Regionens styringsparadigmer

Transkript

1 Lederprogram, den 21. september 2012 Regionens styringsparadigmer v/sundhedsdirektør Jens Elkjær

2 Disposition Foreløbig vision for sundhedsvæsenet, ved regionsdannelsen Planlægningssammenhængene Ny vision for sundhedsvæsenet, november 2011 De nye udfordringer Et sammenhængende sundhedsvæsen 2

3 Foreløbig vision for Region Syddanmark Planlægningssammenhængen: Nye regioner Ny scene med kommunernes nye rolle Politisk interesse Erkendelse af efterslæb i amterne Vilje til forandringer 3

4 Foreløbig vision for Region Syddanmark Blev beskrevet forud for regionens etablering. For at kunne skrue den nye organisation rigtig sammen var det nødvendigt at lave et foreløbigt visions-papir for regionens sundhedsvæsen. Den foreløbige vision tager udgangspunkt i de krav og udfordringer, som regionen står overfor. Visionen var et vigtigt fundament for den organisatoriske opbygning. 4

5 Krav og udfordringer til sundhedsvæsenet Finansieringsklemme: Økonomien fastlægges via økonomiaftale mellem Regeringen og Danske Regioner. Fortsat stigende efterspørgsel: Øgede krav og ønsker fra borgerne/nye behandlingsmuligheder. Udvidet frit sygehusvalg på 1 måned/øget konkurrence fra private. Ændres forventeligt i Prioritering mellem områder flyttes over til regering/folketing. Råderummet inden for prioritering inden for sundhedsområdet er reduceret. Bestiller/leverandørrolle Bestillerrollen - den vigtigste (hvad er bedst og billigst). I leverandørrollen står produktivitet og effektivitet i forgrunden. 5

6 Krav og udfordringer til sundhedsvæsenet Stigende krav om kvalitet, sammenhæng og service: Kvalitets- og servicekrav fra borgere/patienter. Nationale kvalitets- og service-standarder (NIP, kræfthandlingsplanen, Den Danske Kvalitetsmodel, akkreditering m.m.). Nødvendig satsning på udvikling, forskning og uddannelse: Forudsætning for at drive og udvikle højt specialiserede funktioner. Det er forudsætningen for fremover at kunne tiltrække patienter og kvalificeret personale. Dertil kommer koblingen til den regionale udvikling. 6

7 Konteksten, som regionerne er skabt i Ny politiker rolle. Overordnet politisk ledelse af sygehuse og det øvrige regionale sundhedsvæsen. Professionalisering er fundamentet for succes. Afdelingerne er omdrejningspunktet i driftstilrettelæggelsen og udbuddet. Armlængde-princippet styring på mål og rammer frem for på redskaber. Sygehusene som komplette driftsenheder med operativ ledelse. Fælles løsninger på områder, hvor der er klar fordel ved det. Det offentlige sundhedsvæsens legitimitet Hvorfor er vi her? Ikke kun ydelser/produktion. De grundlæggende værdier sundhedspolitiske mål, jf. mission og vision. 7

8 Konteksten, som regionerne er skabt i Styringsgrundlaget for sygehusene. Værdibaseret. Hensynet til patienten går forud for økonomi. Prioritering efter patientens behov ikke efter de letteste patienterne prioriteres efter trang. Fysik, organisation og evne til at performe kan påvirke muligheder for at levere sundhedsydelser. Virker incitamenter? Ja, men ikke kun for det gode. Vi har et finansieringssystem, ikke et incitamentssystem. Sammenhæng mellem aktivitet og finansiering. Omdrejningspunktet er ikke at gøre det, der kan betale sig. Samtidig skal det vi gør kunne betales. Fredelig kappestrid. Det skal være muligt at vise, at man er god. At være god indebærer, at man ikke leverer overflødige undersøgelser og procedurer. 8

9 Ny sundhedsvision Godkendt af regionsrådet november 2011 Vedkender sig fundamentet i den foreløbige vision 2 års politisk arbejde Forankring og ejerskab. 9

10 10

11 En vision er et langsigtet pejlemærke Visionen illustrerer hvor vi stræber efter at komme hen. Langsigtet og vigtigt pejlemærke i regionens sundhedsvæsen fremover. Alle kommende initiativer og tiltag både strategiske og konkrete skal spejles i visionen. Blandt pejlemærkerne er ord som dialog, lighed og sammenhæng. Der skal være fokus på rettidighed og kvalitet - og at det bedste resultat opnås, når alle tager ansvar. Fokus på patientinddragelse. 11

12 Hvor ligger de nye udfordringer? Strammere økonomi Kvalitetsdagsordenen De nye sygehuse Et sammenhængende sundhedsvæsen 12

13 Den evidensbaserede klinik Fremadrettet mere fokus på det nyttige den evidensbaserede klinik. Vi skal være mere et sundhedsvæsen end en organisation, der honorerer efterspørgslen efter sundhedsydelser. Leverer vi for mange ydelser for en sikkerheds skyld? Ligger vi under for den defensive medicin? Fremmer finansieringsmodellen dette og sker det på bekostning af patienternes behov? Vil det være mere sikkert at lade være og indskrænke os til, hvad der er evidens for? Vil det befordre patientsikkerheden bedre? Ny strategi med standardiserede patientforløbsbeskrivelser. Først det akutte område senere de store kronikerområder. Laver vi for mange kontroller. Forskningsunderstøttelse. Ny teknologi Forskningsunderstøttelse. 13

14 Fokus på et sammenhængende sundhedsvæsen Er det muligt? Det sømløse sundhedsvæsen står ikke umiddelbart for døren i Danmark. Strukturelle og kulturelle barrierer. Men der er muligheder for at gøre det bedre. 14

15 Hvorfor er sammenhæng vigtig? Manglende sammenhæng medfører: Dårlige patientforløb Patient risici Patient utilfredshed Stigende omkostninger Dårlig kvalitet 15 Intern sammenhæng (på sygehuset) Ekstern sammenhæng (mellem sygehuse og omgivelser)

16 FAM i Region Syddanmark Fokus på den akutte patient: FAM-konceptet Et sygehus tilrettelagt og indrettet efter akutte patienters behov Alle patienter skal ind af samme dør. Kortere indlæggelse. Optimering af patientforløb. Samme høje kvalitet døgnet rundt. Den akutte patient møder speciallæger døgnet rundt. Vi står lige midt i det. Det skal følges til dørs. 16

17 Resten af sygehuset Meget fokus på de akutte patienter. FAM skubber til resten af sygehuset skubber volumen i resten af sygehuset. Fører til en væsentlig anderledes måde at håndtere vores patienter på. Drejer sig også om, hvorledes patienten skal håndteres i resten af sygehuset. Det er ikke kun de akutte patienter, der har brug for sammenhæng Det har alle de andre patienter også. Ny udredningsgaranti på vej diagnose-garanti. 17

18 Resten af sygehuset Hvordan skaber vi sammenhængende patientforløb i hele sygehuset? Rapport om Sygehuse i Syddanmark fx klyngebegrebet De organisatoriske konsekvenser skal tilpasses lokalt Økonomi og drift understøtte organiseringen. Vi skal ikke tilbage til centrene som administrative enheder. 18

19 Det tværsektorielle samarbejde Befordres via det store plankompleks Sundhedsaftaler Patientforløbsprogrammer SAM:BO Systematisk kronikeromsorg.. Men der er lang vej igen Barrierer de enkelte organisatoriske enheder ansvarsfordeling på 3 sektorer 19

20 Integrated Care - hvad er det? Integrated Care defineres af verdenssundhedsorganisationen WHO som A concept bringing together inputs, delivery, management and organization of services related to diagnosis, care, rehabilitation and health promotion. Integration is a mean to improve services in relation to access, quality, user satisfaction and efficiency Og hvad oversætter vi det med? Integreret pleje? Integreret behandling? Helhedsorienteret sundhedsindsats? Og gerne noget helt nyt! 20

21 London-projektet Anvendes som model Londonprojektets hovedfokus er: Ledelse af det tværsektorielle samarbejde Fokus på incitamenter Fælles IT / datagrundlag Tager ikke udgangspunkt i generelle samarbejdsaftaler, men i en organisering af samarbejdet omkring det enkelte patientforløb. Ved konkret at sætte ressourcer ind i koordineringen undgås andre tab: kvalitet og ressourceforbrug. 21

22 Hvorfor indgå i projektet? Region Syddanmark og Odense Kommune indgår i projekt om at afprøve nye samarbejdsmodeller. Projektet stemmer overens med de ambitioner regionen har, og som bl.a. kommer til udtryk i: Vision for sundhedsvæsenet Sammenhæng: Vi skaber sammenhæng ved samarbejde og dialog med patienten. Sammenhæng er vigtig, fordi det giver kvalitet og tryghed for patienten. Strategi for kvalitetsudvikling Kursskifte fra fokus på kvantitet til fokus på kvalitet og sammenhæng. 22

23 Formålet At samarbejdet mellem parterne: kommune, almen praksis, sygehus bliver mere forpligtende bliver mere konkret, dvs. centrerer sig om den enkelte patient. At parterne ved fælles anstrengelse gør det bedre at være patient og borger. At parterne sammen gør det bedre og billigere end, hvis opgaverne løses hver for sig. 23