OPVÆKST I DAGENS DANMARK. Daginstitutionernes Landsorganisation Fredericia 2. juni Per Schultz Jørgensen
|
|
- Pernille Søgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 OPVÆKST I DAGENS DANMARK Daginstitutionernes Landsorganisation Fredericia 2. juni Per Schultz Jørgensen
2 HVORDAN HAR BØRN DET I DANMARK? Det korte svar er: godt og bedre end de fleste andre steder i verden Lidt mere nuanceret: anderledes end før Institutionaliseret barndom I nye familiemønstre Udadvendte børn - og en relativt stor risikogruppe 2
3 DEN HISTORISKE DIMENSION Fra fattigdom til velfærd Fra arbejde til daginstitution Fra hård opdragelse til omsorg En social og kulturel revolution 3
4 FAMILIE OG BØRN I EN OPBRUDSTID Opbrud fra en gammel verden De store paraplyer er borte Individualisering som vilkår Selvrealisering Social kompetence Åben barndom 4
5 OPVÆKSTNETVÆRK arena arena arena BASE arena arena arena 5
6 TRE FAMILIEREKORDER Småbørnsmødres erhvervsarbejde 92 pct. er knyttet til arb.markedet Færre og færre har deltidsarbejde Børn i dagpasning 3 ud af 4 børn i offentlig dagpasning Familieopløsning 30 pct. af børnene vil opleve det inden de bliver 18 år 6
7 PAR HVOR BEGGE ARBEJDER 7
8 KONFLIKTER ARB.-FAMILIE 8
9 DEN SYMMETRISKE FAMILIE Ligestilling Opgaver aftales og fordeles Alt kan diskuteres og forhandles også med børn Børn er afhængige af daginstitutioner Familien er åben - og baseret på parforhold 9
10 DEN MODERNE FAMILIE Aftalefamilien Forbrugsfamilien Netværksfamilien Den individualiserede familie Vægt på organisering med værdierne: Følelser og intimitet Lighed,ligestilling og demokrati Selvstændighed og ansvar 10
11 EN SÆRLIG NORDISK FAMILIE? Til forskel fra en kontinentaleuropæisk familie og en angelsaksisk familie Småbørnsmødrenes høje erhvervsandel Den store daginstitutionsdækning Høj skilsmissefrekvens Fædrene på banen Forhandlingsopdragelsen 11
12 PARFORHOLDET Ægteskabet Formelt arrangement, vægt på varighed og forpligtelse Parforholdet Uformelt arrangement, vægt på intensitet og kærlighed Den romantiske kærlighed som ideal 12
13 SKILSMISSER I DEN SENMODERNE FAMILIE Omkring hver tredje vil opleve et brud i familien inden 18. års alderen De fleste klarer det men afhængigt af hvordan de voksne går fra hinanden. Bevare forældreskabet selvom man opgiver ægteskabet (Öberg) 13
14 DEN NYDANNEDE FAMILIE Fra kernefamilie til fler-kernefamilie Nye relationer: parforhold, brudt parforhold, samværsrelation, forældreskab Stedforældre, egne børn, særbørn, fællesbørn Samværet som stigende problem Faderen på banen med krav om rettigheder 14
15 FAMILIEN OG OPDRAGELSEN Uddelegeret Mindre strenge forældre Baseret på aftaler Pligterne i familien Opdragelsesværdierne er anderledes Fra lydighed til ansvar Opdragelse versus inddragelse 15
16 MOD NYE FORÆLDREROLLER En mere afbalanceret fordeling af opgaverne mht. I husarbejde og børneomsorg Forældrene er ikke autoriteter men støttepersoner Faderen får en ny rolle og ny betydning: han bliver aktiv i forældreskabet 16
17 MOD EN NY FAR-ROLLE En aktiv og bevidst far Der er sig sine rettigheder bevidst En mere rummelig far Der vil fastholde sit job Men også indgå i et fælles forældreskab Med opgaver og forpligtelser - og forældrekompetencer 17
18 FAMILIEVÆRDIER Danskernes værdier Familien prioriteres over arbejde Ægteskab er ikke forældet Troskab og gensidig respekt er det vigtigste for et lykkeligt ægteskab Stadig familieværdier præget af familisme Er det familiens nye betydning som værn mod stigende usikkerhed? 18
19 BØRN I DAG HVORDAN ER DE? Åbne og udadvendte Sociale og Kommunikerende Aktive og rastløse Gruppeorienterede radarbørn Tydelige kønsforskelle - kammerater spiller en enorm rolle 19
20 SAMMEN MED VENNER 4-5 HVERDAGE OM UGEN piger drenge år 13 år 15 år 20
21 TELEFON, SMS, ER MED VENNER HVER DAG år 13 år 15 år piger denge 21
22 MEDIEREVOLUTION OGSÅ I BØRNEHØJDE 96 pct. af børn i 4., 7. og 9. kl. har adgang til internettet bruger mere end 2 timer hver dag. Næsten alle børn over 13 har egen mobiltelefon 80 pct. har den tændt hele døgnet Unge år har over 100 navne i deres adresseliste De modtager hver dag omkring 40 SMSbeskeder 22
23 PROFIL PÅ ARTO ÅR piger drenge har profil har haft har aldrig haft 23
24 BØRN I DAG HVORDAN HAR DE DET? SFI-undersøgelse (2008), Frederiksbergundersøgelse (2008), HBSC-undersøgelse (2006, 2008), Børnerådets undersøgelse (2009) Langt de fleste har det godt, trives i skolen og socialt med kammerater En forholdsvis stor minoritet har problemer Risikoadfærd som Stress, rastløshed, sundhedsproblemer Trivsel er et afgørende træk 24
25 DEN SOCIALE DANNELSESPROCES Børn er på socialt arbejde - hvor det handler om: Trivsel Kunne agere og udvise social kompetence Have selvværd Kamp om anerkendelse - men risiko for marginalisering, ensomhed, mobning 25
26 HAR DU NOGEN AT TALE MED HVIS DU HAR VANSKELIGHEDER? HBSC undersøgelsen , 13 og 15 årige 74 pct.: mor og far - og venner(integrerede børn) 9 pct.: mor og far (forældrenes børn) 12 pct.: venner (kammeratgruppens børn) 4 pct.: ingen (de isolerede) 26
27 KONTAKTER MED ANDRE integrerede isolerede 27 søster bedstefor. kl.lærer pædagog sportstr. bror
28 BØRNERÅDETS UNDERSØGELSE (2009) 1200 elever i 7. klasse 22 pct. oplyser at de føler sig triste eller deprimerede en eller flere gange ugentligt 19 pct. føler sig meget nervøse en eller flere gange ugentligt 36 pct. har taget medicin mod hovedpine inden for de seneste to uger 11 pct. har taget medicin mod ondt i maven inden for de seneste to uger 16 pct. har følt, at alting var uoverkommeligt inden for de seneste to måneder 9 pct. har haft mareridt en eller flere gange om ugen inden for de seneste to måneder 28
29 KØNSFORSKELLE Forskel på pige- og drengelege Piger klarer sig bedre i skolen og er mere motiverede Flere drenge med negativ skolekarriere årige: flere piger end drenge i gang med en uddannelse Dropout: flere drenge end piger falder fra Flere drenge er grænseoverskridende mht. vold, alkohol og kriminalitet Flere piger har psykosomatiske symptomer 29
30 BØRN MED PROBLEMER Børn med sociale problemer Børn med funktionsforstyrrelser DAMP/ADHD Forsømte børn Børn med anden etnisk baggrund Børn med fysiske handicap Børn og unge med stress, skjult mistrivsel Børn med symptomer på psykiske problemer Børn med skole-faglige problemer
31 RISIKOGRUPPEN Fattigdom Omsorgssvigt Forældre-svækkelse: misbrug, psykisk sygdom Dårlige skilsmisser Anbringelse uden for hjemmet Anden etnisk baggrund 31
32 HVOR MANGE BØRN ER I RISIKO? 1993: omkring pct. 2002: omkring pct. Tre grupper af risikobørn Børn med særlige behov Truede børn Problembørn 32
33 HVORFOR HAR VI EN RISIKOGRUPPE? Nye krav til den enkelte Ny fattigdom, der handler om kulturel tilknytning og identitet Spørgsmålet om socialt netværk og marginalisering Nye kompetencer 33
34 FATTIGDOM Red Barnets undersøgelse børn var i en periode i 2001 berørt af fattigdom 17 pct. af alle danske børn børn direkte ramt af relativ fattigdom De mest udsatte grupper Indvandrerbørn og efterkommere de yngste børn
35 BØRNS FATTIGDOM I DE RIGE LANDE fattige 5 0 DK S F NL D SP UK NZ I USA
36 DEN MEST UDSATTE GRUPPE Gruppen af eneforsørgere Undersøgelser i 90 erne: andel af fattige mellem 15 og 20 pct. Enlige mødre er allerringest stillede levekårsmæssigt. Det gælder ikke kun i forhold til økonomi og materielle forhold, også i forhold til sociale relationer, faglig og politisk deltagelse og helbredsforhold (Larsen, 2004)
37 HVERDAGSLIV MED FATTIGDOM Evig anstrengt økonomi Tiggergang til socialforvaltningen Nedslidning af brugstingene Låne, udsætte køb - få gæld Afslag på uddannelsesstøtte Sygdom hos børnene Oplevelsen af vold fra samlever Være stigmatiseret
38 BØRN I FATTIGDOM Børnene er ofte socialt uden for De trives ikke i skolen De har fritidsaktiviteter og de er solidariske med forældrene
39 HVAD ER DER, DER RAMMER BØRN? H. Rudolph Schaffer: Det afgørende synes at være virkningen på barnets selvbillede.de oplever, at de og deres familie ikke længere har kontrol over deres egen skæbne; de erkender, at de følgelig er underlegne i forhold til andres livsstil og muligheder, og derfor er der en tilbøjelighed til, at der udvikles følelser af depression, værdiløshed og lavt selvværd. Beslutninger om børn. Hans Reitzel, 2001
40 RISIKO OG MODSTANDSKRAFT sårbarhed Belastning konsekvens Beskyttende faktorer
41 STORT PRES PÅ SELVOPLEVELSEN Selvoptagetheden Den ustandselige spejling Social konkurrence Selvværd og jeg-styrke er blevet en afgørende faktor i personligheden De udadvendte børns styrke og svagheder 41
42 ET AMERIKANSK EKSPERIMENT Walter Mischel (født 1930) Standford marchmallow-eksperimentet i 1960erne At kunne udsætte belønning Selvkontrol Forudsigelse Hvad er det i selvet, der giver kompetencen? 42
43 DISKUSSION Er det moderne selv i dag langt mere afhængig af omgivelserne: De multiple selv er? Risikogruppen: er vi på vej mod nye former for risiko der er mere psykosociale? Sikkerhedsnettene i børns liv: vil disse net overleve i velfærdssamfundet? Vil kvalitet i institutionerne blive styrket? Vi familiens betydning fortsat være traditionel og baseret på troskab og stabile værdier? 43
Relation og nærvær om at gå over broen. Relationspsykologi i praksis Roslev Maj 2014 Per Schultz Jørgensen
Relation og nærvær om at gå over broen Relationspsykologi i praksis Roslev Maj 2014 Per Schultz Jørgensen dagsorden Hvordan har børn og unge det? Nye opvækstvilkår Risikogruppen Selvlidelsen Relationstilgangen
Læs mereIndivid og fællesskab i en løbsk tid. Roskilde 5. april 2005
Individ og fællesskab i en løbsk tid Roskilde 5. april 2005 De naturlige fællesskaber Lokalområdet Social klasse opgangen Man voksende ind i et fællesskab Her lå identifikationen Og solidariteten I dag
Læs mereOpbrudssamfundet - nye krav til den enkelte. Billund 17. april 2008 Per Schultz Jørgensen
Opbrudssamfundet - nye krav til den enkelte Billund 17. april 2008 Per Schultz Jørgensen Kulturel revolution Opbrudssamfundet De store paraplyer er borte Det postmoderne En kulturel frisættelse Individualisering
Læs mereBørn og unge med problemer hvordan støtter vi dem? Lige muligheder for alle Hjørring Kommune 21. Januar 2016 Per Schultz Jørgensen
Børn og unge med problemer hvordan støtter vi dem? Lige muligheder for alle Hjørring Kommune 21. Januar 2016 Per Schultz Jørgensen Hvordan har de store skolebørn og unge det? De fleste store skolebørn
Læs mereStyrk dit barns karakterdannelse. Per Schultz Jørgensen
Styrk dit barns karakterdannelse Per Schultz Jørgensen Hvad er karakterdannelse? En vis robusthed Selvstændighed Ansvar Men kan børn lære det? Ansvarsopdragelse Nikolaj på 3 og hans mor på vej ud af storcentret:
Læs mereStyrk dit barns karakterdannelse. Vodskov januar 2016 Per Schultz Jørgensen
Styrk dit barns karakterdannelse Vodskov januar 2016 Per Schultz Jørgensen Hvad er karakterdannelse? En vis robusthed Selvstændighed Ansvar Men kan børn lære det? Ansvarsopdragelse Nikolaj på 3 og hans
Læs mereOm sårbarhed, modstandkraft og karakterdannelse. Aalborg konference Spor der skaber aftryk 29. oktober 2015 Per Schultz Jørgensen
Om sårbarhed, modstandkraft og karakterdannelse Aalborg konference Spor der skaber aftryk 29. oktober 2015 Per Schultz Jørgensen Dagsorden Mange unge er udsatte, sårbare, giver op er i risiko for dropout
Læs merei en verden i opbrud FOLA 5. oktober 2010 Per Schultz Jørgensen
Den gode barndom i en verden i opbrud Oplæg i Thisted FOLA 5. oktober 2010 Per Schultz Jørgensen Daginstitutionen under pres Nedskæringer Sammenlægninger til stor-institutioner Færre voksne på stuen Ingen
Læs mereKirkens Korshær. Socialt arbejde blandt fattige familier i København. Dorte Olsen - do@kkdrejervej.dk
Kirkens Korshær Socialt arbejde blandt fattige familier i København Kirkens Korshær i 103 år Vores tilbud er: Varmestuer Rådgivning, støttende samtaler og sjælesorg Børne- og familiearbejde og aktiviteter
Læs mereBørn og unge med ondt i livet - gennem de sidste 50 år. SSP og Ungdomsringen Odense 4. oktober 2011 Per Schultz Jørgensen
Børn og unge med ondt i livet - gennem de sidste 50 år SSP og Ungdomsringen Odense 4. oktober 2011 Per Schultz Jørgensen Familieværdier og opdragelse til lydighed Social kontrol og stærke moralske fordomme
Læs merePlanlagt forebyggende indsats i forhold til unge gravide, unge mødre og forældre med efterfødselsreaktioner fra Mødrerådgivningen m/k for 2017
Planlagt forebyggende indsats i forhold til unge gravide, unge mødre og forældre med efterfødselsreaktioner fra Mødrerådgivningen m/k for 2017 Mål: Målet med den tidlige indsats er: - at forhindre udviklingsskader
Læs mereSårbarhed set i lyset af karakterdannelse. Cefu konference 25. November 2014 Per Schultz Jørgensen
Sårbarhed set i lyset af karakterdannelse Cefu konference 25. November 2014 Per Schultz Jørgensen Pia er 17 år og lige begyndt På grundforløbet på social- og sundhedsskolen En dag vil hun måske også læse
Læs mereBørn - omsorg, tryghed og trivsel fra et rettighedsperspektiv. Vinterkonference Per Schultz Jørgensen 21. november 2012
Børn - omsorg, tryghed og trivsel fra et rettighedsperspektiv Vinterkonference Per Schultz Jørgensen 21. november 2012 Hvad handler det om? Et godt liv Opvækst med relationer til voksne Kammerater Indflydelse
Læs mereForældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood. Gruppearbejde klassevis. Opsamling i plenum. SSP Furesø 7. kl. forældremøde. 2 Forebyggelsesprogrammet
Læs mereForældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 17.00 17.40 Oplæg ved Charlie Lywood. 17.40 18.25 Gruppearbejde klassevis. 18.25 19.00 Opsamling i plenum. SSP Furesø
Læs mereRobusthed - hos børn og unge. Aarhus 3. november 2016 Per Schultz Jørgensen
Robusthed - hos børn og unge Aarhus 3. november 2016 Per Schultz Jørgensen Hvad er robusthed? Robusthed er et godt gammeldags ord for hårdfør, stærk og kraftig. Det har latinsk afstamning robustus afledt
Læs mereForældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood 19.00-19.45 Gruppearbejde klassevis 19.45 20.25 Opsamling i plenum. 20.25 21.00 SSP Furesø
Læs mereRammer til udvikling hjælp til forandring
Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle
Læs mereMENTAL SUNDHED OG SUNDHEDSFREMME LIVSMOD VIBEKE KOUSHEDE SENIORFORSKER STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED
MENTAL SUNDHED OG SUNDHEDSFREMME LIVSMOD VIBEKE KOUSHEDE SENIORFORSKER STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED HVAD FORBINDER DU MED MENTAL SUNDHED? MENTAL SUNDHED en tilstand af trivsel, hvor individet kan
Læs mereForældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood 19.00-19.45 Gruppearbejde klassevis 19.45 20.25 Opsamling i plenum. 20.25 21.00 SSP Furesø
Læs mereFakta om Kvindehjemmet
Fakta om Kvindehjemmet Kvindekrisecenter og botilbud i henhold til Servicelovens 109 og 110. Akutinstitution åbent og med personale hele døgnet. Kvindehjemmet har plads til 41 kvinder og ca. 25 børn fordelt
Læs mereVi skal styrke børns karakterdannelse og robusthed. Vamdrup 17. september 2018 Per Schultz Jørgensen
Vi skal styrke børns karakterdannelse og robusthed Vamdrup 17. september 2018 Per Schultz Jørgensen Et godt liv for børn? Kærlighed Trivsel Dygtighed Sociale kompetencer Ja plus noget mere, der handler
Læs merePAS PÅ DIG SELV SOM PÅRØRENDE
PAS PÅ DIG SELV SOM PÅRØRENDE Hvem er jeg Fysioterapeut gennem 20 år Bruhn Coaching- fokus på kronikere, pårørende, stress og trivsel Bor i Randers, gift med Jakob. Har børnene Rasmus(17), Anna(15) og
Læs mereMine spørgsmål. Karakterdannelse og robusthed i læringsmiljøer. En tydelig pædagogisk kultur. Min tilgang
Mine spørgsmål Karakterdannelse og robusthed i læringsmiljøer Skole og forældre Tåstrup 3. februar 2018 Per Schultz Jørgensen Hvad er opdragelse og hvad skal den give børn? Skal daginstitution og skole
Læs mereAlle for én mod mobning i dagtilbud
Alle for én mod mobning i dagtilbud 1 Alle for én mod mobning i dagtilbud Alle børn skal have en god start på livet og en barndom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane
Læs mereVi skal styrke børns robusthed og karakterdannelse. FOF Aarhus 28. November 2017 Per Schultz Jørgensen
Vi skal styrke børns robusthed og karakterdannelse FOF Aarhus 28. November 2017 Per Schultz Jørgensen Et godt liv for børn? Trivsel Dygtighed Kærlighed Sociale kompetencer Ja plus noget mere, der handler
Læs mereDagtilbuddene perspektiver i forbindelse med kortlægningsresultater i LP-modellen
Dagtilbuddene perspektiver i forbindelse med kortlægningsresultater i LP-modellen Niels Egelund Professor, dr.pæd. Direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning DPU, Aarhus Universitet Hvad viser
Læs mereBØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune
Til udvalgsdrøftelse d. 9. december 2015: Notat til Børn og Unge-udvalget på baggrund af byrådsdrøftelse d. 2. december 2015 af indstilling om ny børne- og ungepolitik for Aarhus Kommune Indstillingen
Læs mereL: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.
Bilag 4 Transskription af Per Interviewere: Louise og Katariina L: Louise K: Katariina L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke. L: Vi vil gerne høre lidt
Læs mereRobuste børn I en verden i opbrud. marts 2017 Per Schultz Jørgensen
Robuste børn I en verden i opbrud marts 2017 Per Schultz Jørgensen Et godt liv for børn? Trivsel Dygtighed Kærlighed Sociale kompetencer Ja plus noget mere, der handler om karakterdannelse og robusthed
Læs mereDe vigtige voksne. Lisbeth Zornig Andersen Formand for Børnerådet
De vigtige voksne Lisbeth Zornig Andersen Formand for Børnerådet Politisk uafhængigt Formanden Udpeges af ministeren Sekretariatet Består af 7 årsværk Årligt budget Ca. 6 mio. kr. (heraf ca. halvdelen
Læs mereInspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn
Inspirationsmateriale til drøftelse af rammerne for brug af alkohol i kommunale institutioner med børn Rammer for brugen af alkohol som led i en alkoholpolitik i kommunale institutioner med børn Indledning
Læs mereBilag 1 Karakteristik af læger, forældre og børn i spørgeskemaundersøgelsen
Bilag 1 Karakteristik af læger, forældre og børn i spørgeskemaundersøgelsen Læger, forældre og børn der deltog i spørgeskemaundersøgelsen er i dette bilag beskrevet i tabelform. Ikke-deltagende familier
Læs mereVi skal styrke børns karakterdannelse. Vester Skerninge 3. Maj 2017 Per Schultz Jørgensen
Vi skal styrke børns karakterdannelse Vester Skerninge 3. Maj 2017 Per Schultz Jørgensen Et godt liv for børn? Trivsel DygAghed Sociale kompetencer Kærlighed Ja plus noget mere, der handler om karakterdannelse
Læs mereLektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?
Lektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 01 Mig og mine vaner fakta Hænderne er den mest almindelige smittevej for almindelige
Læs mereFATTIGDOM OG AFSAVN OM MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE. Lars Benjaminsen 11-03-2016 1
FATTIGDOM OG AFSAVN OM MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE Lars Benjaminsen 11-03-2016 1 HOVEDPUNKTER I OPLÆGGET Baggrund: Ekspertudvalgets fattigdomsgrænse SFI s undersøgelse
Læs mereHandleplan vedrørende alvorlige ulykker-dødsfald i den nærmeste familie/ i personalegruppen og skilsmisser for børn i Børnehusene Tjæreborg
Handleplan for sorg og krise Handleplan vedrørende alvorlige ulykker-dødsfald i den nærmeste familie/ i personalegruppen og skilsmisser for børn i Børnehusene Tjæreborg Denne handleplan skal bruges som
Læs mereVi skal styrke børns karakterdannelse og robusthed. Efterårskonferencen 22. november 2018 Per Schultz Jørgensen
Vi skal styrke børns karakterdannelse og robusthed Efterårskonferencen 22. november 2018 Per Schultz Jørgensen Et godt liv for børn? Kærlighed Trivsel Dygtighed Sociale kompetencer Ja plus noget mere,
Læs mereHvordan kan forældrene
Dialogkort Hvordan kan forældrene Vise interesse for fagene og skolearbejdet? Være aktive i skole-hjem-samarbejdet? Tale elever, klasse, lærere og skolen op? Tage ansvar for hele klassen alle elever? Åbne
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Højmarkskolen December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen
Læs mereGrønlandske børn i Danmark. Else Christensen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Grønlandske børn i Danmark Else Christensen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd To undersøgelser: Else Christensen, Lise G. Kristensen, Siddhartha Baviskar: Børn i Grønland. En kortlægning af
Læs merePædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet Når et barn møder i skolen den første dag, er det også mødet med et tvunget fællesskab, som barnet sandsynligvis, skal være en
Læs mereHvis du. Helle Larsen. uation, hvor man ofte er i sine
Hvis du får bilen, får jeg så barnet? Der bliver i høj grad handlet med økonomiske forhold, når danske skilsmisseforældre skal forsøge at blive enige om en deleordning for deres fælles børn. I en nyy stor
Læs mereNår katastrofen rammer
Når katastrofen rammer Guy Calef/Red Barnet Undervisningsvejledning 0.-3. klasse Indhold 3 4 Til underviseren Hvad skal man være opmærksom på? 4 5 6 6 7 Information til forældre Målgruppe, tidsforbrug
Læs mereTale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde
Tale af Jane Findahl Ref. Sae/jbs Side 1/11 Anledning Børnetopmøde 2012 Dato 2. februar 2012 Sted Aalborg Kl. 10.08 10.20 Titel Taletid 8-9 minutter Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg,
Læs mereDet skal I vide, når I planlægger jeres barsel
1 Det skal I vide, når I planlægger jeres barsel Indhold Når I får barn...2 Betingelser for orlov...3 Løn under orloven...4 Hvor meget kan jeg få?...4 Sammensæt jeres forældreorlov...5 Del forældreorloven
Læs mereUnge med særlige behov og seksualitet. v. Kim Steimle Rasmussen, SUMH Mette Gundersen, Sex & Samfund
Unge med særlige behov og seksualitet v. Kim Steimle Rasmussen, SUMH Mette Gundersen, Sex & Samfund Program Introduktion Særlige temaer og problematikker Case del 1: Charlotte onanerer i timen Case del
Læs mereOpholdssted NELTON ApS
Opholdssted NELTON ApS Tel: 23 71 20 94 Afdeling Vestergårdsvej: Vi har eksisteret siden 2008 og har specialiseret os i arbejdet med unge med store udfordringer i livet. Vi har stor erfaring i at få de
Læs mereLæring, der giver mening
Læring, der giver mening Anerkendende tilgang som vej til fastholdelse på en erhvervsuddannelse som klinikassistent Hanne Hvid Sodemann Tandlæge, Master i Sundhedsantropologi Skolen for Klinikassistenter,
Læs mereEnhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende
Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til pårørende 2 Kort om denne pjece Denne pjece er til dig, der er pårørende til en person, der skal i gang med et behandlingsforløb hos Enhed for Selvmordsforebyggelse.
Læs mereTil eleverne på Formatskolen
Til eleverne på Formatskolen Nr. 94 Formatskolen har til næste skoleår fået 375.000 kroner ekstra af kommunen. I Skolebestyrelsen har vi udarbejdet 4 forslag til, hvordan pengene kan bruges. Da de fire
Læs mereDen første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse
Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad
Læs mereMANGLER BØRN GRÆNSER eller mangler de voksne? Foredrag, Skole og Forældre Foråret 2015, nogle hovedpointer
OPDRAGELSE et fællesanliggende mellem skole og hjem MANGLER BØRN GRÆNSER eller mangler de voksne? Foredrag, Skole og Forældre Foråret 2015, nogle hovedpointer Mange dilemmaer i opdragelse Mellem fælles,
Læs mereMobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre. Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse.
Mobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse. Indhold 1 Mobning er et udbredt problem 2 Tegn på dit barn bliver mobbet 3 Vær opmærksom
Læs mereGældende fra den 1.-3.-2013. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Frederiks Skole Gældende fra den 1.-3.-2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Børnene på Frederiks Skole siger: Vi vil forebygge mobning på Frederiks Skole, og så vil
Læs mereVISION for læring i dagtilbud i Kolding Kommune. Alle børn i Kolding har et godt børneliv med optimale muligheder for leg, læring og udvikling.
VISION for læring i dagtilbud i Kolding Kommune. Alle børn i Kolding har et godt børneliv med optimale muligheder for leg, læring og udvikling. Værdigrundlaget I dagtilbudene i Kolding Kommune er det værdifuldt
Læs mereFyringstruede danskere skærer ned på forbruget, sparer mere op og ændrer adfærd på jobbet.
Fyringstruede danskere skærer ned på forbruget, sparer mere op og ændrer adfærd på jobbet. Denne undersøgelse omhandler danskernes oplevelse af sikkerhed i jobbet, og hvilke konsekvenser deres følelse
Læs mereTrivsel 2016 Region Nordjylland. Besvarelse: 80 %
Trivsel 2016 Besvarelse: 80 % Forord Kære ansatte i Med trivselsundersøgelsen Trivsel 2016 ønsker vi at få et samlet billede af det oplevede psykiske arbejdsmiljø i. Trivslen er et vigtigt parameter, som
Læs mereXXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune
XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Læs mereFra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation
Fra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation k SynErGaia Integrationsministeriets pulje til integration Peter Berliner Pårørendes udsagn om forløbet Det var dejligt at sidde
Læs mereKontanthjælpsloftet fælder enlige forældres økonomi
Kontanthjælpsloftet fælder enlige forældres økonomi Kontanthjælpsloftet vil sende knap 12. personer under fattigdomsgrænsen, viser et nyt svar fra Beskæftigelsesministeriet. Heraf er knap 7. børn. Hvordan
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse Tandplejen, efterår 2014
Brugertilfredshedsundersøgelse Tandplejen, efterår 2014 Samlet tilfredshed med tandplejen Samlet tilfredshed - Hvor tilfreds er du med Tandplejen alt i alt? Observeret minimum Observeret maksimum Gennemsnit
Læs mereKan børnehaven hjælpe udsatte børn?
Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? - Ny viden om udsatte børn og unge Alva Albæk Nielsen, Forskningsassistent Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) Dagsorden Introduktion til emnet Diskussion
Læs mereMedarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF
Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt medarbejderne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 15-16 I foråret 2016 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA
Læs mereWorkshop: Et rummeligt arbejdsmarked og et godt arbejdsmiljø
Workshop: Et rummeligt arbejdsmarked og et godt arbejdsmiljø Ella Petersen, seniorkonsulent Næstved, 8. november 2013 Ella Petersen Seniorkonsulent Mail: ep@cabiweb.dk Mobilnr. 51 97 78 45 Side 2 Lidt
Læs mereForældresamarbejde og kommunikationsstrategi
Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi Skriv firmaslogan her Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi i Daginstitution Stensballe Vi lægger vægt på et tæt samarbejde mellem institutionens personale
Læs mere22. december 2011. Rikke Lauritzen, MB. Sagsnr. 2011-180858. Dokumentnr. 2011-918776. Kære Rikke Lauritzen
Rikke Lauritzen, MB 22. december 2011 Sagsnr. 2011-180858 Dokumentnr. 2011-918776 Kære Rikke Lauritzen Tak for din henvendelse af 16. december 2011, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:
Læs mereUnge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge
ANALYSEPAPIR SEX & SAMFUND UGE SEX JANUAR 2015 Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge Danske unge peger i en ny undersøgelse fra Sex & Samfund på forældre
Læs mereUNDERRETNING. - et udtryk for oms0rg
UNDERRETNING - et udtryk for oms0rg Fagfolk der arbejder med børn og unge, har et særlig ansvar for at sikre, at børn der viser tegn på mistrivsel, får den rette hjælp. Denne pjece skal give forældre indblik
Læs mereCamp i DR Byen, Når mor og far drikker. Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse
Camp i DR Byen, Når mor og far drikker Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Alkoholproblemer fylder meget i vores samfund 860.000 mennesker drikker over genstandsgrænsen 585.000 har et
Læs meregladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Kære forældre Byrådet i Gladsaxe er optaget af,
Læs mereMaglesøhus - Et døgntilbud til børn og unge med behandlingsbehov
Tryghed, omsorg & beskyttelse Maglesøhus - Et døgntilbud til børn og unge med behandlingsbehov Maglesøhus er et privat opholds- og behandlingssted samt botræningstilbud, til børn og unge i alderen 12-25
Læs mereS. 04 S. 07 S. 08 S. 10 S. 11
BARNETS VEN INDHOLD S. 04 S. 07 S. 08 S. 10 S. 11 BARNETS VEN ET PROJEKT MED UDGANGSPUNKT I DET ENKELTE BARN BØRN I BARNETS VEN VIL DU VÆRE FRIVILLIG? ER DU FORÆLDER? TIL SAMARBEJDSPARTNERE I BARNETS VEN
Læs mereFlemming Jensen. Parforhold
Flemming Jensen Parforhold Papyrus Publishing Art direction: Louise Bech Illustatorer: Lea Maria Lucas Wierød Louise Bech Forskningsleder: Flemming Jensen Faglige konsulenter: Gitte S. Nielsen Lene V.
Læs mereUDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune
UDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune Indholdsfortegnelse Indledning...2 Legepladsernes grundlag...2 Samarbejdet med brugerne...4 Trivsel i hverdagen...5 Integration...6 Samarbejde
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereMølleholmskolens vision, målsætning og værdier
Mølleholmskolens vision, målsætning og værdier Skolens vision er høj trivsel samt en høj grad af læring for alle. Skolens målsætning er at gøre værdierne synlige i skolens fysiske rammer i den daglige
Læs mereSamtalegruppen "Sapanngat" på Skolen Ukaliusaq Et tilbud til piger fra 5.-8. klassetrin
Samtalegruppen "Sapanngat" på Skolen Ukaliusaq Et tilbud til piger fra 5.-8. klassetrin Mål: Det selvreflekterende barn (at kunne tænke over sig selv) At barnet udvikler muligheder til at kunne vurdere
Læs mereSammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603
RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 - Fredericia GRUNDLAG
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012
Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA
Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA November 2006 2 Medlemsundersøgelse om psykisk arbejdsmiljø og stress FOA Fag og Arbejde har i perioden 1.-6. november 2006 gennemført en medlemsundersøgelse
Læs meredagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret
Dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens målsætninger > Alle børn trives og udvikler sig > Leg og læring går nye veje > Dagtilbuddet mestrer engagement, mod og handlekraft
Læs mereJakob har brug for bare et sted hvor han bliver behandlet nogenlunde normalt!... Perspektiver på tweens, idræt, trivsel og forældreforventninger
Jakob har brug for bare et sted hvor han bliver behandlet nogenlunde normalt!... Perspektiver på tweens, idræt, trivsel og forældreforventninger Stjernerholdet Hvad er der på dagsordenen? De er stadig
Læs mereBørne- og Ungetelefonen
Børne- og Ungetelefonen Årsopgørelse 2010 Om Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen blev oprettet i 2001 som et led i PAARISAs arbejde med forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn.
Læs mereBørneinstitution Hunderup
Børneinstitution Hunderup Munke Mose Børnehus 1 Første udkast til Pædagogisk Grundlag for børnehuset Munke Mose juni 2013 Denne folder er udarbejdet i juni måned 2013 og beskriver forskellige forhold,
Læs mereSkriftlig opsamling på temamøde om ulighed i sundhed. januar 2016
Skriftlig opsamling på temamøde om ulighed i sundhed januar 2016 Indholdsfortegnelse Side 2 Introduktion Side 3 Baggrund om ulighed i sundhed Side 4 Politiske handlemuligheder Side 5 De vigtigste pointer
Læs merePædagogisk træf BUPL Odense 18.03.2009
Pædagogisk træf BUPL Odense 18.03.2009 Pædagoger og medhjælpere Opgaver, samarbejde og tillid Teamarbejdsliv Hvad er det med pædagoger og medhjælpere? Hvem skal have indflydelse på hvad? Hvordan fordeles
Læs mereSF budgettale, budget 2017, 1. september 2016 (Det talte ord gælder)
Sisse Marie Welling (SF) SF budgettale, budget 2017, 1. september 2016 (Det talte ord gælder) Hvis denne tale var skrevet i april måned så havde den været kulsort. Dengang kastede Regeringens omprioriteringsbidrag
Læs mereBilag 2: Spørgeskema ved kursets afslutning Dansk
Bilag 2: Spørgeskema ved kursets afslutning Dansk SPØRGESKEMA OM DIT UDBYTTE AF MINDSPRING Spørgsmålene i dette spørgeskema skal tilsammen belyse, hvad du har fået ud af at være med på MindSpringkurset.
Læs mereLæringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1
Læringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1 Ole Henrik Hansen, lektor Nationalt Center for Skoleforskning (dagtilbud og skole) Aarhus Universitet Når vi sammen med kommunerne og dagtilbuddene,
Læs mereEmotionel relatering og modtagelse
Barnet I Centrum. 2012 2014 VELKOMMEN TIL BARNET I CENTRUM Emotionel relatering og modtagelse 1 Visioner Vi tror, at opmærksomhed på de 4 fokuspunkter: Berøring. Fælles fokus. Barnets læring (Læreplanstema)
Læs mereSkoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen
Skoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen Unge med en psykisk sygdom efterlyser større opmærksomhed og støtte fra lærerne på skoler og uddannelsesinstitutioner. Det viser en rundspørge foretaget for EN
Læs mereNår mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet
Når mor eller far er ulykkesskadet når mor eller far er ulykkesskadet 2 Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder, der er ulykkesskadet. Kan dit barn læse, kan det
Læs mereaf Privatøkonom Mie Dalskov 8. oktober 2009
Omlægning af børnechecken vil få social slagside I 2008 var knap 11.000 unge i alderen 15-17 år hverken i gang med en uddannelse eller i job. Analysen viser, at regeringens forslag om at omlægge børnefamilieydelsen
Læs mereVISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune
VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune 2012-2022 VISIONER OG MÅL for den psykosocial indsats i Rudersdal Kommune 2012-2022 Indledning Rudersdal
Læs mereHandicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016
l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger
Læs mereUnges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016
Unges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016 Pernille Due Statens InsEtut for Folkesundhed Syddansk Universitet Psykiske lidelser er hyppigere blandt unge end
Læs mereSkoleudvalget i Fredensborg Kommune har besluttet at ca. 10-12% lønmidlerne skal fordeles på baggrund af sociale indikatorer
Notat om fordeling af midlerne mellem Fredensborgs skoler med udgangspunkt i elevernes sociale baggrund Venturelli Consulting Oktober 2006 1 Indholdsfortegnelse 1. Resume...3 2. Baggrund...3 3. Den grundlæggende
Læs mere