Fanatikerne bor i bjergene

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fanatikerne bor i bjergene"

Transkript

1

2 Fanatikerne bor i bjergene Et studie af etniske identiteter i Transsylvanien Af Brian Weichardt Morten Brink Iwersen Nis Kielgast Vejleder: Susanne Klausen SV3, Roskilde Universitetscenter, december 2005 I bilag 6 redegør vi for, hvordan pensumkravene er opfyldt. **** Folket på forsiden er fra byerne Toplita og Sebes, Tak til Hans Peter, Carmen, Silvia de la Posta, Illie og Sony, til tolken Orsy, Silvio og ikke mindst hans bedstefar i landsbyen Drasov.

3 Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt Problemformulering Begrebsoversigt Projektdesign Præsentation af case Toplita den etnisk miksede by Sebes den rent rumænske by Etnicitet og nationsforestillinger Etnicitetens omskiftelighed Objektive og subjektive etnicitetskriterier Definition af etnicitet Konvergensarenaer Definition af nationer Nationen som konstrueret forestilling Rumæniens historie Kamppladsen Transsylvanien Retten til Transsylvanien de forskellige versioner Rumænien samles Kommunismens indflydelse Etnicitetens opblomstring efter revolutionen Ungarernes rettigheder i Rumænien Socialpsykologiske teorier Referensgruppeteorien det rationelle etnicitetsperspektiv Social identitetsteorien det emotionelle etnicitetsperspektiv Menneskets to psykologiske behov Social mobilitet/social forandring risiko for konflikt Det ustabile kategoriseringssystem Muligheder for fred Magten til at definere andre Definition af ingroup bias Metode Operationalisering af begreber Valg af teori Mødet med Transsylvanien Overvejelser om feltarbejdet Kombination af kvantitativ og kvalitative metoder Interviewguide og interviewpersoner Tolkens indflydelse Spørgeskemaets udformning Projektets gyldighed og pålidelighed Vores egen påvirkning Afgrænsninger

4 6. Analyse Stereotyper om egen gruppe Stereotyper om modgruppen Opfattet tilhørsforhold til egen gruppe Ungarerne Rumænerne Social distance Splittet ungarsk gruppe Sprogbarrierens tillagte betydning Høj- og lavstatusgrupper i Transsylvanien De gæstfrie rumænere De fanatiske ungarere Den retfærdige traktat De civiliserede gastronomer Konfliktpotentialet i regionen Den ungarske assimileringsgruppe Den ungarske redefineringsgruppe Muligheder for fælles grupper Sammenligning med andre undersøgelser Sammenligning af ungarerne udenfor Ungarn Højstatus i Slovakiet, lavstatus i Rumænien Ungarns rolle painkiller eller painkeeper? Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag 1: De transskriberede interviews BU1 - Interview med anonym embedsmand fra HTHM, Budapest SE1-50-årig rumænsk mand der kun har 5 minutter SE2 Chef på medicinalfabrik, 30 år, rumæner SE3 Kvindelig hotelejer og hendes veninde, rumænere SE4 - Pedellen på folkeskolen, midaldrende rumænsk mand SE5 - Rengøringskonen på Sebes Station, rumæner SE6 - Borgmesteren i Sebes SE7 - Yngre rumænsk studerende, kvinde SE8 - Kommentarer fra spørgeskemaerne fra Sebes (28 stk): TO1 Biologiprofessor, midaldrende rumænsk dame TO2 - En ældre, arbejdsløs ungarer på café TO3 En 24-årig chauffør for et bageri, ungarer TO4 En Rumænsk økonomistuderende på 24 år TO5 En rumænsk fransklærerinde fra gymnasiet TO6 - En ungarsk it-medarbejder og hans rumænske ven TO7 Toplitas rumænske borgmester TO8 Rumænsk lastbilchauffør og hans ungarske ven TO9 - En ung, arbejdsløs ungarer i sin faldefærdige rønne TO10 En ungarsk kioskbestyrer (søn af byens ungarske præst)

5 TO11 En ung rumæner på gymnasiet i Toplita TO12 - Ungarsk engelsklærerinde fra Toplitas ungarske folkeskole TO13 - Observationer fra Toplita TO14 - Kommentarer fra spørgeskemaerne Toplita / rumænere: TO15 - Kommentarer fra spørgeskemaer Toplita/ungarere: Bilag 2: Spørgeguider Bilag 3: Spørgeskemaet (engelsk version) Bilag 4: Resultater fra Spørgeskemaundersøgelsen Bilag 5: Liste over stereotyper Bilag 6: Pensumlitteratur

6 1. Problemfelt De burde tale rumænsk til os, for de er i vores land. Med denne kommentar afsluttede en rumæner sin besvarelse af vores spørgeskema. De var en henvisning til Rumæniens store ungarske minoritetsbefolkning. Vi befinder os i Rumæniens multietniske region Transsylvanien, hvor rumænere nu har boet side om side med over en million ungarere siden afslutningen på 1. Verdenskrig. Men som citatet viser, har det langvarige naboskab ikke medført, at diskussionen om retten til landet er forstummet. Selvom det er 85 år siden, at Transsylvanien hørte til Ungarn, karakteriserer 1.45 millioner mennesker i regionen sig stadig som etniske ungarere. Det er ikke uden problemer. Mange rumænere føler, at ungarerne i Transsylvanien ikke respekterer deres kultur, selvom de bor i Rumænien. På den anden side føler mange ungarere, at rumænerne ikke respekterer dem. De er jo uforskyldt havnet i Rumænien, da Transsylvanien blev taget fra Ungarn tilbage i Den ungarske stat hjælper de mange ungarere udenfor Ungarn med at huske på deres etniske rødder. Alt aktivitet koordineres af Direktoratet for Udlandsungarere (HTMH), der arbejder under parolen: Disse mennesker forlod ikke Ungarn Ungarn forlod dem 1. Diskussionen er langt fra kun akademisk. Konflikterne mellem ungarere og rumænere i Transsylvanien har efter Murens Fald blusset op med jævne mellemrum. Allerede året efter kommunismens sammenbrud i 1989, var der gadekampe mellem grupperne med mange døde og sårede til følge. I de senere år har der dog været fredeligere forhold også på politisk plan og spørgsmålet om minoritetsrettigheder er ikke længere nogen hindring for landets kommende optagelse i EU. Men er der så fred og ingen fare nu og i fremtiden? Historien har vist, at konflikter der bunder i etnicitet ikke alene kan være uhyre blodige de kan ligge og ulme under overfladen i årevis for så pludselig at bryde ud i lys lue. Husk bare på eks-jugoslavien en region, der faktisk grænser op til Transsylvanien. Vi tager til Transsylvanien for at undersøge det nuværende forhold mellem rumænere og ungarere. Vi undersøger, hvordan grupperne taler med og ikke mindst om hinanden i hverdagen. Vi undersøger, hvad rumænere og ungarere selv mener, de har til fælles, og hvad der adskiller dem. Gennem begrebet ingroup bias, foretager vi en kvalitativ og kvantitativ vurdering af, i hvor høj grad grupperne favoriserer mennesker fra deres egen gruppe og samtidig diskriminerer den anden gruppes medlemmer. Denne vurdering bruger vi til at give et bud på det fremtidige konfliktpotentiale i regionen. Vi undersøger med andre ord følgende problemformulering: 1 Se interview med embedsmand fra HTMH (interview BU1:21). 4

7 1.1 Problemformulering Hvad karakteriserer ingroup bias-relationen mellem ungarere og rumænere i Transsylvanien, og hvad betyder den for risikoen for etniske konflikter i regionen? 1.2 Begrebsoversigt Etnicitet: Den systematiske og vedvarende sociale reproduktion af basale forskelle mellem grupper af mennesker, der opfatter hinanden som kulturelt særegne. Det har politiske og økonomiske såvel som identitetsmæssige aspekter. Se afsnit 2.3. Etnisk gruppe: En samling individer, der er nogenlunde samstemmigt enige med hinanden om, hvordan man vurderer sin egen opfattede kultur i forhold til andre. Man er medlem af en etnisk gruppe, når man har opfattelsen heraf, og når man tillægger dette medlemskab emotionel betydning. Definitionen er hentet fra Tajfel. Se afsnit Ingroup bias: Graden af favorisering af egen gruppe samt diskriminering af modgrupper. Ingroup bias beskriver kort sagt forholdet mellem etniske grupper. Se afsnit 4.5. Konfliktpotentiale: Med konfliktpotentiale menes en vurdering af de faktorer, der på længere sigt kan påvirke forholdet mellem de etniske grupper i Transsylvanien i retning af enten fredelig sameksistens eller voldelig konflikt. Konvergensarena: Sociale institutioner eller sammenhænge, hvor opfattede kulturforskelle mellem etniske grupper systematisk skabes og reproduceres. Se afsnit 2.4. Majoritet: Hvis en gruppe har magten til at bestemme over en andre grupper, er der tale om en majoritet. Majoriteten besidder retten til at definere og indholdsudfylde de grænsemarkører mellem grupperne, der rangordner dem i forhold til hinanden i det sociale kategoriseringssystem. Vi benævner også dette som højstatusgruppen. Se afsnit 4.4. Minoritet: En gruppe uden magt til at definere og indholdsudfylde det sociale kategoriseringssystem. Denne gruppes kendetegn vil ofte defineres negativt. Vi benævner også dette som lavstatusgruppen. Se afsnit

8 Nation: En menneskelig gruppebevidsthed om at forme et samfund og dele en fælles kultur på et tydeligt afgrænset territorium, havende en fælles fortid og krævende retten til at styre sig selv. Nationer er konstruerede, forestillede fællesskaber. Se afsnit 2.5. Social forandring: At forsøge at ændre sin position og status i det sociale kategoriseringssystem ved at handle på hele gruppens vegne. Social forandring forekommer, når gruppens individer samler sig og som enhed forsøger at ændre deres sociale status til det bedre. Derved stiger risikoen for konflikter mellem grupperne, fordi de enkelte medlemmer vil opfatte forholdet mellem dem og os som antagonistisk. Se afsnit Social mobilitet: At forsøge at ændre sin position og status i det sociale kategoriseringssystem ved at foretage et individuelt gruppeskift og derved lade sig integrere i andre grupper. Se afsnit Transsylvanien: Region i det centrale og østlige Rumænien. Transsylvanien tilhørte indtil 1. Verdenskrigs afslutning det Østrig-ungarske Kejserrige. Der bor 1,43 millioner ungarere i Transsylvanien (ud af et samlet antal på 1,45 millioner i hele Rumænien). Det svarer til omkring 20 procent af Transsylvaniens samlede befolkning og 7 procent af Rumæniens. 6

9 1.3 Projektdesign Kapitel 1 Problemfelt Teoretisk og empirisk indføring i hvad projektet handler om. Casebyerne Sebes og Toplita præsenteres. Kapitel 2 Etnicitet og nationsforestillinger De teoretikere, vi anvender, opfatter etnicitet og nationer som en konstruktion, skønt de involverede parter opfatter det som naturgivent. Dette paradoks kræver en forklaring og den giver vi kapitel 2. Kapitel 3 Rumæniens historie De konstruerede nationsfortællinger om Transsylvanien bruges som våben både af ungarerne og rumænerne. Vi ridser historien og argumenterne op. Kapitel 4 Socialpsykologiske teorier For at forstå relationen mellem ungarerne og rumænerne inddrager vi socialpsykologiens syn på gruppe-dynamikker. Kapitlet leder os frem til begrebet ingroup bias projektets centrale redskab. Kapitel 5 Metode Her gennemgår vi, hvordan vi har operationaliseret teorien i den transsylvanske felt. Vi begrunder vores teorivalg, gennemgår spørgeskemaer og interviews, og vi ridser undersøgelsens begrænsninger og fejlkilder op. Kapitel 6 Analyse Hvordan ser virkeligheden så ud i Transsylvanien? Vi gennemgår og analyserer empirien udfra ingroup bias begrebet: stereotyper om egen gruppe, om modgruppen, tilhørsforholdet til egen gruppe og social distance mellem grupperne. Med denne gennemgang besvares første led af problemformuleringen. Efterfølgende går vi et niveau op, og ser på gruppernes placering i det sociale hierarki samt konfliktpotentialet for regionen. Hermed besvares problemformulerings andet led. Konklusionerne sammenlignes med andre, lignende undersøgelser. Kapitel 7 Sammenligning af ungarerne udenfor Ungarn Vi sammenligner vores rumænske resultater med en undersøgelse, vi tidligere har foretaget i Slovakiet, hvor der også bor et stort ungarsk mindretal. Herefter vurderer vi betydningen af den ungarske stats opretholdelse af de ungarske minoritetsbefolkninger udenfor Ungarn. Kapitel 7 hæver sig over problemformuleringens fokus. Kapitel 8 Konklusion Kapitel 9 Perspektivering Vi evaluerer vores teoriapparat på baggrund af vores samlede empiri. 7

10 1.4 Præsentation af case Inden vi gennemgår projektets teoretiske fundament, vi vil kort præsentere de to transsylvanske byer i Rumænien, vi har undersøgt Toplita og Sebes 2. Som man kan se på kortet, bor stort set alle ungarere i Rumænien i Transsylvanien især langs grænsen til Ungarn og i Transsylvaniens østlige del Toplita den etnisk miksede by Toplita ligger 600 meter over havet i bjergkæden Karpaterne. Byen har en ungarsk fortid, men andelen af ungarere er i dag svundet ind til 26 procent af de cirka indbyggere 3. Den store andel af rumænere er delvis assimilerede ungarere og delvis rumænske tilflyttere, der kom til under Ceausescus forsøg på at splitte ungarerne via industrialiseringen af Rumænien. Toplita ligger i den nordligste del af regionen Harghita, der er fuldstændig domineret af ungarerne 4. Alene i de små landsbyer rundt om Toplita er mellem 95 og 100 procent etniske ungarere. Harghita er det transsylvanske amt, som rumænerne konstant refererer til, når de skal fortælle, hvor ungarerne står stærkest og er mest mobiliserede. Ved det 2 Nedenstående kort over Rumænien er baseret på oplysninger fra det ungarske direktorat for udlandsungarere, HTMH. 3 Sigøjnerne udgør omkring fire procent af Toplitas indbyggere. Resten, det vil sige 70 procent er etniske rumænere. Oplysningerne har vi byens borgmester (interview TO7:19ff). 4 Ifølge den seneste folketælling fra 2002 bor der rumænere og ungarere (85%) i Harghita (Rumæniens Nationale Statistikkontor). 8

11 første frie valg efter kommunismens fald fik det ungarske parti da også 85 procent af stemmerne i Harghita (Kürti: 2001:169). Toplita ligger i den nordlige del af Transsylvanien. Bykernen er et planløst miks af slidte etageejendomme, gamle villaer samt indkøbs- og boligkomplekser i beton fra 1960 erne. Store dele af hovedgaden virker lidt spøgelsesagtig, da flere af de gamle statsbutikker, et pompøst kulturhus, et stormagasin og byens enorme hotel står ubrugt hen og forfalder. Ligesom i alle andre byer i Rumænien er der masser af små butikker - især med fødevarer, blomster eller brugt tøj fra Vesteuropa. Men på trods af byens størrelse, er der (endnu) intet supermarked i Toplita. De største erhverv er opskæring af træ fra skovene i oplandet. Desuden er der et par mindre væverier og skofabrikker. Siden planøkonomiens endeligt i 1990 er det kun gået ned af bakke i Toplita. Officielt er arbejdsløsheden på 11 procent. Men reelt er tallet langt højere, da folk, der har været uden arbejde i mere end 6 måneder, ryger ud af statistikkerne (interview TO7:25ff). Selv middelklassen er fattig. De rigeste har en villa, hvor prydhave og udhus er omdannet til et mindre landbrug. De fleste indbyggere bor i betonblokke i udkanten af centrum, hvor vinduesrammerne ofte er ved at rådne væk og hvor en tung, jordslået lugt fylder opgangene. De fattigste bor i små, lerklinede rønner. Vi skal i det hele taget ikke mange meter væk fra centrum, før vejene ikke er asfalterede, hønsene går frit, og udhuse er reserveret til grise. Konstant sænkes trafikken af hestevogne læsset med skrot, hø eller brænde. Da vi besøgte byen i begyndelsen af oktober 2005, var vejret varmt og tørt. Men da Toplita ligger omkring 600 meter over havet, er vinteren kold og langvarig, forsikrede indbyggerne os. Denne vinter så ud til at blive ekstra kold i betonblokkene, for byens centrale varmesystem var brudt sammen. Derfor var der stablet affaldstræ overalt i garagerne, under trapper, i opgangene selv altanerne på 8. sal var fyldt med brænde. I Toplita kender man ikke til turisme, den skønne natur til trods. Det var eksempelvis ikke muligt at opdrive et kort over byen heller ikke på borgmesterkontoret. Postkort findes heller ikke. Toplita har fem skoler. En af dem er ungarsk, hvor der undervises frem til 12. klasse. Desuden er der et gymnasium. I alt båndede vi 12 interviews i Toplita. Halvdelen var med rumænere, halvdelen med ungarere. Derudover indsamlede vi 536 spørgeskemaer 343 af dem var fra rumænere og 193 fra ungarere. 9

12 1.4.2 Sebes den rent rumænske by Sebes ligger i Transsylvaniens sydlige lavland over 200 kilometer fra bjergene omkring Toplita. Der bor stort set ingen ungarere i byen, der blot ligger 14 kilometer fra den historiske by Alba Iulia, hvor Rumænien blev samlet i 1918 (Gallagher, 2005:28) procent af Sebes indbyggere er etniske rumænere, fem procent er sigøjnere og en procent tyskere. Under ½ procent karakteriserer sig som ungarere. Byen har indbyggere (interview SE6). Sebes er efter rumænske forhold en rig by. De meste af byen har asfalterede veje med undtagelse af et mindre, faldefærdigt sigøjnerområde. De fleste kvarterer er med små villaer, der ligner små husmandslandbrug med urtehaver og høns i gården. Kun et par mindre områder huser de traditionelle kommunistiske betonblokke fra 1960 erne. Byen domineres af den noget ucharmerende, tungt trafikerede hovedvej 1, der er det primære forbindelsesled mellem Ungarn og Bukarest og videre mod Tyrkiet. Og netop byens geografiske placering er årsag til, at industrien blomstrer i Sebes, forklarede en stolt borgmester (interview SE6). Arbejdsløsheden er helt nede på tre procent. Hovedproduktionen ligger i dag på sokker og laminatplader, men historisk set har Sebes altid været et industrielt centrum. Byen blev grundlagt af tyske korsriddere tilbage i middelalderen. Tyskere, der kom dertil, fordi de skulle være grænsevagter mod det Osmanniske Rige. Netop den tyske fortid er man meget stolte af i Sebes. Overalt ses byens gamle tyske navn Mühlbach og i centrum er gadeskiltene både på rumænsk og tysk på trods af, at der kun bor et par hundrede tyskere i byen. Sebes har desuden skoleklasser, hvor der undervises i tysk frem til 10. klasse. Stoltheden over den tyske fortid ses tydeligt i vores interviews. De hæftede sig til gengæld ikke ret meget ved det faktum, at byen ligger i umiddelbar nærhed af Alba Iulia en af rumænsk histories vigtigste nationale symboler. Nattelivet i Sebes er hurtigt beskrevet. Det fandt sted på byen eneste hotel, der lå uden for byen ved en tankstation på toppen af en bakke. I modsætning til i Toplita fandtes der dog både by- og postkort, hvor byens centrale park var et gennemgående tema. En park, hvor man i øvrigt flagede med EU og NATO-flag. I alt foretog vi syv interviews og indsamlede 219 spørgeskemaer i Sebes alle med rumænere. 5 Se nærmere gennemgang af Rumæniens samling i Alba Iulia i afsnit

13 2. Etnicitet og nationsforestillinger I dette projekt undersøger vi forholdet mellem to etniske grupper; rumænere og ungarere. Derfor er det naturligt at begynde teoriafsnittet med at definere, hvad vi mener med etnicitet. Og da begge grupper definerer sig selv som tilhørende henholdsvis den rumænske og den ungarske nation, udvider vi afsnittet med en definition af nationsbegrebet. 2.1 Etnicitetens omskiftelighed Hvad får over en million mennesker i Transsylvanien til at kalde sig ungarere selvom regionen ikke har været ungarsk siden 1. Verdenskrig? Den essensialistiske gren af etnicitetsforskningen vil hævde, at folk kalder sig ungarere, fordi de er en del af den ungarske kultur 6. For essensialisterne er etniske grupper bygget op om uforanderlige kulturer, som gennem generationer er nedarvet til gruppens nuværende medlemmer. Det essensialistiske perspektiv er ophavsmand til kulturrelativismen, hvor man forklarer forskelle mellem etniske grupper med, at de har en anden kultur (underforstået: uforanderlig kultur). Men selv hvis man godtager essensialismens præmis om, at eksempelvis dansk kultur er én og kun én ting, er det stadig svært at forklare, hvorfor dansk kultur anno 2005 nærmest er ukendelig fra dansk kultur anno Hvordan kan to så forskellige kulturer gå under den samme betegnelse? Svaret er, at det kan de heller ikke. Derfor må man løsrive begreberne etnicitet og kultur fra hinanden og erkende, at folks etnicitet bygger på en opfattelse af, at man deler en fælles kultur med andre mennesker. Essensen af den danske kultur har ændret sig markant på 100 år, men det har grænserne omkring den etnisk danske gruppe ikke som tilfældet var i 1905, er der stadig tyskere og svenskere rundt om os. Hvis man vil indfange, hvorfor grænserne mellem etniske grupper kan bestå i årevis på trods af, at gruppernes kulturelle essens er under konstant forandring, må man gribe fat i formalistiske teorier. Denne retning grundlagde Fredrik Barth med denne sætning fra bogen Ethnic groups and boundries fra 1969, hvor han skriver: The critical focus of investigation from this point of view becomes the ethnic boundary that defines the group, not the cultural stuff it encloses (Barth, 1969:15). Med andre ord: etniske grupper defineres ikke ved essensen af deres kultur (deres cultural stuff ). De defineres ved måden, hvorpå de afgrænser sig fra andre grupper. Det er med andre ord ikke gruppernes kulturelle essens, som skaber grænserne mellem dem det er omvendt grænserne mellem grupperne, der skaber deres kulturelle essens. 6 Se Andersen, 1999:7ff for grundig gennemgang af essensialismen. 11

14 Det skyldes kort fortalt, at mennesker finder deres egen kulturelle identitet ved at sammenligne sig med andre (se bl.a. Bateson i Andersen, 1999:12). Den samme gruppe vil ofte definere sin kultur forskelligt alt efter omstændighederne. Når danskere eksempelvis sammenligner sig med svenskere, omtaler de gerne sig selv som et easy-going folkefærd, der har et afslappet forhold til samfundets love. Hvis de derimod sammenligner sig med grækere eller italienere, skifter beskrivelsen pludselig karakter. Så er vi danskere pludselig både organiserede og fornuftsbetonede mennesker, der kan passe et arbejde uden at skulle holde siesta i tide og utide. Altså nogle ret modstridende tillægsord der kun har det til fælles, at de alle sætter den danske kultur i et positivt lys, uanset sammenhængen. 2.2 Objektive og subjektive etnicitetskriterier Når det er grænserne mellem de etniske grupper, der definerer deres kultur, er gruppernes fortsatte eksistens også afhængig af, at disse grænser bliver opretholdt. Det gøres via såkaldte grænsemarkører, der hjælper de enkelte gruppemedlemmer med at kende forskel på os og dem. Disse markører kan være hvad som helst, så længe de giver mening i konteksten. I Zimbabwe og Sydafrika er hudfarve kilde til etnisk konflikt. Det spillede til gengæld ingen rolle for den etniske udrensning i Rwanda, hvor alle er sorte. I Nordirland er det gruppernes religion, der skiller vandene. Men tager man blot nogle få kilometer mod øst til Skotland, spiller religion pludselig ingen rolle for befolkningens forhold til England. I Wales hævder man, at sproget udgør befolkningens kulturelle egenart en argumentation man også finder i Ungarn. Pointen er, at de etniske konflikter rundt om i verden har ikke ret mange andre fællestræk end netop konflikten selv. Ovenstående eksempler viser, at det ikke giver mening at definere etnicitet ud fra objektive etnicitetskriterier såsom sprog, hudfarve, religion eller måden at danse folkedans på. Disse objektive forskelle findes selvfølgelig, men det springende punkt er, om de bliver tillagt social relevans. Og den slags er i høj grad til forhandling. Derfor bør man i stedet tale om subjektive etnicitetskriterier. I dette perspektiv er det ikke kulturforskellene i sig selv, der danner grundlag for grænsemarkørerne mellem grupperne her er det omvendt. Det er de socialt relevante grænsemarkører, der gøres til udtryk for kulturforskelle. Set i dette perspektiv er det ikke Guds givet, at religion er en væsentlig forskel på folk det er det først, når det tillægges betydning. Hvorfor bestemte markører vælges og gøres socialt relevante i bestemte kontekster, kan der være mange både politiske, økonomiske og identitetsmæssige grunde til. De sorte i Zimbabwe har eksempelvis haft en klar økonomisk fordel i at lægge de hvide farmere for had. Etnicitet er med Fredrik Barths ord den sociale organisering af opfattede kulturforskelle (Barth, 1994:174). 12

15 Derfor er etnicitet noget, der kan vælges og fravælges, eller overspilles og underspilles, alt afhængig af situationen. Det gælder både for den individuelle mobilitet samt betydningen af den etniske identitet. Hvad angår den individuelle mobilitet, så siger Barth, at hvis en person eksempelvis ikke ønsker at blive associeret med sit nuværende etniske gruppetilhørsforhold, kan han vælge enten at nedtone sit medlemskab eller slet og ret skifte gruppe og lade sig integrere i en anden (Barth, 1969:33). Hvis der simpelthen er for mange problemer forbundet ved at være muslim i New York, kan de enkelte muslimer vælge at skifte gruppe ved at overbetone sit amerikanske statsborgerskab og underspille sin religiøsitet eller helt forkaste den. Etnicitetens valgbarhed viser også, at individer ikke kun indeholder én bestemt identitet, men flere identiteter på samme tid, og at man kan fremhæve eller nedtone en identitet alt efter konteksten. 2.3 Definition af etnicitet En meningsfuld definition af etnicitet skal med andre ord kunne indfange følgende forhold: At etnicitet er flertydig og under konstant forandring At etniske grupper sagtens kan være kulturelt og historisk meget ens (ud fra objektive kriterier), men alligevel ende med at komme i konflikt med hinanden At etniske grupper, der omvendt er meget forskellige (ud fra objektive kriterier), ikke behøver at tillægge det nogen betydning 7 At gruppens medlemmer internt kan være meget forskellige, men alligevel føle sig homogene At illusionen om kontinuitet og uforanderlighed indenfor den enkelte etniske gruppe kan opretholdes på trods af, at både gruppens kultur og medlemsskare er i konstant forandring over tid Definitionen skal kort sagt rumme et fornuftigt svar på, hvorfor ethnicity has definite appearence, but indefinite substance (Barth i Andersen, 1999:75). For at indfange det ovenstående benytter vi etnicitetsforskeren Thomas Hylland Eriksens definition: the systematic and enduring social reproduction of basic classificatory differences between categories of people, who perceive each other as being culturally discrete. It has aspects of politics as well as aspects of meaning of identity (Eriksen, 1992:3). Definitionen understreger, at det er de opfattede kulturelle forskelle, der er baggrunden for dannelsen og reproduktionen af de etniske grupper. Det betyder, at der er tale om en etnisk gruppe, når en kategori af mennesker opfatter sig selv som en kulturel enhed med distinkte kendetegn, og/eller når de bliver opfattet som sådan af omverden. Med betegnelsen kategorier af mennesker lægger vi vægt på, at etniske grupper ikke er 7 Se eksempelvis M. Gluckman, Custom and Conflict in Africa, 1956 eller Deschamps & Doise i Robinson, 1996:

16 uforanderlige og statiske enheder det er sociale kategorier, der kan omformes og få nye etiketter i forhold til den sociale kontekst. Desuden pointerer definitionen, at etnicitet indeholder både identitetsmæssige og politiske aspekter. Det identitetsmæssige aspekt af etniciteten understreger etnicitetens betydning for individets identitetsdannelse. Det politiske aspekt fokuserer på, at etniciteten også kan aktiveres af instrumentelle årsager. Hvis to grupper eksempelvis ligger i indbyrdes kamp om knappe resurser, kan man jo altid lægge modparten for had med henvisning til deres fundamentalt anderledes kultur, som umuliggør al sameksistens (se Barth, 1969:19ff.; Barth, 1994:181ff. for uddybning). Pointen er, at både det emotionelle og det rationelle etnicitetsperspektiv er vigtige at holde sig for øje i analysen af en etnisk relation. 2.4 Konvergensarenaer Endelig understreger vores definition, at den systematiske, sociale reproduktion af kulturforskelle spiller en central rolle for forståelsen af etniske relationer. Med dette understreger vi betydningen af, at etniske grupper har en tendens til sætte skabelsen af intern homogenitetsfølelse i system gennem forskellige institutioner, hvad enten de er officielle eller folkelige. Disse institutioner kalder vi arenaer for konvergensskabelse (Barth, 1994:180). En sådan arena kan være kulturforeninger, politiske partier, eller blot fejringen af gruppens store eventyrdigters 200 års fødselsdag. Vi ved fra et tidligere projekt, at ungarerne i Slovakiet samles i stort tal i kulturforeningen Csemadok. Her synges der nationalsange, afholdes quizzer om Ungarns historie og landets store forfattere granskes med omhu alt sammen på ungarsk. Og mange slovakker gør faktisk nøjagtig det samme i deres kulturforening Matica Slovenska blot med Slovakiet i centrum. I Rumænien organiserer ungarerne sig ikke i samme grad gennem en sådan konvergensarena, viser vores undersøgelse. Her foregår det mest åbenlyst gennem deres politiske parti DAHR, der agiterer for ungarernes rettigheder i Rumænien 8. At det er en central arena med stor betydning ses også af mange rumænske politikeres markante modstand mod partiet. Den kontroversielle og nu afsatte rumænske borgmester i den store, etnisk blandede by Cluj-Napoca kaldte for eksempel konsekvent DAHR for en terroristorganisation (Brubaker, 2004:21). Kirken spiller også en rolle i Rumænien i hvert fald teoretisk. Ungarerne er katolikker, rumænerne ortodokse. Ungarerne tropper op til søndagsmessen, og præsteboligen i Toplitas katolske kirke er desuden rammen for uddeling af gratis måltider til de fattigste medborgere. Vi har selv overnattet der, og selvom præsten officielt deler mad ud til alle 8 DAHR er den engelske forkortelse for Democratic Alliance of Hungarians in Romania. Det rumænske navn er: Uniunea democrata maghiara din Romania det ungarske er: Romaniai Magyar demokrata szüvetség. Vi holder os i projektet til den engelske forkortelse. 14

17 borgere, så foretrækker han det (i det stille) at servere for ungarere. Det er udtryk for, at vi har med en konvergensarena at gøre. Endelig bør de ungarske skoler i Rumænien nævnes som betydelige konvergensarenaer. Her foregår undervisningen på ungarsk. I klasseværelserne findes kort over det gamle Storungarn kort, der ikke findes på de rumænske skoler procent af de mennesker der betegner sig selv som ungarere, starter i første klasse på en ungarsk skole, hvorefter tallet falder gradvist jo længere folk kommer i uddannelsessystemet (Brubaker, 2004:26). Dette løbende frafald har vi også selv registreret på vores besøg på folkeskoler og gymnasier. Indenfor grupperne skabes bestemte værdier og adfærdskoder, som de enkelte medlemmer skal tilslutte sig for at være rigtigt med (Barth, 1994:180). Individerne lærer de fælles kulturelle koder i konvergensarenaerne, samtidig med at arenaen lægger et vist pres på individerne for at få dem til at tilslutte sig spillereglerne. De fælles normer og værdier styrker gruppeidentiteten, de opleves som forpligtende, og de får dermed betydning for individets sociale interaktion med andre (Barth, 1994:175). Konvergensarenaernes indflydelse viser, at etnicitet ikke udelukkende kan reduceres til en nærmest tilfældig organisering af individer i grupper efter etniske linjer. Det er i høj grad også udgangspunktet for, at individers handlinger og værdier får vægt og bliver meningsfulde i dagligdagen (Eriksen, 1992:47). Dette projekt afspejler, at etniske grupper, der adskilles af relativt få objektive grænsemarkører, sagtens kan tillægge hinanden både det ene og det andet karakteristika. I visse kontekster kan der selvfølgelig være så store forskelle på de etniske gruppers normer og værdier, at kulturforskellene i sig selv kan være en grænsemarkør. Et eksempel på dette kunne være sigøjnerne i Rumænien. I byen Toplita gik mange sigøjnerbørn rundt på bare fødder. De voksne var til gengæld iført billige badetøfler eller sko. Visse mænd gik endog i dyre sko. Denne forskel på både mænds og kvinders fodtøj og især på børn og voksnes faldt både rumænere og ungarere for brystet. Det er da børnene, der skal have det godt, mente flere. Her, i denne lille kontekst, kan kulturforskellene i sig selv betragtes som en grænsemarkør. Men med til billedet hører, at sigøjnerbørnene i byen Sebes cirka 200 kilometer væk ikke gik barfodet rundt, så det er altså ikke en universelt indlejret del af børneopdragelsen blandt sigøjnere, selvom indbyggerne i Toplita så det som en objektiv kulturforskel mellem grupperne. 2.5 Definition af nationer Dette projekt beskæftiger sig med etniske grupper, der binder deres identitet op på forestillingen om en nation. Derfor vil vi kort redegøre for vores forståelse af nationsbegrebet: En nation definerer vi i tråd med nationalismeforskeren Monserrat Guibernau således: 15

18 En menneskelig gruppebevidsthed om at forme et samfund og dele en fælles kultur på et tydeligt afgrænset territorium, havende en fælles fortid og krævende retten til at styre sig selv (Guibernau i Harpøth et al., 1997:16). Med denne definition lægger vi os tæt op af vores førnævnte definition af etniske grupper. Også her understreges gruppebevidstheden (opfattelsen) om at dele en fælles kultur og have en fælles fortid. Men til forskel fra definitionen af de etniske grupper udvides begrebet her til også at omfatte en tidsmæssig og rumlig dimension. Den tidsmæssige dimension knytter sig til forestillingen om en fælles fortid. Det vender vi tilbage til i det nedenstående. Den rumlige dimension knytter sig til kravet om selvbestemmelse og autonomi på et afgrænset geografisk territorium. I denne forståelse af nationalisme bør der være overensstemmelse mellem stat og etnicitet, så hver stat kun bebos af én etnisk gruppe. Nationalisme er i vores forståelse primært et politisk princip, der holder på at det politiske og det nationale bør være identiske (Gellner i Lindholm, 1993:18). Nationer er altså etniske grupper, der udtrykker ønske om at få (eller bevare) en stat at boltre sig på (se også Hylland Eriksen i Lindholm, 1993:42). De ungarske minoriteter udenfor Ungarn kan ikke hver især betragtes som særegne nationer, og de betragter i øvrigt heller ikke sig selv som sådan. De føler sig derimod som en del af den samlede ungarske nation, bygget op om den stat, de allerede har. Tidligere tiders drømme om, at Ungarn engang vil få de tabte områder tilbage og danne et nyt Storungarn, har nu kun svag opbakning. Og som dette projekt vil vise, er selv tankerne om ungarsk autonomi og selvstyre i Transsylvanien ved at forsvinde ud af bevidstheden. DAHR, det ungarske minoritetsparti i Rumænien, betegner imidlertid stadig officielt ungarerne i Rumænien som et oprindeligt folk, der bør have lige så stor ret til landet som rumænere (Brubaker, 2004:21). Samtidig fremhæver partiet, at ungarerne i Transsylvanien på den anden side er en organisk del af den ungarske nation. Det udfordrer direkte rumænernes forståelse af nationalstaten Rumænien, fordi der jo så er mere end én nation i staten. 2.6 Nationen som konstrueret forestilling Vores syn på nationer og nationalisme tager først og fremmest udgangspunkt i, at nationer ikke altid har eksisteret. Som nævnt ovenfor søger nationer at skabe overensstemmelse mellem land og folk. Tanken er, at hver stat kun bør indeholde en nation. Denne sammensmeltning går under betegnelsen nationalstater, der er det gældende internationale organiseringsprincip i vore dage. Nationen som idé opstod historisk set omkring den franske revolution i Her eksploderede det, der blev kaldt den nationale vækkelse. Ordet vækkelse var ikke tilfældigt valgt. Det skulle give indtryk af, at de nationale følelser var vækket fra en slags 9 Betegnelsen af nationer som en idé har vi hentet fra Jette Kofoeds bog Midt i Normalen: om minoriteter og den nationale diskurs,

19 sovende tilstand. Underforstået: selvom nationer historisk set aldrig før var blevet nævnt med et ord, havde de altid eksisteret under overfladen. Indenfor nationalismeforskningen er der dog bred enighed om, at nationer er en konstruktion. Debatten koncentrerer sig derfor om, hvordan konstruktionen er opstået, og hvorfor den til stadighed giver så god mening for nutidens mennesker. Vi nøjes her med at referere to teoretikere, Benedict Anderson og Ernest Gellner, der samlet set illustrerer vores syn på nationer og nationalisme. Benedict Anderson argumenterer ganske overbevisende for nationen som en mental forestilling. Han har udødeliggjort sit efternavn ved at definere nationer som: an imagined political community and imagined as both inherently limited and sovereign (Anderson, 1991:6). Anderson betegner nationer som forestillede fællesskaber, fordi medlemmerne af selv de mindste nationer aldrig kommer til at møde eller høre om størstedelen af dem, de føler et fællesskab med. Det gør det hverken til et falsk eller forløjet fællesskab. Andersons pointe er blot, at hvis man ikke kender de andre personer i nationen, så ved man ikke, om man har noget til fælles med dem. Det må man nøjes med at forestille sig, man har. Anderson peger desuden på, at forestillingen om suverænitet hænger historisk sammen med tankerne om det suveræne folk, der skulle frigøre sig fra autoriteter og enevældige konger. Det var denne samfundsændring, der med den forbedrede mulighed for kommunikation over stor afstand, gjorde forestillingen om nationen mulig (Kofoed, 1994:25). Ernest Gellner stiller sig ikke tilfreds med, at nationen opstod som forestilling, blot fordi det blev muligt. Gellner mener, at forestillingen er opstået af instrumentelle årsager. Det er en bevidst konstruktion med et bestemt formål. Og hos Gellner er dette formål industrialiseringen. Organiseringen af den stadigt større arbejdsdeling, udbredelse af stigende kommunikation og optimering af produktionen, øgede behovet for et fælles sprog. Det gjorde en kobling af politik og kultur nødvendig (Guitérres i Wicker, 1997:165), hvilket som tidligere nævnt er selve kernen i nationalismen. Ifølge Gellner blev koblingen især sat i system via uddannelsesinstitutionerne, der søger at skabe den nødvendige kulturelle homogenitet for opbygningen af det industrielle samfund. Set i dette perspektiv er nationalismens opståen hverken et resultat af en naturlig evolution eller en muliggjort forestilling. Det er et resultat af Social Engineering (ibid:165). Nationalisme er en opfindelse opfundet med det formål at skabe en ramme for det moderne industrisamfund. Vi kombinerer Anderson og Gellner, fordi vi mener, de tilsammen afdækker vores forståelse af nationer og nationalisme. Nationer og nationalisme bygger på en forestilling om en fælles enhed blandt individer, der hverken har set eller hørt om hinanden. Denne forestilling er ikke kun opstået, fordi det blev muligt som følge af generelle samfundsændringer, men i høj grad også ud fra instrumentelle interesser. 17

20 3. Rumæniens historie Hverken etniske ungarere og etniske rumænere adskiller sig teoretisk fra verdens øvrige etniske grupper. Derfor er også disse grupper konstruerede, forestillede fællesskaber, bygget op om opfattede kulturforskelle mellem dem selv og andre. Vi går med andre ord ikke op i, om det nu var ungarerne eller rumænerne, der historisk beboede Transsylvanien først i vores optik kan man hverken kulturelt eller socialt sætte lighedstegn mellem de mennesker, der levede i Transsylvanien for 1000 år siden og nutidens befolkning. Men det er der andre, der gør. Historikere og politikere fra både Rumænien og Ungarn forsøger ihærdigt at bevise, at netop deres folk beboede Transsylvanien først. Vi vil redegøre for begge gruppers bevisførelse, da de tillægges social relevans i dag. 3.1 Kamppladsen Transsylvanien Giv os Transsylvanien tilbage, skrev en ungarer på et spørgeskema, vi indsamlede i Toplita. Han var nu ikke så gammel, at han oplevet dengang Transsylvanien var en del af det Østrig-ungarske Kejserrige. Eller dengang i 1920, da Ungarn måtte afstå Transsylvanien til Rumænien efter landets nederlag i 1. Verdenskrig. Respondentens kommentar er meget dækkende for Transsylvanien, der gennem historien har lagt marker til utallige krige og haft utallige herskere (se kronologisk gennemgang i Cadzow, 1983:10-36). Især osmannernes og tartarernes skiftevise invasioner af regionen fylder op i historiebøgerne. Men den 15. marts 1848 markerer et vendepunkt. Et vendepunkt, der stadig har stor betydning for relationen mellem ungarere og rumænere i dag. Her lyder startskuddet til den første etniske konflikt i Transsylvanien. Nationalismen fra den franske revolution i Paris var nået til Ungarn. Denne dag gik ungarske borgere for første gang på gaderne i Budapest og krævede uafhængighed af det Østrig-ungarske kejserrige. Det satte Ungarns projekt nationalstat i gang. Ikke alene udadtil, men også indadtil, hvor man forsøgte at skabe en centraliseret stat, baseret på ungarske værdier (Brubaker, 2004:166). Men ungariseringen gik ikke så let, som Ungarn havde forestillet sig. I løbet af et halvt år var landet i krig med sine randområder: Østrig, Slovakiet, Kroatien, Serbien og ikke mindst Transsylvanien, der ellers var anerkendt som et multietnisk og dermed ikke et udpræget ungarsk område 10. Krigen rasede i et år. Ungarn tabte og kom atter under Wiens vinger. 10 Transsylvanien har gennem historien haft flere perioder med relativt selvstyre (Deak i Cadzow et.al, 1983:121). Og under det østrig-ungarske kejserrige var Transsylvanien desuden styret fra Wien ikke Budapest (ibid. 121). 18

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Historie & Kultur F11 1

Historie & Kultur F11 1 I første del af denne opgave vil jeg hovedsageligt redegøre for Benedict Andersons syn på begrebet nation. I denne redegørelse vil jeg udover Andersons tanker, inddrage elementer af teoretikerne Ernest

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Romaer Europas største etniske mindretal. v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter

Romaer Europas største etniske mindretal. v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter Romaer Europas største etniske mindretal v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter Sigøjnere - romaer Sigøjnere: - Eksotiske, farverige, fascinerende og skræmmende - Glade og frie musikere,

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

QuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa

QuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa HistorieLab http://historielab.dk QuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa Date : 5. april 2016 Bliv udfordret på din sammenhængsforståelse for Europas historie, kulturelle mangfoldighed og politiske

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Sårbarhed og handlekraft i alderdommen

Sårbarhed og handlekraft i alderdommen Oplæg v Lone Grøn Sårbarhed og handlekraft i alderdommen Temamøder d. 16. (Århus) og 18. (København) september 2014 Intro Jeg spørger Vagn, der nu er 85, om han var begyndt at føle sig ældre, da han var

Læs mere

Ta med til skønne Rumænien landet med et utal af attraktioner

Ta med til skønne Rumænien landet med et utal af attraktioner Ta med til skønne Rumænien landet med et utal af attraktioner Tennis- og kultur rejse Bukarest Karpaterne Dracula- Transsylvanien Udrejse 13. september hjemrejse 20. juni 2016 Rumænien blev indlemmet som

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Katastrofer i historisk lys

Katastrofer i historisk lys Historie Tema: Katastrofer Side 1 af 6 Katastrofer i historisk lys Tekstsamlingen til historie indeholder to typer af tekster: Alment historisk baggrundmateriale og Konkrete historiske katastrofer: o Middelaldersamfundet

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv

Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv 12. juli 2012 Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv Det Gode Liv blandt borgerne i Ballerup, ønsker at undersøge menneskers forestillinger og praksis relateret til hhv. det gode liv og velfærd. De to begreber

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats Introduktion Det er en kæmpe gave at være mor, hvilket jeg tror, at langt de fleste med glæde vil skrive under på. Men det er også benhårdt arbejde. Mere benhårdt end man på nogen måde kan forestille sig

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Problemformulering: Hvilke årsager er der til, at Skt. Klemens har udviklet sig fra en lille landsby til en villaby, og hvordan kan Skt. Klemens fortsat

Læs mere

NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT

NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT 14 marts 2013 PRÆSENTATION Professionshøjskolen UCC, University

Læs mere

Folkekirken under forandring

Folkekirken under forandring Folkekirken under forandring Af Louise Theilgaard Denne artikel omhandler bachelorprojektet med titlen Folkekirken under forandring- En analyse af udvalgte aktørers selvforståelse i en forandringsproces

Læs mere

Spørgsmål reflektion og fordybelse

Spørgsmål reflektion og fordybelse I dag kender stort set alle Grækenland for den dybe økonomiske krise, som landet nu befinder sig i. Mange har også viden om Grækenland fra ferierejser. Grækenland er et forholdsvis nyt land. Grækenland

Læs mere

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Sparta og Athen. Sparta. Vidste du, at... Vidste du, at... Athen. Fakta. Historiefaget.dk: Sparta og Athen. Side 1 af 5

Sparta og Athen. Sparta. Vidste du, at... Vidste du, at... Athen. Fakta. Historiefaget.dk: Sparta og Athen. Side 1 af 5 Historiefaget.dk: Sparta og Athen Sparta og Athen I antikkens Grækenland grundlagde man som følge af bl.a. den græske geografi fra ca. 800 f.v.t. en række bystater. Bystaterne var ofte i indbyrdes konkurrence,

Læs mere

Murens fald og det maskuline hegemoni

Murens fald og det maskuline hegemoni Murens fald og det maskuline hegemoni Af Richard Lee Stevens, Kultursociolog, mag. art., Et maskulint hegemoni er den magt, mænd, som en samlet gruppe er i besiddelse af, og som er vævet ind i samfundets

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen Fortællinger om etnicitet i folkeskolen folkeskolelæreres fortællinger om oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse end dansk Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut

Læs mere

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Temahæfte 2012, nr. 1 Udgivet: 27-02-2012 Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Af Bent Dahl Jensen Religiøs fordeling blandt indvandrere, flygtninge

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer.

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk 1 DE FORENEDE NATIONER FN Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 De Forenede Nationer FN Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) FN s sikkerhedsråd 1. Diagnose: Det er ofte blevet pointeret, at FN er

Læs mere

Danmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering.

Danmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering. Danmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering. Forløbets faglige mål: Dette forløb dækker dels over den obligatoriske danmarkshistoriske oversigtslæsning og dels

Læs mere

Kategorisering i psykiatrien. Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU

Kategorisering i psykiatrien. Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU Kategorisering i psykiatrien Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU Mit forskningsprojekt Steder Retspsykiatrisk afdeling, SHH Almen psykiatrisk afdeling,

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Ikke kun mennesket bygger veje

Ikke kun mennesket bygger veje Ikke kun mennesket bygger veje Stefan Jarnik Novelle 2 Stefan Jarnik, 2014 Alle rettigheder forbeholdes 3 Ikke kun mennesket bygger veje En gang for længe siden, flere århundreder tilbage i tiden, lå der

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 5. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 5. KLASSE Eksempler på smål At arbejde med kilder med afsæt i bruge kildekritiske i arbejdet med historiske spor, medier og andre udtryksformer forklare, hvad centrale kildekritiske betyder til at analysere og tolke

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 8. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 8. KLASSE Eksempler på smål Drømmen om det gode liv udvandringen til Amerika i 1800- tallet på bagrund af sætte begivenheders forudsætninger, forløb og følger i kronologisk sammenhæng Eleven har viden om begivenheders

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

Indhold. 3 Indledning. 4 Opbygning, indhold og struktur. 4 Målgruppe. 5 Den internationale dimension. 6 Faglig læsning. 7 Fælles Mål 2009.

Indhold. 3 Indledning. 4 Opbygning, indhold og struktur. 4 Målgruppe. 5 Den internationale dimension. 6 Faglig læsning. 7 Fælles Mål 2009. Lærervej l edning Lærervejledning til Hallo Berlin med klassen på tur og Hi London med klassen på tur Peter Bejder, Per Straarup Søndergaard og Turbine 2013 Fotos Forside: Omslag Hallo Berlin og Hi London

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere