Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Middelfart

Transkript

1 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Middelfart Juni 2006

2 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Middelfart Juni 2006 Dokument nr. Revision nr. Udgivelsesdato Udarbejdet Kontrolleret Godkendt hle/brl pos hle

3 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Middelfart 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Formål og mål Indhold 2 2 Kendetegn, styrker og svagheder Særlige kendetegn ved jobcenterområde Middelfart Styrker og svagheder i jobcenterområde Middelfart 5 3 Efterspørgslen efter arbejdskraft Efterspørgslen efter arbejdskraft i dag Udviklingen i efterspørgslen de sidste 10 år Den forventede udvikling i efterspørgslen efter arbejdskraft 11 4 Udbudet af arbejdskraft Udviklingen i udbudet af arbejdskraft Udviklingen i udbudet af arbejdskraft Den forventede udvikling i udbudet af arbejdskraft 16 5 Balancen på arbejdsmarkedet Omfanget af ind- og udpendling Omfanget af ledige 18 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Udvalgte tabeller

4 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Middelfart 2 Indhold 1 Indledning Denne rapport indeholder en kort beskrivelse af arbejdsmarkedet i jobcenterområde Middelfart, der omfatter de nuværende kommuner Ejby, Middelfart og Nørre Aaby. Formål Fokus Mål Datagrundlag 1.1 Formål og mål Formålet med rapporten at give et billede af, hvilke særtræk og styrker og svagheder der kendetegner arbejdsmarkedet i jobcenterområde Middelfart sammenlignet med de øvrige syv jobcenterområder i det nuværende Fyns Amt 1. I rapporten er fokus på at beskrive udviklingen i efterspørgslen og udbudet af arbejdskraft samt omfanget af ledige. Målet med beskrivelsen er at give medarbejderne i jobcentret i Middelfart og det lokale Beskæftigelsesråd et billede af jobcenterområdet. Rapporten er primært baseret på data fra Danmarks Statistiks Statistikbank og Købmandstandens OplysningsBureau (KOB). Derforuden indgår et fokusgruppeinterview og et telefoninterview med centrale nøglepersoner. I rapporten sammenlignes det enkelte jobcenterområde med de øvrige jobcenterområder samlet set. Der skal i den forbindelse gøres opmærksom på, at når der eksempelvis står, at uddannelsesniveauet i jobcenterområdet er lavere end i de syv øvrige områder, så betyder det ikke nødvendigvis, at området har det laveste uddannelsesniveau blandt de otte jobcentre, men at jobcentret har et lavere uddannelsesniveau end gennemsnittet blandt de syv øvrige områder. 1.2 Indhold Rapporten indeholder foruden dette indledende kapitel fire yderligere kapitler. Kapitel 2 indeholder en konkluderende vurdering af styrker og svagheder ved jobcenterområdet. Kapitel 3 og 4 indeholder en kort analyse af henholdsvis efterspørgslen og udbudet af arbejdskraft i jobcenterområdet. 1 De syv øvrige jobcenterområder omfatter Assens, Bogense, Faaborg-Midtfyn, Svendborg, Nyborg, Odense og Kerteminde.

5 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Middelfart 3 Endelig indeholder kapitel 5 en samlende analyse af balanceproblemerne i jobcenterområdet.

6 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Middelfart 4 2 Kendetegn, styrker og svagheder 2.1 Særlige kendetegn ved jobcenterområde Middelfart På baggrund af analysen i de følgende kapitler kan vi udlede følgende særlige kendetegn ved jobcenterområde Middelfart, sammenlignet med de syv øvrige jobcenterområder i det nuværende Fyns Amt. Jobcenterområde Middelfart er med sine 7,4 procent af den samlede befolkning i det nuværende Fyns Amt det femte største af de i alt otte jobcenterområder. Målt på antallet af arbejdspladser svarer områdets ca arbejdspladser til, at 7,5 procent af det nuværende amts arbejdspladser er placeret i jobcenterområde Middelfart. De tre brancher der beskæftiger flest i jobcenterområde Middelfart er: sociale institutioner, jern- og metalindustri og detailhandel, biler og reparationsvirksomhed, der tilsammen tæller ca arbejdspladser. Sammenlignet med de syv øvrige jobcenterområder har jobcenterområde Middelfart forholdsmæssig flere arbejdspladser inden for brancherne sociale institutioner, hoteller og restaurationsvirksomhed og træ, papirog grafisk industri. Sammenlignet med de syv øvrige jobcenterområder har jobcenterområde Middelfart oplevet en noget større vækst inden for brancherne engros- og agenturhandel ekskl. biler, forretningsservice, samt udlejning og ejendomsformidling samt sociale institutioner mv. Sammenlignet med de syv øvrige jobcenterområder har jobcenterområdet oplevet en forholdsvis større stigning i antallet af beskæftigede med en kompetencegivende uddannelse, herunder en større vækst i antallet af personer med en videregående uddannelse end i de syv øvrige jobcenterområder. I dag udgør andelen af de beskæftigede i jobcenterområdet med en videregående uddannelse dog fortsat en mindre andel end i de øvrige områder.

7 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Middelfart 5 I løbet af de seneste ti år er antallet af beskæftigede over 50 år steget med 40 procent, mens antallet af beskæftigede under 30 år er faldet med 24 procent. Faldet i antallet af beskæftigede under 30 år er større end i de øvrige syv områder samlet set, mens stigningen i antallet af beskæftigede over 50 år er mindre. Knap 8 procent af arbejdsstyrken i det nuværende Fyns Amt bor i jobcenter Middelfart, svarende til personer i aldersgruppen år. Arbejdsstyrken er steget med knap 200 personer de sidste ti år, hvilket svarer til en stigning på 1 procent. Dette adskiller jobcenterområdet fra de syv øvrige jobcenterområder, som samlet set har oplevet et fald i arbejdsstyrken på tre procent. Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau i jobcenterområde Middelfart er gennemsnitlig betragtet lavere end i de syv øvrige områder i kraft af, at der er færre med en videregående uddannelse. Dog er der flere med en erhvervsfaglig uddannelse i jobcenterområdet end i de syv øvrige jobcenterområder. Erhvervsfrekvensen er højere i jobcenterområde Middelfart (77 %) end i de syv øvrige områder (74 %). Samtidig er andelen af befolkningen, som er arbejdsløse lavere i jobcenterområde Middelfart, end i de syv øvrige områder samlet set. I dag pendler ud af jobcenterområdet, mens pendler ind. Pendlingen foregår primært inden for jobcenterområderne Odense, Assens og Bogense, samt det nuværende Vejle Amt. Der er i dag knap 900 ledige i jobcenterområde Middelfart, svarende til ca. 5 procent af arbejdsstyrken. Heraf tegner a-kasserne 3F (300 ledige), HK (100) og De ikke forsikrede (100 ledige), sig for det største antal ledige. Styrker 2.2 Styrker og svagheder i jobcenterområde Middelfart Jobcenterområde Middelfart oplever i øjeblikket en stor vækst og udvikling inden for erhvervslivet. En af de væsentligste styrker ved området er den geografiske placering mellem Odense og trekantsområdet, hvilket gør det relativt let at tiltrække arbejdskraft og virksomheder til området. Området er samtidig et meget attraktivt som bosætningsområde, hvilket bl.a. giver sig udtryk i, at der er mange nytilflyttere i området. En anden styrke ved området er, at der i dag eksisterer et godt netværk blandt virksomhederne i området. Virksomhederne i området har endvidere ifølge interviewpersonerne i høj grad formået at være på forkant med udviklingen og løbende efteruddannet sine medarbejdere, hvilket har betydet, at det har været

8 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Middelfart 6 relativt let for virksomhederne at omstille sig til de nye udfordringer, globaliseringen og udflytningen af arbejdspladser har givet. Endelig er området begunstiget med mange virksomheder med internationale relationer. Tabel 2-1 Styrker og svagheder ved jobcenterområde Middelfart Udfordringer Styrker Svagheder Kilde: Interviews Globaliseringen - udflytningen af arbejdspladser Den demografiske udvikling - flere ældre og færre unge Mange små virksomheder, der ikke har tradition for at ansætte personer med en videregående uddannelse Tiltrække relevant arbejdskraft med videregående uddannelse. Stor vækst/udvikling inden for erhvervslivet kan give mangel på arbejdskraft. Geografisk god placering - let at tiltrække både virksomheder og tilflyttere Relativt let at tiltrække arbejdskraft til områdets virksomheder Mange virksomheder arbejder internationalt. Området har været på forkant med udviklingen og sikret at arbejdskraften løbende er blevet opkvalificeret Godt netværk blandt områdets virksomheder. Få uddannelsesinstitutioner. Relativ færre med en videregående uddannelse blandt de beskæftigede end resten af Fyn Svagheder og udfordringer Områdets positive udvikling har en bagside, idet væksten/udviklingen inden for erhvervslivet har betydet, at der i øjeblikket er mangel på arbejdskraft, især inden for håndværksfagene. Fremtidens udfordring bliver ifølge interviewpersonen at kunne tiltrække relevant arbejdskraft med en videregående uddannelse, samt at få de små virksomheder til i højere grad at gøre brug af personer med en videregående uddannelse. Dette besværliggøres af, at der ikke er nogen større uddannelsesinstitutioner i jobcenterområde Middelfart.

9 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Middelfart 7 Indhold 3 Efterspørgslen efter arbejdskraft Dette kapitel indeholder en kort beskrivelse af efterspørgslen efter arbejdskraft i jobcenterområde Middelfart sammenlignet med de syv øvrige jobcenterområder i det nuværende Fyns Amt arbejdspladser i dag 3.1 Efterspørgslen efter arbejdskraft i dag I dag (2005) er der i alt knap arbejdspladser i jobcenterområde Middelfart, svarende til knap 8 procent af samtlige arbejdspladser i de otte jobcenterområder, der i dag udgør det nuværende Fyns Amt. De fem største brancher i Jobcenterområdet er, jf. figuren nedenfor: Sociale institutioner, der omfatter i alt arbejdspladser Jern og metalindustri, der omfatter arbejdspladser Detailhandel, biler og reparationsvirksomhed, der omfatter arbejdspladser Forretningsservice og udlejning/ejendomsformidling, der omfatter arbejdspladser Undervisning, der omfatter arbejdspladser De tre mindste brancher er tekstil- og beklædningsindustri, råstofudvinding samt energi- og vandforsyning og post- og telekommunikation, der beskæftiger i alt henholdsvis 10, 30 og 160. Sammenlignet med de syv øvrige jobcenterområder skiller jobcenterområde Middelfart sig ud ved at beskæftige forholdsmæssigt flere inden for følgende tre brancher sociale institutioner, hoteller og restaurationsvirksomhed, træ, papir- og grafisk industri, men forholdsmæssigt færre inden for brancherne undervisning, sundhedsvæsen og forretningsservice og udlejning/ejendomsformidling.

10 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Middelfart 8 18% 16% 14% 12% Jobcenterområde Middelfart De 7 øvrige jobcenterområder 10% 8% 6% 4% 2% 0% Renovation, foreninger og forlystelser Sociale institutioner mv. Sundhedsvæsen Undervisning Offentlig administration Forretningsservice og udledn./ejendomsform. Finansiering og forsikringsvirk. Post og telekommunikation Transportvirksomhed Hoteller og restaurantionsvirk. Detailhandel, biler og reparationsvirk. Engros- og agenturhandel ekskl. Biler Bygge og anlægsvirksomhed Råstofudvinding samt energi- og vandforsyning Møbel-,sten-, ler- og glasindustri og anden industri Jern- og metalindustri Mineralolie-, kemisk- og plastindustri mv. Træ-, papir- og grafisk industri Tekstil- og beklædningsindustrien Nærings- og nydelsesmiddelindustrien Landbrug, skovbrug og fiskeri Figur 3-1 Antal beskæftigede efter arbejdsområde fordelt på brancher. Særskilt for jobcenterområde Middelfart og de syv øvrige jobcenterområder i det nuværende Fyns Amt (2005) Kilde: Danmarks Statistikbank (Pend11). Ser man på enkeltvirksomheder fremgår de tre største virksomheder i jobcenterområdet af nedenstående tabel. Tabel 3-1 De tre største virksomheder i jobcenterområde Middelfart Jobcenterområde Virksomhed Antal ansatte Middelfart Sygehus Fyn Middelfart Somatisk afd T. Hansen Gruppen A/S 326 ITW Construction Products ApS 320 Kilde: Købenmandstandens OplysningsBureau (KOB) Anm.: Der ses her bort fra offentligt administrative enheder såsom kommuner og amter, da størrelsen på disse er ukendt efter strukturreformen, dog kan der forekomme offentlige institutioner og offentlige virksomheder, da disse i nogen grad forventes videreført. Flere arbejdspladser 3.2 Udviklingen i efterspørgslen de sidste 10 år I perioden 1995 til 2005 er der blevet knap 200 flere arbejdspladser i jobcenterområde Middelfart, hvilket svarer til en stigning på godt 1 procent. De største stigninger i antallet af arbejdspladser målt i absolutte tal er sket inden for følgende brancher, jf. bilag 1: Særligt stor stigning Engros- og agenturhandel ekskl. biler, hvor der i dag er godt 600 flere arbejdspladser Forretningsservice, samt udlejning og ejendomsformidling, hvor der i dag er godt 550 flere arbejdspladser Sociale institutioner mv. hvor der i dag er godt 500 flere arbejdspladser Undervisning, hvor der i dag er godt 250 flere arbejdspladser

11 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Middelfart 9 Bygge- og anlægsvirksomheder, hvor der i dag er knap 250 flere arbejdspladser Hoteller og restaurationsvirksomheder, hvor der i dag er knap 200 flere arbejdspladser De procentvis største stigninger er sket inden for brancherne engros- og agenturhandel ekskl. biler og forretningsservice, samt udlejning og ejendomsformidling, hvor der er blevet henholdsvis 104 og 84 procent flere arbejdspladser i perioden fra 1995 til Landbrug, skovbrug og fiskeri Nærings- og nydelsesmiddelindustrien Tekstil- og beklædningsindustrien Træ-, papir- og grafisk industri Mineralolie-, kemisk- og plastindustri mv. Jern- og metalindustri Møbel-,sten-, ler- og glasindustri og anden industri Råstofudvinding samt energi- og vandforsyning Bygge og anlægsvirksomhed Engros- og agenturhandel ekskl. Biler Detailhandel, biler og reparationsvirksomhed Hoteller og restaurantionsvirksomhed Transportvirksomhed Post og telekommunikation Finansiering og forsikringsvirksomhed Forretningsservice og udledn./ejendomsformidling Offentlig administration Undervisning Sundhedsvæsen Sociale institutioner mv. Renovation, foreninger og forlystelser Jobcenterområde Middelfart De 7 øvrige jobcenterområder -150% -100% -50% 0% 50% 100% 150% Figur 3-2 Procentvis ændring i antal arbejdspladser i jobcenterområde Middelfart og de syv øvrige jobcentre i det nuværende Fyns Amt fra 1995 til 2005 Kilde: Danmarks Statistik (pend11) Omvendt har følgende brancher oplevet en de største fald i antallet af arbejdspladser målt i absolutte tal: Jern- og metalindustri ( arbejdspladser) Landbrug, skovbrug og fiskeri (- 300 arbejdspladser) Træ-, papir- og grafisk industri (- 200 arbejdspladser) Sundhedsvæsen (- 200 arbejdspladser) Tekstil- og beklædningsindustrien (- 150 arbejdspladser) Primær vækst Sammenlignet med de syv øvrige jobcenter områder har jobcenterområde Middelfart oplevet en noget større vækst inden for brancherne, jf. figuren ovenfor: Engros- og agenturhandel ekskl. biler Mineralolie-, kemisk- og plastindustri mv. Forretningsservice, samt udlejning og ejendomsformidling

12 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Middelfart 10 Omvendt har jobcenterområdet oplevet en større tilbagegang end de syv øvrige jobcenterområder inden for følgende brancher tekstil- og beklædningsindustrien, jern- og metalindustri og råstofudvinding samt energi- og vandforsyning. Efterspørgsel efter kompetencegivende Samtidig med faldet i antallet af arbejdspladser er der sket en stigning i antallet af beskæftigede med en kompetencegivende uddannelse, dvs. at efterspørgslen efter personer med enten en erhvervsfaglig uddannelse eller en videregående uddannelse, i jobcenterområdet er steget, jf. figuren nedenfor. 250% 200% Jobcenterområde Middelfart De 7 øvrige jobcenterområder 150% 100% 50% 0% -50% Lange videregående Bachelor Mellemlange videregående Korte videregående Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb Gymnasiale Grundskole Figur 3-3 Udvikling i uddannelsesniveauet for beskæftigede medbopæl i jobcenterområde Middelfart og de syv øvrige jobcenterområder i det nuværende Fyns Amt ( ) Kilde: Danmarks Statistikbank (RAS4) Anm: Antallet af beskæftigede fordelt på findes kun opgjort på antal beskæftiget efter bopælsområde i Statistikbanken, dvs. på de beskæftigede som bor i et bestemt område.. Konkret er antallet af beskæftigede med en kompetencegivende uddannelse steget med cirka 22 procent i perioden 1995 til 2005, mens antallet af beskæftigede uden en kompetencegivende uddannelse og dermed antallet af ufaglærte er faldet med 19 procent i jobcenterområde Middelfart. Efterspørgsel efter KVU, bachelorer MVU og LVU Sammenlignet med de syv øvrige jobcenterområder har jobcenterområdet oplevet en forholdsvis større stigning i antallet af beskæftigede med en kompetencegivende uddannelse, herunder en større vækst i antallet af personer med en videregående uddannelse end i de syv øvrige jobcenterområder. I dag udgør andelen af de beskæftigede i jobcenterområdet med en videregående uddannelse dog kun 24 procent mod 26 procent af de beskæftigede i de syv øvrige jobcenterområder.

13 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Middelfart 11 De beskæftigede i jobcenterområdet har sagt med andre ord gennemsnitligt betragtet en kortere uddannelse bag sig end de beskæftigede i de syv øvrige jobcenterområder. Færre unge og flere ældre blandt de beskæftigede I løbet af de seneste ti år er der endvidere sket en markant forskydning i de beskæftigedes alderssammensætning. Således er antallet af beskæftigede over 50 år steget med 40 procent, mens antallet af unge er faldet med 24 procent, jf. figuren nedenfor. 80% Jobcenterområde Middelfart De 7 øvrige jobcenterområder 60% 40% 20% 0% -20% -40% år år år år år år Figur 3-4 Udviklingen i alderssammensætningen blandt de beskæftigede i Jobcenterområde Middelfart og de syv øvrige jobcenterområder i det nuværende Fyns Amt ( ) Kilde: Danmarks Statistikbank (Pend11) Sammenlignet med de syv øvrige områder er der blevet markant færre unge (- 18 %), men til gengæld ikke helt så mange ældre over 50 år (38 %). Aldersfordelingen i dag i jobcenterområde Middelfart svarer stort set til den, der gælder i de øvrige syv jobcenterområder i det nuværende Fyns Amt. Mellem 50 og 125 flere arbejdspladser 3.3 Den forventede udvikling i efterspørgslen efter arbejdskraft I perioden 2005 til 2015 forventes der at blive mellem 50 og 125 flere arbejdspladser i Jobcenterområde Middelfart 2. De brancher, hvor der er en entydig forventning om stigende efterspørgsel er, jf. bilag 1: 2 Beregningen er baseret på COWIs fremskrivningsmodel. Der skal tages højde for den usikkerhed der er forbundet med at lave prognoser på et så detaljeret plan, som der her er tale om.

14 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Middelfart 12 Møbel-, sten-, ler- og glasindustri og anden industri, Bygge- og anlægsvirksomheder, Engros- og agenturhandel ekskl. biler, Hoteller og restaurationsvirksomhed, Offentlig administration, Undervisning og Sundhedsvæsen. Omvendt er der en entydig forventning om en faldende efterspørgsel inden for følgende brancher: Tekstil- og beklædningsindustrien, Træ-, papir- og grafisk industri, Mineralolie-, kemisk- og plastindustri mv., og Jern- og metalindustri Der forekommer således en klar forventning om faldende efterspørgsel primært inden for industri-erhvervene med undtagelse af møbel-, sten-, ler- og glasindustri og anden industri, hvor der som nævnt forventes stigende efterspørgsel. Inden for nærings- og nydelsesmiddelindustrien er forventningerne mere usikre, i og med der er forventning om faldende efterspørgsel.

15 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Middelfart 13 4 Udbudet af arbejdskraft Dette kapitel indeholder en kort beskrivelse af udbudet af arbejdskraft i jobcenterområdet. 4.1 Udviklingen i udbudet af arbejdskraft I dag er der ca personer i aldersgruppen år i arbejdsstyrken i Jobcenterområde Middelfart, svarende til ca. 8 procent af samtlige i arbejdsstyrken i det nuværende Fyns Amt. Hovedparten af personerne i arbejdsstyrken i jobcenterområdet har enten en erhvervsfaglig uddannelse (42 %) eller er ufaglærte (33 %), jf. figuren neden for. 45% 40% 35% Jobcenterområde Middelfart De 7 øvrige jobcenterområder 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Grundskole Gymnasiale Erhvervsfaglige pratik- og hovedforløb Korte videregående Mellemlange vidergående Bachelor Lange videregående Figur 4-1 Arbejdsstyrken i jobcenterområde Middelfart og de syv øvrige jobcenterområder i det nuværende Fyns Amt i alderen -66 år i 2005 fordelt på uddannelsesgrupper Kilde: Danmarks Statistikbank (RAS551) Arbejdsstyrken uddannelsesmæssige baggrund Sammenlignet med de syv øvrige jobcenterområder er der færre med en videregående uddannelse i jobcenterområde Middelfart. Konkret har ca. 23 procent af

16 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Middelfart 14 personerne i arbejdsstyrken en videregående uddannelse i jobcenterområde Middelfart mod ca. 25 procent i de syv øvrige jobcenterområder. Arbejdsstyrken i jobcenterområde Middelfart er således generelt dårligere uddannet end i de syv øvrige jobcenterområder, samlet set. Dog er der en større andel personer i arbejdsstyrken i jobcenterområdet med en erhvervsfaglig uddannelse end i de øvrige syv jobcenterområder samlet set. Flere i arbejdsstyrken 4.2 Udviklingen i udbudet af arbejdskraft I perioden 1997 til er der blevet knap 200 flere i arbejdsstyrken i jobcenterområdet, hvilket svarer til en stigning på 1 procent. Stigningen forekommer trods et relativt stort fald i antallet af ufaglærte i arbejdsstyrken (ca svarende til -18 %); mere konkret har der været et særligt stort fald i antallet af personer med uddannelse svarende grundskole (ca , svarende til - 20 %), samt et mindre fald i den del af arbejdsstyrken, som alene har en gymnasial uddannelse (+50 svarende til +4 %). Stigningen skyldes, at der samtidig er sket en stigning i antallet af personer med en videregående uddannelse med godt (svarende til +37 %). 160% 140% 120% Jobcenterområde Middelfart De 7 øvrige jobcenterområder 100% 80% 60% 40% 20% 0% -20% -40% Grundskole Gymnasiale Erhvervsfaglige pratikog hovedforløb Korte videregående Mellemlange vidergående Bachelor Lange videregående Figur 4-2 Udviklingen i arbejdsstyrkens fordeling på i jobcenterområde Middelfart og de syv øvrige jobcenterområder i det nuværende Fyns Amt ( ) Kilde: Danmarks Statistikbank (RAS551) Anm.: Bemærk at der er tale om udviklingen fra 1997 til og ikke som tidligere fra Dette skyldes manglende data, da dataserien starter i Der findes alene tal for arbejdsstyrken fordelt på fra 1997 i statistikbanken.dk. I perioden 1995 til 2005 er arbejdsstyrken i jobcenterområde Middelfart steget med 280 personer, svarende til en stigning på 1,5 %.

17 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Middelfart 15 Den største procentvisestigning er sket i antallet af personer med en bacheloruddannelse, som i perioden er steget med 140 procent. Stigningen dækker dog alene over godt 70 personer. Udbudet af kompetencer Sammenlignet med de syv øvrige jobcenterområder har jobcenterområde Middelfart oplevet en større stigning i udbudet af personer med enten en erhvervsfaglig uddannelse, en bachelor eller en kort-, mellemlang- eller lang videregående uddannelse. Overordnet set har udbuddet af arbejdskraft og kvalifikationer dog i grove træk fulgt samme tendens som de øvrige syv jobcenterområder. Uden for arbejdsstyrken I takt med at arbejdsstyrken er steget, er antallet af personer uden for arbejdsstyrken ligeledes steget i jobcenterområde Middelfart, og endda forholdsmæssigt mere end arbejdsstyrken. Andelen af befolkningen uden for arbejdsstyrken er sagt med andre ord steget i perioden 1997 til Samtidigt er andelen af befolkningen, der er arbejdsløse faldet, mens andelen der er beskæftiget er uændret, jf. figuren nedenfor. 80% 70% 74,5% 74,4% Beskæftiget Arbejdsløse Uden for arbejdsstyrken 69,2% 69,5% 60% 50% 40% 30% 21,5% 22,6% 25,4% 26,4% 20% 10% 4,0% 2,9% 5,4% 4,1% 0% Jobcenterområde Middelfart De 7 øvrige jobcenterområder Figur 4-3 Kilde: Befolkningen fordelt på socioøkonomisk status i jobcenterområde Middelfart og de syv øvrige jobcenterområder i det nuværende Fyns Amt og 2005 Danmarks Statistik, (RAS111) Samme udvikling gør sig overordnet set også gældende i de syv øvrige jobcenterområder i det nuværende Fyns Amt, dog kan der konstateres en svag stigning i andelen af beskæftigede i de øvrige syv jobcenterområde samlet set. Men det skal bemærkes, at andelen af befolkningen, som er i arbejdsstyrken, og dermed erhvervsfrekvensen, er højere i jobcenterområde Middelfart (godt 77 %) end i de syv øvrige områder (knap 74 %).

18 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Middelfart 16 andelen af befolkningen, som er arbejdsløse, er lavere i jobcenterområdet end i de syv øvrige jobcenterområder. Faldende udbud, men stigende kompetenceniveau 4.3 Den forventede udvikling i udbudet af arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft i jobcenterområde Middelfart forventes at falde med knap 600 personer, eller hvad der svarer til et fald på 3 procent i de kommende ti år. Samtidig med faldet i arbejdsstyrken forventes der et stigende kompetenceniveau, da det forventes at flere personer i arbejdsstyrken vil have en kompetencegivende uddannelse, herunder flere med en videregående uddannelse. Den største procentvise stigning forventes i antallet af personer i arbejdsstyrken med en bacheloruddannelse (55 %), mens den antalsmæssigt største stigning forventes blandt den del af arbejdsstyrken som har en mellemlang videregående uddannelse Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb Korte videregående Mellemlange videregående Bachelor Lange videregående Figur 4-4 Den forventede udvikling i udbudet af arbejdskraft i jobcenterområde Middelfart i perioden fra 2005 til Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken.dk (HFU2, PEND11), Nationalregnskabstal (ADAM prognose) samt egen fremskrivningsmodel. Fald i ufaglærte Der forventes omvendt et fald i den del af arbejdsstyrken, som har et uddannelsesniveau svarende til grundskole (-24 %). Der er dog forventninger om en stigning blandt personer med en gymnasial uddannelse (28 %).

19 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Middelfart 17 Indhold 5 Balancen på arbejdsmarkedet Dette kapitel indeholder en kort beskrivelse af balancen på arbejdsmarkedet i jobcenterområdet belyst ved dels ind- og udpendlingen til området, dels ved omfanget og fordelingen af antallet af ledige. 5.1 Omfanget af ind- og udpendling I dag pendler godt ud af jobcenterområde Middelfart, mens godt pendler ind, hvilket giver en netto-udpendling på ca Tabellen nedenfor viser, hvor de godt der hver dag pendler ind til jobcenterområdet kommer fra, og hvor de godt der hver dag pendeler ud af jobcenterområdet pendler hen. Tabel 5-1 Antallet af arbejdspladser i jobcenterområde Middelfart fordelt på de beskæftigedes bopælsområde Jobcenter Middelfart Hvor kommer de fra? Hvor tager de hen? Antal Andel af arbejdspladser (dagbef.) Antal Andel af beskæftigede (natbef.) Jobcenter Kerteminde 49 0,3% 51 0,3 % Jobcenter Middelfart ,4 % ,7 % Jobcenter Odense ,2 % ,8 % Jobcenter Bogense 452 2,8 % 216 1,2 % Jobcenter Svendborg 49 0,3 % 37 0,2 % Jobcenter Nyborg 78 0,5 % 48 0,3 % Jobcenter Faaborg-Midtfyn 145 0,9 % 94 0,5 % Jobcenter Assens ,2 % 661 3,7 % Sønderjyllands Amt 95 0,6 % 136 0,8 % Ribe Amt 63 0,4 % 167 0,9 % Vejle Amt ,5 % ,4 % Ringkøbing Amt 28 0,2 % 40 0,2 % Århus Amt 146 0,9 % 175 1,0 % Viborg amt 12 0,1 % 27 0,1 % Nordjyllands Amt 24 0,1 % 42 0,2 % Sjælland og øerne 112 0,7 % 285 1,6 % Uden for Danmark 0 0,0 % 35 0,2 % I alt % % Kilde: Danmarks Statistik, (PEND3R)

20 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Middelfart 18 Størstedelen bor og arbejder i området Som det fremgår af tabellen, bor og arbejder størstedelen af de beskæftigede i jobcenterområde Middelfart inden for jobcenterområdet. Det drejer sig mere konkret om knap af de knap beskæftigede i området, svarende til 64 procent. De personer, der arbejder uden for jobcenterområdet, arbejder primært i det nuværende Vejle Amt (3.150) og jobcenterområde Odense (1.400) og - Assens (660) og Sjælland og øerne (Falster, Møn, Lolland og Bornholm) (290). Bemærkelsesværdigt få arbejder i andre jobcenterområder end de to ovennævnte, særligt taget i betragtning, at der er knap 180, der pendler til det nuværende Århus Amt. Størstedelen af de godt personer, som hver dag pendler til jobcenterområde Middelfart for at arbejde, bor i det nuværende Vejle Amt (1.550) og jobcenterområde Odense og - Assens (begge ca ) og jobcenterområde Bogense (450) og endelig er der knap 150 som pendler fra det nuværende Århus Amt. Jobcenterområde Middelfart trækker således på arbejdskraft fra et relativt stort opland. 900 ledige i første kvartal Omfanget af ledige I første kvartal 2006 var der i alt knap 900 ledige i jobcenterområdet, svarende til en ledighedsprocent på cirka 5 procent målt i forhold til antallet af personer i arbejdsstyrken (18.400). De fem a-kasser, som står for en særlig stor andel af de ledige i jobcenterområde Middelfart er: 3F, der omfatter knap 300 ledige og dermed hver tredje af de ledige i jobcenterområdet (33 %), heraf er knap 64 procent er over 40 år. HK, der tæller i alt 100 ledige, svarende til godt 11 procent af samtlige ledig i området. De ikke forsikrede, der tæller i dag knap 100 ledige, svarende til knap 11 procent af samtlige ledige i jobcenterområde Middelfart. Kristelig a-kasse, der tæller i alt knap 60 ledige, svarende til godt 6 procent af samtlige ledige i jobcenterområdet. FOA, der tæller i alt knap 50 ledige, svarende til knap 6 procent af samtlige ledige De ledige medlemmer i disse fem a-kasser, svarende til knap 67 procent af samtlige ledige i jobcenterområde Middelfart. De a-kasser der har færrest ledige er: IT-faget og Merkonomer (PROSA), der i 1. kvartal 2006 havde 1 ledig Malerfaget og Maritime, der havde 2 ledige Blik og rør, der havde 3 ledige Funktionærer og Servicefag, der også havde 3 ledige Økonomer (CA), der havde 5 ledige

21 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Middelfart 19 Der er tale om gennemsnitstal for 1. kvartal Fordelingen af ledige på a-kasser er stort set samstemmende med den, der gælder i de syv øvrige jobcenterområder. 485 færre ledige end for ti år siden Antallet af ledige er faldet betydeligt de sidste ti år. Således er der i dag knap 485 færre ledige i jobcenterområde Middelfart end for ti år siden, hvilket svarer til et fald på godt 35 procent. I de syv øvrige jobcenterområder er ledigheden i samme periode faldet godt 40 procent. De aldersgrupper, der har oplevet det største fald, er de unge i aldersgrupperne år og år, der har oplevet et fald på hhv. knap 68 og knap 60 procent, svarende hhv. godt 120 og knap 120 færre ledige. Omvendt har aldersgruppen oplevet det mindste fald, svarende til knap 13 procent i jobcenterområde Middelfart. Antallet af ledige i denne aldersgruppe er dog alene faldet med 40 personer. Ændringerne fordelt på a-kasser viser et mere broget billede. Det skyldes ikke mindst, at der i den pågældende tiårige periode er etableret en del nye a-kasser, hvoraf en del er opstået som led i fusioner mellem tidligere a-kasser. De ikke-forsikrede og a-kasserne BUPL-A og SLA har oplevet den største stigning i antallet af ledige medlemmer, da de har haft en stigning på hhv. 47, 13 og 8 personer, hvilket svarer til en stigning på hhv. 96, 260 og 267 procent flere ledige medlemmer. Det største fald kan konstateres inden for a-kasserne i HK og TIB, der begge har oplevet fald på 42 personer, svarende til et fald på hhv. 30 og 81 procent.

22 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Middelfart 20 Bilag 1 Udvalgte tabeller Tabel B.1 Antallet af arbejdspladser i de otte jobcentre fordelt på brancher Kerteminde Middelfart Odense Bogense Svendborg Nyborg Midtfyn Assens Landbrug, skovbrug og fiskeri Nærings- og nydelsesmiddelindustrien Tekstil- og beklædningsindustrien Træ-, papir- og grafisk industri Mineralolie-, kemisk- og plastindustri mv Jern- og metalindustri Møbel-,sten-, ler- og glasindustri og a. industri Råstofudvinding samt energi- og vandf Bygge og anlægsvirksomhed Engros- og agenturhandel ekskl. Biler Detailhandel, biler og reparationsvirksomhed Hoteller og restaurantionsvirksomhed Transportvirksomhed Post og telekommunikation Finansiering og forsikringsvirksomhed Forretningsservice og udledn./ejendomsform Offentlig administration Undervisning Sundhedsvæsen Sociale institutioner mv Renovation, foreninger og forlystelser Uoplyst aktivitet I alt Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken (pend11) Tabel B.2 Udviklingen i antallet af arbejdspladser i de otte jobcentre fordelt på brancher Kerteminde Middelfart Odense Bogense Svendborg Nyborg Midtfyn Assens Landbrug, skovbrug og fiskeri Nærings- og nydelsesmiddelindustrien Tekstil- og beklædningsindustrien Træ-, papir- og grafisk industri Mineralolie-, kemisk- og plastindustri mv Jern- og metalindustri Møbel-,sten-, ler- og glasindustri og a. industri Råstofudvinding samt energi- og vandforsyning Bygge og anlægsvirksomhed Engros- og agenturhandel ekskl. Biler Detailhandel, biler og reparationsvirksomhed Hoteller og restaurantionsvirksomhed Transportvirksomhed Post og telekommunikation Finansiering og forsikringsvirksomhed Forretningsservice og udledn./ejendomsform Offentlig administration Undervisning Sundhedsvæsen Sociale institutioner mv Renovation, foreninger og forlystelser I alt Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken (pend11)

23 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Middelfart 21 Tabel B.3 Den procentvise udvikling i antallet af arbejdspladser i de otte jobcentre fordelt på brancher Kerteminde Middelfart Odense Bogense Svendborg Nyborg Midtfyn Assens Landbrug, skovbrug og fiskeri -35% -27% -18% -21% -33% -25% -26% -32% Nærings- og nydelsesmiddelindustrien -54% -22% -21% 30% -57% -34% -7% -8% Tekstil- og beklædningsindustrien 250% -92% -47% 40% -87% -42% -85% -42% Træ-, papir- og grafisk industri -24% -31% -47% -61% -52% -69% -53% -47% Mineralolie-, kemisk- og plastindustri mv. -39% 8% -42% 39% 31% -21% -15% -54% Jern- og metalindustri -18% -40% -18% -14% -4% -24% -18% 10% Møbel-,sten-, ler- og glasindustri og a. industri -42% -9% 9% -54% -12% -38% -36% 112% Råstofudvinding samt energi- og vandforsyning -9% -41% -42% 0% -1% 67% 3% -53% Bygge og anlægsvirksomhed 137% 29% 6% 36% 14% 22% 2% 22% Engros- og agenturhandel ekskl. Biler 130% 104% 10% -10% 9% 4% 3% 19% Detailhandel, biler og reparationsvirksomhed -3% 2% 10% -11% -1% 19% -6% -15% Hoteller og restaurantionsvirksomhed 28% 29% 35% 6% 20% 20% 20% 21% Transportvirksomhed 0% -3% 15% -19% -10% -68% -13% 1% Post og telekommunikation -19% -24% -4% -33% -31% -28% -35% -19% Finansiering og forsikringsvirksomhed -30% -20% -12% -32% -30% -20% -15% -23% Forretningsservice og udledn./ejendomsform. 52% 84% 54% 57% 28% 28% 52% 79% Offentlig administration -21% -17% -16% -26% -25% -5% -25% -19% Undervisning 7% 26% 15% 6% 15% 10% 6% 8% Sundhedsvæsen 13% -16% 16% -26% 11% -11% -4% -32% Sociale institutioner mv. 24% 26% 9% 20% 22% 5% 27% 25% Renovation, foreninger og forlystelser 25% 6% 19% -1% -3% -3% 21% -1% I alt 0% 1% 6% -5% -3% -7% -6% 3% Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken (pend11) Tabel 5-2 Forventet udvikling i efterspørgslen i jobcenterområde Middelfart fordelt på brancher ( ). Brancher Forventet udvikling Landbrug, skovbrug og fiskeri (-/+) Nærings- og nydelsesmiddelindustrien (-) Tekstil- og beklædningsindustrien - Træ-, papir- og grafisk industri - Mineralolie-, kemisk- og plastindustri mv. - Jern- og metalindustri - Møbel-, sten-, ler- og glasindustri og anden industri + Råstofudvinding samt energi- og vandforsyning (+) Bygge og anlægsvirksomhed + Engros- og agenturhandel ekskl. Biler + Detailhandel, biler og reparationsvirksomhed (+) Hoteller og restaurationsvirksomhed + Transportvirksomhed (+) Post og telekommunikation (-/+) Finansiering og forsikringsvirksomhed (-/+) Forretningsservice og udledn./ejendomsformidling (-/+) Offentlig administration + Undervisning + Sundhedsvæsen + Sociale institutioner mv. (+) Renovation, foreninger og forlystelser (-/+) I alt + Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken.dk (HFU2, PEND11), Nationalregnskabstal (ADAM prognose) samt egen fremskrivningsmodel. Anm.: Prognosen bygger på fire scenarier. To scenarier involverer tidshorisonten på den historiske udvikling som inddrages i modellen. I det ene scenarie kigges der kun 5 år tilbage i tiden, og i det andet scenarie kigges der 10 år tilbage. To scenarier handler om, hvor kraftig effekten af den historiske udvikling skal være i fremtiden. Jo længere ud i fremtiden

24 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Middelfart 22 prognosen rækker, des mindre må relevansen af den nuværende historik antages at være. Det ene scenarie benytter en dæmpningsfaktor på 0,5 og det andet scenarie 0,6. Fortegnene i tabellen illustrerer styrken af udsagnene samt retning for udviklingen. Et fortegn uden parenteser, som indikerer, at alle fire scenarier peger i samme retning. Et fortegn med parentes, som angiver, at 3 af scenarierne peger i samme retning. +/- indikerer, at to scenarier peger i hver retning.