HELHEDSANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM. - adoptivfamiliens forhold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HELHEDSANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM. - adoptivfamiliens forhold"

Transkript

1 HELHEDSANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM - adoptivfamiliens forhold Udgivet af: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold September 2014

2 KOLOFON Af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold September 2014 ISBN: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold Holmens Kanal København K T:

3 INDHOLD 1. Indledning BAGGRUNDEN FOR DEN IVÆRKSATTE ANALYSE GRUNDLAGET FOR ANALYSEN RAPPORTENS FORM SAMMENFATNING OVERORDNET OM BAGGRUNDEN FOR DE MULIGE TILTAG GODKENDELSEN AF KOMMENDE ADOPTANTER MED HENBLIK PÅ AT STYRKE GODE ADOPTIONSFORLØB EN FORBEDRING AF STØTTEN TIL ADOPTIVFAMILIEN ADOPTIONER OG ÅBENHED INDSAMLING OG FORMIDLING AF VIDEN GODKENDELSE AF KOMMENDE ADOPTANTER MED HENBLIK PÅ AT STYRKE GODE ADOPTIONSFORLØB HOVEDUDFORDRINGER REGLERNE I DAG Godkendelse som adoptant Myndighedsstrukturen De objektive godkendelseskrav (fase 1) Det adoptionsforberedende kursus (fase 2) Den individuelle vurdering (fase 3) Godkendelsen BRUGERUNDERSØGELSEN ANDRE LANDE Norge Sverige BIDRAG FRA ISS/IRC DIALOGMØDER M.V. MED DE DANSKE INTERESSENTER PÅ ADOPTIONSOMRÅDET SÆRLIGT OM RESSOURCEVURDERINGEN I FASE SÆRLIGT OM ARBEJDET MED GODKENDELSESRAMMEN ÆNDRING AF DET EKSISTERENDE SYSTEM Overordnet om mulighederne for at styrke adoptionsforløbet gennem en ændring af godkendelsesprocessen Godkendelsesrammen Ressourcevurderingen i fase En ændring af indholdet af fase Opsummerende om ovenstående overvejelser EN FORBEDRING AF STØTTEN TIL ADOPTIVFAMILIEN HOVEDUDFORDRINGER REGLERNE I DAG Haagerkonventionen og god praksis Rådgivning og støtte inden godkendelsen Rådgivning og støtte når et barn bringes i forslag (matchning) Rådgivning og støtte til den nye adoptivfamilie ANKESTYRELSENS BRUGERSUNDERSØGELSE Overordnet om brugerundersøgelsens resultater Adoptanternes behov for rådgivning og støtte Adopteredes behov for støtte HELHEDSANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM ADOPTIVFAMILIENS FORHOLD 3

4 4.4. DIALOGMØDER MED DE DANSKE INTERESSENTER PÅ ADOPTIONSOMRÅDET ANDRE LANDE Bidrag fra ISS/IRC ÆNDRING AF DET EKSISTERENDE SYSTEM Overordnet om den fremtidige rådgivning og støtte til adoptivfamilien Rådgivning og støtte i tiden mellem godkendelse og matchning Rådgivning og støtte til adopterede En tilpasning af godkendelsesforløbet Opsummerende om ovenstående overvejelser ADOPTIONER OG ÅBENHED HOVEDUDFORDRINGER DEFINITION AF ÅBENHED REGLERNE I DAG Internationale forpligtelser National regulering FORSKNING OM ÅBENHED I ADOPTIONER En litteraturgennemgang Viden om åbenhed ikke entydig Betydningen af åbenhed for adopterede ANKESTYRELSENS UNDERSØGELSER AF ADOPTANTER OG ADOPTEREDES OPLEVELSER OMKRING ÅBENHED Overordnet om Ankestyrelsens undersøgelser om åbenhed Nærmere om adoptanternes opfattelser og erfaringer Nærmere om adopteredes opfattelser og erfaringer BIDRAG FRA ISS/IRC DIALOGMØDER MED DE DANSKE INTERESSENTER PÅ ADOPTIONSOMRÅDET ADOPTIONER OG ÅBENHED I ET FREMTIDIGT PERSPEKTIV Overordnet om en ændring af tilgangen til åbenhed Retten til egen historie Rådgivning og støtte Opfølgningsrapporter Opsummerende om ovenstående overvejelser INDSAMLING OG FORMIDLING AF VIDEN OM ADOPTION HOVEDUDFORDRINGER CENTRAL INDSAMLING OG FORMIDLING AF VIDEN I DAG OVERVEJELSER OM BEHOVET FOR EN ØGET INDSAMLING OG FORMIDLING AF VIDEN OPSUMMERENDE OM OVENSTÅENDE OVERVEJELSER Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold

5 HELHEDSANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM ADOPTIVFAMILIENS FORHOLD 5

6 6 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold

7 1. INDLEDNING 1.1. BAGGRUNDEN FOR DEN IVÆRKSATTE ANALYSE Med en helhedsanalyse af det danske adoptionssystem er det hensigten med barnets bedste i centrum at belyse et bredt spektrum af elementer med henblik på at skabe afsættet for drøftelser af det danske adoptionsformidlingssystem med særligt fokus på international fremmedadoption. Ifølge kommissoriet for analysen blev det besluttet 1 at der skal foretages en samlet og helhedsorienteret gennemgang af adoptionssystemet med henblik på at kunne vurdere, om systemet er organiseret på en tidssvarende og relevant måde, som understøtter etisk forsvarlige adoptioner til børnenes bedste. Helhedsanalysen består af 7 hovedelementer, der vedrører 1) organiseringen af adoptionsformidlingen, 2) hvilke lande Danmark skal samarbejde med, 3) sammenkoblingen af adoptionsformidling og børnehjælpsarbejde, 4) tilrettelæggelsen af et skærpet tilsyn, 5) godkendelse af kommende adoptanter, 6) forbedring af støtte til adoptanter før og efter adoptionen samt 7) muligheden for åbne adoptioner. I rapporten Helhedsanalyse af det danske adoptionssystem de strukturelle rammer og tilsynet fra juni 2014 behandles elementerne vedrørende de strukturelle rammer for adoptionssystemet og tilsynet hermed (elementerne 1-4). Med nærværende rapport behandles de øvrige 3 elementer, og tilsammen udgør de 2 rapporter den samlede analyse af området. Med et grundlæggende afsæt i hensynet til børnene de adopterede har denne rapportdel et mere direkte fokus på adoptivfamiliens forhold. Det belyses, hvordan kommende adoptanter godkendes med henblik på at styrke gode adoptionsforløb, hvordan støttes de i processen, hvordan åbenhed kan håndteres, og hvordan viden på området indsamles og formidles. Endvidere er det med afsæt i hensynet til børnene som et yderligere element fundet relevant særskilt at overveje, om der bør iværksættes andre initiativer, der har et mere direkte fokus på de adopteredes behov GRUNDLAGET FOR ANALYSEN RAPPORTENS FORM Som grundlag for denne del af analysen er der udarbejdet flere selvstændige undersøgelser. 1 For en nærmere beskrivelse af baggrunden for den iværksatte analyse se kapitel 1 i den del af analysen, der udkom i juni 2014, og som omhandler de strukturelle rammer og tilsynet, side 7ff. HELHEDSANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM ADOPTIVFAMILIENS FORHOLD 7

