Det åbne land - vindmøller, grøn vækst og landskabet. Oplæg ved kontorchef Elisabeth Gadegaard Wolstrup Naturstyrelsen, Det åbne Land og Friluftsliv

Transkript

1 Det åbne land - vindmøller, grøn vækst og landskabet Oplæg ved kontorchef Elisabeth Gadegaard Wolstrup Naturstyrelsen, Det åbne Land og Friluftsliv

2 Vindmøller på land Energistrategi 2050 Understøtte kommunernes planlægning se på redskaber Afstand til veje og jernbaner Miljøvurdering af 9 statslige arealer Testmøller (Østerild ) Fortsætte vindmøllesekretariatet?

3 Planlægning for vindmøller - Normsættende: NST København - Udførende: NST Århus, Odense og Roskilde - Vindmøllesekretariatet - Koordinationsforum med KL, Energistyrelsen og MIM - Dialogfora med kommunerne - Årlig workshop: juni 2011

4 Testmøller frem mod 2020 Frem mod 2020 skal der planlægges for: -op til 10 prototypemøller ( rapport ultimo april ) serie 0-møller (rapport ultimo september)

5 Definitioner Prototypemølle Serie 0-mølle Prototypen er den første, ikke seriefremstillede mølle af en ny type Teknisk verifikation af møllen som maskine, afprøvning af ydeevne og virkemåde og dokumentation. Vindforhold: 8 m/s. Krav om vindfelt. Den første, mindre produktionsserie af en ny mølletype. Test og optimering og opstilles på kommercielle vilkår mhp forberedelse af serieproduktion, efterprøvning af funktionalitet, drift og servicevenlighed, imødekommelse af energiselskabernes testønsker mv. Vindforhold: 7,5 m/s.

6 Kriterier for arealer - En middelvind på min. 8 m/s (serie 0-møller: 7,5 m/s) - Plads til minimum 2 vindmøller (dvs. en arealstørrelse på min. 54 hektar) på op til meter og krav om vindretning - En afstand til nærmeste bolig på fire gange møllens højde, dvs meter for vindmøller med totalhøjde på 250 meter. - Beliggenhed uden Natura 2000-områder - Beliggenhed uden for fredede områder - Beliggenhed uden for fredskov ->prototyper: krav om vindfelt

7 Proces for planlægning for prototypemøller

8 De 7 potentielt egnede områder til prototypemøller - 3 arealer i Ringkøbing-Skjern Kommune - 2 arealer i Tønder Kommune - 1 areal i Jammerbugt Kommune - 1 areal i Vesthimmerlands Kommune

9 Behov for konkrete undersøgelser Alle 7 arealer er vurderet potentielt egnede med forbehold for en vurdering af overholdelsen af bl.a.: - EU-naturbeskyttelsesbestemmelser - Krav til støjfølsom arealanvendelse Det vil være særlige opmærksomhedspunkter i den efterfølgende og mere detaljerede VVM-redegørelse for de konkrete arealer.

10

11 Prototypemøller - proces Screening Kortlægning ud fra ensartede landsdækkende kriterier Vindmølleindustriens og Risø DTUs vurdering Indledende miljøvurdering Konkrete oplysninger for de enkelte arealer indhentes hos de berørte myndigheder Udarbejdelse af rapport og miljøvurdering Møder med berørte kommuner Besigtigelse af arealer Høring af rapport og miljøvurdering Offentligheden og myndigheder kan komme med bemærkninger frem til 16. marts 2011 Endelig rapport offentliggøres ultimo april - sammenfattende redegørelse med prioritering

12 Serie 0-møller - proces Screening Kortlægning ud fra ensartede landsdækkende kriterier Vindmølleindustriens vurdering Indledende miljøvurdering Konkrete oplysninger om de enkelte arealer indhentes hos de berørte myndigheder frem til 16. marts 2011 Udarbejdelse af rapport og miljøvurdering Møder med berørte kommuner Besigtigelse af arealer Høring af rapport og miljøvurdering maj-juli Offentligheden og myndigheder kan komme med bemærkninger Endelig rapport offentliggøres ultimo september

13 Serie 0-møller: Fra 197 til 68 potentielt egnede arealer Bruttoliste 197 Udgår pga. afstandskrav til beboelse, for lav vind m.m. 14 Udgår pga. Natura 2000-områder, fredning ell. fredskov 80 Udgår pga. Vindmølleindustriens tekniske vurdering 21 Udgår pga. nye oplysninger fra arbejdet m. prototypemøller 11 Potentielt egnede til serie 0-møller 47 Eksisterende vindmølleplaner vurderes nærmere 21 Dubletter 3 Nettoliste 68

14 68 arealer fordelt på kommuner Kommune Antal Kommune Antal Kommune Antal Kommune Antal Kommune Antal Brønderslev * 2 Herning 1 Lolland 4 Skive 1 Vesthimmerland 2 2 Sønderborg 1 Vordingborg 2 2 Holstebro 4 Norddjurs 1 Thisted 2 Aalborg* 4 1 Horsens 1 Randers 1 Tønder* 17 Esbjerg* 6 Hjørring* 2 Mariagerfjord Frederikshavn* Guldborgsund Hedensted 1 Jammerbugt * 7 Ringkøbing -Skjern* 9 Varde* 3 *Kommune deler areal med nabokommune (i alt 8 arealer)

15 Identificering af potentielt egnede arealer til serie 0- møller 197 arealer er indgået i screeningen 68 arealer er foreløbigt vurderet potentielt egnede (pink områder)

16 Grøn vækst - Energiafgrøder - Store husdyrbrug - Store fælles biogasanlæg

17 Grøn Vækst store husdyrbrug Afskaffelse af maksimalkravet kan medføre, at bedrifter får en større lokal belastning i form af bl.a. lugtgener, ammoniak og øget transport til og fra landbrugene. Ændring af planloven, så kommunerne skal inddrage de nye store husdyrbrug i den almindelige planlægning. -Obligatorisk arealreservation til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug i Kommuneplan 2013

18 Grøn vækst - fælles biogasanlæg - Aftale med KL om lokalisering af biogasanlæg - Etablering af biogassekretariatet - Ændring af planloven fra 2013

19 Landskabet - Landskabskaraktermetoden - Landskabsatlas

20 Landskabskaraktermetoden - redskab til sikre landskabsinteresserne i det åbne land - initieret af MIM - udviklet i et samarbejde mellem forskere, stat, (amt) og kommune - inspiration fra UK - videreudvikles løbende

21 Hvad er LANDSKABSKARAKTER? - Det særlige samspil mellem et områdes naturgrundlag, arealanvendelse og fremtræden, der kendetegner området og adskiller det fra omliggende landskaber

22 Landskabskaraktermetoden - LKM - inddeler landet i karakteristiske områder

23 Med metoden kan man - beskrive landskabets karakter, kvaliteter udviklingstendenser og sårbarhed - udpege bl.a. de værdifulde landskaber Planloven 11a - FÅ ET GRUNDLAG FOR AT TILGODESE LANDSKABS- INTERESSERNE GENNEM PLANLÆGNING OG FORVALTNING.

24 LKM - en handlingsorienteret analyse Mål: at sikret landskabernes særpræg, diversitet og oplevelsesmuligheder - Hvad er det, der gør et landskab til noget særligt? - Hvad kan styrke eller true det i takt med udviklingen? - Hvordan sikres og forvaltes de forskellige landskabers karakter og oplevelsesværdier?

25 Hvordan gør man?

26 Landskabsatlas - Sammentænke landskabsbeskyttelse med hensyn til kulturmiljøer og fortidsminder - Afprøve landskabskaraktermetoden - Kombinere med andre metoder (SAVE og fortidsminderegistrering) - Samarbejde med kommune og lokale - Inspiration til kommunernes planlægning - Produkt: Trykt landskabsatlas med mange illustrationer

27 Grøn Naturturisme - Miljøministeriet har igangsat et samarbejdsprojekt med Økonomiog Erhvervsministeriet og VisitDenmark - Formålet er at undersøge om det i Danmark er muligt at etablere et partnerskab om formidling af naturoplevelser til danskere og til turister

28 Naturstyrelsens friluftsstrategi - Opdatere friluftsstrategien for styrelsens arealer - Nye temaer vil være fx: 1) større funktionsvidde samfundsmæssigt for arealanvendelsen, fx ift. turisme, socialområdet, sundhed, integration mv. 2) tættere inddragelse af samarbejdspartnere i prioriteringer, forvaltning mv. af driften af arealerne

29 Tilskudsordninger Lokale Grønne Partnerskaber: Borgerinitierede projekter, der gavner natur, friluftsliv eller viden om natur Friluftsliv i fredede områder og ved Fortidsminder: Øget tilgængelighed for befolkningen Oversigt: - Tilskudsordninger med direkte - sigte på naturområdet på Naturstyrelsen.dk

30