Et skridt mod forandring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et skridt mod forandring"

Transkript

1

2 Campus Roskilde, Sygeplejerskeuddannelsen Navn: Anja Gybel Rostock-Nielsen & Marie Stegger Schmidt Opgavetype: Bachelorprojekt Hold: Feb10 Måned/år: Juni 2013 Vejleder: Inge Hansen Antal tegn: Et skridt mod forandring Fremmende og hæmmende faktorer i en implementeringsproces af CAM-ICU på en intensivafdeling. Vi bekræfter hermed med vores underskrift, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, jfr. Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser, nr. 714 af 27/06/ Denne opgave må udlånes:... Denne opgave er udarbejdet af en studerende/en gruppe studerende ved University College Sjælland, Campus Roskilde, Sygeplejerskeuddannelsen. Dette eksemplar af opgaven er ikke rettet eller kommenteret af Campus Roskilde, Sygeplejerskeuddannelsen. Kopiering eller anden gengivelse af opgaven er kun tilladt med forfatternes tilladelse.

3 Resume Projektet udspringer fra erfaringer i vores klinik på en intensiv afdeling. CAM-ICU er et redskab, der sjældent bliver benyttet på pågældende afdeling til at screene patienter for intensiv delir, trods klinikken har viden herom og en implementering er iværksat. Formålet med opgaven er at udvikle sygeplejen ved at belyse faktorer der hæmmer og fremmer brugen af CAM-ICU set i et sygeplejeperspektiv, og forbedre plejen for patienterne. Den metodiske tilgang er kvalitative interviews, hvor vi analyserer og diskuterer empiri med relevant teori. Vi vil endvidere have en hermeneutisk og fænomenologisk tilgang. Konklusionen er at kulturen blandt sygeplejerskerne er en hæmmende faktor for forandring. Endvidere har praktiske forhold betydning for forandring. Endvidere kommer vi med mulige undersøgelses- og udviklingsområder, der kunne være relevante at belyse i henhold til problemstillingen. Søgeord: CAM-ICU, intensivt delirium, implementering, barriere, intensiv afdeling.

4 Summary This project is based on our experiences from our training at an intensive care unit. Here CAM-ICU is a rarely used screening tool for intensive delirium despite the fact that the ward knows about CAM-ICU and seemingly has implemented this technique. Our aim is to improve nursing care by pointing out restraining and furthering factors for the use of CAM-ICU from a nursing perspective and thus improve the patient care. Our method is based on qualitative interviews, which we analyse and discuss our empirical data employing relevant theories. Furthermore our approach will be both hermeneutic and phenomenological. Our main conclusion is that the culture among the nurses is restraining the implementation of CAM-ICU while practical conditions on the ward are also a major concern that is not to be neglected. Furthermore, we propose other potential fields worth of examination and exploration with relevance to this issue. Keywords: CAM-ICU, intensive delirium, implementation, barrier, intensive care unit.

5 Indholdsfortegnelse 1.0 Problembeskrivelse Samfundsperspektiv Patientperspektiv Sygeplejeperspektiv Undren - vore egne erfaringer Afgrænsning Problemformulering Formål Litteratursøgning Metode skabsteoretisk afsæt Valg af metode Semistruktureret interview Overvejelser omkring interview (Anja) Etiske & juridiske overvejelser (Anja) Kvalitetskriterier (Marie) Bearbejdning af interview Valg af teori Analyse Det kulturelle perspektiv (Marie) Det ambivalente perspektiv (Anja) Det praktiske perspektiv Diskussion Kritik til egen opgave Konklusion Perspektivering Litteraturliste Sekundær litteratur Bilag 1: Patientfortælling Bilag 2: Afdelingens instruks Bilag 3: Søgeprotokol... 51

6 Bilag 4: Forskningsspørgsmål & interviewguide Bilag 5: Informationsbrev Bilag 6: Meningskondensering... 58

7 1.0 Problembeskrivelse Intensiv delirium er kendt under flere betegnelser i dansk litteratur, bl.a. som intensivt syndrom. I amerikansk litteratur kan man finde over 25 forskellige udtryk der er blevet brugt om intensiv delirium (http://www.mc.vanderbilt.edu/icudelirium/terminology.html). I denne opgave vil vi betegne det, intensivt delirium (herefter ID). ID har været kendt blandt kritisk syge patienter i mere end 50 år og studier viser, at det stadig er et kendt problem den dag i dag på de intensive afdelinger (Svenningsen, 2006, s. 41). Ifølge udenlandsk litteratur udvikler op til 80% af patienterne på intensivafdelingerne ID. Tilstanden karakteriseres ved at patienten får forstyrrelser i bevidstheden, ændringer i deres kognition, såsom hukommelsessvigt, desorientering og perceptionsforstyrrelser. ID kan udvikles over få timer eller dage og kan forekomme i alle stadier af indlæggelsen (Guldbrandsen og Stubberud, 2010, s. 208). Der findes 3 typer af ID: Den hyperaktive, den hypoaktive, også kaldet stille delir, og en kombination af de to førnævnte. Den hyperaktive form udgør 12%, den hypoaktive 71% og den sidste form, der er en kombination af begge, udgør 17% (Svenningsen og Tønnesen, 2011, s.187). For at sundhedssystemet kan udvikle behandlingen og plejen af delirøse patienter er der brug for et scoringsredskab, der kan identificere patienterne med ID (Svenningsen, 2006, s. 41). Vanderbilt University har udviklet The Confusion Assessment Method (herefter CAM-ICU) til opsporing af ID. I et observationsstudie fra Box Hill Hospital i Australien har man sammenlignet resultaterne af hvor tit ID bliver identificeret ved sygeplejerskernes skøn ift. CAM- ICU. Sygeplejerskerne identificerede kun 27 % af de patienter, der var scoret positiv med CAM-ICU. Der var altså en signifikant forskel i hvor mange patienter sygeplejerskerne vurderede til at have ID og hvor mange flere, der blev identificeret ved brug af redskabet CAM-ICU (http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/ ). Dette vidner altså om nødvendigheden af at CAM-ICU benyttes til at identificere ID og at sygeplejerskernes skøn ikke er tilstrækkeligt for at kunne opspore alle tilfælde 1

8 på intensiv afdelingerne. Flere scoringsredskaber er udviklet til at identificere ID, men kun CAM-ICU har den egenskab at kunne identificere ID hos intuberede patienter eller patienter uden sprog. Objektivt er det ikke muligt at identificere ID pålideligt hos non-verbale patienter. CAM-ICU dækker behovet for at kunne identificere ID ved non-verbale patienter vha. en billedtest (http://www.mc.vanderbilt.edu/icudelirium/docs CAM_ICU_training.pdf). CAM-ICU har altså den egenskab at kunne identificere ID hos alle typer af intensive patienter. Derudover kræver det kun 2 minutter af sygeplejersken at screene en patient med CAM-ICU. Endvidere er fordelen også ved CAM-ICU ifht. andre screeningsredskaber til identificering af ID, at den kan identificere alle former for ID herunder den hypoaktive form, som udgør den største del af ID-tilfældene (http://www.mc.vanderbilt.edu/icudelirium/outcomes.html). CAM-ICU er altså et instrument, der kan føre til en tidlig diagnostigsering, så man tidligere i patientforløbet kan sætte ind med den rette behandling og dermed undgå de konsekvenser det har for patienten, hvis ID ikke identificeres (http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/ ). I et studie, der handler om validering af CAM-ICU fra Vanderbilt University School of Medicine, hvor man har sammenlignet scoringsredskabet med andre metoder til at opspore delir, viste resultaterne, at CAM-ICU opnåede en pålidelighed på %, hvor andre metoder kun opnåede 89-93%. Det konkluderes derfor at CAM-ICU er et validt og gyldigt instrument til at identificerer ID med (http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/ ). CAM-ICU er derudover også oversat til 10 forskellige sprog, hvilket giver muligheden for at udviklingen af behandlingen og plejen kan foregå internationalt (Svenningsen, 2006, s. 41). I sommeren 2005 blev CAM-ICU oversat til dansk (Ibid., s. 22). 2

9 1.1 Samfundsperspektiv Der er i sundhedsvæsenet stigende krav om, at man i praksis skal bruge den nyeste tilgængelige viden (Egerod, 2007, s. 58). Målsætningerne for Den Danske Kvalitetsmodel (Herefter DDKM) er bl.a. høj kvalitet, fuld ressourceudnyttelse og livskvalitet (http://www.ikas.dk/ddkm/visionen.aspx). Der forventes endvidere at vores sundhedsvæsen håndterer en systematisk og kontinuerlig vurdering af kvaliteten (http://www.sst.dk/publ/publ2003/pb/kvalitetsbegreber.pdf). Fra artiklen Den Danske Kvalitetsmodel - i et kvalitetsudviklingsperspektiv kan kliniske retningslinjer være med til at reducere variationer og forbedre den faglige proceskvalitet dvs. diagnostik, behandling og pleje (Krøll & Mainz, 2007, s. 297). Ud fra ovenstående vil en implementering og kontinuerlig brug af CAM-ICU i den daglige arbejdsgang formodentligt medvirke til at understøtte målene fra DDKM og fremme kvalitetsudviklingen. I finansloven fra 2012 er der afsat 20 mio. kroner årligt, fra , til udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer. Retningslinjerne er ment som en sikring af mest mulig sundhed for pengene. Retningslinjerne er evidensbaseret og skal hjælpe til at optimere praksis ved at beskrive diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering inden for konkrete patientgrupper (http://www.sst.dk/behandlingsforloeb%20og%20rettigheder/kliniske%20retningsli njer.aspx). Den evidensbaserede retningslinje for identifikation og non-farmakologisk behandling af patienter med ID er i 2010 sendt til udarbejdelse og endnu ikke godkendt. Den er altså ikke tilgængelig for de forskellige intensiv afdelinger (http://www.kliniskeretningslinjer.dk/images/file/intensivdelir. pdf). Retningslinjerne er altså en stor økonomisk investering, der både skal komme patienterne til gode men også være et arbejdsredskab til f.eks. sygeplejerskerne, så de kan basere deres sygepleje på nyeste og bedste viden. Hvis disse retningslinjer ikke bliver velimplementeret og ikke er en del af f.eks. sygeplejeinterventionerne, vil konsekvensen formodentligt være en samfundsøkonomisk udgift, som hverken 3

10 kommer patienter eller sygeplejersker til gode. I en artikel fra Journal of Clinical Epidemiology henvises til at 30-40% af alle patienter modtager behandling, der ikke er baseret på evidens. Hvis sygeplejersker ikke bruger evidensbaseret viden til grund for deres praktiske handlinger, kan det føre til at 1/4 af de sygeplejeinterventioner, der udføres, enten er spild af tid eller direkte skadelig for patienten (Eccles og Grimshaw, 2005, s. 107). Hvis CAM-ICU er en del af den daglige praksis, vil dette både medvirke til at forhindre negative konsekvenser for patienten samt spildtid. Derudover vil det også hjælpe sygeplejersken til at lave sygeplejeinterventioner baseret på bedste viden. Set i et samfundsøkonomisk perspektiv er patienter med ID i gennemsnit indlagt op til 7 sengedage mere på intensiv afdeling end patienter indlagt på intensiv afdeling uden ID (Bagger og Svenningsen, 2009, s. 1). Hvis ID ikke bliver identificeret, resulterer det altså i en betydelig forhøjelse af hospitalsudgifter, bl.a. pga. forlængelse af sengedøgn på intensiv afdeling (http://www.mc.vanderbilt.edu/icudelirium/outcomes. html). En indlæggelse på intensiv afdeling koster i gennemsnit 2,5 gang mere, når patienten udvikler ID (http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/ ). Bestræbelser på at forebygge og identificere ID vil altså ikke kun forbedre patienternes situation men også reducere hospitalsudgifterne. I et kohorte studie fra Center for Health Sevices Research af 275 patienter, der har været mekanisk ventileret, viser det sig, at ID er medvirkende til en højere mortalitetsrate over 6 måneder samt forlængelse af indlæggelsestiden (http://www.mc.vanderbilt.edu/icudeliri um/outcomes. html). Endvidere øges mortaliteten med 10% for hver dag patienten har ID (Svenningsen, 2012, s. 12). 4

11 1.2 Patientperspektiv Artiklen Stille intensivdelirium er et overset fænomen i sygeplejen fra bladet Sygeplejersken beskriver en patient i et interview omkring sin manglende orientering i tid: Han havde det forfærdeligt med at kunne se uret fra sengen under indlæggelsen og var ulykkelig over, at personalet hele tiden stillede på uret for at genere ham. Nogle gange blev uret sat i stå, andre gange stillede personalet uret mange timer frem. Det betød, at han fik en dyb mistro til personalet (Bagger og Svenningsen, 2009, s. 1). Artiklen, som tager udgangspunkt i et forskningsprojekt, fandt frem til at de gode tiltag sygeplejerskerne gjorde for at undgå udviklingen af ID, kunne have den modsatte virkning hos de patienter, som udviklede ID af den hypoaktive form. Ovenstående er et eksempel på, at selvom personalet prøvede på at orientere patienten i tid og sted, så led patienten i stilhed og viste umiddelbart ikke i sin adfærd, at han var forvirret og ulykkelig. Artiklen fortæller også at selv om der de senere år er kommet mere viden omkring ID, så er lidelsen for patienterne fortsat en stor udfordring for sygeplejerskerne (Ibid., s. 1). Artiklen understøttes af et masterprojekt af Helle Svenningsen der omhandler CAM- ICU. Patientfortællingerne i dette projekt vidner om hvor stor lidelse ID er for patienten (Svenningsen, 2006, bilag 7) (Se bilag 1). Sedation har været en standardbehandling af patienter, der er kritisk syge og har behov for respiratorbehandling. I takt med at respiratorens teknologi er blevet bedre til at læse patienternes egen vejrtrækning er der ikke samme behov for at sedere patienterne for at de kan acceptere mekanisk ventilation (Strøm, 2012, s. 1) Trods der ved nogle kritisk syge patienter er absolut indikation for anvendelse af sedativa, viser et studie fra Intensiv Afdelingen på Odense Universitetshospital at det var muligt at behandle 60 ud af 70 patienter med respirator uden brug af sedation men udelukkende ved bolus doser af morfin for at sikre komfort og at de 5

12 var smertefri (Strøm og Rian, 2012, s ). At sedation ikke længere er en standardbehandling som førhen resulterer i at patienterne på intensiv afdelingerne i Danmark bliver tiltagende mere vågne end førhen, da der ikke er samme indikation for sedation ved respiratorbehandling som tidligere (Strøm og Toft, 2010, s. 61). Sedation forlænger ydermere tiden i respirator og indlæggelsestiden på intensiv afdeling men også den totale indlæggelsestid ifht. når patienterne udskrives til sengeafsnit (Strøm og Rian, 2012, s. 407). At patienterne er mere vågne giver altså mulighed for at screene dem for ID. Samtidigt kan den vågne tilstand også medvirke til at patienterne hyppigere udvikler ID end førhen. Patienter, som har været indlagt på intensiv afdeling og udviklet ID, kan efter udskrivelse til eget hjem have brug for både fysisk rehabilitering og kognitiv rehabilitering bl.a. pga. hukommelsesproblemer, følelsesmæssige reaktioner efter traume, forvirring, frustration eller forværring af demens. Tilfælde af psykiske sygdomme som depression og posttraumatisk stress syndrom ses ofte også forøget. Hvorvidt andre faktorer i intensivt regi også påvirker slutresultatet er svært at udelukke, men studierne viser at ID har en signifikant indflydelse og kan være udslagsgivende for det videre forløb for patienten (http://www.mc.vander bilt.edu/icudelirium/outcomes.html). 1.3 Sygeplejeperspektiv Artiklen Delirium incidents in three Danish intensive care units angiver at sygeplejerskerne på intensiv afdelingerne bør inddrage resultaterne fra CAM-ICU i deres kommunikative overvejelser, så de tilpasser informationerne til om patienten har ID eller ej (Svenningsen og Tønnesen, 2011, s. 191). Manualen for CAM-ICU, der er udarbejdet af Vanderbilt University, anbefaler sygeplejersker screener patienterne i hvert vagtskifte eller hver 8-12 time. Ligeledes understreges det, at første step i en implementering af scoringsredskabet er, at det 6

13 skal bestemmes hvor dette dokumenteres (http://www.mc.vanderbilt.edu/icudelirium/docs/cam_icu_training.pdf). Endvidere understreges vigtigheden af at sygeplejerskerne får undervisning i brugen af CAM- ICU (http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/ ). Sygeplejerskens virksomhedsområde er både at udføre, formidle, lede og udvikle sygeplejen. Derudover skal sygeplejen både have sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende, behandlende, rehabiliterende og lindrende karakter. Sygeplejersken har pligt til at udvikle faget og holde sin faglige viden ajourført i forhold til ny forskning og viden på området (http://www.dsr.dk/ser/documents/10-143_serretningslinjer _2010.pdf). Ifølge Center For Kliniske Retningslinjer er det en forudsætning, at sygeplejerskerne, der skal bruge retningslinjen, de kan genkende problemstillingen fra deres kliniske praksis, samt at anbefalinger og instrukser er let tilgængelige (http://kliniskeretningslinjer.dk/images/strategi.pdf). 1.4 Undren - vore egne erfaringer I modulbeskrivelsen for 7. Semester modul 14 fra Campus Roskilde skal den studerende demonstrere viden indenfor patientologi og curologi (University College Sjælland, Campus Roskilde, 2012, s. 6). Patientologien kommer i vores opgave til udtryk i ovenstående patientperspektiv. Evidens vidner om at ID er til stor lidelse for patienten og at dette fylder meget i forløbene på intensiv afdelinger. Dette underbygges endvidere af at patienterne bliver mindre sederede end førhen og dermed er mere vågne. Det er derfor vigtigt at sygeplejerskerne er bevidste om curologien. Set i vores opgaves perspektiv kan curologien være brugen af CAM-ICU, da dette redskab kan føre til tidlig diagnosticering af ID og dermed nedbringe lidelsen for patienten. Derfor skønner vi at en undersøgelse af de faktorer, der kan forhindre eller fremme brugen af CAM-ICU, kan forstærke bevidstgørelsen af curologien og patientologien set i henhold til ID. Derudover skal vi som studerende reflektere over muligheder og barrierer for implementering af udviklings- og forskningsresultater inden for 7

14 sygeplejeprofessionen og sundhedsfaglig virksomhed (University College Sjælland, Campus Roskilde, 2012, s. 8). I relation til dette har vi i vores klinik på modul 11 og 12 været på en intensiv afdeling (herefter benævnt afdeling X) i Region Sjælland. I vores bachelorprojekt har det været vigtigt for os, at opgaven er praksisnær og har rod i virkeligheden og egne erfaringer med henblik på forhåbentligt at kunne bidrage positivt til at udvikle den kliniske praksis. Vi har i vores klinik set flere patienter, der har udviklet ID. Det er tydeligt hvor stor lidelse medfører for patienterne og hvor meget det påvirker deres pårørende. I praksis har vi meget sjældent oplevet CAM-ICU benyttet. Trods dette har vi tit set ID blive vurderet ud fra sygeplejerskernes bedste intention og faglige skøn. Dokumentationen af ID har vi oplevet som usystematisk, da vi har haft fornemmelsen af at sygeplejerskerne ikke har vidst hvor de skulle dokumentere dette. Her har det også været tydeligt for os, at sygeplejerskerne identificerer ID på baggrund af vidt forskellige symptomer, dog altid med en farmakologisk behandling efterfølgende. Vi har sjældent oplevet at ID har været noget man regelmæssigt har taget stilling til. Den evidensbaserede retningslinje er på vej til at blive frigivet, imens er den lokale instruks fra 2010 på afdeling X tilgængelig. Instruksen, der foreligger, er udformet af afdelingen og er derfor kun internt valideret og ikke evidensbaseret. Denne instruks siger i sin fremgangsmåde at man bør bruge CAM-ICU til at identificere ID (se bilag 2). Trods dette har vi meget sjældent oplevet CAM-ICU blive benyttet. CAM-ICU er et anerkendt redskab, der er accepteret på mange intensivafdelinger. Nationalt ligger der flere instrukser for identificering af ID. Alle dem vi har kunnet finde elektronisk indeholder en anbefaling for brug af CAM-ICU. Selv om instrukserne foreligger, siger vores kliniske erfaring os at dette ikke sikrer at instruksen bruges og er velimplementeret. Vi har kunnet finde flere instrukser, der bruger CAM-ICU, fx. på intensiv afdelingen på Århus Universitetshospital, i Region Nordjylland samt på Odense Universitetshospital. Trods dette har vi ikke kunne finde noget litteratur, der omhandler hvorvidt CAM-ICU er velimplementeret på disse afdelinger. 8

15 Afdeling X skal medvirke i et forskningsprojekt, der hedder CASS-studiet, hvilket forudsætter de benytter CAM-ICU regelmæssigt (http://cass-studiet. dk/pdf Abstrakt_CASS_hjemmesiden.pdf). Dette understreger vigtigheden af at sygeplejerskerne skal forny deres viden samt at en implementering af CAM-ICU vil have sin berettigelse for at kunne udvikle faget. Det er derfor ikke kun ovenstående perspektiver, som peger på at CAM-ICU skal implementeres, men at det også har sin berettigelse i et forskningsøjemed. Tidligere studerende på afdeling X har tilsyneladende haft samme undren som os og forsøgt at behandle emnet om implementering af CAM-ICU i deres BA-projekt. Dette har dog ikke været tilstrækkeligt til at ændre arbejdsgangen på afdelingen eller fået dem til at benytte instruksen for ID som er formuleret af afdelingen. På den baggrund har vi valgt at arbejde med en identificering af mulige hæmmende og fremmende faktorer for en implementering af CAM-ICU. Vi håber at dette vil kunne være med til at sætte en implementering af CAM-ICU på afdeling X i gang. Vi har valgt ikke at behandle hvordan en implementering af CAM-ICU kan foregå, da dette emne er behandlet og ikke har haft nogen indvirkning på praksis. 2.0 Afgrænsning I det kommende afsnit vil vi præcisere vores fokusområde. Vores fokus vil tage udgangspunkt i vores praktikforløb på intensiv afdeling X i Region Sjælland, da det er her vi har oplevet manglende brug af CAM-ICU. Vi har valgt at lægge vores fokus på sygeplejerskerne på denne afdeling, da det vil være hensigtsmæssigt, da det er dem, der skal bruge screeningsredskabet. Fordi vi har valgt at have fokus på en specifik afdeling, er der ingen litteratur, som belyser problemet på lige netop afdeling X, men tidligere nævnte litteratur belyser at ID er et stort problem og at CAM-ICU er et vigtigt redskab for at kunne identificere ID. I henhold til modulbeskrivelsen om at reflektere over barrierer og muligheder for implementering har vi en hypotese om at hvis man identificerer hæmmende og fremmende faktorer i en implementeringsproces, kan det belyse mulige tiltag der kan fremme en implementering på afdeling X. Vi håber ligeledes, at en identificering af 9

16 disse faktorer set fra et sygeplejeperspektiv kan være medvirkende til at fremme brugen af CAM- ICU. Vi er bevidste om at en identificering af hæmmende og fremmende faktorer formodentligt ikke i sig selv kan føre til en implementering, men vi håber at projektet kan fører til en refleksion, som forhåbentligt kan bidrage positivt til en fuld implementering af CAM-ICU. 3.0 Problemformulering Ovenstående afsnit leder os frem til følgende problemformulering: - Hvilke mulige tiltag kan fremme sygeplejerskernes brug af CAM-ICU i en implementeringsproces på intensiv afdeling X i Region Sjælland og dermed reducere patientens lidelse i forbindelse med udviklingen af intensiv delirium? - Hvad kan hæmme en implementering af CAM-ICU på afdeling X? 4.0 Formål Ifølge modulbeskrivelsen på modul 14 fra Sygeplejerskeuddannelsen Roskilde skal vi udvælge, afgrænse og behandle et klinisk sygeplejefagligt problem (University College Sjælland, Campus Roskilde, 2012, s. 6). Til dette har vi valgt at tage udgangspunkt i afdeling X i Region Sjælland. for at belyse hvilke mulige hæmmende og fremmende faktorer, der er til stede på afdeling X ift. en implementering af CAM- ICU. Vi håber, at dette bachelorprojekt kan være til hjælp i deres implementering af CAM-ICU samt at dette i sidste ende vil gavne kvalitetssikringen af plejen og behandlingen af patienterne med ID samt bidrage positivt til deres arbejde med CASS-studiet. 5.0 Litteratursøgning Vi har startet vores søgeproces med at søge bredt på google.dk. Her brugte vi ordene CAM-ICU og Intensivt Delirium. Dette gav os et overblik over og en inspiration til muligt materiale. I den forbindelse faldt vi over Helle Svenningsens 10

17 Masterprojekt, som henviste til mulig litteratur samt viden fra danske hospitaler. Man skal dog være ekstra kildekritisk, hvis man benytter google.dk, da enhver kan uploade materiale på denne database og ingen foretager en kvalitetsbedømmelse af det uploadede materiale (Glasdam, 2011, s. 43). Vi har i forbindelse med opstart af vores bachelorprojekt haft møde med den uddannelsesansvarlige på afdeling X, som gav os relevant litteratur, som de har brugt til at forny deres viden omkring intensiv delir. I forbindelse med vores praktik har vi i forvejen været bekendt med intensiv delir samt CAM-ICU og har i den forbindelse søgt viden om emnet via afdelingen. Vi har forsøgt at være kildekritiske over for Vanderbilt s publicerede screeningsværktøj CAM-ICU. Men da vi har vurderet at der ikke skulle være nogle økonomiske gevinster ved at publicere dette eller ved den farmakologiske anbefalede behandling, hvis patienten screenes positiv, må vi opfatte kilden som troværdig. Dette værktøj er nemlig gratis tilgængeligt online og modtager gerne nye forslag til forbedring af værktøjet. Da vi udforskede Vanderbilt University, viste det sig, at de som udgangspunkt forsker i patientpleje og uddannelse af sundhedspersonale. Derved fandt vi de bagvedliggende forskningsprojekter, der ligger til grund for udviklingen af CAM-ICU, samt de nyeste projekter. For at kunne søge relevant litteratur inden for vores problemformulering har vi valgt at benytte os af en systematisk søgning. Vi har benyttet denne teknik, da vi gerne ville finde relevant litteratur inden for vores specifikke emne (Rienecher & Jørgensen, 2012, s ). Vi har derudover også benyttet os af teknikken kædesøgning, hvor man via kendt materiales referenceramme kan finde relevant litteratur. Vi har anvendt denne teknik, da en god reference kan føre til andet brugbart materiale og fordi man via kædesøgning kan følge argumenternes udvikling (Ibid., s ). Vi har søgt i sundhedsfaglige databaser for at få afdækket vores problemformulering og problemfelt så bredt som muligt. Vi har brugt PubMed, Cinahl, Sygeplejersken og Ugeskrift for Læger, hvor vi bl.a. har brugt søgeord som intensiv delir, stille delir, implementering, CAM-ICU, ICU delirium og barriers. Især databaserne PubMed og Cinahl indeholder forskningsbaseret viden indenfor bl.a. medicin og sygepleje. 11

18 Derudover har vi søgt artikler på sygeplejersken.dk og ugeskriftforlæger.dk. Endvidere har vi gjort brug af de boolske operatorer, hvor vi har benyttet emneordene AND og OR. Vi har i denne forbindelse også brugt inklusionskriteriet at materialet ikke har måttet være mere end 10 år gammelt, da vi ønskede at få den nyeste viden indenfor området. Vi har udvalgt materiale ud fra relevans i forhold til vores problemstilling. Det har været vigtigt for os, at opgaven er bygget på den nyeste viden samt at de undersøgelser og projekter vi har benyttet i opgaven er evidensbaseret. 6.0 Metode Vores problemformulering henviser os til vores videnskabsteoretiske tilgang, som vi i følgende afsnit vil komme nærmere ind på. Vores projekt tager udgangspunkt i en hermeneutisk-fænomenologisk metode. Vi vil i følgende afsnit uddybe dette yderligere. 6.1 skabsteoretisk afsæt Hermeneutik betyder læren om forståelse (Birkler, 2005, s. 95). Forståelse og forforståelse er to grundlæggende begreber i hermeneutikken (Vallgårda & Kock, 2008, s. 154). Både hermeneutikken og fænomenologien er interesserede i at forstå et andet menneskes oplevelse af livsverdenen (Jørgensen et al., 2001, s.70). Forforståelse er den forståelse, som går forud for selve forståelsen (Birkler, 2005, s. 96). Vi har inden opgavens start haft en forforståelse og en formodning omkring hvilke hæmmende og fremmende faktorer, der måtte forekomme på en intensiv afdeling i forbindelse med en implementering. Vi arbejder fænomenologisk i vores indsamling af empiri, da vi forsøger at frigøre os fra vores forforståelse (Juul og Pedersen, 2012, s ). Dette gør vi for ikke at forurene den indsamlede empiri. I mødet med nye erfaringer og viden vil vores forforståelse blive sat på spil. Derfor er det vigtigt at vi sætter vores forforståelse i parentes, så vi er åbne overfor ny viden (Ibid.). Ligeledes har vi valgt denne tilgang, da vi ønsker at empirien skal 12

19 være styrende, så den fremkomne empiri kan være med til at besvare vores problemformulering. Et af hermeneutikkens nøgleord er den hermeneutiske cirkel. Her vil den fremkomne viden bidrage til den forståelseshorisont eller de fordomme vi i forvejen har af problemstillingen, og denne vil skabe en ny forståelse (Birkler, 2005, s. 98). Når vi skal analysere vores indsamlede empiri, er vi hermeneutiske, da vi tolker på den fremkomne viden med den forståelse vi i forvejen har omkring problemstillingen. Den nye viden vil enten be- eller afkræfte vores helhedsforståelse af emnet og der vil dermed opstå et cirkulært forhold i den hermeneutiske cirkel. Dette vil ske ved at en ny viden eller en del forståelse slutter sig til vores helhedsforståelse af problematikken og danner en ny delforståelse. Ved den nyfremkomne empiri vil vi prøve at forstå et andet menneskes horisont, som den er beskrevet i deres konkrete livsverden (Birkler, 2005, s.108). Når vores helhedsforståelse af problematikken omkring manglende brug af CAM-ICU kommer i berøring med individets livsverden, vil vores helhedsforståelse blive revideret eller ændret og der vil dermed ske en horisontsammensmeltning. Vi vil hermed få ændret vores syn på eller forståelse af det givne emne. Forståelse sker i mødet mellem to horisonter (Vallgårda & Koch, 2008, s. 160). I vores opgave vil dette ske, når vi sætter os ind i individets horisont. 6.2 Valg af metode På baggrund af vores videnskabsteoretiske afsæt har vi valgt at benytte os af den kvalitative metode. Vi vil her benytte os af det semistrukturerede interview, da vi via dette håber at indhente beskrivelser, der kan hjælpe os til at forstå informanternes livsverden. Dette vil vi gøre med henblik på at kunne besvare vores problemformulering (Kruuse, 2007, s. 24). 6.3 Semistruktureret interview I et forsøg på at besvare vores problemformulering benytter vi os af det kvalitative interview med afsæt i Steiner Kvales 7 stadier i en interviewundersøgelse. 13

20 Vi vil under vores interviews bestræbe os på at udføre dem semistruktureret, da dette vil give os mulighed for at kunne stille uforberedte eller uddybende spørgsmål til det sagte (Kruuse, 2007, s.139). Vi vil derudover tilstræbe at stille os åbne og udforskende, da vi ikke ønsker at farve informanterne eller presse dem til et bestemt svar. For at holde fokus under vores interview har vi udarbejdet tematiske forskningsspørgsmål i et teoretisk sprog for at fastholde os i det oprindelige spørgsmål vi ønsker at udforske. Tematikkerne er inspireret af relevant litteratur i henhold til vores problemformulering fra vores litteratursøgning (se bilag 3) samt fra den erfaring vi har fået fra vores klinik på afdeling X. Efter udformning af forskningsspørgsmål har vi forsøgt at lave en interviewguide som er formuleret i et dagligdagssprog for at understøtte den flydende samtale. Ligeledes bestræber vi os på at omformulere de teoretiske forskningsspørgsmål så præcist, at vi ikke skubber informanterne til et bestemt svar, men så vi samtidigt får empiri, der er så tæt på det oprindelige forskningsspørgsmål (Kvale & Brinkmann, 2008, s ). Da vi er uerfarne interviewere, er vi bevidste om, at det kan være svært for os at følge sygeplejerskernes udsagn og frigøre os fra interviewguiden. Efter at have udformet vores interviewguide har vi foretaget et pilotstudie på medstuderende. Dette har vi gjort med henblik på at efterligne den rigtige interviewsituation så vidt muligt. Da de medstuderende ikke kender til CAM-ICU, har vi benyttet en anden screeningsmetode for at de medstuderende har kunnet relatere til emnet. Pilotstudiet gav os mulighed for at foretage nødvendige rettelser i interviewguiden og afprøve os selv som interviewere (Vallgårda & Koch, 2008, s. 66). Derudover har vi præsenteret vores forskningsspørgsmål samt interviewguide ved et metodeseminar, hvor vi fik respons på det udarbejdede materiale af medstuderende og lærere (se bilag 4). 14

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde Forløb for modul12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde 22-11-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Generel beskrivelse med information til klinisk praksis

Generel beskrivelse med information til klinisk praksis Sygeplejerskeuddannelsen Institut for Sygepleje Modul 13 Valgmodul: Sygepleje Praksis-, udviklings- og forskningsviden Generel beskrivelse med information til klinisk praksis Kolofon Dato 1. oktober 2016

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af et

Læs mere

Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere

Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Uddannelse til professionsbachelor i sygepleje - et særligt tilrettelagt forløb med fritagelse af 60 ECTS-point Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2014 Modulets tema

Læs mere

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgfag modul 13 Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgmodulpakke 1: 3 x 2 uger: Uge 1 og 2 Kvalitative og kvantitative

Læs mere

Betydningen af undervisning i professionslokaler

Betydningen af undervisning i professionslokaler Betydningen af undervisning i professionslokaler Tværprofessionelt samarbejde mellem Bioanalytikeruddannelsen og Sygeplejerskeuddannelsen Aarhus HASI_marts 2013_(c) 1 Deltagere i projektet Sygeplejerskeuddannelsen:

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2012 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bosf13- forår 2016.

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bosf13- forår 2016. Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bosf13- forår 2016. Modul 13 rev. 21-12-2015 Side 1 Indhold Valgmodul - Sygepleje Praksis-,

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Modul 14 Bachelorprojekt

Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland MODULBESKRIVELSE Modul 14 Bachelorprojekt Hold: febr. 13 forår 2016. Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Modul 14: Bachelor sygeplejeprofession kundskabsgrundlag

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed.

Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. 2015 Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle University College Lillebælt 21. januar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Læringsudbytte... 2 2.

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Modulbeskrivelse. 7. semester - modul 13. Hold ss2010v. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 7. semester - modul 13. Hold ss2010v. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 7. semester - modul 13 Hold ss2010v Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 13... 1 TEORETISKE VALGMODULER... 2 KLINISKE

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul Sygepleje, psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, sygdomslære,

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Formål Formulere, analysere og bearbejde en klinisk sygeplejefaglig problemstilling med anvendelse af relevant teori og metode. eller Identificere behov for udvikling af et sundhedsteknologisk produkt/en

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin

Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Klinik Medicin Maj 2015 Indholdsfortegnelse 1. Syn på læring og overordnet tilrettelæggelse...

Læs mere

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder

Læs mere

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme

Læs mere

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens Modul 14 FN2010v-A+B svarprocent 24% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde

Læs mere

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Sygeplejerskeuddannelsen MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem 4. semester Hold September 2013 Modul 6 Teoretisk del d. 16.januar 2015 Udarbejdet i henhold til

Læs mere

Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse

Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Selvstændig professionsudøvelse Tema: Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Modulet retter

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

At reflektere over forskellige værdiopfattelser og interessemodsætninger inden for sygeplejeprofession

At reflektere over forskellige værdiopfattelser og interessemodsætninger inden for sygeplejeprofession Modul 13 - Tema og læringsudbytte Tema: Valgmodul - Sygepleje Praksis-, udviklings- og forskningsviden Valgmodulet retter sig mod sygeplejefaglig udvikling inden for patient- og borgerrettet sygeplejevirksomhed

Læs mere

Modulbeskrivelse for Modul 14

Modulbeskrivelse for Modul 14 Institut for Sygepleje Modulbeskrivelse for Modul 14 Bachelorprojekt jf. Studieordningen for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelsen er godkendt den 13. januar 2011 Revideret

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden Hold Februar 2010 Forår 2013 Modul 13 rev. 10-1-2013 Side 1 Indhold Valgmodul - Sygepleje Praksis-,

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Revideret 23.06.2015 Hold:bosF14 1 Indhold Studieaktivitetsmodel... 3 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere

Læs mere

Valgfag modul 13. evidensbaseret sygepleje/praksis. Hvad er evidens? Hvordan kan vi evidensbasere praksis? Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Valgfag modul 13. evidensbaseret sygepleje/praksis. Hvad er evidens? Hvordan kan vi evidensbasere praksis? Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark Valgfag modul 13 evidensbaseret sygepleje/praksis Hvad er evidens? Hvordan kan vi evidensbasere praksis? 1 Evidensbaseret praksis Hvilke erfaringer har I med hvordan sygeplejen i praksis evidensbaseres?

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.

Læs mere

Sygeplejefaglige projekter

Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker

Læs mere

Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet

Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet Forfatter: Susanne Duus Studienummer 20131891 Hovedvejleder: Birgitte Schantz Laursen Nærmeste vejleder: Mette Grønkjær Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient Masterafhandling

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark

Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark Kvalificeringsuddannelse for sygeplejersker uddannet uden for Norden og EU under åben uddannelse 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse 03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem

Læs mere

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil

Læs mere

Modul 10 Ekstern teoretisk prøve

Modul 10 Ekstern teoretisk prøve Uddannelse til professionsbachelor i sygepleje - et særligt tilrettelagt forløb med fritagelse af 60 ECTS-point Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2014 Modul 10 Ekstern

Læs mere

Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed

Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2011 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Grundlæggende klinisk virksomhed Tema: Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Modulet

Læs mere

Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016

Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016 1 Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016 Spørgeskemaet består af 25 spørgsmål, svarmulighederne er angivet med en 5-trins skala,

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: When the Risks Are High:

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

INFORMATIONSSØGNING OG UDVIKLING AF INFORMATIONSKOMPETENCE

INFORMATIONSSØGNING OG UDVIKLING AF INFORMATIONSKOMPETENCE INFORMATIONSSØGNING OG UDVIKLING AF INFORMATIONSKOMPETENCE Det etablerede tværfaglige samarbejde mellem studerende, bibliotekar og undervisere er udviklet for at understøtte de studerendes læring og styrke

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Udvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning

Udvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning Udvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning Anne-Marie Schrader, Lektor, MPH, Gitte Rom, Lektor, Cand. Pæd.

Læs mere

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen?

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen? Sygeplejerskeuddannelsen del af intern prøve rskeuddannelsen? Hensigten med materialet er at inspirere til vurdering af studerende i, i forhold til læringsudbyttet. Materialet beskriver tegn, som den kliniske

Læs mere

Fagprofil - sygeplejerske.

Fagprofil - sygeplejerske. Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Kvalitetsudviklingsprojekt

Kvalitetsudviklingsprojekt Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...

Læs mere

FORSKNINGSPROGRAM Forskning inden for MVU-professionerne 2015-16

FORSKNINGSPROGRAM Forskning inden for MVU-professionerne 2015-16 Forskningens Hus, Holbæk Sygehus, Region Sjælland FORSKNINGSPROGRAM Forskning inden for MVU-professionerne 2015-16 Forskningens Hus, Holbæk Sygehus, indgang E1, Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk Forskning

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 10

Ekstern teoretisk prøve Modul 10 Udfold dit talent VIA University College Dato: 15. august 2014 Journalnr.: U0275-1-05-1-14 Ref.: sfs Ekstern teoretisk prøve Modul 10 Formål Det er formålet med denne prøve at du som studerende viser at

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bose12 - efterår 2015.

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bose12 - efterår 2015. Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bose12 - efterår 2015. Modul 13 rev. 07-07-2015 Side 1 Indhold Valgmodul - Sygepleje Praksis-,

Læs mere

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Nyt begreb? eller hvad? Hvorfor taler vi om klinisk beslutningstagen?

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Modulet sætter fokus på tværprofessionelt samarbejde mhp. en kvalificeret, sammenhængende indsats overfor brugerne. Det gennemføres på Campus Næstved i samarbejde mellem

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 4 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Evidensbaseret praksis kan forudsætte en vellykket implementering af telemedicin i sårbehandlingen?

Evidensbaseret praksis kan forudsætte en vellykket implementering af telemedicin i sårbehandlingen? Cilla Hansigne Hansen og Kristine Ettrup Houmaa Christoffersen Studienumre: 31208926 og 31208843 2011A 7. semester, 14. modul LbD Bachelor projekt Juni 2014 Anslag: 71.997 Vejleder: Annemarie Ginnerup

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 14.06.12 (pebe) Side 1 Modulets tema. Modulet retter

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Modulbeskrivelse. 4. semester - modul 8. Hold ss2012s. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 4. semester - modul 8. Hold ss2012s. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 4. semester - modul 8 Hold ss2012s Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 8 - PSYKISK

Læs mere

Implementering hvad er problemet?

Implementering hvad er problemet? Implementering hvad er problemet? Masterafhandling i klinisk sygepleje ved Aarhus Universitet, 2008. Marianne Spile Klinisk oversygeplejerske, MKS Palliativ afdeling Bispebjerg Hospital. Evaluering af

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Program D. 11. oktober 2016 kl. 13.00-16.00 Sygeplejerskeuddannelsen Odense UC Lillebælt, Salen Få gode idéer og et fagligt skub Nyuddannede

Læs mere

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer Præsentationen i dag Relationens betydning for sundhedsfaglig kvalitet Præsentation af Feedbackmøder i relation patientforløb Formål og mål

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt: Sygeplejeprofession, kundskabsgrundlag og metoder Hold S10V Uge 12 Uge 26, 2013 Indholdsfortegnelse 1.0 Hensigt med beskrivelsen

Læs mere

Modulbeskrivelse Modul 5

Modulbeskrivelse Modul 5 Modulbeskrivelse Modul 5 1 Indledning Modul 5 sætter fokus på tværprofessionelt samarbejde mhp. en kvalificeret, sammenhængende indsats overfor brugerne. Modulet dækker 15 ECTS. Modulbeskrivelsen er udarbejdet

Læs mere