Referat fra generalforsamling i Kloaksektionen. tirsdag den 18. marts på Byggecentrum Middelfart

Transkript

1 Referat fra generalforsamling i Kloaksektionen tirsdag den 18. marts 2014 på Byggecentrum Middelfart Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning ved formand Jørn Berner Pedersen 3. Indkomne forslag 4. Fremlæggelse og godkendelse af revideret regnskab 5. Fremlæggelse af handlingsplan og budget 6. Fastlæggelse af indskud og kontingent 7. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleant Bestyrelsen foreslår genvalg af følgende bestyrelsesmedlemmer: Svend Hørup, Kyrsting, Herlev Lars E. Andersen, A/S Mortensen & Nymark, Klarup Mogens Krus Pedersen, Entreprenørfirmaet Nordkysten A/S, Gilleleje J. Berner Pedersen, J. Berner Pedersen Entreprise A/S modtager ikke genvalg. Bestyrelsen foreslår valg af Benny Gutfeld, Per Aarsleff A/S. Som ny suppleant foreslår bestyrelsen valg af: Niels C. Hansen, Klingenberg Entreprenør og Maskinudlejning ApS, Karlslunde 8. Eventuelt Side 1 af 9

2 REFERAT 1. Valg af dirigent Bestyrelsen foreslog Niels Nielsen, Dansk Byggeri som dirigent, hvilket blev vedtaget af forsamlingen. Dirigenten konstaterede herefter, at generalforsamlingen skete på et lovformeligt grundlag og efter de udstukne retningslinjer i vedtægterne. 2. Bestyrelsens beretning ved formand Jørn Berner Pedersen Kloak Sektionen har nu eksisteret i 10 år. Det har været 10 år med udfordringer og spændende opgaver der har været med til at markerer kloak faget og dets udvikling. Vi var med til at implementerer kvalitets sikringen og sikre den simple form den har i dag, og som gør at det rimelig overskueligt og ikke er den store belastning i det daglige. Sammen med Alectia har vi udarbejdet Kloakmestrenes Arbejdsmiljøhåndbog der i dag stadig er efterspurgt, og som på et tidspunkt når der er behov for det vil blive revideret så den altid lever op til krav og forskrifter. Vi deltager løbende i revision af autorisationslovgivningen, faglige og tekniske anvisninger og vi er også med i udvalg der former vores uddannelse som rørlægger og kloakmestre. Vi er også repræsenteret i Fællesfagligt udvalg hvor vi sammen med andre fra arbejdsgiver siden har tværfaglige møder med 3F om alt hvad der berører uddannelse, og er ligeledes repræsenteret i udvalgs arbejde der arbejder med struktøruddannelse og eksamination. Ligesom vi med vores konsulenter er repræsentationen i DS-udvalg S-315, Eksamensudvalget for kloakmesteruddannelsen og Brancheudvalget i Det Tekniske Sikkerhedsråd i Sikkerhedsstyrelsen. Vi har foreslået og vil fortsat kæmpe for at kloakeftersyn bliver en del af huseftersynsordningen, vi finder det er urimeligt at huskøbere får en liste over fejl og skader som K1, K2 og K3 på synlige ting på et hus, hvorimod det der ligger under jorden, som ingen kan se, bliver forbigået i al ubemærkethed. Som en nødvendighed af dette ønske har vi, ad flere gange, stået i spidsen for at etablere en tv-inspektions ordning der passede til vores formåen og opgavernes behov, og som samtidig signalerer en seriøsitet og ensartethed der medfører respekt og tillid, så kunderne kan føle sig tryg ved at lade den uddannede kloakmester give den en status over hvordan deres kloaksituation ser ud. Det blev til Kloakmestrenes TV- Inspektion, som i dag har cirka 40 medlemmer og som har uddannet mere end 150 operatører, og har fået stor anerkendelse af flere store forsikringsselskaber der nu kun vil accepterer rapporter fra certificerede firmaer, samt fra flere bruger organisationer såsom Parcelhusejernes Landsforening, Bolius og Boligadvokaterne, samt naturligvis alle de tilfredse kunder rundt i landet.

3 At danne foreningen Kloakmestrenes TV-Inspektion har været et stort plus for det generelle samarbejde med andre kloakorganisationer, som her er Danske Kloakmestre og Danske Maskinstationer og Entreprenører. Samarbejde af den slags kan og har ikke været uden enkelte sværdslag, men indtil videre har vi løst konflikterne efterhånden til alles tilfredshed, men vi ved også at der er kræfter i Danske Kloakmestre der ønsker at ændre vores koncept, der er at det er kloakmestren og hans rørlæggere der skal være operatører og ikke tilfældige cykelsmede og konditorer der kommer ind fra gaden og pludselig skal være eksperter på kloakproblemer. Vi ønsker at vores TV-Inspektionsordning skal være kloakmestrens og kloakrørlæggerens værktøj, og at kunden skal have tillid til at det er kompetent medarbejder der foretager denne eksamination af deres kloak, en der har forstand på hvad fejlen er og hvad der kan gøres, og ikke blot en operatør der kun har forstand på billeder og ikke på virkeligheden. Dansk økonomi har efterhånden stået stille længe. Det er derfor godt nyt, at prognosefolkene i år forventer en forbedret økonomisk vækst. Regeringens vækstplan bød sidste sommer på en genindførsel af BoligJob-ordningen. Dermed lykkedes det for Dansk Byggeri at få overbevist regeringen om, at netop byggeriet har nøglen til at skabe job, ikke mindst på kort sigt. Der er ingen tvivl om, at en genstart af BoligJob-ordningen er både en billig og effektiv måde at skabe job på særligt i de mindre virksomheder. Boligejerne vil kunne benytte ordningen i både 2013 og 2014, og den er udvidet til også at omfatte sommerhuse. Ud over BoligJob-ordningen og naturens kræfter er det politiske initiativer, der i år vil bidrage til ordrebøgerne i byggeriet. Vi vil i 2014 se en fremgang i boligbyggeriet, især i universitetsbyerne, hvor boligmarkedet er i bedring. Renovering af almene boliger vil kunne mærkes, og det offentlige nybyggeri vil også stige takket være de store hospitalsbyggerier. Og så er der udsigt til omfattende investeringer i den trafikale infrastruktur og på forsyningsområderne. Som det ser ud nu, vil der i 2014 formentlig komme flere i arbejde i byggebranchen end sidste år. Men den opbremsning, der har holdt godt ved i flere år, sætter stadig spor i branchen. Og selv om der er udsigt til flere opgaver, er kreditsituationen for mange virksomheder stadig stram. Det er frustrerende at se ellers sunde virksomheder gå i banken og få nej til simpel arbejdskapital til fornuftige projekter. Derfor holder Dansk Byggeri løbende møder med banker, finanssektor og de ansvarlige ministerier for at finde alternativer - både til garantistillelse og finansiering. Erhvervsobligationer er noget, der er tilgængeligt for de største af vores virksomheder. Det laver den nye lovgivning desværre ikke om på. Til gengæld har Vækstfonden fået nye muligheder med garantier, kautioner og lån, der ser ud til at blive anvendelige for virksomheder i byggeriet. Det er stadig svært for mange at finde et arbejde det mærkes også i byggeriet. Regeringen har derfor nedsat et udvalg, der skal komme med et bud på, hvordan ledige danskere hurtigere kommer i arbejde. Set med Dansk Byggeris øjne er det helt centralt, at jobcentene holder de ledige til ilden. Reglerne for, hvornår og hvordan ledige skal være til rådighed for arbejdsmarkedet skal gø-

4 res helt klare og forståelige. Desuden skal jobcentrene have et bedre kendskab til udviklingen i bygge- og anlægsbranchen. Arbejdsmarkedet stopper ikke ved kommunegrænserne. Jobcentrene skal samarbejde og betragte Danmark som ét sammenhængende arbejdsmarked. Globaliseringen betyder ikke kun, at danske industrivirksomheder flytter til udlandet. Den betyder også, at udenlandske virksomheder kommer til Danmark. Vi må derfor forholde os til, at markedet er grundlæggende forandret. Hver især må vi beslutte, hvordan vi klarer udfordringerne. Udenlandsk aktivitet i Danmark skal selvfølgelig foregå inden for rammerne af de love og regler, der gælder. Og det skal være under forhold, som overholder dansk overenskomst. Dansk Byggeri deltager løbende i 48-timersmøder sammen med fagbevægelsen. Det har vist sig, at møderne er effektive til at sikre de overenskomstmæssige forhold på byggepladserne. Globaliseringen mærkes også ude på villavejene. Dansk Byggeri støtter regeringens arbejde for at komme sort arbejde og unfair konkurrence til livs. Men vi har advaret imod skiltekravet på byggepladser, da tydelig skiltning på bilerne bør være tilstrækkeligt. Arbejdsklausuler er noget, vi ser komme på dagsordenen i flere og flere kommuner. Dansk Byggeri er naturligvis imod løndumping. Men kampen vindes ikke ved at anvende arbejdsklausuler og indføre kædeansvar. Vi frygter at se et kommunelandkort med 98 forskellige regelsæt for arbejdsklausuler, som virksomhederne skal sætte sig ind i. Det vil betyde, at virksomheder, der arbejder på tværs af kommunegrænserne, skal dokumentere forskelligt fra byggeri til byggeri - afhængigt af, hvilken kommune de arbejder i. Ser vi på kædeansvar, er der ingen tvivl om, at det vil afholde mange små og mellemstore virksomheder fra at kunne deltage i kommunale bygge- og anlægsopgaver. Dansk Byggeri mener, at man i stedet for at indføre kædeansvar, bør lave et samarbejde mellem kommunerne og virksomhederne, hvor fokus er på, at medarbejderne på danske bygge- og anlægsopgaver får en løn, der svarer til overenskomstens mindsteniveau. 21 af landets kommuner har nu valgt at indgå en partnerskabsaftale. Dermed har de sagt nej til at bruge tvungne sociale klausuler og i stedet indledt et lokalt forankret samarbejde for at skaffe praktikpladser. Det er kun positivt, at kommunerne viser interesse for at indgå partnerskabsaftaler med Dansk Byggeri. Det er også positivt, at der i kommuneaftalen for 2014 er sket en sidestilling mellem de tvungne sociale klausuler og frivillige partnerskabsaftaler. Det betyder, at der kan findes lokale løsninger for at skabe praktikpladser. Inden længe kommer vi til at se ændringer på uddannelsesområdet. Regeringen kom i efteråret med sit længe ventede udspil til en reform af erhvervsuddannelserne og vi forventer, at der bliver indgået en politisk aftale her i begyndelsen af Heldigvis ser det ud til, at politikerne har forstået, at ikke bare alle kan gennemføre en erhvervsuddannelse. Og vi kan nu konstatere, at der fremover vil blive stillet optagelseskrav til de unge, der søger ind på vores uddannelser. Det skal give bedre lærlinge og mere prestige til uddannelserne.

5 Retter vi blikket mod praktikpladssituationen, ser det inden for byggefagene alvorligt ud. Mere end 2300 unge leder efter en praktikplads inden for bygge - branchen. Praktikpladspræmien er ikke længere en hjælp, da den blev afskaffet med udgangen af Men vi fortsætter indsatsen med at skabe partnerskabsaftaler. Beskæftigelsesministeren har bedt arbejdsmarkedets parter om en handleplan for, hvordan ulykkeskurven i bygge- og anlægsbranchen kan knækkes. Dansk Byggeri indgår aktivt i arbejdet, hvor fokus er på at ændre de ansattes adfærd på pladserne. Der er også fokus på, at sikkerheden kommer i orden allerede i projekteringsfasen og på, at branchens folk får styr på arbejdsmiljø - allerede mens de er på skolebænken. Mange virksomheder i byggeriet har oplevet at modtage et påbud fra Arbejdstilsynet. Dog har det vist sig, at mange påbud kunne tilbagevises. Det er tegn på, at flere virksomheder i branchen får styr på tingene. Det er også tegn på, at det godt kan betale sig at få vurderet sit påbud. Det er noget, som Dansk Byggeri gerne hjælper med. For at sikre at virksomhederne ikke står alene med hele ansvaret for arbejdsmiljøet, har Dansk Byggeri udarbejdet en vejledning om, hvad entreprenøren skal forvente sig og stille krav om til bygherrer og projekterende, når det gælder arbejdsmiljø. Kloaksektionen vil også gøre sit til at knække ulykkeskurven. I samarbejde med arbejdsmiljøafdelingen i Dansk Byggeri udarbejder vi en kampagne, som startes op i slutningen af I budgettet er der særskilt sat penge af til projektet. Der er ingen tvivl om, at Danmarks konkurrenceevne ville blive bedre, hvis flere kommuner var villige til at skrue op for erhvervsvenligheden. Og derfor foretager Dansk Byggeri igen i år en analyse af kommunernes erhvervsvenlighed. Analysen har i den grad vist sig at være en succes, der blandt andet var med til at skærpe fokus på kommunernes erhvervsvenlighed op til kommunalvalget. Analysen har blandt andet vist, at der er plads til forbedring, når det gælder den kommunale byggesagsbehandling. Dansk Byggeri har foreslået, at alle kommuner bør opkræve gebyrer baseret på en timepris, og her er regeringen kommet Dansk Byggeri i møde. Der er også dialog om at samle sagsbehandlingen i tværkommunale centre. Regeringen har lagt op til en modernisering af autorisationsordningerne inden for el og VVS. Målet er, at det skal være muligt for fx en tømrer eller murer at uddanne sig til delautoriseret el- eller VVS-installatør inden for fx enfamiliehuse eller som VE- solcelleinstallatør. Dermed vil fx en tømrer- eller murervirksomhed, hvor enten mester selv eller en svend har en delautorisation inden for el, selv kunne varetage el-arbejdet, når de fx har sat køkken op hos en boligejer. Dansk Byggeri håber, at politikerne får truffet en fornuftig beslutning om at åbne op for delautorisationer naturligvis uden at gå på kompromis med sikkerheden. Det vil effektivisere og forenkle mange byggeprocesser i dagligdagen, blandt andet når det gælder koordinering og ventetid. På det autoriserede kloakområde forventer vi ingen væsentlige ændringer. Hvert år gennemfører Dansk Byggeri en landsdækkende kampagne for Byg Garanti. Kampagnen i 2013 har resulteret i, at 64 % af boligejerne nu kender Byg Garanti og hovedparten af disse foretrækker en håndværker med Byg

6 Garanti. Det er vigtigt, at I viser, at jeres virksomheder er dækket af Byg Garanti, for det giver en værdifuld konkurrencefordel. Men forbrugerne må ikke vildledes af markedsføringen. Man må kun markedsføre sig med Byg Garanti over for private forbrugere og i forbindelse med opgaver, som er dækket af Byg Garanti. Antallet af anmeldelser til Sikkerhedsstyrelsen blev tredoblet fra 2008 til I 2008 modtog Sikkerhedsstyrelsen ca. 100 anmeldelser på vvs-, kloak- og elområdet. I 2012 modtog Sikkerhedsstyrelsen 328 anmeldelser på vvs-, kloakog elområdet: 127 på gas- og vvsområdet 136 på kloakområdet 65 på elområdet. Sikkerhedsstyrelsen har i 2013 har oprettet 114 sager om uautoriseret arbejde. En sag kan rumme flere modtagne anmeldelser. Sagerne fordeler sig således: El: 31 sager VVS: 36 sager Kloak: 47 sager På baggrund af de oprettede sager har Sikkerhedsstyrelsen nu sendt 70 politianmeldelser og har modtager 11 politiafgørelser tilbage. Antallet af anmeldelser er med andre ord faldet betragteligt fra 2012 til 2013, og Kloaksektionen stiller spørgsmålstegn ved den udvikling, som kan have mange svar. Ved indgangen til 2014 skød Kloaksektionen en hvervekampagne i gang. Kampagnen er to-delt, idet der dels sigtes efter de kloakmestre, som er medlem af Dansk Byggeri uden at være tilknyttet Kloak Sektionen, og dels kontaktes uorganiserede kloakmestre i hele landet. Til hvervekampagnen er udarbejdet en informationsbrochure. I 2013 blev der på de i alt 10 uddannelsessteder i landet uddannet 156 nye kloakmestre. Der blev eksamineret 204, hvoraf 48 dumpede svarende til en dumpeprocent på 22,5 %. Det er ikke helt nemt at blive kloakmester i dagens Danmark, hvor den tekniske viden nødvendigvis skal suppleres med færdigheder i CAD-tegning og IT. Reglerne for afmærkning af vejarbejder gælder for alle virksomheder der udfører vej-, kloak-, belægnings- og kabelarbejder mv. Vejdirektoratet har ændret reglerne væsentligt i oktober 2013, og Kloaksektionen inviterer derfor alle deltagere her i dag, og alle sektionens medlemmer til Anlægsdagen den 27. marts i Odense til mødet. Kloaksektionen håber, at se mange af vores medlemmer til mødet og den efterfølgende generalforsamling i Danske Anlægsentreprenører, som er vært ved en efterfølgende middag var alt i alt et travlt år med stor mødeaktivitet i sektionen, og vi fik desuden sat flere nye skibe i vandet. Fremadrettet er målet for 2014, at vi øger medlemstallet i sektionen, øger medlemsinformationen på hjemmesiden og via nyhedsbreve, og sætter fornyet fokus på tv-inspektion og arbejdsmiljøet. Som det ses af de kommende punkter på dagsordenen, er det nu tid for mig at afslutte min sidste formandsberetning i Kloaksektionen, og jeg vil ønske bestyrelsen og ikke mindst den kommende formand god arbejdslyst.

7 Formanden afsluttede dermed aflæggelsen af beretningen. Fra salen blev beretningen kommenteret og der blev stillet bekymrede spørgsmål angående fremtiden for Kloakmestrenes TV-Inspektion, idet medlemstallet er faldende, og ordningen er langt fra målsætningen på 80 medlemmer efter 4 år. Formanden forklarede, at der netop dagen før generalforsamlingen har været afholdt møde i KTVI, hvor det blev besluttet, at kontrolordningen i resten af 2014 styrker markedsføringen, og at man er optimistiske, idet flere af de større forsikringsselskaber er ved at indføre krav om, at deres håndværkstaksatorer skal være tilsluttet KTVI. Der blev desuden efterlyst bedre information fra KTVI til medlemmerne, både skriftlig og ved medlemsmøde. En del medlemmer finder ordningen besværlig at administrere, hvilket kan skyldes misforståelser og manglende information. Dirigenten konstaterede herefter, at der ikke var flere bemærkninger til beretningen, som herefter var godkendt. 3. Indkomne forslag Der var ikke indkommet forslag til behandling. 4. Fremlæggelse og godkendelse af revideret regnskab Sektionskonsulent Mikael Mortensen fremlagde regnskabet og gennemgik specifikationerne til resultatopgørelsen. Der var ingen kommentarer til regnskabet fra salen. 5. Fremlæggelse af handlingsplan og budget Handlingsplan og budget blev fremlagt af Mikael Mortensen. Bestyrelsen vil i det kommende år Generelt øge synligheden både internt mod egne medlemmer, samt eksternt mod såvel medierne og det fagtekniske samarbejde med styrelser og institutter Arbejde for at kloakeftersyn bliver en del af huseftersynsordningen Arbejde for at minimere ulovligt autorisationsarbejde samt annoncering herfor Fastholde arbejdet i sammenslutningen Kloakmestrenes TV-Inspektion Fastholde arbejdet i Branchefællesskabet Danske Anlægsentreprenører Fastholde indflydelse på relevante uddannelser Øge informationsniveauet til medlemmerne Øge medlemsantallet i sektionen Hertil deltager sektionen i adskillige udvalgsarbejder: Danske Anlægsentreprenører Kloakmestrenes TV-Inspektion

8 Tværfagligt uddannelsesudvalg Struktøruddannelsens uddannelsesudvalg DS-udvalg S-315 Byggeriets Kvalitetskontrol Eksamensudvalg for kloakmesteruddannelsen Brancheudvalget i Det Tekniske Sikkerhedsråd, Sikkerhedsstyrelsen Naturstyrelsen rottebekæmpelse, klimatilpasning Sikkerhedsstyrelsen modernisering af autorisationslovgivning Statens Byggeforskningsinstitut revision af anvisninger I budgettet omtalte Mikael Mortensen 3 poster: at den forventede kontingentindtægt er opjusteret relativt fra et grundlag på 290 til 300 medlemmer, som er det forventede gennemsnitlige antal medlemmer i sektionen i 2014 at udgifter til km-penge til medlemsvalgte er nedjusteret i forhold til det aktuelle kørselsbehov at projektudgifterne er opjusteret, idet der foruden udgiften til Kloakmestrenes TV-Inspektion forventes at blive brugt kampagnemidler i forbindelse med arbejdsmiljøtiltag Knæk ulykkeskurven. Der blev fra forsamlingen spurgt, om der er behov for en indsats på arbejdsmiljøområdet, hvilket konsulenten bekræftede, idet tal for alvorlige personskader med mere end 3 ugers sygefravær bekræfter dette. 6. Fastlæggelse af indskud og kontingent Bestyrelsen foreslog uændret indskud og kontingent. Der blev spurgt til størrelsen af indskud, som er 0 kr. Der blev derefter foreslået, at indskud ikke behandles på kommende generalforsamlinger. Konsulenten forklarede, at dette vil kræve en vedtægtsændring at ændre dagsordenens ordlyd, idet den er vedtægtsbestemt. Dirigenten konstaterede, at der ikke var yderligere bemærkninger til forslaget, der dermed var vedtaget. 7. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleant Bestyrelsen havde ikke modtaget alternative kandidatlister. Bestyrelsens indstilling bliver derfor fulgt. Svend Hørup, Kyrsting, Herlev, Lars E. Andersen, A/S Mortensen & Nymark, Klarup og Mogens Krus Pedersen, Entreprenørfirmaet Nordkysten A/S, Gilleleje modtog dermed alle genvalg. J. Berner Pedersen, J. Berner Pedersen Entreprise A/S modtog ikke genvalg, og i stedet blev tidligere suppleant Benny Gutfeld, Per Aarsleff A/S valgt. Som ny suppleant blev Niels C. Hansen, Klingenberg Entreprenør og Maskinudlejning ApS, Karlslunde valgt.

9 8. Eventuelt Under pkt. 8 blev Kloakmestrenes TV-Inspektion diskuteret yderligere i fortsættelse af kommentarerne efter formandens beretning. Der blev opfordret til, at KTVI til markedsføringen finder kunder med gode erfaringer, som kan stå frem med anbefalinger om at anvende ordningens medlemmer. Det blev nævnt, at det er problematisk, når og hvis planlagte certificeringsdage aflyses. Det er sket, når der har været for få tilmeldte deltagere, men det hindrer eller forsinker, at nye medlemmer godkendes. Der blev opfordret til, at KTVI gennemfører en markedsanalyse, og herunder kontakter uddannede tv-operatører, som endnu ikke er trådt ind i KTVI, og spørger til årsagen. En afsluttende bemærkning var, at det er positivt, at rådgivere og bygherrer efterhånden i større omfang anerkender KTVI og indskriver udbudskrav om, at certificerede tv-operatører skal anvendes. Den afgående formand, J. Berner Pedersen, tog derefter ordet og takkede kollegerne i bestyrelsen for et godt samarbejde gennem de 10 år, som sektionen har eksisteret, og ikke mindst i de seneste 5 år, hvor han var formand. Der var ikke flere bemærkninger, og dirigenten takkede for god ro og orden og hævede generalforsamlingen. Formanden takkede deltagerne for fremmødet og dirigenten for at have ført forsamlingen sikkert gennem dagsordenen. Dato: 19. marts 2014 Niels Nielsen, dirigent