Nye gilder Landsgildeting 2011 SOS-børnebyerne

Transkript

1 NUMMER MEDLEMSBLAD FOR SCT. GEORGS GILDERNE I DANMARK Nye gilder Landsgildeting 2011 SOS-børnebyerne Sct. Georg LANDSGILDETING 2011 Februar ÅRGANG 1

2 Landsgildeledelsen Landsgildemester Lone Erkmann Munkebanken 5, 4681 Herfølge Tlf Landsgildekansler Vakant Landsgildeskatmester Paula Mikkelsen Fjordbjerg Ager 15, 7840 Højslev Tlf Arrangementer på landsplan maj 2011 Udviklingsstævne, Korsør september 2011 Landsgildeting på Århus Universitet Uge 30, 2012 Spejdernes Lejr 2012, Holstebro International sekretær Anne Haastrup-Nielsen Esrumvej 261, 3000 Helsingør Tlf Uddannelsessekretær Sten Frost Baldursgade 65, 6700 Esbjerg Tlf PR-sekretær Kjeld Krabsen Nis Petersensvej 18, 8660 Skanderborg Tlf Øvrige landsgildeadresser side Redaktør af Sct. Georg Ingrid Danstrup Rosenvænget 34, 6541 Bevtoft Tlf , fax Bladet udsendes 6 gange årligt: omkring den 10/2, 10/4, 10/6, 10/8, 10/10 og 10/12. Deadline: Den 10. i måneden forud SCT. GEORGS GILDERNES KONTOR: Mikkel Bryggers Gade 1, 1460 København K Telefon/fax , giro nr Internet kontoret@sct-georg.dk Kontortid tirsdag og torsdag Telefonsvarer og mail tager imod i døgndrift Kontorleder Kirsten Christensen Læs om Oplag: eksemplarer. Produktion: Jannerup Offset A/S, 4200 Slagelse. ISSN: Redaktionen forbeholder sig ret til ændringer i indsendte manuskripter 2 Internationale arrangementer 27. juli-7. august 2011 Verdensjamboree, Skåne Verdenskonference, Cernobbio (Como), Italien Hvis du vil vide mere om de forskellige arrangementer - så kontakt landsgildekontoret. Nyt fra LGL... 4 What s on international... 5 Rodbjerggaard LGT Gilderne og de andre Fra gildebror til gildebror Opslagstavlen Navnestof Forsiden: Århus Universitet danner rammen om LGT 2011, her hovedbygningen (tegnet af arkitekt C. F. Møller, opført ). Foto: Benny Aros, 4. Århus Gilde

3 Nye gilder Af Kjeld Krabsen, Landsgildets PR-sekretær Vi skal have oprettet nye gilder, hvis vores bevægelse skal overleve. Vi har gennem mange år snakket om fornyelse og om tiltag for at få flere medlemmer. Ingen har været i tvivl om, at det faldende medlemstal var noget, vi skulle tage alvorligt og gøre noget ved. Har det virket? nej, det har det ikke. Sammenligner vi gilderne nu (september 2010) med gilderne for fire år siden (juni 2006) kan vi se følgende: Under 10 gilder har fået mere end 1 medlem mere pr. år. Set over de fire år er gennemsnitsalderen faldet med mere end et år i 2 gilder. Og det er ikke, fordi de har fået yngre med. Den yngste er stadig den yngste, blot fire år ældre. På landsplan er gennemsnitsalderen steget fra 65,7 år i 2006 til 68,4 år i Den højeste gennemsnitsalder for et gilde er nu 81,3 år og laveste er 49,6 år. Vi er på de fire år blevet 841 medlemmer færre - dvs. 210 færre pr. år. I de fire år er der nedlagt 21 gilder og kun oprettet 1 nyt gilde. I 2006 havde et gilde i gennemsnit 28,8 medlemmer, og i 2010 er det tal faldet til 27,4 medlemmer. Konklusionen må være, at vores bestræbelser de sidste mange år ikke har betydet flere medlemmer eller en foryngelse af gildebevægelsen. Skal vi overleve som bevægelse, så kan vi ikke alene basere det på de nuværende gilders tiltag. Vi skal gøre noget ud over det - vi skal oprette nye gilder. Nye gilder vil kunne tiltrække nye medlemmer, fordi de vil have nye og måske anderledes måder at gøre tingene på og ikke er bundet af gamle traditioner. Det eneste nye gilde, der er oprettet i de seneste fire år, har den tredje laveste gennemsnitsalder blandt alle gilder, hvilket i sig selv er positivt. Et godt mål for os, hvis vi vil overleve, er, at hvert distrikt opretter et nyt gilde hvert år. Det skal være lokale kræfter, der skal oprette de nye gilder. Dels skal det være personer, der kender de lokale forhold, dels skal de ikke samtidig have en ledelsesopgave i et bestående gilde. Så derfor er distrikterne de rette til at løse denne opgave. Får de nye gilder bare 10 medlemmer i gennemsnit, så er det 220 nye medlemmer pr. år, hvilket svarer til dem, der forlader os. Vi vil så kunne stabilisere vores medlemstal på nuværende niveau og tage fat på den næste opgave: At få flere medlemmer. Det må være målet for de næste år, at hvert distrikt opretter mindst et nyt gilde hvert år. - Så tror jeg på, at vores bevægelse kan o- verleve, således at mange flere tidligere spejdere kan få den glæde og gavn af gilderne, som vi har. 3

4 Nyt fra LGL Landsgildeledelsen Fra Landsgildeledelsen v/lone Erkmann Niels Rosenbom har meddelt, at han nedlægger sit hverv som kansler og dermed udtræder af landsgildeledelsen. Niels ønsker at bruge sine kræfter på andre områder. Kansleren har som en af sine funktioner at tilse, at de ledelsesvalg, der foretages i gildebevægelsen er i overensstemmelse med vore love. Manglende opbakning til dette arbejde fra forskellige ledelser har medvirket til Niels beslutning. Vi vil her benytte lejligheden til at takke Niels for det energiske arbejde, han har lagt i gildebevægelsen. Vi har trukket på Niels store kendskab til gildebevægelsen både nationalt og internationalt, og vi vil komme til at savne hans ekspertise. Forslag til LGT2011 Fra landsgildekontoret Landsgildekontoret beder gilderne huske på, at - forslag, der ønskes behandlet på landsgildetinger, skal være landsgildekontoret i hænde inden 1. april 2011, - indkomne forslag offentliggøres i Sct. Georg i juni nummeret Gildeledelser og distriktsgildeledelser gøres umiddelbart efter den 1. april og inden den 1. maj bekendt med indkomne forslags fulde ordlyd. Vedrørende hædersprisen skal motiverede forslag være landsgildekontoret i hænde senest 1. april Landsgildeledelsen har besluttet at fordele kanslerens opgaver mellem sig indtil næste landsgildeting. LANDSGILDETING

