F I N A N S U G E N. Redaktion Økonomisk Sekretariat Chefanalytiker Bjarne Kogut bjarne.kogut@al-bank.dk Direkte: januar 2015, uge 2

Transkript

1 9. januar 2015, uge 2 F I N A N S U G E N Redaktion Økonomisk Sekretariat Chefanalytiker Bjarne Kogut bjarne.kogut@al-bank.dk Direkte: UGENS FINANSMARKED Aktier 7 dage Niveau S&P ,2% Nikkei -1,5% C20cap -0,1% 805 S30-0,5% FTSE + 0,1% DAX + 0,3% Euro 50-0,4% BRIC + 1,8% 267 VIX -11,4% 17 Valuta 7 dage Niveau EUR/USD - 2,6% 1,1786 EUR/DKK - 0,1% 7,4393 USD/DKK +2,5% 6,3119 SEK/DKK - 0,4% 0,7851 NOK/DKK +0,1% 0,8265 GBP/DKK - 0,6% 9,5264 CHF/DKK +0,1% 6,1941 JPY/DKK +2,7% 5,2828 Nye bundniveauer for obligationsrenterne Renten på en 10 årig tysk statsobligation nåede tirsdag et foreløbigt lavpunkt på blot 0,46% - kun 17 rentepunkter over den tilsvarende japanske. Tyskland synes at have mistet tålmodigheden med Grækenland og har for første gang antydet, at et græsk euro-exit er en mulighed. Det skaber usikkerhed på finansmarkedet, F I N A N S U G E N da ingen ved, om flere andre lande vil følge efter, selv om Grækenland er et særtilfælde. Usikkerheden fik investorerne til at søge ly i sikre tyske statsobligationer, og det smittede også af på amerikanske statsobligationer. Sluttelig faldt euroen til det laveste niveau mod USD i 9 år, jfr. grafen nedenfor. Næste uge: Tyske BNP-tal og tal for inflationen i USA Fra eurozonen kommer de endelige inflationstal for december måned fra de 4 største lande, og det vil afgøre, om der sker revisioner af det endelige tal for hele eurozonen, som udsendes fredag. Det foreløbige tal lyder på -0,2% år/år. Desuden udsender Bundesbank deres skøn på Tysklands BNP-vækst i 2014, og det kommer et par uger inden det tyske statistikkontor udsender BNP-tal for 4. kvartal. Men Bundesbanks skøn plejer at være retvisende. Markedsforventningen er, at Tysklands BNP voksede med 1,5% i Fra USA kommer tal for inflationen i december, både målt med producent- og med forbrugerpristallet. De faldende energipriser ventes at føre til fald i begge pristal, så inflationen er også lav i USA. Hvis inflationen forbliver meget lav langt ind i 2015 hvilket afhænger af olieprisernes udvikling kan det måske få Fed (USA s centralbank) til at udsætte den første pengepolitiske renteforhøjelse. De fleste venter i øjeblikket, at renten hæves første gang midt på året. Fra USA kommer desuden tal for detailomsætningen i julemåneden december, og sluttelig udsender Fed deres statusrapport over amerikansk økonomi, også kaldet Beige Book. Fokus vil ligge på Fed s vurdering af økonomien, særligt om de ser tegn på vigende væksttempo, således som nogle af de løbende nøgletal kunne indikere. Renter 7 dage Niveau US 2Y -0,06 0,61% US 10Y -0,17 2,01% Tysk 10Y -0,04 0,50% Dansk 10Y -0,04 0,80% Råvarer 7 dage Niveau Guld +2,5% Olie (WTI) - 8,4% 49 Metaller - 1,6% Opdateret per: 9. januar Side 1 af 6

2 Indhold Grækenland skaber igen uro... 2 Meget støtter eurozonens økonomi... 4 Inflationen faldt mere end ventet i eurozonen... 5 Parlamentsvalg søndag d. 25. januar Syriza står til sejr Grækenland skaber igen uro Grækerne skal til valgurnerne søndag d. 25. januar og vælge et nyt parlament. Baggrunden er, at det før nytår ikke lykkedes at nå til enighed i det gamle parlament om valg af en ny præsident for landet. Forfatningen siger så, at parlamentet skal opløses, og der skal udskrives nyvalg. Det venstreorienterede og EU-skeptiske Syriza står til at blive valgets vinder med 30 % af stemmerne ifølge de seneste meningsmålinger. Det største af de nuværende to regeringspartier, Néa Dimokratía, står til 27 %. Det er vigtigt at blive det største parti, idet det automatisk giver 50 ekstra bonusmandater ud af parlamentets i alt 300 pladser. Udsigten til en mulig valgsejr til Syriza har skabt uro på finansmarkederne med det resultat, at euro er blevet svækket, mens renten på 10-årige tyske statsobligationer er faldet til under 0,50% grundet investorernes flugt til sikkerhed. Syriza er kritisk overfor EU og reformpolitikken Hvad er det, der bekymrer finansmarkedet? I korthed er det Grækenlands fremtid indenfor eurosamarbejdet. Hvis Syriza vinder valget, skal en ny regering enten indeholde Syriza, eller også skal der dannes en bred koalitionsregering udenom Syriza. Det sidste synes umiddelbart at kunne blive svært, set i lyset af vanskelighederne med regeringsdannelse ved de foregående parlamentsvalg. Syriza har opnået sin store vælgertilslutning på en hård tone overfor EU, som dog er blevet dæmpet betydeligt ned på det seneste ifølge flere af vores kilder. Hovedtemaerne for Syriza er: Side 2 af 6

3 1) Euromedlemsskabet. De startede med at ville trække Grækenland ud af euro en, men talen er nu forstummet ifølge vores kilder. Tre programpunkter 2) Gældsnedskrivning. Syriza ønsker Grækenlands statsgæld nedskrevet med en tredjedel. De har en pointe, idet Grækenlands statsgæld er på 170% af landets BNP og dermed helt umulig at tilbagebetale. Ikke bare gældens størrelse, men også markedsrenterne på græske statsobligationer gør tilbagebetaling af gælden urealistisk. Renten på en 10-årig statsobligation er omkring 9¼ %. 3) Genforhandling med Trojkaen. Syriza ønsker de af EU pålagte nedskæringer af finanspolitikken bragt til ophør og erstattet af en vækstfremmende finanspolitik. Det vil EU og IMF formentlig ikke gå med til. Vores kilder anser det dog for en mulighed, at EU og IMF gerne vil genforhandle dele af trojka-aftalen, bare hovedsigtet, nemlig langsigtet forbedring af konkurrenceevnen, bliver fastholdt. Hvad med Spanien? To helt andre spørgsmål er: 1) Om politisk uro i Grækenland kan sprede sig til andre periferilande? Det kan man ikke vide, men risikoen er til stede, idet der i 2015 skal være parlamentsvalg i både Spanien og Portugal. I Spanien ville de nystartede EU-kritiske Podemos vinde, hvis parlamentsvalget blev afholdt i dag. 2) Hvad kommer det til at betyde for ECB s rentemøde 22. januar? ECB holder rentemøde 3 dage før det græske valg. De fleste venter, at ECB vil lancere et QE -program på dette rentemøde. Men udfaldet af det græske valg er en joker. Sandsynligheden er derfor steget for, at det bliver en QE-light uden opkøb af statsobligationer i første omgang, men kun af eksempelvis kreditobligationer. Tyskland kan leve med et græsk euro-exit Ånden slap ud af flasken i Tyskland I weekenden skrev det tyske medie Der Spiegel, at den tyske regering skulle se et græsk euro-exit som en mulighed. Vicekansleren, SPD-formand Sigmar Gabriel, blev desuden citeret for at sige, at Tyskland ikke vil lade sig presse yderligere af Athen. Det er helt nye toner fra det officielle Tyskland, omend en regeringstalsmand afdramatiserede historien ved at udtrykke regeringens forventning om, at Grækenland lever op til sine internationale aftaler uanset udfaldet af valget. Men ånden er alligevel sluppet ud af flasken: Tyskland vil ikke lade sig presse. Grækenland kan ende med at forlade eurosamarbejdet og genindføre deres egen valuta, som så sandsynligvis vil blive devalueret massivt i forhold til euro. Om det så er et realistisk alternativ er en anden sag. selv om det koster penge Blandt andet skylder den græske centralbank 38 mia. euro til primært den tyske Bundesbank via de såkaldte Target-2 konti. En stor del af de penge vil gå tabt, hvis Grækenland genindfører en nedskrevet national valuta. Hertil kommer, at Tyskland også vil tabe en del af de 50 mia. euro, som man har garanteret for i forbindelse med de to kriselån, som grækerne fik i 2010 og i Desuden er eurosamarbejdet i høj grad et politisk projekt, så de andre eurozonelande vil formentlig strække sig langt for at imødekomme ønskerne fra en ny græsk re- Side 3 af 6

4 gering. Endelig er det indlysende for enhver, at Grækenland umuligt kan tilbagebetale en statsgæld på 170% af BNP. En gældssanering i en eller anden form er uundgåelig før eller siden. Stor usikkerhed frem til efter valget Bundlinjen af det hele er, at Grækenland endnu engang giver uro på de europæiske finansmarkeder, og hvor det er yderst vanskeligt at spå om udfaldet. Meget støtter eurozonens økonomi Eurozonen var den store økonomiske skuffelse i 2014, idet væksten viste sig lavere og mere skrøbelig end forventet. Her ved indgangen til 2015 er forventningerne til eurozonens økonomi fortsat moderate med en forventet BNP-vækst på 1% mod ¾% i Samtidig må det dog konstateres, at økonomien får kraftig medvind på en række felter: Medvind til europæisk økonomi lav kurs på euro (målt med den effektive eurokurs, jævnfør grafen) er godt for konkurrenceevnen og eksporten meget lav inflation og lave energipriser øger borgernes købekraft renten er rekordlav Det er svært at sætte tal på, hvor meget disse ting tilsammen booster væksten i eurozonen med. OECD, de udviklede landes økonomiske samarbejdsorganisation, har dog nogle bud i deres Interlink model. Eksempelvis regner de sig frem til, at et fald i den effektive eurokurs på 5% øger BNP-væksten med 0,3 procentpoint året efter. Fem procent er netop, hvad den effektive eurokurs er faldet siden foråret. En halvering af oliepriserne (hvilket er, hvad der er sket) øger BNP-væksten med 0,4 procentpoint året efter. Hver især understøtter disse forhold væksten i eurozonen, men OECD-modellen siger ikke noget om, hvad nettovirkningen samlet set er udover at den er positiv. Grækenland og geopolitik kan spolere fremgangen Der er dog også sten på vejen Der er dog samtidig en række sten på vejen, som hæmmer et opsving i eurozonen. Den geopolitiske situation er blevet forværret i Europa. Ingen ved, hvad der sker, hvis Grækenland ender med at forlade eurosamarbejdet. Gældsbyrden er fortsat tung i eurozonen, både i staterne og blandt borgerne. Side 4 af 6

5 Positiv overraskelse kan ikke udelukkes hvis alt går godt Den stærke rygvind til økonomien gør dog, at man ikke helt kan se bort fra muligheden for, at væksten vil overraske positivt i eurozonen i En ting, der kan få afgørende betydning er, om 2015 bliver året, hvor kreditgivningen begynder at tage fart igen. En væsentlig årsag til, at USA kom så hurtigt og robust ud af den økonomiske krise var netop, at deres banksystem hurtigt kom på fode igen, så kreditgivningen kunne genoptages. -0,2% år/år i januar Inflationen faldt mere end ventet i eurozonen For første gang siden kriseåret 2009 faldt inflationen i eurozonen ned under 0-linjen, nemlig til -0,2% år/år. Det er primært de faldende oliepriser, der trækker inflationen ned, idet den såkaldte kerneinflation (som er uden oliepriser) faktisk steg med 0,1 procentpoint til 0,8%. IKKE deflation Lav inflation vil tilskynde ECB til at lempe pengepolitikken yderligere Det skal tilføjes, at minusinflation IKKE er det samme som deflation. Deflation er pr. definition, at ikke blot inflationen falder, men at også lønningerne falder. Det sidste er ikke tilfældet i eurozonen. Inflationsforventningerne på finansmarkedet er faldet yderligere på de seneste, målt med den 5-årige inflationsfuture. I går var den helt nede på 1,54%, og ECB ser givet vis med meget stor bekymring på de fortsat vigende inflationsforventninger. Derfor er det meget sandsynligt, at de vil annoncere et supplerende pengepolitisk tiltag på det kommende pengepolitiske møde 22. januar. Det vil i givet fald medvirke til at fastholde obligationsrenterne i Europa på meget lave niveauer. Side 5 af 6

6 Nøgletal og begivenheder i perioden til Land A rt o g o ffentliggø relsestidspunkt P erio de Enhed F o rventet i markedet F o rrige perio de M andag DKK inflation (09.00) december % m/m og år/år -0,2 / 0, ITA sælger skatkammerbeviser (11.00) OECD leading indicators (12.00) november indeks USD Feds arbejdsmarkedsbarometer (16.00) december indeks, ændring 2,9 USD auktion, 3 årige statsobligationer udbud USD 24 mia. bid-to-cover: Tirsdag JPY betalingsbalance (00.50) november mia.jpy Kina Handelsbalance (03.00) december USD. mia Kina Import (03.00) december % år/år -6-6,7 Kina Eksport (03.00) december % år/år 6 4,7 SEK inflation (09.30) december % m/m og år/år -0,1 / -0,5-0,1 / -0,2 SEK kerneinflation (09.30) december % m/m og år/år 0,0 / 0,3 0,0 / 0,6 ITA industriproduktion (10.00) november % m/m og år/år 0,1 / -2,7-0,1 / -3,0 UK inflation (i alt / kerne, 10.30) december % år/år 0,7 / 1,4 1,0 / 1,2 GRE inflation (11.00) december % år/år -1,2 ITA sælger statsobligationer (11.00) USD NFIB-indekset (13.30) december indeks 97,8 98,1 USD JOLTS-stillingsopslag (16.00) november antal, mill. 4,83 USD offentligt budget (20:00) december mia. USD USD auktion, 10 årige statsobligationer udbud USD 21 mia. bid-to-cover: Onsdag FRA betalingsbalance (08.45) november mia.eur -0, FRA inflation (08.45) december % m/m og år/år -0,2 / 0,4 ITA inflation (10.00) december % år/år EUR industriproduktion (11.00) november % m/m og år/år 0,3 / 0,1 / 0,7 USD detailomsætning (i alt/excl. biler, 14.30) december % m/m 0,1 / 0,1 0,7 / 0,5 USD business inventories (16.00) november % m/m 0,2 0,2 USD Beige Book (20.00) USD auktion, 30 årige statsobligationer udbud USD 13 mia. bid-to-cover: Torsdag SPA inflation (endelige tal, 09.00) december % m/m og år/år prelim: -0,2 / -1, DEU BNP-tal (10:00) 2014 % år/år 1,5 0,1 DEU Budgetsaldo (10:00) 2014 % af BNP 0,1 SPA sælger statsobligationer (10.30) EUR handelsbalance (11.00) november mia. EUR 19,4 USD Empire State M anufacturing Survey (14.30) januar indeks 5-3,58 USD producentpriser (i alt / kerne, 14.30) december % m/m -0,4 / 0,1-0,2 / 0,0 USD jobless claims (14.30) ugetal 1000 pers. 294k USD Philadelphia Fed-indekset (16.00) januar indeks 20 24,5 Fredag EUR nyregistrerede biler (08.00) december % år/år 1, DEU inflation (08.00) december % m/m og år/år 0,1 / 0,1 prelim: 0,1 / 0,1 FRA statens budgetsaldo, år-til-dato (08.45) jan.-nov. mia.eur ITA betalingsbalance (11.00) november mia.eur EUR inflation (i alt / kerne, 11.00) december % år/år -0,2 / 0,8 prelim:-0,2 / 0,8 USD inflation (i alt/kerne, 14.30) december % m/m -0,4 / 0,1-0,0 / 0,1 USD industriproduktion (15.15) december % m/m og år/år 0,0 1,3 USD forbrugertillid (M ichigan, 15.55) medio januar indeks 94 93,,0 USD udlandets køb af US-værdipapirer (22.00) november mia. USD Udarbejdet af chefanalytiker Bjarne Kim Kogut, Økonomisk Sekretariat. Tlf econ@al-bank.dk. Dette materiale er udarbejdet af Arbejdernes Landsbank, som generel information til personlig brug. Anbefalinger skal ikke opfattes som hverken tilbud om eller opfordring til køb eller salg af de pågældende papirer, tjenesteydelser mv. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Banken har omhyggeligt søgt at sikre sig, at materialet er korrekt og retvisende. Banken påtager sig intet ansvar for materialets nøjagtighed eller fuldkommenhed. De oplysninger, der er anført, kan have ændret sig i forhold til produktionstidspunktet, ligesom informationen ikke tager udgangspunkt i eller er tilpasset nogen kunders personlige forhold. Derfor opfordrer vi dig til at indhente yderligere og/eller opdateret information i banken. Arbejdernes Landsbank samt medarbejdere i banken kan have positioner i eller foretage køb eller salg mv. af i de værdipapirer, som er omtalt. Side 6 af 6