Titelblad. Synopsis. Fjellerup Fælled. Projekttitel. Projektperiode Ferieboliger, solceller, varmeakkumulering.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Titelblad. Synopsis. Fjellerup Fælled. Projekttitel. Projektperiode 01.02.2011-31.05.2011. Ferieboliger, solceller, varmeakkumulering."

Transkript

1 Helene Andersen, ma4-ark8 maj 2011

2

3 Titelblad Projekttitel Projektperiode Keywords Sidetal Appendix Kopier Fjellerup Fælled Ferieboliger, solceller, varmeakkumulering (er at finde på vedlagte CD) 4 Arkitektoniske vejleder Peter Lind Bonderup - Indehaver af tegnestuen LBB3 Teknisk vejleder Claus Topp - Civilingeniør v. Niras Synopsis Dette projekt omhandler udviklingen af et feriecenter i Østjylland. Temaet for projektet er lavenergibyggeri, og energitiltag, såsom solceller og termisk masse er forsøgt integreret i feriecenteret som en del af dens arkitektoniske udtryk. This project deals with the design of a holiday resort in the east of Jutland, Denmark The theme for the project is low energy building, and energy initiatives such as solar cells and thermal mass is tried integrated as a part of the architectural expression 3

4 Indholdsfortegnelse Motivation til projektet s.6 Afgrænsning s.8 Integreret design s.10 PROGRAM OG ANALYSE Introduktion til programmet s.13 Området s.14 Lokalplanen s.16 Funktioner s.18 Infrastruktur s.20 Landskabet s.22 Natur-inspiration s.24 Sol/skyggeforhold s.26 Vindforhold s.28 Opsummering s.30 Energi & arkitektur s.32 Energimål s.35 Energiforbrug s.35 Solenergi & arkitektur s.36 Brugstid s.38 Solceller & arkitektur s.40 Termisk masse og arkitektur s.44 Opsummering s.46 Feriecenteret s.48 Målgruppe s.49 Den årlige brug s.49 Lejlighederne s.50 Designparametre s.53 PROCES Introduktion til processen s.57 Disponering af området s.58 De første skitser s.59 Typologistudie s.60 Stokken som form s.62 Rotationsstudie s.64 Udsigt til naturen s.66 Privat uderum s.67 En stok på søjler s.68 Et-etagers lejlighed s.70 Overgangen s.71 Entréen s.72 Grundplaner s.73 Tagfladerne s.75 Placering af stokkene s.80 To-etagers lejlighed s.81 Dybde på uderum s.85 Vinduer og dagslys s.86 Facade- og tagudtryk s.90 Tagfladerne s.94 Solafskærmning s.98 Konstruktioner og u-værdier s.100 Gangbroen s.102 Platforme og parkering s.103 Det vilde område s.105 Materialevalg - eksteriør s.106 Materialevalg - interiør s.108 Varmekapacitet s.110 BSIM s.112 BE10 s.114 Solcellernes el-produktion s.115 PRÆSENTATION Introduktion til præsentation s.119 Konklusion s.130 Refleksion over projektet s.132 Refleksion over projektarbejde og fremtiden s.134 Bibliografi s.136 Illustrationsliste s.138 4

5 5

6 Motivation til projektet Begreber som Global Opvarmning, bæredygtighed og CO2 er blevet en del af danskernes hverdag. Nyhederne konfronterer os med billeder fra et kraftigt skybrud over København og en indlandsis der er ved at smelte, imens en forsker fortæller os at vi skal leve mere bæredygtig og nedsætte vores forbrug af fossile brændstoffer og nedsætte vores CO2 udledning. Feriecentre er karakteriserede ved at de besøgende kun bor der i en begrænset periode. Dette ser jeg som en oplagt mulighed for at give de besøgende en idé om hvordan det er at bo i et lavenergibyggeri. de kan komme tæt på de teknologier der har potentiale til at blive en del af fremtidens lavenergibyggeri, og de kan se hvordan disse kan integreres i arkitekture, så de bliver en positiv del af bygningens udtryk. ill den 14. August 2010 blev København ramt af et stort skybrud. Forskere mener at der er flere på vej på grund af den global opvarmning [berlingske, 2010] Indenfor feriebranchen begynder bæredygtighed også at vise sig; Flyselskaber tilbyder at passagerer kan købe kvoter, så deres flyrejse bliver CO2-neutral [sas.dk 2011]. På VisitDenmark.com kan der findes tips til hvordan man holder en bæredygtig ferie i Danmark. Her er der henvisninger til økologiske spisesteder, miljøvenlige hoteller osv. Dette projekt beskæftiger sig med udviklingen af et feriecenter der overholder lavenergirammen Jeg er af den opfattelse, at vi ikke får nedbragt vores CO2-udledning fra bygninger før vi får vist danskerne at der er nogle gode kvaliteter i lavenergibyggeri, og at de ikke behøver at indgå kompromiser i livsstilen, for som professor David Orr udtaler: ill solceller bliver ofte placeret som en addition på tage og facader. Det er ikke altid at denne løsning giver noget positivt til bygningens æstetiske udtryk. Forhåbentlig vil det give stof til eftertanke og anledning til at vi bliver mere åben over for de arkitektoniske forandringer og vaneændringer som kommer i forbindelse med kravene om et lavere energiforbrug. Formålet med dette projekt er, at give et forslag til hvordan et lavenergi feriecenter i Fjellerup kunne se ud, og i den forbindelse fokusere på brugen af solceller og termisk masse som tiltag til at sænke energibehovet i ferielelighederne og som en del af oplevelsen af både eksteriør og interiør. 6 The greatest impediment to an ecological design revolution is not, however, technological or scientific, but rather human... David Orr [Guzowski, 2010]

7 Der findes flere feriecentre i Danmark. Mange af dem er karakteriseret ved en såkaldt addition, hvor der er tegnet én bygning med lejligheder og så er denne kopieret rundt i området. Der tages sjældent hensyn til solindfald, skyggedannelser osv. og alle bygningerne er stort set ens, ligesom i Øster Hurup, se baggrundsbillede. I dette projekt vil der blive taget udgangspunkt i to lejlighedstyper. Når disse lejligheder sættes sammen vil det endelige bygningsudtryk afhænge af deres placering på grunden, orientering mm. således at energitiltag er med til at definere bygningens arkitektoniske udtryk. På den måde fremkommer der et varieret udtryk i området. ill.1.3 7

8 Afgrænsning Der udarbejdes en afgrænsning for at redegøre for indholdet i projektet. Der udvælges nogle emner og elementer til dybere bearbejdning, imens andre kun vil blive behandlet på konceptniveau med overordnede overvejelser. Det er dog intentionen at inddrage så mange emner som muligt for at anskueliggøre den viden der er blevet erhvervet igennem de sidste 4½ år på uddannelsen. Emner til hovedfokus: Udvikling af ferielejligheder og bygning(er) indeholdende lejligheder Brugen af solceller som andet end et el-producerende element Brugen af termisk masse - materialers varmeakkumuleringsevne Emner til overfladisk behandling Områdets landskab Områdets andre bygninger Dagslys Emner der ikke vil blive behandlet: Brand Akustik Ventilation Økonomi Strukturelle principper Beregninger Der vil blive lavet en overslagsberegning på feriecenteret varmekapacitet. Der vil blive lavet en BE10-beregning på ferielejligheder for at sikre at Lavenergirammen 2015 bliver overholdt. Der vil blive lavet en BSim beregning på en ferielejlighed for at undersøge risikoen for overophedning. 8

9 Integreret design Dette projekt vil blive udført med udgangspunkt i Den Integrerede Design Proces, hvor den ingeniørfaglige viden bliver integreret med den arkitektfaglige viden. Æstetiske og funktionelle parametre indtænkes sideløbende med de tekniske parametre og kommer derfor til at fungere som designparametre for de tekniske løsninger. På den måde kommer alle tre grundlæggende elementer til at påvirke hinanden og vil alle være med til at definere bygningens arkitektoniske udtryk. Teknik Form Det er intentionen at projektet skal gennemgå fem faser i løbet af projektperioden [Knudstrup, 2005] Projekt/idé at designe et feriecenter, og anvende solenergi som en væsentlig designparameter for det arkitektoniske udtryk Analysefasen kontekstanalyse, klimaanalyse, termisk masse, solceller, rumprogrammer, bygningsreglementet Funktion Arkitektur Skitseringsfase overordnet idégenerering indenfor interiør og eksteriør, modelforsøg af rumligheder, anvendelse af solceller, energimæssige beregninger Syntesefasen justering og optimering af udvalgte løsninger fra skitseringsfasen Ill form, funktion og teknik skal integreres i arkitekturen Indenfor arkitektur arbejdes der med tre grundlæggende elementer; formen, funktionen og teknikken. I Den Integrerede Design Proces arbejdes der med at integrere disse tre elementer, således at der skabes en arkitektur hvor form, funktion og konstruktion er afhængige af hinanden og er med til at definere arkitekturen og dens udtryk. Præsentationsfasen udarbejdelse af rapport, tegningsmateriale, rumlige visualiseringer Som det fremgår af ill.1.5 kan de fem faser påvirke hinanden og gøre det nødvendigt at vende tilbage til en tidligere fase. Men faserne overlapper også hinanden og det kan derfor være svært at sætte en deadline på de enkelte faser. Tekniske parametre, såsom konstruktion, indeklima, energi osv. bliver indtænkt allerede i projektets tidlige faser for så at blive en designparameter for udformningen af bygningen. Problem/Ide Analysefase Skitseringsfase Syntesefase Præsentationsfase Ill projektforløb for det integrerede design projekt. 9

10 Konteksten

11 11

12

13 Introduktion til programmet Først laves der en kontekstanalyse, hvor forskellige aspekter af konteksten gennemgås. Formålet er at få en forståelse for konteksten og identificeret de elementer der er væsentlige at arbejde videre med og være opmærksom på. Herefter kigges der på projektets tekniske emner. Disse gennemgås med henblik på at få grundlæggende forståelse for emnerne, og for at identificeret hvordan disse kan indarbejdes i designfasen og blive en integreret del af feriecenteret. Til sidst opstilles et overordnet rumprogram for feriecenteret, og rumprogrammer og relationsdiagrammer for lejlighederne der skal arbejdes med i projektet. 13

14 Området Området der arbejdes med i dette projekt er beliggende på Norddjursland i landsbyen Fjellerup. Fjellerup er en landsby på ca. 400 faste indbyggere beliggende direkte ud til Kattegat. [norddjurs.dk, 2010] Byen er kendt for sin badestrand, og det siges at byens indbyggertal tre-firdobles i sommerperioden når turisterne rykker ind i de ca sommerhuse der ligger i forbindelse med byen. Igennem de sidste 5 10 år har byen været præget af at butikker, spisesteder osv. lukker ned. Dette betyder færre tilbud til, ikke bare turisterne, men også til byens borgere. For igen at øge turismen i Fjellerup, har Norddjurs Kommune udarbejdet en vision for byen, hvori der blandt andet foreslås at opføre et feriecenter med ferielejligheder, faciliteter og aktiviteter der kan anvendes af både turister og byens borgere. [norddjurs.dk, 2010] Grunden der skal huse feriecenteret ligger i det østlige område af byen. Den er skarpt afgrænset af træer mod nord, syd og vest og mod øst af vejen Løgholmvej. Grunden er på nuværende tidspunkt udlagt som brakmark, og er hovedsagligt præget af græs og anden lav beplantning. Der er ingen særprægede elementer der skal tages hensyn til ved opførelsen af et feriecenter. Ill

15 Ill luftfoto af Fjellerup på Norddjursland, samt angivelse af Fjellerup By og Fjellerup Strand Fjellerup Strand Fjellerup By Projekt-grund 15

16 Lokalplanen For at få en forståelse for Norddjurs Kommunes tanker for det nye feriecenterområde, er lokalplanens bestemmelser blevet læst igennem. Ill. 2.3 viser kommunens vision for området, og i det kommende vil det blive synliggjort hvilke af lokalplanens bestemmelser der vil blive overholdt og hvilke der vil blive afgrænset fra. Norddjurs Kommune har valgt at inddele den m2 store grund i tre delområder med hver sin type anvendelse: Område 1: fællesfaciliteter, såsom restaurant, badeland osv Område 2: ferielejligheder Område 3: friarealer og mindre frilufts-aktivitetet Der er i område 1 og 2 udlagt byggefelter der indikerer hvor der må bygges i området. I forbindelse med dette projekt vil der blive set bort fra disse byggefelter. Det er generelt kommunens vision at feriecenteret skal opføres i harmoni og overensstemmelse med den omkringliggende natur, således at områdets brugere får en følelse af at være ude i naturen når de går rundt i området. Derfor skal der tages hensyn til de landskabelige interesser, og den omkringliggende natur skal bevares og beskyttes. Derfor skal der ifølge lokalplanen laves en 10 m. overgangszone mellem området og skovene. Overholdelse af lokalplanen Bestemmelsen omkring de udlagte byggefelter vil ikke blive overholdt, idet de ses som en begrænsning for den optimale udvikling af bygningerne ift. solenergi. I stedet vil der blive arbejdet med at placere bygningerne mere hensigtsmæssigt ift. brugen af solenergi i bygningerne. Lokalplanens andre bestemmelser vil, så vidt muligt, blive overholdt. Der kan dog være bestemmelser der tages op til overvejelse i forbindelse med analysen og udviklingsprocessen, såsom bygningshøjde, placeringen af indkørslen og fælles funktioner. Hvis der foretages ændringer ift. lokalplanen vil dette blive beskrevet i de pågældende afsnit. Indhold i feriecenterområdet: Bebyggelsesprocent på 25 % Max. 400 sengepladser Tæt lav bebyggelse: max 2 etager eller en højde på 8,5 m. Fritidstilbud og aktivitetstilbud til både turister og byens borgere Adgangs- og vejforhold Adgang fra Fælledvejen, min. 8 m. bred og med fast belægning Parkeringsarealer og manøvrearealer med fast belægning Primære veje/stier, max. 5 m. bred og med let belægning Mindre veje/stier, max 1,5 m. bred og med naturlig belægning Materialer og farver Beton, tegl, træ, glas, stål, aluminium, tagpap eller zink Farver i jordfarveskalaen eller naturlig patinering Solfangere/solceller er tilladt hvis de er arkitektonisk integreret Døre, vinduer osv. udføres i træ eller aluminium Inddækninger, tagrender osv. udføres i zink, stål eller kobber 16

17 Bed & Breakfast Ferielejligheder Ferielejligheder Ferielejligheder Badeland Restaurant Ferielejligheder Ferielejligheder Ferielejligheder Ferielejligheder Byggefelter Delområde 1 Delområde 2 Delområde 3 Overgangszone Ferielejligheder Ferielejligheder Indkørsel Ill kommunens vision for feriecenterområdet

18 Funktioner Fjellerups eksisterende funktioner og aktiviteter bliver i det følgende undersøgt med henblik på at kunne definere hvad der kunne være muligt at indarbejde i feriecenteret. Butikker De to primære butikker i området er den lokale brugs, og den lokale kiosk. Hertil kommer der mindre butikker, såsom fiskehandlere, genbrugsforretning og bageri. I sommerperioden åbner der flere butikker; keramikbutik, glaspusteri og kiosker i forbindelse med campingpladserne. Fjellerup Strand Projekt-site Spisesteder Der er ingen åbne spisesteder i vinterhalvåret, hvilket betyder, at beboere og turister skal udenbys hvis de ønsker at gå på restaurant. I sommerperioden åbner 5 spisesteder i byen, hvoraf 4 af disse er fastfood spisesteder, og det sidste er en café med plads til ca. 30 gæster. Der er ingen steder i byen hvor beboere og turister kan få en anderledes kulinarisk oplevelse. Overnatning Der er et stort udvalg af sommerhuse, men de er store og har sovekapacitet til 6 8 personer, hvilket kan være for stort til flere brugergrupper, såsom par, enlige forældre med børn osv. Fjellerup By ill funktioner i Fjellerup i vinterperioden Butikker + service Spisested Aktiviteter Andet Anden service Anden service dækker over små afdelinger af virksomheder og andre erhverv, I vinterhalvåret er der primært tale om virksomhedsafdelinger, forsamlingshus og kirken, imens der i sommerhalvåret åbner funktioner der er relateret til turisterne, såsom værtshus og Blå Flag station. Fjellerup Strand Projekt-site 18 Fjellerup By ill funktioner i Fjellerup i sommerperioden Butikker + service Spisested Aktiviteter Andet

19 Aktiviteter Aktivitets-tilbuddene i Fjellerup er få. Fodboldbanen kan anvendes hele året, hvis brugeren selv medbringer udstyr. Tennisbanerne er kun åbne i sommerhalvåret, da udstyr skal lejes ved den nærliggende campingplads. Badebroen anvendes i vinterhalvåret hovedsagligt af vinterbaderforeningen, men er tilgængelig for alle. Forsamlingshuset tilbyder igennem hele året forskellige aktiviteter, såsom banko, udstillinger osv. Turistattraktioner udenfor byen Hvor Fjellerup ikke har et stort udvalg af funktioner og aktiviteter til beboere og turister, har byen derimod en ideel placering i forhold til forskellige turistattraktioner på Djursland, såsom Djurs Sommerland og Kattegatcenteret. Dette betyder dog, at turister skal forlade byen for at få nogle oplevelser, og det vurderes, at når turisterne er allerede er i andre byer, såsom Grenå, så lægger de deres handel der, i stedet for i Fjellerup. Konklusion Undersøgelsen af funktioner og aktiviteter der står til rådighed for beboere og turister viser at området er særligt sæsonpræget, hvilket betyder en mangel på aktiviteter i vinterhalvåret, og selvom der åbner flere butikker, spisesteder og aktivitetsmuligheder i sommerhalvåret, er udvalget ikke stort og turister er tvunget ud af byen for at opleve noget. I kommunens vision for feriecenter er der foreslået funktioner til indarbejdelse i feriecenteret: restaurant, bed & breakfast, badeland og udearealer til sportsaktiviteter. Disse funktioner vil blive indarbejdet i feriecenteret. Det vurderes desuden at det er nødvendigt med et vaskeri og en kiosk til at forsyne områdets brugere med varer såsom fødevarer, badeudstyr osv. Randers 38 km Randers Regnskov Fjellerup Grenå - 20 km Kattegat-centeret Djurslands Museum Århus - 60 km Tivoli Friheden Djurs Sommerland - 11 km Lübker Golf Resort - 13 km Skandinavisk Dyrepark - 24 km Ebeltoft - 45 km Fregatten Jylland Ree-park Mols Bjerge ill afstande til attraktion i Østjylland 19

