Solen går op, solen går ned, og jeg venter bare. Livet på hjemløseboformer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Solen går op, solen går ned, og jeg venter bare. Livet på hjemløseboformer"

Transkript

1 Solen går op, solen går ned, og jeg venter bare Livet på hjemløseboformer Udvalgte resultater fra brugerundersøgelse af SFI 15

2 Kolofon Februar 15 Oplag: 1.5 Fotograf: Peter Elmholt (elmholt.dk) Grafisk produktion og layout: Line Kirketerp Koch ISBN: Trykt: Online: Pjecen kan bestilles gratis eller downloades på Rådet for Socialt Udsattes hjemmeside

3 Indhold 1. FORORD HVEM HAR DELTAGET I BRUGERUNDERSØGELSEN? ÅRSAGER TIL HJEMLØSHED INDSKRIVNING, VENTELISTER OG UDSKRIVNING TILFREDSHED MED HJEMLØSEBOFORMER DE FYSISKE RAMMER PÅ HJEMLØSEBOFORMER LIVET PÅ BOFORMEN FORHOLDET TIL PERSONALET KONTAKTEN MED KOMMUNEN LIVET EFTER BOFORMEN SÅDAN BLEV UNDERSØGELSEN TIL RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE 5

4 6 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

5 FORORD Forestil dig, at du ikke har et sted at bo eller et sted at være for natten. Det er nok vanskeligt for os, som ikke har prøvet det på egen krop, for alvor at sætte sig ind i, hvordan det må føles ikke at have et hjem, man kan være i. I denne publikation kan du blandt andet læse om en ung kvinde, som allerede fra 18-års alderen levede to år på gaden, hos bekendte og på banegårde, før hun kom ind på en hjemløseboform. Her fik hun en seng. Hun fortæller, at det var en stor lettelse for hende ikke længere at skulle bære sine ting rundt i plasticposer. Hjemløseboformer efter serviceloven som mange også kender som herberger eller forsorgshjem udgør helt centrale tilbud til hjemløse med sociale problemer, som kan have akut behov for hjælp og ikke har andre steder at gå hen. Derfor er blandt andet selvmødeprincippet på området også et helt nødvendigt vilkår. Selvmøderprincippet indebærer, at den enkelte hjemløse kan møde op på en hjemløseboform, hvor som helst i landet, og at det er forstanderen, som kan indskrive den enkelte. Uden selvmøderprincippet kunne hjemløseboformer ikke tilbyde den akutte hjælp, som de tilbyder i dag. Hjemløseboformerne er dog mere end et tag over hovedet. De er også steder, som ideelt set, i samarbejde med kommunen, skal være med til at hjælpe den enkelte videre. Derfor er det så vigtigt, at den hjælp og støtte, som gives på boformerne, har en høj kvalitet. Det er vigtigt, at borgeren ikke bare udskrives til et liv på gaden igen. Derfor er blandt andet en god kontakt til kommunen hjælp og støtte til at komme videre helt afgørende. Spørgsmålet er bare, om den rette hjælp er til rådighed? Der findes i dag kun sparsom viden om hjemløseboformerne set ud fra et brugerperspektiv hvordan opleves forløbet fra det tidspunkt, den enkelte bliver indskrevet på en boform, og til vedkommende udskrives igen til egen lejlighed eller til gaden? Hvad er baggrunden for henvendelsen og hvad er drømmene for fremtiden? For at få mere viden om dette og for at få sat fokus på vigtigheden af en høj kvalitet i indsatserne på hjemløseboformerne har Rådet for Socialt Udsatte bedt SFI om at lave en brugerundersøgelse på udvalgte hjemløseboformer landet over. Undersøgelsen er gennemført på 11 boformer i efteråret 14. Formålet med brugerundersøgelsen er at undersøge, hvorfor man henvender sig på en hjemløseboform, og hvilke forhåbninger der ligger bag for den enkelte. Det er også at undersøge, hvordan livet og hverdagen på boformerne er hvordan brugerne selv oplever de fysiske rammer, aktiviteterne, personalet og de andre beboere. I denne publikation er samlet udvalgte resultater fra SFI s undersøgelse, som tilsammen er med til at tegne et billede af livet på hjemløseboformer. En tak skal lyde til SFI, men også til de mange brugere, som har svaret på spørgeskemaer og har fortalt deres historie. En tak skal også lyde til SAND De Hjemløses Landsorganisation og SBH Sammenslutningen af Boformer for Hjemløse, der som følgegruppemedlemmer har bidraget godt og konstruktivt til denne undersøgelse. God læselyst. Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE 7

6 HVEM HAR DELTAGET I BRUGERUNDERSØGELSEN? Hvis man er hjemløs og socialt udsat kan man altid henvende sig på en hjemløseboform. Det er steder, hvor man kan bo i en midlertidig periode, deltage i aktiviteter, spise sammen og modtage hjælp og støtte i form af blandt andet rådgivning, sygepleje og nogle steder misbrugsbehandling. Denne publikation indeholder udvalgte resultater af SFIundersøgelsen Brugerundersøgelse på hjemløseboformerne fra 15. Alle resultater, som fremgår af figurer og bokse i denne publikation, stammer fra SFI s brugerundersøgelse, medmindre andet er angivet. Undersøgelsen er gennemført ved, at et spørgeskema er udfyldt af 185 brugere fordelt på 11 forskellige boformer over hele landet. Desuden har SFI lavet interview med brugere fra fire af boformerne. Du kan læse mere om undersøgelsens metode bagest i publikationen. Hele SFI s undersøgelse kan findes på SFI s hjemmeside eller på Rådets hjemmeside. Hjemløseboformer efter serviceloven Ifølge servicelovens 11 er kommunerne forpligtede til at tilbyde midlertidigt ophold til borgere, der ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig på grund af særlige sociale problemer. Boformerne kaldes ofte herberger, forsorgshjem eller 11-tilbud. En del boformer drives direkte af kommunerne, mens andre drives af sociale organisationer, typisk med en driftsoverenskomst med den kommune, hvor boformen ligger. Staten refunderer halvdelen af kommunens udgifter i forbindelse med boformerne. Så mange bor på hjemløseboformer Ifølge Ankestyrelsens årlige statistik over brugere af hjemløseboformer efter serviceloven var der i 13 i alt cirka 2. pladser fordelt på 73 boformer. Der var cirka 6. personer, der benyttede en hjemløseboform, og disse borgere havde i alt cirka 12. ophold. Kilde: Ankestyrelsen Brugere af botilbud efter servicelovens 11, årlig 8 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

7 Om deltagerne i brugerundersøgelsen 85 procent er mænd og 15 procent er kvinder 18 procent er år, 44 procent er 3-39 år og 39 procent er 5 år eller ældre 77 procent er født i Danmark, 7 procent er født i Grønland, 1 procent er født på Færøerne og 14 procent er født udenfor det danske rigsfællesskab 23 procent har ikke gennemført grundskolen, 28 procent har gennemført grundskolen, 33 procent har en gymnasial- eller erhvervsuddannelse og 13 procent har gennemført en videregående uddannelse 62 procent modtager kontanthjælp, 21 procent modtager førtidspension, 5 procent modtager arbejdsløsheds- eller sygedagpenge, 3 procent lever af en lønindtægt, og de øvrige har en anden indkomst, såsom folkepension eller efterløn RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE 9

8 ÅRSAGER TIL HJEMLØSHED Dårlig økonomi, skilsmisse og misbrug fører til hjemløshed Tidligere større SFI-undersøgelser har beskæftiget sig med, hvorfor nogle bliver hjemløse i Danmark. Det gælder ikke mindst Hjemløsetællingen, som udføres hvert andet år. Den viser, at antallet af hjemløse er stigende, og den viser også, at årsagerne til hjemløsheden er mange. Dårlig økonomi, skilsmisse eller misbrug af alkohol eller stoffer er dog hyppige årsager. Brugerundersøgelsen af hjemløseboformer bekræfter det billede. Social støtte i eget hjem er mangelfuld Brugerne i undersøgelsen er blevet spurgt til, om den enkelte har modtaget sociale støtte sidste gang, de havde en bolig. Til dét svarer over halvdelen, at de ikke har modtaget social støtte og det selvom, at mange af brugerne af hjemløseboformerne, som oftest har komplekse sociale problemer, sandsynligvis vil have behov for hjælp og social støtte til at klare tilværelsen i egen bolig. Hvorfor ender den enkelte på gaden? SFI s brugerundersøgelse viser blandt andet at: Mere end hver tredje af brugerne blev hjemløs, fordi han eller hun ikke kunne betale sin husleje Hver femte af brugerne blev hjemløs på grund af misbrugsproblemer Hver syvende af brugerne blev hjemløs på grund af skilsmisse eller samlivsbrud Hver syvende af brugerne sagde selv sin lejlighed op 1 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

9 Modtog du social støtte sidste gang du boede i egen bolig, procent % ÅR 3-49ÅR 5+ ÅR Over et halvt år Under et halvt år Nej RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE 11

10 12 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

11 Mange har været hjemløse før I brugerundersøgelsen blev brugerne også spurgt til, om de har boet på en hjemløseboform før. Det svarer lidt mere end halvdelen ja til. Der er altså mange, som vender tilbage til boformerne flere gange. Det gælder også de unge: Hver anden har allerede i en tidlig alder genindskrivninger på boformerne. Hver fjerde af de unge beboere har endda været indskrevet på hjemløseboformer mere end én gang tidligere. Har tidligere boet på en boform, procent ÅR 3-49ÅR 5+ ÅR Ja en gang Ja flere gange Nej Ved ikke Flertallet har oplevet at blive sat ud af boligen Udsættelse af éns bolig er en oplevelse, som mange brugere af hjemløseboformer kender alt for godt. To tredjedele har oplevet at blive sat ud af boligen. Hver femte har oplevet at blive sat ud flere gange. Det gælder også for gruppen på år. Har oplevet at blive sat ud af egen bolig, procent ÅR 3-49ÅR 5+ ÅR 1 Ja, en gang Ja, flere gange Nej Ved ikke RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE 13

12 Henrik Henrik har oplevet bare at gå fra det hele. Han fortæller, at han efter længere tids problemer vedrørende en samværssag var slidt op mentalt. Henrik oplevede at komme ind på den boform, hvor han er nu, umiddelbart efter, at han kom i kontakt med stedet. Men han fortæller samtidig, at det var ret tilfældigt, at han lige endte der. Jeg pakkede min kuffert og satte mig på toget, og det endte så her. Det kunne lige så godt have været et andet sted. Da jeg stod af, ringede jeg til varmestuen, og derfra blev jeg så gelejdet hertil, fordi jeg blev peget ud af personalet, som sagde, at det her sted (Varmestuen, red.) er ikke noget for dig, og så sendte de mig herhen. Henrik fortæller, at han har boet på alle mulige forskellige bosteder de sidste par år, men at han efter eget ønske har besluttet sig for at lade sig udskrive fra de forskellige steder, fordi han har oplevet, at miljøet på boformerne har været for hårdt. Mit formål med at opholde mig de her steder har været bare at få noget ro og nogle samtaler, men det er altså svært, når der bare er alle mulige forskellige slags folk samlet på ét sted. Det kan være folk, som er kommet ud fra psykiatrisk afdeling, eller folk, som er stærkt misbrugende, og det gør det svært at være der, når det, du har brug for, bare er et tag over hovedet og lidt ro. Henrik opholder sig i øjeblikket på en boform, hvor man ikke må have et aktivt misbrug, hvilket er en af de ting, som han sætter stor pris på ved boformen: Jeg har været meget glad for det sted her, fordi folk her ikke er påvirket af stoffer. 14 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

