Kursusmateriale værktøjskasse REFRAMING THE MESSAGE FORTÆL HISTORIEN PÅ EN NY MÅDE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kursusmateriale 2014 + værktøjskasse REFRAMING THE MESSAGE FORTÆL HISTORIEN PÅ EN NY MÅDE"

Transkript

1 Kursusmateriale værktøjskasse REFRAMING THE MESSAGE FORTÆL HISTORIEN PÅ EN NY MÅDE

2 Nye deltagere: Læs om projektet her indhold side 3 side 4 side 5 side 6 side 9 side 12 Introduktion Kort om Reframing the Message Konteksten for projektet Vores værdier styrer vores handlinger Framing af virkeligheden Frames i dansk udviklingskommunikation side 13 side 15 Det visuelle element valg af billeder Giv stemmen til dem det handler om Deltagere der allerede kender til reframing: Tag et kig i værktøjskassen side 18 Værktøjskasse side 25 Bagside Bliv klogere Forårets aktiviteter 2

3 3 Du står nu med kursusmaterialet til CISUs europæiske projekt Reframing the Message. Dette materiale skal give dig en basisviden om projektet, dets partnere og hvordan det udmønter sig på forskellige aktiviteter frem til december Materialet kan også bruges til at øge kendskabet til og forståelsen for projektet og dets problemstillinger mellem deltagerne på projektets kurser og internt i foreningerne. Materialet skal give kursusdeltagerne et fællesudgangspunkt. Læs det derfor igennem inden du møder op på kursus og seminar. Reframing the Message er et læringsforløb, hvor vi hele tiden bliver klogere. Derfor er dette materiale også dynamisk. Du vil se, at hver gang vi lærer noget nyt, vil materialet blive opdateret, så det hele tiden er i overensstemmelse med den nyeste viden og det, der er mest væsentligt for de deltagende foreninger at vide. Blandt andet finder du fra side 18 en værktøjskasse, der præsenterer redskaber, du kan bruge, når du skriver på den enkelte historie. Foto: Jakob Dall 3

4 4 Reframing the Message er et EU-finansieret trænings- og kommunikationsprojekt, som CISU Civilsamfund i Udvikling gennemfører i samarbejde med den hollandske organisation Wilde Ganzen og tjekkiske Divoké Husy. De tre organisationer fik i efteråret 2012 godkendt en ansøgning hos EU til at styrke udviklingsorganisationernes formidling om udviklingssamarbejdet. Målet med projektet i Danmark er at styrke CISUs medlemmers kommunikation om udviklingsarbejdet, så den på respektfuld vis fortæller om alle nuancerne i udviklingsarbejde. De danske organisationer skal beskrive de bagvedliggende årsager til fattigdom og på længere sigt søge at påvirke den danske befolknings dybere engagement i og forståelse for globale problemstillinger. Hvordan 'reframer' man et budskab? Når vi reframer et budskab eller al vores udviklingskommunikation betyder det i praksis, at vi forsøger at erstatte de eksisterende negative billeder og fortællinger befolkningen har af udviklingssamarbejdet med nogle konstruktive og løsningsorienterede historier og billeder. Vi skal altså væk fra u-lande som udelukkende problemfyldte og istedet fokusere mere på de potentialer, der findes i u-lande og deres befolkninger. Projektet startede i foråret 2013 og fortsætter frem til december I projektets løbetid vil CISU udbyde kurser, afholde seminarer, konkurrencer og etablere særlige workshops, hvor deltagerne kan udveksle erfaringer og sparre med hinanden for at styrke deres kommunikation - både med deres partnere og udadtil. Ind med - konstruktiv nuanceret formidling, plads til at kommunikere de strukturelle årsager til fattigdom, at give partneren sin egen stemme. Ud med - håbløshed, offerretorik, problemorienteret formidling, forsimplede budskaber og historier der fortæller, at det kun er os i Danmark der kan ændre tingenes tilstand. 4

5 5 Reframing the Message udspringer blandt andet af den engelske rapport Finding Frames New ways to engage the UK public in global poverty fra Rapporten undersøgte sammenhængen mellem en (for)simpel og negativ formidling af udviklingsproblematikker og den britiske befolknings engagement i selvsamme spørgsmål. Resultatet blev, at trods massive nationale kampagner gennem de sidste tyve år har den britiske befolknings engagement i og forståelse for udviklingssamarbejdet ikke flyttet sig til den positive side siden 80 ernes største sangstjerner fortalte os alle at We Are the World. Tværtimod oplevede man en opgivende holdning og stigende kynisme over for samarbejdet. Verdens Bedste Nyheder er også et eksempel på et ønske om en reframet udviklingskommunikation. Baggrunden for initiativet var en undersøgelse Danida fik foretaget af den danske befolknings kendskab og opbakning til udviklingssamarbejdet. Undersøgelsen viste, at danskerne fortsat bakkede op om udviklingssamarbejdet, på trods af, at de ikke rigtig troede det nyttede noget. På sigt ville opbakningen dale, fordi danskerne havde en fornemmelse af, at vi med udviklingsbistanden hældte penge ned i et bundløst hul. Verdens Bedste Nyheder vil med konstruktive og positive historier vise, at det faktisk går den rigtige vej i mange udviklingslande. Derudover kan man online finde adskillige blogs, hjemmesider og kampagner, der alle forsøger at gøre op med den stereotype problemfokuserede fremstilling af udviklingslandene. Der er altså et internationalt fokus på ulemperne ved en entydig/ensidig kommunikation, og på fordelene ved at skabe befolkningsengagement i dybden. Du mætter folk lynhurtigt (hvis man kun laver hårde billeder red.). Den mæthed er livsfarlig for at fortælle historier fra fjerne verdensdele. Folk kan ikke relatere til det og de kan ikke kapere det de bliver ligeglade og går over til at læse sporten i stedet for JAN GRARUP Prisvindende fotograf om at tage billeder i en krigszone. Huskeboks Der er en international bevægelse mod en anden form for udviklingskommunikation Projektet viderefører tankegangen bag Verdens Bedste Nyheder om løsningsorienteret kommunikation I dag ser vi en debat om stereotyper af udviklingslande på de sociale medier verden over 5

