Senior- og Sundhedsforvaltningen, Sundheds- og forebyggelsesafdelingen
|
|
- Nicklas Bak
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Region Sundhed Att.: Lone Vicki Petersen Slotsholmsgade København K Ansøgning fra Vejle Kommunes sundhedsafdeling om økonomisk tilskud fra pulje i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kroniske sygdomme i Baggrund Vejle Kommunes sundhedsafdeling har siden kommunalreformen og den reviderede sundhedslov i tæt samarbejde med kommunens øvrige forvaltninger, Sygehus Lillebælt og de praktiserende læger i Vejle Kommune samt frivillige foreninger, arbejdet med udvikling af patientuddannelser inden for nogle af de kroniske sygdomme. Afsættet er i dag strategien for Indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark. De grundliggende principper herfra indgår i sundhedsaftalerne 2008 under tværgående temaer. Vejle Kommunes sundhedsafdeling har god erfaring med samarbejdet med de praktiserende læger, der fra begyndelsen i 2007 har været inddraget i udviklingen af kommunens patientuddannelser. Dette har resulteret i, at der nu er opmærksomhed blandt praktiserende læger omkring kronisk syges mulighed for at deltage i rehabiliteringsforløb i kommunalt regi, og at der henvises i forhold til KOL- og type 2-diabetespatienter. Sundhedsafdelingen har endvidere sammen med hjertemedicinsk afdeling på Vejle Sygehus (en del af Sygehus Lillebælt) siden årsskiftet 2009 testet et standardiseret patientforløb inkl. genoptræning for alle hjerte-kar-patienter. Både KOL-forløbene og diabetes type 2-forløb og forløbet for hjerte-kar-patienter er udviklet på baggrund af evidensbaserede anbefalinger, men det nuværende indhold af forløbsbeskrivelserne har vist sig ikke at være tilstrækkeligt. Navnlig for gruppen af patienter, som ifølge stratificeringsmodellen er særligt sårbare med kompleks sygdom og ringe egenomsorgsevne, er der ud fra den foreløbige erfaring behov for at supplere den eksisterende indsats med en socialt differentieret rehabilitering. 1
2 Overordnet formål med initiativerne Formålet med initiativerne beskrevet i denne ansøgning er blandt andet at fremme effektive forløb for flest mulige patienter og for patienter med samtidig forekomst af forskellige kroniske sygdomme. Initiativerne vil især have fokus på en klarere opgavedeling mellem sektorerne samt på at sikre effektiv koordination og behandling af de patienter, der har samtidig forekomst af forskellige kroniske sygdomme. Desuden vil initiativerne indeholde udvikling af den elektroniske kommunikation til understøttelse af effektive behandlingsforløb. Vejle Kommune anmoder derfor om tilskud til nye supplerende aktiviteter på kr for hvert af årene 2010 og 2011, samt om tilskud på kr for året Opbygning af ansøgningen De praktiserende læger, sygehusene og kommunerne i Region Syddanmark har i foråret og efteråret 2009 arbejdet med udkast til fælles forløbsprogrammer for KOL, diabetes, hjertekar-sygdomme og muskel-skeletlideser. Initiativerne tager afsæt i disse udkast og kan dermed samtidigt bidrage til at sikre synergigevinster på tværs af sektorerne i Region Syddanmark: a) Etablering af en socialt differentieret indsats inden for de kroniske sygdomsgrupper hjertekar-sygdomme, KOL og type 2-diabetes med mulighed for et særlig individuelt tilrettelagt forløb ud fra hensyn til patienter/borgere med dårligt netværk, ringe egenomsorgsevne eller med flere samtidige kroniske sygdomme (comorbiditet). b) Fremme af et mere effektivt patientforløb for hjerte-kar-patienter ved blandt andet fælles tests på sygehus og i kommunen, samt udvikling af indsatser, der skal styrke den kroniske patients oplevelse af sammenhæng gennem hele patientforløbet. c) Initiativer fælles for a) og b): For de to initiativer gælder, at udvikling af IT-understøttelse er en nødvendighed. I overensstemmelse med de nationale og regionale strategier for digitalisering på tværs af sektorer og enheder i sundhedsvæsenet etableres IT-tiltag til fremme af effektive supplerende behandlingsforløb. Måling af initiativernes succes opnås ved målinger i forhold til såvel den enkelte patient som i forhold til effekt, blandt andet med hensyn til kommunikation, koordinering og volumen. Indhold Ad a) Supplerende patientforløb med social differentieret rehabilitering af personer med kronisk sygdom (KOL, type 2-diabetes og hjerte-kar) Sundhedsafdelingens foreløbige erfaringer har vist, at det ikke er tilstrækkelig effektivt at lave holdbaserede forløb/patientuddannelser for de kroniske patienter, der har flere kroniske (eller andre) sygdomme samtidig og som har få ressourcer. Disse patienter falder igennem og får ikke opbygget de nødvendige ressourcer til selv i større omfang at kunne mestre hverdagen med kronisk sygdom. Det har således vist sig, at de praktiserende læger rent faktisk henviser netop borgere med comorbiditet og få sociale ressourcer, mens dette kun sker i mindre omfang fra sygehusene. 2
3 Flere undersøgelser, blandt andet KL s rapport om bedre grundlag for forebyggelsesindsatsen i kommunerne, har påvist, at en forholdsvis lille andel af befolkningen forbruger en forholdsvis stor andel af de samlede sundhedsudgifter; således kan 45 pct. af de samlede sundhedsudgifter henføres til de 3 pct. af befolkningen, der forbruger flest sundhedsydelser. Der vurderes således at være et potentiale ved at implementere tiltaget i forhold til kronisk syge, der er karakteriseret ved over flere år at være indlagt hyppigere end øvrige patienter samt have mange kontakter til sygehuset. Særlig individuelt tilrettelagt indsats Der etableres over for sårbare borgere en særlig indsats i form af individuelle samtaler kombineret med individuelt tilrettelagt deltagelse i eksisterende gruppeforløb. Målet er at sikre at færre tabes i overgangene mellem de forskellige sektorer eller falder gennem kommunens forløb og rehabiliteringstilbud. Systematisk og bevidst anvendelse af sundhedspædagogik Patientens/borgerens egne ressourcer skal inddrages i større omfang end i dag med henblik på at højne dennes mestring af hverdagen med kroniske sygdomme. Udgangspunktet er en sundhedspædagogisk tilgang, hvor der arbejdes med et bredt og positivt sundhedsbegreb med henblik på at tilvejebringe handlekompetence og -rum gennem den motiverende samtale. Frem for at havne i en alt-eller-intet -situation er hensigten med samtalen at afdække borgerens behov for hjælp, viden og støtte, for derigennem at skabe et overblik over tilstedeværende ressourcer og eventuelle barrierer i borgerens hele livssituation. Ved at fremme en ægte deltagelse hos borgeren på baggrund af dialog vil der kunne planlægges et forløb, der giver mening for den enkelte i den konkrete situation. På denne vis understøttes borgeren i aktivt at tage ansvar for at få en hverdag til at fungere med kronisk sygdom, og en effektiv koordination af forløbet vil kunne udfylde det behandlingsbehov, der ellers kun vanskeligt var muligt at rumme inden for standardiserede forløb. Med supplerende individuelle samtaler for gruppen af kronisk syge, der typisk i forbindelse med overgangene mellem sektorerne ellers ville falde fra i patientforløbet, sikres gennemførelse af velkoordinerede patientforløb på laveste effektive omkostningsniveau. Forløbets andre elementer På baggrund af dette særligt tilrettelagte forløb, som tager hensyn til, hvad der for den enkelte er meningsfuldt, lærer borgeren gennem aktiv medvirken at tilegne sig tilstrækkelig egenomsorg til at leve med flere kroniske sygdomme samt fokusere på de aktiviteter, der i videst muligt omfang gør borgeren til herre i eget liv. Henvisning Som omtalt henviser de praktiserende læger allerede i dag denne type patienter, mens sygehusene kun gør det i mindre omfang. Derfor skal en henvisningsprocedure fra sygehuset udvikles sammen med sygehuset i forbindelse med henvisninger fra såvel de stationære som de ambulante afsnit. For henvisninger fra både de praktiserende læger og sygehuset gælder, at der skal udvikles IT-baserede henvisningsblanketter. Endvidere skal speciallægerne involveres mere aktivt i henvisningen af de sårbare borgere med flere kroniske sygdomme, end de er i dag. 3
4 Kommunal koordinator/kontaktperson Patienten har én fast kommunal koordinator/kontaktperson fra Sundhedsafdelingen. Den kommunale koordinator/kontaktperson skal sikre, at patientens mulighed for selv at styre sit forløb, bliver lettere. Dette sker blandt andet ved, at kommunal koordinator/kontaktperson hjælper og vejleder ved dialog med kommunens øvrige involverede afdelinger, såsom myndighedsafdelingerne og Jobcentret. Desuden er det koordinatorens/kontaktpersonens opgave at understøtte patienten i at sikre patientens ønsker og overblik over behandlingen, samt rehabiliteringsindsatsen på sygehuset og hos den praktiserende læge. Koordinatoren/kontaktpersonen arbejder sammen med sygehusets kontaktpersoner om dette. Det understreges, at målet er at styrke patientens overblik og evne til selv at håndtere sit forløb. Grundtanken er, at patienten kender sin egen situation bedst af alle, og skal der spares ressourcer og undgås unødige tiltag i et mere effektivt forløb, er patienten den mest nærliggende ekspert at involvere heri. Afslutning af forløbene Målet er, at patienten igen bliver til en selvhjulpet borger. I samarbejde med borgeren findes der frem til, hvilke opfølgende tilbud borgeren selv kan fortsætte i. Det kan være aktiviteter i patientforeninger, idrætsforeninger, lokalcentre, selvhjælpsgrupper, aftenskoler mv. Styrkelse af den praktiserende læges rolle I forbindelse med udslusning aftales det med borgeren, hvad den praktiserende læge skal orienteres om i relation til den socialt differentierede rehabilitering. Projektet lægger op til, at også denne del af samarbejdet udvikles yderligere, således at der samlet set sker en forbedring af den koordinerede indsats med henblik på at sikre sammenhæng i patientforløbet. Der henvises her til Region Syddanmarks ansøgning om tilskud fra puljer til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom vedr. udvikling og beskrivelse af den praktiserende læge som organisatorisk tovholder. Et par tænkte eksempler på forløb for borgere med flere samtidige kroniske sygdomme: Eksempelvis kan patienten med KOL, begyndende osteoporose og iskæmisk hjertesygdom vurdere at deltagelse i fysisk træning på hjerteholdene er en del af indsatsen og at den skal kombineres med deltagelse på et af KOL-holdenes aftener om håndtering af angst. Patienten er ordblind, og der skal tages særligt hensyn hertil ved tilrettelæggelse af forløbet. Endvidere ønsker patienten hjælp til den fysiske indretning af sin arbejdsplads på den private virksomhed, så der ikke igen sker overbelastninger. En anden patient med diabetes og en hjerte-kar-sygdom har vist sig at være så fejlernæret, at sygehusets specialistkompetencer skal inddrages i tilrettelæggelse af en kostplan. Samtidig har patienten brug for ekstra fysisk træning i længere tid. Derfor laver patienten og sundhedsafdelingens fysioterapeut en langsigtet træningsplan, der skal fortsætte over i vedligeholdende træning på et plejecenter. Patienten har god kontakt med sin praktiserende læge, og det aftales, at patienten forholdsvis hurtigt afsluttes i kommunalt regi og at den praktiserende læge tager over. Ad b) Et mere effektivt patientforløb for borgere med kronisk hjerte-kar-sygdom Som nævnt har Sundhedsafdelingen sammen med Vejle Sygehus udviklet et holdbaseret standardforløb for patienter med hjerte-kar-sygdomme. Forløbet består blandt andet af 6 ugers fysisk træning på sygehuset og 6 ugers fysisk træning i kommunen. 4
5 Afklaring og implementering af anvendelse af tests i forhold til den enkelte patients fremskridt Der er enighed mellem kommune og sygehus om at anvende fælles tests i forhold til måling af de enkelte patienters udvikling i løbet af det samlede 12 ugers forløb, men der har ikke været ressourcer til at afdække, hvilke tests, der kræves og hvor de skal udføres. I udkastet til Region Syddanmark og kommunernes fælles beskrivelse af patientforløb for hjerte-karpatienter er dette derfor angivet som et indsatsområde. Ud over at kunne anvende fælles test på tværs af sektorgrænserne er målet at sikre sammenhæng i hjerte-rehabiliteringen, således at patienten med kronisk sygdom ikke oplever markante overgange eller unyttige ophold i forløbet men ser det som et samlet forløb. Derfor søges der om tilskud til at afdække og implementere ovenstående. Der er dels tale om anvendelse af kendte tests i forhold til patientens fysiske funktionsevne og dels tale om validering af tests, der kan måle udviklingen af patientens evne til at mestre livet med en kronisk sygdom. Sidstnævnte har en særlig opmærksomhed i kommunen, idet det netop er den slags målinger, der kan give redskaber til at identificere, hvad der skal til for at flest mulige borgere med en hjertesygdom (for)bliver selvhjulpne efter afsluttet patientforløb i sygehus og kommunalt regi. De fælles tests skal kunne håndteres i eksisterende IT-baserede patientjournaler, og dette skal også udvikles. Forøgelse af antallet af patienter med behov for særlig indsats til at gennemføre samtlige 12 ugers hjerte-kar-patientforløb Ifølge det fælles udkast til patientforløb for hjerte-kar-patienter er der ca borgere blandt Vejle Kommunes indbyggere, der lever med en kronisk hjerte-karlidelse. Dertil kommer ca. 360 nydiagnosticerede borgere pr. år. På baggrund af eksisterende dokumentation foreslår de nationale anbefalinger, at samtlige 360 nydiagnosticerede borgere gennemfører 12 ugers forløbet. I dag er dette ikke tilfældet. Det antages af en af årsagerne er, at patienterne ikke oplever forløbet som sammenhængende. En anden af årsagerne er, at nogle af patienterne ikke synes, de har tid til at gennemføre forløbet, fordi de vil i gang på arbejdsmarkedet igen. Med henblik på at imødegå disse to frafaldsårsager iværksættes følgende: Tværsektorielle henvisningsvejledninger Udarbejdelse af fælles information til patienterne i form af tværsektorielle henvisningsvejledninger (procedurer således at patienterne ikke tabes mellem to sektorer), hvor den praktiserende læges, sygehusets og kommunens indsats beskrives samlet overfor patienten/borgeren. Der er samtidig behov for udvikling af IT-løsninger, som kan understøtte implementeringen af det effektive patientforløb. Tilbud om den kommunale del af forløbet i ydertider, dvs. tidlige morgener og sene eftermiddage/aftener Sundhedsafdelingen vil tilrette forløbene, således at borgerne, der har genoptaget deres job, får mulighed for at følge den kommunale del af patientforløbet uden for standardarbejdstider. Samtidig styrkes opmærksomheden om at give borgerne øget mulighed for selvtræning, 5
6 hvor kommunens personale i højere grad fungerer som konsulenter for borgeren. Dette kræver udvikling af IT-baserede selvtræningsmaterialer. Ad c) Initiativer fælles for a) og b) Som nævnt under punkt a) og b) kræver effektiv implementering af de supplerende tiltag, at Sundhedsafdelingen: Deltager i udvikling og implementering af den fælles MEDCOM standardiserede henvisningsblanket fra de praktiserende læger til kommunen. Sikrer udvikling og implementering af IT-understøttet bookingsystem for såvel individuelt tilrettelagte forløb som for effektivisering af hjerte-kar-patientforløbet. Sikrer udvikling og implementering af IT-baseret information og selvtræningsmaterialer for patienten/borgeren. Bidrager til videreudvikling af den IT-baserede kommunikation mellem sygehus og kommune i sammenhæng med den fortsatte realisering af Regionens og kommunernes IT-strategi. I det lokale samordningsforum for Sygehus Lillebælt, hvor Vejle Kommune er medlem, blev der på møde den 20. august 2009 udtrykt stor enighed om i fællesskab at arbejde på opnåelse af effektivitet og synergi ved tiltagene i forhold til de kroniske patienter. Dette gælder såvel de konkrete indsatser som de tilhørende IT-tiltag. Ligeledes søges dette koordineret blandt alle kommuner, sygehuse og praktiserende læger i Region Syddanmark. Måling af effekt og implementering af initiativerne Målepunkter i forhold til den sundhedsmæssige effekt af: a) Supplerende patientforløb med social differentieret rehabilitering af personer med kronisk sygdom (KOL, type 2-diabetes og hjerte-kar) b) Et mere effektivt patientforløb for borgere med kronisk hjerte-kar-sygdom For såvel a) som b) vil der blive målt på mindst følgende: Udvikling af patientens evne til at leve med kroniske sygdomme. Her vil der blandt andet blive målt på, hvordan patienten 3 mdr. og 12 mdr. efter det afsluttede forløb vedligeholder den fysiske træning. Endvidere vil der skulle måles på borgerens selvoplevede sundhed. Der skal sammen med øvrige kommuner og regionen arbejdes på at udvikle og teste metoder til måling af forbedringer i egenomsorg. Udvidelse af NIP-målingerne for hjerte-kar, KOL og diabetes til også at omfatte den kommunale del af patientforløbene. Monitorering af borgernes arbejdsmarkedstilknytning måles ligeledes. Dette er ganske vist ikke en direkte måling på den sundhedsmæssige effekt af tiltagene, men fortsat tilknytning til arbejdsmarkedet vides at have betydning for den enkelte borgers livskvalitet, samt for den kommunale økonomi. 6
7 Der afsættes endvidere ressourcer til at implementere de målepunkter, der forventes at blive enighed om ved vedtagelse af de fælles regionale og kommunale forløbsprogrammer i Region Syddanmark. Målepunkter er i forhold til realisering af initiativerne. Der måles blandt andet på følgende: Udvikling i antallet af henvisninger fra sygehus og praktiserende læger af sårbare borgere/patienter med flere samtidige kroniske sygdomme. Udvikling i antallet af patienter, der gennemfører samtlige 12 ugers patientforløb for hjerte-kar-patienter. Succeskriteriet er at mindst 70 % af de nydiagnosticerede hjertekar-patienter gennemfører. Frafaldsanalyse af de patienter, der ikke gennemfører samtlige 12 ugers patientforløb for hjerte-kar-patienter. Fokusgruppeinterviews af patienter med henblik på at afdække deres opfattelse af forløbenes kvalitet og sammenhæng på tværs af sektorerne. Målet er, at de ikke oplever kommunikationsbrist og manglende koordination. Budgetoverslag Det bemærkes, at de ovennævnte initiativer ikke kan afholdes inden for det maksimale beløb, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har oplyst som værende det beløb, Vejle Kommune kan søge. Egenfinansieringsandelen er medtaget som en del af personaletimerne. Sundhedsafdelingen vil være taknemmelig for en eventuel mulighed for, at ministeriet kunne dække samtlige omkostninger ved implementering af forløbsinitiativerne. Det bemærkes, at det forventes at udviklingsomkostningerne til IT-understøttelsen af initiativerne fortrinsvis kommer til at falde i 2010 og Tekst og overslag over egenfinansiering Personaletimer 2 ½ fuldtidsstilling til: a) borgere med flere kroniske sygdomme samtidig og b) effektivisering af hjerte-kar-patientforløb. Personaletimer, egenfinansiering. I alt ansøgt beløb, personaletimer Ansøgt beløb i 2010 (ekskl. moms) Ansøgt beløb i 2011 (ekskl. moms) Ansøgt beløb i 2012 (ekskl. moms) Ansøgt beløb i alt for 3 år (ekskl. moms)
8 Administration, revision m.m. 10 % af I alt administration, revision m.m Øvrige driftsomkostninger Udvikling og implementering af IT-henvisninger, booking og holdstyring m.m. Udvikling af selvtræning på nettet m.m. Undervisningsmateriale, leje af lokaler m.m. Måling af effekt, administration og afgifter til leverandør for elektronisk korrespondance (i dag er prisen ca. 2,20 kr. pr. advis/blanket/henvisning) I alt øvrige driftsomkostninger Ansøgt beløb i alt Kontaktpersoner vedrørende denne ansøgning: Sundhedschef i Vejle Kommune Marit Nielsen-Man Nordås 17H, Vejle marin@vejle.dk Tlf.: Sundhedsplanlægger i Vejle Kommune Søren Holst Jensen Nordås 17H, Vejle sohje@vejle.dk Tlf.:
Ansøgning om økonomisk tilskud til. forstærket indsat til borgere med kronisk sygdom
Ansøgning om økonomisk tilskud til forstærket indsat til borgere med kronisk sygdom Titel Etablering og udvikling af kronikerindsats i Jammerbugt kommune for borgere med hjertesygdom, KOL og diabetes.
Læs mereXXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune
XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Læs mereForløbsprogram for diabetes. EPJ-observatoriet 11. oktober 2007 Lisbeth Høeg-Jensen Enhed for Planlægning, Sundhedsstyrelsen
Forløbsprogram for diabetes EPJ-observatoriet 11. oktober 2007 Lisbeth Høeg-Jensen Enhed for Planlægning, Sundhedsstyrelsen Projekt sundhedsvæsenet og kronisk sygdom Det overordnede projekts formål: At
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereViborg Kommune har før sommerferien godkendt, at der etableres et samlet hjerneskaderehabiliteringstilbud
Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: Slotholmsgade 10-12 1216 København K Att.: Lone Vicky Pedersen Job & Velfærd Ledelsessekretariatet St. Sct. Hans Gade 4 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Fax.: www.viborg.dk
Læs mereUDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Læs mereRetningspile for den fremtidige rehabilitering i Randers Kommune på sundhed og ældreområdet.
Retningspile for den fremtidige rehabilitering i Randers Kommune på sundhed og ældreområdet. Indledning. I Randers Kommune arbejdes der allerede på nuværende tidspunkt med rehabilitering på flere fronter.
Læs mereSpecifikke kommunale sundhedsaftaler. mellem Sydvestjysk Sygehus og Esbjerg Kommune 2011-2014
4. november 2010 Specifikke kommunale sundhedsaftaler mellem Sydvestjysk Sygehus og Esbjerg Kommune 2011-2014 1 Indholdsfortegnelse Specifikke aftaler vedr. værdier, samarbejde og organisering... 3 Specifikke
Læs mereKOMMISSORIUM. Udarbejdet af: THEVA Udarbejdet d. 17.09.11 Version nr.
KOMMISSORIUM A. Titel på projekt Forbedret patientuddannelse En antropologisk undersøgelse af hvorfor borgere med iskæmisk hjertesygdom fravælger eller falder fra de kommunale tilbud om patientuddannelse.
Læs mereAnsøgning om økonomisk tilskud vedr. en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012
& Omsorg Ministeriet for og Forebyggelse Kontoret for Regional Att. Lone Vicki Petersen Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 30. september 2009 Telefon direkte 76 16 32 63 E-mail bbj@esbjergkommune.dk Ansøgning
Læs mereAnsøgningsskema til pulje på 5 mio. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region:
Ansøgningsskema til pulje på 5 mio. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: 1 Ansøger Sund i Brøndby, Social- og Sundhedsforvaltningen, Brøndby Kommune 2 Kontaktperson/projektleder
Læs mereDen fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.
Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at
Læs mereGreve Kommunes ansøgning til puljen vedr. forløbsprogrammer
Greve Kommunes ansøgning til puljen vedr. forløbsprogrammer A) Hjerterehabilitering 1. Projektbeskrivelse Dansk Sundhedsinstitut udsendte i april 2009 en publikation på baggrund af resultaterne fra en
Læs mereImplementering af specialiseringsniveauer hvordan? v/ledende terapeut Mette Schrøder. Regionshospitalet Hammel Neurocenter
Implementering af specialiseringsniveauer hvordan? v/ledende terapeut Mette Schrøder Regionshospitalet Hammel Neurocenter Fire specialiseringsniveauer Almen genoptræning Basalt niveau Avanceret niveau
Læs mereI N PUT TIL T E MADRØFTELSE
I N PUT TIL T E MADRØFTELSE Det nære sundhedsvæsen Kommunernes sundhedsindsats er vokset siden kommunalreformen. Hvor kommunerne i mange år har arbejdet med sundhedstjenester til børn, arbejder alle kommuner
Læs mereHandicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016
l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger
Læs mereAnkestyrelsens principafgørelse 13-16 om hjemmehjælp - kvalitetsstandard - indkøbsordning - rehabiliteringsforløb
KEN nr 9338 af 14/04/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juni 2016 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2015-2121-51397 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse
Læs mereProjektbeskrivelse. Forstærket indsats til borgere med kronisk sygdom 2010-2012. Puljen vedr. forløbsprogrammer. Sundhed og Handicap
1. oktober 2009 TLSO/lghe Sundhed og Handicap Projektbeskrivelse Forstærket indsats til borgere med kronisk sygdom 2010-2012 Puljen vedr. forløbsprogrammer Indholdsfortegnelse 1. Resume...3 2. Baggrund...3
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereFrivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.
Frivillighedspolitik Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. marts 2016 Skive det er RENT LIV Forord I efteråret 2015 har frivillige,
Læs mere1. Vision for Sundhedsaftalen 2015-18
1. Vision for Sundhedsaftalen 2015-18 Sundhedssamarbejdets værdier Sundhedsaftalen er rammen om et forpligtende samarbejde, hvor kommuner og region sammen med almen praksis sætter fælles mål, som vi arbejder
Læs merePaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation
PaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation Præsentation af hovedresultater af survey blandt 1720 patienter maj 2011 Eva Draborg, Mickael Bech,
Læs mereVISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune
VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune 2012-2022 VISIONER OG MÅL for den psykosocial indsats i Rudersdal Kommune 2012-2022 Indledning Rudersdal
Læs mereSkabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
Læs mere18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde. Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud
18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud Frivillighedspolitikken rammer og vilkår Rudersdal Kommune har formuleret en frivillighedspolitik, der har til formål
Læs mereRapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning
Rapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning Overordnede kommentarer: MTV ens konklusioner fremhæves ofte som konklusioner om alle former for patientuddannelse.
Læs mereBilag 3 Initiativer på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område
Bilag 3 Initiativer på Sundheds og Omsorgsudvalgets område Indsatser der understøtter målet om at borgere med anden etnisk baggrund udnytter deres evner og mester eget liv på egne betingelser Initiativ
Læs mere2. reviderede udgave af sundhedspolitik for Gribskov Kommune
2. reviderede udgave af sundhedspolitik for Gribskov Kommune Sundhedspolitikken udgør rammen for Gribskov Kommunes arbejde med sundhed. Målgruppen er alle borgere i Gribskov Kommune, uanset alder, køn
Læs mereVærdigt ældreliv i Ringsted Kommune
Værdigt ældreliv i Ringsted Kommune Ældre- og værdighedspolitikken retter sig både mod borgere over 65 år og borgere med pleje og behandlingsbehov. Eksempelvis alvorligt syge i alle aldre, der har behov
Læs mereSorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk
Læs mereSammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen. Vestegnsprojektet. Danske Patienter
Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen Vestegnsprojektet Danske Patienter Brugerinddragelse i tværsektorielle forløb 24. maj 2011 Hvad er brugerinddragelse for dig? Brugerinddragelse på to niveauer
Læs mereVIRKSOMHEDSGRUNDLAG Sygehusledelsen, januar 2016
VIRKSOMHEDSGRUNDLAG Sygehusledelsen, januar 2016 INDHOLD Mission, vision og værdier 8 Strategi 16 Fokusområder 18 3 Psykiatrien i Region Syddanmark ER TIL FOR PATIENTER & PÅRØRENDE 4 I ARBEJDET MED AT
Læs mereFLERE FØRTIDSPENSIONISTER I JOB
September 2007 FLERE FØRTIDSPENSIONISTER I JOB Undersøgelse og anbefalinger vedr. den lokale indsats Pixiversion af rapport Præsentation af undersøgelsen Målsætningen for regeringens handicapstrategi er,
Læs mereUddybet implementeringsplan jf. Implementering af forløbsprogrammet for rehabilitering og palliation ifm. kræft kap. 9
Implementeringsplan for forløbsprogrammet vedr. rehabilitering og palliation ifm. kræft Implementeringen af forløbsprogrammet kræver en koordineret tværfaglig og tværsektoriel indsats, og forankres i sundhedsaftaleregi.
Læs mereGældende fra maj 2016. Genoptræning. Kvalitetsstandard for genoptræning Ishøj Kommune og Vallensbæk Kommune. Ishøj Kommune
Gældende fra maj 2016 Genoptræning Kvalitetsstandard for genoptræning Ishøj Kommune og Vallensbæk Kommune Ishøj Kommune Vi er glade for at kunne præsentere Ishøj og Vallensbæk kommuners kvalitetsstandard
Læs mere2. A Ansøgningsskema til Indenrigs- og Sundhedsministeriets Udviklings- og analysepulje 2007
2. A Ansøgningsskema til Indenrigs- og Sundhedsministeriets Udviklings- og analysepulje 2007 2 eksemplarer sendes i papirform til Ansøgningsfrist 28. marts 2007 kl. 12.00 Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Læs mereÅrsberetning 2013 TVÆRKOMMUNAL GENOPTRÆNINGSSAMARBEJDE ALBERTSLUND, BRØNDBY OG GLOSTRUP KOMMUNER
Årsberetning 2013 TVÆRKOMMUNAL GENOPTRÆNINGSSAMARBEJDE ALBERTSLUND, BRØNDBY OG GLOSTRUP KOMMUNER Indledning Albertslund, Brøndby og Glostrup kommuner har siden 2007 haft et samarbejde om udførelse af opgaven:
Læs mereStrategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016
Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 2 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger og antallet af stillinger, som kan udføres
Læs mereKvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune
Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune (Omfatter borgere i eget hjem og på plejecenter og gælder for kommunal og privat leverandør) Kvalitetstandarden omfatter Personlig
Læs mereSUNDHEDSAFTALE 2015 2018
Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. sundheds-it og elektronisk kommunikation Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015 Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne
Læs mereSocial differentieret rehabilitering af personer med KOL, Diabetes og hjerte-kar sygdom.
Social differentieret rehabilitering af personer med KOL, Diabetes og hjerte-kar sygdom. Slutafrapportering til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse for puljeprojekter under den styrkede indsats for
Læs mereDe unge i kontanthjælpsreformen. Oplæg på temadag om unge den 13. november 2013 v/ Rikke Hassett, Arbejdsmarkedsstyrelsen
De unge i kontanthjælpsreformen Oplæg på temadag om unge den 13. november 2013 v/ Rikke Hassett, Arbejdsmarkedsstyrelsen Disposition Baggrund for reformen Intentionerne med reformen Indholdet i reformen
Læs mereRegnskab 2012. Budget 2013. Budget 2017 Drift 232 233 232 231 231 230
Oversigt over udvalgsområde Nettotal i mio. kr., 2014 prisniveau Regnskab 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Drift 232 233 232 231 231 230 ramme 1 62 65 64 64 64 64 Andre faste ejendomme 0 0 0 0 0 0 Kommunal
Læs merePuljens samlede bevilling er på 18 mio. kroner. Projektperioden er fra 1. kvartal 2013 til 31. december 2016.
UDMØNTNING AF SATSPULJEN Styrket indsats i svangreomsorgen for udsatte gravide indkalder hermed ansøgninger fra regionerne fødesteder og kommuner som i fællesskab ønsker at ansøge om tilskud fra puljen
Læs mereMåltider der forebygger og rehabilitere. Vibeke Høy Worm Voksenenheden
Måltider der forebygger og rehabilitere Vibeke Høy Worm Voksenenheden Det handler om Uden mad og drikke duer helten ikke heller ikke når man bliver ældre Baggrund for projekt God mad - godt liv Regeringen
Læs mereUdkast til Samarbejdsaftale
Udkast til Samarbejdsaftale mellem INNOVATIONSFONDEN, ERHVERVSSTYRELSEN og REGION MIDTJYLLAND Innovationsfonden Østergade 26a 1100 København K og Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø og
Læs mereFra evidens til anbefalinger
Fra evidens til anbefalinger National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering - Fase II rehabilitering af patienter med iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt og efter hjerteklapoperation. 1. Systematisk
Læs mereEt program til undervisning
Bilag 2 UDMØNTNING AF SATSPULJEN: FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED Et program til undervisning Den primære indsats i programmet til undervisning er selve undervisningsdelen henvendt til sårbare elever.
Læs merePraktisk hjælp til indkøb
Praktisk hjælp til indkøb Efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker
Læs mereAnsøgning. Styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade
Ansøgning Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Ege Lau Frandsen D 4646 4655 E egfr@lejre.dk Dato: 7. februar 2012 J.nr.: 11/14975 Styrket genoptræning og rehabilitering
Læs mereFÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR
FÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR Revision Dato Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af Beskrivelse 0.5 2016-03-04 ASHD, BDK Første udkast på baggrund
Læs mereFælles Sprog III implementering
Fælles Sprog III implementering Allerød Kommune I forbindelse med økonomiaftalen for 2014 har KL tiltrådt de fællesoffentlige strategier Digitalisering af sundhedsvæsenet 2013-2017 og Digital velfærd 2013-2017.
Læs mereBeskæftigelsespolitik 2014-2017
Beskæftigelsespolitik 2014-2017 September 2014 1 Forord I Greve Kommune skal borgerne være helt eller delvist selvforsørgende. Det skal være undtagelsen, at borgere er på fuld offentlig forsørgelse. Derfor
Læs mereRegion Syddanmark. Det gode genoptræningsforløb
Region Syddanmark Det gode genoptræningsforløb Projektbeskrivelse til ansøgning om projektstøtte fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Udviklingsog analysepulje 2006 Odense den 3. april 2006 Indholdsfortegnelse
Læs mereEsbjerg Døgnrehabilitering. Rehabilitering og genoptræning af ældre nytter det?
Esbjerg Døgnrehabilitering Rehabilitering og genoptræning af ældre nytter det? Baggrund for etablering af projekt Esbjerg Døgnrehabilitering Tænker nyt i forhold til de midlertidige boliger Intensiv træningsforløb
Læs mereHandlingsplaner/tidshorisont: Sundhedsplejen er en del af Norddjurs kommunes tilbud til borgerne.
I Norddjurs kommune skal alle have lige og let adgang til sundhed uanset fysisk, psykisk social og kulturel forskellighed. Børn/unge i familier, hvor der er fysisk eller psykisk sygdom, sociale problemer
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Læs mereOvervægt udgør et stadigt stigende folkesundhedsproblem. Hele 47 % af den voksne befolkning er overvægtige heraf er 13 % svært overvægtige.
N O TAT Mål for udviklingen i danskernes sundhed s- tilstand KL s bud 1. De sundhedsmæssige udfordringer Den danske middellevetid ligger fortsat under OECD-gennemsnittet. De seneste tal fra 2009 viser
Læs mereLov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141 og 142
/ Lov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141 og 142 Social behandling af alkohol - og stofmisbrug Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Leverandører 3. Kvalitetsstandardens opbygning
Læs mereImplementering af forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. Region Syddanmark og de 22 kommuner
Implementering af forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Region Syddanmark og de 22 kommuner 1 Baggrund Baggrund i Kræftplan III fra 2010 Herunder Sundhedsstyrelsens Forløbsprogram
Læs mereSpørgsmål: Må der - i forlængelse af ovenstående spørgsmål - være én projektleder pr. skole?
Ofte stillede spørgsmål Organisering Spørgsmål: Det fremgår af udmeldingen, at brobygningsforløbet skal være fysisk placeret på en erhvervsskole, men kan brobygningsforløbet godt være placeret på forskellige
Læs mere23. Strategi for Ungekontakten
Udskrift af forhandlingsprotokollen for Mødet den side 1 af 5 23. Strategi for Ungekontakten 15.00.00-A00-6-15 Sagsfremstilling Ungekontakten Vejen til uddannelse! Byrådet besluttede i forbindelse med
Læs mereVelkommen til Rygcentret - Medicinsk Rygambulatorium
Rygcenter Syddanmark, Sygehus Lillebælt og Syddansk Universitet Velkommen til Rygcentret - Medicinsk Rygambulatorium Rygcenter Syddanmark www.sygehuslillebaelt.dk Rygcenter Syddanmark Rygcenter Syddanmark
Læs mereAdministrationsgrundlag for tildeling af 18-midler
Administrationsgrundlag for tildeling af 18-midler TIL FRIVILLIGT SOCIALT ARBEJDE 18-PULJEN I Servicelovens 18 pålægges kommunen at yde økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde. Hjørring Kommune
Læs mereERFARINGSOPSAMLING LØFT AF ÆLDREOMRÅDET
Som led i udmøntningen af ældremilliarden til løft af ældreområdet er det besluttet, at der efter et år skal gennemføres en erfaringsopsamling. Som det fremgår af tilsagnsbrevet, er det et krav til alle
Læs mereStrategi for it og digitalisering i Skole- og Kulturforvaltningen 2012-2015
Strategi for it og digitalisering i Skole- og Kulturforvaltningen 2012-2015 IT-afsnittet SK Godthåbsgade 8 9931 4040 9400 Nørresundby Servicedesk-sk@aalborg.dk Indledning It og digitalisering er i dag
Læs mereKvalitetsstandard for genoptræning 2015
Kvalitetsstandard for genoptræning 2015 Udarbejdet af: Elsebeth Elsted Dato: Godkendt på Sundhedsudvalgsmødet 13.04 2015 Sagsid.: Elel Version nr.: Kvalitetsstandard for genoptræning 2015 Område Sundhed
Læs mereAmbulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade
Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade Hjerne- og Talehuset Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade Velkommen til Hjerne- og Talehuset
Læs mereDialogbaseret aftale mellem. Sundhedsplejen v/karen Stenstrup og Børn & Unge, Familie & Rådgivning v/mette Andreassen
Dialogbaseret aftale mellem Sundhedsplejen v/karen Stenstrup og Børn & Unge, Familie & Rådgivning v/mette Andreassen 2016 1 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der
Læs mereSammenhæng i indsatsen på tværs af sektorer. Forskningsoverlæge ph.d. Lene Falgaard Eplov Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København
Sammenhæng i indsatsen på tværs af sektorer Forskningsoverlæge ph.d. Lene Falgaard Eplov Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Indsatsen Målet med indsatsen At give mennesker med sindslidelser
Læs mereAnsøgning til puljen til styrket indsats for dobbeltdiagnosticerede
Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/4065 Dato: 16. februar 2012 Udarbejdet af: Heidi Hougaard og Jette Dalsgaard Andersen E mail: jette.dalsgaard.andersen@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 24988027 Notat
Læs mereKvalitetsstandard Sygepleje. Skanderborg Kommune
Kvalitetsstandard Sygepleje Skanderborg Kommune. Indhold Forord... 3 Kvalitetsstandard - sygepleje... 4 2 Forord Denne kvalitetsstandard skal give borgerne en overordnet information om Skanderborg Kommunes
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Bilag 1 - Udkast til revideret skolepolitik, forår 2014 Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil (stadig) videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor
Læs mereServiceniveau. for. Ledsagelse. efter 85 i. Serviceloven. Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85
Serviceniveau for Ledsagelse efter 85 i Serviceloven Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85 Til borgere, pårørende og medarbejdere på handicapområdet
Læs mereRegionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Strategi og Planlægning
Samarbejdsaftale om brug af elektroniske henvisninger fra hospitaler til kommunale sundhedsfremme- og forebyggelsestilbud i Region Midtjylland (December 2015) Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Strategi
Læs mereDok 1077471 v3, sag 709844
Dok 1077471 v3, sag 709844 Revideret Projektbeskrivelse: Etablering af hjerneskadekoordineringsfunktion og styrkelse af det interdisciplinære samarbejde i forbindelse med hjerneskade rehabilitering. Indledning/
Læs mereSkriftlig opsamling på temamøde om ulighed i sundhed. januar 2016
Skriftlig opsamling på temamøde om ulighed i sundhed januar 2016 Indholdsfortegnelse Side 2 Introduktion Side 3 Baggrund om ulighed i sundhed Side 4 Politiske handlemuligheder Side 5 De vigtigste pointer
Læs mereDe største grupper af nydanskere i Svendborg, er nydanskere med tyrkisk, vietnamesisk, ex. Jugoslavisk og tamilske baggrund.
Generelle oplysninger Ansøger: Sundhedsplejen i Svendborg Kommune Projektets titel: GO`start gennem fælles indsats Projekt start: 1/9-2011 Projekt slut: 1/9-2013 Resumé af projektet Formålet med projektet
Læs mereRapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn hos borgere, der ikke bor på plejecenter
Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn hos borgere, der ikke bor på plejecenter Faxe Syd den 9. oktober 2013 Privat leverandør af hjemmepleje Tilsynet blev udført af konsulent Annelise Dehn og ekstern
Læs mere3. november 2015. Notat vedr. kommunale akutfunktioner
3. november 2015 Notat vedr. kommunale akutfunktioner Dette notat er godkendt i Temagruppen for behandling, pleje, træning og rehabilitering 3/11/15 som en 1. version. Der pågår arbejde med en 2. version
Læs mereKalundborg kommune september 2008. Ældrepolitik
Kalundborg kommune september 2008 Ældrepolitik Ældrepolitik i Kalundborg Kommune Introduktion Kalundborg Kommunes skal være et godt sted at bo gennem hele livet. Den vision danner udgangspunkt for kommunens
Læs mereFormand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF)
Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) Sundhedsloven prioriterer ikke Forebyggelse og sundhedsfremme (Kapitel 35) 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver
Læs mereIMPLEMENTERING AF SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE
TILGANGE OG REDSKABER PJECE OM IMPLEMENTERINGSKAPACITET OG IMPLEMENTERINGSPROCESSEN INSPIRATION IMPLEMENTERING AF SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE Tilgange og redskaber baseret på erfaringer
Læs mereFrivillig social indsats
Frivillig social indsats Esbjerg Kommune 2016 [RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18 MIDLER] Indledning Esbjerg Kommune afsætter hvert år et beløb til den lokale frivillige sociale indsats. Midlerne er afsat
Læs mereKvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune
Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune Omfatter både borgere i eget hjem og på plejecenter. Gælder for både kommunal og privat leverandør. Kvalitetstandarden omfatter
Læs mereFaldforebyggelse i Furesø Kommune
Strategi - og handleplan 2013 2016 Faldforebyggelse i Furesø Kommune Center for Social og Sundhed 1 I budget 2013-2016 har Furesø Kommune afsat midler til en styrkelse af de eksisterende rehabiliteringsindsatser,
Læs mereLederuddannelsen Den Bevidste Leder
Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst
Læs mereStrategigrundlag for handicapområdet i Randers Kommune 2016
Strategigrundlag for handicapområdet i Randers Kommune 2016 Vi understøtter størst mulig mestring i eget liv og høj livskvalitet Vi vil være kendt for sammenhæng, udvikling og dialog Vores værdier er åbenhed,
Læs mereLedelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune
Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en
Læs mereHjernetræthed 17.03.16 - håndtering af træthed i hverdagen E R G O T E R A P E U T E R, K O N S U L E N T E R I N E U R O R E H A B I L I T E R I N G
Hjernetræthed 17.03.16 - håndtering af træthed i hverdagen LISE BONDE OG SUSAN MITTAG E R G O T E R A P E U T E R, K O N S U L E N T E R I N E U R O R E H A B I L I T E R I N G Hjerneskadecenteret BOMI
Læs mereOm implementeringen og udmøntningen af de enkelte indsatser i SOF kan nærmere oplyses:
NOTAT Til Socialudvalget Notat om udmøntning af SOF s andel af Ældrepuljen Københavns Kommune fik primo marts 2014 bevilget 60,8 mio. kr. årligt fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale
Læs mereHøring: Evaluering og afrapportering projekt "det sammenhængende sundhedsvæsen".
Punkt 3. Høring: Evaluering og afrapportering projekt "det sammenhængende sundhedsvæsen". 2014-28512 Forvaltningerne indstiller, at Ældre- og Handicapudvalget og Sundheds- og Kulturudvalget godkender At
Læs mereImplementeringsstrategi vedr. førtidspension- og fleksjobreform
Implementeringsstrategi vedr. førtidspension- og fleksjobreform Indhold Formål:...2 Organisatorisk forankring:...2 Projektstyring:...2 Økonomi...2 Særlige afsatte puljemidler...2 Eksterne aktiviteter:...3
Læs mereKommunikationsstrategi for Jobcenter Esbjergs virksomhedsrettede indsats
Postadresse Exnersgade 33. 6700 Esbjerg Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 22. oktober 2012 Sagsbehandler Kenneth L. Nordestgaard Telefon direkte 76 16 74 60 E-mail keno@esbjergkommune.dk Kommunikationsstrategi
Læs mereKronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom
Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk
Læs mereKapitel til sundhedsplan - det nære sundhedsvæsen
Dato: 25. august 2015 Brevid: 2579762 Kapitel til sundhedsplan - det nære sundhedsvæsen Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemmeside, hvor faktabokse og links
Læs mereKvalitetsstandard 2015. Få et aktivt og selvstændigt liv så længe som muligt
Træning Kvalitetsstandard 2015 Få et aktivt og selvstændigt liv så længe som muligt Formålet med træning Formålet med træningen er, at du har et selvstændigt og aktivt liv så længe som muligt. Målet er,
Læs mereInformation om afløsning i eget hjem
Information om afløsning i eget hjem MYNDIGHED Information SUNDHED OG OMSORG Struer Kommunes ældrepolitik Det overordnede mål for Struer Kommunes ældrepolitik er at støtte kommunens ældre i at leve et
Læs mereSpørgsmål angående rehabilitering, senfølger, opfølgende kontroller og sammenhængende
Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål
Læs mereTil Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg samt Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 18. juni 2014
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg samt Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 18. juni 2014 Videreførelse af Hjerneskadeteam 1. Resume Etablering og udviklingen af Hjerneskadeteamet
Læs mere