8 Ankestyrelsen har udarbejdet en omfattende analyse af brugernes oplevelse af det danske adoptionssystem. Undersøgelsen belyser det danske adoptionssystem fra adoptivforældrenes og voksne adoptivbørns perspektiv og udgør således et brugerperspektiv (i rapporten kaldet Ankestyrelsens brugerundersøgelse). Undersøgelsen er en spørgeskemaundersøgelse, udført i foråret 2014, og omfatter bidrag fra adoptivforældre eller kommende adoptivforældre (adoptanter) og voksne adopterede. I alt respondenter har deltaget i undersøgelsen 2. Afgrænsningen af undersøgelsen er foretaget i samarbejde med arbejdsgruppen. Undersøgelsen belyser tre temaer. For det første oplevelsen af adoptionsprocessen og tiden efter adoptionen set fra adoptanternes perspektiv. For det andet de adopteredes trivsel og syn på adoption. For det tredje adoptanters og de adopteredes erfaringer med åbenhed i relation til de biologiske forældre. I undersøgelsen indgår adoptanter, som hjemtog et eller flere børn i 1979, 1980, 1994, 1995, 2011 eller 2012, samt ansøgere, der blev tilmeldt en venteliste til at adoptere i 2011 eller 2012, og som på besvarelsestidspunktet i 2014 fortsat stod på venteliste. De voksne adopterede i undersøgelsen er fra årgangene Der er både tale om internationale og nationale fremmedadoptioner. Adoptanterne og ansøgerne er blevet bedt om at besvare et spørgeskema. Der er herudover gennemført interviews med tre adoptanter og med fire voksne adopterede. Ankestyrelsen publicerede i februar 2014 en undersøgelse af åbenhed i adoptions- og plejeforhold samt plejeforældres motivation til at adoptere deres plejebarn 3 (herefter åbenhedsundersøgelsen). Undersøgelsen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse, gennemført i 2012, der inddrog i alt 431 adoptanter og 181 plejeforældre, der enten har adopteret eller fået et barn i pleje i 2006 eller Med henblik på at inddrage adoptanter, hvis adoptivbørn i dag er ældre, er de, der adopterede i 1979, 1980, 1994 og 1995, ligeledes blevet spurgt om deres holdning til åbenhed i Ankestyrelsens analyse af det danske adoptionssystem. Denne undersøgelse er også inddraget i analysen. Som et væsentligt grundlag for analysen er endvidere en undersøgelse, der er foretaget af International Social Service (ISS/IRC) 4. Arbejdsgruppen bag analysen har således bedt ISS/IRC om at foretage en særskilt undersøgelse af det danske adoptionssystem med henblik 2 Se Analyse af det danske adoptionssystem, Delundersøgelse 1: Adoptanternes opfattelse af og erfaringer med adoptionsprocessen, Ankestyrelsen, september 2014, Analyse af det danske adoptionssystem, Delundersøgelse 2: Voksne adopteredes oplevelse af at være adopteret og behov for støtte, Ankestyrelsen, september 2014, og Analyse af det danske adoptionssystem, Hovedresultater fra delundersøgelser om adoptanters og voksne adopteredes opfattelse og erfaringer, Ankestyrelsen, september Åbenhed i adoptions- og plejeforhold samt plejeforældres motivation for at adoptere deres plejebarn, Ankestyrelsen, februar Organisationen er en international, uafhængig non-profit organisation, som gennem årene har opbygget en omfattende viden, herunder på adoptionsområdet. Danmark støtter organisationen med økonomiske bidrag. 8 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold

9 på en vurdering af godkendelsen og forberedelsen af adoptanterne i Danmark inden adoptionen, de eksisterende tilbud om Post Adoption Service (PAS) og belyse emnet åbenhed i adoptionerne. I 2009 blev der nedsat en arbejdsgruppe under Ankestyrelsens Familieretsafdeling (dengang Familiestyrelsen), som havde til opgave at overveje, om matchningsproceduren og sondringen mellem almen og udvidet godkendelse er tidssvarende og i tilstrækkelig grad sikrer barnets bedste. Dette arbejde er ligeledes indgået som grundlag for denne rapport. Til brug for første del af den samlede helhedsanalyse blev der i september 2013 afholdt et dialogmøde med områdets interessenter, hvor deltagerne havde mulighed for at komme med input til kommissoriets samlede hovedtemaer. Et sådant møde blev gentaget i september 2014 med fokus på de sidste 3 temaer i kommissoriet. Ligeledes er der afholdt særskilt møde med Dansk Socialrådgiverforening og Dansk Psykolog Forening. Rapporten hviler i øvrigt på det bestående regelgrundlag, erfaringer fra myndighedsudøvelsen, herunder Adoptionsnævnets arbejde, Haagerkonventionen og udmøntningen af dens principper. Der henvises i den forbindelse til den løbende kildefortegnelse. Rapporten inddrager endvidere viden fra andre lande, hvor dette er fundet relevant. HELHEDSANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM ADOPTIVFAMILIENS FORHOLD 9

10 2. SAMMENFATNING I dette kapitel samles overvejelserne i kapitlerne 3-6 vedrørende godkendelsen af kommende adoptanter med henblik på at styrke gode adoptionsforløb, rådgivning og støtte til adoptivfamilien, åbenhed i adoptioner og indsamling og formidling af viden om adoption, ligesom de mulige tiltag angivet i disse kapitler gengives OVERORDNET OM BAGGRUNDEN FOR DE MULIGE TILTAG Overordnet afspejler overvejelserne i denne del af helhedsanalysen, at formidlingsbilledet har ændret sig, hvilket har betydning for de krav, der stilles til kommende adoptanter forberedelses- og godkendelsesforløbet skal således bedst muligt udskille de ansøgere, der har de nødvendige ressourcer til at imødekomme børnenes behov. Der er endvidere en nær sammenhæng mellem formidlingsbilledet og behovet for rådgivning og støtte overordnet set. Endelig er der i langt højere grad kommet et selvstændigt fokus på de adopterede og de særlige udfordringer, man kan have som adopteret, ligesom betydningen af åbenhed i adoptioner er et centralt tema. Godkendelsessystemet skal følge med udviklingen på adoptionsområdet, hvilket bl.a. betyder, at adoptanter i stadig stigende grad skal kunne rumme og møde de behov, som større børn og børn med særlige behov har. Samlet set blev 44 procent af børnene, som i 2013 blev stillet i forslag til danske adoptanter, vurderet uden for en almen godkendelse, og i 24 procent af disse tilfælde var årsagen barnets alder. Når et barn bringes i forslag, viser der sig således ofte et behov for udvidelse af godkendelsen. Ved siden af denne udvikling er antallet af afslag på godkendelser steget siden indførelsen af det nuværende godkendelsessystem i 2000, og samtidig er det ikke myndighedernes umiddelbare oplevelse, at adoptionsansøgere frasorterer sig selv efter at have deltaget i det adoptionsforberedende kursus i den grad, det er forudsat. Tilpasning af formidlingsbilledet Formidlingsbilledet har også betydning for den rådgivning, der gives til ansøgerne. Der kan således være grund til at overveje, om det adoptionsforberedende kursus i tilstrækkelig grad retter sig mod at rådgive ansøgerne om disse grupper af børn, og om det under hensyn til kursernes oprindelige formål om ansøgerenes frasortering af sig selv i tilstrækkelig grad afspejler feltet af børn til international bortadoption. En ændring, der også har betydning for overvejelserne om rådgivning og støtte, er, at den gennemsnitlige ventetid fra godkendelse til matchning er steget betydeligt siden Det betyder for det første, at der går længere tid, fra ansøgerne på det adoptionsforberedende kursus har lært om adoptivbørns særlige behov og de udfordringer, der kan være forbundet hermed, til de står over for forælderopgaven. For det andet skal ansøgerne over en noget længere tidsperiode rent følelsesmæssigt håndtere at vente på at få stillet et barn i forslag, 10 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold

11 hvilket på mange måder kan være udfordrende og i sig selv udgøre en stressbelastning for ansøgerne. Endvidere peger de forskellige bidrag til helhedsanalysen på et behov for rådgivning og støtte til unge og voksne adopterede, der som selvstændig gruppe ikke er omfattet af den nuværende PAS-ordning. Bevidstheden om behovet for åbenhed om barnets historie og baggrund er øget, samtidig med, at afstandene mellem modtager- og afgiverlande er blevet mindre. Sociale medier og andre kommunikationskanaler mindsker afstanden og muliggør en nytænkning af grundlaget for informationsudveksling og kontakt. Afsættet for en vurdering af, om der skal ske ændringer af systemet for så vidt angår åbenhed, må være de adopterede og hensynet til deres behov. Samtidig skal der tages stilling til, om det brede fænomen åbenhed egner sig til lovregulering, eller om det er så tæt knyttet til den individuelle vilje og det personlige valg, at faste regler kan blive skadende 2.2. GODKENDELSEN AF KOMMENDE ADOPTANTER MED HENBLIK PÅ AT STYRKE GODE ADOPTIONSFORLØB På baggrund af anbefalinger fra en arbejdsgruppe under Ankestyrelsens Familieretsafdeling peger analysen på, at godkendelsen som adoptant bør ændres, sådan at begreberne almen og udvidet godkendelse afskaffes og erstattes af én godkendelse uden denne sondring. Samtidig skal en sådan godkendelse rumme mere end den almene godkendelse i dag. Ankestyrelsens arbejdsgruppe har taget stilling til den eksisterende godkendelsesramme, fordi den eksisterende ordning med en godkendelse til at adoptere et barn inden for almen godkendelse, dvs. et barn i alderen 0-36 måneder uden væsentlige kendte fysiske eller psykiske helbredsproblemer, synes at skabe en falsk tryghed for de kommende adoptanter og en lukkethed over for det konkrete barn. Ifølge arbejdsgruppen vil en ny godkendelse omfatte et barn, hvor den samlede viden ikke taler afgørende imod, at barnet har et normalt udviklingspotentiale i fysisk og psykisk henseende, forstået på den måde, at barnet med tiden vil kunne blive selvhjulpent og i stand til at klare en almindelig tilværelse, eventuelt med begrænset brug af støtteforanstaltninger. Hvis barnet efter en konkret vurdering ikke har et normalt udviklingspotentiale, eller der består en betydelig risiko herfor, falder det konkrete barn uden for godkendelsen til adoption, og formidlingen bør i så fald ske i adoptionssamrådet med henblik på en specifik godkendelse til at adoptere det konkrete barn ganske som det sker i dag. HELHEDSANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM ADOPTIVFAMILIENS FORHOLD 11

12 Det synes endvidere relevant at overveje at udvide aldersrammen i en sådan ny godkendelse til at omfatte et barn i aldersspændet 0-48 måneder. I sammenhæng med en eventuel ændring bør muligheden for at få en forudgående udvidet godkendelse fjernes, ligesom ansøgere bør kunne undlade at acceptere et barn, der falder uden for godkendelsen, uden at skulle begrunde dette. Endvidere vil en eventuel ændring af godkendelsen nødvendiggøre en styrkelse af de adoptionsforberedende kurser med henblik på i højere grad at give ansøgerne information om de udfordringer, de skal kunne rumme for at støtte barnet bedst muligt og skabe en god familiemæssig tilknytning. Samtidig vil en ændring af godkendelsesrammen få konsekvenser for beskrivelser og vurderinger af ansøgere i fase 3 i godkendelsesforløbet. Udvidelse af godkendelsen til at omfatte børn mellem 0 og 4 I forhold til overvejelser om en tilpasning af fase 3-undersøgelsen og inddragelsen af rette faglige kompetencer i undersøgelses- og godkendelsesforløbet peges der i analysen på, at Adoptionsnævnet fremover bør have et særligt fokus på de faglige metoder der anvendes ved vurderingen af ansøgernes ressourcer. Arbejdsgruppen bag helhedsanalysen har i sin vidensindsamling bedt Adoptionsnævnet om bemærkninger til en optimering og kvalificering af godkendelsesforløbet. Nævnet har peget på, at der kan være anledning til at overveje at åbne muligheden for, at Statsforvaltningen i særlige tilfælde allerede under fase 1-undersøgelsen får mulighed for at iværksætte en nærmere undersøgelse af ansøgeren, som efter de gældende regler hører under fase 3-undersøgelsen. Endvidere peger nævnet på relevansen af i særlige tilfælde at kunne give afslag på godkendelse, hvis det allerede i fase 1 er klart, at ansøgeren ikke har de fornødne ressourcer til at blive godkendt som adoptant. Om mulighederne for at tilrettelægge en hurtigere godkendelsesproces i forhold til visse ansøgere bemærker Adoptionsnævnet i sit svar, at nævnet finder det vanskeligt at pege på mere generelle forhold hos ansøgerne, som må antages at indebære en formodning for, at de pågældende må forventes at have de nødvendige ressourcer til at adoptere. Nævnet er således betænkelig ved en ordning, hvor ansøgere, som Statsforvaltningen umiddelbart vurderer som havende gode ressourcer, kan blive godkendt uden en egentlig fase 3- undersøgelse. I den forbindelse peger nævnet på, at det efter de gældende regler følger, at denne undersøgelse skal tilpasses i forhold til, hvad der er anledning til at søge belyst hos ansøgeren. Adoptionsnævnet ser ikke mulighed for hurtigere proces På baggrund af Adoptionsnævnets bemærkninger til en optimering og kvalificering af godkendelsesforløbet kan det overvejes at gøre det muligt at iværksætte en psykologfaglig ressourcevurdering i fase 1 med mulighed for at give afslag af denne årsag allerede i fase 1. Der synes derimod ikke at være faglige holdepunkter for en begrænsning af godkendelsesprocessen udover, hvad der allerede i dag følger af reglerne. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold

13 Overvejelserne om godkendelsen af kommende adoptanter peger på følgende mulige tiltag: En ændring af godkendelsen sådan, at der i stedet for en almen og en udvidet godkendelse kun er én godkendelse, og hvor det således ikke er muligt at få en forudgående udvidet godkendelse. Et barn er omfattet af godkendelsen, hvis den samlede viden ikke taler afgørende imod, at barnet har et normalt udviklingspotentiale i fysisk og psykisk henseende, forstået på den måde, at barnet med tiden vil kunne blive selvhjulpent og i stand til at klare en almindelig tilværelse, eventuelt med begrænset brug af støtteforanstaltninger. Godkendelsen skal fortsat indeholde kriterier om alder på barnet og søskende. En ændring af aldersrammen fra børn i alderen 0-36 måneder til børn i alderen 0-48 måneder. Tilpasning af de adoptionsforberedende kurser og undersøgelsesforløbets fokus under hensyn til de ændrede krav til ansøgerne som følge af en ændret godkendelse, herunder også tilgangen til adoption af større børn med fokus på de muligheder, dette kan give i adoptivfamilien. Kompetenceudvikling af sagsbehandlerne i Statsforvaltningen som følge af en ændret godkendelsesramme. Indførelse af mulighed for at gennemføre en nærmere undersøgelse af ansøgeres ressourcer i fase 1, hvor dette er særligt indikeret, og mulighed for at give afslag på grund af manglende ressourcer allerede i fase 1. Adoptionsnævnet skal fremover have et særligt fokus på de faglige metoder, der anvendes ved vurderingen af ansøgeres ressourcer EN FORBEDRING AF STØTTEN TIL ADOPTIVFAMILIEN De beskrevne udfordringer og de behov, adoptanter og adopterede giver udtryk for, bør adresseres i lyset af de ændringer, der skete med PAS-tilbuddet med starten af Ændringerne var en udløber af en aftale fra sommeren 2013 blandt Folketingets partier om at se på mulighederne for at øge støtten til adoptivfamilien i forbindelse med satspuljeforhandlingerne for Med ændringerne er ordningen således gjort permanent, og den indeholder nu et tilbud om rådgivning fra en PAS-konsulent umiddelbart før barnet hjemtages og umiddelbart herefter. Der er dermed skabt en mulighed for at genopfriske viden fra det adoptionsforberedende kursus og koble den med viden om det barn, som ansøgerne står over for at adoptere. Samtidig er der skabt mulighed for hurtigt efter dannelsen af den nye familie igen at få rådgivning. Også behovet for at sørge for adoptionsspecifik viden hos de professionelle, der møder barnet i dets hverdag, er søgt imødekommet med den nuværende ordning, hvor undervisning af disse professionelle er et fast element i det samlede tilbud. Endelig HELHEDSANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM ADOPTIVFAMILIENS FORHOLD 13

14 adresseres de adopteredes behov for støtte gennem mulighed for at etablere samtalegrupper for unge adopterede. Uanset iværksættelsen af disse initiativer og uanset, at effekten heraf endnu ikke er kendt, kan det overvejes at styrke elementet. Styrkelsen kunne ske ved i højere grad at gøre den del af PAS, som ligger umiddelbart før og efter hjemtagelsen, til en forlængelse af godkendelsesforløbet på en måde, hvor rådgivningen og støtten knytter sig til en konkret forberedelse på livet som adoptivfamilie, hvilket også kan tale for at gøre elementet obligatorisk. Da der er tale om en form for afsluttende forberedelse, vil den dække et andet behov end muligheden for senere at søge rådgivning, hvis familien oplever udfordringer og problemer, den har behov hjælp til at håndtere. I en sådan obligatorisk ordning vil det også være relevant at overveje at øge omfanget af rådgivningsindsatsen. Endvidere peges der på muligheden for at etablere et nyt tilbud i regi af Ankestyrelsen, hvor de tilknyttede PAS-konsulenter arrangerer temaaftener, hvor kommende adoptanter får mulighed for at møde adoptanter, der vil dele deres erfaringer med at adoptere. Afsættet for de nuværende tilbud om rådgivning og støtte efter en adoption er, at adoptivforældrene skal være bedst muligt hjulpet til at hjælpe børnene. Denne måde at sikre støtte til de adopterede udgør sammen med undervisning af professionelle, der kommer i kontakt med barnet og familien, hovedsporet for indsatsen. Der er fra flere sider tilkendegivet et ønske om livsvarig PAS, ligesom der er udtrykt ønske om, at PAS skal følge den adopterede. Det kunne i det lys overvejes at ændre det eksisterende PAS-tilbud, sådan at det ene af de to forløb, der i dag tilbydes, kan placeres i hele barnets opvækst, dvs. frem til barnet fylder 18. Hertil kommer, at det i takt med, at barnet bliver ældre, i stigende grad vil være relevant at være opmærksom på, om rådgivningen i højere grad skal have fokus på barnet/den unge end på forældrene. Den adopteredes alder vil givetvis også have betydning for, hvilket indhold rådgivningen vil have, og rådgivningen kan således have forskellige temaer, herunder bl.a. en eventuel kontakt med den adopteredes biologiske slægt. En sådan ændring muliggør således også støtte i forhold til at skabe kontakt med den biologiske slægt. Uanset at børn først og fremmest bedst hjælpes af deres forældre, har de adopterede nogle særlige livsomstændigheder med sig, og for nogle kan disse omstændigheder udgøre egentlige udfordringer gennem hele livet, hvilket gør det nærliggende at overveje mulighederne for en direkte støtte til dem. En eventuel målrettet støtte til adopterede skal dog også sammenholdes med et mere generelt behov for støtte til børn og unge af forskellige årsager. Dette behov mødes i udgangspunktet af det almindelige system, og en eventuel yderligere og særskilt indsats for de adopterede synes at måtte afstemmes med imødekommelsen af behovet hos børn og unge bredt set. Det kan således overvejes at iværksætte et forsøgsprojekt med PAS til voksne adopterede, der har til formål at afdække behovet for støtte til disse adopterede og karakteren af en sådan støtte. 14 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold

15 Endelig vil det være relevant at sikre, at den rådgivning og vejledning, der gives til ansøgerne i godkendelsesprocessen, tilpasses den aldersog helbredsmæssige profil, der kendetegner gruppen af børn, der i dag bortadopteres internationalt. Det vil også kunne overvejes at stille krav om orienteringsaftener i regi af organisationerne og krav om, at kommende adoptanter deltager heri. Overvejelserne om godkendelsen af kommende adoptanter peger på følgende mulige tiltag: En ændret tilrettelæggelse af tilbuddet om PAS, sådan at det er muligt at placere det ene af de to rådgivningsforløb frem til den adopterede fylder 18 år og med et øget fokus på behovet for, at den adopterende modtager rådgivningen. En obligatorisk PAS-rådgivning umiddelbart før og efter hjemtagelsen af barnet som et led i forberedelsen på livet som adoptivfamilie. Tilbud om temaaftener med Ankestyrelsens PAS-konsulenter, hvor kommende adoptanter får mulighed for at møde adoptanter, der vil dele deres erfaringer med adoption. Krav om orienteringsmøder faciliteret af organisationerne. Krav om, at kommende adoptanter deltager i organisationens landemøder. Forsøgsprojekt med PAS til voksne adopterede henblik på at afdække behovet for støtte til disse adopterede og karakteren af en sådan støtte ADOPTIONER OG ÅBENHED Afsættet for en vurdering af, om der skal ske ændringer af systemet for så vidt angår åbenhed, må være de adopterede og hensynet til deres behov. Både interessenter, forskning og undersøgelser er i nogen grad delte i forhold til åbenhed, og hvilken grad af åbenhed der i givet fald skal være tale om. Det synes således svært at lægge til grund, at mere åbenhed i alle tilfælde vil være ønsket og hensigtsmæssigt, ligesom det kan være tvivlsomt, om emnet egner sig til regulering ved lov. Der er dog udbredt enighed om retten til egen historie. Det synes derfor nærliggende at styrke muligheden for at kende sin historie som adopteret og dermed også styrke den adopteredes mulighed for at søge kontakt med den biologiske slægt. I lyset af de klare tilkendegivelser kan det overvejes at skærpe fokus på sikringen af oplysninger om det enkelte barns historie, i det omfang sådanne oplysninger findes, og også styrke den adopteredes umiddelbare adgang til sådanne oplysninger. Et sådan skærpet fokus, som bl.a. skal varetages af organisationerne, skal understøtte skabelsen og tilgængeligheden af oplysninger om barnets baggrund. For i højere grad at give den adopterede en rettighed i forhold til sin egen historie, kan det også overvejes at gøre det muligt for den adopterede at søge oplysninger hos organisationen eller adoptionsmyndighederne om sin baggrund uafhængigt af HELHEDSANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM ADOPTIVFAMILIENS FORHOLD 15

16 adoptivforældrene, når barnet/den unge er fyldt 15 år. På den måde sikres barnet/den unge ret til egen historie, uanset hvilken holdning adoptivforældrene måtte have. Det vurderes umiddelbart som værende relevant at fastsætte en aldersgrænse af hensyn til barnets/den unges evne til at håndtere de oplysninger, der måtte være, og også evnen til at overhovedet at håndtere at få mere konkret viden om sin baggrund, hvis den adopterede ikke allerede har denne viden. Endelig kan overvejes at gøre den forpligtelse til at viderebringe en henvendelse fra den biologiske slægt til den adopterede, som allerede findes, til en lovbestemmelse, hvilket også vil understrege holdningen i forhold til barnets ret til egen historie. I tråd med en aldersgrænse på 15 år i forhold til at få indsigt i sin adoptionssag, vil det også kunne bestemmes, at en henvendelse sendes direkte til en adopteret, der er fyldt 15 år. Samtidig synes det nærliggende at muliggøre en vis form for støtte til den adopterede i en sådan situation. Det kan være relevant at overveje, om den rådgivning og undervisning, der i dag udbydes til adoptivfamilier og myndigheder i Danmark i form af PAS, bør udbredes til også at omfatte spørgsmål om åbenhed og kontakt. Endvidere skal muligheden for at tilbyde støtte ses i sammenhæng med muligheden for en ændret tilrettelæggelse af PAS-rådgivning, sådan at det ene af de to forløb kan placeres i den adopteredes opvækst, dvs. senere end 5 år efter at den adopterede kom til Danmark. Under hensyn til ISS/IRCs anbefalinger og interessenternes ønske om støtte og rådgivning i forbindelse med kontakt med den biologiske slægt kan det også overvejes at tilbyde temaaftener om åbenhed og kontakt med biologisk familie, som faciliteres af PAS-konsulenter i regi af Ankestyrelsen. Formålet med disse temaftener skal bl.a. være at tale om, hvilke følelsesmæssige oplevelser det kan indebære at søge kontakt med den oprindelige familie. Særligt for så vidt angår opfølgningsrapporter fra adoptivforældrene om barnets opvækst kan det overvejes, at det fremover vil være et krav til de formidlende organisationer, at de skal imødekomme eventuelle henvendelser fra biologisk slægt, der ønsker at se disse opfølgningsrapporter, i dialog med afgiverlandets myndigheder og i overensstemmelse med landets regler. Endvidere bør der i vejledningen og forberedelsen af adoptanterne være fokus på, at det er nødvendigt, at adoptanterne overholder den moralske og aftalte forpligtelse til at udarbejde disse rapporter. Endelig kan det overvejes at iværksætte forskning, der afdækker implikationerne for de adopterede af mere grundlæggende ændringer i tilgangen til åbenhed i adoptioner. Overvejelserne om adoptioner og åbenhed peger på følgende mulige tiltag: Mulighed for den adopterede til at søge oplysninger hos organisationen eller adoptionsmyndighederne om sin baggrund uafhængigt af adoptivforældrene, når barnet er fyldt 15 år. Lovfæstelse af den eksisterende forpligtelse til at viderebringe en henvendelse fra den biologiske slægt til den adopterede, 16 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold

17 som er fyldt 15 år med orientering til adoptivforældrene, og til adoptivforældrene, hvis barnet er under 15 år. Udvidelse af PAS-tilbuddet til også at rumme spørgsmål om åbenhed og kontakt og sådan, at ét af de to rådgivningsforløb kan placeres i hele barnets opvækst. Tilbud om temaaftener om åbenhed og kontakt med biologisk familie, som faciliteres af PAS-konsulenter i regi af Ankestyrelsen. Organisationerne forpligtes til at imødekomme eventuelle henvendelser fra biologisk slægt, der ønsker at se opfølgningsrapporterne, i dialog med afgiverlandets myndigheder og i overensstemmelse med landets regler. Iværksættelse af forskning, der afdækker fordelene og udfordringerne ved en mere grundlæggende ændringer i tilgangen til åbenhed i adoptioner INDSAMLING OG FORMIDLING AF VIDEN Overvejelserne om indsamling og formidling af viden på området må nødvendigvis ses i den aktuelle kontekst, hvor adoptionssystemet som sådan står over for store ændringer, og hvor der alt andet lige vil være en indfasning af en lang række tiltag af større eller mindre rækkevidde. De kommende ændringer må således også forventes i et vist omfang at have betydning for opgavefordelingen på området. Adoptionsnævnet og Ankestyrelsen foretager allerede i dag en central vidensindsamling. Tilrettelæggelsen af undersøgelser fra myndighedernes side sker ud fra en faglig vurdering af, hvor der er behov for at kunne supplere vidensgrundlaget. På PAS-området er denne vurdering styret af et psykologfagligt og samfundsorienteret perspektiv, mens den fra den sagsbehandlende del af myndighederne er styret af behov for fokus på udvalgte problemstillinger og behov for regulering. Der iværksættes ved siden af disse initiativer i begrænset omfang forskning på området med henblik på at generere ny viden om adoption. Det kan være nærliggende at overveje behovet og muligheden for at styrke og udbygge den eksisterende vidensindsamling og -formidling samt iværksætte forskning på området, og samtidig fokusere på en samlet strategisk tænkning i forhold til vidensopbygning mellem praktiker-/myndighedsfeltet og forskningsverdenen. Henset til, at der allerede indsamles og formidles viden i ganske udstrakt grad, synes det ikke hensigtsmæssigt at iværksætte tiltag i retningen af etablering af et egentligt videnscenter på nuværende tidspunkt på grund af de forestående ændringer af systemet. Det kan dog være relevant at overveje, om det er muligt på centralt hold i endnu højere grad at gøre den eksisterende viden tilgængelig. Dette aktualiseres også at, at der særligt i de senere år er foretaget en række selvstændige undersøgelser og analyser i offentligt regi. Det kan således overvejes at skabe en særlig platform for denne viden og dermed optimere overblikket over den tilgængelige viden på området. HELHEDSANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM ADOPTIVFAMILIENS FORHOLD 17

18 I den forbindelse kan der allerede nu inden for de eksisterende rammer sættes et skærpet fokus på mulighederne for i højere grad at dokumentere indholdet af PAS-arbejdet og iværksætte undersøgelser på området ud fra de erfaringer, der udvindes fra myndighedsudøvelsen, PAS-ordningen, de formidlende organisationer og andre aktører. Det skal endvidere nævnes, at det også på nuværende tidspunkt synes relevant at overveje at etablere en form for kontaktgruppe mellem VISO og Ankestyrelsens Familieretsafdeling med henblik på at sikre, at den tilgængelige viden om adoptivfamiliers forhold tilgår VISO, som skal rådgive i sager om adoption i kommunalt regi. I den forbindelse kan det også overvejes at inddrage VISO som en del af målgruppen for PAS-undervisningen. Overvejelserne om indsamling og formidling af viden peger på følgende mulige tiltag: Etablering af en vidensplatform. Inddragelse af VISO i vidensformidlingen. Iværksættelse af et forsøgsprojekt med henblik på at afdække behovet for støtte til adopterede. Iværksættelse af forskning vedrørende adoptioner og åbenhed. 18 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold

19 3. GODKENDELSE AF KOMMENDE ADOPTANTER MED HENBLIK PÅ AT STYRKE GODE ADOPTIONSFORLØB 3.1. HOVEDUDFORDRINGER Når kommende adoptanter godkendes til at adoptere, sker det med den hensigt at udvælge de bedst egnede adoptanter af hensyn til barnet. Samtidig er det en udfordring, at vurderingen af de kommende adoptanters forældrekompetencer skal ske i forhold til et barn, som ikke er kendt på forhånd. Endvidere har formidlingsbilledet ændret sig i forhold til den type godkendelse af adoptanter, som systemet i vid udstrækning er tilrettelagt efter. I 2013 blev knap halvdelen af de matchede børn vurderet som værende uden for en almen godkendelse til børn i alderen 0-36 måneder uden væsentlige kendte fysiske og psykiske helbredsproblemer. International adoption forudsætter således i stigende grad en udvidet godkendelse af de kommende adoptanter. Spørgsmålet er på denne baggrund, hvordan undersøgelsesforløbets indhold og faglige metoder bedst sikrer, at adoptanterne har de rette ressourcer til at blive adoptivforældre og er i stand til at imødekomme det konkrete adoptivbarns behov. Hvordan sikres de rette ressourcer hos adoptanter 3.2. REGLERNE I DAG Godkendelse som adoptant Reglerne om godkendelse som adoptant findes i adoptionsloven, den tilhørende adoptionsbekendtgørelse samt i vejledningen om adoption. De gældende regler hviler på det system, der blev indført pr. 1. januar 2000 på baggrund af en betænkning fra Justitsministeriets adoptionsudvalg 5. De konkrete krav til adoptionsansøgere er dog løbende justeret i takt med samfundsudviklingen. Internationalt gælder Haagerkonventionen, der indeholder krav om, at modtagerlandets myndigheder sikrer, at adoptanter er kvalificerede og egnede samt har modtaget rådgivning i relevant omfang. De nærmere godkendelseskriterier lader konventionen være op til lovgivningen i det land, som varetager godkendelsen af adoptionsansøgerne. Haagerkonventionen stiller krav om kvalificerede og egnede adoptanter Motiverne bag adoptionslovgivningen omfatter blandt andet hensynet til, at et barn, der allerede en gang i sit liv har været udsat for et svigt, ikke bør placeres hos adoptanter, hvor der ud fra de aktuelle oplysninger må vurderes at være en risiko for, at adoptionsforløbet ikke bliver gunstigt for barnet. 5 Betænkning nr om international adoption af 4. juni 1997 afgivet af Justitsministeriets adoptionsudvalg HELHEDSANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM ADOPTIVFAMILIENS FORHOLD 19

20 Godkendelsesreglernes formål er derfor at varetage hensynet til de børn, der ønskes bortadopteret, sådan at man for børnenes skyld ikke accepterer en unødig risiko for adoptionsforløbene. Godkendelsesreglerne skal varetage hensynet til børnene Kravet til godkendelse som adoptant afhænger af, hvilken form for adoption der er tale om. Ved fremmedadoption er det normalt en betingelse for at adoptere et barn, at ansøgeren efter en undersøgelse er blevet godkendt som adoptant. Er der en forudgående kvalificeret relation mellem barnet og ansøgeren, er der tale om en familieadoption eller ved adoption af stedbarn, en stedbarnsadoption. Ved familie- og stedbarnsadoption skal ansøgeren ikke godkendes som adoptant, men adoptionen skal godkendes af myndighederne ud fra en vurdering af, om adoptionen er til gavn for barnet. Med lovændringen i 2000 blev undersøgelses- og godkendelsesforløbet inddelt i 3 faser med forskelligt indhold. I første fase skal myndighederne afklare, om ansøgerne opfylder en række generelle og objektive kriterier om alder, samliv, helbred, boligforhold, sociale forhold og økonomi, mens anden fase omfatter gennemførelsen af et adoptionsforberedende kursus. Tredje fase er en myndighedsvurdering af ansøgernes personlige og følelsesmæssige ressourcer i forhold til at skulle varetage omsorgen for et adoptivbarn, dvs. om ansøgeren efter en individuel vurdering kan anses for egnet til at adoptere et barn. Det faseinddelte undersøgelses- og godkendelsesforløb Formålet med denne faseopdeling er dels at sikre en tidlig afklaring af de objektive godkendelseskrav, dels at sikre adoptionsansøgerne mulighed for selvrefleksion- og selvselektion og dialog med myndighederne undervejs i forløbet, sådan at vurderingen af ansøgernes ressourcer baseres på mere end blot myndighedskontrol. Formålet med det adoptionsforberedende kursus i fase 2 er via rådgivning og information at give ansøgeren en højere grad af medbestemmelse og ansvar i forbindelse med godkendelsen. Kurset skal være med til at kvalificere ansøgerens beslutning om adoption, så ansøgeren er bedre egnet til at vurdere egne ressourcer i relation til det at blive adoptivforælder og forstå adoptivbarnet, dets baggrund og adoptivfamiliens særlige vilkår Myndighedsstrukturen Et undersøgelsesforløb med henblik på godkendelse til adoption indledes med, at ansøgeren retter henvendelse til Statsforvaltningen med en ansøgning om godkendelse som adoptant. Det er Statsforvaltningens adoptionssamråd, der træffer afgørelse i første instans om, hvorvidt ansøgere kan godkendes som adoptant, og herunder også hvilke undersøgelser af medicinsk eller psykologisk art der bør indhentes til brug for vurderingen. Adoptionssamrådet består af 3 medlemmer med henholdsvis juridisk, socialfaglig og lægelig ekspertise. Afgørelser fra samrådet kan påklages til Adoptionsnævnet. Statsforvaltningens adoptionssamråd og adoptionsnævnet 20 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold

INTERNATIONAL ADOPTION. Information til ansøgere om international adoption

INTERNATIONAL ADOPTION. Information til ansøgere om international adoption INTERNATIONAL ADOPTION Information til ansøgere om international adoption INTERNATIONAL ADOPTION Ved international adoption kender ansøgeren i langt de fleste tilfælde ikke i forvejen det barn, som de

Læs mere

Med barnet i centrum. Fremmedadoption

Med barnet i centrum. Fremmedadoption Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Fremmedadoption Kort om adoptionsprocessen FREMMEDADOPTION

Læs mere

INFORMATION TIL PSYKOLOGER. Information til psykologer om undersøgelser i adoptionssager

INFORMATION TIL PSYKOLOGER. Information til psykologer om undersøgelser i adoptionssager INFORMATION TIL PSYKOLOGER Information til psykologer om undersøgelser i adoptionssager Adoptionsnævnets kontaktoplysninger: Amaliegade 25 1022 København K Tlf. 33 41 12 00 Mail: ast@ast.dk Adoptionsnævnet

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om adoption

Udkast til Bekendtgørelse om adoption Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Familieret J.nr. 2014-5752 npwi 7. oktober 2014 Udkast til Bekendtgørelse om adoption I medfør af 4 a, stk. 2, 8, stk. 1 og 5, 25, 25

Læs mere

Lovgivning, regler og procedurer. DanAdopt. Danish Society for International Child Care

Lovgivning, regler og procedurer. DanAdopt. Danish Society for International Child Care Lovgivning, regler og procedurer DanAdopt Danish Society for International Child Care At adoptere et barn vil sige, at man tager det til sig, som var det ens eget. Når man adopterer et barn, får man samme

Læs mere

VEJLEDNING TIL PSYKOLOGER. Vejledning til psykologer om undersøgelser i adoptionssager

VEJLEDNING TIL PSYKOLOGER. Vejledning til psykologer om undersøgelser i adoptionssager VEJLEDNING TIL PSYKOLOGER Vejledning til psykologer om undersøgelser i adoptionssager Adoptionsnævnets kontaktoplysninger: Kristineberg 6 2100 Kbh. Ø Tlf. 33 92 33 02 Adoptionsnævnet Juli 2008 3. udgave

Læs mere

INFORMATION TIL SPECIALLÆGER. Information til speciallæger om udfærdigelse af erklæringer i adoptionssager

INFORMATION TIL SPECIALLÆGER. Information til speciallæger om udfærdigelse af erklæringer i adoptionssager INFORMATION TIL SPECIALLÆGER Information til speciallæger om udfærdigelse af erklæringer i adoptionssager Adoptionsnævnets kontaktoplysninger: Amaliegade 25 1022 København K Tlf. 33 41 12 00 Mail: ast@ast.dk

Læs mere

Værd at vide om: Adoption. Adoption

Værd at vide om: Adoption. Adoption Værd at vide om: Adoption Adoption Ansøgning om adoption De danske myndig heder ønsker at sikre, at et barn, der bortadopteres får de bedste opvækstvilkår. Hvis I ønsker at adoptere, skal I derfor igennem

Læs mere

HELHEDSANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM. - de strukturelle rammer og tilsynet

HELHEDSANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM. - de strukturelle rammer og tilsynet HELHEDSANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM - de strukturelle rammer og tilsynet Udgivet af: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Juni 2014 KOLOFON Af Ministeriet for Børn,

Læs mere

VEJLEDNING OM ADOPTION LÆSEVENLIG UDGAVE AF VEJLEDNING NR. 9770 AF 30. SEPTEMBER 2009

VEJLEDNING OM ADOPTION LÆSEVENLIG UDGAVE AF VEJLEDNING NR. 9770 AF 30. SEPTEMBER 2009 2011 VEJLEDNING OM ADOPTION LÆSEVENLIG UDGAVE AF VEJLEDNING NR. 9770 AF 30. SEPTEMBER 2009 Indholdet i denne vejledning svarer til indholdet i vejledning nr. 9770 af 30. september 2009 om adoption, der

Læs mere

Udkast til Forslag til lov om ændring af adoptionsloven (Modernisering af adoptionsloven et nyt adoptionssystem)

Udkast til Forslag til lov om ændring af adoptionsloven (Modernisering af adoptionsloven et nyt adoptionssystem) Udkast til Forslag til lov om ændring af adoptionsloven (Modernisering af adoptionsloven et nyt adoptionssystem) I adoptionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1084 af 7. oktober 2014, som ændret ved 1 i

Læs mere

Bekendtgørelse om adoption

Bekendtgørelse om adoption Bekendtgørelse om adoption I medfør af 25 og 29 b, stk. 2, i lov om adoption, jf. lovbekendtgørelse nr. XX, fastsættes efter bemyndigelse: Kapitel 1 Anvendelsesområde m.v. Anvendelsesområde 1. Reglerne

Læs mere

NATIONALE ADOPTIONER. Intern undersøgelse af sager om national adoption i perioden 2008-2010

NATIONALE ADOPTIONER. Intern undersøgelse af sager om national adoption i perioden 2008-2010 NATIONALE ADOPTIONER Intern undersøgelse af sager om national adoption i perioden 2008-2010 Adoptionsnævnets kontaktoplysninger: Kristineberg 6 2100 Kbh. Ø Tlf. 70 68 80 00 Adoptionsnævnet December 2011

Læs mere

ADOPTION. En komparativ analyse af betingelser for adoption af børn I DANMARK OG ENGLAND. Cand. ling. merc. speciale august 2005

ADOPTION. En komparativ analyse af betingelser for adoption af børn I DANMARK OG ENGLAND. Cand. ling. merc. speciale august 2005 ADOPTION I DANMARK OG ENGLAND En komparativ analyse af betingelser for adoption af børn Cand. ling. merc. speciale august 2005 Forfatter: Hanne Clausen (nr. 271124) Vejleder: Sandro Nielsen Handelshøjskolen

Læs mere

UNDERSØGELSE AF ADOPTIVFORÆLDRES VURDERING AF BARNETS ALDER OG HEL- BREDBREDSMÆSSIGE FORHOLD. For internationale adoptioner foretaget i 2008 og 2012

UNDERSØGELSE AF ADOPTIVFORÆLDRES VURDERING AF BARNETS ALDER OG HEL- BREDBREDSMÆSSIGE FORHOLD. For internationale adoptioner foretaget i 2008 og 2012 UNDERSØGELSE AF ADOPTIVFORÆLDRES VURDERING AF BARNETS ALDER OG HEL- BREDBREDSMÆSSIGE FORHOLD For internationale adoptioner foretaget i 2008 og 2012 Adoptionsnævnets kontaktoplysninger: Amaliegade 25 1022

Læs mere

VEJLEDNING OM FRIGIVELSE AF BØRN TIL NATIONAL ADOPTION (LÆSEVENLIG UDGAVE AF VEJLEDNING NR. 9769 AF 30. SEPTEMBER 2009)

VEJLEDNING OM FRIGIVELSE AF BØRN TIL NATIONAL ADOPTION (LÆSEVENLIG UDGAVE AF VEJLEDNING NR. 9769 AF 30. SEPTEMBER 2009) VEJLEDNING OM FRIGIVELSE AF BØRN TIL NATIONAL ADOPTION (LÆSEVENLIG UDGAVE AF VEJLEDNING NR. 9769 AF 30. SEPTEMBER 2009) Indholdet i denne vejledning svarer til indholdet i vejledning nr. 9769 af 30. september

Læs mere

Ansøgning om godkendelse som adoptant

Ansøgning om godkendelse som adoptant Dato for modtagelse hos Rigsombudsmanden (stempel): Ansøgning om godkendelse som adoptant Mandens fulde navn: Kvindens fulde navn: P-tal: Indfødsret: Adresse: P-tal: Indfødsret: Adresse: Kommune: Telefon

Læs mere

International adoption. Betænkning afgivet af Justitsministeriets adoptionsudvalg

International adoption. Betænkning afgivet af Justitsministeriets adoptionsudvalg International adoption Betænkning afgivet af Justitsministeriets adoptionsudvalg Betænkning nr. 1338 København 1997 Betænkning nr. 1338 Udgivet af Justitsministeriet Juni 1997 Købes hos boghandleren eller

Læs mere

Ansøgning om godkendelse som adoptant

Ansøgning om godkendelse som adoptant Dato for modtagelse hos Rigsombudsmanden (stempel): Ansøgning om godkendelse som adoptant Mandens fulde navn: Kvindens fulde navn: P-tal: Statsborgerskab: Adresse: P-tal: Statsborgerskab: Adresse: Kommune:

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af reglerne for adoption

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af reglerne for adoption Beslutningsforslag nr. B 75 Folketinget 2011-12 Fremsat den 13. april 2012 af Mette Hjermind Dencker (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Dennis Flydtkjær (DF),

Læs mere

Adoptionsloven, lovbekendtgørelse nr. 392 af 22. april 2013 af adoptionsloven

Adoptionsloven, lovbekendtgørelse nr. 392 af 22. april 2013 af adoptionsloven Kilder: Bilag: Adoptionsloven, lovbekendtgørelse nr. 392 af 22. april 2013 af adoptionsloven Akkrediteringsvilkår i skrivelse nr. 9277 af 6. juli 2011 om akkreditering af DanAdopt til at yde adoptionshjælp

Læs mere

Referat af Adoptionsnævnets landsmøde Odense, den 6.-7. november 2008

Referat af Adoptionsnævnets landsmøde Odense, den 6.-7. november 2008 Referat af Adoptionsnævnets landsmøde Odense, den 6.-7. november 2008 Introduktion til landsmødet ved formand for Adoptionsnævnet, Vibeke Rønne Som indledning på landsmødet redegjorde Vibeke Rønne for

Læs mere

Adoption af rumænske børn indsats over for børn og forældre

Adoption af rumænske børn indsats over for børn og forældre 29. april 2005 L:\TEKST\FORLAG\JM\Adoption\Adoption af rumænske børn.doc/jp Adoption af rumænske børn indsats over for børn og forældre af Jill Mehlbye akf forlaget april 2005 1 2 Forord Den foreliggende

Læs mere

Etiopien. DanAdopt. rapportering efter hjemtagelse. Danish Society for International Child Care

Etiopien. DanAdopt. rapportering efter hjemtagelse. Danish Society for International Child Care Etiopien rapportering efter hjemtagelse DanAdopt Danish Society for International Child Care Ministry of Women s and Children s and Youth s Affair (MOWCYA), den centrale myndighed i Etiopien, som vi har

Læs mere

Høringssvar fra Adoption & Samfund vedrørende lovforslag om modernisering af adoptionsloven et nyt adoptionssystem

Høringssvar fra Adoption & Samfund vedrørende lovforslag om modernisering af adoptionsloven et nyt adoptionssystem Rønde, den 10. februar 2015 2014 Høringssvar fra Adoption & Samfund vedrørende lovforslag om modernisering af adoptionsloven et nyt adoptionssystem Adoption & Samfund ser frem til, at den politiske aftale

Læs mere

Adoption en politisk hånd til et godt liv. Velkommen til Adoption & Samfunds konference På Christiansborg

Adoption en politisk hånd til et godt liv. Velkommen til Adoption & Samfunds konference På Christiansborg Adoption en politisk hånd til et godt liv Velkommen til Adoption & Samfunds konference På Christiansborg Velkomst og tak til Özlem Cekic Præsentation af politikere og paneldeltagere Indledende præsentation

Læs mere

Formidlingen fra Senegal: Vores kontaktperson:

Formidlingen fra Senegal: Vores kontaktperson: Formidlingen fra Senegal: DanAdopt har 13 familier på Senegal ventelisten, og I har fået udmeldt forskellige ventetider. Ventetiderne er altid et estimat, da vi ikke kan forudse, hvor mange børn der frigives

Læs mere

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del Bilag 72 Offentligt Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Den 19 september blev der afholdt en stor konference på Christiansborg med

Læs mere

Notat om surrogatmoderskab og adoption i udlandet Søren Laursen 26.08.2007

Notat om surrogatmoderskab og adoption i udlandet Søren Laursen 26.08.2007 Notat om surrogatmoderskab og adoption i udlandet Søren Laursen 26.08.2007 Surrogatmoderskab... 1 Børneloven... 3 Adoption i udlandet... 6 Ombudsmandssag... 7 Adoptionsloven... 7 Surrogatmoderskab Surrogatmoderskab

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer 2014-190698 Statsforvaltningens brev til en borger Dato: 14-0 8-2015 Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer Du har den 3. september 2014

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

LANDSMØDE 2010. Hotel Nyborg Strand, 23. og 24. september 2010

LANDSMØDE 2010. Hotel Nyborg Strand, 23. og 24. september 2010 LANDSMØDE 2010 Hotel Nyborg Strand, 23. og 24. september 2010 INDHOLD Velkomst og orientering om nævnets arbejde 3 Spørgsmål 6 Dødelighed og dennes betydning for vurderingen af adoptionsansøgeres helbred,

Læs mere

Adoptionsnævnets årsberetning 2004

Adoptionsnævnets årsberetning 2004 Adoptionsnævnets årsberetning 2004 Adoptionsnævnets årsberetning 2004 København 2005 Adoptionsnævnet Æbeløgade 1 2100 København Ø ISSN 1601-7854 Grafisk tilrettelæggelse: Birger Gregers MDD, Frederiksberg

Læs mere

Godkendelse som Adoptivforældre

Godkendelse som Adoptivforældre Godkendelse som Adoptivforældre Betænkning III fra justitsministeriets adoptionsudvalg Betænkning nr. 775 1976 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 5 1.1. Udvalgets nedsættelse og opgaver 5 1.2. Udvalgets

Læs mere

Manual til telefoninterview

Manual til telefoninterview Manual til telefoninterview Udarbejdet af Ingrid Strøm og Hanne Åkjær for: Kommunernes Landsforening Socialpædagogernes Landsforbund Familieplejen Danmark Dansk Socialrådgiverforening HK/Kommunal Amtsrådsforeningen

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

1. Indledning. Retsplejelovens 114 har følgende ordlyd:

1. Indledning. Retsplejelovens 114 har følgende ordlyd: Civil- og Politiafdelingen Dato: 10. juli 2009 Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2009-945-1384 Dok.: LMD41023 Vejledning om politiets samarbejde med de sociale myndigheder og psykiatrien som led i indsatsen

Læs mere

Adoption uden samtykke

Adoption uden samtykke Ankestyrelsens undersøgelse af Adoption uden samtykke Juni 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Kendskab til reglerne om adoption uden samtykke 3 1.2 Reglernes anvendelighed 5 2

Læs mere

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Side 1 af 5 Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 1. marts 2006 BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Børnerådet takker for muligheden for

Læs mere

Manual til telefoninterview

Manual til telefoninterview Manual til telefoninterview Udarbejdet af Ingrid Strøm og Hanne Åkjær for: Kommunernes Landsforening Socialpædagogernes Landsforbund Familieplejen Danmark Dansk Socialrådgiverforening HK/Kommunal Amtsrådsforeningen

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR IT og CPR Finsensvej 15 2000 Frederiksberg Telefon 72 28 24 00 cpr@cpr.dk www.cpr.dk Sagsnr. 2014-11645 Doknr. 134536 Dato 01-06-2015 Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og

Læs mere

Adoption på finansloven

Adoption på finansloven Adoption på finansloven Rønde, den 2. oktober 2012 Adoption & Samfunds forslag til Danmarks opfyldelse af internationalt indgåede aftaler om adoption På Adoptionskonferencen i Landstingssalen den 19. september

Læs mere

Plejefamilieområdet. Spørgsmål og svar

Plejefamilieområdet. Spørgsmål og svar Plejefamilieområdet Spørgsmål og svar 1 Indhold Plejefamilien, hvem og hvordan 1. Hvad er en plejefamilie? 2. Hvad er formålet med at anbringe et barn i en plejefamilie? 3. Hvem kan blive plejefamilie?

Læs mere

Samarbejdet med kommunen

Samarbejdet med kommunen Alfa1 Danmark Medlemskursus Samarbejdet med kommunen søndag d.25.maj 2014 Byggecentrum, Middelfart Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Opgaven lød Kommunerne er de senere år blevet

Læs mere

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere

Skolers pligt til at give en orientering om barnets forhold til en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden

Skolers pligt til at give en orientering om barnets forhold til en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden Skolers pligt til at give en orientering om barnets forhold til en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden Udgivet af: Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 KOLOFON Af Social-,

Læs mere

ADOPTION UDEN SAMTYKKE

ADOPTION UDEN SAMTYKKE ADOPTION UDEN SAMTYKKE EN ANALYSE AF LOV OM ÆNDRING AF ADOPTIONSLOVEN JURIDISK KANDIDATSPECIALE AALBORG UNIVERSITET 2015 UDARBEJDET AF: ANNE MØRK PEDERSEN STUDIE NR. 2010 3356 1 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 2

Læs mere

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse

Læs mere

POSTADOPTIVE SERVICES TIL ADOPTIVFAMILIER UNGE OG VOKSNE ADOPTEREDE. Adoption og Samfund. Februar 2009, 33. Årgang. Nr.1

POSTADOPTIVE SERVICES TIL ADOPTIVFAMILIER UNGE OG VOKSNE ADOPTEREDE. Adoption og Samfund. Februar 2009, 33. Årgang. Nr.1 POSTADOPTIVE SERVICES TIL ADOPTIVFAMILIER UNGE OG VOKSNE ADOPTEREDE. Adoption og Samfund. Februar 2009, 33. Årgang. Nr.1 Af Susanne Høeg. Aut. Cand. Psych. Specialist og Supervisor i Børnepsykologi og

Læs mere

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen "A Danmark A/S mod Finanstilsynet".

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen A Danmark A/S mod Finanstilsynet. Kendelse af 8. marts 2001. 00-177.318. Aktindsigt nægtet. Der var ikke grundlag for at lade klageren indtræde i en verserende sag, der vedrørte hans pensionsforhold. Lov om forsikringsvirksomhed 66 a og

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Status: Gældende Principafgørelse personkreds - magtanvendelse - flytning - samtykke

Læs mere

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER Når familier med udsatte børn og unge flytter mellem kommuner Udgivet af: Socialministeriet Juni 2011 KOLOFON Af Socialministeriet Juni, 2011 Pjecen er alene udgivet elektronisk

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

LOKK, Fredericia. Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012

LOKK, Fredericia. Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012 LOKK, Fredericia Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012 Oversigt Udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Processuelt ophold Meddelelse af opholdstilladelse (Udl. 9) Forlængelse (Udl. 11)

Læs mere

PAS - DanAdopt. Post Adoption Service. Danish Society for International Child Care

PAS - DanAdopt. Post Adoption Service. Danish Society for International Child Care PAS - Post Adoption Service DanAdopt Danish Society for International Child Care DanAdopt den 20-03-2014 DanAdopts PAS-tilbud Post Adoption Service (PAS) er et rådgivningstilbud til adoptivfamilier, børn,

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Adoptionsformidling og adoptivfamiliens fremtid i Danmark

Adoptionsformidling og adoptivfamiliens fremtid i Danmark Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 265 Offentligt Rønde den 15. juni 2014 Adoptionsformidling og adoptivfamiliens fremtid i Danmark Adoption & Samfunds oplæg til dialog vedrørende vores foretræde

Læs mere

Aftale mellem Ansøger og Danish International Adoption

Aftale mellem Ansøger og Danish International Adoption Aftale mellem Ansøger og Danish International Adoption Denne aftale har til formål at klarlægge de gensidige rettigheder og forpligtelser samt de økonomiske vilkår for en adoption gennem Danish International

Læs mere

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE TIL SUNDHEDSPERSONALE I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated

Læs mere

Vejledning om offentlige straffeattester

Vejledning om offentlige straffeattester Hvad er en offentlig straffeattest Vejledning om offentlige straffeattester Offentlige myndigheder kan i visse bestemte situationer indhente en straffeattest, der indeholder flere oplysninger end en privat

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. december 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. december 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. december 2014 Sag 137/2014 A (advokat Lone Falkenberg) mod B (selv) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Fogedretten i Roskilde den 10. april 2014 og af

Læs mere

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Fremsat den xx. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Høring over Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Høringssvar om udkast til forslag til lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag

Høringssvar om udkast til forslag til lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag Låsby den 22. oktober 2008 Velfærdsministeriet Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt pr. e-mail til: gbo@vfm.dk Høringssvar om udkast til forslag til lov om ændring af lov om børnetilskud

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

UDKAST. Forslag til Lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

UDKAST. Forslag til Lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) Social- Integrationsministeriet Familieret 2012-9136 / npr 13. februar 2013 UDKAST Forslag til Lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) I børneloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere

Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Registrering af separation og forældremyndighed i CPR begyndte den 27. maj 2004. Registrering af separation og forældremyndighed

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar

Læs mere

Jette S. Linnemann Souschef

Jette S. Linnemann Souschef X 27. januar 2011 Håndtering af behandlingsoverslag fra praktiserende tandlæge. Via sekretariatet i Det Sociale Nævn har det kommunale tilsyn modtaget en henvendelse fra dig vedrørende lovligheden af den

Læs mere

afgørelser registrering og dokumentation verificering navneændring dåb Adoptioner Alm dansk adoptionsbevilling

afgørelser registrering og dokumentation verificering navneændring dåb Adoptioner Alm dansk adoptionsbevilling Adoptioner Nyborg Strand 2015 afgørelser registrering og dokumentation verificering navneændring dåb Udlændinge verificering navneændring Adoptioner Alm dansk adoptionsbevilling stedbarnsadoption familieadoption

Læs mere

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 20. maj 2015 EM 2015/XX Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx om alderspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Pensionsalderen er 65 år, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2. Pensionsalderen forhøjes

Læs mere

Professionel familiepleje

Professionel familiepleje Professionel familiepleje Nyt tiltag - En ny mulighed for anbringelse Professionel familiepleje åbner en ny mulighed for kommunernes anbringelse af børn og unge med særlige behov for pleje og omsorg. Professionel

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere regler om, i hvilke tilfælde en forvaltningsmyndighed

Læs mere

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i midlertidigt og længerevarende

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

VIP-mappe. En introduktion til aktive i foreningen

VIP-mappe. En introduktion til aktive i foreningen VIP-mappe En introduktion til aktive i foreningen Januar 2010 Praktisk mappe til aktive medlemmer af Adoption & Samfund Indhold: o Velkomstbrev o Praktiske oplysninger bl.a. vedr. brevpapir, udgifter,

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Typer af magtanvendelse: 125 Personlige alarm- og pejlesystemer

Typer af magtanvendelse: 125 Personlige alarm- og pejlesystemer Magtanvendelse psykiatri og handicap 2013 Dato: 26. maj 2014 1. Lovhjemmel I Serviceloven pålægges kommunerne at yde hjælp til borgere med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan tage vare

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk T E L E F O N D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0 5 M A F @ H U M A N R I G

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Aftale om Et Nyt Socialtilsyn

Aftale om Et Nyt Socialtilsyn Aftale om Et Nyt Socialtilsyn Når samfundet påtager sig et ansvar for at støtte udsatte børn og voksne eller borgere med handicap, har vi også en særlig forpligtelse til at sikre, at disse børn, unge og

Læs mere

Boligpolitik Dansk Epilepsiforenings mål og strategi

Boligpolitik Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Boligpolitik Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Vision: Med udgangspunkt i individuelle ønsker, behov og ressourcer skal mennesker med epilepsi tilbydes attraktive, fleksible og differentierede boliger/boformer.

Læs mere

Bilag 1 Kravspecifikation Fjerntolkning. Tolkemyndigheden udbud Fjerntolkning 2015 Bilag 1: Kravspecifikation Side1

Bilag 1 Kravspecifikation Fjerntolkning. Tolkemyndigheden udbud Fjerntolkning 2015 Bilag 1: Kravspecifikation Side1 Bilag 1 Kravspecifikation Fjerntolkning Tolkemyndigheden udbud Fjerntolkning 2015 Bilag 1: Kravspecifikation Side1 1. Indledning... 3 2. Beskrivelse af ordregivende myndigheder... 3 4. Opgavevaretagelsen...

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 25-04-2012 02-04-2013 50-13 5200031-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 25-04-2012 02-04-2013 50-13 5200031-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 25-04-2012 02-04-2013 50-13 5200031-12 Status: Gældende Principafgørelse om: kommunens forpligtelse - nævnets kompetence - retlig

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Dato: 11. september 2014 Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere