Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis
|
|
- Peder Laugesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af HVAD ER GIGTFEBER 1.1 Hvad er det? Gigtfeber er en sygdom forårsaget af bakterien Streptokokker efter en halsbetændelse. Der er forskellige grupper af Streptokokker, men det er kun gruppe A, som forårsager gigtfeber. Streptokokinfektion er en meget almindelig årsag til halsbetændelse hos børn i skolealderen, men det er ikke alle med halsbetændelse, der udvikler gigtfeber. Ved gigtfeber opstår der først forbigående inflammation (betændelse) i led (kaldes artritis) med hævelse og smerter. Senere kan der opstå inflammation i hjertet (karditis) samt en tilstand med abnorme og ufrivillige bevægelser kaldet Chorea, der skyldes inflammation i hjernen. Undertiden ses hududslæt og eventuelt knudedannelse i huden. 1.2 Hvor hyppigt er det? Før behandling med antibiotika var muligt, var antallet af tilfælde med gigtfeber højt i varme lande. Efter antibiotikabehandling er blevet en almindelig behandling af halsbetændelse, er der er siden set et fald i forekomsten gigtfeber, men den rammer fortsat mange børn i alderen 5-15 år over hele verden og medfører hjertesygdom hos en mindre del. Antallet af gigtfeber er ikke ens rundt i verden. Pga. af ledsymptomer inkluderes sygdommen blandt gigtsygdomme hos børn og unge. Hyppigheden af gigtfeber varierer fra land til land. Der er lande, hvor der ikke er registreret tilfælde og andre lande med middel eller høj forekomst (mere end 40 tilfælde per person per år). Det antages, at der er over 15 millioner tilfælde af gigtfeber over hele 1 / 11
2 verden, med nye tilfælde og dødsfald per år. 1.3 Hvad er årsagen til sygdommen? Sygdommen skyldes et abnormt immunrespons på halsbetændelse med gruppe A β hæmolytiske streptokokker også kaldet Streptokokkus pyogenes. Efter halsbetændelsen er der en sygdomsfri periode frem til debut af gigtfeberen. Behandling med antibiotika er nødvendig for at behandle halsinfektionen og stoppe stimuleringen af immunsystemet samt forebygge nye tilfælde af infektioner, fordi nye tilfælde af halsbetændelse kan medføre fornyede tilfælde af gigtfeber. Risikoen for gentagne sygdomsangreb er højere i de første 3 år efter sygdomsdebut 1.4 Er det arveligt? Gigtfeber er ikke en arvelig sygdom, fordi sygdommen ikke kan overføres direkte fra forældre til børn. Der er dog i visse familier flere medlemmer, der udvikler gigtfeber. Det skyldes muligvis genetiske faktorer, som kan påvirke muligheden for overførsel af streptokokker fra person til person. Streptokokker overføres via luftvejene og med spyt. 1.5 Hvorfor får mit barn denne sygdom? Kan sygdommen forebygges? Såvel miljøet som streptokokstammen er vigtige faktorer i udviklingen af gigtfeber, men i praksis er det svært at forudsige, hvem der får sygdommen. Artritis og karditis skyldes et abnormt immunrespons rettet mod proteiner i streptokokkerne. Risikoen for at få gigtfeber er højere, når personer i øget risiko for gigtfeber, inficeres med visse typer af streptokokker. Familier, hvor mange er samlet på lidt plads (=crowding) er en risikofaktor. Forebyggelse af gigtfeber er afhængig af hurtig diagnose og antibiotikabehandling af streptokok halsbetændelse hos raske børn (det anbefalede antibiotikum er penicillin). 1.6 Er det smitsomt? Gigtfeber er i sig selv ikke smitsomt i modsætning til streptokok halsbetændelse. Streptokokker spredes fra person til person, og derfor 2 / 11
3 hænger streptokokinfektion sammen med at samles fx i hjemmet, i skoler eller ved sport. Grundig håndvask og undgåelse af kontakt med personer med streptokok halsbetændelse er vigtigt for at stoppe spredningen af sygdommen. 1.7 Hvad er hovedsymptomerne? Gigtfeber viser sig oftest som en kombination af symptomer, der kan være unikke hos hver enkelt patient. Sygdommen opstår efter streptokok halsbetændelse, som ikke eller kun delvis behandles med antibiotika. Halsbetændelse medfører feber, halssmerter, rødme af tunge og mandler med purulent betændelse samt hovedpine og ømme lymfekirtler på halsen. Disse symptomer kan dog være milde eller helt fraværende hos børn og unge. Når den akutte infektion er overstået, er der en symptomfri periode på 2-3 uger. Derefter kan barnet få feber samt sygdomstegn som beskrevet nedenunder. Artritis (ledbetændelse) Artritis rammer som regel flere store led på en gang eller springer fra led til led og rammer et eller to på en gang (knæ, albuer, ankler, skuldre). Det kaldes springende og forbigående artritis. Artritis i hænder og nakkehvirvler er mindre hyppigt. Ledsmerterne kan være kraftige selv om ledhævelsen ikke er tydelig. Ledsmerterne forsvinder som regel hurtigt efter opstart med anti-inflammatorisk medicin. Acetylsalicylsyre er den meste benyttede medicin. Karditis (hjertebetændelse) Karditis er den mest alvorlige tilstand ved gigtfeber. Hurtig puls i hvile eller under søvn giver mistanke om reumatisk karditis. Det væsentligste tegn på hjertepåvirkning er mislyde ved hjerteundersøgelse. Hvis der er inflammation i hjertesækken, kaldet perikarditis, kan der samle sig væske rundt om hjertet. Det giver som regel ikke symptomer og forsvinder spontant. I de mest alvorlige tilfælde af inflammation i hjertemuskulaturen, kaldet myokarditis, kan hjertets pumpefunktion være nedsat. Myokarditis giver hoste, brystsmerter og hurtig puls og vejrtrækning. Viderehenvisning til undersøgelse og til hjertespecialist er nødvendigt. Reumatisk hjerteklapsygdom kan ses ved det første tilfælde af gigtfeber, men som regel ses det først efter gentagne 3 / 11
4 episoder, og hjerteklapsygdom kan føre til problemer senere i voksenlivet, og derfor er forebyggelse af gigtfeber vigtig. Chorea Ordet chorea stammer fra græsk og betyder at danse. Chorea viser sig som abnorme bevægelser, som skyldes inflammation i de dele af hjernen, som kontrollerer koordination af bevægelser. Det rammer ca % af patienter med gigtfeber. Modsat artritis og karditis, så opstår chorea senere i sygdomsforløbet, typisk fra 1 til 6 måneder efter halsbetændelsen. Tidlige tegn på chorea er problemer med håndskrift hos børn i skolealderen, problemer med påklædning og basale dagligdags funktioner. Selv det at gå en tur eller at spise kan blive et problem pga. ufrivillige bevægelser. Bevægelserne kan undertrykkes af patienterne selv i korte perioder, kan forsvinde under søvn eller forværres ved stress og træthed. Hos studerende ses indlæringsvanskeligheder pga. nedsat koncentrationsevne, angst og humørudsving. I milde tilfælde kan det tolkes som adfærdsforstyrrelse. Chorea er typisk selvbegrænsende og vil sædvanligvis forsvinde inden for 2-6 måneder. I sygdomsperioden kan der være behov for støtte og opfølgning. Hududslæt Ved gigtfeber kan der i sjældnere grad ses hudforandringer enten i form af erythema marginatum, som ligner røde ringe, eller knuder i underhuden, som er smertefulde, på størrelse med korn og med normal hudfarve og typisk lokaliseret især henover led. Disse forandringer ses hos mindre end 5% af tilfældene og kan overses pga. de beskedne tegn og forbigående tilstedeværelse. Hudforandringerne ses ikke isolerede, men forekommer samtidigt med myokarditis. Af andre symptomer, som oftest bemærkes af forældrene, kan nævnes feber, træthed, uoplagthed, appetitløshed, bleghed, mavesmerter og tendens til næseblødning, som kan ses i tidlige faser af sygdommen. 1.8 Er sygdommen ens hos alle børn? Den mest almindelige præsentation er en hjertemislyd hos større børn eller unge med ledsagende gigt og feber. Yngre børn har tendens til at udvikle hjerteproblemer og i mindre grad ledproblemer. Chorea kan optræde isoleret eller i kombination med hjertebetændelse. 4 / 11
5 Grundig undersøgelse for hjertesygdom anbefales hos alle patienter. 1.9 Er sygdomsforløbet forskellig hos børn sammenlignet med voksne? Gigtfeber ses primært hos skolebørn og unge op til 25 år. Den er sjælden under 3-års alderen og mere end 80% af alle patienter er mellem 5 og 19 år gamle. Den kan dog senere i livet ses opblussen af sygdommen, hvis behandlingen med fast forebyggende antibiotika ikke følges. 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres sygdommen? Der findes ikke nogen specifik diagnostisk test, og derfor stilles diagnosen på de kliniske symptomer og laboratorieundersøgelser. De kliniske symptomer og test er artritis, karditis, chorea, hudforandringer, feber, positiv test for streptokok infektion og forandringer i de elektriske signaler i hjertet, som kan ses på et hjertekardiogram. Som hovedregel kræves påvisning af forudgående streptokok infektion, for at diagnosen kan stilles. 2.2 Hvilke sygdomme ligner gigtfeber? Sygdommen poststreptokok reaktiv artritis, som også opstår efter streptokok halsbetændelse, har længerevarende artritis og lavere risiko for hjertebetændelse. Forebyggelse med antibiotika kan være nødvendig. Børnegigt (juvenil idiopatisk artrit, JIA) er en anden sygdom, der ligner gigtfeber, men varigheden af JIA er længere end 6 uger. Lymes sygdom, leukæmi, reaktiv ledbetændelse forårsaget af andre bakterier eller vira kan også medføre artritis. Harmløse hjertemislyde (normale hjertemislyde uden hjertesygdom) samt medfødt eller erhvervet hjertesygdom kan fejldiagnosticeres som gigtfeber. 2.3 Hvorfor skal der tages prøver? Nogle prøver er nødvendige for diagnose og opfølgning. Blodprøver kan være vigtige for at bekræfte diagnosen. 5 / 11
6 Som ved mange andre reumatologiske sygdomme vil der være tegn på betændelsesreaktion i kroppen hos næsten alle patienter dog ikke i de tilfælde, hvor chorea er eneste symptom. Hos de fleste gigtfeber patienter har immunforsvaret bekæmpet streptokokkerne, og der vil ikke længere være halsbetændelse. Det er muligt at bestemme streptokok antistoffer (streptolysin O (ASO) eller DNAse B) i blodet også i tilfælde, hvor patienterne ikke husker, om der har været halsbetændelse. Stigende nivaue af antistof (titre) kan måles 2-4 uger efter den første måling. Høje titre tyder på nylig overstået infektion, men der er ikke nogen sammenhæng mellem sygdomsgrad og titerniveau. Hos chorea patienter er antistofferne normale, hvilket besværliggør diagnosen. Forhøjet ASO eller DNAse B niveau betyder udelukkende, at streptokokker tidligere har stimuleret immunsystemet til at producere antistoffer og kan i sig selv ikke stille diagnosen gigtfeber. En forhøjet prøve kræver i sig selv derfor ikke antibiotikabehandling. 2.4 Hvordan konstateres karditis? En nytilkommet hjertemislyd pga. inflammation i hjerteklapperne er det mest almindelige tegn på karditis, og vil af lægen oftest kunne høres ved at lytte med et stetoskop. Undersøgelse med hjertekardiogram, der måler hjertets elektriske signaler, kan bruges til at bestemme graden af hjertets påvirkning. Røntgenundersøgelse af brystkassen bruges til at undersøge, om hjertet er forstørret. Ekkokardiografi (ultralydsundersøgelse af hjertet) er en meget følsom metode til at konstatere karditis. Gigtfeber diagnosen kan ikke stilles, hvis karditis påvises, uden at de kliniske tegn på gigtfeber er til stede. Alle disse hjerteundersøgelser medfører ingen smerter eller gener og kræver udelukkende, at barnet ligger stille ved undersøgelsen. 2.5 Kan gigtfeber behandles/helbredes? Gigtfeber udgør et alvorligt helbredsproblem i vise dele af verden men kan forbygges ved at behandle streptokok halsbetændelse, så snart betændelsen konstateres (dette kaldes primær forebyggelse). Antibiotika behandling, der startes indenfor 9 dage efter starten af halsbetændelsen, er en effektiv måde at undgå gigtfeber på. Gigtfeber behandles med non-steroid antiinflammatorisk medicin (NSAID) samt 6 / 11
7 forebyggende penicillin. Der forskes i at udvikle en vaccine mod streptokokker, som vil kunne beskytte mod streptokokker. Undgåelse af streptokokinfektion vil medføre beskyttelse mod den abnorme immunologiske reaktion. 2.6 Hvordan behandles gigtfeber? Gennem de senere år er der kommet nye retningslinier for behandling. Acetylsalicylsyre (magnyl) er fortsat den vigtigste behandling, men den præcise virkningsmekanisme kendes ikke. Formentlig skyldes det antiinflammatoriske egenskaber. Ved artritis anbefales andre non-steroid anti-inflammatoriske præparater (NSAID) i 6-8 uger, indtil artritistilstanden forsvinder samt forebyggende penicillin frem til 18 års alderen. Ved svær hjertebetændelse anbefales sengeleje og i nogle tilfælde også behandling med binyrebarkhormon (Prednisolon) i 2-3 uger, som aftrappes, når betændelsen er forsvundet, vurderet ud fra symptomer og blodprøver. Ved chorea kan det være nødvendigt med forældres hjælp til fx basale dagligdags funktioner samt til skolearbejde. Medicinsk behandling med binyrebarkhormon, haloperidol og valproat kan forsøges men kræver opmærksomhed på bivirkninger. De mest almindelige bivirkninger er træthed og rysten på hænderne, som kan forhindres ved at justere dosis. I få tilfælde kan chorea vare ved i flere måneder trods korrekt behandling. Når gigtfeber er konstateret, anbefales langtidsbeskyttelse med antibiotika for at undgå tilbagevenden af gigtfeber. 2.7 Hvad er bivirkninger ved den medicinske behandling? Korttidsbehandling med acetylsalicylsyre eller andre NSAID præparater tåles generelt godt. Risiko for penicillinallergi er lav. Penicillin gives enten dagligt som tablet eller månedligt som injektion i huden. Ulempen ved injektion af penicillin er smerter og barnets modstand mod dette, og derfor er lokalbedøvende creme før injektionerne vigtig. 2.8 Hvor længe skal den forebyggende behandling gives? Risikoen for tilbagefald er størst i de første 3-5 år efter 7 / 11
8 sygdomsdebuten, og risikoen for hjerteproblemer stiger ved gentagne anfald. Alle patienter med gigtfeber uanset sværhedsgrad bør i denne periode gives fast penicillin for at forebygge nye streptokok infektioner. Behandlingen gives enten dagligt som tabletter eller månedligt med injektion i musklen. Almindeligvis gives forebyggende antibiotika i minimum 5 år eller frem til patientens 21-års alder. I tilfælde af karditis uden skade på hjertet anbefales det at give forebyggende behandling i 10 år eller frem til patientens 21-års alder (den længste behandlingstid vælges). I tilfælde af hjertebetændelse gives behandling i 10 år eller frem til patientens 40-års alder eller senere, såfremt sygdommen har medfødt behov for udskiftning af hjerteklapperne. Alle patienter med skade på hjerteklapperne anbefales antibiotikaforebyggelse af bakteriel endokarditis (betændelse på hjerteklapperne) i forbindelse med operation eller indgreb ved tandlægebesøg. Det skyldes, at bakterier kan sprede sig fra andre steder i kroppen specielt fra mundhulen og forårsage infektion af hjerteklapperne. 2.9 Alternativ behandling Der findes mange alternative behandlingsformer, hvilket kan være forvirrende for familierne. Der er ikke bevis for effekten af disse behandlinger, og behandlingerne kan være dyre både økonomisk og tidsmæssigt samt medføre ulempe for barnet, så brug af disse behandlinger kræver nøje overvejelser. Nogle alternative behandlinger kan modvirke den anbefalede behandling. Hvis man ønsker at afprøve alternativ behandling, er det vigtigt at diskutere det med børnegigtlægen. De fleste læger modsætter sig ikke alternativ behandling, så længe den lægeligt anbefalede behandling følges. Det er vigtigt, at den anbefalede behandling ikke afbrydes. Når medicin, såsom binyrebarkhormon, er nødvendige for at holde sygdommen i ro, kan det være farligt at ophøre med behandlingen Hvilke former for lægekontroller er nødvendige? Regelmæssige lægecheck og blodprøver kan være nødvendige ved langvarigt sygdomsforløb. I tilfælde med hjertebetændelse og chorea anbefales tættere kontrol. Når symptomerne er svundne anbefales 8 / 11
9 fortsat kontroller for behandling og lang-tids opfølgning af evt. hjerteproblemer Hvor lang tid varer sygdommen? Akutte symptomer forsvinder indenfor dage til uger. Der er dog risiko for tilbagevenden af den akutte gigtfeber. Desuden kan hjerteproblemer medføre livsvarige symptomer. Fortsat antibiotikabehandling for at forebygge nye tilfælde med Streptokok halsbetændelse er nødvendigt i flere år Hvad er langtidsudsigten for sygdommen? Tilbagefald er ret uforudsigeligt med hensyn til tid og sværhedsgrad. Hjertebetændelse ved det første tilfælde af gigtfeber øger risikoen for hjerteproblemer ved tilbagefald, selv om der kan ses fuldstændig opheling af skader på hjertet. De mest alvorlige skader på hjertet kan medføre behov for udskiftning af hjerteklapperne Er det muligt at komme sig helt? Det er muligt at blive helt rask med mindre hjertebetændelse har givet skader på hjerteklapperne. 3. DAGLIGDAG 3.1 Hvordan påvirker sygdommen hverdagen? Almindelig omsorg og regelmæssige lægecheck vil hos de fleste børn med gigtfeber sikre et normalt liv. Det er dog vigtigt at støtte familien ved gentagne sygdomstilfælde af hjertebetændelse og chorea. Hovedproblemet er fastholdelsen af den forebyggende behandling med antibiotika. Daginstitution og skole skal involveres ligesom god information er nødvendigt for at øge fastholdelsen af behandlingen. 3.2 Hvad med skolegang? Hvis der ikke er skader på hjertet, er der er ingen særlige anbefalinger for dagligdags aktiviteter eller skolegang. Forældre og lærere skal sikre, 9 / 11
10 at barnet kan deltage på almindelig vis i skoleaktiviteter aht. skolegang og det sociale fællesskab. I forbindelse med tilfælde chorea vil der forventeligt være begrænsninger i gennemførelsen af skolegangen, men familie og lærere må være behjælpelige med at få skolegangen til at fungere. 3.3 Hvad med sport? Deltagelse i sportsaktiviteter er en normal dagligdags aktivitet for børn. Et af formålene med behandling er at sikre børn et så normalt liv som muligt, og der er derfor ingen begrænsninger af aktiviteter. Der kan dog være behov for hvile og sengeleje ved akutte anfald af gigtfeber. 3.4 Hvad med kost? Der er ikke noget, der tyder på, at kosten har indflydelse på sygdommen. Barnet skal derfor have en normal, varieret og alderssvarende kost. En sund varieret kost med tilstrækkeligt protein, kalk og vitaminer anbefales altid til et barn i voksealderen. Øget fødeindtag bør undgås hos patienter, der behandles med binyrebarkhormon, fordi denne type medicin kan øge appetitten. 3.5 Kan klimaet påvirke sygdommen? Der er ikke noget, der tyder på, at klimaet skulle have indflydelse på sygdommen. 3.6 Kan barnet vaccineres? Lægen skal hos hvert enkelt barn vurdere, hvilke vaccinationer barnet kan få. Generelt øger vaccination ikke sygdomsaktiviteten og medfører ikke alvorlige bivirkninger hos patienterne. Dog bør levende-svækkede vacciner normalt undgås pga. den teoretiske risiko for at påføre infektion hos patienter som behandles med immundæmpende eller biologisk medicin. Ikke-levende vacciner er sikre at bruge også under immunhæmmende behandling, selvom de fleste undersøgelser ikke kan afvise sjældne vaccinationsbivirkninger. 10 / 11
11 Powered by TCPDF ( 3.7 Hvad med sex, graviditet og prævention? Sygdommen medfører ingen forbehold mht. sex eller graviditet. Alle patienter i medicinsk behandling skal dog være opmærksomme på mulig påvirkning af fosteret. Patienter anbefales at rådføre sig med lægen vedrørende prævention og graviditet. 4. POST-STREPTOKOK REAKTIV ARTRITIS 4.1 Hvad er det? Både hos børn og yngre voksne er der beskrevet tilfælde med streptokok-associeret ledbetændelse. Det kaldes som regel reaktiv artritis eller post-streptokok reaktiv artritis (PSRA). PSRA rammer almindeligvis børn mellem 8 og 14 år og unge voksne mellem 21 og 27 år. Som regel opstår sygdommen inden for 10 dage efter halsbetændelsen. Det adskiller sig fra ledbetændelsen ved gigtfeber, som hovedsagligt rammer store led. Ved PRSA er store og små led samt rygsøjle og bækken ramt. Det varer som regel længere end gigtfeber, ca. 2 måneder eller evt. længere. Der kan ses let feber og abnorm blodprøve tydende på inflammation (CRP og sænkningsreaktion). Disse inflammationsmarkører er mindre forhøjet end ved gigtfeber. For at diagnosen PRSA kan stilles skal der være både artritis, sikre tegn på nylig streptokokinfektion samt abnorm streptokok antistof test (ASO, DNAse B). PRSA er en anden sygdomstilstand end gigtfeber. Patienter med PRSA udvikler sandsynligvis ikke hjertebetændelse. Den amerikanske forening af hjertelæger anbefaler 1 års forebyggende behandling med antibiotika efter sygdomsdebut. Herudover anbefales det, at patienter med PRSA følges klinisk samt med ekkokardiografi til kontrol af hjertebetændelse. Hvis der udvikles hjertesygdom, anbefales det, at patienterne behandles som ved gigtfeber. Hvis der ikke udvikles hjertesygdom kan den forebyggende behandling ophøre efter 1 år oftest dog først efter vurdering ved hjertelæge 11 / 11
Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres sygdommen? Der findes ikke nogen specifik
Læs mereGigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 1. HVAD ER GIGTFEBER 1.1 Hvad er det? Gigtfeber er en sygdom forårsaget af bakterien Streptokokker
Læs merePeriodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Periodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA) Version af 2016 1. HVAD ER PFAPA 1.1 Hvad er det? PFAPA er en forkortelse for Periodisk Feber Aftøs
Læs mereLyme Artrit (Borrelia Gigt)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,
Læs mereHenoch-Schönlein s Purpura
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation
Læs mereNLRP12 Associeret periodisk feber
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro NLRP12 Associeret periodisk feber Version af 2016 1. HVAD ER NLRP12 ASSOCIERET PERIODISK FEBER? 1.1 Hvad er det? NLRP12 associeret periodisk feber er en genetisk
Læs merewww.pediatric-rheumathology.printo.it
www.pediatric-rheumathology.printo.it GIGTFEBER OG PROSTREPTOKOK REAKTIV ARTHRITIS Hvad er det? Gigtfeber (GF) er en sygdom som skyldes bakterier kaldet streptokokker. Ved GF ses forbigående led inflammation
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk
Læs mereTitle Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination
Læs mereJuvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Lægen kalder sygdommen
Læs mereJuvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 1. HVAD ER JUVENIL SPONDYLARTRIT/ENTHESITIS-RELATERET ARTRIT (GIGT) (SPA-ERA)?
Læs mereKort om ECT Information til patienter og pårørende om behandling og bedøvelse
Kort om ECT Information til patienter og pårørende om behandling og bedøvelse 2 Hvad er ECT-behandling? Behandling med ECT anvendes ved forskellige typer af psykisk sygdom, specielt når patienterne har
Læs mereTumor nekrose faktor receptor associeret periodisk syndrom (TRAPS) eller familiær irsk feber
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Tumor nekrose faktor receptor associeret periodisk syndrom (TRAPS) eller familiær irsk feber Version af 2016 1. HVAD ER TRAPS 1.1 Hvad er det? TRAPS er en
Læs mereJuvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt Version af 2016 2. FORSKELLIGE TYPER AF BØRNELEDDEGIGT (JIA) 2.1 Er der forskellige typer af børneleddegigt?
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Sklerodermi Version af 2016 1. HVAD ER SKLERODERMI 1.1 Hvad er det? Navnet sklerodermi er afledt af de græske ord "skleros", som betyder hård og "dermos",
Læs merePatientinformation. Ganglion. Seneknude. Håndkirurgisk Sektor, Sønderborg
Patientinformation Ganglion Seneknude Kvalitet Døgnet Rundt Ortopædkirurgisk Afdeling Håndkirurgisk Sektor, Sønderborg Årsag til ganglion Et ganglion er en knude, som indeholder en geléagtig væske, og
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Behcets Sygdom Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Diagnosen er primært klinisk. Det kan tage mellem 1 til 5 år før et
Læs mereQEQQATA KOMMUNIA Ilinniartitaanermut immikkoortortaq Området for Uddannelse
Forholdsregler omkring syge børn i vuggestuer, børnehaver, dagplejen og fritidshjem, i Qeqqata Kommunia Forholdsregler omkring syge børn i vuggestuer, børnehaver, dagpleje og fritidshjem i Qeqqata Kommunia
Læs mereFjernelse af livmoderen
Patientinformation Fjernelse af livmoderen Hysterektomi Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling Fjernelse af livmoderen Med denne folder ønsker vi at give dig nogle oplysninger om indlæggelsen,
Læs mereBrystoperation hos Mænd (Gynækomasti)
Patientinformation Brystoperation hos Mænd (Gynækomasti) Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling 1 2 Brystoperation hos Mænd (Gynækomasti) Husk at du er velkommen til at tage en
Læs mereIL-1 receptor antagonist mangel (DIRA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) Version af 2016 1. HVAD ER DIRA 1.1 Hvad er det? IL-1 receptor antagonist mangel (Deficiency of IL-1Receptor Antagonist,
Læs mereVærd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål & svar om hjerne & hjerte
Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål & svar om hjerne & hjerte Indhold: 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?
Læs mereKronisk ikke-bakteriel knoglebetændelse (CNO/CRMO)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Kronisk ikke-bakteriel knoglebetændelse (CNO/CRMO) Version af 2016 1. HVAD ER CNO/CRMO 1.1 Hvad er det? Kronisk rekurrent multifokal osteomyelitis (CRMO) er
Læs mereBehandling af Crohns sygdom
Til patienter og pårørende Behandling af Crohns sygdom med lægemidlet Metotrexat Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Daghospital, Tønder Medicinsk Center 2 Crohns sygdom - Metotrexat Hvad er Metotrexat?
Læs mereMedicinsk behandling af tilgrundegået graviditet
Patientinformation Medicinsk behandling af tilgrundegået graviditet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Gynækologisk klinik 2 Behandlingsforløbet Mange kvinder oplever, at graviditeten går
Læs mereTennisalbue. Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk
Tennisalbue Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 2 Operation for tennisalbue/golfalbue (epicondylitis lateralis/medialis humeri) De sener
Læs mereECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Information til patienter og pårørende
ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Information til patienter og pårørende Regionspsykiatrien Randers 2011 sidst revurderet september 2011 Hvad er ECT-behandling? ECT-behandlingen er en meget sikker og effektiv
Læs mereMedicinsk abort uge 9+1 til 11+6
Patientinformation Medicinsk abort uge 9+1 til 11+6 Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Gynækologisk klinik 2 Medicinsk abort uge 9+1 til 11+6 Forundersøgelse Inden den medicinske abort kan
Læs mere- om akut smertebehandling
Patientinformation - om akut smertebehandling - Skadestuen Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Rev. okt. 2005 Information om akut smertebehandling Når du er kommet til skade og f.eks.
Læs merePatientinformation. Knæartroskopi. Velkommen til Vejle Sygehus. Ortopædkirurgisk Afdeling
Patientinformation Knæartroskopi Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling rev.dec 2010 Knæartroskopi Knæleddet er et hængselled, dvs. et led, som gør det muligt, at knæet både kan bøje og
Læs mereOperation for Vandbrok
Operation for Vandbrok Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 Hvad er Vandbrok? Vandbrok kaldes og også for hydrocele. Det er en væskesamling
Læs mereHvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Brug og misbrug
ADHD og misbrug Hvordan hænger det sammen? 04 Hvad betyder det? 05 Brug og misbrug 07 Hvordan virker usunde stimulanser på en ADHD-hjerne? 08 Ungdomsliv 10 Hvem taler man med? 11 04 ADHD er en forstyrrelse
Læs merePatientinformation TVT. Operation for urin-stressinkontinens. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Familiecentret Gynækologisk klinik
Patientinformation TVT Operation for urin-stressinkontinens Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Gynækologisk klinik Vigtige datoer Operationsdato: Kontrol ved kontinenssygeplejerske: (3 uger
Læs mereFjernelse af nyresten i urinleder - URSL
Urologisk Afdeling Fjernelse af nyresten i urinleder - URSL Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Den dag du bliver indlagt på Urologisk Afdeling Af indkaldelsesbrevet kan du se, om du skal
Læs mereOperation for forhudsforsnævring - Børn - Phimosis
Patientinformation Operation for forhudsforsnævring - Børn - Phimosis www.friklinikkenregionsyddanmark.dk Ambulatoriet 1 2 Information om forhudsforsnævring og operationen Forhudsforsnævring Forhudsforsnævring
Læs mereSygefraværspolitik i Statens Administration
Side 1 af 6 Sygefraværspolitik i Statens Administration 27. april 2011 Indhold Formål... 1 Hvornår og hvordan melder du dig syg?... 2 Hvornår og hvordan melder du dig rask?... 2 Kontakt til den sygemeldte
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Medicinsk Behandling Version af 2016 13. Biologiske lægemidler Nye perspektiver er blevet indført i de sidste par år med stoffer, kendt som biologiske midler.
Læs mereProjekt Guidet egenbeslutning og epilepsi. Refleksionsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.
Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi Refleksionsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Refleksionsark, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation
Læs mereKonsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut
N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter
Læs merePsykiske reaktioner ved lungekræft 26.2.2014. Anne Møller Kræftens Bekæmpelse
Psykiske reaktioner ved lungekræft 26.2.2014 Anne Møller Kræftens Bekæmpelse Kræftens Bekæmpelse Roskilde Jernbanegade 16, telefon 4630 4660 e-mail roskilde@cancer.dk Rådgiver Anne Møller Mine pointer
Læs merePatientinformation. Urogynækologi. Operation for nedsynkning af blære, tarm og livmoder
Patientinformation Urogynækologi Operation for nedsynkning af blære, tarm og livmoder Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling Operation for nedsynkning af livmoder I denne pjece kan du læse
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som
Læs merePatientinformation. Dialyseadgangsvej. Tunneleret hæmodialysekateter
Patientinformation Dialyseadgangsvej Tunneleret hæmodialysekateter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Indhold Indledning Hvorfor skal du have et tunneleret dialysekateter? Billede af tunneleret dialysekateter
Læs merePatientinformation TVT-O. Operation for urin stress-inkontinens
Patientinformation TVT-O Operation for urin stress-inkontinens Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling TVT-O operation for urin stress-inkontinens Forundersøgelse TVT er en operation for
Læs merePatientvejledning. Seneknude. Ganglion
Patientvejledning Seneknude Ganglion En seneknude er en lille, godartet cyste, der er fyldt med en geleagtig væske, som stammer fra en seneskede eller en ledkapsel. Seneknuder forsvinder ofte af sig selv,
Læs mereJuvenil Dermatomyositis
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Dermatomyositis Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Er sygdommen hos børn forskellig fra voksne? Hos voksne kan sygdommen være relateret
Læs mereBehandling af Dupuytrens Kontraktur (Kuskefingre)
Patientinformation Behandling af Dupuytrens Kontraktur (Kuskefingre) - med XIAPEX Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 1 2 Behandling af Dupuytrens Kontraktur med XIAPEX (Kuskefingre)
Læs meretil patienter med svær aktiv sygdom, som ikke tidligere er blevet behandlet med methotrexat,
EMA/502328/2014 EMEA/H/C/000955 EPAR - sammendrag for offentligheden tocilizumab Dette dokument er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR) for. Det forklarer, hvordan Udvalget
Læs mereSlidgigt GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.
Gigt Slidgigt Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt
Læs merePatientinformation. Mavesår. Kvalitet døgnet rundt. Kirurgisk Afdeling
Patientinformation Mavesår Kvalitet døgnet rundt Kirurgisk Afdeling Mavesår Hvad er et mavesår? Hos raske personer er slimhinden i mavesæk og tolvfingertarm intakt og uden sår, fordi den er modstandsdygtig
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereEnhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende
Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til pårørende 2 Kort om denne pjece Denne pjece er til dig, der er pårørende til en person, der skal i gang med et behandlingsforløb hos Enhed for Selvmordsforebyggelse.
Læs merePatientinformation. Urogynækologi. Operation for nedsynkning af blære, tarm og livmoder
Patientinformation Urogynækologi Operation for nedsynkning af blære, tarm og livmoder Kvalitet Døgnet Rundt FamiliecentretGynækologisk klinik Operation for nedsynkning af livmoder I denne pjece kan du
Læs merePamol suppositorier 125 mg og 500 mg
Pamol suppositorier 125 mg og 500 mg Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger. Brug altid Pamol nøjagtig som beskrevet i denne
Læs mereNår mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet
Når mor eller far er ulykkesskadet når mor eller far er ulykkesskadet 2 Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder, der er ulykkesskadet. Kan dit barn læse, kan det
Læs mereGynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Laparotomi. Patientinformation.
Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Laparotomi Patientinformation www.koldingsygehus.dk En laparotomi er en operation, hvor bugvæggen åbnes. Ved operationen kan du eksempelvis få fjernet cyster, æggestok,
Læs mereUdgiftspres på sygehusområdet
Kapitel 4 39 Udgiftspres på sygehusområdet Sundhedsudgifterne er stigende. Det er en udvikling, som kendes fra hele den vestlige verden, og som blandt andet er analyseret af OECD. I dette kapitel gennemgås
Læs mereVisitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012. Visitation af Syge børn i praksis v børnelæge Annette Bache
Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012 Rapport: Danske børn sundhed og sygelighed år 2005 (SUSY 2005) 7000 børn interview forældre (maj 2005-febr 2006) Vigtigste konklusioner: Hver
Læs mereKvalme og opkastning. SIG til!
Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet og udgivet af MSD og SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning. Pjecens
Læs mereFødevareallergi og intolerance side 2-10
Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Fødevareallergi og intolerance side 2-10 Brød, Boller & Kager side 11-31 Let og lækkert til madpakken eller skovturen side 32-38 Lækre kaloriefattige salater til pålæg
Læs merePatientinformation. Renalangiografi. - undersøgelse af pulsårerne til nyrerne
Patientinformation Renalangiografi - undersøgelse af pulsårerne til nyrerne Formål med undersøgelsen Du er henvist til renalangiografi, som er en undersøgelse af pulsårerne til nyrerne. Forsnævring af
Læs mereFamiliær middelhavsfeber
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Familiær middelhavsfeber Version af 2016 1. HVAD ER FMF 1.1 Hvad er det? Familiær middelhavsfeber (FMF) er en arvelig genetisk sygdom, som viser sig ved tilbagevendende
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt
Læs merePatientinformation. AV fistel/graft. Dialyseadgangsveje
Patientinformation AV fistel/graft Dialyseadgangsveje Kvalitet Døgnet Rundt Dialyseafdelingen Indledning Dette lille hæfte indeholder en kort information om AV fistler og grafter, som er adgangsveje, der
Læs mereImadrax Novum, 500 mg, 750 mg og 1000 mg, dispergible tabletter amoxicillin
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Imadrax Novum, 500 mg, 750 mg og 1000 mg, dispergible tabletter amoxicillin Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen. - Gem indlægssedlen.
Læs mereBehandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason
Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din kræftsygdom og håber, at denne pjece kan være en hjælp til at få et overblik over behandlingen. Pjecen
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33
Læs merePatientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center
Patientinformation Veneblodprop i benet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Klinik Medicinsk Center 2 Veneblodprop i benet De har lige fået besked om, at De har en veneblodprop /dyb årebetændelse
Læs mereInspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn
Inspirationsmateriale til drøftelse af rammerne for brug af alkohol i kommunale institutioner med børn Rammer for brugen af alkohol som led i en alkoholpolitik i kommunale institutioner med børn Indledning
Læs mereInformation om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse
Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler
Læs mereDiabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?
Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom
Læs mereMøde for kommende forældre på Gerbrandskolen. D. 21. juni 2016
Møde for kommende forældre på Gerbrandskolen D. 21. juni 2016 Snak før mødestart Sig goddag til din sidemand og spørg ham/hende om, hvordan hun mener, at hun som forældre bedst hjælpe sit barn til en god
Læs mereMedicinoverforbrugshovedpine - Når piller mod hovedpine giver hovedpine
Medicinoverforbrugshovedpine - Når piller mod hovedpine giver hovedpine Denne brochure er lavet i samarbejde med Dansk Hovedpinecenter, Migræne & Hovedpineforeningen og Danmarks Apotekerforening. Når piller
Læs merevarskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation
Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller
Læs mereMedicinoverforbrugshovedpine - Når piller mod hovedpine giver hovedpine
Medicinoverforbrugshovedpine - Når piller mod hovedpine giver hovedpine Denne brochure er lavet i samarbejde med Dansk Hovedpinecenter, Migræne & Hovedpineforeningen og Danmarks Apotekerforening. Når piller
Læs mereReagér på bivirkninger
Reagér på bivirkninger - Og hjælp med at gøre medicin mere sikker for alle Vejledning til PowerPoint-præsentation om bivirkninger 2 Indhold 1. Indledning 2. Introduktion til slides 3. Opfølgning på undervisning
Læs mereKapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME
Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME Dette kapitel dækker anmeldte tilfælde af smitsomme sygdomme år 2014 og 2015. Botulisme Der blev i 2014 anmeldt 1 tilfælde af botulisme. I dette tilfælde kom bakterierne fra
Læs mereKikkertundersøgelse af din urinleder - URS
Urologisk Afdeling - Fredericia Kikkertundersøgelse af din urinleder - URS Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Den dag du bliver indlagt på Urologisk Afdeling Af indkaldelsesbrevet kan du
Læs mereTil børn og unge som skal opereres for rygskævhed SKOLIOSE
ORTOPÆDKIRURGISK AFDELING E rygsektoren E3 Tlf. 8949 3350 Til børn og unge som skal opereres for rygskævhed SKOLIOSE Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 9/2007-0477 patientinformation ORTOPÆDKIRURGISK
Læs mereEn guide til din behandling med PLENADREN (HYDROCORTISON) -tabletter med modificeret udløsning
En guide til din behandling med PLENADREN (HYDROCORTISON) -tabletter med modificeret udløsning Oplysninger om din hydrocortisonsubstitutionsbehandling for binyreinsufficiens. VIGTIGT Denne vejledning erstatter
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Behcets Sygdom Version af 2016 1. HVAD ER BEHCET 1.1 Hvad er det? Behcets syndrom eller Behcets sygdom (BS) er en systemisk vaskulit sygdom (inflammation af
Læs merePatientinformation. Akut dialysekateter. Dialyseadgangsvej
Patientinformation Akut dialysekateter Dialyseadgangsvej Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Anlagt kateter Indledning Dette lille hæfte indeholder en kort information om akut hæmodialysekateter (kaldet
Læs mereArtroskopi af knæ (Kikkertundersøgelse)
Artroskopi af knæ (Kikkertundersøgelse) Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk Velkommen Kikkertoperation bruges til behandling af mange knælidelser.
Læs mereTønder Kommunale Dagpleje. Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel
Tønder Kommunale Dagpleje Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel Udsatte børn Udsatte børn er børn, der af en eller anden årsag er forhindret i at deltage aktivt og ligeværdigt i sociale
Læs mereFjernelse af galdeblære ved kikkertoperation (Laparoskopisk kolecystektomi)
Patientinformation Fjernelse af galdeblære ved kikkertoperation (Laparoskopisk kolecystektomi) Kvalitet Døgnet Rundt Kirurgisk afdeling Fjernelse af galgeblæerne ved kikkertoperation Om pjecen Denne pjece
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Højmarkskolen December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen
Læs mereSmertebehandling. Nationellt kvalitetsregister för öron-, näs- & halssjukvård, Sveriges Kommuner och Landsting, Referensgruppen för tonsilloperation.
Smertebehandling Her får du information om medicinsk smertebehandling efter mandeloperationen. Du kan beregne den rette dosis smertestillende medicin til dit barn. Bemærk, at denne anvisning om smertebehandling
Læs mereTrækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn
Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn. Denne information er udarbejdet af personalet, vi har taget udgangspunkt i sundhedsstyrelsens vejledning:
Læs mereSLE - Systemisk Lupus Erythematosus
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro SLE - Systemisk Lupus Erythematosus Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Diagnosen SLE stilles udfra en kombination af
Læs mereDagplejens Søvnpolitik
Dagplejens Søvnpolitik 2 Søvnpolitik for dagplejen i Rudersdal Dagpleje Vi har i dagplejen fokus på den gode søvn, da viden og undersøgelser omkring søvn har vist, at søvnen er en vigtig faktor i forhold
Læs mereVejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling
Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Indledning Det følger af sundhedsloven 69, at regionsrådet yder tilskud til behandling hos
Læs merePatienters oplevelser af akutbetjeningen hos deres praktiserende læge - telefonsurvey blandt 1.295 patienter i Region Hovedstaden
Patienters oplevelser af akutbetjeningen hos deres praktiserende læge - telefonsurvey blandt 1.295 patienter i Region Hovedstaden Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Hovedstaden
Læs mereDon t worry. Be happy with AniPlan
Don t worry. Be happy with AniPlan Abonner på forebyggende pleje og sundhed AniPlan er en abonnementsordning, som gør det nemmere for dig at sikre det bedst mulige grundlag for, at din hund eller kat får
Læs mereVEJLEDNING FORSKELSBEHANDLING HANDICAP OG OPSIGELSE
VEJLEDNING FORSKELSBEHANDLING HANDICAP OG OPSIGELSE INDHOLD FORSKELSBEHANDLINGSLOVEN... 3 Kort om forskelsbehandlingsloven... 3 HANDICAP.... 3 Hvornår er en lidelse et handicap?... 3 Særligt om stress....
Læs mereDeltager information
READ, Bilag 10 Fortroligt Side 1 af 7 Deltager information Protokol DBCG 07-READ, dateret 15. oktober 2009. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige kombinationer af kemoterapi til patienter med brystkræft.
Læs mereTillykke, du er gravid.
Tillykke, du er gravid. Denne informationsfolder kan være relevant for dig og din familie hvis: 1. I overvejer at få lavet en test for at se, om jeres barn har Downs syndrom. 2. 1. Trimester skanningen
Læs mereEt godt liv- med diabetes
Et godt livmed diabetes Sukkersyge hos hund Diabetes mellitus eller sukkersyge er en almindelig stofskiftelidelse hos hunde, som skyldes en relativ eller fuldstændig mangel på insulin. Kroppen har brug
Læs merePatientinformation. Hvad er hæmodialyse? Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center
Patientinformation Hvad er hæmodialyse? Det er vores fornemste opgave at Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Hæmodialyseafsnit M59/M60, Sønderborg Tel. 74 18 25 60 Udarbejdet af: AH Godkendt af: CLH
Læs mere