Broer Undervisningsforløb til Natur/Teknik
|
|
- Kaare Dahl
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Broer Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 27
2 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om broer Se punkt 1 i vejledning Se bilag 1 Præsentation af undervisningsforløbet og målene for undervisningsforløbet, samt inddeling af klassen i grupper Se punkt 2 i vejledning Eleverne introduceres for de forskellige konstruktioner i broer Se punkt 3 i vejledning Se bilag 2 Læreren samler op på bilag 2 Se punkt 4 i vejledning Læreren gennemgår bilag 3 sammen med eleverne Se punkt 5 i vejledning Se bilag 3 Eleverne laver opgaverne på bilag 2 Læreren sørger for, at eleverne gemmer deres materialer til næste lektion Side 2 af 27
3 Forberedelse til første lektion Kopier elevmaterialet/kompendiet til alle elever Læs vejledningerne til lektionen Se bilag igennem, som eleverne skal bruge i denne lektion Inddel klassen i grupper, der skal være gældende for hele dette undervisningsforløb Medbring: Kamera til at tage billeder af elevernes arbejde Papir A4 en hel del! Plasticlinealer eller bøjelige træpinde Side 3 af 27
4 Anden lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Der laves en fælles opstart, hvor der samles op på, hvad eleverne lavede i sidste lektion og dagordenen for denne lektion Se punkt 6 vejledning Hjemmesiden vises til eleverne. De sættes ind i, hvordan de kan skrive tekst og indsætte billeder i logbog og begrebslisten. Vis evt. vejledning om hjemmesiden, se under vejledninger på hjemmesiden Se punkt 7 i vejledning Se bilag 4 Læreren samler op på bilag 2 og 3 Se punkt 8 i vejledning Der laves en fælles opsamling på elevernes arbejde på hjemmesiden og den naturvidenskabelige arbejdsmetode Se punkt 10 i vejledning Se bilag 5 Eleverne bliver præsenteret for den åbne opgave Se punkt 11 i vejledning Se bilag 6 Der laves en fælles opsamling Se punkt 12 i vejledning Eleverne skriver på hjemmesiden om deres arbejde med bilag 2 og 3. Eleverne skal også se vejledningen om den naturvidenskabelige arbejdsmetode Se punkt 9 i vejledning Eleverne begynder at planlægge deres arbejde med den åbne opgave Se bilag 6 Side 4 af 27
5 Forberedelse til anden lektion Læg billeder af elevernes arbejde med bilag 2 og 3 i en mappe på skolens computere Læs vejledningerne til lektionen Reserver computere til eleverne Reserver smartboard eller projektor til at vise hjemmesiden for eleverne Se bilag igennem, som eleverne skal bruge i denne lektion Medbringe kamera Side 5 af 27
6 Lektionen kan gentages - se vejledning Tredje lektion Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Fælles opstart hvor læreren fortæller om dagsordnen for lektionen Se punkt 13 i vejledning Der laves en fælles afslutning, hvor eleverne forberedes til sidste lektion Se punkt 14 i vejledning Eleverne arbejder med den åbne opgave ud fra bilag 6 Eleverne skriver på hjemmesiden Se bilag 4 Forberedelse til tredje lektion Reserver computere til eleverne, så de kan skrive på hjemmesiden Læs vejledningerne til lektionen Se bilag igennem, som eleverne skal bruge i denne lektion Medbring evt. materialer, som eleverne har bestilt hos læreren Medbring: Vogn til den åbne opgave på bilag 6 Papir Tape Snor Lim Bøger til byggeplads 2 - se bilag 6 Side 6 af 27
7 Fjerde lektion Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Fælles opstart Se punkt 15 i vejledning Eleverne laver deres broer færdige Læreren forbereder en lille konkurrence Se punkt 16 i vejledning Læreren godkender gruppernes arbejde på hjemmesiden og offentliggør siderne Se punkt 18 i vejledning Som afslutning ser eleverne andre klassers løsning af samme opgave på hjemmesiden Eleverne afslutter arbejdet med logbogen, begrebslisten og præsentationssiden Eleverne forbereder deres oplæg Eleverne indleder med et lille oplæg om deres bro, og derefter afprøver de deres bro Se punkt 17 i vejledning Forberedelse til fjerde lektion Hav projektor eller smartboard til at vise elevernes præsentationssider Reserver computere til eleverne, så de kan skrive på hjemmesiden Læs vejledningerne til lektionen Medbring en vogn til den åbne opgave Side 7 af 27
8 Vejledning til forløbet om broer Vejledning til første lektion Undervisningsforløbet vil tage sit udgangspunkt i broers konstruktion. Eleverne vil lære om broers forskellige udseende og dermed de forskellige konstruktioner, som broer kan have. Den viden eleverne får, skal de bruge til at bygge deres egen bro. Som afslutning på forløbet kan eleverne lave en lille konkurrence om, hvilken gruppe der har lavet den bro der kan bære mest. Læreren/eleverne skal igennem forløbet tage billeder af elevernes arbejde, så eleverne senere kan lægge billeder ind på hjemmesiden af deres arbejde. De bilag, som eleverne skal bruge i forløbet, findes i elevkompendiet og sidst i dette kompendium. Punkt 1 Som indledning tales der med eleverne om, at broer er forskellige i deres udseende og dermed er bygget efter forskellige konstruktioner. For at lede eleverne ind på samtalen kan læreren bruge bilag 1 og stille følgende spørgsmål: Hvorfor ser broerne forskellige ud? Hvilken bro er den ældste og hvorfor? Hvilken bro er den nyeste og hvorfor? Kender I andre broer i Danmark, som ligner nogle af disse broer? Kender I nogle broer i jeres lokalområde, og hvordan ser de ud? Samtalen skal bringe eleverne til at reflektere over, at broer kan se forskellige ud. Punkt 2 Gennem samtalen er eleverne nu sporet ind på emnet, og for at bevare overblikket og motivationen hos eleverne skal de have en præsentation af hele emnet. De 3 hovedbudskaber i præsentationen skal være: Første budskab Målene for undervisningsforløbet skal præsenteres i store træk; de skal ikke læses op, men forklares med lærerens egne ord. Målene med forløbet er taget fra trinmålene for natur/teknik efter 4. klassetrin: At give eksempler på samfundets anvendelse af ressourcer og teknik, herunder hvordan vi producerer elektricitet, varme og papir At formulere spørgsmål og fremsætte hypoteser på baggrund af iagttagelser, oplevelser og mindre undersøgelser At gennemføre og beskrive undersøgelser og eksperimenter At sammenligne resultater og data af både praktiske og mere teoretiske undersøgelser gennem tegninger, diagrammer, tabeller, digitale billeder eller lydoptagelser At formidle - mundtligt og skriftligt - data fra egne undersøgelser og eksperimenter med relevant fagsprog på forskellige måder og med forskellige medier. Side 8 af 27
9 Andet budskab Den overordnede opbygning af forløbet, hvor eleverne skal: 1) høre og tale om forskellige broer det har I gjort - se punkt 1 2) lave små eksperimenter med papir og linealer 3) gennemgå broers opbygning 4) skrive om deres arbejde i logbogen på hjemmesiden, som hører til forløbet 5) fremlægge deres arbejde 6) se andre skolers arbejde med den samme opgave på hjemmesiden. Tredje budskab Klassen skal også inddeles i grupper, og det er vigtigt, at antallet af grupper i klassen passer med det antal grupper, som læreren opretter på hjemmesiden. Disse grupper skal gælde for resten af dette forløb, og eleverne skal vide, hvilken gruppe de tilhører, når de skal skrive logbog på hjemmesiden. Der kan maksimalt oprettes 15 grupper pr. klasse. Når eleverne skal arbejde på hjemmesiden, har de brug for billeder af deres arbejde. Derfor skal læreren eller eleverne tage billeder af elevernes arbejde igennem hele forløbet. Billederne skal lægges ind på hjemmesiden. Punkt 3 Eleverne skal lære de principper, der ligger bag ved konstruktionerne i broerne, med fokus på træk og tryk. Som indledning skal eleverne lave eksperimenterne som er på bilag 2. Eleverne skal bl.a. gøre sig erfaringer med, hvor stærkt et stykke A4 papir kan være, når eleverne udsætter det for forskellige prøvelser. Punkt 4 I opsamlingen er det vigtigt at få frem, at A4 papiret har forskellige styrker afhængigt af, hvordan trykket eller trækket i papiret er. Eleverne skal gerne erfare, at papiret er stærkest, når det udsættes for et lodret tryk som i opgave 4 på bilag 2, og når det udsættes for et træk som i opgave 3. I opgave 5 skal eleverne erfare, at en buekonstruktion også kan være stærk. I det næste vil der være en gennemgang af, hvordan ingeniører har udnyttet erfaringerne om træk og tryk, når de har bygget broer. Punkt 5 På bilag 3 er der en oversigt over, hvordan ingeniører har udnyttet eksemplerne fra bilag 2 med hensyn til træk og tryk. I gennemgangen af eksemplerne på bilag 3 skal eleverne erfare, hvor i de forskellige broers konstruktion man har udnyttet begreberne træk og tryk. Side 9 af 27
10 Vejledning til anden lektion Punkt 6 Lektionen startes med at tale med eleverne om, hvad de lavede i sidste lektion. Dernæst præsenteres eleverne for dagsordenen for lektionen: 1. Hjemmesiden præsenteres for eleverne 2. Der samles op på elevernes arbejde med bilag 2 og 3 3. Eleverne skriver på hjemmesiden om deres arbejde med bilag 2 og 3 4. Den åbne opgave præsenteres for eleverne 5. Eleverne planlægger arbejdet med den åbne opgave Punkt 7 Sideløbende med at eleverne arbejder med forløbet, skal de ind på hjemmesiden hvor de skal skrive på 3 forskellige sider: 1. En online logbog 2. En side med beskrivelse af nøglebegreber 3. En præsentationsside. For at eleverne kan komme ind på hjemmesiden, kræves det, at læreren logger ind med sit UNIlogin. På hjemmesiden kan læreren hente og printe elevernes login, og derefter hænges det op i klassen, så alle elever kan se klassens login. Hver gruppe skal skrive i deres egen logbog, begrebsside og præsentationsside. På hjemmesiden vil eleverne kunne finde en video, som fortæller og viser, hvordan de bruger hjemmesiden. Når eleverne arbejder på hjemmesiden, er det vigtigt, at de ved, hvilken gruppe de tilhører. Det er vigtigt, at eleverne instrueres grundigt i de tre sider, som de skal skrive på. I det næste kan læreren læse om de tre sider, og eleverne kan bruge bilag Logbogen I logbogen skal eleverne skrive om, hvad og hvordan de har arbejdet i forløbet, herunder deres arbejde med bilagene, opgaverne og samtalerne i klassen. Det skal fremgå af logbogen, hvordan eleverne har arbejdet i klassen og hvilke løsninger, de har valgt i grupperne til de forskellige opgaver. 2. Begrebssiden På hjemmesiden skal eleverne også beskrive nogle nøglebegreber. Når eleverne beskriver begreberne, skal de prøve at forklare begreberne så godt som muligt med deres egne ord og billeder. Begreberne, som skal beskrives er: o Beskriv en hængebro o Beskriv en skråstagsbro o Beskriv en buebro o Beskriv en gitterbro o Hvad har du lært om træk og tryk i broer? Side 10 af 27
11 3. Præsentationssiden På denne side skal eleverne præsentere deres arbejde for andre. Eleverne har mulighed for at lægge 6 billeder ind. 4 af billederne skal være af broer i deres lokalområde - se bilag 6. De to sidste billeder skal være af deres bro - læs mere herom på bilag 6. Billeder og tekst, som eleverne lægger ind på præsentationssiden vil blive offentliggjort for andre klasser og skoler, der har adgang til hjemmesiden. Offentliggørelsen sker først, når læreren godkender gruppernes arbejde og udskriver diplomet til klassen. Dette gøres på præsentationssiden. For at undgå, at f.eks. personfølsomme oplysninger skulle blive offentliggjort, er det meget vigtigt, at læreren læser gruppernes resultatsider igennem, inden siderne offentliggøres. I anden, tredje og fjerde lektion vil det være en god idé, at eleverne har adgang til online-computere, så de kan skrive i deres logbøger, hvis de ikke lige er i gang med nogle opgaver. På hjemmesiden kan læreren hente en lille film, som viser hjemmesidens funktioner, og hvordan eleverne skriver i logbogen. Denne film kan med fordel vises for eleverne. Filmen kan hentes på hjemmesiden under vejledninger. Punkt 8 Som forberedelse til elevernes arbejde med hjemmesiden laver læreren en opsamling på bilag 2 I opsamlingen er det vigtigt at få frem: Hvilke forskellige typer broer har klassen talt om? Hvornår er et A4-papir stærkest i forhold til opgaverne på bilag 2? Hvordan bruges erfaringerne med træk og tryk fra bilag 2, når der skal bygges broer? Punkt 9 Eleverne skal beskrive deres arbejde med arbejdet med bilag 2 og 3. På den måde øver eleverne sig i at bruge hjemmesiden se bilag 4. Ud over at eleverne skal skrive i deres logbog, skal de også se vejledningen om den naturvidenskabelige arbejdsmetode, som de finder samme sted, som de finder deres elevmateriale på hjemmesiden. Side 11 af 27
12 Punkt 10 I opsamlingen skal den naturvidenskabelige arbejdsmetode fremhæves som et arbejdsredskab for eleverne, når de skal i gang med at løse den åbne opgave. Når eleverne skal løse den åbne opgave, har de brug for en model, der viser og fortæller, hvordan de planlægger og gennemfører deres arbejde med en åben opgave. Denne model - den naturvidenskabelige arbejdsmetode - gennemgås sammen med eleverne. Fordelen for læreren ved at bruge tid på denne model er, at eleverne bliver hjulpet videre i deres arbejdsproces, og de har derfor ikke det samme behov for at spørge læreren: Hvad skal vi nu gøre?. Læreren kan henvise til modellen og vise eleverne, hvad næste trin er i deres arbejdsproces. Denne model findes på bilag 5 sammen med en beskrivelse. Derudover er der en videovejledning på hjemmesiden til lærere og elever. Side 12 af 27
13 Punkt 11 Som indledning skal vognen, som læreren har medbragt, vises for eleverne. Vognen kan være lavet af Lego og skal kunne laste tunge genstande. I opgaven er der lagt op til, at læreren skal trække en vogn lastet med forskellig vægt henover broen for at teste elevernes bro. Vognen skal maksimalt være 10 cm bred. Eleverne skal præsenteres for vognen, så de ved, hvor stor deres vejbane skal være. Herefter gennemgås bilag 6 sammen med eleverne. Det vigtige i gennemgangen er at understrege, at grupperne ikke skal have fokus på broens udseende, men mere at grupperne får gjort sig erfaringer med træk og tryk i deres bygning af broerne. De skal bygge med mottoet: Keep it simple! Når eleverne er klar til at løse den åbne opgave, skal læreren for hver gruppe godkende side 3 på bilag 6, som er: 1. En skitsetegning af gruppernes løsning 2. En materialeliste og hvorfra grupperne vil skaffe materialerne. Disse to punkter skal læreren se igennem og godkende, før eleverne kan begynde at løse opgaven. Formålet med, at læreren skal godkende de to punkter fra hver gruppe, er at lære eleverne at strukturere og forberede deres arbejde. Skitsetegningen kan med fordel scannes ind i elevernes logbog for så bliver den ikke væk! Det er også vigtigt, at eleverne giver læreren besked, hvis de forventer, at læreren medbringer nogle bestemte materialer til næste lektion. Det forventes dog, at eleverne i høj grad selv sørger for materialer. Side 13 af 27
14 Hvis læreren bestemmer sig for at medbringe materialer til eleverne, kan han/hun med fordel bruge nedenstående bestillingsseddel, som eleverne kan skrive på. Bestilling af materialer Navn Materialer Punkt 12 I opsamlingen skal læreren sørge for, at: Grupperne har styr på deres materialer til næste gang, så de kan begynde at bygge deres bro Eleverne skal lægge deres materialer til side, så materialerne kan findes frem til næste lektion. Side 14 af 27
15 Vejledning til tredje lektion Hvis eleverne har brug for mere tid til at skrive på hjemmesiden eller bygge/løse den åbne opgave, kan denne lektion gentages, indtil eleverne er klar til fjerde lektion. Punkt 13 I den fælles opstart fortæller læreren om lektionens dagsorden: 1. Grupperne mødes og finder deres materialer frem 2. Grupperne begynder at bygge deres broer 3. Grupperne skal sideløbende skrive i deres logbog 4. Grupperne skal begynde at forberede et lille oplæg om deres bro til næste lektion. Punkt 14 Læreren samler op på lektionen ved at sørge for, at eleverne har styr på deres materialer til næste lektion. Derudover præsenteres næste lektions dagsorden: Næste lektion Løsning af den åbne opgave Skriv færdig på hjemmesiden Forbered og lav en lille fremlæggelse se bilag 6 En lille konkurrence Side 15 af 27
16 Vejledning til fjerde lektion Punkt 15 Der laves en fælles opstart for vise lektionens dagsorden: Løsning af den åbne opgave Skrivning af logbog, begreber samt udfyldning af præsentationssiden på hjemmesiden Forberedelse af en lille fremlæggelse se bilag 6 En lille konkurrence Punkt 16 Som afslutning på gruppernes arbejde skal de gennemføre en lille konkurrence. Læreren forbereder de to byggepladser som er vist på bilag 6. Punkt 17 Som indledning på gruppernes præsentation af deres bro holder gruppen et lille oplæg om deres arbejde og deres bro ud fra punkterne på bilag 6. Eleverne kan evt. bruge deres præsentationsside i forbindelse med deres fremlæggelse. Når grupperne har holdt et lille oplæg, skal de afprøve deres bro ved, at læreren trækker vognen hen over broen med mest mulig last. Læreren samler op på, hvor meget de forskellige broer kan laste, og skriver resultatet op på tavlen. Til sidst kåres en vinder den gruppe, som lavede den bro, der kan laste mest. Punkt 18 Læreren offentliggør gruppernes arbejde på hjemmesiden og herefter vil billeder og tekst, som eleverne har lagt ind på præsentationssiden, blive offentliggjort for andre klasser og skoler med adgang til hjemmesiden. Når gruppernes arbejde er godkendt, kan eleverne se andre klassers løsninger på samme opgave. For at undgå at f.eks. personfølsomme oplysninger skulle blive offentliggjort, er det meget vigtigt, at læreren læser gruppernes præsentationssider igennem, inden arbejdet godkendes, og siderne dermed offentliggøres. Side 16 af 27
17 Bilag 1 Forskellige broer, side 1 af 2 Goldengatebroen Goldengatebroen er også en hængebro i San Francisco Storebæltsbroen Storebæltsbroen er en hængebro, hvor vejbanen hænger i kabler, som igen hænger i to større kabler, som går hen over pylonerne. Storebæltsbroen er ud over en hængebro også en bjælkebro. Vejlefjordbroen Vejlefjordbroen er en bjælkebro, hvor vejbanen hviler på nogle piller, som står i vandet. Gammel stenbro buebro En gammel stenbro fungerer ved, at vejbanen ligger oven på en bue, som er bygget af sten. Buen holder vejbanen oppe. Side 17 af 27
18 Bilag 1 Forskellige broer, side 1 af 2 Farøbroen Farøbroen er en skråstagsbro, hvor vejbanen hænger i nogle kabler, som sidder direkte på pylonerne. Øresundsbroen Øresundsbroen er en kombination af en skråstagsbro, en gitterbro og en bjælkebro. Gitterbro Gitterbroen består af et metalgitter, hvor vejbanen ligger i bunden af gitteret. Gitteret ovenover holder vejbanen udstrakt, så den ikke bøjer ned, når bilerne kører over. Side 18 af 27
19 Bilag 2 Træningsopgave med A4-papir, side 1 af 2 Opgave 1 I skal lægge et stykke A4-papir mellem 2 borde og trykke på det. Figur 1 Hvor hårdt skal i trykke på papiret, inden det bøjer ned? Meget lidt Lidt Midt imellem Hårdt Meget hårdt Opgave 2 I skal rulle et stykke A4-papir og lægge jeres rulle papir mellem 2 borde se figur 2. Figur 2 Hvor hårdt skal I presse med fingeren, inden papiret bøjer ned? sæt X Meget lidt Lidt Midt imellem Hårdt Meget hårdt Opgave 3 I skal lave en ny rulle papir af et stykke A4-papir. I skal trække i papiret - se figur 3. Hvor meget skal I trække i papiret, inden det går i stykker? Figur 3 Meget lidt Lidt Midt imellem Meget Rigtig meget Side 19 af 27
20 Bilag 2 Træningsopgave med A4-papir, side 2 af 2 Opgave 4 I skal lave en ny rulle papir af et stykke A4-papir, og I skal laven rullen så tynd som muligt. Det betyder, at I skal rulle papiret meget tæt og hårdt sammen. Rullen skal være cirka 21 cm lang. Figur 4 Herefter skal I holde/støtte papirsrullen som vist på figur 4. Det er vigtigt, at rullen står på et bord eller et gulv. Nu skal I med den anden hånd trykke lodret ned på papirrullen se figur 4. Hvor hårdt skal I trykke med hånden, før papiret knækker? Meget lidt Lidt Midt imellem Hårdt Meget hårdt Opgave 5 I skal bruge en lineal eller en pind, som kan bøje. 1. I skal trykke linealen sammen, så den står op i en bue. 2. Nu skal I trykke ned på buen. 3. Hvor hårdt skal I trykke på buen, før linealen giver efter? Figur 5 Meget lidt Lidt Midt imellem Hårdt Meget hårdt Side 20 af 27
21 Bilag 3 Træk og tryk i broer, side 1 af 2 Skråstagsbro Træk Tryk Tryk I en skråstagsbro, som er kendetegnet ved, at vejbanen hænger i store kabler, hvor ingeniører har udnyttet de samme erfaringer, som I har fået ved hjælp af bilag 2. Pilene viser, hvor i broen trækket og trykket er størst. Trykket er stort på pylonerne, da kablerne hænger i pylonerne. Trækket er stort i kablerne, da vejbanen hænger i kablerne. Hængebro Træk Tryk Tryk I en hængebro har ingeniører på samme måde som ovenover udnyttet de samme erfaringer. Der er et stort tryk på pylonerne. Der er et stort træk i kablerne, som bærer vejbanen. Side 21 af 27
22 Bilag 3 Træk og tryk i broer, side 2 af 2 Buebro Figur 1 Figur 2 Tryk Tryk Tryk Træk En buebro er kendetegnet ved, at det er en bue, der holder vejbanen oppe. Buen kan sidde over eller under vejbanen som vist på de to figurer ovenover. I en buebro udnytter ingeniørerne også erfaringerne om træk og tryk. På figur 1 trykker vejbanen med et jævnt tryk ned på buen, som igen trykker ud på siderne. På figur 2 hænger vejbanen i buen, så der er et træk i de kabler, som vejbanen hænger i. Når der er træk i buen, kommer der et tryk i buen, så buen trykker ud på pylonerne. Gitterbro Tryk Tryk Træk En gitterbro er kendetegnet ved, at vejbanen eller togbanen er bygget ind i et gitter af stålelementer. Mønsteret i gitteret er typisk trekanter, der er sat sammen, da trekantkonstruktioner er meget stærke. Tryk Træk Tryk En trekant har stor styrke, hvis man trykker på spidsen af trekanten. Styrken i trekanter har ingeniører brugt, når de har bygget gitterbroer. Side 22 af 27
23 Bilag 4 hjemmesiden I skal skrive på hjemmesiden her skal I skrive på 3 forskellige sider. Se vejledning på hjemmesiden 1. Logbogen 2. Begrebssiden 3. Præsentationssiden. I må også gerne sætte billeder ind i logbogen. 1. Side Logbogen I skal skrive om jeres arbejde brug punkterne som hjælp. Beskriv de broer, I har arbejdet med på bilag 2 og 3. Hvad har du lært ved at arbejde med bilag 2 og 3? Hvilke broer er der i jeres lokalområde? Beskriv dem. Hvordan skaffede I materialer til den åbne opgave? Beskriv, hvordan I har bygget jeres bro. 2. Side Begrebssiden I skal svare på spørgsmålene, som er på siden Begreber på hjemmesiden o Beskriv en hængebro. o Beskriv en skråstagsbro. o Beskriv en buebro. o Beskriv en gitterbro. o Hvad har du lært om træk og tryk i broer? 3. Side Præsentationssiden I skal præsentere jeres arbejde på hjemmesiden, så andre kan se, hvad I har lavet. Find de 6 bedste billeder, hvoraf 4 af dem skal være af broer i jeres lokalområde, og de sidste 2 billeder skal være af jeres bro. Beskriv billederne med tekst. I kan også præsentere jeres arbejde ved at lave en beskrivelse af jeres bro. Det, I laver, bliver offentliggjort på hjemmesiden, så andre klasser kan se det, I har lavet så lav det godt! Det kan være en god idé at filme jeres bro og lægge filmen ud på YOUTUBE.com og herefter lægge den ind på præsentationssiden. Se evt. vejledning på hjemmesiden. Side 23 af 27
24 Bilag 5 Den naturvidenskabelige arbejdsmetode 1. Trin - Problem: Når I starter på en opgave, er det vigtigt, at I sikrer jer, at alle i gruppen forstår opgaven på samme måde. 2. Trin -Viden: I skal finde og indsamle viden om emnet i opgaven. Hvilken viden har I selv? I kan også søge viden i bøger, på nettet, hos eksperter, dvs. personer, som ved noget om emnet. Denne viden giver jer bedre og flere muligheder for at løse problemet. 3. Trin - Hypotese: Hypotesen er jeres løsningsforslag til, hvordan opgaven kan løses. I må gerne opstille flere løsningsforslag til, hvordan opgaven kan løses. Beskriv og tegn skitser af jeres forskellige løsningsforslag. Diskutér og vurdér i gruppen fordele og ulemper ved de forskellige løsningsforslag. Vælg, hvilket af løsningsforslagene I vil arbejde videre med. Gem beskrivelserne og skitserne til jeres logbog. 4. Trin - Eksperimentel afprøvning: I skal bygge og afprøve det løsningsforslag, som I har valgt. 5. Trin - Resultat: Ud fra jeres afprøvning får I et resultat. 6. Trin - Diskussion: Diskutér ud fra resultatet, om jeres løsningsforslag løser opgaven. 7. Trin - Hypotesen forkastes: Hvis jeres løsningsforslag ikke løser opgavens problem, skal I gå tilbage til trin 2 eller 3 i modellen. Hvis jeres løsning ikke virkede, må I kun ændre én ting på jeres løsning, inden I afprøver igen. Hvis jeres løsning løste opgaven, så gå til trin 8 i modellen. Gå tilbage og vælg et nyt løsningsforslag eller søg noget mere viden. I kan også lave en ting om på jeres opfindelse og lav en ny afprøvning 8. Trin - Hypotesen bekræftes: Det kan godt være, at I finder frem til, at jeres løsning fungerer, men I kan prøve at forbedre jeres løsning. Side 24 af 27
25 Bilag 6 Den åbne opgave, side 1 af 3 Beskrivelse: I skal løse 2 opgaver: 1. Den ene opgave er at tage op til 4 billeder af broer i jeres lokalområde og beskrive dem. Billederne skal lægges ind på præsentationssiden. 2. Den anden opgave er at bygge en bro til en vogn, som jeres lærer har medbragt. Vognen skal kunne trækkes hen over jeres bro. Vognen, som jeres lærer har med, kan gøres tungere. Så I skal bygge en bro, der kan holde til den tungeste vogn. I må kun bruge papir, tape, snor og lim til at bygge jeres bro. Jeres opgave er at bygge en bro ud fra det, I har lært om træk og tryk. I skal bruge erfaringerne, I har fra bilag 2 og 3. I kan vælge mellem to forskellige byggepladser, når I skal bygge jeres bro. Byggeplads 1 På den første byggeplads skal I bygge jeres bro mellem 2 borde, hvor afstanden mellem bordene er 80 cm. Denne bro må ikke have kontakt med gulvet se byggeplads 1. Broen må ikke fastgøres på bordpladerne 80 cm Broen må ikke støtte på gulvet Byggeplads 1 Byggeplads 2 På den anden byggeplads skal I bygge mellem to bogstakke. På denne byggeplads må jeres bro gerne have kontakt med gulvet. Broen må kun have kontakt med op til 4 punkter med gulvet se byggeplads 2. Broen må ikke fastgøres på bøgerne Der må højst være 4 punkter, som støtter på gulvet. 20 cm høj 80 cm Byggeplads 2 Side 25 af 27
26 Bilag 5 Den åbne opgave, side 2 af 3 Krav: På byggeplads 1 skal der være 80 cm mellem bordene På byggeplads 1 må broen ikke have kontakt til gulvet På byggeplads 2 må broen have op til 4 punkter, som støtter på gulvet På byggeplads 2 skal der være 80 cm mellem bøgerne På begge byggepladser må broerne ikke fastgøres til gulv, borde eller bøger. Krav til materialer: I skal bygge jeres broer af max. 30 stykker almindeligt A4-papir, tape, snor og lim Kom godt i gang: Se bilag 2 og 3 godt igennem måske I kan finde inspiration til noget! Brug arbejdsmodellen på bilag 5. Tegn skitser af jeres forskellige idéer til konstruktioner, der kunne løse opgaven se side 3. Diskutér i gruppen fordele og ulemper ved de forskellige idéer. Vælg til slut, hvilke af idéerne I vil arbejde videre med. Gem skitserne, I kan få brug for dem! Overvej, hvordan I vil bygge jeres bro hvilke materialer I vil bruge, og hvor I får dem fra. Lav en liste over de materialer, I skal bruge, og skriv, hvorfra I vil skaffe dem se side 3 Først nu er I klar til at bygge, afprøve og øve! Husk at afprøve, hver gang I har lavet en ting om på jeres apparat. Fremlæggelse: I skal forberede en lille fremlæggelse af jeres arbejde og jeres bro. I denne fremlæggelse skal I komme ind på følgende: 1. På hvilken måde har I brugt det, I lærte på bilag 2 og 3? 2. Hvor I jeres bro er der træk og tryk? 3. Hvilke problemer havde I, da I byggede jeres løsning? og hvordan løste I de problemer? 4. I kan også vise jeres præsentationsside for resten af klassen. Side 26 af 27
27 Bilag 5 Den åbne opgave, side 3 af 3(denne side skal vises til læreren) Lav en tegning af den løsning, I vil lave Beskriv her, hvilke materialer I skal bruge, samt hvordan og hvem der skaffer materialerne. Side 27 af 27
Broer. Hej med dig! God fornøjelse med emnet. Vi ses!
Broer Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I dette emne
Læs mereSorteringsmaskinen. Hej med dig!
Sorteringsmaskinen Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom!
Læs mereFørste lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet
Sæbebobler Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 22 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om sæbebobler Se punkt 1 i
Læs mereBroer. Hej med dig! God fornøjelse med emnet. Vi ses! I dette emne skal du blandt andet: Lære om broer Bygge en bro Deltage i en lille konkurrence
Broer Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I dette emne
Læs mereEl kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik
El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 25 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om el/strøm Se punkt 1 i vejledning
Læs mereBroer. Hej med dig! God fornøjelse med emnet. Vi ses!
Broer Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I dette emne
Læs mereTril med kugler Undervisningsforløb til Natur/Teknik
Tril med kugler Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 23 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning viser læreren en kugle, der triller ned af en
Læs mereSorteringsmaskinen Undervisningsforløb til Natur/Teknik
Sorteringsmaskinen Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 26 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om materialers egenskaber
Læs mereMagneter Undervisningsforløb til Natur/Teknik
Magneter Undervisningsforløb til atur/teknik ide 1 af 25 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet tudierummet om indledning taler læreren og eleverne sammen om, hvor der bruges magneter
Læs mereGennemførelse. Lektionsplan til Let s Speak! Lektion 1-2
Gennemførelse Lektionsplan til Let s Speak! Lektion 1-2 Start: Læreren introducerer læringsmålene for undervisningsforløbet og sikrer sig elevernes forståelse af disse måske skal nogle af dem yderligere
Læs mereHenkastet affald. Undervisningsforløb. Natur/Teknik 3. 6. klasse
Henkastet affald Undervisningsforløb Natur/Teknik 3. 6. klasse Side 1 af 30 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om, hvad affald
Læs mereAPV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1
APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.
Læs mereKuglen triller. Hej med dig!
Kuglen triller Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I dette
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1
Uge 29: Nørd Vejledning til HippHopp guider Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1 HIPPY HippHopp uge_29_guidevejl_nørd.indd 1 06/07/10 10.42 Denne vejledning er et supplement
Læs mereKORT GØRE/RØRE. Vejledning. Visuel (se) Auditiv (høre) Kinæstetisk (gøre) Taktil (røre)
GØRE/RØRE KORT Vejledning Denne vejledning beskriver øvelser til Gøre/røre kort. Øvelserne er udarbejdet til både de kinæstetisk, taktilt, auditivt og visuelt orienterede elever. Men brugeren opfordres
Læs mereSide 1 af 7 Dette undervisningsforløb er hentet fra Naturfagsdiplom.dk - Skolevisioner
Indledning... 2 Model for undervisningsforløbet... 2 Begrundelse for valg af model:... 2 De tre læringsrum... 2 Undervisningsrummet... 2 Træningsrummet... 3 Studierummet... 3 Undervisningsforløbets forskellige
Læs mereHenkastet affald. Undervisningsforløb. Natur/Teknik klasse
Henkastet affald Undervisningsforløb Natur/Teknik 3. 6. klasse Side 1 af 28 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om, hvad affald
Læs mereFra Fælles Mål til læringsmål for forløbet:
Mein Sport Af Christian Falkesgaard Brendholdt Kompetencenområder: Mundtlig kommunikation og skriftlig kommunikation Færdigheds-vidensområder: Lytning (trin 1, fase 3) Læsning (trin 1, fase 3) Tekster
Læs mereSæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012
Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...
Læs merePERSONALE- OG LEDELSESPOLITIKKEN SAT I SPIL
114659_Manual_250x250 17/10/03 13:38 Side 1 Kunde & Co. Frederiksholms Kanal 6 1220 København K Tlf: 33 92 40 49 perst@perst.dk www.perst.dk Løngangstræde 25, 4. 1468 København K Tlf: 38 17 81 00 cfu@cfu-net.dk
Læs mereDyrs tilpasning. Hej med dig!
Dyrs tilpasning Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk jeg elsker teknik og natur. Jeg skal lære dig en masse om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I dette emne
Læs mereSkriv en kommunikationskontrakt
Skriv en kommunikationskontrakt Dette er et værktøj for dig, som vil Udvikle kommunikationen i din arbejdsgruppe Skabe klare rammer, roller og ansvar for dig og dine medarbejderes kommunikation Tydeliggøre
Læs mereVariabel- sammenhænge
Variabel- sammenhænge Udgave 2 2009 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for stx og hf. Hæftet er en introduktion til at kunne behandle to sammenhængende
Læs mereSuccesfuld start på dine processer. En e-bog om at åbne processer succesfuldt
Succesfuld start på dine processer En e-bog om at åbne processer succesfuldt I denne e-bog får du fire øvelser, der kan bruges til at skabe kontakt, fælles forståelser og indblik. Øvelserne kan bruges
Læs mereVejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet
Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af,
Læs merePersonlig Erfarings LOG (PE Log)
Personlig Erfarings LOG (PE Log) PE Log en er dit personlige redskab, som kan hjælpe dig med at udvikle dig som instruktør. PE loggen består af to dele: En planlægningsdel, som er et skema med 6 spørgsmål.
Læs mereBordkort nr. 1 & 7. Sværhedsgrad 1 Ingen kendskab. Bordkort nr. 2 & 3. Sværhedsgrad 2 Lidt kenskab. Bordkort nr. 4 & 6
SVÆRHEDSGRAD Der er i denne e-bog 8 bordopsætninger, som indeholder 4 sværhedsgrader. Sværhedsgrad 1 er den letteste, og 4 den sværeste. Dog skal det siges, at alle, som er let øvede inden for kort og
Læs mereInspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning
Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning Dette er en hjælp til dig der gerne vil bringe mapop ind i din læringsmålstyrede undervisning. Vi tager udgangspunkt i Læringsmålstyret
Læs mereKøge Gymnasium Eksamen i almen studieforberedelse
Køge Gymnasium Eksamen i almen studieforberedelse 2015 Praktiske oplysninger og gode råd 1 Eksamen i almen studieforberedelse Den mundtlige eksamen i almen studieforberedelse afholdes i maj/juni og tager
Læs mereDette er et godt forløb til den tidlige billedkunstundervisning, da eleverne skal beskæftige sig med grundlæggende male-
3. årgang 1-2 lektioner Læringsmål aglighed: Mulighed for tværf matematik Maleri og collage: Eleven kan anvende farvernes virkemidler til at skabe en bestemt stemning, og eleven har viden om farvelære.
Læs mereDit lokalområde Undervisningsforløb til Natur/Teknik
Dit lokalområde Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 29 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om deres lokalområde Se
Læs mereVi passer på hinanden
Vi passer på hinanden Sammen kan vi lege os til forståelse, sjov og fællesskab. For voksne og børn, de vilde og de stille. Aktiviteter for både born og forældre Forældreaften Side 6-7 Vind en sjov fest
Læs mereMålstyret undervisning og tegn på læring
Målstyret undervisning og tegn på læring Målstyret undervisning Læringsmål er mål for, hvad eleverne skal kunne - altså mål for elevernes læringsudbytte. I målstyret undervisning skal du som lærer altid
Læs mereMentorordning. Farmakonomskolen. elev til elev-mentorordning
FARMAKONOM UDDANNELSEN Mentorordning Farmakonomskolen elev til elev-mentorordning September 2009 Indholdsfortegnelse Mentorordning på Farmakonomskolen... 4 Hvad er en mentor og en mentee?... 4 Formål
Læs mereVejledning til AT-eksamen 2016
Sorø Akademis Skole Vejledning til AT-eksamen 2016 Undervisningsministeriets læreplan og vejledning i Almen Studieforberedelse kan findes her: http://www.uvm.dk/uddannelser/gymnasiale-uddannelser/fag-og-laereplaner/fagpaa-stx/almen-studieforberedelse-stx
Læs mereFORBEDRING AF UDEOMRÅDE, 6-8 LEKTIONER, 7.-8. KLASSE
FORBEDRING AF UDEOMRÅDE, 6-8 LEKTIONER, 7.-8. KLASSE FRA FORENKLEDE FÆLLES MÅL Kompetenceområde: 1. Geometri og målinger: 2. Matematiske kompetencer: 3. Tal og algebra: Kompetencemål: 1. Eleven kan forklare
Læs mereNår katastrofen rammer
Når katastrofen rammer Guy Calef/Red Barnet Undervisningsvejledning 0.-3. klasse Indhold 3 4 Til underviseren Hvad skal man være opmærksom på? 4 5 6 6 7 Information til forældre Målgruppe, tidsforbrug
Læs mereArbejdsmiljøgruppens problemløsning
Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase
Læs mereJob i Avis. Fotograf. Mit kamera er digitalt, og på den lille skærm kan jeg se billederne. Nu tror jeg faktisk, at jeg har taget nok.
Fotograf Hej, jeg hedder Erling, og jeg er fotograf. Jeg har et fotostudie, hvor jeg fotograferer mennesker og ting til reklamer. I dag skal jeg fotografere noget tøj til et modeblad. Noget af det sværeste
Læs mereSkibet skal sejle. Hej med dig!
Skibet skal sejle Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I
Læs mereINKLUDERET EVALUERING. Hvordan kan vi undervise og evaluere på samme tid? Inkluderet evaluering
INKLUDERET EVALUERING Hvordan kan vi undervise og evaluere på samme tid? Inkluderet evaluering 1 Undervisningsprocessen Statements For den der ikke ved hvilken havn han styrer imod, er ingen vind gunstig
Læs mereDet gode personalemøde og arbejdspladskulturen
TEMA Stress Tekst indsættes Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen Værktøj nr. 6 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 6 i serien Vi finder os ikke i stress! Personlige strategier mod
Læs mereTil underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.
Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 3. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.
Læs mereMiniguide for oplægsholdere
Miniguide for oplægsholdere Intro Vi har lavet den her miniguide, som en hjælp til dig i din fremtidige rolle som oplægsholder. Guiden er din værktøjskasse og huskeliste. Den samler alt det, vi gennemgår
Læs mereGo On! 7. til 9. klasse
Go On! 7. til 9. klasse Fra skoleåret 2013 / 2014 Introduktion til linjer Alle er genier. Men hvis du dømmer en fisk på dens evne til at klatre i træer, vil den leve hele sit liv i den tro, at den er dum.
Læs mereDyrs tilpasning Undervisningsforløb til Natur/Teknik
Dyrs tilpasning Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 28 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om, hvorfor dyr ser forskellige
Læs mereNy Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori
Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette
Læs mere1. Læsestærke børn i Vores Skole
1. Læsestærke børn i Vores Skole Vores forældre kan lære at styrke børnenes læsefærdigheder Forældre kan bruges endnu mere til at fremme børnenes læsefærdigheder. Vi kan give dem gode råd og brugbare redskaber
Læs mereForståelse af sig selv og andre
12 Forståelse af sig selv og andre Bamse Buller Skrevet med input fra pædagogerne Lone Kelly og Jane Andersen, Kildemosen, afd. Kilden i Kolding Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden
Læs mereReagér på bivirkninger
Reagér på bivirkninger - Og hjælp med at gøre medicin mere sikker for alle Vejledning til PowerPoint-præsentation om bivirkninger 2 Indhold 1. Indledning 2. Introduktion til slides 3. Opfølgning på undervisning
Læs mereFORENINGSGUIDEN Center for Socialt Ansvar
EESTYRELSESARB FORENINGSGUIDEN Center for Socialt Ansvar B1 3 FUNDRAISING JDE PR 2 ØKONOMI 4 EESTYRELSESARB EESTYRELSESARB EESTYRELSESARB EESTYRELSESARB EESTYRELSESARB INTRODUKTION til Foreningsguiden
Læs mereStærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn
Stærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn Konference for Undervisningsministeriets samarbejdskommuner 12. maj 2015 Uddannelseskonsulent Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Agenda
Læs mereLederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil
Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil Instruktion Formålet med Lederadfærdsanalyse II Egen er at give dig oplysninger om, hvordan du opfatter din ledelsesstil. I det følgende vil du blive
Læs mereGRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET
GUIDE 6 Noget om blænde GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET 2015 LÆRfoto.dk Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Blænde... 4 Blænde og dybdeskarphed... 5 Blænde og lyset... 6 LÆRfoto.dk s serie af guides
Læs mereEleven sorterer smådyrene efter visuelle karakteristika som farve eller størrelse. Eleven sorterer smådyrene efter antal ben og levested.
Vandhullet med Den Talende Bog Færdigheds og vidensmål Læringsmål Aktiviteter Tegn på læring kan være Udfordringsopgave Evaluering Naturfaglige undersøgelser Eleven kan sortere og klassificere om naturfaglige
Læs mereVi er kirken. 1. episode. En storyline af Niels-Peter Jacobsen og Edith Mark
Vi er kirken En storyline af Niels-Peter Jacobsen og Edith Mark Vi er kirken er en storyline, som skal give konfirmander anledning til at arbejde med fænomenet kirke. Hvad er en kirke? Hvad sker der i
Læs mereNetværksguide. sådan bruger du dit netværk. Danmarks måske stærkeste netværk
Netværksguide sådan bruger du dit netværk Danmarks måske stærkeste netværk Step 1 Formålet med guiden Hvor kan netværk hjælpe? Netværk er blevet et centralt middel, når det gælder om at udvikle sig fagligt
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs mereVejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik University College Sjælland/Læreruddannelsen Side 1 Niveau 1 Den studerende skal i samarbejde med medstuderende planlægge, gennemføre, evaluere
Læs mereHvordan kan forældrene
Dialogkort Hvordan kan forældrene Vise interesse for fagene og skolearbejdet? Være aktive i skole-hjem-samarbejdet? Tale elever, klasse, lærere og skolen op? Tage ansvar for hele klassen alle elever? Åbne
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereNEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.
Erfagruppe Koncept NEXTWORK er et billigt, lokalt netværk for dig som ønsker at udvikle dig selv fagligt og personligt og gøre dig i stand til at omsætte viden og erfaringer til handlinger i dit daglige
Læs mereOplæg til debat. Hvem mangler i jeres menighedsråd?
Oplæg til debat Hvem mangler i jeres menighedsråd? Menighedsrådsvalg 2016 Indledning Til efteråret skal der vælges nye kandidater til menighedsrådene i hele landet. Mange steder betyder det, at der skal
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND
72 Små og store venner Børn hjælper børn Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND Små og store venner Kort
Læs mereGuds engle -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter
Guds engle -1 Mål: Vi vil give børnene bibelske sandheder omkring engle. Læs derfor også vedlagt fil Guds Engle info igennem, så du er klar til at svare på børnenes spørgsmål. Tekst: Lukas 1, 5-25 (Zakarias
Læs mereET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT
ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT Forløbets varighed: 5 undervisningsgange af 2 x 45 min. Formål: - at inddrage nycirkus som kropslig kunstart i idrætsundervisningen - at eleven bliver præsenteret
Læs merePå jagt efter historiske spor i. Den Fynske Landsby. 3.- 4.årgang
På jagt efter historiske spor i Den Fynske Landsby 3.- 4.årgang Velkommen Velkommen til Den Fynske Landsby. Den Fynske Landsby ser ud på samme måde, som mange landsbyer gjorde på Fyn i 1800-tallet. Her
Læs mereSe mere på historiefaget.dk: http://www.historiefaget.dk/emner/danmark-besat/
Krig i Skive Forberedelse: Hjemme på skolen: 1. Eleverne introduceres til emnet. Brug evt. følgende forslag: Forklar kort hvorfor Danmark blev besat af tyskerne, og hvorfor Danmark slap relativt nådigt
Læs mereStil krav til din udvikling. - og få mere ud af samtalen med din leder. Anbefalinger og inspiration til faglige repræsentanter
Stil krav til din udvikling - og få mere ud af samtalen med din leder Anbefalinger og inspiration til faglige repræsentanter Sæt udviklingssamtalen og udviklingsplanen på dagsordenen Når medarbejderen
Læs mereSådan træner du, når du har fået et kunstigt
Sådan træner du, når du har fået et kunstigt hofteled En afgørende forudsætning for et godt resultat efter operationen er den efterfølgende indsats med træningen. Træning er ikke kun, når du træner med
Læs mereAreal. Et af de ældste skrifter om matematik, der findes, hedder Rhind Papyrus. NTRO
Areal Et af de ældste skrifter om matematik, der findes, hedder Rhind Papyrus. NTRO Det stammer fra Egypten og er ca. 3650 år gammelt. I Rhind Papyrus findes optegnelser, der viser, hvordan egypterne beregnede
Læs merePTSD Undervisningsmateriale til indskolingen
PTSD Undervisningsmateriale til indskolingen Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om PTSD. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som du finder
Læs mereNaturvidenskabelig arbejdsmetode
Naturvidenskabelig arbejdsmetode Introduktion til Naturvidenskabelig arbejdsmetode: I denne opgave skal I lære om en arbejdsmodel, som I kan bruge, når I skal løse en åben opgave. Arbejdsmodellen kan I
Læs meregladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Kære forældre Byrådet i Gladsaxe er optaget af,
Læs mereStudiestart med itslearning. for studerende ved radiografuddannelsen, UCN
for studerende ved radiografuddannelsen, UCN INDHOLD Velkommen til studiestart med itslearning... 3 Login på itslearning... 4 Undervisningsplaner, forberedelse og litteratur... 7 Opgaver, som skal løses...
Læs merePrøveform B Afgangsprøven i mundtlig dansk sommeren 2014
Prøveform B Afgangsprøven i mundtlig dansk sommeren 2014 Tidsplanen: D. 6/3 Intro til forløbet D. 10/4 Lodtrækning blandt fordybelsesområderne. Tina på biblioteket kl. 14-15. D. 11/4-21/4 Ferie, læse tekstopgivelserne
Læs merestarten på rådgivningen
p l a n f o r 2.1 starten på rådgivningen Ved det første møde bør der som minimum afsættes 40 minutter. Denne vejledning retter sig mod den første indledende del af dette møde. Her er målet at skabe en
Læs mereLøntilskud et springbræt til arbejdsmarkedet
A-KASSE DECEMBER 2014 Løntilskud et springbræt til arbejdsmarkedet Ansat med løntilskud på en offentlig arbejdsplads Indhold Forord 3 Hvorfor løntilskudsjob? 4 Hvad er formålet? 4 Et godt udgangspunkt
Læs mereElevguide. En åben opgave har mange løsninger!
Elevguide Hvad er ideen? Jeres klasse deltager i Naturfagsmaraton(NFM), som er et natur/teknik-undervisningsforløb. Det afsluttes med, at alle klasser, der deltager i Naturfagsmaraton, mødes til en konkurrence
Læs mereModellering med Lego EV3 klodsen
Modellering med Lego EV3 klodsen - Et undervisningsforløb i Lego Mindstorm med udgangspunkt i matematiske emner og kompetencer Af: Ralf Jøker Dohn Henrik Dagsberg EV3 - et modelleringsprojekt i matematik
Læs mereProcesorienteret. skrivning
Procesorienteret Dansk 84 skrivning Skriveprocessen kan være en hjælp til at tænke og samle sig, en erkendelsesform Når man skriver, hvad man tænker, finder man ud af hvad man mener I Norge har Stiftelsen
Læs mereLEDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT
LEDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din arbejdsplads er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle
Læs mereKundeværdi og værdistrømme
DI-version 2012-07-04 KV Kundeværdi og værdistrømme 2-1-1 - KV - Kaizenlederens Vejledning - 2012-07-047-04 Alle rettigheder tilhører DI. side 1 af 8 Instruktion til kaizenlederen Rettigheder DI ejer alle
Læs mereSKOLESTART For at barnet kan få en god og lærerig skolestart, og opleve tryghed og
TORSTORP SKOLE SKOLESTART 2 For at barnet kan få en god og lærerig skolestart, og opleve tryghed og fortrolighed med at gå i skole, er det vigtigt at vide, hvad barnet har brug for af færdigheder og forudsætninger
Læs mereÅrsplan for natur/teknik 1. klasse 2012/13
Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2012/13 Uge Forløb/ emner Organisering 32-36 Hvad finder du i skoven? Makkerarbejde Tværfagligt med matematik. 37-41 Genstande og egenskaber Makkerarbejde 43-47 Hvor
Læs mereNår mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet
Når mor eller far er ulykkesskadet når mor eller far er ulykkesskadet 2 Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder, der er ulykkesskadet. Kan dit barn læse, kan det
Læs mereReelle tal. Symbolbehandlingskompetencen er central gennem arbejdet med hele kapitlet i elevernes arbejde med tal og regneregler.
Det første kapitel i grundbogen til Kolorit i 9. klasse handler om de reelle tal. Første halvdel af kapitlet har karakter af at være opsamlende i forhold til, hvad eleverne har arbejdet med på tidligere
Læs mereIndholdsfortegnelse. Vejledning til centralt udarbejdedet valgfag praktikpladssøgning, 6. juni 2011 Sags nr.:
Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail udst@udst.dk www.udst.dk CVR nr. 16691909 Vejledning til centralt udarbejdedet valgfag
Læs mereSkabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
Læs mereBrugerguide til Wuxus - For dig som er chauffør.
Brugerguide til Wuxus - For dig som er chauffør. Log ind Trin 1 - Log ind Trin 2 - Start dagen Opgaver Accepter / Afvis opgave Scanner Lasteoversigt Slut dag Accepter / Afvis opgave Denne guide hjælper
Læs mereSmørum Bibliotek Flodvej 68 2765 Smørum Tlf.: 72597700. Ølstykke Bibliotek Østervej 1a 3650 Ølstykke Tlf.: 72597750
Flodvej 68 2765 Smørum Tlf.: 72597700 Østervej 1a 3650 Ølstykke Tlf.: 72597750 Mandag til torsdag 7-21 Fredag 7-19 Lørdag og Søndag 7-17 Med personale: Mandag 13-20 Tirsdag til fredag 13-17 Lørdag 10-14
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune
176 Hjemmebesøg Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune Overgange Hjemmebesøg BAGGRUND Kort om metoden Hjemmebesøg er
Læs mereGøgl i hverdagen sådan!
Gudrun Gjesing Anton Niemann Jensen Gøgl i hverdagen sådan! Indhold 5 5 6 6 9 9 10 11 12 13 15 16 17 17 21 24 29 35 43 45 48 50 53 55 57 61 63 67 67 67 68 69 Indledning Derfor denne bog Før du går i gang
Læs mereHanna Cohen s Holy Communion
Hanna Cohen s Holy Communion Niveau 7. klasse Varighed 10 lektioner Om forløbet Forløbet tager udgangspunkt i kortfilmen Hannah Cohen s Holy Communion. Filmen handler om den 7-årige jødiske pige, Hannah,
Læs mereVis industrien frem! Flere unge skal have en uddannelse inden for industrien.
Vis industrien frem! Flere unge skal have en uddannelse inden for industrien. Vær med til at tage ansvar og åbn dørene til din virksomhed. Drejebog til virksomheder i samarbejde med Tresu Group, FKSSlamson
Læs mereNatur/teknik, case: Broer
Natur/teknik, case: Broer Klokken er 11.50, og 5.a skal have natur/teknik. Eleverne er blevet færdige med deres arbejde med at konstruere deres broer og skal fremlægge for hinanden. Scienceafdelingen,
Læs mereNatur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.
Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige
Læs mereDet er altså muligt at dele lige på to kvalitativt forskellige måder: Deling uden forståelse af helheden Deling med forståelse af helheden
DELE 1 Vejledning Division Allerede i børnehaven oplever man børn travlt optaget af at dele legetøj, mad eller andet af interesse ud fra devisen en til dig og en til mig. Når der ikke er flere tilbage
Læs mereStatistikkompendium. Statistik
Statistik INTRODUKTION TIL STATISTIK Statistik er analyse af indsamlet data. Det vil sige, at man bearbejder et datamateriale, som i matematik næsten altid er tal. Derved får man et samlet overblik over
Læs mereIntroduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden
Kære voksne til børn i Sundbrinkens Børnehus Sundbrinkens børn og vores børns måde at være i verden på, er en del af en helhed. Derfor er vi rigtig glade for at kunne dele vores verden med jer, når I har
Læs mere