13 INDSKRIVNING, VENTELISTER OG UDSKRIVNING Selvmøderprincippet På hjemløseboformer efter serviceloven gælder et selvmøderprincip. Det betyder, at en person, der befinder sig i en akut hjemløshedssituation, kan møde op og henvende sig til stort set alle boformer i landet. Det er lederen af boformen, der indskriver borgeren på boformen. Lederen skal blandt andet vurdere, om borgeren tilhører målgruppen for boformerne det vil sige hjemløse borgere med særlige sociale problemer. Selvmøderprincippet er helt afgørende for at sikre, at borgere, der står i akut hjemløshed, altid har et sted at gå hen. Hver fjerde stod på venteliste Selvom kommunen altid skal tilbyde en plads på en boform til målgruppen af borgere med hjemløshedsproblemer, kan der godt være venteliste på en konkret boform for eksempel hvis alle pladser er fyldt op. Borgeren skal i de tilfælde altid have mulighed for at kunne overnatte på en ledig plads på et andet tilbud. Venteliste på hjemløseboformer Hver fjerde i brugerundersøgelsen har stået på venteliste for at blive indskrevet på den boform, de bor på nu. Halvdelen af disse stod på venteliste i mere end 1 dage. Kun ganske få stod på venteliste i mere end 3 dage. RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE 15

14 Pladsmangel fører til afvisning En tredjedel af brugerne i undersøgelsen er blevet afvist på andre boformer, og hovedparten heraf på grund af pladsmangel. Der er dog også en mindre gruppe, der er blevet afvist på grund af alkohol- eller stofmisbrug eller psykisk sygdom, mens andre har haft karantæne eller ikke har kunnet få deres hund med på boformen. Er blevet afvist på andre boformer og årsag, procent Pladsmangel Misbrug psykisk sygdom karantæne Hund Andre grunde Nej Ved ikke 16 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

15 TILFREDSHED MED HJEMLØSEBOFORMER De fleste er generelt tilfredse Langt hovedparten er generelt tilfredse med boformen som et sted at være. Kun én ud af ti svarer, at de er utilfredse eller meget utilfredse. Blandt de unge er der dog mere utilfredshed. Hver fjerde af de unge er utilfredse med boformen som et sted at være. Det kan skyldes, at det for unge hjemløse er særligt vanskeligt at opholde sig i længere tid i et miljø, hvor mange har et misbrug af alkohol eller stoffer eller en psykisk sygdom. Undersøgelsen viser, at de brugere, der udtrykker den højeste generelle tilfredshed, også er dem, der har den mest positive vurdering af deres forhold til deres kontaktperson og til det øvrige personale. Det er også dem, som er mest tilfredse med de fysiske rammer og aktiviteterne på boformen. Det viser, hvor vigtigt det er at sikre en høj grad af kvalitet i indholdet og rammerne omkring opholdet på en hjemløseboform. Tilfreds med boformen som et sted at være, procent ÅR 3-49ÅR 5+ ÅR Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE 17

16 DE FYSISKE RAMMER PÅ HJEMLØSEBOFORMER Høj tilfredshed med de fysiske rammer Det kan ikke overraskende være en udfordring, når flere mennesker skal bo sammen og dele bad, toilet og køkken. De fleste af brugere er dog godt tilfredse med de fysiske rammer på hjemløseboformerne det vil sige værelserne, bade- og toiletforholdene og fællesrummene. Vurdering af boformernes fysiske rammer, procent 7 Meget gode Gode Dårlige Meget dårlige Ved ikke Værelserne Bad og toiletforhold Fælles- og opholdsrum 18 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

17 LIVET PÅ BOFORMEN Sammenhold mellem beboerne Flere fortæller om et godt socialt sammenhold beboerne imellem. Der er ofte en god forståelse for hinandens situation. Samtidig er der udfordringer, når man bor en række vidt forskellige mennesker under samme tag. Det kan være både praktiske udfordringer, når mange mennesker for eksempel skal dele bad eller køkken. Men det kan også give nogle psykiske udfordringer at leve sammen med andre, som har problemer, når man selv prøver at få styr på sit eget liv. Derfor er der nogle, som vælger at trække sig fra det sociale fællesskab. Relationerne beboerne imellem er generelt gode Kun få i brugerundersøgelsen oplever, at de har en dårlig relation til de andre beboere: Ni ud af ti brugere mener, at relationen til de andre beboere er god eller meget god. Kim For Kim spiller det sociale liv på boformen en væsentlig rolle. Han har tidligere har haft problemer med at skabe et socialt liv på grund af sygdom. Han oplever nu, at han har venner blandt de andre beboere på den boform, hvor han bor, og at de kan lave ting sammen som at se fodbold, drikke rødvin eller endda holde jul sammen. Man kan godt få det til at fungere med, at der er så mange mennesker, men man skal lige lære det. Kim har tidligere boet på en boform, men han ønsker ikke at komme tilbage til det samme tilbud som tidligere. Han vil gerne have en plads på eksempelvis et længerevarende botilbud, når han flytter fra boformen. Hans primære begrundelse er, at det vil hjælpe ham til at opretholde et socialt liv. Det, jeg behøver, er, at der er mennesker, for ellers kom jeg ikke op. Jeg får ikke levet et normalt liv hverken fagligt eller socialt, men ved at være på et bosted vil jeg få det sociale behov dækket. For Kim er det desuden vigtigt, at der er en ligeværdig kommunikation på stedet, og han ser helst, at man på bostedet har en fælles politik om, at man behandler hinanden som ligeværdige. Nogle steder vedtager de, at kommunikationen skal være lige. Det kan jeg godt lide, [for] så er der en central beslutning om, at der er nogle måder, som man gør tingene på, og nogle måder, man ikke gør tingene på. Der er mindre dem og os. RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE 19

18 Aktiviteter skaber fællesskab Dét at have noget at stå op til er centralt i forhold til at komme videre i livet efter et ophold på en hjemløseboform. Og hovedparten er rigtig godt tilfredse med de aktiviteter, som de deltager i på boformen. Flere efterlyser dog et større fokus på pligter og lignende, sådan at den sociale indsats på boformerne struktureres på en måde, hvor det ikke er så nemt for folk bare at ligge og koge på deres værelser, som én bruger udtrykker det. Unge beboere er mindre tilfredse med aktiviteter Særligt de unge brugere savner dog indhold i hverdagen, og kedsomheden kan være med til at fastholde de unge i et misbrug af for eksempel hash. En måde at modvirke kedsomhed er ifølge brugerne i undersøgelsen, at der bliver lavet flere planlagte sociale aktiviteter, og at der bliver større mulighed for at få et dusørjob. Denne type af aktiviteter ses af flere som et væsentligt element af den sociale indsats på boformerne. Tilfredshed med de aktivteter, du deltager i på boformen, procentandel af deltagere i aktiviteter ÅR 3-49ÅR 5+ ÅR Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke Boformen har de aktiviteter, du har brug for, procent ÅR 3-49ÅR 5+ ÅR I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

19 Aktiviteter og fællesskab Flertallet (61 procent) af brugerne i undersøgelsen mener, at aktiviteter på hjemløseboformen er med til at skabe fællesskaber. Dusørjobs Et dusørjob kan bestå af, at man som beboer på en hjemløseboform arbejder på boformens café, laver havearbejde eller arbejder på stedets værksted og modtager en betaling (dusør) for arbejdet. RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE 21

20 Flere efterspørger mere specialiserede boformer Flere interviewpersoner i SFI s brugerundersøgelse påpeger, at det ville være lettere for boformerne at lave en målrettet social indsats, hvis der ikke var så mange borgere med forskellige problemstillinger samlet på et sted. Nogle efterspørger derfor, at boformerne i højere grad differentierer i målgruppen, sådan at boformerne specialiserer sig i at lave et tilbud til en bestemt del af målgruppen. 22 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

21 Frederik For Frederik på 19 år er det hans første ophold på en hjemløseboform. Han har været anbragt uden for hjemmet som barn, men flyttede i egen lejlighed som 18-årig. På et tidspunkt vælger han at flytte hjem til sin mor, men efter uoverensstemmelser med moren bliver han smidt ud og ender herefter på gaden. Han bor dog kun på gaden kortvarigt, før han får hjælp af sit gamle opholdssted til at komme ind på den boform, hvor han er nu. Frederik har været meget afhængig af kokain og debuterede med alkohol og stoffer i en tidlig alder. Første gang, jeg tog stoffer, var jeg 12 år gammel, første gang jeg drak alkohol var jeg 8 år gammel, og jeg var 1 år gammel, da jeg røg hash første gang. I dag tager Frederik ikke hårde stoffer, men han ryger stadig hash, fordi det hjælper ham til at styre sit temperament. Frederik har et dusørjob på boformen, men synes, at der er for lidt at lave og bliver ofte for hurtigt færdig med arbejdet. Han oplever derfor, at han keder sig ret meget i hverdagen, og adspurgt om, hvad han laver, når han bliver tidligt færdig med arbejdet, fortæller han følgende: Så går vi bare rundt og keder os, så skrider vi ned i byen og drikker en øl, og så går vi tilbage igen. Frederik vil gerne flytte tilbage på sit tidligere opholdssted, da han mener, at personalet på stedet kan hjælpe ham til at starte på en frisk [ ] og få styr på livet igen. RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE 23

22 Misbrug og psykiske problemer giver støj og uro Det er forskelligt, om brugerne af boformen må have et aktivt misbrug af alkohol eller stoffer, mens de er indskrevet eller ej. Og ikke overraskende oplever brugere, som ikke selv er aktivt misbrugende, det som en stor belastning i dagligdagen at bo under samme tag som personer, der har et aktivt misbrug. Flere siger, at misbrug kan være medvirkende til, at der kan opstå konflikter beboerne i mellem, og at det giver anledning til støj og uro. I hvor høj grad føler du, at støj og uro er et problem på stedet, procent ÅR 3-49ÅR 5+ ÅR I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 24 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

23 Om at leve sammen med andre misbrugere Det er noget, som stresser andre, som måske kæmper rigtig meget for at holde sig ude af det. Jeg har set kædereaktionen, hvor den ene falder i med druk, og så begynder den næste også, og pludselig vælter alle rundt. Jeg ved ikke, hvad man kan gøre, men man burde gøre noget mere [ ] Man kan ikke bebrejde de ansatte for ikke at kunne se alt, men der nogle situationer, hvor man burde kunne lægge to og to sammen og gøre noget ved det i stedet for at lukke øjnene, for der er nogle, som kæmper en brav kamp for at holde sig clean, og så er det ikke fedt, hvis folk omkring en tåger rundt ude på gangene og brækker sig. Kvinde, bor på en hjemløseboform Et problem at bo et sted, hvor der også bor personer, som har et misbrug af alkohol eller stoffer, procent ÅR 3-49ÅR 5+ ÅR Ofte et stort problem Af og til problemer Ikke noget problem Ingen eller få Ved ikke RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE 25

24 Flertallet er ikke i social misbrugsbehandling Flere af brugerne beskriver, at det er en meget stor udfordring at holde sig fra alkohol eller stoffer, hvis man skal leve sammen med personer med massive misbrugsproblemer i hverdagen. Samtidig er kun to ud af ti brugere i social misbrugsbehandling. Heraf er der selvfølgelig nogen, som slet ikke har et misbrug, men det er velkendt, at mange på hjemløseboformer kæmper med misbrugsproblemer. Er i social misbrugsbehandling, procent ÅR 3-49ÅR 5+ ÅR Ja Nej Ved ikke 26 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

25 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE 27

26 Mange unge hjemløse ryger hash hver dag For de unge hjemløse på boformer er problemerne med hash store. Mere end halvdelen af beboerne på år fortæller i brugerundersøgelsen, at de ryger hash hver eller hver anden dag. Brugerne over 3 år ryger i langt mindre grad hash. Hvor ofte har du røget hash den seneste måned, procent ÅR 3-49ÅR 5+ ÅR Ikke røget hash Hver dag Hver anden dag 1-2 gange om ugen Hver anden uge Sjældnere Ved ikke 28 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

27 Morten Morten har udover et misbrug af stoffer også kæmpet med ludomani. Mortens misbrug eskalerede efter, at han blev udsat for to røveriske overfald på sit arbejde inden for kort tid. De to overfald betød, at det blev meget svært for Morten at opholde sig i sin lejlighed. Han fortæller følgende om tiden efter overfaldene: Jeg kunne slet ikke holde ud at være hjemme og blev bange ved den mindste lyd, og jeg har ikke nogen at snakke med. Morten udvikler angst som følge af overfaldene og ender med at stoppe på sit arbejde. Herefter begynder han at spille mere, og efter et stykke tid kan han ikke længere betale sin husleje tre måneder i træk, hvorfor han bliver smidt ud af lejligheden. Morten oplever, at det ofte er hans kontaktperson, som har taget initiativ til specifikke aktiviteter eksempelvis har han af to omgange hjulpet Morten med at komme i misbrugsbehandling. Morten har dog oplevet det som virkelig svært at holde sig væk fra stoffer, når man er på boformen. Med hjælp fra sin kontaktperson var han kommet i døgnbehandling og var blevet clean, men han begyndte at ryge hash igen et stykke tid efter, at han vendte tilbage til boformen, og han venter nu på at komme i døgnbehandling igen. RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE 29

28 Oplevelsen af at have indflydelse på egen hverdag Det er vigtigt, at brugere af hjemløseboformer oplever at have indflydelse på deres hverdag på stedet. Der er dog flere af de ældre beboere, som oplever at have indflydelse, end det er tilfældet blandt de unge. Kun cirka én ud af ti af brugerne over 3 år oplever, at de slet ingen indflydelse har, mens hver fjerde af de unge oplever, at de slet ingen indflydelse har på deres hverdag på stedet. De fleste føler sig trygge på boformen På trods af, at en del oplever problemer med støj og uro, mener hovedparten af brugerne, at boformerne er et trygt sted at være. Følelsen af tryghed kan hænge sammen med, at alternativet er at være på gaden hvilket kan være meget utrygt. Som en bruger udtrykker det: Da jeg sov på gaden, sov jeg med en ti centimeter lang springkniv, men jeg har ikke kniven her. Den er væk nu. I hvor høj grad føler du, at du har indflydelse på din hverdag på stedet, procent ÅR 3-49ÅR 5+ ÅR I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke I hvor høj grad føler du, at boformen er et trygt sted at være, procent ÅR 3-49ÅR 5+ ÅR 1 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 3 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

29 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE 31

30 Hver tredje ung synes der er for mange regler På hjemløseboformerne er der generelt nogle regler, der sætter rammerne for adfærd og opførsel. Brugerne er blevet spurgt til, hvad de synes om reglerne på stedet, og langt hovedparten synes, at der er et passende antal regler på stedet. Det svarer to tredjedele. Der er dog flere blandt de unge, der synes, at der er for mange regler. Det gælder cirka hver tredje af de unge brugere. Hvad synes du om reglerne her på stedet, procent ÅR 3-49ÅR 5+ ÅR Alle Der er for mange regler Et passende antal regler For få regler Ved ikke 32 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

31 Troels Troels har boet på forskellige boformer hen over årene, men er blevet udskrevet, blandt andet fordi han er blevet smidt ud eller på grund af frygt for at blive det og dermed få karantæne. Jeg har været nogle steder én til to, måske tre uger, hvis jeg har været heldig, så har jeg fået to advarsler, og så kan jeg godt se, at jeg snart bliver nødt til at pakke mine ting [ ] inden jeg får den sidste advarsel og bliver smidt ud med karantæne. Så jeg går hele tiden med en trussel over hovedet, nærmest lige fra jeg kommer ind, til jeg vælger at flytte selv. På den sidste boform, hvor Troels boede, stod han på venteliste i fire måneder, før han fik et værelse. Troels bor i øjeblikket ikke på en boform. Han begrunder sine tidligere konflikter med personalet med, at han ofte påtaler, hvis der er forhold på boformen, som efter hans opfattelse ikke lever op til lovgivningen, hvorfor han mener, at personalet hurtigt ser sig sure på ham. Troels har fravalgt at benytte boformer og er kritisk overfor den sociale indsats på boformerne og forholdet til personalet. Han føler ikke, at der er ressourcer til at uddanne folk til at få de rette kompetencer, hvilket, han mener, går ud over den sociale indsats. RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE 33

32 FORHOLDET TIL PERSONALET Personalet kan skabe stabilitet og balance Personalet på hjemløseboformer betyder en hel del for, at stedet er godt at være. En bruger beskriver personalets rolle som nogen der er her og er med til at holde en balance og en stabil stemning. Langt de fleste oplever at have gode relationer til personalet, og flere udtrykker stor taknemmelighed for den måde, personalet har været på. Der er dog også nogle, som fortæller om, at relationen mellem brugere og personalet kan være svær. Det handler blandt andet om forventningerne til, hvem der skal tage initiativ til for eksempel aktiviteter er det brugeren selv eller personalet? Det kan give uoverensstemmelser. Tillid og én at tale med Når man kæmper med at få styr på sit liv, kan det være vigtigt at have nogen at tale med. Og de fleste af brugerne i undersøgelsen oplever da også, at personalet har tid til at tale med dem, når de har behov for det. De fleste har også tillid til, at personalet kan hjælpe dem med deres problemer. Men tilliden til, at personalet kan hjælpe dem med deres problemer, er højest blandt de ældre og lavest blandt de unge. Brugerne har gode relationer til personalet Mere end ni ud af ti brugere oplever, at de har en god eller meget god relation til personalet på boformen. Mere end otte ud af ti brugere oplever, at de har en god eller meget god relation til deres kontaktperson. Faste kontaktpersoner Otte ud af ti brugere på hjemløseboformerne i undersøgelsen angiver, at de har en fast kontaktperson på stedet. Det er en person, som er ansvarlig for den daglige kontakt, og som man kan henvende sig til, hvis man har behov for en samtale eller har brug for hjælp. 34 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

33 Synes du, at personalet har tid til at tale med dig, når du har brug for det, procent ÅR 3-49ÅR 5+ ÅR Ja Nej Ved ikke Har du tillid til, at personalet kan hjælpe dig med dine problemer, procent ÅR 3-49ÅR 5+ ÅR Ja Nej Ved ikke RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE 35

34 Bent Kombinationen af misbrug og psykiske problemer har været afgørende for, at Bent blev hjemløs. Jeg hørte stemmer, så jeg kunne ikke holde ud at være i min lejlighed. Det var for hektisk for mig, så jeg tog væk fra det hele. Tog bare min pose med tøj og tog til København og meddelte, at nu var jeg boligløs. Bent har boet på sin nuværende boform i godt halvandet år og fortæller, at han, i de to måneder, der gik fra han blev skrevet op til et værelse og frem til indskrivning, skulle møde op på stedet hver dag for at bekræfte, at han stadig ønskede værelset. Bent oplever, at han har modtaget meget støtte fra personalet i de halvandet år, han har boet på boformen, særligt i forbindelse med kontakten til kommunen og i forhold til at svare på breve fra det offentlige. Herudover er det den tryghed, som han har oplevet, at personalet har givet, der har været det vigtigste. Det har været dejligt at bo her. Det har hjulpet mig meget. De har hjulpet mig meget bare ved at være her. Hvis de ikke var her, ville der gå fuldstændig kaos i det sted her. De holder ro på gemytterne. [.] Det er jeg dem dybt taknemmelig for. Bent oplever, at støj er et meget stort problem, og han er også utryg ved at være på boformen på grund af andre beboeres misbrug. Der er to slags narkomaner. Der er de hårde og de bløde, og de hårde er meget grove. De går ikke af vejen for vold eller for at snyde eller for at tage røven på dig [ ], og så er der os andre, som bare søger et ordentligt liv på vores medicin. Her er der mange, som bøffer (udnytter, red.) andre. For Bent er det vigtigt at få en bolig et sted, hvor der er personale, som kan udlevere hans medicin. Han har tidligere boet på et lignende tilbud, men der skulle han selv ud og hente medicin hver dag, hvilket stressede ham rigtig meget og betød, at han ofte ikke fik taget sin medicin. 36 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

Jeg bor lige derovre

Jeg bor lige derovre UNGE HJEMLØSE I 'Den første nat var ikke så slem' Jens er 19 år og har været hjemløs de sidste tre måneder. Han er en af de cirka 1.300 hjemløse unge, der udgør en fjerdedel af alle hjemløse i Danmark.

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen)

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Udredning og plan Indledning Denne målgrupperapport viser, hvordan der er et for borgerne i metodeforløbet ved den seneste indberetning. For hvert spørgsmål i

Læs mere

NYE MULIGHEDER. blåkorshumlebæk.dk

NYE MULIGHEDER. blåkorshumlebæk.dk NYE MULIGHEDER blåkorshumlebæk.dk Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Har du drukket alkohol i kortere eller længere tid kan din krop være medtaget, dit humør er måske trist og dit netværk

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Bilag 1: Interview med Søren

Bilag 1: Interview med Søren 1 0 1 0 1 Bilag 1: Interview med Søren Søren, år. Søren er en dreng på år, som har boet på Birkedalen i to og et halv år. Søren oplevede, ligesom sin lillebror, at være i klemme mellem forældrene efter

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg

AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg Jeg havde det ad helvede til. PROCES FØR SITUATION / HANDLING Laila er 55 år og bor i en mindre by på Sjælland. Hun er på førtidspension og har været det

Læs mere

BAGGRUND. Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune. Undersøgelsens formål:

BAGGRUND. Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune. Undersøgelsens formål: PRÆSENTATION: BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE BAGGRUND Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune.

Læs mere

HJÆLPE GUIDEN. Fredericia Kommune UDSATTERÅDETS kvikguide

HJÆLPE GUIDEN. Fredericia Kommune UDSATTERÅDETS kvikguide HJÆLPE GUIDEN Fredericia Kommune UDSATTERÅDETS kvikguide Denne lille kvikguide er tænkt som en hurtig hjælp til dig, når det hele brænder sammen. Brug den eller lad en god ven og fortrolig hjælpe dig.

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

Ensomhed i egen bolig hvordan oplever borgerne det?

Ensomhed i egen bolig hvordan oplever borgerne det? Ensomhed i egen bolig hvordan oplever borgerne det? Lars Benjaminsen 09-09-2014 1 Ensomhedens årsager og mekanismer Misbrug langvarig nedslidning af relationer til både familie og gamle venner erstatning

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Det skal gi` mening for Kristian

Det skal gi` mening for Kristian Kristian benytter sig af de muligheder, der er for at deltage i aktiviteter i Else Hus i det omfang han kan rumme det. Det går bedst i mindre doser som her på billedet, hvor Kristian er på sit ugentlige

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Undersøgelse om unge hjemløse

Undersøgelse om unge hjemløse Undersøgelse om unge hjemløse Marts 2015 Vi har i Kirkens Korshær undersøgt, om antallet af unge hjemløse under 30 år på Kirkens Korshærs varmestuer og herberger har ændret sig, og fået indsigt i, hvad

Læs mere

EFTERVÆRN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT

EFTERVÆRN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER EFTERVÆRN Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT EFTERVÆRN 3 NÅR DU FYLDER 18 ÅR 6 FACTS OM EFTERVÆRN 10 CASE: SIMONE FIK HJÆLP, DA HUN VAR FLYTTET

Læs mere

Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014

Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014 Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014 Disposition: Socialsygeplejersken historie Formål Arbejdsform Netværk Case 1 Case 2 Case 3 Socialsygeplejerskens historie Region

Læs mere

Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark

Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI Konferencen Barnfattigdom Radisson Blu Hotel, Stockholm, 19.3.2014 Konsekvenser af fattigdom for børn

Læs mere

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage).

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage). Evaluering af Netværkstedet Thorvaldsen Til brug i evalueringen af Netværkstedet Thorvaldsen har Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune i fællesskab udarbejdet et spørgeskema til Thorvaldsens brugere.

Læs mere

Socialsygeplejerskens. hverdag 15-11-2010 1

Socialsygeplejerskens. hverdag 15-11-2010 1 Socialsygeplejerskens hverdag 15-11-2010 1 Praktiske oplysninger 4 projektstillinger i 22 måneder Bispebjerg og Hvidovre Hospital PC Glostrup og Hillerød Ansat i KABS 15-11-2010 2 Projekt Socialsygepleje

Læs mere

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden:

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Pos 1: Pos 2: Pos 3: Pos 4: Pos 9: Beboer nr.: Laveste nr. = først indflyttet Der indgår 12 beboere i det statistiske

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGEN. Tema om fremtidens døgninstitution

SOCIALPÆDAGOGEN. Tema om fremtidens døgninstitution 3. SEPTEMBER 67. ÅRGANG SOCIALPÆDAGOGEN 18 09 10 Det største problem med døgninstitutioner er, at der ikke er nok af dem. Der er mange unge, der ikke får den hjælp, de har brug for SARAH, 23 ÅR, TIDLIGERE

Læs mere

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin I går havde vi muligheden for at høre Tilly Brasch, et bestyrelsesmedlem fra Stepping Stone Clubhouse i Australien, fortælle om hendes søn, Riley. Efter flere år med nyttesløs og ligegyldig behandling,

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Velkommen til Bøgen. Bøgemarksvej 5 9230 Svenstrup

Velkommen til Bøgen. Bøgemarksvej 5 9230 Svenstrup Velkommen til Bøgen Bøgemarksvej 5 9230 Svenstrup Velkommen til Bøgen Bøgen er et tilbud til aktive misbrugere, der på grund af et mangeårigt misbrug har behov for pleje og omsorg og desuden har: et svækket

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Acadre sag nr.10/2762 dokument nr.85 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Resumé... 2 2.1 Skovbogård... 2 2.2 Baggrund... 2 2.3 Formål... 2 2.4

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering?

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Rapport fra 25 telefoninterviews Undersøgelse for Jobcenter København Wanek & Myrner 2010 Formål Nærværende undersøgelse er en ud af seks undersøgelser,

Læs mere

Intern undersøgelse af omfanget

Intern undersøgelse af omfanget Intern undersøgelse af omfanget 2014 af borgere med misbrug på de socialpsykiatriske botilbud i Københavns Kommune Drift og Udviklingskontor for Udsatte og Psykiatri Københavns Kommune, Socialforvaltningen

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit 2 Forord De aldersopdelte fokusområder er et redskab udviklet i England med afsæt i forskningsbaseret viden om børns risiko, beskyttelsesfaktorer og

Læs mere

integration vs. inklusion

integration vs. inklusion integration vs. inklusion Produktionsskolernes mange formål Produktionsskolen skal forberede til uddannelse. Produktionsskolen som en arbejdspraktisk oplæringsvirksomhed. Produktionsskolen som socialpædagogisk

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

Årsstatistik 2013 Kvinder og børn på krisecenter

Årsstatistik 2013 Kvinder og børn på krisecenter Årsstatistik 2013 Kvinder og børn på krisecenter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: Socialstyrelsen@Socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

akutboliger for unge hjemløse på Frederiksberg et alternativ til herberg

akutboliger for unge hjemløse på Frederiksberg et alternativ til herberg akutboliger for unge hjemløse på Frederiksberg et alternativ til herberg unge lejlighederne tilbuddet M unge Udarbejdet i August 2014 Grafisk design Tryk lindevangen Ida Weinholt og Max Wettendorff bostøttemedarbejdere

Læs mere

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune Tilbudsdeklaration Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter Næstved Kommune Indholdsfortegnelse: Tilbudsdeklaration... 1 Præstehaven... 1 Socialpsykiatrisk Støttecenter... 1 Næstved Kommune... 1 Indholdsfortegnelse:...

Læs mere

Avancementsmentor opfølgning på undersøgelsen Små skridt Store forandringer

Avancementsmentor opfølgning på undersøgelsen Små skridt Store forandringer Avancementsmentor opfølgning på undersøgelsen Små skridt Store forandringer Indholdsfortegnelse: 1. Baggrund for projektet side 2 2. Avancementsmentoren side 2 3. Formål side 2 4. Målgruppe side 2 5. Målsætning

Læs mere

Ny strategi på udsatteområdet

Ny strategi på udsatteområdet Rammer for Ny strategi på udsatteområdet Indledning I forbindelse med Social- og Sundhedsudvalgets vedtagelsen af besparelser på Handicap og Psykiatriområdet d. 5. marts 2014 blev forvaltningen bemyndiget

Læs mere

Patienters oplevelser med den siddende patientbefordring i Region Hovedstaden Kort fortalt

Patienters oplevelser med den siddende patientbefordring i Region Hovedstaden Kort fortalt Juli 2010 Enheden for Brugerundersøgelser Patienters oplevelser med den siddende patientbefordring i Region Hovedstaden Kort fortalt Enheden for Brugerundersøgelser Patienters oplevelser med den siddende

Læs mere

TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015

TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015 TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015 Granhøjen er internationalt ISO 9001: 2008-certificeret Granhøjen er internationalt ISO-certificeret. Certificeringen er

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Ønsker du at få hjælp og støtte til at lade flasken stå og

Læs mere

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor STOF nr. 23, 2014 SÅ VENDER VI KAJAKKEN Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor Paradoks: Fordi grønlændere indgår i rigsfællesskabet, bliver de tilbudt mindre hjælp til at integrere sig i Danmark

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

HJEMLØSHED I DANMARK 2013

HJEMLØSHED I DANMARK 2013 HJEMLØSHED I DANMARK 2013 NATIONAL KORTLÆGNING Oplæg v/ Heidi Hesselberg Lauritzen Konference om udbredelse af Hjemløsestrategien, d. 16.12.2013 Kontaktoplysninger: hhl@sfi.dk eller 3348 0882 Disposition

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere Holdninger til socialt udsatte - svar fra 1.11 danskere Epinion og Rådet for Socialt Udsatte, oktober 13 1 Introduktion Hvordan ser den danske befolkning på socialt udsatte er der socialt udsatte, hvem

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ

VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ N SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 2015 1 SAMMENFATNING Vold og trusler er et udbredt problem for det uniformerede personale i landets fængsler og arresthuse. Og hjælpen er ikke

Læs mere

TILBUD OG SAMARBEJDSPARTNERE TIL DE UDSATTE BORGERE TILBUD TIL VOKSNE OVER 18 ÅR

TILBUD OG SAMARBEJDSPARTNERE TIL DE UDSATTE BORGERE TILBUD TIL VOKSNE OVER 18 ÅR TILBUD OG SAMARBEJDSPARTNERE TIL DE UDSATTE BORGERE TILBUD TIL VOKSNE OVER 18 ÅR HVOR? FOR HVEM? HVILKET TILBUD? VISITATION? Psykiatrisk skadestue Gl. Vardevej 101 6715 Esbjerg N Tlf.: 7918 2962 Voksne

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Ind i varmen via pisk eller gulerod men hvor?

Ind i varmen via pisk eller gulerod men hvor? Ind i varmen via pisk eller gulerod men hvor? Denne artikel giver et indblik i de forhindringer der møder en hjemløs, som i forvejen har det svært, når vedkommende har besluttet sig for at finde et sted

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen. Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Trondheim 15-16 marts 2010. Hvilke patienter har mest gavn af OP - team

Trondheim 15-16 marts 2010. Hvilke patienter har mest gavn af OP - team Trondheim 15-16 marts 2010 Hvilke patienter har mest gavn af OP - team Forventede resultater af ACTmodellen (MTV-raporten) Udgiftneutral Færre indlæggelser Stabilitet i behandlingen Færre misbrugsproblemer

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Opsøgende arbejde hvad er det?

Opsøgende arbejde hvad er det? Opsøgende arbejde hvad er det? Som opsøgende medarbejder for Kofoeds Skole har man daglig kontakt med mange af Københavns hjemløse i den indre by. Medarbejderen Kim Clemen startede det opsøgende arbejde

Læs mere

Anbringelsesstatistik 2007 Døgninstitutionen Birkely

Anbringelsesstatistik 2007 Døgninstitutionen Birkely Anbringelsesstatistik 007 Døgninstitutionen Birkely År 007 har på mange måder været et skælsættende år. Året har også budt på mange opgavemæssige udfordringer og åbnet mulighed for at afprøve nye løsninger

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 OM DE VOKSNE, DER KAN HJÆLPE DIG 12 OM AT SIGE SIN MENING OG FÅ AT VIDE, HVAD DER SKAL

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Viborg Krisecenter Tilbuddets navn og kontaktoplysninger: Viborg

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!!

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Hvad definerer mig? Står på 4 søjler Illeris Modkvalificeringens pædagogik Spillerummet Empowerment Fremtidsværkstedsmodel Ung til ung

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Skæve hverdagsliv. Stine Svendsen-Tune

Skæve hverdagsliv. Stine Svendsen-Tune Skæve hverdagsliv Stine Svendsen-Tune Et studie med tilknytning til forskningsprojektet Det Kvalificerede Hverdagsliv, som er finansieret af Socialministeriet Skæve hverdagsliv Af Stine Svendsen-Tune ISBN:

Læs mere

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011.

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i materialet fra www.termometeret.dk & DCUM. Eleverne har afkrydset

Læs mere

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien Housing First - en del af Hjemløsestrategien Den nationale hjemløsestrategi Satspulje på 500 millioner kr. for perioden 2009-2012 8 kommuner særligt udvalgt (400 millioner) Københavns Kommune (210 millioner)

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Jobkollegiet

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Jobkollegiet Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Jobkollegiet 7. oktober 2013 Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Jobkollegiet Tilbudstype og form Privat botilbud,

Læs mere

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Beskrevet efter et år Det første halvår med fokus på oprettelse af hverdagsrehabiliteringsmål - og ugentlig

Læs mere

Tekstslide Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Målgruppe: Vejning af data og materialets sammensætning: Offentliggørelse af resultater:

Tekstslide Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Målgruppe: Vejning af data og materialets sammensætning: Offentliggørelse af resultater: Naboskab til alle Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Undersøgelsen er gennemført i perioden 25. - 29. juni 2015 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet. Der er gennemført 1.006

Læs mere