Hvordan udvikler man en hel bydel gennem klimatilpasning?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan udvikler man en hel bydel gennem klimatilpasning?"

Transkript

1 Hvordan udvikler man en hel bydel gennem klimatilpasning?

2 Indholdsfortegnelse Velkommen til Danmarks største klimatilpasningsprojekt 3 Baggrund for projektet 5 Vinderprojektet 8 Klimatilpasning + natur + byliv 11 A. Vandtekniske løsninger 12 B. Naturværdier 15 C. Byliv 18 Tværfaglig evaluering og udvikling af ny viden 24 Tidsplan for evaluering 25 2 / 25

3 Velkommen til Danmarks hidtil største klimatilpasningsprojekt Kokkedal i Nordsjælland er på vej til at realisere Danmarks hidtil største klimatilpasningsprojekt. Bag projektet, som skal give værdifuld ny viden om, hvordan klimatilpasning kan være udgangspunkt for mere attraktive og bæredygtige byer, står et partnerskab bestående af Fredensborg Kommune, Realdania og de to almene boligorganisationer Boligselskabet Ab Hørsholm Kokkedal v/boligkontoret Danmark samt Boligforeningen 3B. Projektet er endvidere støttet økonomisk og udviklet i tæt samarbejde med Lokale og Anlægsfonden. Fredensborg Forsyning A/S har været medspiller. Projektet er unikt i Danmark ved at være organisatorisk nytænkende og ved at kombinere regnvandstekniske løsninger med udviklingen af bedre rammer for byliv. Både hvad angår udviklingsområdets omfang, antallet af inddragede aktører og graden af kompleksitet, er projektet nytænkende og det hidtil største i Danmark. Klimatilpasning Kokkedal består af realiseringen af vinderprojektet Kokkedal den blågrønne haveby, som netop er fundet via en international projektkonkurrence, samt et ambitiøst evalueringsforløb, hvor tre forskerteams vil følge forudsætningerne for samt realiseringen af projektet og vurdere dets efterfølgende effekt. Evalueringen har til formål at samle og dele projektets demonstrationsværdi og nye viden om regnvandshåndtering. Demonstrationsværdien omhandler især, hvordan man kan skabe synergi mellem klimatilpasning og byudvikling, og hvordan man kan organisere fremtidens klimatilpasningsprojekter med fokus på samarbejde på tværs af organisatoriske, økonomiske og fysiske grænser. Vand og oversvømmelser kender ingen administrative grænser, og det er derfor væsentligt at udvikle tilgange, som kan gøre det muligt at realisere projekter, som går på tværs af kommunegrænser, matrikler og økonomiske rammer. Målgruppen for den faglige evaluering og formidling er først og fremmest fagfolk og videnspersoner, som arbejder med klimatilpasning, byudvikling samt den al- mene boligsektor, forsyningsselskaber og ikke mindst de danske kommuner, som i de kommende år skal udvikle og investere massivt i klimaplaner. De følgende sider beskriver baggrunden for Klimatilpasning Kokkedal, præsenterer vinderprojektet og introducerer til evalueringen af projektet samt den tilknyttede vidensdeling med henblik på at inspirere til at følge projektet og få indsigt i den fremtidige evaluering af de nye løsninger. Partnerskabet bag Klimatilpasning Kokkedal : Fredensborg Kommune, Realdania og de to almene boligorganisationer Boligselskabet Ab Hørsholm Kokkedal v/boligkontoret Danmark samt Boligforeningen 3B. Projektet er endvidere støttet økonomisk og udviklet i tæt samarbejde med Lokale og Anlægsfonden. Fredensborg Forsyning A/S har været medspiller. Formidlings- og evalueringsindsats: I forbindelse med Klimatilpasning Kokkedal igangsættes en ambitiøst formidling og evaluering, som har til formål at samle og videreformidle den nye viden, som projektet genererer. Har du/i fremadrettet har lyst til at få del i resultaterne eller følge med i realiseringen af Kokkedal, kan du tilmelde dig nyhedsbrevet på Studietur til Kokkedal: Det er muligt at opleve projektet på nært hold og tage på inspirations- og studietur til Kokkedal under hele anlægs- og realiseringsfasen, som løber fra Kontakt landskabsarkitekt Eva Hansen: Tlf.: Mail: 3 / 25

4 Vinderprojektet Med vinderprojektet Kokkedal den blågrønne haveby igangsættes Danmarks hidtil største klimatilpasningsprojekt. Visionen er, at forene investeringerne i klimatilpasning med byudvikling og bedre byrum for leg, læring, bevægelse, biodiversitet og mødesteder. Håbet er, at Kokkedal kan inspirere de kommende års milliardinvesteringer i klimatilpasning af danske byer. 4 / 25

5 Baggrund for projektet Udgangspunktet for Klimatilpasning Kokkedal var to voldsomme skybrud, der i 2007 og 2010 ramte området og oplandet til Usserød Å, som passerer igennem Kokkedal på dens vej til Øresund. Resultatet var omfattende oversvømmelser af boligerne langs åen og en klar bevidsthed i kommunen om, at det var nødvendigt at tage hånd om problemerne. Synergi mellem klimatilpasning og byudvikling I 2010 indledte Fredensborg Kommune en dialog med Realdania angående igangsættelse af klimaløsninger, herunder anlæggelse af et dobbeltprofil samt et dige langs Usserød Å. Resultatet af dialogen var, at klimatilpasningen i og omkring Usserød Å blev udvidet til det meste af Kokkedal og koblet til en række andre aktuelle udviklingsprojekter med mere byudviklingsmæssig karakter, som i forvejen var på tegnebrættet i Kokkedal. Dette gjaldt først og fremmest en eksisterende plan om at renovere den centrale plads i Kokkedal, Holmegårds Plads, og anlægge en multibane ved den lokal hal, Egedalshallen. Projektkonkurrence I forlængelse heraf igangsatte partnerskabet en lokal dialog og en række forundersøgelser af byliv, demografi og bevægelsesmønstre i Kokkedal. Resultatet blev en international projektkonkurrence i 2012 med fokus på bevægelsesmæssige og sociale effekter af tekniske løsninger på regnvandshåndtering, hvor både danske og udenlandske teams deltog. Vinderprojektet blev Kokkedal den blågrønne haveby, som præsenteres på de følgende sider. Klimatilpasning Kokkedal er således resultatet af mange koordinerede projektet og aktører i Kokkedal. Resultatet er et stort ambitiøst projekt med en forventet anlægssum på 81,2 millioner, der investeres i sammenhæng med renoveringer i de almene bebyggelser på omkring 546 millioner. Klimatilpasning Kokkedal demonstrerer, hvordan man håndterer klimatilpasning på tværs af organisatoriske og økonomiske egeninteresser. Resultatet er blevet et partnerskab, der allerede inden projektets opstart har sikret såvel anlæg som drift af de kommende anlæg. Bjarne Steen Larsen, chefkonsulent, arkitekt MAA og koordinator for Klimatilpasning Kokkedal Koordinering med den almene sektor Også den almene sektor i Kokkedal blev en del af projektet og bidrog til at gøre Klimatilpasning Kokkedal til et bredt forankret projekt med fokus på klimatilpasning som løftestang for en helhedsorienteret udvikling af Kokkedal. Både Boligselskabet Ab og Boligforeningen Danmark stod overfor omfattende renoveringer af to store almene bebyggelser i området mellem bymidten og de oversvømmede vådområder langs Usserød Å. Begge boligselskaber og deres udendørsarealer blev derfor en del af partnerskabet og projektets geografiske afgrænsning. Samlet budget: 118 mio. kr. Forventet anlægssum: 81,2 mio. kr. Finansiering: Realdania 44,5 mio. kr., Fredensborg Kommune 33,6 mio.kr. (inkl. Fredensborg Forsyning A/S), Lokale og Anlægsfonden 5 mio.kr., Boligselskabet Ab Hørsholm Kokkedal samt Boligforeningen 3B 35,4 mio.kr. De to involverede boligselskaber påregner derudover at investere ca. 546 mio. kr. primært i bygningsrenoveringer i området. Samlet areal: 69 hektar. Befæstet areal: 23 hektar. Realisering: Indbyggere i Kokkedal: ca Indbyggere i konkurrenceområdet: ca / 25

6 Kokkedals regionale placering Kokkedals placering i det regionale vandkredsløb er årsagen til, at Kokkedal er særligt udsat for oversvømmelser. Kokkedal ligger i en smeltevandsdal, som afvander et stort opland og samler vandet fra både Donse Å og Usserød Å før udspringet i Øresund. Kvistgård Espergærde Fredensborg Humlebæk Nivå Nivå Å Øresund Donse Å Hørsholm Konkurrenceområde Fredensborgs kommunegrænse Usserød Å Strømretning Kokkedal Sjælsø 25 / 80 6 / 25

7 klimatilpasning kokkedal Kokkedals samlede vandbillede før Klimatilpasning Kokkedal Oversigt over kloakering, vandforhold og det samlede vandbillede i Kokkedal inden for det afgrænsede konkurrenceområde, som i alt dækker 69 hektar og inkluderer ca beboere. Kloakering Konkurrenceområde Fælleskloakeret Separatkloakeret Regnvandsudløb Lavninger i terræn samt oversvømmelsestruede områder Konkurrenceområde Lavninger i terræn Regnvandstekniske anlæg Oversvømmelsestruede områder Kokkedals samlede vandbillede Kokkedal Usserød og Donse Å Skov Usserød Renseanlæg 27 / 80 7 / 25

8 Vinderprojektet: Kokkedal - den blågrønne haveby Med vinderprojektet Kokkedal den blågrønne haveby, som er udarbejdet af Schønherr, Bjarke Ingels Group BIG og Rambøll, understreges ambitionen om at arbejde helhedsorienteret og konceptuelt med vandets merværdi. I lighed med andre klassiske forstæder er Kokkedal kendetegnet ved at have store grønne områder, et omfattende stisystem samt en række boligkvarterer og offentlige funktioner, som i mange tilfælde er monofunktionelle og vender ryggen til hinanden. Disse klassiske forstadselementer rummer dels et stort potentiale for at håndtere regnvand på nytænkende måder, dels en række markante udfordringer, som klimatilpasning kan være med til at løse, hvis man insisterer på at se på muligheden for synergi mellem tekniske løsninger og fornyelse af forstaden. Med konceptet om den blågrønne haveby peger vinderprojektet på vandet som et landskabeligt og arkitektonisk element, som først og fremmest har potentiale til at skabe netværk og binde forstaden og dens mennesker sammen. Vinderprojektet viser, hvordan problemer med skybrud kan vendes til en positiv og identitetsskabende fortælling om Kokkedal, som samtidig bidrager til at imødegå forstadens fysiske og sociale udfordringer ved at skabe nye landskabelige byrum for bevægelse, leg og fællesskab. Schønherr v/ Seniorpartner Torben Schønherr MAA og MDL, landskabsarkitekterne Birthe Urup Nygaard MAA og Signe Høyer Frederiksen, arkitekterne MAA Carina Rosenbech Thybo, Birgitte ravn Knop, Trine Munk Hartvig og planlægger Andrew Place samt mediegrafiker Heidi Daggry Underrådgiver: BIG CHP v/ Andreas Klok Pedersen, Partner og Design Director Underrådgiver: Rambøll v/ Afdelingsleder Christian Nyerup Nielsen, cand. Arch. Rikke Hedegaard Jeppesen, ingeniør Jens Richard Olsen og civilingeniør Michael Fabritius Tengnagel Hovedgreb Helt overordnet bygger vinderprojektet på et landskabsarkitektonisk hovedgreb og en helhedsplan, som har til formål at skabe sammenhæng på tværs af forstaden og etablere nye aktivitetsmuligheder og mødesteder i både de enkelte boligområder og det centrale byrum. Vinderprojektet viser igennem de følgende fem greb, hvordan lokal afledning af regnvand (LAR) kan bidrage til at skabe et bedre byklima via lokal udnyttelse af regnvand (LUR). 1. Klimatilpasning + natur + byliv Vinderprojektet har overordnet fokus på at skabe synergi mellem vandtekniske løsninger, naturværdier og byliv. 2. Vandet tilbage til forstaden Klimaudfordringen behandles ved at synliggøre vandet og styrke det naturlige vandkredsløb i Kokkedal. Dette sker ved at afkoble størstedelen af regnvandet og håndtere vandmængderne på overfladen. 3. Vandets veje er borgernes veje Vinderprojektet arbejder bevidst med at skabe synergi mellem vandets og borgernes veje, så vandets veje bliver Kokkedals hovedveje. Der etableres konkret en række bevægelsesflow gennem Kokkedals by- og landskabsområder, som skaber sammenhæng mellem vandets forløb og forstadens veje og stisystemer. 4. Arkitektonisk og landskabeligt vand Der introduceres to begreber til håndtering af vandets veje: Det arkitektoniske vand er retlinet og løber primært i kanaler og anlagte render i den bymæssige del af området, mens Det landskabelige vand løber i organiske forløb og relaterer direkte til naturen. 5. Tre delområder: Bymidte, Ådalen, Boligforeningen Kokkedal inddeles i tre delområder: Bymidten udgør det centrale Kokkedal og består af tre nye rekreative hovedelementer kaldet Plænen, Øen og Bytæppet. Ådalen udgør naturområdet omkring Usserød Å. Boligforeningen består af de tre almene boligområder kaldet Engene og det almene boligområde Egedalsvænge. Dette delområde indeholder desuden det rekreative område Bygrønningen. 8 / 25

9 Vandets og borgernes veje Den overordnede plan for Klimatilpasning Kokkedal ønsker under hensyntagen til de nuværende kvaliteter at udvikle området og skabe ny fælles struktur baseret på en kobling mellem vandets og borgernes veje. 9 / 25

10 Synliggørelse af forstadens vand Vinderprojektet håndterer størstedelen af vandet på overfladen, bl.a. i form af et stramt kanalmotiv, som leder borgerne til Ådalen. 10 / 25

11 Klimatilpasning + natur + byliv På de følgende sider gennemgås det nytænkende og unikke i vinderprojektet i forlængelse af synergien mellem klimatilpasning, naturværdier og byliv. De klimatekniske aspekter omhandler vinderprojektets LAR-løsninger, mens afsnittet om natur og byliv omhandler de afledte LUR-effekter. 11 / 25

12 Med de nye LAR-elementer bindes forstaden sammen og naturen bringes ind i det bebyggede miljø. Her illustration fra Boligforeningen Byengen. Vinderprojektet udmærker sig ved at koble klimatilpasningen til det lokale landskab, nemlig ådalen omkring Usserød Å, der på elegant og afbalanceret vis løftes frem af lange kig gennem det grønne og sammenhængende regnvandselementer, orienteret mod åen. Det er desuden bemærkelsesværdigt, at op i mod 95% af alle befæstede overflader i konkurrenceområdet vil blive afkoblet fra kloakken og i stedet håndteret på overfladen. En så massiv afkobling er ikke tidligere set i Danmark. Marina Bergen Jensen, Professor i klimatilpasning, Københavns Universitet, LIFE A. Vandtekniske løsninger: Forsinkelse og frakobling (LAR) Regnvandsløsningerne opererer både med en Plan A og Plan B. Plan A forholder sig til hverdagsregn og almindelig regnmængder og kan håndtere regn op til en 5 års hændelse, mens Plan B er beregnet til at kunne håndtere ekstreme regnhændelser, de såkaldte 20 og 100 års hændelser. Plan A og Plan B Hovedprincippet for de vandtekniske løsninger i både Plan A og Plan B er frakobling og forsinkelse. Vinderprojektet estimerer, at Plan A kan koble procent af regnvandet fra det eksisterende afløbs- og kloaksystem. Vandet håndteres i stedet på overfladen via forsinkelseselementer i de tre delområder, før det ledes videre mod Donse Å og Usserød Å og videre til Øresund. Ved skybrud og særligt kraftige nedbørsforhold træder Plan B i kraft i alle deloplande. I Plan B er der desuden indregnet en overfladisk afstrømning fra naboområderne i tilfælde af 100 års regn. Dermed bidrager klimatilpasningen i Kokkedal også til klimaløsninger i naboområderne ved at lede regnvandet fra disse områder mod Usserød Å som recipient. Forsinkelseselementer De gennemgående LAR-elementer afspejler både velkendte løsninger fra udlandet og mere nytænkende tiltag. Der arbejdes både med permanente og midlertidige vandspejl og forskellige forsinkelsesprincipper, som alle rummer mulighed for lokal udnyttelse af regnvandet til bl.a. vandaktiviteter, tøjvask og havebrug. 12 / 25

13 Normal situation permanente vandspejl 13 / 25

14 Midlertidige vandspejl 14 / 25

15 Vandleg og Plan B I Ådalen foreslås en yderligere kunstig slyngning af åen, som designes til vandaktiviteter og samtidig forsinker ved skybrud (Plan B). B. Naturværdier: Øget biodiversitet i forstaden (LUR) En af de rekreative gevinster ved vinderprojektets forsinkelsesstrategi er et mere grønt og blåt Kokkedal med øgede naturværdier og bedre tilgængelighed til den bynære natur. Vandet som sammenhængende blågrønt element I bymidten og boligområderne synliggøres vandet via åbne kanal- og rendesystemer, hvor nogle har urban og andre mere landskabelig karakter med vildsom beplantning. På Bygrønningen anlægges en ny sø, og i bymidten suppleres det urbane miljø med et landskabeligt idrætsområde kaldet Plænen. Plænen følger vandets forløb og skaber et sammenhængende og varieret terræn med bakker og lavninger, som leder vandet på tværs af Kokkedal fra bymidten til den nye sø og videre mod Ådalen og Usserød Å. Vildgræs, planter og ellesump Generelt klimasikres og begrønnes forstaden ved at udnytte alle de ubebyggede arealer til varierede grønne og sumpede områder med vildgræsser, planter, træer og elletræer. Udover at udgøre vigtige forsinkelseselementer bidrager disse blågrønne områder til at øge biodiversiteten og naturværdierne i forstaden, hvor naturværdier opfattes bredt som en kombination af æstetiske, rekreative og naturhistoriske værdier. Varierede naturtyper Endelig har vinderprojektet stort fokus på at øge naturværdierne i Ådalen og knytte delområde 2 tættere sammen med bymidten og boligområderne. Ådalen skal styrkes og tilbage til Kokkedal ved at gøre Ådalen mere tilgængelig med stier og broforbindelser bl.a. en ny broplads. Ådalen styrkes desuden ved at skabe flere varierede naturtyper, så området både får sol- og skyggesteder, våde og tørre områder, mere vandbevægelse samt flere kontraster mellem vilde og mere plejede naturtyper. Flere naturoplevelser Udover at skabe biodiversitet og et mere varieret dyreliv, 15 / 25

16 Vandleg og Plan B Vinderprojektet håndterer størstedelen af vandet I Ådalen foreslås en yderligere kunstig slyngning af åen, på overfladen, bl.a. i form af et stramt kanalmotiv, som designes til vandaktiviteter og samtidig forsinker ved som leder borgerne til Ådalen. skybrud (Plan B). De nye muligheder for at synliggøre vandet og skabe varierede byrum for overraskelser og bevægelse sammenholdt med borgernes og beboernes konkrete ønsker har fra juryens side haft stort fokus. Stedets kontekst og den lokale forankring er vigtige parametre i forståelsen af netop dette sted og i, hvordan mødeog aktivitetsstederne skal udformes. Vinderforslaget er robust nok i sit helhedsgreb til at kunne rumme en brugerorienteret dialog og dermed de forandringer, der skal til, for at beboernes og borgernes ønsker kan blive del af vinderforslagets stærke arkitektoniske greb. Lisbeth Westergaard, landskabsarkitekt MAA og fagdommer skal LAR-elementerne også bidrage til et mere varieret lydbillede med flere sangfugle og frøer i Ådalen. Området skal samtidig bruges til at skabe anderledes naturoplevelser og aktiviteter i naturen, som også kan styrke sammenholdet i Kokkedal. Der lægges bl.a. op til kvæg- og fårehold samt anlæggelse af nyttehaver. Vandleg og Plan B I Ådalen foreslås desuden en yderligere kunstig slyngning af åen, som designes til vandaktiviteter og samtidig forsinker ved skybrud (Plan B). Det samme gælder forslaget om etablering af en golflavning, som kombinerer muligheden for fodboldgolf med forsinkelse ved ekstreme nedbørsmængder. 16 / 25

17 Vandet som sammenhængende blågrønt element En række nye stisystemer samt netværket af landskabeligt og arkitektonisk vand forbinder i fremtiden Kokkedal. 1:2500 samlet plan med delområderne Ådalen og de almene boligområders udearealer. 17 / 25

18 Social og aktivitetsmæssig merværdi Vinderprojektet kombinerer LAR med sociale byrum til bevægelse og et nyt vartegn for Kokkedal. Her illustration af Øens fremtidige tårn, skaterbane og drengerøvs-zone. C. Byliv: Bevægelse, fællesskab og mødesteder (LUR) Vinderprojektets fokus på synergi mellem klimatilpasning og byliv tager afsæt i en forståelse af vand, som noget almenmenneskeligt, der skaber aktiviteter og oplevelser, som bringer mennesker sammen, og som alle kan være fælles om. Vinderprojektet demonstrerer derfor, hvordan LAR-elementerne kan tilføre forstaden en række unikke aktivitetsmuligheder og mødesteder med en tydelig identitet, som kobler fortællingerne om vand og Kokkedal sammen. Vand og belysning Vinderprojektet tænker forskellige belysningsidentiteter sammen med de forskellige pladser og markante vandelementer. Kombinationen af vand og lys i fortolkning af nordlys, stjernedrys, supernova og krystaller tilfører de nye pladser en særlig stemning, som vil være unik for hver af pladserne og for Kokkedal som helhed. Bytæppet Et af de nye hovedelementer i bymidten, som afspejler vinderprojektets fokus på at tænke klimatilpasning og byudvikling sammen, er konceptet om Bytæppet. Bytæppet markeres af en varieret væg-til-væg belægning i betonfliser i varierende størrelser, som skaber sammenhæng mellem Kokkedals eksisterende møde- og fællessteder, herunder plejehjem, skole, bycenter og idrætshal. I hele bytæppet er der samtidig indlagt kanaler og riste, som viser vandets veje gennem bymidten. Spektakulære vandpladser Som en del af Bytæppet udformes der desuden en række spektakulære pladser, som arbejder med vand og atmosfære i forskellige varianter. Holmegårds Plads transformeres til en stor skålformet plads, som kan opsamle regnvand og anvendes som soppebassin om sommeren og skøjtebane om vinteren samt vise film på vandlærred. På Den spejlende Plads tænkes klimatilpasning sammen med vandkunst i form af et lodret vandspejl, som reflekterer byen. Vand og læring Flere steder i Kokkedal vil regnvandselementerne blive etableret som læringsstationer. Dette gælder bl.a. Kokkedal Skole, hvor vinderprojektet foreslår, at der anlægges en vandlegeplads til leg og læring med fokus på vands bevægelsesegenskaber. Vinderprojektet foreslår 18 / 25

19 Vi har først og fremmest haft et ønske om udnytte LAR til at skabe flere mødesteder og reel forandring for borgerne i Kokkedal. Og det har vi kun kunnet gøre ved at inddrage brugerne. Det allervigtigste i vinderprojektet er i mine øjne derfor sætningen: Vandets veje er borgernes veje. Vi er stolte af, at vi får muligheden for at give vandet tilbage til hele Kokkedal, og glæder os til at starte den videre proces med de lokale brugere. Torben Schønherr, partner og landskabsarkitekt i Schønherr A/S desuden, at der etableres en interaktiv udstilling ved den nye kunstige sø, som formidler det nye vandsystem og illustrerer mekanismerne for børn. Øen Et andet nyt markant og identitetsgivende hovedelemet til bymidten er Øen. Øen er tænkt som et kuperet terræn, som dels udgør en udendørs forlængelse af aktiviteterne i hallen og dels skaber et nyt rum for uformelle aktiviteter, hvor kulturliv, vandlege og bevægelse med street karakter er i fokus. Vandets Tårn Vandets Tårn udgør Øens og bymidtens nye pejlemærke. Tårnet demonstrerer vand i forskellige former, både vand der løber, sprøjter og damper. Samtidig kan tårnet bruges som klatretårn, hvor man kan klatre på ydersiden, og som urbant udsigtspunkt, hvor man kan nyde udsigten over Kokkedal og det omgivende landskab. Regnvand og drengerøvs-zoner Vinderprojektet tænker regnvand sammen med vilde aktiviteter så som skate, crossfitt og vand-parkour. Vandet anvendes dermed ikke kun som noget landskabeligt, kontemplativt og æstetisk, men også som grundlag for hvad vinderprojektet kalder deciderede drengerøvs-zoner. På Øen indtænkes fx en bil-fikse-station, som kombinerer bilvask og klimatilpasning og dermed udnytter, at det bløde regnvand skåner billakken. Rekreative pladser til hverdagsliv og fest I modsætningen til de mere spektakulære offentlige rum omkring Holmegårds Plads og Egedalshallen benyttes klimatilpasningen i de almene boligområder først og fremmest til at skabe attraktive blågrønne hverdagsrum med plads til leg, bevægelse, naboliv og naturoplevelser. 19 / 25

20 Dette sker både ved at anlægge rekreative kanalforløb, som kombinerer beboernes og vandets veje, samt ved at skabe en række nye bypladser, som lægger op til uformelle møder på tværs af de forskellige boligforeninger. Bypladserne har forskellig identitet og udnytter vandet forskelligt til både at skabe intime byrum, grøntsagsbazar og festpladser. Tøjvask I boligområderne foreslås desuden, at regnvandet udnyttes til tøjvask. Foruden at reducere forbruget af rent vandværksvand, har regnvandet den fordel, at det er mindre kalkholdigt og dermed nedsætter sæbeforbruget. Erfaringer har vist, at udgifter til drift og vedligehold af regnvandsanlæg ikke er væsentligt højere end konventionelle vaskerier. I perioder med nedbør vil under 10 procent af det samlede vandforbrug ved tøjvask dermed komme fra drikkevandsforsyningen. Nyttehaver Vinderprojektet foreslår havebrug som en vigtig afledt effekt af regnvandselementerne. Anlæggelse af nyttehaver kan kombineres med etablering af de render og kanaler, som i forvejen skal afvande boligområderne. Vandet kan dermed anvendes til vanding og overrisling af haverne, og haverne giver mulighed for at beboerne kan engagere sig aktivt i udformning af deres lokalmiljø. Effekt via afkobling: Ved at frakoble alt regnvand i området og håndtere dette på overfladen via forsinkelse forventes det i praksis, at procent af de befæstede arealer vil blive afkoblet kloaksystemet. Størstedelen af Kokkedal er i dag separatkloakeret. Rensning af regnvand: Regnvand fra tage kan bruges til sårbare recipienter, mens regnvand fra veje bør undergå en form for rensning. Hovedparten af de forurenede partikler kan fjernes via sedimention. Nedsivning som sekundær LAR-indsats: Klimatilpasningsstrategien er ikke baseret på nedsivning og øget grundvandsdannelse, som det er tilfældet i mange andre klimatilpasningsprojekter. Nedsivning er dog mulig som en sekundær klimatilpasningsindsats. 20 / 25

21 Bymidtens tre hovedelementer Bymidten består af de tre hovedelementer, som kombinerer det landskabelige med det urbane. Bymidten består af en landskabelighed i form af Plænen, en særlig bymæssighed i form af Bytæppet og aktivitetszonen Øen. Bytæppet øen plænen 21 / 25

22 Holmegårds Plads Urban bakke og vandtårnet 22 / 25

23 Midtbyen 23 / 25

24 Tværfaglig evaluering og udvikling af ny viden Det er vigtigt for hele vores samfund, at de kommende års massive investeringer i klimatilpasning ikke kun handler om vand og udvikling af tekniske løsninger, men også samtidig skaber en social og aktivitetsmæssig merværdi, hvor klimatilpasning og byudvikling går hånd i hånd til gavn for hele vores byggede miljø. Evalueringen og formidlingen af Klimatilpasning Kokkedal skal sørge for, at projektets værdifulde erfaringer inspirerer og understøtter andres arbejde med klimatilpasning både nationalt og internationalt og dermed sikre, at projektet får en afsmittende effekt på de kommende års massive investeringer i klimatilpasning. Anne-Mette Gjeraa, projektleder Realdania I forbindelse med bearbejdningen og realiseringen af vinderprojektet igangsættes en ambitiøs tværfaglig evaluering af projektet, hvor tre forskerteams på baggrund af dataindsamling i forbindelse med Klimatilpasning Kokkedal løbende vil evaluere og udvikle ny viden om klimatilpasning og synergi mellem klimatilpasning og byudvikling. Tre evalueringsspor Evalueringen vil tage udgangspunkt i tre forskellige fokusområder: 1. Den regnvandstekniske effekt af nye anlæg til tilbageholdelse, nedsivning, fordampning og afledning 2. Den sociale betydning af nye aktivitetsområder, mødesteder og forbedrede forbindelser m.m. 3. Projektets forudsætninger i form af proces, organisering, finansiering samt anlægs- og driftsøkonomi 1. Den regnvandstekniske effekt Klimaforandringer er en påtrængende og alvorlig problematik ikke kun i Kokkedal, men i store dele af Danmark og resten af verden. Ved at foretage før- og eftermålinger af vandsystemet i Kokkedal og ved at evaluere effekten af de enkelte vandtekniske elementer vil der med Klimatilpasning Kokkedal blive indhentet erfaringsbaseret viden om nye løsninger til at løse fremtidens klimaudfordringer. 2. Den sociale betydning Klimatilpasning Kokkedal og vinderprojektet er unikt og rummer vigtig demonstrationsværdi, idet projektet ikke alene ser på tekniske løsninger, men i en hel bydel kombinerer lokal håndtering af regnvand med byudvikling og derved demonstrerer, hvordan problemer med oversvømmelse kan bidrage til at løse forstadens sociale og fysiske udfordringer bl.a. ved at skabe nye rekreative værdier, attraktive byrum for bevægelse og mødesteder. Projektet kan dermed inspirere de kommende års nødvendige investeringer i regnvandshåndtering til at anvende klimatilpasning som løftestang for en udvikling, som ikke alene sikrer de bebyggede miljøer mod oversvømmelse, men samtidig bidrager til at skaber mere attraktive og bæredygtige byområder både på det sociale og det miljømæssige område. 3. Projektets forudsætninger Endelig demonstrerer projektet, hvordan man ved at arbejde sammen kan skabe synergier, som har potentiale til at gentænke en hel bydel. Nøglen er organisering og samarbejde på tværs mellem kommune, forsyningsselskab, boligselskaber, fonde og private aktører. Derved skabes der mulighed for at koble en række udviklings- og renoveringsprojektet, som ellers ville være blevet iværksat individuelt med langt mindre effekt. Også denne viden kan med fordel evalueres og formidles med henblik på at inspirere til partnerskaber i forbindelse med de mange projekter, som vil blive iværksat i løbet af de næste års arbejde med klimatilpasning. Følg evalueringen af Klimatilpasning Kokkedal Alle evalueringer varetages af fagfolk og universitetsforskere og vil blive formidlet løbende på seminarer og konferencer samt via nyhedsbreve. De første evalueringer af Klimatilpasning Kokkedal begynder allerede i foråret 2013, mens de sidste slutresultater først kendes ved projektets endelige realisering i Har du/i lyst til at få del i resultaterne eller følge med i realiseringen af Kokkedal kan du tilmelde dig nyhedsbrev på Besøg Kokkedal For ønske om rundvisning i Kokkedal eller mere viden om projektet og evalueringens resultater er du velkommen til at kontakte landskabsarkitekt Eva Hansen: Tlf.: Mail: 24 / 25

25 Tidsplan for evalueringen Konkurrence, projektering & anlæg Konkurrence Bearbejdning af vinderforslag Anlæg Evaluering formidling A B E C D Evalueringsaktiviteter 1. Evaluering af projektets forudsætninger 2. Før-registrering, vandteknik & byliv 3. Evaluering af projektets forudsætninger 4. Slutevaluering af vandteknik, byliv, og organisering Formidlingsaktiviteter A. Faglig formidling af vinderprojekt B. Faglig formidling af det bearbejdede vinderprojekt C. Formidling og besigtigelse af stedet i Kokkedal D. Konferencer, seminarer etc. E. Formidling af slutevaluering 25 / 25

Vandet er Kokkedals fremtid

Vandet er Kokkedals fremtid Vandet er Kokkedals fremtid Pressemeddelelse 22. august 2012 Borgerne i Kokkedal kan se frem til en ny stor og bæredygtig bydel langs Usserød Å. Men skal bydelen have kanallandskaber og et centrum omkranset

Læs mere

Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart VAND I BYER 21. JANUAR 2015

Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart VAND I BYER 21. JANUAR 2015 Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart VAND I BYER 21. JANUAR 2015 KlimaByen i Middelfart Danmarks Smukkeste Klimatilpasning Partnerskab mellem Middelfart Spildevand,

Læs mere

Strategi for håndtering af regnvand

Strategi for håndtering af regnvand 2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.

Læs mere

Klimaprojekt Kokkedal -Samarbejder og medfinansiering

Klimaprojekt Kokkedal -Samarbejder og medfinansiering Klimaprojekt Kokkedal -Samarbejder og medfinansiering -Hvorledes flere partnere i fællesskab skaber klimatilpasning med merværdi Plan - og Klimachef Christian Peter Ibsen, Fredensborg Kommune Adjunkt Dorthe

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

Blik på helheden giver nye muligheder

Blik på helheden giver nye muligheder Blik på helheden giver nye muligheder Vores samfund forandrer sig. Blot inden for de seneste årtier er store industriområder blevet forladt. Mange egne i Danmark er samtidig blevet tydeligt mærket af,

Læs mere

Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart 11. SEPTEMBER 2014

Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart 11. SEPTEMBER 2014 Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart 11. SEPTEMBER 2014 Byudvikling gennem Klimatilpasning KlimaByen i Middelfart Danmarks Smukkeste Klimatilpasning gennemføres

Læs mere

Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer

Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 En fortælling om samskabende processer med udgangspunkt i omdannelsen af et boligområde i København

Læs mere

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI Hvordan får vi mere ud af klimatilpasningen, og hvordan gør vi det på nye og innovative måder? Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania Hvad er VANDPLUS? VANDPLUS-partnerskabet

Læs mere

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Birgitte Hoffmann 26. 2. 2013 Hvilke visioner skal planen styrke? Hvad skal Klimatilpasningsplanen lægge op til? Hvordan kan den bidrage til lokal

Læs mere

Usserød Å Projektet. Klimatilpasning på tværs af kommunegrænser

Usserød Å Projektet. Klimatilpasning på tværs af kommunegrænser Usserød Å Projektet Klimatilpasning på tværs af kommunegrænser En ny vision for Usserød Å På et møde 22 marts 2011 vedtog borgmestrene fra Rudersdal, Hørsholm og Fredensborg en ny Miljø og klimatilpasningsstrategi

Læs mere

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

En historisk investering

En historisk investering Anne-Mette Gjeraa Projektchef, Realdania Dansk Vand Konference 2015 Tirsdag den 17. november En historisk investering I Danmark skal vi over de kommende 10-20 år investere 30-40 milliarder kroner i klimatilpasning

Læs mere

BO VESTERGÅRD MADSEN KONSTITUERET DIREKTØR LOKALE OG ANLÆGSFONDEN

BO VESTERGÅRD MADSEN KONSTITUERET DIREKTØR LOKALE OG ANLÆGSFONDEN VELKOMMEN BO VESTERGÅRD MADSEN KONSTITUERET DIREKTØR LOKALE OG ANLÆGSFONDEN VANDPLUS-partnerskabet Et partnerskab mellem Realdania, Lokale og Anlægsfonden i samarbejde med Naturstyrelsen. Tilsammen uddeles

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

VANDPLUS / Inspiration FEM CASES TIL INSPIRATION

VANDPLUS / Inspiration FEM CASES TIL INSPIRATION FEM CASES TIL INSPIRATION 1 CASE 1 RABALDERPARKEN Skateanlæg og regnvandsbassin i ét Rabalderparken i Roskilde er et af de første anlæg i Danmark, som forener regnvandsopsamling med rekreative faciliteter

Læs mere

Byudvikling gennem Klimatilpasning

Byudvikling gennem Klimatilpasning Byudvikling gennem Klimatilpasning - det er temaet for Danmarks nye storstilede klimatilpasningsprojekt i Middelfart. Projekt KlimaByen i Middelfart Danmarks Smukkeste Klimatilpasning gennemføres som et

Læs mere

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud DANVA November 2013 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Bæredygtig regnvandshåndtering Både normal afstrømning og skybrud Funktion samt økonomi i anlæg

Læs mere

Vand i Byen. KLs SKYBRUDSKONFERENCE Kolding 14-15. november

Vand i Byen. KLs SKYBRUDSKONFERENCE Kolding 14-15. november Vand i Byen KLs SKYBRUDSKONFERENCE Kolding 14-15. november Marina Bergen Jensen Professor i design og konstruktion af bylandskaber tilpasset et ændret klima mbj@life.ku.dk 27244447 Dias 1 Byerne er vores

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus. Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.dk Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING

16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING 16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING SKYBRUD OVERSVØMMELSER FÆLLES UDFORDRING MERE FOR PENGENE REKREATIV MERVÆRDI SUND FORNUFT Beslutningstagerkonference og udstillingsåbning

Læs mere

LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed. Søren Gabriel

LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed. Søren Gabriel LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed Søren Gabriel sgab@orbicon.dk LAR i vej hvorfor nu det? Mere vand hurtigere Hverdagsregn Målet er Ingen gener Hvad er hverdagsregn? Hvem har ansvaret? Servicemål

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget

Læs mere

LAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel

LAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel LAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel SGAB@orbicon.dk I forhold til udbygning af kloaksystemet kan LAR være Uden effekt på kapaciteten Dyrere Mindre sikkert Til besvær for borgerne Ødelæggende

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Birgitte Hoffmann 25 Oktober The liveable City Kreativt brug af vand

Birgitte Hoffmann 25 Oktober The liveable City Kreativt brug af vand Birgitte Hoffmann 25 Oktober 2012 The liveable City Kreativt brug af vand Hvad er en liveable city? - Tony Wong Australia - Byliv Danmark Hvordan bidragervand håndtering? - Vand som grundlag for eksistens

Læs mere

KONFERENCE VIBORG KONFERENCE GLADSAXE INVITATION & INDHOLD VANDPLUS. Glæd dig til en inspirerende dag om klimatilpasning i øjenhøjde med aktørerne!

KONFERENCE VIBORG KONFERENCE GLADSAXE INVITATION & INDHOLD VANDPLUS. Glæd dig til en inspirerende dag om klimatilpasning i øjenhøjde med aktørerne! I l l us t r a t i on: Ka ppe rfi l mpr oduc t i ons INVITATION & INDHOLD VANDPLUS Når vi går sammen om vandet, kan vi skabe mere værdi for færre penge. Det viser erfaringerne fra de fire VANDPLUSprojekter.

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING 2014-2018 RØDOVRE KOMMUNE Indhold INDLEDNING 3 HANDLINGER Klimatilpasning i de syv udpegede risikoområder Klimatilpasning i planlægningen af de fem byudviklingsområder

Læs mere

Odenses gode historie

Odenses gode historie Odenses gode historie Kursus Byens vand Odense 14-01-2010 v/susanne Gerdes Byplan, Odense Kommune Lidt forhistorie før 2 BG Nøden tvang os politisk workshop 2006 - Odense Kommune og Vandselskabet havde

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

Velkommen til kick-off

Velkommen til kick-off Tøndermarsk Initiativet Velkommen til kick-off Marskhallen, Højer Onsdag den 28. september 2016 29-09-2016 www.toender.dk 2 Velkommen 29-09-2016 www.toender.dk 3 Kick-off 19.00-19.10 Velkommen v. borgmester

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

VEJLEDNING til udarbejdelse af forslag på skitseniveau til DRØN PÅ SKOLEGÅRDEN

VEJLEDNING til udarbejdelse af forslag på skitseniveau til DRØN PÅ SKOLEGÅRDEN VEJLEDNING til udarbejdelse af forslag på skitseniveau til DRØN PÅ SKOLEGÅRDEN Det er kun de kommuner og skoler, som har fået støtte til at udvikle deres visionsforslag, der kan indsende et forslag på

Læs mere

Udvalget for Miljø og Teknik

Udvalget for Miljø og Teknik Udvalget for Miljø og Teknik Studietur 6.-7. juni 2013 Klimatilpasning i Roskilde, Brøndby og Fredensborg Kommuner Studieturens formål Igen i 2013 er Klima og Energi emner, der er langt oppe på dagsordenen.

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

NÅR VI GÅR SAMMEN OM VANDET

NÅR VI GÅR SAMMEN OM VANDET NÅR VI GÅR SAMMEN OM VANDET KLIMATILPASNING MED MERVÆRDI - HVAD VIRKER? Gratis konference VIBORG: 4. november 2015 GLADSAXE: 11. november 2015 Oplev Danmarks nye klimatilpasningsprojekter og mød menneskerne

Læs mere

Projektkonkurrence Klimatilpasning Kokkedal

Projektkonkurrence Klimatilpasning Kokkedal Dommerbetænkning 1. etape 2012 Dommerbetænkning 1. etape 2012 Projektkonkurrence Klimatilpasning Kokkedal Juryens foreløbige betænkning fra konkurrence, der afvikles i to faser 22. august 2012 Indledning

Læs mere

Klimatilpasning i praksis KlimaByen i Middelfart - Danmarks smukkeste klimatilpasning

Klimatilpasning i praksis KlimaByen i Middelfart - Danmarks smukkeste klimatilpasning Klimatilpasning i praksis KlimaByen i Middelfart - Danmarks smukkeste klimatilpasning v/ direktør Allan Bruus, Middelfart Spildevand Copyright Middelfart Spildevand as 1 Området Copyright Middelfart Spildevand

Læs mere

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima Klimatilpasning, strategi og udfordringer KøbeKøbenhavn Kommunes klimaplan Kommunes klimatilpasning 6 mål for København: Energi fra kul til vind Transport fra biler til cykler og brint biler Bygninger

Læs mere

Dagsorden. Pause (20.45-20.55) Kl. 20.55 Dialog Kl. 21.20 Det videre forløb og tak for i aften (LTF)

Dagsorden. Pause (20.45-20.55) Kl. 20.55 Dialog Kl. 21.20 Det videre forløb og tak for i aften (LTF) Dagsorden Kl.19.45 Velkomst ved Peter Linde Bestyrelsesformand Lyngby- Taarbæk Forsyning (LTF) Kl.19.50 Klimatilpasning i Lyngby-Taarbæk kommune (Lyngby-Taarbæk Kommune) Kl.20.00 Om klimatilpasningsprojektet

Læs mere

EKSAMENSOPGAVE EFTERÅR 2016

EKSAMENSOPGAVE EFTERÅR 2016 KØBENHAVNS UNIVERSITET EKSAMENSOPGAVE EFTERÅR 2016 Klimatilpasning og Planlægning Blok 1 VANDPLUS er et partnerskab mellem Lokale og Anlægsfonden og Realdania i samarbejde med Naturstyrelsen. Tilsammen

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres?

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Risikostyringskonference: Det skæve Danmark Danske Risikorådgivere

Læs mere

Masterplan for LAR i Brøndby

Masterplan for LAR i Brøndby Masterplan for LAR i Brøndby Søren Gabriel sgab@orbicon.dk LAR er nyt, smukt, småt og til at forstå eller hvad? Nedsivning Fordampning Forsinkelse Rensning 1 Fra faskine til masterplan den omvendte verden

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord REGNBED Et regnbed tilbageholder regnvandet i din have, hvilket både bidrager til løsning af oversvømmelsesproblemer der kan opstå ved skybrud samt bidrager til en mere frodig have. vold af opgravet jord

Læs mere

Invitation til at søge om deltagelse i Regn & Byer

Invitation til at søge om deltagelse i Regn & Byer Invitation til at søge om deltagelse i Vær med Lige nu kan kommuner og vandselskaber søge om 250.000 kr. til at styrke deres samarbejde. 1/9 Invitation til at søge om deltagelse i Realdania, Styrelsen

Læs mere

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest Oversigt over skybrudsprojekter beliggende i Vanløse (fra 3 af de 7 vandoplande): Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest KV12 Slotsherrensvej Vest På strækningen fra Husumvej/Ålekistevej til

Læs mere

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 21. januar 2015 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 Flere store regnhændelser i de senere år har gjort det klart, at der må gøres noget for at reducere risikoen for, at der sker skader

Læs mere

Fokus på fysiske projekter, der udvikler de almene boligområders fælles faciliteter og viser nye veje til et godt boligliv

Fokus på fysiske projekter, der udvikler de almene boligområders fælles faciliteter og viser nye veje til et godt boligliv Introduktion Introduktion Kampagnen DET GODE BOLIGLIV Fokus på fysiske projekter, der udvikler de almene boligområders fælles faciliteter og viser nye veje til et godt boligliv Åben og bred adgang til

Læs mere

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7. Tillæg nr. 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Grundejerforeningsmøde februar 2014 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET VIL JEG FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper

Læs mere

LIQUID LANDSCAPES. v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL

LIQUID LANDSCAPES. v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL Blå og grønne visionære klimabyer Innovativ klimatilpasning Blå

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Forstaden version 2.0. Direktør Hans Peter Svendler

Forstaden version 2.0. Direktør Hans Peter Svendler Forstaden version 2.0 Direktør Hans Peter Svendler Forstaden version 2.0 Særligt indsatsområde i Realdania Realdanias 3 fokusområder: Byen Byggeriet Bygningsarven Realdanias særlige indsatsområder 2011-2012

Læs mere

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om klimatilpasning styrkes? Spørgsmål: På tværs af kommunerne i regionen? På tværs af sektorer? På tværs af afdelinger i kommunen? Besvarelser Bord 8:

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning På grund

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen

Læs mere

OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ

OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ FOKUS PÅ BÆREDYGTIGHED OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ Silkeborg kommunes bæredygtighedsværktøj udfra angiver vurderingsparametre/pejlemærker - angivet i underkriterier (se bilag).

Læs mere

Klimatilpasning ved hjælp af byens landskab - gode eksempler

Klimatilpasning ved hjælp af byens landskab - gode eksempler Klimatilpasning ved hjælp af byens landskab - gode eksempler Borgermøde, Furesø Miljøråd 11. Oktober 2011 Satellitten, Værløse Bymidte Marina Bergen Jensen Professor i Design og Anlæg af Klimatilpassede

Læs mere

Håndtering af skybrud og hverdagsregn ved nybyggeri og renovering

Håndtering af skybrud og hverdagsregn ved nybyggeri og renovering Håndtering af skybrud og hverdagsregn ved nybyggeri og renovering Niels-Arne Jensen Chefkonsulent Analyse & Udvikling Københavns Ejendomme Ørestad Skole 1 Agenda Udgangspunktet Erfaringer fra skybrud Plangrundlag

Læs mere

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016 BYUDVIKLING TOMMERUP VEST November 2016 BYSTRUKTUR Skovstrupvej - Livet på landet i byen Skolevej - LandsBYmidten Vestervangen - Parcelhusområdet Tommerup Vest inddeles i tre bebyggede områder, som knytter

Læs mere

Strategi behold regnvandet på egen grund! Plan og Projekt chef Kirsten Toft

Strategi behold regnvandet på egen grund! Plan og Projekt chef Kirsten Toft Strategi behold regnvandet på egen grund! Plan og Projekt chef Kirsten Toft Regnvandshåndtering Opstat i 1990érne med at etabler store bassiner i midt byen. - før ordet Klima forandringer og kliamfaktorer

Læs mere

Klimatilpasning i Københavns Kommune

Klimatilpasning i Københavns Kommune Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer

Læs mere

Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud

Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud Oplæg november 20 Lykke Leonardsen Disposition Hvad er det for en udfordring vi står overfor Hvilke løsninger arbejder vi med Muligheder og barrierer i lovgivningen

Læs mere

LAR SCENARIER OG GRUNDVAND - ANVENDELSE AF GIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF MULIGHEDER FOR LAR FOR STORE OMRÅDER

LAR SCENARIER OG GRUNDVAND - ANVENDELSE AF GIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF MULIGHEDER FOR LAR FOR STORE OMRÅDER LAR SCENARIER OG GRUNDVAND - ANVENDELSE AF GIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF MULIGHEDER FOR LAR FOR STORE OMRÅDER Rørcenterdage 2013 Session B3 D. 13. juni 2013 Ph.d. Jan Jeppesen, ALECTIA LAR-mulighedsskort

Læs mere

Organisering internt og tværkommunalt. Tina Krüger, teamleder Vand og Natur Fredensborg Kommune

Organisering internt og tværkommunalt. Tina Krüger, teamleder Vand og Natur Fredensborg Kommune Organisering internt og tværkommunalt Tina Krüger, teamleder Vand og Natur Fredensborg Kommune Den 14. august 2010 1979 2007 2008 2009 2010 2011 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

konkretisering af skybrudsplan østerbro

konkretisering af skybrudsplan østerbro Resumé konkretisering af skybrudsplan østerbro Skybrudsoplandene NH Brønshøj - Husum Bispebjerg ØSTERBRO Nørrebro Ladegårdså VanløseFrederiksberg Vest IndreBYby INDRE Frederiksberg Øst CH Vesterbro Valby

Læs mere

REGNVANDSHÅNDTERING I LOKALPLANLÆGNING V/ M I E S Ø G A A R D R A S M U S S E N B Y P L A N L Æ G G E R

REGNVANDSHÅNDTERING I LOKALPLANLÆGNING V/ M I E S Ø G A A R D R A S M U S S E N B Y P L A N L Æ G G E R REGNVANDSHÅNDTERING I LOKALPLANLÆGNING V/ M I E S Ø G A A R D R A S M U S S E N B Y P L A N L Æ G G E R BELLINGE FÆLLED BELLINGE FÆLLED Bæredygtighed Bydel 45 Ha Ca. 500 boliger åben/lav Tæt/lav Beliggende

Læs mere

Fremtidens klimatilpasning - vi kalder det HELVA Jens Christian Riise Teamchef, Klimatilpasning

Fremtidens klimatilpasning - vi kalder det HELVA Jens Christian Riise Teamchef, Klimatilpasning Fremtidens klimatilpasning - vi kalder det HELVA Jens Christian Riise Teamchef, Klimatilpasning jcr@niras.dk IDA 28-10-13 Klimatilpasning - får vi det hele med? 1 Vandets veje IDA 28-10-13 Klimatilpasning

Læs mere

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Med udgangspunkt i de tre forslag til Espergærdes fremtidige udvikling og tegnestuen PK3 s skitseforslag til Espergærde bypark har vi

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Vanløse Lokaludvalg 2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET JEG VIL FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper for nedsivning

Læs mere

Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene?

Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene? Helhedsplaner Afklaring Hvordan kan jeres boliger og afdeling udvikles? ALECTIA tilbyder både individuelle og standardiserede løsninger. Ideer og/eller en strategi Gennem dialog og samarbejde med beboerne,

Læs mere

Helhedsorienteret vandplanlægning I Sillebro Ådal. DANSK VAND KONFERENCE Helhedsorienteret vandplanlægning i Sillebro Ådal

Helhedsorienteret vandplanlægning I Sillebro Ådal. DANSK VAND KONFERENCE Helhedsorienteret vandplanlægning i Sillebro Ådal Helhedsorienteret vandplanlægning I Sillebro Ådal Agenda Klimaudfordringer Bluespots i Fredrikssund - Sillebro Ådal Bassinløsninger Baggrund for projektet De tekniske løsninger i Sillebro Ådal Financiering

Læs mere

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

Klimatilpasning af København

Klimatilpasning af København Klimatilpasning af København - investeringer og projekter [1] Indholdsfortegnelse Sådan vælger vi projekter - Politiske, økonomiske, administrative og tekniske styring af klimatilpasningen - Årshjul for

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

Den socialt bæredygtige by. 1. Hvad er den socialt bæredygtige by? Notat. Strategioplæg

Den socialt bæredygtige by. 1. Hvad er den socialt bæredygtige by? Notat. Strategioplæg Notat Den socialt bæredygtige by Strategioplæg I dette notat sættes den strategiske ramme for udviklingen af en plan for den socialt bæredygtige by. Notatet er struktureret på følgende måde: Først præsenteres

Læs mere

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse Nye tider Nye haller Invitation til deltagelse Invitation til deltagelse i Nye tider Nye haller... side 3 Nye tider stiller nye krav til nye idrætshaller... side 3 Hvordan gør vi?... side 4 Den overordnede

Læs mere