- i n f o. Indhold. Praktikpladssituationen

Transkript

1 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6D 1620 København V Telefon: uddannelsesnaevnet.dk - i n f o Uddannelsesnævnet informerer nr. 2/ juni ISSN Indhold Praktikpladssituationen... 1 Tilskud fra AER til det lokale praktikpladsarbejde forår Justering af detailuddannelsen... 2 Beskæftigelsesundersøgelse på fitnessområdet... 4 Muligheder og barrierer på erhvervsuddannede unges vej til videregående uddannelse... 5 Dialogmøder om efteruddannelse i 2012: Sæt X i kalenderen!... 6 Kurser i digitale indberetninger til det offentlige... 7 Praktikpladssituationen Normalt ville man på det merkantile område have et godt indtryk af årets praktikpladssituation inden sommerferien. Men 3 måneders reglen betyder, at meget endnu kan ske. En række af de aftaler, der forventes at starte i august/september, er ikke endnu ikke indgået. Ved udgangen af maj måned er der registeret 7 % færre aftaler inden for de merkantile aftaler end sidste forår. Det dækker over en meget forskellig udvikling inden for de enkelte specialer og profiler, hvor der fremgang at spore inden for nogle brancher, mens andre har nedgang og nogle fortsætter nedgangen fra sidste år. Men disse tendenser må tages med stort forbehold, da de endnu kun er baseret på få aftaler. Sidste år var der ved udgangen af maj måned registeret ca. ¼ af de aftaler, der blev indgået i løbet af Inden for kontoruddannelsen er der f.eks. en lille fremgang inden for specialerne Økonomi og Revision, mens der inden for detailhandelsuddannelsen er fremgang inden for profilerne Kapitalkædedrift og Tekstil, dametøj. Nedgangen inden for handelsuddannelsen dækker tilsvarende over en lille fremgang inden for specialerne Logistik- og Indkøbsassistent. 1 / 7

2 Praktikpladsudviklingen kan følges på under menupunktet EUD Statistik, hvor man også kan se de detaljerede opgørelser på speciale-/profilniveau. Indgåede aftaler, januar - maj %-ændr. Detailhandelsuddannelse m. specialer ,0 Handelsuddannelse m. specialer ,0 Kontoruddannelse m. specialer ,0 Eventkoordinator ,0 Generel kontoruddannelse ,0 I alt ,0 Fitnessinstruktør ,0 Tandklinikassistent ,0 Hvis man isoleret ser på praktikpladssituationen for de elever, der færdiggjorde deres grundforløb/hg sidste sommer, havde knapt 40 % fået en uddannelsesaftale ved Uddannelsesnævnets seneste opgørelse ultimo marts. Generelt er der lidt flere elever fra årgang 2010/11, som er forblevet i erhvervsuddannelsessystemet som enten praktikpladssøgende (herunder skolepraktik) eller med en ordinær uddannelsesaftale. Tilskud fra AER til det lokale praktikpladsarbejde forår /3 af det ansøgte beløb fra de lokale uddannelsesudvalg er bevilliget fra AER til det opsøgende praktikpladsarbejde. I dette forår er særlig de brede ansøgninger, som omfatter alle de merkantile områder, blevet tilgodeset. Den 1. april 2012 søgte de lokale uddannelsesudvalg og skoler tilskud til praktikpladsarbejdet på i alt kr., og der blev bevilliget kr. (67 %). 15 ud af de 23 ansøgninger fik tilskud. Hovedparten af afslagene blev begrundet med manglende midler. Af de 22.5 mio. kr., der er afsat til forårets runde, har de merkantile uddannelser og oplevelsesområdet fået ca. 16 %. I efterårets runde er der afsat 7.5 mio. kr. Fristen er 1. september, men ansøgninger skal være de faglige udvalg i hænde 14 dage før, dvs. senest fredag den 17. august Justering af detailuddannelsen Visionen er, at uddannelsen tiltrækker, motiverer og fastholder egnede unge i detailhandelserhvervet og matcher erhvervets og det øvrige arbejdsmarkeds behov for velkvalificeret arbejdskraft. Uddannelsen skal samtidig give de unge klare karriereveje og efteruddannelsesveje, også internationalt, og være kendt som den bedste indgang til at blive selvstændig. 2 / 7

3 Struktur for uddannelsen Den gennemgående struktur for uddannelsen er ændret, så den i højere grad afspejler de nutidige arbejdsfunktioner og karriereveje i detailbranchen. Uddannelsens praktikmål, de obligatoriske specialefag og udbuddet af valgfrie specialefag er justeret efter strukturen: koncept, salg, branche og produkt samt drift. Indholdet i uddannelsen er stort set uændret; der er kun foretaget mindre justeringer, således at målene svarer til detailhandelens praksis. Ny struktur og pointskala for praktikmål Strukturen for praktikmål for uddannelserne er ændret fra de fire strømme til fire arbejdsfunktioner: koncept, salg, branche og produkt og drift. En anden væsentlig ændring ved praktikmål er, at de såkaldte introduktionsmål nu er samlet til obligatoriske mål de tæller med i point, og dermed er pointminimum og maksimum forhøjet. Fokus på international detailhandel Det har længe været muligt at tage dele af praktikopholdet i udlandet, og der har også været valgfrie specialefag, der understøttede den internationale dimension. Med justeringen er det planen yderligere at indføre et specialistspor: International detailhandel og et nyt valgfrit specialefag: Trends og directions med et obligatorisk udlandsophold på en uge. e-handel og sociale medier Med justeringen har Det faglige Udvalg ønsket at tydeliggøre, at e-handel og anvendelse af sociale medier er en integreret del af detailhandelsuddannelsen. Det er præciseret i godkendelsesskemaet, at eleven kan arbejde med e-handel i op til 1 år af praktiktiden. Der er indført et specialistspor i e- handel: Multi-kanalmarkedsføring, og til supplering af de nuværende valgfrie specialefag i e-handel er der udviklet fag i anvendelse af sociale medier. I ordbogen er det tydeliggjort, at e-handel kan indgå i de fleste praktikmål. Synlige karriereveje i form af specialistspor Som et tilbud til de dygtigste elever er der udviklet 9 specialistspor. Et specialistspor er et valgfrit specialefag på ekspertniveau på 3 uger. Specialistsporene understøtter karrierevejene i detailhandelen og elevens videreuddannelsesmuligheder. Specialistsporene rækker op i den videregående voksenuddannelse VVU. De nye specialistspor er en videreudvikling af de tidligere såkaldte sidevogne. Ændringer i valgfrie specialefag. Paletten af valgfrie specialefag er desuden udvidet med flere nye fag og flere fag på højeste niveau. Der er bl.a. nye fag inden for iværksætteri og innovation, radio og tv, e-handel og et fag der understøtter udlandsophold. Det faglige udvalgs indstilling er endnu ikke behandlet i Ministeriet for Børn og Undervisning. Under forudsætning af ministeriets godkendelse, træder ændringerne i kraft pr. 1. juli Du kan følge med i processen og læse mere om detailhandelsuddannelsen på 3 / 7

4 Beskæftigelsesundersøgelse på fitnessområdet Tidligere fitnesselever er tilfredse med uddannelsen: der er god sammenhæng mellem det de har lært og de kompetencer, de har brug for i deres arbejdsliv. 63 % af respondenterne er i arbejde, og mange af dem kunne faktisk tænke sig at arbejde mere end de gør i dag. Dermed indikerer undersøgelsen, at der er mange potentialer i de nyuddannede fitnessinstruktører. Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet har i foråret 2012 gennemført første runde af de i alt 4 planlagte undersøgelse af beskæftigelsessituationen for tidligere fitnessinstruktør og eventkoordinatorelever. Siden januar 2010 er 87 fitnessinstruktører blevet uddannet, 56 af dem indgik i undersøgelsen og svarprocenten blev 37 %. Eventkoordinatoruddannelsen, der også blev lanceret i 2008 er længere, og de første færdiguddannede elever har netop afsluttet deres uddannelsestid De udlærte eventkoordinatorer bliver derfor først inddraget i næste undersøgelsesrunde. Overordnet er de tidligere fitnesselever tilfredse med uddannelsen og en fjerdedel mener, at uddannelsen godt kunne være længere, da der er meget at lære. Ud over mere træningsfagligt viden efterlyser respondenter også viden om salg, da det har vist sig at være en afgørende kompetence, når elever efter endt uddannelse skal ud og sælge sig selv til fitnesscentre eller senere i arbejdet som personlig træner. De tidligere elever ytrer også stor tilfredshed med deres undervisere på hovedforløbet, på de tre skoler CPH West, Tradium og IBC Kolding, og ¾ af respondenter vil gerne efteruddanne sig inden for fitnessområdet. I den forbindelse efterlyser de mere viden i forbindelse med træning af børn og unge, holdtræning og personlig træning, kost og ernæring, ledelse, salg og medlemsfastholdelse. Undervisere på de tre skoler har beskrevet deres fitnesselever som meget videbegærlige, og det kom også til udtryk i undersøgelsen. De mere tværgående og merkantile emner kan de tidligere elever allerede nu arbejde med på eksisterende AMU-kurser. Undersøgelsen viser, at lidt over halvdelen af respondenterne er i arbejde og 42 % af dem er ansat i den virksomhed, hvor de gennemførte uddannelsen. Lidt over halvdelen igen er kædeansat, resten ansat i private mindre centre eller sundhedsklinikker. I forhold til arbejdstiden oplyser halvdelen af respondenter, at de enten arbejder 37 eller mellem timer om ugen. Resten arbejder mindre, dog er 54 % af dem er egentlig tilfredse med dette timetal. En del af respondenterne, der p.t. er ledige, ser optimistisk på deres fremtid i det de kun har været ledige i kort tid. Overordnet mener de ikke, at årsagen til deres ledighed kan føres tilbage til manglende kendskab til uddannelsen i branchen, til uddannelsens indhold eller til deres manglende joberfaring. 4 / 7

5 Halvdelen af respondenterne ser deres fremtid i fitnessbranchen, enten fortsat som instruktør eller som (mellem) leder eller selvstændig med sit eget center. 22 % af respondenter regner med at bevæge sig videre til social- og sundhedssektoren og en mindre del vil gerne videreuddanne sig inden for idræt og sundhed. Undersøgelsens næste runde køres senere på året, og der forventer udvalget også at beskrive beskæftigelsessituationen for de tidligere eventkoordinatorelever. Muligheder og barrierer på erhvervsuddannede unges vej til videregående uddannelse En ny rapport viser, at der bør arbejdes med de erhvervsuddannedes forestillinger om videreuddannelse. Ofte er de boglige krav på de videregående uddannelser nemlig ikke så uoverstigelige, som nogle elever havde forestillet sig. En anden pointe er, at videreuddannelsesvinduet for erhvervsuddannelserne strækker sig mindst ti år efter færdiggjort uddannelse. Analysen er udarbejdet af Roskilde Universitetscenter, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning i Rapporten anbefaler, at vejledning ikke kun retter sig mod de unge, mens de stadig er elever, eller lige efter de har afsluttet deres uddannelse. Vejlederne skal finde andre måder at nå eleverne på- også længe efter at de er færdiguddannede. Det betyder, at vejledningen om videreuddannelsesmuligheder også må foregå andre steder end på uddannelsesstederne og i langt højere grad være opsøgende og uden for den branche, den erhvervsudannede er uddannet inden for. Det fremhæves i rapporten, at erhvervsuddannelserne ikke har den samme status som STX i de videregående uddannelsers optagelsesprocedurer. Derfor anbefaler det, at der sigtes mod større uddannelsesmæssig ligestilling i forhold til flere videregående uddannelser. I en delanalyse i rapporten ses der på overgangsfrekvenserne for erhvervsområderne tyve år efter udvalgte årgange har afsluttede erhvervsuddannelsen. Analysen viser, at der er store forskelle på hvor stor en andel af eleverne, der fortsætter i videregående uddannelse inden for de enkelte erhvervsområder. To områder skiller sig ud: Sundhedsområdet har en meget stabil overgangsfrekvens, og har både en øget rekruttering og en stigende overgang til videregående uddannelse, mens det merkantile område er bemærkelsesværdigt, med et stort rekrutteringsfald, og den største vækst i overgang til videregående uddannelse. I rapporten gives der denne forklaring: Denne sammenhæng tyder på et område, der i stadig stigende grad passer på beskrivelsen blindgyde, og derfor giver anledning til at eleverne foretager en række sporskift. Dette må antages primært at dreje sig om detail- og almen kontorområderne, hvor der ikke eksisterer broer. (s. 24) 5 / 7

6 De fire områder: Bygge & Anlæg, Teknik & Industri, Jern & Metal, samt Levnedsmiddel kendetegnet ved svigtende rekruttering i forhold til populationens udvikling, og en faldende overgang til videregående uddannelse, når de udvalgte årgange sammenlignes. De fire områders forbindelser til videregående uddannelse er af den type som karakteriseres som broer eller trådte stier. Disse forbindelser er positivt knyttet til arbejdsmarkedet, i den forstand at der er tale om videreuddannelse, der ligger i forlængelse af det fag og erhverv eleverne oprindelig er uddannet i. Disse typer af uddannelsesforbindelser er afhængige af vækst i beskæftigelse og økonomi modsat sporskiftet. I rapporten bruges disse begreber: Trådte stier: Videreuddannelse, der benyttes af en række elever uden egentlig at være etableret - Broer: Videreuddannelsesmuligheder, der er institutionaliseret, i form af f.eks. overgangskurser, adgangsgivende kurser, etc. Begge disse to uddannelsesforbindelser er kendetegnet ved at forbindelsen er fagligt sammenhængende der indgår en faglig opkvalificering i at følge disse forbindelser. Det gælder ikke for de to andre forbindelsesmuligheder: - Blindgyder: Uddannelser og erhverv fra hvilke der er meget lidt, og usystematisk overgang til videregående uddannelse. - Sporskifter: Videregående uddannelse, der er mulig for en stor gruppe erhvervsuddannede, og som kan være en mulighed for at forny sin tilknytning til arbejdsmarkedet. (s. 24) Hent hele rapporten i biblioteket på Dialogmøder om efteruddannelse i 2012: Sæt X i kalenderen! Traditionen tro afholder HAKL igen i år dialogmøder med udbydere og lokale uddannelsesudvalg. Denne gang er temaet: Det dobbelte kompetenceløft hvordan kan det gøres? I det forgangne år har udvalget beskæftiget sig meget med, hvordan sammensætning af kurser i kursusstrukturer/forløb, kan bidrage til løft af ufaglærte og faglærte medarbejderes kompetencer, det vi kalder det dobbelte kompetenceløft. HAKL vil gerne drøfte, hvordan dette kan ske, samt hvilke kurser der er centrale, og hvordan vi laver kompetencepakker og sikrer udbuddet/forsyningssikkerhed, samt hvordan vi arbejder mere systematisk med realkompetencevurdering,og hvordan vi kombinerer AMU og Åben Uddannelse. De lokale uddannelsesudvalg opfordres til at drøfte, hvordan skolen kan arbejde med at styrke det dobbelte kompetenceløft af medarbejdere. 6 / 7

7 Møderne foregår på Niels Brock Kursuscenter, København den 11. september kl og Århus Købmandsskole, Business Centret den 20. september kl Invitationer og program for dialogmøderne vil snarest blive udsendt på mail til afdelingsledere, uddannelses- og kursuschefer samt medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg. Kurser i digitale indberetninger til det offentlige En arbejdsgruppe nedsat af HAKL har undersøgt, hvordan HAKLs kurser kan give medarbejdere kompetencer i at håndtere de mange nye obligatoriske digitale indberetninger til det offentlige. Afsøgningen af væsentlige digitale indberetninger har vist, at HAKL har flere kurser, der rummer digitale indberetninger, bl.a. inden for håndtering af sygefravær, tilmelding og administration af AMU-kursister i Efteruddannelse.dk og ansøgning om VEU-godtgørelse, indberetninger til Skat, Feriekonto og ATP samt momsregnskab. Vanskeligheder med at indberette digitalt Virksomhedernes indberetning til det offentlige og kommunikation med det offentlige foregår i større og større udstrækning digitalt. Det gælder for både private og offentlige virksomheder. Det er imidlertid rigtig vanskeligt for virksomhederne og deres medarbejdere at finde ud af, hvordan de skal indberette, via hvilke portaler der skal indberettes og kommunikeres, samt hvordan den enkelte medarbejder bliver i stand til at foretage indberetningerne, f.eks. ved hjælp af digital medarbejdersignatur. Se kurser i digitale indberetninger på For dem der arbejder med digital indberetning, eller skal i gang med det, har HAKL flere kurser, der giver kompetencer inden for området. Kursusforslagene på hjemmesiden Kurser i digitale indberetninger, linker direkte op til UddannelsesGuiden, så man bl.a. hurtigt kan se hvor, og hvornår kursene udbydes, tilmeldingsfrist m.m. Opfordring til udbyderne HAKL vil gerne gøre reklame for de kurser, der rummer digitale indberetninger og bede udbyderne om at oprette kurserne på Efteruddannelse.dk, i det omfang, det ikke allerede er sket. HAKL undersøger i øjeblikket, om det er muligt at afholde en faglærerkonference om digitale indberetninger til det offentlige med udgangspunkt i de kurser, der rummer dette element. Arbejdet fortsætter HAKL vil løbende følge op på, om nye digitaliseringsinitiativer som led i Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for , også bør kursusdækkes. Uddannelsesnævnet ønsker alle en god sommer! 7 / 7