6 6 Hvordan kan vi som civilsamfundsorganisationer så arbejde på at styrke befolkningens engagement i udviklingssamarbejdet? Her kan en teori om de menneskelige værdier tilbyde et muligt svar. Socialpsykologen Shalom Schwartz har igennem sin forskning identificeret 56 værdier frihed, loyalitet, sikkerhed etc. som alle mennesker indeholder, men som vi prioriterer forskelligt. Disse værdier er roden til menneskets bevæggrunde, og vi vurderer egne og andres handlinger ud fra dem. Vores værdier styrer vores valg igennem livet: karrierevalg, familiestruktur, holdning til økologi og bæredygtighed, politisk ståsted, frivilligt engagement mm. Schwartz har kortlagt værdierne og sat dem i et cirkulært system, der viser, hvordan de enkelte værdier påvirker hinanden. Det kalder han værdihjulet. Værdihjulet viser hvilke værdier, der relaterer sig til hinanden såsom tolerance og lighed, der ligger tæt ved hinanden i værdihjulet, mens værdier der ikke har nogen forbindelse, fx materielle goder og et åndeligt liv, ligger længst væk fra hinanden i værdihjulet. Det ser man illustreret i figuren på næste side. De 56 værdier er samlet under ti forskellige værdityper. Værdityperne er betegnelserne for den overordnede dominerende holdning man finder i de forskellige værdier, der hører under hver type. Værdityperne beskrives også på næste side under værdihjulet. Huskeboks Grundlæggende værdier påvirker vores handlinger Værdierne hænger sammen og har indflydelse på hinanden Værdierne kan aktiveres gennem sproget, og måden vi formulerer vores budskaber på 6

7 SELVSTÆNDIG Uafhængig Frihed Nysgerrig Kreativitet Tolerant Lighed Harmoni med naturen En verden af skønhed UNIVERSALISME Miljøbeskyttelse Indre harmoni HEDONISME STIMULERING En afvekslende tilværelse Nyder livet PRÆSTATION Dristig Nydelsessyg Indflydelsesrig Et spændende liv Velbehag Succesrig Ambitiøs Velstand Autoritet Social magt Sætter sine egne mål Privatliv Kompentent Selvrespekt Intelligent Social anerkendelse Beskytte mit offentlige omdømme Visdom Sundhed Hjælpsom Et sandt venskab Mening med tilværelsen Korrekt Social retfærdighed En fredelig verden Familiens sikkerhed Moden kærlighed Ansvarlig Den sociale orden At høre til Lydig Loyal Selvdisciplin Høflighed Respekt for de ældre Landets sikkerhed Gengældelse af tjenester Et åndeligt liv Ærlig Ydmyg TRADITION/KONFORMITET From Respekt for traditioner Behersket Accepterer livets lod Tilgivende Uvildig VELGØRENHED MAGT SIKKERHED UNIVERSALISME At forstå, sætte pris på, tolerere og beskytte alle menneskers og naturens trivsel og velbefindende VELGØRENHED At beskytte og styrke trivsel og velbefindende hos mennesker, med hvem man er i jævnlig kontakt. TRADITION Respekt, accept og forpligtelse over for sædvaner og ideer, som udspringer af traditionel kultur og religion. KONFORMITET At lægge begrænsninger på handlinger, tilbøjeligheder og impulser, som kan skade andre og støde sociale forventninger og normer. SIKKERHED Tryghed, harmoni og stabilitet i samfundet, i relationer og i en selv. MAGT Social status og prestige, kontrol eller dominans over mennesker og ressourcer. 7 PRÆSTATION Personlig succes ved at bevise sine færdigheder i forhold til sociale normer. HEDONISME Fornøjelse og sanselig tilfredsstillelse for en selv. STIMULERING Spænding, nyskabelse og udfordringer i livet. SELVSTÆNDIG Uafhængighed i tanker og handlinger at vælge, skabe og udforske.

8 Alle mennesker bærer de forskellige værdier i sig, men det er først, når de bliver aktiveret, at de påvirker vores handlinger. Schwartz har altså gjort sig tre væsentlige opdagelser om de menneskelige værdier: 1. Vippe-effekten: Jo mere man italesætter og aktiverer et sæt værdier, desto mere svækker man de værdier, der befinder sig modsat i værdihjulet. 2. Spill-over effekten: Hvis en værdi aktiveres, kommer de andre beslægtede værdier automatisk til at stå stærkere. 3. Muskel-effekten: Jo mere man aktiverer en bestemt værdi, jo stærkere bliver den i modtagerens bevidsthed. Det vil altså sige, at når værdier inden for universalisme aktiveres gennem den måde vi kommunikerer på, svækkes de modsatrettede værdier inden for magt, og modtagerne vil være mere tilbøjelige til at sætte egne behov i baggrunden og hjælpe andre. Det betyder, at den måde vi kommunikerer om udviklingssamarbejdet på, har en konsekvens for, på hvilket niveau den danske befolkning engagerer sig i udviklingsspørgsmål, fordi vores formidling er med til at aktivere bestemte værdisæt hos modtageren. På længere sigt kan vores kommunikation styrke den danske befolknings værdier inden for universalisme og dermed øge forståelsen og opbakningen til vores fælles mål om en mere retfærdig verden. Almost any behavior has positive implications for expressing, upholding, or attaining some values, but negative implications for the values across the structural circle in opposing positions. SHALOM SCHWARTZ Priming a set of values increases behaviour that affirms those values and decreases behaviour affirming opposing values FINDING FRAMES UK Spill-over effekt: Når man aktiverer et sæt værdier i en side af værdihjulet, opmuntres værdierne, holdninger og handlinger der befinder sig tæt på de aktiverede værdier. Vippeeffekt: Når man aktiverer et sæt værdier i en side af værdihjulet, hæmmes værdierne, holdninger og handlinger der befinder sig i den modsatte side af værdihjulet. 8

9 9 Når vi nu ved, at vi igennem sproget kan påvirke, hvilke værdier vi vægter mest i tilværelsen, er teorien om framing et nyttigt redskab til at arbejde aktivt med at aktivere bestemte værdier. Først skal vi forstå, hvad en frame er, og bagefter ser vi på, hvordan vi kan bruge det som et redskab i vores egen kommunikation. Hvad er en frame? En frame er en mental struktur vi forstår virkeligheden ud fra. En frame er et samlet udtryk for den viden og de erfaringer vi har inden for et givent område. Al den viden danner grundlag for den måde vi forstår, den information vi præsenteres for. Frames er på dansk blevet oversat til fortolkningsrammer. Selv om det er et lidt omstændigt ord, hjælper det os med at forstå, hvad en frame er. Det er nemlig den fortolkning vi foretager os, når vi præsenteres for informationer. Når vi fx hører ordet fattig så bliver alle de forståelser og billeder vi har af ordet "fattig" aktiveret. Det handler ikke kun om ikke at have nogle penge i lommen eller på kontoen, det er også et billede af en tigger på gaden i Paris, det er følelsen af at spise pasta med ketchup for syvende dag i træk for den studerende og det er personer i udviklingslande. Ordet fattig rummer alt det og mere til, og tilsammen udgør de ordets frame. Når man framer, udvælger man bestemte elementer af virkeligheden og lade dem træde frem i en tekst, med henblik på at promovere et bestemt problem og dets løsning. Når man framer, taler man ind i nogle bestemte dele af folks viden om et givent emne og forsøger at styre, hvilke billeder de får på nethinden. Journalistens vinkling En frame og framing kan sammenlignes med journalisters vinkling af en historie. Journalister bestemmer selv, hvad de vil lægge vægt på i en historie. Når de interviewer kilder får de langt flere informationer end de kan fortælle om i en artikel. Derfor vælger de en vinkel, der er styrende for, hvilke informationer der skal med i den endelige artikel. Huskeboks Frames er vores samlede erfaringer om fænomener, begivenheder og ting Det er det fokus, vi lægger på vores historie hvor andet udelades Frames skal gentages for at opbygge gennemslagskraft 9

10 Et grundlæggende princip i framing er, at en frame skal gentages mange gange, før det sidder fast i vores bevidsthed. Når vi flere gange kobler en information sammen med et ord, vil det til sidst også blive inkluderet i framen for det ord. Frames i udviklingskommunikation Det handler også om, den måde vi italesætter vores omverden på. Er Afrika fx Land of Opportunities eller er det Heart of Darkness? Det er det samme kontinent vi taler om, men eksemplet lægger vægt på to forskellige ting. Vi opbygger frames ved at sætte bestemte ord i forbindelse med hinanden. Hvis vi gentager de samme stereotyper, som fx at alle afrikanere er dovne og korrupte gang på gang ender de med at cementere sig i befolkningens forståelse af afrikanere. Eller når vi altid viser billeder af eller refererer til Afrika når vi taler om udviklingsarbejde. Så ender hele det afrikanske kontinent med at blive lig med fattigdom og udviklingsbistand. Men det er kun en del af virkeligheden. Det er sandt, at fattigdom er et stort problem i blandt andet store dele af Afrika, men det hører også med til historien, at middelklassen er voksende i eksempelvis mange afrikanske lande og foruden at være fattige, er befolkningerne handlekraftige, innovative, kreative, nysgerrige, arbejdere (find selv på mange flere). Foto: Jakob Dall Foto: Jakob Dall FOTO: JAKOB DALL 10

11 Den engelske rapport Finding Frames UK identificerede 21 frames i engelsk udviklingskommunikation. De fandt, at hvis de ønskede at øge befolkningens engagement i dybden til mere end en donation om året skulle de arbejde målrettet med at aktivere de positive værdier, der befinder sig under universalisme i Schwartz værdihjul (se værdihjulet på s. 7). Lige så vigtige som de positive værdier er i udviklingskommunikation, lige så vigtigt er det at undgå værdier som magt og præstation, fordi de netop påvirker folks handlinger i en mere egoistisk retning, og altså modsat af, hvad vi ønsker med vores kommunikation. På længere sigt vil vi svække u-landsengagementet i befolkningen. Der er altså en sammenhæng mellem negativ kommunikation om udviklingslandene og faldende opbakning til udviklingsbistanden i befolkningen. Den eneste historie Når vi bliver ved med at fortælle den samme historie - at bruge den samme framing igen og igen om, at håbløsheden raser i udviklingslande, snyder vi vores modtager for de mange andre historier om skolegang, forretning og familieliv, der også er en del af virkeligheden og hverdagen for mange folk i udviklingslandene. Historien om udviklingslande som håbløse og uden drivkraft bliver den eneste historie om udviklingslande. Det vil vi med Reframing the Message gøre op med. Vi skal have de mange tusinder historier frem - så der bliver plads til både de negative og de positive, men først og fremmest de konstruktive historier. Med alle de nuancer kommer vi tættere på virkeligheden. Så kan modtageren selv danne sig et reelt indtryk af de globale udfordringer. I think I started to realize that stories are so powerful particularly powerful because we re not always aware of how powerful they are CHIMAMANDA ADICHIE Nigeriansk forfatter 11

12 12 I dansk sammenhæng er rapporten Finding Danish Frames udgivet i august 2013, hvor 22 kampagner fra fem danske udviklingsorganisationer er blevet analyseret. Rapporten, der er udarbejdet af et hold forskere på RUC, belyser hvordan danske NGO er framer global fattigdom og det internationale udviklingssamarbejde og hvilke frames og værdier, der er dominerende i deres kampagner. Analysen bag rapporten har identificeret seks overordnede frames, som kendetegner de undersøgte kampagner. Hver frame er udfoldet på syv dimensioner: Årsagssammenhænge, aktører og roller, grundlæggende moral, grundlæggende følelser, mulige løsninger/ handlinger, metaforer og ordvalg samt visuelle virkemidler. De seks frames er som sagt til stede i de 22 undersøgte kampagner. Fremadrettet kan vi anvende dem og deres opbygning som redskaber til at blive klogere på egen formidling. Vi skal blive bevidste om, hvilke værdier vi aktiverer med vores formidling, så vi er klar over, hvilken betydning vores kommunikation har. Huskeboks Framing hænger sammen med hvilke værdier vi aktiverer igennem vores kommunikation Vi skal være bevidste om, hvilken framing vi anvender i vores formidling, da nogle påvirker vores sag på lang sigt bedre end andre. Frames er sammensatte og i dansk sammenhæng undersøgt ud fra syv parametre: Årsagssammenhænge, aktører og roller, grundlæggende moral, grundlæggende følelser, mulige løsninger/handlinger, metaforer og ordvalg samt visuelle virkemidler. De seks frames fra den danske undersøgelse: Kamp for rettigheder: Brud på menneskerettigheder fører til uretfærdighed, ulighed og fattigdom. Solidaritet: Politisk undertrykkelse forårsager uretfærdighed og fattigdom og underminerer udvikling. Velgørenhed: Fattigdom er uundgåeligt, men donationer kan skabe en positiv forandring. Økonomi som unfair play: Global fattigdom er forårsaget af strukturel økonomisk ulighed og uretfærdighed. Tragedie: Fattigdom er en tragedie med uskyldige ofre. Renæssance: Det globale Syd er fuld af (forretnings) muligheder. Når vi bliver bevidste om, hvilke frames vi bruger, kan vi også se, at nogle frames og værdier er mindre produktive for vores sag om en mere retfærdig verden og et større engagement i den danske befolkning. Frames om tragedie og velgørenhed, kan begge være kontraproduktive i forhold til at styrke værdier inden for universalisme, fordi de fortæller modtageren, at enten kan verdens problemer løses med en enkel donation eller også er det simpelthen håbløst og vi kan kun være et plaster på såret. Derfor skal disse bruges med omtanke og eventuelt balanceres af andre frames. 12

13 13 Frames består ikke alene af ord. Også visuelle elementer særligt fotos medvirker til at skabe og konstituere frames. Billeder er med til at definere den relation, der skabes mellem modtageren og de personer der portrætteres. De kan vække forskelligartede følelser i modtageren så som medlidenhed, opgivenhed, følelse af retfærdighed eller håb. Billeder er også afgørende for, hvordan vi opfatter de personer der optræder på billederne. Afbildes de som handlekraftige individer eller som passive ofre? Når de to eksempler nedenfor ikke er med til at styrke opbakningen til vores kamp for en mere retfærdig verden, men derimod forstærker følelsen af, at udviklingssamarbejdet er udsigtsløst, hvilke billeder kan vi så anvende i vores visuelle udtryk? Eks 1 Dette billede sender et bestemt signal om håbløshed. Modtager bliver iscenesat som den velgørende giver frem for en, der ønsker retfærdighed. Retfærdighed er slet ikke en del af den visuelle framing vi ser her. Billedet aktiverer udelukkende medlidenhed med et passivt offer. Eks 2 I eksemplet her er der flere ting på spil. Billedet af mor og barn i tårer signalerer håbløshed og katastrofe. Billedteksten derimod kan opfattes på flere måder. Man kan se det som et budskab om lige rettigheder - for alle mødre og mennesker - men den kan også understrege en passiv fremstilling af mor og barn, hvor "vi" (Folkekirkens Nødhjælp) er dem, der aktivt arbejder for at ændre situationen. 13

14 Eks 3 Her har Oxfam forsøgt at modarbejde den formidling, der maler et entydigt negativt billede af blandt andet Afrika ved at vise eksotiske og frodige billeder. Er dette vejen vi skal gå? Man kunne spørge hvor er alle menneskene henne? Er de eneste nævneværdige kvaliteter ved Afrika dets natur? Eks De tre sidste billeder er eksempler på, hvilke billeder man kunne anvende i sin formidling. De er alle tre kendetegnet ved, at personerne på billederne er aktive. Hvad enten det er i skolen, med forretning eller politisk, så handler de selv. Alle billederne peger også fremad mod løsninger på forskellige niveauer. 14

15 15 Vi kan også reframe ved at give taletid til dem det handler om vores samarbejdspartnere eller målgruppe i Syd. I stedet for, at vi taler på vegne af nogen, så vores egen oplevelse af situationen kommer i fokus, kan vi give vores partner mulighed for at komme direkte til orde i vores kommunikation. Det er med til at understrege, at mennesker i Syd er handlekraftige forandringsagenter i deres eget liv. Tip Brug din smartphone til at tage billeder og optage video, når du er på farten. Se hvordan på De lokale landsbybeboere har arbejdet meget hårdt for at få bygget det her afløb. Eks 1 Det kan være svært at vide, hvad folk tænker, det er ofte din egen opfattelse af situationen, du fortæller om. Det har været en god og sjov oplevelse at bygge afløbet her, fordi alle i landsbyen arbejdede sammen om et fælles projekt. Eks 2 Giv ordet til dem det handler om det åbner op for en mere nuanceret formidling, hvor du måske også selv lærer noget nyt. 15

16 Du har nok hørt udtrykket før: De strukturelle årsager til fattigdom og ulighed. Inden for Reframing-projektet bliver udtrykket ofte anvendt som noget vi skal have mere af, men hvad vil det egentlig sige at fortælle om de strukturelle årsager til fattigdom? Det vil sige at fortælle den store historie i den lille. Fortællingen om den enkelte piges liv på landet i Liberia kan ikke ses isoleret fra de større sammenhænge om for eksempel lige rettigheder på tværs af køn, uddannelsespolitik, retten til at bestemme over egen krop osv. De strukturelle årsager til fattigdom handler om også at fortælle om de større sammenhænge mellem den enkelte piges liv og resten af det land hun bor i, kontinentet og verden. Når man kæmper for kystfiskernes rettigheder, så handler det ikke kun om, at den enkelte fisker kan brødføde sig selv og sin familie det handler i lige så høj grad om, hvilke fiskeriaftaler EU har indgået med udviklingslandene altså hvordan den enkelte fiskers situation også påvirkes af internationale aftaler. De strukturelle årsager til fattigdom kan sammenlignes med et større perspektiv på den enkelte historie. Du fortæller om al kompleksiteten i udviklingsarbejde. Når vi kommunikerer om de strukturelle årsager til fattigdom og ulighed, er vi med til at give den danske befolkning et mere realistisk indblik i, hvad det vil sige at arbejde med udvikling og på den måde også, hvad det faktisk kræver at arbejde for en mere retfærdig verden, og at det fx ikke kan løses med enkelte donationer. Mikro/makro-perspektivet Når du sidder og skal fortælle en historie, så vær opmærksom på om du befinder dig på mikro- eller makroniveau. Mikroniveauet vil typisk være en enkelt personhistorie altså det vi også kalder "den lille historie". Den har den fordel, at det er lettere for modtageren at identificere sig med en enkelt person. Til gengæld kan det være svært at fortælle om det store billede ud fra personhistorien. Her kan du tænke over, hvordan du vil inddrage makroperspektivet i din historie. Hvordan relaterer personhistorien sig til en større (politisk) dagsorden eller tendens? Makroperspektivet er nemlig her, hvor du breder din historie ud og knytter den personlige fortælling sammen med den store historie, lige som den enkelte kystfisker over for EU s fiskeriaftaler. Projektkommunikation: Drejer sig om sig selv og fortæller kun om en lille del af det projektet går ud på. Her befinder vi os på mikroniveau. De strukturelle årsager til fattigdom: Projektet kobles op på en dagsorden, der er større end det enkelte projekt. Det inddrager også perspektiver eller fortællinger om fortaler virksomhed og det arbejde der ligger bag. Det rykker ved forståelse og engagement i længden at løfte blikket. Dette niveau er historiens makroniveau. 16

17 Mål 1: Mål 2: Mål 3: Halver ekstrem fattigdom og sult Opnå grundskoleuddannelse til alle Øge ligestillingen mellem mænd og kvinder og styrke kvinders rettigheder På forrige side har du kunnet læse om, hvad det vil sige at fortælle om de strukturelle årsager til fattigdom og ulighed. Med 2015 Målene har du faktisk en mulighed for at beskrive de strukturelle årsager inden for en velkendt ramme. Du kan bruge 2015 Målene til at koble din organisations arbejde til den internationale udvikling. Fortæl hvordan det arbejde I laver i samarbejde med jeres partner beskæftiger sig med et eller flere af 2015 Målene. I har ovenikøbet en oplagt aftager til jeres mange historier om 2015 Målene, nemlig Verdens Bedste Nyheder både på deres hjemmeside og i deres samarbejde med MetroXpress. Du kan hente inspiration til din tekst ved at læse andre gode historier på Verdens Bedste Nyheders hjemmeside. I 2000 gav verdens ledere hinanden hånd på at arbejde sammen for en bedre verden. De otte 2015 Mål er den første milepæl på vejen mod at udrydde global fattigdom. Mål 1 handler om at nedbringe antallet af fattige i verden, mål 2 om at få alle børn i skole og mål 3 handler om at sikre lige rettigheder for piger og drenge, mænd og kvinder og mål 4 og 5 handler om at reducere mødre- og børnedødelighed. Mål 6 handler om at bremse og reducere udbredelsen af sygdomme som malaria, hiv/aids og tuberkulose, og mål 7 handler om at sikre et bæredygtigt miljø samt levevilkår for mennesker. Mål 8 fokuserer på at øge samarbejdet om bistand, handel og gældseftergivelse. Vi er allerede godt på vej til at nå i mål med flere af 2015 Målene, men hvis vi skal påvirke verdens politikere, så de holder deres løfter, er det vigtigt, at vi fortsat spreder kendskabet til 2015 Målene hos den danske befolkning. Det kan du og din forening hjælpe med til ved at fortælle om, hvordan det arbejder I udfører sammen med jeres partnere bidrager til at et eller flere af målene bliver opfyldt. Mål 4: Mindske børnedødeligheden med to trediedele Mål 5: Mindske mødredødeligheden med tre fjerdedele Mål 6: Bekæmpe HIV/AIDS, malaria og andre sygdomme Mål 7: Sikre udviklingen af et bæredygtigt miljø Mål 8: Øge samarbejdet om bistand, handel og gældseftergivlese 17

18 18 Der er ingen facitliste på, hvad god u-landskommunikation er. Pointen er, at vi skal blive bevidste om, hvilke virkemidler vi bruger, når vi kommunikerer, og hvilken betydning vinklingen af vores budskaber har i forhold til modtageren. Alligevel er der et par ting vi skal være opmærksomme på. På de næste par sider finder du forskellige redskaber, der kan hjælpe dig når du sidder foran dit skrivebord og skal til at i gang med en historie. Du bliver præsenteret for en metode til idéudvikling, til at gennemføre interviews og til, hvordan du kan bygge din historie op, så den giver modtageren bedre mulighed for at engagere sig i den. Mange af værktøjerne er udviklet af journalist Cathrine Gyldensted, der har udgivet undervisningsbogen Konstruktiv journalistik. Mere fokus på: At lade dem det handler om selv komme til orde gennem fx interviews, videoklip, direkte citater mm. Nuancerne og kompleksiteten i udviklingssamarbejdet der er ikke kun én grund til at folk er fattige/mangler uddannelse etc. vis respekt for kompleksiteten og balancér din formidling Respektfuld kommunikation, hvor dem det handler om også kan se sig selv i historien At vi, når det er nødvendigt at bruge forsimplede budskaber, giver modtageren tilbud om mere komplekse informationer andetsteds. At fotos præsenterer konkrete personer, der optræder med både for- og efternavn og tjener til andet formål end blot at være illustrationer Den langsigtede effekt af kommunikationen (hvilken forståelse ønsker vi at give modtageren af udviklingssamarbejdet?) Samarbejdet mellem vores forening og partnerne begge parter bidrager med værdifuldt arbejde Tag udfordringen op og fortæl de mere komplicerede historier det er dem der for alvor rykker ved forståelsen og engagementet i længden Mindre fokus på: Donationsbudskaber, der kommunikerer at et lands problemer kan løses ved fem kroner om dagen vi står fast på de større sammenhænge Stereotyper og generaliseringer det er ofte en forsimpling af virkeligheden Unuanceret nød og elendighed det er ikke hele historien Passive fremstillinger af personer fra u-lande Enkle (forsimplede) budskaber af årsagssammenhænge Egen oplevelse af forholdene i u-landene lad de lokale beskrive deres egen situation 18

19 Allerede inden du ved, hvilken historie du vil fortælle, kan du arbejde på at se tingene fra en anden side end du måske plejer. Her kan seks ord, der kan få dig til at tænke på andre måder at fortælle en historie på end du plejer. Det er ikke sikkert, at alle ord er lige relevante for din historie, men de kan måske få dig til at fokusere på løsninger, engagement og hvad der er lykkedes. I stedet for udelukkende at pege på problemerne kan de seks ord måske få dig til at se muligheder i din historie. POSITIVE FØLELSER Er der noget i historien, der er forbundet med positive følelser? MENING Hvilke dele af historien kan tilbyde mening for modtageren? RELATIONER Hvilke relationer (positive/negative) lægger din historie op til? ENGAGEMENT Hvilke dele af historien kunne engagere modtageren? Er der noget i din historie, der fortæller om et særligt engagement i en sag eller andet? LØSNINGER Hvad er løsningerne på det problem, din historie fortæller om? Er der andre muligheder du ikke har fortalt om? AT LYKKES MED NOGET Er der nogen i din historie, der er lykkedes med noget både i det store og i det helt små? 19

20 Interviewet er anvendeligt når man ønsker at høre om en persons oplevelser, erfaringer eller følelser. Vi kan også bruge det som research og til at blive klogere på et bestemt emne. De to former er henholdsvis erfaringsinterviewet og researchinterviewet. Til erfaringsinterviewet er det særligt vigtigt, at vi ikke på forhånd har stemplet vores interviewperson som et offer, og derfor kun stiller spørgsmål, som fokuserer på det der er svært. Det kan nemlig også være, at din interviewperson har en stærk historie om, hvordan vedkommende håndterer situationen. Når du interviewer en person til et erfaringsinterview, der har enten har oplevet noget tragisk eller hvis livssituation er dybt ulykkelig, er der typisk tre tilstande vedkommende kan befinde sig i: Den opgivende Der er ikke noget konstruktivt eller opløftende at sige Den åbne ubevidst refleksiv Tiøren falder under interviewet gud, nu du spørger.. Den reflekterende Klar til at reflektere over situationen Hvis du er bevidst om de tre faser inden du starter dit interview, har du større chance for at være opmærksom på at få spurgt ind til den bestemte tilstand med de rigtige spørgsmål. Eksempler på konstruktive spørgsmål: Hvad skal der til for at løse XX? Vil du gerne selv hjælpe med at løse XX? Hvornår gør du det? Er der noget, som andre skal hjælpe med at gøre? Hvordan kan du/i overkomme eventuelle forhindringer? Hvad sker der, hvis du/i løser XX? Hvem har hjulpet/støttet dig? Hvad har du lært, som andre kan lære af? Hvordan har du taget ansvar for at ændre XX? Og hvordan oplevede du det? Slå dit offer ihjel spørg ind til andre følelser end de svære 20

REFRAMING THE MESSAGE FORTÆL HISTORIEN PÅ EN NY MÅDE

REFRAMING THE MESSAGE FORTÆL HISTORIEN PÅ EN NY MÅDE Kursusmateriale & værktøjskasse REFRAMING THE MESSAGE FORTÆL HISTORIEN PÅ EN NY MÅDE Indhold Del 1 / Teori 3 4 7 10 15 16 Lad folket fortælle om udviklingsarbejde To år til at sætte en europæisk dagsorden

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012 Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2012 1 De fire segmenter Vundne Alle dem, der allerede er medlem af en ulandsorganisation 2 60% 50% 49% 45% Motiverede Mulige

Læs mere

Ansøgningsskema til CISUs Oplysningspulje

Ansøgningsskema til CISUs Oplysningspulje J.nr. (udfyldes af CISU) Ansøgningsskema til CISUs Oplysningspulje A. Basale informationer om ansøger og aktivitet Navn på den ansøgende organisation Adresse Foreningen Retro Knabrostræde 26, 1210 København

Læs mere

Ansøgningsskema til CISUs Oplysningspulje

Ansøgningsskema til CISUs Oplysningspulje J.nr. (udfyldes af CISU) Ansøgningsskema til CISUs Oplysningspulje A. Basale informationer om ansøger og aktivitet Navn på den ansøgende organisation Assist-Denmark Glenstrup Søvej 12 Holmgaard 8990 Faarup

Læs mere

Ansøgningsskema til CISUs Oplysningspulje 2014

Ansøgningsskema til CISUs Oplysningspulje 2014 1 Ansøgningsskema til CISUs Oplysningspulje 214 Husk at læse retningslinjerne til Oplysningspuljen grundigt igennem inden I udfylder ansøgningsskemaet. Se dem her: cisu.dk/oplysningspulje. Ansøgningen

Læs mere

Ansøgningsskema til CISUs Oplysningspulje

Ansøgningsskema til CISUs Oplysningspulje J.nr. (udfyldes af CISU) Ansøgningsskema til CISUs Oplysningspulje A. Basale informationer om ansøger og aktivitet Navn på den ansøgende organisation Skoleliv i Nepal Adresse Søndervangs Alle 40, 2500

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Rapport September 2014 Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Sejt, du tager dig tid til og finde dine værdier: Vidste du, at din hjerne altid går efter at opfylde dine værdier, så du kan leve autentisk?

Sejt, du tager dig tid til og finde dine værdier: Vidste du, at din hjerne altid går efter at opfylde dine værdier, så du kan leve autentisk? Sejt, du tager dig tid til og finde dine værdier: Vidste du, at din hjerne altid går efter at opfylde dine værdier, så du kan leve autentisk? - Stress opstår når vi ikke lever efter vores værdier - Værdiafklaring

Læs mere

RETFÆRDIGHED, FAIRNESS OG LIGHED RETFÆRDIGHED. Fokus i livet v/ Tanja Staal Wegner

RETFÆRDIGHED, FAIRNESS OG LIGHED RETFÆRDIGHED. Fokus i livet v/ Tanja Staal Wegner RETFÆRDIGHED, FAIRNESS OG LIGHED RETFÆRDIGHED RETFÆRDIGHED, FAIRNESS OG LIGHED Et grundlæggende princip for dig er, at alle fortjener en chance. Du trives bedst i rummelige miljøer og grupper, hvor etik

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

1. Resumé af evalueringen

1. Resumé af evalueringen Opfølgningsnotits og Udenrigsministeriets kommentarer til Evaluering af kampagnen Verdens Bedste Nyheder Denne note indeholder evalueringsrapportens konklusioner og anbefalinger vedr. Kampagnen Verdens

Læs mere

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Bed og mærk fællesskabet!

Bed og mærk fællesskabet! Bed og mærk fællesskabet! Den internationale bede og fællesskabsuge nærmer sig. Fra den 9.-15. november samles YMCA og YWCA over hele kloden til bøn og refleksion. Faktisk har denne uge været afholdt hvert

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017

Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017 Til møde i MED-Hovedudvalget den 4. oktober 2016 Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017 Alle pakker realiseres på en måde, der understøtter det fremmende perspektiv på arbejdsmiljøindsatsen

Læs mere

Maximum beløb der kan søges om er 200.000 kr.

Maximum beløb der kan søges om er 200.000 kr. Ansøgningsskema 2012 - Mindre kapacitetsopbygningsinitiativer Enkeltstående aktiviteter eller afgrænsede initiativer, som normalt afvikles indenfor et år Ansøgning som word dokument på MAX 4! SIDE (eksl.

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Befolkningsundersøgelse NGO Forum

Befolkningsundersøgelse NGO Forum Befolkningsundersøgelse NGO Forum 11.-17. september 2011 1 Fire segmenter 1) Vundne er A) alle dem, der allerede er medlem af en u-landsorganisation (16 15 pct.) 2) Motiverede synes det er C) meget vigtigt,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Befolkningsundersøgelse NGO Forum

Befolkningsundersøgelse NGO Forum Befolkningsundersøgelse NGO Forum September 00 FN s 05 Mål Har du hørt om hørt om FN s 05 Mål? Hvad tror du, at FN s 05 Mål drejer sig om? Det er en målsætning for udviklingen i u-lande 85 Ja Sept. 00

Læs mere

1. Social ansvarlighed. Ærlighed. Integritet. Miljø

1. Social ansvarlighed. Ærlighed. Integritet. Miljø 1. Social ansvarlighed 101 Retfærdighed 102 Ærlighed 103 Tolerance Lige muligheder for alle, respekt for andres rettigheder Åben, ærlig og oprigtig Respekt for andre, accept af forskellighed 104 Mod 105

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Oplysning, en hovedsag?

Oplysning, en hovedsag? Oplysning, en hovedsag? 3. November 2013 Program Billeder på mulighederne i oplysningsarbejdet i GtS Undersøgelsen kort fortalt Kaffepause Gruppearbejde hvordan kommer vi videre? Opsamling og diskussion

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Volkswagen Håndbog til sociale medier

Volkswagen Håndbog til sociale medier Volkswagen Håndbog til sociale medier 01 Formål og målgruppe 04 Tone of voice 02 Hvordan er man relevant på Facebook? 05 Planlæg dit indhold 03 Effektivt Facebook-indhold 06 Annoncering 01 Formål og målgruppe

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

OVERSIGT OVER DE 24 STYRKER

OVERSIGT OVER DE 24 STYRKER 24 STYRKER OVERSIGT OVER DE 24 STYRKER Her finder du en oversigt over de 24 styrker, der er kernen i styrkebaseret udvikling. Du kan tage VIAs test på min hjemmeside www.daisylovendahl. dk, men du kan

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE Artikel af Christian Schwarz Lausten, Seismonaut 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE I takt med, at sociale netværk, debatfora og communities vinder

Læs mere

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Workshop til Vækst - Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Indholdsfortegnelse Workshop til Vækst... 1 Værdibaseret vækstledelse... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 4 Indbydelse... 5 Program...

Læs mere

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 1. Hvad er Operation Dagsværk? Operation Dagsværk er eleverne på de gymnasiale uddannelser og 8.-10. klassers oplysnings-

Læs mere

Indhold. Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12

Indhold. Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12 Indhold Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12 Del I Eksperimentet 16 Kapitel 1 Forudsætninger for fællesskab 17 Kapitel 2 Et spørgsmål om metode 31 Kapitel 3 Fællesskabets tavse stemme

Læs mere

Skab kraft i fortællingen

Skab kraft i fortællingen Skab kraft i fortællingen Dette er et værktøj for dig, som vil: - Brænde igennem med dine budskaber på små som store møder. - Gøre dine ord og billeder til en del af dine medarbejderes forståelse. - Skabe

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Værdiudforskning. Fra bogen Hjernesmart pædagogik af Anette Prehn (Dafolo 2015)

Værdiudforskning. Fra bogen Hjernesmart pædagogik af Anette Prehn (Dafolo 2015) Værdiudforskning Kend dine værdier Det er nyttigt at kende sine kerneværdier, men ikke altid let at identificere dem. Derfor får du hjælp her. Nedenfor finder du i alt syv øvelser, som vil hjælpe dig til

Læs mere

Visuel og kreativ formidling af budskabet

Visuel og kreativ formidling af budskabet Visuel og kreativ formidling af budskabet Visuel og kreativ formidling af budskabet Sæt billeder på dine budskaber, og inspirér dit publikum Kreative virkemidler inspirerer dit publikum Effektiv formidling

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag

Læs mere

Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde

Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde Hvorfor skal der gå penge til udviklingsarbejde gennem organisationer baseret i Nord? -----------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag 1 Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag Er du god til at forklare din viden for andre? Synes du, det er sjovt at stå på en scene? Kan du gøre indtryk på publikum?

Læs mere

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis. DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk SKRIV NYHEDSHISTORIER! Intern vejledning fra Publikations- og informationsenheden

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

Arbejdsberetning 2015

Arbejdsberetning 2015 Arbejdsberetning 2015 v/annette Bech Vad, Landsleder af Agape. Agape ønsker at gøre en forskel i flere menneskers liv. En forskel i livet her og nu og med et håb, der kan få betydning helt ind i evigheden.

Læs mere

Indre mand / Indre kvinde

Indre mand / Indre kvinde Indre mand / Indre kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats Introduktion Det er en kæmpe gave at være mor, hvilket jeg tror, at langt de fleste med glæde vil skrive under på. Men det er også benhårdt arbejde. Mere benhårdt end man på nogen måde kan forestille sig

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Familieliv En undersøgelse blandt 8. klasses elever i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet juni 2015

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk

Læs mere

Lukke-øvelser til dine processer. En e-bog om at afslutte og samle op på processer

Lukke-øvelser til dine processer. En e-bog om at afslutte og samle op på processer Lukke-øvelser til dine processer En e-bog om at afslutte og samle op på processer I denne e-bog får du tre øvelser, du kan bruge, når du skal afslutte en proces. Øvelserne har til formål at opsamle idéer

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag

Læs mere

Elevnøgler. - inspiration til elevindragelse

Elevnøgler. - inspiration til elevindragelse Elevnøgler - inspiration til elevindragelse Kompetencerne i elevsprog At arbejde med det 21. århundredes kompetencer med eleverne er ikke en nødvendighed. Man kan sagtens planlægge undervisning og læringsaktiviter

Læs mere

Redskaber til god kommunikation med frivillige

Redskaber til god kommunikation med frivillige Køb bøgerne i dag Redskaber til god kommunikation med frivillige Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

FNs Verdensmål. Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer?

FNs Verdensmål. Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer? FNs Verdensmål Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer? Hurtigt overblik I september 2015 vedtog alle lande i FN 17 nye bæredygtighedsmål, som skal

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

Højskoleelever som globale historiefortællere

Højskoleelever som globale historiefortællere Højskoleelever som globale historiefortællere Højskoleelever som globale historiefortællere er FFD s udspil til et fælles internationalt projekt for højskolerne. Projektet går ud på at styrke højskolernes

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

Projekt Familieliv i forandring

Projekt Familieliv i forandring Projekt Familieliv i forandring Præsentation af Projekt Familieliv i forandring DKDK Årskursus 2014 Centerleder Ulla Thomsen, Kallerupvej Chefkonsulent Steen Kabel, Inquiry Partners Agenda: Kort præsentation

Læs mere

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK 2016 SOFIA MANNING & MAJA DAUSGAARD

DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK 2016 SOFIA MANNING & MAJA DAUSGAARD DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK KÆRE SKØNNE DU! Tak for din interesse til mig og kurset 'Det bare mad' vejen til større frihed og indre madro. En ting er at læse Sofias,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

FC Horsens. cyberspace

FC Horsens. cyberspace FC Horsens et skridt længere ud i cyberspace Lars Jensen, pigeudvalgsformand i FC Horsens, holder et vågent øje med klubbens Facebook-profiler. Han vil gerne have, at de Facebook-grupper der bliver oprettet

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet Erogi Manifestet Erogi Manifestet Vi oplever erogi som livskraft Vi har modet til at sige ja Vi er tro overfor os selv Vi elsker, når vi dyrker sex Vi er tilgængelige Vi gør os umage Vi har hemmeligheder

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Tips & ideer om kommunikation

Tips & ideer om kommunikation Tips & ideer om kommunikation Hvis du gerne vil vide Hvad du er gået glip af de sidste mange måneder, så fortvivl ej. Her er et uddrag af de (helt gratis og ultra nyttige) nyhedsbreve, der hver måned lander

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere