Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kemi 2013. Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2013"

Transkript

1 Kemi 2013 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2013 Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2013

2 Hermed udsendes evalueringsrapporten fra den skriftlige eksamen i kemi A ved Højere Teknisk Eksamen i Kort om resultaterne fra den skriftlige prøve i kemi A htx Karakterstatistik for den skriftlige prøve maj-juni Om censorernes bidrag... 3 Bedømmelse... 4 Generelt om opgavesættet... 4 Særlige problemfelter, samt kommentarer og gode råd... 5 Bilagsopgaven... 5 Talforståelse, herunder brug af betydende cifre og enheder... 5 Beregning af ph ved brug af it-redskaber... 5 Anvendelse af matematikprogrammer og dokumentation... 6 Programmer i kemi, som fx kan tegne kemiske strukturer og navngive organiske stoffer... 7 Organisk navngivning... 7 Funktionelle grupper... 7 Reaktionstyper... 8 Kinetikopgaver og lignende kemiske problemstillinger, der inddrager lineære modeller... 8 Isomeri... 9 Termokemi... 9 Todelte opgaver Typeord Eksaminanden bør prøve at besvare alle opgaver Eksaminander skal ikke skrive opgaveteksten af Eksaminanderne skal vænnes til at dokumentere og forklare Eksaminanderne har store problemer med enheder Afsluttende bemærkninger Bemærkninger til de enkelte opgaver Opgave Opgave Opgave Opgave Uofficiel statistik: Kemi A, htx maj-juni Typeord i skriftlige kemiopgaver

3 Kort om resultaterne fra den skriftlige prøve i kemi A htx 2013 Der blev afholdt skriftlig prøve i kemi A htx den 31. maj. I rapporten vil der kun i begrænset omfang være direkte citater fra opgavesættet. Dette er valgt for at begrænse rapportens omfang. I stedet henvises til følgende netside, hvor opgavesættet kan hentes som pdf-fil: Karakterstatistik for den skriftlige prøve maj-juni 2013 Til sidst i evalueringen findes den uofficielle statistik over karaktererne ved den skriftlige eksamen i kemi A i htx 2013, som er fremkommet i forbindelse med censurmødet. Før udtrækket var der ifølge den uofficielle statistik tilmeldt 837 elever til skriftlig prøve i kemi A i htx. Det tilsvarende tal i 2012 var 704. Efter udtrækket skulle 741 elever til den skriftlige prøve i kemi A htx, hvilket svarer til, at ca. 89 % af kemi A eleverne blev udtrukket til skriftlig prøve i kemi på htx. Til den skriftlige prøve i kemi A htx blev der på censormødet afgivet karakterer svarende til i alt 725 eksaminander. Eksaminanderne var fordelt på 49 hold. Alt i alt er der tale om en fremgang i forhold til de to foregående år (2011: 454 og 2012: 676). Ud af det samlede antal eksaminander til den skriftlige prøve til kemi A htx var der 10,3 %, som havde studieretningen med bioteknologi A (75 eksaminander 1 ). Gennemsnittet blandt samtlige eksaminander ved den skriftlige prøve i sommeren 2013 var 6,34. For eksaminander, som fik 02 eller derover, var gennemsnittet 7,23, og 87,9 % af eksaminander fik en karakter, så de bestod prøven. Med hensyn til beståelsesprocenten og gennemsnittet ved den skriftlige prøver i kemi A htx er der en klar forbedring med hensyn til antal eksaminander, som består i forhold til de senere år (2012: Gennemsnit for alle 5,94 og beståelsesprocent: 82,6 %). Gennemsnittet for eksaminander, der består, svarer resultatet stort set til det foregående års resultat (2012: Gennemsnit for beståede: 7,24). Karaktererne for de eksaminander, som består prøven, fordeler sig nogenlunde som i den internationale ECTS-skala. Gennemsnittet for alle eksaminander dækker dog fortsat over større forskelle på de enkelte skoler. Variationen mellem skolerne er fra gennemsnit omkring 2,9 til skolerne med gennemsnit omkring 10. Ved den skriftlige prøve 2013 var det muligt at sammenligne resultater for eksaminanderne på studieretningshold og valghold. Sammenlignes karakterfordelingerne kan man se, at valghold klarer sig markant bedre end studieretningsholdene ved den skriftlig prøve på htx, hvilket også kunne ses de foregående år. I 2013 kom ca. 34 % af eksaminanderne fra valghold. Om censorernes bidrag Censorerne ved den skriftlige prøve har medvirket ved evalueringen, idet alle på baggrund af deres erfaringer fra rettearbejdet er blevet bedt om at vurdere sættet som helhed kommentere de enkelte spørgsmål beskrive hyppigt forekommende fejl kommentere øvrige generelle forhold i forbindelse med besvarelserne Ved censuren i juni 2013 medvirkede 11 censorer. 1 Til den skriftlige prøve i bioteknologi A i htx var der 442 eksaminander. 3

4 Bedømmelse Ved den skriftlige prøve bedømmes det, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til kemi A s faglige mål, herunder anvendelsen af fagets kernestof. Der gives én karakter på baggrund af en helhedsvurdering. Som hjælp til fastsættelsen af karakteren tildeles point for hver delopgave ud fra følgende principper. For hver delopgave gives op til 10 point, der gives 0 point for den i forhold til delopgaven værdiløse besvarelse eller ingen besvarelse, og der gives 10 point for den fyldestgørende besvarelse. Karakterfastsættelsen foretages herefter ud fra følgende; de tildelte point en vurdering om besvarelsen er ledsaget af forklarende tekst, reaktionsskemaer, udregninger, figurer og kemiske formler i et sådant omfang, at tankegangen klart fremgår, og om det udleverede bilagsmateriale inddrages på kvalificeret vis en helhedsvurdering af opgavebesvarelsen Karaktergivningen er ikke udelukkende et spørgsmål om fejlfinding, men der lægges også vægt på, om det fremgår af eksaminandens besvarelse, at denne har forstået de problemstillinger, der arbejdes med og kan præsentere overvejelser og løsninger på en rimelig måde. Det kan ikke på forhånd angives, hvad der præcist kræves for at opnå en bestemt karakter, da helhedsvurderingen er afgørende for den konkrete karakterfastsættelse. Det tilstræbes i opgavesættet, at der er en vis progression i delopgavernes sværhedsgrad, således at de første delopgaver ofte er forholdsvist nemme, mens de sidste delopgaver oftest kun forventes at kunne besvares fyldestgørende af de fagligt dygtigste eksaminander. Som en ledetråd for, at en eksaminand kan bestå, kan det angives, at eksaminanden typisk bør kunne besvare a) og b) delopgaverne på et acceptabelt niveau. Det betyder ikke, at de skal være perfekt besvaret. Generelt om opgavesættet I opgavesættet var der 4 opgaver med i alt 19 delopgaver. Det er tidligere udmeldt, at der ikke kan forventes et bestemt antal opgaver eller delopgaver i opgavesættet, hvilket der fortsat holdes fast i. Censorernes generelle indtryk af sættet er, at der både er lette delopgaver, som alle burde kunne komme igennem uden større problemer (hvilket så ikke altid sker), og mere komplekse delopgaver, som blandt andet trækker på eksaminandernes matematiske kompetencer og til at kunne argumentere på et grundlag, der kræver flere forskellige kemifaglige komponenter sættes i spil på samme tid. Derved giver sættet mulighed for at differentiere karaktergivningen fornuftigt. Censorernes generelle indtryk er endvidere, at det dækker kernestoffet bredt, og at niveauet er passende. Censorerne vurderer også, at der ikke har været tegn på, at eksaminanderne har haft tidsproblemer. En analyse af censorernes tilbagemelding i den indledende censur viser, at der generelt har været en passende progression gennem de enkelte opgaver; der er lette indgangsspørgsmål, som de fleste bør kunne besvare, men der er også vanskelige spørgsmål, som det ikke er meningen, at alle skal kunne løse. Enkelte lettere delopgaver har dog vist sig at være sværere at besvare fyldestgørende end forventer (se senere). Vægtningen mellem beregningsopgaver og opgaver, hvor der skal kommenteres eller forklares vurderes som passende. Opgavesættet indeholder både typeopgaver og opgaver, som giver eksaminanderne mulighed for at kombinere stofområder og/eller oplysninger. Der var ikke delopgaver, der generelt voldte eksaminanderne besvær, når man tager hensyn til progressionen igennem de enkelte opgaver. 4

5 Særlige problemfelter, samt kommentarer og gode råd Censorerne har i forbindelse med evalueringen peget på problemfelter, som er udbredte blandt eksaminanderne. Endvidere kan der peges på en række gode råd, som der bør arbejdes med i den daglige undervisning, hvor eleverne trænes til den skriftlige prøve i kemi A, fx ved introduktion af typeordene, der benyttes i opgaverne. Det følgende er primært en gentagelse af dele fra tidligere evalueringsrapporter, men de bringes her, således at der ikke er behov for at gå tilbage. Der er tale om en præcisering af visse anvendte begreber og en opsamling af tidligere udmeldinger. Bilagsopgaven Bilagsopgaven giver eksaminanderne mulighed for at diskutere det faglige indhold i bilaget inden den skriftlige prøve begynder. Der opfordres til, at der i den daglige undervisning arbejdes med, at eleverne bliver bekendt med opgavetyper som bilagsopgaven, og hvilke forventninger der er til besvarelse af denne opgavetype. Især er det vigtigt, at eleverne arbejder med at finde og benytte relevante informationer fra teksten, som inddrages i deres besvarelse af opgaver tilknyttet bilagsopgaven. En del eksaminander ser ud til ikke at få et tilstrækkeligt udbytte af muligheden for at diskutere bilagsopgavens indhold inden selve den skriftlige prøve begynder. Talforståelse, herunder brug af betydende cifre og enheder Mange eksaminander har en god talforståelse i forbindelse med løsning af kemiske problemstillinger. Men en for stor del af eksaminanderne har fortsat et yderst afslappet forhold til brug af enheder og betydende cifre. I bedste fald klistres enheder på til sidst, men det kan gå galt, hvis man ikke er fortrolig med en enhed. I værste fald afleveres facit uden enhed og med mange cifre, som rækker ud over normalt måleapparaturs nøjagtighed. I den daglige undervisning bør der arbejdes med en rimelig brug af betydende cifre i mellemresultater. Der findes eksempler på besvarelser, hvor afrunding af mellemresultater sker på en sådan måde, at den endelige besvarelse af opgaven ikke bliver acceptabel. En del eksaminander har endvidere en manglende forståelse for, at løsning af kvantitative problemstillinger i kemi skal fremstå med realistiske svar. Det hører med til en naturvidenskabelig almendannelse at kunne sammenholde beregnede størrelser med fænomener i virkelighed. Man bør løbende i undervisningen træne eleverne i korrekt brug af enheder og betydende cifre, samt vurdering af om et resultat er et rimeligt svar ud fra et kemisk synspunkt (der forventes en rimelig sammenhæng mellem talstørrelser i opgaven og eksaminandernes svar). Dette er et klassisk problem, men det gør det ikke mindre påkrævet at vedblive med at pointere over for eleverne, at kemisk talforståelse i bred forstand spiller væsentligt ind i helhedsindtrykket af en opgavebesvarelse. I delopgaver, hvor der er særlig fokus på eksaminandernes evner til at vise forståelse for de kvantitative aspekter af kemiske problemstillinger, vil eksaminandernes talforståelse have en vigtig betydning for vurderingen. Dette gælder ikke mindst i de mere simple beregningsopgaver inden for kemisk mængdeberegning. Der ses ikke sjældent eksempler på en ellers generelt fagligt god eksaminand, som med manglende forståelse for betydning af præcision ved kemiske mængdeberegninger, ender med at få tildelt den laveste af to mulige karakterer på grund af helhedsindtrykket i besvarelsen. Derfor bør der i den daglige undervisning fortsat arbejdes med elevernes talforståelse i kemi. Beregning af ph ved brug af it-redskaber En del opgavesæt indeholder opgaver, hvor en vandig opløsnings surhedsgrad skal beregnes. For opløsninger af svage syrer eller baser benyttes traditionelt tilnærmede formler ved ph beregninger. En sådan fremgangsmåde skal altid tilknyttes en argumentation for anvendelsen af den benyttede formel, fx refereres ofte til størrelsen af pk S - og pk B -værdier. Dette gælder fortsat. Med elevernes kendskab til diverse CAS værktøjer eller matematikprogrammer fra matematikundervisningen kan denne type opgaver oftest løses uden brug af tilnærmede formler, fx ved direkte anvendelse af en 5

6 opstillet ligning ud fra ligevægtsloven. Det forventes ikke, at en elev, der vælger den sidste fremgangsmåde, argumenterer for den opstillede ligning ud fra ligevægtsloven, men at eleven opskriver den relevante ligning, som skal løses, i en form, så en skriftlig censor kan forstå tankegangen uden at have specifikt kendskab til det anvendte CAS værktøj eller matematikprogram. Anvendelse af matematikprogrammer og dokumentation Mange eksaminander anvender Mathcad, WordMat og lignende programmer. Det er glimrende, at disse matematikprogrammer kan anvendes i kemiundervisningen ved løsning af kemiske problemstillinger, som fx ved beregninger af en opløsnings surhedsgrad. Men måden, som programmerne anvendes på og især den måde anvendelsen dokumenteres på, er i mange tilfælde stadig meget kritisabel. Det må ikke være sådan, at programmerne tager styringen. Fx skal enheden gram angives med g ligegyldigt, hvad et program som fx Mathcad gør per automatik. Det er heller ikke acceptabelt, at kemiske formler eller angivelse af stofmængdekoncentration ikke følger det kemiske symbolsprog, men tilpasses matematikprogrammernes umiddelbare muligheder. Her er det vigtigt, at eleverne lærer at tilpasse programmet og brugen deraf til de krav, vi sætter i kemiundervisningen, fx med angivelse af enheder og kemisk symbolsprog. Generelt kan anvendelsen af it-redskaberne være en fordel ved besvarelsen af opgavesættene i kemi. Det kan give mulighed for samspil mellem kemi og matematik. Det vil selvfølgelig stille krav til udformning af de opgaver, som eksaminanderne stilles overfor, således at besvarelse af opgaverne kan vise forståelse af kemiske problemstillinger og ikke kun evne til at indsætte i diverse CASværktøjer eller it-redskaber. For brugen af matematikprogrammer og dokumentationen af denne brug i opgavebesvarelser er der tale om en generel problemstilling, som der i de kommende år skal sættes mere fokus på; hvordan benyttes de mange relevante matematikprogrammer, CAS-værktøjer og andre it-redskaber i løsningen af kemiske problemstillinger på en hensigtsmæssig måde, og hvordan skal eksaminanderne dokumentere deres brug ved den skriftlige prøve i kemi A. Udgangspunktet for svarene på disse spørgsmål vil være grundprincippet; I en besvarelse af en opgave skal elevernes tankegang fremgå tydeligt, men vi må stadig betragte kemiundervisningen og udvikling af de skriftlige opgaver i en udviklingsfase på dette punkt. En del af overvejelserne er, at vi ikke kan forvente, at censorerne kender til de mange forskellige typer af matematiske it-redskaber, der findes, og som kan anvendes på en ny måde ved løsning af kemiopgaver. På den anden side kan vi heller ikke forvente, at eksaminanderne til en skriftlig kemiprøve skal bruge uforholdsmæssig megen tid til forklaring af teknisk spørgsmål knyttet til matematiske/it-redskaber. Balancen ligger midt imellem. Lidt firkantet sagt, kan man sige, at besvarelsen skal indeholde det kemisk relevante, fx tal/data, reaktionsskemaer, strukturformler, grafer, figurer, relevant forklarende tekst osv, men hvilket program og måde det er anvendt på, er sådan set ligegyldigt - det er ligegyldigt for besvarelsen om man har benyttet et regneark, en lommeregner, WordMat, TI-Nspire, Mable eller evt papir og blyant. Det betyder fx for omtalte beregning af ph, at ligningen opskrives ved symboler, der indsættes tal, opskrives et uafrundet resultat efterfulgt af det afrundede facit. Hvis eksaminanden yderligere ønsker at vedlægge udskrift fra det anvendte matematikprogram, kan dette gøres, men det er ikke et krav, og en sådan udskrift kan ikke stå alene. Ved dokumentation af løsningerne til kemiopgaverne er det den kemiske tankegang, der skal stå klart for censor, ikke brugen af it-redskaberne. Men det er eksaminandens opgave, at den kemiske tankegang bag brugen af it-redskaberne er klar og tydelig, hvis fuldt pointtal skal opnås for en opgave. Det er langt fra tilstrækkeligt bare at tro, at resultatet skal være korrekt. Derfor er det et stort problem ved en eksaminands besvarelse, hvis der ikke medfølger en forklaring, men at man bare tror at automatiserede udregningsforløb er 6

7 tilstrækkeligt i besvarelsen. Fx skal man opskrive anvendte beregningsformler og hvad der skal beregnes, og når beregningen er foretaget, skal resultatet oversættes til den kemiske situation. Det bør, der fortsat arbejdes med i den daglige undervisning. Meget elementære beregningstyper bør heller ikke løses ved brug it-redskabernes kommandoer som fx solve. Programmer i kemi, som fx kan tegne kemiske strukturer og navngive organiske stoffer Der anvendes i dag typisk to tegneprogrammer i kemi, som også kan meget andet. Det drejer sig om ChemSketch og MarvinSketch. Det er tilladt at benytte denne type programmer i forbindelse med besvarelse af de skriftlige opgaver på kemi A. Det gælder fx til navngivning af organiske forbindelser (se nedenfor) eller tegning af strukturformler i organisk kemi. Men kan eksaminanderne finde på andre fornuftige anvendelser, hvor programmerne kan bruges i forbindelse med besvarelserne, er det også accepteret. Generelt skal eksaminanden huske at dokumentere brugen rimeligt, dvs på en sådan måde, at eksaminandens tankegang fremstår tydeligt, uden at censor skal kende det konkrete program. Fx hvis en eksaminand bestemmer molekylformlen for et organisk molekyle ved brug af et tegneprogram, skal molekylformlen selvfølgelig angives, men som dokumentation skal en tegning af strukturformlen med alle C- og H-atomer (og evt andre atomer) vedlægges. Herved kan en evt fejl i molekylformlen identificeres, på samme måde, som hvis censor sidder med en håndtegning. Organisk navngivning Navngivning følger Dansk Kemisk Ordbog. Dvs. fx skal forbindelsen CH 3 CHOHCH 3 navngives propan-2-ol, og ikke 2-propanol, hvis der skal opnås fuldt pointtal i forbindelse med en navngivningsopgave med denne forbindelse. Ved brug af lærebøger, som er skrevet før reformen, kan der være problemer i forhold til navngivning. Man skal huske at gøre eleverne opmærksomme på dette problem. Det er i forbindelse med navngivningsopgaver tilladt at benytte it-programmer, som automatisk kan navngive de kemiske forbindelser. Ved anvendelsen af sådanne hjælpemidler, skal eksaminanden dog huske at oversætte til korrekt navngivning på dansk, og fx ikke give det engelske navn som facit. Det kan være en fordel i den daglige undervisning at arbejde med kemisk navngivning af simple organiske forbindelser uden brug af it-programmer, da dette vil give eleverne bedre fornemmelse for, om et foreslået navn fra et navngivningsprogram er korrekt eller eventuelt skal oversættes. Funktionelle grupper Der har tidligere i forbindelse med de skriftlige prøver været en diskussion om brugen og afgrænsningen af begrebet funktionelle grupper. I forlængelse af diskussionerne er følgende angående funktionelle grupper udmeldt. Løst sagt defineres en funktionel gruppe i gymnasial sammenhæng ved et atom eller en atomgruppe som er bestemmende for stoffets kemiske egenskaber. Dette svarer stort set til definitionen i IUPAC s Gold Book ( Der har ofte været rejst tvivl om dobbelt- og tripelbindinger mellem C-atomer skal henregnes til funktionelle grupper eller ej. Flere undervisningsmaterialer har efter gymnasiereformen 2005 derfor benyttet begrebet karakteristiske grupper, som erstatning for funktionelle grupper. De to begreber er dog ikke synonymer, da karakteristisk gruppe ekskluderer dobbelt- og tripelbindinger mellem C-atomer, men inkluderer organiske halogenforbindelser, hvilket normalt ikke er tilfældet ved brugen af begrebet funktionelle grupper. 7

8 Begrebet funktionelle grupper vil fortsat blive benyttet som betegnelse til beskrivelse af de kemiske strukturer, som ligger til grund for de i læreplanen nævnte stofgrupper. Endvidere vil dobbelt- og tripelbindinger mellem C-atomer i skriftlige opgaver i kemi A blive betragtet som funktionelle grupper. Aromatiske strukturer er ikke medtaget som en del de funktionelle grupper i den gymnasiale kemiundervisning. Dette skyldes, at der ikke i kernestoffet forventes, at eleverne kender til særlige reaktionstyper knyttet til de aromatiske ringe. Reaktionstyper Mange eksaminander har problemer med at vurdere hvilken reaktionstype en given reaktion tilhører. Dette gælder især for organiske reaktionstyper. Der bør arbejdes mere med dette i undervisningen, således at eksaminanderne relativt nemt kan identificere en reaktionstype. Et spørgsmål om reaktionstype begynder ofte med typeordet Angiv. Her forventes et kort præcist svar med en kort faglig begrundelse for svaret. Som argumentation for en bestemt reaktionstype er det afgørende for vurderingen af besvarelsen, at der ikke kun fremlægges en mere eller mindre afskrift af en lærebogstekst som definition på reaktionstypen. Fx ses ofte en argumentation som at der er tale om en additionsreaktion, fordi en dobbeltbinding brydes og der lægges et molekyle til, men det angives fx ikke hvilket molekyle, der er tale om. Besvarelsen skal forholde sig konkret til det viste reaktionsskema, og forklare ved inddragelse af det konkrete reaktionsskema. Ved besvarelse af denne type opgaver er der som regel én reaktionstype, som er oplagt ud fra den almindelige gymnasieundervisning i kemi. Der kan dog i visse situationer være vist et reaktionsforløb, som kan give anledning til forskellige fortolkninger af reaktionstypen 2. Ved vurdering af denne type besvarelser inddrages både om svaret er korrekt ud fra de normale definitioner, som anvendes på fx organiske reaktioner, men også hvilken viden som eksaminanden ser bort fra ved at give et bestemt svar. Vurderingen af en konkret besvarelse er således et helhedsindtryk på denne baggrund. Kinetikopgaver og lignende kemiske problemstillinger, der inddrager lineære modeller En typeopgave består i vis at en reaktion er af en bestemt orden. Den fulde besvarelse af denne opgavetype kræver et rimeligt omfang af dokumentation, som kan sandsynliggøre om den foreslåede model med rimelighed kan beskrive datamaterialet. En del af dokumentationen kan naturligvis fortsat være graftegning på papir, men det bliver mere og mere almindeligt at udføre regression på lommeregner eller computer. Men ligegyldigt hvordan denne typeopgave besvares, skal dokumentationen altid forholde sig til; opskrivning af relevant funktionsudtryk, der skal undersøges modellen som gives ved fx regression en grafisk afbildning, som viser modellens forløb sammen med datapunkterne og med angivelse af akseinddeling, variabel som afbildes, enheder og lignende (grafen skal fremstå forståelig). Hvis man benytter en skitsetegning af forløbet, skal det være en skitse af det 2 Man skal være opmærksom på, at der kan være forskel på beskrivelsen af reaktionstyper i gymnasiets kemiundervisning, og den eleverne senere møder i kemiundervisning på fx universitetsniveau. Typisk vil der være tale om nuanceringer og begrebsudvidelser på de efterfølgende niveauer af kemiundervisning i forhold til gymnasiets kemiundervisning. Omtale af konkrete eksempler kan findes i evalueringsrapporter for de skriftlige prøver, da det normalt er ved besvarelse af skriftlige opgaver, at problemstillingen med afgrænsning opstår. Eleverne skal kunne identificere og beskrive følgende reaktionstyper: Addition, elimination, substitution, kondensation (herunder peptiddannelse), sur og basisk hydrolyse, reduktion og oxidation herunder forbrænding. Det forventes, at eleverne kan argument for en bestemt reaktionstype i forbindelse med et reaktionsskema. 8

9 konkrete forløb, hvor datapunkter er angivet, ikke en generel tegning af reaktionsordens forløb en vurdering af modellen i forhold til forelagte data. Forklaringsgraden r 2 kan inddrages i argumentationen for en bestemt orden, men den kan ikke stå alene uden en afbildning af model og datamaterialet. Overordnet gælder stadig de udmeldinger, som tidligere er fremsat. Når der bliver spurgt til undersøgelse af én bestemt reaktionsorden, inddrager nogle eksaminander også undersøgelse af andre reaktionsordner. Dette er ikke meningen, og det tæller heller ikke positivt med i helhedsindtrykket af besvarelsen. Det skyldes, at eksaminanden ikke viser en klar forståelse for, hvad der præcist bliver spurgt om i opgaven, og derfor ikke viser tilstrækkelig forståelse for den kemiske problemstilling, som opgaven har fokus på. Ovenstående tager udgangspunkt i kinetikopgaver, hvor der ofte er brug for en undersøgelse af lineære modeller i forhold til et givent sæt af data. I kemi kendes andre problemstillinger, hvor der er brug for lignende undersøgelser af eksperimentelle data ved brug af fx lineære modeller. Et eksempel er vurdering af, om et sæt data opfylder Lambert-Beers lov for spektrofotometri, med tilhørende tegning af standardkurve. Ovenstående beskrivelse af hvordan data behandles og tilhørende model vurderes bør også benyttes for denne type af kemiske problemstillinger. Isomeri Mange eksaminander har problemer med at vurdere hvilken type af isomeri, der kan knyttes til en konkret kemisk forbindelse. Der bør arbejdes mere med dette i undervisningen, således at eksaminanderne relativt nemt kan identificere en isomeritype. Som argumentation for en bestemt type af isomeri er det afgørende for vurderingen af besvarelsen, at der ikke kun fremlægges en mere eller mindre afskrift af en lærebogstekst som definition på isomeritypen. Besvarelsen skal forholde sig konkret til den viste kemiske struktur, og forklaringen skal tage udgangspunkt i den konkrete struktur. Der henvises til læreplanen og den tilknyttede vejledning til oversigten over typer af isomeri, som det forventes, at eksaminanden kan identificere og beskrive ud fra en konkret kemisk struktur. Termokemi Mange eksaminander klarer i dag disse opgaver uden større problemer. Opgaver af fx typen beregn entalpitilvæksten for en given reaktion, er for mange eksaminander en typeopgave, hvor der ikke er tvivl om, hvad der præcist skal beregnes. Problemet for en del eksaminander er dog at præsentere en besvarelse, som har en rimelig dokumentation tilknyttet. I denne type opgaver er det centralt, at eksaminanden præsenterer anvendte data på en sådan måde, at det klart fremgår, hvilken kobling der er mellem data og konkrete stoffer og deres tilstandsform. Det er ikke en tilstrækkelig fyldestgørende besvarelse at præsentere en meget generaliseret formel for beregning af tilvæksten i entalpi ( = θ θ ), og derefter præsentere resultatet af beregningen, fx ud fra et regneark eller et matematikprogram, eller indsætte talværdier direkte i formlen uden en tydelig kobling mellem stof og data. Dette er ikke tilstrækkelig dokumentation ved besvarelse af opgaven. Til en fyldestgørende besvarelse forventes, at eksaminanden dokumenterer sammenhængen mellem et stof (og dets tilstandsform) og data, fx i tabelform eller ved opskrivning af udtrykket til beregning af H o med kemisk formler, og dernæst viser udtrykket med indsatte talværdier. Til sidst gives resultatet af beregningerne med korrekt brug af enheder og betydende cifre. Det kan være en fordel at øve eleverne i denne fremgangsmåde. 9

10 I typeopgaver indenfor termokemi skal den beregnede størrelse ofte kommenteres. Dette skal gøres i forhold til det konkrete reaktionsskema, og ikke kun i generelle vendinger af fx typen da entropitilvæksten er positiv, bliver der mere uorden. Todelte opgaver Disse er ikke lavet for at genere eksaminanderne men for at præcisere kravene og/eller hjælpe lidt på vej (første delopgaver hjælper som regel videre til anden del). En del eksaminander undlader at svare på begge dele af opgaven, hvorved de mister point, som måske kan få betydning for den samlede karakter. Det vil derfor være en god idé at indskærpe overfor eksaminanderne, at de skal huske at kontrollere, at de har svaret på hele delopgaven og ikke har glemt en del. Typeord I skriftlige opgavesæt i kemi benyttes en række gennemgående ord, når de enkelte spørgsmål stilles. Disse typeord kan ofte give en anvisning på, hvad der forventes i besvarelsen, for at den vurderes som fyldestgørende. Det kan derfor være en fordel at give en beskrivelse af typeordene. Listen er ikke endegyldig, men vil løbende blive revideret, både med hensyn til hvilke typeord listen indeholder, og hvordan deres anvendelse beskrives. Ved udarbejdelsen af opgavesæt er opgavestillerne ikke bundet af kun at anvende typeord fra listen. Det kan være nødvendigt i visse situationer at benytte andre ord og vendinger, for at beskrive det ønskede indhold i besvarelsen af en opgave. Men hvor det er muligt, vil typeord blive anvendt. Det er også vigtigt, at typeordenes anvendelse i en konkret opgave altid skal læses i den sammenhæng, de indgår i. Typeordlisten kan findes sidst i denne rapport. Eksaminanden bør prøve at besvare alle opgaver Progressionen holder ikke altid ned gennem en opgave, så der kan forekomme nemme delopgaver et stykke nede i en opgave. Desuden vil det ofte være sådan, at der er dele af løsningen, som eksaminanden burde kunne regne eller skrive noget fornuftigt om og dermed få nogle point. Det vil derfor være en god idé at opfordre eksaminanderne til altid at skrive så meget som muligt, som er fagligt relevant, selv om det kun er mindre dele af den samlede løsning, der kommer på papiret. Undertiden skal eksaminanden anvende resultatet fra fx delopgave a) for at kunne løse delopgave b). Det største problem og det mest ærgerlige for eksaminanden er de tilfælde, hvor denne ikke har et resultat fra delopgave a) og derfor springer delopgaven over. Hvis eksaminanden er klar over, hvad der skal gøres i b), kan han/hun skrive, at han/hun antager en værdi, hvorefter der regnes videre med den. En anden situation kan være, at resultatet fra delopgave a) er forkert, hvorfor resultatet i b) også bliver forkert. Eksaminanden har typisk ikke problemer med dette, da han/hun ikke opdager fejlen i a), og bedømmelsesmæssigt har det ikke negativ indflydelse på b), hvis b) ellers løses korrekt. Men resultatet fra a) kan være forkert på en måde, så eksaminanden opdager det, og også her vil det være på sin plads at antage en passende værdi, hvis fejlen i a) ikke kan findes. I de tilfælde, hvor det er helt essentielt for opgave b), at der regnes videre med den rigtige værdi, vil opgaveformuleringen i a) typisk være Vis at. Eksaminanden skal ikke skrive opgaveteksten af Det er ikke meningen, at eksaminanden skal skrive større dele af opgaveteksten af. Opgaverne er stillet således, at eksaminander skal bruge deres tid på at besvare og løse opgaverne i stedet. Endvidere er de skriftlige opgaver i kemi en genre, hvor det er veldefineret for modtageren af opgaven (censor), hvad opgaven består i, og derfor hvordan den bør besvares (censor kender opgavens præmisser og indhold). Eksaminanden skal ikke forklare, hvad den stillede opgave går ud 10

11 på, men hvordan eksaminanden vil løse (dvs. besvare) opgaven. Det er dette eksaminanden skal benytte sin tid til. I de seneste år er der kommet en problemstilling til, som minder om afskrivning af opgaveteksten. Nogle eksaminander skanner opgaveteksten ind, og deres besvarelse af opgaverne skal så findes mellem den skannede tekst. Det frarådes af flere grunde, at eksaminanderne gør dette. For det første skal eksaminanderne ikke bruge deres tid på denne aktivitet, da det ikke tæller positivt i bedømmelsen af opgavebesvarelsen. Det svarer til, at eksaminanderne bruger tid på afskrivning af opgaveteksten. En anden grund til at eksaminanderne ikke skal skanne opgaveteksten ind er, at opgavebesvarelsen ofte bliver mere uigennemskuelig for læseren, fordi det er vanskeligt at se grænsen mellem eksaminandens egen besvarelse og skannet tekst. En sidste grund til at undgå skanning af opgaveteksten er, at i visse situationer har censorer observeret, at dele af eksaminandernes egen tekst ser ud til at være forsvundet. Dette kan få betydning for bedømmelsen. I visse tilfælde kan skannet tekst dog være brugbart i en besvarelse. Det vil typisk dreje sig om et bilag, hvor der skal markeres en funktionel gruppe, atomer, aflæsning på en graf eller lignende, som en del af besvarelsen, og hvor eksaminanden vil benytte computeren til at lave markeringen med. I sådanne tilfælde kan et skannet bilag benyttes fornuftigt. Man bør i sådanne tilfælde vedlægge materialet som et bilag. Det er vigtigt, at man igennem den daglige undervisning arbejder med, hvordan eleverne til den skriftlige prøve skal præsentere besvarelsen, herunder hvornår man skal henholdsvis ikke skal benytte skanning af dele fra opgaveteksten. Eksaminanderne skal vænnes til at dokumentere og forklare Eleverne skal i den daglige undervisning vænnes til at skrive et udtryk op, inden der indsættes tal, da det i høj grad kan bidrage til at afklare tankegangen. Dette gælder også, når der skal argumenteres for tolkning af et matematisk udtryk. Som eksempel kan nævnes, at det oftest kan være en stor fordel ved beregning af termokemiske størrelser som enthalpitilvæksten at opskrive denne vækst med kemiske formler og koefficienter, inden der indsættes tal, således at man kan gennemskue eksaminandens tankegang, selvom der laves en mindre regnefejl. Eksaminanderne har store problemer med enheder Eleverne bør vænnes til altid at anvende enheder og til, at de bliver fortrolige med, at en fysisk/kemisk størrelse består af et tal og en enhed. I nogle opgaver forekommer der spørgsmål, hvor eksaminanden selv skal forsyne resultatet med en enhed. Der er ofte alt for mange eksaminander, der glemmer dette, og andre, som husker det, men som sætter forkert enhed på. Det er en god idé fortsat at træne eleverne i altid at huske at undersøge, om der skal enhed på og om muligt vise vha. en formel, hvad enheden bliver. Der bør være opmærksomhed på, at både eksperimentelle problemstillinger og behandling af grafer inddrages i de skriftlige opgaver med henblik på at teste faglige kompetencer. Fx bør eksaminanderne være i stand til at inddrage en titrerkurve i forbindelse med en koncentrationsberegning. Konkret/præcis aflæsning af grafer er en vigtig kompetence, som det forventes, at eksaminanderne mestrer til den skriftlige prøve. Der er mange, som er meget upræcise i aflæsning af grafer. I opgaverne er der ikke en henvisning til bilagene med data, men de nødvendige data vil være at finde i et bilag. Dette betyder, at vendingen Benyt bilaget kun forekommer, når et bilag skal 11

12 afleveres som en del af besvarelsen og anvendes til fx at markere funktionelle grupper, aflæsning på en graf o.l.. Benytter eksaminanden data, som ikke stammer fra bilagene, skal der henvises til en kilde, således at man ved retningen af opgaven kan tage hensyn til en eventuel forskel i værdierne. Afsluttende bemærkninger I det følgende gennemgås de enkelte opgaver. I gennemgangen fokuseres blandt andet på problemfelterne i forbindelse med eksaminandernes besvarelser. Det er derfor vigtigt at huske på, at mange eksaminander på tilfredsstillende måde lever op til de faglige krav, der stilles i kemi A i det tekniske gymnasium, og der er eksaminander, som leverer virkeligt gode præstationer. Håbet er, at evalueringsrapporten kan bruges til rådgivning og inspiration i den daglige undervisning i kemi, ligesom den forhåbentligt kan medvirke til at gøre opmærksom på og præcisere nogle af de krav, der stilles til en tilfredsstillende besvarelse. Denne evalueringsrapport er delvist en opsamling af udmeldinger i de tidligere evalueringsrapporter. For konkrete kommentarer til opgavetyper kan man med fordel læse i de tidligere evalueringsrapporter udarbejdet efter reformen. Jeg vil her gerne takke censorerne for deres kommentarer i forbindelse med censuren. Keld Nielsen Fagkonsulent i kemi 12

13 Bemærkninger til de enkelte opgaver Tekst med kursiv stammer fra opgavesættet htx131-kem/a Det er ikke hele opgaveteksten, som præsenteres i rapporten. Opgave 1 Opgaven tager udgangspunkt i bilagsopgaven Den sunde olivenolie og ibuprofen Opgaven bygger på bilag 1. Censorernes tilbagemeldinger tyder ikke på, at bilagsopgaven har voldt eleverne specielle problemer. Den indledende censur tyder på en god progression gennem opgaven, bortset fra at delopgave b) var vanskeligere end forventet. a) Bestem molekylformlen for ibuprofen. Vis, at molarmassen for ibuprofen er 206,28 g/mol Todelt delopgave som vægtes ligeligt. Typeopgave som de fleste klarer uden problemer. b) Redegør for, at der er spejlbilledisomeri i oleocanthal. Benyt eventuelt svarark. Fuld besvarelse kræver både en korrekt angivelse af det asymmetriske C-atom i oleocanthal og forklaring af begrebet asymmetrisk C-atom. En del angiver kun hvor det asymmetriske C-atomer findes i molekylet, hvilket ikke er tilstrækkelig besvarelse. Typefejl: Forkert angivelse af det asymmetriske C-atom, hvilken tyder på manglende forståelse for definitionen (også selvom denne præsenteres i besvarelsen). c) Angiv reaktionstypen for trin 3. Fuld besvarelsen skal omfatte det korrekte svar, og en begrundelse for substitution, som inddrager den konkrete reaktion. En generel beskrivelse af reaktionstypen er ikke tilstrækkelig besvarelse. For svar med andre reaktionstyper afhænger pointtildelingen af omfanget af både faglig og rimelig begrundelse. Mange klarer delopgaven fint. Typefejl: Manglende begrundelse for reaktionstypen. Mest udbredte svar er kondensationsreaktion, men andre reaktionstyper forekommer også. d) Vurder opløseligheden af ibuprofen i vand. Fuld besvarelse kræver overvejelser om hydrofobe og hydrofile grupper i molekylet og en konklusion. En censor skriver: Et godt spørgsmål med god mulighed for at vise kemisk forståelse. Opgaven kræver en god dokumentation for sin konklusion. Mange eksaminander kommer med gode besvarelser, og en del kan give rimelig dele af en besvarelse, selvom de ikke kommer hele vejen igennem opgaven. e) Bestem renheden af ibuprofen i masseprocent. Klares generelt godt. Censorer vurderer, at en del eksaminander har haft god brug af den fællesforberedelse i denne delopgave. Der er dog en del som ikke i tilstrækkeligt omfang forklarer, hvordan volumen af natriumhydroxid er aflæst, samt deres fremgangsmåde til de efterfølgende beregninger. Der kan være behov for en generel træning af elever i aflæsning af grafer. f) Vis, at pk S for ibuprofen er 5,7. Beregn ph i opløsningen af ibuprofen før titrering. Todelt delopgave, hvor opgaverne vægtes ligeligt. Der skal være en tydelig markering (og tilknyttet forklaring), for at få fuldt point i første del. Klares i rimeligt omfang af mange eksaminander. Ved ph beregning skal brug af reduceret formel (for svag syre) begrundes, fx ved hjælp af pk S, for at være en fyldestgørende besvarelse. Typisk optræder der fejl i 13

14 aflæsning af ækvivalenspunktet, den videre beregning af c(ibuprofen) og valg af formlen til beregning af ph. En del besvarer ikke begge dele af opgaven. Opgave 2 Den indledende censur viste, at opgave b) var vanskeligere end forventet, mens opgave c) er en typeopgave, som ikke giver eksaminanderne større problemer. a) Beregn S ʅ for ligevægten. Fuld besvarelse indbefatter en tydelig angivelse af valgte data fra tabel. Det kan fx gøres ved at lave en oversigt med valgte data og kemiske formler, eller opskrive beregningsformlen med kemiske formler, inden tal indsættes. En del undlader denne dokumentation for beregningerne, hvilket betragtes som en mangel på dokumentation, også selv om beregningerne fører til et korrekt resultat. Men generelt en typeopgave, som mange klarer uden problemer. De traditionelle problemer i denne typeopgave optræder i mindre grad end tidligere. Typefejl: Mangler enhed i resultat, mangler koefficienter ved udregning af tilvæksten i entropi, bytter rundt på reaktant- og produktsiderne ved beregningerne, benytter forkerte værdier for stoffernes entropier. b) Afgør om reaktionen er exoterm eller endoterm. En censor skriver: En god opgave som kan vise forståelse for både termodynamik og Le Chateliers Princip, men hvor mange elever overser muligheden for at bruge den givne graf. En del regner ʅH ud fra Databogen (har problemer med ammoniumsulfat på opløst form), og en del regner Gʅ ud fra Gʅ = Hʅ - T Sʅ, for så efterfølgende at isolere Hʅ. Kun få benytter grafen. Typefejl: Bytter rundt på definitionen af exoterm og endoterm. c) Undersøg, om reaktionen for spontant ved 25 C. Klares af de fleste uden større problemer. De få enkelte problemer svarer til dem omtalt under 2 a). d) Bestem ligevægtskonstanten ved 25 C. Kun få benytter funktionsudtrykket på grafen, som udgangspunkt for deres besvarelse. De fleste benytter van t Hoffs ligningen. Der er selvfølgelig færre, som besvarelser denne opgave end de foregående, men det svarer til den forventede progression gennem opgaven. Der er en del, som med forskellige metoder, fremkommer med et korrekt svar. Typefejl: Mangler enhed på ligevægtskonstanten. Opgave 3 Den indledende censur viste mod forventningen, at opgave a) var den sværeste delopgave i opgave, mens de tre andre opgaver har nogenlunde samme sværhedsgrad. a) Argumenter for, at reaktionen er en redoxreaktion. Overraskende mange eksaminander har problemer med denne delopgave, som var tiltænkt at være en forholdsvis nem opgave om argumentation for, at der tale om en redoxreaktion. Til en fyldestgørende besvarelse skal ændring i mangans oxidationstal bestemmes og benyttes i 14

15 argumentationen. Meget få eksaminander ser dette, mens at der fremsættes mange bud på argumenter. Fra generel definition på redoxreaktioner, herunder oxidation og reduktion, til H eller O reduceres. Besvarelserne peger på, at der i den daglige undervisning kan være behov for øget fokus på, dels hvad der skal forstås ved en argumentation, og dels vedligeholdelse af redoxkemi sidst i undervisningen. b) Vis, at kuvettens bredde er 1,0 cm. Generelt en opgave, som de fleste eksaminander klarer uden større problemer, godt hjulpet på vej af matematikprogrammer. Besvarelsen skal inkludere opskrivning af Lambert-Beers lov med symboler og enheder, således at det står klart, hvad der skal undersøges. Typefejl: Opskriver ikke Lambert-Beers lov, mangler enheder. c) Vis, at reaktionen er af første orden med hensyn til permanganat. En delopgave som kræver en del dokumentation for at gennemføre analysen, men til gengæld også en typeopgave, hvor eksaminanderne hjælpes godt på vej ved brug af diverse CAS- og matematikprogrammer. Analysearbejdet omfatter (se også indledningen i denne rapport): i) Opskrivning af udtrykket for første ordens reaktion, som danner grundlaget for analysen (ln [A]= -kt+ln[a] 0 ). ii) Fremstilling af graf, fx indsættes data i et regneark og videre i en graf. Datapunkter skal angives realistisk på grafen, og selve den lineære model bestemmes ved regression. iii) Vurdering af data og model; passer modellen, fx kommenteres punkternes placering i forhold til modellen (den rette linje) og forklaringsgradens størrelse r 2 kan inddrages. Opgaven afsluttes med en opsummerende afrunding. I denne kan det være en god ide at indsætte talværdierne fra regressionen i hastighedsudtrykket for en første ordens reaktion. Dette vil gøre delopgave d) nemmere. De fleste eksaminander laver ikke dette fulde analyseprogram, men rigtig mange udarbejder besvarelser, som indeholder væsentlige elementer af analysen. Dette honoreres ved bedømmelsen. Desværre er der også en del eksaminander, som udelader væsentlige dele af analysen, og censorerne peger på, at dette til dels er knyttet til hele klasser. Der bør i den daglige undervisning være mere fokus på at indarbejde alle elementerne i denne typeopgave, således at eleverne opnår en bedre rutine i, hvordan den fyldestgørende analyse skal udføres. d) Bestem hastighedskonstanten, k. Beregn halveringstiden. Todelt opgave, der vægtes ligeligt. En delopgave, som besvares relativt nemt, hvis den foregående opgave er besvaret tilfredsstillende. De fleste eksaminander klarer store dele af opgaven uden problemer, men ofte glemmes tilstrækkelige begrundelser for værdien af hastighedskonstanten eller enheder for hastighedskonstanten og/eller halveringstiden. Få kommer frem til urealistiske værdier uden at reflektere over disse. Typefejl: Forkert eller manglende enhed på k. Fortegnsfejl ved argumentation for k s værdi. Opgave 4 Den indledende censur viste en god progression igennem opgaven, gående fra en relativ nem del, som de fleste besvarer store dele af, til de sidste to delopgaver, hvor kun de fagligt bedst funderede kommer hele vejen igennem. Opgave e) viste sig ikke overraskende at være opgavesættets sværeste delopgave. a) Navngiv alle deltagende stoffer i reaktionen. En opgave, som var forventet nem, men hvor en del mister point, primært fordi FeO(s) 15

16 navngives som jernoxid, og ikke jern(ii)oxid. En del angiver også med ældre navngivning, fx CO 2 som kuldioxid og endda, om end meget få, kultveilte. Sådanne betegnelser gav ikke en fyldestgørende besvarelse. Men langt de fleste eksaminander får point i denne delopgave. Typefejl: Jernoxid i stedet for jern(ii)oxid. b) Argumenter for om ligevægten er heterogen eller homogen. Todelt opgave, hvor delopgaverne vægtes ligeligt. Svaret kræver både det korrekte svar og en rimelig argumentation, som knytter an til det konkrete reaktionsskema. De fleste klarer denne opgave godt (en af de nemmeste i opgaver i sættet). Der er dog en del som kun i begrænset omfang knytter svaret sammen med reaktionsskemaet, og i stedet for kommer med en generel forklaring på begrebet heterogen ligevægt. c) Opskriv ligevægtslove, K P, for reaktionen. En typeopgave, som de fleste klarer uden større problemer. Der er dog fortsat, om end i mindre grad, de klassiske problemer med opskrivning af K C i stedet for K P, og der byttes rundt på tæller og nævner. d) Beregn partialtrykket af såvel CO som CO 2. e) Beregn, hvor mange mol Fe, der dannes ved ligevægt. Bedømt ud fra den indledende censur opgavesættets to sværeste opgaver, men det var også tiltænkt. Det var også forventet, at kun de fagligt bedste eksaminander ville kunne gennemføre beregningerne i de to sidste opgaver. Censorer giver udtryk for, at der er tale om gode afsluttende opgaver, som kræver brug af eksaminandernes matematiske kunnen. 16

17 Uofficiel statistik: Kemi A, htx maj-juni 2013 Oversigt over alle eksaminanders karakterer Antal til skriftlig eksamen 725 Gennemsnit 6,34 Antal beståede 637 Gennemsnit for beståede 7,23 Karakterer Antal Frekvenser 0,4 11,7 7,2 19,4 31,0 18,5 11,7 Frekvenser for beståede 8,2 22,1 35,3 21,0 13,3 35,0 Karakterfordeling 2013 HTX kemi A 30,0 Procentfordeling 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0, Prøven: Fordeling 0,4 11,7 7,2 19,4 31,0 18,5 11,7 Karakterfordeling 2013 htx kemi A blandt beståede 40,0 35,0 Procentfordeling 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Prøven: Fordeling blandt beståede ,2 22,1 35,3 21,0 13,3 ECTS fordeling

18 Oversigt over fordeling af karakter på studieretningshold og valghold Holdtype Studieretning Valg Antal til skriftlig eksamen Gennemsnit 5,67 7,48 Antal beståede 388 (84,5 %) 249 (93,4 %) Gennemsnit for beståede 6,73 7,99 Karakterer: Studieretningshold Antal Frekvenser 0,7 14,8 8,5 22,4 29,0 17,9 6,8 Frekvenser for beståede 10,1 26,5 34,3 21,1 8,0 Karakterer: Valghold Antal Frekvenser 0,0 6,4 4,9 14,3 34,6 19,5 20,3 Frekvenser for beståede 5,2 15,3 36,9 20,9 21,7 Studieretnings- og valghold 2013 htx kemi A 35,0 30,0 25,0 Procentfordeling 20,0 15,0 10,0 5,0 0, Studieretningshold 0,7 14,8 8,5 22,4 29,0 17,9 6,8 Valghold 0,0 6,4 4,9 14,3 34,6 19,5 20,3 18

19 Typeord i skriftlige kemiopgaver I skriftlige opgavesæt i kemi benyttes en række gennemgående ord, når de enkelte spørgsmål stilles. Disse typeord kan ofte give en anvisning på, hvad der forventes i besvarelsen, for at den vurderes som fyldestgørende. Det kan derfor være en fordel at give en beskrivelse af typeordene. Listen er ikke endegyldig, men vil løbende blive revideret, både med hensyn til hvilke typeord listen indeholder, og hvordan deres anvendelse beskrives. Ved udarbejdelsen af opgavesæt er opgavestillerne ikke bundet til kun at anvende typeord fra listen. Det kan være nødvendigt i visse situationen at benytte andre ord og vendinger, for at beskrive det ønskede indhold i besvarelsen af en opgave. Men hvor det er muligt vil typeord blive anvendt. Det er også vigtigt, at typeordenes anvendelse i en konkret opgave altid skal læses i den sammenhæng, de indgår i. Afstem Anvendes normalt i forbindelse med at et reaktionsskema skal afstemmes. Omfanget af en medfølgende tekst, som beskriver fremgangsmåden ved afstemningen, vil afhænge af reaktionstypen. Fx vil en afstemning af en redoxreaktion kræve mere dokumentation end de fleste andre reaktionstyper. Ved helt simple afstemninger kan en medfølgende tekst undlades. Anfør Et kort præcist svar med brug af relevant fagligt begreb. Det forventes ikke, at svaret også omfatter en begrundelse. Angiv Et kort præcist svar med en kort faglig begrundelse for svaret. Typeordet anvendes fx i forbindelse med bestemmelse af en reaktionstype. Argumenter En påstand skal begrundes ud fra kemifaglige argumenter. Der kan være tale om at inddrage kemisk baggrundsviden fra forskellige dele af kemien og at benytte såvel kvalitative som kvantitative forhold i argumentationen. Begrund Besvarelsen skal uddybes, så det tydeligt fremgår, hvilke faglige overvejelser, der ligger bag svaret. Benyt Vil typisk anvendes, når der i tilknytning til et opgave er vedlagt et bilag. Det er vigtigt at lægge mærke til om, der i opgaveformuleringen står om et sådant bilag skal benyttes eller eventuelt kan benyttes. I første tilfælde er det en mangel ved besvarelsen, hvis bilaget ikke er benyttet. Beregn Besvarelsen skal indeholde et beregnet resultat. Beregningerne skal ledsages af forklarende tekst, delresultater, enheder, reaktionsskemaer, figurer og formler i et sådant omfang, at tankegangen er klar. Der skal afsluttes med en afrundende tekst, der kort omtaler, hvad der er beregnet og hvilket resultat, som blev opnået. Der vil blive lagt vægt på om både enheder og talstørrelser er fornuftigt angivet, fx i form af antal betydende cifre. 19

20 Bestem Størrelsen skal findes fx ved aflæsning på graf, beregninger og lignende. Relevante enheder skal angives. Der skal afsluttes med en afrundende tekst, der kort omtaler, hvad der er bestemt. Der vil blive lagt vægt på, om både enheder og talstørrelser er fornuftigt angivet, fx i form af antal betydende cifre. Typeordet benyttes ofte i forbindelse med bestemmelse af empirisk formel, molekylformel, halveringstid ved reaktionskinetik og beregning af en kemisk forbindelses molarmasse ud fra en figur. Foreslå Et eller få udvalgte forslag er normalt tilstrækkelige. Forslag skal fagligt begrundes i en kort tekst. Forklar Besvarelsen skal bygge på kemisk viden og forståelse. Konkrete resultater, figurer eller lignende sættes i forbindelse med den teoretiske baggrund. Det kan forekomme, at der er flere forklaringer på en problemstilling. Færdiggør Der præsenteres et ufuldstændigt materiale, som skal afsluttes ved brug af kemiske begreber og lignende. Anvendes ofte, når der er angivet et ikke afstemt reaktionsskema. Ved besvarelsen forventes angivet de manglende kemiske forbindelser med kemisk symbolik, det vil sige ikke som kemiske navne. Giv forslag til Se under foreslå. Gør rede for Se under redegør. Identificer Benyttes typisk hvis en kemisk forbindelse eller lignende skal bestemmes ud fra et fremlagt materiale. Materialet kan fx være beskrivelse af resultater fra kemiske eksperimenter. Inddrag Et materiale, fx en figur af en kemisk forbindelse, kemisk begreb, titreringskurver eller lignende, skal benyttes, som en del af besvarelse. Brugen af materialet i besvarelsen er en del vurderingen. Kommenter Optræder normalt som et delspørgsmål, hvor en kemisk størrelse er beregnet eller bestemt. Resultatet skal efterfølgende sættes i relation til relevant kemisk viden. Der er tale om en relativ kort faglig beskrivelse af betydningen af det opnåede resultat. Fx kan der være tale om kort at forklare betydningen af en beregnet termokemisk størrelse. Marker Anvendes normalt, når et kemisk begreb eller struktur skal vises på en figur af en kemisk forbindelse. Det kan fx dreje sig om at visse relevante atomer i en strukturformel, asymmetriske C- atom, funktionelle grupper. Som regel vil et bilag være vedlagt til brug. Det forventes ikke, der er en medfølgende forklarende tekst. Der vil blive lagt på, om der er foretaget en korrekt markering, men også om der er foretaget forkert markeringer. 20

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2016

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2016 Kemi 2016 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2016 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Juli 2016 Hermed udsendes evalueringsrapporten

Læs mere

Kemi 2015. Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2015

Kemi 2015. Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2015 Kemi 2015 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2015 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet August 2015 Hermed udsendes evalueringsrapporten

Læs mere

Kemi 2015. Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2015

Kemi 2015. Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2015 Kemi 2015 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2015 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet August 2015 Hermed udsendes evalueringsrapporten

Læs mere

Gode råd til skriftlig prøve i kemi A, stx

Gode råd til skriftlig prøve i kemi A, stx Gode råd til skriftlig prøve i kemi A, stx Indhold Introduktion... 1 Kort om opgavesættenes opbygning... 2 Nogle områder, hvor elevtræning er vigtig... 2 Talforståelse, herunder brug af betydende cifre

Læs mere

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Kemi 2014 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2014 Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen August 2014 Hermed udsendes evalueringsrapporten fra den skriftlige eksamen i

Læs mere

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kemi 2017 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2017 Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Juli 2017 Evalueringsrapport Kemi A skriftlig prøve Htx 2017 Hermed udsendes

Læs mere

Bioteknologi 2015. Evaluering af skriftlig eksamen bioteknologi A htx og stx. Maj juni 2015

Bioteknologi 2015. Evaluering af skriftlig eksamen bioteknologi A htx og stx. Maj juni 2015 Bioteknologi 21 Evaluering af skriftlig eksamen bioteknologi A htx og stx Maj juni 21 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet August 21 Hermed udsendes

Læs mere

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Kemi 2014 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2014 Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen August 2014 Hermed udsendes evalueringsrapporten fra den skriftlige eksamen i

Læs mere

Gode råd til skriftlig prøve i kemi A, htx

Gode råd til skriftlig prøve i kemi A, htx Gode råd til skriftlig prøve i kemi A, htx Indhold Introduktion... 1 Kort om opgavesættenes opbygning... 2 Nogle områder, hvor elevtræning er vigtig... 2 Bilagsopgaven... 3 Talforståelse, herunder brug

Læs mere

Kemi Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2011

Kemi Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2011 Kemi 2011 Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2011 Undervisningsministeriet Afdelingen for Gymnasiale Uddannelser August 2011 Hermed udsendes evalueringsrapporten fra

Læs mere

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2016

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2016 Kemi 2016 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2016 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Juli 2016 Hermed udsendes evalueringsrapporten

Læs mere

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kemi 18 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 18 Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Juli 18 Hermed udsendes evalueringsrapporten fra den skriftlige eksamen i

Læs mere

Kemi 2010. Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2010

Kemi 2010. Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2010 Kemi 2010 Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2010 Undervisningsministeriet Afdelingen for Gymnasiale Uddannelser Februar 2011 Forord Hermed udsendes evalueringsrapporten

Læs mere

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kemi 219 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 219 Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Juli 219 Hermed udsendes evalueringsrapporten fra den skriftlige eksamen

Læs mere

Kemi 2013. Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2013

Kemi 2013. Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2013 Kemi 2013 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2013 Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2013 Hermed udsendes

Læs mere

Kemi Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2012

Kemi Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2012 Kemi 2012 Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2012 Ministeriet for Børn og Undervisning Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen

Læs mere

Evaluering. Matematik A på htx

Evaluering. Matematik A på htx Evaluering af Matematik A på htx Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test August 201 Indhold Censorernes vurdering af

Læs mere

Til censorerne ved den skriftlige prøve i bioteknologi 2014

Til censorerne ved den skriftlige prøve i bioteknologi 2014 Til censorerne ved den skriftlige prøve i bioteknologi 2014 Kære censorer På Undervisningsministeriets hjemmeside offentliggøres i løbet af eksamensperioden materialer, som skal bruges i forbindelse med

Læs mere

Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2013

Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2013 Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2013 Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2013 Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2013

Læs mere

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kemi 2018 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2018 Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Juli 2018 Evalueringsrapport Kemi A skriftlig prøve Stx 2018 Hermed udsendes

Læs mere

Evaluering Matematik på htx

Evaluering Matematik på htx Evaluering af Matematik på htx Sommeren 2007 1 Indholdsfortegnelse Forord...3 Generelle bemærkninger...4 Matematik A (ordinær prøve)...5 Matematik A (IT-forsøgsprøve)...6 Vurdering af opgavesættene...7

Læs mere

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kemi 18 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 18 Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Juli 18 Evalueringsrapport Kemi A skriftlig prøve Stx 18 Hermed udsendes

Læs mere

Censorvejledning engelsk B, hf Maj 2014. Fagkonsulent hanne.kaer.pedersen@uvm.dk 25324494

Censorvejledning engelsk B, hf Maj 2014. Fagkonsulent hanne.kaer.pedersen@uvm.dk 25324494 Censorvejledning engelsk B, hf Maj 2014 Fagkonsulent hanne.kaer.pedersen@uvm.dk 25324494 Indholdsfortegnelse Censorvejledning engelsk B, hf... 1 Maj 2014... 1 Opgavesættet... 1 Bedømmelsen... 1 Opgaveinstruksens

Læs mere

Til censorer ved skriftlig prøve i kemi A htx 2014 2. juni 2014

Til censorer ved skriftlig prøve i kemi A htx 2014 2. juni 2014 Til censorer ved skriftlig prøve i kemi A htx 2014 2. juni 2014 Kære censor På Undervisningsministeriets hjemmeside vil en række praktiske oplysninger og materialer i forbindelse den skriftlige censur

Læs mere

Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C

Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede

Læs mere

Kemi A. Højere teknisk eksamen

Kemi A. Højere teknisk eksamen Kemi A Højere teknisk eksamen htx131-kem/a-31052013 Fredag den 31. maj 2013 kl. 9.00-14.40 Kemi A Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens evne til at løse opgaverne korrekt begrunde løsningerne

Læs mere

Kemi Skriftlig eksamen kemi A, htx Udvidet evaluering med gode råd. Maj juni 2015

Kemi Skriftlig eksamen kemi A, htx Udvidet evaluering med gode råd. Maj juni 2015 Kemi 2015 Skriftlig eksamen kemi A, htx Udvidet evaluering med gode råd Maj juni 2015 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet September 2015 I august 2015

Læs mere

Kemi Skriftlig eksamen kemi A, htx Udvidet evaluering med gode råd. Maj juni 2016

Kemi Skriftlig eksamen kemi A, htx Udvidet evaluering med gode råd. Maj juni 2016 Kemi 2016 Skriftlig eksamen kemi A, htx Udvidet evaluering med gode råd Maj juni 2016 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet August 2016 I august 2016

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Kemi 2012. Evaluering af skriftlig eksamen i kemi Maj juni 2012

Kemi 2012. Evaluering af skriftlig eksamen i kemi Maj juni 2012 Kemi 2012 Evaluering af skriftlig eksamen i kemi Maj juni 2012 Ministeriet for Børn og Undervisning Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2012 Hermed udsendes

Læs mere

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kemi 2017 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2017 Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Juli 2017 Hermed udsendes evalueringsrapporten fra den skriftlige eksamen

Læs mere

Kommentarer til matematik B-projektet 2015

Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Mandag d. 13/4 udleveres årets eksamensprojekt i matematik B. Dette brev er tænkt som en hjælp til vejledningsprocessen for de lærere, der har elever, som laver

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Sundhedskommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Sundhedskommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER Sundhedskommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 11-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på de obligatoriske

Læs mere

Vejledning til skriftlig prøve i fysik/kemi

Vejledning til skriftlig prøve i fysik/kemi Vejledning til skriftlig prøve i fysik/kemi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2016 1 Indhold Indledning... 3 Mål og krav... 4 Indhold... 5 Hjælpemidler... 5 Opgavetyper... 6 Eksempler på opgaver...

Læs mere

Kemi 2011. Evaluering af skriftlig eksamen i kemi Maj juni 2011

Kemi 2011. Evaluering af skriftlig eksamen i kemi Maj juni 2011 Kemi 2011 Evaluering af skriftlig eksamen i kemi Maj juni 2011 Undervisningsministeriet Afdelingen for Gymnasiale Uddannelser August 2011 Hermed udsendes evalueringsrapporten fra den skriftlige eksamen

Læs mere

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase

Læs mere

Vejledning til AT-eksamen 2016

Vejledning til AT-eksamen 2016 Sorø Akademis Skole Vejledning til AT-eksamen 2016 Undervisningsministeriets læreplan og vejledning i Almen Studieforberedelse kan findes her: http://www.uvm.dk/uddannelser/gymnasiale-uddannelser/fag-og-laereplaner/fagpaa-stx/almen-studieforberedelse-stx

Læs mere

24. maj 2013. Kære censor i skriftlig fysik

24. maj 2013. Kære censor i skriftlig fysik 24. maj 2013 Kære censor i skriftlig fysik I år afvikles den første skriftlig prøve i fysik den 27. maj, mens den anden prøve først er placeret den 3. juni. Som censor vil du normalt kun få besvarelser

Læs mere

Vejledning til skriftlig prøve i biologi

Vejledning til skriftlig prøve i biologi Vejledning til skriftlig prøve i biologi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2016 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Mål og krav... 4 Indhold... 5 Hjælpemidler... 5 Opgavetyper... 6 Vurdering

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen... 3 1.1 Eksamensformer...

Læs mere

Variabel- sammenhænge

Variabel- sammenhænge Variabel- sammenhænge Udgave 2 2009 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for stx og hf. Hæftet er en introduktion til at kunne behandle to sammenhængende

Læs mere

Råd og vink 2012 om den skriftlige prøve i Samfundsfag

Råd og vink 2012 om den skriftlige prøve i Samfundsfag Råd og vink 2012 om den skriftlige prøve i Samfundsfag Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2012 1. Karakterfordeling Karakterfordelingen til den

Læs mere

Vedlagt følger en beskrivelse af proceduren ved skriftlig censur samt en vejledning i bedømmelse af besvarelserne.

Vedlagt følger en beskrivelse af proceduren ved skriftlig censur samt en vejledning i bedømmelse af besvarelserne. o Til censor Fagkonsulent Matematik, htx Vedr.: Skriftlig censur i matematik på htx Velkommen som skriftlig censor i matematik på htx. Marit Hvalsøe Schou Oehlenschlægersvej 55 5230 Odense M Tlf: 2565

Læs mere

Eksamensprojektet Hf2 og Hfe Vejledning Januar 2009

Eksamensprojektet Hf2 og Hfe Vejledning Januar 2009 Eksamensprojektet Hf2 og Hfe Vejledning Januar 2009 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter samt et bilag om problemformulering og opgaveformulering.

Læs mere

Inspiration og gode råd vedrørende skrivning af studieretningsprojekt i kemi

Inspiration og gode råd vedrørende skrivning af studieretningsprojekt i kemi Inspiration og gode råd vedrørende skrivning af studieretningsprojekt i kemi Indhold Indledning... 2 Opgaveformuleringen... 2 Opgaveformulering og typeord... 4 Vejledningsfasen... 4 Omfang af opgavebesvarelsen

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Information om eksamen i Almen Studieforberedelse AT 2015 Redaktion Nina Jensen Vigtige datoer: 26. januar udmelder Undervisningsministeriet emnet og det såkaldte ressourcerum,

Læs mere

Gode råd til skriftlig prøve i kemi A, htx. Indhold

Gode råd til skriftlig prøve i kemi A, htx. Indhold Gode råd til skriftlig prøve i kemi A, htx Indhold Introduktion... 1 Kort om opgavesættenes opbygning... 2 Nogle områder, hvor træning af eleverne især er vigtig... 2 Bilagsopgaven... 3 Talforståelse,

Læs mere

Bioteknologi Evaluering af skriftlig eksamen bioteknologi A htx og stx. Maj juni 2016

Bioteknologi Evaluering af skriftlig eksamen bioteknologi A htx og stx. Maj juni 2016 Bioteknologi 216 Evaluering af skriftlig eksamen bioteknologi A htx og stx Maj juni 216 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Juli 216 Hermed udsendes

Læs mere

Evaluering. Matematik på htx. Sommeren 2009

Evaluering. Matematik på htx. Sommeren 2009 Evaluering af Matematik på htx Sommeren 2009 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Generelle bemærkninger... 4 Omsætningstabel... 5 Årets prøve i tal... 6 Vurdering af opgavesættet... 8 Forberedelsesmaterialet...

Læs mere

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Bilag til evaluering af matematik på htx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indledning Dette bilag til EVA s evaluering af matematik på htx indeholder i tabelform

Læs mere

1. Må en eksaminand være andet end spiller fx lys- og lyd-designer, scenograf, instruktør i et eksamensprojekt?

1. Må en eksaminand være andet end spiller fx lys- og lyd-designer, scenograf, instruktør i et eksamensprojekt? Spørgsmål vedrørende eksamen i dr:amatik 1. Må en eksaminand være andet end spiller fx lys- og lyd-designer, scenograf, instruktør i et eksamensprojekt? Ja. Den pågældende eksaminand bedømmes i spillet

Læs mere

Afstand fra et punkt til en linje

Afstand fra et punkt til en linje Afstand fra et punkt til en linje Frank Villa 6. oktober 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold

Læs mere

Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2011

Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2011 Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2011 Afdelingen for gymnasiale uddannelser Indholdskontoret Undervisningsministeriet Indhold Indhold... 2 Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2011... 2 Opgavesæt...

Læs mere

Skriftlig dansk 2014 STX. Karakter- og opgavestatistik

Skriftlig dansk 2014 STX. Karakter- og opgavestatistik Skriftlig dansk 2014 STX Karakter- og opgavestatistik INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 Opgaveformuleringer... 4 22.05.2014 (Ordinær)... 4 28.05.2014 (Ordinær)... 5 22.05.2014 (Netadgang)... 6 28.05.2014

Læs mere

Den bedste dåse, en optimeringsopgave

Den bedste dåse, en optimeringsopgave bksp-20-15e Side 1 af 7 Den bedste dåse, en optimeringsopgave Mange praktiske anvendelser af matematik drejer sig om at optimere en variabel ved at vælge en passende kombination af andre variable. Det

Læs mere

Funktionalligninger - løsningsstrategier og opgaver

Funktionalligninger - løsningsstrategier og opgaver Funktionalligninger - løsningsstrategier og opgaver Altså er f (f (1)) = 1. På den måde fortsætter vi med at samle oplysninger om f og kombinerer dem også med tidligere oplysninger. Hvis vi indsætter =

Læs mere

Ref. MSL/- 28.07.2016. Advokateksamen. Juni 2016. Djøf

Ref. MSL/- 28.07.2016. Advokateksamen. Juni 2016. Djøf Ref. MSL/- 28.07.2016 Advokateksamen Juni 2016 Djøf Indhold 1. Indledning...3 1.1 Resume...3 1.2 Metode...3 2. Analyse af besvarelser...4 2.1 Fri til læsning...4 2.2 Praktisk erfaring med de emner, der

Læs mere

Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser

Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser Nærværende rapport er en udarbejdelse af statistisk materiale, der er dannet på baggrund af spørgeskemaer vedr. inklusion, besvaret af ledere, lærere

Læs mere

SRO på MG, åpril-måj 2016 (redigeret april 2016/LV)

SRO på MG, åpril-måj 2016 (redigeret april 2016/LV) SRO på MG, åpril-måj 2016 (redigeret april 2016/LV) Kære 2.g er Du skal i april 2016 påbegynde arbejdet med din studieretningsopgave, den såkaldte SRO. Her kommer lidt information om opgaven og opgaveperioden.

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede

Læs mere

Evaluering. Matematik på htx. Sommeren 2008

Evaluering. Matematik på htx. Sommeren 2008 Evaluering af Matematik på htx Sommeren 2008 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Generelle bemærkninger... 4 Omsætningstabel... 4 Årets prøve i tal... 5 Vurdering af opgavesættet... 7 Forberedelsesmaterialet...

Læs mere

Gode råd til skriftlig prøve i kemi A, stx. Indhold

Gode råd til skriftlig prøve i kemi A, stx. Indhold Gode råd til skriftlig prøve i kemi A, stx Indhold Introduktion... 1 Kort om opgavesættenes opbygning... 2 Nogle områder, hvor træning af eleverne især er vigtig... 2 Talforståelse, herunder brug af betydende

Læs mere

FAQ om Bioteknologi A

FAQ om Bioteknologi A FAQ om Bioteknologi A FAQ en af 18. marts 2011 er inddelt i emner. Derfor er der ikke alle steder overensstemmelse mellem denne FAQ s nummerering og de tidligere FAQ. Man bør dog se bort fra de tidligere

Læs mere

Evaluering af de skriftlige prøver i matematik på STX og HF ved sommereksamen 2015. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

Evaluering af de skriftlige prøver i matematik på STX og HF ved sommereksamen 2015. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Evaluering af de skriftlige prøver i matematik på STX og HF ved sommereksamen 2015 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Januar 2016 Forord Evalueringsrapporten over resultaterne ved de skriftlige

Læs mere

APV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1

APV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.

Læs mere

Vejledning for klage over en prøve ved Det Sundhedsfaglige Hovedområde, UCN

Vejledning for klage over en prøve ved Det Sundhedsfaglige Hovedområde, UCN Vejledning for klage over en prøve ved Det Sundhedsfaglige Hovedområde, UCN Indledning Reglerne om klager og anke over eksamen står i kapitel 10 og 11 i Undervisningsministeriets eksamensbekendtgørelse.

Læs mere

Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014

Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 [Bilag 17] Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske

Læs mere

Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A

Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2013 1. Karakterfordeling Karakterfordelingen til den

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen. Digital eksamensopgave med adgang til internettet

Matematik A. Studentereksamen. Digital eksamensopgave med adgang til internettet Matematik A Studentereksamen Digital eksamensopgave med adgang til internettet 1stx131-MATn/A-405013 Fredag den 4. maj 013 kl. 09.00-14.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøve 1: timer med autoriseret

Læs mere

Arealer under grafer

Arealer under grafer HJ/marts 2013 1 Arealer under grafer 1 Arealer og bestemt integral Som bekendt kan vi bruge integralregning til at beregne arealer under grafer. Helt præcist har vi denne sætning. Sætning 1 (Analysens

Læs mere

Notat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager

Notat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager Notat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager Ajourføring - Ejendomme J.nr. Ref. lahni/pbp/jl/ruhch Den 7. marts 2013 Introduktion til notatet... 1 Begrebsafklaring... 1 Hvorfor er det aktuelt

Læs mere

Matematik B. Højere forberedelseseksamen

Matematik B. Højere forberedelseseksamen Matematik B Højere forberedelseseksamen hfe11-mat/b-3108011 Onsdag den 31. august 011 kl. 9.00-13.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål.

Læs mere

Eksamensreglement for

Eksamensreglement for Eksamensreglement for HG 2016 Indholdsfortegnelse 1. Mundtlig eksamen 3 2. Caseeksamen 3 2.1 Casearbejdsdag 3 2.2 Caseeksamination 3 2.3 Censors ansvar og opgaver under eksaminationen 4 2.4 Eksaminators

Læs mere

Køge Gymnasium Eksamen i almen studieforberedelse

Køge Gymnasium Eksamen i almen studieforberedelse Køge Gymnasium Eksamen i almen studieforberedelse 2015 Praktiske oplysninger og gode råd 1 Eksamen i almen studieforberedelse Den mundtlige eksamen i almen studieforberedelse afholdes i maj/juni og tager

Læs mere

Secret Sharing. Olav Geil Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet email: olav@math.aau.dk URL: http://www.math.aau.dk/ olav.

Secret Sharing. Olav Geil Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet email: olav@math.aau.dk URL: http://www.math.aau.dk/ olav. 1 Læsevejledning Secret Sharing Olav Geil Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet email: olav@math.aau.dk URL: http://www.math.aau.dk/ olav September 2006 Nærværende note er tænkt som et oplæg

Læs mere

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed. Erfagruppe Koncept NEXTWORK er et billigt, lokalt netværk for dig som ønsker at udvikle dig selv fagligt og personligt og gøre dig i stand til at omsætte viden og erfaringer til handlinger i dit daglige

Læs mere

Reelle tal. Symbolbehandlingskompetencen er central gennem arbejdet med hele kapitlet i elevernes arbejde med tal og regneregler.

Reelle tal. Symbolbehandlingskompetencen er central gennem arbejdet med hele kapitlet i elevernes arbejde med tal og regneregler. Det første kapitel i grundbogen til Kolorit i 9. klasse handler om de reelle tal. Første halvdel af kapitlet har karakter af at være opsamlende i forhold til, hvad eleverne har arbejdet med på tidligere

Læs mere

reduktion oxidation Reduktion optagelse af elektroner Oxidation afgivelse af elektroner

reduktion oxidation Reduktion optagelse af elektroner Oxidation afgivelse af elektroner 8. Redoxreaktioner reduktion oxidation Reduktion optagelse af elektroner Oxidation afgivelse af elektroner (Hel eller delvis) Der er grundlæggende 4 væsentlige kemiske reaktioner: 1. Udfældning af tungtopløselige

Læs mere

Perspektiver med it. CAS, dynamisk geometri, simulering og netadgang Andre kompetencer eller mere i spil. Oplæg Hjørring den 1/11-2010, Olav Lyndrup

Perspektiver med it. CAS, dynamisk geometri, simulering og netadgang Andre kompetencer eller mere i spil. Oplæg Hjørring den 1/11-2010, Olav Lyndrup Perspektiver med it CAS, dynamisk geometri, simulering og netadgang Andre kompetencer eller mere i spil Oplæg Hjørring den 1/11-2010, Olav Lyndrup Angrebsvinkler Læreplaner 2005 og 2010 Den daglige undervisning

Læs mere

1. Skalmodellen, periodesystemet og kemisk binding. Øvelse: Kaliumnitrats opløselighed i vand

1. Skalmodellen, periodesystemet og kemisk binding. Øvelse: Kaliumnitrats opløselighed i vand Mundtlig eksamen kemi C, 10. juni 2016 Hold: 2f ke. Antal elever til eksamen: 1 Lærer: Jørgen Mogensen 1. Skalmodellen, periodesystemet og kemisk binding. Øvelse: Kaliumnitrats opløselighed i vand Gør

Læs mere

Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014

Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014 Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014 Baggrund Det fremgår af lov om social service 151, at kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter 83

Læs mere

Matematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. Fredag den 11. december 2015 kl. 9.00-13.00 AVU151-MAT/D. (4 timer)

Matematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. Fredag den 11. december 2015 kl. 9.00-13.00 AVU151-MAT/D. (4 timer) Matematik D Almen voksenuddannelse Skriftlig prøve (4 timer) AVU151-MAT/D Fredag den 11. december 2015 kl. 9.00-13.00 Økonomi Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte

Læs mere

Polynomier et introforløb til TII

Polynomier et introforløb til TII Polynomier et introforløb til TII Formål At introducere polynomier af grad 0, 1, 2 samt højere, herunder grafer og rødder At behandle andengradspolynomiet og dets graf, parablen, med fokus på bl.a. toppunkt,

Læs mere

(inkl. optagelseskrav til diplomingeniørstudierne på Aarhus Universitet)

(inkl. optagelseskrav til diplomingeniørstudierne på Aarhus Universitet) juni 2016/mrl Lokal studieordning for adgangskursus og suppleringskursus, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet (inkl. optagelseskrav til diplomingeniørstudierne på Aarhus Universitet) Gældende fra august

Læs mere

Fra Fælles Mål til læringsmål for forløbet:

Fra Fælles Mål til læringsmål for forløbet: Mein Sport Af Christian Falkesgaard Brendholdt Kompetencenområder: Mundtlig kommunikation og skriftlig kommunikation Færdigheds-vidensområder: Lytning (trin 1, fase 3) Læsning (trin 1, fase 3) Tekster

Læs mere

UDBUDS- GUIDEN VEJLEDNING TIL OFFENTLIGE INDKØBERE VED INDKØB AF KOMMUNIKATIONSYDELSER. udbud2.indd 1 16-12-2008 15:16:10

UDBUDS- GUIDEN VEJLEDNING TIL OFFENTLIGE INDKØBERE VED INDKØB AF KOMMUNIKATIONSYDELSER. udbud2.indd 1 16-12-2008 15:16:10 UDBUDS- GUIDEN VEJLEDNING TIL OFFENTLIGE INDKØBERE VED INDKØB AF KOMMUNIKATIONSYDELSER udbud2.indd 1 16-12-2008 15:16:10 INDLEDNING OG BAGGRUND FOR VEJLEDNINGEN Som offentlig indkøber er det en svær og

Læs mere

Cpr.nr. Samlet indstilling uddannelsesparat Delvis uddannelsesparat Ikke uddannelsesparat

Cpr.nr. Samlet indstilling uddannelsesparat Delvis uddannelsesparat Ikke uddannelsesparat Bilag 1a Dansk: den obligatoriske optagelsesprøve Prøvegrundlag: en tekst af max 1 normalsides omfang. Teksttyperne kan være prosa, lyrik eller sagprosa. Herudover kan indgå et mindre skriftligt arbejde

Læs mere

Evaluering af Kandidatuddannelsen i generel pædagogik

Evaluering af Kandidatuddannelsen i generel pædagogik Evaluering af Kandidatuddannelsen i generel pædagogik På Kandidatuddannelsen i generel pædagogik blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning på fem moduler:,,, Daginstitutions- og skolestartspædagogik

Læs mere

Stil krav til din udvikling. - og få mere ud af samtalen med din leder. Anbefalinger og inspiration til faglige repræsentanter

Stil krav til din udvikling. - og få mere ud af samtalen med din leder. Anbefalinger og inspiration til faglige repræsentanter Stil krav til din udvikling - og få mere ud af samtalen med din leder Anbefalinger og inspiration til faglige repræsentanter Sæt udviklingssamtalen og udviklingsplanen på dagsordenen Når medarbejderen

Læs mere

Colofon. Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Erik Christiansen Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave

Colofon. Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Erik Christiansen Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave Colofon Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Erik Christiansen Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave Indhold Evaluering af matematik 2008 2 Tekstopgivelser 2

Læs mere

Basal statistik for sundhedsvidenskabelige forskere, forår 2015 Udleveret 3. marts, afleveres senest ved øvelserne i uge 13 (24.-25.

Basal statistik for sundhedsvidenskabelige forskere, forår 2015 Udleveret 3. marts, afleveres senest ved øvelserne i uge 13 (24.-25. Hjemmeopgave Basal statistik for sundhedsvidenskabelige forskere, forår 2015 Udleveret 3. marts, afleveres senest ved øvelserne i uge 13 (24.-25. marts) En stikprøve bestående af 65 mænd og 65 kvinder

Læs mere

Fransk fortsættersprog B stx, juni 2010

Fransk fortsættersprog B stx, juni 2010 Fransk fortsættersprog B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som alment

Læs mere

Eksamensreglement HG 2013-2014. Underviser og censor

Eksamensreglement HG 2013-2014. Underviser og censor Eksamensreglement HG 2013-2014 Underviser og censor Tradium Kirketoften 7 9500 Hobro Tlf. 96 57 02 64 Tradium Minervavej 57 8960 Randers SØ Tlf. 87 11 43 08 Denne folder er Tradium s regler til underviser

Læs mere

Vejledning til ledelsestilsyn

Vejledning til ledelsestilsyn Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.

Læs mere

Opgave 1 Alle tallene er reelle tal, så opgaven er at finde den mindste talmængde, som resultaterne tilhører.

Opgave 1 Alle tallene er reelle tal, så opgaven er at finde den mindste talmængde, som resultaterne tilhører. Opgave 1 Alle tallene er reelle tal, så opgaven er at finde den mindste talmængde, som resultaterne tilhører. A. Q B. R (sidelængden er 5, som er irrational) C. Q Opgave 2 A. 19 = 1 19 24 = 2 3 3 36 =

Læs mere

Matematik B. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Mandag den 19. december 2011. kl. 9.00-13.00

Matematik B. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Mandag den 19. december 2011. kl. 9.00-13.00 Matematik B Højere handelseksamen 1. Delprøve, uden hjælpemidler kl. 9.00-10.00 hhx113-mat/b-19122011 Mandag den 19. december 2011 kl. 9.00-13.00 Matematik B Prøven uden hjælpemidler Prøvens varighed er

Læs mere

Nyhedsbrev. Sprog og verden. Dansk stx/hf. Indhold

Nyhedsbrev. Sprog og verden. Dansk stx/hf. Indhold Fagkonsulent Sune Weile #14 august 2013 Nyhedsbrev Dansk stx/hf Sprog og verden Velkommen tilbage fra en sommer, som udover varme bød på endnu en omgang i debatten om det danske sprog. I medierne blev

Læs mere

Kemi B (3bkebeh1120) - maj 2013 - Eksamensspørgsmål. HF & VUC Nordsjælland

Kemi B (3bkebeh1120) - maj 2013 - Eksamensspørgsmål. HF & VUC Nordsjælland Kemi B (3bkebeh1120) - maj 2013 - Eksamensspørgsmål HF & VUC Nordsjælland 1. Redox reaktioner Øvelse: Reduktion af permanganat Oxidation, reduktion og oxidationstal. Forklar dine iagttagelser når du placerer

Læs mere

Evaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Evaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Evaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi På Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning på følgende fem moduler:,, Viden og dannelse i pædagogisk-filosofisk

Læs mere