Nr. 7-8 august 2003 Kræftramt glad for opbakning fra kollegerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 7-8 august 2003 Kræftramt glad for opbakning fra kollegerne"

Transkript

1 Magasinet Nr. 7-8 august 2003 Kræftramt glad for opbakning fra kollegerne Dropper forebyggelsen Ærlighed kostede hel dags løn Lynkarriere på Lindø

2 Forside Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 10 Side 12 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Side 19 Side 20 Side 22 Side 24 Kræftramt glad for opbakning fra kolleger Foto: Michael Lange Hvorfor lige mig? Massefyring på Flextronics Pensionsbetaling skal fremgå af lønsedlen Strid om et ord koster de ansatte 75 øre i timen CO-industris beretning Øget koordinering af overenskomster Regeringen dropper forebyggelsen af arbejdsskader Mine kolleger er gode psykologer En god medarbejder skal også være en god kollega Fasthold kontakten til virksomheden Ærlighed kostede en hel dags løn Faglig orientering Faglige voldgifter Nye pjecer og tryksager Kurser og konferencer TR-portræt: Lynkarriere på Lindø Noter CO-Magasinet udgives af Centralorganisationen af Industriansatte. Vester Søgade 12, 2. sal 1790 København V. Tlf Fax og fax red Medlem af -Magasinet INDHOLD Nr. 7-8 august 2003 Ny løn skal redde Lindø -Magasinet Redaktion: Bjarne Kjær (ansvarsh.) (DJ). CO-Magasinet udsendes primært til tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter og andre med tillidshverv inden for CO-industri, som alle modtager bladet via registrering i de enkelte forbund. Adresseændring skal ikke meddeles til CO-industri, men til forbundet. Bladet udkommer 11 gange om året - hver måned, undtagen juli. Udgivelsesdatoen er normalt den tredje torsdag i måneden. Oplag: Papir Gallery Art Silk Nordisk Svanemærke Layout: Thomas Olivarius Repro og tryk: Hafnia tryk a s ISSN LEDER Angreb på ytringsfriheden Står det til VK-regeringen og dens støtteparti Dansk Folkeparti, skal mangfoldigheden i det danske medieudbud for enhver pris bremses. Befolkningen skal spises af med ligegyldige sladderblade, glittede annoncemagasiner, en mere og mere borgerlig og ukritisk dagspresse og radio og tv-kanaler, der alene varetager det borgerlige Danmarks interesser. Med en politisk indblanding og åbenlyse forsøg på pression og direkte forfølgelse af navngivne medarbejdere, vi næppe nogen sinde tidligere har oplevet i vor del af verden. Det er i hvert fald det resultat, der risikerer at komme ud af regeringens nye felttog mod den såkaldte portostøtte til fagblade og tidsskrifter. Slut med alle de kønne ord om demokrati og ytringsfrihed. Det skal kun bruges ved festlige lejligheder, og når det passer ind i det nuværende folketingsflertals kram. Fortsat støtte til vennerne Både dagbladet Børsen og Morgenavisen Jyllands-Posten har berettet, at regeringen på næste års finanslov helt vil fjerne den såkaldte indirekte portostøtte til uge- og månedsblade og tidsskrifter. Det skal give en besparelse på 180 millioner kroner. Derimod røres det tilsvarende tilskud til post-udbringelse af dagblade på 281 millioner kroner ikke. Forklaringen er ligetil. Denne del af portostøtten går først og fremmest til VK-partiernes faste støtter i dagspressen. Med annonceavisen Erhvervsbladet som den suverænt største modtager af indirekte statsstøtte til udbringning af hele 24 millioner årlige forsendelser, fulgt af Morgenavisen Jyllands- Posten (12,3 mill.), Berlingske Tidende (10,0 mill.), Børsen (7,4 mill.), BT (6,9 mill.), Kristeligt Dagblad (6,6 mill.), Jydske Vestkysten (6,6 mill.) og Frederiksborg Amts Avis (6,4 mill.) som de blade med det største antal forsendelser med indirekte statstilskud. Ser man på uge- og månedsblade samt tidsskrifter, ligger SiDs Fagbladet i top med 7,7 millioner årlige forsendelser via postvæsenet. Herefter følger FDB eller Coop Danmark s medlemsblad Samvirke (5,9 mill.), fagbladene Sygeplejersken (3,7 mill.), Folkeskolen (3,7 mill.), Ingeniøren (3,6 mill.), Børn & Unge (3,3 mill.), landbrugsorganisationernes medlemsblad Landsbladet (3,0 mill.), Weekendavisen (2,9 mill.), FDM s medlemsblad Motor (2,4 mill.) og Computerworld (2,4 mill.). Må lukke Det kan godt være, at en del af de blade, der henter fordele i form af billig distribution via den indirekte statsstøtte, i dag er lidt for kommercielle og har lidt for mange reklamer. Så kan man luge ud der og fjerne de værste vildskud. Men gennemføres forslaget, som der tilsyneladende nu lægges op til, er det 100 procent sikkert, at adskillige fagblade og tidsskrifter må lukke eller skære drastisk ned. Samtidig vil Post Danmark miste en meget væsentlig og fast og stabil kundekreds. De direkte følger for en række større tidsskrifter som SiD s Fagbladet og HK s fagblade vil være ekstraudgifter på omkring millioner kroner eller endnu mere årligt, og mange, mange steder vil nedskæringen slå det økonomiske fundament bag utallige tidsskrifter totalt i stykker. Det gælder ikke alene fagbevægelsens blade, men i høj grad også tidsskrifter og medlemsblade fra sports- og fritidsorganisationer, fra humanitære og kirkelige organisationer som Folkekirkens Nødhjælp og Amnesty International, kulturelle tidsskrifter, små foreningsblade og mange, mange andre blade og tidsskrifter, hvor portoudgifterne vil blive tredoblet. I forvejen kæmper mange en hård kamp for at overleve, og regeringens nye indgreb vil være det skub, der sender dem ud over afgrunden - og gør Danmark og ikke mindst foreningslivet fattigere. Og mangfoldigheden mindre. CO-Magasinet 2003 nr. 7-8 august side 2

3 Hvorfor lige mig? - Mange er kede af det. Nogle af de opsagte har fået forlænget deres kontrakter både 3 og 4 gange. Derfor var de overbeviste om, at de også ville få kontrakten fornyet denne gang. Mange spørger: Hvorfor lige mig? Mit råd er: Gå tilbage til jeres værkfører og få en forklaring. Sådan siger Helle Justesen, fællestillidsrepræsentant på den nordjyske mobilproducent Flextronics i Pandrup, om reaktionen fra nogle af de ca. 500 kolleger, der i slutningen af juli fik besked på, at der ikke var brug for deres arbejdskraft efter 1. august. Årsagen er, at Flextronics har indgået en ny og ringere kontrakt med den tyske industrikoncern Siemens om produktion af mobiltelefoner. I modsætning til tidligere vil Siemens ikke garantere, at koncernen vil aftage 30 millioner mobiltelefoner fordelt på 4 år fra Nordjylland til en værdi af ca. 20 milliarder kroner. Ordrebogen bestemmer antallet af medarbejdere. Sidste år fyrede Flextronics 473 medarbejdere. Men de fleste er siden blevet genansat. Efter den nye og ringere kontrakt med Siemens har Flextronics måttet tilpasse arbejdsstyrken til ordresituationen, hvilket i første omgang betyder et farvel til ca. 500 produktionsansatte. Trist stemning på Flextronics i Pandrup, hvor hver 3. i produktionen røg ud 1. august Det ser ud til, at Flextronics har benyttet lejligheden til at sortere i medarbejderstaben, idet virksomheden har valgt at beholde ca. 90 kontraktansatte, mens der er afskediget fastansatte på almindelig overenskomst. Langt de fleste opsagte er dog kontraktansatte. Usikker fremtid Hvorvidt de på et tidspunkt har mulighed for genansættelse, er uvist. Helle Justesen er usikker på, hvordan fremtiden vil tegne sig for de ca. 600 tilbageværende KAD ere på Flextronics. Hun tør ikke vurdere, om der som tidligere er udsigt til flere jobåbninger, så mange af de nu afskedigede kan vende tilbage. Eller om der er risiko for flere fyringer. For de tillidsvalgte medfører det mange nye arbejdsopgaver, at ca. 1/3 af arbejdsstyrken med uges varsel bliver sendt væk fra Flextronics, der ellers har ry for at tilbyde medarbejderne gode løn- og arbejdsvilkår. Efter 3 måneders oplæring kommer kvinderne på slutløn 108 kr. i timen hvilket betegnes som en rimelig timeløn i Pandrup. Mange i jobbank Alle opsagte får tilbud om at indskrive sig i Flextronics jobbank, hvilket langt de fleste benytter sig af. Her angiver de, hvilke afdelinger de har været ansat i, hvilke kurser de har deltaget i, hvilke Flextronics i Pandrup fyrer hver 3. i produktionen. Fyrer 2300 Den tyske industrikoncern Siemens vil fyre yderligere medarbejdere i divisionen for mobiltelefoner. Selskabet håber, at fyringerne kan føre til en besparelse på en milliard euro (ca. 7,5 milliarder kr.) inden udgangen af Siemens mobildivision havde ansatte ved udgangen af Hele Siemens-koncernen har på to år fyret medarbejdere, fordi efterspørgslen falder på både teleudstyr og kraftværksudstyr. uddannelser de eventuelt har. Efter 6 måneder i jobbanken skal indskrivningen fornys. Op til 1. august har KAD og AF fra kl. 5 morgen til kl. 17 aften haft kontor på Flextronics. Derfor har de opsagte medarbejdere haft mulighed for at gå på AF, skrive ledighedserklæring, indskrive sig som ledige, så de er sikret dagpenge, og indtaste CV. Helle Justesen oplyser, at ikke alle opsagte er berettigede til at modtage understøttelse, idet de har været medlem af fagforening og A-kasse i forholdsvis kort tid. - Nogle af de arbejdsopgaver, tillidsfolkene er blevet stillet overfor i forbindelse med, at hver 3. medarbejder er røget ud af Flextronics, kræver næsten en uddannelse som socialrådgiver, fortæller Helle Justesen. Af Erik Sandager Foto Lars Horn side 3 nr. 7-8 august CO-Magasinet 2003

4 Pensionsbetaling skal fremgå af lønsedlen Virksomhed kommer til at betale også for de ansattes pensionsbidrag helt tilbage til 1999 Af Bjarne Kjær Fremgår det ikke af den enkelte medarbejders ansættelsesbrev eller af lønsedlen, at der trækkes penge til pension, hænger virksomheden selv på indbetalingen. Også af medarbejdernes pensionsbidrag. Det er ikke tilstrækkeligt, at virksomheden hævder, at indbetalinger til arbejdsmarkedspensionen er en del af lønnen. Det er klart fastslået ved en faglig voldgift rejst af Dansk Industri for virksomheden Kappa Dansk Kraftemballage i Kolding mod CO-industri for HK/Industri. Virksomheden, der har ansatte i Danmark, krævede, at de ansatte tilbagebetalte medarbejdernes andel af virksomhedens samlede indbetalte pensionsbidrag med tilbagevirkende kraft fra 1. marts Sagen går helt tilbage til januar 1999, hvor HK/Industri krævede, at virksomhedens afdeling i Kolding med 230 timelønnede og 100 funktionærer tiltrådte Industriens Funktionæroverenskomst. HK mente, at mere end 50 procent af de ansatte var organiseret i fagforeningen. Dansk Industri og virksomheden ville i lang tid ikke acceptere antallet af organiserede og opfyldelsen af 50 procents reglen. Først på et mæglingsmøde i april 2000 blev der enighed om, at virksomheden ville tiltræde overenskomsten pr. 1. marts 1999, hvis HK/Industri kunne dokumentere, at 25 af de 50 medarbejdere, der var omfattet af overenskomsten, var medlemmer af HK/Industri. Virksomheden oplyste samtidig, at de gældende lønninger var bruttolønninger, hvad HK/Industri den gang tog forbehold overfor. I maj 2000 blev der enighed om, at betingelserne for tiltrædelse af overenskomsten var opfyldt, og i august samme år fremsendte Dansk Industri tiltrædelsesprotokollat og gjorde opmærksom på, at der fortsat udestod spørgsmålet om pensionsindbetaling. DI foreslog, at begge parter begyndte indbetaling 1. juli Det blev afvist af HK/Industri, der fastholdt, at pensionsbidrag skulle indbetales fra 1. marts Virksomheden begyndte pensionsindbetalingen 1. september Brud på overenskomst Efter et nyt mæglingsmøde i efteråret 2000 fremsatte LO krav om et fællesmøde for brud på overenskomsten ved virksomhedens undladelse af at indbetale pensionsbidrag fra den 1. marts 1999, og endte sagen i Arbejdsretten. Her blev den forligt i april 2001, og virksomheden erkendte at have begået brud på overenskomsten ved ikke at indbetale pensionsbidrag fra 1. marts 1999 til 31. august Den blev endvidere pålagt en bod. Da pengene ikke blev indbetalt inden fristens udløb, blev virksomheden pålagt endnu en bod i Arbejdsretten i november Under behandlingen af sagerne i Arbejdsretten blev der ikke fra virksomhedens side gjort gældende, at man ville kræve medarbejdernes andel tilbagebetalt. I sin afgørelse fastslår opmanden ved den faglige voldgift, vicepræsident Mette Christensen, at virksomheden har oplyst, at medarbejderne ved ansættelsen fik oplyst, at lønnen indeholdt pensionsbidrag. Virksomhedens ansvar - Det er imidlertid ubestridt, at dette hverken fremgår af den enkeltes ansættelsesbrev eller af den enkeltes lønseddel. Det findes derfor ikke tilstrækkeligt godtgjort, at samtlige ansatte har været bekendt hermed. Heller ikke efter oplysningerne om forløbet fra januar 1999 og til maj 2000 kan det lægges til grund, at den enkelte medarbejder var bekendt med, at der blev forhandlet overenskomst, og at indgåelse af overenskomst kunne medføre, at der i deres lønudbetaling skulle fragå et beløb til pension. - Medarbejderne må således anses for at have modtaget de udbetalte lønbeløb i god tro, fastslår opmanden. - Under forhandlingerne om overenskomst havde virksomheden oplyst, at de udbetalte lønninger var bruttolønninger, hvilket HK/Industri tog forbehold overfor. Det var således klart for virksomheden, at der fortsat udestod et spørgsmål om pension, hvorimod det ikke kunne være klart for alle medarbejderne. Virksomheden har således allerede i maj 2000 haft mulighed for at tage forbehold over for den enkelte lønmodtager om tilbagebetaling af pensionsbidraget. Uagtet HK/Industris viden findes det rettest i denne sag at lægge risikoen for den manglende orientering på virksomheden, hvorfor bestemmes: Indklagede CO-industri for HK/Industri frifindes, hedder det i afgørelsen. CO-Magasinet 2003 nr. 7-8 august side 4

5 Strid om et ord koster de ansatte 75 øre i timen Uenighed om fortolkning af referat fra mæglingsmøde afgjort ved faglig voldgift til arbejdsgiverens fordel Det koster de ansatte KAD- og SiD-medlemmer på Unomedical A/S i Hårlev (tidligere Maersk Medical) en lønforhøjelse på 75 øre i timen, fordi der var uklarhed om resultatet af et mæglingsmøde som afslutning på de lokale parters lønforhandling. En faglig voldgift fastslår, at ordet yderligere mangler i referatet. Derfor får virksomheden medhold, og de ansatte går glip af en lønforhøjelse på 75 øre i timen. - Hvis vi skal tage højde for den slags ordkløveri i fremtiden, må vi bruge mere tid og være mere grundige med referaterne ved vores lønforhandlinger, siger forbundssekretær Ellen Høegh, KAD. Det ærgrer mig, at en faglig voldgift er med til at svække et resultat for en gruppe medlemmer, der i forvejen er lavtlønnede, siger hun til kad.dk Sagen var rejst af CO-industri for medlemmer af KAD og SiD mod Dansk Industri for Unomedical. Uenigheden om resultatet af mæglingsmødet, der blev holdt 16. juni i år, viste sig allerede samme dag, mæglingsmødet blev holdt. Parterne enedes om - uden afholdelse af yderligere fagretlige møder - at indbringe sagen for en faglig voldgift med fhv. højesteretsdommer Mogens Hornslet som opmand. I referatet fra mæglingsmødet står der bl.a., at der var enighed om, at grundlønnen reguleres med 0,75 kr./time med virkning fra den forudgående lønperiode. Med virkning fra indeværende lønperiode gælder: - 3 mdrs anciennitet udløser tillæg 0,75 kr./time 2 års anciennitet udløser tillæg 2,75 kr./time. Uenigheden drejede sig alene om de to anciennitetstillæg, hvoraf det første, 0,75 kr./time efter 3 måneders ansættelse, var nyt. I forvejen eksisterede et anciennitetstillæg, der udløstes ved 2 års anciennitet. Dette tillæg havde hidtil været på 2 kr./time og forhøjedes til 2,75 kr./time. CO-industri mente, at medarbejderne med 2 års anciennitet og derover både har krav på det nye anciennitetstillæg på 0,75 kr./time og på det gamle forhøjede tillæg på 2,75 kr./time, så de på grundlag af ancienniteten opnår en forhøjelse på 1,50 kr./time. DI og virksomheden mente, at aftalen og referatet skulle forstås således, at medarbejdere med 3 måneders anciennitet får det nye tillæg på 0,75 kr./time og at dette tillæg ved opnået 2 års anciennitet afløses af tillægget på 2,75 kr./time, således at medarbejdere med 2 års anciennitet eller mere alene får et anciennitetstillæg på 2,75 kr./time. At der var uenighed om resultatet af mæglingsmødet blev klart allerede samme dag. Og der kan under disse omstændigheder sættes spørgsmålstegn ved, om det er hensigtsmæssigt som sket uden yderligere forhandling at henskyde uoverensstemmelsen til afgørelse ved faglig voldgift, hedder det i en udtalelse fra opmanden. - Som sagen nu foreligger, må spørgsmålet imidlertid afgøres med udgangspunkt i formuleringen af mæglingsmødereferatet, og det er efter opmandens opfattelse utvivlsomt, at en naturlig, sproglig fortolkning af afsnittet om anciennitetstillæg må føre til, at tillægget på 2,75 kr. pr. time efter 2 års anciennitet afløser det nye tillæg på 0,75 kr. pr. time, der udløses ved 3 måneders anciennitet. Det gælder, uanset hvilken af de modstridende forklaringer om forløbet af mæglingsmødet der måtte lægges til grund. Skulle referatet af mæglingsmødet tillægges den betydning, der gøres gældende af klager (CO-industri. - red.), havde det været enkelt - og nærliggende - at indføre et enkelt ord til klargøring heraf, f.eks. således: 2 års anciennitet udløser yderligere tillæg på 2,75 kr./time. Herefter, og idet der ikke i øvrigt foreligger noget, der kan føre til et andet resultat, må indklagede (DI - red.) have medhold i sin påstand om frifindelse, fastslår Mogens Hornslet. Af Bjarne Kjær Ny ledelse i IG Metall Jürgen Peters ventes at blive ny formand for Tysklands metalarbejderforbund IG Metall og Berthold Huber ny næstformand på en ekstraordinær kongres i slutningen af august. De to har hidtil været rivaler til formandsposten efter Klaus Zwickel, der har forladt posten i vrede et par måneder før tiden. Jürgen Peters regnes blandt traditionalisterne og Berthold Huber blandt reformatorerne i IG Metall, der er Tysklands næststørste fagforbund med omkring 3 millioner medlemmer. Der har været åbent opgør i IG Metalls ledelse siden en strejke tidligere på sommeren i det tidligere Østtyskland med krav om nedsættelse af arbejdstiden fra 38 til 35 timer ugentlig - som kollegerne i vest. Aktionen endte i en fiasko. Jürgen Peters fik hovedansvaret og blev af Klaus Zwickel opfordret til at trække sig. Det nægtede han. Opgøret førte til, at Zwickel i protest nedlagde sin formandspost et par måneder før den ellers berammede kongres i oktober. side 5 nr. 7-8 august CO-Magasinet 2003

6 Her kan du se samtlige voldgifter siden 2000 CO-industris beretning giver et overblik over arbejdet i udvalg, nye opgaver og den historiske udvikling Siden 1. april 2000 har CO-industri sendt 127 sager til behandling ved faglige voldgifter. Et meget stort antal sager omfatter afskedigelser eller bortvisninger af medarbejdere, andre igen bortvisning/afskedigelse af tillidsog sikkerhedsrepræsentanter. Herefter følger et stort antal sager om lønspørgsmål og brud på lokalaftaler. CO-industris beretning for perioden , der netop er udkommet, gennemgår samtlige sager med resumé af de konkrete sager og afgørelserne ved den faglige voldgift. Beretningen gennemgår også de mange sager, der har været behandlet i Afskedigelsesnævnet om uberettiget afskedigelse af medarbejdere med høj anciennitet. I adskillige tilfælde har ældre medarbejdere med mange års anciennitet i en virksomhed fået endog ganske pæne erstatningsbeløb for uberettigede afskedigelser. Dertil kommer, at en række sager er blevet løst ved et organisationsmøde. Blandt andet fyringen af en lang række ældre medarbejdere fra ELSAM. Her enedes parterne om en samlet godtgørelse til 32 fyrede medarbejdere på godt 2 millioner kroner. I beretningen kan du følge de enkelte sager i perioden. Det samme gælder en lang række sager, der er endt i Arbejdsretten, og sager, der har været behandlet ved forhandlingsmøder. Udvalg Beretningen giver samtidig en omfattende orientering om CO-industris organisatoriske arbejde og arbejdet i de mange CO-udvalg. Det gælder således overenskomstudvalget, tillidsrepræsentantudvalget, lokaludvalget, uddannelsesudvalget, social-, familie- og ligestillingsudvalget, energipolitisk udvalg, støberiudvalget, TIME-udvalget, miljøudvalget og skibsværftsudvalget samt informationer om en række nye aktiviteter som f.eks. helbredskontrol af natarbejdere. Der er desuden en gennemgang af udviklingen i Industriens Pension, Industriens Branchearbejdsmiljøråd og af den økonomiske og internationale udvikling. Bl.a. om arbejdet omkring EU og de internationale organisationer, hvor CO-industri er med. Endvidere er der en gennemgang af arbejdet i TEKSAM, omkring industriens uddannelsesfond, ESU, medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, nye lønsystemer i industrien (Plusløn) og de nye aktiviteter omkring det psykiske arbejdsmiljø og tværorganisatorisk læring. Beretningen indeholder desuden en gennemgang af industri-overenskomsternes nye satser og en samlet oversigt over samtlige protokollater indgået mellem CO-industri og Dansk Industri i 2000, 2001, 2002 og Endelig indeholder beretningen en række faktuelle oplysninger om medlemsforbund, forretningsudvalg, centralledelse, CO s sekretariat, medlemmer af de regionale industripolitiske udvalg og en gennemgang af den historiske udvikling siden 1912, hvor Centralorganisationen af Metalarbejdere (nu CO-industri) blev dannet. Desuden oversigter over udviklingen i ferie og arbejdstid. Gratis Beretningen, der er på i alt 368 sider, er gratis for CO-industris medlemmer og kan bestilles i CO-industris pjeceafdeling. Enten på telefon eller fax , att.: Jørgen Nielsen. Beretningen kan også bestilles direkte via din pc fra CO-industris hjemmeside under menupunktet CO-industri/pjecer. Her kan beretning også læses som pdf-fil. Ved bestilling direkte fra din pc går der ganske få dage, før du får leveret Beretning Ved bestilling bedes CO-Meddelelsesnr. 2003/060 anføres. CO-Magasinet 2003 nr. 7-8 august side 6

7 De europæiske metalarbejderforbund med 6,5 millioner medlemmer i 28 europæiske lande vil intensivere samarbejdet over grænserne, blandt andet gennem en øget samordning af aftalepolitikken og bedre og hurtigere information. Desuden skal arbejdet med udbygningen af europæiske samarbejdsudvalg i samtlige relevante europæiske metalvirksomheder intensiveres, ligesom de europæiske metalarbejderforbund i fællesskab skal arbejde for, at de ansattes rettigheder sikres på en holdbar og socialt retfærdig måde i forbindelse med fusioner, virksomhedsopkøb og grænseoverskridende omstruktureringer. Det blev nogle af de helt konkrete resultater fra den 2. EMF-kongres i Prag denne sommer under temaet: Fremtiden til forhandling: Beskæftigelse og forandringer i den europæiske metalindustri. For at kunne klare de stadigt voksende opgaver med europæisk industripolitik, aftalepolitik og virksomhedspolitik besluttede EMF-kongressen at øge ressourcerne til EMFs arbejde. Frem til 2005 bliver medlemsbidragene næsten fordoblet. Vækst og fuld beskæftigelse Formanden for CO-industri, Max Bæhring, glædede sig på kongressen over udvidelsen af EU til et nyt europæisk marked med over 500 millioner mennesker. - Det vil betyde hård konkurrence og vil betyde, at visse arbejdspladser vil flytte fra en del af Europa til en anden. Det skal vi dog ikke beklage, for kun gennem fri og fair handel kan vi sikre vores konkurrencedygtighed og dermed Europas velfærd på længere sigt. - Men vi skal til gengæld arbejde for, at den politik, der bliver ført i Europa, er en politik, der sigter på at skabe vækst, sikre fuld beskæftigelse og anstændige løn- og arbejdsforhold. Max Bæhring mente, at de internationale begivenheder, senest med den amerikansk ledede krig mod Irak, tydeligt har vist, at der er behov for en modvægt til USA s globale dominans. Der er brug for en global aktør, der vil respektere internationale aftaler og organisationer. - EU har her en klar og indlysende rolle at spille, men det kræver et tættere samarbejde. Svaret på de udenrigs- og Øget samordning af aftalepolitikken EMF-kongressen i Prag fordobler medlemsbidragene til det europæiske arbejde globaliseringspolitiske udfordringer ligger derfor ubetinget i et styrket Europa, sagde Max Bæhring. Praktiske løsninger Mens en række andre europæiske medlemsorganisationer med bl.a. tyske IG Metall og italienske og franske metalforbund i spidsen på kongressen talte for en fælles europæisk overenskomstpolitik med ret til konflikter på tværs af grænserne, advarede CO-industris daglige leder, Verner Elgaard, mod at gå for drastisk til værks. - Vi skal finde praktiske løsninger på vore forskelle. Der skal være en god balance mellem principielle synspunkter og praktisk politik i EMFs overenskomstpolitik. Det er vigtigt, at vi fortsat respekterer de nationale forskelle, som vi hver især må leve med. Det må vi gøre, uanset om de af andre anses for gode eller dårlige. Vi må aldrig træffe beslutninger, der tvinger medlemmer ud af EMF, sagde han. Verner Elgaard roste EMFs overenskomst-koordineringsbestemmelser bakket op af gode informationer gennem EUCOBA-systemet. - Det fungerer som et netværk, der sikrer hurtig og konkret information om udviklingen i andre lande. Vi skal have adgangen til EUCOBA udbredt til de regionale tillidsrepræsentanter. Når det gælder virksomhedspolitik og specielt det europæiske selskab, vendte Verner Elgaard sig mod, at man vil pålægge medarbejderrepræsentanter at betale en afgift i forbindelse med deres arbejde. - Vi er også af den klare opfattelse, at repræsentationen i disse bestyrelser skal bestå af valgte medarbejderrepræsentanter fra det europæiske selskabs virksomheder og ikke af professionelle forbundsrepræsentanter, som man ønsker det i en række andre lande. Af Bjarne Kjær Max Bæhring på talerstolen på EMF-kongressen i Prag. Det blev hans sidste kongres som medlem af eksekutivkomiteen og formand for CO-industri, inden han forlader posten som forbundsformand for Metal i næste måned. side 7 nr. 7-8 august CO-Magasinet 2003

8 Siksakkurs fortsætter: Dropper forebyggelse Beskæftigelsesministeren, der først afskedigede 160 medarbejdere i Arbejdstilsynet, vil nu ansætte 65 medarbejdere, der skal screene arbejdsmiljøet - Den forebyggende arbejdsmiljøindsats og ekspertise, der i årtier er opbygget i BST, droppes Af Erik Sandager Foto Harry Nielsen Kort efter at beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) søsatte en ellers succesrig, storstilet kampagne, hvor formålet er at nedbringe det alt for høje sygefravær mennesker mangler årligt på det danske arbejdsmarked på grund af sygdom foreslår ministeren at indstille den mest omfattende og succesrige forebyggende indsats for at begrænse arbejdsulykker og erhvervssygdomme ved at fritage virksomheder i særligt belastede brancher for medlemskab af BST og dermed for professionel rådgivning om arbejdsmiljø. - Det virker komplet ulogisk at fjerne forebyggelse af arbejdsulykker og erhvervssygdomme i form af obligatorisk tilslutning til BST for de mest belastede virksomheder og brancher i landet, siger miljøsekretær Michael Jørgensen fra CO-industri. Hele arbejdsmiljøarbejdet i Danmark har jo bygget på forebyggende arbejde og BST er langt hen ad vejen en lang succes. Det er hele forebyggelsesindsatsen, der er i spil, hvis ministeren kommer igennem med sin arbejdsmiljøreform. - Når ministeren fjerner forebyggelsen, ender vi med lappeløsninger. Hvis man fjerner BST-pligten, skaber det ikke større incitament til at søge rådgivning. Hvis virksomheder ikke vil foretage sig noget, før de får et påbud fra Arbejdstilsynet, så er forebyggelsen væk. Det er som at etablere faldsikring efter at manden er styrtet 7 meter ned fra taget, mener Michael Jørgensen. Hidtil har den danske arbejdsmiljøindsats været bygget op om Arbejdstilsynet som hovedsagelig kontrollerende og tilsynsførende myndighed. Tilsynet har i vidt omfang henvist til BST, der som uafhængig rådgiver har stået for hovedparten af den forebyggende indsats for at begrænse arbejdsulykker og erhvervssygdomme. De tilsluttede virksomheder betaler et medlemskontingent. Til gengæld har de ret til et antal gratis konsulenttimer pr. medarbejder. Frivillig arbejdsmiljøindsats Det er den obligatoriske model, beskæftigelsesministeren vil gøre op med. Det skal være frivilligt, om virksomhederne vil forbedre arbejdsmiljøet. Det kom til udtryk, da han tiltrådte som minister, ved at feje alle gode initiativer fra den forrige regering langt ned under gulvtæppet. 160 medarbejdere i Arbejdstilsynet blev afskediget, så de ikke kunne kontrollere, hvorvidt virksomhederne overholdt arbejdsmiljøloven. Incitamentsrige og effektive administrative bøder til virksomheder, der i årevis havde ignoreret arbejdsmiljøloven og derfor f. eks. ikke havde valgt sikkerhedsrepræsentanter eller sikkerhedsorganisation, blev indstillet. De virksomheder, der havde betalt bøder, fik betalt pengene tilbage. Forslag om at små virksomheder med under 10 ansatte skulle vælge sikkerhedsrepræsentanter og gennemføre skriftlige arbejdspladsvurderinger (APV) i forsøg på at forebygge arbejdsulykker og erhvervssygdomme, blev taget af bordet. Ligeledes blev et forslag om, at alle brancher skulle tilsluttes BST, fjernet. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen lægger nu op til en ny arbejdsmiljøreform, der vil give virksomhederne endnu større råderum i forhold til arbejdsmiljøindsatsen. Det skal således være frivilligt, om de belastede virksomhederne ønsker at være tilsluttet BST og modtage rådgivning derfra. Screening Arbejdstilsynet, der ved ministerens tiltræden blev frataget 160 medarbejdere, får efter planen tilført 65 nye medarbejdere. Ideen er, at Arbejdstilsynet skal screene samtlige danske virksomheder og konkret vurdere, hvorvidt og i hvilket omfang den enkelte virksomhed har pligt til at modtage rådgivning. Men der vil gå op til 11 år, før alle virksomheder får besøg af Arbejdstilsynet. - Hvad screening indebærer, ved vi ikke på nuværende tidspunkt. Det er ikke som det tilpassede tilsyn, der er en meget grundig gennemgang af den enkelte virksomhed. Arbejdstilsynet opererer med besøgstider på gennemsnitlig 1,5 time pr. virksomhed ved screeninger, oplyser Michael Jørgensen. Det er bedre at forebygge end at helbrede. De virksomheder, der har valgt at bruge BST aktivt, har i mange tilfælde fået afhjulpet og forebygget mange arbejdsmiljøproblemer. Michael Jørgensen, områdeleder, COindustri. CO-Magasinet 2003 nr. 7-8 august side 8

9 Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) er i strid med EU s arbejdsmiljødirektiv, der fastlægger minimumsbetingelser for arbejdsmiljøet i EU, når han vil fritage særligt belastede virksomheder for medlemskab af BST og dermed for professionel rådgivning i arbejdsmiljøspørgsmål. - Når man fjerner pligten til rådgivning hos BST og ikke erstatter den med pligten til at søge løbende rådgivning et andet sted, så er det i strid med EU s lovgivning. Derfor går vi til EU, hvis ikke ministeren tager den bebudede ændring af bordet, siger Jan Toft Rasmussen, arbejdsmiljøkonsulent i Dansk Metal. Dansk Metal har spurgt EU-kommissær Anna Diamantopoulou om, beskæftigelsesministeren kan ophæve BST-pligten. Claus Hjort Frederiksen vil nemlig lade virksomhederne træde over stregen, før de efter en såkaldt screening af Arbejdstilsynet vil få det gule kort og blive pålagt konkret rådgivning. Ophævelsen af BST-pligten er et af hovedelementerne i regeringens forslag Atter i strid med EU til en arbejdsmiljøreform fra juni. - Afgørelsen fra EU-Kommissionen er klokkeklar. Så nu må ministeren trække sit forslag tilbage, mener Jan Toft Rasmussen. Ellers overvejer Dansk Metal at rejse en sag imod regeringen for traktatbrud. - Da beskæftigelsesministeren ved sin tiltræden afskaffede APV for mindre virksomheder med under 10 ansatte, måtte han krybe til korset og genindføre en ordning om skriftlig dokumentation, fordi afskaffelsen var i strid med EUdirektiver, oplyser miljøsekretær i COindustri, Michael Jørgensen. - Jeg tror ikke, regeringen er interesseret i at få en over næsen af EU-Kommissionen eller EF-Domstolen på arbejdsmiljø. Men nogle gange optræder beskæftigelsesministeren, som om han er magtfuldkommen. Og det er altid farligt. Vi håber, ministeren kommer til fornuft med BST, siger Michael Jørgensen. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen afviser Metals kritik. Han siger, at regeringens forslag til arbejdsmiljøreform respekterer EU-reglerne og at Metals udlægning af et svar fra EU- Kommissionen bygger på forkerte forudsætninger. Yderligere oplysninger: Alle på Lindø gik hjem i protest mod nyt lønsystem Kun to dage efter at det nye lønsystem i praksis blev taget i brug på Lindø, gik alle timelønnede på værftet hjem i protest imod løn udbetalt efter karakterbog, en strengere disciplin på værkstederne og ringere samarbejdsklima mellem ledelse og ansatte. Fællestillidsrepræsentant Lars Hansen fra Lindø ønsker ikke at kommentere arbejdsnedlæggelsen, der fandt sted onsdag den 6. august. Kort forinden havde fællestillidsrepræsentanten i et interview med CO-Magasinet udtalt sig kritisk om det nye lønsystem og udtrykt frygt for, at lønforskelle ned til 10 øre ville kunne udløse utilfredshed. Noget kunne tyde på, at tillidsrepræsentantens spådom er gået i opfyldelse, før CO-Magasinet nåede at udkomme (se side 24). Administrerende direktør John Skov Hansen fra Lindø mener, at strejken er udtryk for begyndervanskeligheder med lønsystemet: - I gennemsnit er det en krone per mand i timen eller 0,5 procent af lønsummen, der bliver fastsat efter en individuel vurdering og en personalesamtale med den nærmeste foresatte. Det er selvfølgelig helt anderledes end tidligere, hvor alle fik det samme. - Strejken skal formentlig også ses på baggrund af, at vi er i gang med en opstramning af alle vore rutiner, således at den størst mulige del af arbejdstiden går til værditilvækst på skibene, siger John Skov Hansen ifølge Fyens Stiftstidende. Foto Niels Nyholm side 9 nr. 7-8 august CO-Magasinet 2003

10 Mine kolleger er gode psykologer Af Erik Sandager Foto Michael Lange Kræftramt glad for opbakning fra virksomhed og kolleger - Mine kolleger har været gode psykologer. Jeg tror, jeg har Danmarks bedste arbejdsplads. Sådan siger Henning Resen, 47 år og kræftramt for 2. gang, om den støtte og opbakning, han har fået fra kolleger og procesleder i montageafdelingen på Dantherm HMS A/S, Skive, mens han har været alvorlig syg. Han har ikke fået professionel hjælp fra en psykolog, men har i stedet talt med sine nærmeste kolleger om sine problemer. Han føler, han har mødt stor forståelse og fået god opbakning fra kolleger og procesleder. Det er tydeligt, at han har genvundet livsmodet, selv om han har været gennem et barsk sygdomsforløb, der ville kunne slå benene væk under de fleste. Han fortæller sin historie uden antydning af selvmedlidenhed og tilsyneladende uden bitterhed. Det er 6 1 /2 år siden, Henning Resen første gang fik stillet diagnosen modermærkekræft (malignt melanom). Han fik 2. januar 1997 fjernet et modermærke ved venstre øre ved en operation på Kjellerup Sygehus. Så langt, så godt. Men hans daværende arbejdsgiver gennem 18 år kvitterede med en fyreseddel efter 4 måneders forløb. Det var en barsk omgang. At få konstateret kræft. Og samtidig miste sit arbejde. Blev syg igen Efter den første operation gik Henning Resen til kontrol i 5 år. Indtil lægerne i januar 2002 meddeler, at de ikke vil se ham mere. Henning Resen var lykkelig og opfattede sig som erklæret rask. Han troede, som han udtrykker det, at han var sluppet gennem nåleøjet. Men ca. 6 år efter den første operation før jul sidste år opdager Henning Resen nogle lymfeknuder på venstre side af halsen. På Kjellerup Sygehus viser undersøgelser, at det er cancer med samme celleforandring som ved modermærkekræft. Han bliver indlagt på Århus Kommunehospital og opereret 10. februar i år, hvor de fjerner alle lymfeknuder på venstre side af halsen. Han er indlagt i 14 dage. - Det var hårdt fysisk og psykisk for jeg troede jeg var sluppet gennem nåleøjet. Den første måned til halvanden var jeg psykisk nede i kulkælderen. Men jeg har fået en utrolig opbakning fra Dantherm. Kollegial opbakning - Mine kolleger fra afdelingen var ude at besøge mig flere gange, mens jeg var syg. Det var en stor glæde og opmuntring. På sygehuset fik jeg en gave fra kollegerne i montagen og en flot buket blomster fra personaleafdelingen. Det varmer. Det betyder meget, at der er nogle der tænker på én det er dejligt. - Inden jeg blev indlagt, efter at jeg blev udskrevet og senere under genoptræningen, ringede jeg til min procesleder Palle Kjær for at orientere ham om, hvordan det hele forløb. Han var meget imødekommende. Han sagde, det var op til mig selv, hvornår jeg ville starte igen. Hvis der var arbejdsopgaver, jeg ikke kunne magte, måtte jeg endelig sige fra og tage det roligt. På arbejde på halv tid Mine kolleger har været gode psykologer, fortæller den kræftramte Henning Resen til tillidsrepræsentant Carsten Rasmussen (th). Henning Resen genoptog på halv tid sit arbejde på Dantherm HMS den 17. marts, og det er gået godt. Forinden hav- CO-Magasinet 2003 nr. 7-8 august side 10

11 Takket være god opbakning fra sine kolleger på Dantherm i Skive genvandt Henning Resen livsmodet, selv om han har været gennem et barsk sygdomsforløb, der ville kunne slå benene væk under de fleste. de han ligget på sygehus i 14 dage og været sygemeldt hjemme i 5 uger. Efter yderligere 14 dage på halv tid gik han på fuld tid bortset fra tirsdag og torsdag eftermiddag, hvor han går til genoptræning på Skive Sygehus. Genoptræningen ventes at tage 3 måneder. - Alle kolleger har taget godt imod mig. De viser interesse for mig og spørger jævnligt, hvordan det går, og det gør de stadig. De spørger ikke af nysgerrighed. Det må være dét, man kalder for omsorg og medleven. - Man føler sig sårbar som nyopereret kræftpatient. Men mine kolleger har hjulpet mig utrolig meget i den situation. Det er vigtigt at føle sig værdsat. Det er godt for den nedslidte selvtillid og selvværd. Det er også vigtigt at have nogle at tale med. Træt som en karklud - Den første tid var jeg træt som en karklud, når jeg havde været her nogle få timer kroppen taber hurtigt energi. Nej, jeg tror ikke jeg startede for tidligt. Hvis jeg havde ventet en måned med at genoptage arbejdet, tror jeg, jeg havde været lige så træt. - Jeg havde stor lyst til at komme i gang hurtigt, for man bliver skør i hovedet af at gå alene derhjemme. Jeg tror den bedste medicin for mig var at starte på arbejde igen, så hurtigt som muligt. Selv om jeg ikke har været oppe på fuld arbejdsstyrke endnu, er der aldrig én hverken kolleger eller procesleder der har beklaget sig over min arbejdsindsats. De siger tværtimod, jeg ikke skal tage for hårdt fat. Kritisk sygdom: Ingen erstatning Mens Henning Resen var indlagt på hospital fik han et personligt brev fra sin daværende tillidsrepræsentant Irma Juul Sørensen: - Hun skrev blandt andet, at de tænkte på mig, at hun håbede, jeg hurtigt ville komme tilbage i arbejde. Det var en stor opmuntring. Hun opfordrede mig endvidere til at søge om et engangsbeløb for kritisk sygdom fra Industriens Pension. Men Henning Resen fik afslag på sin ansøgning fra Industriens Pension, fordi han tidligere har haft en kræftsygdom, som han dog heller ikke har fået erstatning for: - For at opnå ret til engangssum ved kritisk sygdom på grund af kræftlidelse er det en betingelse, at man ikke tidligere har fået stillet en kræftdiagnose, lyder begrundelsen for afslaget, der er underskrevet af Lars Hvilsted, Industriens Pension. Henning Resen overvejer at anke afgørelsen. - Hvad kan andre virksomheder lære af Dantherm HMS? - Den behandling jeg har fået er til UG. Det gælder kolleger, procesledere og leder hele vejen rundt og jeg kan kun anbefale andre virksomheder, at de giver sygdomsramte en chance for at genoptage arbejdet efter endt sygdom, siger Henning Resen. side 11 nr. 7-8 august CO-Magasinet 2003

12 En god medarbejder skal også være en god kollega Af Erik Sandager Foto Michael Lange Kravene til nyansatte medarbejdere ved Dantherm HMS i Skive omfatter ikke blot faglige, men også menneskelige kvalifikationer En god medarbejder ved Dantherm skal ikke blot være dygtig - det er næsten lige så vigtigt, at vedkommende er en god kollega. - Den politik ser ud til at være udmøntet i praksis i tilfældet Henning Resen, fortæller tillidsrepræsentant Carsten Rasmussen (th.). - Det er både rørende og bevægende at høre Hennings historie. Det er stærkt og flot kørt af medarbejdere og virksomhed. Det er lige før, jeg bliver stolt af min arbejdsplads. Sådan kommenterer tillidsrepræsentant Carsten Rasmussen, Dantherm HMS, Skive, historien om den kræftsyge Henning Resen, der ikke alene har bevaret tilknytningen til arbejdspladsen, men føler han har fået god støtte og opbakning fra kolleger og ledelse under og efter sygefravær. - Det er et godt eksempel på, hvordan en længere sygemelding bør behandles. Henning har løbende briefet sin arbejdsleder, ligesom der har været kontakt den anden vej. Medarbejderen skal også orientere virksomheden det skal gå begge veje for det er vigtigt med tovejs-kommunikation. Carsten Rasmussen har været tillidsrepræsentant på aftenholdet i tre et halvt år. Han har i samarbejde med bl.a. personaleafdelingen netop været med til at udarbejde procedure for en fremmødepolitik på Dantherm HMS. Målet med virksomhedens netop vedtagne sygdoms- og fremmødepolitik er at sikre en høj fremmødeprocent samt arbejdsfastholdelse gennem en positiv dialog mellem medarbejder og virksomhed. Personalekonsulent Maigun Hansen, Dantherm HMS, Skive, oplyser, at det samlede fremmøde lå på 96,17 procent i 2002, mens gennemsnittet for 2003 for tiden ligger på 97 procent, hvilket hun betegner som flot. Dantherm HMS ønsker at være en rummelig og social ansvarlig virksomhed. Ud af de 169 ansatte i produktionen, der alle arbejder i team, er 4 personer p.t. i jobtræning, en person er ansat i fleksjob og 4 personer er ansat under en paragraf-ordning i en form for skånejob. Solstrålehistorie - Det fremgår af vor personalepolitik, som alle nyansatte bliver orienteret om, at man bør behandle en kollega, som man selv ønsker at blive behandlet, siger Maigun Hansen. For en god medarbejder hos os skal ikke blot være dygtig det er næsten lige så vigtigt, at vedkommende er en god kollega. Den politik ser ud til at være udmøntet i praksis i tilfældet Henning Resen det er jo en ren solstrålehistorie om, hvordan kontakten bør være for at sikre arbejdsfastholdelse efter længerevarende sygdom. Det er et godt eksempel på, hvor vigtigt det er at medarbejderen selv hvis det er muligt løbende holder virksomheden orienteret i forbindelse med længerevarende sygdom. Ifølge virksomhedens netop vedtagne fremmødepolitik vil en medarbejder med et fravær på 4 procent eller derover blive indkaldt til en samtale med tillidsrepræsentant og procesleder for at drøfte, hvorledes dette fravær eventuelt kan forebygges. Det gælder uanset om der er tale om en sportsskade med brækkede arme eller ben eller om anden form for sygdom. Vil strække os langt - Det gælder om at skabe åbenhed, tryghed og tillid. Og det kan kun lade sig gøre ved hjælp af åbenhed fra begge sider, siger Carsten Rasmussen. Hvis en medarbejder er langvarigt sygemeldt, vil der i fremtiden være mulighed for at tilbyde den sygemeldte en såkaldt rundbordssamtale med procesleder, tillidsrepræsentant samt eksterne deltagere (f. eks. læge, socialrådgiver, sagsbehandler). Ideen er at nå frem til en handlingsplan en eller anden form for kontrakt om, hvordan den sygemeldte mest hensigtsmæssigt, helt eller delvis, CO-Magasinet 2003 nr. 7-8 august side 12

13 kan hjælpes tilbage til arbejdspladsen. Måske med en delvis raskmelding. Måske med et fleks- eller skånejob. - Vi vil strække os langt for at fastholde langtidssygemeldte medarbejdere, siger Maigun Hansen. Men der skal være to til en dialog. Hvis medarbejderen ikke vil holde de aftaler, vi indgår i fællesskab, kan vi blive tvunget til at give slip. Det vi tilbyder er en håndsrækning om hjælp. Hvis den enkelte medarbejder ikke vil hjælpes, er der ikke meget at gøre. - Det er en virksomhed på godt og ondt, tilføjer Carsten Rasmussen. Hvis nogle vil rende om hjørner med os, er der grænser for den omsorg og hjælp, vi kan tilbyde. Men i de tilfælde har medarbejderen selv redt sengen. Maigun Hansen og Carsten Rasmussen oplyser, at psykiske lidelser/sygdomme blandt medarbejderne er de vanskeligste at håndtere. Personalekonsulenten understreger, at det ikke er meningen, at repræsentanter fra personaleafdelingen eller tillidsrepræsentanter skal agere psykologer i forhold til sygdomsramte medarbejdere. Hverken under fraværssamtaler eller i telefonkontakt til berørte med psykiske lidelser. - Men derimod skal vi være i stand til at henvise til professionelle behandlere, siger hun. Opfordring til at blive god kollega - Enhver medarbejder kan ved sin adfærd være med til at forbedre eller forringe en anden medarbejders resultater. Sådan bliver nyansatte medarbejdere ved Dantherm HMS A/S, Skive, opfordret til dels i personalehåndbogen, Ideen er at hjælpe Tillidsrepræsentant Carsten Rasmussen har store forventninger til den nye fremmødepolitik. Efter planen er tillidsrepræsentanten tiltænkt en vital rolle i forbindelse med kontakten til den sygemeldte. Det er således op til tillidsrepræsentanten at kontakte langvarigt sygemeldte op til 3 gange i løbet af 5 uger. Og det har Carsten Rasmussen ingen betænkeligheder ved. - Jeg påtager mig gerne opgaven med at ringe til syge kolleger. Ikke for at agere bussemand eller kontrollere. Men alene for at hjælpe den sygdomsramte, sikre kontakt og dialog. Det er afgørende, at den syge skal være i fokus. Og der skal være en fortrolighed, som ikke bliver brudt. Tillidsrepræsentanten har tavshedspligt. Hvis det foregår i fortrolighed, ærligt og åbent, har jeg ingen betænkeligheder. For så kan det efter min mening kun blive en succes. Højt fravær og trivsel dels i løbet af nogle introduktionsdage at tænke og handle positivt i forhold til kolleger. - Alle medarbejderes indsats er væsentlig for at opnå de ønskede resultater. Det er og skal vi alle være opmærksomme på hele tiden. Dantherm HMS er en ung virksomhed, der fremstiller kompakte klimastyringsanlæg til virksomheder, der leverer mobiltelefoncentraler til telefonselskaber i hele verden. Målet er at blive verdens førende leverandør inden for klimastyring af elektronisk udstyr. - Medarbejderen er vigtig for Dantherm HMS A/S. Derfor er kvaliteter som engagement, motivation, loyalitet, fleksibilitet, stabilitet, uddannelse, erfaring og omstillingsparathed afgørende, fremgår det af virksomhedens personalepolitik. - Vi er en engageret og fremsynet virksomhed, som fortsat vil styrke Tillidsrepræsentant Carsten Rasmussen og personalekonsulent Maigun Hansen mener, at et højt sygefravær i mange tilfælde vil afspejle, at der er dårlig fysisk eller psykisk trivsel i virksomheden, mens de tolker et lavt sygefravær som udtryk for god trivsel. - Et højt fremmøde kan i mange tilfælde være udtryk for en god trivsel, mens der er noget rivende galt med arbejdspladsen, hvis fraværet ligger på et højt niveau, siger Carsten Rasmussen. Når vi af og til præsterer et fremmøde på 99 procent, må trivslen være helt i top. Ifølge tillidsrepræsentant Carsten Rasmussen er hans arbejdsplads nået langt i forsøg på at fastholde langtidssyge medarbejdere. Og længere end de fleste. Men det kan altid blive bedre. Han opfordrer andre virksomheder og tillidsrepræsentanter til at påtage sig større socialt ansvar og gøre et stykke arbejde for at fastholde langtidssygemeldte. - Men det kræver en dynamisk ledelse, siger han. Min erfaring fra nogle af de andre virksomheder, hvor jeg tidligere har været ansat, er, at ledelsen er gået i stå og derfor sker der ikke noget. korpsånden gennem udvikling af den enkelte medarbejder fagligt såvel som personligt. - Vi har valgt en organisationsform, hvor vi løser opgaverne i fællesskab. Vi kalder det teamwork. Initiativ og fælles forståelse medarbejdere og de enkelte afdelinger imellem er i den forbindelse meget vigtig. Derfor har vi formuleret et værdisæt eller et sæt spilleregler for, hvorledes vi ønsker at styre vor indsats, og de normer, vi vil fremme på vor fælles arbejdsplads: - Vær kvalitetsbevidst i alle dine gøremål Vær stabil, engageret og fleksibel Behandl din kollega som du selv ønsker at blive behandlet Benyt dig ikke af Janteloven Vær positiv og udvis hjælpsomhed Lyt til og respekter andres synspunkter. God personalepolitik er en årsag til, at Henning Resen fik en god behandling, da han for anden gang blev ramt af en alvorlig kræftsygdom. side 13 nr. 7-8 august CO-Magasinet 2003

14 Fasthold kontakten til virksomheden Godt netværk og god kontakt til arbejdspladsen under sygefravær ser ud til at have betydning for succesrig tilbagevenden efter langvarig sygemelding vente i måneder på forundersøgelse, operation og genoptræning. Det er klart, at sådanne ventetider i sundhedssystemet er med til at forlænge tiden der går, før den sygemeldte kan vende tilbage, fremgår det. I de sager, hvor det viser sig, at den sygemeldte ikke kan vende tilbage, er det særligt ventetid i forhold til at kunne begynde i arbejdsprøvning, som er et problem. Af Erik Sandager Foto Michael Lange - Det ser ud til at være særdeles vigtigt for sandsynligheden for tilbagevenden til arbejdspladsen, at den sygemeldte har et godt netværk og en god kontakt til arbejdspladsen. Hvis den sygemeldte holder jævnlig kontakt til arbejdsgiveren i sygeperioden, kan der foretages en løbende afstemning af de gensidige forventninger. Risikoen for fyring formindskes formentligt. Samtidig bliver det lettere at fastslå, hvornår den sygemeldte kan begynde at arbejde igen. Men også kontakt til kollegerne under sygdommen kan have betydning for, hvordan processen omkring tilbagevenden kommer til at forløbe. Det fremgår af en undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet, udarbejdet af forskningsassistent Thomas Clausen og forskningsassistent Joachim Boll på baggrund af kvalitative interviews med 15 langtidssygemeldte med bevægeapparatlidelser, kommunale sagsbehandlere fra Fredericia og Søllerød kommuner samt repræsentanter for 8 virksomheder. Tilbagevenden skal planlægges - Undersøgelsens resultater peger på, at en styret eller delvis genoptagelse af arbejdet kan være en god idé. Hvis den sygemeldte har mulighed for at vende tilbage til en begrænset arbejdsbelastning i en periode, kan tilbagevenden fremskyndes. Men flere af de sygemeldte i undersøgelsen oplever det som problematisk at vende tilbage, fordi de ofte ikke er helt raske, og fordi det kan være vanskeligt at leve op til kollegernes forventninger. Hvis ikke forhold om tilbagevenden er planlagt på forhånd, kan det føre til tilbagefald og risiko for ny sygemelding. Lange ventetider - Ventetider udgør et alvorligt problem i forhold til de bevægeapparatbetingede lidelser, som undersøgelsen tager udgangspunkt i. Ofte må de sygemeldte Takket være gensidig god kontakt til Dantherm under sygdomsforløbet er Henning Resen nu tilbage på fuld tid på arbejdspladsen. Sygefraværet er steget markant i løbet af de seneste år. Men det er ikke et isoleret dansk fænomen. Udviklingen i sygefraværet i Norge og Sverige har ligeledes udvist stigende tendenser i løbet af de sidste år. Årsagen kan være, at andelen af beskæftigede personer over 50 år er steget fra at udgøre ca. 22 procent af den samlede beskæftigelse i 1995 til at udgøre 26 procent i Siden 1995 er antallet af erhvervsaktive over 50 år vokset med personer, og væksten i gennemsnitsalderen i arbejdsstyrken må forventes at føre til en øget sygdoms- og nedslidningsfrekvens. Derfor stiger sygefraværet Desuden har den højkonjunktur, der har præget perioden fra 1995 til 2002, også ført til faldende arbejdsløshed og stigende beskæftigelse. Det må forventes at have ført til en vækst i beskæftigelsen for ressourcesvage grupper med helbredsmæssige eller andre sociale problemer. Samtidig med at der er kommet flere ældre og flere ressourcesvage grupper på arbejdsmarkedet, har udviklingen på arbejdsmarkedet været karakteriseret af stigende arbejdstempo og øget arbejdsintensitet. Det har formentlig medført et mindre rummeligt arbejdsmarked. CO-Magasinet 2003 nr. 7-8 august side 14

15 Ærlighed kostede en hel dags løn Det har kostet et KAD-medlem en dagløn, da Grundfos ikke ville acceptere, at hun kunne få fri til pasning af et sygt barn. Medarbejderen havde nemlig ærligt fortalt sin produktionsleder, at hun havde foretrukket selv at passe barnet om natten for at hendes mand kunne sove uforstyrret, så han næste dag kunne passe sit arbejde på Sjælland. Men det var ikke grund til at blive hjemme og passe det syge barn. Det fastslår en faglig voldgift rejst af CO-industri for KAD mod Dansk Industri for Grundfos om forståelsen af 29 i Industriens Overenskomst om ret til frihed ved barns første sygedag. CO-industri krævede, at Grundfos skal efterbetale den del af medarbejderens løn, der blev trukket for januar måned Da medarbejderen en morgen i november 2002 kom hjem efter natarbejde konstaterede hun, at hendes datter var syg med omkring 39 i feber. På det tidspunkt var ægtefællen lige taget på arbejde. Han kom hjem samme aften mellem kl. 17 og 18. I løbet af dagen havde datteren høj feber og var meget dårlig. Moderen passede pigen hele dagen uden at sove. Da barnet, der havde 40 i feber, foretrak at være hos moderen, besluttede hun og hendes mand, at hun skulle blive hjemme og passe barnet Kvindelig natarbejder trukket i løn for pasning af sygt barn, fordi hun ærligt fortalte virksomheden, at manden var hjemme og skulle sove uforstyrret den følgende nat. Det meddelte hun samme aften virksomheden. Dagen efter blev hun ringet op af sin produktionsleder, der spurgte hende nærmere om baggrunden for fraværsmeldingen. Under sagen anførte CO-industri, at spørgsmålet om, hvorvidt det er nødvendigt for en medarbejder at holde fri for at passe sit syge barn, må overlades til medarbejderens egen vurdering. Arbejdsgiveren kan således ikke udøve dyneløfteri ved at kræve nærmere oplysninger om den ansattes privatliv, men må nøjes med medarbejderens eget udsagn om, at friheden er nødvendig. Derfor mente CO-industri, at medarbejderen havde krav på at holde fri til pasning af barnet, selv om hendes mand fysisk var til stede i hjemmet den pågældende nat. Nødvendig frihed Opmanden, højesteretsdommer Per Sørensen, siger i sin afgørelse, at ifølge Industriens Overenskomst kan en medarbejder få fri for at passe et sygt barn når dette er nødvendigt af hensyn til pasningen. Arbejdsgiveren har ret til at vurdere, om friheden er nødvendig, og medarbejderen må derfor sandsynliggøre, at der ikke er anden pasningsmulighed. - Sædvanligvis vil medarbejderens eget udsagn om, at der ikke er anden pasningsmulighed, være tilstrækkeligt, men arbejdsgiveren er berettiget til - uden at der derved behøver ske en krænkelse af medarbejderens privatliv - at stille nærmere spørgsmål til medarbejderen for selv at kunne vurdere, om friheden er nødvendig. - Uanset at pasningen af barnet i løbet af dagen må antages at have været særligt krævende for medarbejderen efter hendes natarbejde den foregående nat, må der gives indklagede (DI for Grundfos - red.) medhold i, at det under de anførte omstændigheder ikke er godtgjort, at hun havde krav på at holde fri, fordi det var nødvendigt af hensyn til pasningen af barnet, fastslår opmanden i sin kendelse. Derfor frifindes DI for Grundfos. Af Bjarne Kjær 100 fyresedler revet i stykker Kort før sommerferien blev tillidsrepræsentanter på pumpevirksomheden Grundfos i Bjerringbro orienteret om, at 100 ud af 250 varslede afskedigelser ville blive trukket tilbage. - Det er glædeligt, siger fællestillidsrepræsentant Gert Steen Nielsen på vegne af 100 kolleger, der har arbejdet med en fyreseddel i lommen, og som ellers skulle være fratrådt ved udgangen af juni, juli, august og september. I sommerperioden har Grundfos haft mange midlertidigt ansatte. Det drejer sig om ca. 180 sommerfugle, som de populært kaldes. Mange af vikarerne er studerende. Andre tilhører gruppen af afskedigede, der som et plaster på såret har fået tilbudt midlertidig ansættelse. Hvorvidt det vil lykkes at forlænge ansættelsen for nogle af de midlertidigt ansatte, vides ikke på nuværende tidspunkt. Ifølge fællestillidsrepræsentant Gert Steen Nielsen er der håb om, at Grundfos snart kan begynde at genansætte medarbejdere i stedet for at afskedige. Arkivfoto På grund af besættelseskrigen i Irak har Grundfos i det tidlige forår været ramt af svigtende afsætning. Det gælder ikke mindst på det amerikanske marked, betoner Gert Nielsen. side 15 nr. 7-8 august CO-Magasinet 2003

16 Faglig orientering På disse sider bringes de seneste informationer om bl.a. CO-Meddelelser, nye pjecer og tryksager, kurser og konferencer, faglige voldgiftskendelser, OK-nyt m.v. Yderligere oplysninger fås på CO-industris hjemmeside Adgangen til faglige voldgiftskendelser, OK-delen med faglige afgørelser, skifteholdsprogram, CO-Meddelelser, CO/DI-aftaler og A/S-service under Medlemsservice på hjemmesiden kræver dog et særligt pasord. Du kan høre nærmere herom i CO-industri på tlf Derimod er selve teksterne i Industriens Overenskomster frit tilgængelige på hjemmesiden under Medlemsservice/ Overenskomster uden faglige afgørelser. CO-Meddelelser De senest udsendte meddelelser til medlemsforbundene, anført i den rækkefølge, de er udsendt: 2003/102 Meddelelsesoversigt / / /100 Faglig voldgift - Maersk Medical/Unomedical A/S, Hårlev - uoverensstemmelse om fortolkning af mæglingsmødereferat omkring lønforhandling. 2003/099 LG s udbetaling af SH-betaling samt betaling for feriefridage og børnefridage til feriegarantiordningen. 2003/098 Kendelse i faglig voldgift - Dansk Industri for Kappa Dansk Kraftemballage A/S mod CO-industri for HK/Industri. 2003/097 Kendelse i faglig voldgift - CO-industri for Telekommunikationsforbundet mod Dansk Industri for TDC A/S. 2003/096 Lukning af it-netværk samt mail-service. 2003/095 Tilkendegivelse i faglig voldgift - COindustri for Dansk Metalarbejderforbund mod Dansk Industri for HV-Turbo A/S. 2003/094 Kendelse i faglig voldgift - CO-industri for Dansk El-Forbund mod Dansk Industri for EHV A/S. 2003/074 Plusløn - pjece - kort version. 2003/078 A/S Nyt - nr. 2 - juli /093 Forbundenes forslag til overenskomstkrav /088 Idémappe til undervisere. 2003/087 Epoxy og isocyanater - Undervisningsmateriale om elektronikindustrien. 2003/086 Biomasse - vejledning om håndtering af biomasse til energiformål. 2003/092 Lukning af telefoner og mail den 8. og 9. juli /091 Afslutning af strejke i Tyskland. 2003/085 Kendelse i faglig voldgift - CO-industri for et medlem af Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark mod Dansk Industri for Grundfos. 2003/084 Ændringer i satserne i henholdsvis Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst pr. 1. juli /083 Særligt forurenede køretøjer. 2003/082 LG s udbetaling af SH-betaling samt betaling for feriefridage og børnefridage til feriegarantiordningen. 2003/060 CO-industris beretning /081 CO-industri - Meddelelsesoversigt / / /080 ISS Danmark A/S/Ericsson Diax A/S - Overenskomstforhold for en medarbejder i henhold til lov om virksomhedsoverdragelse. OK-2004 Forslag til OK-krav CO-industri har fået udviklet et edbprogram, hvor det er muligt at indtaste forbundenes ændringsforslag til overenskomsten, således at man kan se den nuværende tekst i overenskomsten samtidig med ændringsforslagene. Det kan sikre en optimal behandling af overenskomstkravene fra de enkelte forbund. Programmet blev gennemgået med medlemsforbundenes faglige ansvarlige for indsendelse af overenskomstkrav til CO-industri mandag den 18. august. Her blev de forskellige funktioner i programmet vist. Indtastning af overenskomstkravene vil kunne foregå med det nye system i perioden fra den 1. september frem til den 1. oktober CO-Magasinet 2003 nr. 7-8 august side 16

17 Faglig orientering Faglige voldgifter OK at give advarsel for at drikke øl Det var i orden, at TDC i foråret 2002 gav ni medarbejdere en skriftlig advarsel, fordi de pågældende i strid med selskabets alkoholpolitik havde drukket øl i arbejdstiden og samtidig i strid med arbejdstidsreglerne havde forladt deres arbejdsplads. Det er fastslået ved en faglig voldgift rejst af CO-industri for Telekommunikationsforbundet mod Dansk Industri for TDC. TDC anførte i sin henvendelse til forbundet om sagen, at misligholdelsen af ansættelsesaftalen kunne være grund til afskedigelse, men at man ud fra en samlet vurdering af medarbejdernes forhold og adfærd i almindelighed ville nøjes med en skriftlig advarsel. Forbundet mente, at TDC havde overtrådt reglerne i en lokalaftale om høring af medarbejder og organisation. Et princip om ret til anvendelse af en mildere sanktion end ellers berettiget kan ikke slå igennem over for lokalaftalernes indhold, mente forbundet. TKF fandt det i øvrigt tvivlsomt, om TDC ville være berettiget til at bortvise medarbejderne. TDC mente, at man som følge af medarbejdernes væsentlige misligholdelse af ansættelsesforholdet havde været berettiget til at opsige dem uden varsel, og at det ikke bør komme virksomheden til skade, at man som det mindre i det mere undlod at opsige medarbejderne og i stedet tildelte dem skriftlige advarsler. Opmanden, højesteretsdommer Poul Søgaard, frifinder TDC. Han siger direkte i sin afgørelse, at forbundets forståelse af bestemmelserne kunne medføre risiko for, at arbejdsgiveren ville vælge at foretage opsigelse i stedet for en mildere sanktion, hvis alternativet var en henstilling eller en påtale og ikke en skriftlig advarsel. En sådan konsekvens kan ikke være i parternes interesse og kan ikke have været tilsigtet med bestemmelserne. Opmanden mener, at bestemmelsen i særaftale og lokalbestemmelsen må forstås således, at der ikke er pligt til at følge fremgangsmåden i lokalaftalen, når en medarbejder væsentligt misligholder ansættelsesaftalen, og når TDC som følge heraf ønsker at sanktionere denne misligholdelse, uanset om sanktionen er en opsigelse eller en mildere sanktion som for eksempel en advarsel. Denne forståelse af bestemmelserne afskærer selvsagt ikke forbundet fra en sædvanlig efterprøvelse af grundlaget for sanktionen eller af dens rimelighed, fastslår opmanden. Opsigelsesfrister for TR Afskedigelsen af en tidligere tillidsrepræsentant i firmaet HV-Turbo A/S i Helsingør godt et år efter hans fratræden som TR var i orden, fastslår højesteretsdommer Poul Søgaard i en tilkendegivelse i en faglig voldgift rejst af CO-industri for Dansk Metal mod Dansk Industri for HV-Turbo. I den konkrete sag var der tvivl om, hvornår det forlængede opsigelsesvarsel på 6 uger for en fratrådt tillidsrepræsentant (Industriens Overenskomst 4 stk. 7) tager sin begyndelse. I den konkrete sag havde tillidsrepræsentanten den 31. oktober 2001 meddelt virksomheden, at han ønskede at fratræde som tillidsrepræsentant. 21. december 2001 medmeddelte Malerforbundet, at der var valgt ny tillidsrepræsentant, den tidligere næstformand i klubben, og det fremgik, at valget havde fundet sted den 1. oktober Den 4. november 2002 afskediges den fratrådte tillidsrepræsentant med sædvanligt varsel for en medarbejder med hans anciennitet. CO-industri mente, at han havde krav på yderligere seks ugers opsigelsesvarsel og krævede erstatning for manglende varsel eller en godtgørelse for usaglig afskedigelse. I en tilkendegivelse siger opmanden, at både den skriftlige meddelelse og et referat fra et SU-møde samme dag må forstås således, at tillidsrepræsentanten nedlagde sit hverv med omgående virkning, og at hans afløser samtidig overtog funktionen, selv om den formelle godkendelse af den nye tillidsrepræsentant først fandt sted 27. december. Også kravet om godtgørelse for usaglig opsigelse afviser opmanden med henvisning til, at den tidligere tillidsrepræsentant blev fyret på grund af arbejdsmangel sammen med fire andre medarbejdere. Selv om virksomheden ikke burde have inddraget fraværet i forbindelse med en knæoperation i foråret 2001 i sammenligningen af medarbejdernes sygefravær med andre medarbejdere sygefravær, er der ikke påvist tilstrækkeligt grundlag for at anfægte virksomhedens skøn, hedder det. Ude- og rejsepenge for arbejde i København En virksomhed i Jylland kan ikke slippe for at betale for rejsetid og kost, når den ansætter en håndværker til at udføre arbejde i København, ved at hævde, at ansættelsesstedet er den ejendom, hvor arbejdet udføres. Det er fastslået ved en faglig voldgift rejst af CO-industri for Dansk El-Forbund mod Dansk Industri for el-virksomheden EHVs afdeling i Randers. En elektriker søgte ansættelse i firmaet, som søgte elektrikere til et større renoveringsarbejde i København. I perioden 7. oktober til 26. november 1999 arbejdede han på flere arbejdssteder i Jylland med udgangspunkt i Randers. I perioden fra 29. november 1999 til sin fratræden 23. juni 2000 på et renoveringsarbejde i København. CO-industri krævede vejpenge for den første periode i henhold til Industriens Overenskomst ( 19 stk. 3) og betaling for rejsetid og kost for den anden periode (I-OK 20 stk. 3 og 4). Ved den faglige voldgift erkendte arbejdsgiveren, at der skulle ydes vejpenge for den første periode, men anførte, at medarbejderen blev ansat til at udføre arbejde på ejendommen i København, og at ansættelsesstedet var denne ejendoms adresse. I sin afgørelse siger opmanden, højesteretsdommer Poul Søgaard, at der må kræves et sikkert grundlag for at fastslå, at ansættelsesstedet er et andet end virksomhedens hovedadresse eller en af dens afdelingsadresser. Et sådant sikkert grundlag foreligger ikke. Medarbejderen blev ansat som elektriker i virksomheden uden bemærkninger om, at ansættelsesstedet skulle være et andet end virksomhedens adresse. Og der er ikke under sagen ført sikkert bevis for, at der er indgået aftale om, at arbejdspladsen i København også skulle være ansættelsesstedet. På den baggrund må arbejdet på arbejdspladsen i København anses for rejsearbejde. Virksomheden skal derfor både efterbetale medarbejderen vejpenge for perioden 6. oktober til 26. november 1999 og skal efterbetale ham betaling for rejsetid og kost for perioden 29. november 1999 til 26. juni Begge dele med tillæg af renter. side 17 nr. 7-8 august CO-Magasinet 2003

18 Faglig orientering Pjecer og tryksager Beretning CO-industris beretning er udsendt til medlemsforbundene. Beretningen indeholder blandt andet samtlige faglige voldgiftskendelser samt en oversigt over den organisatoriske og politiske udvikling i perioden. Beretningen, der er gratis, kan bestilles til afdelinger, tillidsrepræsentanter m.fl. (CO-Meddelelse nr. 2003/060) A/S Nyt Sammen med GIMK-kartellet, BAT-kartellet og Handelskartellet har CO-industri udsendt en nyt nummer af A/S Nyt til de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. Nyhedsbrevet indeholder oplysning og meddelelser til brug for de medarbejdervalgte. Med A/S NYT nr har nyhedsbrevet i øvrigt skiftet udseende. Både farven, formatet og logoet er ændret, men nyhedsbrevet behandler fortsat både juridisk og økonomisk stof. (CO-Meddelelse nr. 2003/078) Rustbeskyttelse Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udsendt en ny branchevejledning om rustbeskyttelse. Den beskriver, hvilke foranstaltninger der skal til for at imødegå risiko for skader, lidelser og gener som følge af arbejde med rustbeskyttelse på værksteder. (CO-Meddelelse nr. 2003/071) Biomasse Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udsendt en vejledning om håndtering af biomasse til energiformål. Den sætter fokus på risici i forbindelse med støv og mikroorganismer ved håndtering af halm og træflis fra modtagelse til indfyring på bl.a. kraft-varmeanlæg. (CO-Meddelelse nr. 2003/086) Forurenede køretøjer Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udsendt en ny branchevejledning om særligt forurenede køretøjer. Den beskriver de forhold, der bør iagttages ved reparation og vedligeholdelse af køretøjer forurenet med kemiske stoffer og materialer fra f.eks. kemikaliegrunde eller stoffer under forrådnelse eller anden nedbrydning. (CO-Meddelelse nr. 2003/083) Plusløn - kort version CO-industri og Dansk Industri har udarbejdet rammer for det nye lønsystem Plusløn for ansatte i industrien. Der er lavet en vejledning dels for timelønnede og dels for funktionærer. En ny og kortere version af det nye lønsystem beskriver i hovedtrækkene principperne i Plusløn. (CO-Meddelelse nr. 2003/074) Epoxy og isocyanater Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udsendt pjecen Epoxy og isocyanater - undervisningsmateriale om elektronikindustrien. Pjecen er tænkt anvendt i forbindelse med undervisningsforløbet på det lovpligtige epoxy-kursus. Det er den første af fire brancherettede pjecer, der vil blive tilbudt undervisere og uddannelsessteder. (CO-Meddelelse nr. 2003/087). Idémappe til undervisere Sammen med LO/FTF/AC og DA s arbejdsmiljøuddannelser har Industriens Branchearbejdsmiljøråd udsendt en Idémappe til undervisere. Den er tænkt som inspirationsmateriale til undervisere, der står for arbejdsmiljøuddannelsen af sikkerhedsrepræsentanter og arbejdsledere fra industrien. (CO-Meddelelse nr. 2003/088). NB: Alle pjecer og tryksager m.v. kan bestilles i CO-industris pjeceafdeling tlf el. på fax , att.: Jørgen Nielsen. Ved bestilling skal pjecenummer opgives. De kan desuden bestilles direkte via CO-industris hjemmeside under menupunktet CO-industri/Pjecer og tryksager. Her kan en del af pjecerne også ses som pdf-filer. Vejledninger og pjecer m.v. fra Industriens Branchearbejdsmiljøråd kan desuden ses og downloades på I-BARs hjemmeside på CO-Magasinet 2003 nr. 7-8 august side 18

19 Ledige pladser på Plusløn-kurser Der er enkelte ledige pladser på CO-industris kurser om industriens nye lønsystem Plusløn. Kurserne finder sted i løbet af de kommende måneder. Første ledige pladser er på kurser på Svendborg-skolen i uge 38 og igen i uge 40. På Metalskolen i Jørlunde er der ledige pladser i uge 41, 45 og 46. På Laugesens Have i ugerne 43 og 47, på Smålandshavet i ugerne 46 og 48 og på Langsøhus på to kurser i uge 50. På enkelte af kurserne er der kun 2-3 ledige pladser, så det er om at være hurtig, hvis man ønsker at deltage. Tilmelding og nærmere oplysninger ved henvendelse til Lone Andersen, AOF-Danmark på tlf eller e- mail: Tilmelding skal ske senest ti dage før kursusstart. Konferencer Medarbejdervalgte CO-industris årlige konferencer for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer finder sted den 29. september på Radisson SAS i Århus, den 7. oktober på Metalskolen i Jørlunde og den 22. oktober i Odense Congress Center. På konferencerne vil adjunkt Caspar Rose, Handelshøjskolen i København, fortælle om resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse, som er blevet til i samarbejde mellem kartellerne, IDA og Handelshøjskolen om de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmers rolle og deltagelse i danske virksomheders bestyrelser. Dernæst fortæller fhv. fællestillidsrepræsentant og medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem Verner Jensen om de overvejelser, der blev gjort ved reetableringen af Stålvalseværket i Frederiksværk. Juridisk konsulent Jesper Kragh-Stetting, CO-industri, gennemgår reglerne om valg til bestyrelser. Endelig runder læge og hjerneforsker Peter Lund Madsen af med et oplæg om stress og hjernekapaciteten. Tilmelding skal ske senest syv dage før de enkelte konferencer til CO-industri pr. brev el. fax eller mail til Ved tilmelding skal navn, cpr. nr., adresse, stilling, virksomhed, forbund og afdeling oplyses, ligesom det skal angives, hvilken af konferencerne man ønsker at deltage i. Tilmeldingsblanket CO-industris konferencer år 2003 for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer Deltager på konferencen 29. september Radisson SAS, Århus Navn: cpr. nr.: Deltager på konferencen 7. oktober Metalskolen Jørlunde Adresse: Postnr.: By: Stilling: Virksomhed: Forbund: Deltager på konferencen 22. oktober Odense Congress Center Tilmeldingsblanketten bedes indsendt senest 7 dage før konferencedato pr. brev eller telefax til CO-industri, Vester Søgade 12, 2., 1790 København V. - Fax Tilmelding kan også ske via med ovenstående oplysninger til Afdeling:

20 Valgt på arbejdspladsen Lynkarriere på Lindø Af Erik Sandager Foto Niels Nyholm Lars Hansen vil gerne være med til at sikre Lindø som en konkurrencedygtig virksomhed og som en attraktiv arbejdsplads. Med gode løn- og arbejdsvilkår. Men han vil også gerne hjælpe den enkelte kollega med eventuelle problemer. - Det er ganske rigtigt, at jeg er kommet sent i gang med den faglige løbebane. Men jeg tilhører ikke den type, der vil være tillidsmand for enhver pris, ved at vælte en dygtig kollega af pinden. Sådan siger Lars Hansen, 47-årig maskinarbejder og nyvalgt fællestillidsrepræsentant på Lindøværftet, hvor han afløser Claus Jensen, der i juni i år efter kun 2 år på posten som fællestillidsrepræsentant blev ansat som faglig konsulent i Dansk Metal i hovedstaden. - Det er 4 år siden, jeg første gang blev valgt som tillidsrepræsentant for skibsbyggerne på værftet, hvor der er to skibsbyggerklubber, fortæller han. Det flaskede sig først rigtig for mig, da Kurt Mikkelsen, der havde været tillidsmand i over 30 år, og som jeg bakkede op, gik af. Pludselig var pladsen ledig. - Nogle af mine kolleger pegede på mig. Og jeg syntes, det kunne være en spændende udfordring. På samme måde gik det, da posten som fællestillidsrepræsentant blev ledig, da Claus rejste til København. Nogle af mine kolleger opfordrede mig til at stille op. Og jeg syntes, det var en stor og spændende udfordring. Uanset om det medfører arbejdsuger på 60 timer. Bydrengen Lars Selv om Lars Hansen er kommet sent i gang med den faglige karriere, så har han været fagligt engageret, siden han som 16-årig bydreng oplevede en hamrende uretfærdig fyring : - Jeg var bydreng ved en købmand i Odense i 3 år, og en lørdag blev jeg sendt ned for at hente tomme ølflasker i et kollektiv i Odense. Men ølflaskerne var overbrækkede, ulækre og lå i en stor dynge. Hulter til bulter. Derfor cyklede jeg tilbage til købmanden. Uden flasker. Efter kun 4 år som tillidsvalgt er Lars Hansen, 47-årig maskinarbejder, valgt som ny fællestillidsrepræsentant for 1600 kolleger på Lindøværftet - Har du hentet ølflaskerne, spurgte købmanden. - Nej, svarede Lars. - Hvorfor ikke, spurgte købmanden. - Fordi de havde overbrækket flaskerne, svarede Lars. - Du kunne bare have vasket hænder bagefter, sagde købmanden. - Aldrig i livet, svarede Lars. Så blev den 16-årige bydreng fyret. Og samtidig blev det faglige engagement tændt. Som så mange andre unge i sin generation var unge Lars venstreorienteret og i opposition. En kort overgang var han medlem af Enhedslisten. I dag er han medlem af Socialdemokraterne. Stort engagement Lars Hansen har altid haft lyst til at blande sig, præge sine omgivelser, uanset om det har drejet sig om klubarbejde, om løn- og arbejdsvilkår på arbejdspladsen eller om at deltage aktivt i foreningsarbejde i håndboldklub eller i en forening for motorcykelinteresserede. Hans store fritidsinteresse eller lidenskab er at samle på, restaurere og køre på italienske Laverda-motorcykler. Om sine stærke og svage sider siger han: - Jeg synes, jeg er god til at lytte til andre mennesker. Og snakke med andre mennesker. Og tage udgangspunkt i det. Jeg lytter gerne til andre menneskers mening og holdning. Måske er min stærke side samtidig min svage side. Ærlig og troværdig Om opskriften på en god tillidsrepræsentant siger han: - Åbenhed på de rigtige tidspunkter og ærlighed over for både medarbejdere og ledelse er et must. Men man kan ikke være åben om alt. Men jeg forventer alligevel, at jeg kan være ærlig om alt. - Nogle vil måske spørge: Er det ikke uærligt, hvis jeg beholder noget af min viden for mig selv? Men det opfatter jeg ikke som uærlighed. Men udelukkende som en nødvendighed, hvis jeg skal opfattes som en troværdig samarbejdspartner. Is i blodet Lars Hansen nævner, at en god tillidsrepræsentant bør have is i blodet. Man bør ikke lade sig vippe af pinden ved det første vip med et øjenbryn. Han/hun skal besidde en vis fasthed. Lars Hansens mål som fællestillidsrepræsentant? Han vil gerne være med til at sikre Lindø, hvor han har været ansat i 9 år, som en konkurrencedygtig virksomhed og som en attraktiv arbejdsplads. Med gode løn- og arbejdsvilkår. Han vil prioritere løn- og arbejdsforhold, men vil også gerne hjælpe den enkelte kollega med eventuelle problemer. Ingen vil blive afvist, forsikrer han. På Lindø er der for tiden ca ansatte i produktionen, ca. 400 funktionærer og ca. 500 hos underleverandører. Alt i alt ca ansatte. CO-Magasinet 2003 nr. 7-8 august side 20

Kartellet. for industriansatte

Kartellet. for industriansatte Kartellet for industriansatte 1 Kartellet udgives af CO-industri Vester Søgade 12, 2 1790 København V Telefon 3363 8000 Fax: 3363 8099 www.co-industri.dk e-mail: co@co-industri.dk September 2013 Redaktør:

Læs mere

Industriens Overenskomster 2010. Urafstemning Information om aftalen OK 2010

Industriens Overenskomster 2010. Urafstemning Information om aftalen OK 2010 Industriens Overenskomster 2010 Urafstemning Information om aftalen OK 2010 1 Kære medlem Danmark har i mere end et år befundet sig i en periode med en dramatisk økonomisk nedtur og stærkt stigende ledighed.

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD I. DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 1. Indledning Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har en afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets

Læs mere

PROTOKOLLAT med tilkendegivelse i faglig voldgift (2013.0047) CO-industri for 3F-Industrigruppen Dansk Metal og Dansk El-Forbund.

PROTOKOLLAT med tilkendegivelse i faglig voldgift (2013.0047) CO-industri for 3F-Industrigruppen Dansk Metal og Dansk El-Forbund. PROTOKOLLAT med tilkendegivelse i faglig voldgift (2013.0047) CO-industri for 3F-Industrigruppen Dansk Metal og Dansk El-Forbund mod DI Overenskomst I v/di for Beauvais Foods A/S Tvisten Tvisten angår

Læs mere

OK2014. Urafstemning. information om aftalen 1

OK2014. Urafstemning. information om aftalen 1 OK2014 Urafstemning information om aftalen 1 Kære kollega Vi har nu indgået en aftale med arbejdsgiverne om forbedringer af industriens overenskomster. I forhandlingerne har vi især lagt vægt på at få

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fraværs- politik Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Usaglig afskedigelse 1

Usaglig afskedigelse 1 Usaglig afskedigelse 1 Usaglig afskedigelse Udgivet af CO-industri oktober 2009 Redaktion: Azad Cakmak Layout: Lise Trampedach Tryk: Hellbrandt Trykcenter Oplag: 5000 stk ISBN/EAN EAN 9788792141026 CO-Meddelelse

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0055):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0055): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0055): Lager, Post og Servicearbejdernes Forbund (advokat Henrik Karl Nielsen) mod Fagligt Fælles Forbund (advokat Nicolai Westergaard) Voldgiftsretten Voldgiftsretten

Læs mere

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte Tag godt imod en kollega i fleksjob guideline for tillidsvalgte OM FLEKSJOB Tag godt imod en guideline fo Fleksjob er et job på særlige vilkår med offentlig lønrefusion til arbejdsgiveren. Fleksjob bruges

Læs mere

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og

Læs mere

Velkommen til 3F - din fagforening

Velkommen til 3F - din fagforening 1 Velkommen til 3F - din fagforening Overenskomst Efteruddannelse Fremtid i fællesskab Arbejdsmarkedspension Tillidsrepræsentant Arbejdsløs Strejke Forsikring Medlemskort med fordele Ulykke Ligestilling

Læs mere

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR REGION SJÆLLANDS PERSONALEPOLITISKE PRINCIPPER FOR AT NEDBRINGE SYGEFRAVÆR FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2014.0047)

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2014.0047) Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2014.0047) 3F Aalborg for murersvend A (gruppeformand Reidar Kogstad) mod Dansk Byggeri for NCC Construction Danmark A/S (afdelingschef Thorsten Wilstrup) Voldgiftsretten

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0002):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0002): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0002): Fagligt Fælles Forbund for specialarbejder A (konsulent Ulrik Mayland) mod Dansk Byggeri for Øsby Entreprenør- og Kloakservice ApS (konsulent Hans Henrik

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsespolitik

Fraværs- og fastholdelsespolitik Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 1. april 2014. faglig voldgiftssag (FV2013-0161): CO-industri. for. (juridisk konsulent Jesper Kragh-Stetting) mod

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 1. april 2014. faglig voldgiftssag (FV2013-0161): CO-industri. for. (juridisk konsulent Jesper Kragh-Stetting) mod PROTOKOLLAT med tilkendegivelse af 1. april 2014 i faglig voldgiftssag (FV2013-0161): CO-industri for A (juridisk konsulent Jesper Kragh-Stetting) mod DI Overenskomst I for Nordisk Wavin A/S (advokat Morten

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 14. maj 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 14. maj 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 14. maj 2012 Sag 223/2010 (2. afdeling) HK Danmark som mandatar for A (advokat Peter Breum) mod Dansk Erhverv som mandatar for B (advokat Peter Vibe) I tidligere instans

Læs mere

1) at der ikke i virksomheden har været eller er en lokalaftale om aflønning for rejse og udearbejde, jf. Elektrikeroverenskomstens 14, stk.

1) at der ikke i virksomheden har været eller er en lokalaftale om aflønning for rejse og udearbejde, jf. Elektrikeroverenskomstens 14, stk. Tilkendegivelse i faglig voldgiftssag FV2013.0026 Dansk El Forbund (advokat Jeppe Wahl Brink) mod Tekniq for Insta A/S, Næstved (konsulent Jesper Elan Ahrenst) Uoverensstemmelsen angår, om virksomheden

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1

GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1 GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1 Indhold Det skal samtalen handle om 3 Indkaldelsen til samtalen 3 Opsagte medarbejdere 3 Afholdelse af samtalen 3 Forberedelse til sygefraværssamtalen 4 Indledning

Læs mere

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen!

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Lokal lønforhandling DIN TRUMF: Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Det er hverken frækt, uartigt eller for den sags

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0096):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0096): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0096): HK/Privat (advokat Martin Juul Christensen) mod Praktiserende Lægers Arbejdsgiverforening (advokat Morten Ulrich) Voldgiftsretten Voldgiftsretten er nedsat

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0010):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0010): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0010): Malerforbundet i Danmark (advokat Nicolai Westergaard) mod Danske Malermestre for E. Pihl & Søn A/S (advokat Tine B. Skyum) Voldgiftsretten Voldgiftsretten

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12 Status: Gældende Principafgørelse om: sygedagpenge - ophør - varighedsbegrænsning -

Læs mere

Nyansat - og hvad så? september 2014

Nyansat - og hvad så? september 2014 Nyansat - og hvad så? september 2014 Velkommen i folkeskolen! Som nyansat kan det i starten være vanskeligt at danne sig et overblik over de mange spilleregler, der gælder for overenskomstansatte lærere,

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper F O A F A G O G A R B E J D E Tekst: Britta Lundqvist. Foto: Biofoto/Johnny Madsen og Anders Tvevad. Layout: Joe Anderson og Maja Honoré. Tryk: FOA-tryk marts 2006. Det gør FOA for dig som pædagogmedhjælper

Læs mere

fremtiden starter her... Gode råd om... Sygedagpenge

fremtiden starter her... Gode råd om... Sygedagpenge fremtiden starter her... Gode råd om... Sygedagpenge INDHOLD Arbejdsgiverperioden 3 Betingelser 4 Beskæftigelseskravet over for kommunen 4 Kommunens opfølgning, herunder 4 oplysningsskema Uarbejdsdygtig,

Læs mere

Nyansat og hvad så? august 2013

Nyansat og hvad så? august 2013 august 2013 Nyansat og hvad så? Velkommen i folkeskolen! Som nyansat kan det i starten være vanskeligt at danne sig et overblik over de mange spilleregler, der gælder for overenskomstansatte lærere, børnehaveklasseledere

Læs mere

Kendelse af 13. januar 2015 i faglig voldgift FV2014.0143: 3F København (faglig sekretær Henrik Forchhammer) mod

Kendelse af 13. januar 2015 i faglig voldgift FV2014.0143: 3F København (faglig sekretær Henrik Forchhammer) mod Kendelse af 13. januar 2015 i faglig voldgift FV2014.0143: 3F København (faglig sekretær Henrik Forchhammer) mod Danske Mediers Arbejdsgiverforening, DMA for Post & Medier ApS (advokat Katja Holbech Mårtensen)

Læs mere

Arbejdsrettens dom af 16. september 2008

Arbejdsrettens dom af 16. september 2008 Arbejdsrettens dom af 16. september 2008 i sag nr. A2005.220: Landsorganisationen i Danmark for Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark (adv. Steven Vallik) mod Helge Rasmussen & Søn v/ Peter Rasmussen Anders

Læs mere

Ventetid der gør ondt værre. - fra ulighed i sundhedsvæsenet til tidlig koordineret indsats, når man har smerter i bevægeapparatet

Ventetid der gør ondt værre. - fra ulighed i sundhedsvæsenet til tidlig koordineret indsats, når man har smerter i bevægeapparatet 3F s bud på de sundhedspolitiske udfordringer, september 2005 Ventetid der gør ondt værre - fra ulighed i sundhedsvæsenet til tidlig koordineret indsats, når man har smerter i bevægeapparatet q 2 SUNDHEDSPOLITISKE

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Selvvalgt uddannelse ABC. Selvvalgt ud. uddannelse. Selvvalgt uddannels

Selvvalgt uddannelse ABC. Selvvalgt ud. uddannelse. Selvvalgt uddannels ABC 1234 5678 Selvvalgt uddannels ne u Selvvalgt ud uddannelse else 1 ABC ne Selvvalgt u ddannelse ud 9 234 678 Selvvalgt u lse Udgivet af CO-industri 2. udgave November 2009 Tekst: Linda Hansen Layout:

Læs mere

Kendelse. 21. december 2009. faglig voldgift FV2009.0117: CO-industri. (advokat Jesper Kragh-Stetting) mod. DI Overenskomst I

Kendelse. 21. december 2009. faglig voldgift FV2009.0117: CO-industri. (advokat Jesper Kragh-Stetting) mod. DI Overenskomst I Kendelse af 21. december 2009 i faglig voldgift FV2009.0117: CO-industri (advokat Jesper Kragh-Stetting) mod DI Overenskomst I v/di Organisation for erhvervslivet (advokat Ulla Løvshall Wernblad) Uoverensstemmelsen

Læs mere

Beretning for perioden 2014 til 2015 Indledning Dette er bestyrelsens beretning for perioden 2014 til 2015. Beretningen omfatter de arbejdsopgaver

Beretning for perioden 2014 til 2015 Indledning Dette er bestyrelsens beretning for perioden 2014 til 2015. Beretningen omfatter de arbejdsopgaver Beretning for perioden 2014 til 2015 Indledning Dette er bestyrelsens beretning for perioden 2014 til 2015. Beretningen omfatter de arbejdsopgaver samt overvejelser og tiltag bestyrelsen har foretaget

Læs mere

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Offentligt ansat medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Du mærker forskellen 02 Tillidsrepræsentanten er ambassadør for Danske Fysioterapeuter Mere end 8 ud af 10 offentligt

Læs mere

Modregnede 500.000 kr. i medarbejdernes løn

Modregnede 500.000 kr. i medarbejdernes løn Modregnede 500.000 kr. i medarbejdernes løn 600 medarbejdere fik ved en fejl dobbelt betaling for overarbejde i seks måneder. Arbejdsretten afgjorde, at virksomheden kunne modregne i medarbejdernes løn,

Læs mere

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Få hjælp med det samme Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Næsten 1 million danskere har i dag en privat sundhedsforsikring. Langt de fleste har forsikringen igennem deres arbejde.

Læs mere

KENDELSE. Sagen blev mundtligt forhandlet den 24. februar 2011 med højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen som nævnsformand og opmand.

KENDELSE. Sagen blev mundtligt forhandlet den 24. februar 2011 med højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen som nævnsformand og opmand. i Afskedigelsesnævnets sag nr.:20100925 3F for A mod Køge Bugt Ejendomsservice A/S Uoverensstemmelsen KENDELSE Sagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede Køge Bugt Ejendomsservice A/S s afskedigelse

Læs mere

Nyvalgt tillidsrepræsentant

Nyvalgt tillidsrepræsentant Nyvalgt tillidsrepræsentant Velkommen Tillykke! Fagligt Fælles Forbund (3F) byder dig velkommen som tillidsrepræsentant. Den største anerkendelse og klap på skulderen, du kan få, er at nyde dine kollegers

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

T I L K E N D E G I V E L S E

T I L K E N D E G I V E L S E T I L K E N D E G I V E L S E af 8. november 2012 i Faglig voldgiftssag FV 2012.0005 (Afskedigelsesnævnssag): Fagligt Fælles Forbund Offentlig gruppe (3F) (advokat Peter Nisbeth) mod KL for Tårnby Kommune

Læs mere

Kendelse af 8. maj 2012 i faglig voldgift FV 2011.0151:

Kendelse af 8. maj 2012 i faglig voldgift FV 2011.0151: Kendelse af 8. maj 2012 i faglig voldgift FV 2011.0151: CO-industri for HK/Privat og Teknisk Landsforbund for et antal medlemmer af disse forbund (advokat Jesper Kragh-Stetting) mod DI Overenskomst 1 v/di

Læs mere

Sagen blev mundtligt forhandlet den 3. april 2013 med undertegnede fhv. højesteretsdommer Poul Sørensen som opmand.

Sagen blev mundtligt forhandlet den 3. april 2013 med undertegnede fhv. højesteretsdommer Poul Sørensen som opmand. Kendelse i faglig voldgiftssag FV2013.0032, afsagt den 13. april 2013 Fagligt Fælles Forbund (forhandlingssekretær Jacob Scavenius) mod Dansk Byggeri for Rezart Bau GmbH, Berlin (konsulent Erling Olsen)

Læs mere

Fornyelse af Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst mellem DI og CO-industri

Fornyelse af Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst mellem DI og CO-industri Orientering Fornyelse af Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst mellem DI og COindustri Den 12. februar 2012 indgik DI og COindustri aftale om fornyelse af Industriens Overenskomst

Læs mere

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. oktober 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. oktober 2014 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. oktober 2014 Sag 311/2012 (1. afdeling) FOA Fag og Arbejde som mandatar for A (advokat Jacob Sand) mod Y Kommune (advokat Yvonne Frederiksen) I tidligere instans er

Læs mere

Nyvalgt bestyrelsesmedlem. i gang med bestyrelsesarbejdet

Nyvalgt bestyrelsesmedlem. i gang med bestyrelsesarbejdet Nyvalgt bestyrelsesmedlem i gang med bestyrelsesarbejdet Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer Nyvalgt bestyrelsesmedlem - i gang med bestyrelsesarbejdet Denne pjece giver nogle råd til medarbejdervalgte

Læs mere

T I L K E N D E L S E G I VE L S E

T I L K E N D E L S E G I VE L S E T I L K E N D E L S E G I VE L S E af 16. oktober 2009 i faglig voldgiftssag: FV 2009.67 CO-industri for 3F Fagligt Fælles Forbund for Kaj Rasmussen (advokat Jesper Kragh-Stetting) mod DI Overenskomst

Læs mere

Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening

Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening Nr. 3 9. oktober 2014 Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening Kære medlem af AutoBranchens ArbejdsgiverForening I denne udgave af nyhedsbrevet kan du læse mere om de nye regler om kønsopdelt lønstatistik,

Læs mere

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Vedtaget på 31. kongres, den 21. til 24. oktober 2014. Målsætning for Dansk El-Forbund 2010-2014 Forbundets kongres fastlægger hvert 4. år de faglige og politiske

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

T I L K E N D E G I V E L S E

T I L K E N D E G I V E L S E T I L K E N D E G I V E L S E af 30. september 2009 i Faglig voldgiftssag F.V. 2009.70: Dansk Journalistforbund som mandatar for A (advokat Liselotte Lindberg Olsen) mod Danmarks Radio (advokat Malene

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

Protokollat med tilkendegivelse i Faglig Voldgift. Fagligt Fælles Forbund (3F) mod

Protokollat med tilkendegivelse i Faglig Voldgift. Fagligt Fælles Forbund (3F) mod Protokollat med tilkendegivelse i Faglig Voldgift (FV 2013.0060) Fagligt Fælles Forbund (3F) (advokat Pernille Leidersdorff-Ernst) mod Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A) for HedeDanmark

Læs mere

Når du er medlem af FOA...

Når du er medlem af FOA... Serviceløft pjece UDS 06/04/05 23:51 Side 28 FOA Nordsjælland - adresser, telefon, e-mail og åbningstider FOA Nordsjælland Frederiksværksgade 10 3400 Hillerød Afdelingens tlf.nr. 46 97 33 90 Afdelingens

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Transportoverenskomst mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F

Transportoverenskomst mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F Orientering Transportoverenskomst mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F Indgåelse af aftale på Transportoverenskomsten Den 10. marts 2010 blev der mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F Transport indgået

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2013.0008)

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2013.0008) Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2013.0008) 3F Privat Service, Hotel og Restauration (Advokat Pernille Leidersdorff-Ernst) mod Nordisk Film Biografer A/S (Advokat Mette Klingsten) Voldgiftsretten Voldgiftsretten

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0184):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0184): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0184): Fødevareforbundet NNF (Advokat Martin Juul Christensen) mod Dansk Industri for Danish Crown A/S, Herning (Chefkonsulent Jane Hedegaard) Voldgiftsretten

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG

VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG APRIL 2012 VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS 8 Udgivet: Samarbejdssekretariatet 2012 Layout: Operate A/S Tryk:

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 5. april 2011 blev der i sag 136-2010 KK mod Ejendomsmægler JJ afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 7. september 2010 har KK indbragt ejendomsmægler JJ for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

Læs mere

Protokollat med tilkendegivelse

Protokollat med tilkendegivelse Protokollat med tilkendegivelse meddelt tirsdag den 29. april 2014 i faglig voldgiftssag 2014.0022 Blik- og Rørarbejderforbundet (advokat Kim Bøg Brandt) mod Tekniq for VVS og Varmeteknik A/S (konsulent

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Rundbords- samtaler Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a J.nr.: 07-10243 ID nr. 15 Bilag 5 Ansættelsesretlige problemstillinger 23. oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 31135427 1. Sammenfatning

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

1. DI for Tivoli A/S skal anerkende, at sæsonansatte er valgbare som arbejdsmiljørepræsentant.

1. DI for Tivoli A/S skal anerkende, at sæsonansatte er valgbare som arbejdsmiljørepræsentant. Tilkendegivelse i faglig voldgiftssag FV2011.0016 Fagligt Fælles Forbund Transportgruppen (advokat Evelyn Jørgensen) mod DI Overenskomst I v/ DI ( for Tivoli A/S (advokat Morten Eisensee) Uoverensstemmelsen

Læs mere

14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob

14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob 14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob (Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats,

Læs mere

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF ØSTJYLLAND Østjylland Som fællestillidsrepræsentant skal man ind i kampen for kollegerne, siger Klaus Olesen. FRA DIN LOKALAFDELING Kampen for kollegerne Den nye

Læs mere

Vejledning til standardkontrakt

Vejledning til standardkontrakt Vejledning til standardkontrakt Generelt Hvis du er ansat på en fysioterapeutisk klinik eller hos en anden privat virksomhed, der ikke er dækket af en overenskomst, er du ansat på en individuel kontrakt.

Læs mere

Eksempler på respons på nye tiltag omkring kommunikation i andre virksomheder

Eksempler på respons på nye tiltag omkring kommunikation i andre virksomheder 5. Kommunikation vi snakker da sammen hele tiden! :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: - men kommer vi omkring det hele? Denne mødegang indeholder følgende

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Medarbejderpolitik. Virksomhedens soft law

Medarbejderpolitik. Virksomhedens soft law Medarbejderpolitik Virksomhedens soft law Hårde facts om soft law Sygefravær der bliver ved i årevis. En medarbejder, som fungerer halvt, fordi ingen spørger, hvordan det går. Sygefraværet i virksomheder

Læs mere

PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG.

PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG. PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG. Ansættelse Ved ansættelsen modtager den nyansatte et ansættelsesbrev indeholdende lokalaftale og et bilag med en fortegnelse over arbejdsopgaver, der

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

Udskrift af Arbejdsrettens retsbog

Udskrift af Arbejdsrettens retsbog Udskrift af Arbejdsrettens retsbog Den 13. januar 2014 holdt Arbejdsretten møde i Arbejdsmarkedets Hus, Sankt Annæ Plads 5, 1250 København K i Sag nr. AR2012.0051: Landsorganisationen i Danmark for Fagligt

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Dreist Advokater CVR: 17 00 32 75

Dreist Advokater CVR: 17 00 32 75 Side 2 af 5 2. ANSÆTTELSESFORHOLDETS BEGYNDELSESTIDSPUNKT OG VARIGHED 2.1. Ansættelsen sker til tiltrædelse den 2.2. Såfremt ansættelsesforholdet er midlertidigt, angives en slutdato: ARBEJDSSTED 3. 3.1.

Læs mere

Uoverensstemmelsen angår rækkevidden af en anciennitetsbestemmelse i en virksomhedsoverenskomst.

Uoverensstemmelsen angår rækkevidden af en anciennitetsbestemmelse i en virksomhedsoverenskomst. Kendelse afsagt den 31. maj 2010 i faglig voldgiftssag FV2010.0001 3F Transportgruppen (advokat Evelyn Jørgensen) mod DIO II v/di for Arctic Container Operation A/S (advokat Henrik Uldal) Uoverensstemmelsen

Læs mere