JAGT- OG NATURPOLITIK. RASKnatur
|
|
- Jacob Lorenzen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 JAGT- OG NATURPOLITIK RASKnatur
2 RASK NATUR 2 INDHOLD INDHOLD... 2 Indledning... 3 RUMMELIG natur... 4 Jagten... 4 Adgang... 4 Beskyttede områder... 5 Støjende aktiviteter... 5 Forståelse for naturen... 5 ALSIDIG natur... 6 Beskyttede arter... 6 Beskyttelse af natur... 6 Invasive arter... 6 Indvandring/genindvandring... 6 Naturgenopretning... 6 Udsætning af vildt... 7 SAMMENHÆNGENDE natur... 8 Jagten... 8 Landskabets udformning... 8 Kyst, fjord og havet... 8 Vildtet og vejene... 8 KULTURPRÆGET natur... 9 Jagt... 9 Jagttider... 9 Jagtmetoder... 9 Vildtskader Fodring Jordbrug generelt Landbrug Skovbrug... 11
3 RASK NATUR 3 Indledning Danmarks Jægerforbunds jagt- og naturpolitik er en del af vores samlede natursyn og udtrykker vores holdninger til, hvordan Danmarks Jægerforbund mener jagten og naturen skal forvaltes. Vi er jægere, fordi det er en passion og jagten er er en væsentlig del af vores kultur og tradition. I den moderne verden går vi først og fremmest på jagt, fordi vi kan lide det og interessen for natur og dets dyreliv er stor. Jægerne ønsker at opleve naturen på tætteste hold, og være en del af den. Dette sker blandt andet, når vi er på jagt. Jagt er udnyttelse af en fornybar naturressource og en betydende del af vildtforvaltningen. Jægernes aktiviteter har mere end nogensinde omverdenens bevågenhed. For at sikre jægernes rekreative udnyttelse af naturen kræves det, at jagtudøvelse sker på et bæredygtigt grundlag og med høj jagtlig etik og etikette; alt sammen elementer som et tidssvarende natursyn bør indeholde. Gennem en kontinuerlig udvikling af et relevant og tidssvarende natursyn ønsker Jægerforbundet at medvirke til at sikre den fremtidige natur- og vildtforvaltning i Danmark på et bæredygtigt grundlag.
4 RASK NATUR 4 RUMMELIG natur En rummelig natur byder på masser af naturoplevelser for de brugere, der ønsker at benytte naturen aktivt igennem jagt, fiskeri, bærplukning, svampejagt, løb, mountainbike, ridning, fuglekiggeri, gåtur, spejderture mv. DANMARKS JÆGERFORBUNDS HOLDNING ER: Jagten At jagt er en rekreativ og rig naturoplevelse på lige fod med andre friluftinteresser i naturen. At nedlagt vildt så vidt det er muligt anvendes til føde, som trofæ eller på anden fornuftig måde. At jagt giver moderne mennesker en tilknytning til naturen, der øger forståelsen for og ejerskabet til behovet for en naturforvaltning, der både benytter og beskytter. At jagt medvirker til at skabe mere og bedre natur. At jagtudøvelse skal være en integreret del af naturforvaltningen på alle offentlige arealer. Adgang At adgang til oplevelser i naturen skal være tilgængelige for alle. At adgang til naturen ikke skal indbefatte brugerbetaling for den brede befolkning. Naturen er med til at give mennesket en større og bredere forståelse for naturens hele sammenhængskraft. At adgang for nogle naturbrugeres udnyttelser af jordbrugets naturressourcer bør ske på markedsvilkår. Der gælder jagt, orienteringsløb, mountainbikeløb, fiskeri, ridning mv. At benyttelse og beskyttelse af en rig natur kræver en gensidig respekt hos naturbrugerne under hensyntagen til at vildtet og naturen har brug for fred og ro. At der i større sammenhængende skove etableres områder, hvor vildtet kan finde fred og ro. At naturbeskyttelseslovens adgangsbestemmelser forener den private ejendomsret med befolkningens adgang til naturen på en fornuftig måde. At det er hensigtsmæssigt at oplyse om, at jagt pågår i en skov på et givent tidspunkt eller at lukke en skov på grund af jagt. Jægerforbundet anbefaler, at der skiltes ud fra mottoet: Vis hensyn det gør vi!
5 RASK NATUR 5 Beskyttede områder At udpegningen af større særligt bevaringsværdige naturområder har stor værdi, og særligt betydning for besvarelsen af levesteder for trækfugle. At udpegninger af reservater skal være dynamiske, så de altid kan tilpasses de givne forhold. At udpegning af særlige områder ikke pr. automatik fører til jagtbegrænsninger i de pågældende områder. At et element i bevarelse, forvaltning og formidling af natur kan ske ved oprettelse af nationalparker, naturparker mv., men det er en forudsætning, at der er lokal opbakning og inddragelse. Støjende aktiviteter At netværket af gode skydebaner med jagtrelevant skydning udbygges, hvor dette er foreneligt med hensynet til offentligheden. At støjende aktiviteter i det åbne land, så vidt muligt placeres sammen, og gerne i tilknytning til grusgrave, motorvejsanlæg og afsidesliggende arealer. Forståelse for naturen At støtte indbetaling af en rimelig jagttegnsafgift, der anvendes til uddannelse, formidling forbedringer i den danske natur via forskning og vildtforvaltningsmæssige tiltag. At målrettet naturvejledning bidrager til et større kendskab til den danske natur, de jagtbare arter og jagtudøvelse. At formidling af biologiske sammenhænge, vildtets biologi, forvaltning og vildtet som fornybar ressource skal indgå i undervisningen i folkeskolen. At børn skal have mulighed for at opleve naturen for dermed at få forståelse for den, og dermed komme til at tage ansvar for den. At undervisning i naturhistorie og natur- og vildtpleje skal være et obligatorisk element i landbrugs- og skovbrugsuddannelser samt naturressourceuddannelser.
6 RASK NATUR 6 ALSIDIG natur For mange mennesker betyder den alsidige natur meget for naturoplevelsen. Det samme gør sig gældende for jægere. DANMARKS JÆGERFORBUNDS HOLDNING ER: Beskyttede arter At vi skal medvirke til at fremme og sikre en varieret og alsidig natur med repræsentation af så mange hjemmehørende arter som muligt. At vi i kraft af vores lands beliggenhed har et særligt ansvar over for en række trækkende arter. Et ansvar, som forpligter os til at bevare og udbygge de nødvendige levesteder for at sikre arternes trivsel og den dermed forbundne jagtlige udnyttelse. At forvaltningen af vildtet og dets levesteder skal være dynamisk, så den løbende kan tilpasses de givne forhold. Det gælder effekter af mulige klimaforandringer mv. Beskyttelse af natur At hovedparten af naturtyperne i Danmark mere er et udtryk for kulturtilstande end egentlige naturlige tilstande, idet næsten alle naturområder i Danmark er påvirkede af menneskelig aktivitet. At der skal øget fokus på den brede natur i det danske landskab. At der ved plantning for vildtet kun anvendes plantearter, som defineres som oprindelige og egnskarakteristiske. Invasive arter Invasive arter er defineret som ikke hjemmehørende dyr og planter, der ved menneskets hjælp er spredt til områder, som de ikke selv ville kunne sprede sig til, og påvirker den naturligt hjemmehørende biodiversitet negativt. At der i bekæmpelsen af invasive arter kan anvendes metoder, som er mere vidtrækkende end det der normalt findes acceptabelt. Indvandring/genindvandring At arter der er indvandret/genindvandret og har opnået en passende bestand skal kunne gøres til genstand for jagtlig udnyttelse. Naturgenopretning At naturgenopretningsprojekter er en effektiv metode til at sikre rigdom og variation i landskabet, men mener ikke, at sådanne projekter som udgangspunkt skal være en begrænsende faktor for jagten.
7 RASK NATUR 7 At naturgenopretning skal have fokus på levesteder og på langsigtede løsninger. Udsætning af vildt Udsætning med henblik på jagt At udsætning til jagt er en del af den danske jagtkultur. At opdræt og udsætning skal ske ved metoder, der fremmer en naturlig adfærd. At udsætningen ikke må skade naturen, og at der via aktiviteter relateret til udsætningen, som udgangspunkt, sker reelle levestedsforbedringer for naturen bredt set. Anden udsætning At udsætning at arter, der lokalt eller national er uddøde, bør kun ske ud fra en klar plan, der rummer en vurdering af om levestederne er tilstrækkelige for arten, og konsekvenser ved udsætning. At en udsat art, der har opnået passende bestand, skal kunne gøres til genstand for jagtlig udnyttelse.
8 RASK NATUR 8 SAMMENHÆNGENDE natur Grundlæggende ønsker Danmarks Jægerforbund et varieret landskab, hvor der er plads til sammenhængende natur og naturindhold i land- og skovbrug. DANMARKS JÆGERFORBUNDS HOLDNING ER: Jagten At sammenhængende natur er medvirkende til at skabe det biologisk grundlag for jagtudøvelse. Landskabets udformning At der ved opførsel af nybyggeri, etablering af infrastruktur, og energianlæg i landskabet tages hensyn til indpasning i landskabet, således at der kan bygges i det åbne landskab, når konkrete behov taler herfor. Kyst, fjord og havet At vi skal bevare og beskytte de danske kystområder, da kystområder er en vigtigt naturressource og har stor betydning for bevarelse af den biologiske mangfoldighed. At der skal sættes yderligere fokus på risikoen for olieforurening i de danske farvande. Der skal stilles større krav til fartøjer, som transporterer olie og andre miljøfarlige stoffer. At kystsikring bliver afvejet i forhold til påvirkning af kystøkosystemerne, og at der foretages så skånsomme indgreb som muligt. At acceptere muslingefiskeri, skallegravning og udnyttelse af havets råstoffer, når dette er bæredygtigt, og i det omfang bundforholdene eller fødegrundlaget for havenes dyr og planter ikke ødelægges. Vildtet og vejene At påkørsel af vildt skal reduceres gennem uddannelse og oplysning, effektiv skiltning, vildtafværgemetoder, vejplanlægning, vejvedligeholdelse, trafikplanlægning med videre. At der etableres vildtpassager, hvor der er et udtalt behov, og hvor vejene udgør en trussel. At det i forhold til trafiksikkerheden kan være nødvendigt at hegne langs vejene. Det skal dog alene ske ud fra en konkret behov og risikovurdering. At vildt nødstedt i trafikken hurtigst muligt, skal opspores og aflives.
9 RASK NATUR 9 KULTURPRÆGET natur Jagt er en væsentlig del af vores kultur og en aktiv del af naturforvaltningen. Alt jagt skal være bæredygtig, hvorfor jagttider og -metoderne skal fastsættes på baggrund af juridiske, biologiske og etiske vurderinger. DANMARKS JÆGERFORBUNDS HOLDNING ER: Jagt At fremme jagt, der udøves med respekt for terrænets bæreevne, og i dialog med naboerne. At jagtudøvelsen tilpasses lokale forhold og tildeles maksimal lokal indflydelse. Hjortevildt At forvaltningen af vores bestande af skal være lokal forankret og være med til at sikre: o Bestande, hvor køns- og alderssammensætning er naturlige o At bestandene kan spredes til egne, hvor den pågældende vildtart er ønsket o At bestandens størrelse og tæthed sikrer en på alle måder bæredygtig bestand. Markvildt At markvildtet grundlæggende betragtes som standvildt, og jagten kan forvaltes lokalt, men at jagttiderne generelt bør være nationale. Der kan være forhold der taler for lokale jagtider. Trækvildt Jagten og forvaltningen af trækvildt skal ske ud fra et internationalt perspektiv. Jagttider At jagtider som udgangspunkt altid fastsættes ud fra en bæredygtig forvaltning og en målsætning for den pågældende art. At rammerne for fastsættelse af jagttider har tre elementer, som altid bør indgå i overvejelserne: o Juridiske forudsætninger o Biologiske forudsætninger o Etiske overvejelser Jagtmetoder At en given jagtform for at være acceptabel til stadighed skal vurderes ud fra følgende grundkriterier: bæredygtig indvirkning på bestanden på kort- og lang sigt, dyreværnsmæssig forsvarlighed samt traditionelt og kulturelt ophæng. At støtte traditionelle jagtformer med hagl, riffel og bue, og støtter også jagt med rovfugle, samt at jagt skal kunne foregå med fælder.
10 RASK NATUR 10 Vildtskader At fastsættelse af jagttid eller reguleringsmulighed på arter, der forvolder skade, kan være en løsning. Dette selvom jagten isoleret set ikke er biologisk bæredygtig, da målsætningen kan være at begrænse eller udrydde en vildtbestand eller håndtere enkeltindivider. At udbetaling af vildtskadeerstatning ikke bør praktiseres, da vildtet er en integreret del af den danske natur. Jagtmuligheden herunder jagtlejeindtægten kan ses som kompensation for vildtskader, når der er tale om jagtbare arter. At anerkende, at vildtbestande nationalt og lokalt kan opnå størrelser, så de påfører lodsejerne uacceptabelt store skader på eksempelvis afgrøder. Her bør problemet søges løst gennem vildtafværgning, men også gennem tilpasning af jagtudøvelsen. Fodring At fodring betragtes som en del af dansk jagtkultur, og som et led i natur- og vildtpleje med det formål at øge et områdes bæreevne, hvis føde er en begrænset faktor. At fodring af vildt kan have afgørende betydning for både enkeltindividers og den samlede bestands overlevelse i et område. At fodring sker ud fra et erkendt behov, med velovervejede formål og tilstrækkelige ressourcer til at gennemføre den. At fodring ikke må ske, så det er skadeligt for vildtet. At det altid tilstræbes at skabe naturlige levesteder uden fodring. At fodring ikke udføres i en grad, hvor det hindrer andres jagtmulighed. Jordbrug generelt At lodsejere og forvaltere af land-, natur- og skovbrug har et særligt ansvar for en bæredygtig forvaltning af naturen og ikke mindst for vildtets forvaltning. Land- og skovbrugere er ubetinget de største arealforvaltere af Danmarks natur. Det forpligter. Landbrug At landbruget sikres bedre og mere dynamiske rammevilkår, der entydigt muliggør hensyntagen til naturen samt gør det muligt at gennemføre målrettet natur- og vildtpleje uden risiko for at overtræde regler. At landbruget skal tage ansvar for at sikre stabile fødekæder, så der genopbygges velfungerende økosystemer i landbrugsandet herunder sikrer, at vildtbestande i landbrugslandet har en størrelse, som muliggør en fortsat bæredygtig jagt. Det skal være fokus på langsigtede mål for naturen i landbrugslandet.
11 RASK NATUR 11 Skovbrug At skovbruget skal sikres rammevilkår, hvor skovdriften og hensynet til natur og vildt samtænkes. At skovbruget skal fremmen naturnær skovdyrkning og skovudviklingstyper samt strukturer, der tilgodeser vildtet. At der skabes flere lysåbne arealer i skovene, da de er vigtige biotoper, der øger biodiversiteten. At støtte målsætningen om at øge skovarealet i Danmark. Skovrejsning skal ske ved skovudviklingstyper, der tilgodeser vildtet. At vildtet skal sikres den størst mulige frie bevægelighed. Derfor så få hegn som muligt og ingen etablering af permanent hegning af større arealer. Mindre dyrehaver er dog undtaget. At udlægning af urørt skov med henblik på at forhindre tilbagegangen i biodiversitet er en langsigtet løsning. En række andre tiltag vil på kort sigt kunne sikre biodiversitet i landets skove f.eks. besvarelse af gamle træer og sikring af områder i skoven med naturlig hydrologi og henfald. Sådanne tiltag kan samtidig kombineres med en flersidig skovdrift med plads til produktion.
12 RASK NATUR 12 Danmarks Jægerforbund Molsvej Rønde Tlf RASKnatur er Danmarks Jægerforbunds natursyn. Natursynet er vedtaget af Danmarks Jægerforbunds repræsentantskab på repræsentantskabsmødet 30. april 2016 Med 862 lokale jagtforeninger og medlemskaber er Danmarks Jægerforbund en af landets store grønne organisationer. Danmarks Jægerforbund varetager danske jægeres interesse ved at kæmpe for mest muligt jagt og natur April Alle rettigheder forbeholdes.
NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur
NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,
Læs mereDebatoplæg RASKnatur
RASKnatur Danmarks Jægerforbunds natursyn 2016 1 Indledning Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere, og vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereFrivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune
Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Indhold Indledning og baggrund 4-5 Det frivillige sociale arbejde 6-7 Værdier 8-9 Samarbejde
Læs mereSammenhængende børnepolitik
Sammenhængende børnepolitik Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 30-05-2011 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER 3 2. MÅLSÆTNINGER OG BETYDNING 5 2.1.
Læs mereKommuneplantillæg 1. til Kommuneplan 2013-2025 - Klimatilpasningsplan
Kommuneplantillæg 1 til Kommuneplan 2013-2025 - Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg 1 Hørsholm Kommune Indholdsfortegnelse Redegørelse... 3 Baggrund og forudsætninger... 3 Klimaændringer... 3 Risikobilledet...
Læs mereForslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg
Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg Principperne i denne erklæring angiver retningen for FOAs videre strukturelle og demokratiske udvikling.
Læs mereHandlingsplan for bekæmpelse af invasive arter
Handlingsplan for bekæmpelse af invasive arter Handlingsplan for bekæmpelse af Banedanmark invasive arter Teknisk Drift Vasbygade 10 2450 København SV www.banedanmark.dk Forfatter: Henriette Andersen Mail:
Læs mereXXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune
XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om en bæredygtig skovpolitik
2009/1 BSF 232 (Gældende) Udskriftsdato: 8. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. april 2010 af Mette Gjerskov (S), Torben Hansen (S), Flemming Møller Mortensen (S), Ida Auken
Læs mereIntegrationspolitik for Morsø Kommune
S u n d h e d / I n t e g r a t i o n Integrationspolitik for Morsø Kommune Januar 2011 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning 1.1 Integrationspolitikkens målsætninger side 3 1.2. Integrationspolitikkens indsatsområder
Læs mereKONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 22. oktober 2008 Kontor: Sekretariatet J.nr.: 2003-0120-74 Sagsbeh.: tas KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE 1. KONCERNPERSONALEPOLITIKKENS
Læs mereHandicappolitik Silkeborg Kommune
Handicappolitik Silkeborg Kommune Indhold: Forord...3 Handicapbegrebet...4 Mission...4 Vision...5 Menneskesyn...5 Samfundssyn...6 Værdigrundlag...6 Kompensationsprincippet...6 Solidaritetsprincippet...7
Læs mereFællesregional Informationssikkerhedspolitik
Fællesregional Informationssikkerhedspolitik Indhold 1. Formål...1 2. Organisation...2 3. Gyldighedsområde...3 4. Målsætninger...3 5. Godkendelse...4 1. Formål Den Fællesregionale Informationssikkerhedspolitik
Læs mereTil Kommunalpolitikerne i Jammerbugt Kommune
DN Jammerbugt Afdeling Formand: Søren Rosenberg Perikumvej 18, 9440 Aabybro Telefon: 30 24 18 34 el. 98 24 18 24 s.rosenberg@bbnpost.dk Til Kommunalpolitikerne i Jammerbugt Kommune Kan det virkelig passe,
Læs mereMiljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer
Miljøscreening i henhold til Lov om af planer og programmer Halsnæs Kommune Projekt Lokalplan 06.30 for en del af Kregme Lokalcenter Dato februar 2016 Deltagere ved screeningsmøde Pernille Meyling og Jørgen
Læs mereUDVIKLINGSPLAN FOR GOLFBANEN. Hovedsponsor: - ET REDSKAB FOR GOLFKLUBBENS BESTYRELSE
UDVIKLINGSPLAN FOR GOLFBANEN Hovedsponsor: - ET REDSKAB FOR GOLFKLUBBENS BESTYRELSE Denne folder er en introduktion til hvorledes klubben lægger en plan for banens udvikling. Sammen med folderen er der
Læs mereLedelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune
Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en
Læs mereBæredygtighedsskema. Sådan gør du:
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer
Læs mereSkolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret
Læs mereGolf, Natur og Friluftsliv Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. 23. september 2010
Golf, Natur og Friluftsliv Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet 23. september 2010 Oversigt 1. Golf og Friluftsliv 2. Sikkerhed 3. Borgerinddragelse 4. Planlægning og lokalisering 5. Golf og Natur 6.
Læs mereDIN INDSATS SOM FRIVILLIG HAR AFGØRENDE BETYDNING FRIVILLIG I KRÆFTENS BEKÆMPELSE
DIN INDSATS SOM FRIVILLIG HAR AFGØRENDE BETYDNING 1 DIN INDSATS SOM FRIVILLIG HAR AFGØRENDE BETYDNING ER UDGIVET AF 2013 GENOPTRYKT 2016 TAK TIL DE MANGE FRIVILLIGE, DER HAR GIVET INPUT OG KOMMENTARER
Læs merePlads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015
Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen... 7 Strategisporene... 8 Naturen skal benyttes og beskyttes... 10 Planer og programmer
Læs mereRammer til udvikling hjælp til forandring
Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle
Læs mereÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje
ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje Forord til ældrepolitikken en værdig ældrepleje Vision: Et god og aktivt liv Ældrepolitikken blev vedtaget 1. gang i september 2013, og blev til i et godt samarbejde med
Læs mereprincipper for TILLID i Socialforvaltningen
5 principper for TILLID i Socialforvaltningen De fem principper for tillid i Socialforvaltningen I slutningen af 2012 skød vi gang i tillidsreformen i Socialforvaltningen. Det har affødt rigtig mange konstruktive
Læs mereTeori U - Uddannelsen
Tina Bue og Pia Brøgger Teori U - Uddannelsen En uddannelse, der frisætter mennesker. Skaber energi og giver dig et grundlæggende kendskab til teorien. Uddannelsen er rettet mod praksis hverdagen er den
Læs mereFrivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.
Frivillighedspolitik Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. marts 2016 Skive det er RENT LIV Forord I efteråret 2015 har frivillige,
Læs mereOpsamling på workshops og dialogmøder. Frederik Giese og Morten Christensen Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet
Opsamling på workshops og dialogmøder Frederik Giese og Morten Christensen Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Formålet med dialogprocessen er at sikre: Inspiration til nye tilgange, perspektiver
Læs mereHOLDNINGER TIL JAGT OG UDSÆTNING AF FUGLEVILDT HVEM ER FOR, OG HVEM ER IMOD?
HOLDNINGER TIL JAGT OG UDSÆTNING AF FUGLEVILDT HVEM ER FOR, OG HVEM ER IMOD? Christian Gamborg 1 og Frank Søndergaard Jensen 2 1 2 Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Det Natur- og Biovidenskabelige
Læs mereFÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR
FÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR Revision Dato Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af Beskrivelse 0.5 2016-03-04 ASHD, BDK Første udkast på baggrund
Læs mereMål for Danmarks udenrigspolitik i 1960erne
Mål for Danmarks udenrigspolitik i 1960erne I sin bog Danmarks udenrigspolitik fra 1965 beskrev udenrigsminister Per Hækkerup de udenrigspolitiske hovedlinjer og Danmarks stilling i den kolde krig. Uddrag.
Læs mereBekendtgørelse om Nationalpark Thy
BEK nr 866 af 27/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 14. juli 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Senere ændringer til forskriften
Læs mereSammen om sundhed mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018. Udgiver: Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg, Rådhuspladsen 2,
1 Sammen om sundhed mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018. Udgiver: Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg, Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C Kontakt: sundhedspolitik@mso.aarhus.dk
Læs mereVISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune
VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune 2012-2022 VISIONER OG MÅL for den psykosocial indsats i Rudersdal Kommune 2012-2022 Indledning Rudersdal
Læs mereDe store virksomhedslandbrug i planlægningen. Afdelingsleder Anders Mosbæk Nielsen Faxe Kommune
De store virksomhedslandbrug i planlægningen Afdelingsleder Anders Mosbæk Nielsen Faxe Kommune De store virksomhedslandbrug i planlægningen Vi er i fuld gang med Kommuneplan 2013. En plan med rigtigt mange
Læs mereNatursyn Vedtaget af repræsentantskabet 2010
Natursyn Vedtaget af repræsentantskabet 2010 2 Danmarks Jægerforbunds Natursyn 2010 Indhold Danmarks Jægerforbunds overordnede natursyn Danmarks Jægerforbunds politikker 1 Natur, vildt og jagt 1.1 Jagtret
Læs mereErhvervspolitisk evaluering 2015
Erhvervspolitisk evaluering 2015 Indledning I 2013 blev der i samarbejde mellem Stevns Erhvervsråd og Stevns Kommune udarbejdet en Erhvervspolitisk redegørelse (se eventuelt bilag 7), som udgjorde afsættet
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereNaturplan Danmark. - Hvordan i praksis? 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1
Naturplan Danmark - Hvordan i praksis? 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Naturplan Danmark - en langsigtet masterplan for Danmarks natur Bedre og mere sammenhængende natur - LIFE-projekter- fokus sammenhæng
Læs mereDanmarks Jægerforbunds. natursyn
Danmarks Jægerforbunds natursyn 2002 Danmarks Jægerforbunds natursyn 2002 Danmarks Jægerforbund Højnæsvej 56 2610 Rødovre Tlf. 36 73 05 00 3 I n d h o l d Indledning 5 Danmarks Jægerforbunds overordnede
Læs mereLedelsesgrundlag for Slagelse Kommune
Ledelsesgrundlag for Slagelse Kommune Cumuli.net Ramme, styringsmodel, forventninger, lederroller. Desuden Slagelse Kommunes værdigrundlag og målsætninger. ledelses Grundlag_12p_a.indd 3 8/10/09 10:44
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB alm. del Bilag 59 Offentligt
RESSOURCE Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB alm. del Bilag 59 Offentligt AFFALD RESSO Store udfordringer kræver handling 2 En betydelig sektor Affaldsbranchen er én af de største sektorer
Læs mereStrategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016
Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 2 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger og antallet af stillinger, som kan udføres
Læs mereMED-aftale. Midtjysk Brand og Redning
MED-aftale Midtjysk Brand og Redning April 2016 Forord: Denne aftale udgør den overordnede ramme for samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere og gælder for alle ansatte i MJBR. MED-aftalen er et vigtigt
Læs mereStrategiplan 2017-2020. Administration og Service
Strategiplan 2017-2020 Administration og Service Udgiver: Miljø- og Energiforvaltningen Administration og Service Udgivelse: 09.02.2016 Sagsnr.: 2016-0072017 Dok.nr.: 2016-007207-1 Tekst: Strategiplanlægning
Læs mereFærdigvarer type og mængde: 6. Anlæggets kapacitet for strækningsanlæg: X Med udbygningen af rundkørslen forventes at opnå en tilstrækkelig kapacitet
Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Bygherres kontaktperson og telefonnr. Projektets
Læs mereFritidspolitik Langeland Kommune
Fritidspolitik Langeland Kommune Langeland kom og vær med! Indledning og udarbejdelse af fritidspolitik Fritidspolitikken er en af de politikker, kommunalbestyrelsen besluttede at formulere i den nye Langeland
Læs mereBorgerrådgiverens hovedopgave er først og fremmest dialog med borgerne i konkrete sager en mediatorrolle, hvor det handler om at:
BORGER RÅDGIVEREN Det kan du bruge borgerrådgiveren til Er du utilfreds med behandlingen af din sag i Hvidovre Kommune eller med kommunens behandling af dig, kan du henvende dig til borgerrådgiveren. Borgerrådgiverens
Læs mereVi fornyer fællesskabet Koncernledelsens. Strategi 2015-2017
Vi fornyer fællesskabet Koncernledelsens Strategi 2015-2017 Indledning Efter års hårdt arbejde, som har bragt os sikkert gennem kommunesammenlægningen i 2007 og en alvorlig økonomisk krise i 2010, står
Læs mereTilskud til naturplejeprojekter
Tilskud til naturplejeprojekter 2016 Herning Kommune kender ikke alle områder, der indeholder særlig værdifuld natur eller særligt sårbare arter af planter og dyr. Derfor opfordrer Herning Kommune borgere
Læs mereSamråd i Folketingets Kulturudvalg om Statens Forsvarshistoriske Museum Åbent eller lukket: Dato og klokkeslæt: Tirsdag d. 19. juni, kl. 9.
Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del Bilag 210 Offentligt TALE Arrangement: Samråd i Folketingets Kulturudvalg om Statens Forsvarshistoriske Museum Åbent eller lukket: Åbent Dato og klokkeslæt: Tirsdag
Læs merePROVAS STÅR FOR PROFESSIONEL HÅNDTERING AF VAND, AFFALD OG SPILDEVAND
Provas 2020 PROVAS STÅR FOR PROFESSIONEL HÅNDTERING AF VAND, AFFALD OG SPILDEVAND Vi er Provas Mission Vision Værdier Kunder Medarbejdere Ejer Samfund Strategiske pejlemærker 05 06 07 08 10 13 14 17 18
Læs mereledelsesgrundlag Københavns Kommunes Ungdomsskole Københavns Kommunes Ungdomsskole
ledelsesgrundlag 2 ledelsesgrundlag 2008 s ledelsesgrundlag Ungdomsskolens ledelsesgrundlag er et udtryk for de forventninger, du som medarbejder kan have til din leder. Det er udarbejdet i fællesskab
Læs mereMiljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer
Miljøscreening i henhold til Lov om af planer og programmer Halsnæs Kommune Projekt Kommuneplantillæg nr. 20 for Kregme Lokalcenter Dato Februar 2016 Deltagere ved screeningsmøde Pernille Vitt Meyling
Læs mereErhvervs- og Turistpolitik
Erhvervs- og Turistpolitik SUND VÆKST Sundt erhvervsliv DET BEDSTE STED AT LEVE OG DRIVE VIRKSOMHED Indhold Erhvervs- og Turistpolitik... 3 Erhvervs- og Turistpolitik... 3 Målene for Brønderslev Byråd...
Læs mereByrådet vedtog sin første handicappolitik i 2008. Denne handicappolitik er nu blevet revideret
Handicappolitik Forord Byrådet vedtog sin første handicappolitik i 2008. Denne handicappolitik er nu blevet revideret og fornyet. Favrskov Kommune vil med handicappolitikken skabe et fundament, der sikrer
Læs mereGOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT
KOMMUNIKATION I BUF ORES VISION Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder for, at alle københavnske børn og unge skal få de bedste muligheder for at vokse op og skabe sig en tilværelse på egen hånd. Vi skal
Læs merePræsteskoven ved Idyllendal
Præsteskoven ved Idyllendal Plejeplan for fredning 2015-2022 Indhold Baggrund... 2 Fredningens formål... 2 Fredningsområdet... 3 Plejeplanens formål... 3 Nuværende naturtilstand... 4 Skoven... 4 Engene...
Læs mereVision. Ishøj frivilligpolitik tager udgangspunkt i følgende overordnede visioner:
Vision Ishøj frivilligpolitik tager udgangspunkt i følgende overordnede visioner: At frivillige i Ishøj har bedst mulige arbejdsbetingelser til at udføre deres arbejde At samarbejdet mellem frivillige
Læs mereHandleplan for rottebekæmpelse
Handleplan for rottebekæmpelse 2014 Indholdsfortegnelse 1 Lovgrundlag...3 2 Formål med handleplanen...3 3 Målsætning...3 4 Tildelte ressourcer...3 5 Indsatsområder...4 6 Ejendomme i landzone samt landbrugsejendomme
Læs mereBilag 2 Boliger der returneres eller ikke benyttes af den boligsociale anvisning, herunder deleboliger
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Bilag 2 Boliger der returneres eller ikke benyttes af den boligsociale anvisning, herunder deleboliger Der er en mulighed for at boliger,
Læs mereIdrætspolitik. for Esbjerg Kommune
Idrætspolitik for Esbjerg Kommune 2011-2014 Forord Esbjerg er en af de førende idrætskommuner, hvad angår talentudvikling, tilskudsordninger og gode fysiske faciliteter. Denne nye idrætspolitik præsenterer
Læs mereSteno ledelsen: Joan Fuglsang, Allan Arp, John Nolan, Trine Nielsen, Peter Rossing, Martin Ridderstråle, Bjarne Bruun Jensen, Ulla Bjerre-Christensen
STENOWAY STENOWAY I 1932 skabte vores grundlæggere Steno som et sted for optimal behandling af mennesker med diabetes. Formålet har altid været at forlænge og forbedre livet for mennesker med diabetes
Læs mereHvad er filosofisk coaching?
Indsigt, forståelse, refleksion, innovation. Hvad er filosofisk coaching? 1 Kontaktoplysninger: Visbjerg Hegn 14 830 Mårslet 980-8558 el. 86-6180. www.filosofiskvejleder.dk Læs på vores blog om aktuelle
Læs mereKultur- og fritidspolitikken er bygget op af to dele en politik og et visionskatalog.
Kultur- og fritidspolitik 2010-2015 Indledning Egedal Kommunes kultur- og fritidspolitik er et resultat af en dialog og et samarbejde med borgerne, som har udgangspunkt i dels en mindre spørgeskemaundersøgelse
Læs mereVIRKSOMHEDSGRUNDLAG Sygehusledelsen, januar 2016
VIRKSOMHEDSGRUNDLAG Sygehusledelsen, januar 2016 INDHOLD Mission, vision og værdier 8 Strategi 16 Fokusområder 18 3 Psykiatrien i Region Syddanmark ER TIL FOR PATIENTER & PÅRØRENDE 4 I ARBEJDET MED AT
Læs mereKære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde 02-11-15
Jens Rohde (V), Lone Langballe (DF) og Stine Damborg (K) Viborg Byråd stdp@viborg.dk Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000
Læs mereServiceniveau. for. Ledsagelse. efter 85 i. Serviceloven. Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85
Serviceniveau for Ledsagelse efter 85 i Serviceloven Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85 Til borgere, pårørende og medarbejdere på handicapområdet
Læs mereForandringsteori for selvhjælpsgrupper
Dokumentation af workshop den 9. maj 2007 om: Forandringsteori for selvhjælpsgrupper Formålet med dagens workshop var, at udvikle en forandringsteori for FriSe s selvhjælpsgrupper. I det følgende beskrives
Læs mereKultur kan gøre os alle sammen klogere på vores samfund, på vores liv, på vores sorger og succeser.
TALE 27. oktober 2009 Kulturminister Carina Christensens tale ved BKFs årsmøde. Strategi for Kultur for alle - fællesskab fremfor polarisering Det talte ord gælder. [Indledning] Teatergruppen C:ntact er
Læs mereI N PUT TIL T E MADRØFTELSE
I N PUT TIL T E MADRØFTELSE Socialområdet Investér før det sker Socialpolitikken lader sig ikke nemt afgrænse og i de senere år er der mange kommuner, som kobler det sociale arbejde meget tæt til de almene
Læs mereFAMILIE OG EVIDENS CENTER DANMARK EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER
FAMILIE OG EVIDENS CENTER DANMARK EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER Demings opfordring
Læs mereDen fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.
Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at
Læs mereJob- og personprofil for leder i plejebolig i Assens Kommune
Job- og personprofil for leder i plejebolig i Assens Kommune Leder i Assens Kommune Som leder i Assens Kommune er du forpligtet på at efterleve kommunens ledelsesgrundlag samt de personalepolitiske værdier
Læs mere2. reviderede udgave af sundhedspolitik for Gribskov Kommune
2. reviderede udgave af sundhedspolitik for Gribskov Kommune Sundhedspolitikken udgør rammen for Gribskov Kommunes arbejde med sundhed. Målgruppen er alle borgere i Gribskov Kommune, uanset alder, køn
Læs mereRapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning
Rapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning Overordnede kommentarer: MTV ens konklusioner fremhæves ofte som konklusioner om alle former for patientuddannelse.
Læs mereBilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 6. november 2014]
Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 6. november 2014] VVM Myndighed Naturstyrelsen (journalnummer: NST- 130-00378 ) Basis oplysninger
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt 2 kommet med pejlemærker for, hvordan midlerne bør anvendes, så de har størst mulig effekt på elevernes læring
Læs mereHolbæk Kommunes tilsyn med dagtilbud jævnfør Lov om Dagtilbud for Børn og Unge
Analyse marts 2010 09/67371 Holbæk Kommunes tilsyn med dagtilbud jævnfør Lov om Dagtilbud for Børn og Unge Holbæk Kommune foretager pædagogisk tilsyn med de kommunale børnehuse og private pasningstilbud.
Læs mereGlostrup Kommune. Handicappolitik for Glostrup Kommune
Glostrup Kommune Handicappolitik for Glostrup Kommune 1 1 Kommunerne Indledning har med kommunalreformen overtaget forsynings-, finansierings- og myndighedsansvaret for de fleste opgaver inden for handicapområdet.
Læs mereBilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-
Læs mereVi har fortsat har en stor opgave med at bekæmpe arbejdslosheden Og der er behov for reformer på arbejdsmarkedet
"> ± */ - SSZ> s Samtlige kommunalbestyrelser Samtlige jobcentre Arbejdsmarkedsstyrelsen Beskæftigelsesregionerne Beskæftigelsesrådet De regionale beskæftigelsesråd De lokale beskæftigelsesråd Beskæftigelsesministeren
Læs mereStrategigrundlag for handicapområdet i Randers Kommune 2016
Strategigrundlag for handicapområdet i Randers Kommune 2016 Vi understøtter størst mulig mestring i eget liv og høj livskvalitet Vi vil være kendt for sammenhæng, udvikling og dialog Vores værdier er åbenhed,
Læs mereAPV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1
APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.
Læs mereSamarbejdsplan 2015. Politi og kommuner i Nordsjælland
Samarbejdsplan 2015 Politi og kommuner i Nordsjælland 1 Indledning Nordsjællands politi ønsker at udvikle et nært og gensidigt samarbejde med lokalsamfundene. Behovet herfor er indlysende, da en række
Læs mereTrivsel og fravær i folkeskolen
Trivsel og fravær i folkeskolen Sammenfatning De årlige trivselsmålinger i folkeskolen måler elevernes trivsel på fire forskellige områder: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og
Læs mereArbejdsmiljøgruppens problemløsning
Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase
Læs mereKommunerne skal værne om specialpædagogikken
Per B. Christensen, formand for Børne- og Kulturchefforeningen, børne- og kulturdirektør, Næstved. Kommunerne skal værne om specialpædagogikken Kommunerne befinder sig her godt inde i 2007 med en særdeles
Læs mereStrategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold
Strategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold 1. Baggrund... 2 2. Vision... 3 3. Det handler om:... 3 At løfte i flok... 3 At gå nye veje... 4 At skabe synergi... 4 4.
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune
176 Hjemmebesøg Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune Overgange Hjemmebesøg BAGGRUND Kort om metoden Hjemmebesøg er
Læs mereNatura 2000-planer 2.0
Natura 2000 nu og i fremtiden N41 Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø 1. Baggrund for Natura 2000-planlægningen 2. Pejlemærker 3. Indhold af Natura 2000-planer 4. Virkemidler Baggrund for Natura 2000-planlægningen
Læs mereHUSSTANDSVINDMØLLER VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR OPSTILLING I DET ÅBNE LAND. Norddjurs Kommune 2013 TEKNIK OG MILJØ
TEKNIK OG MILJØ HUSSTANDSVINDMØLLER VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR OPSTILLING I DET ÅBNE LAND Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Vejledende retningslinier
Læs mereHandicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016
l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger
Læs mereSkolebestyrelsens principper og politikker 2013-2014
Skolebestyrelsens principper og politikker 2013-2014 Fag- og opgavefordeling MEDIEPOLITIK Fag- og opgavefordelingen foregår i ligeværdigt samarbejde mellem skolens medarbejdere og ledelse. Den samlede
Læs mereKanalstrategi en strategi for henvendelseskanaler til og fra kommunen [Udkast] Juni 2013. Natur og Udvikling
Kanalstrategi en strategi for henvendelseskanaler til og fra kommunen [Udkast] Juni 2013 Natur og Udvikling Kanalstrategi Hvert år håndterer Halsnæs Kommune rigtig mange henvendelser til og fra borgere
Læs mereFÆLLESSKAB & FRIVILLIGHED. Frivilligpolitik - Social og Sundhed
FÆLLESSKAB & FRIVILLIGHED Frivilligpolitik - Social og Sundhed 2016 /2 Ollerup Plejecenter Vi vil Frivillighed i Svendborg Kommune Den første frivilligpolitik udkom i 2009. Her blev grundstenen til det
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs mereØget leveringssikkerhed i AMU
Øget leveringssikkerhed i AMU 28. januar 2013 MOM/NES Formål med dette notat IF ønskes at sætte gang i initiativer, som reducerer antallet af aflyste kurser, øger aktiviteten og dermed styrker leveringssikkerheden
Læs mere