SELVBEHANDLINGS MAPPE FOR UNGDOMSTRÆNERNE

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SELVBEHANDLINGS MAPPE FOR UNGDOMSTRÆNERNE"

Transkript

1 SELVBEHANDLINGS MAPPE FOR UNGDOMSTRÆNERNE I JÆGERSBORG BOLDKLUB. Version 1 1. marts 2002

2 INDHOLDSFORETEGELSE Fra side 1 til side 4 Fra side 5 til side 8 Fra side 9 til side12 Fra side 13 til side 17 Fra side 18 til side 23 Skade i forlårets muskler Skade i baglårets muskler Skade i lysken Skade i fodled Skade i knæled

3 SKADE I FORLÅRETS MUSKELER. Forlåret ( den 4 hoved knæstrækker ) er sammensat af 4 kraftige muskler på forsiden af låret. De udspringer på hoften og ender lige under knæskallen. Det er en kraftfuld muskelgruppe, som spiller en vigtig rolle i aktiviteter, der involverer gang, løb eller spring. Hovedårsagen til skader: En traumatisk skade involverer stress af muskelfibrene på grund af en pludselig kraftfuld bevægelse eller et slag direkte mod forlåret. For eksempel når man sparker til en fodbold, eller får et spark direkte på forlåret ( trælår). Ved en typisk skade i forlåret vil du opleve: Smerte: Når skaden sker, vil du mærke en skarp lokal smerte i forlåret, efterfulgt af en konstant dump. Når skaden heler, vil den konstante smerte blive periodisk og kun føles når det skadede væv overtrækkes. Hævelse og farvning. Hævelse sker dybt i muskelen og for det meste kan den ikke ses. Farvning kan måske ses et par dage efter du har fået din skade. Bevægelse og aktivitet. De bevægelser, du vil have smerter ved at lave, er: Hurtig knæbøjning eller strækning af knæet Dybe benbøjninger Hop, spring og løb. Alvorlig skader: Du har måske en alvorlige skade hvis: Du mærker en rivende fornemmelse på skadetidspunktet og du herefter har store smerter og er ude af stand til at gå. Du overhovedet ikke er i stand til at lægge vægten på dit skade ben, når du en time efter skadestidspunkter forsøger at gå. Dine smerter bliver værre i løbet af de næste par dage og hvis du generelt føler dig skidt tilpas. 1

4 Hvis et eller flere punkter passer på dig, skal du søge læge. I mellemtiden skal du bruge retningslinierne i førstehjælp generelt. Hvis ingen af de ovenstående punkter passer på dig kan du gå videre med selvbehandling. SELVBEHANDLING: Dag.1. Det første døgn skal du bruge retningslinierne i førstehjælp generelt. Dag. 2. Svar på følgende spørgsmål for at finde ud af hvor langt du er i dit skadesforløb. Er dine smerter periodisk? Er din smerte konstant, men mindre end den var i går? Er du i stand til at gå korte distancer ved hjælp af en stok? Hvis du kan svare ja til et eller flere af disse spørgsmål, er din skade i fremgang og du kan fortsætte til dag 2 til dag 3 i behandlingsprogrammet. Hvis du svarer nej til alle de ovenstående spørgsmål, skal du søge hjælp hos din læge eller fysioterapeut. I mellemtiden skal du følge retningslinierne i førstehjælp generelt. Dag. 2. til dag 3. Bevægelse: Du må nu begynde at træne dit skadede ben og gå korte distancer så langt din smerter tillader det. Forsøg at gå jævnt og med lige lange skridt. Bevæg dit ben langsomt, når du træner med det. Langsomme bevægelser vil måske give dig ubehag, men du må ikke påføre eller forøge smerte i musklen. Lav øvelsen, som du ser på billedet herunder, hver 3. time. Sæt dig som på billedet med et håndklæde under knæet. Stræk langsomt knæet så langt som det føles behageligt, og hold benet strakt i 5 sekunder. Sænk benet igen og gentag denne bevægelse 4 gange. Efter hvert trænings sæt skal du gå til førstehjælp generelt og følge retningslinierne, der er beskrevet der. 2

5 Dag. 4. Svar på følgende spørgsmål for at finde ud af, hvor langt du er i dit skadesforløb. Er din smerter periodisk? Er der forøget bevægelighed over dit knæ? Er det mere behageligt at gå? Hvis du ak svare ja til alle disse spørgsmål, er din skade i fremgang og du kan gå videre til dag 4 til dag 8 i behandlingsprogrammet, som du finder herunder. Hvis du svarer nej til et eller flere af de ovenstående spørgsmål, skal du søge hjælp hos din læge eller fysioterapeut. I mellemtiden skal du følge retningslinierne i førstehjælp generelt. Dag 4 til dag 8. Start her, hvis din skade er mere end 3 dage gammel. Bevægelse: Forøg gradvist træningen af dit skadede forlår. Gå jævnt og med lige lange skridt. Lav øvelserne herunder hver 3. time. Under træningen skal du lave bevægelsen til du mærker et stræk eller en spænding, men ikke smerter. Hvis du er startet på dag 1 på denne side, stopper du den første øvelse. Ellers er retningslinierne de samme som ved dag 2 til dag 3. Lav øvelsen, som du ser på billedet herunder, hver 3. time. sæt dig dom på billedet. Hold hele tiden ryggen ret, så du har en god holdning. Løft langsomt din fod og stræk knæet indtil du mærke en let spænding i din skade. Hold denne spænding i 5 sekunder. Sænk benet igen og gentag bevægelsen 4 gange. Stil dig bag en stol, hold på stole ryggen. Hold hele tiden ryggen ret, så du har en god holdning. Løft langsomt foden. Du skal bøje dit knæ igen og gentag bevægelsen 4 gange. Efter hvert trænings sæt skal du gå til førstehjælp generelt og følge de retningslinier, der er beskrevet der. Dag. 9: Svar på følgende spørgsmål for at finde ud af, hvor langt du er i dit skadesforløb. Er din smerte periodisk og kun mærkbar når du overstrækker dit skadede forlår? Kan du lave øvelserne fra dag 4 til dag 8 uden besvær? Kan du gå uden at halte? Hvis du kan svare ja til alle disse spørgsmål, er din skade i fremgang. 3

6 Hvis du svarer nej til et eller flere af de ovenstående spørgsmål, skal du søge hjælp hos din læge eller fysioterapeut. I mellemtiden skal du følge retningslinierne i førstehjælp generelt. Stil dig bag en stol, hold på stole ryggen. Hold hele tiden ryggen ret, så du har en god holdning. Løft langsomt foden. Du skal bøje dit knæ igen og gentag bevægelsen 4 gange. FØSTEHJÆLP GENERELT VED MUSKEL OG LEDBÅNDS SKADER: R.I.C.E.M. Ro. Det er vigtigt, at du indstiller den aktivitet, du er i gang med. Du vil kun gøre skaden værre ved at fortsætte, og du kan ikke vurdere dens omfang. Ice. Nedkøl hurtigst muligt det skadede område eller led. Dette vil standse blødningen inde i vævet og dermed mindske efterfølgende hævelse. Husk. At isen ikke må lægges direkte på huden. Det kan give forfrysninger. Compression. Læg et elastikbind omkring området eller leddet. Læg e.v.t. is oven på bindet og pak det hele ind i et håndklæde. ( brug ikke uelastik sportstape med mindre der er kvalificerede fagfolk tilstede, dvs. læge, fysioterapeut eller en lignede kompetence. ) Elevation. Hold det skadede område løftet over hjerteniveau. Det mindske trykket i det skadede væv og dermed mindske blødning i området. Mobilisation. Bevæg det skadede led eller den skadede muskel indenfor smertegrænsen så tidligt som overhovedet er muligt. Lav små bevægelser ca gange og giv det derefter ro i 2 3 timer. Nedkøl det i denne periode minutter. Pr. time. Gentag derefter bevægelserne indenfor smertegrænsen. Der må ikke fremprovokeres smerter ved bevægelsen. Smerte er et signal fra din krop om at du i gang med at lave yderligere skade. Du må aldrig: Påføre det skadede led eller den skadede muskel varme. Massere på din skade. Drikke alkohol de første 48 timer efter at du er blevet skadet. Disse ting vil forøge blødning og hævelsen og dermed forlænge tiden til aktiviteten kan genoptages. Følg disse retningslinier og brug din sunde fornuft, så er du allerede på vej tilbage til fuld aktivitet. 4

7 SKADE I BAGLÅRETS MUSKLER. Baglårets muskler er en gruppe af tre muskler, der løber bag på låret fra ballen til bag på knæet. Disse muskler spiller en vigtigt rolle i aktiviteter, der involverer gang, løb, og spring. Hovedårsagen til skader: En traumatisk skade involverer stress af muskelfibrene på grund af en pludselig kraftfuld bevægelse, eller et slag direkte mod baglåret. Eksempler kan være sprint eller et spring eller et spark på baglåret. Ved en typiske skade i denne muskel vil du opleve følgende: Smerte: Når skaden sker, vil du mærke en skarp lokal smerte i dit baglår, efterfulgt af en konstant dump smerte. Når skaden heler, vil den konstante smerte blive periodisk og kun føles når det skadede væv overstrækkes. Hævelse og farvning: Hævelsen sker dybt i musklen og for det meste kan den ikke ses Farvning kan måske ses et par dage efter du har fået din skade. Bevægelse og aktivitet: De bevægelser, du vil have smerter ved at lave, er: Hurtig knæbøjning Foroverbøjning Hop, spring og løb. Alvorlig skade: Du har måske en alvorlig skade hvis: Du mærker en rivende fornemmelse på skadetidspunktet og du herefter har store smerter og er ude af stand til at gå. Du overhovedet ikke er i stand til at lægge vægt på dit skadede ben, når du en time efter skadestidspunktet forsøger at gå. Du ud over smerter i dit baglår også har smerter i lænden og unde benet. 5

8 Du får smerter, følelsesløshed eller prikken ned igennem dit ben og ned i foden. Dine smerter bliver værre i løbet af de næste par dage, og hvis du generelt føler dig skidt tilpas. Hvis et eller flere punkter passer på dig, skal du søge læge. I mellemtiden skal du bruge retningslinierne i førstehjælp generelt. Hvis ingen af de overstående punkter passer på dig kan man gå videre med selvbehandling. Selvbehandling: Dag 1. Det første døgn skal man bruge retningslinierne i førstehjælp generelt. Dag 2. Svar på følgende spørgsmål for at finde ud hvor langt man er i sit skadesforløb. Er smerten periodisk ( er den nogle gange væk)? Er smerten konstant, men mindre end den var i går? Er man i stand til at gå korter distancer ved hjælp af en stok? Hvis man kan svare ja til et eller flere af disse spørgsmål, er skaden i fremgang. Hvis dette er tilfældet går man videre til dag 2 til dag 3 i behandlingsprogrammet, som er herunder. Hvis man svare nej til alle de spørgsmål på side 5 + 6, skal man søge hjælp hos enes læge eller fysioterapeut. I mellemtiden skal man følge retningslinierne i førstehjælp generelt. Dag 2 til dag 3: Bevægelse: Man må nu begynde at træne sit skadede ben og gå korte distancer så langt smerter tillader det. Forsøg at gå jævnt og med lige lange skridt. Bevæg dit ben langsomt, når du træner med det. Langsomme bevægelser vil måske give dig ubehag i baglåret, men man må ikke påføre eller forøge smerten i musklen. Lav øvelsen du kan se på billedet hver 3. time. sæt dig som på billedet. Bøj langsomt dit knæ, så hælen føres så tæt på din balle som smerterne tillader det. Stræk dit knæ igen og gennemfør denne øvelse 4 5 gange. Ikke flere. Efter hvert trænings sæt skal du gå til førstehjælp generelt og følge de retningslinier, der er beskrevet der. 6

9 Dag 4. Svar på følgende spørgsmål for at finde ud af hvor langt du er i dit skadesforløb: Er din smerte periodisk? Er der forøget bevægelighed over dit knæ og hofteled? Er det mere behageligt at gå? Hvis du kan svare ja til alle disse spørgsmål, er din skade i fremgang og du kan gå videre til dag 4 til dag 8 i behandlingsprogrammet. Hvis du svare nej til et eller flere af de overstående spørgsmål, skal man søge hjælp hos sin læge eller fysioterapeut. I mellemtiden skal man følge retningslinierne i førstehjælp generelt. Dag 4 til dag 8: Start her, hvis skaden er mere end 3 dage gammel. Bevægelse: Forøg gradvis træningen af det skadede baglår. Gå jævnt, og med lige lange skridt. Lav øvelserne herunder hver 3. time. Under træning skal man lave bevægelsen til man mærker et stræk, men ikke smerter. Hvis man er startet på dag 1 på denne side, stopper du de første øvelser. Ellers er retningslinierne de samme som ved dag 2 til dag3. Øvelse. 1. Sæt dig som på billedet med hænderne på det skadede baglår. Hold ryggen ret og stræk langsomt dit ben, indtil du mærker et behageligt stræk i området i og omkring din skade. Hold strækket i 5 sekunder. Sænk benet igen og gentag denne bevægelse 4 gange. Øvelse. 2. Stil dig herefter som på billedet. Hold ryggen ret og løft langsomt din hæl på det skadede ben, indtil du mærker et behageligt stræk i området i og omkring din skade. Hold strækket i 5 sekunder. Sænk benet igen, og gentag denne bevægelse 4 gange. 7

10 Efter hvert trænings sæt skal du gå til førstehjælp generelt og følge retningslinierne, der er beskrevet. Dag. 9. Svar på følgende spørgsmål for at finde ud af, hvor langt du er i dit skadesforløb: Er din smerte periodisk og kun når du overstrækker dit skadede baglår? Kan du lave øvelserne fra dag 4 til dag 8 uden besvær? Kan du gå uden at halte? Hvis du kan svare ja til alle disse spørgsmål, er din skade i fremgang. Hvis du svarer nej til et eller flere af de ovenstående spørgsmål, skal du søge hjælp hos din læge eller fysioterapeut. I mellemtiden skal du følge retningslinierne i førstehjælp generelt. R.I.C.E.M. Ro. Det er vigtigt, at du indstiller den aktivitet, du er i gang med. Du vil kun gøre skaden værre ved at fortsætte, og du kan ikke vurdere dens omfang. Ice. Nedkøl hurtigst muligt det skadede område eller led. Dette vil standse blødningen inde i vævet og dermed mindske efterfølgende hævelse. Husk. At isen ikke må lægges direkte på huden. Det kan give forfrysninger. Compression. Læg et elastikbind omkring området eller leddet. Læg e.v.t. is oven på bindet og pak det hele ind i et håndklæde. ( brug ikke uelastik sportstape med mindre der er kvalificerede fagfolk tilstede, dvs. læge, fysioterapeut eller en lignede kompetence. ) Elevation. Hold det skadede område løftet over hjerteniveau. Det mindske trykket i det skadede væv og dermed mindske blødning i området. Mobilisation. Bevæg det skadede led eller den skadede muskel indenfor smertegrænsen så tidligt som overhovedet er muligt. Lav små bevægelser ca gange og giv det derefter ro i 2 3 timer. Nedkøl det i denne periode minutter. Pr. time. Gentag derefter bevægelserne indenfor smertegrænsen. Der må ikke fremprovokeres smerter ved bevægelsen. Smerte er et signal fra din krop om at du i gang med at lave yderligere skade. Du må aldrig: Påføre det skadede led eller den skadede muskel varme. Massere på din skade. Drikke alkohol de første 48 timer efter at du er blevet skadet. Disse ting vil forøge blødning og hævelsen og dermed forlænge tiden til aktiviteten kan genoptages. Følg disse retningslinier og brug din sunde fornuft, så er du allerede på vej tilbage til fuld aktivitet. 8

11 SKADE I LYSKEN. Musklerne i denne region løber fra den nederste del af bækkenet til indersiden af låret. En af dem går langt som til under knæet. Musklerne er også kendt som lårets indadfører og spiller en vigtig rolle for kontrollen af bevægelse af låret under løb, drejning og spring. Hovedårsagen til skader: En traumatisk skade involverer stress af muskelfibrene på grund af en pludselig kraftfuld bevægelse. For eks. En pludselig sidebevægelse eller hvis du glider på en glat overflade. Selvom en skade i denne muskelgruppe kan virke meget harmløs, kan den, hvis den ikke bliver behandlet korrekt, udvikle sig til en langvarig og meget generende skade. Det er derfor meget vigtigt at du behandler den korrekt fra første dag. Ved en typisk skade i lysken vil du opleve følgende: Smerte: Når skaden sker, vil du mærke en skarp lokal smerte i din lyske, efterfulgt af en konstant dump smerte. Når skaden heler, vil den konstante smerte blive periodisk og kun føles når det skadede væv overstrækkes. Hævelse og farvning: Hævelsen sker dybt i muskelen og for det meste kan den ikke ses Farvning kan måske ses et par dage efter du har fået din skade. Bevægelse og aktivitet: De bevægelser, som det vil gøre ondt at udføre, er: At svinge dit ben til siden At tage lange skridt når du går eller løber. At løbe eller gå til siden Alvorlig skade: De har måske en alvorlig skade hvis: Du mærker en rivende fornemmelse på skadestidspunkter og du herefter har store smerter og er ude af stand til at gå. Du overhovedet ikke er i stand til at lægge vægten på det skadede ben, når du en time efter skadestidspunktet forsøger at gå. Det smerter i lysken når du hoster eller nyser. Dine smerter bliver værre i løbet af de næste par dage og du generelt føler dig skidt tilpas. Hvis et eller flere punkter passer på dig skal du søge læge. I mellemtiden skal du bruge retningslinierne i førstehjælp generelt. Hvis ingen af de ovenstående punkter passer på dig, kan du gå videre med selvbehandling. 9

12 SELVBEHANDLING: Dag. 1. Det første døgn skal du bruge retningslinierne i førstehjælp generelt. Dag. 2. Svar på følgende spørgsmål for at finde ud af hvor langt du er i dit skadesforløb. Er smerten periodisk? Er smerten konstant, men mindre i går? Er du i stand til at gå korte distancer ved hjælp af stok? Hvis du kan svare ja til et eller flere af disse spørgsmål, er din skade i fremgang og du kan gå videre til dag 2 til dag 3 i behandlingsprogrammet, som findes herunder. Hvis du svarer nej til alle de spørgsmål på side 21, skal du søge hjælp hos din læge eller fysioterapeut. I mellemtiden skal retningslinierne følges i førstehjælp generelt. Dag 2 til dag 3. Bevægelse: Du må nu begynde at træne og gå korte distancer så langt, som dine smerter tillader det. Forsøg at gå jævnt og med lige lange skridt. Bevæg benet langsomt, når du træner med det. Langsomme bevægelser vil måske give dig ubehag i dit baglår, men du må ikke påføre eller forøge smerte i musklen. Lav øvelsen, som du kan se på billederne, hver 3. time. sæt dig som på billedet. Mens du bruger din hånd til at støtte det skadede ben, bevæger du langsomt benet ud til siden, så langt som smerten tillader det. Ved hjælp af hånden fører du benet tilbage igen og gentager bevægelsen 4 gange. Efter hvert trænings sæt skal du gå til førstehjælp generelt og følge retningslinierne, der er beskrevet der. Dag. 4. Svar på følgende spørgsmål for at finde ud af, hvor langt du er i dit skadesforløb. Er din smerte periodisk? Er der forøget bevægelighed over hoften? Er det mere behageligt at gå? Hvis du kan svare ja til alle disse spørgsmål, er din skade i fremgang og du kan fortsætte til dag 4 til dag 8 i behandlingsprogrammet, som findes herunder. Hvis du svarer nej til et eller flere af de spørgsmål skal du søge læge eller fysioterapeut. I mellemtiden skal du følge retningslinerne i førstehjælp generelt. 10

13 Dag 4 til dag 8. Start her, hvis din skade er mere end 3 dage gammel. Bevægelse: Forsøg gradvist træningen af din skadede lyske. Gå jævnt og med lige lange skridt. Lav øvelserne herunder hver 3. time. Under træningen skal du udføre bevægelserne til du mærker et stræk, men ikke smerter. Hvis du er begyndt på dag 1 på denne side, indstiller du den første øvelse. Ellers er retningslinierne de samme som ved dag 2 til dag 3. Øvelse 1: sæt dig som på billedet. Bevæg langsomt dine knæ mod gulvet til du mærker et let stræk i din skade. Hold strækket i 5 sekunder. Vend tilbage til startpositionen og gentag bevægelsen 4 gange. Øvelse 2: stil dig med støtte ved en væg, som vist på billedet. Mens du står på dit raske ben, bevæger du langsomt dit skadede ben ud til siden til du mærker et let stræk. Hold strækket i 5 sekunder. Vend tilbage til startpositionen og gentag bevægelsen 4 gange. Efter hvert trænings sæt skal du gå til førstehjælp generelt og følge de retningslinier, der er beskrevet der. 11

14 Dag 9: Svar på følgende spørgsmål for at finde ud af, hvor langt du er i dit skadesforløb. Er din smerte periodisk og kun når du overstrækker din skadede lyske? Kan du lave øvelserne fra dag 4 til dag 8 uden besvær? Kan du gå uden at halte? Hvis du kan svare ja til alle disse spørgsmål er dine skade i fremgang. Hvis du svarer nej til et eller flere af de ovenstående spørgsmål, skal du søge hjælp hos din læge eller fysioterapeut. I mellemtiden skal du følge retningslinierne i førstehjælp generelt. R.I.C.E.M. Ro. Det er vigtigt, at du indstiller den aktivitet, du er i gang med. Du vil kun gøre skaden værre ved at fortsætte, og du kan ikke vurdere dens omfang. Ice. Nedkøl hurtigst muligt det skadede område eller led. Dette vil standse blødningen inde i vævet og dermed mindske efterfølgende hævelse. Husk. At isen ikke må lægges direkte på huden. Det kan give forfrysninger. Compression. Læg et elastikbind omkring området eller leddet. Læg e.v.t. is oven på bindet og pak det hele ind i et håndklæde. ( brug ikke uelastik sportstape med mindre der er kvalificerede fagfolk tilstede, dvs. læge, fysioterapeut eller en lignede kompetence. ) Elevation. Hold det skadede område løftet over hjerteniveau. Det mindske trykket i det skadede væv og dermed mindske blødning i området. Mobilisation. Bevæg det skadede led eller den skadede muskel indenfor smertegrænsen så tidligt som overhovedet er muligt. Lav små bevægelser ca gange og giv det derefter ro i 2 3 timer. Nedkøl det i denne periode minutter. Pr. time. Gentag derefter bevægelserne indenfor smertegrænsen. Der må ikke fremprovokeres smerter ved bevægelsen. Smerte er et signal fra din krop om at du i gang med at lave yderligere skade. Du må aldrig: Påføre det skadede led eller den skadede muskel varme. Massere på din skade. Drikke alkohol de første 48 timer efter at du er blevet skadet. Disse ting vil forøge blødning og hævelsen og dermed forlænge tiden til aktiviteten kan genoptages. Følg disse retningslinier og brug din sunde fornuft, så er du allerede på vej tilbage til fuld aktivitet. 12

15 SKADE I FODLED. Ankelleddet er designet så du kan gå og løbe på både jævne og ujævne overflader. For at dette kan lade sig gøre, tillader leddet både bevægelse op og ned og sidebevægelser. Anklen er derfor afhængig af stærke ledbånd og gode balancereaktioner for at opnå stabilitet. HVODÅRSAGEN TIL SKADER. En traumatisk skade involverer for det meste et pludseligt vrid eller et spark direkte mod anklen. Anklen er især udsat for forstuvninger når foden ruller ud på ydersiden. Ligamenterne på ydersiden af anklen er oftere udsat for skader end dem på indersiden. Små ubehandlede skader kan med tinden medføre svage og instabile ankelled. Ved en typiske skade i anklen vil du opleve følgende: Smerte: Når skaden sker, vil du mærke en skarp lokal smerte i anklen, oftest på ydersiden, efterfulgt af en konstant dump smerte. Når skaden heler, vil den konstante smerte blive periodisk og kun føles når det skadede væv overstrækkes. Hævelse og farvning: Hævelsen sker ofte ved skader i anklen kort efter at skaden er sket. Hævelsen kan sprede sig ned i foden. Farvning kan måske ses et par dage efter at du er blevet skadet. Bevægelse og aktivitet: De bevægelser, du vil have smerter ved at lave, er: Stræk af fodleddet. Rotation af fodleddet. Hop, spring og løb. ALVORLIGE SKADE: Du har måske en alvorlig skade hvis: Du overhovedet ikke er i stand til at lægge noget vægt på dit skadede ben, når du en time efter skadestidspunktet forsøger at gå. Du har betydelig hævelse i dit fodled 5 minutter efter skaden er sket. 13

16 Du har alvorlige smerte mere end en time efter skaden er sket. Dine smerter bliver værre i løbet af de næste par dage, og hvis du generelt føler dig skidt tilpas. Hvis et eller flere punkter passer på dig, skal du søge læge. I mellemtiden bør du bruge retningslinierne i førstehjælp generelt. Hvis ingen af de ovenstående punkter passer på dig, kan du gå videre med selvbehandling. SELVBEHANDLING: Dag. 1. Det første døgn skal du bruge retningslinierne i førstehjælp generelt. Dag. 2. Svar på følgende spørgsmål for at finde ud af, hvor langt du er i dit skadesforløb: Er din smerte periodisk? Er din smerte konstant? Er du i stand til at gå korte distancer ved hjælp af stok? Hvis du svare ja til et eller flere af disse spørgsmål, er din skade i fremgang og du kan gå videre til dag 2 til dag 3 i behandlingsprogrammet, som findes herunder. Hvis du svarer nej til alle de ovenstående spørgsmål, skal du søge hjælp hos din læge eller fysioterapeut. I mellemtiden skal du følge retningslinierne i førstehjælp generelt. Dag. 2 til dag. 3 Bevægelse: Selvom du har konstante smerter, kan du godt gå i gang med at træne dit fodled og gå korte distancer, så meget som smerten tillader det. Forsøg at gå jævnt og med lige lange skridt. Bevæg din fod langsomt, når du træner med den. Langsomme bevægelser vil måske give dig ubehag i den fod, men du må ikke påføre eller forøge smerte i leddet. Lav øvelsen, som du kan se på billedet, hver 3. time. Øvelse. 1. sæt dig som på billedet med dit ben på en fast overflade. Bevæg langsomt foden op og ned så langt som smerten tillader det. Gå tilbage til startpositionen og gentag denne bevægelse 4 gange. 14

17 Øvelse. 2. såt dig som på billedet med dit ben på en fast overflade. Bevæg langsomt din fod til siderne så lang som smerten tillader det. Gå tilbage til startpositionen og gentag bevægelsen 4 gange. Efter hvert trænings sæt går du til førstehjælp generelt og følger retningslinierne, der er beskrevet der. Dag. 4. Svar på følgende spørgsmål for at finde ud af hvor langt du er i dit skadesforløb. Er din smerte periodisk? Er der forøget bevægelighed over dit fodled? Er der mindre hævelse i dit fodled? Er det mere behageligt at gå? Hvis du kan svare ja til alle disse spørgsmål, er din skade i fremgang, og du kan gå videre til dag 4 til dag 8 i behandlingsprogrammet, som findes herunder. Hvis du svarer nej til et eller flere af de ovenstående spørgsmål, skal du søge hjælp hos din læge eller fysioterapeut. I mellemtiden skal du følge retningslinierne i førstehjælp generelt. Dag 4 til dag 8: Start her, hvis din skade er mere end 3 dage gammel. Bevægelse: Forøg gradvist træningen af dit skadede fodled. Gå jævnt og med lige lange skridt. Lav øvelserne herunder hver 3. time. Under træningen skal du lave bevægelsen til du mærker et skræk, men ikke smerte. Hvis du startet på dag 1 på denne side, stopper du de første øvelser. Ellers er retningslinierne de samme som ved dag 2 til dag 3. Øvelse. 1: 15

