parcelhuset som fortælling 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "parcelhuset som fortælling 2"

Transkript

1 parcelhuset som fortælling 2 Publicering no. 2 Forår 2004 Bente Melgaard Afd. G AAA Vejleder: Mads Tholstrup. Eksterne vejledere: Claus Bech-Danielsen og Erik Nygaard.

2 01 intro I det første program afsluttede jeg med at opstille nogle overordnede sammenhænge for denne næste publicering :»Senere i processen kommer en fænomenologisk og pragmatisk del, der bestemmer de konstituerende faktorer for husets fortælling og formgivning, i samspil med det ovenstående væv. [publicering no.2]«denne publicering - eller program no. 2 - formidler den hidtidige proces, gør status over projektet op til mellemkritikken, evaluerer og perspektiverer opgaven. Med projektet parcelhuset som fortælling er det min hensigt at føre nyt liv til debatten omkring parcelhuset som boform, at undersøge emnet teoretisk og i praksis - via et indefra perspektiv, der omkranser teori og undersøgelser og et udefra perspektiv, der via praksis -at tegne et parcelhus i kvarteret klokkerbakken, Hasle - forsøger at håndgribeliggøre teorien og refelksionerne derover. Jeg vil skitsere en vision og tegne et parcelhus, der fortæller vores historie nu. En historie om værdierne nu: demokrati, lighed, ansvarlighed, bæredygtighed, mangfoldighed. Som Jonas Møller og Kim Dirckinck-Holmfeld skriver i det sidste kapitel i Bag hækken - det danske parcelhus i lyst og nød :»renoveringen af parcelhuset og af parcelhusområdet, teknisk, økologisk, økonomisk, socialt og arkitektonisk er således udfordringen i fremtiden.«halvdelen af befolkningen bor i parcelhuse og derfor er der endnu større brug for en nytænkning i forhold til de ovenstående problemstillinger. 01 intro 02 indhold 03 evaluering Kontekst, grænse og overgangs undersøgelser proces Skitsering Fokus: Struktur/addition - foranderlighed Materialer og konstruktion. Have- bosætning -himmel. Funktionsbetingede rum kontra hverdagslivets handlinger brugergruppe Livscyklus Opsummering 04 kontekst redefined Ny Indkredsning af arbejdsfelt og spilleregler (grundens præmisser). Case: Klokkerbakken 47, Hasle. 05 mellemkritik Kommentarer fra kritikkerne. 06 perspektivering 07 tidsplan Det videre forløb - opdateret. 08 litteratur 03 evaluering Analyserne og studierne omkring grænser og overgange, samt kontekst har fået mig til at evaluere projektet - disse førte til en revurdering af den valgte grunds forhold til mit overordnede perspektiv: ideen (parcel)hus, typen, teori/praksis diskussionen.. Grunden, som jeg oprindeligt havde udvalgt, opfordrede mig til at se på parcelhuskvarteret i et større, mere sammenhængende og sociologisk perspektiv. Analyserne lagde klart op til at åbne op på grunden, men set med parcelhusejernes øjne, hvor privatheden er højt værdsat, var dette ikke umiddelbart løsningen. Kanten af området ud mod det rekreative areal råbte på aktivitet, åbenhed, imødekommenhed, identitet og ophold - forhold, der er svære at opfylde gennem/via parcelhusbebyggelser. Derfor vil det være mere indlysende at placere andre former for bosættelse - ældreboliger, hvor man værdsætter fællesskab - og identitetsgivende aktiviteter som små værksteder, evt. stalde, legepladser af forskellig art osv. der kan give de ensformige veje en selvsstændig karakter og identitet - og dermed skabe en mere varieret overgang og mere liv til det rekreative areal. Da jeg indledningsvis beskrev mine intentioner i programmet, handlede de om ideen (parcel)hus - og dette fænomen undersøges set i bagspejlet, klarest via en helt almindeling, typisk parcelhusgrund, omkranset af 3 andre grunde og vejen. Derfor har jeg efterfølgende indkredset et nyt case midt på vejen og i midten af kvarteret. Undersøgelserne vedr. kanten har dog ikke været lavet forgæves - de støtter mit udefraperspektiv og giver anledning til en større forståelse for området. Kantparcellerne skal stadig bearbejdes - både dem mod det rekreative areal og dem, der kranser op mod fordelingsvejen, da disse har stor betydning for kvarterets helhed og funktionalitet. Set i et større perspektiv er det også her man møder parcelhuskvarteret og forlader det igen. Et fokuspunkt bliver den enkelte stikvejs snit. Hvordan møder parcellerne livet på vejen og hinanden. Hvordan formidles overgangen mellem vej og neutral grund som fx en forhave, altså offentlige og private rum. Hvordan formidles kontakten mellem have, bosætning og himmelrum? Mellem privatheden og fællesskabet. kontekst studier kontekst studier af først udvalgte grund et kig op mod Bispehaven og Favorit. rekreativt areal til Hasle torv et kig op ad fordelingsvejen et kig op ad 'vejen' Ved at koncentrere mig om en ærketypisk parcelhusgrund kan jeg fokusere på parcelhusets egentlige kvaliteter og mangler. historien, der fortælles på vejen til den udvalgte parcel (klokkerbakken 52) er en historie om privathed. forløbet er præget af en lang fordelingsvej med stikveje, der hver har ca. 25 parceller der kobler sig på. bøgehække, asfalt, træer og husenes tage er de dominerende elementer på vejen. mennesker og aktivitet er der ikke meget af - dog bruges det rekreative areal flittigt til hundeluftning. de tætte bøgehække lukker husene inde og opfordrer ikke til fællesskab.vejen er blot til fordeling og (begrænset) trafik til og fra den enkelte bolig.

3 modelfotos af først udvalgte kontekst N de nære fortællinger, der omkranser den udvalgte parcel - 'vejen', nabohusene og det rekreative areal mod vest. afgrænsningen mellem det rekreative areal og parcellen m² et view fra RE ind mod klokkerbakken et kig fra vendepladsen ud mod RE udsigten fra parcellen mod RE 50 vejen, der afgrænses af de lukkede bøgehække mod nordparcellerne, og små græs stykker og 'forhaver' mod syd. 51 Grunden (klokkerbakken 52) og de omkransende huse. Forholdet til det rekreative område mod vest. vandløbet grænser og overgange: opløsning, koncentration, åbenhed og variation. nuværende hæk den åbne flade bygningen som grænse, forhaven som neutral grund niveauskift fordybning forhøjning en lav mur indeholdende 'funktioner' som fx plantekasser, sandkasse, et lille skur osv. -lommer og nicher, variation. Hækkenes dominans i området. Klar afgrænsning af hver enkel parcel. Samme formsprog til alle sider - også selvom funktion og landskab er et andet. bygningen som en mere smidig, varieret grænse. mulighed for ophold stadig på neutral grund.

4 overgange / grænser Parcellen som del af det rekreative område. Den stramt optrukne grænse overskrides, og det offentlige og det private rum flyder sammen. Bygningen er med til at danne grænsen og formidlingen. Parcellen og bygningen som del af det regulære system med boliger, veje, stier og fordelingsveje. Grænserne er homogent markerede ved hjælp af bøgehækkene. 1: 500 v ø Overgange: RE / parcel og parcel / naboparcel To meget forskellige grænser i forhold til offentlighed og privathed, men afgrænset fysisk på samme måde. Det rekreative område er en stor grøn flade med få spredte træer, stramme funktionelle stisystemer og nederst i området en lille afskærmet legeplads. Et mindre vandløb løber op til midten af arealet (ud for den valgte parcel). Der er placeret et mindre antal bænke hist og her. Området er præget af mangel på aktivitet og oplevelser. Michel De Certeau ville betegne det som place og ikke space. For først gennem brug bliver et sted til et rum! Der skal skabes nogle ophold på området - grundlag for nye sociale relationer. Siddesteder, synlighed, intimitet og udsyn er faktorer der spiller ind i et godt offentligt rum. Som Jan Gehl også fremhæver skal der være noget at gå efter - et stort åbent rum opfordrer ikke til spontan snak. At samle og invitere. At skabe et neutralt rum (ikke som fx din have hvor du ikke umiddelbart inviterer hvermand inden for) men et rum hvor folk har samme muligheder og er 'ligestillede'. Overgangen mellem den udvalgte parcel og dens nabo mod øst afgrænses ligeledes af en høj hæk. Denne skærmer også for den private traffik på stien op til de to bagved liggende huse. Denne grænse kunne også med fordel 'blødes lidt op' så de bagvedliggende huse ville få en mere oplevelsesrig og varieret ankomst.

5 s overgange / grænser parcellen med view mod RE Overgangen mellem parcellen og vejen. Den samme bøgehæk akkompanieret af nogle små træer i hækken skærmer mod trafikken og indblik og 'livet' på vejen. Men som antropolog Siv Raun Andersen pointerer er hverdags aktivitererne som at gå ud med skraldet, tømme postkassen, rydde sne, feje sit fortov osv. vigtige aktiviteter som giver grobund for sociale relationer i kvarteret - man ser og hilser på hinanden og skaber grundlag for senere relationer og netværk. Derfor må der gerne åbnes op - da vejen jo er en stikvej (blind) er der heller ikke megen traffik og det der er, kører hensynsfuldt da alle jo bor på vejen eller er gæster til nogle på vejen. Grænsen mellem parcellen og nabo parcellen. Skellet er afgrænset af en knap 2 m. høj bøgehæk, og der er intet fællesskab eller nogen sammenhæng at spore. På naboens side er garagen stillet klods op af hækken, for at skabe endnu mere privatliv. Der er findes dog en tendens eller en implicit regel generelt i parcelhuskvarterere om at man holder hækken ind mod naboen lavere end de resterende. 1 : 500 n

6 03.01 proces Skitsering og fokus: struktur/addition - foranderlighed fleksibilitet [flægsibili te t] subst. -en 1. mulighed for tilpasning til forskellige krav el. omstændigheder = BEHÆNDIGHED, SMIDIGHED Aptering Noget fast inventar er en kvalitet for boligen (det generelle typehus er ikke andet end døre, lister og skillevægge). Indbygget opbevaringsplads, garderobeskabe, siddeplads ved indgang, nicher osv kan berige boligen og give den karakter i forhold til den åbenhed og smidighed en bolig skal have i dag. Husets smidighed. Fleksibilitetsbegrebet undersøges og udfordres. Fleksibilitet som dobbelt funktionalitet. Indkredsning af rumbehov og muligheder. Fleksibilitet foranderlighed med forskellige rytmer. Tid. Livscyklus I konkurrencebeskrivelsen om fleksible boliger (udskrevet i 1990 af KAB - Københavns almindelige boligselskab) skriver man: Fleksibilitet Strukturalisterne og den åbne form - fleksibilitet i nyere tid forbindes ofte med de tidlige 1960ere og strukturalisterne. Periodens højkonjunktur og økonomiske dynamik medførte, at der blev stillet krav til arkitekturen om åbenhed i planlægningen og fysisk rumlige forandringer. I periodens projekter arbejdes med åbne og ikke retningsbestemte konstruktioner, der kan indskrænkes eller udvides efter behov. Ideelt set havde arkitekten ansvaret for den overordnede struktur, mens erobringen og brugen af denne var op til brugeren. I stedet for funktionsbetingede rum, skræddersyet til en funktion og adskilte fra hinanden med skillevægge og døre, skal der arbejdes med serier af sammenhængende og interaktive (samspillende) rumligheder i projektet. Både inde og ude. Haven i huset. Huset i haven. Rum, der er åbne for forskellige aktiviteter og insisterende på bevægelse -og ophold- og oplevelser. Den enkelte bruger skal have mulighed for at præge boligen gennem udfoldelse. Huset i huset. Rum i rum. Nichen. Sammenhæng med fortætninger/udposninger. Fleksibilitet forstået som en varieret brug af rum inden for et afgrænset volumen - her i form af parcellen. Eksempel på huset i huset - Sea Ranch i Californien, 1966 af MLTW. materialer og konstruktion Interessante emner: brutalismen - industribygninger, Smithsons og Friis & Moltke. tegl og tradition enkelhed i forhold til mangfoldigheden i tiden grænsen mellem fritid og arbejde flytter sig, opløser sig langsomt.. man arbejder i boligen den får i større grad karakter af værksted, workshop, laboratorium. Man kan med rette forsvare et grovere udtryk - se fx Koolhaas fart mht. manglende detaljering (mit notat fra by og byg opholdet) og cb-d s nye tekst om modernismen. rumlige muligheder Konstruktion og tektoniske forhold. (udformning og sammenføjning af formelementer til en helhed). Arkitekturens bestanddele. Grundrum - charter 99. Ærlighed Den danske tradition Enkelhed, klarhed, beskedenhed, ærlighed, proportioner, materialevalg, detaljer der går op i helheden. Den danske enkelhed:»arkitektoniske impulser fra udlandet har været forudsætningen for vores bygningskunst. Det nationale viser sig i den måde hvorpå vi overtager og bearbejder de fremmede indtryk«(abrahamsen, 1994, p. 12). Med kommunikationssamfund, netværk, mobilitet, globalisering og individualitet i den ene hånd og ovennævnte perspektiv i den anden, så er det måske ikke så svært at forstå ensartetheden i den (generelle) danske arkitekturs udtryk i dag. Vi har lettere adgang til stadig større mængder information nu end nogen side før, og adderer man tidens hastighed krav, stres og jag er det ikke overraskende at arkitekterne ikke når at bearbejde de fremmede indtryk tilstrækkeligt, men måske blot overtager dem mere eller mindre direkte!? Den danske enkelhed er druknet i globalisering, kommunikations- og informationsstrømme. Arkitektonisk kvalitet i forhold til værdierne: demokrati, lighed, ansvarlighed, bæredygtighed, mangfoldighed. overgang mellem rum gennem aptering - konstruktion, materialer og lys danner rummets karakter og en større sammenhæng - ide. (La Maison De Verre , Pierre Chareau ) - både bolig og arbejdsplads. det store, åbne rum hvor flere funktioner og handlinger har samme base - det store rum binder dem sammen. (loft i Paris). Rumlighed og kvalitet: LOFTS Lys, højt til loftet, ofte en synlig konstruktion - giver særpræg og identitet, materialer ofte råt bearbejdet, fremstår som de er - lidt i stil med brutalismen. Store brugbare rummeligheder, der giver beboeren plads og spille rum, fx til at dele det op i mindre enheder. Kunne man med fordel udnytte nogle af disse kvaliteter i parcelhuset!?

7 Basis bolig og økonomi. Kunne man tilbyde en enkel, men klar og rummelig basis bolig med henblik på udvidelse når økonomien tillader det, eller fx når familien udvides - i stil med charter 99 og Utzons atriumhuse - et system, en struktur. Den overordnede helhed og fællesskabet. Snittet inden for rammerne. Materialesammensætning og holdning - her Alison og Peter Smithsons Hunstanton Sceondary Modern School ( ). Friis & Moltkes entreprenørskole i Ebeltoft ( ). Landskabet og materialerne.

8 Friis & Moltkes feriehuse på Helgenæs (1963). Politigården i Århus. Stoflighed og masse - identitet. taget Tagenes dominans i kvarteret Klokkerbakken. Taget er et vigtigt fokuspunkt. Næsten alle huse i området har sadeltage - udnyt i stedet mulighederne som fx terrasse - et ekstra uderum, tæt på himlen. Husdybder i almindelige parcelhuse varierer ikke meget. Derfor fandt man tidligt på at standardisere spærfag af træ. Gitterspærstaget udkonkurrerede hanebåndstaget i løbet af kort tid og den udnyttede tagetage (1 1/2 etage) gled ud i takt med udviklingen af billige statslånshuse i 1950 erne. Gitterspærene blev typiseret og produktionen af standardtypespær startede op, og det er disse, som er helt dominerende i vore dages småhusbyggeri. Materialeudviklingen, rationaliseringen og typiseringen omkring parcelhuset har mærkeligt nok ikke rokket meget ved traditionen når det gælder tag over hovedet. Tagene over de danske hoveder i parcelhusene består mest af fibercement, fx eternit i form af bølgeplader eller skifre. Overraskende nok ligger det traditionelle, danske tegltag kun på en fjerdedel af de danske parcelhuse, og det moderne og problematiske flade paptag findes kun på 3% af husene (Lind og Møller, 1996, p. 179).

9 have - bosætning - himmel (by, kvarter, parcel, hus) Nord/syd, lys, naboer, ankomst, ude arealer, neutral grund, hverdagslivets nødvendige aktiviteter. Der skal laved et diagramsnit gennem bl.a. vejen, parcellen og naboforhold. fokus a Byen Muligheder. Service. Kultur. Liv. b Kvarteret Bebyggelsesplanen. Områdets karakter og udformning ensartethed. Lokalplanen. Offentlige og fri arealer. Adgang. Beplantning. Landskabet. Fritidstilbud og aktiviteter. Offentlig transport. Infrastruktur. Netværk. Overgang mellem enkelt parcel, ankomst, friarealer, gaden, ophold, mødesteder. Valg. Udfordringen ved at skulle indgå i et traditionelt parcelhuskvarter. Kommunikation og formidling. identitet ved bearbejdning af : ankomstsituationen (ændrede boformer på parceller ved fordelingsvej) overgang til RE (ændrede funktioner på parceller der omkranser det rekreative areal) RE (større brugbarhed, variation, liv og ophold - også aktiveret af parcellerne i kanten) c Parcel Stedets potentiale. Herlighedsværdi. Inde og ude rum. Fleksibilitet mulighed for forandring. Parcellens afgrænsning. Ankomst. Haven! Udsigt. Lysforhold. d Hus (konkretisering af: konstruktion, detaljer, materialer, lys, N/S orientering, overgange, niveau, rum højder, multi-variable rum, private kontra fælles rum, ude/inde osv.) Livet i huset. Husets liv gennem generationer. Livscyklus. Husets smidighed. HAVEN. c parcel - haven som bindeled mellem offentlige rum og privatheden. mellem himmel og bosætning - boligen som et filter. lag på lag. funktionsbetingede rum kontra hverdagslivets handlinger Jeg vil udnytte typologien der findes i kvarteret -vokset ud af brugen- at afgrænse og at åbne op og fange solen. Men hvad sker der med de andre grænser? Udvid konceptet - hus/have og forandring. Hele parcellen skal udnyttes - der skal en anden grænse end en bøgehæk til. Se fx Utzons atriumhuse. Ved at bruge mange lag bliver overgangen diffus - dvs. privatheden bevares, der opstår rum, hvor der bedre kan spilles på variation, mangfoldighed og lys. Retningslinier? spilleregler? Lovmæssige bestemmelser om byggelinjer og udnyttelsesgrad m.v. medfører, at parcelhuset ofte får en placering på grunden, som opdeler havearealet i den traditionelle forhave og baghave.medvirkende hertil er også de udstykkede parcellers form og størrelse. Der er her tale om den haveform, som stadig er mest udbredt og som i folks bevidsthed er en rigtig have.( Bruun, 1971, p. 17). Den typiske parcelhusgrund giver mulighed for indretning af flere forskellige haver eller haverum i den store have. Det er husets form og placering på grunden, der delerarealet op i små enheder. Andreas Bruun deler dette op i 3 hovedområder - først og fremmest forhaven og adgangsarealet. Opholdsterrassen benævnes som det vigtigste led i haven, gerne i forbindelse med husets opholdsstue. Det tredje led er køkkengården, som skal ligge i forbindelse med bryggerset og udhuset. Den kan fx indeholde tørreplads, værksteds- og materialeplads, bede med krydderurter og blomster og gerne et bord og bænk. Disse 3 rumligheder karakteriseres ved adgang, ophold og nytte. Desuden skal selvfølgelig legehaven og blomsterhaven indtænkes i det store hele. AFTENSOL neutralt sted indblik ankomst haverum udblik fordeling modtagelse himmelrum rum med tag samle rum (køkken/arbejde) himmelrum baderum udblik soverum himmelrum haverum haverum MORGENSOL EFTERMIDDAGSSOL

10 parcelhusets kvaliteter parcelhusets kvaliteter Afgrænsning og påvirkning haven - FRIHED - PRIVATHED at kunne gå rundt om sit eget hus - FRIHED 'de fire vægge' - TRYGHED - INDIVIDUALITET individet og gruppen - VALG OM NETVÆRK de arkitektoniske kvaliteter, som jeg kan iscenesætte: en større grad af variation, et felt af muligheder og spændende rumoplevelser via lys, overgange, rumforløb, enkelhed, mangfoldighed, materialer og konstruktive forhold (grundrum). Parcellens rumlige udvidelse vertikalt - byggehøjde max. 8,5 m. En vision om en ny imødekommenhed og brug af det traditionelle bryggers/forgang/udestue - en æstetisk og funktionel overgang. ankomsten til huset og fordeling - funktionel, æstetisk, levende, imødekommende, en overgang ml. inde og ude, rummelig. udestuens kvalitet - et rum tæt på haven og lyset tilbygningen - udestuen - at tilføje et ekstra rum til boligen af anden karakter bryggersets funktionalitet - et grov køkken og vaskerum drivhusets stemning - naturen og 'økologien'

11 En vision om forholdet mellem individ og fællesskab, ude og inde brugergruppe Umiddelbart ligger der en fare i, at målgruppen bliver for stor og for udefineret - jeg skal passe på med, at det hele ikke bliver for åbent brugergruppen er jo defineret størstedelen af parcelhusejerne er stadig børnefamilier eller par med intentioner om at blive det eller børnefamilier, hvor børnene er vokset op og flyttet hjemmefra, evt. fået børnebørn, som nu optager plads i boligen både mentalt og fysisk. Udover denne traditionelle kernefamilie fyldes kvarterene nu også af en lidt anderledes sammensætning af mennesker fx singler, par uden børn men med pladskrævende interesser eller karrierrer, hjemmearbejdende, aktive mennesker i den 3 alder, familier med anden etnisk baggrund, arbejdsløse osv.. Der går et vist tidsrum inden unge mennesker fx etablerer sig og bosætter sig for livet og enddog bevirker mobiliteten i samfundet dette i mere udpræget grad men det er typisk når man får børn eller overvejer dette at man søger ud hvor pladsen, rummet og stedet er til dette - parcelhuskvarterne. I den anden ende af skalaen flytter folk fx i ældre boliger når de når en vis alder, og det er positivt for samfundet, at der bibeholdes en stor mobilitet i boligmassen, og det vil sige at parcelhusene bebos af en varieret gruppe mennesker med generelt inden for aldersgruppen måske + børn selvfølgelig. Boligen skal kunne rumme forskellige dagligdags situationer og give modspil og oplevelser til beboerne. En almindelig våd oktoberdag, hvor ungerne har 3 kammerater med hjem og kommer ind med 6 par støvler og våde regnfrakker i hobetal skal boligens entre modtage og rumme dette, samtidig med at den skal tilbyde beboerne en dejlig og værdig velkomst hver dag. En lys rummelighed evt. kombineret med havestuen/udestuens kvaliteter der leder beboer og gæster ind i boligens hierarki på en overbevisende måde (se ankomst visionen ). Min generation kan nok påstås at være mere åben, fleksibel, mobil, netværksbaseret, globaliseret og socialiseret end man tidligere har været. Men samtidig er vi også meget opmærksomme/fokuseret på egne behov, kommer til at arbejde mere (mange ældre) og bruger måske vores fritid mere målrettet. Derfor vil det også være andre krav, der bliver stillet til boligen i midten af livet - den skal kunne rumme flere forskelige situationer og relationer end tidligere.

12 en fortælling om udvalgte parcelhusejeres livscyklus Udvalgte parcelhusejeres livscyklus. a Et par - fokus på karrieren. Individer, der har valgt ikka at få børn pga. karrierren. Går meget op i en aktiv fritid. Har en stor omgangskreds. Et par, der når de bliver ældre sælger huset og køber en ferielejlighed i Spanien. b Et ægtepar. De får to børn sammen og en kat. Går op i haven, er aktiv i børnenes spejderforening og har venner blandt de nærmeste børnefamilier på vejen. Bliver ældre i deres parcelhus. Bruger meget tid på børnebørnene. 1 barn fra tidligere forhold som bor hos dem hver anden måned. c Par med barn i vente. Der ansættes en au pair pige, da forældrene har travlt på arbejdet. De havde for travlt og bliver skilt. Manden bliver boende i huset. Lejer ud til et ungt studerende par. Børnene kommer hver anden weekend.

13 ny indkredsning af arbejdsfelt + 04 kontekst redefined + Eksisterende forhold i kvarteret. Eksisterende forhold i kvarteret. ny indkredsning af arbejdsfelt c Fordelingsvejen Det rekreative areal Eksisterende forhold i kvarteret. Fordelingsvejen a Det rekreative areal c Grundene somcafgrænses mod vejen af en stor hæk b c Grundene som afgrænses mod vejen af en stor hæk d a c b Grundene som afgrænses mod vejen af en stor hæk Den store tætte hæk afgrænser beboernes private nrum mod vejen - 'baghaven' som her ligger ud mod vejen for at udnytte eftermiddags- og aftensolen optimalt. En grænse som nødvendigvis må bibeholdes for at opnå den ønskede grad af privathed. Dermed er det ikke sagt, at det ikke kan gøres mere oplevelsesrigt, og måske også mere åbent, så de sociale relationer får en neutral grobund i stil med forhaven. n hæk afgrænser beboernes private rum mod vejen - 'baghaven' som Den store tætte her ligger ud mod vejen for at udnytte eftermiddags- og aftensolen optimalt. En grænse som nødvendigvis må bibeholdes for at opnå den ønskede grad af privathed. Dermed v er det ikke sagt, at det ikke kan gøres mere oplevelsesrigt, og måske også mere åbent, så de sociale relationer får en neutral grobund i stil med forhaven. ø n d Parcellerne på kanten til det rekreative areal har anderledes forudsætninger og muligheder end de parceller i midten af kvarteret. En flot udsigt kunne udnyttes, og overgangen burde artikuleres mere oplevelsesrigt og indbydende - fx ved at ligge andre beboelsesformer end parcelhuse ved denne kant, eller give opføre små identitetsgivende Parcellerne påmulighed kanten til for detatrekreative areal har aktiviteter - værksteder,ogsmå stalde, legepladser, anderledes forudsætninger muligheder end de bocciabaner osv. parceller i midten af kvarteret. En flot udsigt kunne Altsåog funktioner somburde giver og tiltrækkermere liv, udnyttes, overgangen artikuleres og kan videregive dette til- de rekreative oplevelsesrigt og indbydende fx ved at liggearealer. andre beboelsesformer end parcelhuse ved denne kant, eller give mulighed for at opføre små identitetsgivende aktiviteter - værksteder, små stalde, legepladser, bocciabaner osv. Altså funktioner som giver og tiltrækker liv, og kan videregive dette til de rekreative arealer. Den store tætte hæk afgrænser beboernes private rum mod vejen - 'baghaven' som her ligger ud mod vejen for at udnytte eftermiddags- og aftensolen optimalt. En grænse som nødvendigvis må bibeholdes for at opnå den ønskede grad af privathed. Dermed er det ikke sagt, at det ikke kan gøres mere oplevelsesrigt, og måske også mere åbent, så de sociale relationer får en neutral grobund i stil med forhaven. Parcellerne der grænser op mod fordelingsvejen har ligeledes andre nære forhold og muligheder. De kunne fx udtrykke en mere urban karakter, end de gør nu, hvor de blot er alm. parcelhusgrunde. En mulighed var at fortætte kanten ved fordelingsvejen med rækkehuse til ældre, børneinstitutioner, små erhvervder osv.grænser op mod fordelingsvejen Parcellerne har ligeledes andre nære forhold og muligheder. De kunne fx udtrykke en mere urban karakter, end de gør nu, hvor de blot er alm. parcelhusgrunde. En mulighed var at fortætte kanten ved fordelingsvejen med rækkehuse til ældre, børneinstitutioner, små erhverv osv. De nuværende overgange på parcelhusgrunde af type c og d - rimelige enkle, uden de store variationer og fleksibilitet. - klar afgrænsning mellem det private og det halv-offentlige areal. garage: stopper for indblik og bevægelsesforløb. 'forhaven' v ø s v Ser man udover den valgte case: Klokkerbakken, er denneø type med forhave, bolig og baghave nok den mest almindelige parcelhusgrund - ogsåi de nyere parcelhuskvartere, hvor man typisk vil finde en lille gruppe huse, med front mod en lille 'rundkørsel' med nogle parkeringspladser i midten. Derfor vil jeg i det videre arbejde fokusere på type d, og kun bearbejde type a, b og c overordnet i forhold til områdets sammenhæng og det kvalitative og sociale liv der udspiller sig her. s Grundene som skaber neutralt rum ud mod vejen vis forhaven d s Ser man udover den valgte case: Klokkerbakken, er denne type med forhave, bolig og baghave nok den mest almindelige parcelhusgrund - også i de nyere parcelhuskvartere, hvor man typisk vil finde en lille gruppe huse, med front mod en lille 'rundkørsel' med nogle parkeringspladser i midten. Derfor vil jeg i det videre arbejde fokusere på type d, og kun bearbejde type a, b og c overordnet i forhold til områdets sammenhæng og det kvalitative og sociale dervalgte udspiller sigklokkerbakken, her. Ser man udoverlivden case: er denne type med forhave, bolig og baghave nok den mest almindelige parcelhusgrund - også i de nyere parcelhuskvartere, hvor man typisk vil finde en lille gruppe huse, med front mod en lille 'rundkørsel' med nogle parkeringspladser i midten. Derfor vil jeg i det videre arbejde fokusere på type d, og kun bearbejde type a, b og c overordnet i forhold til områdets sammenhæng og det kvalitative og sociale liv der udspiller sig her. indblik og udblik. d forhaven: arealet hvor de sociale relationer og netværk opstår. et forholdsvist neutralt område, men stadig privat. Det er her man hilser på naboen. Grundene som skaber neutralt rum udklar mod og vejen vis forhaven huset: danner skarp grænse og den private baghave. mellem den halv-offentlige forhave Grundene som skaber neutralt rum ud mod vejen vis forhaven udestue/tilbygning: opholdsarelaet mod syd/vest rammes ind af bygningen, og hækken mod vejen danner den ydre grænse. ankomsten: et ganske lille indblik på 'forhaven' som her er ankomst arealet. gerne belagt med fliser eller sten, bilen køres helt op til huset. d baghaven: det private uderum, hvor 'udefrakommende' ikke umiddelbart bliver inviterert ind - hækken beskytter privatlivet. koncentration omkring familielivet. 'baghaven' d c Forhaverne kan til tider være lige så afvisende og lukkede som hækkene på den anden side af vejen. Bøgehækkenes dominans. Der overlades ikke megen rum til sociale netværks opståen.

14 modelfotos af ny kontekst Hækkenes stærke mønster - kan det mon opløses eller erstattes? At zoome ind på en tilfældig parcel, men hele tiden have de andre for øje. Vejens snit - forholdet mellem forhaver og hække. De omkringliggende huse og tilbygninger/carporte/skure.

15 05 mellemkritik Den 18 marts Kritikere: Per Kruse og Mads Tholstrup. Jeg forklarede indledningsvis via diagrammer, tegninger og tekst grundlaget for min opgave, og fremlagde de grundlæggende tanker og visioner. Jeg lagde vægt på, at jeg gerne ville diskutere materialer og konstruktion til denne mellemkritik, for at få disse aspekter arbejdet dybere ind i projektet herefter. Per Kruse: Fremhævede en del eksempler jeg kunne kigge på vedr. fleksibilitet, basisbolig og konstruktion, samt forholdet mellem ude og inde. Forstod det sådan, at jeg laver et planlægnings- og konstruktionssystem, der kan indeholde det liv jeg skitserer. Det aktive liv i parcelhuset, det mere åbne og flydende liv, som ikke lukkes inde af pistolgange og fyldningsdøre. Iforhold til konstruktion og materialer skulle jeg overveje silvaniseringen af DK - bl.a. at materialerne som folk henter i Silvan, Råd og Dåd, Byggekram osv. er andre end dem arkitekten typisk vil bruge til byggeriet. Og parcelhus ejere er jo gør-det-selv folk! Materialerne tegl og beton er måske ikke umiddelbart så adderbare som træ fx. Tænk over dette i forbindelse med boligens foranderlighed. Hvad inspirerer folk til at forandre deres huse? Udestuen, carporten, værkstedet, cykelskuret, legepladsen osv. Nye behov og økonomi Knud Krøll Atlasvej 10 - statslånshuse: økonomi, arealmæssige begrænsninger. Konstruktive muligheder, småt men fleksibelt. Nils-Ole Lund, Resen, Throne-Holst og Hultbergs Skjetten-by i Skedsmo, Norge. Byen var resultatet af en konkurrence i 1965 og med sine 1100 rækkehuse det største nordiske forsøg på at bygge en tæt lav boligbegyggelse, hvor et industrialiseret byggesystem kunne kombineres med fleksibilitet og medbestemmelse for beboerne (Lund, 1993, p. 189). Aksonometrier af standardhuset, eksempler på tilbygninger og mulig fremtidig form. Skitse af en række standardhuse og beboernes fremtidige bearbejdning. Bebyggelsen 1983 og Jensen og Lind tegnede en prototype til en udstilling i Skjoldhøjparken i sommeren Det skulle være et fleksibelt hus opbygget over et kvadratnet med bærende konstruktioner af stål og lette udfyldningselementer, altså et forsøg med et generelt og konsekvent byggesystem (Lind og Møller, 1996, p.171). Ideen var at beboerne selv skulle have indflydelse på deres hus, som skulle kunne samles og skilles ad med en skruetrækker af ikkefagfolk. Huset skulle være som bilen - industrielt produceret. Ifølge Olaf Lind flyttede beboerne dog aldrig så meget som en skrue. Om dette skyldtes uvidenhed om husets fleksibilitet, eller om de bare var tilfredse med huset ved han ikke. Foto Nils-Ole Lund.

16 Theo Bjerg og Palle Dyreborg vandt i 1966 en konkurrence om enfamiliehuse udskrevet af Bo Bedre. Deres forslag var dog næsten mere et byggesystem end et hus. Mads Tholstrups kommentarer: Flade og objekt (hus) - fladen skal artikuleres så den er mere dikterende - nærmest byggemodnes. Huset skal være et resultat af noget der er på færde i forvejen. Hieraki (fx Utzon - operahuset og plateuet). Fladen og huset er mulighedsfeltet. Tidligere har der været nogle meget funktionelt betingede grunde til husenes opdeling - dag/nat, voksen/børn, forhave/baghave, ude/inde osv. Overgangen mellem ude og inde er ikke tilstrækkeligt formidlet/artikuleret. Havekvaliteten skal ind i huset. Rummene skal kunne rumme flere handlinger (identitet) - tegn visionsetgninger. Tegn ikke boblediagrammer mellem funktioner. Find et hieraki, definer brugen af huset - ikke alle skal kunne bo der! Yderligere nævnte Per Kruse disse relevante bebyggelser: Sigurd Vandels Jerngården i Ole Rømers gade - storparceller. K.S. huset i 50 erne af Keldsen og Schmidt på Balagervej 5 i Viby. Se Bygningsinspektorat SYD. Folkebo i Odense (også statslånsstøttet), et grundhus med knopskydning. Det en boligforening i Odense, bebyggelsen ligger på Carl Bernhards vej, Carit Etlars vej og Grundtvigs vej i den sydlige del af Odense. Kaj Schmidt - et længehus fra 60 erne, Hørhavevej 89. En kerne af køkken og bad. Fliser i hele huset - børnene kan nærmest cykle ind i stuen. Bogbinderi i baghaven. 06 perspektivering Hvis fremtidens unge familier fortsat bliver mere bæredygtige orienterede betyder det, at de vil bosætte sig i byen. Det er nemlig det ressourcemæssigt mest ansvarlige og fornuftige at gøre - fortætning er bæredygtighed. Ingen betydelig transport og mindre byggemodning, rørlægning, vejanlægning, varme tilførsel osv. - alle forhold minimeres. Man vil jo gerne udstråle omtanke for miljøet og de kommende generationer - man brandes gennem bæredygtige hensyn. Men der er ingen forudsigelser, der hentyder til at man i fremtiden vil fokusere mindre på privatheden, haven og dét, at eje sin egen bolig og muligheden for at have valgfrit netværk (det skulle da lige være den voksende mobilitet). Derfor vil parcelhuset også være populært som boform fremover - men visse ændringer skal der selvfølgelig foretages som omtalt i introen. Det påståes, at parcelhuskvarterene mangler oplevelsesmæssige kvaliteter og socialt fællesskab, men hvis man åbner lidt op for hverdagens aktiviteter og skaber variation og identitet sætter man en positiv cirkel igang. fokuspunkter i det videre forløb Taget som element. Vi lever i en mobil, dynamisk og fragmenteret collage verden, hvor det stabile kommer til at yde en modvægt - ikke i statisk forstand, men som det nære og kropslige og stoflige udtryk (Algreen-Ussing, Bek og Schjerup Hansen, 1999, p.136). En lokal og en global verden - der mødes med den fællesnævner, at de er autentiske - og i mødet med det lokale kommer til at udtrykke det stedsspecifikke, (genius loci), og bliver forskelligt fra sted til sted. Vi har brug for det aktuelle, autentiske og sanselige rum - de oplevelser informations- og medieverdenen ikke indeholder (mennesker, sansning, nydelse og ro fx.). Teknologien har udviklet redskaber, der skaber en global, historisk samtidighed, og der dannes nye omverdensbilleder, men krop og de basale fysiske og psykiske behov er stadig de samme. Derfor vil materialer, tektonik, oplevelser og sansning stadig være fokuspunkter i det videre arbejde med parcelhuset. Foranderligheden i et tidsperspektiv - hvor boligen kan udvide/forandre sig i sine rammer (med sine boboere) uden helheden går tabt vil også fortsat være i fokus.

17 haven og himlen - landskab og himmelrum Kontakt med himlen, horisonten og det nære haverum! Ankomst. Ude/inde overgange. Haven er parcelhusets særkende og største attraktion for mange, og ikke kun som et rekreativt areal. Haven sikrer en friafstand til naboerne og åbner muligheden for at bygge til! Teori kontra praksis diskussionen og formidling. Brugernes indflydelse og deres vigtighed for projektet. Formidling til familien danmark er vigtig. Lad os sige, at de kigger efter hus ved et typehusfirma - herunder ses en hjemmeside fra typehusfirmaet Jely. Køberne kan på forhånd vælge farve på deres kommende teglsten, vinduer, taghældning osv - men ikke vælge hvilken rumlige kvaliteter eller hvilket lys eller hvad for et forhold man har til haven, himlen, landskab, eller hvilken foranderlighed boligen tilbyder på sigt. Det er derimod dette, som jeg skal spille på - de arkitektoniske kvaliteter og altså arkitektens indtagelse af parcelhusscenen. Forside fra en af Bo Bedres typehusbøger. 07 tidsplan obs. på individuelle evalueringer februar marts april maj 10 autocad avl. konkurrence model 'fleksibilitet' overgange/grænser model privat/offentlig publikation no. 3 publikation no autocad 9 aflevering af program kontekstanalyse model skitsering 11 forelæsninger (afd. Y) overgange/grænser evaluering vejledergruppemøde - ny indkredsning konstruktion materialer publikation no vejledergruppemøde - tegneøvelse opsamling mellem kritik mellem kritik evaluering publikation no. 2 autocad skitsering/model skitsering vejledergruppemøde påske - (passe gården) opsamling/læse skitsering evaluering fortællingen gruppens 'egen' mellemkritik autocad flash forberedning skitsering opsamling layout evaluering kritik flash kursus kritik 17 skitsering zoom ind. zoom ud ingeniørbistand evaluering vejledergruppemøde layout af plancher publikation no opsamling formidling: opsætning/layout, stemning - computer kontra håndtegning. kommunikation til målgruppen - se 'typehus hjemmesider'.

18 08 litteratur Aben, Rob and de Wit, Saskia: The Enclosed Garden. Rotterdam, 010 Publishers, Abrahamsen, Povl: Den danske enkelhed. København, Christian Ejlers Forlag, Venturi, Robert, Scott Brown, Denise and Izenour, Steven: Learning from Las Vegas. Cambridge, Massachusetts and London, The MIT Press, 1977 (seventeenth printing 2000). Westman, Bror og Suenson, Phillippa: Boligens funktioner fra en arkitektur-antropologisk synsvinkel. København, Laboratoriet for Boligbyggeri, Kunstakademiets Arkitektskole, Algreen-Ussing, Gregers, Bek, Lise og Schjerup Hansen, Jens (red.): Perspektiv på rum. SBI-byplanlægning, Statens byggeforskningsinstitut, Bruun, Andreas: Danske haver i dag. København, Høst & søns forlag, Gehl, Jan: Livet mellem husene. Udeaktiviteter og udemiljøer. København, Arkitektens forlag, Hauxner, Malene: Med himlen som loft. København, Arkitektens Forlag, Juel-Christiansen, Felding og Hansen (red.): Overgang. Rum i den spredte by. København, Fonden til udgivelse af Arkitekturtidsskrift B, Lund, Annemarie: Guide til dansk havekunst År København, Arkitektens Forlag, 2000 (2. rev. udg.). Lund, Nils-Ole: Nordisk Arkitektur. København, Arkitektens Forlag, 1993 (2 udgave). Melgaard, Bente: Rem Koolhaas. Nutidig urbanisme og socio-rumlige relationer. Et notat. By og Byg Smithson, Alison and Peter: The Charged Void: Architecture. New York, The Monacelli Press, Steen-Andersen, Ove: Bo Bedres nye typehusbog. Valg, planer, kritik, priser. Fogtdals Bogforlag A/S, Sørensen, C. Th.: 39 haveplaner. Typiske haver til et typehus. København, Arkitektens Forlag, Sørensen, C. Th.: 39 haveplaner. Utypiske haver til et typehus. København, Christian Ejlers Forlag, 1984.

ONV Husene. www.m2.dk

ONV Husene. www.m2.dk ONV Husene www.m2.dk INDHOLD Arkitekttegnede huse Individualitet 4 Fleksibilitet 6 Funktionalitet 8 Kvalitet 10 Økonomi 12 Proces 14 Tid 16 M2 18 4 INDIVIDUALITET> Skræddersyet typehus INDIVIDUALITET

Læs mere

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID VISIONER OG FOKUS PUNKTER VISIONER I Remisen i Tølløse ligger et kæmpe potentiale. Alene bygningens særegne arkitektur og historie

Læs mere

NCC Bolig Farum - Delområde 5

NCC Bolig Farum - Delområde 5 Skitseforslag Perspektiv fra adgangsvej 12. juni 2012 1 1.0 Hoveddisposi on Målet er at skabe en tæt og velfungerede boligbebyggelse, som følger lokalplanen og indpasser sig naturligt på den kileformede

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007 HØJHUS I NØRRESUNDBY 30.03.2007 1 Innovativt højhusbyggeri ved havnefronten Det nye havneprojekt med marinefaciliteter ved brolandingen i Nørresundby fremtræder som et markant landmark for området nord

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Sundholm Syd Skema A AB+

Sundholm Syd Skema A AB+ Sundholm Syd Skema A AB+ september 2010 Bertelsen & Scheving arkitekter Almen Bolig + Sundholm Skema A 1 Helhedsplan AB+ 2 AB+ 1 2 Almen Bolig + Sundholm Skema A Bertelsen & Scheving arkitekter Introduktion

Læs mere

Natur kan lindre stress, smerter og depression

Natur kan lindre stress, smerter og depression NATUR kan lindre stress, smerter og depression fremhæves i en række undersøgelser som afgørende for lindring af stress, smerter og depression*. er et vigtigt element for patienter, pårørende og personale.

Læs mere

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62 Enfamilieshus på Fanø -Transformation af Vestervejen 62 Ann Petersen 8. Semester AAA 2013 Indledning Denne opgave omhandler transformationen af Vestervejen 62. For at bring liv til huset, men også til

Læs mere

Infill, Boliger, Tøndergade, København V.

Infill, Boliger, Tøndergade, København V. Introduktion Med tanken på fortætning af byen og manglen på billige boliger i København, har jeg valgt at tegne en infill ejendom med boliger eg let erhverv. Beliggenheden er på Vesterbro, nærmere bestemt

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2 HAVELEJLIGHEDER - en ny boligtype version 3.2 UiD 2004 Hvilke boligtyper imødekommer nutidens krav? Parcelhuset kan indrettes individuelt, adgangsforholdene er private og haven er ens egen... men det er

Læs mere

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 17.03.2011 boligbebyggelse på kjelding høj i struer 2 OVERORDNET DISPONERING Den udbudte, smukt placerede storparcel på Kjelding Høj er karakteriseret ved et fint kuperet

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER?

VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER? ? VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER? HVAM ARKITEKTER & INGENIØRER Tegnestue med 30 års erfaring Ungt team af arkitekter, ingeniører og konstruktører samlet under ét tag Arbejder med den nyeste teknologi

Læs mere

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Navn Sofie Mandrup Andreassen Adresse Hasserisgade 1, 2.th 9000 Aalborg, Denmark E-mail sman07@student.aau.dk Mobil +45 27 33 07 24 Fødselsdag 1. sep. 1986, 24 år PEDESTRIAN

Læs mere

Indstilling. Orientering om afgørelser i april kvartal 2006. Til Århus Byråd. Teknik og Miljø. Den 15. februar 2007. Århus Kommune

Indstilling. Orientering om afgørelser i april kvartal 2006. Til Århus Byråd. Teknik og Miljø. Den 15. februar 2007. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd Teknik og Miljø Den 15. februar 2007 Orientering om afgørelser i april kvartal 2006 Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø 1. Resume Absalonsgade 25, Århus C,

Læs mere

2.etape. Fredensborgparken. Anden etape af eksklusivt rækkehusprojekt i Stavtrup

2.etape. Fredensborgparken. Anden etape af eksklusivt rækkehusprojekt i Stavtrup 2.etape Fredensborgparken Anden etape af eksklusivt rækkehusprojekt i Stavtrup [ 2 ] Illustrationerne kan have tilvalg og der tages forbehold for fejl og ændringer. Tegninger er ikke målfaste. Rækkehusprojekt

Læs mere

Moderne byggeri i centrum af Silkeborg

Moderne byggeri i centrum af Silkeborg Borgergade 105-107 Moderne byggeri i centrum af Silkeborg Arbejdernes Andels-Boligforening og Silkeborg Boligselskab har i samarbejde været drivkraften bag dette toneangivende byggeri i centrum af Silkeborg.

Læs mere

OPSAMLING WORKSHOP B. Det nære, der hvor vi bor. Søndag 5/1 2014 Kl. 10-12. Læs hvad beboerne mener om deres fremtidige bolig i Ryhaven

OPSAMLING WORKSHOP B. Det nære, der hvor vi bor. Søndag 5/1 2014 Kl. 10-12. Læs hvad beboerne mener om deres fremtidige bolig i Ryhaven Læs hvad beboerne mener om deres fremtidige bolig i Ryhaven OPSAMLING WORKSHOP B Det nære, der hvor vi bor Søndag 5/1 2014 Kl. 10-12 Tak til alle fremmødte til workshoppen i søndags. Det var dejligt at

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE FAMILIEBOLIGER MED PLADS TIL BÅDE ARBEJDE, FAMILIELIV OG FÆLLESSKAB Som beboer i de Kreative Familieboliger får man en unik mulighed

Læs mere

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Halmtorvet - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Af Maria Kristiansen, Tue Clausen og Lars Salomonsson Christensen Målet med dette evalueringsprojekt er at undersøge, om intentionerne bag byfornyelsen

Læs mere

Nyopførte et-og to-plans rækkehuse. Naturskøn beliggenhed i Roskilde by

Nyopførte et-og to-plans rækkehuse. Naturskøn beliggenhed i Roskilde by Nyopførte et-og to-plans rækkehuse Naturskøn beliggenhed i Roskilde by Side 2 Side 3 R O SK IL D E F J O R D Grøn idyl med 5 minutters kørsel til centrum og havn Side 4 Side 5 Bynært med effektiv hverdag

Læs mere

Fælles spilleregler giver fair play. Det betyder, at der er en række regler, som skal overholdes, når man bor i et alment boligselskab.

Fælles spilleregler giver fair play. Det betyder, at der er en række regler, som skal overholdes, når man bor i et alment boligselskab. Gældende ordensregler vedtaget på afdelingsmødet i Bispehaven den 2. september 2008. Fælles spilleregler giver fair play. Det betyder, at der er en række regler, som skal overholdes, når man bor i et alment

Læs mere

TEMAM Ø D E O M UDEAREALE R - 1. MØDE 26. FEBRUAR

TEMAM Ø D E O M UDEAREALE R - 1. MØDE 26. FEBRUAR TEMAM Ø D E O M UDEAREALE R - 1. MØDE 26. FEBRUAR TEMAMØDE OM UDEAREALER - 1.MØDE 26. FEBRUAR DAGSORDEN KL. 19.30 KL. 19.45 KL. 19.55 KL. 20.20 KL. 20.35 KL. 20.40 KL. 21.15 KL. 21.45 VELKOMST PRÆSENTATIONSRUNDE

Læs mere

ORTFOLIO. skitsering. energiberegning VISITKORT. bæredygtig arkitektur. visualisering. lav-energiklasse. ventilationstrategi. Cam-Li Phan.

ORTFOLIO. skitsering. energiberegning VISITKORT. bæredygtig arkitektur. visualisering. lav-energiklasse. ventilationstrategi. Cam-Li Phan. [ lim ] bæredygtig arkitektur skitsering energiberegning visualisering lav-energiklasse ventilationstrategi ORTFOLIO VISITKORT KLIP - FOLD - GEM - HUSK Konceptudvikling Bæredygtig arkitektur Skitseringsstærk

Læs mere

IDESKITSER - Stationsgade 28 13_03_2008. 1 Stationsgade

IDESKITSER - Stationsgade 28 13_03_2008. 1 Stationsgade IDESKITSER - Stationsgade 28 13_03_2008 1 Stationsgade AD E 30 Grunden må ifølge lokalplan 470 bebygges med 25 % i 2 etage - svarende til 125 m2. (130 m2). max. bygningshøjde er 8,5 meter. Ny bebyggelse

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Indledning: Afdeling Byg oplever ofte i kontakten med sommerhusejere, der i en eller anden anledning har et ærinde hos bygningsmyndigheden, at der findes vidt

Læs mere

Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune)

Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune) Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune) er d. 15.11.2011 blevet delvis aflyst. Det aflyste område er i stedet omfattet af: Lokalplan nr. 316 For et område til boligformål ved Minervavej,

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder

Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder + = + = Parcelhuse 176 parcelhuse med egen have og private

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Indsigelser mod lokalplanen på Søvej.

Indsigelser mod lokalplanen på Søvej. Indsigelser mod lokalplanen på Søvej. Da vi købte huset Søvej 11, og fik læst papirerne igennem, var det bla. uddybet, at på de 2 facader som vender mod Søvej, må der ikke opføres ny bebyggelse. Vi troede

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

P S Y K I A T R I S K E H A V E R Erfaringer fra Psykiatrisk Center Ballerup. maj 2014

P S Y K I A T R I S K E H A V E R Erfaringer fra Psykiatrisk Center Ballerup. maj 2014 P S Y K I A T R I S K E H A V E R Erfaringer fra Psykiatrisk Center Ballerup maj 2014 INDHOLD Formål 5 Intro - processen 6 Havens størrelse 8 Havens formsprog 10 Havens rammer 12 Bevægelse og flow i haven

Læs mere

" J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej

 J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej / " J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård Vinderup Kommune Lokalplan nr. 53 Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej BESKRIVELSE LOKALPLANENS BAGGRUND Denne lokalplan gælder for området mellem Grønningen

Læs mere

Ordensregler for Grundejerforeningen Over Holluf Toften/Over Holluf vej

Ordensregler for Grundejerforeningen Over Holluf Toften/Over Holluf vej Ordensregler for Grundejerforeningen Over Holluf Toften/Over Holluf vej Gældende fra 01 12 2012 Ordensregler for Grundejerforeningen Over Holluf Toften/Over Holluf vej Foruden efterfølgende regler gældende

Læs mere

MED LOV SKAL LAND BYGGES!

MED LOV SKAL LAND BYGGES! MED LOV SKAL LAND BYGGES! MØDET MED 2 ADVOKATFIRMAER I ÅRHUS RECEPTION ADVOKATFIRMA I ÅRHUS VENTEVÆRELSE ADVOKATFIRMA I ÅRHUS FORDELINGSGANG ADVOKATFIRMA I ÅRHUS BIBLIOTEK ADVOKATFIRMA I ÅRHUS ADVOKATKONTOR

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

Struer Boligselskab bygger for fremtiden

Struer Boligselskab bygger for fremtiden Struer Boligselskab bygger for fremtiden Nye og renoverede boliger i afdeling 1, Ølbyvej, Voldgade og Solkrogen Bæredygtigt byggeri / Moderne boliger / Udsigt til Limfjorden OM PROJEKTET Boliger til alle

Læs mere

ærlighed gennem enkelhed

ærlighed gennem enkelhed Paustian Arkitekt ærlighed gennem enkelhed 2 Paustian Arkitekt arbejder ud fra et ønske om, at funktion, arkitektur og byggeøkonomi skal gå op i en højere enhed. Paustian Arkitekt, ærlighed gennem enkelhed

Læs mere

Fremtidens børneinstitution pædagogiske perspektiver

Fremtidens børneinstitution pædagogiske perspektiver Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2.3 2. Pædagogik... 2.4 3. Barneperspektiv og børnemiljø... 2.4 4. Voksenperspektiv og arbejdsmiljø... 2.5 5. Formidling... 2.6 6. Udearealer... 2.6 7. Børn med særlige

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 ATRIUM ARKITEKTER ApS Sofie Brahes gade 1A 3000 Helsingør Telefon nr. +45 60 21 23 72 Mail info@atriumarkitekter.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Side 4 HELSINGØR Side

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

AB Merlegårdsparken II

AB Merlegårdsparken II Loftsrum: AB Merlegårdsparken II Husorden Loftsrummene må ikke benyttes som opholds- eller soverum, og der må ikke opbevares brandbare væsker. Brug af ild eller anden adfærd, der kan beskadige andelsforeningens

Læs mere

Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~

Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~ Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~ En model i 1:1 på Byggeri for Milliarder 87 Mange boliger renoveres i disse år. De.fleste på den traditionelle måde. Men hvorfor iklæ gå '!)le vt[je

Læs mere

Orientering om helhedsplan

Orientering om helhedsplan Orientering om helhedsplan Askerødbebyggelsen september 2008 Til beboerne i Askerød På beboermødet den 9. marts 2008 blev der nedsat følgende tre fokusgrupper med følgende emner 1. Stamhus og institutioner

Læs mere

Østergårds Allé - Hørning. Aarhus. CasaFutura.dk

Østergårds Allé - Hørning. Aarhus. CasaFutura.dk Østergårds Allé - Hørning Aarhus CasaFutura.dk Mennesker Arkitektur Design Casa Futura har siden 2004 udviklet, solgt og opført boliger i en tidssvarende arkitektur. Casa Futura er en familieejet virksomhed,

Læs mere

MØLLEMOSEPARKEN. 34 villagrunde i Allerød. - smukt beliggende i spændende og utraditionel udstykning

MØLLEMOSEPARKEN. 34 villagrunde i Allerød. - smukt beliggende i spændende og utraditionel udstykning MØLLEMOSEPARKEN 34 villagrunde i Allerød - smukt beliggende i spændende og utraditionel udstykning Møllemoseparken Lind & Risør A/S udbyder nu den 1. etape af den længe ventede udstykning i Allerød ved

Læs mere

LEH. lavenergihuse.net arkitekttegnede huse

LEH. lavenergihuse.net arkitekttegnede huse LEH LEH 21 Horsens 145 m2 Byggeår 2012 LEH 21 Horsens 145 m2 Minimalistisk stil med ensidig tag hældning. Et hus, der åbner sig op, med store glaspartier, som giver optimalt lysindfald i living områderne.

Læs mere

Nyt hus til Rønde Frie Skovbørnehave På Kalø Hovedgård - Fasaneriet 11.04.2014

Nyt hus til Rønde Frie Skovbørnehave På Kalø Hovedgård - Fasaneriet 11.04.2014 Nyt hus til Rønde Frie Skovbørnehave På Kalø Hovedgård - Fasaneriet 11.04.2014 Stemningsbilleder fra Rønde Frie Skovbørnehave 2 Hvem er vi Rønde Skovbørnehave blev til i Rønde Kommunes tid i 1992. Børnehaven

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

VURDERING AF KONKURRENCEFORSLAG TIL FLISVÆRK PÅ NÆSTVED HAVN INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 CASA Arkitekter A/S - FLETVÆRK 2

VURDERING AF KONKURRENCEFORSLAG TIL FLISVÆRK PÅ NÆSTVED HAVN INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 CASA Arkitekter A/S - FLETVÆRK 2 NÆSTVED VARMEVÆRK A.M.B.A. VURDERING AF KONKURRENCEFORSLAG TIL FLISVÆRK PÅ NÆSTVED HAVN ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

ANALYSE OG GENTEGNING

ANALYSE OG GENTEGNING ANALYSE OG GENTEGNING 17-12-2014 Det arkitektoniske værk Schröder House blev bygget i 1924 i Utrecht af den hollandske arkitekt Gerrit Rietveld til Fru- Schröder-Schräder og hendes 3 børn. Efter hendes

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Portfolie. Projekter. Studierelaterede arbejder

Portfolie. Projekter. Studierelaterede arbejder Stefan Urup Kaplan Portfolie Gennem mit studieforløb har jeg hovedsageligt været tilknyttet Studieafdeling 3, arkitektur, proces og metode, som skalamæssigt spænder fra rum til bebyggelse. Mit tredje studieår

Læs mere

Stephen Willacy, Stadsarkitekt:

Stephen Willacy, Stadsarkitekt: Stephen Willacy, Stadsarkitekt: Aarhus står over for en ganske overvældende udvikling, hvor byens fysiske rammer udvides, og bykernen fortættes. Det er helt unikt, og der ligger et stort arbejde i at sikre

Læs mere

Under åben himmel - en bolig og et hjem til hjemløse

Under åben himmel - en bolig og et hjem til hjemløse Under åben himmel - en bolig og et hjem til hjemløse Hjemløshed - problemstilling - en bolig er en menneskeret side 2 I Danmark har enhver borger iht. FN s Menneskerettighedserklærings artikel 25 ret til

Læs mere

Husorden. Andelsbol igforeni ngen Terslev Skovpark. for. Matr. nr.: la Storgård, Terslev. Beliggende: Terslev Møllevej 10A - 32B, 4690 Haslev

Husorden. Andelsbol igforeni ngen Terslev Skovpark. for. Matr. nr.: la Storgård, Terslev. Beliggende: Terslev Møllevej 10A - 32B, 4690 Haslev Husorden for Andelsbol igforeni ngen Matr. nr.: la Storgård, Terslev Beliggende: Terslev Møllevej 10A - 32B, 4690 Haslev Revideret af bestyrelsen april. 2013 Denne husorden er udarbejdet af bestyrelsen

Læs mere

Præmieret 2008 Adresse Englandsgade 2-12 Bygherre Fyns almennyttige Boligselskab Arkitekt Frede Nielsens Tegnestue Ingeniør Henry Jensen A/S

Præmieret 2008 Adresse Englandsgade 2-12 Bygherre Fyns almennyttige Boligselskab Arkitekt Frede Nielsens Tegnestue Ingeniør Henry Jensen A/S GODT BYGGERI ODENSE 2008 BÆREDYGTIGHED Byggeriet i byen kommer os alle ved, fordi det påvirker byens rum og dermed er med til at sætte rammerne for hverdagens liv. Godt byggeri har et socialt ansvar -

Læs mere

USA New York, Columbus Circle, ER INDKØBT!

USA New York, Columbus Circle, ER INDKØBT! USA New York, Columbus Circle, ER INDKØBT! Ejendommen The Sheffield blev købt af en fremsynet projektudvikler der har valgt at inddrage de øverste 3 etager til fælles-områder. På etage 57, 58 og 59 er

Læs mere

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk.

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk. Royal Golf Center Ørestads Blvd. bebyggelsen -kvalitet og variation Bella Center Bella Center station M Kalvebod Fælled Horisonten2 Horisonten1 Center Blvd. 2A 2B 2C 2D Byparken 4 C. F. Møllers Allé Edvard

Læs mere

KYSTPARKEN - 19 FAMILIEBOLIGER BOLIGFORENINGEN DOMEA STEVNS AFD. 14002 13.05.2015 ILLUSTRATION AF FACADE MOD STEVNSVEJ

KYSTPARKEN - 19 FAMILIEBOLIGER BOLIGFORENINGEN DOMEA STEVNS AFD. 14002 13.05.2015 ILLUSTRATION AF FACADE MOD STEVNSVEJ KYSTARKEN - 19 FAMILIEBOLIGER BOLIGFORENINGEN DOMEA STEVNS AFD. 14002 13.05.2015 ILLUSTRATION AF FACADE MOD STEVNSVEJ INDHOLDFORTEGNELSE INTRO INTRO / rojekt beskrivelse side 02 / lacering side 03 SITUATIONSLAN

Læs mere

Møllebugten. Møllebugten

Møllebugten. Møllebugten Møllebugten Dette eksklusive byggeprojekt er beliggende i Sønderborg, som er en af de smukkeste byer i Danmark. Byen ligger ved Alssund og er omgivet af naturskønne skove og strande. Boligerne er placeret

Læs mere

City of Westminster College

City of Westminster College CASE City of LOKATION: City of, London, England. Arkitekt/ designer: schmidt hammer lassen architects. City of designet af schmidt hammer lassen architects På Paddington Green Campus i London, ligger schmidt

Læs mere

ARoS - Aarhus Kunstmuseum. Markante elevatorer gør museet tilgængeligt og er samtidig brugt som et arkitektonisk virkemiddel for ARoS.

ARoS - Aarhus Kunstmuseum. Markante elevatorer gør museet tilgængeligt og er samtidig brugt som et arkitektonisk virkemiddel for ARoS. 25.08.2008 Case: ARoS - Aarhus Kunstmuseum Tilgængelighed tag udfordringen op! Et projekt under regeringens arkitekturpolitik 2007 1/5 Illustration: shl ARoS - Aarhus Kunstmuseum Markante elevatorer gør

Læs mere

SHARING DENMARK 00077

SHARING DENMARK 00077 00077 1. MANIFEST: THE POWER OF SHARING DANMARK KAN DELE! Danmark har en unik tradition for at fordele og dele goder og skabe fælles velfærd. Men Danmark er udfordret: Vores forbrug overstiger langt vores

Læs mere

Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land?

Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land? Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land? Byen Danmark manifest 2 Vi vil centralisere den urbane zone i Danmark, for derefter at decentralisere byerne i byen. Vi vil skabe én by - en storby,

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

GODSBANEGADE 4, 6 & 8. Eksklusive lejligheder i Horsens centrum

GODSBANEGADE 4, 6 & 8. Eksklusive lejligheder i Horsens centrum GOSBNEGE 4, 6 & 8 Eksklusive lejligheder i Horsens centrum Boligselskabet omea Horsens fdeling 60.09 Boligselskabet Godsbanegade 4, 6 og omea 8 i Horsens Horsens Boligselskabet fdeling 60.09 omea opfører

Læs mere

Rovsingsgade. lejligheder med til 3 dejlige altaner. Plads til familien Tæt på alle muligheder

Rovsingsgade. lejligheder med til 3 dejlige altaner. Plads til familien Tæt på alle muligheder til familien Tæt på alle muligheder Rovsingsgade 1 lejligheder med til 3 dejlige altaner 42 ejerlejligheder dér, hvor Nørrebro giver landets ro og byens puls til at ånde Da de store, gamle produktionsvirksomheder

Læs mere

SWANVIKA KIM UTZON ARKITEKTER PRÆSENTATION 2014-0922

SWANVIKA KIM UTZON ARKITEKTER PRÆSENTATION 2014-0922 PRÆSENTATION KINGO HUS SWANVIKA HUS KLYNGE KINGO HUS PROJEKTBESKRIVELSE Ide Svaneke Familiecamping ligger på en skøn grund med direkte adgang til det smukke klippeområde lige nord for Svaneke. Campingpladsen

Læs mere

KLOSTERPARKEN, 16 ANDELSBOLIGER I GRENAA

KLOSTERPARKEN, 16 ANDELSBOLIGER I GRENAA KLOSTERPARKEN, 16 ANDELSBOLIGER I GRENAA Entreprenør: Salg: Nybolig Grenå Østergade 9 86 32 24 22 8500 Grenå www.nybolig.dk HVAM ARKITEKTKONTOR www.hvam-arkitektkontor.dk A /S hvam@arkitektkontor.dk INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

HADBRSL1T KOMMUNE. Byplanvedtægt ur* 13. for. et område "beliggende øst for Hej sager skov Haderslev.

HADBRSL1T KOMMUNE. Byplanvedtægt ur* 13. for. et område beliggende øst for Hej sager skov Haderslev. HADBRSL1T KOMMUNE?/ Byplanvedtægt ur* 13 for et område "beliggende øst for Hej sager skov Haderslev. Byplanvedtægt ur«13 - Haderslev kommune. Byplanvedtægt nr. 13 gældende for et område beliggende øst

Læs mere

Nyt markant byggeri i Randers midtby

Nyt markant byggeri i Randers midtby Situationsplan Den eksisterende ejendom nedbrydes til fordel for en ny og mere markant bygning. Bygning I forbindelse med opførelsen af bygningen udføres den nye vej til det bagvedliggende område i henhold

Læs mere

AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning end forudsat i lokalplanen på Gåsemurevej 8 i Stevns Kommune

AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning end forudsat i lokalplanen på Gåsemurevej 8 i Stevns Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 20. marts 2014 J.nr.: NMK-33-02145 Ref.: KAGRA AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning

Læs mere

Engelunden Lejligheder og rækkehuse til leje

Engelunden Lejligheder og rækkehuse til leje Engelunden Lejligheder og rækkehuse til leje - 61 arkitekttegnede boliger - Skønne solfyldte haver og balkoner - Grønne fællesarealer - Tæt på skov og sø Adresse: Engelundsvej 42-96 Viby, Århus www.engelunden.dk

Læs mere

Referat fra Generalforsamling i Paaruphave Grundejerforening d.13/4 kl.20.00

Referat fra Generalforsamling i Paaruphave Grundejerforening d.13/4 kl.20.00 Referat fra Generalforsamling i Paaruphave Grundejerforening d.13/4 kl.20.00 Ca. 55 grundejere inkl. bestyrelsen var fremmødt Velkomst v. formanden og præsentation af bestyrelsen v. de enkelte medlemmer

Læs mere

Louisiana DET ARABISKE NU

Louisiana DET ARABISKE NU Louisiana DET ARABISKE NU Tekst: Dorthe Bendtsen, arkitekt MAA og journalist DJ Foto: Mathilde Schjerning Byens Netværk har været en tur i Arabien. Eller i hvert fald noget der ligner! D. 6. marts var

Læs mere

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse 43.000 29.000 42.000 28.000 ca. 40.000 ca. 25.500 25.340 16.000 22.500 13.000 18.343 12.000 10.500 0.000 Forslag 1a Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse Bebyggelse på højskole-området

Læs mere

FLADSTRANDSPARKEN. - Terrassehuse, gårdhavehuse og længehuse

FLADSTRANDSPARKEN. - Terrassehuse, gårdhavehuse og længehuse FLADSTRANDSPARKEN - Terrassehuse, gårdhavehuse og længehuse Fladstrandsparken De 84 miljø- og energirigtige familieboliger er opført i en arkitektur, der i sin stilrene enkelthed spiller flot sammen med

Læs mere

Del af 177a m.fl. Søgård Hovedgård Holmsland klit

Del af 177a m.fl. Søgård Hovedgård Holmsland klit Mtr. nr., ejerlav, sogn: (i København kvarter) eller (i at sønderjydsk Landsdele)bd, og bl..i tingbogen, art. nr., e/er/av, sogn. Gade og hus nr.: Stempel: kr. øre Del af 177a m.fl. Søgård Hovedgård Holmsland

Læs mere

Mere end 80 forskellige

Mere end 80 forskellige FREMTIDENS PARCELHUS Mere end 80 forskellige svanemærkede, sunde, lavenergihuse er på vej til danskerne. Fremtidens Parcelhuse er en udstilling af 86 parcelhuse, dobbelthuse og rækkehuse. Husene skal vise,

Læs mere

TÅRNBY GYMNASIUM HELHEDSPLAN September 2011

TÅRNBY GYMNASIUM HELHEDSPLAN September 2011 TÅRNBY GYMNASIUM HELHEDSPLAN September 2011 indledning BAGGRUND Tårnby Gymnasium er opført i 1964 af arkitekterne Halldor Gunnløgsson og Jørn Nielsen og fremstår i dag stort set som det blev opført. Bygningsanlægget

Læs mere

En ny tilflytter. benene eller blive underholdt af de mange festlige aktiviteter. Midlertidigt byrum

En ny tilflytter. benene eller blive underholdt af de mange festlige aktiviteter. Midlertidigt byrum Nomaden Nomaden er flyttet til den smalle gade i den lille købstad. På den 400 meter lange kulturvej har Nomaden slået sig ned i mellem to byhuse det gule og det røde. Det er i forbindelse med det store

Læs mere

Den Interaktive Legeplads

Den Interaktive Legeplads Den Interaktive Legeplads Af: Sidsel Bjerregaard/karch/0ktober 2006 Indholdsfortegnelse 1. Forord 2. Research/workshop via probes af børns leg på Hansted Skole 3. Evaluering af workshop på Hansted Skole

Læs mere

Konstruktion, tektonik og materiale DEL 2 - strukturpåbygninger ved eksisterende teglformationer på godsbanearealet uge 3-5

Konstruktion, tektonik og materiale DEL 2 - strukturpåbygninger ved eksisterende teglformationer på godsbanearealet uge 3-5 UnitA Arkitektskolen Aarhus, januar 2013 Konstruktion, tektonik og materiale DEL 2 - strukturpåbygninger ved eksisterende teglformationer på godsbanearealet uge 3-5 Baggrund I del 2 af opgaveforløbet Konstruktion,

Læs mere