5 What s on international Nyt om gildernes Gambia Projekt Af Arne Gottlieb Efter 3 uger i graders varme under Afrikas sol er 4 gildebrødre nu hjemme igen. De var draget af sted, fordi de havde påtaget sig at skaffe rindende vand til to uddannelsesinstitutioner, som projektet driver i samarbejde med henholdsvis Drengespejder- og Pigespejderforbundet i Gambia. Pumpen og solcelleanlægget, som Grundfos havde sponsoreret blev installeret, og med penge, der var sponsoreret af Sct. Georgs Gildet i Thyholm- Sydthy, lykkedes det at få lavet et vandtårn og rørsystem til at bringe rindende vand frem til de to skoler. Det var dog ikke uden problemer at få arbejdet gennemført inden hjemturen skulle tiltrædes. Inden afrejsen havde vi nemlig fået at vide, at containeren med materiellet ville ankomme til havnen i Banjul, der er hovedstad i Gambia, dagen før vi rejste fra Danmark. Alligevel gik der 2 uger inden, den kom. Vi var blevet lovet, at containeren ville ankomme den 7. november - og den blev frigivet ud af havnen den 22., så det var en lang ventetid. I ventetiden fik vi dog lejlighed til at se den skole, der har fået møbler fra Christinelystskolen i Lemvig. Første gang vi var der for et år siden, måtte eleverne sidde på bænke, tre på hver bænk, og bænkene var meget primitive. Nu havde de fået næsten 500 stole og tilhørende borde. Det betyder, at når bare man arrangerer det sådan, at halvdelen af eleverne kommer i skole om formiddagen og den anden halvdel om eftermiddagen, så kan alle få en stol at sidde på. Det var et mægtigt fremskridt. Endelig, efter 2 ugers venten, kommer vores container, og vi kan få de ting, vi skal have til vandprojektet ud og pakket på bilerne. Vi bliver færdige med at pakke bilerne kl. 21, og kl. 3 om morgenen er vi fremme i Soma 165 km inde i landet. Da vi vågner tirsdag morgen, får vi noget af et chok. Den del af arbejdet, som skulle udføres af skolernes egne folk, var bestemt ikke færdigt, og nu havde vi så 5 dage til det, vi havde regnet med at bruge 3 uger til at få lavet. Med fælles hjælp lykkedes det dog at få rejst et vandtårn, at få gravet grøfterne til vandrørene, at få installeret solcelleanlægget og at få Grundfospumpen installeret i den eksisterende brønd. Det var godt nok nogle varme dage. Når vi startede arbejdet om morgenen, var temperaturen som regel sidst i tyverne, og inden middag var den nået op på grader. Heldigvis kunne brønden levere rigeligt med drikkevand, men selv om det kom lige op af brønden, så var vandtemperaturen over 20 grader, så vi klarede os ved at lave spejderkøleskab (1,5 liter flasker omviklet med et vådt håndklæde). På den måde kunne vi faktisk få vandet til at være både friskt og læskende. Udover vandprojektet havde vi også medbragt 25 helt nye symaskiner, som skal anvendes til undervisningen af de unge piger, der lærer syning og batik. Indtil nu har syundervisningen foregået på nogle lidt tilfældige maskiner, som vi har kunnet skaffe ved vore indsamlinger af genbrugsmaterialer i Danmark. Nogle af eleverne var henvist til gamle håndmaskiner, som den lokale smed havde lavet om til fodbetjent. Takket være en fondsdonation fik alle elever nu nye ens maskiner, og da de samtidig fik specielle syborde fra Christinelystskolen i Lemvig, så var det idel lykke. Karin Boldsen, 5

6 der er formand for projektet, underviste lærerne og eleverne i brugen af de nye maskiner. Imens skred vandprojektet rask fremad. Da vi den 5. dag om eftermiddagen afdækkede solcellerne, så må vi indrømme, at der var nogle alvorlige sommerfugle i maverne. Der var kun 2 dage til vi skulle hjem, og der var altså ikke plads i kalenderen til at lave større ændringer, for vi skulle jo også tilbage til kysten for at få pakket vore sager og gøre klar til hjemrejsen. Det første der skete, da vi fik solen til at arbejde på solpanelerne var, at kontrolsystemet meldte fejl nr. 3. Inden vi nåede at få fundet skruetrækker og måleinstrument frem igen, så hørte vi dog pludselig vandet plaske oppe i vandtårnet. Stor jubel. Det var øjensynlig kun et spørgsmål om, at elektronikken skulle have lov til at starte op. Nu har Boy Scouts Skill Centre, hvor der undervises unge mænd i håndværk og EDB samt unge piger i syning, batik og EDB, fået rindende vand på deres bad og toiletter samt vand til batikarbejdet. På Girl Guide Skill Centre har man ligeledes fået vand på bad og toiletter, desuden har man også fået vand til køkkenet. Det gør det jo unægteligt lettere at undervise i alle de fag, der hører med til hotel- og restaurationsvirksomhed. Det gælder jo både madlavning, rengøring, vask og hygiejne. Mød nye og gamle gildevenner i Østrig Af Arne Gottlieb, Laugsmester, Grossarlerlauget Det sidste kan projektmedarbejderne tale med om, for mens vi gik og arbejdede, havde vi ikke andet end en spand vand fra brønden at tage bad i, når vi nåede til fyraften. Inden vi forlod skolerne i Soma, blev der holdt en mindehøjtidelighed for nyligt afdøde gildebror Peter Boldsen, der med sit arbejde for Sct. Georgs Gildernes Gambia Projekt, har sat sig varige spor mange steder i Gambia. Ved denne lejlighed var der repræsentanter for både bystyret, provinsguvernøren, spejderforbundene og mange andre lokale notabiliteter. Alle gav de i deres mindetaler udtryk for den store betydning projektet har, ikke blot for de to skoler, men for hele lokalområdet. I perioden juni 2011 afvikles det 43. Europäisches Forum der Gildepfadfinder i Grossarl, Østrig. Fra Danmark har der altid været stor opbakning til det arrangement, der indtil forrige år blev holdt om vinteren. Fra og med 2010 blev det flyttet til juni. Det betød, at der er helt nye muligheder for det samvær, man har med andre gildebrødre. I Danmark har vi gennem mange år haft et Grossarlerlaug for de gildebrødre, der ønsker at bakke op om dette internationale arrangement. Lauget holdt laugsting i efteråret 2010, hvor man valgte ny ledelse. Den nye ledelse ser således ud: Laugsmester Arne Gottlieb, Lemvig, Laugskansler Birte Bak Nielsen, Hobro, og Laugsskatmester Søren Højgaard, Roskilde. Den nye laugsledelse takkede Kiss og Erik Messmann, der i en lang årrække har været rygraden i Grossarlerlauget. Oplysning om programmet for 2011-træffet, såvel som tilmeldingsblanket kan hentes på Yderligere oplysninger hos Arne Gottlieb på tlf

7 Kursusudvalget UdviklingsStævne 2011 Det er med den største fornøjelse og forventning, at Kursusudvalget indbyder til UdviklingsStævne i weekenden maj 2011 Udviklingsstævne genkalder givetvis noget godt hos mange. For efterhånden 8 år siden igangsatte vi det forum, som skulle omslutte udviklingsarbejde mellem Distrikternes Uddannelses Sekretærer (DUS), Gildernes Uddannelsesmedarbejdere (GU) og Landsgildets Kursusudvalg (KU). Af flere gode grunde har udviklingsstævnet haft en sær skæbne, og det har ikke fået lov at fæstne sig i det familieskab af landsdækkende fora, som er gavnlige og nødvendige for at sikre vort fællesskab og danne ramme om livgivende samvær i gildebevægelsen. UdviklingsStævnet skal være det sted, hvor mødeform og indhold er friholdt for ledelsesdebat, men hvor det kreative, det skæve, det sjove, det fremadkiggende og det udviklende er i højsædet. UdviklingsStævnet afholdes i weekenden den maj 2011 på Danhostel Korsør Vandrerhjem, som også er kursus- og konferencecenter. DUS er deltager gratis. Transportudgifter dækkes dog ikke. Prisen for GUer vil være ca kr. ved indkvartering i dobbeltværelse og med mulighed for tilkøb af enkeltværelse. Det er Kursusudvalgets ønske, at der på de forestående gildeting lægges budget for deltagelse i UdviklingsStævnet. Det er det nuværende kursusudvalgs hensigt at genoptage intervallet med UdviklingsStævne i maj måned i de ulige årstal, og herunder også at budgetlægge stævnet i landsgildets budget. På Gildemesterstævnet i september 2010 præsenterede vi Gildeskoven som KU s begrebsverden. I vores billedverden er Gildeskoven det sted, hvor medlemmer før os har banet vej ind i skoven, og hvor vejene mødtes i en fælles lysning med godt samvær og en stor bålplads, hvor mange har givet og fået oplevelser af fineste karat. Skoven trænger til nye stier, og det vil være fint, hvis nye og gamle stier krydser hinanden. Måske kan trækronerne på enkelte stier beskæres lidt, så der kommer lidt lys ned i underskoven! Måske kan de, der anlagde de første stier, være rådgivende for bredden på de nye stier! Måske kan de, der anlægger nye stier, pege på nye belægninger og materialer - også til at lappe med! Udfordringen til et UdviklingsStævne med kant er hermed givet. KU vil meget gerne have hjælp til at kreere et godt stævne. Alle bidrag - små og finurlige og store og finurlige - modtages meget gerne. Kig bag i bladet, hvor KUs adresser er angivet. Af praktiske grunde beder vi om forhåndstilmelding inden den 15. marts og efterfølgende bindende tilmelding senest den 15. april. Forhåndstilmelding til Sten Frost - mailadresse lgus@sct-georg.dk Kursusudvalget ser frem til en god weekend i Korsør. Med gildehilsen fra Iben Sahl, Jeanette Pilt Ulriksen og Sten Frost 7

8 Rodbjerggaard Drejer det sig om millioner? Af Poul Hebsgaard, 1. Vejle, Annelise Debois, 2. Vejle, Carsten Eriksen, 3. Vejle og Jørgen Worsøe, Egtvedpigens SGG I sidste nummer af Sct. Georg var overskriften: Rodbjerggaard? Vejlegilderne har en plan! - med et let omskrevet citat fra Olsenbanden filmene, som de fleste nok har gættet. I dette nummer af Sct. Georg er vi glade for at kunne følge op med den naturlige fortsættelse: Drejer det sig om millioner? Ja, det er spørgsmålet - og vi har endnu til gode at se fortsættelsen, men som Erik Ballings sympatiske amatørbande film efter film forfulgte historiens logik, gør vi det samme for at skaffe denne naturperle i Gildebevægelsens 77 årige perlekrans en lokal forankring i Gildebevægelsen. I fængsel vil vi dog ikke! Sidst sluttede vi vort indlæg med at skrive, at Vejlegilderne ønsker bare at få en mulighed for at redde gården til glæde for alle, der har glæde derved. Vi er sikre på, at rigtig mange vil give os denne chance. Chancen synes vi at have fået nu i og med, at Vejlegilderne med et møde på Højslev Kro den 13. december 2010 er kommet i direkte dialog med Gildecenterfondens bestyrelse, som ifølge fundatsen for fonden suverænt indstiller til Landsgildeting, hvad der skal ske af både ændringer i fundats, ophævelse eller salg af Rodbjerggaard. Og vi er jo ikke alene om at arbejde for dette mål. Foreningen Rodbjerggaards Venner har naturligvis altid arbejdet for det samme. Det var derfor en stor, glædelig opmuntring for os, at vi her ved årsskiftet i Nytårsbrev for Rodbjerggaards Venner kunne læse: Venneforeningen fik juleaften en donation på kr. fra et tidligere gildemedlems fond. Donationen, der er kommet i hus ved hjælp fra Distriktsgildemester Karsten Barfoed, er givet os til hjælp ved indfrielse af lånet på kr. til Sct. Georgs Gilderne, når og hvis ejerskabet bliver lokalt forankret. For at vende tilbage til analogien med Olsen-bande-filmene: Er der flere Franz Jäger pengeskabe derude? Blandt nuværende eller tidligere gildebrødre, gilder eller fonde, hvorfra Vejlegilderne eller Rodbjerggaards Venner kan hente startkapital til gennemførelse af planen? Har man ikke lige kontanter liggende i pengeskabet er ganske gratis moralsk støtte også velkommen eller gode ideer for den sags skyld, for vi vil meget gerne lære af andres erfaringer om både fundraising, erhvervelse, og drift fra måske lignende spejdercentre eller institutioner rundt i landet. Måske lyder vi som Olsenbandens glade amatører, men hellere det end at forpasse muligheden for at gøre en forskel ja ligefrem en god gerning i spejderånden, når situationen kræver det. Og vi vil som hidtil være både åbne og ærlige om det, vi gør. Vi kan garantere, at alle midler, som måtte blive os betroet eller hjælp som måtte blive givet os, vil blive anvendt i den rette Gildeånd. 8

9 Indtil videre arbejder vi energisk med at oprette en selvejende institution/foreningen/ fonden Rodbjerggaard, som kan være klar til at overtage ejendommen fra Sct. Georgs Gilderne og drive den videre samt at sammensætte et overtagelsesforløb, som indfrier beslutningen på Landsgildetinget Vi håber, at dette kan gennemføres sammen med Gildecenterfondens bestyrelse i løbet af dette forår. Lykkes det alligevel ikke at overtage Rodbjerggaard fra Gildecenterfonden, vil vi returnere alle betroede talenter til giver med Tak for tilliden i håb om, at de så vil kunne gøre bedre nytte andetsteds. Man kan som hidtil kontakte Rodbjerggaards Venner og nu også Vejlegildernes Rodbjerggaardudvalg på adressen rodbjerggaard@sankelmarkvej18.dk Rodbjerggaards Venner Rodbjerggaards Venner støtter op om Vejlegildernes forslag om lokal forankring. Dette har blandt andet har betydet, at vi har modtaget kr. fra en tidligere gildebror. Det glæder os. Træf 2011 Af Else Sudergaard I dagene juli 2011 afholdes igen træf på Rodbjerggaard. Alle gildebrødre med eller uden familier er velkommen. Sommer på Rodbjerggaard Nærmere derom i næste nr. af Sct. Georg. Udlejningspriser for gilder/distrikter Foråret nærmer sig. Hvad med at leje Rodbjerggaard? Prisen er 50 kr. pr. gildebror pr. nat, min kr. pr. nat + forbrug Foto: Ingrid Danstrup Altså min kr. for en weekend med 2 overnatninger + forbrug. Henvendelse til landsgildekontoret tlf eller kontoret@sct-georg.dk 9

10 LANDSGILDETING Landsgildeting år - lang tid, men ingen alder for Århus Af Benny Aros, 4. Århus Gilde Foto: Uffe Jørgensen Det kan ikke passe! Replikken kommer hurtigt, når samtalen er om Landsgildetinget Men det passer. Til september er det 40 år siden, dette højeste forum for Sct. Georgs Gilderne i Danmark sidst mødtes i Jyllands hovedstad. Det er unægtelig længe og så alligevel. Gildebrødre er trofaste, og det viser sig, at flere af dem, der er i fuld sving med forberedelserne til i år, også var med for 40 år siden, da det foregik på Jydsk Teknologisk Institut. Det krævede ikke stor overtalelseskunst af stadsgildemester Hanne Brissing, da hun forelagde projektet. De gamle cirkusheste kunne lugte savsmulden, og de nye fulgte trop. Alle er opsat på at gøre tinget den september endnu bedre denne gang, hvor det er henlagt til det store nye Per Kirkebyauditorium på Aarhus Universitet. Per Kirkeby-auditoriet Værtsfolkene i Århus omfatter godt 150 gildebrødre fordelt på 8 gilder. Mange er i gang i en række arbejdsgrupper, og flere kommer til, jo tættere vi kommer på arrangementet. 10 Fra industri til uddannelse Statistik kan bruges og misbruges var et fremgangsår - også for Sct. Georgs Gilderne. Medlemstallet på landsplan var næsten 8.000, og gennemsnitsalderen var omkring 46 år. Bevægelsen er blevet grå i toppen. Medlemstallet er dalet til godt 5.300, aldersgennemsnittet steget til 68. Så mødet til efteråret kan også blive et gensyn med gildebrødre fra dengang. Misbrug begynder, hvor tallene bruges til pessimisme. Det lader vi være med. Århus er trods sin alder, der går tilbage til vikingetid, en ung by. Den gamle industriog handelsstad er i dag først og fremmest en uddannelsesby med Universitetet som et naturligt omdrejningspunkt. De mange tusinde unge præger ikke bare gade- og cafebilledet. De tager også aktiv del i et rigt kulturliv, der har gjort Århus kendt bl.a. på musik- og kunstområdet. Planer om spejderkollegium Der kommer selvfølgelig også spejdere til Århus for at studere videre, og på det seneste er der opstået planer om at etablere et særligt spejderkollegium for disse unge. Meningen er at skabe gode rammer for deres uddannelser, men der er en bagtanke. Det kunne være, man på den måde kunne fastholde dem som ledere i spejderbevægelsen. Stadsgildet i Århus er gået aktivt ind i drøftelserne om dette kollegium. Det kunne også blive en god kontaktflade til en gruppe mennesker, vi gerne vil engagere i gildearbejdet. For 40 siden år brugte bladet Sct. Georg en slags undertitel - Sammenslutning af gamle Spejdere. Og det var uden vaklen den rekrutteringsgruppe, der blev satset på. I den optagelsesparagraf, der blev vedtaget i Århus dengang, er der også adgang til medlemsskab for andre, der har vist interesse for

11 spejder- eller gildesagen. Mere lukkede er vi ikke. Men det rokker ikke ved det basale, at gildebevægelsen er udsprunget af og en integreret del af spejderbevægelsen og dens idealer. Universitetsparken - en spadseretur værd i en eventuel pause Århus er også et besøg værd uden for mødesalen, når og hvis der bliver en ledig stund. Der er de store attraktioner som Købstadsmuseet Den gamle By, kunstmuseet Aros og Moesgård Museum med Grauballemanden, men også meget andet. Universitetet er i sig selv en seværdighed. Detaljer om arrangementet kommer i et senere nummer af Sct. Georg, men det kan røbes, at vi starter fredag med en kammeratskabsaften i Stakladen. Den blev netop for godt 40 år siden verdensberømt herhjemme som det sted, hvor en række af byens kloge hoveder sad samlet i TV-programmet Spørg Århus. Den titel vil Århus-gilderne leve op til, hvis der er særlige ønsker. Spørg bare Århus. Dette års logo er tegnet af arkitekten og billedkunstneren Jörg LANDSGILDETING 2011 Kerchlango, gennem mange år fremtrædende medarbejder på vores Arkitektskole. Kerchlango er ikke i tvivl. Århus er en moderne farveglad by, om ikke verdens, så dog landets midte markeret med bollen over å et. Logo et er skabt før den lokale strid om bollen. Den er der i dag nogen, der vil af med. Nogen er også et flertal i byrådet inklusive borgmesteren Nikolai Wammen, der mener, det er nemmere for udlandet at kommunikere med os uden boller. Byrådet laver alle kommunens officielle skilte om i en fart. De har ikke tilsvarende beføjelser, når det gælder os andre og vores bolle-å. Århus gamle navn Aros betyder simpelthen å-munding, og Wammen har næppe planer om, at vi skal til at skrive å med aa. Men Spørg Århus - og ham selv. Han dukker op og deltager i åbningen af landsgildetinget. På gensyn i Århus den september 2011 Årets logo med bollen på plads For 40 år siden blev vores logo lavet af en af landet førende grafikere, Finn Hjernøe. Andre værker af ham kan ses i det nye plakatmuseum i Den gamle By. Det var et markant grafisk arbejde med byens to tårne, Rådhusets og Domkirkens, placeret som søjler i et byvåben omkring vores logo. Stakladen, hvor kammeratskabsaftenen kommer til at finde sted Foto: Uffe Jørgensen 11

12 12 Gilderne og de andre Selvom verden er kriseramt, støtter danskerne stadig SOS Børnebyerne. Antallet af børn, der får hjælp fra danskerne, er mere end fordoblet siden Den overvældende støtte til arbejde er den allerbedste gave, vi kunne få på SOS Børnebyernes 60-års fødselsdag, som blev fejret i I løbet af seks årtier er organisationen vokset ud fra stifteren Hermann Gmeiners grundtanker. Sådan arbejder vi SOS Børnebyerne er omdrejningspunkt og kraftcenter for alt, hvad SOS Børnebyerne gør. En børneby bliver børnenes hjem og består af huse, hvor de forældreløse og sårbare børn bor i familier med op til 10 børn og en SOS-mor. SOS-moderen er uddannet i barnepleje, husholdning, hygiejne og støtte til traumatiserede børn. Store teenagere flytter videre til et SOSungdomshus, en slags kollegium, hvor de unge lærer at klare sig selv, mens de gør deres uddannelse færdig. Børnebyerne indeholder også SOS-lægeklinikker, skoler og børnehaver, der er åbne for lokalbefolkningen. Det bedste for et barn er at vokse op sammen med sine forældre, hvis forældrene har fysiske og psykiske ressourcer til at tage sig af barnet. Men selve SOS-børnebyen kan ikke gøre noget for at hjælpe de børn, der bor i meget sårbare familier. Eneste alternativ til at efterlade barnet i en fortvivlet situation har tidligere været at bryde familien op og modtage barnet i en børneby. Derfor har SOS Børnebyerne udviklet forebyggende familieprogrammer og socialcentre. Erfaringerne viser, at få år i et familieprogram kan få selv meget dårligt fungerende familier på fode igen, og at det kan gøres væsentlig billigere, end hvis familien falder fra hinanden, og børnene må flytte ind i en SOSbørneby. Vi kan altså hjælpe flere for de samme penge, og vi når længere ud i lokalsamfundet, hvor vi samarbejder tæt med lokale organisationer og myndigheder. Et lille lån, vejledning, skolepenge, medicintilskud, mad eller adgang til en børnehave betyder, at familier kan undgå at trække børnene ud af skolen eller forlade dem for at tjene penge til mad. Familierne er altid selv med til at tage beslutningerne, og støtten gives tidsbegrænset, så alle er klar over, at der skal gøres en indsats. Børnerettigheder Vi fik ikke mad. Vi gik på gaden og tiggede. Den oplevelse og følelse mindes jeg meget tydeligt. Det var i den periode, vi fik kontakt med SOS Børnebyerne. Jeg husker klart den første dag i SOS-børnebyen. Det var så rart. Vi fik tøj og noget at spise. Jeg er fra en meget lav kaste, så jeg husker især, at min nye SOS-mor ville have mig med ud i køkkenet. Jeg kunne slet ikke tro det, for det må man ikke, når man er lav-kaste. Men i SOS-børnebyen lever man ikke efter kastesystemet. Alle er lige, fortæller Ranjita fra Nepal. Hun er 27 år og tidligere SOS-barn. Uddannelse Sakhina er fra Bangladesh. Da hendes mand døde, var hun alene tilbage med fem børn. Uden uddannelse og uden at kunne læse og skrive kunne hun kun få job som husholderske. Det er usikkert og dårligt betalt, og hun kunne ikke få pengene til at slå til, heller ikke til børnenes skole. Sakhina kom med i SOS Børnebyernes familieprogram, som nu betaler for børnenes skolegang, så Sakhina ikke skal efterlade børnene alene og kan koncentrere sig om at skaffe mad på bordet. Mine børn skal have en uddannelse, så de kan få bedre muligheder for at klare sig, end jeg har fået, siger Sakhina. Konkret hjælp til f.eks. sundhed Da Durand fra Burundi var seks måneder gammel, mistede han sin mor. En venlig ældre nabokone tog sig af drengen, men kræfterne rakte ikke så langt som viljen, og da Durand var to år, flyttede han ind i en SOS-børneby. Durand var underernæret, hostede og kunne ikke stå eller gå uden hjælp. Han var også meget indesluttet. Durand blev modtaget med åbne arme af seks SOS-søskende og en SOS-mor og fik hjælp på SOS-lægeklinikken. Gradvist blev drengen rask, lærte at gå og tale. Han begyndte at smile og lege som andre børn, og i dag er han nysgerrig og elsker blomster og farver. Han leger ivrigt med sine SOS-søskende og er endda begyndt at drille dem lidt. 60 år der viser, at det nytter VISION: Alle børn skal have mulighed for at vokse op i en familie, som giver dem kærlighed og tryghed i en verden, der respekterer barnets rettigheder. MISSION: SOS Børnebyerne skaber trygge familier for forældreløse og sårbare børn. Vi hjælper børnene til at forme deres egen fremtid. Vi forebygger, at børn bliver alene ved at støtte sårbare familier og bidrage til lokalsamfundets udvikling. At blive overladt til sig selv er det værste, et barn kan opleve. For at kunne udvikle sig har alle børn brug for en tryg base og nogle, som holder af dem. Derfor giver SOS Børnebyerne forældreløse og sårbare børn en familie og et kærligt hjem, så de selv kan skabe sig en fremtid. SOS Børnebyerne arbejder i 132 lande og har fokus på udvikling af det enkelte barn, sårbare familier og af lokalsamfundet. SOS Børnebyerne Danmark er en ikke-erhvervsdrivende fond og medlem af den internationale paraplyorganisation SOS Kinderdorf International, som har hovedkontor i Innsbruck, Østrig. SOS Børnebyerne i Danmark har kontor i København og arbejder med programmer, fundraising og information. Som en del af SOS Børnebyernes internationale paraplyorganisation er vi med til at fastlægge den overordnede internationale strategi, som også SOS Børnebyerne i Danmark følger. SOS Børnebyerne er uafhængig af politiske og religiøse interesser og hjælper altid børn med udgangspunkt i det enkelte barns behov. Læs mere på 13

13 Spejdere i kamp for klimaet Af Julie Fink, De grønne pigespejdere Da FN holdt klimatopmøde i Mexico i november, var en flok unge spejdere med til at sætte dagsordenen. Jeg kæmpede mig vej gennem snemasserne, som netop havde ramt Danmark, da jeg en tidlig novembermorgen skulle med flyet fra Kastrup. Snart befandt jeg mig med tørklædet om halsen højt hævet over det sneklædte landskab og kurs mod den eksotiske badeby Cancun på Mexicos østligste spids - rammen for FN s 16. klimatopmøde - COP 16. Det var andet år i træk, jeg skulle deltage i FN s klimatopmøde som en del af WAGGGS internationale delegation. Ovenpå den store skuffelse i København i 2009 var mine forventninger til et resultat denne gang noget mindre. Men sommerfuglene i maven var lige så store, da hjulene ramte mexicansk asfalt, og jeg steg ud i en mur af fugtig varme. Gad vide hvem de andre piger i delegationen er? Hvilke politikere løber jeg mon ind i denne gang? Og vil det lykkes os at få indflydelse? Man kan spørge sig selv, hvorfor WAGGGS vælger at sende 16 unge piger til Mexico for at mænge sig med alle jakkesættene ved en konference som denne. Et af svarene er, at vi i spejderbevægelsen har 100 års erfaring med at passe på miljøet og derfor er en betydelig spiller i kampen mod global opvarmning. Et andet er, at WAGGGS med sine 10 millioner kvindelige medlemmer fordelt over hele verden er verdens største kvindeorganisation. Og selvom de færreste ved det, er det faktisk kvinderne, der rammes hårdest af det skiftende klima. Syv ud af ti fattige i verden er kvinder, og det er først og fremmest dem, der kommer til at sulte, når høsten slår fejl på grund af tørke eller oversvømmelse. Vi rejste altså til Mexico for at repræsentere kvindernes stemme under forhandlingerne, men i kraft af vores alder talte vi også på vegne af alle verdens unge. Alle i delegationen var mellem 18 og 25 år og det gjaldt også rigtig mange af de andre NGO-repræsentanter. Det er vores generation, som kommer til at mærke konsekvenserne af de beslutninger, som politikerne tager i klimaforhandlingerne i dag og derfor mener vi, at ungdommen har et ord 14 at skulle have sagt. Men hvordan bliver man overhovedet hørt, i forhandlinger som disse, hvor alle lande har deres egen dagsorden? En metode er at mødes ansigt til ansigt med de ansvarlige politikere. Det lykkedes i den grad for Trine G. H. Thomsen fra Det Danske Spejderkorps og mig, da vi fik et møde med Klima-, Energiog Ligestillingsminister Lykke Friis i stand. Lykke Friis var meget lydhør, og vi fik god tid til at fremlægge vores synspunkter. Vi viste hende blandt andet vores udkast til artikel 6 i klimakonventionen, som skulle på forhandlingsbordet dagen efter. Artikel 6 handler om uddannelse af unge inden for klima, herunder non-formal education som jo er vores flagskib i spejderbevægelsen. For os er det vigtigt, at betydningen af denne form for uddannelse bliver anerkendt i konventionen, og at der bliver afsat penge til området. Ministeren var heldigvis helt med på vores pointer. Som hun sagde: Jeg har jo altid sagt, at de evner, jeg har inden for ledelse,er grundlagt i min tid som spejder. Stik imod alle forventninger nåede politikerne til enighed om artikel 6 ved næste dags forhandlinger, og det udkast som blev vedtaget, var stærkt påvirket af vores og de andre ungdomsorganisationers input. Det er første gang i klimatopmødets historie, at det er sket, og det var en stor sejr for vores delegation. Jeg havde nærmest stadig sand mellem tæerne, da jeg landede i sneen i Kastrup igen, efter en hektisk uge under den mexicanske sol. Da jeg mødte mine medstuderende næste morgen og fortalte, hvor jeg lige havde været fortsættes side 24...

14 Ferieophold i Falkely - for beboere fra Røde Kors Centeret, Grenaa Af Lisbeth Nikolajsen, GIM i Grenaa I Grenaa Gildet startede vi Brobygning til Røde Kors Opholdscenteret i februar I et samarbejde med en frivillig koordinator fandt vi blandt andet frem til 2 indsatsområder for asylansøgere på centeret. En gang om ugen er vi ca. 5 kvindelige gildebrødre, der på skift støtter op om kvinder, der har lyst til at sy samt til socialt samvær. Vi blev enige om at tilbyde udlån af vores hytte i Grenaa, som er placeret tæt ved skov og vand og har plads til 18 personer, samt bakke op om en uges ferieophold. Allerede dagen før ankomst havde vi været på indkøb og fyldt op med mad i Falkely. Der var taget hensyn til hvilke lande, vore gæster kom fra. Mandag er vi benådet med rigtig dansk sommervejr, det er højt solskin. Det gode vejr varer ved hele ugen. Hen på formiddagen ankommer 18 glade, unge mænd i 20 års alderen. Der bliver liv og glade dage, da de unge har medbragt musik fra deres hjemlande. Dagen går med hygge, badning i havet, gåture, snak, diverse spil som fodbold, ketcher, pilespil, store mikadopinde m.v. Vi får lækker frokost og griller vores kylling om aftenen med hjælp fra de unge. Der bliver god snak omkring forberedelsen af maden, herunder skrabning af kartofler og opvask på dansk maner! Alle hygger sig, og alle måltider foregår i det fri. I løbet af dagen, bliver der megen snak blandt de unge i deres køjerum. Tirsdag skifter vi de 18 unge mænd ud med 6 unge mænd op til godt 30 års alderen. Vi bliver noget skuffede, da vi havde fået melding om ca. 18. Vi får alligevel en rigtig god dag. Der er stor succes med at bade, vi har udeliv og griller om aftenen. Fra frokost og til sent aften får vi besøg af en voksen spejder, Jens Peter - til stor glæde for såvel de unge som for os. Om aftenen har vi bål, og der bliver sunget på flere sprog. Denne dag blev der snakket meget, da alle de unge kan tale engelsk og flere en del dansk. Der er god humor og indbyrdes forståelse. Onsdag bliver anderledes, end vi havde aftalt, da huset skulle være fyldt med kvinder og børn fra onsdag til fredag. De melder fra allerede om tirsdagen. Dagen holdes derfor som Åben Dag. 4 af de unge mænd, der kom tirsdag, vil meget gerne blive i Falkely, de har slet ikke lyst til at komme derfra. Fra Ebeltoft Centeret kom besøg af nogle lærerstuderende med 2 børn. Fra Grenaa kom ca. 15 mænd, kvinder og børn. Der blev pludselig travlt med fuldt hus til frokost og kaffe. Der blev leget, badet, hygget og snakket. De fleste tog hjem om eftermiddagen. Om aften var vi 5 voksne beboere og flere frivillige til grill og hygge. Snakken gik lystigt, og der blevet også tid til at bade i havet. Vi sagde farvel til de sidste hen på aftenen. Vi får lukket af og sagt godnat med mange oplevelser og minder i bagagen. Vi afslutter ferieopholdet denne aften. Torsdag er der flittige gildebrødre, der rydder op og gør rent. I løbet af ugen får vi besøg af et ægtepar, der er gildebrødre, de giver et godt nap med, hvilket var en stor hjælp. Vi havde hjælp af en frivillig, der nu har fået asyl i Danmark. Han kunne tale med alle beboere - samt tale dansk og var med os mandag og tirsdag. Det kunne vi ikke have undværet. Der var yderligere en frivillig hjælper fra Røde Kors alle dage, hun brugte megen tid på at køre for beboerne. Vi fik megen tak fra vores gæster, flere var rørte ved afskeden og gav udtryk for, at de havde fået en oplevelse for livet! Det har vi også, selvom det gik anderledes, end vi havde planlagt, så må opholdet siges at have været en succes, som vi ser tilbage på med glæde. Vi ser frem til, hvad vi kan tilbyde næste sommer, og om der er flere gildebrødre, der har lyst til at deltage. 15

15 Fra gildebror til gildebror Sct. Georgs Parken i Brørup Af Hilmer Baun Nielsen, Hærvejens Sct. Georgs Gilde, formand Sct. Georgs Parken I 1996 var der her i bladet en omtale af Sct. Georgs Fondens og Hærvejens Sct. Georgs Gildes byggeri af ældrevenlige boliger i Brørup. Dette var en ny aktivitet i forhold til børnehaver og kollegier. Der blev opført 2 boliger med i alt 22 lejligheder til indflytning 1. oktober Hvordan gik det så? Det er i dag meget attraktivt at bo i Sct. Georgs Parken - dels på grund af et socialt miljø dels boligernes placering. Sct. Georgs Parken er placeret i bymidten tæt på jernbanen, og nærmeste nabo er en dagligvarebutik, biblioteket og en nyanlagt bypark med gode gangstier og sportsaktiviteter. Vi har for tiden en venteliste på 37, og der betales et årligt gebyr for at være med. Byggeriet er udført i henhold til loven om almene boliger, og området er derfor styret inden for snævre rammer. For Sct. Georgs Fonden var det da også et nyt lovområde, så i starten var der mange cirkulærer og love, der skulle læses og indpasses i vore regler og politikker. I 2003 skete så det uheldige, at Sct. Georgs Fonden gik i betalingsstandsning, og vi stod pludselig helt uden hjælp, dog blev vi lovet, at Pernille måtte færdiggøre regnskabet for Vi fik lavet en aftale med Boligkontoret Danmark om, at de skulle overtage administrationen fra 1. januar 2004, og senere er vi blevet medlem af Boligkontoret, som administrerer ca lejemål i Danmark, og kompetencen er derfor i orden. I 2003 var vi 5 fra Hærvejens Sct. Georgs Gilde, der inviterede beboerne til banko en søndag eftermiddag en gang hver måned i vinterhalvåret. Vi køber nogle små gevinster, og Else bager kager til kaffen. Arrangementet giver et lille overskud, som vi efterfølgende bruger på en forårstur i maj måned, hvor Hærvejens gildebrødre kommer med biler, og vi kører ud i det blå ad de små veje og nyder de nyudsprungne træer og buske. Vi ender altid et sted med fælles kaffebord og lagkage. Vi har siden 2003 fortsat bankospillet, men det er nok samværet, der trækker mest, vi synger et par sange, og så snakkes der - og snakken er fortsat efter bankospillet - man mødes på terrasser eller foran huset og snakker - kort sagt man kommer hinanden ved. Derudover er der god tilslutning til den årlige generalforsamling og julefrokost. Udsendt fra landsgildekontoret indtil : Indkaldelse af forslag til temaer på DistriktsForum Udsendt med mail til DGM Program for DistriktsForum Udsendt med mail til DGM Evaluering af handleplan. Sendt med mail til alle ledelsesmedlemmer med mailadresse. 16

16 Kan du huske? Spejdermuseet er kommet i besiddelse af de to emblemer, der er vist på billederne. Sct. Georgs-nålen (den lille th) er af zink, og jeg an-tager, at det er en krigsudgave, da man un-der besættelsen meget sjældent fremstillede emalje, men det vil jeg gerne havde be-kræftet. Emaljemærket (den store tv) er identisk med vedhænget til ridderskæftet, der blev afskaffet i 1946, men det har hvid bund med Sct. Georg og Dragen i rødt. Mærket er også præget på bagsiden. Jeg vil gerne have oplyst, hvilken funktion dette emblem havde. Med venlig hilsen Peter Kjær, Randkløve Allé 102 st Kastrup, telefon Immigration/integration Af Anne Marie Hansen, Internationalt Udvalg Over dette emne holdt Østjysk Distriks- og Århus Stadsgilde fælles Fellowship Day den 25. oktober Vor foredragsholder, Hüseyin Arac, fortalte om egne oplevelser fra første møde med Danmark som 16 årig op til i dag, hvor Hüseyin er midt i halvtresserne. Hüseyins far bad ham komme til Danmark og arbejde på fabrik, som mange voksne indvandrere gjorde dengang. Hurtigt fik han det danske sprog lært, og et ønske om at komme videre - blandt andet som tolk - blev muligt. Hüseyin taler perfekt dansk og har tilegnet sig og forstår den danske humor. Der kom mange pudsige episoder og gode oplevelser frem fra de sidste 40 år, ligesom vi også fik en god forståelse for de vanskeligheder, som nydanskere kan komme ud for. Spørgelysten var stor efterfølgende, og Hüseyin gav gode og uddybende svar. En meget spændende aften som kan anbefales.hüseyin kan findes via hjemmeside og her kan også læses uddybende om uddannelse og tillidshverv. Madsnedkeri Af Astrid Wiig, Værløse Gildet Medhjælpere (M/K) søges til køkkenet på Spejderfestival I perioden august har vi brug for hjælp til forberedelse og servering af måltiderne til deltagerne på sommerens store spejderfestival på Houens Odde Spejdercenter ved Kolding. Festivalen arrangeres fortrinsvis af KFUMspejderne, men har deltagere fra alle spejderkorps samt udenlandske og lokale gæster - vi forventer deltagere. Vi er en gruppe gildebrødre, som er i gang med planlægning af opgaven. Der er meget du kan være med til - både i festivalugen, i ugen forud (pionerugen) og i dagene efter. Erfaringer med planlægning er også af værdi. Vi har brug for dig. Vi håber på mange medhjælpere, som vil bidrage til at peppe måltiderne op, så alle får masser af energi til en god og anderledes festival. Læs om festivalen på: Vær med og få en god oplevelse. Skriv til os på madsnedkerne@spejderfestival.dk 17

17 ISBN: To nye bøger om Sankt Georg Af Erling Agergaard I over to år har jeg arbejdet med Sankt Georg, og det er der kommet to bøger ud af, en for voksne og en for børn. I begge bøger afdækker og begrunder jeg forbindelsen mellem ham og spejderbevægelsen samt bl.a. Sankt Georgsordenen. Helgenlegender har i mange år vakt min interesse, men jeg må indrømme, at Sankt Georg er noget særligt. Hans legende er både inciterende og gruopvækkende, men den indeholder også et stort antal arketyper, som altid vil tale til mennesket. Alligevel har den katolske kirke uden held forsøgt at fjerne ham fra helgenlisten, eftersom der ikke eksisterer drager. Derfor har jeg navnlig i voksenbogen bestræbt mig på at forklare dragekampen historisk, litterært, psykoanalytisk og navnlig ikonografisk. For det er en evig kamp, og derfor kan jeg så godt lide skulpturen foran FN-bygningen i New York, hvor dragen er dannet af to missiler, et fra USA og et fra USSR. Selv kalkmaleriet af dragekampen i Århus domkirke viser en ny drageunge i hulens åbning. Det er klart, at legenden om Sankt Georg handler om idealer. Han ikke bare udfører en heltemodig gerning, men vigtigere er det, at han afslår belønningen for sin dåd. Det er ikke sjældent, at navnlig piger bliver lidt skuffede over, at han takker nej til både den smukke prinsesse og det halve kongerige, men i begge bøger bliver det fremhævet, at Georg er ridder, endda verdens første, som på guddommelig foranledning skal befri os fra verdens ondskab. Børnebogen er mere som en roman. Den er en fri, allegorisk gendigtning af legenden set fra børnehøjde, men med dragen som omdrejningspunktet. Med alle effekter! Den kan læses af både børn og voksne. Børn læser den gribende og umulige dragekamp og identificerer sig med de børn, der hver dag er vidner til, at unge piger og drenge efter lodtrækning ofres til dragen. Voksne vil tage udgangspunkt i den ydre, usynlige fjende, besættelsesmagten, og hvordan denne fører folk sammen i et fællesskab på kryds af Der hviler en forbandelse over byen. Uden for bymuren er der en forfærdelig drage, som hver dag kræver én af byens unge. Man løser problemet ved at trække lod, og alt går gnidningsfrit lige til den dag, da loddet rammer kongens egen datter. Men heldigvis er hjælpen i skikkelse af en ung ridder nær. Han tager kampen op mod dragen. Men hvordan ender det? Kan han ene mand klare den frygtelige og grådige drage? Bogen er en smuk gendigtning af den gamle myte om Sankt Jørgen og dragen. klasseskel, køn og alder, men erfarer ligesom børnene, at befrielsen ligger i handlingen, for det er værre at vente på ulykken end at sidde midt i den. Byens folk bestemmer, at de ikke vil vænne sig til, at en af byens unge dagligt skal ofres til overmagten, men efterhånden glider lodtrækningen og drabet ind i en dagligdag. Dette stof er inspireret af en af vore store, landsdækkende aviser, der bragte en artikelserie om den svindende nyhedsinteresse for drabet på unge danske soldater i Afghanistan. Jo, vi vænner os skam til, at unge ofres til en uudgrundelig skæbnemagt, hvad enten den består af krig eller en ny drage! Endelig beskriver legenden, hvordan vi selv kan blive ramt af den bestemmelse, man selv iværksætter. Kongen udfærdiger dekretet om lodtrækningen, men da loddet falder på hans egen datter, må den samlede befolkning fortælle ham, hvordan reglen må gælde for alle. Kongens idé om udsættelse og befrielse bliver han selv fanget af. Jeg håber med begge bøger, at den gode fortælling kan oplives, især hvis den har et stort budskab. Sankt Georg og dragen, Forlaget Alfa, 152 s., 189 kr., illustreret i s/h og farver Dragen og ridderen, forlaget Cadeau 76 s., 148 kr., flot illustreret af Kim Dalsgaard Erling Agergaard Dragen & Ridderen 18

18 Opslagstavlen Erik Pontoppidan 2. Gilde Nykøbing F. havde 65 års gildejubilæum den 3. december 2010 På grund af snevejret blev jubilæumsreceptionen med gildehal aflyst og flyttet til lørdag den 5. marts 2011 i Nykøbing F. Program Kl Gildehal i Pigespejderhuset Poul Martin Møllers Vej 6A. Kl Reception med buffet i KUDU-hytten Poul Martin Møllers Vej 6B Lejlighed i Sydfrankrig I Perpignan tæt på Middelhavet og den spanske grænse. Lejligheden er 120 kvm beregnet til 2-5 voksne, ikke velegnet til børn kr. pr. uge incl. forbrug. Sidste annonce, så noter tlfnr./mail Kontakt Grethe Lis og Gert Nielsen på telefon (vinter) eller mobil (sommer). alternativt g-l.gm.nielsen@mail. tele.dk Henne strand Ferielejlighed 50 kvm udlejes. 200 m fra Vesterhavet velegnet til max. 4 personer. Fri adgang til indendørs svømmebassin Pris: kr./uge alt inkl. Henvendelse til Erik Poulsen tlf efter 17 eller KirstenSchaldemosePoulsen@gmail.com Pris pr. kuvert til receptionen 65 kr. Tilmelding til GM Mona Jacobsen mona.jacobsen.mail@gmail.com eller telefon inden den 26. februar 2011 Gruppetur til Læsø Meget rummeligt sommerhus 4 store værelser + anneks udlejes privat Mindre sommerhus udlejes ligeledes. Se beskrivelse Gl. Skagen Dejligt 6 personers sommerhus nær strand med 3 soveværelser udlejes hele året fra kr. pr. uge. For yderligere information tlf ,

19 1. halvår 2011 Søndag den 20. februar 2011, Besøg på Museet Psykiatrisk Hospital i Aarhus Søndag den 13. marts 2011, Vandring omkring Gammelstruplejren og Birksø Søndag den 3. april 2011, Tur til Granslev Ådal Onsdag den 25. maj 2011, Planlægningsmøde Lørdag den 28. maj 2011, 15 års jubilæumstur til Clasonsborg Søndag den 19. juni 2011, Vandretur i Silkeborg Østerskov Søndag den 14. august 2011, Vandretur ved Tirsbæk Gods ved Vejle Nærmere oplysning kontakt Leif Stilling ellestilling@live.dk Kirsten Hartmann hartmann.silkeborg@mail.dk 1. halvår 2011 Lørdag den 5. februar, Hagenskov, Ebberup Søndag den 20. marts, Ø-havsstien Fjellebro - Syltemaen Lørdag den 16. april, Hindsgavl parktur og Gals Klint Søndag den 8. maj, Kerteminde Syd Tirsdag den 24. maj, Aftentur til Hoffmanns Gave med guide og vandretur Tirsdag - torsdag juni, Hotel Ballumhus, Mandø, marsken, Rømø og Ribe Tirsdag den 9. august, Aftentur til Landkildegård med mad over bål Kontakt Ulla Vittrup eller Bent Andersen halvår 2011 Lørdag den 12. marts (eftermiddagstur), 20-års jubilæumstur på Gendarmstien Lørdag den 30. april (eftermiddagstur), Abkær Mose og Immervad Lørdag den 14. maj (heldagstur), Historisk forårsvandring i Aabenraaskovene Lørdag den 18. juni (heldagstur), Vandring ad Hærvejen mellem Vojens og Jels Se også Kontakt Troels og Kirsten Olesen, tlf

20 Jubilæer 70 år 65 år 25 år 60 år 50 år 40 år Nye gildebrødre Bramming 21