2. semesters projektarbejde temakurser Foråret 2012, København

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2. semesters projektarbejde temakurser Foråret 2012, København"

Transkript

1 2. semesters projektarbejde temakurser Foråret 2012, København Modulets titel Projektarbejde Niveau Bacheloruddannelsen i informationsvidenskab og kulturformidling. Valgfag Sted Det Informationsvidenskabelige Akademi, København Semester og år Forår 2012, 2. semester ECTS omfang 20 ECTS 2. semesters projektarbejde introducerer til projektarbejdsformen og problembaseret projektarbejde, herunder vidensproduktion og skriftlig formidling. Som afsæt for projektet udbydes der på dette semester en række temakurser, der tager udgangspunkt i 1. semesters tre moduler. Temakurserne giver mulighed for at tone uddannelsen i forskellige retninger. I de enkelte temakurser indgår teoretiske og metodiske kursuselementer af relevans for temaet. Projektarbejdet har på dette semester til formål, at den studerende arbejder med en selvstændigt valgt og relevant problemstilling inden for informationsvidenskab og kulturformidling med udgangspunkt i et af de udbudte temakurser. Den studerende skal i arbejdet med den valgte problemstilling tilegne sig såvel faglige kompetencer som kompetencer, der fremmer den studerendes evne til, alene eller i samarbejde med andre, at arbejde selvstændigt, kritisk og selvkritisk. Målet er endvidere at fremme den studerendes evne til selvstændigt at planlægge, tilrettelægge, gennemføre og formidle et projekt. Målbeskrivelse Efter at modulet er afsluttet, skal den studerende: Viden have viden om og kunne forstå anvendte teorier og metoder Færdigheder kunne identificere og formulere en selvvalgt relevant problemstilling indenfor emnet af projektsemestrets temakursus kunne identificere samt anvende og diskutere relevante teorier og metoder til dataindsamling og analyse Kompetencer kunne planlægge et projektarbejde samt styre, afslutte, evaluere og formidle dette kunne indgå i samarbejdsrelationer og processer

2 Undervisnings og arbejdsformer Projektarbejdet har sit afsæt i semestrets temakursus. Temakurset indeholder holdundervisning og oplægsseminarer. Temakurset introducerer endvidere til projektarbejde, idet den studerende i løbet af modulet trænes i den videnskabelige arbejdsform og skriveprocessen: problembeskrivelse og formulering, metodevalg og anvendelse, analyse og refleksion samt skriftlig formidling. De forskellige projektelementer trænes trinvis ved f.eks. øvelsesopgaver, workshops eller lignende støttepunkter. Kursets undervisning understøtter også etableringen af gruppearbejder. Litteratur Litteraturgrundlaget for projektarbejdet på 2. semester omfatter dels projektlitteratur, dels tekster og materiale der relaterer sig til det valgte temakursus samt selvvalgt litteratur i forbindelse med det konkrete projektarbejde. Omfanget af litteraturen opgives i antal sider (ca. 100 sider pr. ECTS). Litteraturgrundlaget er på ca sider i alt, fordelt med ca sider litteratur om projektarbejde, akademisk opgaveskrivning og metode, ca sider litteratur opgivet på temakurserne samt sider litteratur i relation til de selvvalgte projekter (valgt af de studerende i samråd med vejleder). Prøveform Modulet bedømmes ved en ekstern prøve. Prøven har form af en projektopgave med mundtlig fremlæggelse. Der gives en karakter efter 7 trins skalaen. Bedømmelseskriterier Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen. Karakteren 12: Fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af modulets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Den studerende kan selvstændigt formulere en relevant problemstilling indenfor emnet af temakurset samt begrunde de anvendte teorier og metoder i projektets analyse Den studerende kan selvstændigt redegøre for videnskabsteoretiske positioner i relation til de anvendte teorier og metode samt diskutere metoder til dataindsamling og analyse Den studerende kan gennemføre, evaluere og formidle et projekt Karakteren 7: God præstation, der demonstrerer opfyldelse af modulets mål med en del mangler. Den studerende kan med en vis sikkerhed formulere en relevant problemstilling indenfor emnet af temakurset samt med visse begrænsninger begrunde de anvendte teorier og metoder i projektets analyse Den studerende kan med visse begrænsninger dels redegøre for videnskabsteoretiske positioner i relation til de anvendte teorier og metode samt dels diskutere metoder til dataindsamling og analyse Den studerende kan med visse begrænsninger gennemføre, evaluere og formidle et projekt

3 Karakteren 2: Tilstrækkelig præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af modulets mål. Den studerende kan med store begrænsninger formulere en relevant problemstilling indenfor emnet af temakurset samt begrunde de anvendte teorier og metoder i projektets analyse Den studerende kan med store begrænsninger redegøre for videnskabsteoretiske positioner i relation til de anvendte teorier og metode samt diskutere metoder til dataindsamling og analyse Den studerende kan i et begrænset omfang gennemføre, evaluere og formidle et projekt

4 TEMAKURSUS Business Intelligence Undervisere: Carl Gustav Johannsen (www.iva.dk/cgj) Christine Nordentoft (www.iva.dk/cn) Undervisningssprog Dansk Appetizer Kurset sætter fokus på private erhvervsvirksomheders rolle i samfundet og fokuserer især på hvordan og hvilke informationer, der kan indhentes om konkurrenter. Vi sætter fokus på bevidste og systematiske metoder til at identificere, analysere, syntetisere og præsentere information om virksomheder herunder konkurrenter eller eventuelle underleverandører og samarbejdspartnere. Der undervises i teorier business intelligence og beslægtede analysemetoder med henblik på optimering af beslutninger i erhvervslivet. Valgfaget er særlig relevant for den,der ønsker at arbejde i en privat virksomhed eller med målrettet informationsservice til private virksomheder i et forskningsbibliotek eller et folkebibliotek med erhversservice Undervisningen vil bygge på realistiske virksomhedscases og søgeøvelser i indhentning af information. Udover informationsvidenskabelig teori og teori om informationssøgning og businesss eller competitive intelligence vil valgfaget konkret fokusere på, hvilke virksomhedsoplysninger, der er interessante f.eks. om markedsandele, regnskabstal,produktudvikling og andre mål for konkurrencemæssig styrke. Valgfaget vil også beskæftige sig med centrale kilder til business information såsom databaser, Internettet, søgemaskiner og sociale medier samt andre metoder til kreativ dataindsamling. Teknikker til fortolkning og vurdering af informationskvalitet, kildekritik og håndtering af bevidst misinformation vil også indgå i undervisningen. Det samme gælder for enkle metoder fx SWOT analyse til at transformere mængder af facts og meninger til valid og brugbar viden til støtte for beslutningsprocesser i virksomheder Ekskursion til virksomheder med stærke business intelligence enheder indgår som en integreret bestanddel af kurset. Undervisningsformer Holdundervisning, ekskursioner,workshop, øvelser, vejledning Toningsprofiler IAS Eksempler på litteratur i tilknytning til temakursets emne Murphy, C.(2005) Competitive Intelligence: Gathering,Analysing and Putting it to Work. Aldershot: Gower,273 s. Ingwersen, P., & Järvelin, K.(2005):The Turn: Integration of information seeking and retrieval in context.dordrecht: Springer. James, S.(2004) Adding Value.Business Information Review, 21(1),

5 TEMAKURSUS Litteratur, æstetisk viden og formidling Undervisere: Rune Eriksson, (www.iva.dk/re) Undervisningssprog Dansk Appetizer Dette temakursus handler i lige grad om æstetisk betonet litteratur, primært skønlitteratur, og litteraturformidling. Både litteraturen og formidlingen fremtræder i dag i stigende grad som komplekse størrelser. Litteraturen, fordi den trykte litteratur nu suppleres af diverse former for digital litteratur, men også fordi grænsen mellem skøn og faglitteratur af forskellige årsager er blevet mere flydende. Og litteraturformidlingen, fordi de traditionelle former aktuelt udbygges voldsomt med digitale formidlingsmetoder. Både i forhold til litteraturen og formidlingen har udviklingen stor betydning for, hvordan vi forstår begreber som æstetisk oplevelse og æstetisk viden. Med hensyn til litteraturen selv er udviklingen især kendetegnet ved to tendenser. Det ene er, at traditionel, trykt skønlitteratur i dag suppleres af forskellige former for digitalt født litteratur, som produktions, distributions og indholdsmæssigt kan adskille sig væsentligt fra den trykte. Og det andet er, at grænsen mellem fag og skønlitteratur er stadigt mere utydelig. På den ene side er noget skønlitteratur meget lidt fiktiv, fx autofiktion, eller der gøres på anden vis brug af teknikker, som primært forbindes med faglitteratur. På den anden side benytter dele af faglitteraturen sig af narrative greb, som tydeligt er inspireret af skønlitteraturen. Af disse årsager fokuserer kurset både på trykt skønlitteratur, digital litteratur og æstetisk udformet faglitteratur. Et overordnet spørgsmål er: Hvad betyder de aktuelle udviklingstendenser for vores forståelse af størrelser som æstetisk oplevelse og æstetisk viden? Men også formidlingen er i stigende grad et komplekst fænomen. Nogle formidlingsformer har naturligvis været kendt i mange årtier eller måske endda århundreder: Anmeldelsen, interviewet, håndbogen, den bibliografiske beskrivelse, forfatterarrangementet, blot for at nævne et udvalg. Men flere af de velkendte former udfolder sig nu på helt nye måder, fx læseklubben, og dertil kommer en lang række former, som kun er mulige i lyset af digital teknologi, fx bloggen, smsbeskeden, litteraturportalen, Web 2.0 sitet. Som helhed udspiller formidlingen sig altså i stadigt flere sammenhænge og på stadigt flere platforme. Imidlertid er det i mindst lige så høj grad den kvalitative udvikling, der er interessant, for er de nye formidlingsformer netop kun et spørgsmål om nye former eller giver de også mulighed for at formidle æstetisk betonet litteratur på mere tilfredsstillende vis? Undervisningsformer Holdundervisning, gruppeøvelser, evt. ekskursion. Toningsprofiler Med betoningen af æstetisk viden ligger temakurset i direkte forlængelse af Vidensformer, men jf. medieproblematikker og formidlingsformer inddrages også elementer fra Vidensmedier og IAS.

6 Eksempler på litteratur i tilknytning til temakursets emne Enghoff, C., & Rafn, S. (2007). Sæt litteraturen på spil som litteratur: Bibliotekarisk og litterær skønlitteraturformidling mellem tekst og læser. Dansk Biblioteksforskning, 3(3), Grøn, R. (2010). Oplevelsens rammer: Former og rationaler i den aktuelle formidling af skønlitteratur for voksne på danske folkebiblioteker. Aalborg: Det Informationsvidenskabelige Akademi. Søndergaard, L. (Red.). (2003). Om litteratur: Metoder og perspektiver. Århus: Systime. Skøn og faglitterære tekster og tekstuddrag som eksempelmateriale.

7 TEMAKURSUS Møde i børnehøjde? Undervisere: Gitte Balling, (www.iva.dk/gb) Tove Roed, (www.iva.dk/tr ) Undervisningssprog Dansk Appetizer Børn ser TV, spiller spil, leger, hopper, læser bøger og har i det hele taget et stort kulturforbrug. Men hvad forstår vi egentlig ved kultur, når vi taler om børn? Hvordan tilrettelægger kulturinstitutionerne deres tilbud til børn? Gennem temakurset Møde i børnehøjde? finder vi sammen redskaber til at undersøge nærmere, hvad det er, der formidles til børn, og metoder til at arbejde med hvordan formidlingen kan vurderes og udvikles. Dette kursus vil fokusere på de kulturelle institutioner, der henvender sig til børn. Vi vil via et kort historisk tilbageblik indkredse, hvornår begrebet barndom opstår og hvorfor. Desuden skal vi undersøge, hvordan begrebet børnekultur har udviklet sig og kan defineres: hvordan forholder det sig til et mere generelt kulturbegreb? Er der skiftende syn på barndom og børnekultur i de seneste 25 år, og er det noget der kan aflæses i det kulturelle udbud for børn? Vi skal finde metoder og teorier til analyse af børns kultur og kulturtilbud, og undersøge om de adskiller sig fra de analyseredskaber, der kan anvendes på voksenkulturen. Kurset vil med særligt blik på børnekultur inddrage følgende: historik teorier og metoder kulturbegreber analyseformer formidlingsbegreber børnekulturelle genrer Undervisningsformer Holdundervisning, enkelte ekskursioner, gruppeoplæg fra studerende, workshops Toningsprofiler Temakurset bygger videre på Vidensformer og vidensmedier, med særlig henblik på at undersøge børnekulturbegrebet og børns kultur

8 Eksempler på litteratur i tilknytning til temakursets emne Balling, Gitte (2011). Det er i mødet, det sker om kulturpolitik og kulturformidling med børn i centrum, Nordisk Kulturpolitisk Tidsskrift, In press. Digital kulturformidling børn og forskere har ordet. Kulturarvstyrelsen, 2007 Drotner, Kirsten (2006). Formidlingens kunst Formidlingsformer og børnekultur Børnekulturens netværk. Mouritsen, Flemming (1996). Legekultur essays om børnekultur, leg og fortælling. Odense Universitetsforlag.

9 TEMAKURSUS Strategisk kommunikation og formidling Undervisere: Lisbeth Worsøe Schmidt, (www.iva.dk/lws) Undervisningssprog Dansk Appetizer Hvordan formidler man viden? Hvilke medier egner sig? Hvilke informationer skal man bruge? Og hvor skal man finde dem? Med udgangspunkt i strategisk kommunikation vil kurset afsøge og diskutere forskellige perspektiver på og elementer i videns og kulturformidling. Vi vil bruge nogle af de nye teorier og metoder inden for feltet som kogebog og bl.a. komme ind på de sociale og politiske rammer for formidling; brugernes ønsker, behov og forudsætninger; formidlingsstrategier samt kommunikationsstrategier, herunder form og medier. Med udgangspunkt i strategisk kommunikation vil kurset afsøge og diskutere forskellige perspektiver på og elementer i videns og kulturformidling. Hvordan formidler man viden? Hvilke medier egner sig? Hvilke informationer skal man bruge? Og hvor skal man finde dem? Vi vil bruge nogle af de nye teorier og metoder inden for feltet som kogebog og bl.a. komme ind på de sociale og (fx kultur, uddannelses, erhvervs )politiske rammer for formidling; produktet der står i centrum for formidlingen og dets placering i samfundet/kulturen; brugernes ønsker, behov og forudsætninger; den formidlende institution/organisations og formidlerens ønsker, behov og forudsætninger; formidlingsstrategier samt kommunikationsstrategier, herunder form og medier. Undervisningen vil være baseret på en blanding af teori, øvelser og analyse/udformning af konkrete cases. Desuden kan ekskursioner og feltbesøg indgå. Projektarbejdet består i at udforme og reflektere over en selvvalgt (virkelig eller fiktiv) kommunikations eller formidlingsopgave. Følgende elementer vil indgå: Praktisk kommunikationsteori Forholdet mellem samfundsvidenskabeligt og humanistisk paradigme Case studie Identifikation af kommunikationsproblem Analyse af afsender Identifikation og analyse af modtager Identifikation af kommunikationspotentiale Medievalg Fastlæggelse af kommunikationsprodukt Kommunikationsetik Undervisningsformer Holdundervisning, forelæsninger, øvelser, workshops med studenteroplæg, ekskursioner.

10 Toningsprofiler Kurset giver en praktisk dimension til alle tre fag på 1. semester. Strategisk kommunikation og formidling optimeres af kendskab til specifikke videns og brugerkulturer. Medievalg og udformning af kommunikationsproduktet forudsætter kendskab til mediernes karakteristika og deres appel/brug i forskellige målgrupper. Endelig får begreber som emnesøgning og facetanalyse en meget praktisk betydning i forbindelse med case studiet. Eksempler på litteratur i tilknytning til temakursets emne Dahl, H. (1997) Hvis din nabo var en bil. Akademisk Forlag. Kbh. Femø Nielsen, M. (2010) Strategisk kommunikation. Akademisk Forlag. Kbh. Foght Mikkelsen, J. (2002) Formidlingsetik. Roskilde Universitetsforlag. Roskilde. Sepstrup, P. m.fl. (2010) Tilrettelæggelse af information. Academica. Kbh.

11 TEMAKURSUS Videnformidlende institutioner Undervisere: Martin Dyrbye, (www.iva.dk/md) Undervisningssprog Dansk Appetizer. Temakurset omhandler institutioner, der formidler viden, primært med fokus på arkiver, biblioteker og museer (ABM institutionerne). Der er tale om en bred vifte af institutioner, lige fra fx Rigsarkivet til lokalhistoriske arkiver, nationalbiblioteker til folkebiblioteker, nationale museer til egnsmuseer. I temakurset danner en række cases udgangspunktet for analyser af, hvilke former for viden institutionerne formidler, hvorfor og hvordan de gør det, samt hvem, der står bag deres forskellige initiativer. Temakurset omhandler institutioner, der formidler viden, primært med fokus på arkiver, biblioteker og museer (ABM institutionerne). Der er tale om en bred vifte af institutioner, lige fra fx Rigsarkivet til lokalhistoriske arkiver, nationalbiblioteker til folkebiblioteker, nationale museer til egnsmuseer. I temakurset danner en række cases udgangspunktet for analyser af, hvilke former for viden institutionerne formidler, hvorfor og hvordan de gør det, samt hvem, der står bag deres forskellige initiativer. Temakurset forholder sig metodisk og teoretisk til de problemstillinger, der er karakteristiske for arbejdet med arkivalier, biblioteksmaterialer og museumsgenstande, og inddrager central metodisk litteratur, der bl.a. belyser cases inden for arkivvæsenets, kulturformidlingens og museologiens område. Der arbejdes også i praksis med cases, der belyser relationerne mellem heuristik, hermeneutik og formidling af viden inden for ABM institutionernes område. Diakrone og synkrone aspekter af temakursets problemstillinger indgår på lige fod i temakurset, og ved ekskursioner og feltarbejde belyses, hvorledes formidlingen i ABM institutionerne har ændret sig i tidsrummet fra renæssancen og helt frem til vor egen samtid. Begreber som kulturarv og kulturformidling, samt deres betydning diskuteres, lige som relationen mellem institutionerne og deres benyttere diskuteres med udgangspunkt i fx tekststudier, deltagerobservation og det kvalitative interview. Der vil være mulighed for gennem casestudier, dvs. de konkrete projektarbejder, at udarbejde fx et konkret forslag til formidling af en udstilling, en indsamlingsplan for et arkiv, og etablering af et nyt bibliotek i enten fysisk eller virtuel form. Undervisningsformer Projektarbejdet har sit afsæt i semestrets temakursus. Temakurset indeholder holdundervisning, oplægsseminarer, vejledning og forelæsninger.. Undervisningen baserer sig desuden på brug af cases, ekskursioner og feltarbejde. Temakurset giver en introduktion til projektarbejde samt akademisk opgaveskrivning, herunder arbejdet med problemformulering, teoretiske og metodiske problemstillinger, analysestrategier m.m. Kursets undervisning understøtter dannelsen af gruppearbejde. En andel af vejledningstimerne er skemalagt.

12 Toningsprofiler Kulturformidling vidensformer og vidensmedier Eksempler på litteratur i tilknytning til temakursets emne Himmelstrup, K. (2004). Kulturens former og institutioner. H. Reitzel. Jensen, B.E. (2003). Historie livsverden og fag. Gyldendal Ingemann, B. & Hejlskov Larsen, A. (Red.) (2005) Ny dansk museologi. AUF. Andersen, J. et al. (Red.) (2008). At forstå biblioteket. En introduktion til teoretiske perspektiver. Danmarks Biblioteksskole

13 TEMAKURSUS Visuel kommunikation og kultur historisk og aktuelt Undervisere: Steffen Knak Nielsen, (www.iva.dk/skn) + ekstern lektor NN Undervisningssprog Dansk Appetizer Kurset skal primært beskæftige sig med billeder og billedbrug i den vestlige kultur med enkelte afstikkere til billedbrug i andre kulturer. Billeder skal forstås bredt, som alle former for visuelle udtryksformer, statiske og levende, i to eller flere dimensioner, i fast eller flydende form. Efter nærmere aftale med deltagerne i undervisningen om afgrænsning, vil den eksemplarisk beskæftige sig med: Æstetiske billeder (fx i billedkunst, film, tegneserier eller på internettet) Virkelighedsbilleder (i dokumentarbilleder fx om billeder og virkelighed) Faglitterære billeder (fx om visualisering, illustration og leksivisuel kommunikation) Interaktive/dialogiske billeder (i digital, multimodal kommunikation) Historisk vil kurset i brede linjer dække et tidsinterval fra hulemalerierne til film og musikvideoer; med nedslag i perioder, hvor billedbrugen i social kommunikation ændrer karakter, eller rolle. Kurset sigter på at give de studerende et dyberegående indblik i de forandringer, der gennem tiden er sket med både produktion og brug af billeder i den vestlige verden. Undervisningsformer Holdundervisning, gruppearbejde og forelæsninger. Temakurset danner grundlag for semesterets projektarbejde. Toningsprofiler Teoretisk vil vi i kurset betragte visuel kommunikation fra et semiotisk synspunkt, og kurset vil lægge sig i direkte forlængelse af den undervisning, de studerende modtager på 1. semester i både Vidensmedier og Vidensformer. Eksempler på litteratur i tilknytning til temakursets emne Et udvalg af eksempler på den litteratur, som bredt set knytter sig til undervisningens indhold ser ud som følger: o Bondebjerg, Ib. (2012). Virkelighedsbilleder. Forlaget Samfundslitteratur. o Elkins, James. (1999). The Domain of Images. Cornell University Press. o Kjørup, Søren. (2002). Semiotik. Samfundslitteratur. Roskilde Universitetsforlag. o Ørom, Anders. Materialevalg i kunst. I: Birger Hjørland (red.): Faglitteratur. Kvalitet, vurdering og selektion. Valfrid, Side

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse

Diplomuddannelsen i ledelse AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Økonomisk Ledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet uddannelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2009 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Teknisk Gymnasium Skive Tekniske Skole

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Formidling af kunst og kultur for børn og unge

Formidling af kunst og kultur for børn og unge STUDIEORDNING Diplomuddannelse i Formidling af kunst og kultur for børn og unge Revideret 01.07.11 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Du kan både læse faget informationsvidenskab og kulturformidling i København og i Aalborg

Du kan både læse faget informationsvidenskab og kulturformidling i København og i Aalborg Du kan både læse faget informationsvidenskab og kulturformidling i København og i Aalborg Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Birketinget 6, 2300 København S Fredrik Bajers Vej

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til. Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

PROCESLEDER / KONSULENT

PROCESLEDER / KONSULENT PROCESLEDER / KONSULENT UDFYLDER KRAVENE DOL & DIL / 10 ECTS For tilmelding eller yderligere BLIV PROCESKONSULENT MED KANT OG TEORETISK BALLAST Bliv klædt på til udvikling, fascilitering og evaluering

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til bachelor i biblioteks- og informationsvidenskab

Studieordning for uddannelsen til bachelor i biblioteks- og informationsvidenskab Studieordning for uddannelsen til bachelor i biblioteks- og informationsvidenskab Danmarks Biblioteksskole, august 2008 1 Indholdsfortegnelse Forord...4 Formål og kompetenceprofil...5 Den faglige kompetence...5

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Teknisk kommunikation og projektstyring (10 ECTS)

Teknisk kommunikation og projektstyring (10 ECTS) Teknisk kommunikation og projektstyring (10 ECTS) Formålet med kurset er at sætte de studerende i stand til på højeste professionelle niveau at forfatte og oversætte centrale tekniske tekstgenrer mellem

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt: Sygeplejeprofession, kundskabsgrundlag og metoder Hold S10V Uge 12 Uge 26, 2013 Indholdsfortegnelse 1.0 Hensigt med beskrivelsen

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vintertermin 2013/14 Institution Uddannelse Grenaa Handelsskole (Handelsgymnasium Grenaa og Handelsgymnasium

Læs mere

Hovedfag. Elektronisk musikprojekt II/Kandidatprojekt. Undervisningens læringsmål og indhold

Hovedfag. Elektronisk musikprojekt II/Kandidatprojekt. Undervisningens læringsmål og indhold Hovedfag Elektronisk musikprojekt II/Kandidatprojekt Mestrer anvendelsen af musikteknologi som redskab til kreativ, skabende virksomhed og musikformidling Den studerende på kandidatuddannelsen er selv

Læs mere

Vejledning og Samfund

Vejledning og Samfund Vejledning for modulet Vejledning og Samfund Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet bygger på

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus Art-Performance Indholdsfortegnelse Kort om faget Identitet og formål Undervisningsmål Faglig progression og samspil mellem fagene Kernefaglighed og samspil Prøveformer/eksamen Kort om faget Faget Art-Peformance

Læs mere

Specialemodul 15 ECTS. - Den offentlige lederuddannelse. Østjysk Ledelsesakademi Efteråret 2012

Specialemodul 15 ECTS. - Den offentlige lederuddannelse. Østjysk Ledelsesakademi Efteråret 2012 Specialemodul - Den offentlige lederuddannelse Østjysk Ledelsesakademi Efteråret 2012 15 ECTS 1 Indhold Specialemodulet (15 ECTS point)... 3 Indhold og læringsmål modulet... 3 Synopsis... 4 Vejledning...

Læs mere

Master i. international virksomhedskommunikation

Master i. international virksomhedskommunikation Master i international virksomhedskommunikation 2 Fleksibel og målrettet uddannelse til dig, der vil videre i karrieren Har du brug for at forbedre dine kommunikative og ledelsesmæssige kompetencer enten

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme.

Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme. Sommerkurser 2015 Om sommerkurser Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme. Hvis du vil tilmelde dig

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8 Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 8 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Psykiatriske og somatiske problemstillinger

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester Sprog og jura Semester: Efteråret 2003 og foråret 2004 NB: Studerende, der har været på udlandsophold i 5. semester, tilbydes et opsamlingsforløb i sprog og jura i foråret 2004. De som ønsker at benytte

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Kursets almene bestemmelser flyder af studieordningen for GBE og BAIT og lyder:

Kursets almene bestemmelser flyder af studieordningen for GBE og BAIT og lyder: Kursus i Marketing, økonomistyring og rapportering (5 ECTS) Marketing, Management Accounting and Reporting Alle kursets elementer er samlæst mellem GBE3 og BAIT3 Kursets almene bestemmelser flyder af studieordningen

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Revisionsnummer: 4 15.06.2010. Udarbejdet af: SL/USJ. Efter at have gennemført modulet er det målet, at den studerende skal:

Revisionsnummer: 4 15.06.2010. Udarbejdet af: SL/USJ. Efter at have gennemført modulet er det målet, at den studerende skal: Side 1 af 5 Formål Den studerende skal bibringes de færdigheder der er nødvendige for at opnå effektivt udbytte af projektorganiseret undervisning, herunder informationssøgning, projektstyring og udarbejdelse

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

Hvor mange timer om ugen har du gennemsnitligt brugt på dit studie på dette semester?

Hvor mange timer om ugen har du gennemsnitligt brugt på dit studie på dette semester? 7. semester, Kommunikation, Humanistisk Informatik, København Udsendt til: 41 Besvaret af: 10 + 5 med nogle svar Studienævnet for Humanistisk Informatik Semesterevaluering efterår 2014 Hvor mange timer

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 13 består af en beskrivelse af modulets

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Studieplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2010 maj 2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole, Handelsgymnasiet i Ikast Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Fagbeskrivelse. 6 ugers selvvalgt uddannelse. E-handel Digital markedsføring Online kommunikation Strategisk kommunikation Kommunikation i praksis

Fagbeskrivelse. 6 ugers selvvalgt uddannelse. E-handel Digital markedsføring Online kommunikation Strategisk kommunikation Kommunikation i praksis Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse E-handel Digital markedsføring Online kommunikation Strategisk kommunikation Kommunikation i praksis Velkommen til vores program for 2014! Tak fordi du har valgt

Læs mere

FAGBESKRIVELSE AFSPÆNDINGSPÆDAGOGISK ERGONOMI OG SUNDHEDSFREMME

FAGBESKRIVELSE AFSPÆNDINGSPÆDAGOGISK ERGONOMI OG SUNDHEDSFREMME FAGBESKRIVELSE VÆGTNING 3 ECTS-point AFSPÆNDINGSPÆDAGOGISK ERGONOMI OG SUNDHEDSFREMME PLACERING I UDDANNELSEN Der undervises i faget på uddannelsens 3. og 4. semester. Faget er et afspændingspædagogisk

Læs mere

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet Vejledning for modulet Afsluttende obligatorisk modul i Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, bygger på følgende

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Tradium Handelsgymnasiet, Rådmands Boulevard Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Side 1 af 9. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin 2012-2013.

Side 1 af 9. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin 2012-2013. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2012-2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Københavns Tekniske Skole, Sukkertoppen htx Kommunikation/ITA

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk

Læs mere

Skriftlighed er et flerfagligt tema i studieområdet, hvor de samspillende fag er: Dansk Kom/IT Biologi Teknologi Lektioner 10 8 8 10 Elevtid 2 2 2 0

Skriftlighed er et flerfagligt tema i studieområdet, hvor de samspillende fag er: Dansk Kom/IT Biologi Teknologi Lektioner 10 8 8 10 Elevtid 2 2 2 0 Læreroplæg Skrivning Skriftlighed er et flerfagligt tema i studieområdet, hvor de samspillende fag er: Dansk Kom/IT Biologi Teknologi Lektioner 10 8 8 10 Elevtid 2 2 2 0 Dansk 10 timer Se tv-programmet

Læs mere

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 Læring kræves i mange sammenhænge. Når arbejdspladser og medarbejdere skal omstille sig, når elever og studerende skal tilegne sig viden,

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Sundhedsfremme og forebyggelse. Arbejdsliv, arbejdsmiljø og erhvervsrettet rehabilitering. Januar 2015 MALN / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 11. Sundhedsfremme og forebyggelse. Arbejdsliv, arbejdsmiljø og erhvervsrettet rehabilitering. Januar 2015 MALN / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Modul 11 Sundhedsfremme og forebyggelse. Arbejdsliv, arbejdsmiljø og erhvervsrettet rehabilitering. Januar 2015 MALN / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 11 består

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation

Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilke kurser på 5. semester Interpersonel kommunikation: Kender du læringsmålene for kurset? Interpersonel

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk

Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk Gør tanke til handling VIA University College Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk 1 Læreruddannelsen i Skive udbyder læreruddannelsens undervisningsfag som enkeltfag med

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer

Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2008-2010 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Valby Uddannelse htx Fag

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN DIPLOM I IT NY VIDEN - NYE KOMPETENCER itu.dk/diplom NYE KOMPETENCER PÅ DELTID Diplomuddannelsen på IT-Universitet er til dig, som gerne vil tage en kompetencegivende akademisk

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Bliv proceskonsulent med kant og teoretisk ballast

Bliv proceskonsulent med kant og teoretisk ballast Bliv proceskonsulent med kant og teoretisk ballast Bliv klædt på til udvikling, facilitering og evaluering af målorienterede forandringsprocesser i organisationer - samt ipad som formidlingsværktøj. Proceskonsulentuddannelsen

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Før skolestart Aktivitet: Der afholdes møde med kommende elever og deres forældre. Formål: At introducere programmet for 1.

Læs mere

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen

Læs mere

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering Martin Hejgaard Side 1 22-03-2013 Projekt oplæg 1 Plakatopgave Reklame og segmentering En kommunikationsopgave 1 Martin Hejgaard Side 2 22-03-2013 Projekt oplæg Projektoplæg 1 Mælk Du skal udarbejde to

Læs mere

Del 1. Udfordringer i overgangen til digital kultur 15. 1. Forskningsbibliotekernes strategiske situation 2012 21

Del 1. Udfordringer i overgangen til digital kultur 15. 1. Forskningsbibliotekernes strategiske situation 2012 21 Indhold Forord 11 Del 1. Udfordringer i overgangen til digital kultur 15 1. Forskningsbibliotekernes strategiske situation 2012 21 Michael Cotta-Schønberg Indledning: Er forskningsbibliotekerne i krise?

Læs mere

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015 HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Generel introduktion Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Studieretningsforløbet består af

Læs mere

Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO)

Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO) Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO) Introduktion Nu skal du til at skrive din DHO. Formålet med din DHO er formidling af faglig viden til din(e) vejleder(e), og så er formålet også at øve dig

Læs mere

Pædagogisk viden og forskning

Pædagogisk viden og forskning PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk viden og forskning Et obligatorisk modul i den Pædagogiske Diplomuddannelse (PD) Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for det obligatoriske

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer

Læs mere

FORMIDLING UDEN UDLÅN. 1. Møde i udviklingsforløbet Gentofte Centralbibliotek Den 25.2.2013

FORMIDLING UDEN UDLÅN. 1. Møde i udviklingsforløbet Gentofte Centralbibliotek Den 25.2.2013 FORMIDLING UDEN UDLÅN 1. Møde i udviklingsforløbet Gentofte Centralbibliotek Den 25.2.2013 Kort check in Korte møder omkring: 1. Hvad hedder du, og hvilket bibliotek kommer du fra? 2. Hvad håber du på

Læs mere