Eksamensprojektet Hf2 og Hfe Vejledning Januar 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Eksamensprojektet Hf2 og Hfe Vejledning Januar 2009"

Transkript

1 Eksamensprojektet Hf2 og Hfe Vejledning Januar 2009 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter samt et bilag om problemformulering og opgaveformulering. Vejledningen er et af ministeriets bidrag til faglig og pædagogisk fornyelse. Det er derfor hensigten, at den ændres forholdsvis hyppigt i takt med den faglige og den pædagogiske udvikling. Eventuelle ændringer i vejledningen vil blive foretaget pr. 1. juli. Citater fra læreplanen er anført i kursiv. 1. Rammer for eksamensprojektet 1.1 Eksamensprojektet, der udarbejdes af en eller flere kursister i fællesskab, omfatter 2-3 fag og afsluttes med en individuel mundtlig prøve på baggrund af en synopsis. 1.2 Eksamensprojektet udarbejdes inden for de sidste 6 uger af undervisningen. Kursisten vælger selv, om han/hun vil udarbejde eksamensprojektet alene eller i samarbejde med andre kursister. Eksamensprojektet omfatter 2-3 fag og afsluttes med en individuel mundtlig prøve. Der er ikke krav om, at fagene skal indgå på bestemte niveauer. Fag, der indgår i kultur- og samfundsfaggruppen samt i den naturvidenskabelige faggruppe, er i denne sammenhæng at betragte som enkeltfag. Kursisten kan altså vælge at udarbejde sit eksamensprojekt i fag, der indgår i faggrupperne, for eksempel historie og samfundsfag eller i fag fra faggrupperne i kombination med andre fag, for eksempel matematik og geografi. Ved bedømmelsen af et eksamensprojekt, hvori der indgår fag fra faggrupperne, er det de enkeltfaglige mål for disse fag, for eksempel de enkeltfaglige mål for historie og samfundsfag, der lægges til grund. De enkeltfaglige mål for faggruppernes fag findes i hf-enkeltfagsbekendtgørelsen. Ifølge hf-bekendtgørelsens 15 og hf-enkeltfagsbekendtgørelsens 10 indgår eksamensprojektet med en uddannelsestid på 25 timer. Eksamensprojektet udarbejdes inden for de sidste 6 uger af undervisningen. Kurset tilrettelægger uddannelsestiden i forbindelse med afviklingen inden for de 6 uger, og kursisterne informeres ved kursusårets start om den nøjagtige placering af eksamensprojektet. Det anbefales, at perioden tilrettelægges, så der er en progression i forløbet, for eksempel placeret på dage eller på anden måde, som kurset finder relevant. 1

2 2. Eksamensprojektets område 2.1 Den enkelte kursist, henholdsvis kursisterne, vælger de fag, som eksamensprojektet udarbejdes i. Kurset sikrer, at der sker en faglig orientering af alle kursister. Det vil være en naturlig opgave for klassens lærerteam at orientere om eksamensprojektet med hensyn til placeringen og at komme med eksempler på mulige emner og fagkombinationer. Alle fagkombinationer er i princippet mulige, og det er kursisten, der vælger fagkombination for eksamensprojektet. I orienteringen vil det være naturligt, at lærerne gør opmærksom på de vanskeligheder, der kan opstå, hvis fagkombinationen kan være uhensigtsmæssig. Orienteringen bør placeres således, at kursisterne har god tid til at afgøre, om de vil udarbejde eksamensprojektet alene eller i samarbejde med andre kursister og til at overveje valg af fag, men modsat bør den tidsmæssige afstand mellem orientering og påbegyndelse af projektet ikke være for stor. Lærerne i de enkelte fag orienterer om særlige forhold i netop deres fag. Kursisten udarbejder eksamensprojektet på det højeste faglige niveau, kursisten har haft faget. Hvis kursisten for eksempel vælger at udarbejde eksamensprojektet i engelsk og religion, og kursisten har valgt religion som valgfag på B-niveau, er det B-niveauets faglighed, der indgår i eksamensprojektet. Kursisten skal kunne bruge al sin viden i faget. 2.2 For enkeltfagskursister, der ønsker en samlet enkeltfagseksamen, er der krav til, hvilke fag eksamensprojektet kan omfatte, jf. bilag 4 pkt. 5.1 nr. 6 i eksamensbekendtgørelsen. For enkeltfagskursister, der ønsker en samlet enkeltfagseksamen, og som følger eller har fulgt undervisningen i alle de indgående fag i en af faggrupperne (kultur- og samfundsfaggruppen eller den naturvidenskabelige faggruppe) som enkeltfag, skal eksamensprojektet omfatte 2-3 fag fra den pågældende faggruppe. Hvis kursisten følger eller har fulgt undervisningen i enkeltfag i begge faggrupper, skal eksamensprojektet omfatte 2-3 fag fra en af faggrupperne efter eget valg. Kursisten kan således ikke vælge fag på tværs af faggrupperne, og der kan ikke vælges eller inddrages fag uden for den valgte faggruppe. Enkeltfagskursister, der følger eller har fulgt begge faggrupper, kan vælge de indgående fag blandt alle de fag, kursisten følger eller har fulgt. 2.3 Kursets leder udpeger blandt kursets lærere vejleder(e) for den enkelte kursist, henholdsvis kursisterne, i de fag, der indgår. Vejleder(ne) medvirker i alle projektforløbets faser. Så vidt muligt tildeles kursisten en vejleder (eller to, hvis det skønnes at være relevant), som kursisterne kender fra undervisningen i det/de fag, der indgår i eksamensprojektet, men der kan forekomme tilfælde, hvor dette ikke er hensigtsmæssigt eller muligt. Der kan for eksempel være tale om, at kursisterne i en gruppe er blevet undervist på forskellige hold i et fag, at den enkelte vejleder 2

3 arbejds- og tidsmæssigt set har et stort antal vejledningsopgaver, eller at kurset råder over en lærer, som har særlige kompetencer inden for det område, hvori eksamensprojektet skal udarbejdes. Kursisten har ikke krav på at få en bestemt vejleder. Formuleringen Vejlederen medvirker i alle projektforløbets faser dækker over, at vejlederen er impliceret i hele processen vedrørende eksamensprojektet, og at vejlederen har forskellige funktioner og arbejdsopgaver i denne proces. Det vil dog være naturligt, at vejlederen medvirker mest i begyndelsen af forløbet, hvor emnet blandt andet skal indkredses og afgrænses. Hvis der er flere vejledere involveret i processen, bør der gennemføres og formuleres en eksplicit fordeling af arbejdsopgaverne. 2.4 Kursisten, henholdsvis kursisterne, vælger i samråd med vejleder(ne) et emne, hvor de valgte fag indgår. Emnet skal inden for såvel fagenes kernestof som supplerende stof afgrænses på en sådan måde, at der kan udformes en problemformulering, som sikrer, at der ikke kan ske genanvendelse af afsnit fra besvarelser, som tidligere er afleveret og rettet. I praksis vil valg af fag og fastlæggelse af emne ofte være tæt forbundne processer. Det er vigtigt, at der tidligt i forløbet sker en grundig drøftelse, således at det sikres, at kursisten ikke kommer til at bruge mange ressourcer på at udforske et emne, som senere viser sig at være fagligt ufrugtbart. Emnet for eksamensprojektet bør for eksempel ikke fastlægges for snævert, da det kan vise sig, at der ikke er stof nok. Det er vigtigt at fastlægge emnet, så der tages hensyn til fagenes muligheder for samspil, til fagenes niveau og til den tid, der er til rådighed til arbejdet. Vejlederen/vejlederne skal desuden sikre, at der ikke kan ske genanvendelse af afsnit fra besvarelser, som tidligere er blevet afleveret og rettet. Dette indebærer ikke, at kursisten ikke må arbejde videre med et emne, som der tidligere er arbejdet med skriftligt, men direkte genanvendelse må ikke kunne forekomme. Emnet kan således ligge i forlængelse af emner, der er arbejdet med i undervisningen eller i den store skriftlige opgave, men det skal indeholde nyt stof eller nye synsvinkler. Dette gælder for alle kursister i en gruppe. Hvis en kursist eller en gruppe vælger at arbejde videre med et allerede kendt emne, må vejlederen/vejlederne sikre sig, at kursisten kender præmisserne herfor. 2.5 Kursisten, henholdsvis kursisterne skal senest 1. februar skriftligt oplyse de valgte fag og senest 15. marts oplyse det valgte emne. Enkeltfagskursister, der afslutter undervisningen i de fag, der indgår i eksamensprojektet, i vintereksamensterminen, skal dog skriftligt oplyse de valgte fag og emne senest 1. oktober. Kurset fastlægger en procedure herfor. Kursisten vælger fag, og det er kursisten, der har ansvaret for rettidig aflevering af meddelelse om valg af fag og emne. Kurset fastlægger en procedure for, hvordan kursisten oplyser de valgte fag og emne, herunder hvordan dette sker. 3. Problemformulering 3.1 Kursisten, henholdsvis kursisterne formulerer en problemformulering, der godkendes af vejleder. Den skal rumme flerfaglige krav i de indgående fag, og den kan ikke direkte bygge på den 3

4 del af fagenes stof, der allerede er indgået i kursistens, henholdsvis kursisternes undervisning. Der er dog intet til hinder for, at projektet udarbejdes i forlængelse af arbejdet i de indgående fag eller har forbindelse hermed. Vejledningen skal sætte kursisten i stand til selv at udfærdige en problemformulering. Problemformuleringen skal indeholde en angivelse af, hvilke fænomener eller aspekter af fænomener der skal undersøges, og den skal præcisere, hvordan det skal udmøntes i en konkret analyse. Findes der kilder og materiale til at undersøge problemformuleringen? Og kan der for eksempel foretages empiriske undersøgelser/ eksperimenter/ tolkninger? Det er ifølge læreplanen klart, at der skal være mere tværgående faglige krav, og disse kan omfatte såvel fagligt stof som metoder. Metoder skal primært forstås som fremgangsmåder. Problemformuleringen kan dog også indeholde fagspecifikke krav, og der er intet til hinder for, at fokus i problemformuleringen lægges mere på det ene end på det andet/de andre fag, uden at det flerfaglige perspektiv mistes. Det er vejlederens opgave at sikre, at kursisten vælger emne og problemformulering, som er ny i forhold til det stof og de emner, der allerede er indgået i undervisningen. Det kan derfor anbefales, at kursisten vælger nye emner, så misforståelser og problemet med genanvendelse undgås. 3.2 Kursisten, henholdsvis kursisterne, udarbejder en synopsis, som indeholder: titel på emne og angivelse af de indgående fag problemformulering oversigt over de problemstillinger, der er arbejdet med en præcisering af projektets konklusioner oversigt over, hvilke metoder der er anvendt i arbejdet en konklusion, herunder eventuelt formulering af spørgsmål til videre arbejde en oversigt over anvendte kilder. En synopsis kan karakteriseres som en tekst, der ikke kan stå alene, men forudsætter en senere uddybning i en mundtlig præsentation og efterfølgende dialog. Synopsen udgør med andre ord ikke en fuldstændig besvarelse af opgaven. Synopsen er karakteriseret ved - i modsætning til traditionelle opgavebesvarelser - at være åben for uddybninger og tilføjelser, og den indeholder momenter, som lægger op til dialog. Synopsen tjener desuden til at strukturere den efterfølgende mundtlige fremlæggelse, og synopsen fungerer herved som et talepapir, der hjælper til at fastholde den røde tråd i fremlæggelsen. De metoder, der er anvendt til at undersøge og belyse problemformuleringen, anføres. Det kan være litteraturstudier og/eller indsamling af data (eksperimenter, observationer, interview, spørgeskema). Metodedelen bør også indeholde overvejelser over valg/fravalg af materiale. Med metode menes der primært, hvilke fremgangsmåder der er anvendt. Konklusionen resumerer kort besvarelsen. Den bør normalt angive hovedresultaterne af arbejdet samt gøre rede for, hvilket belæg der er for dem. Konklusionen kan stille spørgsmål til et videre arbejde med emnet eller til flere undersøgelser af området. 4