20 Infrastruktur Ved opførelsen af et nyt feriecenter i området er det væsentligt at se på hvordan infrastrukturen fungere og hvilke eventuelle ændringer der kan være relevante at foretage for at forbedre forholdene i området. Veje i området Området er direkte afgrænset mod øst af Løgholmvej, mens resten af infrastrukturen ligger nærved, se ill Fælledvejen mod nord er en fordelingsvej der giver adgang til eksisterende sommerhusområder. Ifølge lokalplanen er der i sommerperioden ca daglige kørsler på Fælledvejen, og et feriecenter med 120 ferielejligheder vil tilføje ydereligere ca. 10 % flere kørsler på vejen, forudsat at der er indkørsel til feriecenteret fra Fælledvej. For at komme ned til stranden fra feriecenteret skal Fælledvej krydses, og derfor bør der udføres nogle sikkerhedsforanstaltninger der gør det sikkert for fodgængere at krydse vejen. Adgang til området Lokalplanen lægger op til at der skal være indkørsel til feriecenteret fra Fælledvejen, men da der allerede er stor trafikal belastning på Fælledvej bør der overvejes om der findes alternative løsninger. Med den direkte placering op ad området ville Løgholmvej være ideel indkørselsvej, se ill ill skarpt sving i den sydlige ende af Løgholmvej Men da der kan opstå kødannelse ved hovedindkørslen i de travleste perioder, og Løgholmvej består af flere sving og en bakke der giver nedsat udsyn i området, vurderes det, at placeringen af indkørslen på denne vej kan give store trafikale problemer. Derfor konkluderes der, at hovedindkørslen til feriecenteret skal kobles til Fælledvejen. Det kan dog overvejes om der skal laves sekundære indkørsler til mindre parkeringsarealer i forbindelse med nærliggende ferielejligheder. Brugerklassifikation Hele feriecenterområdet skal være forbeholdt de bløde trafikanter; fodgængere og cyklister. Derfor henvises biler til områdets parkeringspladser der vil blive placeret i udkanten af området; der placeres parkeringsareal ved indkørslen fra Fælledvejen, og der overvejes under udviklingsfasen om der skal placeres mindre parkeringsarealer med indkørsel fra Løgholmvej. Ændringer i infrastrukturen Der udføres mindre ændringer på infrastrukturen omkring feriecenteret: Fodgængerovergange på Fælledvejen for at øge sikkerheden for fodgængere Indkørsel til feriecenteret fra Fælledvejen og evt. indkørsel fra Løgholmvej Der indlægges desuden en cykelsti i forbindelse med Løgholmvej og i forbindelse med Kastbergvej. Dette vil give en hurtigere og mere sikker forbindelse til indkøbsmulighederne i Fjellerup by. ill bakke på Løgholmvej 20

21 Fælledvej Fælledvej Projekt-site Løgholmvej Projekt-site Løgholmvej ill.2.9 Vejklassifikation Kastbjergvej Gennemfartsvej (80 km/t) Fordelingsvej (40 km/t) Lokalvej (20 km/t) Cykelsti ill.2.10 Adgangsforhold Kastbjergvej Indkørsel (lokalplan) Andet forslag til indkørsel Fælledvej Fælledvej Projekt-site Løgholmvej Projekt-site Løgholmvej Gennemfartsvej (80 km/t) ill.2.11 Brugerklassifikation Kastbjergvej Parkeringsareal Evt. sekundær parkering Bløde trafikanter ill.2.12 Ændringer Kastbjergvej Fordelingsvej (40 km/t) Lokalvej (20 km/t) Cykelsti Hovedindkørsel Evt. sekundær indkørsel Parkeringsareal Evt. sekundær parkering Bløde trafikanter

22 Landskabet Området er ikke præget af større variationer. Fra den østlige kant af grunden til den vestlige kant er der et fald på ca. 5 meter, kun brudt af en minimal stigning ca. midt i området. Området er altså fladt og når den besøgende går rundt, vil denne opleve området i et frontperspektiv, aldrig fugle- eller fiskeperspektiv. Området er omgivet af naturen på alle sider og mod nord, syd og vest er der skovarealer der afgrænser området, hvor det mod øst er Løgholmvej, hvor der på modsatte side også er skovareal. Flere steder i skovene er der indlagt naturstier der giver besøgende mulighed for at opleve den omkringliggende natur. Denne naturoplevelse ønskes videreført til feriecenter-området og derfor ønskes der at gøre grænsen mellem feriecenterområdet og skov mindre markant, hvilket vil blive gjort ved at føre den omkringliggende natur videre ind i fericenterområdet, og udforme bygninger, faciliteter og aktiviteter i formsprog og materialer der forholder sig til naturen. ill udsigt over området set fra Løgholmvej.. 22 ill med sin nuværende landskabelige ændringer, vil området hovedsagligt blive oplevet i frontperspektiv.

23 ill koter for feriecenterområdet og snit der viser den minimale landskabelige ændring i området. 23

24 Natur-inspiration For at få inspiration til hvordan naturen kan inddrages i området og i bygningerne er der udarbejdet en inspirations-kollage. Bygninger Grønne facader og tage. Lade bygningerne blive en del af det nye landskab; at områdets brugere kan gå på bygningerne Trække naturen ind i bygningen, Skabe transparens mellem ude og inde; minimere den visuelle grænse mellem inde i boligen og ude i naturen Materialer Naturlige materialer, både i bygningerne og i områdets andre faciliteter og aktiviteter Lade materialernes naturlige tekstur være synlig Området Naturlegeplads Inddrage skoven som en del af legepladsen Legeredskaber der relaterer sig til naturen Grønne afslapnings-oaser Udendørs madlavning, bålplads og bålhygge

25 Ill inspirationskollage 25

26 Sol/skyggeforhold Solbanediagrammet, se ill.2.17, viser solens baner over året. Som det ses, er der stor forskel på sommer- og vinterperioden, og da solen skal anvendes som en designparameter til udformningen af området og ferielejlighederne, og til at producere energi til området, er det væsentligt at undersøge hvordan solen påvirker området over året. Området er omkranset af m. høje træer, der i løbet af året vil kaste skygger ind i området. Ill.2.18 viser skyggedannelsen på grunden henholdsvis kl. 9, kl. 15 og når solens står syd, på datoerne 21. december, marts, og 21. juni. Illustrationerne er lavet med udgangspunkt i en træhøjde på 15 m., se appendiks 1. Der er ikke sat skyggedannelser for kl og i vinterperioden, da solen på de tidspunkt ikke står mere end et par grader over horisonten og grunden derfor stadig vil være henlagt i mørke. 21.december På grund af den korte solbane når solen ikke at komme særlig højt på himlen. Med en altitude på maksimalt 11 er store dele af området skyggedækket i løbet af dagen. Ill.2.18 viser det største solbeskinnede areal i løbet af dagen, og efter denne periode vil skyggedannelserne kun blive større. Det gælder dog, at store dele af de omkringliggende træer er af sorter der er bladløse i vinterperioden, og dermed vil der være gode muligheder for at skyggedannelserne bliver mindre markante da solen kan slippe igennem træerne. Det er i vinterperioden at der er behov for at få solvarme ind i ferielejlighederne. For at udnytte solen vil lejlighederne dermed skulle placeres i den nordlige del af området. Dette vil også betyde at solceller og solfangere vil kunne producere energi i løbet af dagen. 21.marts Solens bane bliver længere, solen når højere på himlen og dermed bliver skyggedannelserne på området mindre. Der vil stadig være behov for at udnytte solens varme til opvarmning af boligerne st Jul 1 st Aug st Se p st Oc t st N ov st D e c N Juni September Marts December st Jun 60 1 st M ay st Apr 90 1 st M ar st Fe b 1 st Jan 135 ill solbanediagram over feriecenterområdet 26

27 N N 21.juni Idet solen står op tidligt om morgenen, vil solen allerede stå højt kl. 9. og dermed vil skyggedannelserne være på ca. 19. meter. Når solen står mod syd vil skyggedannelsen række ca. 11,3 m. ind på området, ca. svarende til bredden på den overgangszone der skal være mellem natur og bebyggelser. Som solen begynder at gå ned, vil skyggedannelserne på grunden forøges. Der er gode muligheder for at udnytte solen til solceller og solfangere i sommerperioden, men det er også i denne periode at solindfaldet i lejlighederne bør reduceres for at undgå overophedning. Samtidig anbefales der fra Kræftens Bekæmpelse at undgå solen i timerne kl hvor solens UV-stråling er på sit højeste. [Kræftens Bekæmpelse, 2010] der skal derfor indrettes skyggedækkede oaser i området der kan anvendes i disse timer, dette kan bl.a. gøres mod sydvest hvor der vil være naturlig skyggedannelse fra træerne For at kunne udnytte solen til opvarmning af ferielejligheder og energiproduktion fra solceller, er det essentielt at gøre sig nogle overvejelser om hvordan ferielejlighederne skal placeres på grunden for at kunne udnytte solen bedst muligt over året. Senere i projektet vil der blive arbejdet med organiseringen af området ift. årstidens sol og skyggedannelser. Desuden vil der blive gjort overvejelser om lejlighedernes daglige brug ift. solens bane, således at lejlighederne ikke kun forholder sig energimæssigt til solen. N N 21.Juni 21.marts 21.december N ill skyggediagrammer over området på forskellige dagstidspunkter og datoer. 27

28 Vindforhold Ligesom at det var tilfældet med solen, så har de omkransende træer en virkning på vindforholdene på grunden. Det har ikke været muligt at få vinddata for det specifikke område, så i stedet er data fra Fornæs Fyr v. Grenå (25 km øst for området) anvendt. Illustration 2.21, 2.22, 2.23 og 2.24 viser vindroser for henholdsvis marts, juni, september og december. De dominerende vindretninger over året er henholdsvis Vest og Sydvest. Ses der på mængden af træerne i de to retninger, kan det konstateres at der i de to retninger er færre træer end mod syd og øst. Det antages, at skoven og den mindre træklynge vil fungere som læhegn for feriecenterområdet, og aftage vinden. I vinterperioden hvor nogle af træerne mister bladene, vil vinden trænge mere igennem til området. Dog står træerne tætte, se ill.2.20, og vil stadig fungere som et læhegn for området. Det er intentionen at arbejde med at skabe uderum der ligger i læ fra de dominerende vindretninger. Ved at antage at de omkransende træer fungerer som naturligt læhegn for området, vurderes der, at der ikke er større vindmæssige udfordringer på området. Ved at zoome mere ud og se på det omkringliggende landskab i de to retninger, ses der at der længere mod vest er et større skovområder, der strækker sig mod syd. Ydermere er der en større klynge af træer mod sydvest. Trægrænse Skovområde Feriecenter Klynge af træer 28 ill vinden bliver blokeret af omkringliggende skovområder ill selv i vinterperioden virker træerne mod sydvest som en blokering for vinden

29 30 30 N N 20 % 20 % % 10 % % 10 % 60 V Ø V Ø ill vindrose for juni S Juni >11 m/s 5-11 m/s 0,2-5 m/s 210 ill vindrose for marts S Marts >11 m/s 5-11 m/s 0,2-5 m/s N N % % 10 % 60 V Ø V Ø S Septemer % % 10 % ill vindrose for september >11 m/s 5-11 m/s 0,2-5 m/s ill vindrose for december S December >11 m/s 5-11 m/s 0,2-5 m/s 29

30 Opsummering på kontekstanalyse Hermed en opsummering på kontekstanalysen og en synliggørelse af de elementer der skal arbejdes med i udviklingsfasen. Lokalplanen Der vil blive set bort fra kommunens områdeinddeling og byggefelter i området, men ellers vil lokalplanens andre bestemmelser blive overholdt. Funktioner Funktioner og aktiviteter i Fjellerup er præget af årstiderne, og især i vinterperioden er der stor mangel på noget at lave. Feriecenteret skal kunne anvendes året rundt, og der vil derfor være brug for funktioner der kan trække folk til, især i vinterperioden. Der vil, ud over ferielejligheder, blive opført et mindre badeland med tilhørende spa og wellness område, en restaurant, et bed & breakfast, vasker ig en kiosk. Alle funktioner skal være åbnet året rundt til at servicere turister på feriecenteret og byens borgere. Sol/skyggeforhold Undersøgelser viser af de omkringliggende træer vil kaste skygger ind på grunden hen over dagen og året. Især i vinterperioden vil større dele af området være dækket i skygge, og dermed vil brugen af solenergi blive begrænset til et mindre sted på området. I sommer og for/efteråret er der gode muligheder for at udnytte solen. Der skal derfor arbejdes med at organisere området således at det er brugbart både sommer og vinter. Vindforhold Undersøgelser viser at de omkringliggende træer vil fungere som vindstoppere og derned gøre området mindre udsat for den dominerende vestenvind. Dog vil der stadig blive taget højde for vinden når uderum til lejlighederne skal udformes. Infrastrukturen Hovedindkørslen bliver i den nordlige del af området i forbindelse med Fælledvejen. Samtidig vil der blive arbejdet med at lave mindre indkørsler i forbindelse med Løgholmvej der ligger øst for området. For at øge sikkerheden omkring området er der desuden udlagt forslag til placering af fodgængerovergange på Fælledvejen og en udvidelse af cykelstien til også at indbefatte Løgholmvej og Kastbjergvej mod syd, for på den måde at skabe en mere direkte, men samtidig sikker, forbindelse til byen og indkøbsmuligheder. Landskabet Området har ingen større landskabelig variation. Det er afgrænset af træer i alle retninger hvilket giver området et stærkt naturpræg. Dette er en oplevelse der ønskes videreført til området, således at grænsen mellem natur og feriecenterområde bliver mindre markant. Samtidig vil naturen fungere som inspiration til formgivningen af området og bygninger og som inspiration til aktiviteter på området. Feriecenteret skal være i naturen, og naturen skal være i feriecenteret. 30

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav.

Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav. Bilag 1 Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav. Beregningerne i følgende undersøgelse tager udgangspunkt i forskellige antaget bygningsstørrelser. Undersøgelsen har

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Løsninger der skaber værdi

Løsninger der skaber værdi UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk

Læs mere

mod en 2020-lavenergistrategi

mod en 2020-lavenergistrategi Arkitektur og energi Arkitektur mod og en energi 2020-lavenergistrategi mod en 2020-lavenergistrategi Rob Marsh Arkitekt MAA PhD Seniorforsker Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Historisk

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Kontorer i Århus, København, Sønderborg, Oslo og Vietnam Esbensen A/S 30 år med lavenergi Integreret Energi Design Energi-

Læs mere

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad 4D står for 4 dimensioner: 3D og bæredygtigheden 4D er navnet på det byggefelt i Ørestad City, hvor projektet er lokaliseret 4D står også for bæredygtighed i 4 dimensioner: miljømæssig, arkitektonisk,

Læs mere

H E N R Y J E N S E N A/S - R Å D G I V E N D E I N G E N I Ø R E R F R I

H E N R Y J E N S E N A/S - R Å D G I V E N D E I N G E N I Ø R E R F R I NOTAT Sag: Danmarks Keramikmuseum - Grimmerhus - 12-265 Emne: Dispensation for overholdelse af energiklasse 2015 Dato: 04-12-2012 Vedr.: Dispensation for overholdelse af energiklasse 2015 Tilbygningen

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s ... PRÆSENTATION. 2 PASSIVHUSE VEJLE Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s PRÆSENATION Et let hus Stenagervænget 49 Et tungt hus Stenagervænget 49 PRÆSENTATION ENDERNE SKAL NÅ SAMMEN ARBEJDSMETODEN

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

AB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER

AB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER AB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER 35 43 10 10 PETER JAHN & PARTNERE A/S pjp@pjp.dk HJALMAR BRANTINGS PLADS 6 www.pjp.dk 2100 KØBENHAVN Ø Formål og læsevejledning

Læs mere

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres

Læs mere

Hvem er EnergiTjenesten?

Hvem er EnergiTjenesten? Hvem er EnergiTjenesten? Processen for BR15 6. februar 2015 Bygningsreglementet sendes i høring 20. marts 2015 Høringsfristen udløber Sommer 2015 Forventes vedtaget i folketinget med ca. 6 måneder overlap

Læs mere

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2

Læs mere

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri 70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed

Læs mere

Der er 9 lokale Energitjenester

Der er 9 lokale Energitjenester Der er 9 lokale Energitjenester 70 333 777 Energitjenesten Nordjylland Energitjenesten Midt- Østjylland Energitjenesten Vestjylland Energitjenesten Samsø Energitjenesten København Energitjenesten Fyn og

Læs mere

Bilag 5: Energiforhold - Lavenergiklasse 1

Bilag 5: Energiforhold - Lavenergiklasse 1 Bilag 5: Energiforhold - Lavenergiklasse 1 Notat NV009.B Viby J, 20-11-2009 rev. 11-12-2009 projekt nr. 100509-0002 ref. BOB/MHJE Side 1/8 Multimediehuset, Århus Energiforhold Lavenergiklasse 1 Indledning

Læs mere

BYGGERI. Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet.

BYGGERI. Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet. BYGGERI Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet. Chefkonsulent Marie Louise Hansen Disposition Baggrund for 2020-arbejdet Bærende principper En gennemgang af klassens hovedelementer

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere

STAGEBJERGVÆNGET - ALMIND 23. februar 2012

STAGEBJERGVÆNGET - ALMIND 23. februar 2012 ALMIND < mod Vejle skolen kirken brugsen nyt boligområde gl stadion mod Kolding < GRUNDEN grunden hvor der skal opføres 2 boliger hegn langs Vestergade Stagebjerggård fuglehus ved lejepladsen parcelhuskvarter

Læs mere

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab.

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab. BF BAKKEHUSENE 16 Energi-rigtige boliger Mod en bæredygtig fremtid Lav-energibyggeri, der opfylder fremtidige krav til miljørigtige og sunde løsninger med naturlige materialer. INDIVIDUALITET OG FÆLLESSKAB

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

ØSTER HASSING // FORSAMLINGSHUS // SKITSEFORSLAG 29.10.2015

ØSTER HASSING // FORSAMLINGSHUS // SKITSEFORSLAG 29.10.2015 ØSTER HASSING // FORSAMLINGSHUS // SKITSEFORSLAG 29.10.2015 Hølundsvej multibane indkørsel p-plads - 26 stk terrasse bålplads BYENS HUS - Øster Hassing forsamlingshus grønning / boldbane Et hus til at

Læs mere

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011 Nye energikrav Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 11 Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi AALBORG UNIVERSITET Indlæggets indhold Krav 10 og 15 (kort) Nødvendige tiltag

Læs mere

Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse

Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse Reto M. Hummelshøj, COWI Gruppeleder, Energi i Bygninger rmh@cowi.dk # Program og forudsætninger Studievejledning og Faculty lounge på Københavns Universitet,

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut, Byggeri, Beton, Lars Olsen Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov

Læs mere

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Energiseminar 11. maj 2011 Tine S. Larsen Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk Tine Steen Larsen lektor Indeklima

Læs mere

Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen

Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen Dødningebakken 33, 9990 Skagen, Ejerlav Starholm, Matrikel 3n - Ejendom 178705 Februar 2011 1 Disponering og arkitektoniske ideer Huset har to udtryk

Læs mere

Energieffektiviseringer g i bygninger

Energieffektiviseringer g i bygninger Energieffektiviseringer g i bygninger g DTU International Energy Report 2012 DTU 2012-11-20 Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet DTU Byg www.byg.dtu.dk ss@byg.dtu.dk 26 November, 2012

Læs mere

Bygningsreglement 10 Energi

Bygningsreglement 10 Energi Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.

Læs mere

Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand

Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Silkeborg, den 6. juni 2007 Vedr.: Ansøgning om udvidelse af overnatningskapacitet i et kommende feriecenter ved Fjellerup

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Bygninger, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet

Bygninger, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Bygninger, energi & klima i helhedsperspektiv Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Fortid Nutid Fremtid Paradigme Giv indeklimaet og økonomien et friskt pust

Læs mere

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby NOTAT Bilag 1: Baggrundsviden om udvikling i sommerhusområder Bilag 1 har til formål, at redegøre for den udvikling, som finder sted i sommerhusområder. Redegørelsen

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

RESSOURCEBEVIDST BYGGERI I ØRESTAD IDÉKONKURRENCE MAJ 2003

RESSOURCEBEVIDST BYGGERI I ØRESTAD IDÉKONKURRENCE MAJ 2003 RESSOURCEBEVIDST BYGGERI I ØRESTAD IDÉKONKURRENCE MAJ 2003 5 6 4 3 7 Boliger Mikroklima Kontorer 2 1 Koncept - bygningen som varmepumpe Den bærende idé i konceptet er at det varmeoverskud som produceres

Læs mere

Arkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet

Arkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Arkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Fortid Nutid Fremtid Paradigme Fortid Eksisterende bygningsmasse Samlet

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere

Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri

Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri - med henblik på forbedringer i fremtidens lavenergibyggeri Tine Steen Larsen Udarbejdet for: Erhvervs- og byggestyrelsen DCE Contract Report No. 100

Læs mere

TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER

TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER STEFFEN PETERSEN ASSISTANT PROFESSOR STP@IHA.DK UNI VERSITET FREMTID / INNOVATION / NYHEDER Hænger krav til øgede vinduesarealer sammen med krav til max. temperatur,

Læs mere

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 9 Forslag til ændringer På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen 5 præcisering af fordeling

Læs mere

Energi i bygningsplanlægning

Energi i bygningsplanlægning Energi i bygningsplanlægning Arkitektskolen - Energi og Ressourcer 31.10.07 Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd IPCC s scenarier for 2100 4 o C Temperaturstigninger Forandringer i nedbør Annual mean precipitation

Læs mere

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Præsentation af Nordic Energy Group - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Kort om Nordic Energy Group Nordic Energy Group er producent af design solfangere og har forhandlingen

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker

Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker Lavenergi-klasser: Implementering i fremtidens byggeri DAC - Building Green - 12. oktober 2011 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Ombygning Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav ved ombygning Bygningsdel Ydervægge Terrændæk Loft og tag Komponentkrav: U-værdi / isoleringstykkelse 0,15 W/m 2 K (ca. 250 mm isolering)

Læs mere

Energieffektivisering af bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Energieffektivisering af bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Energieffektivisering af bygninger Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Krav til bygninger nu og fremover Bygningsreglementet blev strammet i 2006 for nye bygninger med omkring 25 % for eksisterende bygninger

Læs mere

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Indførelsen af skærpede krav til energirammen i det nye bygningsreglement BR07og den stadig større udbredelse af store

Læs mere

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er et fuldmuret vinkel hus med integreret garage fra AAlsrode Tømrerfirma A/S

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er et fuldmuret vinkel hus med integreret garage fra AAlsrode Tømrerfirma A/S SIDE 1 AF 7 Adresse: Nordbakken 17 Postnr./by: 8570 Trustrup BBR-nr.: 707-114855-001 Energikonsulent: Vivi Gilsager Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal

Læs mere

MicroShade. Redefining Solar Shading

MicroShade. Redefining Solar Shading MicroShade Redefining Solar Shading Naturlig klimakontrol Intelligent teknologi med afsæt i enkle principper MicroShade er intelligent solafskærmning, der enkelt og effektivt skaber naturlig skygge. Påvirkningen

Læs mere

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet Jørgen M. Schultz, BYG DTU Kirsten Engelund Thomsen, By og Byg Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-02-13 2002 ISSN

Læs mere

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade Miljøoptimeret Solafskærmning i Facadeglas MicroShade Et Vindue mod Fremtiden MicroShade For Energirigtige og æredygtige Glasfacader rbejdsvenligt Lys fskærmning af solindfald spiller en vigtig rolle i

Læs mere

Natur kan lindre stress, smerter og depression

Natur kan lindre stress, smerter og depression NATUR kan lindre stress, smerter og depression fremhæves i en række undersøgelser som afgørende for lindring af stress, smerter og depression*. er et vigtigt element for patienter, pårørende og personale.

Læs mere

KLINTEGÅRDEN. Hotel & feriecenter

KLINTEGÅRDEN. Hotel & feriecenter KLINTEGÅRDEN Hotel & feriecenter 2 Klintegården hotel & feriecenter 3 KLINTEGÅRDEN Klintegården omfatter et ca. 13 ha stort areal, der ligger på sydskråningen af Røsnæs, ca.3 kilometer fra Kalundborg.

Læs mere

COMFORT HOUSE PASSIVHUS VED SKIBET. TILBUD AF DEN 10. Juni 2007 bjerg arkitektur A/S. Fjordgade 25. tel 98 11 15 55. www.bjerg.nu

COMFORT HOUSE PASSIVHUS VED SKIBET. TILBUD AF DEN 10. Juni 2007 bjerg arkitektur A/S. Fjordgade 25. tel 98 11 15 55. www.bjerg.nu COMFORT HOUSE PASSIVHUS VED SKIBET TILBUD AF DEN 10. Juni 2007 bjerg arkitektur A/S. Fjordgade 25. tel 98 11 15 55. www.bjerg.nu Koncept Arkitektonisk skabes der med boligens fire vægge rum som spænder

Læs mere

Danmarks mest klimavenlige daginstitution: Solhuset Lions Active House

Danmarks mest klimavenlige daginstitution: Solhuset Lions Active House Danmarks mest klimavenlige daginstitution: Solhuset Lions Active House Formål og vision Der er et særligt behov for et godt og sundt indeklima i børneinstitutioner og skoler for at styrke trivslen og indlæringsevnen

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Bygningen er et nyopført enfamiliehus. Ved bygningsgennemgangen forelå delvis energirammeberegning, tegningsmateriale og dokumentation på vinduer.

Bygningen er et nyopført enfamiliehus. Ved bygningsgennemgangen forelå delvis energirammeberegning, tegningsmateriale og dokumentation på vinduer. SIDE 1 AF 6 Adresse: Østervænget 26 Postnr./by: Resultat 8381 Tilst BBR-nr.: 751-984093-001 Energikonsulent: Vivi Gilsager Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade Miljøoptimeret Solafskærmning i Facadeglas MicroShade Et Vindue mod Fremtiden MicroShade For Energirigtige og æredygtige Glasfacader Frihed til Design MicroShade båndet har standardhøjde på 140 mm med

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,

Læs mere

Torben Dalsgaard. Ansat ved Dansk El-Forbund som Teknisk konsulent Uddannet elektriker

Torben Dalsgaard. Ansat ved Dansk El-Forbund som Teknisk konsulent Uddannet elektriker Torben Dalsgaard Ansat ved Dansk El-Forbund som Teknisk konsulent Uddannet elektriker Energibesparelser Hvorfor? Hvor? Hvordan? Hvorfor? Klimaet Politisk Pengene Hvor? Vedvarende energi Nye bygninger Eksisterende

Læs mere

Solcelleanlæg til elproduktion

Solcelleanlæg til elproduktion Energiløsning Solcelleanlæg til elproduktion SEPTEMBER 2011 Solcelleanlæg til elproduktion Det anbefales at overveje installation af solcelleanlæg mod syd. Især hvis de ikke er udsat for nævneværdig skygge

Læs mere

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Konferencen Den gode skole, 14. marts i Århus Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut Et par tal om skoler 1700 folkeskoler

Læs mere

Arkitektur og energi

Arkitektur og energi Arkitektur og energi Arkitektur og energi mod en 2020-lavenergistrategi mod en 2020-lavenergistrategi Rob Marsh Arkitekt MAA PhD Seniorforsker Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Danmarks

Læs mere

Med mennesket i centrum Bolig for Livet

Med mennesket i centrum Bolig for Livet Med mennesket i centrum Bolig for Livet - en artikel fra Byggeri 10-2009 Årets Byggeri 2009 - Hædrende omtale i kategorien Boligbyggeri Med mennesket i centrum Bolig for Livet er en helhedsorienteret bolig,

Læs mere

Diagrammer & forudsætninger

Diagrammer & forudsætninger ARKITEKTURENERGIRENOVERING Diagrammer & forudsætninger ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING Diagrammer & forudsætninger ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING: DIAGRAMMER OG FORUDSÆTNINGER i i ii ii ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING:

Læs mere

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus Fase 1 Projektbeskrivelse Udarbejdet august 2012 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus For at gøre projektet

Læs mere

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er et fuldmuret enfamilieshus i et plan med valmet tag fra ATZ byg.

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er et fuldmuret enfamilieshus i et plan med valmet tag fra ATZ byg. SIDE 1 AF 6 Adresse: Østervænget 21 Postnr./by: 8381 Tilst BBR-nr.: 751-984088-001 Energikonsulent: Vivi Gilsager Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres

Læs mere

God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes?

God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes? God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes? Temadag 10. juni 2010 Tine S. Larsen Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk 1 Udgangspunktet

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning UDGIVET april 2011 - REVIDERET JULI 2013 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger. Det er især

Læs mere

Ansøgning om principiel godkendelse af udstykningsforslag til et nyt sommerhusområde

Ansøgning om principiel godkendelse af udstykningsforslag til et nyt sommerhusområde Syddjurs Kommune 29. april 2011 Ansøgning om principiel godkendelse af udstykningsforslag til et nyt sommerhusområde ved Egnsmark. Ejer af ejendommen Palle G. Jensen og EBA Invest Aps Erik Bo Andersen

Læs mere

Det Maritime Museum AQUARIUS. Tungevågen AQUARIUS MARITIMT VITENSENTER I TUNGEVÅGEN

Det Maritime Museum AQUARIUS. Tungevågen AQUARIUS MARITIMT VITENSENTER I TUNGEVÅGEN 1 Det Maritime Museum AQUARIUS Tungevågen INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4. ARKITEKTONISK, URBANT OG LANDSKABELIGT KONCEPT 5-7. CONCEPTUELLE DIAGRAMMER 8. MASTERPLAN OG TVÆRSNIT 9. PLAN -1, +1 10. ARKITEKTUR OG

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.

Læs mere

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard » Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard Inde klima Workshop B Input til energirenovering Indledende screening Pris Design Behov D & V FBBB - Via University College 2. nov. 2011 Total økono mi

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

VIDENSHUS. Sønderborg Havn

VIDENSHUS. Sønderborg Havn VIDENSHUS Sønderborg Havn En masterplan af den verdenskendte arkitekt Frank Gehry Introduktion: Sønderborg Havneselskab og Rambøll er gået sammen om at udvikle et projekt for et Videnshus på Sønderborg

Læs mere

KOMFORT HUSENE. - projektet og designprocesser. Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark

KOMFORT HUSENE. - projektet og designprocesser. Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark KOMFORT HUSENE - projektet og designprocesser Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark Vejleder: Per Heiselberg, AAU Bi-vejledere: Mary-Ann Knudstrup, AAU og Søren

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

Energirammerapport. Rosenlundparken bygninge, 5400 Bogense

Energirammerapport. Rosenlundparken bygninge, 5400 Bogense Energirammerapport Rosenlundparken bygninge, 5400 Bogense Dato for udskrift: 20-08-2015 15:13 Udarbejdet i Energy10 af Bedre Bolig Rådgivning ApS, Peter Dallerup - bbr@bedreboligraadgivning.dk Baggrundsinformation

Læs mere

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte

Læs mere

Termoaktive betonkonstruktioner

Termoaktive betonkonstruktioner 1 6. December 2006 Termoaktive betonkonstruktioner, Projektleder, COWI Energi i bygninger 1 Skærpede energirammekrav i Bygningsreglementet Typiske gamle værdier for brutto energiforbrug: Rumopvarmning

Læs mere

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el!

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Et energineutralt hus med solenergi og elvarme er en totalløsning for fremtiden bygget med innovative kvalitetskomponenter og den rette viden Intelligent

Læs mere

Idekatalog til området ved Hedeboskolen i Skagen

Idekatalog til området ved Hedeboskolen i Skagen Idekatalog til området ved Hedeboskolen i Skagen RKITEKTFIRMET KJER & RICHTER 2 Indhold Hedeboskolen - Eksist. forhold forslag 1a forslag 1b forslag 1c forslag 2 forslag 3 Oplevelses/aktivitetscenter Udnyttelse

Læs mere

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster.

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster. 'Bolig for livet' 'Bolig for livet' var det første af seks demohuse i 'Model Home 2020'-serien. Det blev indviet i april 2009, og en testfamilie familien Simonsen flyttede ind i huset 1. juli 2009. Familien

Læs mere

Høringssvaret er opbygget i to dele: en række generelle kommentarer, og dernæst en gennemgang af de kapitler, hvortil FRI har kommentarer.

Høringssvaret er opbygget i to dele: en række generelle kommentarer, og dernæst en gennemgang af de kapitler, hvortil FRI har kommentarer. Erhvervs- og Byggestyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø Dok.nr: 47986 v1 Ref.: REG/hg E-mail: REG@FRINET.DK 6. maj 2010 Høringssvar til Bygningsreglement 2010 BR10 Foreningen af Rådgivende Ingeniører,

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere