AFART #24. tema KUNSTEN AT BLIVE KUNSTNER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AFART #24. tema KUNSTEN AT BLIVE KUNSTNER"

Transkript

1

2 AFART #24 tema KUNSTEN AT BLIVE KUNSTNER Side 5 Side 11 Side 14 Side 19 Side 25 Side 28 Side 30 Side 33 Side 36 Kunstens kulturelle vækstpotentiale Marie Kirkegaard Hvordan uddanner man kunstnere til at blive kunstnere? Kim Massesson Hele verdens vægt Katrine Hornstrup Yde Skoler til morgendagens kunstnere Louise Trier Interessefællesskab mod politisk kuratering Naja Kirstine Kærgaard Laursen Kunst på teaterskolen Louise Trier Uddannelse af kunstnere i Japan Kim Masseson Den autodidakte #1: Arkitekten Hornsleth Denis Rivin Den autodidakte #2: Modeskaberen Vilhelm Denis Rivin Side 39 Side 43 Side 44 Side 45 Side 46 Side 50 Side 52 Ph.d.-præsentation: Grus i maskineriet Karen Westphal Eriksen Anbefaling af faglitteratur: Tusind Plateauer Anders Kølle Anmeldelse: Reality Check - legen med virkelighedsopfattelsens konventioner Karen Mette Fog Pedersen Anmeldelse: Forudsigelige tømmermænd Line Gerdes U-turn - set i bakspejlet Karen Mette Fog Pedersen og Kristine Hellesøe Appel Kunsten at gå en anden vej: En projektudvikler i Berlin Kristine Hellesøe Appel Art History Remains... An interview with Professor Amelia Jones Rasmus Kjærboe

3 Leder Kontekst, erkendelse og refleksion Temaet i nærværende nummer af AFART belyser de vilkår, som kunstneren formes af og ikke mindst former sig under i dagens Danmark. Kontekst, erkendelse og refleksion har trængt mesterlæren, håndværket og traditionens autoritet tilbage. Det vidner om nutidens kunstbegreb, om det potentiale, vi tillægger kunsten og om den aktør i samfundet, der er kunstens ophavsmand og i bogstavelig forstand garanten for kunstværkets eksistens: kunstneren. I disse år er kunsten først og fremmest en kilde til refleksion og erkendelse, og værdien af håndværket er proportional med det, der skal til for at realisere idéen. Kunstteori og kunsthistorien er instrumenter, der kan give kunstneren evnen til at reflektere over sin egen praksis og på den måde kvalificere sine projekter. Forholdet mellem akademikere og praktikere kunst som videnskabeligt felt og kunst som praktisk produktion er altså ikke uvæsentligt, idet den teoretiske og historiske viden om kunst er et vigtigt element i de kunstneriske uddannelser. Det er således ikke kun værkerne de æstetiske produkter der øver modstand over for teorien. Det er i lige så høj grad omvendt, som Sabine Nielsen siger om teoriens indflydelse på den kunstneriske praksis. Men værket og talentet er ikke det eneste, som afgør en kunstners succes, og selvom det nok aldrig har været sådan, er kontekstuelle faktorer ikke desto mindre noget, man er blevet opmærksom på. Sociale og professionelle netværk, uddannelses- og kulturpolitik samt den uddannelsesmæssige baggrund er afgørende for kunstens levevilkår og den enkelte kunstner. At arbejde med kontekst er ligeledes centralt i den kunstneriske praksis, hvor værket ikke længere opfattes som en autonom og frit svævende genstand, men placerer sig i relation til forskellige kontekster, som kunstneren bevidst arbejder med. Kunstnere og kunsthistorikere arbejder i praksis tæt sammen, og på mange og stadig flere punkter smelter faglighed og referenceramme sammen. Derfor er det vigtigt at have en forståelse ikke blot for værket, men også for dets ophavsmand. Vi er desuden stolte af at kunne præsentere et interview med performance- og kunstteoretikeren Amelia Jones, der i august gæstede konferencen PSi #14 Interregnum. Og i dette nummer kan man ligeledes læse den første artikel i den fortløbende serie Kunsten at gå en anden vej om kunsthistorikere, der bruger deres kompetencer i et utraditionelt job. Denne tid er desuden sæson for nye redaktionsmedlemmer, og redaktionen har således fået en vitaminindsprøjtning i skikkelse af et nyt skud redaktionsmedlemmer, som vi byder hjerteligt velkommen. God fornøjelse! På redaktionens vegne Louise Trier

4 Skriv til AFART #25 Temaet er FÆNOMENOLOGI Analytisk og metodisk såvel som teoretisk, æstetisk og praktisk har fænomenologien og dens forståelse af mennesket en stadig mere væsentlig placering i forhold til kunsten og teatret. AFART indkalder artikler, som kan belyse aspekter af dette omsiggribende forhold. Artiklens form er op til skribenten. Alt lige fra værkanalyser, interviews og reportager til essays og videnskabelige artikler er velkomne. Teoretiske, æstetiske, praktiske og analytiske vinkler er alle relevante. Deadline 9. februar 2009 Artikler uden for temaet er velkomne. Kontakt: INFO:

5 AFART #24 side 5 KUNSTENS KULTURELLE VÆKSTPOTENTIALE En socialiseringstænkning af kunstneren og nye paradoksale udfordringer for kunstuddannelsen Af Marie Kirkegaard, cand.mag i Visuel Kultur Det billedkunstneriske formsprog er væsentligt forskelligt fra verbalsproget. Netop derfor kan det visualisere indsigter og oplevelser, afdække perspektiver og orienteringer, som ikke kan indfanges hverken af videnskaben, filosofien eller digtningen. Skabelse af billedkunst forudsætter naturgivne anlæg, men kræver både viden og kunnen for at blive udviklet. En sådan udvikling kan imidlertid kun blive frugtbar, hvis den sker på billedkunstens egne betingelser og med et særligt hensyn til dens forskellige formsprog 1. Således udtrykker Else Marie Bukdahl i sin artikel Kunstakademiets dannelsesbegreb (2004), de retningsgivende faglige principper og kunstneriske pejlemærker, som hun gennem sin tid som rektor ( ) har søgt tilrettelagt for Kunstakademiets uddannelsesmæssige idealer. Dette særlige forhold til billedsprogets egenart og dens relation til videnskaben og filosofien, som Bukdahl her indtager, trækker tråde tilbage til og begrunder sig i en tradition, som tillægges Leonardo da Vincis tanker og idéer omkring kunst- og kulturlivet, og som i hans eftertid er kommet til at repræsentere et grundlagsmønster for organiseringen af kunstakademierne i det århundrede. 2 Blandt andet gennem da Vincis skrifter har vi en argumentation for, at billedkunsten søges ophøjet fra en klassificering som ars vulgaris (de almindelige kunster) til artes liberales (De Frie Kunster). Han skriver: If you say that sciences which are not mechanical are of the mind, I say that painting is of the mind, for, as music and geometry treat of the proportions of continuous quantities, while arithmetic treats of the discontinuous, painting treats of all continuous quantities, as well as the proportions of shadow and light, and the variation of distance in perspective. 3 På denne måde beslægtes billedkunsten med geometrien og videnskaben, der i renæssancens humanisme allerede ansås som Frie Kunster. Udskillelsen i overordnede discipliner og områder med særlige logikker udfolder sig altså gradvist i det 16. århundredes Italien og markerer et holdningsskifte til billedkunstens position i samfunds- og kulturlivet, der lægger kimen til den kunst- og kunstneropfattelse, vi opererer med i dag. Indplaceringen af billedkunsten blandt artes liberales-disciplinerne indebar nemlig en

6 side 6 AFART #24 The painter was to be taught knowledge more than skill Leonardo da Vinci revurdering af kunstneren og en anerkendelse af hans rolle i skabelsen af kunstværket, som skulle give ham retten til at arbejde i en selvstændig og fri position i samfunds- og kulturlivet. De syv discipliner i artes liberales-traditionen kan nok forstås i et løst indre fællesskab, men kræver netop hver sin specifikke kunnen og viden. Dette ledte til både et argument og et behov for at forøge eller snarere erstatte den rent håndværksmæssige oplæringsmetode med en intellektuel uddannelse, der involverede praktiske såvel som humanistiske studier. The painter was to be taught knowledge more than skill, som da Vinci endvidere citeres for at have argumenteret. 4 Det er netop disse tanker, der lægger kernen til selve akademitankens grundlag. I denne tradition anerkendes billedsprogets selvstændige karakter nemlig, hvor akademiernes opgave netop blev at etablere og videreudvikle dets formsprogs egenart på baggrund af et kunstbegreb defineret som et viden- og åndsarbejde. Således er de forskellige teoretiske fag og de mange tekniske discipliner også i dag organisk tilknyttet den kunstneriske virksomhed i en undervisningsstruktur, der udmønter sig i en særlig form for akademisk mesterlære. Det er en undervisningstradition, som Thierry de Duve blandt andet har undersøgt i artiklen When form has become attitude and beyond (1994), der stammer tilbage fra kunstakademiernes etablering. På denne tid bestod undervisningen i en tilegnelse af en række specialiserede og tekniske færdigheder, som de Duve karakteriserer med begrebet métier. Fundamentet for enhver kunstnerisk praksis i undervisningen byggede altså på et kunstbegreb, hvor de tekniske færdigheder udgjorde den teoretiske diskurs, der omhandler en række specialiserede kunstgreb som kompositionsprincipper og en kanonisering af det skønne, klassiske og harmoniske. Det væsentlige i den traditionelle akademitanke var imidlertid, som de Duve endvidere understreger, at det ikke var métier et, som udgjorde den fuldendte kunstner. Der lå en institutionelt og socialt accepteret idé om, at de tekniske færdigheder kunne blive tillært, hvorimod det, der udskilte den rigtige kunstner var talentet, der blev anset som en naturgiven begavelse. 5 Den akademiske mesterlæretradition har altså funderet sig på og været forbundet med at stimulere og tilvejebringe det rette uddannelsesmæssige fundament for det kunstnerisk naturbegavede talent, som i mange henseender funderer sig på den klassiske forestilling om kunstnerens frie, selvstændige og ophøjede position i samfundet. Teori eller forfalskede autoritetsprincipper Tilbage i 1979, da Det Kongelige Danske Kunstakademi fejrede sit 225 års jubilæum, rejste den daværende professor ved Billedhuggerskolen Charlottenborg, Willy Ørskov disse spørgsmål i artiklen Er Kunstakademiet værd at beskæftige sig med i 1979? : hvem tilhører Akademiet for de Skønne Kunster? Hvem tjener det? Hvilken placering optager det i samfundet, hvordan fungerer det i relation til samfundets øvrige institutioner etc.?. 6 Incitamentet for at spørge til dette omhandler netop dette særlige forhold ved Kunstakademiets mesterlæretradition, som han kritiserer for ikke at være samfundsrelevant. Uddannelse er opbygget på en mytologi om kunstnerens frie eksistens i samfundet, hvis ingredienser han skitserer således: 1) kunstneren arbejder ikke af egen fri vilje, men pr. gudgiven inspiration. 2) kunstneren må være fri i forhold til andre krav og påbud end hans egne indre. 3) kunstneren er følgelig ikke borger i samfundet på lige fod med andre, han står med det ene ben uden for samfundet. 7 Som følge heraf udleder Ørskov, at Kunstakademiet ikke som sådan danner ramme om et fag eller erhverv, men i stedet udgør en stand af enkeltindivider; nemlig kunstnerstanden. Konsekvensen er, at institutionen ikke besidder en objektiveret kundskabsmasse, hvilket betyder, at de færdiguddannede kunstnere i sammenligning med andre akademikere ikke har nogen form for social beskyttelse. Fordi den undervisning, som tilbydes i modsætning til undervisningen ved de øvrige højere uddannelsesinstitutioner, som Akademiet i andre henseender formelt ligestilles med ikke indeholder nogen retningsgivende og professionsspecifikke kvalifikationer, som giver deciderede tilbud om beskæftigelse efter endt uddannelse: Kunstnere er frie, siger man, - at de er frie for en hel del goder, som er en selvfølge for andre sam-

7 AFART #24 side 7 Kunstnere er frie, siger man, - at de er frie for en hel del goder Willy Ørskov fundsmedlemmer, kan man roligt samstemme i. 8 I et konkret ændringsforslag, som Ørskov allerede fremfører i Dagbladet Information i 1966, plæderer han således for at nedlægge Kunstakademiet såvel som det kunsthistoriske fakultet ved Københavns Universitet for i stedet på helt ny grund at opbygge en ny læreanstalt for kunststudier og -forskning, idet han mener, at den faglige funktionsevne i kunstuddannelsen ikke længere kan basere sig på den individuelle professors præstation: Landets højeste læreanstalt for kunststudier skal ikke organiseres som en udklækningsanstalt for vildtvoksende romantiske genier (geni kan forekomme endda), men som fundament for udvikling og befæstelse af landets billedkultur på et højt plan ( ) Skulle der virkelig være nogen risiko forbundet med en intellektualisering af den danske kunstnerstand?. 9 I 1966 var det dog langt fra alle, der fandt sig enige i Ørkovs forslag om en sammenlægning af den udøvende kunst i et nyt kunstvidenskabeligt institut. Asger Jorn besvarede idéen således: Man kan lære så meget, man har brug for i sit kunstneriske arbejde, men ikke kunsten selv. Man kan opdyrke sin kunstneriske evne, men denne kultivering har intet med skoling at gøre. 10 Denne reaktion fra Jorn fremkommer især på baggrund af Ørskovs synspunkter og principielle løsninger om billedkunstens integration af en studiemetode fra universitetsstrukturen. For med dette forslag påstår Ørskov altså, at kunsten akademisk kan tillæres, og dermed anses som et professionelt, videnskabeligt fag ligesom alle andre. I Jorns optik indbefatter denne ensretning af de højere uddannelser en middelalderlig forestilling om et alment højere mål, der også ville komme til at betyde, at Kunstakademiet som sådan fratages sin billedkunstneriske autoritet i spørgsmål om rådgivning, udvikling og vurdering af nye kunstneriske værdier, hvilket ifølge Jorns er direkte anti-kunstnerisk: Der findes ingen anden sand autoritet end kunstnere, og fjernes den, da må kunstudviklingen blive anonym og upersonlig. Dette er, hvad man nødvendigvis må forlange, om kunstundervisningen skal gøres videnskabelig, for videnskaben kan ikke anerkende expertise eller erfaring, som er det direkte resultat af umiddelbare sanseeksperimenter. Videnskaben kan ikke anerkende kunstneren som ekspert i kunst, selv om han er den eneste sande kunstekspert. 11 Hvis billedkunsten skal gøres videnskabelig, må man således manipulere eller tilpasse en form, der ellers på ingen måder modsvarer de krav, som videnskabeligheden kræver. Det vil sige billedkunstens vurderingskriterier må i stedet forskydes over til akademiske præmisser, som den højeste kunstneriske udvikling ellers i virkeligheden er polariseret imod. At ensrette en videnskabelighed i kunstuddannelsen ville derfor blot dreje halsen om på det eksperimenterende kunstliv. 12 Danmark et kreativt kraftcenter Kunstuddannelsen, Akademiet såvel som kultur- og samfundsbilledet har naturligvis ændret sig i uforudsigelig grad siden Ørskovs og Jorns polemiske debatindlæg i Inden for de senere år har de kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet imidlertid taget initiativ til en række faglige tiltag og administrative strukturændringer i undervisningsforløbet. For Kunstakademiets Billedkunstskoler har det først og fremmest betydet en strukturændring, der placerer institutionen i en overgangsfase mellem den traditionelle akademi-tankes mesterlæreform og den angelsaksiske universitetsmodel. Disse nyorienteringer er ikke mindst skabt på baggrund af en række kulturelle omstillingsprocesser og en stigende politisk og erhvervsmæssig bevågenhed overfor kunstneren og de kreative potentialer, der nu tillægges en helt ny betydning i og for samfundet: Fra regeringens side er det vores målsætning, at Danmark i 2015 skal være verdens mest konkurrencedygtige samfund. ( ) Verden skal vide, hvad vi kan. Vi skal være verdenskendte som en kreativ nation. 13 Sådan indledte tidligere kulturminister Brian Mikkelsen sin tale ved lanceringen af Creative Nation på Statens Museum for Kunst den 31. oktober Han lægger således en klar dagsorden for, hvori Danmark i fremtiden skal profilere sig og konkurrere i den globale økonomi: Når vi taler om kreativiteten i fremtidens økonomi, så er den vital for alle brancher. Men det er klart, at i kunsten og de tilknyttede er-

8 side 8 AFART #24 Der findes ingen anden sand autoritet end kunstnere, og fjernes den, da må kunstudviklingen blive anonym og upersonlig. Asger Jorn hverv er kreativiteten særlig synlig og spektakulær også udadtil. Så skal vi opfattes som en kreativ nation, så er det helt afgørende, at vi markerer os meget stærkt inden for det kunstneriske område film, billedkunst, musik, arkitektur, design, og så videre. De er ikke alene i sig selv voksende eksporterhverv, de er også afgørende for at manifestere Danmark internationalt som et kreativt kraftcenter. 14 Som regeringens visionære partner er Creative Nation, som det nyeste skud på stammen, resultatet af en stadig mere intensiv indsats på at skabe synergi, nye konstellationer og samarbejder mellem kultur- og erhvervsliv. Dette kommer af en indsigt i og erkendelse af, at de kreative og kunstneriske fag indeholder en væsentlig identitetsskabende og producerende betydning, der kan anvendes som en væsentlig samfundsøkonomisk vækstfaktor. Danmarks evne til at tiltrække, bibeholde og uddanne kreative folk sker blandt andet i overensstemmelse med Bolognaprocessen 15, der sætter fokus på en internationalisering af uddannelsesområdet og sigter på en fælleseuropæisk indholdsudvikling og kvalitetssikring med fri mobilitet for studerende, lærere og forskere ved at udvikle sammenlignelige kriterier og metoder. Dermed åbner Bologna-processen op for akademiske formål for Billedkunstskolerne, der positionerer Akademiet i relation til øvrige højere uddannelsesinstitutioner i EU om eksempelvis fagfordeling, uddannelseskoordinering og forskningssamspil. Den udvikling, der er sat i skred, har således bragt uddannelsesmæssige prioriteringer, nyorganisering og nytænkning af kunstnerisk videnproduktion og kompetencemæssige færdigheder frem i lyset, som i mange henseender synes at have reaktualiseret den gamle debat fra 1966 om kunstuddannelsens samfundsrelevans og den kunstneriske frihed. Kunstuddannelsens paradoksale udfordringer Billedkunstskolernes faglige interesser må imidlertid ligge i at inspirere og videreudvikle billedsprogets selvstændige karakter, der ligger til grund for selve akademi-tanken. Følgelig må kunstuddannelsen herunder danne rammerne for en videnudvikling og aktivitet, der altid i modsætning til universiteternes [har] deres rod i de kunstneriske skabelsesprocesser og det kunstneriske formsprogs egenart. 16 Med denne målsætning for øje taler Billedkunstskolerne sig ind i et videnområde, der både institutionelt og diskursivt opererer i forskellighed fra den universitære metodiske erkendelsesform. Billedkunstskolerne udstikker ingen specifikke fag- og pensumområder i undervisningsforløbet, og hvor videnproduktionen ved de universitære uddannelser sigter på at indgå i et bredere samfundsmæssigt system, er de kunstneriske discipliner i traditionen tilsvarende præget af manglen på en sådan indre kohærens. Kunstbegrebet er konstant foranderligt og til debat, og følgelig må undervisningen både afhænge af og begrunde sig i de konstant skiftende tiders problemstillinger og interesseområder. Kunsten agerer og praktiseres således i et frit og eksperimenterende rum for hele tiden at udfordre og udvikle dets formsprog og formelle greb. Og blandt andet derfor har hverken den praktiserende kunst eller Billedkunstskolernes undervisnings- og uddannelsesmæssige metoder i traditionen kunne underlægges de samme formålskriterier og rationalitetsbestemmelser, som de øvrige højere uddannelser funderer sig på. Vi kan således være på det rene med, at vi står overfor et kompliceret område, når vi spørger til, hvilke fordringer, der ligger for kunstakademierne i dag, hvis de i samspil med universiteterne og resten af samfundet skal kunne uddanne kunstnere, der kan være med til at producere både viden og kunst? Og hvordan uddannelserne kan positionere sig på en tidssvarende måde, som dels kan indgå i relation til og blive relevant for viden- og forskningssamfundet, og dels men ikke mindst gøre dette på kunstneriske præmisser med den eksperimenterende frihed for øje? I forbindelse med de faglige tiltag, som Bologna-processen blandt andet har sat i gang, kan den allerede eksisterende kunstpraksis og undervisning på Billedkunstskolerne sammen med de nye tiltag og udviklinger indenfor vidensamfundet tilføres en ny interdisciplinær dynamik, der blandt andet kan uddanne kunstnere til nye erhverv og andre arbejdsmarkeder;

9 AFART #24 side 9 Verden skal vide, hvad vi kan. Vi skal være verdenskendte som en kreativ nation. Brian Mikkelsen både i samspil med universiteternes institutter og fakulteter og indenfor de øvrige kulturelle og kunstneriske fagområder. I tråd hermed synes de nye fordringer for Billedkunstskolernes formål at bestå i også at uddanne de studerende i almene og akademiske færdigheder til brug i deres videre karrierer, som Ørskov i sin tid efterlyste. Dette kan sikre de færdiguddannede kunstnere alternativer ud fra en forventning om, at det er langt de færreste, der efter uddannelsens afslutning vil kunne erhverve sig som billedkunstnere. På den anden side må den individuelle kunstproduktion stadig stå som det væsentligste ledende element i den uddannelsesmæssige udvikling, hvis hovedformål er, at inspirere og opdyrke det kunstneriske specialiseringsområde hos den enkelte. På denne måde synes Billedkunstskolerne altså både at have et bredt fagligt, socialt ansvar overfor de fleste elever, og en snæver kunstnerisk, elitær forpligtigelse overfor de få. Den frie kunstform? Det kritiske punkt i Bologna-processen er imidlertid, at universiteterne i denne orden tilføres en hegemonisk status i udviklingen af viden og i produktionen af vurderingssystemer og kontrol. Dette har bragt en rekonceptualisering af Kunstakademiets uddannelsesmæssige formål med sig; både som universitetsgrad og en akademisk orientering mod erhvervslivet, hvilket helt centralt rammer ind i Ørkovs og Jorns polemiske essenstanker om kunstnerens rolle i forhold til samfund, erkendelse og autoritetsprincipper. Kunstens positionering og funktion genforhandles nu i forhold til øvrige akademiske systemer, som bringer spørgsmålet om dens producenter kunstnerens frie position frem i lyset. Dette udspringer altså af den grundlæggende præmis, at kunstuddannelsen i dag harmoniseres med de øvrige højere uddannelser, og underlægges således mere eller mindre de samme samfundsøkonomiske rationaler og formålsvurderinger. Men dette kalder altså også på en anderledes holdning til vores kunstneriske arv, fordi der gøres op med den kunstneriske autonomitanke, den akademiske mesterlære-tradition, og stilles spørgsmålstegn ved forestillingen om, at kunstneren skulle kunne producere viden i form af værker, der er udtryk for højere erkendelse og dybere indsigt. Det bliver således også værd at overveje om talentet og den individuelle, frie og eksperimenterende kunstproduktion også i fremtiden er nok til at skabe fundamentet for den kunstneriske praksis gennem uddannelsen. For i lyset af de nyere politiske og administrative tiltag pålægges det nemlig Billedkunstskolerne som højere uddannelsesinstitution at give en højere prioritet til produktionen og kommunikationen af viden omkring kulturel interaktion, æstetisk videnproduktion, etc. i relation til samfundet - og ikke til den blotte skabelse af kunstneren og værket. De akademiske tiltag og harmoniseringsbestræbelser i kunstuddannelsen indeholder en række specifikke krav og kvalifikationer, der altså i store træk skal kunne opfylde de krav, der stilles til en BA- og MFA-grad. Det betyder nemlig, at de færdiguddannede kunstnere ligesom andre akademikere skal kunne yde professionelle og kunstnerisk kvalificerede færdigheder til og inden for viden- og forskningssamfundet. Dette kan også ses i sammenhæng med den politiske interesse for at udvikle et konkurrencedygtigt samfund, der, funderet på de videnstærke og kreative ressourcer, kan manifestere Danmark internationalt som et kreativt kraftcenter. Det betyder således, at kunstproduktionen og den særlige viden, der knytter sig til den kreative proces, nu ikke blot søges forstået, men også anvendt konstruktivt som væsentlig innovativ inspirator i andre produktionsforhold og videnområder i samfunds- og kulturlivet. Her centraliseres den æstetiske erkendelsesform og den individuelle kreative refleksion med andre ord i en basisviden - som en målelig enhed - der kvalitetsstyres og vurderes ud fra en akademisk videnskabelig alen. Måske fordi man både ønsker at lære af og få dokumenteret de kreative processer. Dette sætter således ikke blot kunst- og kulturproduktionen som et samfundsmæssigt anliggende, men også de studerende kunstnerne - der nu tillægges en funktion som fremtidens bærende (økonomiske) ressource. Dette tegner altså en udvikling af kunstuddannelsen, der først og fremmest sætter fokus på en standardiseret kompetencegivende videnproduktion, som bringer kunstneriske prioriteringer under en politisk og økonomisk magtstruktur, der kan komme til at kompromit-

10 side 10 AFART #24 tere selve akademi-tanken og den kunstneriske frihed. For opgøret med mesterlære-tradition indebærer også et argument for, at professorerne må give afkald på deres individuelle kunstneriske overbevisninger og i stedet undervise i en objektiveret læreform ligesom andre akademiske undervisere og forskere. Dermed fratages kunstneren såvel som akademiet også sin hidtil billedkunstneriske autoritet i spørgsmål om rådgivning, udvikling og vurdering af nye kunstneriske værdier, som Jorn i sin tid spåede, fordi de videnskabelige krav ikke kan anerkende expertise eller erfaring, som er det direkte resultat af umiddelbare sanseeksperimenter. Der synes således at være en fortolkningsfare indenfor de kunstneriske uddannelser, der søger at fremme den ekstradisciplinære videnskabelighed, som plæderer for at sætte kunstproduktionen ind i en akademisk nyttekontekst. De innovative og kunstneriske videnområder synes nemlig at indebære selve friheden til at iagttage forudsætningerne for nye handlinger, nye tænkemåder, nye forestillinger og forandre dem på kreativ, kunstnerisk vis. Det er jo netop derfor, at disse arbejdsformer bliver tillagt en stadig stigende betydning og værdi for samfundet i dag. De nye akademiske og forskningsmæssige krav til kunstuddannelsen kan således paradoksalt nok komme til at kompromittere den særlige kunstneriske specialisering, som overhoved har gjort dens videnområde interessant for forskningsverdenen og erhvervslivet. Og der kan også i denne forandringsproces være en fare for opløse det billedkunstneriske felt og ødelægge enhver forståelse for, at der findes forskellige niveauer eller former for videnproduktion indenfor kulturen og samfundet. LITTERATUR Bukdahl, Else Marie: Kunstakademiets dannelsesbegreb. Inspiration fra billedkunstens og bøgernes verden. I: Ramsing, Marit (red.): Med kærlig hilsen Kunstakademiets 250 års jubilæum. Charlottenborg Udstillingsbygning, København 2004 Cina, Colin: TINA s Academy. In: Ville, Nicholas de & Foster, Stephen (ed.): The Artist and the Academy. John Hansard Gallery, University of Southampton 1994 Duve, Thierry de: When Form Has Become Attitude And Beyond. In: Ville, Nicholas de & Foster Stephen (ed.): The Artist and the Academy. John Hansard Gallery, University of Southampton 1994 Jorn, Asger: Så lukker vi. I: Brøgger, Stig (red.): Akademiet for De Skønne Kunster. Sophienholm, Lyngby 1979 Macdonald, Stuart: The History and Philosophy of Art Education. The Lutterworth Press, Cambridge 2004 Mikkelsen, Brian: Tale ved lancering af Creative Nation, Statens Museum for Kunst, 31. oktober I: Kulturministeriet, Studiehåndbogen Det Kongelige Danske Kunstakademi, København 2006 Styrket internationalisering af uddannelserne Redegørelse til Folketinget. Undervisningsministeriet & Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, København 2004 Ørskov, Willy: Akademiet et pavepalads. I: Brøgger, Stig (red.): Akademiet og De Skønne Kunster. Sophienholm, Lyngby 1979 Ørskov, Willy: Er Kunstakademiet værd at beskæftige sig med i 1979? I: Brøgger, Stig (red.): Akademiet og De Skønne Kunster. Sophienholm, Lyngby : Bukdahl 2004:90 2: Macdonald 2004: : da Vinci, i: Macdonald 2004:23 4: Cina 1994:52 5: Duve 1994: : Ørskov 1979:97 7: Ørskov 1979:100 8: Ørskov 1979:99 9: Ørskov [1966] 1979:87 10: Asger Jorn [1966] 1979:90 11: Asger Jorn [1966] 1979: : Jorn [1966] 1979:90 13: Mikkelsen, 31. oktober : Mikkelsen, 31. oktober : Om Bologna-deklaration, se bl.a. Styrket internationalisering af uddannelserne Redegørelse fra Folketinger. Undervisningsministeriet & Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, København : Studiehåndbogen :53

11 AFART #24 side 11 Hvordan uddanner man kunstnere til at blive kunstnere? Et telefoninterview med Jonas Pihl Af Kim L. Massesson, studerende ved Kunsthistorie Jonas Pihl gik på Det Kongelige kunstakademi fra og arbejder med paradokser i mødet mellem random og determinisme inspireret af filosofferne Gilles Deleuze og Félix Guattaris tanker om sammensmeltningen af kaos og kosmos til Kaosmos. Jonas Pihls Exit-værk (herunder) med titlen: Symplochaosmosynthesciencenonfrictionsplasrhizoomboombang, er en meget styret malerklat udformet som et 200x300x40cm stort, voluminøst relief bestående af et væld af materialer, samt et meta-univers med referencer både til sig selv og kunsthistorien. Vil du karakterisere den kunstneriske uddannelse i Danmark som praktisk eller teoretisk? Det er en institution, hvor, så at sige, alt kan lade sig gøre. Man kan gå begge veje. Der er mulighed for at gå en meget praktisk vej, men der er også mulighed for et teoretisk fokus, eller begge dele. Vi har den overbygning, der hedder Teori og Formidling, som er decideret teoretisk. På akademiet er der forskellige gode kapaciteter, der kan tage sig af begge sider, og der kommer også hele tiden gæstelærere udefra, dels kunstnere som holder foredrag ud fra deres eget virke, dels teoretiske debattører, som holder workshops om kunstfilosofi. Så man har som studerende mulighed for mange forskellige inputs. Der er to års grunduddannelse, hvor man får sådan en all-over introduktion, både praktisk og teoretisk, med forskellige teorikurser, og forskellige laboratorier, som vi kalder dem, som er værksteder, hvor man kan få hænderne ned i materialerne. Er man tilknyttet en professor? Ja, det er sådan, at man efter de to års grunduddannelse vælger en professor, som man er tilknyttet et år ad gangen. Man kan i princippet vælge en ny hvert år. Nogle vælger at blive ved den samme for få et kontinuerligt forløb med den pågældende professor, og andre shopper lidt mere rundt mellem de forskellige. Men gennem forløbene har der også været mange gæsteprofessorer og kunstnere. De har så startet med at holde et foredrag om deres egne projekter, og så har man kunnet skrive sig op til ateliersamtaler. Jeg har haft samtaler med rig-

12 side 12 AFART #24 Vi er nået til et sted i kunsthistorien, hvor idéen ofte vægtes tungere end selve teknikken. tig mange forskellige kunstnere. Min ideologi har været, at så mange forskellige øjne, der kunne kastes på mine ting som muligt, desto bedre. Det giver én et bredere billede af, hvordan ens projekt bliver modtaget. Kunst handler bl.a. om kommunikation, og disse dialoger kan være med til at præcisere denne kommunikation i projektet. Men man kan sige, at en af kunstens berettigelser er det ordløse centrum, man kun kan indkredse og ikke analysemæssigt udtømme med ordet. Hvordan har uddannelsen rustet dig? I modsætning til at gå i sit eget lille elfenbenstårn, som kunstner, og arbejde alene med sine projekter i årevis, kan man sige, at man ikke kommer til at stirre sig blind på sine egne ting på uddannelsen. Man bliver ikke indspist, medmindre man slet ikke opsøger nogen. Det er igen lidt op til én selv. Det er ikke obligatorisk, at man har så mange gennemgange, det er noget man selv kan melde sig på, men for mig har det været med til at åbne verden op. Der har også været kritik omkring det at gå på kunstakademiet, at man f.eks. kan blive ensrettet. Ja, men det lyder kritikken tit på udefra - fra dem der ikke har gået der. Jeg har selv haft den. Før jeg kom på akademiet var jeg i tvivl om, hvorvidt det var noget jeg skulle, fordi jeg netop havde en pubertært selvsikker forestilling om, at det bare kørte, og det var mig der havde fundet De Vises Sten. Men samtidig er det selvfølgelig op til den enkelte kunstner at bevare sin egen integritet og ikke lade sig rive rundt mellem kritikpunkterne, der kan være meget forskellige alt efter hvilken professor, der kigger med. Nogle er gode til at se, hvad det er for et projekt den enkelte har frem for at komme med en mesterlære, et powerplay, hvor det bare gælder om at få folk omvendt. Man kan ikke sige noget generelt. Det er meget op til både den enkelte kunstner/studerende, og så den enkelte professor/vejleder, hvordan det former sig. Hvad har du lært på uddannelsen? Det er et stort spørgsmål, hvad man har lært. Jeg synes, det har været gavnligt med italesættelsen af kunsten. Jeg synes det er godt at få et sprog indover, så man - udover med kunsten som sprog - dels kan kommunikere idéerne til andre og samtidig selv få sat ord på den diffuse malstrøm af intuition, der ofte kan ligge til grund for projekterne. Denne sproglige bevidsthed om hvad man har gang i kan være med til at præcisere projekterne. Det er teoretisk, men der må også være nogle praktiske færdigheder, man skal lære, eller skal man kunne dem, inden man kommer ind? Udefra set er der tit fokus på nogle meget konkrete, tekniske færdigheder. Har du lært sådan og sådan? Har du tegnet croquis? De klassiske misforståelser. For mig at se, er det ikke så meget det tekniske, det handler om, som det er at få et sprog på og dialog omkring kunsten. Vi er nået til et sted i kunsthistorien, hvor idéen ofte vægtes tungere end selve teknikken. Tag eksempelvis Olafur Eliasson. Det er jo ikke ham, der står med de bare næver og flikker stilladserne sammen til sine store, flotte installationer, men derimod en hel stab af assistenter og teknikere. Der er ikke noget, man skal kunne, der er snarere noget, man skal vide. Ikke for at man skal peges i en bestemt retning, men måske snarere tværtimod, så man får et kendskab til alt det andet, der foregår, og dermed kan positionere sig i forhold til det. Jeg tror, at det er vigtigt, at man får et bredt billede både af den bagvedliggende kunsthistorie og samtidskunsten. Hvis man ved, hvem man står på skuldrene OPGAVERNE UD AF SKUFFEN! Er du træt af opgaver, der bare samler støv? Hvis du har skrevet en større opgave, er den ikke nødvendigvis kun til glæde for censor og eksaminator. Brug din viden aktivt og skriv en artikel til AFART. Kontakt:

13 AFART #24 side 13 Jonas Pihl, født 1978, Uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi Separatudstillinger: Supersize my Universe, Galleri Veggerby, København Sonétkreds, Galleri Veggerby, København Liset Castillo/Jonas Pihl, Black & White Gallery, Brooklyn, NY af, er man bevidst om, hvem man kopierer eller, nærmere det modsatte, bevæger sig væk fra. Når det så er sagt, så er der nogle glimrende værksteder, hvor man har muligheden for at få teknisk vejledning. Jeg har været en flittig bruger af plastværkstedet til mine bobler, og træværkstedet til at lave rammer. Der er også metal- og keramik-værksteder og you name it, og på Laboratoriet for Farve har Henrik Boëtius holdt kurser i Peter Paul Rubens maleteknikker. Så man kan altså også få hele den oldschool side med. Udover det er Boëtius også en fantastisk teoretiker. Lærer man at sælge og promovere sine ting, så man kan leve af det? Nej, det gør man ikke, og det er måske heller ikke så interessant for kunstneren at tænke i de baner. Jeg tror ikke, der kommer så god kunst ud af det, hvis man er for fokuseret på disse aspekter, og hvis man er heldig, får man en gallerist, der kan tage sig af hele den praktiske del. Men vi har haft kurser i kunstnermoms og hjemmesider, Art and Administration, så den side er dækket. Stiller samfundet nogle krav til, hvad en kunstner skal kunne efter uddannelsen? Skal man kunne tilbyde noget? Kan man mærke den effektivitet, som for andre uddannelser har gjort studietiden kortere og mere resultatsøgende mod arbejdsmarkedet? Det gavner ikke kunsten at være for resultatsøgende og målrettet leflende for nogle markedsmekanismer, så akademiet er måske, paradoksalt nok, en institution med en iboende målsætning om at nedbryde institutionen og - for den sags skyld målsætningen. Men man kan godt mærke den nuværende regerings trang til at veje den kunstneriske kvalitet i kroner og øre, så det er op til den enkelte kunstner at bevare integriteten og kæmpe for det frirum, kunsten er. Akademi-uddannede kommer ud med en expertise, som samfundet har al mulig gavn af. Vi mangler nogle kompetente smagsdommere! Hvad kunne være bedre ved uddannelsen? Nu har der jo været en del debat om, hvor universitært akademiet skal være, og jeg synes da heldigvis, at det ikke er blevet omdannet til et universitet endnu. Der er meget plads til den praktiske udfoldelse og det frirum kunsten kræver, men en balance med mere teori kan ikke skade. Hvordan mener du uddannelsen i Danmark ruster dig til at deltage i den internationale kunstscene? At nå ud til USA og resten af Europa, er det noget man bliver rustet til i Danmark? Det kan man jo blive, i og med, at der er udvekslingsordninger. Der er f.eks. ERASMUS-legatet, der er en udveksling til tyske akademier. Der er mange af mine kollegaer, som har udvekslet til Frankfurt og andre steder, og efter akademitiden er der forskellige ordninger og residencies, man kan søge, f.eks. et studieprogram, jeg selv regner med at søge, kaldet ISCP, i New York, hvor jeg også er i galleri og skal have en solo næste år. Og så er der jo også masser af udvekslingsstuderende på akademiet, som giver et billede af verden udenfor. Er det nødvendigt at tage uddannelsen som kunstner? Hvad har du med i bagagen i forhold til en autodidakt kunstner? Hvad skal man kunne som kunstner? Jeg tror, at vi har været lidt inde på det. Det der med sproget. Jeg kan ikke se, at det skulle være usundt at få en masse inputs udefra og få en dialog med en masse forskellige mennesker. Det giver uddannelsen mulighed for. Der er ingen tvivl om, at der også er mange autodidakte kunstnere, som klarer sig rigtig godt, og selv opsøger de muligheder et akademi kan give. Så det er ikke sådan, at jeg er fortaler for at man skal uddanne sig som kunstner, men det er måske en mere bekvem og samtidig inspirerende måde at tilegne sig en god portion viden og indtryk, og at få et skub i gang som kunstner, dels med den praktiske side, som noget økonomisk støtte og atelierplads, dels teorien og sproget.

14 side 14 AFART #24 Hele verdens vægt Interview med kunstakademistuderende Rasmus Høj Mygind om UFO er, jediriddere, bedraget den 11. september - og kunsten at holde tingene adskilt. Af Katrine Hornstrup Yde, studerende ved Moderne Kultur Himlen har åbnet sig i et brølende regnskyl over ydre Østerbros rækkehuskvarterer. Rasmus Mygind byder venligt indenfor med håndklæde, et kæmpe glas varm kakao og bønnesalat fra gårsdagens 26-års fødselsdagsfest. På bordet i den festhærgede stue står en lillebitte mand: Det er en Star Wars-figur, Obi wan Kenobi, en gave, som en ven har malet kridhvid og limet fast på et plateau, så den forestiller Raël, den karismatiske leder af den franske UFO-religion, Den Raëlianske Bevægelse. Dette lille kunstværk, der med en vis ironi transformerer den heltemodige jediridder til Raëlismens karismatiske, hvidklædte grundlægger, illustrerer meget godt emnet for vores møde. Vi skal snakke om balancen mellem at være kunstner og rummand. Rasmus Mygind er billed- og performancekunstner. Han har studeret på Det Kongelige Danske Kunstakademi siden 2004 og var for nylig aktuel med udstillingen Nyt Show på Akademiets tilknyttede Galleri Q. Udstillingen markerer på flere niveauer noget nyt, for de seneste år som studerende har ikke just været en lige vej frem og tilbage mellem atelieret og de offentlige udstillingsrum. I denne periode er den unge kunstner nemlig blevet Danmarks eneste fuldblodsmedlem af Den Raëlianske Bevægelse, der bl.a. har givet inspiration til Michel Houllebecqs roman Muligheden af en ø (2005). Bevæ-

15 AFART #24 side 15 gelsen tror på, at alt liv, vi kender på Jorden i dag, er videnskabeligt skabt af avancerede mennesker fra planeten Elohim; at betegnelsen Gud således i virkeligheden er en række ikke-jordiske videnskabsmænd, og at den franske stifter Raël, Claude Vorilhon, tidligere popsanger og racerkører, i 1973 mødte en flyvende tallerken med små rummænd, der overbragte ham sandheden om verdens sammenhæng. At gå fra en gængs undrende ateisme til en sådan overbevisning forårsagede naturligvis ret drastiske omvæltninger i Rasmus Myginds liv. Fascinationen af det ikkejordiske kan dog spores helt tilbage til de kollagemalerier, som han oprindeligt blev optaget på Akademiet på. Dengang handlede hans kunst, som han selv siger det, mest om kunst : Et af dem handlede, meget corny og naivt og ungt, om Star Trek og Star Wars. Star Trek havde det der enterprise skib, som de sejlede rundt i universet med. Jeg lavede sådan en ligning mellem dét og så kunstnere, der var ligesom jediriddere i Star Wars. På en eller anden måde, når man er kunstner og jediridder, så har man sit lyssværd, som man kan skabe med, fortæller han. For at markere sammenhængen mellem rummænd og kunstnere, havde han endda påklæbet ansigter af sine yndlingskunstnere, bl.a. Duchamp og Warhol, på jediriddernes hoveder. På den mindste jediridder, i kollagens nederste venstre hjørne, havde Rasmus Mygind påklæbet sit eget hoved. Jeg har altid været pjattet med UFOer. Jeg er jo for det første vokset op med Star Wars, og så giver det ingen mening, at der ikke også skulle være liv i alle de der prikker, der lyser om natten. Sådan forklarer han rummotivet, som siden barndommens undren over universets uendelighed har forfulgt ham. Men også inspirationen fra Duchamp er at spore på den netop afsluttede udstilling. Blandt værkerne tæller naturfotografier; et monokromt grønt maleri af drøj oliemaling, som aldrig tørrer, og en hel stribe readymades: I ét rum finder man således kunstnerens slidte gyngestol, hvis fødder er blevet udvidet til gigantiske hjul, så han, når han sidder og rokker og grubler, kan tænke 360 grader rundt. Og så udstiller han en vægt, der er vendt på hovedet, så den vejer jorden. Med indgraveringen

16 side 16 AFART #24 Weight Of The World henviser han til italienske Piero Manzonis omvendte sokkel, Socle du monde (1961), der synes at løfte hele verden. Det passer selvfølgelig godt i forhold til de seneste par år, hvor jeg har taget alle mulige bekymringer på mine skuldre omkring verdens tilstand, forklarer Rasmus Mygind og nipper til kakaoen. Han refererer indforstået til sit engagement i diverse bevægelser, der bl.a. forsøger at påvise, at angrebene på World Trade Center var planlagt af den amerikanske regering. Og så glider snakken om kunst naturligt over i den fortælling om rummænd, som han efterhånden synes at være ganske hjemmevant i at berette. Samtidigt synes han under snakken selv at lytte til sine ord, både med forundring og rolig selvsikkerhed: Da jeg gik på andet år på Kunstakademiet - op til det havde jeg lavet en masse forskelligt; tegninger, kollager, ting og sager, som, jeg ved sgu ikke, som bare handlede om liv og død og hvorfor vi er her, hvad vi skal lave, det som alt kunst handler om (griner) - efter to år, så skete der et eller andet... Min ven Heine havde på gaden set en plakat med en UFO. Lørdag klokken 15, stod der, og så tænkte vi: Ja, helt sikkert, FEDT, det skal vi se - så kan vi købe en plastic-ufo med hjem eller et eller andet. Plakaten reklamerede for et foredrag af et par franske raëlianere. Vi sad og kiggede på hinanden i en kælder på Frederiksberg, os og så ti andre blandt stole til halvtreds mennesker, og så var der de der to mennesker, som virkede nervøse og viste film og fortalte om, hvordan der skulle have været en avanceret civilisation, der skulle have skabt livet på Jorden for mange tusinde år siden. Vi sad selvfølgelig og kiggede på hinanden og tænkte; hvad sker der her, det passer jo ikke, det er jo ikke det, vi har lært i skolen. Og da vi gik derfra tog vi på bar og drak en øl og sad og grinte. Men af en eller anden grund var jeg alligevel på nettet om aftenen og tænkte: Det her må jeg lige tjekke ud. Efter at have læst Raëls bog og grublet for sig selv i løbet af en sommer, tog Mygind til et Raëliansk seminar i England for at møde grundlæggeren, der med sine gigantiske skulderpuder i den hvide rumlignende dragt er en karismatisk kendis i Frankrig: Jeg blev nødt til at se ham der fyren i hovedet, nødt til at se ham der Raël som hævder at have mødt folk fra en anden planet! Det var jo for heftigt! Og Raëls troværdige fremtoning, bevægelsens positive budskaber om kærlighed, respekt for liv og menneskerettigheder, deres vægt på videnskabelige forklaringer på religiøse fænomener samt deres innovative initiativer i forhold til bl.a. kloning appellerede til kunstneren. Efter seminaret meldte han sig ind i den globale Raëlistbevægelse, og kort efter blev han i Danmark også engageret i 9/11-bevægelsen, der i samme fase fik ham til at revurdere en lang række nedgroede forestillinger om magthierarkier og demokratisk oplysning. Samlet set følte han, at han i højere grad end tidligere var begyndt at forholde sig til nogle af livets vigtige spørgsmål: Der er i sagens natur uendeligt meget mere at lære, og der er alle mulige mysterier og paralleluniverser, som man stadig ikke kan svare på. Lige nu er dette den mest fyldestgørende forklaring, jeg kan finde på de grundlæggende spørgsmål, som jo også er dem, man behandler i kunst: Hvorfor er vi her? Hvad skal der ske? Er det hele bare absurd? Er det hele bare én stor tilfældighed? Det ville også være fint, hvis det bare var det, men det giver på en eller anden måde mere mening, at der er design og kreativitet bagved. At Skabelsen hverken er et guddommeligt indgreb, eller en evolutionær tilfældighed, danner grobund for Raëlismens forståelse af verden og mennesket: Ligesom Jordens liv er skabt ved avanceret teknologi, så er jordboere, bl.a. gennem udviklingen af genteknologisk forskning, på vej til selv at kunne skabe liv via bl.a. kloning. Det er sikkert også fordi, jeg er kunstner, at jeg synes, at det er fedt. At alt på en eller anden måde er levende kunstværker, det tænder jeg helt sikkert også på. At der skulle være nogen, der har designet bøgetræet og har fundet ud af, at fibonaccisekvensen (en matematisk talrække, genkommende i mange plantestrukturer, red.) er helt vildt god - den går igen i flere træer og planter - det er vildt spændende. Denne fascination af menneskets skabelse er blandt andet afspejlet i en række blyanttegninger, som Mygind under arbejdstitlen Forslag til fremtidige planter på andre planeter arbejder med. Her kan han kombinere kunsthistoriens tradition for stillleben med en eksistensrefleksiv dimension, som knytter sig til den Raëlistiske tanke om menneskeskabt kreativt design. Og flere værker på Galleri Q har også denne dobbelt-

17 AFART #24 side 17 hed i sig: bl.a. et metalrør sat fast mellem gulv og loft, der med navnet religion refererer til ordets etymologiske betydning: forbindelse. Som nævnt gik der dog flere år på Akademiet, hvor Mygind ikke formåede at kombinere sine nye opdagelser med et faktisk kunstvirke, som man almindeligvis ville forbinde med en akademistuderende. De mange nye spørgsmål og svar gjorde det vanskeligt at skabe forbindelse mellem kunst og virkelighed. Det satte en lavine i gang af research, hvor jeg prøvede at kapere en masse ting, og der var et godt stykke tid, hvor jeg ikke producerede noget konkret kunst, det varede faktisk halvandet år. Det fungerede ikke at blande aktivisme og kunst, ikke direkte, ikke på den måde som jeg gjorde det i hvert fald. Det blev noget med flyers, med at vise film, arrangere foredrag, prøve at gøre alt - undtagen at gå rundt på gaden med et stort skilt på maven og gøre opmærksom på det der med 11. september - at det var et stort bluff, og at vi alle sammen blev taget ved næsen. Jeg lavede blandt andet en stor kasse på Kgs. Nytorv, hvor der hang et banner, hvor der stod 11. september er et stort bedrag, og så stod der tekst på alle fire sider af soklen, som opfordrede til at undersøge mere om 11. september. Lignende meget konkrete værker, bl.a. en visning af forskellige film om bedraget bag 11. september, var hverken kunstnerisk tilfredsstillende eller gavnligt for de budskaber, Mygind gerne ville sprede: Jeg lavede det, fordi jeg tænkte, at det var vigtigere, end at jeg lavede interessant kunst. Jeg tænkte: Det er det, jeg har brug for, det er det, jeg brænder for. Jeg kan godt blande de her ting, jeg kan godt lave interessant kunst, som er performativt. Men det var ikke interessant kunst, og en del folk troede, at det var ironisk, og det var overhovedet ikke meningen. Andre overvejede om ikke Myginds pludselige interesse for Raëlismen i virkeligheden var en langstrakt performance med et ekstremt, selvinvesteret greb. Men faktisk var det frygten

18 side 18 AFART #24 for, at folk ville opfatte ham ironisk, der holdt ham fra at lave performances med direkte tilknytning til Raëlismen. Jeg har da tænkt over, om jeg bare kunne holde foredrag og så fortælle om Raëlismen, for det ville være en god performance. Men sådan som kunstverdenen fungerer tit, så er der uundgåeligt en ironiske distance til sådan nogle ting, og det ville jeg slet ikke have det godt med. Om Rasmus Mygind en dag kan komme til at lave god kunst, der direkte forbinder prikkerne i universet med den gode, kunstneriske mavefornemmelse, om han f.eks. regner med en dag at kunne lave performances om Raël, der bliver taget seriøst, afviser han ikke: Jeg har helt klart overvejet det mange gange, men så skulle jeg netop gøre det på en helt ny måde...(han holder en, måske bogstavelig, kunstpause)... Det kan være det kommer. Lige nu er fokus imidlertid rettet mod at være fuldtidsstuderende kunster: Der er en grund til, at jeg er kommet ind på Kunstakademiet, og det er fordi jeg synes, at kunst er spændende fordi jeg vil lave kunst. Det sidste halve års tid har jeg fundet en god balance: Jeg skal skille tingene ad. Så går det meget bedre, og så bliver jeg mere tilfreds med begge dele. Det er jeg nået frem til nu. Timerne er gået. Den studerende kunstner smiler og kigger ned i sit gigantiske glas kakao, som stadig er næsten fuldt. Han har snakket og fortalt så meget, at han ikke har haft tid til at drikke. Mens jeg klæder mig på til at cykle ud i regnvejret igen, småsnakker vi om fødselsdagsfesten dagen forinden, og atter kommer vi ind på den lille Obi Wan Kanobi-figur, som nu er blevet stillet ud i køkkenet. Faktisk ligner den ikke helt Raël. Den mangler hans skulderpuder under den hvide dragt. Og Raël har ikke noget lyssværd sådan som jediridderne, og kunstnerne, har det. Måske er figuren som sådan med til at markere, at der bør være et skel mellem kunst og så ens virkelighedsopfattelse. Man kan måske ikke bære alle tunge spørgsmål på sine skuldre, hvis man også vil skabe.

19 AFART #24 side 19 Skoler til morgendagens kunstnere Interview med Mikkel Bogh og Sanne Kofod Olsen Hvilke skoler har morgendagens kunstnere gået på? Rektorerne Mikkel Bogh og Sanne Kofod Olsen fortæller om virkeligheden og visionerne for to af Danmarks kunstakademier. Af Louise Trier, studerende ved Kunsthistorie Sanne Kofod Olsen og Mikkel Bogh blev begge ansat som rektorer i 2005 på to af de tre kunstakademier i Danmark, henholdsvis Det Fynske Kunstakademi i Odense og Det Kongelige Danske Kunstakademi i København. De to akademier er meget forskellige både hvad angår historie og beskaffenhed, og selvom Det Kongelige Kunstakademi i mange år har haft monopol på anerkendelse er de første studerende nu begyndt at søge fra København mod Odense. Da Sanne Kofod Olsen blev ansat på Det Fynske Kunstakademi i 2005 stod det klart, at studiestrukturen måtte brydes helt ned og genopbygges. Det gjaldt især om at nedbryde den fastlåste afdelingsstruktur, der var uhensigtsmæssig for uddannelsen. Afdelingsstrukturen var et levn fra den model, man traditionelt har opbygget de kontinentaleuropæiske kunstuddannelser efter. Uddannelserne bestod typisk af en række skoler eller afdelinger, som blev ledet af en professor, der selv var udøvende kunstner den såkaldte mesterlære. Problemet med vores afdelingsmodel var, at undervisningen foregik parallelt, sådan at de studerende faktisk kun kunne gå til undervisning på deres egen afdeling. Og det betød f.eks. nogen gange, at den samme foredragsholder kom samtidigt på både den ene og den anden afdeling. Det er selvfølgelig ressourcemæssigt spild af penge, fortæller Sanne Kofod Olsen. I stedet for den vertikale afdelingsmodel har Det Fynske Kunstakademi indført en horisontal model, hvor de tilbyder mere kvalificeret undervisning for de forskellige årgange på tværs af de tre primære linjer, uddannelsen har i dag. Men Sanne Kofod Olsen ser også et væsentligt pædagogisk problem i at holde fast i mesterlæren, hvor de studerende uddannes på en afdeling af en ledende professor: Professoren er en stærk personfigur, og derfor Artiklen bygger på to selvstændige interviews med Mikkel Bogh og Sanne Kofod Olsen. er det meget personafhængigt, hvordan den studerende relaterer til professoren f.eks. om professoren kan lide det, den studerende laver. Hvis han/hun ikke kan lide det, så har den studerende ikke andre muligheder end at flytte afdeling, og så risikerer man at få studerende, der flytter fra den ene afdeling til den anden. Derfor mener jeg, at det er bedre, at de selv kan vælge, hvem de har lyst til at tale med, og hvilke seminarer og workshops de har lyst til at gå til, sådan at de har en hel flade de kan operere i. På Det Kongelige Kunstakademi er man gradvist ved at bevæge sig væk fra den vertikale og kontinentale afdelingsmodel, som har præget akademiets uddannelser siden grundlæggelsen i Ud af de tre kunstakademier er det imidlertid stadig i København, at uddannelsesstrukturen er tættest på den kontinentale afdelingsmodel. Mikkel Bogh ser ligeledes store problemer i mesterlæren, men mener samtidig, at man i København har formået at lave en afdelingsmodel, hvor mesterlæren er elimineret. Mesterlæren indebærer et autoritært forhold mellem professoren og de studerende, hvor mesteren har en viden og den studerende er et tomt kar, som mesteren

20 side 20 AFART #24 DET FYNSKE KUNSTAKADEMI Ca. 65 studerende 8 ansatte Uafhængigt studieprogram af 5 års varighed Selvejende institution Grundlagt i 1944 Rektor fra 2005: Sanne Kofod Olsen, mag.art i kunsthistorie. Studiestruktur: 3 års grunduddannelse og 2 års videregående uddannelse Tre primære linjer kan øse sin viden op i. Og i værste fald fremstår mesterens eget kunstneriske arbejde som en model for, hvordan man laver kunst. Det er der ikke særlig meget kunstnerisk udvikling i, og frem for alt tager det ikke udgangspunkt i den studerende, siger Mikkel Bogh. Ifølge ham har Det Kongelige Kunstakademi vendt mesterlæremodellen 180 grader ved at uddanne de studerende med udgangspunkt i deres egne individuelle projekter. På den måde er professoren snarere en mentor, som de studerende kan få vejledende samtaler med, end en mester, som de skal tage ved lære af. Mikkel Bogh forklarer, hvordan afdelingsmodellen trods alt har positive sider: Vi er meget interesseret i at opbygge nogle intensive studiemiljøer på de forskellige afdelinger, hvor de studerende og professoren følger hinanden over længere perioder og opbygger et dynamisk og tæt samarbejde. Men føler man sig ikke tilpas på afdelingen, eller har man blot brug for en anden type hovedvejledning, kan man naturligvis skifte til en anden afdeling. Ikke desto mindre har afdelingsstrukturen som alle modeller også en bagside, siger han: Man risikerer, at de enkelte afdelinger lukker sig om DET KONGELIGE DAN- SKE KUNSTAKADEMI BILLEDKUNSTSKOLERNE Ca. 200 studerende 50 ansatte MFA (Master of Fine Arts in Visual Arts). 6 års varighed Institution under Kulturministeriet Grundlagt i 1754 Rektor fra 2005: Mikkel Bogh, mag.art i kunsthistorie Studiestruktur: 2 års fælles grunduddannelse og 4 års specialisering på en eller flere afdelinger. 9 specialafdelinger og 14 fælles værksteder sig selv; at professoren og de studerende danner en sluttet enhed, hvor de bliver ved med at bekræfte hinanden. Lige nu er Det Kongelige Kunstakademi i en overgangsfase, hvor vi er placeret mellem en kontinental arv og en angelsaksisk, universitært inspireret model, fortæller Mikkel Bogh. Det Kongelige Kunstakademi har indført en fælles grunduddannelse på to år, som er inspireret af den angelsaksiske tradition for kunstuddannelser. Her er kunstuddannelserne tilknyttet et universitet, hvorfor deres studiestruktur også ligner universitetets studiestruktur. Grunduddannelsen på Det Kongelige Kunstakademi er således et modulsystem med meget kunstpraksis og forskellige fag, man kan vælge sig ind på. De første to år skal således give de studerende et bredt videns- og færdighedsfundament. Efter grunduddannelsen vælger man at gå på en af akademiets 9 afdelinger, men det er som regel kun for en periode, for mange studerende når at være på flere afdelinger i løbet af uddannelsens sidste fire år. Og så længe man ikke skifter afdeling hvert halve år, ser akademiet dette som noget positivt. På Det Fynske Kunstakademi kalder man studiestruktu-

Individ og fælleskab. Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg

Individ og fælleskab. Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg Individ og fælleskab Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg 2015 2018 1. MISSION OG VISION MISSION Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

AARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE

AARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE AARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE 1 Talentudviklingsholdet i AARHUS BILLED- OG MEDIESKOLE er for unge fra 15-19 år. Holdet er et 2-årigt forløb med undervisning 1 gang om ugen. Vi samarbejder med ARoS,

Læs mere

Det Jyske kunstakademi i u.n k J D

Det Jyske kunstakademi i u.n k J D Det Jyske Kunstakademi i djk.nu ? Søger du et kunstakademi med : et internationalt netværk af kunstnere, undervisere og institutioner? en åben studiestruktur med individuel specialisering? de studerende

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN Kurser Foredrag Debat WWW.KURSERKBH.DK Pjecen er udgivet af Aftenskolernes Samråd i København. Se mere på www.kurserkbh.dk Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS Tak til Københavns

Læs mere

Stillings- og personprofil. Direktør. Kunsthal Charlottenborg

Stillings- og personprofil. Direktør. Kunsthal Charlottenborg Stillings- og personprofil Direktør Kunsthal Charlottenborg Oktober 2012 Opdragsgiver Adresse Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler. Kunsthal Charlottenborg Nyhavn 2 1051 København K www.kunsthalcharlottenborg.dk

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Forord...3. Formål...4 Mission/Vision/Børne- og Ungdomssyn...4 Filosofi/...5 Værdier/Mål/Indhold...6-7. Organisation...8 Vedtægter...

Forord...3. Formål...4 Mission/Vision/Børne- og Ungdomssyn...4 Filosofi/...5 Værdier/Mål/Indhold...6-7. Organisation...8 Vedtægter... VIRKSOMHEDSPLAN Indhold Forord...3 Formål...4 Mission/Vision/Børne- og Ungdomssyn...4 Filosofi/...5 Værdier/Mål/Indhold...6-7 Organisation...8 Vedtægter...9-20 Estimeret budget og elevtal...21 2 FORORD:

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

OPLEV KUNSTEN. Sæt sanserne i spil DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART

OPLEV KUNSTEN. Sæt sanserne i spil DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART OPLEV KUNSTEN Sæt sanserne i spil DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART Oplev Kunsten sætter sanserne i spil, ansporer det personlige engagement og åbner en mangfoldighed af tilgange

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MISSION Syddansk Musikkonservatorium har til opgave på kunstnerisk og, hvor det er relevant, videnskabeligt grundlag at give uddannelse i musik og musikpædagogik og tilgrænsende

Læs mere

BILLEDKUNSTNERISK GRUNDKURSUS MIDT VEST

BILLEDKUNSTNERISK GRUNDKURSUS MIDT VEST BILLEDKUNSTNERISK GRUNDKURSUS MIDT VEST & Kulturregion Midt- og Vestsjælland ER DU SERIØST INTERESSERET I AT ARBEJDE MED BILLEDKUNSTNERISKE UDTRYKSFORMER? Er du mellem 15 og 25 år, og tæn ker du på at

Læs mere

S u RS u DK un ves & ERISK tn S un BILLEDK mid

S u RS u DK un ves & ERISK tn S un BILLEDK mid billedkunstnerisk grundkursus midt vest & Er du seriøst interesseret i at arbejde med billedkunstneriske udtryksformer? Er du mellem 15 og 25 år, og tænker du på at søge en videregående uddannelse indenfor

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens

Læs mere

Portræt artikel af Sanne Kofoed på KunstOnline.dk

Portræt artikel af Sanne Kofoed på KunstOnline.dk Portræt artikel af Sanne Kofoed på KunstOnline.dk Sanne Kofoed rektor på det kongelige kunstakademi København, tidligere rektor på Det Fynske Kunstakademi og direktør på museet for samtidskunst. Portræt

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation

Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation CAKI/ Fremtidens væksthus for de Kunstneriske og Kreative Uddannelser Projektbeskrivelse, Philip de Langes Allé 10, 1435 København K 1 Indhold Notat vedrørende

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

FishFabrica The Creative Academy of The Baltic Sea Region >>Et skridt ind i den kreative økonomi

FishFabrica The Creative Academy of The Baltic Sea Region >>Et skridt ind i den kreative økonomi 1 FishFabrica The Creative Academy of The Baltic Sea Region >>Et skridt ind i den kreative økonomi Vi lever i idéernes verden. Den verden, hvor drivkraften grundlæggende er at kunne skabe idéer og omsætte

Læs mere

I anledning af at Annes Atelier fyldte et halvt år d. 1. juni spurgte vi medlemmerne i om hjælp inde i vores forum.

I anledning af at Annes Atelier fyldte et halvt år d. 1. juni spurgte vi medlemmerne i om hjælp inde i vores forum. TRE GODE GRUNDE I anledning af at Annes Atelier fyldte et halvt år d. 1. juni spurgte vi medlemmerne i om hjælp inde i vores forum. Vi spurgte: Vi vil gerne høre, om du herunder i tråden vil nævne de tre

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

Jeppe Hein 2.0. Jeppe Hein. fakta H

Jeppe Hein 2.0. Jeppe Hein. fakta H Jeppe Hein 2.0 Vendepunkt. Et af dansk nutidskunsts største navne er ved at restaurere sig selv. Den nye udgave af Jeppe Hein bruger sin tid nidkært og vil arbejde mere sammen med andre kunstnere for at

Læs mere

En lærerguide. 5xSOLO. 2. marts-31. marts 2013

En lærerguide. 5xSOLO. 2. marts-31. marts 2013 En lærerguide 5xSOLO 2. marts-31. marts 2013 Introduktion I perioden 2. til 31. marts 2013 kan du og dine elever opleve udstillingen 5 X SOLO, der består af fem soloudstillinger med værker af fem forskellige

Læs mere

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til.

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til. Samtalevandring d. 9. maj 2012. Sanne, 23 år. Studerende på KEA. Bor på Jagtvej. Interviewer: Så lad os gå den her vej. Sanne: Ja. Interviewer: Fedt, you re mine nej. Sanne: Ej fuck, Maria har jo ikke

Læs mere

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes

Læs mere

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget? I over 50 år har den arbejdsstrukturerede dag været en primær faktor i recovery processen for tusindvis af mennesker med en psykisk sygdom. Historisk set har man med udviklingen af den arbejdsstrukturerede

Læs mere

Projekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen

Projekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen Projekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen Information til forældre November 2007 Identifikation og indstilling af elever til projektet I nærværende pjece kan læses om, hvordan forældre og lærere kan

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

en lærerguide kunstnernes efterårsudstilling

en lærerguide kunstnernes efterårsudstilling en lærerguide kunstnernes efterårsudstilling 13 okt 25 nov 2012 INTRODUKTION I perioden 13. oktober til 25. november 2012 kan du og din klasse opleve udstillingen KE12 - Kunstnernes Efterårsudstilling.

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen:

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: Som designer med en arkitektbaggrund har jeg en god og bred forståelse for den kreative arbejdsproces i mange forskellige sammenhænge.

Læs mere

Studieordning for Det Fynske Kunstakademi 2013-2014

Studieordning for Det Fynske Kunstakademi 2013-2014 Studieordning for Det Fynske Kunstakademi 2013-2014 1. Undervisning generelt: Undervisningen på Det Fynske Kunstakademi varetages primært af tre professorer (kunstnere), en underviser i kunsthistorie/kunstteori

Læs mere

Kirstinebjergskolen Havepladsvej

Kirstinebjergskolen Havepladsvej Linjer Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2016 2017 Velkommen til fremtidens skole Kirstinebjergskolen går i skoleåret 2016-2017 ind i sit 4. år som den største skole i Fredericia med ca. 1750 elever. Skolen

Læs mere

Kirstinebjergskolen Havepladsvej 175. Linjer Fremtidens Skole årgang

Kirstinebjergskolen Havepladsvej 175. Linjer Fremtidens Skole årgang Kirstinebjergskolen Havepladsvej 175 7000 Fredericia Tlf. 7210 6250 Linjer Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2016 2017 Afdelingen på Havepladsvej er Kirstinebjergskolens flagskib, hvor elever fra basisafdelingerne

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Horsens Gymnasium. ekskursion til udlandet må jeg indrømme, at jeg tog fejl. Du er velkommen til at kontakte skolen, hvis du har spørgsmål.

Horsens Gymnasium. ekskursion til udlandet må jeg indrømme, at jeg tog fejl. Du er velkommen til at kontakte skolen, hvis du har spørgsmål. Må vi præsentere... Horsens Gymnasium Horsens Gymnasium er et godt sted at lære og et godt sted at være. Vi ved, at hvis vores elever trives på skolen og oplever et godt fællesskab med deres klassekammerater

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Susan Hiller. 14. november 2014-1. marts 2015

Susan Hiller. 14. november 2014-1. marts 2015 En lærerguide Susan Hiller 14. november 2014-1. marts 2015 Susan Hiller, Channels (2013). Installation at Matt s Gallery, London. Photograph by Peter White courtesy the artist, Matt s Gallery and Timothy

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

HUB FOR DESIGN & LEG

HUB FOR DESIGN & LEG RESPEKT FOR LEGEN I SIG SELV HUB FOR DESIGN & LEG ÅBENHED OVER FOR DET NYE OG UAFPRØVEDE LEGEUDVIKLING MED HØJ FAGLIGHED FRIHED OG FLEKSIBILITET MOTIVATION OG ENGAGEMENT 10 INDSIGTER OM DEN DANSKE TILGANG

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kunstskolen

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kunstskolen Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Kunstskolen November 2014 Kunstskolen Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig kompetencer i billedkommunikation og i billedanalyse

Læs mere

UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING Målgruppe: Mellemtrin

UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING  Målgruppe: Mellemtrin UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Målgruppe: Mellemtrin Lærervejledning Materialet er opbygget som et forløb med et før-under-efter

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

PAUL SMULDERS Serendipity Yours galleri NB Viborg

PAUL SMULDERS Serendipity Yours galleri NB Viborg Serendipity Yours 28.09-26.10.2013 galleri NB Viborg Paul Smulders har vi kendt og udstillet siden 1998. Og vi glæder os hver gang til at opleve, hvad han har arbejdet med i atelieret. Denne gang er ingen

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Brønderslev Gymnasium og HF. Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF

Brønderslev Gymnasium og HF. Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF Brønderslev Gymnasium og Islands Allé 20 Tlf.: 98 822 722 9700 Brønderslev post@brslev-gym.dk Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og På Brønderslev Gymnasium og er uddannelse aldrig en hyldevare.

Læs mere

Hvilken karakter på 13-skalaen vil du give skolens undervisning og læringsmiljø?

Hvilken karakter på 13-skalaen vil du give skolens undervisning og læringsmiljø? UNDERVISNINGSMILJØUNDERSØGELSE /min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Hvilken linje/værksted går du på? Er du: kvinde: 29 (59,2%) mand: 20 (40,8%) Hvor gammel er du?_gennemsnit: 20,4 år.

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 2. oktober 2007 BBA/DINA AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Arbejdsmarkedets kompetencebehov

Læs mere

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted.

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Philip, 17 år En ung mand Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Det er hans lærer, der kalder på ham, og Philip kommer imod mig fra det fjerneste hjørne i værkstedet, hvor der står en

Læs mere

Juridisk Institut Strategi

Juridisk Institut Strategi Juridisk Institut Strategi 2015-2020 Strategien i en nøddeskal Denne strategi er resultatet af en længere proces med inddragelse af instituttets medarbejdere. Strategien suppleres af en række bagvedliggende

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste Udforsk billedkunsten og den visuelle kultur med dine elever gennem det digitale univers Klatværket. Oplev mange anerkendte kunstværker gennem fem fællesmenneskelige temaer. Lad eleverne gå på opdagelse

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Hvad ønsker vi at evaluere i den skriftlige prøve? Hvordan skruer vi et opgavesæt sammen? Kort opsummering

Læs mere

Højt til loftet hos Vignir

Højt til loftet hos Vignir Højt til loftet hos Vignir Islandske Vignir Jóhannsson bor i Hou, og han er internationalt anerkendt kunstner med højt til loftet på alle måder. Hans kunst er rummelig og generøs som han selv, og nu har

Læs mere

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv. Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken.

Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken. Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken. I denne workshop inviteres du til at arbejde med og diskutere overvejelser,

Læs mere

Det er MIT bibliotek!

Det er MIT bibliotek! Det er MIT bibliotek! Denne guide er skrevet til dig, som skal køre rollespillet Det er MIT bibliotek! Det er et rollespil, som giver unge i udskolingsklasserne en bedre forståelse for, hvorfor biblioteket

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Det er også din boligforening Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Vi bor i forening Vidste du, at de almene boliger tilhører dem, der bor der? Der sidder ingen ejere, aktionærer

Læs mere

Rune Elgaard Mortensen

Rune Elgaard Mortensen «Hovedløs rytter», 59x85 cm, olie og akryl på lærred 203 «Kirurgisk saks, jazzmusiker», 55x70 cm, olie og akryl på lærred 204 «Kirurgisk saks, sløret baggrund», 55x70 cm, olie på lærred 205 «Limitless

Læs mere

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Delaflevering: Webdesign og webkommunikation Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Vi har valgt at lave et redesign af KEA s online videnscenter/bibliotek. Organisation: Københavns

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

OM SKOLEN KUNSTLINJEN

OM SKOLEN KUNSTLINJEN OM SKOLEN Københavns Kunstskole er et uddannelsesalternativ og et væksthus for de kunstneriske. Skolen er en platform for uddannelse, kunstnerisk udvikling, værkproduktion, debat og formidling. Skolen

Læs mere

De unge kunstnere gider ikke politik - UgebrevetA4.dk 28-10-2015 22:00:45

De unge kunstnere gider ikke politik - UgebrevetA4.dk 28-10-2015 22:00:45 POLITISK KUNST De unge kunstnere gider ikke politik Af Mette Trudsø Susanne Sayers Torsdag den 29. oktober 2015, 05:00 Del: Den samfundskritiske kunst står svagt blandt yngre billedkunstnere, siger en

Læs mere