Kursusmateriale værktøjskasse REFRAMING THE MESSAGE FORTÆL HISTORIEN PÅ EN NY MÅDE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kursusmateriale 2014 + værktøjskasse REFRAMING THE MESSAGE FORTÆL HISTORIEN PÅ EN NY MÅDE"

Transkript

1 Kursusmateriale værktøjskasse REFRAMING THE MESSAGE FORTÆL HISTORIEN PÅ EN NY MÅDE

2 Nye deltagere: Læs om projektet her indhold side 3 side 4 side 5 side 6 side 9 side 12 Introduktion Kort om Reframing the Message Konteksten for projektet Vores værdier styrer vores handlinger Framing af virkeligheden Frames i dansk udviklingskommunikation side 13 side 15 Det visuelle element valg af billeder Giv stemmen til dem det handler om Deltagere der allerede kender til reframing: Tag et kig i værktøjskassen side 18 Værktøjskasse side 25 Bagside Bliv klogere Forårets aktiviteter 2

3 3 Du står nu med kursusmaterialet til CISUs europæiske projekt Reframing the Message. Dette materiale skal give dig en basisviden om projektet, dets partnere og hvordan det udmønter sig på forskellige aktiviteter frem til december Materialet kan også bruges til at øge kendskabet til og forståelsen for projektet og dets problemstillinger mellem deltagerne på projektets kurser og internt i foreningerne. Materialet skal give kursusdeltagerne et fællesudgangspunkt. Læs det derfor igennem inden du møder op på kursus og seminar. Reframing the Message er et læringsforløb, hvor vi hele tiden bliver klogere. Derfor er dette materiale også dynamisk. Du vil se, at hver gang vi lærer noget nyt, vil materialet blive opdateret, så det hele tiden er i overensstemmelse med den nyeste viden og det, der er mest væsentligt for de deltagende foreninger at vide. Blandt andet finder du fra side 18 en værktøjskasse, der præsenterer redskaber, du kan bruge, når du skriver på den enkelte historie. Foto: Jakob Dall 3

4 4 Reframing the Message er et EU-finansieret trænings- og kommunikationsprojekt, som CISU Civilsamfund i Udvikling gennemfører i samarbejde med den hollandske organisation Wilde Ganzen og tjekkiske Divoké Husy. De tre organisationer fik i efteråret 2012 godkendt en ansøgning hos EU til at styrke udviklingsorganisationernes formidling om udviklingssamarbejdet. Målet med projektet i Danmark er at styrke CISUs medlemmers kommunikation om udviklingsarbejdet, så den på respektfuld vis fortæller om alle nuancerne i udviklingsarbejde. De danske organisationer skal beskrive de bagvedliggende årsager til fattigdom og på længere sigt søge at påvirke den danske befolknings dybere engagement i og forståelse for globale problemstillinger. Hvordan 'reframer' man et budskab? Når vi reframer et budskab eller al vores udviklingskommunikation betyder det i praksis, at vi forsøger at erstatte de eksisterende negative billeder og fortællinger befolkningen har af udviklingssamarbejdet med nogle konstruktive og løsningsorienterede historier og billeder. Vi skal altså væk fra u-lande som udelukkende problemfyldte og istedet fokusere mere på de potentialer, der findes i u-lande og deres befolkninger. Projektet startede i foråret 2013 og fortsætter frem til december I projektets løbetid vil CISU udbyde kurser, afholde seminarer, konkurrencer og etablere særlige workshops, hvor deltagerne kan udveksle erfaringer og sparre med hinanden for at styrke deres kommunikation - både med deres partnere og udadtil. Ind med - konstruktiv nuanceret formidling, plads til at kommunikere de strukturelle årsager til fattigdom, at give partneren sin egen stemme. Ud med - håbløshed, offerretorik, problemorienteret formidling, forsimplede budskaber og historier der fortæller, at det kun er os i Danmark der kan ændre tingenes tilstand. 4

5 5 Reframing the Message udspringer blandt andet af den engelske rapport Finding Frames New ways to engage the UK public in global poverty fra Rapporten undersøgte sammenhængen mellem en (for)simpel og negativ formidling af udviklingsproblematikker og den britiske befolknings engagement i selvsamme spørgsmål. Resultatet blev, at trods massive nationale kampagner gennem de sidste tyve år har den britiske befolknings engagement i og forståelse for udviklingssamarbejdet ikke flyttet sig til den positive side siden 80 ernes største sangstjerner fortalte os alle at We Are the World. Tværtimod oplevede man en opgivende holdning og stigende kynisme over for samarbejdet. Verdens Bedste Nyheder er også et eksempel på et ønske om en reframet udviklingskommunikation. Baggrunden for initiativet var en undersøgelse Danida fik foretaget af den danske befolknings kendskab og opbakning til udviklingssamarbejdet. Undersøgelsen viste, at danskerne fortsat bakkede op om udviklingssamarbejdet, på trods af, at de ikke rigtig troede det nyttede noget. På sigt ville opbakningen dale, fordi danskerne havde en fornemmelse af, at vi med udviklingsbistanden hældte penge ned i et bundløst hul. Verdens Bedste Nyheder vil med konstruktive og positive historier vise, at det faktisk går den rigtige vej i mange udviklingslande. Derudover kan man online finde adskillige blogs, hjemmesider og kampagner, der alle forsøger at gøre op med den stereotype problemfokuserede fremstilling af udviklingslandene. Der er altså et internationalt fokus på ulemperne ved en entydig/ensidig kommunikation, og på fordelene ved at skabe befolkningsengagement i dybden. Du mætter folk lynhurtigt (hvis man kun laver hårde billeder red.). Den mæthed er livsfarlig for at fortælle historier fra fjerne verdensdele. Folk kan ikke relatere til det og de kan ikke kapere det de bliver ligeglade og går over til at læse sporten i stedet for JAN GRARUP Prisvindende fotograf om at tage billeder i en krigszone. Huskeboks Der er en international bevægelse mod en anden form for udviklingskommunikation Projektet viderefører tankegangen bag Verdens Bedste Nyheder om løsningsorienteret kommunikation I dag ser vi en debat om stereotyper af udviklingslande på de sociale medier verden over 5

6 6 Hvordan kan vi som civilsamfundsorganisationer så arbejde på at styrke befolkningens engagement i udviklingssamarbejdet? Her kan en teori om de menneskelige værdier tilbyde et muligt svar. Socialpsykologen Shalom Schwartz har igennem sin forskning identificeret 56 værdier frihed, loyalitet, sikkerhed etc. som alle mennesker indeholder, men som vi prioriterer forskelligt. Disse værdier er roden til menneskets bevæggrunde, og vi vurderer egne og andres handlinger ud fra dem. Vores værdier styrer vores valg igennem livet: karrierevalg, familiestruktur, holdning til økologi og bæredygtighed, politisk ståsted, frivilligt engagement mm. Schwartz har kortlagt værdierne og sat dem i et cirkulært system, der viser, hvordan de enkelte værdier påvirker hinanden. Det kalder han værdihjulet. Værdihjulet viser hvilke værdier, der relaterer sig til hinanden såsom tolerance og lighed, der ligger tæt ved hinanden i værdihjulet, mens værdier der ikke har nogen forbindelse, fx materielle goder og et åndeligt liv, ligger længst væk fra hinanden i værdihjulet. Det ser man illustreret i figuren på næste side. De 56 værdier er samlet under ti forskellige værdityper. Værdityperne er betegnelserne for den overordnede dominerende holdning man finder i de forskellige værdier, der hører under hver type. Værdityperne beskrives også på næste side under værdihjulet. Huskeboks Grundlæggende værdier påvirker vores handlinger Værdierne hænger sammen og har indflydelse på hinanden Værdierne kan aktiveres gennem sproget, og måden vi formulerer vores budskaber på 6

7 SELVSTÆNDIG Uafhængig Frihed Nysgerrig Kreativitet Tolerant Lighed Harmoni med naturen En verden af skønhed UNIVERSALISME Miljøbeskyttelse Indre harmoni HEDONISME STIMULERING En afvekslende tilværelse Nyder livet PRÆSTATION Dristig Nydelsessyg Indflydelsesrig Et spændende liv Velbehag Succesrig Ambitiøs Velstand Autoritet Social magt Sætter sine egne mål Privatliv Kompentent Selvrespekt Intelligent Social anerkendelse Beskytte mit offentlige omdømme Visdom Sundhed Hjælpsom Et sandt venskab Mening med tilværelsen Korrekt Social retfærdighed En fredelig verden Familiens sikkerhed Moden kærlighed Ansvarlig Den sociale orden At høre til Lydig Loyal Selvdisciplin Høflighed Respekt for de ældre Landets sikkerhed Gengældelse af tjenester Et åndeligt liv Ærlig Ydmyg TRADITION/KONFORMITET From Respekt for traditioner Behersket Accepterer livets lod Tilgivende Uvildig VELGØRENHED MAGT SIKKERHED UNIVERSALISME At forstå, sætte pris på, tolerere og beskytte alle menneskers og naturens trivsel og velbefindende VELGØRENHED At beskytte og styrke trivsel og velbefindende hos mennesker, med hvem man er i jævnlig kontakt. TRADITION Respekt, accept og forpligtelse over for sædvaner og ideer, som udspringer af traditionel kultur og religion. KONFORMITET At lægge begrænsninger på handlinger, tilbøjeligheder og impulser, som kan skade andre og støde sociale forventninger og normer. SIKKERHED Tryghed, harmoni og stabilitet i samfundet, i relationer og i en selv. MAGT Social status og prestige, kontrol eller dominans over mennesker og ressourcer. 7 PRÆSTATION Personlig succes ved at bevise sine færdigheder i forhold til sociale normer. HEDONISME Fornøjelse og sanselig tilfredsstillelse for en selv. STIMULERING Spænding, nyskabelse og udfordringer i livet. SELVSTÆNDIG Uafhængighed i tanker og handlinger at vælge, skabe og udforske.

8 Alle mennesker bærer de forskellige værdier i sig, men det er først, når de bliver aktiveret, at de påvirker vores handlinger. Schwartz har altså gjort sig tre væsentlige opdagelser om de menneskelige værdier: 1. Vippe-effekten: Jo mere man italesætter og aktiverer et sæt værdier, desto mere svækker man de værdier, der befinder sig modsat i værdihjulet. 2. Spill-over effekten: Hvis en værdi aktiveres, kommer de andre beslægtede værdier automatisk til at stå stærkere. 3. Muskel-effekten: Jo mere man aktiverer en bestemt værdi, jo stærkere bliver den i modtagerens bevidsthed. Det vil altså sige, at når værdier inden for universalisme aktiveres gennem den måde vi kommunikerer på, svækkes de modsatrettede værdier inden for magt, og modtagerne vil være mere tilbøjelige til at sætte egne behov i baggrunden og hjælpe andre. Det betyder, at den måde vi kommunikerer om udviklingssamarbejdet på, har en konsekvens for, på hvilket niveau den danske befolkning engagerer sig i udviklingsspørgsmål, fordi vores formidling er med til at aktivere bestemte værdisæt hos modtageren. På længere sigt kan vores kommunikation styrke den danske befolknings værdier inden for universalisme og dermed øge forståelsen og opbakningen til vores fælles mål om en mere retfærdig verden. Almost any behavior has positive implications for expressing, upholding, or attaining some values, but negative implications for the values across the structural circle in opposing positions. SHALOM SCHWARTZ Priming a set of values increases behaviour that affirms those values and decreases behaviour affirming opposing values FINDING FRAMES UK Spill-over effekt: Når man aktiverer et sæt værdier i en side af værdihjulet, opmuntres værdierne, holdninger og handlinger der befinder sig tæt på de aktiverede værdier. Vippeeffekt: Når man aktiverer et sæt værdier i en side af værdihjulet, hæmmes værdierne, holdninger og handlinger der befinder sig i den modsatte side af værdihjulet. 8

9 9 Når vi nu ved, at vi igennem sproget kan påvirke, hvilke værdier vi vægter mest i tilværelsen, er teorien om framing et nyttigt redskab til at arbejde aktivt med at aktivere bestemte værdier. Først skal vi forstå, hvad en frame er, og bagefter ser vi på, hvordan vi kan bruge det som et redskab i vores egen kommunikation. Hvad er en frame? En frame er en mental struktur vi forstår virkeligheden ud fra. En frame er et samlet udtryk for den viden og de erfaringer vi har inden for et givent område. Al den viden danner grundlag for den måde vi forstår, den information vi præsenteres for. Frames er på dansk blevet oversat til fortolkningsrammer. Selv om det er et lidt omstændigt ord, hjælper det os med at forstå, hvad en frame er. Det er nemlig den fortolkning vi foretager os, når vi præsenteres for informationer. Når vi fx hører ordet fattig så bliver alle de forståelser og billeder vi har af ordet "fattig" aktiveret. Det handler ikke kun om ikke at have nogle penge i lommen eller på kontoen, det er også et billede af en tigger på gaden i Paris, det er følelsen af at spise pasta med ketchup for syvende dag i træk for den studerende og det er personer i udviklingslande. Ordet fattig rummer alt det og mere til, og tilsammen udgør de ordets frame. Når man framer, udvælger man bestemte elementer af virkeligheden og lade dem træde frem i en tekst, med henblik på at promovere et bestemt problem og dets løsning. Når man framer, taler man ind i nogle bestemte dele af folks viden om et givent emne og forsøger at styre, hvilke billeder de får på nethinden. Journalistens vinkling En frame og framing kan sammenlignes med journalisters vinkling af en historie. Journalister bestemmer selv, hvad de vil lægge vægt på i en historie. Når de interviewer kilder får de langt flere informationer end de kan fortælle om i en artikel. Derfor vælger de en vinkel, der er styrende for, hvilke informationer der skal med i den endelige artikel. Huskeboks Frames er vores samlede erfaringer om fænomener, begivenheder og ting Det er det fokus, vi lægger på vores historie hvor andet udelades Frames skal gentages for at opbygge gennemslagskraft 9

10 Et grundlæggende princip i framing er, at en frame skal gentages mange gange, før det sidder fast i vores bevidsthed. Når vi flere gange kobler en information sammen med et ord, vil det til sidst også blive inkluderet i framen for det ord. Frames i udviklingskommunikation Det handler også om, den måde vi italesætter vores omverden på. Er Afrika fx Land of Opportunities eller er det Heart of Darkness? Det er det samme kontinent vi taler om, men eksemplet lægger vægt på to forskellige ting. Vi opbygger frames ved at sætte bestemte ord i forbindelse med hinanden. Hvis vi gentager de samme stereotyper, som fx at alle afrikanere er dovne og korrupte gang på gang ender de med at cementere sig i befolkningens forståelse af afrikanere. Eller når vi altid viser billeder af eller refererer til Afrika når vi taler om udviklingsarbejde. Så ender hele det afrikanske kontinent med at blive lig med fattigdom og udviklingsbistand. Men det er kun en del af virkeligheden. Det er sandt, at fattigdom er et stort problem i blandt andet store dele af Afrika, men det hører også med til historien, at middelklassen er voksende i eksempelvis mange afrikanske lande og foruden at være fattige, er befolkningerne handlekraftige, innovative, kreative, nysgerrige, arbejdere (find selv på mange flere). Foto: Jakob Dall Foto: Jakob Dall FOTO: JAKOB DALL 10

11 Den engelske rapport Finding Frames UK identificerede 21 frames i engelsk udviklingskommunikation. De fandt, at hvis de ønskede at øge befolkningens engagement i dybden til mere end en donation om året skulle de arbejde målrettet med at aktivere de positive værdier, der befinder sig under universalisme i Schwartz værdihjul (se værdihjulet på s. 7). Lige så vigtige som de positive værdier er i udviklingskommunikation, lige så vigtigt er det at undgå værdier som magt og præstation, fordi de netop påvirker folks handlinger i en mere egoistisk retning, og altså modsat af, hvad vi ønsker med vores kommunikation. På længere sigt vil vi svække u-landsengagementet i befolkningen. Der er altså en sammenhæng mellem negativ kommunikation om udviklingslandene og faldende opbakning til udviklingsbistanden i befolkningen. Den eneste historie Når vi bliver ved med at fortælle den samme historie - at bruge den samme framing igen og igen om, at håbløsheden raser i udviklingslande, snyder vi vores modtager for de mange andre historier om skolegang, forretning og familieliv, der også er en del af virkeligheden og hverdagen for mange folk i udviklingslandene. Historien om udviklingslande som håbløse og uden drivkraft bliver den eneste historie om udviklingslande. Det vil vi med Reframing the Message gøre op med. Vi skal have de mange tusinder historier frem - så der bliver plads til både de negative og de positive, men først og fremmest de konstruktive historier. Med alle de nuancer kommer vi tættere på virkeligheden. Så kan modtageren selv danne sig et reelt indtryk af de globale udfordringer. I think I started to realize that stories are so powerful particularly powerful because we re not always aware of how powerful they are CHIMAMANDA ADICHIE Nigeriansk forfatter 11

12 12 I dansk sammenhæng er rapporten Finding Danish Frames udgivet i august 2013, hvor 22 kampagner fra fem danske udviklingsorganisationer er blevet analyseret. Rapporten, der er udarbejdet af et hold forskere på RUC, belyser hvordan danske NGO er framer global fattigdom og det internationale udviklingssamarbejde og hvilke frames og værdier, der er dominerende i deres kampagner. Analysen bag rapporten har identificeret seks overordnede frames, som kendetegner de undersøgte kampagner. Hver frame er udfoldet på syv dimensioner: Årsagssammenhænge, aktører og roller, grundlæggende moral, grundlæggende følelser, mulige løsninger/ handlinger, metaforer og ordvalg samt visuelle virkemidler. De seks frames er som sagt til stede i de 22 undersøgte kampagner. Fremadrettet kan vi anvende dem og deres opbygning som redskaber til at blive klogere på egen formidling. Vi skal blive bevidste om, hvilke værdier vi aktiverer med vores formidling, så vi er klar over, hvilken betydning vores kommunikation har. Huskeboks Framing hænger sammen med hvilke værdier vi aktiverer igennem vores kommunikation Vi skal være bevidste om, hvilken framing vi anvender i vores formidling, da nogle påvirker vores sag på lang sigt bedre end andre. Frames er sammensatte og i dansk sammenhæng undersøgt ud fra syv parametre: Årsagssammenhænge, aktører og roller, grundlæggende moral, grundlæggende følelser, mulige løsninger/handlinger, metaforer og ordvalg samt visuelle virkemidler. De seks frames fra den danske undersøgelse: Kamp for rettigheder: Brud på menneskerettigheder fører til uretfærdighed, ulighed og fattigdom. Solidaritet: Politisk undertrykkelse forårsager uretfærdighed og fattigdom og underminerer udvikling. Velgørenhed: Fattigdom er uundgåeligt, men donationer kan skabe en positiv forandring. Økonomi som unfair play: Global fattigdom er forårsaget af strukturel økonomisk ulighed og uretfærdighed. Tragedie: Fattigdom er en tragedie med uskyldige ofre. Renæssance: Det globale Syd er fuld af (forretnings) muligheder. Når vi bliver bevidste om, hvilke frames vi bruger, kan vi også se, at nogle frames og værdier er mindre produktive for vores sag om en mere retfærdig verden og et større engagement i den danske befolkning. Frames om tragedie og velgørenhed, kan begge være kontraproduktive i forhold til at styrke værdier inden for universalisme, fordi de fortæller modtageren, at enten kan verdens problemer løses med en enkel donation eller også er det simpelthen håbløst og vi kan kun være et plaster på såret. Derfor skal disse bruges med omtanke og eventuelt balanceres af andre frames. 12

13 13 Frames består ikke alene af ord. Også visuelle elementer særligt fotos medvirker til at skabe og konstituere frames. Billeder er med til at definere den relation, der skabes mellem modtageren og de personer der portrætteres. De kan vække forskelligartede følelser i modtageren så som medlidenhed, opgivenhed, følelse af retfærdighed eller håb. Billeder er også afgørende for, hvordan vi opfatter de personer der optræder på billederne. Afbildes de som handlekraftige individer eller som passive ofre? Når de to eksempler nedenfor ikke er med til at styrke opbakningen til vores kamp for en mere retfærdig verden, men derimod forstærker følelsen af, at udviklingssamarbejdet er udsigtsløst, hvilke billeder kan vi så anvende i vores visuelle udtryk? Eks 1 Dette billede sender et bestemt signal om håbløshed. Modtager bliver iscenesat som den velgørende giver frem for en, der ønsker retfærdighed. Retfærdighed er slet ikke en del af den visuelle framing vi ser her. Billedet aktiverer udelukkende medlidenhed med et passivt offer. Eks 2 I eksemplet her er der flere ting på spil. Billedet af mor og barn i tårer signalerer håbløshed og katastrofe. Billedteksten derimod kan opfattes på flere måder. Man kan se det som et budskab om lige rettigheder - for alle mødre og mennesker - men den kan også understrege en passiv fremstilling af mor og barn, hvor "vi" (Folkekirkens Nødhjælp) er dem, der aktivt arbejder for at ændre situationen. 13

14 Eks 3 Her har Oxfam forsøgt at modarbejde den formidling, der maler et entydigt negativt billede af blandt andet Afrika ved at vise eksotiske og frodige billeder. Er dette vejen vi skal gå? Man kunne spørge hvor er alle menneskene henne? Er de eneste nævneværdige kvaliteter ved Afrika dets natur? Eks De tre sidste billeder er eksempler på, hvilke billeder man kunne anvende i sin formidling. De er alle tre kendetegnet ved, at personerne på billederne er aktive. Hvad enten det er i skolen, med forretning eller politisk, så handler de selv. Alle billederne peger også fremad mod løsninger på forskellige niveauer. 14

15 15 Vi kan også reframe ved at give taletid til dem det handler om vores samarbejdspartnere eller målgruppe i Syd. I stedet for, at vi taler på vegne af nogen, så vores egen oplevelse af situationen kommer i fokus, kan vi give vores partner mulighed for at komme direkte til orde i vores kommunikation. Det er med til at understrege, at mennesker i Syd er handlekraftige forandringsagenter i deres eget liv. Tip Brug din smartphone til at tage billeder og optage video, når du er på farten. Se hvordan på De lokale landsbybeboere har arbejdet meget hårdt for at få bygget det her afløb. Eks 1 Det kan være svært at vide, hvad folk tænker, det er ofte din egen opfattelse af situationen, du fortæller om. Det har været en god og sjov oplevelse at bygge afløbet her, fordi alle i landsbyen arbejdede sammen om et fælles projekt. Eks 2 Giv ordet til dem det handler om det åbner op for en mere nuanceret formidling, hvor du måske også selv lærer noget nyt. 15

16 Du har nok hørt udtrykket før: De strukturelle årsager til fattigdom og ulighed. Inden for Reframing-projektet bliver udtrykket ofte anvendt som noget vi skal have mere af, men hvad vil det egentlig sige at fortælle om de strukturelle årsager til fattigdom? Det vil sige at fortælle den store historie i den lille. Fortællingen om den enkelte piges liv på landet i Liberia kan ikke ses isoleret fra de større sammenhænge om for eksempel lige rettigheder på tværs af køn, uddannelsespolitik, retten til at bestemme over egen krop osv. De strukturelle årsager til fattigdom handler om også at fortælle om de større sammenhænge mellem den enkelte piges liv og resten af det land hun bor i, kontinentet og verden. Når man kæmper for kystfiskernes rettigheder, så handler det ikke kun om, at den enkelte fisker kan brødføde sig selv og sin familie det handler i lige så høj grad om, hvilke fiskeriaftaler EU har indgået med udviklingslandene altså hvordan den enkelte fiskers situation også påvirkes af internationale aftaler. De strukturelle årsager til fattigdom kan sammenlignes med et større perspektiv på den enkelte historie. Du fortæller om al kompleksiteten i udviklingsarbejde. Når vi kommunikerer om de strukturelle årsager til fattigdom og ulighed, er vi med til at give den danske befolkning et mere realistisk indblik i, hvad det vil sige at arbejde med udvikling og på den måde også, hvad det faktisk kræver at arbejde for en mere retfærdig verden, og at det fx ikke kan løses med enkelte donationer. Mikro/makro-perspektivet Når du sidder og skal fortælle en historie, så vær opmærksom på om du befinder dig på mikro- eller makroniveau. Mikroniveauet vil typisk være en enkelt personhistorie altså det vi også kalder "den lille historie". Den har den fordel, at det er lettere for modtageren at identificere sig med en enkelt person. Til gengæld kan det være svært at fortælle om det store billede ud fra personhistorien. Her kan du tænke over, hvordan du vil inddrage makroperspektivet i din historie. Hvordan relaterer personhistorien sig til en større (politisk) dagsorden eller tendens? Makroperspektivet er nemlig her, hvor du breder din historie ud og knytter den personlige fortælling sammen med den store historie, lige som den enkelte kystfisker over for EU s fiskeriaftaler. Projektkommunikation: Drejer sig om sig selv og fortæller kun om en lille del af det projektet går ud på. Her befinder vi os på mikroniveau. De strukturelle årsager til fattigdom: Projektet kobles op på en dagsorden, der er større end det enkelte projekt. Det inddrager også perspektiver eller fortællinger om fortaler virksomhed og det arbejde der ligger bag. Det rykker ved forståelse og engagement i længden at løfte blikket. Dette niveau er historiens makroniveau. 16

17 Mål 1: Mål 2: Mål 3: Halver ekstrem fattigdom og sult Opnå grundskoleuddannelse til alle Øge ligestillingen mellem mænd og kvinder og styrke kvinders rettigheder På forrige side har du kunnet læse om, hvad det vil sige at fortælle om de strukturelle årsager til fattigdom og ulighed. Med 2015 Målene har du faktisk en mulighed for at beskrive de strukturelle årsager inden for en velkendt ramme. Du kan bruge 2015 Målene til at koble din organisations arbejde til den internationale udvikling. Fortæl hvordan det arbejde I laver i samarbejde med jeres partner beskæftiger sig med et eller flere af 2015 Målene. I har ovenikøbet en oplagt aftager til jeres mange historier om 2015 Målene, nemlig Verdens Bedste Nyheder både på deres hjemmeside og i deres samarbejde med MetroXpress. Du kan hente inspiration til din tekst ved at læse andre gode historier på Verdens Bedste Nyheders hjemmeside. I 2000 gav verdens ledere hinanden hånd på at arbejde sammen for en bedre verden. De otte 2015 Mål er den første milepæl på vejen mod at udrydde global fattigdom. Mål 1 handler om at nedbringe antallet af fattige i verden, mål 2 om at få alle børn i skole og mål 3 handler om at sikre lige rettigheder for piger og drenge, mænd og kvinder og mål 4 og 5 handler om at reducere mødre- og børnedødelighed. Mål 6 handler om at bremse og reducere udbredelsen af sygdomme som malaria, hiv/aids og tuberkulose, og mål 7 handler om at sikre et bæredygtigt miljø samt levevilkår for mennesker. Mål 8 fokuserer på at øge samarbejdet om bistand, handel og gældseftergivelse. Vi er allerede godt på vej til at nå i mål med flere af 2015 Målene, men hvis vi skal påvirke verdens politikere, så de holder deres løfter, er det vigtigt, at vi fortsat spreder kendskabet til 2015 Målene hos den danske befolkning. Det kan du og din forening hjælpe med til ved at fortælle om, hvordan det arbejder I udfører sammen med jeres partnere bidrager til at et eller flere af målene bliver opfyldt. Mål 4: Mindske børnedødeligheden med to trediedele Mål 5: Mindske mødredødeligheden med tre fjerdedele Mål 6: Bekæmpe HIV/AIDS, malaria og andre sygdomme Mål 7: Sikre udviklingen af et bæredygtigt miljø Mål 8: Øge samarbejdet om bistand, handel og gældseftergivlese 17

18 18 Der er ingen facitliste på, hvad god u-landskommunikation er. Pointen er, at vi skal blive bevidste om, hvilke virkemidler vi bruger, når vi kommunikerer, og hvilken betydning vinklingen af vores budskaber har i forhold til modtageren. Alligevel er der et par ting vi skal være opmærksomme på. På de næste par sider finder du forskellige redskaber, der kan hjælpe dig når du sidder foran dit skrivebord og skal til at i gang med en historie. Du bliver præsenteret for en metode til idéudvikling, til at gennemføre interviews og til, hvordan du kan bygge din historie op, så den giver modtageren bedre mulighed for at engagere sig i den. Mange af værktøjerne er udviklet af journalist Cathrine Gyldensted, der har udgivet undervisningsbogen Konstruktiv journalistik. Mere fokus på: At lade dem det handler om selv komme til orde gennem fx interviews, videoklip, direkte citater mm. Nuancerne og kompleksiteten i udviklingssamarbejdet der er ikke kun én grund til at folk er fattige/mangler uddannelse etc. vis respekt for kompleksiteten og balancér din formidling Respektfuld kommunikation, hvor dem det handler om også kan se sig selv i historien At vi, når det er nødvendigt at bruge forsimplede budskaber, giver modtageren tilbud om mere komplekse informationer andetsteds. At fotos præsenterer konkrete personer, der optræder med både for- og efternavn og tjener til andet formål end blot at være illustrationer Den langsigtede effekt af kommunikationen (hvilken forståelse ønsker vi at give modtageren af udviklingssamarbejdet?) Samarbejdet mellem vores forening og partnerne begge parter bidrager med værdifuldt arbejde Tag udfordringen op og fortæl de mere komplicerede historier det er dem der for alvor rykker ved forståelsen og engagementet i længden Mindre fokus på: Donationsbudskaber, der kommunikerer at et lands problemer kan løses ved fem kroner om dagen vi står fast på de større sammenhænge Stereotyper og generaliseringer det er ofte en forsimpling af virkeligheden Unuanceret nød og elendighed det er ikke hele historien Passive fremstillinger af personer fra u-lande Enkle (forsimplede) budskaber af årsagssammenhænge Egen oplevelse af forholdene i u-landene lad de lokale beskrive deres egen situation 18

19 Allerede inden du ved, hvilken historie du vil fortælle, kan du arbejde på at se tingene fra en anden side end du måske plejer. Her kan seks ord, der kan få dig til at tænke på andre måder at fortælle en historie på end du plejer. Det er ikke sikkert, at alle ord er lige relevante for din historie, men de kan måske få dig til at fokusere på løsninger, engagement og hvad der er lykkedes. I stedet for udelukkende at pege på problemerne kan de seks ord måske få dig til at se muligheder i din historie. POSITIVE FØLELSER Er der noget i historien, der er forbundet med positive følelser? MENING Hvilke dele af historien kan tilbyde mening for modtageren? RELATIONER Hvilke relationer (positive/negative) lægger din historie op til? ENGAGEMENT Hvilke dele af historien kunne engagere modtageren? Er der noget i din historie, der fortæller om et særligt engagement i en sag eller andet? LØSNINGER Hvad er løsningerne på det problem, din historie fortæller om? Er der andre muligheder du ikke har fortalt om? AT LYKKES MED NOGET Er der nogen i din historie, der er lykkedes med noget både i det store og i det helt små? 19

20 Interviewet er anvendeligt når man ønsker at høre om en persons oplevelser, erfaringer eller følelser. Vi kan også bruge det som research og til at blive klogere på et bestemt emne. De to former er henholdsvis erfaringsinterviewet og researchinterviewet. Til erfaringsinterviewet er det særligt vigtigt, at vi ikke på forhånd har stemplet vores interviewperson som et offer, og derfor kun stiller spørgsmål, som fokuserer på det der er svært. Det kan nemlig også være, at din interviewperson har en stærk historie om, hvordan vedkommende håndterer situationen. Når du interviewer en person til et erfaringsinterview, der har enten har oplevet noget tragisk eller hvis livssituation er dybt ulykkelig, er der typisk tre tilstande vedkommende kan befinde sig i: Den opgivende Der er ikke noget konstruktivt eller opløftende at sige Den åbne ubevidst refleksiv Tiøren falder under interviewet gud, nu du spørger.. Den reflekterende Klar til at reflektere over situationen Hvis du er bevidst om de tre faser inden du starter dit interview, har du større chance for at være opmærksom på at få spurgt ind til den bestemte tilstand med de rigtige spørgsmål. Eksempler på konstruktive spørgsmål: Hvad skal der til for at løse XX? Vil du gerne selv hjælpe med at løse XX? Hvornår gør du det? Er der noget, som andre skal hjælpe med at gøre? Hvordan kan du/i overkomme eventuelle forhindringer? Hvad sker der, hvis du/i løser XX? Hvem har hjulpet/støttet dig? Hvad har du lært, som andre kan lære af? Hvordan har du taget ansvar for at ændre XX? Og hvordan oplevede du det? Slå dit offer ihjel spørg ind til andre følelser end de svære 20

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012 Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2012 1 De fire segmenter Vundne Alle dem, der allerede er medlem af en ulandsorganisation 2 60% 50% 49% 45% Motiverede Mulige

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

1. Social ansvarlighed. Ærlighed. Integritet. Miljø

1. Social ansvarlighed. Ærlighed. Integritet. Miljø 1. Social ansvarlighed 101 Retfærdighed 102 Ærlighed 103 Tolerance Lige muligheder for alle, respekt for andres rettigheder Åben, ærlig og oprigtig Respekt for andre, accept af forskellighed 104 Mod 105

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE Artikel af Christian Schwarz Lausten, Seismonaut 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE I takt med, at sociale netværk, debatfora og communities vinder

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

SCENARIE 1. Det Politiske Operation Dagsværk

SCENARIE 1. Det Politiske Operation Dagsværk SCENARIE 1 Det Politiske Operation Dagsværk Projektet - Befri Grønland! Operation Dagsværk vil ikke bare hjælpe undertrykte mennesker - vi vil også ændre på de årsager, der er selve grunden til, at mennesker

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

REG X CLUSTER FACILITATOR TRAINING

REG X CLUSTER FACILITATOR TRAINING REG X CLUSTER FACILITATOR TRAINING MODUL 6: BRAND YOU! 4 5 OKTOBER 2011 PROGRAM 1 BRAND YOU!: REG X træning, 4. 5. oktober 2011, Marselis Hotel, Aarhus Baggrund: På Brand YOU! modulet fokuserer vi på DIN

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag 1 Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag Er du god til at forklare din viden for andre? Synes du, det er sjovt at stå på en scene? Kan du gøre indtryk på publikum?

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens. v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen

Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens. v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen RAMMESÆTNING Dagens formål Kurset har til hensigt at styrke jeres evne til at være handlekraftige

Læs mere

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til

Læs mere

JOE & THE JUICE Kommunikationsstrategi 2013-2015

JOE & THE JUICE Kommunikationsstrategi 2013-2015 JOE & THE JUICE Kommunikationsstrategi 2013-2015 Indhold We our costumers... 3 Ingredients of Joe & the Juice... 4 Aim of the game... 5 The spirit of Joe & the Juice... 6 Joe & the Juice meets the world...

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Whauu nu forstår jeg det bedre!

Whauu nu forstår jeg det bedre! Whauu nu forstår jeg det bedre! claus@roagerolsen.dk www.roagerolsen.dk Om Claus Danmarks mest anvendte Enneagramunderviser Undervist mere end 30.000 mennesker i Enneagrammet såvel i Danmark som udlandet

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.

Læs mere

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk

Læs mere

Sådan leder du et forumspil!

Sådan leder du et forumspil! Sådan leder du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til 9. eller 10. klasses elever skrevet af Peter Frandsen, Forumkonsulent p@frandsen.mail.dk

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

Projekt Familieliv i forandring

Projekt Familieliv i forandring Projekt Familieliv i forandring Præsentation af Projekt Familieliv i forandring DKDK Årskursus 2014 Centerleder Ulla Thomsen, Kallerupvej Chefkonsulent Steen Kabel, Inquiry Partners Agenda: Kort præsentation

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

ROTARYs brand vi er, hvad vi gør!

ROTARYs brand vi er, hvad vi gør! ROTARYs brand vi er, hvad vi gør! AGENDA Kl. 18.00 Velkomst ved Guvernøren Kl. 18.10 Kort intro af Access PR og Karin Lund-Frank Kl. 18.20 Hvorfor fokus på branding og image? PR organisation og PR aktivitetskalender

Læs mere

Redskaber til god kommunikation med frivillige

Redskaber til god kommunikation med frivillige Køb bøgerne i dag Redskaber til god kommunikation med frivillige Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og

Læs mere

SKAB IDÉER. Et spil om lokalt iværksætteri

SKAB IDÉER. Et spil om lokalt iværksætteri SKAB IDÉER Et spil om lokalt iværksætteri SPILMANUAL FOR DIG, DER SÆTTER SPILLET I GANG GENERELT Spillet består af en spilmanual, en spilleplade og 13 øvelseskort. Derudover har du denne spilmanual, som

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020 ISION 2020 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012 1 CARE Danmark har altid arbejdet med landbrug i udviklingslandene, men i 2012 indledte CARE Danmark et nyt samarbejde

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

#30DageMedBranding. Guiden er under løbende evaluering og opdatering og du kan downloade nye versioner her. Henrik G. Qvottrup

#30DageMedBranding. Guiden er under løbende evaluering og opdatering og du kan downloade nye versioner her. Henrik G. Qvottrup #30DageMedBranding Følgende er en enkel guide til et bedre personligt brand på internettet. Processen løber over 30 dage og hver dag skal du gøre en ny ting. Nogen gange vil du blive nødt til at udskyde,

Læs mere

De grønne pigespejderes pressehåndbog

De grønne pigespejderes pressehåndbog PRESSEHÅNDBOG De grønne pigespejderes pressehåndbog - en opslagsbog i pressehåndtering og ekstern kommunikation Indhold: Formål med bogen s. 2 Kommunikationsstrategi s. 3 Hvem kommunikerer om hvad? s.

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Håndter konfliker. V/ Rie Frilund Skårhøj

Håndter konfliker. V/ Rie Frilund Skårhøj Køb bøgerne i dag Håndter konfliker V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

LENE MØLLER ØSTER SNEDE IDRÆTS-SFO

LENE MØLLER ØSTER SNEDE IDRÆTS-SFO LENE MØLLER ØSTER SNEDE IDRÆTS-SFO 1 BØRNEHAVEKLASSELEDER PÅ ØSTER SNEDE SKOLE 2000-2007 ANSAT SOM SFO- LEDER 1. NOV 2007 2 HEDENSTED KOMMUNE INDFØRTE LEG & LÆRING I ÅR 2000 O. -1. - 2. OG 3. KLASSE GÅR

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

MATERIALEVOGN. Team & kommunikation

MATERIALEVOGN. Team & kommunikation MATERIALEVOGN Team & kommunikation Rekvisitter materialevognen Gør mødet og kurset til en oplevelse - iscenesæt lokalet... Design dit kursus, møde eller seminar på en ny måde. Stemningen i (kursus)lokalet

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Den danske folkeskole skal være et innovativt læringsmiljø, der giver eleverne kompetencer til at tænke selvstændigt

Læs mere

Børn, køn & identitet

Børn, køn & identitet Børn, køn & identitet - fokus på den enkeltes potentialer Udddannelses- og kønssociolog Cecilie Nørgaard 5. marts 2015 // Diakonhøjskolen Disposition Den aktuelle kontekst: Diakonhøjskolen Ny viden om

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Mind Your Own Business Prisen

Mind Your Own Business Prisen Icebreakers Denne pris går til en virksomhed, som dommerkomiteen særligt ønsker at rose for dens måde at organisere sig på og for virksomhedens fokus på medarbejderudvikling. Virksomheden har etableret

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

JOINING HANDS FOR NEPAL

JOINING HANDS FOR NEPAL Oplysningsprojekt om fattige befolkningers adgang til læger og hospitaler Titel Syg? Så går man da bare til lægen! Formål: Formålet med projektet er at øge viden om adgangen til læge- og hospitalsbehandling

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed Positionspapir nr. 5 LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed CISU vil fremme: CISU ønsker at fremme, at de danske civilsamfundsorganisationer, CSOer, og deres partnerorganisationer arbejder systematisk

Læs mere