Studieordning for den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse, HA-(jur.) på Aalborg Universitet

Transkript

1 1 Studieordning for den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse, HA-(jur.) på Aalborg Universitet (Uddannelsens semester) 1 Bekendtgørelsesgrundlag Nærværende studieordning er fastsat i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). 2 Studienævns- og fakultetstilhørsforhold Bacheloruddannelsens 1. og 2. semester hører under Det samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet. Bacheloruddannelsens semester hører under studienævnet for de erhvervsjuridiske uddannelser ved Det samfundsvidenskabelige Fakultet. 3 Uddannelsens betegnelse Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk er henholdsvis Bacheloruddannelsen i Erhvervsjura, HA (jur.) og Bachelor of Science in Business Administration and Commercial Laws. 4 Uddannelsens faglige profil Stk. 1. Uddannelsens formål Uddannelsen har til formål at sætte den studerende i stand til at identificere, analysere og behandle konkrete erhvervsjuridiske og erhvervsøkonomiske problemer, således som disse typisk forekommer på virksomheds-, institutions- og organisationsniveau. Uddannelsen sigter først og fremmest mod beskæftigelse i det private erhvervsliv i bred forstand: Virksomheder og organisationer inden for industri, handel, håndværk, pengevæsen, service etc. Den færdiguddannede forudsættes her at kunne udføre funktioner med juridisk og økonomisk indhold, som er af væsentlig betydning såvel for virksomhedens daglige drift som for dens generelle beslutningstagen. Sigtet betinger, at den studerende i løbet af uddannelsen erhverver et grundlæggende kendskab til sådanne retlige og økonomiske forhold, som spiller en central rolle for erhvervsvirksomheder. Dette gælder dels udadtil med hensyn til deres dispositioner over for andre virksomheder, forbrugere og offentlige myndigheder og dels internt i virksomheden. Uddannelsens sigte betinger videre, at 1

2 2 den studerende opnår både indsigt i, hvorledes retlige og økonomiske faktorer på virksomhedsniveau gensidigt påvirker hinanden, og forståelse for, på hvilken måde denne indsigt kan omsættes i praksis ved løsningen af konkrete erhvervsøkonomiske og erhvervsjuridiske problemer. Stk. 2 Kompetencemål for en bachelor i erhvervsjura er: a. Intellektuelle kompetencer 1) Bacheloren kan hurtigt tilegne sig en betydelig informationsmængde på dansk og engelsk 2) Bacheloren kan tænke abstrakt 3) Bacheloren kan analysere og vurdere en argumentation 4) Bacheloren kan danne sig overblik over et stof 5) Bacheloren kan formidle indsigt på et velstruktureret dansk b. Faglige og praktiske kompetencer 1) Bacheloren kan inden for områderne formueret, forvaltningsret, finansieringsret, insolvensret, selskabsret, arbejdsret, og skatteret fremkomme med begrundede udsagn om, hvad der er gældende ret. 2) Bacheloren kan formulere kontrakter, som tager hensyn til retsreglerne inden for samme områder. 3) Bacheloren kan analysere regnskaber i virksomheder og institutioner. 4) Bacheloren kan rådgive virksomheder og institutioner om muligheder for at finansiere aktiviteter med hensyntagen til både retsregler og økonomiske forhold 5) Bacheloren kan gennemføre grundlæggende statistiske analyser. 6 Uddannelsens struktur Den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til i alt 180 ECTS (European Credit Transfer System). Uddannelsen består af Det Samfundsvidenskabelige Basisår. Om dette henvises til basisårets studieordning. Nærværende studieordning gælder alene for bacheloruddannelsens semester For overblikkets skyld er dog enkelte forudsætninger vedrørende Det Samfundsvidenskabelige Basisår omtalt, jf. nedenfor 7. 7 Generelt om uddannelsens indhold Uddannelsen består helt overvejende af juridiske og økonomiske fagelementer. De juridiske fagelementer omfatter formueret, forvaltningsret med udvalgte dele af statsforfatningsretten, arbejdsret, selskabsret, finansieringsret, insolvensret, skatteret samt en introduktion til juridisk metode, EU-ret, komparativ ret og in- 2

3 3 ternational privatret, jf. nedenfor i 8. De økonomiske fagelementer omfatter statistik, grundlæggende driftsøkonomi, regnskabsvæsen, finansiering samt penge- og kapitalmarkedsteori, jf. nedenfor i 8. For begge hovedfagområders vedkommende gælder det, at det indholdsmæssige tyngdepunkt i uddannelsen lægges i de retlige og økonomiske problemer vedrørende virksomheders etablering, organisering, finansiering og beskatning. Ved siden af uddannelsens juridiske og økonomiske fagelementer er der tillige i basisåret et antal andre fagelementer. Opgjort på kategorierne juridiske -, økonomiske - og andre fagelementer har uddannelsen følgende indhold fordelt på studieår: Juridiske fagelementer: 1. studieår: 19 ECTS 2. studieår 30 ECTS 3. studieår 30 ECTS I alt Økonomiske fagelementer: 1. studieår: 11 ECTS 2. studieår: 30 ECTS 3. studieår: 30 ECTS I alt 79 ECTS 71 ECTS Andre fagelementer: 1. studieår: 30 ECTS 8 Regler om moduler, fagelementer og valgfag Den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse består af 4 moduler: Modul 1: Formueret, forvaltningsret, arbejdsret, selskabsret og introduktion til juridisk metode 30 ECTS Modul 2: Grundlæggende driftsøkonomi, statistik og regnskabsvæsen 30 ECTS Modul 3: Finansieringsret, insolvensret, skatteret samt introduktion til international privatret, EU-ret og komparativ ret 30 ECTS Modul 4: Økonomistyring og finansieringsteori 30 ECTS 3

4 4 Modulerne indeholder alle både kurser og projektarbejde (seminaroplæg). Andelen af projektarbejde udgør i modul 1 og 2 hver 4 ECTS, af modul 3 og 4 henholdsvis 10 og 9 ECTS. Den enkelte studerende kan specialisere sig i forbindelse med valg af emner for seminaroplæg i 3., 4. og 5. semester og for bachelorprojektet i 6. semester. Disse studiearbejder, der i alt udgør 27 ECTS, er den studerendes "tilvalgsfag". 9. Studiets faglige indhold, projektenheder og kurser Studiet indeholder følgende faglige elementer: 2. studieår A. Kurser Jura: 1. Formueret, herunder navnlig køberet, erstatningsret, forsikringsret og selskabsret. (12 ECTS) 2. Almindelig forvaltningsret (6 ECTS) 3. Speciel forvaltningsret (erhvervsreguleringsret), herunder navnlig offentligretlige regler om virksomhedsetablering, miljøforhold, konkurrence og markedsføring (4 ECTS) 4. Arbejdsret (opfølgning på undervisningen i 2. semester) (2 ECTS) 5. Introduktion til juridisk metode og informationssøgning (2 ECTS) Økonomi: 1. Regnskabsvæsen (eksternt regnskabsvæsen) (13 ECTS) 2. Statistik (7 ECTS) 3. Grundlæggende driftsøkonomi, herunder indføring i afsætningsøkonomi og investeringsteori (6 ECTS) B. Projektenhed: "Virksomheden og markedet" I overensstemmelse med uddannelsens hovedmålsætning anskues projektenheden både ud fra en erhvervsøkonomisk og en erhvervsjuridisk synsvinkel. Erhvervsøkonomisk er formålet med projektenheden at give de studerende kendskab til de virksomhedsøkonomiske forhold, der øver indflydelse på virksomheders muligheder for at tilpasse sig de forskellige markeder. Herunder skal der arbejdes med både virksomhedens økonomiske grundlag og dens indsats for at bruge dette til fremme af sin tilpasning. Ud fra den erhvervsjuridiske synsvinkel er sigtet navnlig at formidle kendskab til kontraktsrettens grundsætninger - spe- 4

5 5 cielt således som disse manifesterer sig med hensyn til løsørekøb - og til de vigtigste retlige grænser for virksomhedernes etablering og adfærd på markedet. Hver studerende udarbejder i løbet af 3. semester et seminaroplæg om et erhvervsøkonomisk emne med tilknytning til et af semestrets økonomiske projektenhedskurser. Emnet aftales med den pågældende kursuslærer, og oplægget kan udarbejdes såvel individuelt som af en gruppe med indtil 5 deltagere. I 4. semester skal hver studerende efter samme retningslinier udarbejde et seminaroplæg om et erhvervsjuridisk emne i tilknytning til de juridiske projektenhedskurser. Projektarbejderne i 3. og 4. semester svarer i alt til 8 ECTS. 3. studieår: A. Kurser Jura: 1. Finansieringsret (4 ECTS) 2. Insolvensret (4 ECTS) 3. Skatteret (8 ECTS) 4. International privatret (2 ECTS) 5. Grundtræk af EU-ret og komparativ ret (2 ECTS) Økonomi: 1. Finansieringsteori (13 ECTS) 2. Økonomistyring (8 ECTS) B. Projektenhed: "Virksomhedens organisering, finansiering og beskatning Formålet med projektenheden er at give de studerende kendskab til de tæt forbundne spørgsmål om, hvordan virksomhederne kan organisere sig, og hvorledes de kan tilvejebringe det finansielle grundlag for deres aktiviteter. I tilknytning til den generelle problemstilling som virksomhedsfinansiering inddrages også reglerne om insolvens og beskatning. Hver studerende udarbejder i løbet af 5. semester et seminaroplæg om et erhvervsøkonomisk og/eller et erhvervsjuridisk emne i tilknytning til semestrets projektenhedskurser. Emnet aftales med den pågældende kursuslærer, og oplægget kan udarbejdes såvel individuelt som af en gruppe med indtil 3 deltagere. Projektarbejdet i 5. semester svarer til 4 ECTS. C. Bachelorprojekt I 6. semester udarbejder den studerende et bachelorprojekt om et erhvervsøkonomisk og/eller erhvervsjuridisk emne. Dette kan angå problemstillinger fra hele bacheloruddannelsen. De studerendes emnevalg skal godkendes af studielederen. Bachelorprojektet svarer til 15 ECTS. 5

6 6 Gennem bachelorprojektet demonstrerer de studerende evne til selvstændigt at arbejde med erhvervsøkonomiske og erhvervsjuridiske teorier og metoder. Ved emnevalget tilstræbes projektemner, der kan behandles ud fra både en erhvervsøkonomisk og en erhvervsjuridisk synsvinkel, men bachelorprojektet kan have sit tyngdepunkt i et af uddannelsens to hovedfagområder, og der kan godkendes emner, som alene kan belyses ud fra et af disse. Bachelorprojektet kan udarbejdes såvel individuelt som af en gruppe med indtil 3 deltagere. 10. Interne prøver Der afholdes følgende interne prøver: 1. En prøve i erhvervsøkonomi - "Virksomheden og markedet. Det økonomiske grundlag" - ved udgangen af 3. semester. Ved prøven evalueres et seminaroplæg, som de studerende har udarbejdet i tilknytning til 3. semesters økonomiske projektenhedskurser, jfr. foran 8. Ud fra oplægget og den hertil knyttede mundtlige diskussion bedømmes den studerendes arbejde som bestået eller ikke bestået. (4 ECTS). 2. En prøve i erhvervsjura - "Virksomheden og markedet. Den retlige regulering" - ved udgangen af 4. semester. Ved prøven evalueres dels kurset i juridisk metode og dels et seminaroplæg, som de studerende har udarbejdet i tilknytning til 3. og 4. semesters juridiske projekt-enhedskurser, jfr. foran 8. Ud fra oplægget og den mundtlige diskussion om oplægget og om kurset bedømmes den studerendes arbejde som bestået eller ikke bestået. (4 ECTS). 3. En individuel mundtlig prøve i kontraktsret, arbejdsret og selskabsret ved udgangen af 3. semester. Genstand for prøven er det stof inden for de tre discipliner, som er behandlet i 2. og 3. semester. Prøven bedømmes med karakterer. (10 ECTS) 4. En prøve i erhvervsøkonomi og/eller erhvervsjura - "Virksomhedens organisering, finansiering og beskatning" - ved udgangen af 5. semester. Ved prøven evalueres et seminaroplæg, som de studerende har udarbejdet i tilknytning til 5. semesters økonomiske eller juridiske kurser. Ud fra op lægget og den hertil knyttede mundtlige diskussion bedømmes den studerendes arbejde som bestået eller ikke bestået. (4 ECTS). 5. En individuel mundtlig prøve i erhvervsøkonomi ved udgangen af 6. semester. Genstand for prøven er erhvervsøkonomisk stof, som har indgået i 5. og 6. semesters kursusundervisning. Prøven bedømmes med karakterer. (10 ECTS). 6

7 7 6. En individuel mundtlig prøve i erhvervsjura ved udgangen af 6. semester. Genstand for prøven er det erhvervsjuridiske stof, som har været inddraget i kursusundervisningen i finansieringsret, insolvensret, international privatret samt grundtræk af EU-ret og komparativ ret. Prøven bedømmes med karakterer. (8 ECTS). De seminaroplæg, som indgår i prøverne 1-3, kan udarbejdes af en gruppe med indtil 5 deltagere. Evalueringerne skal dog tilrettelægges således, at den enkelte studerendes arbejde kan bedømmes som bestået eller ikke bestået. En studerende kan højst tre gange indstille sig til hver af prøverne 1-5, og ved karaktergivende prøver er genindstilling betinget af, at den pågældende ikke har opnået mindst karakteren 6. Studienævnet kan dog tillade, at en studerende indstiller sig for fjerde gang, hvis særlige forhold begrunder dette. Studienævnet kan endvidere tillade, at en studerende anden, tredje eller fjerde gang, han eller hun indstiller sig til en af prøverne 1-3, i stedet for at få evalueret et seminaroplæg med hertil hørende diskussion aflægger en 4 timers individuel skriftlig prøve i de pågældende kurser. Ved prøverne 4 og 5 medvirker en intern censor udpeget af studielederen, og tilsvarende gælder ved andet, tredje og fjerde forsøg på at bestå prøverne 1-3. Ved tredje og fjerde forsøg på at bestå en prøve kan den studerende forlange medvirken af en ekstern censor. For at bestå prøverne 4 og 5 kræves mindst karakteren 6 efter 13 skalaen. Dog anses prøven under punkt 5 og den nedenfor i 10 under punkt 5. omtalte eksterne prøve for bestået, hvis den studerende i disse prøver opnår et karaktergennemsnit på 6 og ikke ved nogen af de to prøver får under 5. Tilsvarende gælder for prøven ovenfor under punkt 6 og den eksterne prøve, som omtales under punkt 6 i 10. Ingen studerende kan deltage i 4. semesters eksterne prøver - jfr. nedenfor 10 - medmindre hans eller hendes projektarbejde for 3. semester er bestået. På samme måde er det en forudsætning for at kunne deltage i 6. semesters eksterne eksaminer, at den studerendes projektarbejder for 4. og 5. semester er bestået. Prøverne vedrørende 3. og 5. semester afholdes i december - januar og prøverne vedrørende 4. og 6. semester i maj - juni. For studerende, som kan genindstille sig, tilrettelægges en reevaluering i henholdsvis februar og august. Sygeeksamen placeres så vidt muligt samtidig med reevalueringen, men kan placeres uden for de sædvanlige eksamenstidspunkter. 7

8 8 11. Eksterne prøver Der afholdes ved afslutningen af 4. og 6. semester følgende eksterne prøver: 4. semester: 1. En individuel skriftlig prøve af 4 timers varighed i regnskabsvæsen. (13 ECTS). 2. En individuel skriftlig prøve af 4 timers varighed i statistik og grundlæggende driftsøkonomi (13 ECTS). 3. En individuel skriftlig prøve af 5 timers varighed i almindelig og speciel forvaltningsret (10 ECTS). 4. En individuel skriftlig prøve af 5 timers varighed i formueret. (erstatningsret, køberet og forsikringsret) (6 ECTS). 6. semester: 5. En individuel skriftlig prøve af 5 timers varighed i erhvervsøkonomi. Prøven angår erhvervsøkonomisk stof, der har været genstand for kursusundervisning i 5. og 6. semester. (11 ECTS). 6. En individuel skriftlig prøve af 5 timers varighed i erhvervsjura. Prøven angår det erhvervsjuridiske stof, der har været genstand for kursusundervisning i 5. og 6. semester inden for fagene finansieringsret, insolvensret, og skatteret. (12 ECTS). 7. En mundtlig prøve i bachelorprojektet. Evalueringen tager udgangspunkt i projektet, men der kan inddrages spørgsmål fra hele uddannelsens pensum, hvis disse har tilknytning til projektet. Dette kan udarbejdes af en gruppe med indtil 3 deltagere. Der foretages en individuel bedømmelse af hver enkelt studerende i gruppen. (15 ECTS). Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk. Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider (indgår ikke i de for projektet fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet. I bedømmelsen af et bachelorprojekt udarbejdet på dansk indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. En usædvanlig god eller en usædvanlig dårlig sproglig præstation kan påvirke bedømmelsen. 8

9 9 Institutionen kan dispensere for ovennævnte for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse (f.eks. ordblindhed). Ansøgning herom indsendes til studienævnet. 12. Fælles bestemmelser om evalueringer Ved alle eksterne prøver gives en karakter efter 13-skalaen. Alle karakterer har vægten 1 bortset fra karakteren for den mundtlige prøve i bachelorprojektet, som vægtes dobbelt. For at bestå en karakterbærende prøve skal den studerende have opnået karakteren 6. Dog anses prøven under 11, punkt 5. og den foran i 10 under punkt 5 omtalte interne prøve for bestået, hvis den studerende i disse prøver opnår et karaktergennemsnit på 6,0 og ikke ved nogen af de to prøver får under 5. Tilsvarende gælder for prøven ovenfor i 11under punkt 6 og den interne prøve, som omtaltes foran under punkt 6 i 10. Der medvirker en ekstern censor ved alle eksterne evalueringer. En studerende kan indstille sig til en ekstern prøve i alt tre gange. Studienævnet kan tillade indstilling en fjerde gang, hvis særlige forhold begrunder dette. Genindstilling er betinget af, at den pågældende ved prøven ikke har opnået mindst karakteren 6. De eksterne prøver afholdes hvert år i maj - juni. For studerende, som kan genindstille sig, tilrettelægges en reevaluering i februar og i august i forhold til henholdsvis vinter- og sommereksamen. Sygeeksamen afholdes så vidt muligt samtidig med reevalueringerne, men kan placeres uden for de sædvanlige eksamenstidspunkter. Ingen studerende kan indstille sig til nogen ekstern prøve på 6. semester (foran punkt 5-7), medmindre mindst tre af de fire eksterne prøver på 4. semester (foran punkt 1-4) er bestået. 13 Afslutning af bacheloruddannelsen Bacheloruddannelsen i Erhvervsjura skal være afsluttet senest 5 år efter den er påbegyndt. 14. Dispensation Studienævnet kan inden for rammerne af uddannelsesbekendtgørelsen og andet overordnet retsgrundlag dispensere fra reglerne i denne studieordning, såfremt der foreligger særlige forhold. Studienævnet kan herunder træffe bestemmelse 9

10 10 om godkendelse af meritoverførsel for eksaminer, der er bestået ved en anden dansk eller en udenlandsk uddannelsesinstitution. 15. Ikrafttræden Nærværende studieordning, der er vedtaget af studienævnet den 29. august 2006 og har virkning for studerende, der påbegynder deres studier på uddannelsen 1. september Studerende, der er startet tidligere på uddannelsen, kan fortsat følge den hidtidige studieordning med det forbehold, at der sidste gang afholdes eksterne prøver efter denne i sommeren 2007 vedrørende 4. semester og sommeren 2008 vedrørende 6. semester. 10