It s this whole picture, this well-being. Livskvalitet i et bredt perspektiv og et kig på de indikatorer der handler om livskvalitet
|
|
|
- Lilian Mortensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 It s this whole picture, this wellbeing Livskvalitet i et bredt perspektiv og et kig på de indikatorer der handler om livskvalitet Cecilie Lindström Egholm, cand.scient.san.publ Adminstrativ medarbejder DANBIO Hvad er livskvalitet? I dag Hvilke dimensioner af livskvalitet måler vi i DANBIO? DANBIO data på livskvalitet jævnført med normalbefolkningen et kig på tendenser 1
2 Livskvalitet? Livskvalitet ifølge de fleste: At være rask fysisk og mentalt helbred Psykisk og emotionel velvære At have fysisk funktionsevne til at gøre det man har lyst til At have gode relationer til venner og familie Kærlighed at give og at få At deltage i sociale aktiviteter og fritidsaktiviteter At kunne arbejde og/eller anden meningsfuld beskæftigelse At bo i et sundt miljø At bo i et sikkert område med gode faciliteter og service At have nok penge og være herre over sig eget liv (Bowling, 2003) 2
3 Foranderligt Prioriteringen skifter med sociodemografi men også med helbredsstatus Studier om livskvalitet blandt kronisk syge / RA ptt. For at have det godt er forandring vigtig: Adaption Coping Psykisk: positive følelser, humor, sundt sind, holisme, opretholde/øge selvværd, god social støtte Fx Sanderson et al. (2010), Ahlmén et al. (2005). Fokus på livskvalitet Før: Apparatfejlsmodel Holde pt. i live Nu: Biopsykosocial Et godt liv 3
4 Definitioner Ingen fælles definition Kvalitet = hvor godt noget er Definitioner: om hvor spændende, nyttigt, aktivt og rigt et liv man har. Lykke og tilfredshed. Fx: WHO (1995): Quality of life is an individual s perception of their position in life in the context of the culture and value systems in which they live and in relation to their goals, expectations, standards and concerns Definitioner Helbredsrelateret livskvalitet (HRQoL) Klinisk perspektiv: fx: fysisk & psykisk helbred, div. funktionsevner, social støtte, socioøkonomisk status Samfundsperspektiv: fx: ressourcer, betingelser, politikker 4
5 Definitioner Pga mangel på enighed om en formel definition: beskriv i det enkelte studie/sammenhæng hvad som menes med QoL eller HRQoL 5
6 Modeller Ingen enighed om teoretisk ramme Modeller baseres ofte på fundamentale menneskelige behov Maslow, 1943 Fx: Behovsmodel (Hunt & McKenna, 1992): mulighed for at opfylde individuelle behov, både basale og kognitive Tjekliste af behov. Lav score lav QoL Modeller Andre modeller, fx: Forventningsmodel (Calman 1984): QoL er forskellen mellem forventninger og virkelighed Patientpreferencer nytte og index 6
7 Selvvurderet helbred Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt Syg = dårlig livskvalitet? Sammenhæng mellem selvvurderet helbred og langvarig sygdom. (%) Fremragende, vældig godt, godt Mindre godt, dårligt Ingen langvarig sygdom 64,6 3,0 Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil 2010 Langvarig sygdom 21,5 10,9 7
8 Bild fra ud og se på han i rullstol Hvad er livskvalitet? I dag Hvilke dimensioner af livskvalitet måler vi i DANBIO? DANBIO data på livskvalitet jævnført med normalbefolkningen en kig på tendenser 8
9 EQ5D EuroQoL 5 Dimensions Generisk (ikke sygdomsspecifikt) måleinstrument Beskriver og evaluerer helbredsrelateret livskvalitet + værdisætning af helbredstilstande Er et supplement til andre måleinstrumenter 2 dele: Del 1: 5 spørgsmål/dimensioner: bevægelighed, personlig pleje, sædvanlige aktiviteter, smerter/ubehag, angst/depression Gået fra 3 svarkategorier til 5 EQ5D5L Del 2: VAS skala Hvilke aspekter måles i DANBIO? Funktionsevne (mobilitet, selfcare, sædvanlige aktiviteter) Træthed Smerte Angst/depression Global : Hvor meget påvirker gigten som helhed din tilværelse Global: Selvvurderet helbred i dag Socioøkonomisk: Beskæftigelse og uddannelse Sociale aspekter (fx social støtte) Coping Selvværd Flere individuelle og kontekstuelle aspekter: mulighed for registerdata HAQ/EQ5D vha. VASskala HAQ/EQ5D EQ5D vha. VASskala EQ5D Årlig status modulet 9
10 Hvad er livskvalitet? I dag Hvordan måles livskvalitet i DANBIO? HAQ og EQ5D DANBIO data på livskvalitet jævnført med normalbefolkningen et kig på tendenser DRS kvalitetsindikator 4: livskvalitet 10
11 Kvalitetsindikator 4 livskvalitet Udvikling kvalitetsindikator 4: patientens livskvalitet skal ikke forringes (landsgennemsnit) Biologisk DMARD Årsrapport % der opfylder Gennemsnitlig score (mm) % der opfylder Gennemsnitlig score (mm) ,8 29, ,5 27, ,6 29, ,4 26,9 57,1 26, ,3 28,3 57,4 27, ,2 34,8 58,8 33, ,9 34,9 58,1 34,3 Kilde: Årsrapporter Baseret på VASglobal. Livskvalitet nationalt? Ingen direkte mulighed for sammenligning Hvis man ser på (globalt) selvvurderet helbred: Hvor mange havde det godt, vældig godt eller fremragende? 1994: 87,7 % 2000: 87,6 % 2005: 88,7 % 2010: 85,0 % (SUSY og Den Nationale Sundhedsprofil 2010) 11
12 Kvalitetsindikator 3 funktionsevne Udvikling kvalitetsindikator 3: patientens funktionsniveau skal ikke forringes (landsgennemsnit) Biologisk DMARD Årsrapport % der opfylder Gennemsnitlig score (HAQ) % der opfylder Gennemsnitlig score (HAQ) ,4 1, ,1 0, ,3* 0, ,3 0,8 65,6 0, ,4 0,8 61,6 0, ,3 0,9 59,5 0, ,2 0,9 54,7 0,8 * I 2007 ny metode for beregning af HAQ kan bidrage til at give en falsk forværring af scoren. Ikke muligt at korrigere for. HAQ i normalbefolkningen Funktionsevne bliver ringere med tiden (pga. alder, køn og aldersrelateret comorbiditet) Unge raske: 0, raske ældre: 0,5 Stigning med 0,01 per år (Sokka et al. 2006) Aller mest ned ad bakke når man passerer 70 år For at kunne diskriminere mellem alders og kønsrelateret forringelse og sygdomsrelateret kræves normative data 12
13 HAQ i normalbefolkningen HAQ er sygdomsspecifikt ikke normalt med i befolkningsundersøgelser Ingen danske normative data Finland: normative data på alder og køn fra år 2000 (Krishnan et al., 2004) HAQ DANBIO vs Finland HAQ DI mean ± SD Kvinder Mænd Aldersgruppe Finland DANBIO Finland DANBIO ,03 ± 0,12 0,90 ± 0,47 0,05 ± 0, ,09 ± 0,33 0,87 ± 0,86 0,11 ± 0,35 0,20 ± 0, ,08 ± 0,29 0,63 ± 0,54 0,08 ± 0,23 0,30 ± 0, ,09 ± 0,24 0,85 ± 0,67 0,15 ± 0,39 0,97 ± 0, ,16 ± 0,37 0,85 ± 0,67 0,13 ± 0,26 0,44 ± 0, ,23 ± 0,43 0,98 ± 0,60 0,10 ± 0,22 0,70 ± 0, ,20 ± 0,40 1,01 ± 0,60 0,17 ± 0,28 0,66 ± 0, ,33 ± 0,59 1,10 ± 0,75 0,18 ± 0,39 0,63 ± 0, ,34 ± 0,64 1,12 ± 0,83 0,49 ± 0,80 0,72 ± 0, ,77 ± 0,72 1,13 ± 0,70 0,68 ± 0,80 0,48 ± 0, ,49 ± 1,08 1,37 ± 0,77 1,43 ± 1,08 0,71 ± 1,01 Kilde: Krishnan et al og DANBIO 2012 data, ptt. i biologisk behandling. 13
14 Indikator 3: fordelt på alder Indikator 3: funktionsevne, biologisk behandling.. Fordelt på alder (< 70 år, 70 år) data. Uændret eller bedre Dårligere Totalt < 70 år 460 (75,2 %) 152 (24,8 %) 612 (100 %) 70 år 90 (63,4 %) 52 (36,6 %) 142 (100 %) Totalt 550 (72,9 %) 204 (27,1 %) 754 (100 %) Kvalitetsindikator 5 Smerte Udvikling kvalitetsindikator 5: patientens smerter skal være velbehandlede (landsgennemsnit) Biologisk DMARD Årsrapport % der opfylder Gennemsnitlig score (mm) % der opfylder Gennemsnitlig score (mm) ,4 25, ,7 24, ,8 25, ,7 22,9 59,8 23, ,4 25,2 59,6 23, ,0 31,3 58,8 29, ,4 31,6 57,4 31,2 Kilde: DANBIO årsrapport Målt med VASskala 0100 mm. For DMARD behandlede er tallene opgjort for min 1 års behandling. 14
15 Smerte hos normalbefolkningen Smerter indenfor de seneste 14 dage. Procent. År Smerter eller ubehag i skuldrer eller nakke Smerter eller ubehag i arme, hænder, ben, knæ, hofter eller led Smerter eller ubehag i ryg eller lænd ,6 10,5 9, ,3 10,1 10, ,7 10,6 10, ,8 12,7 10, ,9 13,3 14,0 Kilde: Sundheds og sygelighedsundersøgelserne og Den Nationale Sundhedsprofil 2010 Kvalitetsindikator 6 træthed Udvikling kvalitetsindikator 6: patientens træthed skal ikke forværres (landsgennemsnit) Biologisk DMARD Årsrapport % der opfylder Gennemsnitlig score (mm) % der opfylder Gennemsnitlig score (mm) * * ,4 33,7 * 34, ,7 40,4 53,4 37, ,2 41,8 53,5 38,2 VASskala 0100 mm. Registrering af denne indikator blev påbegynd i * Endnu ikke valide data For DMARD behandlede er tallene opgjort for min 1 års behandling. 15
16 Træthed i normalbefolkningen Træthed indenfor de seneste 14 dage. Procent. År Træthed 4,8 5,5 7,0 9,2 15,1 Kilde: Sundheds og sygelighedsundersøgelserne og Den Nationale Sundhedsprofil 2010 EQ5D i normalbefolkningen EQ5D (3L) gennemsnitsscore blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper, 2000 og Gennemsnitsscore Mænd Kvinder Mænd Kvinder 1624 år 0,95 0,92 0,93 0, år 0,94 0,92 0,92 0, år 0,92 0,89 0,91 0, år 0,90 0,87 0,87 0, år 6574 år 0,89 0,87 0,86 0,83 0,85 0,86 0,83 0,84 75 år 0,83 0,74 0,79 0,75 Alle 0,91 0,88 0,87 0,85 Antal svarpersoner Kilde: Sundheds og sygelighedsundersøgelsen
17 Årsager? Krisen? Mindre socialt kapital? Andre eksterne årsager? Andre problemer med målinger over tid: selective reporting bias og response shift Dagens budskab Livskvalitet er multidimensionalt giver god mening at måle flere aspekter Årlig Status bidrager Det ser ud som om det ikke kun er DANBIO ptt. men hele befolkningen som oplever dårligere helbredsrelateret livskvalitet hvad er egentlig årsagen? Skal indikatorerne justeres? 17
2.1 Helbredsrelateret livskvalitet
Kapitel 2.1 Helbredsrelateret livskvalitet 2.1 Helbredsrelateret livskvalitet Dette afsnit omfatter tre forskellige mål for, hvorledes en person oplever og vurderer eget helbred og helbredsrelateret livskvalitet,
Temamøde om mental sundhed. Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed
Temamøde om mental sundhed Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner,
Hvad kan regioner og kommuner bruge QALY- scorer, lavet ud fra sundhedsprofiler, til? v/ Professor Lars Ehlers, Aalborg Universitet
Hvad kan regioner og kommuner bruge QALY- scorer, lavet ud fra sundhedsprofiler, til? v/ Professor Lars Ehlers, Aalborg Universitet Spørgsmål Hvordan kan regioner og kommuner tænkes at bruge QALY scores
2.3 Fysisk og mentalt helbred
Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede
2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover
Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes
Danskernes mentale sundhed. Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010
Danskernes mentale sundhed Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010 Mental sundhed handler om At trives At udfolde sine evner At håndtere dagligdags udfordringer og stress At
Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005.
Sammenfatning Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSYundersøgelserne) har til formål at beskrive status og udvikling i den danske befolknings sundheds- og sygelighedstilstand og de faktorer, der
Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende
Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere
Knud Juel. Hvad ved vi om ulighed i sundhed og i anvendelse af sundhedstilbud? Odense 24. november 2014
Knud Juel Hvad ved vi om ulighed i sundhed og i anvendelse af sundhedstilbud? Odense 24. november 2014 Årsager til ulighed i sundhed 1. Børns tidlige udvikling 2. Skolegang 3. Socialt nærmiljø 4. Indkomst
Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen
Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015 Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015. Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen
BILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.
16 BILAG A SPØRGESKEMA I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. Skalaernes spørgsmål indgår i et større spørgeskema, der omfatter i alt 26 skalaer
Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?
Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Lea Dunkerley Cand mag i psykologi Senior projektkoordinator Komiteen for Sundhedsoplysning Programmerne Lær at leve med kronisk sygdom Målgruppe:
Da disse to grupper af patienter ikke umiddelbart kan sammenlignes, har vi valgt at præsentere indikatormålingeme separat for hver gruppe.
Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 374 Offentligt C ' -C t D A N B I O ^i DANSK REUMATOLOGISK DATABASE Juli 2010 Til alle med interesse for behandling af patienter med kronisk leddegigt. Hermed
FOA-medlemmernes sundhed
FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale
Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013
Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på udvalgte områder tal fra 2013 med tal fra 2010 - det år,
Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug
Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,
Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer
Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller
PROGRAM PRO Patientrapporterede oplysninger
Har patienter en viden om deres helbredsstilstand undervejs i og efter deres behandlingsforløb, som endnu ikke er sat i spil? Hvordan kan vi bruge patienternes viden til systematisk at udvikle sundhedsvæsenet?
Vore oldeforældre var tilfredse bare de overlevede. Vore forældre bare de fik fjernsyn. Men vi vil have mere!
Livskvalitet 1 2 Vore oldeforældre var tilfredse bare de overlevede. Vore forældre bare de fik fjernsyn. Men vi vil have mere! Vi vil have livskvalitet og hvor og hvordan finder vi så den? 3 Livskvalitet
Erfaringer fra DANBIO databasen
Hvilke erfaringer har patienter med inflammatorisk gigtsygdom med at besvare PRO-data i forbindelse med ambulant besøg Erfaringer fra DANBIO databasen Bente Appel Esbensen, forskningsleder, lektor Rigshospitalet,
XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune
XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.
KRONISKE SMERTER 2015
LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2015 GENNEMFØRTE KURSISTER VEJEN KOMMUNE Denne rapport dækker over besvarelser fra spørgeskemaer udleveret til kursister, der har gennemført (dvs. deltaget på 4 eller flere
Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).
Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,
AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE
Folkeoplysning i forandring II 23.-24. maj 2016 Chefanalytiker Henriette Bjerrum Foto: Dorte Vester, Dalgas Skolen AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Baggrunden for fokus på mental sundhed
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010 Adjunkt Peter Lund Kristensen Baggrund v Januar 2009: Aftale mellem KL, Danske Regioner, Ministeriet for Sundhed og
ÆLDRES DELTAGELSE PÅ DET DANSKE ARBEJDSMARKED
ÆLDRES DELTAGELSE PÅ DET DANSKE ARBEJDSMARKED SFI-KONFERENCE 21. OKTOBER 2015 MONA LARSEN, SENIORFORSKER FLERE OVER 60 ÅR ARBEJDER 60 60-64 år 65+ år 25 50 20 40 15 5 0 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993
Fokuserede spørgsmål Hofteartrose ikke-kirurgisk behandling og genoptræning efter THA. Indhold
Fokuserede spørgsmål Hofteartrose ikke-kirurgisk behandling og genoptræning efter THA. Indhold PICO 1 Bør patienter med hofteartrose tilbydes neuromuskulær/funktionel træning? 2 PICO 2 Bør patienter med
Udgiftspres på sygehusområdet
Kapitel 4 39 Udgiftspres på sygehusområdet Sundhedsudgifterne er stigende. Det er en udvikling, som kendes fra hele den vestlige verden, og som blandt andet er analyseret af OECD. I dette kapitel gennemgås
Lektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?
Lektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 01 Mig og mine vaner fakta Hænderne er den mest almindelige smittevej for almindelige
Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8
Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:
Anne Illemann Christensen
7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.
Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første
SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland
Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik
Sundhedsprofilens resultater
Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Kolding 10. februar 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann
Overvægt udgør et stadigt stigende folkesundhedsproblem. Hele 47 % af den voksne befolkning er overvægtige heraf er 13 % svært overvægtige.
N O TAT Mål for udviklingen i danskernes sundhed s- tilstand KL s bud 1. De sundhedsmæssige udfordringer Den danske middellevetid ligger fortsat under OECD-gennemsnittet. De seneste tal fra 2009 viser
Kalundborg kommune september 2008. Ældrepolitik
Kalundborg kommune september 2008 Ældrepolitik Ældrepolitik i Kalundborg Kommune Introduktion Kalundborg Kommunes skal være et godt sted at bo gennem hele livet. Den vision danner udgangspunkt for kommunens
Andet (angiv hvilket):
Spørgeskema til borgere i netværksgruppen i Frederiksberg Kommune De følgende spørgsmål omhandler din baggrund og forventninger til netværksgruppen. Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal svare, svar da
Måltider der forebygger og rehabilitere. Vibeke Høy Worm Voksenenheden
Måltider der forebygger og rehabilitere Vibeke Høy Worm Voksenenheden Det handler om Uden mad og drikke duer helten ikke heller ikke når man bliver ældre Baggrund for projekt God mad - godt liv Regeringen
Tidlig opsporing. Det bedst mulige hverdagsliv. Forskellige tilgange og forskellige redskaber. Erfaringer med tidlig opsporing 2005-2014
Tidlig opsporing Det bedst mulige hverdagsliv Forskellige tilgange og forskellige redskaber Erfaringer med tidlig opsporing 2005-2014 Ingelise Bøggild ibj@gentofte.dk Tidlig fase At mestre den forandrede
Resultater af test og evaluering af Remories i Psykiatriens hverdagstestere. Testperiode: 28. april 20. juni 2016
Resultater af test og evaluering af Remories i Psykiatriens hverdagstestere Testperiode: 28. april 20. juni 2016 Juli 2016 1. Baggrund 2. Formål 3. Testforløbets opbygning 4. Testresultater 5. Ideer til
Sundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
Hvad er god rehabilitering til kræftpatienter? Rehabilitering og kræft et skridt videre
Hvad er god rehabilitering til kræftpatienter? Rehabilitering og kræft et skridt videre Rehabilitering og kræft et skridt videre? Ann-Dorthe Zwisler, Centerleder, professor, overlæge Vi har jo ingen retningslinjer
Vi har på Fod og ankel sektoren i Århus anvendt STAR ankelprotesen siden 1998. Frem til 1. juli 2008 havde vi indsat 188 ankelledsproteser.
1 Vi har på Fod og ankel sektoren i Århus anvendt STAR ankelprotesen siden 1998. Frem til 1. juli 2008 havde vi indsat 188 ankelledsproteser. Der var 15 som var skiftet eller fjernet heraf 6 hos slidgigtpatienter
Kompendie til kompetencefag
Kompendie til kompetencefag - om de 4 dimensioner og ressourcer og belastninger Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 IDENTITET... 2 DE 4 DIMENSIONER... 3 RESSOURCER OG BELASTNINGER... 6 1 Identitet
Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg
Fredensborg Kommune Ældre og Handicap 15 Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg 2016 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politiske besluttede serviceniveau
MENTAL SUNDHED. På arbejdspladsen. Kommunalt Sundhedsforum Bygaden 2, Høje Taastrup. Den 26. november 2015
MENTAL SUNDHED På arbejdspladsen Kommunalt Sundhedsforum Bygaden 2, Høje Taastrup Den 26. november 2015 v. Anna Paldam Folker, chefkonsulent, ph.d., anpf@cowi.dk Hvad er mental sundhed? Tre myter om mental
Brugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål
Brugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål 1 Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger B. Foged. Sagsnr.: 27.36.00-P05-2-14 Dato:
Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune
Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune (afleveres til screeningsygeplejersken) CPR-nr : Navn : Efternavn : TLF : 1. Hvad er din højde? cm Hvad er din vægt? kg
Benchmarkingrapport. Elevtrivselsundersøgelse 2011. EUC Nord HG. Udarbejdet af ASPEKT R&D
Benchmarkingrapport Elevtrivselsundersøgelse EUC Nord HG Udarbejdet af ASPEKT R&D Læsevejledning EUC Nord, HG Elevtrivselsundersøgelse Benchmarkingrapport Benchmarkingrapporten har til formål at gøre det
PAS PÅ DIG SELV SOM PÅRØRENDE
PAS PÅ DIG SELV SOM PÅRØRENDE Hvem er jeg Fysioterapeut gennem 20 år Bruhn Coaching- fokus på kronikere, pårørende, stress og trivsel Bor i Randers, gift med Jakob. Har børnene Rasmus(17), Anna(15) og
Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-
Effekt af pakkeforløb for angstlidelser
Effekt af pakkeforløb for lidelser Kvalitet og pakkeforløb i psykiatrien Danske Regioner Nyborg Strand 15. juni 2016 Hanne Tranberg, Cand. scient. san. publ., ph.d. stud. Valgte effekt-mål - Møder patienter
Fagprofil social- og sundhedshjælper.
Odder Kommune. Fagprofil social- og sundhedshjælper. For social- og sundhedshjælpere ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang.
BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Skive Plejebolig 2015 Antal beelser: 150 Svarprocent: 43,10% Skive 2015 Side 1 ud af 17 sider Introduktion Skive Kommune har i 2015 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse
SUFO Landsforeningen for ansatte i SUndhedsfremmende FOrebyggende hjemmebesøg 16. marts 2015 ÆLDRES RESSOURCER OG BEHOV ANNO 2015
SUFO Landsforeningen for ansatte i SUndhedsfremmende FOrebyggende hjemmebesøg 16. marts 2015 ÆLDRES RESSOURCER OG BEHOV ANNO 2015 1 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997
Formand for Sundhedsudvalget
Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken
21-03-2016. Træning er den mest effektive nonoperative behandling af knæartrose. Behandlingsanbefalinger. Godt Liv med Artrose i Danmark
21-3-216 1 -et non-profit projekt under ledelse af postdoc Søren Thorgaard Skou og professor Ewa Roos Godt Liv med Artrose i Danmark Evidensbaseret behandling af knæ- og hofteartrose i klinisk praksis
De nye ældre og de svageste ældre
De nye ældre og de svageste ældre hvilke behov skal morgendagens ældrepleje møde og hvordan går det med at møde behovene for plejeboligbeboerne i dag? Praktikernetværket Tine Rostgaard Centre for Comparative
Resultater fra Arbejde og sygdom og om at være en del af fællesskabet
Resultater fra Arbejde og sygdom og om at være en del af fællesskabet Post Doc, Ph.d. Iben Nørup Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Aalborg Universitet Hvorfor er arbejdet blevet så vigtigt? Nye
gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc
Spørgsmål til måling af medarbejdertrivsel
9. juni 2009 j.nr. 08-633-2 Spørgsmål til måling af medarbejdertrivsel 1. Anerkendelse 1. Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af din nærmeste leder? 2. Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af
Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Dansk Register for Unge med Erhvervet hjerneskade (DRUE): Data der kan belyse rehabiliteringsbehov og forløb
Dansk Register for Unge med Erhvervet hjerneskade (DRUE): Data der kan belyse rehabiliteringsbehov og forløb Susanne Wulff Svendsen professor, overlæge, ph.d. Regionshospitalet Hammel Neurocenter Universitetsklinik
Oplæg om ensomhed blandt ældre
Oplæg om ensomhed blandt ældre 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Hvordan kan man identificere ensomhed? 3 Hvordan kan man italesætte ensomhed? 4 Hvordan kan man handle på ensomhed? 5 Opsamling Ensomhed
Mental Sundhed i Danmark
Mental Sundhed i Danmark Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Mette Kjøller Knud Juel 11. februar 2010 Redaktion Anna Paldam Folker, Line Raahauge Madsen, Ole Nørgaard og Jette Abildskov Hansen,
Evaluerings- og Videnscenter for Rehabilitering af Mennesker med kronisk sygdom.
Evaluerings- og Videnscenter for Rehabilitering af Mennesker med kronisk sygdom. Trin 1 - et pilotprojekt vedr. metode til systematisk dataindsamling for sundhedsmæssige effekter af rehabilitering af kronisk
DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer.
DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet Dags dato åå mm-dd Dit studieløbenummer Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde EuroQol Angiv ved at sætte kryds i een af
SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016
SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.
Sofie Weber Pant, Line Zinckernagel, Nanna Schneekloth Christensen, Morten Hulvej Rod & Teresa Holmberg. Notat
Sofie Weber Pant, Line Zinckernagel, Nanna Schneekloth Christensen, Morten Hulvej Rod & Teresa Holmberg Notat Supplerende analyser til rapporten: Livet med en hjertesygdom. En undersøgelse om det at leve
Natur & Sundhed. Niels Elers Koch Skov & Landskab
Natur & Sundhed Niels Elers Koch Skov & Landskab Hvorfor I? Hvorfor I? For første gang i historien bor størstedelen af verdens befolkning i urbane områder. Denne situation fører til nye krav fra byer såvel
Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer
Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Relationer og fællesskaber Tidlig indsats Sund adfærd og motivation 2014-2015 Vi skal have mere lighed i sundheden Høje-Taastrup Kommune har i foråret
Inspirationsseminar 23.11.2011. Når 2 + 2 bliver mere end 4. Program
Inspirationsseminar 23.11.2011 Forløbskoordination hvordan får vi de svære borger/patient forløb til at hænge sammen? Når 2 + 2 bliver mere end 4 Rehabilitering af mennesker med kompleks kronisk smertetilstand
NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt
Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Kommunalbestyrelsen har på møde den 6. oktober 2015 besluttet at implementere SLID, Gigtskole for en toårig forsøgsperiode (2016-2017). Genoptræningen
DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd
DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand
Sundhed i beskæftigelsesindsatsen
Sundhed i beskæftigelsesindsatsen Lighed i Sundhed Udvikle metoder og tilbud der styrker afklaringen og den kortest mulige vej til job, samt forventeligt mindske mere indgribende indsatser. Forbedre livskvaliteten
KIROPRAKTOR- OG LÆGEPATIENTER SELVVURDERET HELBRED KOMORBIDITET. Anne Mølgaard Nielsen Kiropraktor, ph.d. studerende NIKKB, Syddansk Universitet
KIROPRAKTOR- OG LÆGEPATIENTER SELVVURDERET HELBRED KOMORBIDITET Det sundhedsvidenskabelige fakultet Anne Mølgaard Nielsen Kiropraktor, ph.d. studerende NIKKB, Syddansk Universitet Kiropraktorfonden Er
Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent
Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,
Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009
Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser Lars Aakerlund Speciallæge i psykiatri, ph.d. PPclinic Behandling af psykiske lidelser med fokus på funktionsevne Fastholdelse og integration
EQ5D FORM-MONTH 0 / / Patient Details. Participant Initials: Date of Birth: Subject ID:
EQ5D FORM-MONTH 0 Section to be completed by the RITAZAREM Participant Angiv, ved at sætte kryds i én af kasserne i hver gruppe, hvilke udsagn, der bedst beskriver din helbredstilstand i dag. Bevægelighed
SUSY UDSAT Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark og udviklingen siden 2007
SUSY 2017 Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark og udviklingen siden 2007 Socialt udsattes møde med sundhedsvæsnet DGI-byen, 30. april 2019 Rådet for socialt udsatte Seniorforsker, Nanna Ahlmark,
Sundhedstilstanden i Fredericia Kommune og det brede sundhedsbegreb. Idéudviklingsdagen 12.09.13
Sundhedstilstanden i Fredericia Kommune og det brede sundhedsbegreb Idéudviklingsdagen 12.09.13 Indhold Det brede sundhedsbegreb Hvordan ser det ud i Fredericia Kommune? Lighed i sundhed Hvordan skal vi
Fra evidens til anbefalinger
Fra evidens til anbefalinger National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering - Fase II rehabilitering af patienter med iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt og efter hjerteklapoperation. 1. Systematisk
Evalueringsnotat: Rigtige mænd i Vapnaga rd - fra fedt til fit
Helsingør Kommune Evalueringsnotat: Rigtige mænd i Vapnaga rd - fra fedt til fit Livsstil for mænd i boligområderne hold Baggrund Projektet blev startet op i August. Kurset har en længde på måneder og
Forskning og udvikling i livskvalitet
sådan hjælper vores forskning dig sådan hjælper du os med forskningen Forskning og udvikling i livskvalitet 30 Siden 1990 har vi på SÅDAN HJÆLPER VORES FORSKNING DIG Forskningscenter for Livskvalitet SÅDAN
Sådan træner du benet, når du har fået et kunstigt knæled
Sådan træner du benet, når du har fået et kunstigt knæled Du har fået et kunstigt knæled. Efter operationen skal du i gang med at træne benet ved hjælp af øvelserne i denne pjece. UNDER INDLÆGGELSEN Genoptræning
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................
Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013
Regions-MEDudvalget Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Disposition Hvordan har du det?
Helbred og dødelighed hos mænd og kvinder et paradoks
Sundhedsprofil 2013 Helbred og dødelighed hos mænd og kvinder et paradoks Kilde: Danmarks Statistik Middellevetid i Danmark Et paradoks Middellevetiden for kvinder (ca. 82 år) er væsentlig højere end for
Social og sundhedsudvalget
Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Effekt af trænende hjemmepleje Sammenhæng til vision 2018: Hverdagsrehabiliterende indsatser, som Trænende Hjemmepleje er en del af, giver borgerne mulighed
1 of 6. Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Godkendt af byrådet d.
Kvalitetsstandard Forebyggende hjemmebesøg Godkendt af byrådet d. 1 of 6 2 of 6 Syddjurs Kommunes værdigrundlag: Der arbejdes ud fra kommunes overordnede værdigrundlag: Åbenhed det sikre vi igennem - En
Rammer til udvikling hjælp til forandring
Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle
Hvordan har du det? 2010
Hvordan har du det? 2010 Finn Breinholt Larsen www.centerforfolkesundhed.dk Om undersøgelsen Lidt om rapporten Fra HHDD 2006 til HHDD 2010 Undersøgelsens data Nye emner Om undersøgelsen Lidt om rapporten
Opsøgende sundhedsarbejde på gadeplan
Opsøgende sundhedsarbejde på gadeplan Erfaringer fra Projekt Sundhed på gadeplan, august 2008 31. december 2010, V. Udviklingskonsulent Lisbeth Naver, Sundhedsafdelingen, Kort om projektet SATS-pulje projekt,
Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010
Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Knud Juel Torvehallerne, Vejle 6. marts 2014 Syddansk Universitet Et godt, sundt og langt liv Middellevetid. Danmarks placering blandt 20 OECD lande Mænd
Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme
Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17
Evaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1
Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1 BRUGERPROFIL 2008 Skrevet af psykolog Pernille Envold Bidstrup og professor Christoffer Johansen, Institut for Epidemiologisk
Ulighed i Sundhed skal der differentieres i sundhedstilbud? Torben Mogensen, Vicedirektør
Ulighed i Sundhed skal der differentieres i sundhedstilbud? Torben Mogensen, Vicedirektør OR - fjernmetastaser Indkomst og stadie - ældre 2.5 Indkomst - ældre Rectum Colon 2 1.5 1 0.5 0 1. 2. 3. 4. 5.
Spørgeskema om din nyresygdom
NYU-2 Spørgeskema om din nyresygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Nyremedicinsk Ambulatorium OM DIN APPETIT
2. Sundhed og helbredsrelateret livskvalitet
2. Sundhed og helbredsrelateret livskvalitet Louise Eriksen 2.1 Helbredsrelateret livskvalitet 2.2 Psykisk funktion og velbefindende 2.3 Funktionsniveau blandt 6-årige eller derover 2.4 Tandstatus Kapitel