Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Henrik Stig Jørgensen

Transkript

1 Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Henrik Stig Jørgensen

2 Forfatterne Teknologi 1 - Effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner: Henrik Stig Jørgensen Overlæge, dr.med., Afdeling for Højt Specialiseret Neurorehabilitering/Traumatisk Hjerneskade, Hvidovre Hospital Hana Malá Rytter, Neuropsykolog, ph.d., adjunkt Institut for Psykologi, Københavns Universitet & Center for Hjerneskade Carla Caetano, Neuropsykolog, ph.d, forskningsleder Center for Hjerneskade Henriette Holm Stabel, Forskningsassistent, ergoterapeut, cand.scient.san Regionshospitalet Hammel Neurocenter Hysse Birgitte Forchhammer, formand for projektgruppen, ledende neuropsykolog, Glostrup Hospital Lise Randrup Jensen, Logopæd, ph.d. Lektor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet, samt forskningsmedarbejder ved Center for Hjerneskade

3 Teknologi 1- Effektvurdering af interventioner MTV-spørgsmål Har hjerneskaderehabilitering effekt - og i givet fald hvilke interventioner? Multidisciplinært tilrettelagte forløb? Specifikke interventioner rettet mod fysisk, kognitiv, emotionel, personlighedsmæssig, kommunikativ og social dysfunktion? Hvilke komponenter har betydning? Sygdom og sygdommens sværhedsgrad, hvornår, hvor, hvor meget og hvor længe?

4 Metode Naturvidenskabelig tilgang baseret på kvantitative undersøgelser (måles, vejes, tælles, kontrolgruppe, statistisk analyse) Systematisk søgning af primær- og sekundærlitteratur fra år 2000 Systematiske oversigtsartikler, meta-analyser, studier med kontrolgruppe (RCT, CCT) artikler blev screenet og 217 endeligt udvalgt

5 Multidisciplinær hjerneskaderehabilitering Akut/subakut fase, apopleksi: Stor effekt af sygehusbaseret, specialiseret hjerneskaderehabilitering på overlevelse, funktionsniveau, aktivitet, patienttilfredshed og livskvalitet - også 5 og 10 år efter. Subakut fase: Stor effekt hos patienter med mild/moderat apopleksi af tidlig udskrivelse til specialiseret sygehusstyret MD rehabilitering i eget hjem på overlevelse, aktivitet og patienttilfredshed. Fortsat ambulant MD rehab efter udskrivelse kan fastholde og i mindre grad øge funktionsevnen (aktivitet) - dog ikke ud over det første år. Effekten af akut/subakut sygehusbaseret MD rehab til patienter med anden erhvervet hjerneskade er utilstrækkeligt undersøgt. Antages at være af samme karakter som for apopleksi. Der er svag/moderat evidens for effekt af kognitive, følelses- og adfærdsorienterede MD programmer i den subkroniske/kroniske fase. Effektstørrelse, hvornår, hvor længe og til hvem er uafklaret.

6 Gang funktion Arm og hånd funktion Gang/arm/hånd funktion Elektromekanisk støttet gangtræning; OR 2.2 Spejlterapi - Transkraniel magnet stimulation Passiv sensorisk stimulation Opgavespecifik repetitiv træning Motorisk visualisering Selvtrænings program Constrained-induced MT Robotstyret træning Fysiske interventioner SMD/SES Platform feedback Fokuseret gangtræning Konditionstræning Auditorisk rytmestøtte 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Effekt: stor moderat lille marginal

7 Kognitive, kommunikative, følelses- og adfærdsmæssige interventioner Evidens for effekt af en række specifikke interventioner mod forstyrrelser i opmærksomhed, hukommelse, indlæring, depressive symptomer, angst, selvbevidsthed, opfattelse af og tolkning af følelser, eksekutiv dysfunktion, apraksi og neglect. Evidens for effekt af især tidligt påbegyndt, intensiv logopædisk terapi ved afasi, for effekt af constrained-induced-languagetherapy, og for bedret kommunikation ved træning af samtalepartnere. Overvejende utilstrækkelig viden om effektstørrelse, langtidseffekt og om effekten også er på aktivitets- og deltagelsesniveau.

8 Sociale interventioner og pårørende interventioner Interventioner overfor pårørende Evidens for at information samt en række specifikke interventioner øger vidensniveauet, øger evnen til problemløsning og tilpasning hos pårørende, samt mindsker oplevelsen af belastning hos både pårørende og patient. Sociale interventioner Evidens for effekt på fritidsaktiviteter og social deltagelse af både ergoterapeutisk og teambaseret rehabilitering. Evidens for effekt på reintegrering i samfundet af intensiv, struktureret, teambaseret kognitiv rehabilitering. Evidens for at forskellige arbejdsmarkeds-relaterede interventioner har effekt - selv ved svær traumatisk hjerneskade.

9 Konklusion Der er videnskabelig evidens for effekt af en lang række multidisciplinære og specifikke interventioner indenfor hjerneskaderehabilitering Generelt efterlyses mere viden om til hvem, hvornår, hvor meget, hvor længe - og for nogle interventioners vedkommende også om effektstørrelse og om effekten på aktivitets- og deltagelsesniveau. Der forestår et større implementeringsarbejde i daglig klinisk praksis for mange af de specifikke interventioner. Dette bør gøres således, at vores viden om ovenstående punkter samtidigt øges.