Status fra Arbejdsdirektoratets Tilsynsafdeling 1. halvår 2009 ISBN

Transkript

1 Status fra Arbejdsdirektoratets Tilsynsafdeling 1. halvår 2009 ISBN Arbejdsdirektoratet September 2009

2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING SAMMENFATNING... 2 KAPITEL 2 BENCHMARKING AF A-KASSERNE... 3 KAPITEL 3 RÅDIGHEDSTILSYN I A-KASSERNE DET INTENSIVEREDE RÅDIGHEDSTILSYN A-KASSERNES ADMINISTRATION AF REGLERNE OM RÅDIGHEDSVURDERINGER PILOTPROJEKT MED PLAN FOR JOBSØGNING RÅDIGHEDSTILSYNET I KAPITEL 4 TILSYN MED A-KASSERNES ADMINISTRATION TILSYN MED A-KASSERNES ADMINISTRATION AF TILLADELSE TIL DRIFT AF SELVSTÆNDIG VIRKSOMHED SAMTIDIG MED EFTERLØN I OP TIL 18 ½ TIME HVER UGE OG 962 TIMER OM ÅRET:... 9 KAPITEL 5 OPFØLGNING PÅ A-KASSERNES REVISIONSPROTOKOLLATER GENNEMGANG AF REVISIONSPROTOKOLLATER - GENERELT GENNEMGANG AF REVISIONSPROTOKOLLATER IT-SIKKERHED A-KASSERNES ÅRSREGNSKABER OG ADMINISTRATIONSAFTALER KAPITEL 6 TILSYN MED MEDLEMSOPLYSNINGER SKATTEREGISTERUNDERSØGELSER KONTROLSAMARBEJDE MED ANDRE OFFENTLIGE MYNDIGHEDER Anmeldelser Aktioner mod sort arbejde/socialt bedrageri TILBAGEBETALINGSSAGER KAPITEL 7 REGNSKABSTILSYNET KONTROL MED URETMÆSSIGT UDBETALTE REFUSIONSBELØB INDDRIVELSESCENTERETS INDDRIVELSE AF TILBAGEBETALINGSKRAV I 1. HALVÅR KAPITEL 8 KOMMUNALT RÅDIGHEDSTILSYN DRIFT AF DET KOMMUNALE RÅDIGHEDSTILSYN Kommunalt tilsyn DET KOMMUNALE VISTATIONSTILSYN Intensivering og målretning af visitationstilsynet Tabeller og figurer Tabel 1: Fejlprocenten i det intensiverede rådighedstilsyn... 4 Tabel 2: Status for gennemgang af regnskaber Tabel 3: Tilbagebetalingsbeløb, skatteregisterundersøgelser Tabel 4: Tilbagebetalingsbeløb, indberetninger Tabel 5: Økonomiske resultat af indsatsen mod sort arbejde/bedrageri Tabel 6: Tilbagebetalingsbeløb, tilbagebetalingssager Tabel 7: Opgørelse over indbetalinger i 1. halvår 2009, sager for 2009 og tidligere Bilag Bilag 1 Ordliste... 1 Bilag 2 Effekten af afgjorte sager i 1. halvår

3 Indledning Denne rapport indeholder en beskrivelse af tilsynsafdelingens aktiviteter i første halvår af 2009, samt en beskrivelse af delundersøgelser og tendenser i endnu ikke afsluttede projekter. Tilsynsrådet er løbende blevet orienteret om tilsynsafdelingens arbejde, ligesom Tilsynsrådet har deltaget i drøftelser omkring diverse tiltag i tilsynet. Rapporten er bygget op om tilsynets hovedelementer: Benchmarking af a-kasserne Rådighedstilsyn i a-kasserne Tilsyn med a-kassernes administration Tilsyn med medlemsoplysninger Regnskabstilsynet i a-kasserne Kommunalt rådighedstilsyn 1.1 Sammenfatning Tilsyn med a-kasserne Direktoratet har i første halvår af 2009 forberedt de nye sammenligninger af a-kasserne, som skal indgå i bencmarking rapporten. Denne gang vil der blandt andet blive set på tilfredsheden og loyaliteten blandt de ledighedsberørte medlemmer i a-kasserne. Denne undersøgelse vil ske i samarbejde med Aarhus Handelshøjskole. Herudover er der som noget nyt planlagt en undersøgelse blandt personer i beskæftigelse, der ikke er medlem af en a-kasse og deres begrundelser for ikke at være det. Direktoratets rådighedstilsyn i a-kasserne viser, at fejlprocenten i a-kassernes afgørelser om rådighed er faldet markant fra 2007 til Dette fald kan blandt andet skyldes, at ledigheden i 2008 var historisk lav, og a-kasserne derfor har haft mulighed for at kvalitetssikre deres afgørelser. Tillige skal det bemærkes, at reglerne på området ikke har været ændret siden marts 2007 og a-kasserne derfor er ved at få fastlagt procedurer og faste forretningsgange. Tilsyn med a-kassernes administration Direktoratet har i første halvår undersøgt om a-kasserne administrerer udstedelsen af tilladelse til drift af selvstændig virksomhed samtidig med modtagelsen af efterløn korrekt. Det endelige resultat af denne undersøgelse foreligger ikke endnu, men de foreløbige resultater viser, at der i 27 ud af 42 sager kan være tale om fejludbetalinger. Tilsyn med a-kasse medlemmerne Den økonomiske effekt af tilsynet med a-kasse medlemmerne i første halvår 2009 er opgjort til i alt ca. 20 mio. kr. Tilsynet med medlemsoplysningerne sker blandt andet på baggrund af anmeldelser fra andre offentlige myndigheder og ved hjælp af skatteregisterundersøgelser. Herudover har direktoratet deltaget i kontrolaktioner med SKAT og politiet. Tilsyn med kommunernes administration af reglerne om rådighed Direktoratet har i marts 2009 fremlagt den seneste rapport om det kommunale rådighedstilsyn. Rapporten har samlet resultaterne fra 49 kommuner i perioden januar 2008 til januar Direktoratet arbejder nu på, at gennemgå de resterende 49 kommuner så direktoratet over en 2 årig periode kan nå at gennemgå alle landets kommuner. 2

4 Kapitel 2 Benchmarking af a-kasserne Arbejdsdirektoratet har i 1. halvår af 2009 fulgt medlemsudviklingen i a-kasserne tæt i lyset af den stigende ledighed. De senere års samlede medlemstilbagegang er tilsyneladende nu stoppet. Således er det samlede antal dagpengeforsikrede steget med 0,7 pct. i årets første 6 måneder. Det er en nettotilgang på ca medlemmer. Formålet med benchmarkingen er at skabe Overblik og gennemsigtighed i arbejdsløshedsforsikringen Et mere velfungerende marked på a- kasseområdet Et forbedringsværktøj for a-kasserne i arbejdet med at kvalitetsudvikle og effektivisere driften Mens antallet af medlemmer samlet set stiger i a-kasserne udenfor de faglige hovedorganisationer og i Akademiker- og FTF-kasserne, mister a-kasserne på LO-området fortsat medlemmer. Direktoratet har endvidere forberedt nye sammenligninger af a-kassernes indsats og resultater med henblik på offentliggørelse i efteråret 2009 eventuelt løbende. Benchmarkingen af a-kasserne i 2009 omfatter bl.a.: Gennemførelse af en ny undersøgelse af tilfredsheden og loyaliteten blandt de ledighedsberørte medlemmer i a-kasserne. Aarhus Handelshøjskole gennemfører undersøgelsen, der bl.a. vil vise, hvordan medlemmerne oplever a-kassernes indsats for at hjælpe de ledighedsberørte tilbage på arbejdsmarkedet Gennemførelse af en mindre undersøgelse blandt personer i beskæftigelse, der ikke er medlemmer af en a-kasse. Undersøgelsen skal bl.a. afdække de pågældendes begrundelser for ikke at være medlem af en a-kasse, samt deres aktuelle viden om arbejdsløshedsforsikringen og mulighederne for kontanthjælp. Konsulentfirmaet Rambøll gennemfører undersøgelsen. Afrapportering af en undersøgelse fra foråret 2009 af a-kassernes digitalisering af medlemsservicen. Hvordan har udviklingen været siden direktoratets sidste undersøgelse i 2006? Er der et uudnyttet potentiale for effektivisering? Osv. Der vil også indgå en analyse af a-kassernes it-omkostninger både generelt og på kasseniveau. Offentliggørelse af en benchmark-statusrapport, der beskriver udviklingen i bl.a. a-kassernes produktivitet, transaktionsomkostninger, administrationsudgifter og kvalitet i sagsbehandlingen. Der vil endvidere være fokus på ledighedsudviklingen og beskæftigelsesindsatsen i de enkelte a-kasser. Sammenligningerne mellem a-kasserne skal alt i alt gøre det muligt for a-kasserne at holde sig op mod hinanden og hente inspiration til at udvikle kvaliteten, servicen og den aktive indsats. 3

5 Kapitel 3 Rådighedstilsyn i a-kasserne 3.1 Det intensiverede rådighedstilsyn Arbejdsdirektoratet har undersøgt et antal sager, hvor det kontrolleres, om a-kasserne har behandlet underretningerne fra jobcentrene korrekt. Undersøgelser baserer sig på et statistisk tilfældigt udvalg af negative underretninger fra jobcentrene. Det er på grundlag af denne undersøgelse, at fejlniveauet i det intensiverede rådighedstilsyn er beregnet. Formålet med det intensiverede rådighedstilsyn er at kontrollere og vurdere a-kassernes afgørelser i rådighedsspørgsmål, der opstår som følge af underretninger fra jobcentrene. Rådighedstilsynet skal være med til at forbedre kvaliteten af a-kassernes afgørelser og sagsbehandling på rådighedsområdet. Direktoratet har i 2009 udarbejdet en rapport for det intensiverede rådighedstilsyn i Fejlprocenten i denne rapport er beregnet til 1,2 pct. I undersøgelsen indgik 1012 sager fra juli kvartal Fejlprocenten i rådighedstilsynet i perioden fremgår af tabel 1. Tabel 1: Fejlprocenten i det intensiverede rådighedstilsyn Periode Fejlprocent Januar og april kvartal ,4 Januar og april kvartal ,2 Januar og april kvartal ,7 Januar og april kvartal ,3 Oktober kvartal 2006 og januar, april og juli kvartal ,6 Juli kvartal ,2 Baggrunden for det markante fald fra 2007 til 2008 kan skyldes statiske tilfældigheder. Det har formentlig betydning, at ledigheden var historisk lav i juli kvartal 2008, således forstået at a-kassernes har haft ressourcer til at kvalitetssikre deres afgørelser om selvforskyldt ledighed. Samtidig har det formentlig haft betydning, at reglerne på området ikke er ændret siden marts A-kassernes administration af reglerne om rådighedsvurderinger Direktoratet har ført tilsyn med rådighedssamtaler afholdt i alle 29 a-kasser fra april 2007 til december Det skal bemærkes, at regelsættet og kravene til den lediges jobsøgning blev præciseret i perioden ved meddelelse nr. 02/08 af 6. februar Det fremgår af meddelelsen, at en jobsøgning på mindst 4 job om n gør, at medlemmet er på den sikre side i forhold til at opfylde den del af rådighedsforpligtelsen, som handler om jobsøgningens omfang. Det blev samtidig præciseret i meddelelsen, at vurderingen af den lediges rådighed er en konkret vurdering, og a-kassen kunne derfor fortsat godkende en jobsøgning, hvor der er søgt mindre end 4 job om n. Vurderingen skulle i givet fald ske på baggrund af den lediges uddannelse, erhvervserfaring, helbred, alder og udbudet af arbejde i det pågældende geografiske område. Hvis der var tale om et betydeligt mindre antal job end 4 om n, krævedes en særlig god begrundelse for at godkende, at den ledige opfyldte kravene til jobsøgning. 4

6 Tilsynet før februar 2008 er gennemført ved, at direktoratet har indkaldt rådighedsvurderinger fra a-kasserne. Tilsynet efter februar 2008 er gennemført som udgående tilsyn i 17 a-kasser. Direktoratet har været på tilsynsbesøg hos: Nærings- og Nydelsesmiddelarbejdernes A-kasse Magistrenes A-kasse Funktionærernes og Servicefagenes A-kasse El-fagets A-kasse Byggefagenes A-kasse Metalarbejdernes A-kasse Træ-Industri-Byg s A-kasse A-kassen STA A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog Lærernes A-kasse Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles A-kasse Business Danmarks A-kasse Ledernes A-kasse Teknikernes A-kasse Danske Sundhedsorganisationers A-kasse Børne- og Ungdomspædagogernes A-kasse Ingeniørernes A-kasse. Direktoratet har afsluttet undersøgelsen med en rapport om tilsyn med de systematiske rådighedsvurderinger, som blev behandlet på Tilsynsrådets møde den 24. juni Undersøgelsens resultat Undersøgelsen viser, at a-kassernes rådighedsvurderinger er blevet omgjort i 2 procent af sagerne, hvilket umiddelbart forekommer tilfredsstillende. I den lave omgørelsesprocent gemmer sig dog, at direktoratet i mange tilfælde ikke har været enig i a-kassernes rådighedsvurderinger. Direktoratet har imidlertid ikke kunnet omgøre rådighedsvurderinger, fordi a-kassernes vejledning af de ledige ikke har været tilstrækkelig. Ifølge Arbejdsmarkedets Ankenævns praksis lægges der i sådanne situationer afgørende vægt på, hvilken vejledning den ledige har modtaget fra a-kassen om at være aktiv jobsøgende. Konsekvensen af denne mangelfulde vejledning har været, at direktoratet i 38 procent af de undersøgte sager - i modsætning til a-kasserne - har ment, at der var tvivl om den lediges fortsatte tilknytning til arbejdsmarkedet, hvorfor a-kassen burde have givet den ledige en frist til at vise sin tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette finder direktoratet uacceptabelt. Undersøgelse viser endvidere, at a-kasserne i en række tilfælde ikke havde dokumenteret deres rådighedsvurderinger tilstrækkeligt. Det betød, at direktoratet i 10 procent af de undersøgte sager umiddelbart var uenig i a-kassens positive rådighedsvurdering. Direktoratet måtte derfor sende sagerne tilbage til a-kasserne med henblik på en ny stillingtagen (indberetninger). A-kasserne fastholdt typisk deres oprindelige rådighedsvurdering, men uddybede begrundelserne. På dette nye grundlag kunne direktoratet i 80 % af de indberettede sager tilslutte sig a-kassernes vurdering. 5

7 Undersøgelser viser endeligt, at a-kasserne i 19 procent af de undersøgte sager ikke har holdt rådighedssamtalerne rettidigt. Samlet set finder direktoratet ikke a-kassernes administration i undersøgelsesperioden for tilfredsstillende. Sammenfatning Undersøgelsen bekræfter direktoratets og Rigsrevisionens indtryk af, at der har været store forskelle i a-kassernes administration af reglerne om at være aktivt jobsøgende. Undersøgelsen viser dog samtidig, at direktoratet med de tiltag, der blev iværksat med virkning fra den 6. februar job om n - har medvirket til en mere ensartet og korrekt administration i a-kasserne. En række af de problemer, som denne undersøgelse peger på, imødekommes endvidere med de nye retningslinjer for aktiv jobsøgning, som blev offentliggjort med direktoratets meddelelse nr. 01/09 af 3. februar Sammenfattende er det direktoratets vurdering, at a-kassernes håndtering af problemerne i undersøgelsesperioden ikke har været tilfredsstillende. Undersøgelsen viser i øvrigt, at der særlig grund til at overvåge administrationen af rådighedsreglerne i følgende 3 a-kasser: Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles-Arbejdsløshedskasse FTF-A. Danske Lønmodtageres Arbejdsløshedskasse. ASE. Direktoratet har for så vidt angår de to førstnævnte a-kasser fundet grundlag for at tilsidesætte a-kassernes samlede skønsmæssige rådighedsvurderinger i henholdsvis 10 og 9 procent af de undersøgte sager. Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles-Arbejdsløshedskasse FTF-A har samtidig haft mange fejl i vurderingen af tvivl om de lediges fortsatte tilknytning til arbejdsmarkedet, også for så vidt angår de samtaler, der er gennemført efter den 6. februar Danske Lønmodtageres Arbejdsløshedskasse har samtidig modtaget indberetninger i et relativt stort antal sager. ASE har ganske vist haft en lav omgørelsesprocent, men har haft mange fejl i vurderingen af om der er tvivl om de lediges fortsatte tilknytning til arbejdsmarkedet og har været dårlige til at gennemføre deres rådighedssamtaler rettidigt. 3.3 Pilotprojekt med plan for jobsøgning Direktoratet har i 2. kvartal 2009 gennemført et pilotprojekt med plan for jobsøgning i 5 a- kasser (Faglig Fælles Akasse, HK/Danmarks Arbejdsløshedskasse, Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog, Magistrenes A-kasse og Kristelig A-kasse). 6

8 Formålet med pilotprojektet var dels at indhente erfaringer til brug for direktoratets fremtidige tilsyn med a-kassernes rådighedsvurderinger, dels at medvirke til at understøtte a-kasserne i implementeringen af de nye retningslinjer om plan for jobsøgning. Direktoratet har i hver af de 5 a-kasser gennemgået ca. 20 sager, hvor a-kassen har udarbejdet plan for jobsøgning i forbindelse med et vejledningsmøde eller rådighedssamtale i a-kassen. En gennemgang af sagerne samt dialogen med de 5 a-kasser har givet direktoratet indblik i de udfordringer, som a-kasserne står over for i forbindelse med tilrettelæggelse af administrationen af plan for jobsøgning. Direktoratet har den 3. juli 2009 med nyhedsbrev nr. 15/2009 videregivet erfaringer og anbefalinger på følgende områder: Inddragelse af den ledige i forberedelse/udfyldelse af plan for jobsøgning Andre forslag til (at forenkle) udarbejdelsen af plan for jobsøgning Plan for jobsøgning skal være udtryk for a-kassens vejledning af den ledige Faglige områder udvidelse af den lediges søgeområder Faglige områder særligt om dimittender Fastholde et højt jobsøgningsniveau Undersøgelsen viste bl.a., at a-kasserne ikke i tilstrækkelig grad vejleder de ledige om, at de skal udvide deres jobsøgning til de fagområder, hvor de har kvalifikationer. Særligt for så vidt angår dimittender, skal a-kasserne være bedre til at vejlede om, at nyuddannede også skal søge arbejde uden for det fagområde, som pågældende har uddannet sig indenfor, da det er en del af rådighedsforpligtelsen, at den ledige søger alle ledige job, som pågældende kan varetage. Undersøgelsen viste også, at a-kasserne ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på, at der fortsat gælder et krav om et højt jobsøgningsniveau, som betyder, at a-kassen skal vejlede den ledige om, at pågældende kontinuerligt i ledighedsperioden skal søge job i et omfang som står i forhold til den aktuelle beskæftigelsessituation. Som opfølgning på pilotprojektet har direktoratet den 3. juli 2009 sendt et nyhedsbrev (nr. 15/2009) ud til a-kasserne. Nyhedsbrevet indeholder en præcisering af de retningslinjer, der er udsendt til a-kasserne den 3. februar 2009 om krav til forsikrede lediges jobsøgning og a- kassernes vejledning herom. (Erstatning for fire job om n ). 3.4 Rådighedstilsynet i 2009 Direktoratet er i august 2009 begyndt på tilsynet med a-kassernes rådighedsvurderinger efter de nye retningslinier. Indledningsvis vil direktoratet føre tilsyn i de 10 a-kasser som klarede sig dårligst ved de seneste undersøgelser. Resultatet af denne undersøgelse vil blive afrapporteret særskilt i efteråret Efterfølgende vil direktoratet føre tilsyn med de øvrige a-kasser, ligeledes i prioriteret rækkefølge, således at de formodede dårligste a-kasser udvælges først, ligesom stikprøvens størrelse gradueres på baggrund af tidligere erfaringer. De samlede resultater vil blive afrapporteret i 1. kvartal

9 Rådighedstilsynet vil i 2009 have et større fokus på, om a-kasserne har vejledt medlemmer korrekt om deres rådighedsforpligtelse. Hovedvægten af tilsynet med rådighedssamtaler har hidtil været lagt på en kontrol af a- kassernes rådighedsvurderinger (kontrol af den lediges jobsøgning mv.), hvilket primært er sket i forbindelse med rådighedsvurderingen ved 3 måneders-samtalerne. I denne forbindelse har direktoratet især kontrolleret, om a-kasserne har sikret, at medlemmerne har levet op til det jobsøgningsniveau, som var beskrevet i meddelelse nr. 02/08 af 6. februar Nævnte meddelelse er ophævet med meddelelse nr. 01/09 af 3. februar 2009, hvor de nye retningslinjer, som afløser meddelelse nr. 02/08 af 6. februar 2008, er beskrevet. Et væsentligt element i de nye retningslinjer er at sikre, at a-kasserne vejleder deres medlemmer om, hvad pligten til at være aktivt jobsøgende indebærer. Erfaringerne fra tilsynet med 3-måneders-samtalerne viser, at a-kasserne har vejledt meget forskelligt om pligten til at være aktivt jobsøgende, idet bl.a. kravet til medlemmernes jobsøgning har været meget svingende. Tilsynet vil i 2009 ud over a-kassernes rådighedsvurderinger også have fokus på, om a- kasserne gennem deres vejledingsindsats sikrer, at medlemmerne fortsat har et højt jobsøgningsniveau og søger seriøst, realistisk og bredt inden for områder, hvor der er muligheder for beskæftigelse. Tilsynet vil derfor bl.a. kontrollere de planer for jobsøgning, som a-kasserne udarbejder i samarbejde med deres medlemmer. Det vil særligt blive kontrolleret, om a-kasserne korrekt har beskrevet inden for hvilke faglige og geografiske områder medlemmer hovedsageligt skal søge arbejde. 8

10 Kapitel 4 Tilsyn med a-kassernes administration 4.1 Tilsyn med a-kassernes administration af tilladelse til drift af selvstændig virksomhed samtidig med efterløn i op til 18 ½ time hver og 962 timer om året: Der er i 1. halvår 2009 gennemført tilsynsbesøg i 3 a-kasser, ved besøgene blev der i alt undersøgt 42 sager. Tilsynet har undersøgt, om a-kasserne administrerer korrekt, når de udsteder tilladelse til drift af selvstændig virksomhed samtidig med efterløn i op til 18 ½ time hver og 962 timer om året, samt om udbetalingerne i år 2008 var korrekte. Undersøgelsen omfattede følgende a-kasser: DANA Arbejdsløshedskasse for Selvstændige. Arbejdsløshedskassen for Selvstændige. Akademikernes Arbejdsløshedskasse. Sagerne er efterfølgende gennemgået. Indberetningerne er endnu ikke besvaret, hvorfor gennemgangen af sagerne fordelt på a-kasserne alene giver et foreløbigt resultat. Direktoratets gennemgang af de 42 sager resulterede i følgende: 27 sager blev indberettet til a-kasserne, da direktoratet skønnede, at der kunne være sket en fejludbetaling. 15 sager blev henlagt med bemærkninger, idet der i alle 15 tilfælde var fejl i a- kassernes administration. Fejlene havde dog ikke resulteret i fejludbetalinger. For den enkelte a-kasser er det foreløbige resultat som følger: DANA Arbejdsløshedskasse for Selvstændige. 10 sager henlagt med bemærkninger 10 sager indberettet Arbejdsløshedskassen for Selvstændige. 5 henlagt med bemærkninger 15 sager indberettet Akademikernes Arbejdsløshedskasse. 2 sager indberettet Fejlene i Arbejdsløshedskassen for Selvstændige, var i udstrakt grad af samme type som ved direktoratets tilsyn med 400-timers-ordningen i A-kassen er på den baggrund bedt om at gennemgå samtlige medlemmer på 18½ times og 962 timers ordningerne. 9

11 Kapitel 5 Opfølgning på a-kassernes revisionsprotokollater 5.1 Gennemgang af revisionsprotokollater - generelt De statsautoriserede revisorer i a-kasserne gennemgår bl.a. a-kassernes administration. Resultatet af gennemgangen sendes i et revisionsprotokollat til direktoratet. Når direktoratet gennemgår protokollaterne vurderes det, om revisors konklusioner giver anledning til, at direktoratet beder om en redegørelse fra a-kassen. Direktoratet vil altid bede om en redegørelse, hvis det af revisors bemærkninger er uklart, om et problem har givet anledning til fejludbetalinger, hvordan a-kassen har fulgt op på et problem eller lignende. Ofte vil der være tale om, at direktoratet beder om redegørelse i tilfælde, hvor der allerede fra a-kassens side er fulgt op på en bemærkning fra revisors side. Kun i få tilfælde er der grundlag for at følge op med et pålæg til a-kassen om en opstramning eller ændre administration. Direktoratet har i 1. halvår 2009 gennemgået alle a-kassernes revisionsprotokollater for Resultatet af gennemgangen er, at: 5 a-kassers revisionsprotokollater er godkendt uden bemærkninger. 24 a-kasser har i revisionsprotokollatet fået bemærkninger om administrationen. 2 a-kasser har fået pålæg om at sørge for, at medlemmer i ulovlig restance slettes i overensstemmelse med reglerne. 5.2 Gennemgang af revisionsprotokollater IT-sikkerhed Gennemgangen af revisionsprotokollater for a-kassernes IT-sikkerhed sker kombineret med det almindelige tilsyn med a-kassernes årsregnskaber og administrationsaftaler. Denne kontrol har givet anledning til en del afklarende spørgsmål til a-kasserne og deres revisorer, men har ikke givet anledning til væsentlige bemærkninger fra tilsynets side. Det skal i den forbindelse bemærkes, at a-kassernes revisorers kontrol med og rapportering om a-kassernes IT-sikkerhed normalt altid vil ske i forbindelse med årsafslutningen. 5.3 A-kassernes årsregnskaber og administrationsaftaler Status pr. 1. juli 2009 for revisionsafdelingens gennemgang af regnskaber og administrationsaftaler fremgår nedenfor: Tabel 2: Status for gennemgang af regnskaber Regnskabsår Antal regnskaber Gennemgået Afsluttet Det er direktoratets mål, at alle regnskaber, administrationsaftaler og revisionsprotokoller for 2008 skal være gennemgået senest 1. marts Målsætningen for gennemgangen vedrørende 2008 forventes at blive opfyldt. 10

12 Kapitel 6 Tilsyn med medlemsoplysninger Direktoratet fører tilsyn med, at de oplysninger, som ledige medlemmer og medlemmer på efterløn giver a-kassen om arbejde og indtægter mv., er rigtige. Direktoratet fører tilsyn med medlemmernes oplysninger for at hindre misbrug af statens udbetalinger inden for arbejdsløshedsforsikringslovens område. Kontrollen er bl.a. baseret på stikprøver. Stikprøvekontrollen foregår for hovedpartens vedkommende elektronisk ved udtræk i COR 2, se nedenfor under punkt 6.1. I Fairplay-initiativerne indgår bl.a., at myndighederne skal samarbejde og udveksle kontroloplysninger. Direktoratet har med SKAT indgået et formaliseret samarbejde, som er beskrevet i Meddelelse af 6. september 2006 om retningslinier for udveksling af kontroloplysninger. Resultatet af dette samarbejde er beskrevet under afsnit Skatteregisterundersøgelser Direktoratet brr SKATs Centrale Oplysningsseddel Register (COR) til at lave løbende skatteregisterundersøgelser. I april 2009 påbegyndte direktoratet skatteregisterundersøgelsen for indkomståret Der er oprettet 104 sager i Antallet af oprettede sager er mindre end antallet af undersøgte personer. Grunden er, at direktoratet, før sagerne bliver oprettet, foretager en manuel frasortering. Udvælgelsen sker ved, at sager med store fejludbetalinger prioriteres først. I samme periode er der afsluttet 144 sager, som er oprettet i 2009 eller før. Tabel 3: Tilbagebetalingsbeløb, skatteregisterundersøgelser Tilbagebetalingsbeløb mv. skatteregisterundersøgelser 1. halvår 2009 Karantæne Anslået mindre udgift, karantæne Tilbagebetalingsbeløb Effekten af afgjorte sager Kontrolsamarbejde med andre offentlige myndigheder Anmeldelser Såfremt en anden myndighed, fx SKAT eller en kommune kommer i besiddelse af oplysninger, der tyder på at der er fejludbetalt ydelser fra en a-kasse, underrettes arbejdsdirektoratet. 2 Centrale Oplysningsseddel Register 11

13 Direktoratet har i 1.halvår 2009 oprettet 108 sager på baggrund af indberetninger fra andre offentlige myndigheder. Der er i samme periode afsluttet 110 sager, der er oprettet i 2009 eller før. Tabel 4: Tilbagebetalingsbeløb, indberetninger Tilbagebetalingsbeløb mv. indberetninger 1. halvår 2009 Karantæne (timer) Anslået mindre udgift, karantæne(kr.) Tilbagebetalingsbeløb(kr.) Effekten af afgjorte sager(kr.) Aktioner mod sort arbejde/socialt bedrageri Fairplay Som en del af Fairplayindsatsen, hvor Arbejdsdirektoratet samarbejder med bl.a. SKAT, kommunerne, politiet og fødevaremyndighederne, foretages uanmeldte kontrolbesøg i udvalgte virksomheder. Arbejdsdirektoratets del af den fælles opgave er at kontrollere, om ledige arbejder samtidig med, at de modtager ydelser fra a-kasserne. Kontrolbesøgene sker dels som koordinerede landsdækkende aktioner, dels som følge af anmeldelser eller opfølgning på tidligere besøg. Direktoratet har i 1. halvår 2009 sammen med andre myndigheder aflagt kontrolbesøg i 230 virksomheder. Derudover har der været kontrol i Københavns Lufthavn og ved grænseovergangene, hvor et ikke kendt antal lastvogne og personbiler blev standset. Der er kontrolleret 622 personer for, om de modtager ydelser fra a-kasserne. Der er indberettet 11 helt eller delvist ledige til straksaktivering, jf. afsnit 3, og der er oprettet 41 sager, hvor der har været mistanke om uberettiget udbetaling af ydelser. Der er i perioden afsluttet 54 sager, som er oprettet i 2009 eller tidligere. Det økonomiske resultat fremgår af tabel nedenfor, hvori dog ikke er indregnet den økonomiske effekt af straksaktiveringen på kr , således at den samlede økonomiske effekt når op på kr Tabel 5: Økonomiske resultat af indsatsen mod sort arbejde/bedrageri Aktioner mod sortarbejde/straksaktivering 1. halvår 2009 Karantæne (timer) 266 Anslået mindre udgift, karantæne(kr.) Tilbagebetalingsbeløb(kr.) Effekten af afgjorte sager(kr.) Rejseholdet I Velfærdsaftalen af 20. juni 2006 er det aftalt bl.a., at indsatsen mod sort arbejde/socialt bedrageri på Arbejdsdirektoratets område skal intensiveres, bl.a. ved øget kontrol. Direktoratet har som følge heraf i maj 2007 oprettet en særlig enhed (rejseholdet), hvis hovedopgave er at foretage uvarslet virksomhedskontrol, dels på egen hånd, dels i de fælles planlagte landsdækkende virksomhedskontroller. Virksomheder inden for 12

14 restaurationsbranchen, som rejseholdet selvstændigt besøger, udvælges bl.a. ud fra Fødevarestyrelsens Smiley-oversigt. I 1. halvår 2009 har rejseholdet ikke foretaget selvstændige kontroller, men alene deltaget i kontrolaktioner med andre myndigheder som beskrevet ovenfor Straksaktivering Direktoratet har hjemmel til at indberette helt eller delvist ledige, som træffes i beskæftigelse under en virksomhedskontrol, til straksaktivering, og der er i 1. halvår 2009 indberettet i alt 11 ledige til straksaktivering. Direktoratet har foretaget en effektmåling på 11 straksaktiverede ledige for at få et indtryk af, dels om der sker en ændring i beskæftigelsesmønsteret og dels, om der kan måles en økonomisk gevinst i form af mindre udgift til dagpenge. Det er direktoratets vurdering på baggrund af nedenstående figur, at straksaktiveringen er et godt redskab til at få bragt helt eller delvist ledige i beskæftigelse, og at den økonomiske gevinst er tilfredsstillende. Figuren skal læses således, at tidspunktet for straksaktiveringen er fastsat til 0. Der er herefter målt på perioden 3 måneder før og 3 måneder efter. Som det fremgår, sker der en markant forøgelse af beskæftigede timer i rne efter 0. Den forøgede beskæftigelse i 3 måneders periode efter 0 har betydet en mindre udgift til dagpenge på kr Antal timer på dp-kort 1. halvår Det er i øvrigt konstateret, at en del, som bliver mødt med krav om straksaktivering, opnår fuld beskæftigelse i den virksomhed, hvor kontrolbesøget har fundet sted, idet arbejdsgiveren ikke vil risikere at miste den pågældende arbejdskraft. En del skaffer sig deltidsjob i en anden virksomhed, og opnår således fuld beskæftigelse. 6.3 Tilbagebetalingssager Hvis en a-kasse bliver klar over, at et medlem i en periode uberettiget har fået ydelser fra a-kassen, skal a- kassen træffe afgørelse om, at det fejludbetalte beløb Efter loven skal et medlem betale ydelsen tilbage, hvis medlemmet vidste eller burde vide, at medlemmet ikke havde ret til den. 13

15 skal betales tilbage. Samtidig skal a-kassen afgøre, om forholdet er svigagtigt eller uagtsomt, og om medlemmet skal have en sanktion. Den 1. juli 2003 fik a-kasserne ret til at træffe afgørelse som 1. instans i sager om tilbagebetaling og sanktion. Det gælder dog kun, når tilbagebetalingsbeløbet er mindre end 25 gange dagpengesatsen. Det betyder, at direktoratet kun træffer afgørelse i disse sager, hvis medlemmet klager over a-kassens afgørelse. I 1.halvår 2009 har direktoratet modtaget 112 sager fra a-kasserne og har i samme periode afgjort 127 sager med en indstilling om svig i forbindelse med dagpenge. Tabel 6: Tilbagebetalingsbeløb, tilbagebetalingssager Tilbagebetalingssager 1.halvår 2009 Karantæne (i timer) Anslået mindre udgift, karantæne(kr.) Tilbagebetalingsbeløb(kr.) Effekten af afgjorte sager

16 Kapitel 7 Regnskabstilsynet 7.1 Kontrol med uretmæssigt udbetalte refusionsbeløb A-kasserne udbetaler ydelser via Danske Bank med forskud fra staten. Direktoratet fører kontrol med, at refusionsbeløb mv., der er udbetalt med urette, bliver betalt tilbage korrekt og rettidigt. Fejludbetalinger og indkomne afdrag på tilbagebetalingskrav mv., skal af a-kasserne afregnes månedsvis bagud senest den 20. i den følgende måned. I tabellen ses a-kassernes oplysninger om indbetalinger til staten i sager, hvor a-kassen kan opnå refusion, og i sager hvor staten ikke yder refusion til a-kassen. Tabel 7: Opgørelse over indbetalinger i 1. halvår 2009, sager for 2009 og tidligere Ydelsesart / mio. kr. Indbetalt i sager, hvor staten ikke yder refusion (mio.kr.) 3 Indbetalt i sager, hvor staten yder refusion (mio.kr.) 4 Udbetalt i alt (mio. kr.) Indbetalt i Ikke refusion sager i % af i alt udbetalt Indbetalt i refusion sager i % af i alt udbetalt Dagpenge 26 7, ,4 0,39% 0,11% Feriedagpenge 3 0,4 408,8 0,73% 0,10% Overgangsydelse 0,2 0 0,0 Efterløn 19,4 1, ,6 0,19% 0,02% Skattefri præmie 1, ,8 0,19% 0,00% Aktiveringsydelse 2,4 0,1 721,1 0,33% 0,01% Befordringsgodtgørelse 0,1 0 12,2 0,82% 0,00% Orlovsyd. til børnepasning 0,1 0,1 83,6 0,12% 0,12% De indbetalte beløb i svigsager er inklusive indbetalte afdrag til DCI Den Centrale Inddrivelsesenhed. 7.2 Inddrivelsescenterets inddrivelse af tilbagebetalingskrav i 1. halvår 2009 Siden 1. januar 1993 har a-kasserne haft pligt til at oversende misligholdte svigskrav til inddrivelse via Inddrivelsescentret under SKAT, og fra 1. juli 1999 også andre tilbagebetalingskrav med statsrefusion. Arbejdsløshedsforsikringslovens 86, stk. 11, indeholder hjemmel til, at disse krav kan inddrives ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v., hvis direktoratet eller Arbejdsmarkedets Ankenævn har truffet afgørelse om kravet. 3 Typisk uagtsomhed og kasseansvar. 4 Typisk svig. 15

17 Den 1. januar 2006 fik Inddrivelsescenteret også hjemmel til at inddrive statskrav på grundlag af en afgørelse fra en a-kasse. Det er dog en forudsætning, at klagefristen er udløbet, og afgørelsen ikke er påklaget. Efter Inddrivelsescenterets registreringer har tilgangen af misligholdte tilbagebetalingskrav (med statsrefusion) fra a-kasserne været ca. 9,2 mio. kr. i første halvår af 2009 mod ca. 7,4 mio. kr. i samme periode i Det inddrevne beløb i første halvår i 2009 er på ca. 4,3 mio. kr. mod ca. 4,7 mio. kr. i samme periode i Ifølge Inddrivelsescenteret har den registrerede tilgang af fordringer været på ca. 404 mio. kr. i årene I samme periode har Inddrivelsescenteret inddrevet ca. 102 mio. kr. Pr. 30. juni 2009 var der et udestående (ekskl. evt. tilskrevne renter) på ca. 205 mio. kr., idet ned- og afskrivninger gennem årene andrager ca. 97 mio. kr. 16

18 Kapitel 8 Kommunalt rådighedstilsyn 8.1 Drift af det kommunale rådighedstilsyn Direktoratet har siden den 1. januar 2005 ført tilsyn med kommunernes rådighedsadministration i sager om personer, der får kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse. Direktoratet fremlagde i marts 2009 den seneste Rapport om det kommunale rådighedstilsyn Rapporten samler resultaterne for perioden januar 2008 til januar 2009, hvor der er blevet gennemgået sager fra 49 af landets kommuner. Resten af kommunerne skal efter planen gennemgås i 2009, således at direktoratet over en to-års periode fører tilsyn med alle landets kommuner Kommunalt tilsyn 2009 Direktoratet skal som nævnt gennemgå de sidste 49 kommuner i løbet af Pr. 1. august mangler gennemgangen af ca. 20 af disse kommuner at blive afsluttet. Direktoratet har indtil nu i 2009 været på 9 tilsynsbesøg i kommunerne. Der er planlagt yderligere 3 tilsynsbesøg i I rapporten for 2008 var fejlprocenten i gennemsnit 12,1. Den gennemsnitlige fejlprocent for de kommuner, hvis resultat bliver vist på direktoratets hjemmeside, dvs. både de kommuner, der indgik i rapporten for 2008 og kommuner, der efterfølgende er gennemgået, er nu steget til 12,6 pct. Det er ikke tilfredsstillende. Resultaterne fra rådighedstilsynet offentliggøres løbende på Når alle landets kommuner er gennemgået, forventer direktoratet først og fremmest at udvælge nogle af de kommuner, der har klaret sig dårligst ved første gennemgang, til fornyet tilsyn. Direktoratet arbejder for tiden med at sætte yderligere fokus på dialogen med kommunerne, bl.a. om direktoratets afrapporteringer til den enkelte kommune. I starten af 2010 fremlægger direktoratet næste rapport med resultaterne af rådighedstilsynet for Det kommunale vistationstilsyn Direktoratet har nu gennemgået alle landets kommuner og er ved at lægge sidste hånd på en rapport om det kommunale visitationstilsyn 2008 og Direktoratet fører tilsyn med, om kommunerne foretager de sagsbehandlingsskridt, som skal foretages i forbindelse med samtaler som led i det individuelle kontaktforløb (jobsamtaler). Tilsynet skal medvirke til at sikre, at Direktoratet har set på i alt sager, sagsbehandlingen i det individuelle kontaktforløb er som er udtrukket i perioden 1. kvartal professionel og har en høj kvalitet, samt at kvartal Kommunerne kommunerne har en ensartet praksis ved har lavet fejl i sager. Det giver en gennemførsel af jobsamtale med den enkelte ledige. fejlprocent på 27,6 for alle gennemgåede sager. Kommunerne har i alt mistet et beløb på kr. i statsrefusion. 17

19 Stort set alle fejl skyldes, at kommunerne ikke har holdt samtalerne til tiden. Det svarer til, at kommunerne har holdt jobsamtalerne for sent i mere end hver fjerde af de sager, som blev undersøgt. Undersøgelsen viser også, at rettidigheden i jobsamtalerne ikke blot overskrides med få dage, men ofte med længere perioder. Rettidigheden i jobsamtalerne er for alle kommuner i gennemsnit overskredet med ca. 2 måneder pr. sag med fejl. Kvaliteten af de 98 kommuners administration svinger meget. Nogle kommuner har ingen eller få fejl, andre kommuner har fejl i mere end halvdelen af sagerne. Der er et stort potentiale for forbedringer i kommunerne Intensivering og målretning af visitationstilsynet På baggrund af resultaterne i visitationstilsynet og Rigsrevisionens beretning fra maj 2009 om kommunernes beskæftigelsesindsats over for kontanthjælpsmodtagere er det besluttet, at visitationstilsynet fremover skal målrettes de kommuner, der har særlige problemer med at holde samtalerne til tiden. Det betyder også, at kommuner med tilfredsstillende resultater slipper for tilsynet. Direktoratet har nu efter en dialog med beskæftigelsesregionerne udvalgt de første kommuner, der ligger inden for målgruppen, til tilsynet. Det drejer sig om følgende kommuner, hvor der især har været problemer med rettidigheden: Fredericia, Kerteminde, Vejen, Gladsaxe, Glostrup, Roskilde, Solrød, Silkeborg, Viborg, Skanderborg, Vesthimmerlands, Mariagerfjord og Morsø. Udvælgelsen af kommunerne er sket blandt de kommuner, hvor andelen af jobsamtaler, der holdes til tiden, var under 90 pct., jf. rettidighedsopgørelsen i Arbejdsmarkedsstyrelsens vedrørende 2. kvartal 2009, udtrukket den 17. august

20 Bilag Bilag 1 Ordliste COR: Told- og Skattestyrelsens Centrale Oplysningsseddel Register. Arbejdsdirektoratet brr dette register til skatteregisterundersøgelserne. Effekten af afgjorte sager: Anslået mindre udgift for staten i form af karantæne til medlemmet og tilbagebetaling af fejludbetalte ydelser. Mindre udgift: Den mindre udgift for staten på udbetalingen af dagpenge mv. dækker over det fald i statens udgifter til dagpenge mv., der må antages at komme på baggrund af de tildelte karantænetimer og svigsslettelser. Negative hændelser: Er f.eks. afslag på formidlet arbejde og udeblivelse fra aktiviteter på AF. Rådighedsirrelevante hændelser: Underretningspligtige hændelser fra AF, som ikke giver anledning til en rådighedsvurdering i a-kassen, f.eks. fordi medlemmet er i beskæftigelse, er syg eller ikke har modtaget AFs brev. Sanktioner: Når direktoratet træffer afgørelse i sager om tilbagebetaling af ydelser, der er modtaget med urette, kan direktoratet også give medlemmet en sanktion (karantæne eller svigsslettelse). Reglerne om sanktion er i direktoratets bekendtgørelse nr. 470 af 4. juni 2003 om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse. Svig: Ved svig forstås, at et medlem forsætligt fortier forhold eller afgiver urigtige oplysninger over for sin a-kasse for derved at få eller beholde ydelser med urette. 1

21 Bilag Bilag 2 Effekten af afgjorte sager i 1. halvår 2009 Forudsætninger: Gennemsnitlig dagpengesats (baseret på de første 26 r af 2009): 705 kr. Den gennemsnitlige dagpengesats er beregnet på baggrund af heltidsforsikrede. Indberetninger 1. halvår 2009 Afrundet Karantæne (timer) Anslået mindre udgift, karantæne(kr.) Tilbagebetalingsbeløb (kr.) Effekten af afgjorte sager (kr.) Skatteregisterundersøgelser 1. halvår 2009 Afrundet Karantæne (timer) Anslået mindre udgift, karantæne(kr.) Tilbagebetalingsbeløb (kr.) Effekten af afgjorte sager (kr.) Tilbagebetalingssager 1. halvår 2009 Afrundet Karantæne (i timer) Anslået mindre udgift, karantæne(kr.) Tilbagebetalingsbeløb(kr.) Effekten af afgjorte sager (kr.) Aktioner mod sort arbejde 1. halvår 2009 Afrundet Karantæne (timer) Anslået mindre udgift, karantæne(kr.) Tilbagebetalingsbeløb(kr.) Effekten af afgjorte sager (kr.) Tilsynet med medlemsoplysninger i alt 1. halvår 2009 Afrundet Karantæne (i timer) Anslået mindre udgift, karantæne(kr.) Tilbagebetalingsbeløb(kr.) Effekten af afgjorte sager (kr.)

22 Bilag Beregningsmetode - afledte økonomiske konsekvenser af sanktionerne Direktoratets kontor for analyse- og overvågning har foretaget nogle skønsmæssige beregninger over værdien af karantænetimerne. Beregningerne er foretaget på baggrund af oplysninger for de første 26 r i 2009 i direktoratets RAM-register. Beregningerne skal tages med forbehold for den usikkerhed, som består i, at opgørelserne er baseret på en forudsætning om, at medlemmerne i øvrigt ville have været ledige og ville have søgt om dagpenge i de perioder, hvor de som følge af karantænetimerne er udelukket fra ret til dagpenge. Har et medlem i udelukkelsesperioden fundet arbejde, afholdt ferie eller af andre årsager ikke været berettiget til ydelser fra a-kassen, vil den reelle mindre udgift være lavere. Der er endvidere ikke taget højde for, at retten til dagpenge i nogle tilfælde kan være udløbet i frakendelsesperioden. Beregningerne er baseret på en forudsætning om, at alle personer er fuldtidsforsikrede og berettiget til en gennemsnitlig dagpengesats på 705 kr.) pr. dag. 3