Udviklingshæmmede og sociale medier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udviklingshæmmede og sociale medier"

Transkript

1 Udviklingshæmmede og sociale medier (Mentally challenged people and their use of social media) UCSJ Nykøbing Falster Bachelor eksamen Januar 2015 Vejleder: Fritz Jensen Anslag:

2 2

3 Indholdsfortegnelse: Indledning (Fælles)...5 Problemformulering...6 Emneafgrænsning (Fælles)...6 Metode (Fælles)...7 Digital trivsel...7 MNF...7 Hjernen...7 Udviklingshæmmede og seksualitet...8 Honneth og krænkelsesbegreber...8 Krænkere/krænkelser...8 JanusCentret...8 Underretningspligt...8 Domsanbragte udviklingshæmmede...9 Livskvalitet...9 Teori og begrebsafklaring...9 Digital trivsel (Jacob)...9 Teknologi og handicap (Rasmus)...10 MNF (Fælles)...11 Hjernen (Jacob)...11 Belønningssystem (Jacob)...13 Udviklingshæmmede og seksualitet (Rasmus)...13 Honneth og krænkelsesbegreber (Jacob)...14 Krænkere/krænkelser (Rasmus)...15 JanusCentret (Rasmus)...17 Underretningspligt (Fælles)...18 Domsanbragte udviklingshæmmede (Rasmus)...19 Lovgrundlag (Rasmus)

4 Målgruppe (Rasmus)...20 Livskvalitet (Rasmus)...20 Empirisk undersøgelsesmetode (Jacob)...20 Definition...21 Former...21 Fordele og ulemper...21 Videnskabsteori...21 Empiri (Rasmus)...22 Analyse...23 Digital trivsel (Jacob)...23 MNF (Rasmus)...24 Hjernen (Jacob)...24 Udviklingshæmmede og seksualitet (Rasmus)...25 Honneth og krænkelsesbegreber (Jacob)...26 Krænkere/krænkelser (Rasmus)...27 Konklusion (Fælles)...29 Perspektivering (Fælles)...30 Litteraturliste...31 Bilag...34 Bilag 1 Interviews: specialskolen og Kofoedsminde...34 Bilag 2 Relevant lovgivning ( 81, 82, 137 g, samt 153)...41 Bilag 3 WHO's definition af seksualitet...43 Bilag 4 Uddrag fra samtaleskema (Kofoedsminde)

5 Indledning: Vi har valgt at beskæftige os med borgergruppen mennesker med nedsat funktionsevne (MNF), og disses brug af forskellige slags af sociale medier. Dette har vi valgt, da brugen af sociale medier kan være med til at skabe et større socialt netværk for den enkelte borger og dermed styrke dennes sociale kompetencer. Desværre kan brugen af de sociale medier også føre borgerne i den modsatte retning, og imod en krænkende adfærd, samt krænkelser i al almindelighed, da de ofte ikke er bevidste om mulige konsekvenser i forbindelse med brugen af sociale medier. Vores interesse for netop dette område udspringer fra vores sidste praktik hvor vi har været på Marie Grubbe Skolen og Kofoedsminde. Vi har i vores daglige arbejde stiftet bekendtskab med elever og deres brug af de sociale medier samt beboere på Kofoedsminde der er anbragte på grund af overgreb og krænkelser af andre mennesker. Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov, og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet. Derfor har vi taget kontakt til 2 seksualvejledere, hvor den ene er tilknyttet en afdeling af Kofoedsminde, samt en seksualvejleder som arbejder på en specialskole, som grundet ledelsesmæssige årsager har indvilget i at deltage anonymt, og derfor i opgaven står nævnt som seksualvejleder på en specialskole. Dette for at finde ud af hvordan de arbejder med seksualitet i deres daglige arbejde med MNF. Begge seksualvejledere fungerer samtidig som pædagoger på pågældende steder. Vi synes det er spændende at se på, hvordan man arbejder med seksualitet og om der er stor forskel på arbejdet, i forhold til det enten er domsanbragte eller elever på en specialskole. Fællesnævneren er at der begge steder arbejdes med mennesker med nedsat funktionsevne. For at vi kan få en forståelse og indsigt af/i MNF s handlinger når der tales om seksuelle krænkelser og krænkelser i al almindelighed, ser vi hjernen som et vigtigt område der bliver belyst, da det er meget komplekst. Det er endvidere også vigtigt i forhold til den borgergruppe vi arbejder med, da der på dette område fokuseres på andre metoder og tilgange i det daglige arbejde. Vi vil også kigge nærmere hvordan krænkelser der er opstået gennem de sociale medier kunne være undgået ved tidligere indgriben og den rette forebyggelse. I forhold til dette vil vi kigge nærmere på det allerede eksisterende projekt Janus fra Socialministeriet, og inddrage dette i vores projekt. Ydermere vil vi her også inddrage artikler fra tidsskriftet Teknologi & Handicap, der ligeledes hører 5

6 under Socialstyrelsen. Fokus i vores bachelorprojekt, vil derfor ligge på de sociale medier, seksualitet, hjernen, krænkelser, samt hvilke tiltag der skal til for at forebygge, at MNF udvikler sig til fremtidige potentielle krænkere. På baggrund af dette, mener vi, at der også ligger et ansvar hos os pædagoger, i form af, at skabe et stabilt miljø med henblik på en anerkendende tilgang, der også kan være med til at understøtte mennesker med nedsat funktionsevnes livskvalitet. Samtidigt har vi som pædagoger derfor også et ansvar for at borgerne får en øget forståelse af de sociale medier, de mulige konsekvenser deri og digital dannelse i hele taget. Derfor vil vi inddrage Center for Digital Dannelse (CDD), da de jævnligt opdaterer deres litteratur med det nyeste på området vedrørende sociale medier. Vi kan ved at anvende CDD og deres forskning, få indsigt i nogle metoder og værktøj til hvordan MNF får lettere ved at opnå digital dannelse. Dette skal naturligvis ske i samspil med en mediekompetent pædagog, som kan støtte borgerne i at indgå i trygge og værdiskabende samspil med andre mennesker i den virtuelle verden for at sikre en god oplevelse, ved både at være positiv og kritisk overfor andre brugere. Dette leder os frem til følgende problemformulering: Problemformulering: Med udgangspunkt i borgergruppen mennesker med nedsat funktionsevne vil vi undersøge, hvad årsagen kan være til, at de sociale medier kan fungerer som en arena hvor seksuelle krænkelser jævnligt finder sted? Og hvordan kan vi som pædagoger forebygge at mennesker med nedsat funktionsevne i deres færden på de sociale medier, udvikler sig til fremtidige potentielle krænkere? Emneafgrænsning: Vi har i forhold til afsnittet vedrørende seksualitet, valgt at fokusere på udviklingshæmmede, og måden hvorpå denne borgergruppes manglende kropsforståelse, barnlige adfærd, samt seksuelle modning har indvirkning deres seksualitet. Når det er sagt, er vi bevidste om at alle har en seksualitet, dette får vi af vide gennem WHO s definition af seksualitet (Bilag 3). Vi har beskrevet hjernens generelle funktioner ud fra en fabriksmodel, hvor Lurias model (de 3 blokke), 2 hjernehalvdele og belønningssystem også indgår. Vi har kun valgt at nævne nogle få transmitterstoffer, men er bevidste om der er mange flere som har indvirkning på hvordan hjernen 6

