærkninger er der ofte behov for afklarende drøftelser med enkelte nationer for at identificere mulige kompromiser, inden man i de officielle arbejdsgrupper mere formelt forhandler sig frem mod nye udkast, forklarer han. - Jeg har stor glæde af mine erfaringer fra forhandlingerne på lønområdet, selv om der her ikke kun er to parter, men 28 lande, der skal være enige, før man har en aftale. Man skal bare huske, at vi kun kan lave udkast eller forslag, for det er nationerne, der træffer beslutningen og ejer produktet. NATO Response Forces Ud over det aktuelle fokus på CFI omfatter Niels Tøn- Et typisk arbejdsgruppemøde i et af hovedkvarterets mødelokaler. Fra venstre ses: LtCol. Peter de Ruijter (NL Airforce), Assistant (civil) Ms. Kati Schmidt (BEL), Maj. Mario Carrabetta (IT Army), OL Niels Tønning (DK), Col. Nigel Brown (UK Royal Marines), Cdr. Kjetil Berge (NO Navy) og LtCol. Piotr Janusz (PO Airforce). Nr

14 Den danske general K. Bartels (t.v.), som er Chairman, Military Committee, og oberstløjtnant Niels Tønning. nings ansvarsområde også udvikling af NATO s policies med relation til NATO Transformation generelt, men primært i relation til NATO s reaktionsstyrker, operationer og beredskab. I den mere lette ende af skalaen ligger emner som NATO s retningsliner for anvendelse af private sikkerhedsfirmaer, implementering af FN-resolutioner og bidrag til NATO s doktrinudvikling. - Det har både fagligt, arbejdsmæssigt, kulturelt og i forhold til familie m.m. givet store udfordringer at blive udstationeret, men det er samtidig også utroligt givende. Jeg fortryder heller ikke et øjeblik, at jeg takkede ja, da jeg fik muligheden. Udfordringer som udstationeret - Det er dog uhyre vigtigt, at man forholder sig til hele pakken, inden man accepterer en stilling i udlandet. Det er ikke kun vigtigt, at hele familien er indstillet på udflytningen. Man må også nøje overveje usikkerhederne omkring både ægtefællens og egen jobsituation ved hjemkomst, ejerbolig, skolegang, hensyn til efterladt familie, den samlede økonomi etc., siger Niels Tønning, som tror, at alle oplever et dyk under udstationeringen. Ikke alle ægtefæller kan forlige sig med ikke at have et arbejde. Nogen bliver ramt af hjemlængsel. Familie i Danmark kan rammes af sygdom. Børn udfordres af den sorte skole etc. - Modsat så tror jeg ikke, at man i Danmark kan finde så tætte sociale relationer og vilje til at hjælpe hinanden som den, man oplever imellem udstationerede danskere. Det vil nok lyde hult i de flestes ører, hvis jeg beklagede mig over udetillægssituationen, og trods de nævnte usikkerheder tror jeg, at de fleste kan få tingene til at hænge sammen. Man skal dog være opmærksom på, at der i 2014 forventes en reduktion af udetillægget på et sted mellem ca. 15 og 40 pct. Udetillægget vil dermed i værste fald generelt være mindre end tabet af ægtefællernes nettoindkomst, og det vil nok ændre regnestykket for de fleste, understreger Niels Tønning. Lokalafdelingen Sidst, men ikke mindst, så er Niels Tønning formand for HOD s Lokalafdeling 65 i Bruxelles. En mindre lokalafdeling, men alligevel med aktuelt 24 aktive medlemmer. Ikke alle arbejder i hovedkvarteret. To er tilknyttet EU s militære stab i Bruxelles, og de øvrige er tilknyttet fire forskellige dele af organisationen og fysisk fordelt over hovedkvarterets forskellige bygninger. - Det er 7. gang, jeg sidder i bestyrelsen i en lokalafdeling, og 3. gang, jeg er formand, så det var let at takke ja, da jeg blev opfordret til at stille op. Det gør det da også noget nemmere at være opdateret, når jeg samtidig sidder i hovedbestyrelsen. Niels Tønning fortæller, at lokalafdelingen ikke har mange eller store lokale fagpolitiske udfordringer. Funktionsbetingelserne og tjenesten har i store træk været uændret over en årrække, og der opstår derfor sjældent nye problemstillinger, som kræver egentlig aktion. - Indførelsen af det nye bemandingssystem har dog skabt både udfordringer og frustrationer i Bruxelles. På den ene side er det tilkendegivet, at man vil blive beordret i et job i den nationale struktur ved udløbet af udstationeringen. Modsat siger de fleste, at de vil søge job allerede 1-2 år tidligere, hvis et job med det rigtige indhold og geografi dukker op. Det er hverken i den enkeltes eller i Forsvarets interesse, så mon ikke man hurtigt bør finde nogle pragmatiske løsninger. FORMANDSKANDIDAT Oberstløjtnant Niels Tønning er kandidat til formandsposten i HOD. Han stiller op mod hovedbestyrelsens kandidat, oberst Peter Kølby Pedersen. Niels Tønning, som opstilles af flere lokalafdelinger, er dels valgt som værnsformand/hæren og medlem af hovedbestyrelsen, dels lokalafdelingsformand for LKA 65 Bruxelles samt tillidsrepræsentant for officersgruppen under ÆDO, Bruxelles. Valget af ny formand for HOD skal ske på repræsentantskabsmødet i maj Nr

15 kort nyt AF OBERSTLØJTNANT JACOB HENIUS, FAK FOTO PETER EILERTSEN Ansøgning til Master i Militære Studier Der er nu åbnet for ansøgninger til Master i Militære Studier - afløseren for Videreuddannelsestrin II for officerer. Formål Det overordnede formål med masteruddannelsen er at give ansatte i Forsvaret på M321-niveau eller tilsvarende de uddannelsesmæssige kompetencer til at kunne bestride stillinger på højeste funktionsniveau (M331). Uddannelsen skal videreudvikle officerernes værnsfælles viden, færdigheder og kompetencer. Der lægges særlig vægt på evnen til at analysere, vurdere og træffe beslutninger, der omhandler operative, strategiske, ledelses- og styringsmæssige problemstillinger. Deltidsstudium Master i Militære Studier er et deltidsstudium, som er normeret til tre år og tæller 60 ECTS point. Hvert modul i uddannelsen gennemføres over et semester (et halvt år), der afsluttes med en eksamen. For at gennemføre studiet på normeret tid vil du det meste af tiden skulle gennemføre to moduler parallelt. Uddannelsen afsluttes med et masterprojekt og til sidst et exit-modul af to ugers varighed, som inkluderer en studierejse. Ansøgning og studiestart For at søge optagelse på studiet skal du sende en motiveret ansøgning ad kommandovejen til egen indstillende myndighed (Niveau II) senest den 24. marts Det forventes, at alle ansøgere modtager svar senest den 26. maj Studiestart i 2014 er den 25. august, hvor de studerende samles til en uges introduktionsmodul. Læs mere om Master i Militære Studier på www. fak.dk/mms Forsvarsakademiet (billedet) har åbnet for ansøgninger til den nye uddannelse, som er normeret til tre år. Ansøgningsfristen er mandag den 24. marts. Hjemmeværnsfolk med på INTOPS En rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) viser, at mange hjemmeværnsfolk gerne vil bidrage til forsvarets internationale operationer - fortrinsvis operationer, der yder støtte til civil genopbygning. Rapporten er skrevet af seniorforsker, mag.scient.soc Torben Fridberg og videnskabelig assistent, cand.scient. soc. Malene Damgaard. Deres undersøgelser viser, at omkring 36 pct. af de mest aktive medlemmer af hjemmeværnet angiver, at de gerne vil deltage i Hjemmeværnets internationale operationer, og at de gerne vil udsendes til missioner i udlandet. De frivillige medlemmer i Hjemmeværnet er endnu mere positive over for at deltage i øvelser i Forsvarets forberedende øvelser til INTOPS i Danmark samt i kortere perioder at erstatte soldater indsat i udlandet. Det skete i , hvor soldater og officerer fra Hjemmeværnet løste bevogtnings- og stabsopgaver i Kosovo. Viljen til at blive indsat er stærkt aldersafhængig. 70 pct. af de årige i den aktive styrke ønsker at blive indsat i forbindelse med de væbnede styrkers internationale operationer, i modsætning til kun 2 pct. i den ældste aldersgruppe. Langt størstedelen af de frivillige medlemmer i Hjemmeværnet er positive over for Hjemmeværnets overvejelser om at deltage i internationale operationer, der involverer militær støtte til civil genopbygning. 45 pct. af de frivillige i den aktive styrke angiver, at de ville være villige til at deltage i militær støtte til civile genopbygningsopgaver. Også her er der en klar opdeling med hensyn til alder. 70 pct. af de årige ville være villige til at deltage i civil genopbygning. For den ældste aldersgruppe er dette tal 29 pct. Nr

16 SIKKERHEDSPOLITIK Fredsstyrker bruger mere våbenmagt FN er begyndt at udstyre fredsbevarende missioner med robuste militære mandater til at beskytte civile i interne konflikter i Afrika. Det kan rejse tvivl om deres neutralitet, når soldaterne kommer fra nabolande. En løsning kunne være flere vestlige styrker. AF JOURNALIST MARTIN BURCHARTH, NEW YORK FN s fredsbevarende operationer er i løbet af de seneste par år blevet udstyret med mere håndfaste mandater fra Sikkerhedsrådet til at bruge våbenmagt mod parterne i konflikter, der truer civilbefolkningen. Denne mere offensive fremfærd rejser ifølge flere kilder, Danske Officerer har kontaktet, principielle spørgsmål om FN-styrkernes neutralitet og om, hvilke lande der bør deltage i militære operationer. I flere interne væbnede konflikter i Afrika syd for Sahara har den Afrikanske Union (AU) f.eks. udstationeret soldater under FN s mandat fra nabolande, som har en direkte national interesse i konfliktens udfald. Det kan give indtryk af partiskhed. Den tidligere chef for de fredsbevarende operationer i FN s hovedkvarter i New York, franskmanden Jean-Marie Guéhenno, mener, at flere soldater og mere militært udstyr fra vestlige lande ville bidrage til at sikre FN-styrkers neutralitet. - Nu da interventionen i Afghanistan snart er ovre, virker det som det rette tidspunkt for NATO-landene at gøre en større indsats i Afrika. For stormagterne er det let at sidde i Sikkerhedsrådet og kræve mere beskyttelse af civile, når man ikke sætter flere militære midler bag, siger Guéhenno. I et interview for nylig bebudede daværende udenrigsminister Holger K. Nielsen, at regeringen i fremtiden vil lægge mere vægt på at deltage i klassiske FN-operationer. Skiftet til en mere markant militær positionering har været undervejs gennem flere år. Engang var FN-soldaters mandat begrænset til selvforsvar. I dag er næsten alle de FN-styrker, der er udstationeret i afrikanske lande, bemyndiget af Sikkerhedsrådet til at bruge våbenmagt til at beskytte civile mod overgreb og afskrække militser fra at sabotere politiske løsninger på en konflikt. I det nordøstlige Congo nedkæmpede en FN-brigade bestående af afrikanske soldater for nylig oprørsgruppen M23. I Mali er en anden afrikansk bemandet FN-styrke autoriseret til at beskytte civile mod militsen al-qaeda i Islamiske Maghreb. En AU-styrke i Den Centralafrikanske Republik og FN-missionen i Sydsudan blev i december udstyret med tilsvarende robuste mandater af Sikkerhedsrådet. Begge lande geråder for tiden i voldelige konflikter mellem etniske befolkningsgrupper, hvor især civile har behov for beskyttelse. - Udviklingen i retning af flere robuste fredsbevarende operationer afspejler de miljøer, FN gennem de seneste år har skullet løse opgaver i, siger Jens Winther Andersen, flerårig medarbejder ved departementet for fredsbevarende operationer (DPKO) i FN s hovedkvarter i New York. - Vi fortsætter de traditionelle missioner med få og relativt let udrustede militære enheder, men vi har fået flere opgaver, der kræver tunge eller anderledes udrustede FN-styrker, som bl.a. skal løse opgaver af mere konventionel militær karakter. Ny type konflikt Trenden mod mere aggressive interventioner hænger først og fremmest sammen med en ændring af de væbnede konflikters karakter i Afrika. - Før i tiden var der flere konflikter stater imellem, men staterne er bundet af FN s resolutioner og konventioner, så hvis de bliver grebet i overtrædelser, mister de international status, siger Jean-Marie Guéhenno, som i dag leder Center of International Conflict Resolution på Columbia University i New York. Han fortsætter: - Samme dynamik er væbnede oprørere, ikke-statslige aktører og kriminelle grupper ikke underlagt. De skal tvinges til at betale en pris for overgreb på civile. Det er derfor, at Sikkerhedsrådet har forstærket FN-missionernes militære mandat. De øgede militære magtbeføjelser fremstår klart i de seneste års FN-resolutioner. Mange af dem er vedtaget under FN-charterets kapitel 7, som giver medlemslande bemyndigelse til at anvende våbenmagt. Tidligere henviste Sikkerhedsrådet oftere til det blødere kapitel 6. Teksterne er også længere end tidligere. Forskellige scenarier opstilles, hvor FN-styrker er autoriseret til magtanvendelse, og ofte er de specifikke for den enkelte konflikt. I resolutionen udspecificeres også FN s forventning til dialog og forsoning mellem de stridende parter samt genopbygningen af landet. 16 Nr

17 Begejstringen for de afrikanske FN-soldater er stor. I fremtiden bliver det andet end parader. Meget tyder på, at Sikkerhedsrådet vil bevæbne de fredsbevarende styrker til at bruge våbenmagt mod parterne i konflikter, der truer civilbefolkningen. TRE GRUNDPRINCIPPER FOR INTERVENTION Men Sikkerhedsrådets opprioritering af magtanvendelse kan så tvivl om FN s neutralitet og svække organisationens evne til at mægle og skabe politiske løsninger på diverse konflikter. Jean-Marie Guéhenno hører til skeptikerne: - Der er flere risici forbundet med en mere robust militær positionering. Ofte er det lande med en direkte interesse i en konflikt, som stiller kampsoldater til rådighed. Det er derfor uundgåeligt, at en part i konflikten vil anse styrken for at være partisk. Det gør sig f.eks. gældende i Den Demokratiske Republik Congo. Soldater fra Tchad, der opererer under et FN-mandat som en del af Den Afrikanske Unions styrker i Den Centralafrikanske Republik, er også blevet beskyldt for at stå i ledtog med den muslimske Seleka-milits. Forventninger til NATO I kølvandet på Afghanistan-krigen hersker der store forventninger i FN om, at NATO-landene vil tilbyde fredsbevarende operationer med flere soldater og mere militært udstyr og teknologi. - Vi kan mærke, at der er mere opbakning til FN s fredsstyrker for tiden, og det kan måske skyldes afslutningen på NATO s engagement i Afghanistan. Der er flere og flere konflikter, der skal håndteres af FN, og vi mangler militær kapacitet, siger en centralt placeret FN-kilde, der ønsker at være anonym. Listen er lang. Udover soldater og specialenheder mangler der FN-helikoptere og transportfly, ingeniørenheder, efterretningsfolk og kommunikationsudstyr. Og ifølge Jean-Marie Guéhenno ville Sikkerhedsrådets nye militante linje virke mere overbevisende, dersom NATO-landene var mere militært til stede i Afrika. - Det er i længden uholdbart, at de fem faste medlemmer af Sikkerhedsrådet sidder og skruer resolutioner sammen, der bemyndiger soldater fra den Afrikanske Union til at bruge våbenmagt til at beskytte civile uden at give dem midlerne. Man lægger byrden over på afrikanerne, siger han. Dog er det vigtigt at tolke beskyttelsen af civile som en enkelt komponent i en bredere FN-strategi for det enkelte land, som har til formål at finde en politisk løsning på konflikten. - Det styrker en FN-missions troværdighed, når menneskeliv bliver reddet, og øger muligheden for at mægle og bibringe en politisk løsning på konflikten, betoner Guéhenno. Men der er formentlig et stykke vej til, at vestlige militære styrker underlægger sig FN s kommandostruktur. - I vestlige lande er det sådan, at man gerne tager ud under NATO s kommando, men ikke under FN s ledelse, fordi FN s kommandostruktur er så underbemandet og inefffektiv, siger en velplaceret FN-kilde. Samtykke De vigtigste parter i en konflikt skal give deres samtykke til en fredsbevarende operation. Det kræver, at de forpligter sig til en politisk løsning. Betingelsen for indsættelsen af fredsstyrker er dog ikke universel accept. I nogle tilfælde vil væbnede grupper eller andre grupper ikke være underlagt nogen af parterne. Upartiskhed Det er afgørende, at FN-missionen sikrer parternes samtykke og samarbejde ved at optræde upartisk, men det bør ikke blandes sammen med neutralitet eller inaktivitet. Fredsstyrkerne bør optræde upartisk i deres arbejde med konfliktens parter, men ikke neutralt i forbindelse med gennemførelsen af mandatet. Magtanvendelse Fredsstyrker er generelt ikke sat til at håndhæve et FN-mandat, men kan på det taktiske niveau bruge magt til selvforsvar og forsvar af mandatet. I særlige følsomme situationer har fredsstyrker et robust mandat til at bruge alle nødvendige midler til at afskrække forsøg på at afbryde den politiske proces, beskytte civile mod et nært forestående fysisk angreb og bistå regeringen med at holde lov og orden. Kilde: DPKO. Fakta om folk med blå hjelm I 2013 gjorde i alt soldater, herunder politi, tjeneste i 15 fredsbevarende operationer. Af disse befandt otte sig i Afrika syd for Sahara, svarende til 75 pct. af den samlede FN-styrke. I alt 120 lande bidrager med soldater og politi. Danmark har 16 soldater og 14 militæreksperter udsendt i FN-regi. Det årlige budget er 7,5 mia. dollar. Kilde: DPKO. Nr

18 INTRODUCING forerunner 620 hrm Touchscreen GPS-løbeur med højopløselig farveskærm. Med avancerede funktioner som restitutionsmåler og VO 2 - max skøn, der hjælper dig med at træne smartere og opnå nye løbemål. Giver dig direkte feedback om din løbeteknik via den nye HRM-Run pulsmåler. Til indendørs træning registrerer 620's indbyggede accelerometer distancen. Pris kr ,00 virb VIRB er et elegant og brugervenligt actionkamera, der lader dig fange dine løbeoplevelser i ægte HD 1080p, så du kan genopleve hvert minut i fuld detaljeringsgrad med høj kontrast uden forvrængning. Du kan undervejs se og redigere dine optagelser på den 1,4'' store Chroma-farveskærm. Elite-udgaven har endvidere Wi-Fi funktionalitet og avancerede GPS-funktioner. Virb Pris kr ,00 Virb elite Pris kr ,00 forerunner 220 hrm GPS-løbeur med højopløselig farveskærm til dig, der ønsker et brugervenligt løbeur, der kan de ting, som et løbeur skal kunne, samtidig med at de skal være let og lækkert på håndleddet. Måler de væsentligste løbedata som distance, tempo og puls, og giver dig øjeblikkelig feedback på din præstation. Med indbygget accelerometer til måling af distance og hastighed indendørs på løbebånd. Pris kr ,00 Esbjerg Lyngby Roskilde Vejle Aalborg Aarhus

19 Tilfredsheden med jobbet er dalende fagligt nyt Rapporten om Forsvarets seneste HR-måling 2. runde - blev offentliggjort af Forsvaret i starten af december. HOD s analyse - specielt vedrørende officerernes svar - kan læses på www. hod.dk Generelt er besvarelsesprocenten steget, men det er desværre stadig de yngre medarbejdere også de yngre officerer, der ikke har fundet tid til at svare. - Med desværre mener vi, at uden en bedre besvarelsesprocent kan undersøgelsernes validitet drages i tvivl, og HOD ønsker at gøre brug af denne enestående mulighed for at få mere information om officerernes opfattelse af tingenes tilstand, siger HOD s formand, Bent Fabricius. - HOD ønsker blandt andet gennem tilkøb af en specifik kørsel af data for officerskorpset at se på, om der er områder, der kalder på aktiv handling fra organisationens side. Og om der er trends, der kan anvendes i forhandlingsøjemed. Med denne viden om validiteten in mente har HOD dog også denne gang haft mulighed for at se nærmere på de enkelte resultater af den nyeste undersøgelse og også denne gang er der områder, der springer i øjnene, idet officererne (og grupper af officerer) på visse områder har afvigende resultater. - Det er HOD s pointe, at man kun kan bruge disse undersøgelser til noget konkret, hvis der udarbejdes sådanne prioriteringskort på enkeltgrupper, idet det, der ikke er vigtigt for én gruppe, kan være endog særdeles vigtigt for en anden. F.eks. kan lønspørgsmålene måske have en anden prioritering for officerskorpset end for andre grupper af ansatte, siger Bent Fabricius, som gerne ser, at alle officerer, der får muligheden for det, svarer på spørgsmålene i næste runde, der finder sted for nuværende. Tilfredsheden daler Generelt er resultaterne dalende altså med dårligere måling end sidst i forhold til de overordnede resultater. Tilfredsheden med jobbet er dalende, mens jobsøgningen er steget. Et resultat, der ikke er overraskende for HOD med tanke på de enorme bekymringer om fremtidig ansættelse, der i øjeblikket findes blandt medarbejdere på alle niveauer i organisationen. HOD har fundet anledning til at se særskilt på området uddannelse og udvikling, idet resultaterne her giver et billede af et officerskorps, der med den nuværende uddannelsesstruktur har en opfattelse af at være klædt godt på til at løse de nuværende arbejdsopgaver: Men samtidig peger besvarelserne også på, at den nye HR-strategis intention om i større grad at anvende ombyttelighed mellem civil og militær karriere for den enkelte officer ikke understøttes af officerernes opfattelse, idet man ikke finder sig specielt godt rustet til job uden for Forsvaret. At officerer ofte alligevel får gode job i det civile erhvervsliv hænger således nok mere sammen med selvstændig civilt gennemført efter- og videreuddannelse og den militære erfaring end med de uddannelser, der er sponseret af Forsvaret og dikteret af Forsvarets konkrete behov. At officererne heller ikke finder, at deres nærmeste leder tager sig tid til at engagere sig i den faglige udvikling, er yderligere et punkt til forbedring. Ny formand for AC Den 58-årige teknikumingeniør Finn R. Larsen er pr. 1. januar 2014 valgt som ny formand for Akademikerne (AC). Han kommer fra Ingeniørforeningen IDA og har gennem 30 år haft diverse tekniske og ledelsesmæssige ansættelser i TDC A/S. Indtil overtagelsen af formandshvervet i AC sad han i IDA s hovedbestyrelse, hvor han bl.a. var formand for Ansattes Råd samt formand for Styregruppe for Temaår 2012/2013 og Arbejdsmarkedet Den teknologiske videnarbejder lokalt og globalt. AC s nye formand vil lægge kræfter i opgaven med at få den offentlige sektor reformeret gennem en fornyelse af de offentlige arbejdspladser. Det sker i forbindelse med aftalen om Partssamarbejde om modernisering. Lønnen er utilfredsstillende På lønområdet er det værd at hæfte sig ved, at den generelle tilfredshed hos officererne er steget, men stadig forholdsvis lav. Tager man det negative sigte og kun inkluderer de svarmuligheder, der direkte anviser negativ indstilling til lønnen, lander man for officerskorpset samlet set på 28 pct., der således finder, at deres samlede løn er utilfredsstillende. En smule glæde er der dog i resultaterne på løndelen, og det er, at tilfredsheden med den lokale lønforhandling er steget ikke meget, men dog steget. Arbejdspres Generelt er der tilfredshed med arbejdsopgaverne og mængden af dem, idet officerskorpset set over ét ikke har større stressmængde end alle medarbejdere totalt set. Der er dog et enkelt område, der kan påkalde sig opmærksomhed. Det er, at officerskorpset generelt oplever en større indvirkning på deres privatliv grundet arbejdet end de andre personalegrupper. Hvad det skyldes er ikke klarlagt, men nogle bud kan være større personligt ansvar, mere ledelsesansvar og generelt en stor dedikation til jobbet at jobbet ofte opleves som et kald. I den første måling lå tilfredsheden med Internationale operationer (INTOPS) som en del af arbejdet generelt højere blandt officererne end hos alle medarbejdere i Forsvaret totalt. Forskellen mellem alle medarbejdere og alle officerer er steget, men tilfredsheden er totalt set dalet en smule. Et kuriosum i undersøgelsen er, at officererne generelt finder, at Forsvaret gør nok for at forbedre forholdene under udsendelse i større grad end de to øvrige militære grupper. Kan det skyldes en større oplysthed om forbedringstiltagene/-forsøgene end hos de to andre grupper? Og kan det så i givet fald ændres ved en bedre information herom? På HR-området er det udtalt, at officerskorpset såvel generelt som i de enkelte grupper opfatter sig bedre oplyst end de øvrige medarbejdergrupper totalt set. Men i bund og grund burde resultatet for alle ligge på 100 pct., idet det jo er her, alle oplysninger om ansættelsesforhold, karriere og uddannelse skal findes. Nr

20 SIKKERHEDSPOLITIK Danskerne går imod teorierne om Afghanistan To forskeres bog om den danske Afghanistan-mission påviser, at det ikke var hensynet til USA, der gjorde, at Danmark engagerede sig i Afghanistan. AF JOURNALIST STEEN CADAN, DJ Under udarbejdelsen af et af de 15 kapitler i bogen Strategic Narratives, Public Opinion and War: Winning Support for Foreign Military Missions blev lektorerne Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet og Jens Ringsmose, Center for War Studies ved Syddansk Universitet, begge meget overraskede over det resultat, de nåede frem til. Om dette siger Jens Ringsmose til Danske Officerer; - Megen teori peger på, at der ved en militær mission er en kausal sammenhæng mellem antallet af persontab, som en nation har, og så befolkningens opbakning. Sådan at forstå, at jo større persontab, nationen har, des mindre opbakning får man alt andet lige. Den danske historie er lige tværtimod. Og ser man over en lang periode fra 2006 til 2011, så er der faktisk en næsten konstant opbakning i meningsmålingerne hos den danske befolkning. Faktisk var der frem til udgangen af 2010 en positiv trend i meningsmålingerne. Jo flere persontab, vi fik, des større blev opbakningen nemlig. Der strider imod enhver common sense, og det strider imod de fleste teorier på dette område, siger Jens Ringsmose som konkluderer, at Danmark udgør en særlig case i ISAF-sammenhæng (ISAF International Security Assistance Force). Hvordan kan det forklares, at danskerne tilsyneladende er så begejstrede for den militære indsats i forhold til befolkningerne i andre ISAF-lande? - Vi har derfor set på forskellige teorier på markedet, hvorefter vi må konkludere, at der er noget, som tyder på, at den danske regering har været i stand til at lave en meget effektiv fortælling om, hvorfor vi skal være til stede i Afghanistan, og at det rent faktisk nytter noget, siger han. Argumenter for en Afghanistan-mission - Den fortælling har også haft de samme hovedelementer. Det er de samme budskaber, man har afsendt igen og igen og igen. Der er to hovedelementer i argumentationen, som går helt tilbage til Det ene element handler om nogle snævre danske sikkerhedspolitiske interesser. Det handler om, at vi skal være i Afghanistan, så vi kan undgå terrorangreb mod Vesten og Danmark. Det har været en konstant og central del af argumentationen. - Og læser man alle de dokumenter, der ligger på Forsvarsministeriets og Udenrigsministeriets hjemmesider om, hvorfor man er i Afghanistan, så er det altid et af de to væsentligste argumenter. Det andet argument er mere idealistisk og handler om eksport af liberale, vestlige værdier som for eksempel at skabe bedre vilkår for kvinder, bygge skoler, etablere uddannelse og skabe grobund for, at vestlige menneskerettigheder kan få fodfæste i Afghanistan. Det er den mere bløde, liberale dagsorden forklarer Jens Ringsmose. - Det er mere en menneskerettighedstænkning, som går helt tilbage til Oplysningstiden. Når man går igennem Helmand-planerne og de andre strategiske dokumenter, som ligger til grund for Danmarks indsats, vil man se, at kvinder bliver nævnt ufatteligt mange gange. Disse to hovedspor har hele tiden været til stede i den danske argumentation. Det har varieret en lille smule, hvordan man har prioriteret de to argumenter. I slutningen af 2001 samt i starten af 2002 handlede det meget om solidaritet med USA, men det handlede bestemt meget om, at vi skal møde terroristerne i Afghanistan, så vi ikke skal møde dem på Nørreport Station i København. - Fra 2002 skiftede missionen i Afghanistan karakter i retning af at være en mere stabilitetsskabende operation. Forholdene i Afghanistan var relativt fredelige, Taleban var fordrevet, og indsatsen mindede mere om en fredsbevarende operation. I den periode etablerer man det bløde spor, hvor det mest handler om at eksportere liberale værdier, rettigheder, fred og stabilitet samt vækst og fremskridt. Jens Ringsmose understreger, at fra 2006 sendte Danmark styrker til Helmand-provinsen i Afghanistan og blev engageret i nogle meget voldsomme kampe, og det er først dér, at det går rigtigt hårdt til. Derfor ændres fortællingen en smule, og pendulet svinger lidt tilbage, så man prioriterer det snævre sikkerhedspolitiske spor over det værdipolitiske spor. Prioriteringen mellem de to spor har været konstant siden Vi skal være i Afghanistan, fordi det tjener vor egen sikkerhed, og så skal vi i øvrigt også være der, fordi vi skal skabe nogle bedre vilkår for afghanerne, og hjælpe dem til., siger han. Næsten enighed i Folketinget - Vores argument i bogen er, at lige præcis denne fortælling har været meget bred, for den har indeholdt disse to spor hele tiden. Det har bevirket, at ikke bare højrefløjen i Folketinget har kunnet argumentere for, men også venstrefløjen. Det er 20 Nr

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 Projektgruppe: Kristian Søby Kristensen Henrik Ø. Breitenbauch Kristian

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Forsvarschefen har ansvar for opstillingen af de militærfaglige krav til nyt materiel og dermed indflydelse på beslutninger om materielanskaffelser.

Forsvarschefen har ansvar for opstillingen af de militærfaglige krav til nyt materiel og dermed indflydelse på beslutninger om materielanskaffelser. Bilag 1 Forsvarschefens rolle og ansvar i forhold til materielplanlægning Forsvarschefen er ansvarlig for og godkender det såkaldte prioriteringsdirektiv på materielområdet, som prioriterer erstatningsanskaffelser

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 19.9.2012 2012/2223(INI) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til Udenrigsudvalget om EU's bestemmelser

Læs mere

En frivillig samfundspligt skaber det robuste samfund

En frivillig samfundspligt skaber det robuste samfund med forsvars- beredskabs- og sikkerhedspolitisk fokus Nyhedsbrev November 2013 En frivillig samfundspligt skaber det robuste samfund Af Johnny G. Larsen, formand for Folk & Sikkerhed på Bornholm Folk &

Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Det talte ord gælder Godaften. Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er den tid på året, hvor vi gør status. Hvor vi tænker over

Læs mere

Aftale om den danske indsats i Afghanistan: Helmand planen 2011 2012

Aftale om den danske indsats i Afghanistan: Helmand planen 2011 2012 UDENRIGSMINISTERIET FORSVARSMINISTERIET Pressemeddelelse Aftale om den danske indsats i Afghanistan: Helmand planen 2011 2012 Regeringen har sammen med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

II Bataljon. Gardehusarregimentet. HBU Hold AUG 06

II Bataljon. Gardehusarregimentet. HBU Hold AUG 06 Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus II Bataljon Gardehusarregimentet HBU Hold AUG 06 GARDEHUSARREGIMENTET II UDDANNELSESBATALJON Slagelse d. 1. september 2006 Kære Forældre og Pårørende Som chef

Læs mere

Før topmødet: NATO har ikke taget skridtet ind i den post-vestlige verden

Før topmødet: NATO har ikke taget skridtet ind i den post-vestlige verden 15. May, 2012 Før topmødet: NATO har ikke taget skridtet ind i den post-vestlige verden Der er ét altafgørende spørgsmål, NATO ikke tør stille sig selv: Har verden stadig brug for os? Hvis alliancen skal

Læs mere

Christen er soldat og veteran

Christen er soldat og veteran anerkendelse og støtte regeringens veteranpolitik Christen er soldat og veteran Christen er 30 år og professionel soldat og officer. Han har været udsendt to gange til Afghanistan. Som delingsfører har

Læs mere

REFERAT. Sagsbehandler: Stine Kjerckebye J.nr.: 6.kt. 2008/000590 27. januar 2009 MØDE I TURNUSUDVALGET 15. DECEMBER 2008

REFERAT. Sagsbehandler: Stine Kjerckebye J.nr.: 6.kt. 2008/000590 27. januar 2009 MØDE I TURNUSUDVALGET 15. DECEMBER 2008 REFERAT Sagsbehandler: Stine Kjerckebye J.nr.: 6.kt. 2008/000590 27. januar 2009 MØDE I TURNUSUDVALGET 15. DECEMBER 2008 Dagsorden: 1. Godkendelse af referat fra mødet den 25. juni 2008 2. Orientering

Læs mere

NATO UNCLASSIFIED. Tale. Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010

NATO UNCLASSIFIED. Tale. Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010 1 Tale Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010 Klausuleret til 31. august kl. 17 Kære studerende, Mine damer og herrer Tak for invitationen

Læs mere

Første MFP-flotille er nu operativ

Første MFP-flotille er nu operativ jemmeværnet - Første MFP-flotille er nu operativ af 5 21-08-2014 14:50 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Første MFP-flotille er nu operativ Første MFP-flotille er nu

Læs mere

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

potentiale til at en sådan situation kan opstå inden CAOCF lukker og overgiver lead rollen til Poggio Renatico!!

potentiale til at en sådan situation kan opstå inden CAOCF lukker og overgiver lead rollen til Poggio Renatico!! Sidst i maj spurgte HIS om jeg ville skrive et lille Flyvevåben indlæg til LISBON Association og jeg spurgte kækt hvad terminen var. Senest med udgangen af juni var svaret. Det var jo i så god tid, at

Læs mere

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI Forsvarets rolle har ændret sig markant over de seneste årtier fra et totalforsvar under den kolde krig med klare militære opgaver til en mere kompleks

Læs mere

Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus. II Uddannelsesbataljon. Gardehusarregimentet

Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus. II Uddannelsesbataljon. Gardehusarregimentet Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus II Uddannelsesbataljon Gardehusarregimentet Hærens Basis Uddannelse Hold Februar 2007 GARDEHUSARREGIMENTET II UDDANNELSESBATALJON Slagelse den 5. marts 2007

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af Terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. 31. januar 2012 Særligt genoptrykningen af tegningerne af profeten Muhammed i

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 16/07/2014 DET ALMINDELIGE BUDGET - REGNSKABSÅRET 2014 SEKTION III KOMMISSIONEN AFSNIT 13, 21, 22 BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUR FRA KAPITEL - 1305 Instrument

Læs mere

Mundtlig beretning 2009

Mundtlig beretning 2009 Mundtlig beretning 2009 Denne beretning skal naturligvis kun omhandle det, som er sket siden årsskiftet, fordi det, der vedrører kalenderåret 2009, findes i den skriftlige beretning. Indeværende år var

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 24. januar 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er

Læs mere

Eksportrådet, USA. Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897

Eksportrådet, USA. Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897 Eksportrådet, USA Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897 Agenda Eksportrådet Det amerikanske marked Den typiske vej til marked Vores anbefalinger Konklusion Eksportrådet Eksportrådet er den del af

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Hjemmeværnets Årsberetning 2013

Hjemmeværnets Årsberetning 2013 Hjemmeværnets mission: Vi bidrager til forsvaret og beskyttelsen af Danmark med en troværdig og fleksibel kapacitet ved at levere militære, frivillige styrker, der tilgodeser samfundets behov under alle

Læs mere

Maj Dragon info nr. 1 2013

Maj Dragon info nr. 1 2013 1 DRAGON INFO No. 1 Maj Dragon info nr. 1 2013 Dragon-info er et elektronisk nyhedsbrev tiltænkt reservepersonel ved Jydske Dragonregiment (JDR) og sammenlagte regimenter, tjenstgørende dragoner ved skoler

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

Nye hold 2008. tag ordet i din magt! Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver

Nye hold 2008. tag ordet i din magt! Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver Eksklusivt lederkursus Retorik Nye hold 2008 tag ordet i din magt! Anne Katrine Lund, ph.d. i retorik Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver Flemming Enevold, skuespiller og instruktør en af

Læs mere

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014 Side 1 Flygtninge i Danmark og Verden 20 marts 2014 Foreningen for tosprogede børns vilkår 27.03.2014 AK/Flygtningedebat Side 2 Side Dansk Flygtningehjælp Den største danske NGO Hvor: Vi arbejder i 36

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

FACILITERING Et værktøj

FACILITERING Et værktøj FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

100-dages talen januar 2012 Solidaritet (Center for Militære Studier) Tak fordi jeg måtte komme.

100-dages talen januar 2012 Solidaritet (Center for Militære Studier) Tak fordi jeg måtte komme. 1 100-dages talen januar 2012 Solidaritet (Center for Militære Studier) Tak fordi jeg måtte komme. Det er ikke tilfældigt, jeg holder netop denne tale i dag. Og for jer, her på Center for Militære Studier.

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Fremtidens krige udkæmpes på nettet Illustrer...

Fremtidens krige udkæmpes på nettet Illustrer... Fremtidens krige udkæmpes på nettet KRIGSTEKNOLOGI: Cyberkrigen vil i fremtiden rase via massive hackerangreb og skjult cyberspionage. Kina har allerede en hær på titusindvis af militære cyberspioner,

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Kandidaternes præsentation af dem selv

Kandidaternes præsentation af dem selv Kandidaternes præsentation af dem selv Formandskandidat (nyvalg) Pia Anne Beck Stæhr, tillidsrepræsentant i Nets, næstformand i Kreds Øst, kredsrepræsentant i Finansforbundets hovedbestyrelse og politisk

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

SPOT PÅ SPILLERAGENTER SPOT PÅ SPILLERAGENTER Af Martin Bager & Lean Bach - bragt i Spillernyt, marts 2011 Agenter fylder mere og mere på den danske håndboldscene på godt og ondt. Martin Bager og Lean Bach er suppleanter i Håndbold

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om søredningstjenestens effektivitet (beretning nr. 5/02) 1. I mit notat til

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Ingeniørregimentet. Få en uddannelse af rang hos Ingeniørregimentet i Skive

Ingeniørregimentet. Få en uddannelse af rang hos Ingeniørregimentet i Skive Ingeniørregimentet Få en uddannelse af rang hos Ingeniørregimentet i Skive Få en uddannelse af rang Efter dine fire måneder som værnepligtig har du flere muligheder for at fortsætte karrieren i hæren en

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

HOLDNINGER TIL HJEMMEVÆRNET

HOLDNINGER TIL HJEMMEVÆRNET : HOLDNINGER TIL HJEMMEVÆRNET 2014 MAJA FROMSEIER PETERSEN MIE KATRINE LASSESEN KØBENHAVN 2014 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD SFI SURVEY leverer data til forsknings- og analyseformål: Vi

Læs mere

Partnerstyringsmodeller KURSER. MAGASIN FOR ADVOKATVIRKSOMHEDER 4 december 2012. - Interwiev med Peter Appel om vejen til partnerskabet

Partnerstyringsmodeller KURSER. MAGASIN FOR ADVOKATVIRKSOMHEDER 4 december 2012. - Interwiev med Peter Appel om vejen til partnerskabet Erhvervsjurister i Advokatbranchen - tre bud på vejen ind Rating Systemet - pro et kontra Dialogmøder - reportage fra Næstved Bestyrelsesmedlemmerne fortæller - tanker om bestyrelsesarbejdet Reportage

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af terrortruslen mod Danmark 8. januar 2013 Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Det globale trusselsbillede er dynamisk, fragmenteret og komplekst.

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover:

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover: VI VIL EUROPA! Følgende dokument skal ses som forretningsudvalgets tanker om fremtidens Europabevægelse og dermed også som motivation for de vedtægtsændringer, som er stillet af forretningsudvalget på

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Punkt 7 Hovedbestyrelsesmøde d. 30. august 2014 Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Hvorfor denne diskussion i Hovedbestyrelsen? Ungdomsårgangene falder

Læs mere

power to the sea integrerede elektriske løsninger

power to the sea integrerede elektriske løsninger power to the sea integrerede elektriske løsninger fra det store overblik til de små detaljer vi gør det komplicerede enkelt for dig hvor svært skal det være? Der er noget specielt over det maritime. Noget

Læs mere

Torben Waage www.kromannreumert.com/insights. Partner

Torben Waage www.kromannreumert.com/insights. Partner Torben Waage IT-SIKKERHEDEN SKAL OP PÅ LEDELSESNIVEAU Hvert år bliver der brugt milliarder af kroner på at beskytte digitale aktiver, så fortrolige informationer undgår at finde vej til offentligheden.

Læs mere

Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017

Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017 10. april 2014 Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017 En ændret organisering af den øverste ledelse skal bidrage til den yderligere effektivisering af

Læs mere

FORRETNINGSUDVALGET FU/5 den 2. september 2014 REFERAT

FORRETNINGSUDVALGET FU/5 den 2. september 2014 REFERAT FORRETNINGSUDVALGET FU/5 den 2. september 2014 FORRETNINGSUDVALGET: REFERAT Stig Glent-Madsen (SGM), formand Bent Nicolajsen (BN), næstformand Birgit Buddegård (BB), formand for Asyludvalget Ilse Fjalland

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

Forslag. Forslag vedr. vedtægter. Andre forslag

Forslag. Forslag vedr. vedtægter. Andre forslag Forslag Indkomne forslag til til Folkebevægelsen mod EUs landsmøde 30.-31. oktober 2010 på Jellebakkeskolen ved Århus Forslag vedr. vedtægter Forslag A1 Forslag om nye vedtægter for Folkebevægelsen mod

Læs mere

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget? I over 50 år har den arbejdsstrukturerede dag været en primær faktor i recovery processen for tusindvis af mennesker med en psykisk sygdom. Historisk set har man med udviklingen af den arbejdsstrukturerede

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Deltagende ved mødet: Christina (Formand) UCN, Mirko (Næstformand) UCL, Maja UCN, Kiki Metropol og Mia Metropol.

Deltagende ved mødet: Christina (Formand) UCN, Mirko (Næstformand) UCL, Maja UCN, Kiki Metropol og Mia Metropol. RSD MØDE 15/6 KL. 10.00 PÅ UCN AALBORG Deltagende ved mødet: Christina (Formand) UCN, Mirko (Næstformand) UCL, Maja UCN, Kiki Metropol og Mia Metropol. 1. GODKENDELSE AF DAGSORDEN Tilføjelser: Kort orientering

Læs mere

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget.

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget. Finansudvalget 2008-09 Aktstk. 121 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt FORSVARSMINISTERENS TALESEDDEL TIL SAMRÅD I FINANSUDVALGET DEN 22. APRIL OM AKTSTYKKE 121. Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser.

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. Bilag 3 Videnskabelige undersøgelser. Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. AKTUELLE UNDERSØGELSER Undersøgelse

Læs mere

Forsvarsministeriets vurdering af eget beredskab

Forsvarsministeriets vurdering af eget beredskab Forsvarsministeriet og dets myndigheders evaluering af indsatsen i forbindelse med tsunamikatastrofen i Sydøstasien i perioden fra den 26. december 2004 til den 10. januar 2005. Forsvarsministeriets første

Læs mere

HKKF Navn Beskrivelse Reference Sats (NIV OKT 97) / år Pension

HKKF Navn Beskrivelse Reference Sats (NIV OKT 97) / år Pension 2/7 dage Forvaltes således fra 1/8 2008: For hver enkelt lør-, søn- og helligdag, hvor der forrettes tjeneste under udsendelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre

Læs mere

Jeg vil gerne på vegne af DMI s cykeludvalg informere om det nye militære cykelmotionshold.

Jeg vil gerne på vegne af DMI s cykeludvalg informere om det nye militære cykelmotionshold. Kære Formand for garnisonens Idrætsforening. Jeg vil gerne på vegne af DMI s cykeludvalg informere om det nye militære cykelmotionshold. Navn: Danish Military Sports Federation Bike Team (DMSF Bike Team)

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

Bilag B. Præsentation af de interviewede soldater

Bilag B. Præsentation af de interviewede soldater Bilag B Præsentation af de interviewede soldater Sprogofficer A (SOA) Alder: 28 Tidligere uddannelser og beskæftigelse: Gymnasiet. Aftjente 3 måneders værnepligt i Garderhusarregimentet i 2002. Efterfølgende

Læs mere

Sådan består du Prøve i dansk 3

Sådan består du Prøve i dansk 3 Sådan består du Prøve i dansk 3 Denne vejledning skal hjælpe dig med at forberede dig til Prøve i dansk 3. (Danskprøve, højt niveau). Grundlaget for vejledningen er Skapagos erfaringer med elever, der

Læs mere

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013 OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE Roskilde bibliotekerne 2013 1 FORSTÅ FORANDRINGSBEHOVET Det nye i opgaven? For mig som leder? krav til ledelse? Kulturen? For medarbejderne Arbejdsmetoderne? Kompetencer?

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere