Blegning af tekstiler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Blegning af tekstiler"

Transkript

1 Blegning af tekstiler Kapitel 11: Redoxreaktioner Problemstilling Blegemidler kan fjerne farvestoffer i tøj. Fjernelsen sker hovedsagelig ved oxidation. Blegeeffekten er afhængig af en række faktorer: blegemidlets art og koncentration i procesvandet, tøjets opholdstid i vandet, vandets temperatur samt farvestof- og tekstiltype. Tekstilblegning foregår i industrielle vaskerier ved hjælp af chlorblegemidler eller stoffer, der udvikler hydrogenperoxid, H 2 O 2. I Danmark er chlorblegemidler stadig de mest anvendte, mens man i Sverige nu primært anvender blegemidler, der er baseret på hydrogenperoxid. Lidt teori Chlorblegemidler Natriumhypochlorit, NaClO, er det mest anvendte chlorblegemiddel. Blegemidler som fx Klorin fremstilles ved at lede dichlor til en vandig opløsning af natriumhydroxid, NaOH. Dichlor reagerer med hydroxid, natriumionerne er tilskuerioner Cl 2 (aq) + 2 OH (aq) ClO (aq) + Cl (aq) + H 2 O(l) (I) Peroxidblegemidler Hydrogenperoxid er et godt oxidationsmiddel på grund af oxygenatomernes specielle oxidationstrin, I, i et peroxid. Blegning af tekstiler 1/6

2 I basisk miljø omdannes molekylet hydrogenperoxid til den negative hydrogenperoxid-ion, HO 2 H 2 O 2 (aq) + OH (aq) H 2 O(l) + HO 2 (aq) (II) Koncentrationen af den blegeaktive ion HO 2 øges med stigende ph og temperatur. Derfor anvendes varme basiske opløsninger ved blegning med hydrogenperoxid. Det basiske miljø opnås ved tilsætning af natriummetasilikat, Na 2n (SiO 3 ) n, eller natriumhydroxid, NaOH. Miljø Ud fra et økotoksikologisk synspunkt er anvendelsen af chlorblegemidler ikke ønskværdig, da reaktion mellem chlorforbindelser og organisk stof kan give giftige og svært nedbrydelige chlorforbindelser. Derfor anbefales det at anvende blegemidler baseret på hydrogenperoxid. Vi vil sammenligne blegeeffekten af de to typer blegemidler under forskellige betingelser. Koncentrationen af de blegeaktive stoffer bestemmes før og efter blegning ved redoxtitreringer. Bestemmelse af indholdet af»aktivt chlor«i blegevand Til en kendt mængde fortyndet blegevand sættes overskud af syre og natriumiodid, NaI. Herved omdannes chlorid og hypochlorit til dichlor Cl (aq) + ClO (aq) + 2 H + (aq) Cl 2 (aq) + H 2 O(l) (III) Det dannede dichlor reagerer omgående med iodid Cl 2 (aq) + 2 I (aq) 2 Cl (aq) + I 2 (aq) (IV) Den dannede mængde diiod bestemmes ved titrering med en opløsning af thiosulfat 2 S 2 O 3 2 (aq) + I 2 (aq) S 4 O 6 2 (aq) + 2 I (aq) (V) Som indikator anvendes stivelse. Stoffet giver en blåsort farve med diiod, der forsvinder, når ækvivalenspunktet nås. Bestemmelse af indholdet af hydrogenperoxid i blegevand En kendt mængde fortyndet peroxidblegevand, dvs. opløsning af hydrogenperoxid, tilsættes overskud af syre. Hydrogenperoxid titreres med en opløsning af permanganat, MnO 4, der er rødviolet H 2 O 2 (aq) + MnO 4 (aq) O 2 (aq) + Mn 2+ (aq) ikke afstemt (VI) Blegning af tekstiler 2/6

3 Reaktionsprodukterne er næsten farveløse. Ækvivalenspunktet er nået, når opløsningen farves rødviolet. Forarbejde 1. Undersøg, hvilke R- og S-sætninger der gælder for de kemikalier, I skal arbejde med. 2. Søg information i Miljøstyrelsens publikationer, bilag 4, blegemidler, om miljøforhold i forbindelse med anvendelse af forskellige typer blegemidler. 3. Afstem reaktionsskema VI. Udførelse Chlorblegning Klip det indfarvede bomuldslærred i små stykker (5 cm gange 5 cm). Fortynd chlorblegevandet i overensstemmelse med forskriften på deklarationen. 10,00 fortyndet blegevand overføres med pipette til en konisk kolbe; denne portion bruges til titrering. 200 fortyndet blegevand hældes over i et bægerglas, og der anbringes et stykke indfarvet stof i væsken. Bestem den tid der går, før den ønskede blegningseffekt er opnået. Mål vandets temperatur. Peroxidblegning Fremstil % og % hydrogenperoxidopløsninger af 5 %-opløsningen ved fortynding i 250 måleglas. Sørg for god omrøring. Hæld 190 henholdsvis 1 %, 3 % og 5 % hydrogenperoxidopløsninger i hvert sit bægerglas. Sæt 20 2 m natriumhydroxid til hvert bægerglas. Mål ph med indikatorpapir. Udtag med pipette 10,00 fra hver opløsning til hver sin 50 målekolbe. Fyld op til mærket med demineraliseret vand og omryst. Disse fortyndede opløsninger bruges til titrering. Blegningen gennemføres bedst i varmt vand. Brug et termostatbad til at fastholde temperaturen. Tilsæt et stykke indfarvet tøj, og mål hvor lang tid, tøjet skal ligge i blegevandet for at opnå den ønskede blegeeffekt. Aflæs temperaturen i væsken. Apparatur Fælles vægt og vejebåde Hvert hold saks 2 måleglas, 250, 25 4 pipetter, 10 pipettebold 4 bægerglas (evt. flere), 400 varmeplade krystallisationsskål til termostatbad, fx 140 mm ur termometer 2 koniske kolber, 100 forsøgsstativ 2 tragter dobbelt buretteholder 2 buretter magnetomrører magnet 3 målekolber med prop, 50 2 spatler engangspipetter Kemikalier bomuldslærred indfarvet med fx rødt farvestof (Dylon) Klorin eller lignende 5 % hydrogenperoxid 2 m natriumhydroxid og/eller natriummetasilikat natriumiodid 2 m svovlsyre 0,0200 m natriumthiosulfat 1 % stivelse indikatorpapir m kaliumpermanganat Sikkerhed Blegning af tekstiler 3/6

4 Blegningen kan med fordel gennemføres i varmt vand. Redoxtitrering af chlorblegevand Tilsæt 0,5 g natriumiodid og derefter et par fortyndet svovlsyre til den koniske kolbe med 10 fortyndet chlorblegevand. En burette fyldes med 0,0200 m Na 2 S 2 O 3. Aflæs væskestanden, før titreringen begynder. Titrer under omrøring til iodfarven næsten er væk, væsken bliver svagt gul. Tilsæt ca. 1 stivelsesopløsning, og fortsæt titreringen, indtil den blåsorte farve er helt væk. Aflæs buretten, anden. Gennemfør en tilsvarende titrering af blegevandet efter blegningsprocessen er færdig. Redoxtitrering af peroxidblegevand Udtag med pipette 10,00 af det fortyndede blegevand (fortyndingsfaktor 5), og overfør væsken til en konisk kolbe. Tilsæt fortyndet svovlsyre, indtil ph er ca. 2 (tjek med indikatorpapir). Hæld 0,0200 m KMnO 4 i buretten. Aflæs første væskestand. Titrer, indtil væsken får en blivende rødviolet farve. Aflæs buretten igen, anden. Gennemfør en tilsvarende titrering af blegevandet efter blegningen er færdig. Forslag til yderligere undersøgelser: a. Blegemidlernes effektivitet over for forskellige farvestoffer, herunder også fx blod, blæk og rustpletter. b. Betydningen af ph for hydrogenperoxids effektivitet som blegemiddel. c. Betydningen af temperaturen for blegemidlets effektivitet. Blegning af tekstiler 4/6

5 Bortskaffelse Chlorblegevandet og titreringsblandingerne skylles ud i vasken med rigeligt vand. Resultater Tabel 1 Før blegning Blegemiddel Første Anden Volumen tilsat Chlorblegevand Hydrogenperoxid 1 % Hydrogenperoxid 3 % Hydrogenperoxid 5 % Tabel 2 Efter blegning Blegemiddel Første Anden Volumen tilsat Chlorblegevand Hydrogenperoxid 1 % Hydrogenperoxid 3 % Hydrogenperoxid 5 % Efterbehandling Chlorblegevandet 1. Beregn den tilsatte stofmængde thiosulfat. 2. Beregn den ækvivalente mængde diiod. 3. Hvilken stofmængde dichlor svarer det til? 4. Beregn massen af dichlor. 5. Beregn det fortyndede blegevands indhold af»aktivt chlor«i masse-%, idet opløsningens massefylde sættes til 1,0 g/. 6. Gennemfør tilsvarende beregninger for det brugte fortyndede chlorblegevand. 7. Beregn masseprocent»aktivt chlor«i Klorin. 8. Sammenlign med deklarationen. Peroxidblegevand 1. Beregn stofmængden af tilsat permanganat. 2. Beregn den ækvivalente mængde hydrogenperoxid. 3. Beregn massen af hydrogenperoxid. Blegning af tekstiler 5/6

6 4. 10 fortyndet blegevand blev titreret (fortyndingsfaktor 5). Det svarer til 2 ufortyndet blegevand. Beregn masseprocenten af hydrogenperoxid i blegevandet, idet opløsningens massefylde sættes til 1,0 g/. Sammenlign og vurder de to typer blegemidler, både med hensyn til effektivitet og med hensyn til miljømæssige aspekter. Blegning af tekstiler 6/6

Spektrofotometrisk bestemmelse af kobberindhold i metaller

Spektrofotometrisk bestemmelse af kobberindhold i metaller Spektrofotometrisk bestemmelse af kobberindhold i metaller Formål: Øvelsens formål er at bestemme indholdet af kobber i metallegeringer, fx i smykker eller i mønter. Dette gøres ved hjælp af spektrofotometri.

Læs mere

Påvisning af carbohydrater

Påvisning af carbohydrater Påvisning af carbohydrater Kapitel 6: Alt det søde - carbonylforbindelser og spejlbilledeisomeri Problemstilling Stort set alt, hvad vi spiser og drikker, indeholder sukker eller kulhydrater. Kemikerne

Læs mere

Et fedtstofs iodtal. Problemstilling. Kapitel 2: Uorganisk kemi (iodometri) R 1 CH 2 O C R 2 O R 3. H + Br Br C C Br Br

Et fedtstofs iodtal. Problemstilling. Kapitel 2: Uorganisk kemi (iodometri) R 1 CH 2 O C R 2 O R 3. H + Br Br C C Br Br Et fedtstofs iodtal Kapitel 2: Uorganisk kemi (iodometri) Problemstilling Additionsreaktionen til dobbeltbindinger mellem -atomer, 8?7, kan vises ved addition af dibrom til et fedtstof. Reaktionen benyttes

Læs mere

Kemi A. Studentereksamen

Kemi A. Studentereksamen Kemi A Studentereksamen 2stx101-KEM/A-02062010 Onsdag den 2. juni 2010 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet består af 5 opgaver med i alt 17 spørgsmål samt 1 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på de stillede spørgsmål

Læs mere

Biodiesel. Forsøg: Biodiesel. Page 1/11

Biodiesel. Forsøg: Biodiesel. Page 1/11 Biodiesel af Page 1/11 Indholdsfortegnelse Hvordan man laver biodiesel af vegetabilsk olie... 3 Hvorfor ikke bare hælde planteolie i dieselmotoren?... 3 Grundlæggende biodiesel kemi... 3 Fremstillling

Læs mere

Øvelse 4.2 1/5 KemiForlaget

Øvelse 4.2 1/5 KemiForlaget KST G ERNÆRING Benthe Schou ØVELSE 4. Øvelse: Iodtal for fedtstoffer Indledning Et fedtstofs ernæringsmæssige sundhed bestemmes af hvilke fedtsyrer, der indgår i fedtstoffet. Fedtstoffets sundhed er stærkt

Læs mere

Øvelse 4.1 1/3 KemiForlaget

Øvelse 4.1 1/3 KemiForlaget 5 6 4 7 3 9 1 11 5 6 4 7 3 9 1 10 KST G ERNÆRING Benthe Schou ØVELSE 4.1 Øvelse : Saltindhold i brød Formål: At bestemme saltindholdet i rubrød, ved at brue en fældninstitrerin med sølvnitrat (AN 3 ) o

Læs mere

1. OPVARMNING AF NATRIUMHYDROGENCARBONAT

1. OPVARMNING AF NATRIUMHYDROGENCARBONAT 1. OPVARMNING AF NATRIUMHYDROGENCARBONAT At undersøge hvilken kemisk reaktion, der finder sted ved opvarmning af natriumhydrogencarbonat. Natriumhydrogencarbonat (natron) har formlen NaHCO 3 og er et fast

Læs mere

Byg molekyler af forskellige alkoholer, og tegn deres stregformler.

Byg molekyler af forskellige alkoholer, og tegn deres stregformler. Molekyler af alkohol Byg molekyler af forskellige alkoholer, og tegn deres stregformler. 3.1 7.1 - Molekylbyggesæt Byg alkohol-molekyler med 1, 2 og 3 C-atomer og 1 OH-gruppe. Tegn deres stregformler her,

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes bakterier og mikroorganismer

Læs mere

reduktion oxidation Reduktion optagelse af elektroner Oxidation afgivelse af elektroner

reduktion oxidation Reduktion optagelse af elektroner Oxidation afgivelse af elektroner 8. Redoxreaktioner reduktion oxidation Reduktion optagelse af elektroner Oxidation afgivelse af elektroner (Hel eller delvis) Der er grundlæggende 4 væsentlige kemiske reaktioner: 1. Udfældning af tungtopløselige

Læs mere

Oversigtsspørgsmål Anvendt kemi bind 1 Kapitel 1: Kemisk mængdeberegning

Oversigtsspørgsmål Anvendt kemi bind 1 Kapitel 1: Kemisk mængdeberegning Oversigtsspørgsmål Anvendt kemi bind 1 Kapitel 1: Kemisk mængdeberegning 1. Hvilke grundstoffer og hvor mange af hver indgår i følgende forbindelser: a. Na2CO3 b. Ca(NO3)2 c. CH3COOH 2. Hvad er forskellen

Læs mere

1. Skalmodellen, periodesystemet og kemisk binding. Øvelse: Kaliumnitrats opløselighed i vand

1. Skalmodellen, periodesystemet og kemisk binding. Øvelse: Kaliumnitrats opløselighed i vand Mundtlig eksamen kemi C, 10. juni 2016 Hold: 2f ke. Antal elever til eksamen: 1 Lærer: Jørgen Mogensen 1. Skalmodellen, periodesystemet og kemisk binding. Øvelse: Kaliumnitrats opløselighed i vand Gør

Læs mere

Kemi A. Studentereksamen

Kemi A. Studentereksamen Kemi A Studentereksamen 1stx101-KEM/A-26052010 nsdag den 26. maj 2010 kl. 9.00-14.00 pgavesættet består af 4 opgaver med i alt 18 spørgsmål samt 3 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på de stillede spørgsmål

Læs mere

Olfaktometrisk titrering

Olfaktometrisk titrering Side: 1/8 Olfaktometrisk titrering Forfattere: Henrik Parbo Redaktør: Morten Christensen, Thomas Brahe Faglige temaer: Olfaktometri, ph, Titrering, Thioler Kompetenceområder: Introduktion: Titrering med

Læs mere

Anvendt kemi 1 ekstraspørgsmål. Koncentration

Anvendt kemi 1 ekstraspørgsmål. Koncentration Anvendt kemi 1 ekstraspørgsmål Koncentration Til et kemiforsøg skal der fremstilles en række opløsninger af letopløselige salte. Udregn for hver af de følgende opløsninger, hvor mange gram af det aktuelle

Læs mere

Produktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion

Produktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion Produktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion produceres fra rapsolie som består af 95% triglycerider (TG), samt diglycerider (DG), monoglycerider (MG) og frie fedtsyrer (FA). Under reaktionen

Læs mere

Eksamensspørgsmål 2z ke (ikke godkendte) Fag: Kemi C Dato: 7. juni 2013 Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Tanja Krüger, VUC Aarhus

Eksamensspørgsmål 2z ke (ikke godkendte) Fag: Kemi C Dato: 7. juni 2013 Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Tanja Krüger, VUC Aarhus 1. Kemisk Binding Gør rede for øvelsen Kovalent- eller Ionbinding? Beskriv ionbinding og kovalent binding og forklar hvordan forskellene på de to typer af kemisk binding udnyttes i for66søget. Stikord

Læs mere

Kemiøvelser (til eleverne)

Kemiøvelser (til eleverne) Fra ressourceforbandelse til grøn omstilling Kemiøvelser (til eleverne) Udviklet af Kjeld Lundgaard, kemilærer på Ingrid Jespersens Gymasieskole 1. Eksperiment: Opløselighed af lithiumchlorid Formål: Bestemme

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 1b Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 1b Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 1b Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 12/13 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi B Hasse Bonde Rasmussen 1bKe Denne undervisningsbeskrivelse

Læs mere

1. BESTEMMELSE AF KRYSTALVAND I KRYSTALSODA

1. BESTEMMELSE AF KRYSTALVAND I KRYSTALSODA 1. BESTEMMELSE AF KRYSTALVAND I KRYSTALSODA Formålet med denne øvelse er at bestemme indholdet af krystalvand i krystalsoda, som har den kemiske formel Na 2 CO 3 xh 2 O. Teori: En del ionforbindelser (salte)

Læs mere

Eksamensspørgsmål 2.f ke Fag: Kemi C Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Charlotte Jespersen VUC Aarhus

Eksamensspørgsmål 2.f ke Fag: Kemi C Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Charlotte Jespersen VUC Aarhus 1. Kemisk Binding Gør rede for øvelsen Undersøgelse af stoffers opløselighed Beskriv ionbinding og kovalent binding og forklar hvordan forskellene på de to typer af kemisk binding har betydning for stoffernes

Læs mere

Øvelsesvejledninger til laboratorieøvelser Kemi C B

Øvelsesvejledninger til laboratorieøvelser Kemi C B Laboratorieøvelser, Kemi B, KVUC forår 2016 Øvelsesvejledninger til laboratorieøvelser Kemi C B 2016 fredag den 15. april 16:30-19:30 lørdag den 16. april 9-16 søndag den 17. april 9-16 1 KVUC, Sankt Petri

Læs mere

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige

Læs mere

Opgaver til: 6. Syrer og baser

Opgaver til: 6. Syrer og baser Opgaver til: 6. Syrer og baser 1. Færdiggør følgende syre-basereaktioner: a) HNO 3 + H 2 O b) H 2 SO 4 + H 2 O c) HNO 3 + NH 3 d) SO 2-3 + H 2O e) PO 3-4 + H 2O f) H 3 PO 4 + H 2 O g) O 2- + H 2 O h) CO

Læs mere

Kvantitativ bestemmelse af glukose

Kvantitativ bestemmelse af glukose Kvantitativ bestemmelse af glukose Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter, vi indtager med vores mad, er, hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil i en stærk basisk

Læs mere

Syre-base titreringer

Syre-base titreringer Syre-base titreringer Titrering: Er en analytisk metode til bestemmelse af mængden af et stof (A) i et kendt volumen af en opløsning. Metode: Et kendt volumen af opløsningen der indeholder A udtages. En

Læs mere

Aurum KEMI FOR GYMNASIET 2 KIM RONGSTED KRISTIANSEN GUNNAR CEDERBERG

Aurum KEMI FOR GYMNASIET 2 KIM RONGSTED KRISTIANSEN GUNNAR CEDERBERG Aurum KEMI FOR GYMNASIET 2 KIM RONGSTED KRISTIANSEN GUNNAR CEDERBERG Opgave 4.8 Brug tabellen over styrkeeksponenter til at finde pk S og pk B for følgende amfolytter, og afgør i hvert tilfælde, om amfolytten

Læs mere

Kemi A. Studentereksamen

Kemi A. Studentereksamen Kemi A Studentereksamen 1stx131-KEM/A-24052013 Fredag den 24. maj 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 10 sider Opgavesættet består af 4 opgaver med i alt 17 spørgsmål samt 3 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på

Læs mere

Med forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB).

Med forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). Med forbehold for censors kommentarer Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer

Læs mere

Eksamensspørgsmål 2c ke, juni Fag: Kemi C-niveau. Censor: Andreas Andersen, Skanderborg Gymnasium

Eksamensspørgsmål 2c ke, juni Fag: Kemi C-niveau. Censor: Andreas Andersen, Skanderborg Gymnasium Eksamensspørgsmål 2c ke, juni 2016 Fag: Kemi C-niveau Censor: Andreas Andersen, Skanderborg Gymnasium Eksaminator: Jeanette Olofsson, Ikast-Brande Gymnasium 1. Bindingstyper og tilstandsformer under inddragelse

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec126 (NB). Med forbehold for censors godkendelse

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec126 (NB). Med forbehold for censors godkendelse Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec126 (NB). Med forbehold for censors godkendelse 1 Stoffers blandbarhed og det periodiske system 2 Stoffers blandbarhed og elektronparbindingen 3 Redoxreaktioner, spændingsrækken

Læs mere

Kemiøvelse 2 C2.1. Buffere. Øvelsens pædagogiske rammer

Kemiøvelse 2 C2.1. Buffere. Øvelsens pædagogiske rammer Kemiøvelse 2 C2.1 Buffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 15/16 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole STX Kemi B Hasse Bonde Rasmussen 2mKe Denne undervisningsbeskrivelse

Læs mere

Biologisk rensning Fjern sukker fra vand

Biologisk rensning Fjern sukker fra vand Øvelse B Biologisk rensning Fjern sukker fra Formål: På renseanlægget renses spildeet mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget bruges bakterier og mikroorganismer til at

Læs mere

ANALYSE AF PARABENER I KOSMETISKE PRODUKTER

ANALYSE AF PARABENER I KOSMETISKE PRODUKTER ANALYSE AF PARABENER I KOSMETISKE PRODUKTER FORBEREDELSE TIL EKSPERIMENTET Følgende materiale læses forud for eksperimentets udførelse: Noter om kromatografi, noterne kan hentes på Kemisk Instituts hjemmeside.

Læs mere

Task 1. Gær til hverdag og fest. DM i Science for 1.g Finale 2015 Onsdag 25.februar 2015 kl. 14-17.

Task 1. Gær til hverdag og fest. DM i Science for 1.g Finale 2015 Onsdag 25.februar 2015 kl. 14-17. Task 1 Gær til hverdag og fest DM i Science for 1.g Finale 2015 Onsdag 25.februar 2015 kl. 14-17. Opgave 1: Opgave 2: Opgave 3: Opgave 4: 25 point 29 point 31 point 29 point Gær kan bruges til lidt af

Læs mere

KEMI B. Videooversigt

KEMI B. Videooversigt KEMI B Videooversigt Alkoholer... 2 Aminosyrer... 2 Bindinger... 2 Carboxylsyre... 2 Ester... 2 Forsøgsfilm... 2 Isomeri... 3 Ligevægte... 3 Lipider... 4 Metoder... 4 Protein... 4 Reaktionshastighed...

Læs mere

Kokain udtræk fra kokablade The Peruvian way. Råvarer der skal bruges: 5 Kilo tørrede kokablade eller Koka-te blade

Kokain udtræk fra kokablade The Peruvian way. Råvarer der skal bruges: 5 Kilo tørrede kokablade eller Koka-te blade Kokain udtræk fra kokablade The Peruvian way Bemærk: Dette eksempel gælder for 5 kg blade Råvarer der skal bruges: 5 Kilo tørrede kokablade eller Koka-te blade Petroleum Solid Na2CO3 = natriumcarbonat

Læs mere

Eksamensspørgsmål 2.a ke Fag: Kemi C (godkendt af censor) Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Thao Cao, Horsens Gymnasium

Eksamensspørgsmål 2.a ke Fag: Kemi C (godkendt af censor) Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Thao Cao, Horsens Gymnasium 1 Ionforbindelser - egenskaber Gør rede for øvelsen Fældningsreaktioner Du skal beskrive, hvad en ion er. Giv derefter eksempler på ionforbindelser (med både simple og sammensatte ioner) samt navngivning

Læs mere

Fremstilling af 0,5 g salt

Fremstilling af 0,5 g salt Fremstilling af 0,5 g salt Navne: Rami Kaddoura Vejleder: Hans-Jesper Nielsen Bodil Stilling Klasse: 1.4 Fag: Kemi B Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx Dato: 11.02.2010 Formål: Vi skal fremstille

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin vinter 2012/13

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin vinter 2012/13 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin vinter 2012/13 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec196 (NB). Med forbehold for censors godkendelse

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec196 (NB). Med forbehold for censors godkendelse Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec196 (NB). Med forbehold for censors godkendelse Da nogle har deltaget i laboratoriekursus i Aarhus og andre i Esbjerg, er der henvist til øvelser de to steder fra. Man

Læs mere

Test din viden E-forløb

Test din viden E-forløb OPGAVE E8 Test din viden E-forløb Har du styr på E-forløbets kernestof? Nu har du lært en masse om spændingsrækken og redoxreaktioner. Ved at lave opgaverne nedenfor finder du ud af, om der er nogle områder,

Læs mere

STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2009 KEMI A-NIVEAU. Fredag den 14. august 2009. Kl. 09.00 14.00 STX092-KEA

STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2009 KEMI A-NIVEAU. Fredag den 14. august 2009. Kl. 09.00 14.00 STX092-KEA STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2009 KEMI A-NIVEAU Fredag den 14. august 2009 Kl. 09.00 14.00 STX092-KEA pgavesættet består af 4 opgaver med i alt 17 spørgsmål samt 2 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på de stillede

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

HVAD ER INDUSTRIELLE ENZYMER?

HVAD ER INDUSTRIELLE ENZYMER? HVAD ER INDUSTRIELLE ENZYMER? Enzymer er proteiner, som i naturen sætter gang i biokemiske reaktioner i alle levende organismer. Det er enzymer, der omdanner maden i vores maver til energi og de visne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Thy Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi-C Gunnsteinn Agnar

Læs mere

Kemiøvelse 2 1. Puffere

Kemiøvelse 2 1. Puffere Kemiøvelse 2 1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet

Læs mere

Kvantitativ forsæbning af vindruekerneolie. Rapport nr. 1 1.9-2005

Kvantitativ forsæbning af vindruekerneolie. Rapport nr. 1 1.9-2005 Kvantitativ forsæbning af vindruekerneolie. Rapport nr. 1 1.9-2005 Skrevet af: Helene Berg-Nielsen Lærer: Hanne Glahder Formål: At bestemme vindruekerneolies gennemsnitlige molare masse, for derved at

Læs mere

Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri

Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Bioteknologi 4, Tema 8 Forsøg www.nucleus.dk Linkadresserne fungerer pr. 1.7.2011. Forlaget tager forbehold for evt. ændringer i adresserne. Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Formål

Læs mere

Mundtlige eksamensopgaver

Mundtlige eksamensopgaver Mundtlige eksamensopgaver Kemi C 3ckecmh11308 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Kobber + dibrom Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne er ordnet

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets Miljøudvalg efter ønske fra Jan E. Jørgensen (V)

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets Miljøudvalg efter ønske fra Jan E. Jørgensen (V) Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 133 Offentligt J.nr. 001-08288 Den 10. januar 2013 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets Miljøudvalg efter ønske fra Jan E. Jørgensen

Læs mere

/Undervisningsbeskrivelse

/Undervisningsbeskrivelse /Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium stx Kemi C Ruth Bluhm 2i Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Grundstoffernes

Læs mere

Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer. Sammenhæng. Formål. Arbejdsform: Evaluering

Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer. Sammenhæng. Formål. Arbejdsform: Evaluering 1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet syrebaseteori

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 15/16 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi B Hasse Bonde Rasmussen 1mKe Denne undervisningsbeskrivelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2016 Institution Vid gymnasier/viden Djurs Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Kemi B Hanne Lind

Læs mere

BLÅ Drue fermentering / gæring kortfattet

BLÅ Drue fermentering / gæring kortfattet BLÅ Drue fermentering / gæring kortfattet RENGØRING af REKVISITTER Pluk druer Afstilkning l Gær Frugtmasse / \ Tilbered GoFerm GÆRnæring Tilsæt sulfit og enzymer 43º - 45º opvarmning ca. 20º C. Ved 40ºopløs

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Maj-juni 2012 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg HF-e

Læs mere

10. juni 2016 Kemi C 325

10. juni 2016 Kemi C 325 Grundstoffer og Det Periodiske System Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Forklar hvad der forstås med begrebet grundstoffer kontra kemiske forbindelser. Atomer er placeret

Læs mere

maj 2017 Kemi C 326

maj 2017 Kemi C 326 Nedenstående eksamensspørgsmål vil kunne trækkes ved eksaminationen af kursisterne på holdet KeC326. Hvis censor har indsigelser mod spørgsmålene, så kan der forekomme ændringer. Spørgsmål 1 + Spørgsmål

Læs mere

Kemi A. Studentereksamen

Kemi A. Studentereksamen Kemi A Studentereksamen 2stx111-KEM/A-30052011 Mandag den 30. maj 2011 kl. 9.00-14.00 pgavesættet består af 4 opgaver med i alt 18 spørgsmål samt 2 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på de stillede spørgsmål

Læs mere

STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008 KEMI A-NIVEAU. Torsdag den 14. august 2008. Kl. 09.00 14.00 STX082-KEA

STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008 KEMI A-NIVEAU. Torsdag den 14. august 2008. Kl. 09.00 14.00 STX082-KEA STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008 KEMI A-NIVEAU Torsdag den 14. august 2008 Kl. 09.00 14.00 STX082-KEA Opgavesættet består af 4 opgaver med i alt 16 spørgsmål samt 3 bilag i 2 eksemplarer. De stillede spørgsmål

Læs mere

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter vi indtager med vores mad er hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil

Læs mere

Kemiøvelse 2 C2.1. Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer

Kemiøvelse 2 C2.1. Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer Kemiøvelse 2 C2.1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt

Læs mere

Eksamensspørgsmål 2d ke, juni 2013 Fag: Kemi C-niveau Censor: Tanja Krüger, VUC Århus Eksaminator: Jeanette Pinderup, Ikast-Brande Gymnasium

Eksamensspørgsmål 2d ke, juni 2013 Fag: Kemi C-niveau Censor: Tanja Krüger, VUC Århus Eksaminator: Jeanette Pinderup, Ikast-Brande Gymnasium Eksamensspørgsmål 2d ke, juni 2013 Fag: Kemi C-niveau Censor: Tanja Krüger, VUC Århus Eksaminator: Jeanette Pinderup, Ikast-Brande Gymnasium 1. Mængdeberegning under inddragelse af forsøget Natriumhydrogencarbonat

Læs mere

Øvelse 29. Studieportalen.dk Din online lektieguide Sara Hestehave Side 1 08-05-2007 Kemi Aflevering 2m KE2 Herning Gymnasium

Øvelse 29. Studieportalen.dk Din online lektieguide Sara Hestehave Side 1 08-05-2007 Kemi Aflevering 2m KE2 Herning Gymnasium Sara Hestehave Side 1 08-05-2007 Øvelse 29 Forsøget er lavet d. 6/4-2006 Forsøget er udført i samarbejde med; Jacob Haurum Rapporten er skrevet af Sara Hestehave Kristensen 2.x Sara Hestehave Side 2 08-05-2007

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken

Læs mere

Kædens længde kan ligger mellem 10 og 14 carbonatomer; det mest almindelige er 12.

Kædens længde kan ligger mellem 10 og 14 carbonatomer; det mest almindelige er 12. Kemi laboratorieforsøg 9.2 Anioniske surfaktanter Anioniske surfaktanter er vaskeaktive stoffer, der har en hydrofob ende og en hydrofil ende. Den hydrofile ende er negativt ladet, dvs. en anion. Da der

Læs mere

%2fAfleveringsportal%2fopgaveaflevering.aspx%3felementId%3d476671

%2fAfleveringsportal%2fopgaveaflevering.aspx%3felementId%3d476671 In English Log ud Peter Fristrup CampusNet / 26171 Almen kemi F15 / Opgaver Eksamen F15 Side 1 Navngivning Vis rigtige svar Skjul rigtige svar Spørgsmål 1 Vægtning 1 % Opskriv den kemiske formel for kobber(i)oxid

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C

Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C Termin Afslutning i juni skoleår 14/15 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi C Hasse Bonde Rasmussen 2t ke Denne undervisningsbeskrivelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2015/16 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C Ellen Sig

Læs mere

APV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1

APV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.

Læs mere

Bestemmelse af koffein i cola

Bestemmelse af koffein i cola Bestemmelse af koffein i cola 1,3,7-trimethylxanthine Koffein i læskedrikke Læs følgende links, hvor der blandt andet står nogle informationer om koffein og regler for hvor meget koffein, der må være i

Læs mere

Teori Hvis en aminosyre bringes til at reagere med natriumhydroxid, dannes et natriumsalt: NH 2

Teori Hvis en aminosyre bringes til at reagere med natriumhydroxid, dannes et natriumsalt: NH 2 Øvelser om aminosyrer og peptider Øvelse 2 Identifikation af et aminosyrehydrochlorid Formål Forsøgets formål er at undersøge et af tre forskellige aminosyrehydrochlorider, som udleveres til klassen. Identifikationen

Læs mere

Eksamensspørgsmål. Spørgsmål : Atomer og bindinger (Hvilken type stof?) Spørgsmål : Ionforbindelser (Saltes opløselighed i vand

Eksamensspørgsmål. Spørgsmål : Atomer og bindinger (Hvilken type stof?) Spørgsmål : Ionforbindelser (Saltes opløselighed i vand Eksamensspørgsmål KemiC (17KeC80) Med forbehold for censors godkendelse Oversigt Spørgsmål 1 + 14: Atomer og bindinger (Hvilken type stof?) Spørgsmål 2 + 15: Ionforbindelser (Saltes opløselighed i vand

Læs mere

Ren kemi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Ren kemi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Ren kemi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 En sæbe fremstilles ud fra en fedtsyre og en base. En fedtsyre kan altid kendes på sin kemiske formel. Sæt kryds ved fedtsyrerne. Der er

Læs mere

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017 EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017 Titler på eksamensspørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system 2. Spændingsrækken 3. Elektronparbindinger 4. Bindingstyper 5. Saltes opløselighed i vand 6.

Læs mere

Basal Almen Kemi for Biologer Kapitel 2 Protolytisk ligevægt

Basal Almen Kemi for Biologer Kapitel 2 Protolytisk ligevægt Basal lmen emi for Biologer apitel Protolytisk ligevægt Jørgen Christoffersen kap-protolytter-0005 1 Indledning En protolyse er en kemisk reaktion, hvorved der overføres hydrogenioner (protoner) fra én

Læs mere

Kontrol af anlæg. Lektionens formål: At forstå de forhold, der er vigtige, når det handler om kontrol af CIP-anlæg

Kontrol af anlæg. Lektionens formål: At forstå de forhold, der er vigtige, når det handler om kontrol af CIP-anlæg Kontrol af anlæg Lektionens formål: At forstå de forhold, der er vigtige, når det handler om kontrol af CIP-anlæg Kontrol - Overvågning De 4 faktorer Koncentration Titrering, Konduktivitet Datalogning

Læs mere

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H +

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H + Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron En hydron er en H + Ved en syrebasereaktion overføres der en hydron fra en syre til en base En syre indeholder

Læs mere

Formål Ud fra en række udvalgte salte, skal man finde ud af om de er let- eller tungtopløselige i vand. Ved at blande saltene sammen med hinanden en f

Formål Ud fra en række udvalgte salte, skal man finde ud af om de er let- eller tungtopløselige i vand. Ved at blande saltene sammen med hinanden en f Saltes opløselighed i vand. Af: Ulrich Olsen 1e Tirsdag 11/9-2001 Formål Ud fra en række udvalgte salte, skal man finde ud af om de er let- eller tungtopløselige i vand. Ved at blande saltene sammen med

Læs mere

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Den kemiske formel for køkkensalt er NaCl. Her er en række udsagn om køkkensalt. Sæt kryds ved sandt

Læs mere

FORSØG ØL verdens første svar på anvendt

FORSØG ØL verdens første svar på anvendt FORSØG ØL verdens første svar på anvendt bioteknologi Biotech Academy BioCentrum-DTU Søltofts Plads DTU - Bygning 221 2800 Kgs. Lyngby www.biotechacademy.dk bioteket@biocentrum.dtu.dk INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

1. Atomteorien - samt øvelsen: Best af molarmasse for lightergas

1. Atomteorien - samt øvelsen: Best af molarmasse for lightergas Eksamensspørgsmål revideret 7/6 NW 1. Atomteorien - samt øvelsen: Best af molarmasse for lightergas Bilag: Det periodisk system. Du skal fortælle om atomets opbygning, om isotoper og naturligvis om begrebet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution Herning Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C Diana Christensen

Læs mere

Kemi A. Højere teknisk eksamen

Kemi A. Højere teknisk eksamen Kemi A Højere teknisk eksamen htx131-kem/a-31052013 Fredag den 31. maj 2013 kl. 9.00-14.40 Kemi A Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens evne til at løse opgaverne korrekt begrunde løsningerne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 2b Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 2b Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 2b Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 13/14 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole STX Kemi B Hasse Bonde Rasmussen 2bKe Denne undervisningsbeskrivelse

Læs mere

Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på:

Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på: 1. Molekyler Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på: Elektronparbinding (= kovalent binding) Oktetreglen/ædelgasreglen Polaritet Hydrofile og hydrofobe grupper Navngivning af

Læs mere

TI-B 9 (85) Prøvningsmetode Hærdnet betons chloridindhold

TI-B 9 (85) Prøvningsmetode Hærdnet betons chloridindhold Hærdnet betons chloridindhold Teknologisk Institut, Byggeri Hærdnet betons chloridindhold Deskriptorer: - Udgave: 1 Dato: 1985-05-7 Sideantal: / Bilag: 1 Udarbejdet af: BF/JKU Hærdnet betons chloridindhold

Læs mere

Tilstandsligningen for ideale gasser

Tilstandsligningen for ideale gasser ilstandsligningen for ideale gasser /8 ilstandsligningen for ideale gasser Indhold. Udledning af tilstandsligningen.... Konsekvenser af tilstandsligningen...4 3. Eksempler og opgaver...5 4. Daltons lov...6

Læs mere

Leverandørbrugsanvisning I henhold til 91/155 EC, 93/112 EC, 2001/58 EC

Leverandørbrugsanvisning I henhold til 91/155 EC, 93/112 EC, 2001/58 EC Side 1/6 1 Produktidentifikation og leverandør Produktnavn: SUMA LIMA L3 Pr.nr.. 1419146 Anvendelsesområde: Professionel køkkenhygiejne. Producent/Leverandør: JohnsonDiversey, Teglbuen 10, 2990 Nivå Hjemmeside:

Læs mere

Spørgsmål 1. Øvelse: Dannelse af ioner ved oxidation af magnesium. Teori: Atomers opbygning.

Spørgsmål 1. Øvelse: Dannelse af ioner ved oxidation af magnesium. Teori: Atomers opbygning. Spørgsmål 1. Øvelse: Dannelse af ioner ved oxidation af magnesium. Atomers opbygning. Atomets struktur. Det periodiske system. Betydning af hovedgrupperne. Ædelgassernes elektronstruktur i den yderste

Læs mere

Atomers opbygning og øvelsen: Spændingsrækken. Atomer og øvelsen: Spændingsrækken

Atomers opbygning og øvelsen: Spændingsrækken. Atomer og øvelsen: Spændingsrækken Kristiansen og Cederberg Aurum Kemi for gymnasiet 1 1. udgave - 2006 pensum sider # Kemi C 2 gange 16 spørgsmål Atomers opbygning og øvelsen: Spændingsrækken Kapitel 1 5-38 1 Det periodiske system, hvilke

Læs mere

Laboratoriekursus. I Naturvidenskabelige fag for alle 1g og 1hf Lavet af: Claudia Girnth, Niels Dalberg, Bjørn Fahnøe og Finn Lysell.

Laboratoriekursus. I Naturvidenskabelige fag for alle 1g og 1hf Lavet af: Claudia Girnth, Niels Dalberg, Bjørn Fahnøe og Finn Lysell. Laboratoriekursus I Naturvidenskabelige fag for alle 1g og 1hf Lavet af: Claudia Girnth, Niels Dalberg, Bjørn Fahnøe og Finn Lysell Forside Hvorfor kursus i laboratoriesikkerhed? I januar 1999 udsendte

Læs mere

1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag)

1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag) 1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag) Fremstilling af jern i højovn ud fra hæmatit Støbejern, stål og smedejern og legeringer. BOS(basisk oxygen stålfremstilling) Opskriv og afstem

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Kemi C Charlotte

Læs mere

Vejledning. Prøven Opgavesættet består af 4 opgaver med i alt 16 delopgaver. Alle hjælpemidler er tilladt.

Vejledning. Prøven Opgavesættet består af 4 opgaver med i alt 16 delopgaver. Alle hjælpemidler er tilladt. Vejledning Prøven Opgavesættet består af 4 opgaver med i alt 16 delopgaver. Alle hjælpemidler er tilladt. Opgavebesvarelsen Din opgavebesvarelse skal afleveres i et samlet dokument. Kildehenvisning Du

Læs mere

Kemirapport 5. Henning hvp@inano.dk 20031325. 13. december 2004

Kemirapport 5. Henning hvp@inano.dk 20031325. 13. december 2004 Kemirapport 5 Henning hvp@inano.dk 20031325 13. december 2004 Vi får fem ukendte stoffer udleveret, og vi skal identificere hvert af dem ved hjælp af metoderne fra øvelserne 1-4. Vi har en liste med mulige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 10/11 Institution Herning Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C Flemming Madsen

Læs mere