5 Der skal endvidere være en præcis oversigt over de kilder og det materiale, der er anvendt til arbejdet med emnet, således at det klart fremgår, hvad der er brugt, og hvor det er tilgængeligt. Synopsen har typisk et omfang på 2 3 sider. 3.3 Ved eksamensprojektets afslutning afleverer kursisten synopsen til kurset i det nødvendige antal eksemplarer. Synopsen sendes til censor inden prøven. Kurset fastlægger en procedure herfor. Kurset fastsætter regler for, hvor mange eksemplarer af synopsen kursisten skal aflevere. Kurset fastsætter en procedure for aflevering og fremsendelse til censor. Der afleveres en synopsis fra hver kursist. Hvis arbejdet med eksamensprojektet er foregået i et samarbejde mellem flere kursister, kan kursisterne aflevere enslydende synopser. 4. Projektforløbet 4.1 Under projektforløbet skal kursisten sikres hensigtsmæssig adgang til faciliteter, der er relevante for udarbejdelsen af projektet. I projektperioden bør faglokaler, it, bibliotek og andre undervisningslokaler med undervisningsudstyr være til rådighed for kursisterne i et rimeligt omfang. I de eksperimentelle fag skal det være muligt for kursisterne at arbejde i faglokaler i dele af projektperioden. Når kursisterne udfører eksperimentelt arbejde i et fag, skal en af fagets lærere være til stede i de perioder, hvor faglokalet stilles til rådighed. Kurset vælger som nævnt under pkt. 1.2, hvorledes de 25 timers uddannelsestid til eksamensprojektet skal placeres, og projektet kan derfor ofte afvikles sideløbende med anden undervisning for såvel kursisten selv som for andre kursister. Det er derfor langt fra altid muligt at give fuld adgang til alle faciliteter i hele projektperioden. Det kan være en god idé at udarbejde skriftlig information til kursisterne om forhold vedrørende åbningstider, reservation af udstyr og lignende. 5. Prøve 5.1 Der afholdes en individuel mundtlig prøve på baggrund af synopsen. Eksaminanden medbringer synopsen og evt. supplerende noter til prøven. Eksaminationstiden er 30 minutter pr. eksaminand. Prøven består af eksaminandens præsentation af og fremlæggelse af synopsen suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Censor kan inddrages i eksaminationen. Den afsluttende prøve er en individuel, mundtlig prøve baseret på en synopsis. Udgangspunktet for eksaminationen er synopsen, hvor eksaminanden har valgt fokuspunkter, som præsenteres i en oversigt over oplægget. Fokuspunkterne omfatter ikke blot problemformulering og konklusion, men også vigtige indholdsmæssige pointer i form af centrale begreber og teorier samt facts og dokumentation. Det er muligt for eksaminanden at inddrage nye aspekter i diskussionen ud over 5

6 dem, der er nævnt i synopsen, hvis de er relevante for eksaminationen. Eksaminanden kan i sin præsentation gøre brug af for eksempel et præsentationsprogram. Præsentationen afsluttes med et oplæg til dialog, hvorefter eksaminanden indgår i en faglig dialog med eksaminator, eventuelt med inddragelse af censor. 6. Bedømmelse 6.1 Bedømmelsen af eksamensprojektet sker på grundlag af en helhedsvurdering af den mundtlige præstation i forhold til de faglige mål i de fag, der indgår i projektet. Ved bedømmelsen lægges herudover vægt på: behandling af emnet ud fra problemformuleringen strukturering og formidling af det faglige stof inddragelse af relevant baggrundsstof. 6.2 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. Da problemformuleringen inddrager flere fag, indebærer det, at det i bedømmelsen må inddrages, hvorvidt eksaminanden formår at inddrage flere fags faglighed i behandlingen af problemstillingen. Desuden lægges der vægt på, at de faglige mål i de indgående fag er opfyldt. Ved bedømmelsen af et eksamensprojekt, hvori der indgår fag fra faggrupperne, for eksempel historie og samfundsfag, er det de enkeltfaglige mål for disse fag, for eksempel de enkeltfaglige mål for historie og samfundsfag, der lægges til grund. De enkeltfaglige mål for faggruppernes fag findes i hf-enkeltfagsbekendtgørelsen. Ved bedømmelsen af strukturering og formidling af stoffet indgår præsentationen under den mundtlige prøve. Der skal lægges vægt på, at eksaminanden er i stand til at fremlægge stoffet, således at den røde tråd fremtræder klart for censor og eksaminator, og at eksaminanden er i stand til at anvende fagsprog i de indgående fag. Endvidere indgår det i bedømmelsen, i hvilket omfang eksaminanden er i stand til at indgå i faglig dialog med eksaminator og evt. også med censor. 7. Selvstuderende 7.1 Selvstuderende kan udarbejde et eksamensprojekt i henhold til pkt , bortset fra pkt Den selvstuderende skal, hvis der ikke er aflagt prøve i fagene, have tilmeldt sig prøve i de pågældende fag ved den førstkommende eksamenstermin. 6

7 Bilag 1 Problemformulering og opgaveformulering mv. 1. Emnevalg - Det er kursisten/kursisterne, der i princippet finder det emne, som han/hun vil arbejde med i forbindelse med eksamensprojektet. I nogle tilfælde fastlægges emnet efter konsultation hos en eller flere lærere, men som udgangspunkt er det kursistens ansvar at nå frem til emnet. 2. Problemformuleringen - Kursisten udarbejder selv problemformuleringen. Det vil typisk ske efter konsultationer med en vejleder. - En problemformulering skal pege på det problem, som vil være i fokus i forbindelse med opgaven, og derfor kræver det, at kursisten har sat sig ind i og læst om emnet, før en problemformulering kan opstilles. Man kan ikke pege på en central problemstilling, hvis man ikke kender noget til emneområdet. En problemstilling omkring emnet Videnskab og ansvar kunne for eksempel lyde: Der kan ofte opstå en konflikt mellem personlig etik og loyalitet over for virksomheden hos den enkelte videnskabsmand. Det vil man så skulle undersøge og verificere eller falsificere gennem belysning af emnet eller som oplæg i synopsen. Det kan også formuleres som et spørgsmål: Hvorfor kommer den enkelte videnskabsmand nogle gange i konflikt.. I en problemformulering forsøger man altså at formulere et centralt problem for det videre arbejde med opgaven. - Kursisterne skal trænes i denne måde at tænke på gennem de opgaver, der stilles i den foregående undervisning, når de skal kunne arbejde på et sådant analytisk niveau, men det er samtidig vigtigt at holde sig for øje, at niveauet svarer til hf-uddannelsens generelle faglige niveau. - Ofte kan de naturvidenskabelige fag ikke direkte sammenlignes med de andre fag, når det drejer sig om at opstille problemformuleringer. Det kan inden for disse fag være vanskeligt at formulere et problem, der ikke i forvejen er løst. Derfor er det her ofte sådan, at en problemformulering går ud på at gøre rede for et stofområde eller skabe et overblik. 7

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Eksamensprojekt, hf-enkeltfag

Eksamensprojekt, hf-enkeltfag Eksamensprojekt, hf-enkeltfag Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret, august 2017 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Information om eksamen i Almen Studieforberedelse AT 2015 Redaktion Nina Jensen Vigtige datoer: 26. januar udmelder Undervisningsministeriet emnet og det såkaldte ressourcerum,

Læs mere

Tidsplan for eksamensprojektet foråret 2010

Tidsplan for eksamensprojektet foråret 2010 Kursistvejledning til eksamensprojekt Side 1 af 5 Nakskov Gymnasium og HF Orientering om eksamensprojektet på hf Tidsplan for eksamensprojektet foråret 2010 3. februar, kl. 12.00 12.45 i auditoriet : Skolen

Læs mere

Eksamensprojektet - eux Vejledning April 2016

Eksamensprojektet - eux Vejledning April 2016 Eksamensprojektet - eux Vejledning April 2016 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Vejledning til AT-eksamen 2016

Vejledning til AT-eksamen 2016 Sorø Akademis Skole Vejledning til AT-eksamen 2016 Undervisningsministeriets læreplan og vejledning i Almen Studieforberedelse kan findes her: http://www.uvm.dk/uddannelser/gymnasiale-uddannelser/fag-og-laereplaner/fagpaa-stx/almen-studieforberedelse-stx

Læs mere

Eksamensprojekt for HF Enkeltfag

Eksamensprojekt for HF Enkeltfag Eksamensprojekt for HF Enkeltfag 2017/18 Rammerne for eksamensprojektet NB: hvis du har været til eksamen i mindst én af faggrupperne, skal du ikke skrive Eksamensprojekt. Faggrupperne er enten kultur-

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Eksamensprojekt for HF-enkeltfag

Eksamensprojekt for HF-enkeltfag Eksamensprojekt for HF-enkeltfag 2014/15 Rammerne for eksamensprojektet NB: hvis du har været til eksamen i mindst én af faggrupperne, skal du ikke skrive Eksamensprojekt. Faggrupperne er enten kultur-

Læs mere

hf - EP Vejledning til eksamensprojekt

hf - EP Vejledning til eksamensprojekt hf - EP Vejledning til eksamensprojekt 2016 Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Falstersvej 3-5, 2000 F Lindevangs Allé 8-12, 2000 F tlf. 3815 8500 Huskeliste: Gå-i-gang-møde om eksamensprojektet: i

Læs mere

Elevbrochure 2015-16

Elevbrochure 2015-16 Elevbrochure 2015-16 Lemvig Gymnasium Studieområdet 3. del Det Internationale Område Studieområdet 3. del Det Internationale Område Studieområdet 3. del afvikles på 3. år af hhx-uddannelsen, og omfatter

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen... 3 1.1 Eksamensformer...

Læs mere

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Nakskov Gymnasium og HF september 2012 Den større skriftlige opgave skal skrives i perioden: torsdag d. 13. december kl. 14. til torsdag d. 20. december kl. 14.

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2019 1 Eksamensprojekt 2018-2019 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014

Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 [Bilag 17] Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske

Læs mere

Køge Gymnasium Eksamen i almen studieforberedelse

Køge Gymnasium Eksamen i almen studieforberedelse Køge Gymnasium Eksamen i almen studieforberedelse 2015 Praktiske oplysninger og gode råd 1 Eksamen i almen studieforberedelse Den mundtlige eksamen i almen studieforberedelse afholdes i maj/juni og tager

Læs mere

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016 Kursistmanual til Større skriftlig opgave 2 Hf, 2015-2016 Indholdsfortegnelse: I. Generelt om opgaven og forløbet s. 3 II. Hf-bekendtgørelsens bilag 4 - Større skriftlig opgave, juni 2010 s. 7 III. Generelt

Læs mere

Oversigt Særlige forløb og skriftlige opga aver på Vesthimmerlands Gymnasium og HF - 2012/2013

Oversigt Særlige forløb og skriftlige opga aver på Vesthimmerlands Gymnasium og HF - 2012/2013 Over sigt Særlige forløb og skriftlige opgaver på Vesthimmerlands Gymnasium og HF - 2012/2013 Oversigt over særlige forløb og skriftlige opgaver mv. på Vesthimmerlands Gymnasium og HF 2012/13 STX AT forløb

Læs mere

Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C

Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede

Læs mere

VUC Nordjylland, Aalborg

VUC Nordjylland, Aalborg Eksamensprojektet er en tværfaglig eksamensopgave, og karakteren for den indgår som en selvstændig karakter på eksamensbeviset. Formålet med projektet er, at du skal have lejlighed til at arbejde tværfagligt

Læs mere

Bilag 50. Forsøgslæreplan for samfundsfag B stx, marts 2014. 1. Identitet og formål

Bilag 50. Forsøgslæreplan for samfundsfag B stx, marts 2014. 1. Identitet og formål Bilag 50 1. Identitet og formål Forsøgslæreplan for samfundsfag B stx, marts 2014 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk

Læs mere

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Nakskov Gymnasium og HF september 2015 Den større skriftlige opgave skal skrives i perioden: tirsdag d. 15. december kl. 10. til tirsdag d. 22. december kl. 10.

Læs mere

Store skriftlige opgaver på HF

Store skriftlige opgaver på HF Store skriftlige opgaver på HF Større skriftlig opgave (SSO) mellem 1. december og 15. marts i 2.hf Eksamensprojekt indenfor de sidste 6 uger af undervisningen i 2. hf, typisk uge 17 ( prøveeksamen i 1.hf

Læs mere

Kulturforståelse B valgfag, juni 2010

Kulturforståelse B valgfag, juni 2010 Bilag 25 Kulturforståelse B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kulturforståelse er et humanistisk fag, og faget har berøringsflader til den samfundsvidenskabelige faggruppe. Kulturforståelse

Læs mere

STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE 2014/2015

STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE 2014/2015 STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE 2014/2015 Større Skriftlig Opgave (SSO) Større skriftlig opgave er en individuel opgave, der kan skrives af alle HFkursister, og den SKAL skrives af alle, der ønsker en hel HF-eksamen.

Læs mere

FAQ om Bioteknologi A

FAQ om Bioteknologi A FAQ om Bioteknologi A FAQ en af 18. marts 2011 er inddelt i emner. Derfor er der ikke alle steder overensstemmelse mellem denne FAQ s nummerering og de tidligere FAQ. Man bør dog se bort fra de tidligere

Læs mere

Vejledning til ledelsestilsyn

Vejledning til ledelsestilsyn Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.

Læs mere

Eksamensreglement for

Eksamensreglement for Eksamensreglement for HG 2016 Indholdsfortegnelse 1. Mundtlig eksamen 3 2. Caseeksamen 3 2.1 Casearbejdsdag 3 2.2 Caseeksamination 3 2.3 Censors ansvar og opgaver under eksaminationen 4 2.4 Eksaminators

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel vejledning til den større

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Eksamensprojektet på HF

Eksamensprojektet på HF Eksamensprojektet på HF - Erfaringer fra sommereksamen 2007 Oplæg på teo.pæd. 23 & 30/11-2007 v/uddannelsesleder Henrik Nevers Næstved Gymnasium & HF Næstved Gymnasium & HF 1025 elever & kursister 115

Læs mere

1. Må en eksaminand være andet end spiller fx lys- og lyd-designer, scenograf, instruktør i et eksamensprojekt?

1. Må en eksaminand være andet end spiller fx lys- og lyd-designer, scenograf, instruktør i et eksamensprojekt? Spørgsmål vedrørende eksamen i dr:amatik 1. Må en eksaminand være andet end spiller fx lys- og lyd-designer, scenograf, instruktør i et eksamensprojekt? Ja. Den pågældende eksaminand bedømmes i spillet

Læs mere

Den korte version + bilag

Den korte version + bilag Det tværfaglige eksamensprojekt på HF-e og HF2 projektdagene: 26. april 29. april 2011 Den korte version + bilag 1. Fagene 2. Tilmelding 3. Før projektugen 4. Projektdagene: fra tirsdag den 26. april til

Læs mere

BILAG 2 eksamenskatalog Eksamenskatalog Serviceøkonom Erhvervsakademi Lillebælt

BILAG 2 eksamenskatalog Eksamenskatalog Serviceøkonom Erhvervsakademi Lillebælt BILAG 2 eksamenskatalog Eksamenskatalog Serviceøkonom Erhvervsakademi Lillebælt Gælder fra august 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt omkring eksaminer og prøver... 3 Generelt om skriftlige

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi B 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Forsøgslæreplan for international økonomi A hhx, marts 2014

Forsøgslæreplan for international økonomi A hhx, marts 2014 [Bilag 16] 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Forsøgslæreplan for international økonomi A hhx, marts 2014 International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske

Læs mere

Prøveform B Afgangsprøven i mundtlig dansk sommeren 2014

Prøveform B Afgangsprøven i mundtlig dansk sommeren 2014 Prøveform B Afgangsprøven i mundtlig dansk sommeren 2014 Tidsplanen: D. 6/3 Intro til forløbet D. 10/4 Lodtrækning blandt fordybelsesområderne. Tina på biblioteket kl. 14-15. D. 11/4-21/4 Ferie, læse tekstopgivelserne

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve Trin 1 Social og sundhedshjælper

Ramme for afsluttende prøve Trin 1 Social og sundhedshjælper Ramme for afsluttende prøve Trin 1 Social og sundhedshjælper De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr.

Læs mere

Det fagdidaktiske valgs rødder. Lærerens fagsyn FAGDIDAKTIK. Videnskabsfagets diskurs. Skolefagets diskurs. Politisk diskurs

Det fagdidaktiske valgs rødder. Lærerens fagsyn FAGDIDAKTIK. Videnskabsfagets diskurs. Skolefagets diskurs. Politisk diskurs Biologi FAGDIDAKTIK Det fagdidaktiske valgs rødder Lærerens fagsyn Videnskabsfagets diskurs Skolefagets diskurs Politisk diskurs Formålet med biologi c (stx) Er, at eleverne opnår biologisk indsigt og

Læs mere

Eksamensformer på EBUSS

Eksamensformer på EBUSS Eksamensformer på EBUSS Godkendt af Studienævnet for E-business august 2007 Ikrafttræden: 1. september 2007 Dette dokument indeholder afklarende forhold vedrørende eksamensformer, der benyttes på EBUSS.

Læs mere

Eksamensreglement HG 2013-2014. Underviser og censor

Eksamensreglement HG 2013-2014. Underviser og censor Eksamensreglement HG 2013-2014 Underviser og censor Tradium Kirketoften 7 9500 Hobro Tlf. 96 57 02 64 Tradium Minervavej 57 8960 Randers SØ Tlf. 87 11 43 08 Denne folder er Tradium s regler til underviser

Læs mere

Orientering om eksamen AVU 2016

Orientering om eksamen AVU 2016 AVU: Eksamen Orientering om eksamen AVU 2016 Framelding Du kan framelde dig prøverne ved faglærer. Modtager du SU eller deltager du efter aftale med kommunen, forventes det, at du deltager i prøverne.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

hf - EP Vejledning til eksamensprojekt

hf - EP Vejledning til eksamensprojekt hf - EP Vejledning til eksamensprojekt 2019 Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Falstersvej 3-5, 2000 F tlf. 3815 8500 Huskeliste: Gå-i-gang-møde om eksamensprojektet: i Multisalen, Falstersvej - onsdag

Læs mere

Forsøgslæreplan for dansk A htx, marts 2014

Forsøgslæreplan for dansk A htx, marts 2014 [Bilag 9] Forsøgslæreplan for dansk A htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Dansk er et humanistisk fag. Fagets kerne er sproglig viden og bevidsthed, som udmønter sig i sproglig kunnen

Læs mere

SRO på MG, åpril-måj 2016 (redigeret april 2016/LV)

SRO på MG, åpril-måj 2016 (redigeret april 2016/LV) SRO på MG, åpril-måj 2016 (redigeret april 2016/LV) Kære 2.g er Du skal i april 2016 påbegynde arbejdet med din studieretningsopgave, den såkaldte SRO. Her kommer lidt information om opgaven og opgaveperioden.

Læs mere

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i fysik

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i fysik Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i fysik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i fysik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets

Læs mere

Pædagogisk psykologisk intervention

Pædagogisk psykologisk intervention Vejledning for modulet Pædagogisk psykologisk intervention Et modul fra PD i Psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Pædagogisk psykologisk intervention på PD i Psykologi, bygger

Læs mere

Bekendtgørelse om adgangskursus og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne

Bekendtgørelse om adgangskursus og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne BEK nr 364 af 17/04/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 16. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Fransk fortsættersprog B stx, juni 2010

Fransk fortsættersprog B stx, juni 2010 Fransk fortsættersprog B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som alment

Læs mere

Større skriftlig opgave i 2hf

Større skriftlig opgave i 2hf Større skriftlig opgave i 2hf Den større skriftlige opgave skal skrives i perioden: fredag d. 4. december kl. 14. til fredag d. 11. december kl. 14. Du har 7 dage til at skrive din individuelle opgave.

Læs mere

Pædagogisk udviklingsarbejde

Pædagogisk udviklingsarbejde PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Pædagogisk udviklingsarbejde Et fælles valgfrit PD-modul Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet fra de

Læs mere

BEDØMMELSESPLAN AGRARØKONOM

BEDØMMELSESPLAN AGRARØKONOM BEDØMMELSESPLAN AGRARØKONOM NORDJYLLANDS LANDBRUGSSKOLE 2011 1 BEDØMMELSESPLAN OG EKSAMENSREGLEMENT AGRARØKONOM 2011 Uddannelsens mål I uddannelsen til Agrarøkonom har eleven i alt fire afsluttende eksamener

Læs mere

Historie B. 3. Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål Eleverne skal kunne:

Historie B. 3. Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål Eleverne skal kunne: Historie B 1. Fagets rolle Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag i såvel et globalt som et grønlandsk perspektiv. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Synopsis i hhx-studieområdet hvad er/kan være en synopsis?

Synopsis i hhx-studieområdet hvad er/kan være en synopsis? Synopsis i hhx-studieområdet hvad er/kan være en synopsis? Peter Stray Jørgensen Konference om studieområdet i hhx 14. og 15. april 2010 Program ca. Introduktion, præsentation, formål Problem, udfordringer

Læs mere

AT eksamen 2015 Elevvejledning

AT eksamen 2015 Elevvejledning AT eksamen 2015 Elevvejledning LV, januar 2015 Elevvejledning AT eksamen februar marts 2015. Du skal i løbet af februar-marts udarbejde din AT eksamenssynopsis. Den tid, der skal bruges til dette er uddannelsestid

Læs mere

Uddrag af lovgrundlaget vedrørende projektarbejde og projektopgaven Skoleloven

Uddrag af lovgrundlaget vedrørende projektarbejde og projektopgaven  Skoleloven Skoleloven Fra folkeskolens formål 1, stk. 2: Eleverne skal opnå tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle Fra 5, stk.1. Eleverne skal have mulighed for at anvende og udbygge

Læs mere

Evalueringsplan for HHX

Evalueringsplan for HHX Evalueringsplan for HHX Evalueringsplanen beskriver, hvordan Handelsgymnasiet Ribe gennemfører både den løbende evaluering af den enkelte elev og en evaluering af planlægningen og gennemførslen af undervisningen

Læs mere

2011 1år Studieordning. STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 1år Studieordning. STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 1år Studieordning STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser. I henhold til bekendtgørelse nr. 1204 af

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Bilag til evaluering af historie på stx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indledning Dette bilag til EVA s evaluering af historie på stx indeholder i tabelform

Læs mere

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis

Læs mere

Den større skriftlige opgave EUX Vejledning/råd og vink til EUX-bekendtgørelsen februar 2016

Den større skriftlige opgave EUX Vejledning/råd og vink til EUX-bekendtgørelsen februar 2016 Den større skriftlige opgave EUX Vejledning/råd og vink til EUX-bekendtgørelsen februar 2016 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser,

Læs mere

Studieretningsprojektet Stx Vejledning August 2007

Studieretningsprojektet Stx Vejledning August 2007 Studieretningsprojektet Stx Vejledning August 2007 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter samt en række paradigmatiske eksempler på opgaveformuleringer.

Læs mere

Til censorerne ved den skriftlige prøve i bioteknologi 2014

Til censorerne ved den skriftlige prøve i bioteknologi 2014 Til censorerne ved den skriftlige prøve i bioteknologi 2014 Kære censorer På Undervisningsministeriets hjemmeside offentliggøres i løbet af eksamensperioden materialer, som skal bruges i forbindelse med

Læs mere

PPR ydelser. Familierådgivningen. Bestilling af ydelse

PPR ydelser. Familierådgivningen. Bestilling af ydelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning PPR ydelser Familierådgivningen Bestilling af ydelse Bestilling af ydelse sker ved at udfylde henvisningsskemaet som kan hentes på Handleguide.dk under Professionelle/skemaer

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.

Læs mere

Almen Studieforberedelse 2011

Almen Studieforberedelse 2011 Almen Studieforberedelse 2011 Svar på typiske spørgsmål Struktur Tidsplan Opgaven og ressourcerummet Synopsis Talepapir Metoder Tidsplanen 19.01.2011 Oplæg om AT eferfulgt af særskilte oplæg om henholdsvis

Læs mere

Notat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager

Notat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager Notat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager Ajourføring - Ejendomme J.nr. Ref. lahni/pbp/jl/ruhch Den 7. marts 2013 Introduktion til notatet... 1 Begrebsafklaring... 1 Hvorfor er det aktuelt

Læs mere

(inkl. optagelseskrav til diplomingeniørstudierne på Aarhus Universitet)

(inkl. optagelseskrav til diplomingeniørstudierne på Aarhus Universitet) juni 2016/mrl Lokal studieordning for adgangskursus og suppleringskursus, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet (inkl. optagelseskrav til diplomingeniørstudierne på Aarhus Universitet) Gældende fra august

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Sundhedskommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Sundhedskommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER Sundhedskommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 11-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på de obligatoriske

Læs mere

Afslutningsprojektoplæg H2

Afslutningsprojektoplæg H2 Afslutningsprojektoplæg H2 Oplæg til afsluttende eksamensprojekt, på Teknisk designer hovedforløb H2. I forbindelse med afslutningen på hovedforløbet H2 på Teknisk designer uddannelsen skal der gennemføres

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i teknisk it

Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i teknisk it Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i teknisk it Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for civilingeniøruddannelsen i teknisk it. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Eksamens- og årsprøveavis. hhx 1. år. maj 2014

Eksamens- og årsprøveavis. hhx 1. år. maj 2014 Eksamens- og årsprøveavis hhx 1. år 2014 maj 2014 Denne eksamens- og årsprøveavis indeholder en orientering om de regler, der gælder for de kommende eksamener og årsprøver ved Handelsgymnasiet Århus Købmandsskole,

Læs mere

Vejledning med medier og it

Vejledning med medier og it Vejledning for modulet Et modul fra PD i Medier og kommunikation August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Medier og kommunikation, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på

Læs mere

Kollegial vejledning og supervision

Kollegial vejledning og supervision Vejledning for modulet Et modul fra PD i Vejledning og supervision August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Vejledning og supervision, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for fysik A 2. A 2011/2012

Undervisningsbeskrivelse for fysik A 2. A 2011/2012 Undervisningsbeskrivelse for fysik A 2. A 2011/2012 Termin Undervisningen afsluttes den 15. maj 2012 Skoleåret hvor undervisningen har foregået: 2011-2012 Institution Skive Teknisk Gymnasium Uddannelse

Læs mere

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder

Læs mere

Studieplan Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012

Studieplan Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012 Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012 1 Indledning Denne studieplan er den overordnede plan for undervisningen i 2. til 6. semester i din klasse (fra afslutningen af grundforløbet til og

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 7. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

Tillæg til seminariets studieordning af 2005 gældende for årgangene med start 1. februar 2005 og 1. september 2005.

Tillæg til seminariets studieordning af 2005 gældende for årgangene med start 1. februar 2005 og 1. september 2005. Tillæg til seminariets studieordning af 2005 gældende for årgangene med start 1. februar 2005 og 1. september 2005. Uddannelsens eksamensformer, interne og eksterne prøver Seminariets uddannelse og prøvebestemmelser

Læs mere

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Censorvejledning engelsk B, hf Maj 2014. Fagkonsulent hanne.kaer.pedersen@uvm.dk 25324494

Censorvejledning engelsk B, hf Maj 2014. Fagkonsulent hanne.kaer.pedersen@uvm.dk 25324494 Censorvejledning engelsk B, hf Maj 2014 Fagkonsulent hanne.kaer.pedersen@uvm.dk 25324494 Indholdsfortegnelse Censorvejledning engelsk B, hf... 1 Maj 2014... 1 Opgavesættet... 1 Bedømmelsen... 1 Opgaveinstruksens

Læs mere

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed. Erfagruppe Koncept NEXTWORK er et billigt, lokalt netværk for dig som ønsker at udvikle dig selv fagligt og personligt og gøre dig i stand til at omsætte viden og erfaringer til handlinger i dit daglige

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden vedrørende finansielle virksomheder

Samarbejdsaftale mellem Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden vedrørende finansielle virksomheder Finanstilsynet Forbrugerombudsmanden Den 2. september 2013 Samarbejdsaftale mellem Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden vedrørende finansielle virksomheder Som følge af ændringerne i markedsføringsloven

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

Prøvevejledning for prøver på Pædagogisk Assistentuddannelse 2014

Prøvevejledning for prøver på Pædagogisk Assistentuddannelse 2014 Prøvevejledning redigeret april 2014 Prøvevejledning for prøver på Pædagogisk Assistentuddannelse 2014 Indhold Prøvevejledning - Den pædagogiske Assistentuddannelse... 2 Danskprøve... 4 Samfundsfagsprøve...

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Receptionist

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Receptionist Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 8. juni 2009 Receptionist Udstedt af Det faglige Udvalg for Receptionistuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 329 af 28. april 2009 om uddannelserne

Læs mere

Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil

Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil Instruktion Formålet med Lederadfærdsanalyse II Egen er at give dig oplysninger om, hvordan du opfatter din ledelsesstil. I det følgende vil du blive

Læs mere

EKSAMENSPROJEKT 2017 INDHOLD. Vald. Poulsens Vej Holstebro T holstebro-vuc.dk

EKSAMENSPROJEKT 2017 INDHOLD. Vald. Poulsens Vej Holstebro T holstebro-vuc.dk EKSAMENSPROJEKT 2017 INDHOLD 1. Indledning... 2 2. Omfang og formkrav... 2 3. Faser i forbindelse med udarbejdelse af eksamensprojektet... 3 3.1 Vejledningsperiode... 3 3.2 Problemformulering... 3 3.3

Læs mere

Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi

Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Oplæg april2016 Maj-Britt Berndtsson, lærer og cand.pæd.kemi Pædagogisk konsulent for naturfag, Center for Undervisningsmidler UCC Links til prøvebekendtgørelse

Læs mere

Vejledning for klage over en prøve ved Det Sundhedsfaglige Hovedområde, UCN

Vejledning for klage over en prøve ved Det Sundhedsfaglige Hovedområde, UCN Vejledning for klage over en prøve ved Det Sundhedsfaglige Hovedområde, UCN Indledning Reglerne om klager og anke over eksamen står i kapitel 10 og 11 i Undervisningsministeriets eksamensbekendtgørelse.

Læs mere

Netbaseret Akademiuddannelse

Netbaseret Akademiuddannelse Netbaseret Akademiuddannelse VEJLEDNING I PROJEKTARBEJDE Forord For at kunne indstille sig til eksamen i de enkelte fagmoduler på 1. del og det obligatoriske fagmodul på 2. del på Akademiuddannelsen skal

Læs mere

INKLUSIONS- FORTÆLLINGER

INKLUSIONS- FORTÆLLINGER INKLUSIONS- FORTÆLLINGER ET FOKUS PÅ MILJØ OG SAMSPILSPROCESSER Det enkelte barns læring og deltagelsesmuligheder Institutionsmiljø: Samarbejde om organisering af pædagogisk praksis Faglighed: Børnesyn

Læs mere

Vejle, den 29. oktober 2014

Vejle, den 29. oktober 2014 Vejle, den 29. oktober 2014 Til Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Emne: "Høringssvar kombineret ungdomsuddannelse" Produktionsskoleforeningens

Læs mere

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012 Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...

Læs mere

Matematik B. Højere forberedelseseksamen

Matematik B. Højere forberedelseseksamen Matematik B Højere forberedelseseksamen hfe11-mat/b-3108011 Onsdag den 31. august 011 kl. 9.00-13.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål.

Læs mere

Hvad er et eksamensprojekt?

Hvad er et eksamensprojekt? EP EksamensProjekt Hvad er et eksamensprojekt? Det består af to fag efter eget valg Du skal skrive en synopsis til mundtlig eksamen Synopsen kan udarbejdes i grupper, men eksamen er individuel Tidsplan

Læs mere

Kvalitetsrapporter. Folkeskolelovens bestemmelser om kvalitetsrapporter. Almindelige bemærkninger til lovforslag der vedrører den nye kvalitetsrapport

Kvalitetsrapporter. Folkeskolelovens bestemmelser om kvalitetsrapporter. Almindelige bemærkninger til lovforslag der vedrører den nye kvalitetsrapport Kvalitetsrapporter Folkeskolelovens bestemmelser om kvalitetsrapporter 40 a. Kommunalbestyrelsen udarbejder en kvalitetsrapport hvert andet år. Kvalitetsrapporten skal beskrive skolevæsenets og de enkelte

Læs mere