7 fungere. Da vores opgave handler om krænkelse(r), vælger vi kun at anvende de krænkelsesformer Honneth nævner som værende det modsatte af det gode liv. Vi er klar over at hver krænkelsesform udspringer af de sfærebegreber som Honneth bruger til netop at beskrive hvad der skal til for at opnå det gode liv. Metode: I vores opgave anvender vi flere forskellige benævnelser for den borgergruppe (MNF) som vi har i fokus. Det er følgende benævnelser: Børn, unge, elever, mennesker med nedsat funktionsevne, udviklingshæmmede, beboere, samt domsanbragte. Grunden til dette er at de områder vi bevæger os ind over, bruger forskellige termer når det gælder klassificeringen af denne borgergruppe. Her henviser vi bl.a. til Serviceloven (Serviceloven, samt bilag 2), ICF (se afsnit MNF s. 11) og Region Sjællands servicedeklaration fra 2014 (se afsnit Domsanbragte udviklingshæmmede s. 19), hvori de forskellige termer står beskrevet. Vi har til udarbejdelsen af denne opgave derfor valgt at medtage de følgende emner der står beskrevet herunder: Digital trivsel: I forhold til at børn og unge med tiden bliver digitaliseret, og de mange forskellige medier bliver dagligdag, så ser vi den antologi Per Straarup Søndergaard har udgivet omkring digital trivsel blandt børn og unge, som et godt forebyggende stykke værktøj. Antologien indeholder 7 bidrag fra forskere og fagfolk, der til dagligt arbejder med børn og unges digitales trivsel, hvor vi har valgt at inddrage unges sociale mediekultur, forældresamarbejde og den digitalpædagogiske udfordring. MNF: Vi har under dette medtaget sundhedsstyrelsen ICF-vejledning, da vi mener det er vigtigt med en fælles forståelse og definition af mennesker med nedsat funktionsevne. Hjernen: For at få et indblik i hvordan hjernen fungerer og dens funktioner, anvender vi Susanne Freltofte og 7

8 Viggo Petersen's bog: Hjerner på begynderstadiet. Da den giver en god beskrivelse af hjernens forskellige funktioner og forarbejdninger i henholdsvis højre og venstre hjernehalvdel. Vi har under samme emne også inddraget hjernens belønningssystem ud fra Kjeld Fredens bog: Mennesket i hjernen. Her beskriver vi kort belønningssystemet og dets transmitterstoffer. Udviklingshæmmede og seksualitet: Som en start har vi inddraget WHO's definition af seksualitet, for at give en generel ide om dette følsomme emne. Derefter har vi brugt Jørgen Buttenschøn og hans arbejde i forhold til de mange undersøgelser som vedrører seksualitet, samt det han beskriver om omsorgspersoner. Honneth og krænkelsesbegreber: I afsnittet omhandlende Honneth, går vi ind og stiller skarpt på de 3 krænkelsesformer der er modsætningen til de 3 sfærebegreber der skal gennemleves for at opnå det som Honneth giver betegnelsen: Det gode liv. Inddragelsen af krænkelsesformerne ser vi som en essentiel del af det fokusområde vi har valgt at belyse i opgaven. Krænkere/krænkelser: Ligesom afsnittet der omhandler hjernen, ser vi det som en vigtig ting, at få et indblik i hvad der defineres som værende krænkende adfærd, eller hvad det vil sige at få ordet krænker sat på sig. Vi har derfor valgt at anvende Gram og Groth for at kunne sætter os mere ind i de individer, som det forebyggende pædagogiske arbejde omhandler. JanusCentret: I forhold til vores afsnit der omhandler krænkere, har vi valgt at inddrage projekt Janus som er et tilbud til unge potentielle krænkere, der skal forebygge at de vokser op og bliver krænkere som voksne. Underretningspligt: Vi har i forhold til vores afsnit vedrørende underretningspligt, valgt at inddrage 3 paragraffer fra serviceloven. Det er henholdsvis 81-82, hvor vi beskriver omsorgssvigt, og omsorgspersonernes 8

9 omsorgspligt deri. I den tredje, 153, handler det om fagpersoners såkaldte skærpede underretningspligt. Derudover beskriver vi kort hvordan alle borgere i samfundet har det der kaldes for generel underretningspligt. Domsanbragte udviklingshæmmede: I afsnittet vi har valgt at kalde domsanbragte, har kigget på Region Sjællands servicedeklaration anno 2014, der er gældende i forhold domsanbragte udviklingshæmmede på Kofoedsminde. Dette har vi valgt at medtage da vi har lavet interview med en seksualvejleder på Kofoedsminde. Livskvalitet: Afsnittet omkring livskvalitet er skrevet ud fra Bjarne Lenau Henriksens bog Livskvalitet - en udfordring. Vi har valgt at lave dette afsnit da vi mener at livskvalitet for den enkelte borger bør være målet i ethvert pædagogisk arbejde. Teori og begrebsafklaring: Digital trivsel: De sociale medier har gennem de seneste mange år bredt sig mere og mere, og er i dag blevet en fast bestanddel af vores hverdag. Det er ikke længere kun noget man forbinder med arbejdet og uddannelse, men også som noget personligt, og derfor også noget man som individ kan gemme sig bagved. Dog anvender størstedelen af alle brugere af de sociale medier, disse steder som en måde at holde/skabe kontakt, til personer man i forvejen har kendskab til. De sociale medier ses også som et sted hvor man kan skabe nye netværk/venner ved at have fælles interesser. Det fremgår videre i M. C. Larsens afsnit i Søndergaards antologi om digital trivsel (Søndergaard, 2013, s.53), at Facebook forsat er det mest anvendte sociale medie, i hvert fald blandt danske unge (Danmark: over 3 mio. brugere pr. 23/1/ (Nettendenser). Men virkeligheden er at de unge langsomt søger andre former for sociale medier, for at være frie for de voksne, mest af alt fra forældre (Larsen, 2013). I vores færden på de sociale medier, har vi som individer mange gange evnen til lidt at glemme hvor mange andre der helt ubesværet kan følge med i hvad man foretager sig, og hvordan vi har det rent fysisk/psykisk. Da det er vidt forskelligt hvornår/hvordan børn og unge bliver introduceret til brugen af medier, vil grænsen mellem det private og skoleaktiviteter være svær at fastsætte. Derfor 9

10 vil der uden tvivl også opstå problemer i forhold til forældre og skolernes måde at håndtere disse tekniske opgaver på. Det er vigtigt at der er et godt samarbejde forældrene og skolen imellem, da det er et fælles ansvar at vi yder den rets fulde støtte, og opstiller rammer der er til at forstå for børn og unge, i forhold til deres mediebrug. Men selvom det er et fælles ansvar, så sker det at ( opdragelsen af børnene, videregivelse af etiske og moralske værdier og respekt for sig selv og hinanden er alt sammen vigtige emner (...) (s. 93 i Jakobsen, Lange, Pihl og Sørensen, 2013) man mødes af forældre som er handlingslammet i forhold til mediebrug og derfor har svært ved at vejlede deres børn (Jakobsen, Lange, Pihl og Sørensen, 2013). Det er i dag næsten umuligt at undgå medierelaterede konflikter på en skole, da der som tidligere nævnt vil være utallige måder hvorpå introduktionen af sociale medier har fundet sted. En opsætning af grænser og faste regler er i denne forbindelse vigtig, samt at man som de ansvarlige også har styr på sine egne handlinger. Her henvises til at man som lærer, pædagog o.lign. f.eks. ikke skal gå og tale i tlf. eller sende en sms foran de individer der stadig er i starten af sin digitale opdragelse. Det nævnes dog også, at barnet/den unge bør inddrages i dialog omkring hvordan sociale medier bruges, samt at have respekt og viden vedrørende mulige konsekvenser (Lund, 2013). Teknologi og handicap: Vi har i forhold til Teknologi og Handicap, som er et tidsskrift, gennemgået det interview der er lavet med den engelske IKT-rådgiver Carol Allen. Interviewet handler gennemgående om brugen af sociale medier, og de muligheder der ligger i at øge livskvaliteten hos MNF. De spørger derfor indtil hvordan hendes erfaring er i forhold til MNF, og brugen af sociale medier. Til det forklare hun, at MNF ofte er socialt isolerede, da familien kan have tendens til at være for overbeskyttende. Hun forklare videre at fysiske forhindringer og brugen af en støtte, også har en indvirkning på det sociale liv de har. Men som en sidste vigtig ting, kommer hun ind på de omsorgspersoner der skal arbejde med MNF. De har som Allen udtrykker det, nemlig pligt til at sætte sig ind i brugen af sociale medier, for netop at kunne guide og vejlede (Teknologi og Handicap). 10

11 MNF: For at definere den borgergruppe vi arbejde med i projektet, vil i følgende afsnit belyse dette. Selve betegnelsen for MNF er et bredt felt, men en fælles ting for MNF er, at de alle i højere eller mindre grad er afhængige af daglig støtte. Derfor må begrebet MNF dække over en person med fysisk, psykisk, intellektuel og social funktionsnedsættelse der i hverdagen har brug for støtte, for at kunne fungere på lige fod som andre borgere i samfundet. Vi har derfor valgt at medtage sundhedsstyrelsens ICF-vejledning i denne definition af MNF, for at vise de fælles klassifikationer der nu skulle anvendes af de forskellige professioner på tværs af de mange sektorer, mere bestemt kan man sige at: ICF er et internationalt accepteret arbejdsredskab. Formålet med ICF er at tilbyde et fælles, standardiseret sprog og en tilsvarende begrebsramme til beskrivelse af funktionsevne og funktionsevnenedsættelse i relation til helbredstilstande. Funktionsevnenedstættelse er en overordnet term for en persons funktionsevnenedsættelse på kropsniveau, aktivitetsbegrænsning og deltagelsesbegrænsning. Termen angiver de negative aspekter af samspillet mellem en person (med en given helbredstilstand) og personens kontekstuelle faktorer (omgivelsesesfaktorer og personlige faktorer) (ICF) Det kan dog efter vores mening diskuteres om hvorvidt den er blevet implementeret tilstrækkeligt, da der som vi beskriver i metodeafsnittet, stadig anvendes mange forskellige definitioner af MNF. Hjernen: Freltofte og Petersen har valgt at sammenligne hjernens 3 blok funktioner, med måden hvorpå en fabrik (hjernen) først får råvarer, så forarbejdes de og til sidst afleveres til lageret, hvor det alt efter om det er højre eller venstre hjernehalvdel lageret befinder sig, så skaber en forståelse og genkendelighed hos individet. De råvarer der nævnes, skal forestille at være vores oplevelser og input vi får i løbet af hverdagen. Den måde hvorpå de så forarbejdes på, sker ved en allerede kendt fremgangsmåde, i stedet for at bruge tid på udviklingen af en ny. Dette bliver dog nødvendigt hvis den pågældende fremgangsmåde ikke går i spil med de mange oplevelser/input vi får. 11

12 Hos blok 1, kaldet portneren, består arbejdet i sortering og grovbearbejdning af de oplevelser/input. Portneren skal derudover sørge for arousal (vågenhedsgrad), altså sørge for at fabrikken og de mange nervecellerne i blok 2 og 3 bliver synkroniseret med hinanden. Dette skal til for at optimere deres mulighed for at kunne samarbejde og finde de fremgangsmåder der virker mest effektiv. Blok 1 har udover disse funktioner, også nogle ganske primitive opgaver. De kan forklares som værende de opgaver der skal udføres, når helt basale behov skal dækkes. Her er det de behov der har med fabrikkens arbejdsmiljø (trivsel) at gøre, altså at øge opmærksomheden på forsyningen af f.eks. mad, fjernelse affald eller hvordan indeklimaet fungerer. Blok 2 eller produktionen som den også kaldes, har dette navn fordi det er her de indkomne oplevelser bearbejdes, sammensættes til et produkt (perception), altså en opfattelse og fortolkning af det vi har sanset, og den indre virkelighed af den ydre verden. For at forklare dette nærmere går vi kort væk fra vores fabrikssnak, for at se på Lurias model, hvor blok 2 inddeles i 3 forskellige produktionsområder. Det starter i første område (primære) med at der modtages oplevelser, her vil antallet af inputs i de forskellige oplevelser være afhængig af hvordan de er blevet registreret (hvilke sanser der er brugt). Derefter vil det andet område (sekundære) sortere de modtagende inputs, så det vi har oplevet kan sendes videre til det tredje og sidste område (tertiære) som en sammensat perception. Her sker der nemlig en samlingsproces af de forskellige bearbejdede inputs, som resultere i et færdiggjort arbejde der består af dannelsen af den indre virkelighed af den ydre verden. Ligesom på en rigtig fabrik, bliver flere led gennem en produktion orienteret om hvordan det står til med det der produceres. Men stadig med blok 3 og det der kaldes direktøren som den styrende del, og den som beslutter om det producerede (det vi har sanset) fra blok 2 kan anvendes. Dette gør, at blok 3 til tider går ind og ændrer lidt i produktionens planer. Derfor sendes det vi har sanset gennem oplevelser/input tilbage til portneren, hvor en ny sortering og grovbearbejdning af de nye impulser startes. Grunden til dette, er at der i blok 3 kan genskabes tidligere produktioner, der gør direktøren i stand til at afbryde en produktion hvis der i tidligere har opstået problemer. Man kan derfor af dette udlede at direktøren tydeligvis lærer af sine fejl og tidligt i en proces opdager mulige konsekvenser hvis der fortsættes. I fabrikkens udvikling spiller direktøren en vigtig rolle, da en 12

13 fabrik uden, ikke vil stoppe produktionen i tide og derfor bliver ramt af følgevirkninger (Freltofte, og Petersen, 1995). Belønningssystem: Som så mange forskellige ting i livet, er der 2 sider af samme sag. Det samme er tilfældet med hjernens belønningssystem, altså hjernens egen måde at fortælle om det vi ser, føler eller gør er frastødende eller tiltrækkende i sådan en grad, at vi stimuleres gennem de stoffer der udskilles fra hjernens belønningssystem. Vores belønningssystem er en central del af den adfærd vi hver især udviser og omfatter et meget komplekst kredsløb. Helt grundlæggende handler det om at vi som individer opnår tilfredsstillelse af vores behov, enten om det er mad, drikke eller af fysisk karakter. Når et behov er blevet dækket, vil det VTA (ventrale tegmentale område) udskille dopamin gennem de nervebaner der kaldes nucleus accumbens, med den effekt, at der frigøres endorfin, som påvirker individets velvære positivt og give ydermere ønsket om at skulle gentage pågældende handlinger for igen at opnå samme følelse. Disse 2 kaldes også for transmitterstoffer. Belønningssystemet forgrener sig endnu mere, fra hypothalamus og mod hjernestammen, hvor MFB (medial forebrain bundle) er placeret som en tyk nervebane. Ligesom de behov der tidligere er nævnt, vil MFB have en tendens til at forhøje sin aktivitet indtil det pågældende behov er blevet tilfredsstillet. Derfor vil der ligesom i tilfældet med VTA også skabes et behov for at gentagelse og en form for afhængighed (Mellerup og Wörtwein, 2007). Udviklingshæmmede og seksualitet: For helt grundlæggende at kunne definere hvad seksualitet er, har vi inddraget WHO s definition af begrebet, som beskrives på følgende måde: Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov, og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet. Seksualitet er ikke synonymt med samleje. (...) Seksualitet har indflydelse på vore tanker, følelser, handlinger og samhandlinger og derved på vor mentale og fysiske helse. Og da helse er en fundamental menneskeret, så må også seksuel helse være en basal menneskeret ( Report of a consultation and research findings for WHO af T. Langfeldt and M. Porter) - (Socialpædagogen - WHO) 13

14 Ligesom alle andre mennesker, er udviklingshæmmede forskellige, når det gælder adfærd, temperament og følelser. På samme måde som normalt fungerende har de også ret til at få deres basale behov dækket, det gælder også seksualitet. Jørgen Buttenschøn skriver at alle undersøgelser viser at hvis ikke der er nogen udefrakommende faktorer der spiller ind som f.eks. medicin, stoffer eller lignende, så kan man hos alle mennesker finde seksuelle reaktioner. Som Buttenschøn skriver er det ikke alle udviklingshæmmede der er seksuelt fejludviklede, men en overvejende stor del holder, gennem puberteten, fast i deres barnlige adfærd og forståelse, selvom at deres krop udvikles på samme måde som deres jævnaldrende. Dette kan skyldes den udviklingshæmmedes intelligens og manglende forståelse for seksuel modning, hvilket ofte kommer fra omsorgspersonernes egen manglende forståelse/vilje til at hjælpe den udviklingshæmmede med at forstå deres seksuelle modning (Buttenschøn, 2001). Honneth og krænkelsesbegreber: Da vi i denne opgave beskæftiger os med anerkendelse i forhold til det pædagogiske arbejde, ser vi det som en væsentlig ting at inddrage anerkendelsesbegrebet. På denne baggrund, vil vi anvende Axel Honneth og hvad han fremsætter som værende essentielt for anerkendelse. Anerkendelse skal ifølge Honneth nemlig erfares gennem tre sfære, for at opnå det gode liv, og her er nøglebegreberne til de 3 sfære selvtillid, selvagtelse, samt selvværdsættelse. Honneth ser derudover anerkendelse af individet som en grundlæggende ting for at undgå konflikter, udvikling af identitet og deltage i samfundet. Individer kan kun blive medlemmer af samfundet ved at de via oplevelse af gensidig anerkendelse, kan udvikle en bevidsthed om, hvorledes rettigheder og pligter er gensidigt forbundne. (Honneth, 2006, s. 10) Der er i forhold til hvad Honneth beskriver, ikke kunne en positiv udgave af sfærebegreberne, men også det modsatte, der af Honneth betegnes som krænkelser. Disse vil vi i de følgende afsnit kommer ind på. Anerkendes individet ikke, vil det risikerer at miste det positive forhold til sig selv, som er en af 14

15 forudsætningerne for dets udvikling. Hvis individet mister sit positive forhold, vil det i følge Honneth ikke opnå det der betegnes som det gode liv, men vil i stedet mødes af de tilsvarende krænkelser. Derfor giver det god mening at det modsatte, altså manglende anerkendelse, derfor hindrer det gode liv og individets identitetsdannelse (Honneth, 2003). Herunder ses netop hvad de 3 krænkelser dækker over. I privatsfæren kan fysisk mishandling, voldtægt og tortur ses som eksempler på krænkelser, som påfører skade på den fysiske integritet og den helt grundlæggende selvtillid, samt at man som individ også føler social skam overfor omverdenen. I den retslige sfæres kan det skade eller være ødelæggende for individets selvagtelse, hvis den ansvarlighed man som rettighedsbærer har bliver ignoreret. Krænkelserne kan være alt fra bedrageri, til diskrimination af hele grupper i et retssystem/samfund. Den universelle rettighed vil derfor ikke gælde for individet, og derved får det ikke den nødvendige selvagtelse. I den solidariske sfære er krænkelserne repræsenteret ved de tilfælde, hvor en eller flere personer bliver udstillet på en sådan måde, at deres færdigheder og evner ikke længere anerkendes som værende noget værd. Krænkelserne skader individets eller gruppens selvværdsættelse, altså følelsen af at være betydningsfuld, ved at bidrager til fællesskabet. Et eksempel kunne her være alt lige fra ikke at blive hilst på, til mobning og vold (Honneth, 2006). Krænkere/krænkelser: Inden man begyndte at forske på/i området om krænkere for alvor, i erne, var der lighedstegn mellem krænkere og en pervers mand, der ikke kunne styre sine seksuelle lyster, men personen, blev ikke kaldt krænker, men derimod børnelokker. I forbindelse med forskningen kiggede man kun på mændene og først i 90 erne kom de første sager med kvindelige krænkere, det vil sige mange år efter at man var begyndt at finde ud af hvilken slags mennesker, krænkere er. Da man begyndte at forske i begrebet og dermed lytte til børnene, fandt man ud af at man havde haft et forkert billede at det der skete, personerne der krænkede var nemlig oftest personer børnene kendte fra deres nærmiljø eller familien. og ikke det vi vil kalde en børnelokker. 15

16 Generelt er begrebet krænker, fuld af misforståelser og stereotype myter, som f.eks.: Krænkere er sexgale personer fyldt op af et umætteligt og et perverst begær, Krænkere er socialt åbne og livsglade mænd der bliver ofre for provokerende og hævngerrige kvinder og Krænkere er seksuelt frustrerede personer som reagere over for trykket af et ikke tilgodeset seksuelt behov. (Gram, 2000). Disse myter om stereotyperne bruges ofte til at fralægge sig et ansvar og generalisere ting som vi egentlig ikke forstår. Hvis man skulle gå ud fra disse forestillinger, om hvad en krænker er, ville krænkeren være styret af et seksuelt behov og en del af skylden for overgrebet ville være ofrets. Disse stereotype forestillinger, kan ikke forklare begrebet, som i virkeligheden er mere komplekst. Ideen om at krænkelser bunder i en seksuel frustration, har betydet at mange mænd er blevet kastreret, både medicinsk men også rent bogstaveligt. Dette har vist sig ikke at være tilstrækkeligt, da krænkeren har fundet andre metoder til at begå overgreb end med deres kønsorganer. De efterfølgende krænkelser har så været mere voldelige og hyppigere end før, så på den måde det modsatte af behandling eller en forebyggelse. Nicholas Groth og et hold af behandlere, var de første der der lavede omfattende undersøgelser af personer der var dømt for overgreb, de undersøgte og diagnosticerede over 2000 voldsmænd og kom med en ny forståelse af de motiver der ligger bag de seksuelle overgreb. Groth mener at de seksuelle krænkelser skal ses som en pseudoseksuel handling, som har til formål at komme af med aggressioner og dermed få en oplevelse af kontrol og magt. Det vil sige at selve overgrebet ikke er på grund af seksuelle behov men derimod magt og vrede vist gennem seksualitet. Groth siger også at det at være krænker ikke er en diagnose som kan stå alene, men skal ses som et tidligt indlært adfærdsmønster, eller en tidlig udviklet personligheds forstyrrelser, det kan være på grund af svigt, seksuelle overgreb i barndommen eller børnemishandling. Selve krænkelsen bliver derfor en form for gengældelses handling fra krænkerens side, en slags kompensation for den vrede krænkeren føler på grund af det der er sket i barndommen. For de fleste krænkeres vedkommende, føler de ikke at deres handling giver lindring, så derfor bliver handlingen en oftest gentaget for at opnå den ønskede virkning. 16

17 Groth har lavet 7 punkter som karakteriserer de krænkere der indgik i undersøgelsen: 1. Krænkeren lider af en brist på dømmekraft, ser ikke effekten af sin handling. 2. Krænkerens tolkning af virkeligheden er skæv da han projicerer sine egne træk over på andre. 3. Krænkeren mangler evnen til at føle med andre, Empati, og har ingen andre referencerammer end sig selv. 4. Krænkeren er ikke introspektiv og har derfor ingen selvindsigt. 5. Krænkerens kontakt med sine egne behov og følelser er mangelfuld, ser sig selv som kontrolleret af sine følelser i stedet for at opleve at han selv kontrollere sine følelser. 6. Krænkeren savner selvtillid og tror ikke at andre kan lide ham, han afviser andre og bliver derfor selv afvist. 66% af krænkerne finder vi under diagnosen tidlig personlighedsforstyrrelse. (Gram, 2000) JanusCentret: Tilbuddet er lavet af Socialministeriet og er et tilbud der behandler unge seksuelle krænkere. Målet er at forebygge seksuelle overgreb mod børn ved at gribe ind så tidligt som muligt overfor børn og unge som er seksuelt grænseoverskridende. Arbejdet foregår holistisk, det vil sige at samarbejdet foregår med børn, deres forældre, pædagoger på døgninstitutioner, opholdssteder, familieplejere og sagsbehandlere. Projekt Janus begyndte som et 3-årigt projekt i 2003 som en del af regeringens handlingsplan om at forebygge seksuelt misbrug af børn, efter de 3 år blev det evalueret og forlænget og i er der tildelt satspuljer. Tilbuddet indeholder: - Udredning af barnets eller den unges vanskeligheder og resurser - Psykologisk behandling af barnet og den unge både individuelt og i gruppe - Samarbejde og koordinering med øvrige professionelle - Rådgivning og supervision af professionelle - Supervision af socialpædagogisk indsats 17

18 - Kurser og uddannelse af professionelle - Udvikling af behandlingsmetoder, vidensindsamling og formidling (JanusCentret) Nå børn eller unge skal henvises til JanusCentret, foregår det i samarbejde med de sociale myndigheder hvor JanusCentret afdækker barnets eller den unges ressourcer og vanskeligheder i samarbejde med socialforvaltningen, andre professionelle eller primær omsorgspersoner. Når udredningen er foretaget, bliver behovet for hjælp vurderet og er barnet eller den unge egnet, starter behandlingen på JanusCentret op, hvis ikke det er tilfældet, bliver der rådgivet om andre indsatsmuligheder (JanusCentret2). Underretningspligt: Helt grundlæggende har vi i forhold til Servicelovens 153 (bilag 2) som fagpersoner alle, om enten det er pædagoger, lærer, osv. det der kaldes for en skærpet underretningspligt. Almindelige borgere i landet har det der kaldes for generel underretningspligt. I forhold til dem, skal alle offentligt ansatte fagpersoner tage kontakt og underrette kommunen, hvis de har oplevelser eller får kendskab til forhold, der giver anledning til at formode, at unge der er under 18 år har behov for en særlig form for støtte. Det egentlige formålet med den skærpede underretningspligt er, at det giver mulighed for at tage fat om den unges problemer så tidligt som muligt, så man med den rette hjælp er med til at forebygge problemer på et senere tidspunkt. Man er som fagperson derfor pålagt den skærpede underretningspligt, fordi man befinder sig i en særlig position når det handler om at være opmærksom på mulig omsorgssvigt, hvilket betyder at der skal reageres alene på baggrund af formodninger om den unge har behov for særligt støtte. Når det drejer sig om personer, der er over 18 år, bevæger man sig ud i en gråzone, hvor det ikke er ligeså tydeligt, hvad man skal gøre. Man har dog altid pligt til at være opmærksom på andres mistrivsel, livsvilkår og derfor også mulige konsekvenser i forhold til brugen af sociale medier. Grænsen mellem omsorgspligt og omsorgssvigt kan være svær at skelne fra hinanden. Selvom det grundlæggende er den pågældende kommunens ansvar, at der kan skelnes mellem disse 2 begreber, er det i sidste ende stadigvæk os som pædagoger, der skal håndtere konkrete problemer og 18

19 konflikter som måtte opstå i hverdagen. Men ser vi på Servicelovens (bilag 2), står der blandt andet at pædagogen gennem behandling, omsorg og pleje skal yde hjælp, til personer med nedsat psykisk funktionsevne. Dvs. at vi som pædagoger har en særlig pligt til at undgå omsorgssvigt over for MNF. Denne omsorgspligt er gældende uanset om det pågældende individ giver samtykke eller ej, dog er der den regel, at det ikke giver ret til at anvende magt. I forhold til magtanvendelse, kan man holder dette op imod den grundlovssikrede ret, som alle mennesker har, da det give en ret til at leve et liv med selv- og medbestemmelse og på egne præmisser. Derfor kan man nå langt hvis man vha. anerkendende tilgange, omsorg og pleje tager udgangspunkt i det enkelte individs ønsker og behov. Det er derfor også vigtigt at arbejde med motivationspædagogik og være åben i sin tilgang, inden der skal foretages en indgriben i selvbestemmelsesretten. Domsanbragte udviklingshæmmede: I det nedenstående afsnit har vi set på Region Sjællands servicedeklaration anno 2014, der er gældende i forhold domsanbragte udviklingshæmmede på Kofoedsminde. Lovgrundlag: ( ) Når en person er omfattet af straffelovens 16, stk. 1, andet punktum eller 16, stk. 2 og vurderes udviklingshæmmet samt: får en foranstaltningsdom til sikret afdeling efter straffelovens 68/68a, eller varetægtsfængsles i surrogat efter retsplejelovens 765 kan/skal personen anbringes på en af Kofoedsmindes sikrede afdelinger. Anbringelsen kræver en dom, en kendelse eller en domsændring fra retsmyndighedernes side. En person kan ikke anbringes på Kofoedsminde uden en dom eller kendelse afsagt af retsmyndighederne. I henhold til bekendtgørelse nr. 716 af stk. 2, jf. servicelovens 108 stk. 6, skal personen herudover visiteres af kommunen, da Kofoedsminde er en social boform. (Servicedeklaration - Region Sjælland) 19

20 Målgruppe: Domfældte voksne udviklingshæmmede der har begået personfarlig kriminalitet. Udviklingshæmmede der på grund af personfarlig kriminalitet skal anbringes i varetægtssurrogat, eller som af retten anbringes i surrogat til mentalobservation, i begge tilfælde på sikret afdeling Domfældte udviklingshæmmede, der retssikkerheds- og behandlingsmæssigt ikke kan placeres andre steder, og som har dom til sikret afdeling De fleste af beboerne er selvhjulpne og klarer selv hverdagens gøremål, med socialpædagogisk støtte og vejledning (Servicedeklaration - Region Sjælland). Livskvalitet: Begrebet livskvalitet forstås ofte som, at have et godt liv, at det enkelte menneske føler at livet er værd at leve. Det er kun det enkelte menneske der kan afgøre om livet er værdifuldt. Men andres adfærd kan have indvirkning på om ens liv har værdi. Bjarne Lenau Henriksen, siger at livskvalitet skal ses som en proces, altså noget der hele tiden er i udvikling og ikke en permanent tilstand. Livskvalitet er individuel og derfor er det det enkelte menneskes opfattelse af hvad der er godt der afgøre ens livskvalitet. Så det der er livskvalitet for en er ikke nødvendigvis det samme for andre. Henriksen bruger et eksempel med at hvis man som seende mister synet vil man mene at det er en væsentlig forringelse af ens livskvalitet, men en person der er blind, kan have lige så høj eller højere livskvalitet end en seende. Derfor siger Henriksen at man skal passe på med at sætte lighedstegn mellem de betingelser og forudsætninger der kan være for at mennesker kan opleve livskvalitet og selve livskvalitet (Henriksen, 2007). Empirisk undersøgelsesmetode: Vi har som vores empiriske undersøgelsesmetode, valgt at gå ud fra en kvalitativ undersøgelsesmetode (Kruuse, 2011). Den overordnede grund til dette, er at vi ikke ønsker at låse os fast på et enkelt resultat, som netop kendetegner de kvantitative undersøgelsesmetode (spørgeskemaundersøgelser). Vi har derfor valgt at gøre brug af 2 interviews, et fra specialeskolen og et fra Kofoedsminde/Steffensmindevej. Der i begge tilfælde tale om semistrukturerede interviews. 20

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes

Læs mere

Seksualpolitik for Bofællesskabet Birthe Marie

Seksualpolitik for Bofællesskabet Birthe Marie Seksualpolitik for Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indholdsfortegnelse. -Indledning -Rammer/metoder -Serviceloven -Tavshedspligt -Seksualitet på dagsordenen -Straffeloven -Samtykke -Overgreb/krænkelser -WHO

Læs mere

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik.

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Baggrund: Alle mennesker har en seksualitet uanset handicap. På Levuk lægger vi derfor vægt på at have

Læs mere

Seksualpolitik i Ældre og Handicap. Langeland Kommune

Seksualpolitik i Ældre og Handicap. Langeland Kommune Seksualpolitik i Ældre og Handicap Langeland Kommune Baggrund Mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne har de samme grundlæggende behov og rettigheder som andre mennesker. Dette menneskesyn

Læs mere

AHORNPARKENS SEKSUALPOLITIK

AHORNPARKENS SEKSUALPOLITIK AHORNPARKENS SEKSUALPOLITIK Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i

Læs mere

Seksualpolitik for Specialområde Udviklingshæmning og ADHD

Seksualpolitik for Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Seksualpolitik for Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Region Midtjylland Møgelkærvej 6, 8800 Viborg www.sua.rm.dk Indhold Formål... 2 Definition af seksualitet...

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING

SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING Seksualpolitiken for Stensagerskolen tager udgangspunkt i Stensagerskolens målsætning og danner ramme og giver retningslinjer for arbejdet med

Læs mere

SEKSUALPOLITIK. Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed.

SEKSUALPOLITIK. Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. SEKSUALPOLITIK Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet. (Seksualitet

Læs mere

Seksualpolitik 2014-2018. På det specialiserede voksenområde. i Ishøj og Vallensbæk Kommuner

Seksualpolitik 2014-2018. På det specialiserede voksenområde. i Ishøj og Vallensbæk Kommuner Seksualpolitik På det specialiserede voksenområde i Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2014-2018 1 På baggrund af Socialstyrelsens anbefalinger har Ishøj Kommune valgt at udarbejde en seksualpolitik. Seksualpolitikken

Læs mere

Velkommen dag 4. Jeg støttende omsorg. uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens oktober 2015 dag 4

Velkommen dag 4. Jeg støttende omsorg. uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens oktober 2015 dag 4 Velkommen dag 4 Jeg støttende omsorg uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens oktober 2015 dag 4 teammøde Sæt jer sammen i teamet Hvor langt er i nu Hvad mangler i Gør jeg nogle overvejelser om

Læs mere

Mariehøns. Oplæg på Hotel Hvide Hus Den 7. december 2011 for Abena A/S. Fra tabu til tema Seksualitet, sundhed og livskvalitet

Mariehøns. Oplæg på Hotel Hvide Hus Den 7. december 2011 for Abena A/S. Fra tabu til tema Seksualitet, sundhed og livskvalitet Mariehøns Oplæg på Hotel Hvide Hus Den 7. december 2011 for Abena A/S Fra tabu til tema Seksualitet, sundhed og livskvalitet - Tabu - Det som vi ikke taler om! Hvorfor er det lige så svært Op til 1700

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

VIKOM netværket. 23. September 2014 Kl. 13-16. Kim Steimle Rasmussen kim@sumh.dk

VIKOM netværket. 23. September 2014 Kl. 13-16. Kim Steimle Rasmussen kim@sumh.dk VIKOM netværket 23. September 2014 Kl. 13-16 Kim Steimle Rasmussen kim@sumh.dk Program Kort om mig Mere om LigeLyst Drømmescenariet Pause Forpligtelser og rettigheder Øvelse Kort om mig 2013-2015: LigeLyst

Læs mere

Overordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet

Overordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet Overordnede retningslinier Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem Voksen handicap og psykiatriområdet Dag- og døgntilbud - Handicap & Psykiatri - Ballerup Kommune 1

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

BALLERUP KOMMUNES HANDLEVEJLEDNING VED MISTANKE, BEKYMRING ELLER VIDEN OM ANSATTES SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Side 1

BALLERUP KOMMUNES HANDLEVEJLEDNING VED MISTANKE, BEKYMRING ELLER VIDEN OM ANSATTES SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Side 1 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 2 FORORD 3 Beredskabsteamets medlemmer 3 FOREBYGGELSE 4 Hvad siger loven? 4 BEKYMRING - MISTANKE - KONKRET VIDEN 5 En bekymring 5 En mistanke 5 En konkret

Læs mere

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Hjernen i socialt perspektiv Kognitive funktionsnedsættelser og magtanvendelse

Hjernen i socialt perspektiv Kognitive funktionsnedsættelser og magtanvendelse Hjernen i socialt perspektiv Kognitive funktionsnedsættelser og magtanvendelse Dorte From, Socialstyrelsen 4. Oktober 2016 Om magtanvendelse Magtanvendelse kan kun anvendes overfor personer med betydelig

Læs mere

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING Studieordning gældende fra sommeren 2011 Diplomuddannelse i Seksualvejledning Diplomuddannelsen i Seksualvejledning er et tilbud om kompetenceudvikling, der giver de

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S.

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S. SAMVÆRSPOLITIK- INDHOLD INDHOLD S.03 S.05 S.07 S.08 S.09 S.10 Hvorfor have en samværspolitik? Grænser skal respekteres Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt Underretningspligt Hvad skal du

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Børnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn

Børnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn Skanderborg marts 2014 Børnehuset Babuska Forebyggelse af overgreb på børn Der indhentes en børneattest på alle fastansatte medarbejdere samt løst tilknyttet pædagogisk personale. I Børnehuset Babuska

Læs mere

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede borgere Professionelt nærvær Kære læser Socialpædagogerne Nordjylland vil præsentere vores fag med dette hæfte. Det er et fag, som vi er stolte af, og

Læs mere

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGSPLIGT I dette kapitel beskriver vi indledningsvist reglerne for underretningspligt. Efterfølgende kan du læse mere om, hvordan du og din leder i praksis

Læs mere

Udviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011

Udviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011 Udviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011 Spørgsmål Hvad er misbrug? Hvad er vores rolle og vores opgave? Hvordan kan vi hjælpe udviklingshæmmede med misbrug - uden at bruge

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke

Læs mere

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge KONTAKT Ved behov for rådgivning og/eller faglig sparring vedrørende en eller flere af kompetencecentrenes målgrupper, tages direkte kontakt til det relevante kompetencecenter. Kompetencecenter børn og

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

POLITIK TIL FORBYGGELSE OG OPSPORING AF OVERGREB MOD BØRN

POLITIK TIL FORBYGGELSE OG OPSPORING AF OVERGREB MOD BØRN FORMÅL MED POLITIKKEN Med denne politik ønsker vi at sende et signal om, at forebyggelse og tidlig opsporing af vold og seksuelle overgreb er en meget vigtig del af vores pædagogiske arbejde. Vi ønsker

Læs mere

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder. Center for Børn & Familie Dato 01-09-2014 j./sagsnr. 28.00.00-G01-8-12 Skema til godkendelse af praktikperiode 1 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Vejledning i planlægning af dine mål Alle mål skal

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Ild som kommunikation

Ild som kommunikation Med støtte fra Ild som kommunikation Dorte Lystrup og Søren Holst Aalborg Universitet København d. 29. januar 2015 Kofoedsminde Danmarks eneste institution for domfældte udviklingshæmmede med sikrede afdelinger

Læs mere

Afrapportering af magtanvendelse på de regionale sociale tilbud 2013

Afrapportering af magtanvendelse på de regionale sociale tilbud 2013 Dato: 5. marts 2014 Brevid: 2259136 Afrapportering af magtanvendelse på de regionale sociale tilbud 2013 Indberetninger om magtanvendelse Administrationen i Region Sjælland har i 2013 modtaget 411 indberetninger

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

1. Skolens værdigrundlag som baggrund for politikken

1. Skolens værdigrundlag som baggrund for politikken SKOLE Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn og unge på skoler/i SFO En nedskreven politik er med til at sikre og fastholde, at forebyggelse og tidlig opsporing af overgreb mod børn

Læs mere

Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år.

Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år. Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år. Indledning: Kerteminde kommune har udviklet et beredskab, som dels består af et specialistteam

Læs mere

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet.

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Fra Tabu til Tema Modul 1: Introduktionsdag Varighed: 1 dag På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Foredrag

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Tanja Glückstadt Heien Næstformand - CEST,CEPT, CSAT - specialistuddannet i porno- og sexafhængighed. Kvinderådet Ulrik Frost Formand

Tanja Glückstadt Heien Næstformand - CEST,CEPT, CSAT - specialistuddannet i porno- og sexafhængighed. Kvinderådet Ulrik Frost Formand Ligestillingsudvalget 2016-17 LIU Alm.del Bilag 7 Offentligt Porno & Samfund Tanja Glückstadt Heien Næstformand - CEST,CEPT, CSAT - specialistuddannet i porno- og sexafhængighed Kvinderådet Ulrik Frost

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

deltagelsesbegrænsning

deltagelsesbegrænsning Mar 18 2011 12:32:44 - Helle Wittrup-Jensen 47 artikler. funktionsevnenedsættelse nedsat funktionsevne nedsættelse i funktionsevne, der vedrører kroppens funktion, kroppens anatomi, aktivitet eller deltagelse

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERRETNINGSGUIDEN Indholdsfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.2 Indledning... 3 Underretningsguidens

Læs mere

Temadag Samrådene i Region Hovedstaden 5. december 2016

Temadag Samrådene i Region Hovedstaden 5. december 2016 Temadag Samrådene i Region Hovedstaden 5. december 2016 Hvad er Kofoedsminde? Eneste sikrede institution for udviklingshæmmede, der har begået alvorlig kriminalitet Modtagepligt Surrogat for varetægt Surrogat

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Til fagprofessionelle Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Hvad siger loven? Alle offentligt ansatte har skærpet underretningspligt (servicelovens 153). Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330

Læs mere

Seksualpolitik på Dagcentret Regnbuen

Seksualpolitik på Dagcentret Regnbuen Seksualpolitik på Dagcentret Regnbuen Forord På Dagcentret Regnbuen ønsker vi at have fokus på brugernes livskvalitet, hvilket indebærer, at vi også arbejder med seksualitet. Det gør vi bl.a. ved at sætte

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n Seksualpolitik Jonstrupvang I denne vejledning har vi brugt ordene DU/VI. Det betyder, at man som personale på JV ikke kan fralægge sig sit ansvar i forhold til socialministeriets lov og WHO s anbefalinger

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor? Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for

Læs mere

sam- værspolitik Red Barnet Ungdom

sam- værspolitik Red Barnet Ungdom sam- værspolitik Red Barnet Ungdom samværspolitik Red Barnet Ungdoms RED BARNET UNGDOMS SAMVÆRSPOLITIK Enhver borger, som får mistanke om at et barn eller en ung under 18 år udsættes for vanrøgt eller

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERS OPFATTELSE AF VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE MED DOM

SOCIALPÆDAGOGERS OPFATTELSE AF VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE MED DOM SOCIALPÆDAGOGERS OPFATTELSE AF VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE MED DOM K O N F E R E N C E D A G D. 2 9. J A N U A R 2 0 1 5, S Y D H AV N E N M E T T E R Ø M E R P Æ D A G O G, C A N D. S O C. O G P H. D. S

Læs mere

Refleksionsspørgsmål

Refleksionsspørgsmål Refleksion Refleksionsspørgsmålene sætter fokus på, hvad I ved om forebyggelse og tidlig opsporing af overgreb, hvordan I forholder jer til emnet, hvordan I taler om det, og hvad I gør ved det. Nogle arbejdspladser

Læs mere

1. Dagtilbuddets værdigrundlag som baggrund for politikken

1. Dagtilbuddets værdigrundlag som baggrund for politikken DAGTILBUD Politik til forebyggelse og tidlig opsporing af vold og seksuelle overgreb mod børn i dagtilbud En nedskreven politik er med til at sikre og fastholde, at forebyggelse og tidlig opsporing af

Læs mere

Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder

Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag

Læs mere

En introduktion til kompetencecentrene

En introduktion til kompetencecentrene Kompetencecentre for børn og unge med kriminel adfærd og komplicerede problemstillinger En introduktion til kompetencecentrene kompetencecentre.info Kompetencecentrenes formål Kompetencecentrenes væsentligste

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven.

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven. Ydelseskatalog Det specialiserede socialområde for voksne 1. januar 2015 Indledning Dette katalog beskriver de ydelsespakker og indsatser, som Handicap og Psykiatri i Haderslev Kommune tilbyder borgere

Læs mere

Samværspolitik. Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors

Samværspolitik. Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors Samværspolitik Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors Del II - retningslinier til forebyggelse af seksuelle overgreb på børn og unge

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

FAKTA OM RETTIGHEDER

FAKTA OM RETTIGHEDER FAKTA OM RETTIGHEDER Børn og unge har ret til at bestemme over deres egen krop. De har ret til selv at bestemme, hvem der må give dem et knus, hvem de vil være kæreste med, og hvem der må se deres private

Læs mere

Lov om Social Service 85 /87

Lov om Social Service 85 /87 / Lov om Social Service 85 /87 Botilbud Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Botilbud/leverandører 3. Kvalitetsstandardens formål og opbygning 4. Visitationspraksis og funktionsevnevurdering

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

Årsmøde for Socialtilsyn 2015

Årsmøde for Socialtilsyn 2015 Årsmøde for Socialtilsyn 2015 Forebyggende arbejde og tidlig opsporing af overgreb på anbringelsessteder Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus 21 maj 2015 Program vedr. Socialstyrelsens konsulentbistand

Læs mere

UDVIKLINGS HJULET. Fokus på forebyggelse af seksuelle overgreb mod døgnanbragte børn og unge

UDVIKLINGS HJULET. Fokus på forebyggelse af seksuelle overgreb mod døgnanbragte børn og unge UDVIKLINGS HJULET Fokus på forebyggelse af seksuelle overgreb mod døgnanbragte børn og unge UDVIKLINGSHJULET Fokus på forebyggelse af seksuelle overgreb mod døgnanbragte børn og unge Usikkerhed og tvivl

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

Seksualpolitik for Sorgenfriskolen 01.09.14

Seksualpolitik for Sorgenfriskolen 01.09.14 Seksualpolitik for Sorgenfriskolen 01.09.14 Formål og målsætninger Vi ved, at børn med særlige behov kan være særligt udsatte for at blive seksuelt krænkede eller komme til at krænke andre. Formålet med

Læs mere

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 73 Offentligt Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Anledning Dato / tid Talens varighed SUU samråd spm. AC, AD

Læs mere

HVAD ER ADHD kort fortalt

HVAD ER ADHD kort fortalt FORMÅLET med denne pjece HVAD ER ADHD kort fortalt HVAD ER adfærdsvanskeligheder 07 08 11 ÅRSAGER til adfærdsvanskeligheder når man har ADHD 12 ADHD og adfærdsforstyrrelse 14 PÆDAGOGISK STØTTE og gode

Læs mere

Mål. Se fagmålene for det enkelte områdefag på side 2.

Mål. Se fagmålene for det enkelte områdefag på side 2. Områdefagsprøve. Formål Formålet er at give mulighed for at vurdere og dokumentere elevens faglige kompetencer med udgangspunkt i fagmålene for det udtrukne områdefag. Bekendtgørelse nr. 863 af 16/08/2012

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

Beredskabet i Bornholms Regionskommune. Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge

Beredskabet i Bornholms Regionskommune. Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge Beredskabet i Bornholms Regionskommune Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge 8.30-8.45 Kaffe/ brød og velkomst og præsentation af formålet med dagen V/Vibeke Juel Blem 8.45-9.15 Hvad er

Læs mere

Artikler. funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner

Artikler. funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner 38 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv personvelfærd velfærd, der angår en enkelt person Specifikt for DUBU (ICS): Barnets/den unges velfærd beskrevet

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Supervision i Tønder kommunale Dagpleje

Supervision i Tønder kommunale Dagpleje Supervision i Tønder kommunale Dagpleje JANUAR 2010 Supervision i Tønder kommunale dagpleje På dagplejeformidlingen påbegyndte dagplejepædagogerne i 2008 et projekt omhandlende brug af supervision som

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt [Det talte ord gælder] Der er stillet 2 spørgsmål til mig på baggrund af Godhavnsrapporten. Jeg besvarer spørgsmålene samlet.

Læs mere

Inspirationsguide. Til arbejdet med primær forebyggelse af overgreb mod børn og unge. Center for Børn og Familie

Inspirationsguide. Til arbejdet med primær forebyggelse af overgreb mod børn og unge. Center for Børn og Familie Inspirationsguide Til arbejdet med primær forebyggelse af overgreb mod børn og unge Center for Børn og Familie Indhold Indledning... 3 Primær og sekundær forebyggelse... 3 Primær forebyggelse... 3 Forebyggelse

Læs mere

DIALOG ANBRINGELSESSTED

DIALOG ANBRINGELSESSTED DIALOG ANBRINGELSESSTED ANBRINGELSESSTED: Seksuelle overgreb Børn har ofte en god og livlig fantasi. De fortæller ofte i brudstykker om det, de har oplevet, set eller hørt. Børn tester de voksne, bl.a.

Læs mere

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11. UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.2013 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere