SIKKERHED UD OVER ALLE GRÆNSER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SIKKERHED UD OVER ALLE GRÆNSER"

Transkript

1

2 Gouda Rejseforsikring er med til at dække Globen. Vi dækker også gerne dig. Som DBK-medlem får du 33% rabat på rejseforsikringer til dig og din familie (medrejsende samboende samt egne børn). Ring til Gouda Rejseforsikring på SIKKERHED UD OVER ALLE GRÆNSER Næste Globen-tema: Min bedste souvenir Vi havde rejseinteresserede gæster forleden, og de spurgte om, hvad der var det mest specielle, som jeg havde hjembragt fra mine rejser. Det er virkelig et vanskeligt spørgsmål, for der er jo interessante minder og omstændighederne ved mange af tingene. Skulle det være forlader muskedonnerterne fra Sana a med de skindbeklædte runde geværkolber, som jeg købte for 90 kr på markedet dengang turister var et særsyn på de kanter. Eller maleriet jeg fik af en ven i Jeddah, der kendte professoren ved kunstakademiet. Det er malet i sandfarver og forestiller en moske og de gamle gader i Jeddahs souk, som de så ud under mine første besøg i byen, og som nu er erstattet af motorveje og skyskrabere. Eller pragtstykket her på væggen i mit kontor: En udskåret og bladgulddækket låge fra et kinesisk tempel, som en driftig kineser reddede fra Mao s vanvittige kulturrevolution og bragte til Hong Kong. I har sikkert også alle jeres yndlings souvenirs - del historierne med os om hvorfor og hvordan det gik til, at I aldrig vil glemme netop de(n) hændelse(r), som I forbinder med tingene der på væggen, i reolen, på bordet -eller hvor de nu befinder sig. Dette maleri fra Gauja-floden i Letland hænger absolut ikke på min væg på grund af dets kunstneriske kvaliteter. Men for mig er det symbolet på ca. 40 spændende rejser til Letland gennem 90erne - lige fra frihedskampen til forhandlingerne om optagelse i EU. Send som sædvanlig jeres historier - gerne med fotos - til globen@berejst.dk. 2

3 Medlemsblad for De Berejstes Klub Redaktion: Søren Padkjær tel fax Forfattere og fotos: Medlemmer af De Berejstes Klub Forside: Michael Horne Nielsen Omslagsfoto: Michael Horne Nielsen: Typisk østeuropæisk landskabsmotiv: Kirke med stork på taget og bonden med sine to heste. Billedet er fra det sydvestlige Ukraine. Tryk: BB Offset Thorsvej 11, 8850 Bjerringbro Oplag: 175 ISSN: Deadline næste nummer: 10. februar Stof fremsendes til: Tema i næste nummer: Min bedste rejsesouvenir Annoncer: Per Allan jensen annoncer@berejst.dk Medlemskab: Se hjemmesiden: for betingelser for medlemskab. Formand: Søren Padkjær info@berejst.dk De meninger, der kommer til udtryk i artiklerne, er skribenternes egne og deles ikke nødvendigvis af redaktøren eller klubben. Indhold: 4 Medlemsmøder 6 Glimt fra Skt. Petersborg Nikolaj Witte 9 From Russia with love Lars Hansen 12 Pas på med den polske vodka Arne Runge 14 Skiferie i Bulgarien Per Allan Jensen 15 Albanien, Sydeuropas museum Claus Qvist Jessen 21 Sviptur til Polen Søren Bonde 22 En sejltur på Donau Henning Andersen 26 Balkan - Budapest... og Albanien Niels Iversen 32 Moldova - september 2003 Ewa Bylinska 35 The Hippie Trail - vejen til Paradis Erik Pontoppidan 39 Abe skønne Borneo Kenneth Hvolbøl 44 Vesuv - i historiens lys Anmeldelse af Henrik Døcker 45 Indtryk fra Island Ewa Bylinska 46 Top 15 revisited 47 Potosi minen: Pia Balzer og Poul Saabye 49 Min værste rejseoplevelse Marianne Christensen 51 Nyt fra de to på farten Pia Balzer og Poul Saabye 52 Disko-trekking Per Allan Jensen 55 Farvel til formanden 59 Etiopien - Afrikas Smeltedigel Marianne Christensen 63 Pantanal, Brasilien Knud B. Bach 66 Referat af generalforsamling i De Berejstes Klub - og meget mere 3

4 Medlemsmøder DBK-arrangementer siden sidst: 18/9 - Kenneth Hvolbøl Underholdningen sørgede Valdemar Børsting for. 12 medlemmer lyttede til Valdemars fortælling om en overlandtur gennem Sahara foretaget for hele 25 år siden, hvilket gjorde dias (som havde det fortrinligt efter 25 år i rammen) såvel som beretning nærmest historisk. Specielt Algeriet og Malis ørkener blev opdaget, og trods tidsdistancen havde Valdemar ingen problemer med at huske de fremmede stednavne. 30/9 Kocatepe-Moskéen De sidste par år har det ligget mere end sløjt med de skæve møder, men i forlængelse af september nummerets tema om islamiske lande hvad var så mere naturligt end at tage kontakt med Dansk Informationsforum for Islam og lave noget sammen med dem? Næh, vel? Og det blev endnu bedre, end vi havde turdet håbe på, for mødet endte med at blive afholdt i Kocatepe- Moskéen på H.C. Ørstedsvej, hvor dels DIFI s dynamo, den unge, dynamiske tyrker Karabey, og dels den stedlige imam ivrigt besvarede den indiskrete byge af spørgsmål, vore medlemmer fyrede af. Vi kom omkring så forskellige emner som kvinder, tilsløring og terrorisme, og meget overraskende for de fleste var det kun få af de potentielt eksplosive emner, der lod sig forklare med en sætning i Koranen. De fleste ulykker, der sker i Allahs navn, synes at være uautoriserede fortolkninger, men igen det nogen mener, er den rette fortolkning, mener andre er noget skidt. Verden er ikke så enkel endda. Efter et par timers tålmodige besvarelser af alle vore spørgsmål var vi mange, der fortsatte til te i caféen neden under moskéen. Her fortalte både Karabey og hans to inviterede veninder, begge år gamle, videre om deres liv i Danmark og om det at være dansk muslim. Mest overraskende for os var det nok at opleve de to piger snakke om kærligheden og deres afstandtagen til de ellers så almindelige, arrangerede ægteskaber. Begge piger lød grangiveligt som vi andre 117.-generations-danskere, da de insisterede på, at de skam selv bestemte, hvem de ville giftes med udover at det naturligvis skulle være en muslim. Her havde farmand ingen ord at skulle have sagt, og det lyder da i hvert fald som noget ganske andet end det, vi er vant til at høre. Bare ærgerligt, at deres slags er i mindretal blandt de tyrkiske indvandrere. Finalen blev, at alle tilstedeværende plus resten af klubben for den sags skyld (!) blev inviteret til at arrangement i Tåstrup i anledning af Ramadanen, der i år starter i slutningen af oktober. Det var der flere, der var interesserede i og lige så mange, der ærgrede sig over, fordi de var andre steder den dag (se nedenfor). CQJ KH 2-3/10 Randers Storcenter Det skulle have været klubbens helt store propagandashow, men det endte med at fuse lidt ud i det blå. Det startede ellers godt med masser af benarbejde fra både Per Allan og Fiil, og klubben havde fået det meste af en dobbeltside i centeravis, så vi var forberedt på at blive løbet over ende af snesevis af rejseivrige centerkunder. Oveni havde vi intet mindre end en hel butik til brug som rejsebiograf, men desværre var der efter vor egen mening alt for få af centerets kunder, der overhovedet opdagede, at der var gratis foredrag! Der dryssede lidt ind hist og her, men det helt store rykind udeblev, dels fordi at Randers Storcenter fredag aften var nærmest mennesketomt, og dels fordi at de fleste lørdag formiddag var stressede af powershopping og/eller børnepasning. Facit var, at foredragsfolket gjorde det kanongodt, centerdirektøren var glad, men at alt for få publikummer opdagede vores anstrengelser. Centertorvet med telt og foredragsprogram Næh, så var der mere saft og kraft i klubbens interne møde fredag aften. Randers centerdirektør havde booket et helt medborgerhus og sørget for rigelig forplejning af både tør og våd art, så vi gjorde en undtagelse og inviterede en tilrejsende flok af højskolefolk fra Grenå med til showet. På tilnærmelsesvis utallige opfordringer (én vor nyvalgte formand, Søren!) var aftenens emne Tibet, og atter en gang tog Claus Qvist forsamlingen ud over kanten på fornuftens i forvejen spinkle overdrev. De mange, smukke billeder fortalte levende om kunsten at drage fra det fjerne og eksotiske Vesttibet til Lhasa og Everest uden at konflikte alt for meget med den kinesiske besættelsesmagt, og i hvert fald én tilhører (Rasmus Krath!) sad med megastore julelys og drømte sig bort til alle de attraktive ulovligheder. De fleste af resten syntes vist, at ham der Claus er lidt for grænsesøgende. CQJ 4

5 18/10 - Swim Bar (Jon Risvig) Nogen folk er hurtigere end andre, og i disse tider, mens nogle af klubbens medlemmer ivrigt diskuterer en eventuel Café Globen, har Jon Risvig taget sagen i egne hænder og ganske enkelt købt en café! Stedet hedder Swim Bar og ligger på Islands Brygge 11 i København, og det var toastmasteren ikke sen til at drage nytte af. For de som gik glip af foredraget, har Marianne skrevet et lille sammendrag, der bringes længere fremme i bladet. SP Oktobermødet blev henlagt til de nye gemakker, og efter at have slubret sig gennem et par mere eller mindre spicy rissupper blev 18 af klubbens medlemmer vidne til Nordøstafrika ifølge Bertel Kristensen. Bertel har ved flere lejligheder gjort sig bemærket som et omvandrende leksikon udi rejselivet, og selvom hans rejse var et sammenkog af hele tre rejser, skortede det ikke på faktuelle detaljer. Ufatteligt, at han kan huske alle de småting. Også formen var lidt alternativ. Mens alle andre gør, hvad de kan for at vise aktuelle billeder, gjorde Bertel det stik modsatte og tog os (i hvert fald i en del af showet) på en rundtur i Etiopien årgang Der er et eller andet særligt over gamle billeder, for alene støvet og de manglende farver fortæller en historie i sig selv, en historie man ikke kan fortælle ved alle Kodaks nymodens kulører. Herligt var det at opleve Afrika for 30 år siden, for et af stederne fik vi billeder og historie fra tre forskellige besøg samme sted. De politisk ukorrekte kunne samtidig ikke undgå at bemærke, at det er ganske imponerende, så lidt Afrika har ændret sig, mens resten af verden er spurtet fremad med stormskridt. Afrika er Afrika, og det er der vist ikke meget at gøre ved og det er vel også det, der gør kontinentet så fedt at rejse rundt i. 23/10 - Scanvik Books Rejsebogaften for DBK medlemmer med klækkelige rabatter. 31/10 - Marianne Christensen Vel nærmest ved et uheld - da de foretrukne destinationer blev aflyst - kom Marianne på en 3-ugers tur til det sorte Afrikas kulturland, Ethiopien. Efter hendes spændende foredrag at dømme var det absolut ikke noget dårligt bytte. Stuen var fyldt op med gamle (Bjarne Berejst) og nye (Nikolaj Witte) medlemmer - og alt der i mellem, som nød Mariannes indianermad. CQJ Et lille udsnit af Mariannes gæster 18/11 - Martin Anker Nielsen 19 medlemmer var mødt op til munter underholdning fra et af de nyere medlemmer Lars Munk, som havde brugt nogle uger sammen med et andet medlem Kira, til at rakke rundt i Kina. Vi så billeder fra halvt nedrevne bye, som må vige for færdiggørelsen af et af Kinas prestigeprojekter, verdens største dæmning. Meget passende havde Martin skaffet kinesisk mad til lejligheden. Kommende arrangementer: I perioden hvor bladet klargøres er der en del aktiviteter med bl.a. generalforsamling, julefrokost øst og ditto vest. Disse arrangementer vil blive omtalt i næste udgave af Globen. Desuden er følgende programsat: 18/12 hos Per Allan Underholder: Claus Qvist om Iran. 10/1 hos Bjarne Lund Jensen Underholder: Formentlig Per Allan eller Claus Qvist om én af deres nylige rejser. 18/1 hos Ewa Bylinska Underholder: Søren Christensson om sin 3500 km lange spadseretur på The Appalachian Trail. KH 5

6 Glimt fra Skt. Petersborg Af Nikolaj Witte Vi, min kæreste Pernille og jeg, besøgte Skt. Petersborg som del af en rejse til Kina (og videre). Det er en fantastisk by med utrolig mange smukke bygninger og stille promenader, men her vil jeg fortælle et par af de historie der ikke står i guidebogen. En varm ankomst Det var tidlig eftermiddag, da vores tog fra Helsinki langsomt gled ind på en banegård i Skt. Petersborg. Efter nogen hiven og rusken i håndtaget åbnes døren, og en varmebølge slår ind i toget. Det er stegende hedt udenfor. Måske er det i virkeligheden ikke så varmt, det er mere det uventede i varmen der overrasker. Skulle Rusland ikke være kold? Jeg har da set masser af film, hvor handlingen foregik i Rusland, og der så altid meget koldt ud. Jeg tror aldrig, jeg har set en film med russere, der soler sig i bagende varme. Med vores vinterjakker og alt for store rygsække trasker vi ud i den varmeste sommerdag, Skt. Petersborg har haft i 27 år. Endnu en smuk kirke, som findes overalt hvor man går en tur i Skt. Petersborg. Selv i dag finder man gamle CCCP (USSR) mærker flere steder i Skt. Petersborg. På perronen forsøger vi at slippe ud af overtøjet og samtidig at skabe lidt overblik. Det virker særdeles kaotisk. Der er tusinder af russere, alle på vej et eller andet sted hen, med masser af bagage og store kasser. Efter et par forsøg på at spørge om vej, på engelsk, opgiver jeg. Ingen smiler og ingen snakker engelsk. Med rygsækkene godt surret fast på ryggen begynder vi at lede efter en udgang. Når alt er kaotisk, og overblikket mangler, har jeg altid fundet det klogest at tage tingene ned på de helt basale trin og så søge at løse dem en ad gangen. Udenfor banegården finder vi en trappe, som der så ofte er foran en banegård. Nysgerrige efter dette lidt mærkelige land vi er kommet til, og undrende over den kaotiske, men meget livlige folkemængde der maser i alle retninger, smider vi rygsækkene på trappen for at gøre status. Vi har navnet på et hotel, som vi har booket hjemmefra, så det burde være ligetil. Desværre har vi navnet skrevet med latinske og ikke cyrilliske bogstaver, så det hjælper ikke det store. Ingen kan læse det, og ingen forstår det tilsyneladende, når jeg lidt klodset forsøger at udtale det. Heldigvis har vi også navnet på den metrostation, vi gerne skulle ende på, da hotellet (det står på vores papirer) ligger lige i nærheden. Og en metro må vel være til at finde. Men pludselig går det op for mig. Selv i Rusland skal man vel betale for metroen, og vi har slet ikke tænkt på penge. Det tager ikke lang tid at tænke alle de tanker, der er at tænke om penge : Vi har ingen. 6

7 om prisen, og udfra ideen, at en cola altid, bortset fra i Skandinavien og Himalaya, koster 2-3 kr. flasken, udregner jeg rublens værdi. Senere, da vi får tjekket kursen, finder jeg ud af, at jeg har ramt utrolig præcist. Morgenmad på russisk. Skak er en vellidt russisk form for tidsfordriv i parkerne rundt omkring i byen. Rubler og colaer Efter sigende skulle visakortet kunne bruges overalt i Rusland (i hvert fald i Skt. Petersborg og Moskva), så jeg efterlader Pernille på trappen og begiver mig i højt humør ud for at finde en pengeautomat. Området er fyldt til bristepunktet med små boder, men tilsyneladende ingen automater. Med ét ser jeg noget, der ligner en metrostation. For det første skulle vi jo bruge en metro for at komme til hotellet, og for det andet er der altid en pengeautomat ved en metrostation (tror jeg nok). Ganske rigtigt, det er en metrostation, og der er sandelig ikke bare en men hele tre pengeautomater. Med mit visakort i pengebæltet nede i bukserne og et ufatteligt antal af russere, der maser i alle retninger, tænker jeg mig kort om og gør det eneste, som man sikkert ikke burde gøre. Jeg stiller mig over i et hjørne og ser dobbelt så mærkelig og suspekt ud, mens jeg forsøger at frembringe kortet uden at tabe bukserne. Med kortet i hånden og en del stirrende øjne hvilende på mig går jeg målbevidst mod maskinen. Alt fungerer storartet, maskinen tager mit kort, beder om koden og spørger mig, hvor mange rubler jeg ønsker. Det er her det slår mig : Hvor meget er en rubel værd? Hvordan skal jeg vide, om jeg hæver 20 kr. eller 2000 kr.? Hmm, jeg trasker tilbage til min kæreste for at spørge, om hun har løsningen på mit lille problem, men nej, hun ved det heller ikke. På vej tilbage til maskinen (uanset beløbet er vi nødt til at skaffe nogle penge) kommer jeg til at tænke på, at der overalt i verden findes en international valuta. Det er en klæbrig, brun væske, der bobler, og den er påfyldt små glasflasker med røde etiketter med ordet CocaCola. Som nævnt er der et utal af små boder, som sælger alt i kiks, bolsjer og meget andet i farvet papir og heldigvis for mig også små flasker med cola. Med lidt fagter lykkes det mig at spørge Den utrolige smukke løgkupel kirke, Genopstandelsens Katedral, bygget hvor Alexander II blev snigmyrdet i Da vi næste morgen står op, bliver jeg færdig og klar til morgenmad inden Pernille, så jeg smutter ned i receptionen, da morgenmad er inkluderet i prisen. Jeg finder en større samlig russere, som står og venter. Med lidt fagter lykkes det mig at slå fast, at de også er på jagt efter morgenmad, så jeg venter pænt sammen med dem. Efter lidt venten bliver dørene til restauranten åbnet, og vi strømmer ind og kaster os over hver sin stol. 7

8 Jeg prøver at holde en plads til Pernille, men da folk bliver ved med at komme, og der tydeligvis ikke er stole nok, bliver det sværere og sværere. Jeg prøver at kommunikere lidt med mine bordfæller, men som med alle andre russere, vi har mødt, er de ikke interesserede i at smile. Nå ja, snart kommer der en tallerken med mad på. Maden Den bombastiske Kazan Katedral bygget i 1811 og stadig en meget aktiv kirke. består af en meget grå, meget udkogt pølse. Den har de her små, grå hår strittende ud til siderne og dufter lidt som kogte indvolde. Men der er mere på tallerknen. En stor klat pasta, dog så sammenkogt at man må bruge kniv. Heldigvis er der også en klump friturestegt dej, som drypper af olie. Nu tænker du måske, at det ikke lyder som verdens bedste morgenmåltid, men så er du ikke sulten nok. Så jeg kaster mig ud i at skære den grå pølse over. Endelig får jeg et lille smil frem på læberne af den russiske familie overfor. Det smager slet ikke så slemt, faktisk smager det ikke meget værre, end det ser ud. Snart dukker Pernille op lige i rette tid til at få en tallerken. Så opdager vi, at der står et par russere uden morgenmad, faktisk står der præcist to. Det opdager servitricen også, og hun begynder åbenlyst at lede efter de vandaler, der har stjålet de stakkels menneskers pladser. Familien overfor os begynder nu virkelig at smile og spørger os om noget på russisk, som vi kun kan smile og svare sorry, don t know til. Jeg dukker hovedet lidt og gafler videre i min morgenmad, som jeg efterhånden er blevet glad for, eller i hvert fald tilvænt til. Vi kan dog ikke blive ved med at gemme os, og snart har babuskaen indkredset os og råber noget på russisk til os. Lidt måbende kigger vi op. Vores bordfæller griner nu og svarer babuskaen, højst sandsynligt at vi ikke forstår en klap russisk. Så bliver de store ord taget frem, og denne lille, men kraftige dame iklædt en sort kjole i groft stof, et forklæde i en ubestemmelig farve og håret strammet tilbage i noget, der minder om en knold, råbte fuldstændigt uprovokeret STAND UP!!!!. Hun har en af de her stemmer, hvor hjernen bare slår fra, og kroppen reagerer. Så knap er ordene faldet, før vores knæhaser i et snap rammer stolen, så vi i en og samme bevægelse begge er på benene. Fra et bagholdsangreb står endnu en babuska straks klar til at gribe og fjerne stolene for at hindre ethvert forsøg på at genindtage vores pladser. Vi ser nok mere end rådvilde ud, for vores nye venner ved bordet smiler og får sagt noget, der i mit hoved mindede om no problem. Men det mildner ikke den vrede babuska, der med små sorte øjne, godt gemt under store buskede øjenbryn, stirrer på os. Hendes engelske ordforråd er tydeligvis opbrugt, for nu bliver alt råbt på russisk. Ingen spiser længere, alle stirrer på os. Langsomt hæver hun hånden og peger direkte på os med en lille, tyk finger. Hvis vi ikke forstår, hvad hun råber på russisk, så forstår vi, at hun genner os gennem nogle døre i bageste ende og ud af rummet. Pludselig opdager både hun og jeg omtrent samtidig, at jeg stadig klamrer mig til min tallerken med den grå pølse. Jeg må have grebet den i kampens hede og knuger den nu med begge hænder. Jeg ønsker ikke at skille mig af med min nyfundne ven, den grå pølse. Men et enkelt blik og en russisk kommando, der lyder som et pistolskud, får mig til langsomt at stille tallerknen fra mig, som helten i en amerikansk film må opgive sin pistol, når han indser, at det er absolut sidste udvej. Vi følger fingerens retning mod de mørkebrune døre for enden af spisesalen. Til vores store overraskelse er det ikke KGBs hovedkvarter, der gemmer sig bag de let knirkende dobbeltdøre. Det er turisternes del af restauranten, og snart bliver der serveret rygende varm kaffe, rigtigt brød, spejlæg og marmelade. Ikke nær så spændende som den grå pølse, men det kan vel spises i mangel af den ægte vare. Resten af vores tid på hotellet vedbliver babuskaen med at stirre mistroisk på os, vi har trods alt forsøgt at infiltrere det russiske morgenbord. Snart er tiden gået, og vi forsøger at smile farvel til hende, men uden at det bliver gengældt, rejser vi videre mod Moskva. Nikolaj Witte 8

9 From Russia with love Af Lars Hansen Det ser ikke skidegodt ud!, råbte jeg ind i teltet til Lars, der lå og brokkede sig højlydt over, at skulle forlade soveposen. Klokken var og vi lå i lejr 4, vores højdelejr på Mt. Elbrus i det sydlige Rusland. Jeg var kravlet ud af teltet for at tage bestik af vejret, og det så ikke optimalt ud for et topforsøg. Sigtbarheden var lav og blæsten var igen taget til. Roald Amundsen er tit blevet citeret for at have sagt noget i retning af, at hvis forberedelserne til en ekspedition er gjort ordentligt, så oplever man aldrig eventyret. Jeg tænkte 4 måneder tilbage. Jeg var netop hjemvendt fra Nepal, og var begyndt forberedelserne til en ny tur. Hele foråret havde vi kæmpet med de russiske myndigheder om at få visum, klatretilladelse, ovir-registreringer, border-zone permission og hvad vi ellers skulle bruge af tilladelser for at trænge ind i Kaukasusbjergene, til Mt. Elbrus, betændt beliggende mellem Rusland i nord, Georgien i syd og Tjetjenien i øst. Vi havde opsøgt bjergbestigere, der havde været i området før, for at få gode råd, og udstyret med nøje udvalgt klatreudstyr og en anseelig mængde U.S. dollars på lommen mente vi nok at være forberedt på de værste problemer, vi kunne møde på og udenfor bjerget. Og jeg tænkte 4 uger tilbage. På min lejlighed, hvor alle ekspeditionens 4 deltagere havde mødtes de sidste dage inden afgang for at tjekke og dobbelttjekke alt udstyret. Der lå telte, soveposer, reb, klatreudstyr, dunjakker, gas- og benzinbrændere og logistiske papirer spredt ud over hele lejligheden. Og der lå frysetørret mad, pulversupper, müsliblandinger og chokoladebarer, alt sammen i præcist afmålte portionsposer. Jo, forberedelserne havde været en Amundsenekspedition værdig, men eventyrene, dem havde vi ikke undgået. Det var startet allerede i Kastrup, hvor vores afgang til Moskva over Prag var aflyst. Det betød senere, at vores bagage først nåede til Moskva et par dage efter os. I toget fra Moskva var vi på skift i audiens hos militæret, der skulle sikre sig, at vi hverken var terrorister eller våbensmuglere, og hos mafiaen, som bød på vodka og så egentlig mest snakkede om sig selv. Det tager små to døgn at rejse fra Moskva til Kaukasus, og det er ikke forkert at sige, at vi var lettede og forhåbningsfulde, da vi nåede frem. Vi fik oprettet en basislejr på et pensionat i en landsby for foden af bjerget og brugte de første dage på akklimatiseringsture til mindre toppe i den fantastisk smukke Elbrus-dal. Vejret havde været usædvanligt dårligt denne sæson med meget få muligheder for et sikkert topforsøg. De sidste 14 dage var der ingen, der havde været på toppen, men flere havde gjort forsøget. Et canadisk hold var lige meldt savnet. De havde boet på det samme pensionat og var sidst set gående fra sadlen mod østtoppen i meget dårligt vejr. Man formodede, at de havde mistet orienteringen og var gået ned af bjergets meget farlige nordside og var faldet i en gletsjerspalte i det område. To andre amerikanske klatrere var fundet frosset ihjel i sadlen, og sådan gik der flere rygter. Det var uhyggelige beretninger, som var medvirkende til, at halvdelen af teamet senere valgte at indstille bestigningen. Lejr 4 Den næste uges tid gik med at akklimatisere og etablere lejre op af bjerget. Det var hårdt arbejde og elendigt vejr. I lejr 3 måtte vi op midt om natten og bygge læhegn og spænde barduner for at redde vores telte fra en brandstorm. Det lykkedes delvist. Vores super-dyre-vindstabile, (norske!) Hillebergtelt knækkede og måtte sendes med ud næste morgen. 9

10 Vi lå ved siden af en finsk ekspedition, der havde forsøgt sig mod toppen et par dage tidligere på den første dag med klart vejr, vi havde oplevet. Den dag var Lars og jeg oppe i vores kommende lejr 4 for at akklimatisere, men vi var endnu ikke klar til at gå mod toppen. Vi havde frit udsyn over hele bjerget for første gang, og kunne misundeligt følge prikkerne af små bjergbestigere komme ned. Der var mange, der nåede toppen den dag, men finnerne havde ikke været blandt dem. De havde vendt om 150 meter under toppen, for at spare kræfter til nedturen. De ville have gjort et sidste forsøg direkte fra lejr 3, men vejret havde sat en stopper for det, og næste morgen måtte de drage slukøret ud, mens vi fortsatte op mod vores sidste lejr. Men der var god grund til optimisme. De sidste timer inden solnedgang klarede vejret pludselig helt op, og vi havde igen for bare anden gang på turen frit udsyn over bjerget og hendes to tvillingetoppe. Guiderne på bjerget så også optimistisk på mulighederne for et topforsøg senere på natten. Og mange af dem vidste, hvad de talte om. Da Elbrus er Europas højeste top og altså en af The Seven Summits et bjergbestigningsudtryk for den højeste top på hvert af de 7 kontinenter var mange af verdens bedste bjergbestigere med erfaringer fra verdens allerhøjeste tinder samlet her. På trods af mine store frustrationer over vejret nød jeg alligevel meget de dage at kunne spadsere rundt blandt teltene og få en sludder. Der var altid spændende mennesker, der havde tid til at snakke. Da klokken blev midnat og alarmen ringede, var virkeligheden imidlertid en anden, og alle vores drømme om at kravle mod toppen med Dannebrog på ryggen eller i hvert fald i inderlommen virkede igen urealistiske. Alligevel blev vi liggende og spiste morgenmad og pakkede taske. Da klokken blev 02.15, så vi en gruppe pandelamper 100 meter væk, og vi besluttede at give det en chance til. Dagens højdepunkt! Der var kaos i lejren, da vi nåede frem. Mange af teltene havde ikke kunnet klare nattens storm og lå som pindebrænde, efterladt af deres ejermænd. Ekspeditionen var slut for deres vedkommende. Det var pisseærgerligt, og jeg havde ondt af dem, da de sjoskede nedad, men allermest var jeg glad for, at vi selv var nået herop. Vi ville lave et par akklimatiseringsture videre op, og så var der bare at vente. Én dag, bare én dag med godt vejr, så skulle vi nok nå op på den skide top. Men den kom ikke. Den anden nat havde vi gjort et forsøg, men måtte vende om ved et klippefremspring, Pastuckhov Rocks, i små 5000 meters højde. Det havde været elendigt vejr, men den første del af turen er meget beskyttet og uden gletsjerspalter, så vi havde gjort forsøget i håb om, at vejret ville vende, og så går vi sgu alene mod toppen!, drømte vi på vejen op. Efter 3 timer kunne vi ikke se en hånd for os og måtte vende om. Og nu var det så sidste chance. Vi havde været i kontakt med vennerne nede i landsbyen. De var ved at blive utålmodige, og havde bestilt transport videre. Skulle vi op, så skulle det være i nat! Klokken blev inden vi var fuldt påklædte, havde Steigeisen under fødderne og var af sted, men vi var fantastisk akklimatiserede - det var vores femte tur op til 4800 meter - og i løbet af et par timer havde vi indhentet pandelamperne, som var en spansk ekspedition. Vi vidste, hvem de var. De fleste var rutinerede bjergbestigere i fyrrerne med erfaringer fra flere berømte tinder i Andes-kæden. De skulle også op i nat, og havde lejet en russisk guide til formålet. Det var vores chance for at nå højere op på bjerget. Der var en ung fyr ved siden af mig, der råbte Hola, Lars!. Det var Berto, eller Norberto, som han hed. Jeg kendte ham godt. Han var fra Barcelona, og var som os taget herned alene. Han havde åbenbart fået lov at gå med dem, og jeg tror, det var derfor, vi også fik det. Lige under Pastuckhov Rocks samlede guiden os sammen. Var der nogle, der ville ned var det nu, for over klippen turde han ikke sende os ned alene, og det betød, at hele ekspeditionen måtte vende om. Det var stadig mørkt, så jeg ved ikke, hvor mange vi var, men jeg tror, halvdelen af spaniere vendte om. Så gik vi tyve meter længere, kom fri af klipperne og blev mødt af en orkanagtig vind, og lige foran mig sprang fire-fem spaniere ud af kæden og efter deres kammerater. Jeg kunne ikke lade være med at smile for mig selv. Vi var nu højere end Lars og jeg før havde været på bjerget, og vi kendte ikke terrænet, der ventede os. Vi var elleve mand tilbage og gik et par timer i forholdsvist jævnt stigende ter 10

11 Turen op af østtoppen sled hårdt på gruppen. Særligt en af spanierne, Miguel, havde svært ved at følge trop. Det var der ingen der reagerede på, så vi aftalte, at jeg skulle følge bag Miguel, mens Lars kunne gå i gruppen og prøve at få dem til at sættet tempoet ned. Sådan gik de næste timer, i knædyb sne og med isøkse på de stejleste isskråninger, hele tiden med Miguel og mig længere og længere efter gruppen. Samtidig blev vejret værre, og man kunne i perioder kun se meget få meter foran sig. Jeg vidste, at vi var nær toppen, men der var gået topfeber i gruppen, og vi havde mistet dem af syne. Jeg blev selv nervøs og var nødt til at efterlade Miguel. Jeg bliver nødt til at få dem til at vente på os!, råbte jeg til ham, da jeg efterlod ham på en klippesten og fulgte sporene efter Steigeisene videre op. Pastuckhov Rocks ræn. Vejret var ikke blevet bedre, og guiden ville under ingen omstændigheder gå mod sadlen og den vej mod vesttoppen, men i stedet gå direkte mod den 21 meter lavere, men teknisk betydeligt svære østtop. Det betød hældninger på op mod 60 grader, nogen steder på rent is, men vi ville være i bedre læ for vinden. Jeg skal sent glemme det syn, der mødte mig, da jeg rundede topgraten. Gruppen lå spredt ud over jorden, nogen kravlende på alle fire videre op. Jeg fandt Lars i læ bag en stor sten. Vi skal ned herfra nu!, råbte han. Hvor er guiden?, spurgte jeg. Han er sgu gået videre op!. Han pegede over en lille bakketop, og jeg fulgte retningen. Jeg passerede Norberto. Hvor er spanierne?, råbte han. Bagude, svarede jeg. Jeg finder guiden!. Og det gjorde jeg. På den anden side af bakken stod han på toppen af en bunke sten med spaniernes ekspeditionsleder kravlende op imod ham. Jeg har aldrig set noget lignende. Jeg kravlede op til dem og råbte til guiden, at nu skulle vi kraftedeme ned. Folk var trætte og bange. Havde sigtbarheden været god, havde der sikkert været et fantastisk syn her oppe fra. Georgien mod syd, Tjetjenien mod øst, de russiske stepper mod nord og Sortehavet mod vest, og et hav af toppe hele vejen rundt. Vi kunne kun se hvidt og ikke mere end tyve meter i hver retning. Tre timer senere efter en lang og dramatisk nedstigning stod vi igen foran vores telt i lejr 4. Klokken var 13.00, og det var ti timer siden, vi var gået herfra. Vi pakkede lejren sammen, gik rundt og hilste af med folk og begyndte den lange march ud. Der var ingen andre, der havde nået toppen den nat. Hverken den østlige eller vestlige. Det burde vi heller ikke have gjort! Top Team et! Et døgn senere lå vi på stranden ved Sortehavet i den russiske ferieby Sochi. Lars Hansen 11

12 Pas på med den polske vodka (oplevet i 1990/91) Af Arne Runge Hun hed Kalinka, var 26 år og enlig mor med en søn på seks. Hun boede i byen Katowice i det sydlige Polen, næsten ved grænsen til Tjekkoslovakiet, og hun ville meget gerne i kontakt med en ædruelig dansk mand for venskab og måske senere ægteskab. Jeg svarede på annoncen, og en måned efter var jeg på vej til Katowice. Jeg ved ikke om jeg var nervøs, men i hvert fald tog jeg en kammerat med. Taxa Leif. Både Taxa Leif, gammel sømand, men nu taxa chauffør, og jeg selv var lidt for glade for elefantbajere på det tidspunkt, så jeg havde stillet et ultimatum. Vi måtte ikke drikke os fulde på rejsen. Jeg skulle jo ankomme anstændigt. Leif accepterede modvilligt. Der var et virkeligt fristende udvalg af livsfornødenheder på færgen til rimelige priser Sejlturen fra København til Swinoujscie gik fint, men på togstationen, hvor vi skulle købe billetter til Katowice, gik det galt. Vi havde købt seks dåseøl på færgen og aftalt at det skulle række, til vi var fremme. To mand, fjorten timers togrejse og seks bajere. Det ku vel ikke være for meget. Den sure billetdame kunne ikke et ord fremmedsprog - kun polski. Men bag os stod en venlig ung forretningsmand, med sin sorte dokumentmappe i hånden. Kann ich hielfe, sagde han. Selvfølgelig kunne han hielfe. Han hjalp os med at købe billetterne, og da han selv osse skulle sydpå og med samme tog, satte vi os sammen i en kupe. Leif kikkede spørgende på mig, jeg nikkede og fandt to bajere frem. Skål - na zdrowie. Så lukkede forretningsmanden sin dokumentmappe op og trak en flaske vodka frem. Han tog en lille tår, sagde velkommen til Polen og rakte mig flasken. Jeg kikkede på Leif. Altså, sagde Leif. Vi er tre mand og én flaske vodka. Vi kan højest blive i godt humør. Han havde sikkert ret. Jeg tog en slurk og rakte flasken videre til Leif. De seks bajere og vodkaflasken gik på omgang, og pludselig slukkede lyset. Et par timer senere vågnede jeg ved, at toget var stoppet. Jeg var helt omtumlet. Leif sov, så jeg vækkede ham og spurgte, hvordan det gik. Jeg er ederma me træt, sagde han. Vi prøvede at se os omkring og huske, hvad der var sket. Min lille rygsæk med kamera og andre værdigenstande var væk. Kun vore kufferter lå stadig oppe på hylden. Vores polske ven var der osse. Jeg forklarede ham sagen. Han sagde, at han osse havde sovet, men at der lige var stået fire sigøjnere af, som havde siddet i samme kupe som os. Nå. Vi er i Poznan, sagde han, vi skal skifte tog her. Vi tog vores to kufferter ned, og omtumlet fulgte vi efter ham. Vi skal vente her i to timer, så vi kan gå hen og få noget at spise. Vi gik hen til bagageopbevaringen, afleverede kufferterne og vaklede stadig omtåget ud for at få noget at spise. Polakken var så flink, så flink. Han ordnede alt for os og holdt osse vores bagagekvitteringer. Han havde endda betalt for opbevaringen. Flink fyr. Mens vi vandrer op af hovedgaden, siger Leif pludselig min tegnedreng og tager sig til lommerne. Tegnedrengen var væk. Jeg mærkede efter på maven, under skjorten. Jo, mine penge og vores pas, som jeg holdt, var der stadig. Polakken så forskrækket ud, pegede ned af en sidegade og sagde jeg tror, de gik den vej. Han forsvandt hurtigt i samme retning. Leif og jeg blev stående og kikkede på hinanden. Pludselig begynder jeg at forstå. Kufferterne. Han har kvitteringerne. Vi halvløb, stadig omtumlede tilbage til tog stationen og hen til bagage opbevaringen, hvor vi forklarede en uniformsklædt ansat, at vi havde mistet kvitteringen, men gerne ville have vores kufferter. De er lige blevet afhentet af jeres ven, sagde han og så forbavset på os. Vi fandt politistationen, som med fingersprog og fagter forklarede os, at vi skulle tage videre med 12

13 vores tog og melde det, når vi kom til Katowice. Vi gik ombord og kørte hele natten. Vi havde ikke liggevogn, ej heller pladsbillet, så det var måske grunden til, at vi vågnede næste morgen, ved at folk trådte på os. Vi lå begge og sov på gulvet i midtergangen. Vi var fremme. Vi rejste os op. Fuldesyge, eller nærmere medicin forgiftet. Hold kæft, hvor så vi ud. Først begyndte Leif at grine, da han så mit ansigt. Du er sgu da ikke for køn, svarede jeg, osse grinende. Pludselig gik det op for mig, at vi var i Katowice. Ingen bagage, overhovedet. Kun det møgbeskidte tøj vi sad i. Leif havde mistet tre tusinde kroner og var flad. Og hvor så vi ud. Situationen var meget kritisk, men trods alt ikke håbløs. Jeg havde stadig passene og mine penge. Nok til os begge. Måske stod Kalinka på perronen og ventede på os. Toilettet, råbte jeg til Leif. Ud og vaske os. Vi smed lidt vand i hovedet, og et par minutter efter stod vi på perronen. Med vand i håret og sideskilning. Hun var der ikke. Gu ske lov. Vi havde booket og betalt hotel hjemmefra, så vi skyndte at veksle nogen af mine penge og tog en taxi hen til hotellet. Nu gælder det om ikke at blive ædru, sagde Leif. Du ved hvad der sker. Så får man bondeanger og depressioner over det, der er sket. Vi skal jo ikke have ødelagt rejsen, vel. Jeg bestilte to kopper kaffe, og Leif tilføjede: og en halv flaske whisky. Hvilket mærke har De? Et par timer efter sov Leif, og jeg gik ud for at købe nyt tøj. Det var svært. Forretningerne havde ingen varer. På et tidspunkt så jeg et varehus med kø udenfor. En ung pige, som kunne noget tysk, sagde, at de lige havde fået varer - tøj. Jeg stillede mig op i køen, og en time senere stod jeg over for ekspedienten. Skjorter, sagde jeg, og pegede på min beskidte skjorte. Da, sagde hun og tog en fængselsstribet størrelse 37 frem. Niet, svarede jeg, har De ikke en anden farve og så en nummer 39, og en nummer 41. Niet. Der var kun den ene slags. Fængselsstribet størrelse 37. Jeg kom tilbage til hotellet med to fængselsstribede skjorter størrelse 37, seks par metalfarvede sokker og to rustfarvede uldbluser. Jeg rakte Leif en skjorte. Leif tog en ordentlig slurk af en ny flaske whisky. Det gælder om ikke at blive ædru, grinede han. Jeg var blevet ædru, men jeg kunne alligevel ikke lade være at grine, da jeg så tykke Leif i sin nye skjorte nummer 37 og ikke 41, som var hans nummer. Ved attentiden ringede jeg til Kalinka og fortalte, at jeg var i byen. Kom endelig ud til os og spise, svarede hun, jeg bor hos mine forældre i en forstad. Leif tog en halv flaske whisky i lommen, og vi ankom standsmæssigt i en taxi. Jeg var ædru og Leif var i godt humør. Da høflighedsfraserne var overstået, satte vi os til bords. Jeg fortalte Kalinka, som kunne en meget lille smule engelsk, at vi var blevet bestjålet i toget. Jeg havde en forsikring og ville gerne anmelde det til politiet. Kalinka skulle på arbejde i morgen, men Den smukke by Katowice - en dag hvor kulrøgen var drevet væk. hendes far, der kunne en meget lille smule fransk, havde fri. Han ville gerne gå med og hjælpe. Aftenen gik fint. Vi sendte Taxa Leif hjem i en taxa, og jeg og Kalinka gik på natklub. Næste dag gik vi på politistationen. Jeg havde ikke tegnet nogen rejseforsikring, men havde min indboforsikring hjemme. Jeg havde en ide om, at den muligvis dækkede noget, så selv om det var meget omstændeligt, ville jeg have en politirapport med hjem. Leif havde ingen indboforsikring, så han gik ud og fik en lille en, mens jeg sad til afhøring i tre timer. Politiet kunne intet andet end polsky og min nye svigerfar ikke meget over tredive ord på fransk. Men med grin, grimasser, dollartegn og fingersprog fik vi alligevel skrevet en rapport. Vi havde en fed uge i Katowice, Leif blev først ædru da vi kom hjem, og Kalinka og jeg lovede hinanden at skrive. Min indboforsikring dækkede faktisk alt inklusive nogle kontante penge, jeg som sikkerhed altid lægger i min kuffert eller store rygsæk. Hvis uheldet skulle være ude, og jeg mister min pung. Så alt i alt er det, efterhånden som det er kommet på afstand, blevet en hel lille sjov historie. Der er ingen tvivl om, at der var noget bedøvende i den flaske vodka. For tre mand og én flaske vodka, det kan man da højst blive i godt humør af. Ikke sandt. Men det blev aldrig mig og Kalinka. Arne Runge 13

14 Skiferie i Bulgarien Af Per Allan Jensen Discountpriser og pisteterrorister I begyndelsen af februar udsendte jeg en forespørgsel vedr. erfaringer med skiferie i Bulgarien, men fik kun ganske få svar, så der må vel formodes at være et behov for information desangående. Baggrunden var den, at jeg i en del år har stået på ski i Frankrig med min datter Anita, der er 12 år. Vi har hver gang været afsted i marts måned, i sikker afstand fra skoleferiens liftkøer og i vidunderligt mildt forårsklima. I år skulle det så være i uge 7, med kort varsel og helst med fly, så jeg tænkte, at det var umuligt - eller i hvert fald meget dyrt - at tage til Frankrig. Det faldt mig så ind, at Bulgarien kunne være et prisbilligt alternativ, og det viste sig da også hurtigt - gennem en brochure fra Penguin Travel - at holde stik. En uge på trestjernet hotel med halvpension, flytransport, liftkort, leje af ski og støvler samt afbestillingsforsikring, alt dette kunne vi få for i alt knap kr., og det var altså svært at stå for. oven i det hele kommer så den omstændighed, at der er et sandt mylder af kamikazeagtigte nybegyndere, der hensynsløst tordner ned ad pisterne, til tydelig fare for både dem selv og alle andre. Herefter fandt vi frem til den løsning at leje et snowboard samt få et par timers privatundervisning til Anita, hvilket hun var rigtigt godt tilfreds med. Vi løb så lidt sammen ind i mellem, afvekslende med, at jeg selv tog nogle ture ned ad de røde løjper. Inden ugens udgang var Anita ganske ferm til at styre brættet, og jeg havde fået konstateret, at min begyndende slidgigt heldigvis endnu ikke hindrer mig i en gedigen gang slalom eller styrtløb. Bortset fra det med den manglende bredde i pisternes sværhedsgrad, så var der en del positive aspekter, der bør fremhæves. For det første er området skovklædt og umådelig smukt, og for det andet er priserne særdeles lave. F.eks. kan to personer sagtens spise frokost i terrænet for hundrede kroner, og hvis man vil købe noget med hjem, så koster ting som tøj, CD er og Game Boy spil mellem tredive og halvtreds procent af prisen i Danmark. Vores hotel (Rila) havde både swimmingpool og fitnesscenter samt adskillige restauranter, barer og butikker. Til gengæld var det så stort, at det virkede lidt banegårdsagtigt med et evigt renderi af folk på vej et eller andet sted hen. Morgen- og aftensmadsbuffeterne var rigtig udmærkede, og de tilhørende drikkevarer yderst rimelige i pris. Valget faldt på Borovets i de såkaldte Rila-bjerge, der ligger en god times kørsel øst for Sofia. Nu var det jo tydeligt, at skiterrænet var af temmelig begrænset størrelse i forhold til de franske (50 km. pister), men jeg tænkte, at det ikke gjorde så meget, da Anita ikke løber særlig hurtigt. Det var nu heller ikke områdets udstrækning, der skulle vise sig at være problemet, men snarere følgende lille sætning i brochuren, som jeg havde hæftet mig for lidt ved: Dog mangler muligheden for en mere glidende overgang fra øvebakkerne til de røde pister. De små øvebakker var fuldstændig uinteressante (5-10 minutters liftkø for et par hundrede meters skiløb), og de øvrige (alle røde) pister viste sig at være temmeligt stejle og isede, så Anita var hurtigt ved at gå aldeles i panik og måtte gå/kravle til fods ned gennem den dybe sne i skovkanten, mens jeg løb ned med hendes ski. Medvirkende til pisternes sværhedsgrad er det faktum, at de ikke bliver præpareret, dvs. skiftevis består af dyb sne og is, og 14 Desværre havde vi fået et værelse med en radiator, der ikke kunne blive særligt varm, hvilket udviklede sig til noget af et cirkus. Jeg brokkede mig en eller to gange om dagen, og vi havde et evigt rend af såkaldte teknikere, der bankede og regerede og lukkede vand ud på gulvet, hvorefter de forlod os med et skuldertræk akkompagneret af bemærkningen no problem. Først dagen før vores afrejse kastede de håndklædet i ringen og gav os den elradiator, som jeg ugen igennem havde foreslået som alternativ, men som de - indtil da - stædigt havde fastholdt, at de ikke var i besiddelse af. En lille detalje, som vi bagefter kan grine af, men ganske symptomatisk for et land, der stadig lever lidt i skyggen af kommunisttiden og meget snart skal til at vågne op og vænne sig til forholdene i Det Nye Europa. Det tror jeg nu heller ikke de får nær så svært ved som f.eks. nabolandet Rumænien, for vi mødte masser af mennesker med en professionel og serviceminded indstilling, uden at det i øvrigt gik ud over hjerteligheden. Som et lille sjovt kuriosum skal nævnes, at vi fandt en hyggelig lille restaurant - Silver Fox - lidt oppe i terrænnet, med en tjener, der på en prik lignede Thomas Eje. Han var et af de mest positive og hyggelige mennesker jeg længe har mødt, og stedets pizzaer, der blev fremstillet i en udendørs - brændefyret - ovn var helt i særklasse (siger Anita, der er ret kræsen). Så hvis I nogen sinde skulle komme til Borovets i Bulgarien, så tag op på Silver Fox og hils Tosho Todorov fra os. Per Allan Jensen

15 Albanien, Sydeuropas museum Tekst og foto: Claus Qvist Jessen Det er rigtig synd for kommunisterne! Da den kolde krig sluttede med Berlinmuren i 1989 og Sovjets kollaps to år efter, opdagede hele verden pludselig, at det østlige arbejderparadis ikke var meget andet end et militærstyret luftkastel, og siden da har især Europas kommunister fristet en kummerlig tilværelse som truet dyreart, kun støttet af nogle få, rettroende promille af befolkningen. Men det er egentlig trist. Vi rejsende burde nemlig være rigtig glade for kommunisterne, for de har præsteret, hvad kustoderne på alverdens nationalmuseer dårligt har kunnet gøre bedre. Mens Vesteuropa og USA har brugt de seneste 50 år på at udog indvikle sig med stormskridt, har østblokkens stædige isolationspolitik frembragt nogle vidunderligt stillestående dinosaurer. også lang tid på at advare mig mod alle de ulykker, der nu ventede mig. Savage Roses støttekoncerter og de korrupte pyramidespil var kun en del af sandheden den almindelige kriminalitet er langt værre. Meeeeget faaarligt, meeeeget faaarligt insisterede han på sit glimrende italienske, mens jeg langsomt begyndte at fortryde, at jeg overhovedet var havnet der. I stedet for materiel fremgang har alle sejl været sat til for at overbevise den sagesløse befolkning om systemets overlegenhed, og landenes i forvejen knebne ressourcer er spildt på at bygge pompøse monumenter for deres sejlivede diktatorer. Bare tænk på Kim Il Sung (Nordkorea, 46 år ved roret), Fidel Castro (Cuba, 44+), Enver Hoxha (Albanien, 39), Josef Stalin (Sovjet, 29), Mao Zedong (Kina, 28) og en lang stribe afrikanske Mugabe-typer med astronomiske militærbudgetter og endnu større, schweiziske bankkonti. Alt sammen i folkets navn, naturligvis. I vore dage er Nordkorea nok det smukkeste, eksisterende eksempel (Globen dec. 02), men også Moldova og Hviderusland er godt med, når det gælder om at fastfryse verden i østligt beton. De fleste andre steder har man gjort alt for at udradere Lenin og Mao, men et enkelt sted i Sydeuropa ligger der en lille, søvnig stat, hvor det vil tage en del mere end en generation at slette sporene efter fortidens nationale bakgear. Denne lille stat er Albanien, og selvom det for os rejsende egentlig kan være ret ligegyldigt med al den politik, kan man på Balkan ikke undgå at tage stilling til fortiden. Albanien er netop pga. de mange årtiers sociale eksperimenter et fantastisk sted til at blive time-warpet tilbage til æselalderen. Albanien er et sted, hvor man for ganske få penge kan opleve en forgangen verden, og hvor de mange kilometer til vor højteknologiske norden føles en del mere end en flyvetur borte. Albanistan, hin farlige Selv med Bosnien og Montenegro som buffere var det et kulturchok af de større pludselig at stå ved den albanske grænse. Begrebet en anden verden var et mildt udtryk, og min lift fra den mere end almindeligt ramponerede Ulcinj-grænse brugte da Men det var der ingen grund til. Den bumpede tur ind til byen viste et vidunderligt, bølget landskab uden hverken mejetærskere eller speedede traktorer, og meget symptomatisk for det generelt lave tempo oplevede jeg en lille landskildpadde krydse 15 Som alle andre steder i Østeuropa er tiggeri en del af hverdagen. Denne bedstemor med chauffør stod/sad udenfor Abu Bakhrmoskeen i Shkoder.

16 grusvejen i samme adstadige rytme som resten af landet. På de kanter er stress ikke noget, man dør af. Mit første stop, Shkoder, var trods en status som landets næststørste by ikke meget andet end en forvokset og meget venlig landsby, hvor kun få huse var over to etager høje, og hvor markedet var næsten lige så pulserende som nogen iransk bazar. Hist og her var der naturligvis et par kæmpestatuer af fortidens krigshelte, men sjovt nok ingen af Hoxha selv. De nordlige bjerge Kontakter er altid godt, og hjemmefra havde jeg gennem den dansk-albanske venskabsforening fået en stribe adresser, der måske kunne hjælpe mig til at finde ud af, om der var fiskemuligheder i det nordlige Albanien. Hele trekanten mellem Kosovo og Montenegro har i årtier været lidt off-limits for vesterlændinge, og regionen lider stadig under uroligheder og simple landevejsrøverier. Det er ikke et område, man bør tage til uden at kende nogen, der kender nogen; en regel der nærmest synes at gælde hele landet. Men selv det var der råd for. Jeg fik opsporet chefen for Chamber of Commerce som var henrykt over at få sendt en dansk fiskeskribent op i højlandet. Desværre var det jo lidt tricky med den der forbudte region, men på mystisk vis skete der et mirakel, og dagen efter havnede jeg på forsædet i en 4WD Toyota Hi-Ace med kurs op mod de forbudte regioner. Helt hvordan det gik til, fandt jeg aldrig ud ad, men nogen kendte nogen, og alle sammen havde de lyst til en lille weekendtur hos vennerne i Vermosht, og hvad var så mere naturligt end at tage en skrivende fotograf med op i højlandet. Det kunne jo være, jeg ligefrem fangede noget, der var værd at fortælle om. Albanien er flittigt dekoreret med monumenter over tidligere tiders helte. Han her er en af WW2 s mange albanske af slagsen og står midt i centrum af Shkoder. LP s pletvis mangelfulde Eastern Europe havde selvfølgelig ikke noget med fra det nordlige, meget farlige Albanien, så meget overraskende var det, at jeg i Shkoder fandt et fint bosted for kun 4. Endnu mere overraskende var det at finde den imponerende Abu Bakhr-moske lige overfor den kinesiske betonblok ikke så meget fordi Albanien er 80 % muslimsk, men fordi landet under kommunisterne havde status af Europas eneste, officielt ateistiske stat. Man måtte jo ikke have andre guder end partichefen, og forklaringen var da også, at moskeen er bygget i 90 erne efter systemets kollaps. Det nordlige Albanien er både smukt og fotogent, her fra køreturen op mod Vermosht. Som sagt, så gjort, og de næste par dage hoppede og bumpede jeg mig vej gennem en slags 16

17 discountudgave af Karakoram Highway; en smal, snoet grusvej, der langsomt og sikkert bar vor Hi- Ace op mod Montenegros grænse. Chaufføren Mikela, en næsten 2 meter høj, hærdebred basketballtype, gjorde alt, hvad han kunne for at gøre turisten glad, så jeg havde ingen problemer med at stoppe karavanen hver eneste gang, der var noget fotogent og det var ofte. Albaniens vartegn er og bliver en uhyggelig mængde affald, her fra Tiranas ramponerede busstation. De nordalbanske bønder er hårdføre og venlige mennesker, for hvem verden udenfor er ganske ukendt. Grønne, stejle dale og kløfter sneglede sig forbi bilen, og af og til fortalte en lille landsby, at der også var liv. Venner var der naturligvis masser af, og ikke så få gange blev vi inviteret ind til en kop kaffe med raki, den stedlige udgave af ildvand. Mht. kaffen var det sjovt, som man hele vejen ned gennem Balkan kan se regionens historie i en enkelt kop kaffe: På byernes cafeer drikker man bittesmå, italienske espressoer, mens man ude på landet og hjemme i husene drikker tyrkisk kaffe, begge dele meget sigende for landets to største, nationale inspirationskilder: Tyrkerne var der, indtil de blev smidt på porten, og den dag i dag er støvlelandet på den anden side af Adriaterhavet den helt store inspirator for det lille Albanien. Albanerne viste sig i det hele taget som en på alle planer gæstfri overraskelse, ganske langt fra alle vore fordomme om de evigt stridslystne klaner. Med en passende introduktion var der ikke grænser for, hvilke landlige herligheder, mine smagsløg blev bombarderet med, lige fra hjemmebrygget fetaost til frisk salat og, nåh ja, mere raki, der som alle andre steder i Østeuropa blev indtaget i deciliterstore glas. Sjovt som de altid serverede de bittesmå kaffeportioner i snapseglassene og de megastore sjusser i kaffekrus. Ikke godt for leveren, men fint for det sociale liv. Hoxhas legeplads Selve endestationen, Vermosht, var både smuk og naturskøn, og det var svært at undres over, at gamle Hoxha nærmest havde lukket hele regionen til brug for sig selv og vennerne. Tiden har åbnet op til verden udenfor, og selv en kritisk globetrotter som mig blev ikke skuffet: En lille landsby placeret midt i et orgie i grønne bjerge, hvor en totalt tørlagt flod slangede sig, og hvor hyrder af og til kom trækkende med deres store fåreflokke. Længere oppe fandt jeg ligefrem noget rislende vand, og stor var mine følgesvendes jubel, da det lykkedes mig at snyde en albansk ørred til hug. Stor var den ikke, men det kan ikke undre, når man tager i betragtning, at alle de lokale æder alt, de kan få fingre i. Den bonde, der oplevede mig smide min dværgfisk ud igen, hylede og skreg i protest. Hvilket spild! 17

18 Så langt, så godt, men naturligvis var der en lille slange i paradis; ikke noget med bevæbnede banditter eller naturkatastrofer, men derimod den alt for rigelige mængde af skrald! I lighed med alle andre naturfolk havde (og har) albanerne ingen fornemmelse af forurening, og ingen af de mange tusinde øldåser og plastikflasker, der hver måned blev kørt op i højlandet, fandt vej ned igen til genbrug. I stedet blev de bare smidt ved nærmeste skrænt, og alle vegne oplevede jeg en mindre lavine af affald bugte sig ned ad de før så jomfruelige bjergsider. hedengangne Skenderbeg, der fra sin borg i Kruja jog hans gamle læremestre, tyrkerne, på flugt. Alt i centrum summer omkring netop ham, lige fra alle de elektriske minibiler på selve pladsen til den ganske imponerende rytterstatue, men naturligvis har også betonfolket sat sig sine spor, om end det taler til det gamle styres ros, at mange af Tiranas ellers så fantasiforladte betonboliger er malet i særdeles livlige farver. Nu, 12 år efter systemets fald, er de fleste af sporene efter kommunismen blevet metodisk fjernet, men heldigvis er denne smukke, men noget utroværdige mosaik på Skenderbeg Plaza blevet skånet. Gudeskøn natur, javist, men albanernes ide om, hvordan man passer på den, lader en del tilbage at ønske. Egentlig synd, for det nordlige Albanien skriger på økoturisme for hard-core vandrefugle, men det piller lidt af oplevelsen, at man hele tiden bombarderes med uklædelige billeder af papir, plastik og døde biler. Både her og andre steder mærker man som udlænding de mange års kommunistisk stilstand, for når noget er galt, sætter man sig ned og venter på, at partiet gør noget ved sagen. Ingen har nosser til at gøre noget ved noget selv, og det synes som om, at det private initiativ i løbet af kun to generationer er mere eller mindre udryddet. Folk er ganske enkelt blevet vænnet til at modtage ordrer, ikke selv at finde på noget. Hovedstaden Endnu mere betonagtigt var der i Albaniens hovedstad, Tirana. Historisk set er byen ikke andet end en opkomling, og den har slet ikke f.eks. Shkoders gamle huse. Til gengæld rummer Tirana alle tænkelige spor på, at her regerede kommunisterne, og har man ikke fået nok af betonen nordpå, er der gode chancer for en overdosis i hovedstaden. Det indiskutable centrum i byen er den store Skenderbeg Plaza. Trods kommunisternes tunge greb om landet er og var nationens store helt den Men ikke på Skenderbeg Plaza. På den ene af pladsens kæmpestore kommunistpaladser har man lavet en flot mosaik med titlen Albania, et ægte, uforfalsket stykke stalinistkunst, der viser de fremstormende bønders uafvendelige sejr over det dekadente vesten. Helt sådan gik det som bekendt ikke, men de nye magthavere fortjener lidt credit for ikke at slette alle sporene efter fortidens dumheder. Mosaikken hænger der stadig til skræk og advarsel eller til gavn og glæde for fotografisk inklinerede turister. Sydpå ender Skenderbegpladsen i en sekssporet gade, som ironisk nok har været næsten fri for biler. Tro mon ideologiens sande ånd var den slags luksus naturligvis forbeholdt Hoxhas venner og militæret, og de eneste gange, hvor stalinistgaden har været tilnærmelsesvis proppet, var under de årlige parader, der ligesom mosaikken skulle overbevise folket om landets høje, teknologiske niveau. Sært, som kommunisterne altid har ment, at den slags bedre gøres med militære muskler end med bygning af skoler og udvikling af demokratiet. Lidt derfra finder man Enver Hoxhas mindebygning, en gigantisk, hvid pyramide, som siden har lidt den tort at blive omdannet til diskotek og konferencecenter. Den gamle diktators lig er siden blevet flyttet til en meget anonym kirkegård udenfor centrum, men han vil sikkert alligevel vende sig adskillige gange i sin grav, hvis han vidste, hvilket skørlevned nationen lider under i vore dage. Ak, ja. 18

19 Mercedes Country Man skal ikke have brugt mange minutter i Albanien for at opdage, at bilparken dér er noget for sig, for både i Tirana og på landet synes halvdelen af alle biler at være Mercedes, især 240D. De ses alle vegne, både på landsbyernes stejle grusveje og hovedstadens planøkonomiske boulevarder, hvilket vel er lidt imponerende, landets generelle økonomi taget i betragtning, plus det at man kun har haft privatbilisme i godt 10 år. de ellers så almindelige Mercere slet ikke findes i grøfterne. En lokal gut forklarede, at det skyldes, at folk op gennem 90 erne skaffede sig en masse billige, brugte biler i vesten, men at de ikke holdt til landets håbløse vejsystem. Så snart de fik sig en Mercedes, skrottede de bare den anden ved at parkere den i nærmeste grøft, og der har de stået lige siden til skræk og advarsel for enhver turist, der er vokset op med returflasker og dåsepant. Hoxhas fødeby Heldigvis findes der i Albanien masser af fotogene lyspunkter, og helt nede i syd, kun 30 kilometer fra EU s Grækenland, nåede jeg nogle dage i den skønne, gamle by Gjirokastra. Gjiro er ligefrem Enver Hoxhas fødeby, noget man går lidt stille med i disse tider, men en gavnlig effekt har det da haft, for mens kommunisterne har haft travlt med at pakke resten af Albanien ind i beton, er de gået anderledes nænsomt til værks i Gjiro. Hele den gamle by er intakt, og betonglæden har kun haft tag i de nyere bydele. Udenfor de større byer foregår alt i et ganske adstadigt tempo, her fra bjergbyen Tamare på vejen mod Vermosht. At det netop er Mercedes, der dominerer, skyldes ganske enkelt, at det er de eneste, der kan holde til de håbløse albanske veje. På den anden side: Mercedes koster jo en bondegård, og alligevel påstås det, at mange af bilerne er hentet til landet af albanere, der har arbejdet i Italien eller Tyskland. Det er muligvis rigtigt, at nogle af bilerne er komme til Albanien på lovlig vis, men mindst lige så mange er det ikke, og jeg ved i hvert fald godt, hvor jeg ville lede efter min stjålne Mercedes! Netop den nyindførte bilisme viser med al ønskelig tydelighed, at Albanien har et forureningsproblem af de større. Genbrug kendes ikke, og alt smides i vejkanten også gamle biler, så enhver hovedvej i det ramponerede land er usmageligt dekoreret med snesevis af skrottede biler. Toyota, Ford og Mazda ligger side om side med Citroen og Renault, mens Gjirokastra er udover at være Hoxhas fødeby en af de mest fotogene albanske byer. Stejle og snoede gader alle vegne i den gamle by, hvilket naturligvis ikke forhindrer en lind strøm af store Mercedes er i at mase sig gennem de trange forhold. 19

20 At beskytte sin egen fødeby er vel lidt ligesom alle vore hjemlige arkitekter, der med største fornøjelse designer højhuse i Brøndbybeton, mens de selv bor 50 kilometer derfra i det lille, idylliske fiskerleje i Taarbæk. Heller ikke Enver Hoxha sked i egen rede. På det lille bjerg ovenfor den gamle by, lå et herligt, gammel fort. Ikke fordi fortet var så forfærdeligt interessant i sig selv, men fordi en af udstillingsgenstandene er en crashet, amerikansk flyver fra Koreakrigens dage; godt til lidt antivestlig propaganda. Endnu bedre var det at stå på toppen og nyde den lækre udsigt ud over Balkans sletter og overbevise sig selv om, at Albanien 12 år efter kommunisterne stadig er et herligt museum af uopdagede perler. Måske man alligevel skulle stemme kommunistisk... Claus Qvist Jessen Faktaboks: Visum: Kræves, men det fås let ved grænsen til den fyrstelige pris af 10. Sæsoner: Sommeren i lavlandet kan være ulideligt varm, så juni og september er sandsynligvis de bedste måneder, medmindre man bevidst styrer mod bjergene i nord. Budget: Meget afhængig af personen, men jeg havde det fint for godt 100 kr./dag, mens andre sikkert vil have svært ved at få 300 til at slå til. Tirana er ikke overraskende klart dyrest. Det er ikke altid lige let at være fårepranger og da slet ikke når dagens fagst skal transporteres hjem på en vakkelvorn cykel! Selve Gjirokastras gamle by ligger op ad en mindre bjergtop og er lavet næsten udelukkende i sorthvide sten. Husene er herligt krøllede, og de ekstremt stejle gader endnu mere, og ved ethvert gadehjørne er der plantet en lille fortovscafe, hvor mændene sidder og ordner verdenssituationen i alle døgnets vågne timer. Det er den slags, der gør, at man som nordbo sagtens kan forstå, hvorfor Albanien ikke lige med det samme bliver til et i-land, men også noget af det, der gør, at deres livskvalitet er langt bedre, end vi går og forestiller os. Albanien er et sted for folk med en lav hvilepuls. Sikkerhed: Noget tvivlsom i nordøst fra Shkoder og op mod Montenegro og Makedonien; ellers ingen problemer udover småtyverier. Glem alt om at tage din egen bil med der er lidt for mange stjålne biler i omløb og ringe kontrol med dem. Bøger: LP s Eastern Europe er nok den mindst ringe, men bestemt ikke god. Forfatteren har haft en høj grad af paranoia og har f.eks. ikke checket hele den nordlige tredjedel den efter min mening mest interessante del af landet. Plussiden er, at man klarer sig fint uden bøger. Forfatteren: Findes på Opdatering! Bemærk venligst, at hvert enkelt medlem selv er ansvarlig for at sørge for at få opdateret personlige oplysninger, herunder også -adresse. Hvis man ikke modtager mindst én (sædvanligvis flere) mails fra klubben hver måned, så er der nok opgivet forkert -adresse. I givet fald check på og giv besked til Niels Iversen (njli@get2net.dk), hvis der skal rettes noget. Når vi udsender mass s og får svar tilbage om mailbox fuld eller unknown domain/receiver kan vi almindeligvis ikke påtage os at ringe eller skrive for at gøre opmærksom på dette. Formanden oplyser, at de sidste gange har han fået i størrelsesordenen 5 mails retur hver gang, han har udsendt en mail til hele klubben. 20

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

amilien Rantanen var en rigtig storbyfamilie, som boede på femte sal i Stockholm og kørte byen rundt med tunnelbanen. Børnene, Isadora og Ingo,

amilien Rantanen var en rigtig storbyfamilie, som boede på femte sal i Stockholm og kørte byen rundt med tunnelbanen. Børnene, Isadora og Ingo, amilien Rantanen var en rigtig storbyfamilie, som boede på femte sal i Stockholm og kørte byen rundt med tunnelbanen. Børnene, Isadora og Ingo, elskede at køre med tunnelbane. Men mor Ritva og far Roger

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

3-9. Udsigt fra pladsen

3-9. Udsigt fra pladsen 3-9 Dagen i dag er en transport dag hvor vi bare skal til næste Campingplads så der sker ikke noget under turen. Da vi ankommer til Camping Covelo bliver vi noget overrasket da vi henvendte os til damen

Læs mere

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight.

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. . Rovfisken Jack Jönsson Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. 1 Er du nu sikker på at du kan klare det, sagde hans mor med bekymret

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre.

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre. Det var midt på formiddagen. vinden havde heldigvis lagt sig jeg Mikkel og min ven og hjælper Bjarke stod i stævnen og så ind mod Byen Mombasa hvor vi skulle ligge til vi skulle ligge til. vi skulle Møde

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda

Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda n I må aldrig forelske jer, sagde vores mor til os, da vi blev 13 år. Men jeg lyttede ikke. Jeg forelskede mig i Noah. Jeg troede ikke, det ville være farligt. Jeg ville bare være som

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave.

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave. Sandheden om stress Ifølge Lars Lautrup-Larsen 1. Udgave. Copyright 2013 by Lars Lautrup-Larsen Alle rettigheder forbeholdes. Indholdet af dette hæfte må ikke gengives helt eller delvist uden forfatterens

Læs mere

Sommerferie 2012. Jeg vil gerne fortælle om vores sommerferie. Det var spændende i år, fordi vi skulle på ferie i vores nye Cabby 620.

Sommerferie 2012. Jeg vil gerne fortælle om vores sommerferie. Det var spændende i år, fordi vi skulle på ferie i vores nye Cabby 620. Sommerferie 2012. Jeg vil gerne fortælle om vores sommerferie. Det var spændende i år, fordi vi skulle på ferie i vores nye Cabby 620. Vi fik den midt i maj måned, og kunne lige nå en enkelt week-end på

Læs mere

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK)

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) Mandag d. 11 januar Endelig var den store dag kommet, hvor jeg skulle af sted til Østrig på skiferie med min klasse.

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

historien om Jonas og hvalen.

historien om Jonas og hvalen. Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Min Fars Elsker. [2. draft]

Min Fars Elsker. [2. draft] 1. SCENE INT.-MORGEN-KØKKEN Min Fars Elsker [2. draft] (15) går rundt i køkkenet, og stiller morgenmad på køkkenbordet. Hun har lavet kaffe. (45) træder ind i køkkenet, fuldt påklædt i jakkesæt og med

Læs mere

Hjem kære hjem FINAL MANUSKRIPT

Hjem kære hjem FINAL MANUSKRIPT Hjem kære hjem FINAL MANUSKRIPT 1. EXT TOGPERRON MIDDAG Vi ser en tom togperron. Der er klip mellem titelskilte og billeder af den tomme perron. Der er helt stille. En svag baggrundsstøj er det eneste

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Amors tjener Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. Efter en ide af Shahbaz Sarwar

Amors tjener Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. Efter en ide af Shahbaz Sarwar Amors tjener Første udkast Af Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM Efter en ide af Shahbaz Sarwar Benjamin Dahlerup (2013) Dette manuskript må ikke produceres uden forudgående aftale

Læs mere

Med venlig hilsen Simone, Iben Krogsdal, 2018

Med venlig hilsen Simone, Iben Krogsdal, 2018 Tasken Kære Michael Når du læser denne mail, har du fået tasken, og du er sikkert rasende på mig. Og måske tænker du, at det er tarveligt af mig at skrive. Begge dele kan jeg godt forstå. Jeg ved, at jeg

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Swiss Alpine 2010. Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Brian er min kollega i IBM og Lise har jeg kendt gennem 20 år.

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ)

Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ) Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ) Skrevet af Helle Heidi Jensen Jeg har lige været på lavinehundekursus med min hund Vanilla på 8½ år. Jeg ville helst have deltaget min hund Ginger,

Læs mere

CYPERN 2012 Coral Beach

CYPERN 2012 Coral Beach TIRSDAG: Christina. Fripas. Amanda. Vi startede ud med nået morgenmad. Derefter gjorde vi os klar til dagens hårde og eneste program. Vi var godt trætte efter morgenpasset. Vi blev delt op i to grupper.

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

9. DECEMBER TØMMERFLÅDEN

9. DECEMBER TØMMERFLÅDEN 9. DECEMBER TØMMERFLÅDEN Jeg har fået lov til at cykle til Sallinge i eftermiddag. Foråret er rigtig kommet nu, og jeg kan mærke den varme vind mod kinden. Jeg har medvind og jeg kender jo hele vejen,

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

5. december Det sner og vi bliver fotograferet

5. december Det sner og vi bliver fotograferet 5. december Det sner og vi bliver fotograferet 5. DECEMBER I nat har det sneet, godt nok ikke så meget, men nok til, at der er dannet små snedriver, hvor der er lidt læ. På vej til skole skal jeg lige

Læs mere

Der er nogle gode ting at vende tilbage til!

Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Artikel af Janick og Gitte Janick og jeg sidder over frokosten og taler, han fortæller lidt om, hvad hans tid på Parkvænget går med og hvordan han selv har

Læs mere

En kort fortælling om en dag i zoologisk have

En kort fortælling om en dag i zoologisk have Navn og klasse: En kort fortælling om en dag i zoologisk have Kira Glistrup 2019 Dansktip.dk 2019 Husk at indberette dette ark til Copydan, hvis du er Copydan-skole. 1 Inden du læser Du skal nu læse en

Læs mere

Tre måder at lyve på

Tre måder at lyve på Tre måder at lyve på Skrevet af Ghita Makowska Rasmussen Sted: Café Blomsten i Nyhavn Personer: Et forhold fra fortiden Tid: ns fødselsdag 1 Scene En mand ankommer på en café. Tjekker. Går igen. Kommer

Læs mere

Myrefranz Der var engang en Zoo med mange flotte dyr. Der var også nogle dyr, som gæsterne aldrig så. De var nemlig alt for små. Det var myrerne, og

Myrefranz Der var engang en Zoo med mange flotte dyr. Der var også nogle dyr, som gæsterne aldrig så. De var nemlig alt for små. Det var myrerne, og Myrefranz Der var engang en Zoo med mange flotte dyr. Der var også nogle dyr, som gæsterne aldrig så. De var nemlig alt for små. Det var myrerne, og de havde en stor myretue bagerst i Zoo. Nederst i myretuen

Læs mere

studie Kristi genkomst

studie Kristi genkomst studie 14 Kristi genkomst 81 Åbningshistorie En aften, mens jeg gik i gymnasiet, sad jeg og spiste sammen med en af mine klassekammerater, og vi talte om Jesu genkomst. Som teenager havde jeg mange spørgsmål

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

Ankenævnets j.nr. 4858521-0001 Klage over mangler ved bryllup

Ankenævnets j.nr. 4858521-0001 Klage over mangler ved bryllup Ankenævnets j.nr. 4858521-0001 Klage over mangler ved bryllup Klager bestilte 14. december 2007 et bryllupsarrangement hos indklagede til afholdelse den 6. september 2008. Klager modtog den 17. december

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en 3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.

Læs mere

Hej alle sammen. Her tager søløverne lige en slapper på klipperne

Hej alle sammen. Her tager søløverne lige en slapper på klipperne Hej alle sammen Min rejsekammerat og jeg ankom til Perus hovedstad, Lima, den 18. oktober klokken meget sent om aftenen. Planen var, at vi bare skulle have vires bagage, finde vores taxachauffør og så

Læs mere

Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine.

Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine. Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine. I dag blev Marius og jeg vækket tidligt, klokken 7 kom Arne ind i teltet til Marius og jeg og sagde at vi skulle skynde os lidt for vi

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

Logbog fra Clara Meinckes deltagelse i EM 2014

Logbog fra Clara Meinckes deltagelse i EM 2014 Logbog fra Clara Meinckes deltagelse i EM 2014 EM Sofia Dag 1: Vi mødtes i lufthavnen 14:45, men fløj først 16:50. Vi mellemlander i München. Vi kiggede lidt butikker, og nu flyver vi videre til Sofia.

Læs mere

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu.

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu. VENTETIDEN af Sigrid Johannesen Rummet oplyses af lommelygter de to KVINDER og bevæger sig ind på scenen med tændte lommelygter, hviskende og søgende efter et endnu ukendt sted. De når til en mur. Her?

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab Indvandreren Ivan Historien om et godt fællesskab Ih, hvor jeg føler mig underlig i denne her by!, tænkte jeg den første gang, jeg gik mig en tur i byen, da vi lige var ankommet. Mit hjemland, Argentina,

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

til Dalen hvor vi lige skulle forbi det berømte meget gamle (1894) historiske hotel midt i byen, hvor der står en del gamle biler og blive flittig

til Dalen hvor vi lige skulle forbi det berømte meget gamle (1894) historiske hotel midt i byen, hvor der står en del gamle biler og blive flittig Norge juni 2017 Så er vores tur til Norge klaret, og hvad der så ud til og skulle blive lidt af en våd omgang holdt næsten ikke stik, kun om natten var der meget hul igennem skyerne og der blev vasket

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Jennifer er kun seks år, men ved hvorledes hun skal hjælpe sin far ud af en økonomisk knibe. Hun har nemlig noget at sælge.

Jennifer er kun seks år, men ved hvorledes hun skal hjælpe sin far ud af en økonomisk knibe. Hun har nemlig noget at sælge. Jennifer Jennifer er kun seks år, men ved hvorledes hun skal hjælpe sin far ud af en økonomisk knibe. Hun har nemlig noget at sælge. Første gang jeg mødte Jenny, var hun tre år gammel. Det foregik ved

Læs mere

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love (FINAL DRAFT2) af Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love SCENE 1: S VÆRELSE Alberte og Lea sidder på Albertes værelse. De hygger sig meget og snakker. (14)

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

MIE. MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor. drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer

MIE. MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor. drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer MIE MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer om at møde ham en dag. Mie er 8lippet, har blåt hår og bruger mere mascara end de 8leste. Hun elsker

Læs mere

Speedy 27/06/06 12:57 Side 1. Historien om. Speedy. En beretning om hunden der ikke ville sidde stille

Speedy 27/06/06 12:57 Side 1. Historien om. Speedy. En beretning om hunden der ikke ville sidde stille Speedy 27/06/06 12:57 Side 1 Historien om Speedy En beretning om hunden der ikke ville sidde stille Speedy 27/06/06 12:57 Side 2 Hejsa Tamara. Ja, jeg synes lige jeg ville skrive og fortælle dig lidt om

Læs mere

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet.

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet. Politi Fastelavnsfesten var en fest på skolen. Altså nul alkohol til elever og andre under 18. Forældre som var med de mindre elever kunne købe øl! De kunne også købe kaffe og alt det andet. Jens kunne

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere