2. semesters projektarbejde temakurser Foråret 2012, København

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2. semesters projektarbejde temakurser Foråret 2012, København"

Transkript

1 2. semesters projektarbejde temakurser Foråret 2012, København Modulets titel Projektarbejde Niveau Bacheloruddannelsen i informationsvidenskab og kulturformidling. Valgfag Sted Det Informationsvidenskabelige Akademi, København Semester og år Forår 2012, 2. semester ECTS omfang 20 ECTS 2. semesters projektarbejde introducerer til projektarbejdsformen og problembaseret projektarbejde, herunder vidensproduktion og skriftlig formidling. Som afsæt for projektet udbydes der på dette semester en række temakurser, der tager udgangspunkt i 1. semesters tre moduler. Temakurserne giver mulighed for at tone uddannelsen i forskellige retninger. I de enkelte temakurser indgår teoretiske og metodiske kursuselementer af relevans for temaet. Projektarbejdet har på dette semester til formål, at den studerende arbejder med en selvstændigt valgt og relevant problemstilling inden for informationsvidenskab og kulturformidling med udgangspunkt i et af de udbudte temakurser. Den studerende skal i arbejdet med den valgte problemstilling tilegne sig såvel faglige kompetencer som kompetencer, der fremmer den studerendes evne til, alene eller i samarbejde med andre, at arbejde selvstændigt, kritisk og selvkritisk. Målet er endvidere at fremme den studerendes evne til selvstændigt at planlægge, tilrettelægge, gennemføre og formidle et projekt. Målbeskrivelse Efter at modulet er afsluttet, skal den studerende: Viden have viden om og kunne forstå anvendte teorier og metoder Færdigheder kunne identificere og formulere en selvvalgt relevant problemstilling indenfor emnet af projektsemestrets temakursus kunne identificere samt anvende og diskutere relevante teorier og metoder til dataindsamling og analyse Kompetencer kunne planlægge et projektarbejde samt styre, afslutte, evaluere og formidle dette kunne indgå i samarbejdsrelationer og processer

2 Undervisnings og arbejdsformer Projektarbejdet har sit afsæt i semestrets temakursus. Temakurset indeholder holdundervisning og oplægsseminarer. Temakurset introducerer endvidere til projektarbejde, idet den studerende i løbet af modulet trænes i den videnskabelige arbejdsform og skriveprocessen: problembeskrivelse og formulering, metodevalg og anvendelse, analyse og refleksion samt skriftlig formidling. De forskellige projektelementer trænes trinvis ved f.eks. øvelsesopgaver, workshops eller lignende støttepunkter. Kursets undervisning understøtter også etableringen af gruppearbejder. Litteratur Litteraturgrundlaget for projektarbejdet på 2. semester omfatter dels projektlitteratur, dels tekster og materiale der relaterer sig til det valgte temakursus samt selvvalgt litteratur i forbindelse med det konkrete projektarbejde. Omfanget af litteraturen opgives i antal sider (ca. 100 sider pr. ECTS). Litteraturgrundlaget er på ca sider i alt, fordelt med ca sider litteratur om projektarbejde, akademisk opgaveskrivning og metode, ca sider litteratur opgivet på temakurserne samt sider litteratur i relation til de selvvalgte projekter (valgt af de studerende i samråd med vejleder). Prøveform Modulet bedømmes ved en ekstern prøve. Prøven har form af en projektopgave med mundtlig fremlæggelse. Der gives en karakter efter 7 trins skalaen. Bedømmelseskriterier Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen. Karakteren 12: Fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af modulets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Den studerende kan selvstændigt formulere en relevant problemstilling indenfor emnet af temakurset samt begrunde de anvendte teorier og metoder i projektets analyse Den studerende kan selvstændigt redegøre for videnskabsteoretiske positioner i relation til de anvendte teorier og metode samt diskutere metoder til dataindsamling og analyse Den studerende kan gennemføre, evaluere og formidle et projekt Karakteren 7: God præstation, der demonstrerer opfyldelse af modulets mål med en del mangler. Den studerende kan med en vis sikkerhed formulere en relevant problemstilling indenfor emnet af temakurset samt med visse begrænsninger begrunde de anvendte teorier og metoder i projektets analyse Den studerende kan med visse begrænsninger dels redegøre for videnskabsteoretiske positioner i relation til de anvendte teorier og metode samt dels diskutere metoder til dataindsamling og analyse Den studerende kan med visse begrænsninger gennemføre, evaluere og formidle et projekt

3 Karakteren 2: Tilstrækkelig præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af modulets mål. Den studerende kan med store begrænsninger formulere en relevant problemstilling indenfor emnet af temakurset samt begrunde de anvendte teorier og metoder i projektets analyse Den studerende kan med store begrænsninger redegøre for videnskabsteoretiske positioner i relation til de anvendte teorier og metode samt diskutere metoder til dataindsamling og analyse Den studerende kan i et begrænset omfang gennemføre, evaluere og formidle et projekt

4 TEMAKURSUS Business Intelligence Undervisere: Carl Gustav Johannsen (www.iva.dk/cgj) Christine Nordentoft (www.iva.dk/cn) Undervisningssprog Dansk Appetizer Kurset sætter fokus på private erhvervsvirksomheders rolle i samfundet og fokuserer især på hvordan og hvilke informationer, der kan indhentes om konkurrenter. Vi sætter fokus på bevidste og systematiske metoder til at identificere, analysere, syntetisere og præsentere information om virksomheder herunder konkurrenter eller eventuelle underleverandører og samarbejdspartnere. Der undervises i teorier business intelligence og beslægtede analysemetoder med henblik på optimering af beslutninger i erhvervslivet. Valgfaget er særlig relevant for den,der ønsker at arbejde i en privat virksomhed eller med målrettet informationsservice til private virksomheder i et forskningsbibliotek eller et folkebibliotek med erhversservice Undervisningen vil bygge på realistiske virksomhedscases og søgeøvelser i indhentning af information. Udover informationsvidenskabelig teori og teori om informationssøgning og businesss eller competitive intelligence vil valgfaget konkret fokusere på, hvilke virksomhedsoplysninger, der er interessante f.eks. om markedsandele, regnskabstal,produktudvikling og andre mål for konkurrencemæssig styrke. Valgfaget vil også beskæftige sig med centrale kilder til business information såsom databaser, Internettet, søgemaskiner og sociale medier samt andre metoder til kreativ dataindsamling. Teknikker til fortolkning og vurdering af informationskvalitet, kildekritik og håndtering af bevidst misinformation vil også indgå i undervisningen. Det samme gælder for enkle metoder fx SWOT analyse til at transformere mængder af facts og meninger til valid og brugbar viden til støtte for beslutningsprocesser i virksomheder Ekskursion til virksomheder med stærke business intelligence enheder indgår som en integreret bestanddel af kurset. Undervisningsformer Holdundervisning, ekskursioner,workshop, øvelser, vejledning Toningsprofiler IAS Eksempler på litteratur i tilknytning til temakursets emne Murphy, C.(2005) Competitive Intelligence: Gathering,Analysing and Putting it to Work. Aldershot: Gower,273 s. Ingwersen, P., & Järvelin, K.(2005):The Turn: Integration of information seeking and retrieval in context.dordrecht: Springer. James, S.(2004) Adding Value.Business Information Review, 21(1),

5 TEMAKURSUS Litteratur, æstetisk viden og formidling Undervisere: Rune Eriksson, (www.iva.dk/re) Undervisningssprog Dansk Appetizer Dette temakursus handler i lige grad om æstetisk betonet litteratur, primært skønlitteratur, og litteraturformidling. Både litteraturen og formidlingen fremtræder i dag i stigende grad som komplekse størrelser. Litteraturen, fordi den trykte litteratur nu suppleres af diverse former for digital litteratur, men også fordi grænsen mellem skøn og faglitteratur af forskellige årsager er blevet mere flydende. Og litteraturformidlingen, fordi de traditionelle former aktuelt udbygges voldsomt med digitale formidlingsmetoder. Både i forhold til litteraturen og formidlingen har udviklingen stor betydning for, hvordan vi forstår begreber som æstetisk oplevelse og æstetisk viden. Med hensyn til litteraturen selv er udviklingen især kendetegnet ved to tendenser. Det ene er, at traditionel, trykt skønlitteratur i dag suppleres af forskellige former for digitalt født litteratur, som produktions, distributions og indholdsmæssigt kan adskille sig væsentligt fra den trykte. Og det andet er, at grænsen mellem fag og skønlitteratur er stadigt mere utydelig. På den ene side er noget skønlitteratur meget lidt fiktiv, fx autofiktion, eller der gøres på anden vis brug af teknikker, som primært forbindes med faglitteratur. På den anden side benytter dele af faglitteraturen sig af narrative greb, som tydeligt er inspireret af skønlitteraturen. Af disse årsager fokuserer kurset både på trykt skønlitteratur, digital litteratur og æstetisk udformet faglitteratur. Et overordnet spørgsmål er: Hvad betyder de aktuelle udviklingstendenser for vores forståelse af størrelser som æstetisk oplevelse og æstetisk viden? Men også formidlingen er i stigende grad et komplekst fænomen. Nogle formidlingsformer har naturligvis været kendt i mange årtier eller måske endda århundreder: Anmeldelsen, interviewet, håndbogen, den bibliografiske beskrivelse, forfatterarrangementet, blot for at nævne et udvalg. Men flere af de velkendte former udfolder sig nu på helt nye måder, fx læseklubben, og dertil kommer en lang række former, som kun er mulige i lyset af digital teknologi, fx bloggen, smsbeskeden, litteraturportalen, Web 2.0 sitet. Som helhed udspiller formidlingen sig altså i stadigt flere sammenhænge og på stadigt flere platforme. Imidlertid er det i mindst lige så høj grad den kvalitative udvikling, der er interessant, for er de nye formidlingsformer netop kun et spørgsmål om nye former eller giver de også mulighed for at formidle æstetisk betonet litteratur på mere tilfredsstillende vis? Undervisningsformer Holdundervisning, gruppeøvelser, evt. ekskursion. Toningsprofiler Med betoningen af æstetisk viden ligger temakurset i direkte forlængelse af Vidensformer, men jf. medieproblematikker og formidlingsformer inddrages også elementer fra Vidensmedier og IAS.

6 Eksempler på litteratur i tilknytning til temakursets emne Enghoff, C., & Rafn, S. (2007). Sæt litteraturen på spil som litteratur: Bibliotekarisk og litterær skønlitteraturformidling mellem tekst og læser. Dansk Biblioteksforskning, 3(3), Grøn, R. (2010). Oplevelsens rammer: Former og rationaler i den aktuelle formidling af skønlitteratur for voksne på danske folkebiblioteker. Aalborg: Det Informationsvidenskabelige Akademi. Søndergaard, L. (Red.). (2003). Om litteratur: Metoder og perspektiver. Århus: Systime. Skøn og faglitterære tekster og tekstuddrag som eksempelmateriale.

7 TEMAKURSUS Møde i børnehøjde? Undervisere: Gitte Balling, (www.iva.dk/gb) Tove Roed, (www.iva.dk/tr ) Undervisningssprog Dansk Appetizer Børn ser TV, spiller spil, leger, hopper, læser bøger og har i det hele taget et stort kulturforbrug. Men hvad forstår vi egentlig ved kultur, når vi taler om børn? Hvordan tilrettelægger kulturinstitutionerne deres tilbud til børn? Gennem temakurset Møde i børnehøjde? finder vi sammen redskaber til at undersøge nærmere, hvad det er, der formidles til børn, og metoder til at arbejde med hvordan formidlingen kan vurderes og udvikles. Dette kursus vil fokusere på de kulturelle institutioner, der henvender sig til børn. Vi vil via et kort historisk tilbageblik indkredse, hvornår begrebet barndom opstår og hvorfor. Desuden skal vi undersøge, hvordan begrebet børnekultur har udviklet sig og kan defineres: hvordan forholder det sig til et mere generelt kulturbegreb? Er der skiftende syn på barndom og børnekultur i de seneste 25 år, og er det noget der kan aflæses i det kulturelle udbud for børn? Vi skal finde metoder og teorier til analyse af børns kultur og kulturtilbud, og undersøge om de adskiller sig fra de analyseredskaber, der kan anvendes på voksenkulturen. Kurset vil med særligt blik på børnekultur inddrage følgende: historik teorier og metoder kulturbegreber analyseformer formidlingsbegreber børnekulturelle genrer Undervisningsformer Holdundervisning, enkelte ekskursioner, gruppeoplæg fra studerende, workshops Toningsprofiler Temakurset bygger videre på Vidensformer og vidensmedier, med særlig henblik på at undersøge børnekulturbegrebet og børns kultur

8 Eksempler på litteratur i tilknytning til temakursets emne Balling, Gitte (2011). Det er i mødet, det sker om kulturpolitik og kulturformidling med børn i centrum, Nordisk Kulturpolitisk Tidsskrift, In press. Digital kulturformidling børn og forskere har ordet. Kulturarvstyrelsen, 2007 Drotner, Kirsten (2006). Formidlingens kunst Formidlingsformer og børnekultur Børnekulturens netværk. Mouritsen, Flemming (1996). Legekultur essays om børnekultur, leg og fortælling. Odense Universitetsforlag.

9 TEMAKURSUS Strategisk kommunikation og formidling Undervisere: Lisbeth Worsøe Schmidt, (www.iva.dk/lws) Undervisningssprog Dansk Appetizer Hvordan formidler man viden? Hvilke medier egner sig? Hvilke informationer skal man bruge? Og hvor skal man finde dem? Med udgangspunkt i strategisk kommunikation vil kurset afsøge og diskutere forskellige perspektiver på og elementer i videns og kulturformidling. Vi vil bruge nogle af de nye teorier og metoder inden for feltet som kogebog og bl.a. komme ind på de sociale og politiske rammer for formidling; brugernes ønsker, behov og forudsætninger; formidlingsstrategier samt kommunikationsstrategier, herunder form og medier. Med udgangspunkt i strategisk kommunikation vil kurset afsøge og diskutere forskellige perspektiver på og elementer i videns og kulturformidling. Hvordan formidler man viden? Hvilke medier egner sig? Hvilke informationer skal man bruge? Og hvor skal man finde dem? Vi vil bruge nogle af de nye teorier og metoder inden for feltet som kogebog og bl.a. komme ind på de sociale og (fx kultur, uddannelses, erhvervs )politiske rammer for formidling; produktet der står i centrum for formidlingen og dets placering i samfundet/kulturen; brugernes ønsker, behov og forudsætninger; den formidlende institution/organisations og formidlerens ønsker, behov og forudsætninger; formidlingsstrategier samt kommunikationsstrategier, herunder form og medier. Undervisningen vil være baseret på en blanding af teori, øvelser og analyse/udformning af konkrete cases. Desuden kan ekskursioner og feltbesøg indgå. Projektarbejdet består i at udforme og reflektere over en selvvalgt (virkelig eller fiktiv) kommunikations eller formidlingsopgave. Følgende elementer vil indgå: Praktisk kommunikationsteori Forholdet mellem samfundsvidenskabeligt og humanistisk paradigme Case studie Identifikation af kommunikationsproblem Analyse af afsender Identifikation og analyse af modtager Identifikation af kommunikationspotentiale Medievalg Fastlæggelse af kommunikationsprodukt Kommunikationsetik Undervisningsformer Holdundervisning, forelæsninger, øvelser, workshops med studenteroplæg, ekskursioner.

10 Toningsprofiler Kurset giver en praktisk dimension til alle tre fag på 1. semester. Strategisk kommunikation og formidling optimeres af kendskab til specifikke videns og brugerkulturer. Medievalg og udformning af kommunikationsproduktet forudsætter kendskab til mediernes karakteristika og deres appel/brug i forskellige målgrupper. Endelig får begreber som emnesøgning og facetanalyse en meget praktisk betydning i forbindelse med case studiet. Eksempler på litteratur i tilknytning til temakursets emne Dahl, H. (1997) Hvis din nabo var en bil. Akademisk Forlag. Kbh. Femø Nielsen, M. (2010) Strategisk kommunikation. Akademisk Forlag. Kbh. Foght Mikkelsen, J. (2002) Formidlingsetik. Roskilde Universitetsforlag. Roskilde. Sepstrup, P. m.fl. (2010) Tilrettelæggelse af information. Academica. Kbh.

11 TEMAKURSUS Videnformidlende institutioner Undervisere: Martin Dyrbye, (www.iva.dk/md) Undervisningssprog Dansk Appetizer. Temakurset omhandler institutioner, der formidler viden, primært med fokus på arkiver, biblioteker og museer (ABM institutionerne). Der er tale om en bred vifte af institutioner, lige fra fx Rigsarkivet til lokalhistoriske arkiver, nationalbiblioteker til folkebiblioteker, nationale museer til egnsmuseer. I temakurset danner en række cases udgangspunktet for analyser af, hvilke former for viden institutionerne formidler, hvorfor og hvordan de gør det, samt hvem, der står bag deres forskellige initiativer. Temakurset omhandler institutioner, der formidler viden, primært med fokus på arkiver, biblioteker og museer (ABM institutionerne). Der er tale om en bred vifte af institutioner, lige fra fx Rigsarkivet til lokalhistoriske arkiver, nationalbiblioteker til folkebiblioteker, nationale museer til egnsmuseer. I temakurset danner en række cases udgangspunktet for analyser af, hvilke former for viden institutionerne formidler, hvorfor og hvordan de gør det, samt hvem, der står bag deres forskellige initiativer. Temakurset forholder sig metodisk og teoretisk til de problemstillinger, der er karakteristiske for arbejdet med arkivalier, biblioteksmaterialer og museumsgenstande, og inddrager central metodisk litteratur, der bl.a. belyser cases inden for arkivvæsenets, kulturformidlingens og museologiens område. Der arbejdes også i praksis med cases, der belyser relationerne mellem heuristik, hermeneutik og formidling af viden inden for ABM institutionernes område. Diakrone og synkrone aspekter af temakursets problemstillinger indgår på lige fod i temakurset, og ved ekskursioner og feltarbejde belyses, hvorledes formidlingen i ABM institutionerne har ændret sig i tidsrummet fra renæssancen og helt frem til vor egen samtid. Begreber som kulturarv og kulturformidling, samt deres betydning diskuteres, lige som relationen mellem institutionerne og deres benyttere diskuteres med udgangspunkt i fx tekststudier, deltagerobservation og det kvalitative interview. Der vil være mulighed for gennem casestudier, dvs. de konkrete projektarbejder, at udarbejde fx et konkret forslag til formidling af en udstilling, en indsamlingsplan for et arkiv, og etablering af et nyt bibliotek i enten fysisk eller virtuel form. Undervisningsformer Projektarbejdet har sit afsæt i semestrets temakursus. Temakurset indeholder holdundervisning, oplægsseminarer, vejledning og forelæsninger.. Undervisningen baserer sig desuden på brug af cases, ekskursioner og feltarbejde. Temakurset giver en introduktion til projektarbejde samt akademisk opgaveskrivning, herunder arbejdet med problemformulering, teoretiske og metodiske problemstillinger, analysestrategier m.m. Kursets undervisning understøtter dannelsen af gruppearbejde. En andel af vejledningstimerne er skemalagt.

12 Toningsprofiler Kulturformidling vidensformer og vidensmedier Eksempler på litteratur i tilknytning til temakursets emne Himmelstrup, K. (2004). Kulturens former og institutioner. H. Reitzel. Jensen, B.E. (2003). Historie livsverden og fag. Gyldendal Ingemann, B. & Hejlskov Larsen, A. (Red.) (2005) Ny dansk museologi. AUF. Andersen, J. et al. (Red.) (2008). At forstå biblioteket. En introduktion til teoretiske perspektiver. Danmarks Biblioteksskole

13 TEMAKURSUS Visuel kommunikation og kultur historisk og aktuelt Undervisere: Steffen Knak Nielsen, (www.iva.dk/skn) + ekstern lektor NN Undervisningssprog Dansk Appetizer Kurset skal primært beskæftige sig med billeder og billedbrug i den vestlige kultur med enkelte afstikkere til billedbrug i andre kulturer. Billeder skal forstås bredt, som alle former for visuelle udtryksformer, statiske og levende, i to eller flere dimensioner, i fast eller flydende form. Efter nærmere aftale med deltagerne i undervisningen om afgrænsning, vil den eksemplarisk beskæftige sig med: Æstetiske billeder (fx i billedkunst, film, tegneserier eller på internettet) Virkelighedsbilleder (i dokumentarbilleder fx om billeder og virkelighed) Faglitterære billeder (fx om visualisering, illustration og leksivisuel kommunikation) Interaktive/dialogiske billeder (i digital, multimodal kommunikation) Historisk vil kurset i brede linjer dække et tidsinterval fra hulemalerierne til film og musikvideoer; med nedslag i perioder, hvor billedbrugen i social kommunikation ændrer karakter, eller rolle. Kurset sigter på at give de studerende et dyberegående indblik i de forandringer, der gennem tiden er sket med både produktion og brug af billeder i den vestlige verden. Undervisningsformer Holdundervisning, gruppearbejde og forelæsninger. Temakurset danner grundlag for semesterets projektarbejde. Toningsprofiler Teoretisk vil vi i kurset betragte visuel kommunikation fra et semiotisk synspunkt, og kurset vil lægge sig i direkte forlængelse af den undervisning, de studerende modtager på 1. semester i både Vidensmedier og Vidensformer. Eksempler på litteratur i tilknytning til temakursets emne Et udvalg af eksempler på den litteratur, som bredt set knytter sig til undervisningens indhold ser ud som følger: o Bondebjerg, Ib. (2012). Virkelighedsbilleder. Forlaget Samfundslitteratur. o Elkins, James. (1999). The Domain of Images. Cornell University Press. o Kjørup, Søren. (2002). Semiotik. Samfundslitteratur. Roskilde Universitetsforlag. o Ørom, Anders. Materialevalg i kunst. I: Birger Hjørland (red.): Faglitteratur. Kvalitet, vurdering og selektion. Valfrid, Side

2. semesters projektarbejde temakurser Foråret 2012, Aalborg

2. semesters projektarbejde temakurser Foråret 2012, Aalborg 2. semesters projektarbejde temakurser Foråret 2012, Aalborg Modulets titel Projektarbejde Niveau Bacheloruddannelsen i informationsvidenskab og kulturformidling. Valgfag Sted Det Informationsvidenskabelige

Læs mere

6. semesters projektarbejde temakurser Foråret 2012, Aalborg

6. semesters projektarbejde temakurser Foråret 2012, Aalborg 6. semesters projektarbejde temakurser Foråret 2012, Aalborg Modulets titel Projektarbejde Niveau Bacheloruddannelsen i informationsvidenskab og kulturformidling. Valgfag Sted Det Informationsvidenskabelige

Læs mere

Modulets titel Projektarbejde. Niveau Bachelor. År og Semester Forår 2011, 2.semester, København. ECTS omfang 20 ECTS

Modulets titel Projektarbejde. Niveau Bachelor. År og Semester Forår 2011, 2.semester, København. ECTS omfang 20 ECTS Modulets titel Projektarbejde Niveau Bachelor År og Semester Forår 2011, 2.semester, København ECTS omfang 20 ECTS Indhold Den emnemæssige ramme for 2. semesters projektarbejde er kultur og viden i samfundet.

Læs mere

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Rettelsesblad til BA-uddannelsen i Historie Odense

Rettelsesblad til BA-uddannelsen i Historie Odense Rettelsesblad til BA-uddannelsen i Historie Odense (grundfag - 135 ECTS), 2005, senest revideret i 2009. For studerende påbegyndt senest 2009 gælder følgende til faget 14 Informationssøgning og dokumentation:

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Informationsvidenskab og kulturformidling

Informationsvidenskab og kulturformidling Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i Informationsvidenskab og kulturformidling 2012-ordningen Justeret 2013 og 2014 Rettet 2015 2 Det Informationsvidenskabelige Akademi Det Humanistiske

Læs mere

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Fagmodul i Kommunikation

Fagmodul i Kommunikation ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Kommunikation DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-68 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014.

Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014. Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014. Ændringerne er understreget og markeret med rødt. Eksamensbestemmelserne

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder

Læs mere

Valgfag for PBA11 - efterår 2015

Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Professionsbachelor i Erhvervssprog og It-baseret markedskommunikation 68200101, 5 ECTS Language and Globalization Sprog og globalisering Hold: IVK31/IVK32, onsdag, kl.

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Fagmodul i Psykologi

Fagmodul i Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Psykologi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 4. november 2015 2012-900 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til bachelor i Informationsvidenskab og kulturformidling

Studieordning for uddannelsen til bachelor i Informationsvidenskab og kulturformidling Studieordning for uddannelsen til bachelor i Informationsvidenskab og kulturformidling Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA), juni 2011 1 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kompetenceprofil... 5 Kompetencer...

Læs mere

Modul 2. Modulet består af i alt 3 fagområder, der afløses gennem et integreret problembaseret projektarbejde:

Modul 2. Modulet består af i alt 3 fagområder, der afløses gennem et integreret problembaseret projektarbejde: Modul 2 Formålet med undervisningen på modul 2 er at udvikle forståelse for og teoretisk viden om socialt arbejde fra forskellige aktørpositioner og organisatoriske perspektiver, samt disses betydning

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Teknisk Gymnasium Skive Tekniske Skole

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Ledelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog.

Ledelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog. AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Udbydende udd.retning samt kursuskode Ledelse, kommunikation og organisation Diplomuddannelse i ledelse Uddannelsen er en 2-årig

Læs mere

Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed.

Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. 2015 Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle University College Lillebælt 21. januar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Læringsudbytte... 2 2.

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University) Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i socialpædagogik I masterprojektet arbejder den studerende med en selvvalgt problemstilling inden for de socialpædagogiske områder. Efter

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau (e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj 2013 Grenå Tekniske Skole

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse

Diplomuddannelsen i ledelse AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Økonomisk Ledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet uddannelse

Læs mere

1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet

1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet , kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Rettelsesblad til Master-studieordning 2010 i International Virksomhedskommunikation Masteruddannelsen:

Rettelsesblad til Master-studieordning 2010 i International Virksomhedskommunikation Masteruddannelsen: Rettelsesblad til Master-studieordning 2010 i International Virksomhedskommunikation Masteruddannelsen: Ændringer er markeret med understregning. 10. Modul 1: Organisationskultur ( Organizational culture)

Læs mere

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv. Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Afsluttende projekt Udbydende udd.retning samt kursuskode Er fagmodulet

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Modul 14 Bachelorprojekt

Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland MODULBESKRIVELSE Modul 14 Bachelorprojekt Hold: febr. 13 forår 2016. Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Modul 14: Bachelor sygeplejeprofession kundskabsgrundlag

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med to fremmedsprog som hhv. hovedfag og bifag Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Erhvervsprofil

Læs mere

Del 1. Viden, medier, vidensmedier 19

Del 1. Viden, medier, vidensmedier 19 Indhold Indledning 11 Hvad forstår vi ved vidensmedier og nye vidensmedier? 11 Et opbrud i opfattelsen af viden 12 Facilitering af videnstilegnelse 14 Nytænkning af formidling, læring og tilegnelse af

Læs mere

Fagmodul i Dansk. Formål

Fagmodul i Dansk. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Dansk Fagmodul i Dansk DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. sep. 2013 2012-908 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt... 5 Bachelorprojekt (overgangsordning for årgang 2012)...

Læs mere

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013. BA-opgaven. Kom godt i gang!

Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013. BA-opgaven. Kom godt i gang! Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013 BA-opgaven Kom godt i gang! Agenda 1. Kom godt i gang 2. Studieordningen, formalia og fagligt indhold 3. Sammenhæng på 6. semester 4. Progression og kompetencer

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015

STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015 Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015 BA-sidefag og Kandidatsidefag STUDERENDE MED CENTRALFAG INDEN FOR HUMANIORA Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang

Læs mere

Rettelsesblad til. Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi Gælder for studerende indskrevet pr.

Rettelsesblad til. Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi Gælder for studerende indskrevet pr. Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1/9-2013 På 5. og 6. ester ændres forløbet, og enkelte discipliner har også fået

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN...

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN... STUDIEORDNING STUDIEORDNING PR. 1. SEPTEMBER 2009 FOR BACHELORUDDANNELSEN I MARKETING AND MANAGEMENT COMMUNICATION (BAMMC) VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET Denne studieordning er udarbejdet i henhold

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2014 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 10

Ekstern teoretisk prøve Modul 10 Udfold dit talent VIA University College Dato: 15. august 2014 Journalnr.: U0275-1-05-1-14 Ref.: sfs Ekstern teoretisk prøve Modul 10 Formål Det er formålet med denne prøve at du som studerende viser at

Læs mere

HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE SEKTOR Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Mediefag B. 1. Fagets rolle

Mediefag B. 1. Fagets rolle Mediefag B 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kommunikativ og kulturel sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Vejledning og supervision i og udvikling af pædagogisk praksis

Vejledning og supervision i og udvikling af pædagogisk praksis Vejledning for modulet Vejledning og supervision i og udvikling af pædagogisk praksis Et modul fra PD i Vejledning og supervision Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning og supervision

Læs mere

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens Modul 14 FN2010v-A+B svarprocent 24% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde

Læs mere

Dato Emne/tematik Litteratur Aktiviteter. Studieordningen 20 22. Lektionsplanen 4 sider. Toft (2013) 9 100. Databaseteori 11 sider

Dato Emne/tematik Litteratur Aktiviteter. Studieordningen 20 22. Lektionsplanen 4 sider. Toft (2013) 9 100. Databaseteori 11 sider Informationssystemer og -søgning (Information systems and search) 10 ECTS Semesterplan forår 2017 Underviser: Bo Skøtt, Adjunkt, Institut for Design og Kommunikation Undervisning: 8 kursusdage 10.15 15.00

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

Semesterbeskrivelse OID 3. semester.

Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation KVALIFIKATIONSPROFIL

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation KVALIFIKATIONSPROFIL Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og kommunikation som bifag Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2.

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer 1. semester Kompetencer Mål Nærmere beskrivelse / Bemærkninger Ansvarlige fag / lærere Kendskab til fagterminologi Eleven anvender fagterminologi i den faglige samtale Eleven opnår kendskab til Blooms

Læs mere

Valgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst

Valgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst Valgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst Undervisere: Professor Mie Buhl, adjunkt Stine Ejsing-Duun Kursusperiode: 24.1. 2013 14.6.2013 ECTS-point: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Fagområdets/modulets titel: Videnskabsteori, projektarbejde og metode Semester:

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som

Læs mere

4. semesters projektarbejde temakurser Foråret 2012, København

4. semesters projektarbejde temakurser Foråret 2012, København 4. semesters projektarbejde temakurser Foråret 2012, København Modulets titel Projektarbejde Niveau Bacheloruddannelsen i informationsvidenskab og kulturformidling. Valgfag Sted Det Informationsvidenskabelige

Læs mere

Studieordning for særligt tilrettelagt tilvalg i Arkæologiens kulturhistorie. (Åben Uddannelse)

Studieordning for særligt tilrettelagt tilvalg i Arkæologiens kulturhistorie. (Åben Uddannelse) Studieordning for særligt tilrettelagt tilvalg i Arkæologiens kulturhistorie (Åben Uddannelse) Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser for det særligt tilrettelagte tilvalg i Arkæologiens kulturhistorie

Læs mere

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Den sundhedsfaglige Efter- og videreuddannelse, Vejle. Februar 2009 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Læs mere