18 sæt dig som på billedet med dit ben på fast overflade. Bevæg langsomt din fod opad indtil du mærker et let stræk i din skade og hold dette stræk i 1 sekund. Derefter bevæger du din fod nedad indtil du igen mærker et let stræk i din skade. Hold dette stræk i 1 sekund. Gå tilbage til startpositionen og gentag bevægelsen 4 gange. Øvelse. 2. sæt dig som på billedet med dit ben på en fast overflade. Bevæg langsomt din fod indad, indtil du mærker et let stæk i din skade. Hold dette stræk i 1 sekund. Derefter bevæger du din fod indad, indtil du mærker et let stræk i din skade og holder dette stræk i 1 sekund. Gå tilbage til startpositionen og gentag bevægelse 4 gange. Øvelse. 3. stil dig tæt på en stol, et bord eller en væg for støtte. Balancer på din skadede fod i op til 10 sekunder. Lav denne øvelse 4 gange. Efter hver trænings sæt skal du gå til førstehjælp generelt, og følge retningslinierne, der er beskrevet der. Dag. 9 Svar på følgende spørgsmål for at finde ud af hvor langt du er i dit skadesforløb. Er din smerte periodisk og kun tilsted når du overstrækker dit skadede fodled? Kan du lave øvelserne fra dag 4 til dag 8 uden besvær? Kan du gå uden at halte? Hvis du svarer ja til alle disse spørgsmål er din skade i fremgang. 16

19 Hvis du svarer nej til et eller flere af de ovenstående spørgsmål, skal du søge hjælp hos din læge eller fysioterapeut. I mellemtiden skal du følge retningslinierne i førstehjælp generelt. R.I.C.E.M. Ro. Det er vigtigt, at du indstiller den aktivitet, du er i gang med. Du vil kun gøre skaden værre ved at fortsætte, og du kan ikke vurdere dens omfang. Ice. Nedkøl hurtigst muligt det skadede område eller led. Dette vil standse blødningen inde i vævet og dermed mindske efterfølgende hævelse. Husk. At isen ikke må lægges direkte på huden. Det kan give forfrysninger. Compression. Læg et elastikbind omkring området eller leddet. Læg e.v.t. is oven på bindet og pak det hele ind i et håndklæde. ( brug ikke uelastik sportstape med mindre der er kvalificerede fagfolk tilstede, dvs. læge, fysioterapeut eller en lignede kompetence. ) Elevation. Hold det skadede område løftet over hjerteniveau. Det mindske trykket i det skadede væv og dermed mindske blødning i området. Mobilisation. Bevæg det skadede led eller den skadede muskel indenfor smertegrænsen så tidligt som overhovedet er muligt. Lav små bevægelser ca gange og giv det derefter ro i 2 3 timer. Nedkøl det i denne periode minutter. Pr. time. Gentag derefter bevægelserne indenfor smertegrænsen. Der må ikke fremprovokeres smerter ved bevægelsen. Smerte er et signal fra din krop om at du i gang med at lave yderligere skade. Du må aldrig: Påføre det skadede led eller den skadede muskel varme. Massere på din skade. Drikke alkohol de første 48 timer efter at du er blevet skadet. Disse ting vil forøge blødning og hævelsen og dermed forlænge tiden til aktiviteten kan genoptages. 17

20 SKADE I KNÆLED. Knæet er et meget mobilt led, som er afhængigt af stærke muskler, stabile ledbånd og gode balancereaktioner for at opnå stabilitet. Hoved- strukturerne der støtter knæleddet er: Ligamenter på hver side af knæet ( sideligamenter ) og ledbånd dybt i knæet ( korsbånd ) Minisk inde i leddet. Knæskallen på forsiden af knæleddet. Muskler, hvor især musklerne på for og bagsiden af låret er vigtige. nogle knæskader kan være svære at behandle selv. Denne side dækker meste almindelige skader og giver retningsliner for, hvornår du skal søge læge. Hovedårsagen til skader: Traumatisk skade: En traumatisk skade involverer for det meste et vrid eller en drejning af knæleddet, især mens du har vægten på benet. Det inderste ledbånd er det, der oftest påføres skade, men i mere alvorlige skader er minisk, korsbånd og knæskallen også involveret. Overbelastningsskade: Overbelastningsskade af knæleddet, også kaldet løberknæ, ses oftest hos unge personer og sportsfolk. De første tegne er for det meste smerte bagved eller omkring knæskallen, som gradvist bliver værre. Smerten bliver oftest provokeret ved løb, trappegang eller lang tid med strakt eller bøjet knæ. Smerterne kan skyldes: En pludselig forøgelse af arbejds eller træningsmængde. Instabilitet af musklerne omkring knæleddet. Dårligt fodtøj ( især for gamle løbesko er et problem.) Dårlig ledfunktion i knæ eller fodled. VED EN TYPISKE SKADE I KNÆLEDDET VIL DU OPLEVE FØLGENDE: Traumatisk skade: Smerte: Når skaden sker, vil du mærke en skarp lokal smerte i knæet, efterfulgt af en konstant dump smerte. 18

21 Når skaden heler, vil den konstante smerte blive periodisk og kun føles når det skadede væv overtrækkes. Hævelse og farvning. Hævelse ses ofte omkring knæet lige efter at skaden er sket Bevægelse og aktivitet: De bevægelser, du vil have smerter ved at lave; er: Fuld knæbøjning Fuld knæstrækning OVERBELASTNINGSSKADE: Smerte: En dump smerte omkring eller under knæskallen, når der laves aktiviteter, der involverer trappegang, knæbøjning, og under eller efter sports aktiviteter. Forsat belastning af skaden vil medføre en dump eller stikkende smerte. Hævelse og aktivister: En mindre hævelse kan nogen gange ses. Typisk i bunden af knæet. Bevægelse og aktivitet: Normalt vil der ikke være nogen indskrænkning af knæleddets bevægelser. ALVORLIG SKADE: Du har måske en alvorlig skade hvis: Du overhovedet ikke er i stand til at lægge vægten på det skadede ben, når du en time efter skadestidspunktet forsøger at gå. Der er betydelig hævelse omkring dit knæled inden for 5 minutter efter skaden er sket. Dit knæ giver efter og føles instabilt, når du forsøger at belaste det. Dit knæ låser, og du ikke er i stand til at strække det helt ud. Dine smerter bliver værre i løbet af de næste par dage og hvis du generelt føler dig skidt tilpas. Hvis et eller flere punkter passer på dig, skal du søge læge. I mellemtiden skal du bruge retningslinierne i førstehjælp generelt. Hvis ingen af de ovenstående punkter passer på dig kan du gå videre med selvbehandling. SELVBEHANDLING: Dag.1. Det første døgn skal du bruge retningslinierne i førstehjælp generelt. Dag. 2. Svar på følgende spørgsmål for at finde ud af hvor langt du er i dit skadesforløb. 19

22 Er din smerte periodisk? Er din smerte konstant, men mindre end den var i går? Er du i stand til at gå korte distancer ved hjælp af en stok? Hvis du kan svarer ja til en eller flere af disse spørgsmål, er din skade i fremgang og du kan gå videre til dag 2 til dag 3 i behandlingsprogrammet, som du finder herunder. Hvis du svarer nej til alle de ovenstående spørgsmål, skal du søge hjælp hos din læge eller fysioterapeut. I mellemtiden skal du følge retningslinierne i førstehjælp generelt. Dag 2 til dag 3. Bevægelse: Du må nu begynde at træne dit skadede knæ og gå korte distancer så længe dine smerter tillader det. Forsøg at gå jævnt og med lige lange skridt. Bevæg dit knæ langsomt, når du træner med det. Langsomme bevægelser vil måske give dig ubehag, men du må ikke påføre eller forøge smerte i knæet. Lav øvelserne du kan se på billederne hver 3. time. Øvelse. 1. sæt dig som på billedet. Bøj langsomt dit knæ, så din hæl føres så tæt på din balle som smerterne tillader det. Stræk knæet igen og gennemfør øvelsen 4 5 gange. Øvelse 2. Sæt dig som på billedet med et sammenrullet håndklæde under knæet. Løft forsigtigt foden og stræk knæet så meget som smerten tillader det. Hold stillingen i 5 sekunder. Stræk foden igen og gentag bevægelsen 4 gange. Efter hvert trænings sæt skal du gå til førstehjælp generelt og følge retningslinierne, der er beskrevet der. Dag. 4. Svar på følgende spørgsmål for at finde ud af, hvor langt du er i dit skadesforløb: 20

23 Er din smerte periodisk? Er der mindre hævelse i dit skadede knæled? Er der forøget bevægelighed over dit knæled? Er det mere behageligt at gå? Hvis du kan svarer ja til alle disse spørgsmål er din skade i fremgang og du kan fortsætte til dag 4 til dag 8 i behandlingsprogrammet, som du finder herunder. Hvis du svarer nej til et eller flere af de ovenstående spørgsmål, skal du søge hjælp hos din læge eller fysioterapeut. I mellemtiden skal du følge retningslinierne i førstehjælp generelt. Dag 4 til dag 8. Start her, hvis din skade er mere end 3 dage gammel. Bevægelse: Forøg gradvist træningen af dit skadede knæ. Gå jævnt og med lige lange skridt. Lav øvelserne herunder hver 3. time. Under træning skal du lave bevægelsen til du mærker et stræk, men ikke smerte. Hvis du er begyndt på dag 1 på denne side, indstiller du de første øvelser. Ellers er retningslinierne de samme som ved dag 2 til dag 3. Lav øvelserne, som du kan se på billederne, hver 3. time. Øvelse 1. sæt dig som på billedet. Bøj knæet indtil du mærker et let stræk og hold strækket i 1 sekund. Sæt foden i gulvet igen og gentag bevægelsen 4 gange. 21

24 Sæt dig som på billedet med ryggen i en god holdning. Løft langsomt dit ben og stræk knæet indtil du mærker et let stræk. Hold strækket i 10 sekunder. Sænk benet igen og gentag bevægelsen 4 gange. Efter hvert trænings sæt skal du gå tilbage til førstehjælp generelt og følge retningslinierne der er beskrevet der. Dag. 9. Svar på følgende spørgsmål for at finde ud af hvor langt du er i dit skadesforløb. Er din smerte periodisk og kun mærkbar når du overstrækker det skadede knæled? Kan du lave øvelserne fra dag 4 til dag 8 uden besvær? Kan du gå uden at halte? Hvis du kan svarer ja til alle disse spørgsmål er din skade i fremgang. Hvis du svarer nej til et eller flere af de ovenstående spørgsmål, skal du søge hjælp hos din læge eller fysioterapeut. I mellemtiden skal du følge retningslinierne i førstehjælp generelt. 22

25 R.I.C.E.M. Ro. Det er vigtigt, at du indstiller den aktivitet, du er i gang med. Du vil kun gøre skaden værre ved at fortsætte, og du kan ikke vurdere dens omfang. Ice. Nedkøl hurtigst muligt det skadede område eller led. Dette vil standse blødningen inde i vævet og dermed mindske efterfølgende hævelse. Husk. At isen ikke må lægges direkte på huden. Det kan give forfrysninger. Compression. Læg et elastikbind omkring området eller leddet. Læg e.v.t. is oven på bindet og pak det hele ind i et håndklæde. ( brug ikke uelastik sportstape med mindre der er kvalificerede fagfolk tilstede, dvs. læge, fysioterapeut eller en lignede kompetence. ) Elevation. Hold det skadede område løftet over hjerteniveau. Det mindske trykket i det skadede væv og dermed mindske blødning i området. Mobilisation. Bevæg det skadede led eller den skadede muskel indenfor smertegrænsen så tidligt som overhovedet er muligt. Lav små bevægelser ca gange og giv det derefter ro i 2 3 timer. Nedkøl det i denne periode minutter. Pr. time. Gentag derefter bevægelserne indenfor smertegrænsen. Der må ikke fremprovokeres smerter ved bevægelsen. Smerte er et signal fra din krop om at du i gang med at lave yderligere skade. Du må aldrig: Påføre det skadede led eller den skadede muskel varme. Massere på din skade. Drikke alkohol de første 48 timer efter at du er blevet skadet. Disse ting vil forøge blødning og hævelsen og dermed forlænge tiden til aktiviteten kan genoptages. 23

Behandling og træning, når knæskallen er gået af led

Behandling og træning, når knæskallen er gået af led Behandling og træning, når knæskallen er gået af led Din knæskal er gået af led. Når knæskallen går af led, hopper den oftest ud på ydersiden af knæet. Ledkapslen, som knæskallen ligger i, revner, og knæet

Læs mere

Bristet akillessene uden operation (Øvelsesprogram)

Bristet akillessene uden operation (Øvelsesprogram) Bristet akillessene uden operation (Øvelsesprogram) DE FØRSTE 4 UGER Du får en støvle (Rom Walker) på foden, så din fod sidder i spidsfods stilling. Din fod skal være i støvlen hele døgnet i 4 uger. Du

Læs mere

Sådan træner du efter kikkertoperation i hoften

Sådan træner du efter kikkertoperation i hoften Sådan træner du efter kikkertoperation i hoften Du har fået lavet en kikkertoperation i et hofteled (hofteartroskopi) og skal nu i gang med at genoptræne din hofte. Følg vejledningen og lav øvelserne i

Læs mere

Sådan træner du armen efter stabiliserende operation af skulderen

Sådan træner du armen efter stabiliserende operation af skulderen Sådan træner du armen efter stabiliserende operation af skulderen Du har fået en stabiliserende operation af skulderen, som skal mindske risikoen for, at din skulder går af led. EFTER OPERATIONEN Hold

Læs mere

Indsættelse af nyt hofteled (Øvelsesprogram)

Indsættelse af nyt hofteled (Øvelsesprogram) Indsættelse af nyt hofteled (Øvelsesprogram) Anbefalinger Medmindre du har fået andet at vide, må du støtte med fuld vægtbæring på det opererede De første 6 uger efter operationen anbefales det at undgå

Læs mere

Sådan træner du, når du er blevet opereret for hoftebrud

Sådan træner du, når du er blevet opereret for hoftebrud Sådan træner du, når du er blevet opereret for hoftebrud Du er blevet opereret for hoftebrud. Det er afgørende for resultatet af operationen, at du hurtigt kommer i gang med genoptræningen, så du får en

Læs mere

Indsættelse af nyt hofteled

Indsættelse af nyt hofteled Information og øvelsesprogram Indsættelse af nyt hofteled med restriktioner Fysioterapien Indholdsfortegnelse Restriktioner side 2 Andet side 4 Bilkørsel side 5 Øvelsesprogram side 6 Liggende øvelser side

Læs mere

Patientinformation. Den forstuvede ankel. Træningsprogram

Patientinformation. Den forstuvede ankel. Træningsprogram Patientinformation Den forstuvede ankel Træningsprogram Kvalitet Døgnet Rundt Terapiafdelingen Den forstuvede ankel I denne pjece kan du læse om, hvordan du skal forholde dig ved en akut ankelskade og

Læs mere

Sådan træner du benet, når du har fået et kunstigt knæled

Sådan træner du benet, når du har fået et kunstigt knæled Sådan træner du benet, når du har fået et kunstigt knæled Du har fået et kunstigt knæled. Efter operationen skal du i gang med at træne benet ved hjælp af øvelserne i denne pjece. UNDER INDLÆGGELSEN Genoptræning

Læs mere

Sådan træner du, når du har fået et kunstigt

Sådan træner du, når du har fået et kunstigt Sådan træner du, når du har fået et kunstigt hofteled En afgørende forudsætning for et godt resultat efter operationen er den efterfølgende indsats med træningen. Træning er ikke kun, når du træner med

Læs mere

Indsættelse af kunstigt skulderled (Øvelsesprogram)

Indsættelse af kunstigt skulderled (Øvelsesprogram) Indsættelse af kunstigt skulderled (Øvelsesprogram) Du får en indkaldelse fra Terapiafdelingen på sygehuset til undersøgelse og øvelsesinstruktion ca. 14 dage efter din operation. Der vil vi udarbejde

Læs mere

Sådan træner du armen efter skulderreleaseoperation

Sådan træner du armen efter skulderreleaseoperation Sådan træner du armen efter skulderreleaseoperation Dit skulderled er blevet stift, og du skal derfor have en skulder-releaseoperation for at øge bevægeligheden i skulderen. Vi laver operationen med kikkertteknik,

Læs mere

Sådan træner du efter en brystoperation

Sådan træner du efter en brystoperation Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner efter en brystoperation. I den side, hvor du er blevet opereret, har muskler og sener i operationsområdet, omkring skulderleddet

Læs mere

Træningsprogram. Tilhører: Regionshospitalet Horsens. Terapien. Tlf 79274700

Træningsprogram. Tilhører: Regionshospitalet Horsens. Terapien. Tlf 79274700 Træningsprogram Programtitel: Træningsprogram efter SLAP operation Tilhører: Regionshospitalet Horsens. Terapien. Tlf 79274700 Bemærkninger: Revideret af Fysioterapeut Michael Rasmussen. Godkendt af Overlæge

Læs mere

Træningsprogram. Træning efter korsbåndsoperation 6. uge - 12. uge

Træningsprogram. Træning efter korsbåndsoperation 6. uge - 12. uge Træningsprogram Programtitel: Træning efter korsbåndsoperation 6. uge - 12. uge Udarbejdet af: Behandler: Regionshospitalet Horsens Sundvej 30 8700 Horsens Tlf. 79274700 Fysioterapien Bemærkninger: Programmet

Læs mere

Denne PDF er til privat brug, derfor må du ikke printe kopier til andre eller dele linket på nettet (f.eks. i mails eller på Facebook)

Denne PDF er til privat brug, derfor må du ikke printe kopier til andre eller dele linket på nettet (f.eks. i mails eller på Facebook) Er du klar til at give den gas? Programmet byder på hård træning, men 10 minutter går hurtigt, og til gengæld kan du vinke farvel til et kilo rent fedt og sige goddag til smukke og nyttige muskler, som

Læs mere

Knæhængselsbandage -instruktion og vejledning

Knæhængselsbandage -instruktion og vejledning Ortopædkirurgisk Afdeling Knæhængselsbandage -instruktion og vejledning Patientinformation www.koldingsygehus.dk Indhold: Indledning Restriktioner Vejledning i af- og påtagning af skinnen Træning Øvrige

Læs mere

Copyright Caddi.dk - Øvelsesmateriale fra www.caddi.dk. Træningsprogram

Copyright Caddi.dk - Øvelsesmateriale fra www.caddi.dk. Træningsprogram Træningsprogram Programtitel: Skulderalloplastik Tilhører: Regionshospitalet Horsens. Terapien. Tlf 79274700 Revideret af Fysioterapeut Michael Rasmussen. godkendt af ovelæge D. 18.09.08 Bemærkninger:

Læs mere

Patientinformation. Brystopereret. Øvelsesprogram

Patientinformation. Brystopereret. Øvelsesprogram Patientinformation Brystopereret Øvelsesprogram Kvalitet Døgnet Rundt Terapiafdelingen Brystopereret Velkommen til Terapiafdelingen Sygehus Sønderjylland Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte os. Fysioterapeuter/lymfødemterapeuter:

Læs mere

Træningsprogram. Træningsprogram efter Dekompression, AC-resektion, Bursektomi og artroskopi 3-12 uger. www.terapiafdelingen.dk

Træningsprogram. Træningsprogram efter Dekompression, AC-resektion, Bursektomi og artroskopi 3-12 uger. www.terapiafdelingen.dk Træningsprogram Program titel: Træningsprogram efter Dekompression, AC-resektion, Bursektomi og artroskopi 3-12 uger Lavet af: Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej

Læs mere

Sådan genoptræner du din hånd efter læsion af fingrenes strækkesener over håndryg og håndled

Sådan genoptræner du din hånd efter læsion af fingrenes strækkesener over håndryg og håndled Sådan genoptræner du din hånd efter læsion af fingrenes strækkesener over håndryg og håndled Du har haft en læsion af en eller flere af dine fingres strækkesener. Du skal nu i gang med at genoptræne din

Læs mere

Når du har smerter i lænden

Når du har smerter i lænden Denne pjece er tænkt som en hjælp til at huske den instruktion og vejledning, som du har fået I Rygambulatoriet. Ryggens opbygning Ryggen består af 24 hvirvler, korsben og haleben. Rygsøjlen inddeles i

Læs mere

Sådan træner du efter knoglebrud i ankel eller

Sådan træner du efter knoglebrud i ankel eller Sådan træner du efter knoglebrud i ankel eller fod Når du har fået fjernet gips eller bandage efter dit knoglebrud, skal du i gang med at træne din fod og dit ben. Formålet med træningen er at: forebygge

Læs mere

Bristet akillessene med operation (Øvelsesprogram)

Bristet akillessene med operation (Øvelsesprogram) Bristet akillessene med operation (Øvelsesprogram) DE FØRSTE 3 UGER Når din akillessene er syet sammen i lokalbedøvelse, får du en støvle (Rom Walker) på foden, så din fod sidder i spidsfods stilling.

Læs mere

Vinderen af dysten blev:

Vinderen af dysten blev: Vinderen af dysten blev: rossfit! Dag 1 + 3 Øvelserne til dag 1 og dag 3 i ugeprogrammet fokuserer mest på at styrke muskulaturen i benene. Holdet viste den største fremgang på 3 ud af 5 discipliner: Løb

Læs mere

Patientinformation. Brystopereret. Øvelsesprogram

Patientinformation. Brystopereret. Øvelsesprogram Patientinformation Brystopereret Øvelsesprogram Kvalitet Døgnet Rundt Terapiafdelingen Brystopereret Velkommen til Terapiafdelingen Sygehus Sønderjylland Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte os. Fysioterapeuter/lymfødemterapeuter:

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram - knæ. Træningsprogram efter operation for løs knæskal

Patientvejledning. Træningsprogram - knæ. Træningsprogram efter operation for løs knæskal Patientvejledning Træningsprogram - knæ Træningsprogram efter operation for løs knæskal Dette træningsprogram vejleder dig i forhold til hvad du kan gøre, når du kommer hjem og indtil du starter i et træningsforløb

Læs mere

Behandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - tibiofemoralleddet

Behandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - tibiofemoralleddet Behandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - tibiofemoralleddet Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken Før operationen Du må ikke være syg eller have sår, udslæt,

Læs mere

ved pludselige skader på knogler, muskler, sener, ledbånd eller hud. Hold den skadede legemsdel i ro Afkøl legemsdelen med koldt vand, is e.lign.

ved pludselige skader på knogler, muskler, sener, ledbånd eller hud. Hold den skadede legemsdel i ro Afkøl legemsdelen med koldt vand, is e.lign. Ledbåndsskader Førstehjælp ved pludselige skader på knogler, muskler, sener, ledbånd eller hud. Har du været udsat for et traume (slag, forstrækning, forstuvning) mod knogle, muskel, sene, ledbånd eller

Læs mere

Klar til bikinien. om 6 uger

Klar til bikinien. om 6 uger Klar til bikinien om 6 uger Føler du dig rustet til bikinisæsonen? Hvis ikke, får du her den svenske succestræner Jari Ketolas supereffektive træningsprogram, der skaber underværker på kun 6 uger. Du skal

Læs mere

Patientinformation VMO. Træningsprogram

Patientinformation VMO. Træningsprogram Patientinformation VMO Træningsprogram Kvalitet Døgnet Rundt Terapiafdelingen VMO VMO er en muskel og er en forkortelse af vastus medialis obliquus. Det er en lille, men vigtig muskel, som sidder på indersiden

Læs mere

Patientinformation. Knæartroskopi. Velkommen til Vejle Sygehus. Ortopædkirurgisk Afdeling

Patientinformation. Knæartroskopi. Velkommen til Vejle Sygehus. Ortopædkirurgisk Afdeling Patientinformation Knæartroskopi Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling rev.dec 2010 Knæartroskopi Knæleddet er et hængselled, dvs. et led, som gør det muligt, at knæet både kan bøje og

Læs mere

Forstuvet ankel hvad er det, hvad kan jeg gøre?

Forstuvet ankel hvad er det, hvad kan jeg gøre? 1 Forstuvet ankel hvad er det, hvad kan jeg gøre? Når anklen forstuves, bliver ledkapslen og ét eller flere ledbånd overstrakte, og der sker småbristninger i vævene. Skaden kan være så alvorlig, at både

Læs mere

Styrketræningsprogram tilpasset RaceRunning

Styrketræningsprogram tilpasset RaceRunning Styrketræningsprogram tilpasset RaceRunning Hver øvelse er lavet, så det er muligt for den enkelte at udføre den i eget hjem. Hver øvelse tages som udgangspunkt 3x10 gange. Hvis man er trænet, kan antallet

Læs mere

Forslag til hvilestillinger Lig på ryggen med en pude under knæene. Løfteteknik Når du løfter, skal du huske at:

Forslag til hvilestillinger Lig på ryggen med en pude under knæene. Løfteteknik Når du løfter, skal du huske at: Smerter i ryggen Forslag til hvilestillinger Lig på ryggen med en pude under knæene. Lig på siden med en pude mellem benene. Puden vil få dig til at slappe bedre af. Løfteteknik Når du løfter, skal du

Læs mere

52 Af Marianne Korsgaard, holdinstruktør og personlig træner Foto: wichmann+bendtsen Tøj venligst udlånt af Kari Traa

52 Af Marianne Korsgaard, holdinstruktør og personlig træner Foto: wichmann+bendtsen Tøj venligst udlånt af Kari Traa 6 øvelser, du kan lave i i regn og slud Selvfølgelig kan du træne udenfor hele året. I FORM har skruet et CrossFit-program sammen til dig, der elsker at bruge din krop i højt tempo og frisk luft. Du får

Læs mere

Sådan træner du, når du har forreste knæsmerter

Sådan træner du, når du har forreste knæsmerter Sådan træner du, når du har forreste knæsmerter Dette er et selvtræningsprogram beregnet til træning med henblik på at mindske dine smerter foran på knæet og under knæskallen. Desuden har øvelserne en

Læs mere

Udgivet af Line Christensen, fra: SkrevetafFysioterapeuten.dk Kontakt:

Udgivet af Line Christensen, fra: SkrevetafFysioterapeuten.dk Kontakt: Udgivet af Line Christensen, fra: SkrevetafFysioterapeuten.dk Kontakt: kontakt@skrevetaffysioterapeuten.dk Indledning Jeg har lavet denne Smertedagbog for at hjælpe dig med at få et overblik over dine

Læs mere

Information og træningsprogram. Smerter i ryggen. Fysioterapien

Information og træningsprogram. Smerter i ryggen. Fysioterapien Information og træningsprogram Smerter i ryggen Fysioterapien Indholdsfortegnelse Hvilestillinger og løfteteknik side 2 Fra liggende til siddende stilling side 3 Siddestillinger side 4 Øvelser for ryggens

Læs mere

Artroskopi af knæ (Kikkertundersøgelse)

Artroskopi af knæ (Kikkertundersøgelse) Artroskopi af knæ (Kikkertundersøgelse) Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk Velkommen Kikkertoperation bruges til behandling af mange knælidelser.

Læs mere

Øvelsesprogram til knæ-opererede

Øvelsesprogram til knæ-opererede Patientinformation Øvelsesprogram til knæ-opererede www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Øvelsesprogram til knæ-opererede Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der er blevet opereret i knæet.

Læs mere

Sådan træner du ved fodlidelser

Sådan træner du ved fodlidelser Du skal træne på grund af dine fodlidelser. Her finder du en række øvelser, hvor fysioterapeuten udvælger de øvelser, som passer til dit træningsbehov. Formålet med træningen er at: smidiggøre fodleddet

Læs mere

Øvelser til kvinder med smerter i underlivet

Øvelser til kvinder med smerter i underlivet Underlivssmerter opleves af et stort antal kvinder. Der kan være flere årsager, men ofte vil musklerne være involverede. Muskelspændinger kan opstå i såvel underlivet som i nakke- og skulderregionen. De

Læs mere

Genoptræning efter graviditiet

Genoptræning efter graviditiet Terapiafdelingen Genoptræning efter graviditiet Patientinformation www.koldingsygehus.dk 2 INDHOLD Bækkenbunden side 4 Venepumpeøvelserne side 6 Træning af bækkenbunden side 8 Knibeøvelser side 10 Hvilestilling

Læs mere

Behandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet

Behandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet Behandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken Før operationen Du må ikke være syg eller have sår, udslæt,

Læs mere

Patientinformation Stivgørende operation i lænden

Patientinformation Stivgørende operation i lænden Patientinformation Stivgørende operation i lænden Patientinformation, Stivgørende operation i lænden Side 2 af 12 Patient information vedrørende en stivgørende operation i lænden Formål med operation Ved

Læs mere

Katalogets formål er, at fungere som et værktøj i arbejdet med at optimere og udvikle rum og rumoplevelser. Mie Dinesen

Katalogets formål er, at fungere som et værktøj i arbejdet med at optimere og udvikle rum og rumoplevelser. Mie Dinesen BEVÆGELSE I RUM BEVÆGELSE I RUM er et opslagskatalog, der er tænkt som et redskab til at få en bredere viden omkring bevægelse i rum. Bevægelsen i og igennem et rum er det, der definerer og beskriver

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram efter Rekontruktion af forreste korsbånd (ACL)

Patientvejledning. Træningsprogram efter Rekontruktion af forreste korsbånd (ACL) Patientvejledning Træningsprogram efter Rekontruktion af forreste korsbånd (ACL) Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og sætte sig. Generelt Lig

Læs mere

Sådan træner du, når du har fået et halvt kunstigt hofteled efter hoftebrud

Sådan træner du, når du har fået et halvt kunstigt hofteled efter hoftebrud Sådan træner du, når du har fået et halvt kunstigt hofteled efter hoftebrud Du har fået indsat et halvt kunstigt hofteled. Det er afgørende for resultatet af operationen, at du hurtigt kommer i gang med

Læs mere

Sådan træner du benet, når du har fået et kunstigt hofteled

Sådan træner du benet, når du har fået et kunstigt hofteled Sådan træner du benet, når du har fået et kunstigt hofteled Du har fået indsat et kunstigt hofteled. Det er afgørende for resultatet af operationen, at du hurtigt kommer i gang med genoptræningen, så du

Læs mere

Sunde og smukke fødder

Sunde og smukke fødder Sunde og smukke fødder med Franklin Balls af Lotte Paarup DEN INTELLIGENTE KROP Indledning til øvelser Alle bør træne fødderne Alle har stor gavn af at træne fodens muskler. Det fodtøj og underlag, vi

Læs mere

KORT GØRE/RØRE. Vejledning. Visuel (se) Auditiv (høre) Kinæstetisk (gøre) Taktil (røre)

KORT GØRE/RØRE. Vejledning. Visuel (se) Auditiv (høre) Kinæstetisk (gøre) Taktil (røre) GØRE/RØRE KORT Vejledning Denne vejledning beskriver øvelser til Gøre/røre kort. Øvelserne er udarbejdet til både de kinæstetisk, taktilt, auditivt og visuelt orienterede elever. Men brugeren opfordres

Læs mere

Vending i seng. I denne vejledning finder du eksempler på, hvorledes du kan anvende spilerdug ved vending i seng.

Vending i seng. I denne vejledning finder du eksempler på, hvorledes du kan anvende spilerdug ved vending i seng. Vending i seng I denne vejledning finder du eksempler på, hvorledes du kan anvende spilerdug ved vending i seng. Den naturlige vending udføres varieret, men altid i etaper. Derfor er det væsentligt, når

Læs mere

PRE-TRAINING ROUTINE STRÆK UD FØR DIN TRÆNING

PRE-TRAINING ROUTINE STRÆK UD FØR DIN TRÆNING PRE-TRAINING ROUTINE STRÆK UD FØR DIN TRÆNING 2 Indledning LØBESHOP.DK S FEM UDSTRÆKNINGSTIPS INDEN LØBETRÆNING I denne lille E-book finder du fem udspændingsøvelser, som vil hjælpe og forberede dine muskler

Læs mere

bepeaked BEPEAKED - GØR DET ENKELT AT LYKKES

bepeaked BEPEAKED - GØR DET ENKELT AT LYKKES 1/6 bepeaked BEPEAKED - GØR DET ENKELT AT LYKKES Hvorfor skal det være svært at få den krop du ønsker dig? Gør det enkelt for dig selv, og læs denne start guide. BEGYNDER GUIDE - team bepeaked www.bepeaked.dk

Læs mere

Træningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled

Træningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled Træningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled Du skal have et kunstigt hofteled. Derfor skal du til informationsdag på sygehuset, hvor du bliver vejledt og instrueret, så du

Læs mere

Strækøvelser. Achillessenen

Strækøvelser. Achillessenen Achillessenen Achillessenen er den senede del af lægmusklerne, der hæfter på hælbenet. Overbelastning af achillessenen ses ofte hos løbere. Tilstanden er som oftest karakteriseret ved smerter i achillessenen

Læs mere

Siddende meditation nyttige tips

Siddende meditation nyttige tips Siddende meditation nyttige tips Det betaler sig at bruge tid på at finde den siddestilling der passer dig bedst. Hensigten er at du sidder behageligt, stabilt, med ret, men ikke stiv ryg. Det er fint

Læs mere

Patientinformation. Brystrekonstruktion

Patientinformation. Brystrekonstruktion Patientinformation Brystrekonstruktion Kvalitet Døgnet Rundt Brystcentret Hvordan er et rekonstrueret bryst i forhold til et normalt bryst? Grundlæggende skal du gøre dig klart, at brystrekonstruktionen

Læs mere

Træning til patienter med nyt hofteled

Træning til patienter med nyt hofteled Træning til patienter med nyt hofteled Før operationen Jo bedre fysisk form du er i før operationen, des hurtigere kommer du i gang med daglige gøremål efter operationen. Musklerne er ofte svage på grund

Læs mere

Basal kursus i Idrætsskadebehandling og forebyggelse 1 FORMÅL MED KURSET AKUT SKADE

Basal kursus i Idrætsskadebehandling og forebyggelse 1 FORMÅL MED KURSET AKUT SKADE TEAM DANMARK KURSUS I BASAL IDRÆTSSKADE- BEHANDLING OG FOREBYGGELSE AKUT SKADE FORMÅL MED KURSET AT I LÆRER AT UDFØRE KORREKT AKUT SKADES-BEHANDLING AT I FÅR INDSIGT I KROPPENS ADVARSELSSIGNALER AT I FÅR

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER med REKONSTRUERET bageste KORSBÅND (PCL) Ophavsretten

Læs mere

Titel: Rideskole i skoven Emne: Ridning i naturen

Titel: Rideskole i skoven Emne: Ridning i naturen Titel: Rideskole i skoven Emne: Ridning i naturen Beskrivelse På en skovtur kan der øves praktiske ting, men også den teoretiske viden kan udvides. I en skridtfase kan man drøfte et emne omkring ridning.

Læs mere

PTSD Undervisningsmateriale til indskolingen

PTSD Undervisningsmateriale til indskolingen PTSD Undervisningsmateriale til indskolingen Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om PTSD. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som du finder

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram efter Meniskfiksation

Patientvejledning. Træningsprogram efter Meniskfiksation Patientvejledning Træningsprogram efter Meniskfiksation Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og sætte sig. Generelt Efter operationen kan knæet

Læs mere

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet Når mor eller far er ulykkesskadet når mor eller far er ulykkesskadet 2 Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder, der er ulykkesskadet. Kan dit barn læse, kan det

Læs mere

Sådan træner du armen efter pladsgørende operation i skulderleddet

Sådan træner du armen efter pladsgørende operation i skulderleddet Sådan træner du armen efter pladsgørende operation i skulderleddet Du har fået en pladsgørende operation i skulderleddet. Nu skal du begynde at træne armen, så du holder armens bevægelighed og styrke ved

Læs mere

Træning til patienter med nyt knæled

Træning til patienter med nyt knæled Træning til patienter med nyt knæled Før operationen: Jo bedre fysisk form du er i før operationen, des hurtigere kommer du i gang med daglige gøremål efter operationen. Musklerne er ofte svage på grund

Læs mere

Stabiliserende operation af knæskallen

Stabiliserende operation af knæskallen Stabiliserende operation af knæskallen Du skal have foretaget en stabiliserende operation af knæskallen, som er gået af led. Når knæskallen går af led, sker det oftest i forbindelse med sportsaktivitet.

Læs mere

Xeplion (paliperidonpalmitat) din hjælp til en positiv hverdag. Patientinformation om behandling med Xeplion

Xeplion (paliperidonpalmitat) din hjælp til en positiv hverdag. Patientinformation om behandling med Xeplion Xeplion (paliperidonpalmitat) din hjælp til en positiv hverdag Patientinformation om behandling med Xeplion I tiden mellem behandlingerne kan du bruge din frihed til at have mere fokus på det gode liv

Læs mere

Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge

Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Du har et brud på kravetbenet, og du har derfor fået en armslynge på til at aflaste bruddet. I begyndelsen skal du bruge armslyngen

Læs mere

Træningsprogram når du skal have et kunstigt hofteled med bevægerestriktioner

Træningsprogram når du skal have et kunstigt hofteled med bevægerestriktioner Træningsprogram når du skal have et kunstigt hofteled med bevægerestriktioner EFTER OPERATIONEN Efter operationen hjælper plejepersonalet dig op at sidde på sengekanten, samt op og stå og gå, hvis det

Læs mere

Fysisk prøve Politiskolen i Grønland

Fysisk prøve Politiskolen i Grønland Fysisk prøve Politiskolen i Grønland Fysisk prøve for ansøgere til politiet Den fysiske prøve varer ca. tre timer inklusive votering og tilbagemelding. Du skal både bestå opvarmningen og hver enkelt af

Læs mere

Kikkertundersøgelse af hofteleddet

Kikkertundersøgelse af hofteleddet Hofteleddet er et slags kugleled, hvor man har ledskålen og i denne sidder lårbenshovedet. Nedenfor sidder lårbenshalsen. På randen af ledskålen sidder ledlæben som en slags pakning. Hofteartroskopi (kikkertundersøgelse)

Læs mere

Sådan skal du træne, når du har et brud på skulderen

Sådan skal du træne, når du har et brud på skulderen Sådan skal du træne, når du har et brud på skulderen Du har brækket overarmen, og bruddet er fundet egnet til konservativ behandling. Derfor er det ikke nødvendigt at foretage en operation. Bruddet vil

Læs mere

SKELETTET. Kroppens knogler kaldes for

SKELETTET. Kroppens knogler kaldes for Kroppens knogler kaldes for SKELETTET Læs om skeletter I Statens Naturhistoriske Museums samlinger er der millioner af knogler. I flere hundrede år har man indsamlet knogler fra alverdens dyr. Her er kæmpeknogler

Læs mere

DGI Fører og hund samarbejde

DGI Fører og hund samarbejde DGI Fører og hund samarbejde konkurrenceprogram FH 1 August 2003 Bedømmelseskriterier: Bedømmelserne af prøverne vægter samarbejdet og kontakten mellem hund (herefter H) og fører (herefter F) højt, samt

Læs mere

Kikkertoperation for Karpaltunnelsyndrom

Kikkertoperation for Karpaltunnelsyndrom Patientinformation Kikkertoperation for Karpaltunnelsyndrom Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 1 2 Kikkertoperation for karpaltunnelsyndrom Hvad er karpaltunnelsyndrom? Karpaltunnelsyndrom

Læs mere

FYS. efter operation i lænderyggen

FYS. efter operation i lænderyggen Information fra fysioterapeuterne I det følgende kan du (i hovedtræk) læse gode råd og vejledninger i forhold til arbejde, fysiske aktiviteter og træning efter en operation i lænderyggen. Dagen efter operationen

Læs mere

Patientinformation TVT-O. Operation for urin stress-inkontinens

Patientinformation TVT-O. Operation for urin stress-inkontinens Patientinformation TVT-O Operation for urin stress-inkontinens Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling TVT-O operation for urin stress-inkontinens Forundersøgelse TVT er en operation for

Læs mere

Øvelser for sengeliggende gravide patienter

Øvelser for sengeliggende gravide patienter Du er gravid og skal være sengeliggende. Det er dog vigtigt for din krop, at muskulaturen bevæges dagligt. Du har derfor fået udleveret denne pjece med øvelser, som kan gøre det mere behageligt for dig

Læs mere

Smerter i underlivet. Patientinformation. Vælg farve. Stræk smerterne i underlivet væk - et øvelsesprogram. Familiecentret Gynækologisk klinik

Smerter i underlivet. Patientinformation. Vælg farve. Stræk smerterne i underlivet væk - et øvelsesprogram. Familiecentret Gynækologisk klinik Patientinformation Smerter i underlivet Stræk smerterne i underlivet væk - et øvelsesprogram Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Gynækologisk klinik Indtast overskrift Smerter og spændinger

Læs mere

Torsdag. Ryg og skuldre. Bent over barbell rows. 4 sæt x 8 gentagelser. Pull ups. 4 sæt x 8 gentagelser. Cable rows 4 sæt x 10 gentagelser

Torsdag. Ryg og skuldre. Bent over barbell rows. 4 sæt x 8 gentagelser. Pull ups. 4 sæt x 8 gentagelser. Cable rows 4 sæt x 10 gentagelser Introduktion Dette 5-dages begynderprogram er baseret på noget der ligner Layne Nortons PHAT-program, men er stadigvæk holdt relativt simpelt uden alt for mange overflødige øvelser. Det er dog fordelagtigt

Læs mere

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Laparotomi. Patientinformation.

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Laparotomi. Patientinformation. Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Laparotomi Patientinformation www.koldingsygehus.dk En laparotomi er en operation, hvor bugvæggen åbnes. Ved operationen kan du eksempelvis få fjernet cyster, æggestok,

Læs mere

Kvalme og opkastning. SIG til!

Kvalme og opkastning. SIG til! Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet og udgivet af MSD og SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning. Pjecens

Læs mere

Terapiafdelingen Optræning efter gynækologiske operationer Patientvejledning

Terapiafdelingen Optræning efter gynækologiske operationer Patientvejledning Terapiafdelingen Optræning efter gynækologiske operationer Patientvejledning www.koldingsygehus.dk Indhold Bækkenbunden side 3 Gener ved en svag bækkenbund side 3 Bughulen side 4 Venepumpe øvelser side

Læs mere

Til børn og unge som skal opereres for rygskævhed SKOLIOSE

Til børn og unge som skal opereres for rygskævhed SKOLIOSE ORTOPÆDKIRURGISK AFDELING E rygsektoren E3 Tlf. 8949 3350 Til børn og unge som skal opereres for rygskævhed SKOLIOSE Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 9/2007-0477 patientinformation ORTOPÆDKIRURGISK

Læs mere

60+ - EN STÆRK ALDER

60+ - EN STÆRK ALDER 60+ - EN STÆRK ALDER Af Nickie Winfield Almquist og Kåre Seidelin 60+ EN STÆRK ALDER Roning er en sport der kan dyrkes langt op i alderdommen. Det kræver blot, at du har lyst til at vedligeholde din krop.

Læs mere

INFORMATION & ØVELSER EFTER BRYSTOPERATION FYSIOTERAPIEN FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER. Fysioterapien Frederiksberg Sundhedscenter

INFORMATION & ØVELSER EFTER BRYSTOPERATION FYSIOTERAPIEN FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER. Fysioterapien Frederiksberg Sundhedscenter INFORMATION & ØVELSER EFTER BRYSTOPERATION Fysioterapien Frederiksberg Sundhedscenter Stockflethsvej 4, 2000 Frederiksberg Telefon: 38 21 54 75 FYSIOTERAPIEN FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER Udarbejdet af

Læs mere

Specialpædagogisk Børnemassage. dag C

Specialpædagogisk Børnemassage. dag C Specialpædagogisk Børnemassage dag C Line Neess Copyight - Copyright 201 2011 Siddende massage Job massage Let muskel massage på ryggen Afstressende Line Neess - Copyright 2011 Udstrækning haser & achilles

Læs mere

KOM/IT DESIGN MANUAL AF SAF

KOM/IT DESIGN MANUAL AF SAF 10/28/2015 KOM/IT DESIGN MANUAL AF SAF Af Nichlas, Lizette, Jake og jonas indholdsfortegnelse Inledning... 3 Problemformulering... 3 Om SAF.... 3 Brainstorming for SAF... 3 Valg af idé.... 4 Færdige produkt...

Læs mere

Patientinformation. Bækkenbundstræning. Kvalitet døgnet rundt. Terapiafdelingen

Patientinformation. Bækkenbundstræning. Kvalitet døgnet rundt. Terapiafdelingen Patientinformation Bækkenbundstræning Kvalitet døgnet rundt Terapiafdelingen Information Udleveret til: Dato: Udleveret af: Tlf. nr. Hvad er bækkenbunden? Bækkenbunden er den muskel, der lukker bækkenet,

Læs mere

Øvelsesprogram til skulderopererede - Slidgigt mellem kraveben og skulderblad - Indeklemningssmerter i skulder (Impingement)

Øvelsesprogram til skulderopererede - Slidgigt mellem kraveben og skulderblad - Indeklemningssmerter i skulder (Impingement) Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede - Slidgigt mellem kraveben og skulderblad - Indeklemningssmerter i skulder (Impingement) www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder

Læs mere

Patientinformation. Ganglion. Seneknude. Håndkirurgisk Sektor, Sønderborg

Patientinformation. Ganglion. Seneknude. Håndkirurgisk Sektor, Sønderborg Patientinformation Ganglion Seneknude Kvalitet Døgnet Rundt Ortopædkirurgisk Afdeling Håndkirurgisk Sektor, Sønderborg Årsag til ganglion Et ganglion er en knude, som indeholder en geléagtig væske, og

Læs mere

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten.

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten. Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Praktiserende læger Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et redskab, som virksomheden

Læs mere

Træningsprogram. Program titel: Træningsprogram efter korsbåndsoperation 14 dage - 6 uger

Træningsprogram. Program titel: Træningsprogram efter korsbåndsoperation 14 dage - 6 uger Træningsprogram Program titel: Træningsprogram efter korsbåndsoperation 14 dage - 6 uger Lavet af: Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej 30 8700 Horsens Tlf: 78427800

Læs mere

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Mavebøjning i kæde. Mavebøjning i makkerpar FYSIK TRÆNING FYSIK TRÆNING

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Mavebøjning i kæde. Mavebøjning i makkerpar FYSIK TRÆNING FYSIK TRÆNING Nr.10256 Alder: 8-90 år - Tid: 5 min. Nr.10255 Alder: 8-90 år - Tid: 5 min. Mavebøjning i kæde Materiale Bold Mavebøjning i makkerpar At styrke de lige mavemuskler Deltagerne sætter sig skråt for hinanden.

Læs mere

Kikkertoperation for Karpaltunnelsyndrom

Kikkertoperation for Karpaltunnelsyndrom Patientinformation Kikkertoperation for Karpaltunnelsyndrom Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 1 2 Kikkertoperation for karpaltunnelsyndrom Hvad er karpaltunnelsyndrom? Karpaltunnelsyndrom

Læs mere

Terapiafdelingen Rekonstruktion af flere ledbånd i knæet - Træningsplan

Terapiafdelingen Rekonstruktion af flere ledbånd i knæet - Træningsplan Terapiafdelingen Rekonstruktion af flere ledbånd i knæet - Træningsplan Patientvejledning www.koldingsygehus.dk Generel indledning Ved forvridning af knæleddet kan det indvendige sideledbånd og det udvendige

Læs mere

Tennisalbue. Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk

Tennisalbue. Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk Tennisalbue Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 2 Operation for tennisalbue/golfalbue (epicondylitis lateralis/medialis humeri) De sener

Læs mere