Diabetesforeningen. Strategi GODKENDT

Transkript

1 Diabetesforeningen Strategi GODKENDT 1

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Summary... 3 Indledning... 4 Baggrund... 5 Fordobling på ti år... 5 Den stille dræber... 5 Type 2-diabetes er arvelig... 5 AFSNIT Mission, vision og værdigrundlag... 6 Diabetesforeningens mission... 6 Diabetesforeningens vision... 6 Diabetesforeningens værdier... 6 AFSNIT Strategiske målsætninger... 7 Strategiske målsætninger... 7 a) Politisk indflydelse... 7 b) Antal medlemmer... 8 c) Kendskab (til Diabetesforeningen) og sympati (for diabetessagen)... 9 AFSNIT Fokusområder og mærkesager AFSNIT Evaluering og justering De tre strategiske målsætninger Budgetrammer økonomiske forudsætninger Bilag 1: Diabetesforeningens fokusområder og mærkesager Bilag 2: Diabetesforeningens værdigrundlag Bilag 3: Diabetesforeningens etiske retningslinjer 2

3 Summary Diabetesforeningens strategi i perioden tager udgangspunkt i tre strategiske målsætninger, som søges opnået: øget politisk indflydelse, et antal medlemmer stigende til ca ultimo 2016 samt fastholdelse af niveauet for kendskab (til foreningen) og sympati (for diabetessagen). De strategiske målsætninger skal samlet set være med til at fastholde Diabetesforeningen blandt de tre største patientforeninger i Danmark. Diabetesforeningen vil de kommende år fastholde momentum ved fortsat at prioritere de kerneydelser, som tilbydes medlemmerne. At fastholde momentum betyder ikke en stilstand, men derimod en fortsat positiv udvikling i den samlede organisation blandt andet med anbefalinger fra Hovedbestyrelsens fire nedsatte arbejdsgrupper vedr. Frivillighed, Kompetenceudvikling, Internationalt arbejde og Ungearbejdet. I takt med at arbejdsgrupperne fremlægger deres anbefalinger, vil disse blive analyseret nærmere og derefter indarbejdet i strategien. Det er en forudsætning for gennemførelsen af strategien og arbejdet med de enkelte fokusområder og mærkesager, at der er en rimelig balance i økonomien. En større økonomisk afvigelse på mere end fem procent (ca. 2,5 mio. kr.) kan betyde, at strategien tages op til revurdering med henblik på at foretage de nødvendige justeringer for at genskabe den økonomiske balance. Den økonomiske målsætning har hidtil været, at foreningen har en sikkerhedsfaktor på 1:1, det vil sige, at foreningen kan afholde sine udgifter i et år uden indtægter. En ekstraordinær investeringsplan kan se bort fra dette princip. Diabetesforeningen vil arbejde for flg. fokusområder og mærkesager i ikke-prioriterede rækkefølge. Fokusområder: 1. Lighed i sundhed 2. Sekundær forebyggelse 3. Empowerment af patienten Mærkesager: 1. Alle med diabetes skal have adgang til psykologbehandling 2. Alle med diabetes skal have lige adgang til rette hjælpemidler 3. Unge med diabetes skal tilbydes en mere målrettet indsats - så overgangen fra barn til voksen bliver optimal 4. Danskere i risikogrupper skal testes for diabetes 5. Alle med diabetes skal tilbydes relevant patientuddannelse 6. Diabetespatienters rettigheder skal anerkendes 3

4 Indledning Strategien er gældende fra den 1. januar 2014 til og med den 31. december Repræsentantskabet besluttede på repræsentantskabsmødet den 25. maj 2013, at Diabetesforeningen de kommende år skal fastholde momentum ved fortsat at prioritere de kerneydelser, som tilbydes medlemmerne. At fastholde momentum betyder ikke en stilstand, men derimod en fortsat positiv udvikling i den samlede organisation blandt andet med anbefalinger fra Hovedbestyrelsens tre nedsatte arbejdsgrupper vedr. Frivillighed, Kompetenceudvikling og Internationalt arbejde, som indgår i strategiperioden i takt med arbejdsgruppernes afsluttende arbejde. Diabetesforeningen vil desuden fokusere på samarbejdet i organisationen. Det vil ske mellem det frivillige arbejde repræsenteret via foreningens ca. 900 frivillige og Hovedbestyrelsen og Sekretariatet. En optimering af samarbejdet vil blandt andet tage sit udgangspunkt i Frivillighedsrapporten med tilhørende implementeringsrapport, som Hovedbestyrelsens arbejdsgruppe vedr. Frivillighed fremlagde i foråret Af konkrete identificerede områder arbejdes videre med etableringen af International Diabetes Knowledge Centre (IDKC) på dansk, Internationalt Videnscenter for Diabetes. Sideløbende med implementeringen af strategien udarbejdes en investeringsplan for de kommende års investeringer, idet Repræsentantskabet har besluttet, at en del af foreningens formue skal investeres til glæde og gavn for foreningens medlemmer, hvilket blandt vil ske gennem en prioritering af det frivillige arbejde på landsplan. 4

5 Baggrund Alvoren bag sygdommen diabetes ses ud fra nedenstående tal, der viser, at der er tale om en sygdom i voldsom vækst. Antallet af danskere med diabetes er næsten fordoblet på ti år danskere har diagnosen diabetes, viser de nyeste tal fra Det Nationale Diabetesregister. Flere og flere danskere får stillet diagnosen diabetes. Den nyeste opgørelse viser, at i alt danskere havde diabetes ved udgangen af Det svarer til, at 5,5 procent af danskerne har diagnosen diabetes altså mere end hver tyvende. Fordobling på ti år Stigningen har været massiv de seneste ti år: I 2001 havde danskere diagnosen tre procent af befolkningen - mens de , der havde diagnosen i 2011, svarer til 5,5 procent af danskerne. Den stille dræber Flere end danskere formodes at have type 2-diabetes uden at have fået stillet diagnosen. Der kan gå op til ti år, hvor sygdommen langsomt udvikler sig, før symptomerne bliver så fremtrædende, at diagnosen stilles. De mange år uden behandling gør, at omkring halvdelen af dem, der får diagnosen type 2-diabetes, allerede har en eller flere følgesygdomme. Type 2-diabetes er arvelig Tallene fra Det Nationale Diabetesregister skelner ikke mellem de forskellige typer af diabetes. Men fordelingen er, at cirka 80 procent af de diabetikere har type 2-diabetes, mens cirka ti procent har type 1-diabetes. De sidste ti procent har andre, mindre almindelige typer diabetes f.eks. type 1½. Mens type 1-diabetes hverken kan forebygges eller helbredes og især rammer børn og unge, kan type 2- diabetes til dels forebygges og afhjælpes ved fokus på kost, motion og livsstil generelt. Type 2-diabetes er i modsætning til type 1-diabetes stærkt arvelig: Har din mor eller far type 2-diabetes, er din risiko for selv at udvikle sygdommen 40 procent. Har begge forældre sygdommen, er risikoen 80 procent. I 2025 forventes op mod danskere at have diabetes. Dette er et konservativt estimat, da det ikke medregner de godt , der på nuværende tidspunkt ikke er diagnosticeret. Udviklingen i antallet af børn og unge med type 1-diabtes forventes at stige med ca. 70 procent frem mod Da type 1-diabetes ikke kan forebygges, bør indsatsen over for denne gruppe primært rettes mod sekundær forebyggelse med henblik på at undgå udviklingen af følgesygdomme samt støtte til initiativer, der kan udvikle en kur. Prædiabetes Prædiabetes er forstadiet til type 2-diabetes. Når man har prædiabetes, har man enten forhøjet fasteblodsukker eller forhøjet blodsukkerindhold. Værdierne er for høje til at blive betragtet som normale. De er imidlertid endnu ikke så høje, at en læge kan stille diagnosen type 2-diabetes. I Danmark er det estimeret, at personer har prædiabetes langt de fleste uden at vide det. Prædiabetes er den eneste form for diabetes, man kan forebygge og kurere for at undgå at udvikle type 2- diabetes % af prædiabetikere udvikler type 2-diabetes inden for 3,5 år. 5

6 AFSNIT 1 Mission, vision og værdigrundlag Diabetesforeningens mission Diabetesforeningens mission tager afsæt i de indsatsområder, der er fastlagt i foreningens vedtægter. I kort form er missionen: Diabetesforeningen skal virke for: at forbedre livskvaliteten for diabetikere at øge helbredelsesmulighederne for diabetes at forebygge diabetes og dens følgesygdomme Diabetesforeningens vision Diabetesforeningens vision er foreningens overordnede mål: Sammen om et godt liv med diabetes og en fremtid uden Diabetesforeningens værdier Diabetesforeningen har fire værdier, som ønskes afspejlet i hele organisationens arbejde både internt og eksternt, samt hos de enkelte personer lige fra fastansatte på Sekretariatet via medlemmer af Hovedbestyrelsen til de frivillige i lokalforeningerne, regionsudvalgene, unge- og børnefamiliegrupperne m.fl. Værdierne udtrykker de følelser, tanker og handlinger, som alle i foreningen ønsker at efterleve 1. Troværdighed Åbenhed Respekt Empati 1 I bilag 2 er de enkelte værdier og deres betydning nærmere beskrevet. 6

7 AFSNIT 2 Strategiske målsætninger Strategiske målsætninger Diabetesforeningen vil i strategiperioden ( ) fastholde foreningen blandt de tre største patientforeninger i Danmark målt i forhold til de tre strategiske målsætninger: a. Politisk indflydelse både nationalt, regionalt, lokalt og internationalt b. Antal medlemmer c. Kendskab (til Diabetesforeningen) og sympati (for diabetessagen) Stærk faglig, saglig og konstruktiv og derved troværdig aktør, der taler medlemmernes sag 2014: ca : ca : ca Politisk indflydelse Antal medlemmer Fastholde kendskab til Diabetesforeningen og sympati for diabetessagen Kendskabsgrad: 2,50 Sympatigrad: 5 % a) Politisk indflydelse Med øget politisk indflydelse ønsker Diabetesforeningen at fremstå endnu stærkere som en faglig, saglig og konstruktiv aktør, der taler medlemmernes sag. Den politiske indsats er et middel til at opnå indflydelse og skabe resultater for et godt liv med diabetes - og en fremtid uden. Diabetesforeningen ønsker at fremme diabetessagen til gavn og glæde for mennesker med diabetes, deres pårørende og netværk. Foreningen vil være et konstruktivt, troværdigt og kritisk talerør for mennesker med diabetes og deres pårørende. Det er endvidere en politisk opgave at sikre diabetikere mod diskrimination og at sikre økonomisk kompensation til diabetikere for sygdommens konsekvenser. Sigtet med det politiske arbejde er at sikre indflydelse nationalt, regionalt, kommunalt og internationalt for at få diabetessagen på dagsordnen samt at påvirke de politiske beslutningstagere. 7

8 Der arbejdes med udgangspunkt i den nyeste internationale forskningsbaserede viden og en systematisk opsamling af erfaringer og behov fra blandt andet rådgivningsarbejdet, det frivillige arbejde og foreningens medlemmer. For at øve politisk indflydelse og få beslutningstagere i tale er det vigtigt, at budskaber, argumenter og mærkesager er baseret på den nyeste evidensbaserede viden om diabetes, samt viden baseret på indhentede erfaringer. Foreningen arbejder på at sikre diabetikeres rettigheder socialt, sundhedsmæssigt og juridisk, sikre patientperspektiv i lovgivning og behandlingstilbud, samt sikre at forskellige gruppers særlige behov tilgodeses f.eks. sårbare diabetikere og unge diabetikere. Det frivillige arbejde bidrager til at sikre politisk indflydelse regionalt og kommunalt f.eks. ved at benytte udvalgte kommunale og regionale talerør, samt være vagthund på regionalt og kommunalt niveau. Derved kan foreningens frivillige medvirke til, at relevante sager af regional og kommunal vigtighed får bevågenhed. Indflydelse i politisk arbejde kræver tålmodighed og vedholdenhed ved siden af stor grad af faglighed ikke mindst i en tid med pres på ressourcerne. Det er ikke altid let at overbevise politikere og ansatte i statsforvaltningen samt i regioner og kommuner om at skifte spor eller omprioritere ressourcer til fordel for diabetikere og pårørende. Derfor tæller også de små skridt i det politiske arbejde. Politiske procesmål Politiske resultatmål Strategisk kontakt til centrale politikere, sætte politisk dagsordenen på konferencer og i pressen, som defineres i handle- og kommunikationsplaner for de udvalgte fokusområder og mærkesager jf. bilag 1 Resultater af det politiske arbejde. Mål fastlægges i relation til valgte mærkesager jf. bilag 1. b) Antal medlemmer Målsætningen om ca medlemmer ved udgangen af 2016 skal primært realiseres gennem en fokuseret indsats for at tiltrække nye medlemmer blandt: Nydiagnosticerede diabetikere og deres pårørende Allerede diagnosticerede diabetikere og deres pårørende samt behandlere, som endnu ikke er medlem. Foreningen vil videreudvikle de aktiviteter, som foreningen har for at skabe kendskab hos diabetikere via hvervetilbud gennem grossister og producenter af diabetesrelaterede produkter, samt ved at få behandlere til at anbefale diabetikere et medlemskab af foreningen. Derudover vil en fokuseret indsats for fastholdelse af nuværende medlemmer være et højt prioriteret område. En realisering af nedennævnte mål fordrer, at hele foreningen bidrager, hvilket blandt andet betyder, at foreningens nuværende - samt fremtidige nye frivillige - skal bidrage til at fastholde eksisterende medlemmer samt involveres aktivt i aktiviteter, der har til formål at hverve nye medlemmer. 8

9 Udover deltagelse i de centralt ledede aktiviteter opfordres de frivillige til at støtte foreningens arbejde ved at være synlige i lokalområderne for derigennem at gøre opmærksom på Diabetesforeningens eksistens (øge kendskab til foreningen) og ikke mindst omkring de kerneydelser, foreningen tilbyder sine medlemmer. Foreningens politiske arbejde fokuserer også på at øge antallet af medlemmer via en ambassadørfunktion og ved at sikre, at foreningens holdninger er kendte og understøtter medlemmers forventninger til Diabetesforeningen om at være en politisk vagthund, der kæmper diabetikernes sag. Foreningen har via den personlige rådgivning samtidig et underliggende formål; nemlig at fastholde samt hverve nye medlemmer. Dette udmøntes ved, at foreningen tilbyder kvalificeret faglig rådgivning og patienttil-patient rådgivning med henblik på at forbedre diabetikernes livskvalitet og for at bekæmpe de fysiske, psykiske og sociale følgevirkninger af diabetes. Forskningsmæssige budskaber baseret på nyeste forskning er nødvendige for mange af de aktiviteter f.eks. kampagner, der er målrettet medlemshvervning. Egne undersøgelser har vist, at det i høj grad er forskning, som kan få folk til at melde sig ind i foreningen, og en tydeliggørelse af foreningens involvering og støtte til forskningsprojekter, som formodes at kunne tiltrække nye medlemmer. Den igangsatte medlemsundersøgelser per oktober 2013 vil medvirke til afklaring herom. Diabetesforeningen ønsker at være repræsenteret i forskellige faglige miljøer. Derved bidrager foreningen til at informere behandlere, sundhedspersonale og andre om vigtigheden af, at de oplyser deres patienter om de kerneydelser, som foreningen tilbyder inkl. forskellige værktøjer til bedre egenomsorg. Medlemmer - procesmål Fastholdelse af nuværende medlemmer Ti procent flere af nuværende og nye medlemmer der betaler via PBS Genhverve min. ti procent af udmeldte medlemmer Øget kommunikation af medlemsfordele, og hvordan de indsamlede midler anvendes Forebyggelse, Forskning, Egenomsorg og indsatsen for at realisere de politiske mærkesager. Medlemshvervning nye medlemmer Synlighed hvor diabetikere færdes læger, ambulatorier mv. i samspil med de frivillige Udsendelse af hvervetilbud gennem grossister og leverandører Relationsopbygning blandt behandlergrupper Medlemmer - resultatmål Diabetesforeningen ønsker i perioden en medlemstilvækst med følgende delmål: 2014: ca : ca : ca

10 c) Kendskab (til Diabetesforeningen) og sympati (for diabetessagen) Kendskab Kendskabsgraden på 2,5 søges fastholdt i hele strategiperioden Et ambitiøst mål idet et stadigt mere fragmenteret mediebillede kræver øget tilstedeværelse for blot at fastholde kendskabsgraden. Begrebet kendskab er udtryk for den relative andel af befolkningen, som hjulpet tilkendegiver at kende til Diabetesforeningen. Diabetesforeningen har i dag et hjulpet kendskab på 2,5. Kendskabet understøttes af såvel den reaktive som den proaktive PR- og kommunikationsindsats nationalt, regionalt og kommunalt. Kendskab er en afgørende faktor for at tiltrække nye medlemmer. Kendskabet til foreningen skal også være medvirkende til, at foreningen opfattes som det naturligste samlingspunkt for diabetikere og pårørende - nemlig stedet, hvor man søger oplysning og støtte, og hvor medlemmernes sag tales politisk. Det daglige arbejde med at forsyne pressen med historier, eksperter, kommentarer og case-personer inden for diabetesområdet er et vigtigt element for at placere både sagen og foreningen på mediernes dagsorden og dermed også politikernes og danskernes dagsorden. Foreningens frivillige kan i høj grad medvirke til at sikre kendskabet til foreningen via synlighed på lokalt plan blandt andet gennem medlemsarrangementer, events, kurser og i sammenhæng med Landsindsamlingen, salg af skrabelodder og Verdens Diabetes Dag og en indsats for lokal presseomtale af arrangementerne. En ny kommunikationsstrategi skal medvirke til en mere differentieret kommunikationsindsats. Udbredelse af kendskabet blandt fagpersoner er vigtigt, da disse ofte er diabetikerens direkte indgang til foreningen. Derfor søges der etableret en tættere relation til diabetessygeplejersker, læger, fodterapeuter m.fl. ved at øge deres kendskab til foreningens indsats, så de vil anbefale diabetikere at gøre brug af foreningens tilbud og støtte foreningen via et bidrag eller medlemskab. Foreningen vil kunne understøtte en øgning af kendskabsgraden ved at få tilført midler til annoncering på tv, hvorfor det i strategiperioden vil være vores ambition at opnå støtte til kampagner på tv. Sympati Sympatien på fem procent søges fastholdt i hele strategiperioden Et ambitiøst mål idet trenden blandt NGO er er en faldende sympatigrad i befolkningen. Begrebet sympati er et mål for, om foreningen og sagen opfattes som støtteværdig. Diabetes opfattes i dag ikke som en sygdom, der er lige så alvorlig som f.eks. kræft og hjertekarsygdomme. Derfor har diabetessagen endnu ikke kunnet nå en tilslutning i den brede befolkning på mere end fem procent, som hjulpet tilkendegiver, at de vil støtte sagen. Det politiske arbejde og foreningens mærkesager/fokusområder skal konkret kommunikeres, således at foreningens indsats bliver kendt såvel i den brede offentlighed som hos meningsdannere og beslutningstagere, men tillige hos mennesker med diabetes og deres pårørende. 2 Kendskabsgraden måles ud fra to parametre hhv. synlighed i mediebilledet og hjulpet kendskab, der udspringer af flg. to spørgsmål: Hvilke humanitære, patient- og sygdomsbekæmpende organisationer/foreninger kender du, eller har du hørt om? og I hvilken grad synes du, at følgende patient- og sygdomsbekæmpende organisationer/foreninger er synlige i mediebilledet? 3 Sympatigraden måles ud fra en undersøgelse med spørgsmålet: Hvis du skulle give 100 kr. til en patient- og sygdomsbekæmpende organisation/forening, hvem ville du så give de 100 kr.? en undersøgelse fra 2009 viste, at ca. 5 % af de adspurgte vil støtte Diabetesforeningen. 10

11 Rådgivningsmæssigt vil foreningen arbejde for, at fagprofessionelle kender foreningens støtte- og rådgivningstilbud til diabetikere og mærkesager blandt andet med henblik på anbefaling af medlemskab. Det konkrete arbejde sigter på at rådgive fagprofessionelle om diabetesspecifikke emner, at samarbejde med myndigheder og fagpersoner om at støtte diabetikere i et godt liv, at styrke foreningens profil som diabetikerens talerør, at indgå i relevante partnerskaber med andre organisationer og virksomheder, samt at indføre patientperspektivet i alt arbejde og i alle samarbejdsprojekter. Oplysning og information via blade, hjemmesiden, nyhedsbreve osv. er et meget vigtigt element i at højne sympatien og dermed fastholde eksisterende medlemmer og tiltrække nye. Derfor skal både blade, website og nyhedsbreve løbende udvikles, så de rammer modtagernes behov bedst muligt. Budskaber baseret på forskningsresultater er nødvendige for mange af de aktiviteter, der iværksættes for at øge kendskabet til foreningen og sympatien for diabetessagen. Forskningsnyheder og resultater fra egne undersøgelser vil bidrage til mulighederne for at komme i pressen, hvorved kendskabet til foreningen udbredes. Repræsentation i de faglige miljøer vil også bidrage til at realisere foreningens position som en af Danmarks førende og bedst kendte patientforeninger. Diabetesforeningens kursusaktiviteter til f.eks. børnefamiliekurser er i høj grad med til at bidrage til øget kendskab og sympati. Kendskab/Sympati - procesmål Styrkelse af den daglige presseindsats for at sætte sagen og foreningen på dagsordnen Øget opbakning via de frivillige til foreningens større kampagner og events Oplysning om sygdommens udbredelse og implikationer herunder, at type 2-diabetes er arveligt, men kan forebygges Øget medieeksponering op til Landsindsamlingen, VDD og events gennem fonds- og sponsorstøtte Medlemstilbud i såvel interne som eksterne medier Kendskab/Sympati - resultatmål Diabetesforeningen ønsker i perioden at fastholde: Kendskabsgrad på 2,50 Sympatigrad på 5 % 11

12 AFSNIT 3 Fokusområder og mærkesager Fokusområder og mærkesager tager afsæt i visionen "Sammen om et godt liv med diabetes og en fremtid uden". Valg af mærkesager udelukker imidlertid ikke, at foreningen også arbejder med andre aktuelle faglige og politiske sager. Fokusområder Diabetesforeningen ønsker som tidligere nævnt at øge den politiske indflydelse ved at fremstå som en faglig, saglig og troværdig aktør, der taler medlemmernes sag. Med afsæt i diabetesfaglig evidens vil Diabetesforeningen påvirke beslutningstagerne, både den politiske og sundhedsfaglige/administrative ledelse. Der er behov for at tænke nyt og ændre kulturen i sundhedsvæsenet - at styrke fokus på ledelse, samarbejde, kommunikation, uddannelse og efteruddannelse af sundhedspersonale. Diabetesforeningen mener, at der især er tre fokusområder, som er vigtige for at sikre et godt liv med diabetes: 1. Lighed i sundhed 2. Sekundær forebyggelse 3. Empowerment af patienten Fokusområder Mærkesager Diabetesforeningen har udvalgt fem konkrete mærkesager, samtidigt med at der fortsat ad hoc afsættes ressourcer til at agere og reagere på aktuelle dagsordner inden for det danske sundhedsvæsen, selvom det måske ikke ligger inden for de udvalgte mærkesager. For hver mærkesag udarbejdes projekt-/kommunikationsplaner, der blandt andet fastlægger emne, formål og mål, interessenter, tidsplan, ressourcer m.m. Nærmere beskrivelse af fokusområder og mærkesager fremgår af bilag 1, som også indeholder budskaber og mål for hver mærkesag. Mærkesager 1. Alle med diabetes skal have adgang til psykologbehandling 2. Alle med diabetes skal have lige adgang til rette hjælpemidler 3. Unge med diabetes skal tilbydes en mere målrettet indsats - så overgangen fra barn til voksen bliver optimal 4. Danskere i risikogrupper skal testes for diabetes 5. Alle med diabetes skal tilbydes relevant patientuddannelse 6. Diabetespatienters rettigheder skal anerkendes 7. 12

13 AFSNIT 4 Evaluering og justering De tre strategiske målsætninger Strategien vil blive evalueret en gang årligt med henblik på at vurdere, hvorvidt de opstillede mål er opnået eller ej. Hvis de opstillede mål ikke er opfyldt, vil Sekretariatet iværksætte de nødvendige justeringer ved enten at nedjustere de strategiske mål med de konsekvenser, dette måtte medføre i forhold til andre aktiviteter og den øvrige drift, eller tage initiativ til at iværksætte nye tiltag, der sikrer, at målene indfries. Dette kan eksempelvis betyde, at allerede planlagte aktiviteter erstattes af andre baseret på et tilstrækkeligt og grundigt analysearbejde. Budgetrammer økonomiske forudsætninger Strategien har som en helt grundlæggende forudsætning, at der er balance i årsregnskaberne hvert år altså en rimelig og acceptabel ligevægt mellem indtægter og udgifter. En større negativ afvigelse vil per automatik medføre, at strategien må tages op til revurdering med henblik på at foretage de nødvendige justeringer og tilpasninger for at genskabe balancen. Den økonomiske udvikling følges derfor nøje hvert kvartal, så der er mulighed for at korrigere for evt. afvigelser. Repræsentantskabet har truffet en beslutning om, at forudgående års indtægter skal være den overordnede budgetramme for efterfølgende års indtægter med følgende taget i betragtning: Indtægtsrammen justeres i forhold til ovennævnte med de parametre, hvor der med sikkerhed vides justeringer i op - eller nedadgående retning herunder: Antal af medlemmer samt forventelig stigningstakt Konverteringsprocenten fra almindeligt medlemskab til månedsbidragydere Aftaler på indtægtssiden som bidrager direkte eller indirekte Andre indtægter f.eks. landsindsamling, salg af skrabelodder, arv, erhverv, fonde, finansindtægter m.v. Forudgående års udgifter vil være den overordnede budgetramme for efterfølgende års budgetlægning med følgende taget i betragtning: At udgiftsrammen justeres i forhold til ovennævnte indtægtsramme med de parametre, hvor der med god sikkerhed vides justeringer i op - eller nedadgående retning herunder: Prisudvikling i samfundet Investeringsbehov til vedligeholdelse af driftsapparatet f.eks. uddannelser, kurser, IT udstyr etc. Aftaler på udgiftssiden som bidrager direkte eller indirekte Den økonomiske målsætning er fortsat, at foreningen har en sikkerhedsfaktor på 1:1, det vil sige, at foreningen kan afholde alle sine udgifter i et år uden indtægter. Dette princip vil blive genstand for yderligere drøftelser i strategiperioden, da de ekstraordinære investeringer jf. investeringsplanen afviger fra princippet. 13