Forløbsprogram for voksne med apopleksi og TCI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forløbsprogram for voksne med apopleksi og TCI"

Transkript

1 Bilag 3 Forløbsprogram for voksne med apopleksi og TCI 2. Den sundhedsfaglige indsats Afsnittet opdeles i: Præhospital del Akut udredning, behandling og start på sekundær profylakse på sygehus Videre behandling og rehabilitering på sygehus Basisrehabilitering i primærsektoren Intensiv rehabilitering i primærsektoren herunder ambulant genoptræning i sygehusregi, ophold på 79 sygehus samt private intensive tilbud (som yder intensive forløb i henhold til serviceloven) I hvert underafsnit beskrives anbefalinger for den sundhedsfaglige indsats. Hvis der eksisterer evidensbaserede (nationale eller internationale) kliniske retningslinjer, henvises til disse sikres det, at alle sundhedsfaglige tilbud er beskrevet herunder tilbud i relation til diagnostik, tidlig opsporing, rehabilitering samt opfølgning behov for hjælpemidler støtte til egenomsorg, herunder patientuddannelse og støtte til pårørende Det anbefales at der organiseres specifikke forløb for akutte apopleksipatienter både præ-hospitalt og for det akutte forløb [1]. Præ-hospitalt Organiseringen af det præ-hospitale forløb skal sikre, at patienter med symptomer på akut apopleksi hurtigst muligt identificeres og bringes til et sygehus, der kan varetage udredning og behandling. Viden om symptomer på apopleksi hos borgerne er afgørende for, at der kaldes hjælp. Vurdering og behandling under transporten Redderne skal være uddannede i en systematisk vurdering med henblik på apopleksi. Hvis det skønnes, at der er relevant mistanke om akut apopleksi eller TCI, visiteres patienten i henhold til gældende visitationsretningslinjer, herunder nationale retningslinjer for intravenøs trombolysebehandling ved akut iskæmisk apopleksi. Patienten transporteres hurtigst muligt til den modtagende afdeling, der varsles om patienten. Patienter med symptomer på apopleksi eller TCI skal modtages på afdelinger med mulighed for akut udredning og behandling af akut apopleksi. Akut udredning og behandling på sygehus Formålet med den akutte behandling, udredning og observation er hurtigt at kunne fastlægge en korrekt diagnose og tilbud om den rette akutte behandling. Nedenfor præsenteres først de retningslinjer, som foreligger for den akutte udredning for apopleksi, herefter præsenteres retningslinjerne for den akutte vurdering mhp. stabilisering eller evt. bedring af patientens tilstand efterfulgt af den akutte behandling af apopleksi/tci og opstart af forebyggende

2 1. udkast af 20. maj 2010 vedr. den akutte indsats præhospitalt og på sygehuset 2 behandling. Til sidst beskrives, hvilke risikofaktorer, der skal afklares. Beskrivelse af yderligere pleje og observation præsenteres under rehabilitering på sygehus. Akut udredning for apopleksi Patienter, der har symptomer på apopleksi og TCI, skal udredes akut på et sygehus, der har mulighed for akut specialiseret udredning og behandling af apopleksi. Alle patienter med akut apopleksi, skal visiteres til apopleksiafsnit [1]. Efter patientens ankomst til sygehuset, anbefales umiddelbart akut triage, klinisk, paraklinisk og billediagnostisk diagnose, samt mulighed for akutbehandling [1]. Alle patienter, der mistænkes for TCI eller apopleksi, skal have foretaget CT- eller MR-scanning, hvilket bør ske umiddelbart efter indlæggelsen. Klinisk vurdering og observation i den akutte fase Den kliniske vurdering skal som minimum indeholde: Detaljeret sygehistorie inkl. symptomdebut og risikofaktorer for apopleksi Klinisk somatisk og neurologisk undersøgelse samt blodprøver Følgende registreres ved ankomst til sygehus, hver 2. time det første døgn og herefter hver 4. time: o Vitalparametre (blodtryk, puls, temperatur og respirationsfrekvens) o Systematisk scoring af patientens neurologiske tilstand i henhold til Scandinavian Stroke Scale eller National Institute of Health Stroke Scale o Glasgow Coma Scale udelukkende ved bevidsthedspåvirkede patienter Blodtrykket er ofte højt i den helt akutte fase, men falder som regel i løbet af 6-8 timer. Effekten af blodtrykssænkende medicin i den akutte fase af apopleksi er uafklaret [3]. Ved ICH kan blodtrykssænkning til systolisk 140 mmhg iværksættes indenfor 6 timer efter debut med henblik på at mindske hæmatomvækst. Blodsukker bør monitoreres i den akutte fase af apopleksi og hyperglykæmi bør behandles i henhold til good clinical practice. Udvikling af temperaturforhøjelse bør føre til udredning mhp. infektionfokus og behandling [3]. Ilt-saturationen bør følges og iltbehandling iværksættes i henhold til almindelige retningslinjer. I øvrigt observeres for tegn og symptomer på co-morbiditet. Apopleksimekanisme og risikofaktorer Operation af symptomatisk carotis-stenose indenfor 1 2 uger efter apopleksi eller TCI medfører en klinisk relevant risikoreduktion. Billeddiagnostik af halskar bør derfor ske indenfor få dage, helst indenfor 24 timer. AK-behandling skal, med mindre der foreligger kontraindikationer, iværksættes ved påvisning af atrieflimmer. Der udføres altid EKG i 12 afledninger samt hjertestetoskopi ved indlæggelsen. Herudover anbefales telemetri eller Holter-monitorering ved mistanke om paroxystisk atrieflimmer. Endvidere udredes med ekkokardiografi efter individuel vurdering, specielt med henblik på strukturelle anomalier.

3 1. udkast af 20. maj 2010 vedr. den akutte indsats præhospitalt og på sygehuset 3 Med henblik på at ny-diagnosticere diabetes udføres fastende blod glucose og HBA1C samt evt. glucosebelastning. Yderligere udredning planlægges individuelt. Akut behandling af apopleksi og TCI Den akutte behandling af apopleksi og TCI afhænger af sygdommens sværhedsgrad, tid siden debut, lokalisation samt årsag. [Tidslinje skal udarbejdes] Kausal behandling Trombolysebehandling Intravenøs trombolyse med rekombinant human vævsplasminogen aktivator (rt-pa) anbefales til udvalgte patienter hurtigst muligt efter symptomdebut og senest 4½ timer efter debut af symptomer på akut iskæmisk apopleksi [3]. Behandlingen bør udføres i overensstemmelse med de til enhver tid gældende nationale kliniske retningslinjer [2]. Endovaskulær behandling Endovaskulær behandling af a. cerebri media stamme okklusioner indenfor 6 timer og basilaris tromboser anbefales i form af intraarteriel trombolyse eller trombectomi. Ved cerebral ventrombose med progredierende bevidsthedssvækkelse kan lokal trombolysebehandling have gavnlig effekt [2,3]. Cerebral venetrombose Ved cerebral venetrombose gives antikoagulansbehandling med hepariner, og samtidig indledes behandling med oral antikoagulantia. Heparinbehandlingen ophører, når INR har været i terapeutisk niveau (2-3) i minimum 2 dage. Den orale antikoagulationsbehandling fortsætter 3-6 måneder eller længere, baseret på individuel risikovurdering [3]. ICH Kirurgisk fjernelse af intracerebrale hæmatomer kan i visse tilfælde komme på tale i henhold til good clinical practice; specielt ved mellemstore overfladiske hæmatomer hos yngre personer [3]. ICH hos patienter i AK-behandling eller med forhøjet INR af anden årsag behandles akut med faktorkoncentrat eller evt. frisk frosset plasma foruden K-vitamin intravenøst. Patienter med akut intracerebral blødning kan opstartes i antihypertensiv behandling indenfor seks timer efter debut mhp. at forebygge reblødning [3] ved at opretholde et systolisk blodtryk på maksimalt 140 mmhg. Tromboseprofylaktisk behandling Da risikoen for nye insulter er størst lige efter debut af apopleksi eller TCI, bør tromboseprofylaksen påbegyndes umiddelbart. Det anbefales dog, at der foretages CT/MR scanning, før behandlingen starter [3]. Forebyggelse af tromboemboliske komplikationer Risikoen for dyb venetrombose og dermed lungeemboli bør vurderes individuelt for alle apopleksipatienter. Ved høj risiko for dyb ventrombose, fx immobilisering, svær parese, paralyse eller andre medicinske komplikationer, anbefales profylaktisk behandling med lavmolekylært

4 1. udkast af 20. maj 2010 vedr. den akutte indsats præhospitalt og på sygehuset 4 heparin, hvorimod brug af støttestrømper til forebyggelse af DVT kan ikke anbefales [3]. Forebyggelse af lungekomplikationer Immobiliserede patienter med øget risiko for lungekomplikationer bør tilbydes profylaktisk lungefysioterapi og et individuelt tilpasset lejringsregime [3]. Screening af synkefunktionen bør udføres umiddelbart med henblik på at forebygge komplikationer som følge af aspiration. Neurologisk progression Neurologisk progression skyldes oftest udvikling af ødem eller re-trombose. Herudover kan pågående anden medicinsk tilstand som fx en infektion forværre tilstanden. Der er ingen evidens for, at heparinbehandling kan standse eller mindske følgerne af neurologisk forværring ved progredierende apopleksi eller ophobede TCI-tilfælde, hvorfor behandlingen ikke anbefales på denne indikation [3]. Dette gælder dog ikke ved kardiel embolikilde, hvor der anbefales heparinbehandling. Hemikraniektomi og duraplastik ved malignt arteria cerebri media infarkt reducerer dødelighed og bedre den funktionelle prognose [3]. Der er ikke evidens for effekt af intravenøs indgift af mannitol eller glycerol til behandling af cerebralt ødem ved akut apopleksi [3]. Mannitol kan i henhold til good clinical practice anvendes i forbindelse med overflytning til kirurgisk behandling. Tryksymptomer ses særlig hyppigt ved cerebellart infarkt og her kan dekomprimerende kirurgi og ventrikulostomi være indiceret [3]. Tidlig vurdering og mobilisering Systematisk vurdering og udarbejdelse af tværfaglig plan for lejring, mobilisering, spisevejledning og genoptræning bør foreligge hurtigst muligt efter indlæggelse. Specifik fysio- og ergoterapeutisk genoptræning opstartes hurtigst muligst efter indlæggelse som følge af den første vurdering. Alle patienter bør mobiliseres, så snart almentilstanden tillader det [3]. Dysfagi og ernæring Ved indlæggelsen, og inden oral føde- eller væskeindtagelse, skal der screenes for dysfagi. Screeningen bør omfatte en standardiseret test af synkefunktionen. Hvis testen viser, at patienten har dysfagi, må ernæring kun gives peroralt efter anvisning fra ergoterapeut. Der bør tilbydes et tidligt, intensivt behandlingsprogram omfattende vejledning, specifikke synketeknikker og øvelser inklusive tilpasning af kostens konsistens. Patienter, der har dysfagi ved indlæggelsen bør tilføres ernæring via Naso-Gastrisk sonde. Percutan Endoskopisk Gastrostomi (PEG) sonde bør alene i det akutte forløb anvendes til patienter, der ikke tolererer Naso-Gastrisk sonde [3]. Ernæringsrisiko skal vurderes straks ved indlæggelsen med efterfølgende vægtkontrol. Ved underernæring bør der tilbydes et ernæringstilskud, der kan forbedre protein- og energistatus [3]. Blæreproblemer Patienter med blæreproblemer bør under indlæggelsen tilbydes en struktureret og systematisk vurdering med efterfølgende tilpasset behandling udført af personale med specialviden. I vurderingen bør indgå en blærescanning.

5 1. udkast af 20. maj 2010 vedr. den akutte indsats præhospitalt og på sygehuset 5 Obstipation Patienter med afføringsproblemer eller med risiko herfor bør under indlæggelsen tilbydes en struktureret og systematisk vurdering med efterfølgende tilpasset behandling udført af personale med specialviden. Opstart af tromboseforebyggende behandling Patienter, der har haft en apopleksi eller TCI skal vurderes mhp. opstart af forebyggende behandling [3]. Effekten af clopidogrel og ASA + dipyridamol er stort set identisk og større end effekten af ASA alene ved aterotrombotisk apopleksi. Valget af pladehæmmer kan således baseres på bivirkningsprofil, patientens ko-morbiditet og pris. ASA er ikke indiceret til patienter med apopleksi og atrieflimren, medmindre der er kontraindikationer for antikogulansbehandling [3]. Antikoagulerende behandling Antikoagulerende behandling er indiceret ved apopleksi eller TCI og samtidig atrieflimren med mindre der foreligger kontraindikationer[3]. Behandlingen påbegyndes indenfor 2 uger, idet det kan være fordelagtigt at starte tidligt ved TCI eller meget lette symptomer. Herudover anbefales AKbehandling med warfarin ved kardioembolisk apopleksi på baggrund af reumatisk hjerteklapsygdom eller reduceret venstre ventrikel-funktion (EF % eller lavere), fx efter AMI [3]. Kombinationsbehandling med vitamin K-antagonist og ASA hos patienter med apopleksi/tci og atrieflimren anbefales udelukkende til patienter med mekanisk hjerteklap [3]. Antikoagulansbehandling er ikke indiceret til patienter med ikke-kardioembolisk apopleksi eller TCI [3]. Behandling af dissektion af cervikale cerebrale arterier Ved dissektion af arteria carotis eller vertebralis findes der ikke evidens, der kan støtte valget mellem trombocythæmmende behandling og antikoagulansbehandling [3]. Heparin og trombolyse synes sikkert i observationelle studier, også hvis dissektionen går intrakranielt, så længe der ikke er intra-kraniel aneurismedannelse. Kirurgisk sekundær profylakse: Forebyggelse af apopleksi ved carotisstenose Udredning af patienter med TCI eller apopleksi, herunder ultralydsundersøgelse af halskar, bør ske i løbet af få dage, helst indenfor 24 timer, således at eventuel operation kan gennemføres så hurtigt som muligt (indenfor få dage) [3]. Operativ behandling af symptomatisk carotisstenose > 70 % (NASCET) anbefales, medmindre patienten har svære sequelae efter tidligere apopleksi eller lider af intraktabel sygdom. Operativ behandling bør ske så hurtigt som muligt og helst inden for dage efter den primære event. Svære stenoser (> 70 %) bør ikke tilbydes operation mere end tre måneder efter primære neurologiske symptomer. Moderate stenoser kan eventuelt tilbydes operation, hvis det kan gennemføres hurtigt og helst indenfor to uger. Perkutan transluminal angioplastik-behandling kan ikke anbefales til patienter med carotisstensose, som ellers opfylder kriterierne for operativ behandling. Såfremt operation ikke er attraktiv, kan perkutan transluminal anigoplastik eventuelt tilbydes [3].

6 1. udkast af 20. maj 2010 vedr. den akutte indsats præhospitalt og på sygehuset 6 Anden medicinsk sekundær profylakse Antihypertensiv behandling Antihypertensiv behandling forebygger recidiv apopleksi og vaskulære hændelser. Der er ikke dokumentation for, at en gruppe af antihypertensiva er mere effektive end andre, men der kan være forskelle i bivirkninger hos den enkelte patient. Der er bedst dokumentation for effekt af ACE-hæmmer + diuretikum samt angiotensinreceptor-blokkere, men effekten vurderes primært at bero på blodtryksreduktionen. Ved hypertension efter iskæmisk eller hæmoragisk apopleksi eller TCI bør antihypertensiv behandling iværksættes snarest muligt, og ved alder under 75 år bør blodtrykssænkende behandling overvejes uanset blodstryksniveau [3]. Kolesterolsænkende behandling Ved dyslipidæmi bør der instrueres i kolestrolsænkende diæt og startes statinbehandling med behandlingsmål total S-kolesterol < 4,5 mmol/l og LDL-kolestrol < 2,5 mmol/l. Selvom total S- kolesterol allerede er < 4,5 mmol/l og/eller LDL-kolestrol < 2,5 mmol/l kan kolestrerolsænkende behandling være indiceret, såfremt patienten har en høj risiko for nye iskæmiske tilfælde i hjernen eller i hjertet og patienten har en aterotrombotisk apopleksi. Beslutningen må baseres på en individuel risikovurdering [3]. Hormonelle antikonceptiva Brug af p-piller, herunder især p-piller med højt østrogenindhold, er forbundet med en øget risiko for primær apopleksi hos præmenopausale kvinder. Brug af p-piller hos kvinder med tidligere apopleksi må frarådes [3]. Postmenopausal hormonbehandling er forbundet med en øget risiko for primær apopleksi og kardiovaskulær sygdom hos raske kvinder. Klimakterielle bortfaldssymptomer bør således være den primære indikation for postmenopausal hormonbehandling, også hos patienter med tidligere apopleksi [3]. Ved apopleksi anbefales rygeophør, regelmæssig fysisk aktivitet efter apopleksi i det omfang, det er muligt samt vægtreduktion til patienter med forhøjet BMI. Det frarådes højt alkoholindtag (14/21 genstande pr. uge for henholdsvis kvinder og mænd). Ved apopleksi bør der motiveres til en salt- og fedtfattig kost med et højt indhold af frugt, grøntsager, fuldkornsprodukter og fisk [3]. Antioxidant vitamintilskud anbefales ikke [1]. 4. Organisering af indsatsen Ansvaret for patientforløbet skal defineres, og opgavedeling skal beskrives. Dette afsnit opdeles i: Præhospital del Akut behandling på sygehus Videre behandling og rehabilitering under indlæggelse på sygehus med fokus på hvordan samarbejdet med patientens hjemkommune og almen praksis kan organiseres, og evt. med anbefalinger til hvor indsatsen bedst varetages

7 1. udkast af 20. maj 2010 vedr. den akutte indsats præhospitalt og på sygehuset 7 Basisrehabilitering i primærsektoren med fokus på samarbejdet mellem sygehuset, kommunen og almen praksis, og evt. med anbefalinger til hvor indsatsen bedst varetages Intensiv rehabilitering i primærsektoren med fokus på samarbejdet mellem sygehus, kommune (evt. mellem flere kommuner) og almen praksis Endvidere beskrives: Kriterier for stratificering af patienterne (afhængig af sygdommens sværhedsgrad og kompleksitet samt patientens evt. sociale forhold) mhp. planlægning af en gradueret indsats, herunder stratificeringspyramide Koordinering og samarbejde, herunder tovholder og forløbskoordinator Præhospitalt Ved formodning om akut apopleksi/tci anbefales hurtig ambulancetransport til nærmeste hospital med apopleksiafsnit [3]. Akut behandling på sygehus Apopleksiafsnit Sygehuse, som skal behandle patienter med akut apopleksi, bør etablere specialiserede apopleksiafsnit, og alle patienter med akut apopleksi bør, uanset alder og apopleksiens sværhedsgrad, visiteres til specialiserede apopleksiafsnit [3]. Et apopleksiafsnit er en sygehusafdeling, der udelukkende eller næsten udelukkende beskæftiger sig med udredning og behandling af patienter med apopleksi, og som er karakteriseret ved tværfaglige team, et personale med særlige interesse og kompetence for apopleksi, medinddragelse af pårørende og stadig kompetenceudvikling af personalet [3]. Et apopleksiafsnit er desuden karakteriseret ved høj specifik viden om apopleksi, en multidisciplinær tilgang, bred medicinsk behandling, aktiv fysiologisk behandling, tidlig mobilisering, specialiseret sygepleje, tidlig udredning, rehabiliteringsplanlægning og målsætning med pårørende samt en tidlig vurdering og strategi for det videre forløb [4]. Den multidisciplinære tilgang gør det muligt at tilbyde apopleksispecifikke medicinske, sygeplejefaglige, terapeutiske processer, at forebygge komplikationer og foretage en individuel sammensat rehabilitering, hvor pårørende også involveres. Det bør sikre, at akutte apopleksipatienter, når det er nødvendigt har adgang til høj teknologisk medicinsk og kirurgisk behandling. Dette kan opnås gennem netværk, herunder telemedicin [1, 4]. Referencer 1. European Stroke Organisation : GUIDELINES for Stroke Management. ESO Nationale retningslinier for intravenøs trombolysebehandling ved akut iskæmisk apopleksi 3. Dansk Selskab for Apopleksi: Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi [telemedicins rapport fra Sundhedsstyrelsen]

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI)

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe

Læs mere

Forløbsprogrammer for erhvervet hjerneskade

Forløbsprogrammer for erhvervet hjerneskade Udkast af 7. september 2010 Bilag 5 Indholdsfortegnelse Forløbsprogrammer for erhvervet hjerneskade 0 Indledning Ansvarlig for dette afsnit/skribent: Dorthe (og Kristine) Deadline for 1. udkast vedr. definition

Læs mere

Iskæmisk apopleksi akut udredning og behandling

Iskæmisk apopleksi akut udredning og behandling Iskæmisk apopleksi akut udredning og behandling Instruksdokument Senest revideret d. 09 03 2015 Forfattere: Rolf Blauenfeldt og Troels Wienecke Referenter: Grethe Andersen Godkender: Claus Z Simonsen,

Læs mere

Forløbsprogram for diabetes. EPJ-observatoriet 11. oktober 2007 Lisbeth Høeg-Jensen Enhed for Planlægning, Sundhedsstyrelsen

Forløbsprogram for diabetes. EPJ-observatoriet 11. oktober 2007 Lisbeth Høeg-Jensen Enhed for Planlægning, Sundhedsstyrelsen Forløbsprogram for diabetes EPJ-observatoriet 11. oktober 2007 Lisbeth Høeg-Jensen Enhed for Planlægning, Sundhedsstyrelsen Projekt sundhedsvæsenet og kronisk sygdom Det overordnede projekts formål: At

Læs mere

3. november 2015. Notat vedr. kommunale akutfunktioner

3. november 2015. Notat vedr. kommunale akutfunktioner 3. november 2015 Notat vedr. kommunale akutfunktioner Dette notat er godkendt i Temagruppen for behandling, pleje, træning og rehabilitering 3/11/15 som en 1. version. Der pågår arbejde med en 2. version

Læs mere

Sekretariat Sekretær Anne Mette Østergaard, Neurologisk Klinik, Rigshospitalet

Sekretariat Sekretær Anne Mette Østergaard, Neurologisk Klinik, Rigshospitalet Klinikchef, dr.med. Palle Petersen, Rigshospitalet (formand) Overlæge, dr.med. Grethe Andersen, Århus Sygehus Professor, overlæge, dr.med. Gudrun Boysen, Bispebjerg Hospital Forskningssygeplejerske Doris

Læs mere

Forebyggende behandling efter iskæmisk apopleksi og/eller TCI

Forebyggende behandling efter iskæmisk apopleksi og/eller TCI Forebyggende behandling efter iskæmisk apopleksi og/eller TCI Instruksdokument Senest revideret d. 10 01 2015 Forfattere: Dorte Damgaard og Sidsel Thorup Thomsen Referenter: Helle Iversen og Claus Z. Simonsen

Læs mere

Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi

Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Selskab for Apopleksi 9. december 2009 Medlemmer af arbejdsgruppen Klinikchef, dr.med. Palle Petersen,

Læs mere

Kvalitetsmål 2007/2008

Kvalitetsmål 2007/2008 Politisk godkendt d. 9. november 2006 Kvalitetsmål 2007/2008 på sygehusområdet i Region Syddanmark www.regionsyddanmark.dk Den patientoplevede kvalitet Kvalitetsmål 1 Patientoplevet kvalitet, ambulatorier

Læs mere

Fagprofil social- og sundhedshjælper.

Fagprofil social- og sundhedshjælper. Odder Kommune. Fagprofil social- og sundhedshjælper. For social- og sundhedshjælpere ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang.

Læs mere

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme

Læs mere

Indikatorer og standarder for kvalitet i behandlingen af patienter med apopleksi/tia:

Indikatorer og standarder for kvalitet i behandlingen af patienter med apopleksi/tia: Dansk Apopleksiregister Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af apopleksi? Fakta om indikatorer og standarder Et behandlingsforløb på et sygehus består typisk af flere forskellige delbehandlinger

Læs mere

Patientforløb der indgår i. nævner, hvor dato for indlæggelse/ambulant kontakt i sekundær sektor = dato for kontakt med primærsektor.

Patientforløb der indgår i. nævner, hvor dato for indlæggelse/ambulant kontakt i sekundær sektor = dato for kontakt med primærsektor. INDIKATOR 1a og 1b: Andel af patienter med akut som indlægges indenfor henholdsvis 3 timer og 4,5 timer efter symptomdebut. (Standard 3 timer: 30%) (Standard 4,5 time: 40%) 2a. Andel af patienter med symptomer

Læs mere

Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling

Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Indledning Det følger af sundhedsloven 69, at regionsrådet yder tilskud til behandling hos

Læs mere

Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade

Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade Hjerne- og Talehuset Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade Velkommen til Hjerne- og Talehuset

Læs mere

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

MedComs kronikerprojekt

MedComs kronikerprojekt MedComs kronikerprojekt Understøttelse af forløbsprogrammer. Fælles Kroniker Data Introduktion og Datasæt for sygdomme I testperioden Ålborg 19.3.2012 sjj@medcom.dk Arbejdsplan Version 0 udvikles til Version

Læs mere

1 of 5. Kvalitetsstandard. Akutpladser. Godkendt af byrådet d. 26. marts 2014

1 of 5. Kvalitetsstandard. Akutpladser. Godkendt af byrådet d. 26. marts 2014 Kvalitetsstandard Akutpladser Godkendt af byrådet d. 26. marts 2014 1 of 5 2 of 5 Ydelse Intensiv og målrettet sygeplejeindsats, omsorgs- og plejeindsats, samt tryghed på en akutplads. Kan ved behov suppleres

Læs mere

Nyt om Pradaxa (dabigatran etexilat) og Xarelto (rivaroxaban)

Nyt om Pradaxa (dabigatran etexilat) og Xarelto (rivaroxaban) Nyt om Pradaxa (dabigatran etexilat) og Xarelto (rivaroxaban) Indledning Sundhedsstyrelsen samarbejder med Forskningens Hus, Trombosecenter Aalborg, om monitoreringen af en gruppe af blodfortyndende midler,

Læs mere

Implementering af specialiseringsniveauer hvordan? v/ledende terapeut Mette Schrøder. Regionshospitalet Hammel Neurocenter

Implementering af specialiseringsniveauer hvordan? v/ledende terapeut Mette Schrøder. Regionshospitalet Hammel Neurocenter Implementering af specialiseringsniveauer hvordan? v/ledende terapeut Mette Schrøder Regionshospitalet Hammel Neurocenter Fire specialiseringsniveauer Almen genoptræning Basalt niveau Avanceret niveau

Læs mere

Profil- og funktionsbeskrivelse for primærsygeplejerske i Hjemmeplejen

Profil- og funktionsbeskrivelse for primærsygeplejerske i Hjemmeplejen 1 Profil- og funktionsbeskrivelse for primærsygeplejerske i Hjemmeplejen Sundhedsafdelingen 2 Indhold Profil- og funktionsbeskrivelse for primærsygeplejerske i Vallensbæk Kommunes hjemmesygepleje... 3

Læs mere

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk

Læs mere

Kort om ECT Information til patienter og pårørende om behandling og bedøvelse

Kort om ECT Information til patienter og pårørende om behandling og bedøvelse Kort om ECT Information til patienter og pårørende om behandling og bedøvelse 2 Hvad er ECT-behandling? Behandling med ECT anvendes ved forskellige typer af psykisk sygdom, specielt når patienterne har

Læs mere

Kvalitetsstandard Sygepleje. Skanderborg Kommune

Kvalitetsstandard Sygepleje. Skanderborg Kommune Kvalitetsstandard Sygepleje Skanderborg Kommune. Indhold Forord... 3 Kvalitetsstandard - sygepleje... 4 2 Forord Denne kvalitetsstandard skal give borgerne en overordnet information om Skanderborg Kommunes

Læs mere

Forløbsoversigter for den ældre medicinske patient

Forløbsoversigter for den ældre medicinske patient Forløbsoversigter for den ældre medicinske patient 2. oktober 2012. 1 Indholdsfortegnelse: 1 Forord og indledning... 3 2 Forløbsoversigt for indsatsen før evt. ambulant forløb eller indlæggelse... 4 3

Læs mere

Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats

Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats Kvalitetsstandard Palliativ og terminal indsats Greve Kommune 2016 Side 1 af 6 Indhold 1.0 Baggrund... 3 1.1 Ændring i borgernes ønsker... 3 1.2 Palliativ behandling... 3 1.3 Palliativ indsats... 3 1.4

Læs mere

Kvalitetsstandard for aflastning

Kvalitetsstandard for aflastning Kvalitetsstandard for aflastning 1 Kvalitetsstandard for aflastning Område Randers Kommune tilbyder aflastningsophold til nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

Læs mere

Opfølgning og Rehabilitering Katja Lohmann Larsen Overlæge, Neurologisk klinik Rigshospitalet Glostrup

Opfølgning og Rehabilitering Katja Lohmann Larsen Overlæge, Neurologisk klinik Rigshospitalet Glostrup Opfølgning og Rehabilitering Katja Lohmann Larsen Overlæge, Neurologisk klinik Rigshospitalet Glostrup Hvorfor behov for opfølgning og rehabilitering Sårbare patienter kompleks symptombyrde Svært at være

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning Baggrund og formål Det skønnes, at 1-10 % af danske patienter med

Læs mere

Således inddeles gruppeundersøgelser i:

Således inddeles gruppeundersøgelser i: Gruppeundersøgelser Indledning En gruppeundersøgelse kan iværksættes med udgangspunkt i en patient, undersøgt på Arbejdsmedicinsk klinik, hvor man erfarer, at der er et generelt arbejdsmiljøproblem på

Læs mere

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,

Læs mere

SKADE PÅ DET MEST KOMPLEKSE ORGAN: HJERNESKADE- REHABILITERING ER EN HELT SPECIEL UDFORDRING FOR FORSKNING OG PRAKSIS

SKADE PÅ DET MEST KOMPLEKSE ORGAN: HJERNESKADE- REHABILITERING ER EN HELT SPECIEL UDFORDRING FOR FORSKNING OG PRAKSIS SKADE PÅ DET MEST KOMPLEKSE ORGAN: HJERNESKADE- REHABILITERING ER EN HELT SPECIEL UDFORDRING FOR FORSKNING OG PRAKSIS Palle Møller Pedersen Neuropsykolog cand.psych. dr.med. Neuropsykologisk Klinik BETYDNINGSFULD

Læs mere

Neurologisk apopleksiafsnit, Aalborg universitetshospital modtager alle patienter til observation for apopleksi og TIA/TCI i region Nordjylland Det

Neurologisk apopleksiafsnit, Aalborg universitetshospital modtager alle patienter til observation for apopleksi og TIA/TCI i region Nordjylland Det ERNÆRINGSSONDE VED DYSFAGI VED LENE KJÆRHAUGE CHRISTIANSEN, SYGEPLEJERSKE MED SÆRLIG KLINISK FUNKTION MIN HVERDAG MED SONDEERNÆRING Neurologisk apopleksiafsnit, Aalborg universitetshospital modtager alle

Læs mere

Fra evidens til anbefalinger

Fra evidens til anbefalinger Fra evidens til anbefalinger National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering - Fase II rehabilitering af patienter med iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt og efter hjerteklapoperation. 1. Systematisk

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Specialevejledning for intern medicin: geriatri j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern

Læs mere

Gældende fra maj 2016. Genoptræning. Kvalitetsstandard for genoptræning Ishøj Kommune og Vallensbæk Kommune. Ishøj Kommune

Gældende fra maj 2016. Genoptræning. Kvalitetsstandard for genoptræning Ishøj Kommune og Vallensbæk Kommune. Ishøj Kommune Gældende fra maj 2016 Genoptræning Kvalitetsstandard for genoptræning Ishøj Kommune og Vallensbæk Kommune Ishøj Kommune Vi er glade for at kunne præsentere Ishøj og Vallensbæk kommuners kvalitetsstandard

Læs mere

Behandling af Crohns sygdom

Behandling af Crohns sygdom Til patienter og pårørende Behandling af Crohns sygdom med lægemidlet Metotrexat Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Daghospital, Tønder Medicinsk Center 2 Crohns sygdom - Metotrexat Hvad er Metotrexat?

Læs mere

Ansøgning til puljen til styrket indsats for dobbeltdiagnosticerede

Ansøgning til puljen til styrket indsats for dobbeltdiagnosticerede Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/4065 Dato: 16. februar 2012 Udarbejdet af: Heidi Hougaard og Jette Dalsgaard Andersen E mail: jette.dalsgaard.andersen@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 24988027 Notat

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,

Læs mere

01.09.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.09.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.09.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet gynækologi og obstetrik under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning A. Generelle forhold for flere

Læs mere

Implementering af specialiseringsniveauerne i Horsens Kommune. Anne Sloth-Egholm, Sundhedscenterleder i Vital Horsens

Implementering af specialiseringsniveauerne i Horsens Kommune. Anne Sloth-Egholm, Sundhedscenterleder i Vital Horsens Implementering af specialiseringsniveauerne i Horsens Kommune Anne Sloth-Egholm, Sundhedscenterleder i Vital Horsens Erhvervet hjerneskade Horsens Kommunes indsatser Fysioterapi Ergoterapi Specialrådgivning

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Henrik Stig Jørgensen

Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Henrik Stig Jørgensen Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Henrik Stig Jørgensen Forfatterne Teknologi 1 - Effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner: Henrik Stig Jørgensen Overlæge, dr.med., Afdeling

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Sjælland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2010 20. juni 2011 1 Indholdsfortegnelse Generelle kommentarer

Læs mere

DEPRESSION. c. Depressions-screening med BDI-II spørgeskema-hvordan bruges det

DEPRESSION. c. Depressions-screening med BDI-II spørgeskema-hvordan bruges det Udarbejdet af:tve, AFr dato:april 2014 Revideret af: VSt dato: Okt.2014 Godkendt af: LAn, SAn dato: Okt. 2014 Revideres: om max. 2 år DEPRESSION Resumé: Den kliniske vejledning omfatter: a. Definitionen

Læs mere

Når livsvilkår ændres og nye behov opstår

Når livsvilkår ændres og nye behov opstår Når livsvilkår ændres og nye behov opstår National konference 17. juni 2015 Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Region Nordjylland v. Sophia Anderson og Dorthe P. Jørgensen, ergoterapeut

Læs mere

UDKAST 070915. Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS

UDKAST 070915. Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS UDKAST 070915 Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS Indledning Af sundhedsaftalen 2015 2018 fremgår det, at kommunerne i løbet af aftaleperioden skal iværksætte Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom

Læs mere

bl.a. de overordnede linjer for beslutninger om samling af funktioner og udvikling af stærke faglige miljøer i Region Midtjylland.

bl.a. de overordnede linjer for beslutninger om samling af funktioner og udvikling af stærke faglige miljøer i Region Midtjylland. !!" # $ # %& '$ Jf. hospitalsplanen for Region Midtjylland modtages der nefrologiske patienter på fem hospitaler i regionen. Det nefrologiske speciale er således repræsenteret på følgende matrikler: Regionshospitalet

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. 20. 1 Indholdsfortegnelse Generelle kommentarer til resultaterne...

Læs mere

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA (BASIS)

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA (BASIS) Apopleksi; Side 1 af 7 Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA (BASIS) På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi(symptomdebut indenfor

Læs mere

Periodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA)

Periodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Periodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA) Version af 2016 1. HVAD ER PFAPA 1.1 Hvad er det? PFAPA er en forkortelse for Periodisk Feber Aftøs

Læs mere

Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1

Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1 Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1 Indikatorområde Indikator Type Standard Hurtig udredning i sekundær sektor 1a Andel af patienter med akut apopleksi som indlægges indenfor 3 timer

Læs mere

Lov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141 og 142

Lov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141 og 142 / Lov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141 og 142 Social behandling af alkohol - og stofmisbrug Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Leverandører 3. Kvalitetsstandardens opbygning

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med apopleksi

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med apopleksi Kvaliteten i behandlingen af patienter med apopleksi Region Nordjylland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 1. januar 2010 31. december 2010 1 Indholdsfortegnelse Generelle

Læs mere

Udgiftspres på sygehusområdet

Udgiftspres på sygehusområdet Kapitel 4 39 Udgiftspres på sygehusområdet Sundhedsudgifterne er stigende. Det er en udvikling, som kendes fra hele den vestlige verden, og som blandt andet er analyseret af OECD. I dette kapitel gennemgås

Læs mere

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse

Læs mere

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA (BASIS)

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA (BASIS) Apopleksi; Side 1 af 8 Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA (BASIS) På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi med følgende diagnosekoder:

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål & svar om hjerne & hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål & svar om hjerne & hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål & svar om hjerne & hjerte Indhold: 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Årsrapport 2013: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2013: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2013: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2014 Årsrapport 2013: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Rammer for Midlertidig fælles Akutmodtagelse i Svendborg

Rammer for Midlertidig fælles Akutmodtagelse i Svendborg Afdeling: Økonomi- og Planlægningsstaben Udarbejdet af: Anja Klinge Søndergaard Journal nr.: 2-52-00076-2008 E-mail: anja.soendergaard@ouh.regionsyddanmark.dk Dato: 8. juli 2009 Telefon: 6541 2053 Notat

Læs mere

Patient. Faglig Fra DGMA Under udarbejdelse Ernæring Mobilisering under

Patient. Faglig Fra DGMA Under udarbejdelse Ernæring Mobilisering under Matrix Ringkjøbing Amt, inkl. servicemål samt indikatorområder /VK 05.08.02 side 1 Kriterier, Standarder og Indikatorområder Patient Hvor intet andet er anført kommer indikatoren fra den landsdækkende

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg samt Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 18. juni 2014

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg samt Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 18. juni 2014 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg samt Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 18. juni 2014 Videreførelse af Hjerneskadeteam 1. Resume Etablering og udviklingen af Hjerneskadeteamet

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

Dansk Selskab for apopleksi Forskning, registrering og dataindsamling

Dansk Selskab for apopleksi Forskning, registrering og dataindsamling Forskning, registrering og dataindsamling Steen Husted og Søren Paaske Johnsen Udfordringer vedr. Forskningsforum for Apopleksi Apopleksiforskning i Danmark Det Nationale Indikatorprojekt 10 vigtigste

Læs mere

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Apopleksi; Side 1 af 7 Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi med følgende diagnosekoder:

Læs mere

Klinisk lektor, seniorforsker Thomas Maribo. CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Koncern Kvalitet, Region Midtjylland og

Klinisk lektor, seniorforsker Thomas Maribo. CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Koncern Kvalitet, Region Midtjylland og Hvordan monitorerer vi så det kan bruges? Tværgående klinisk perspektiv på monitorering et samarbejdsprojekt mellem sygehuse og kommuner i Region Midtjylland Klinisk lektor, seniorforsker Thomas Maribo

Læs mere

Vejledning til ledelsestilsyn

Vejledning til ledelsestilsyn Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

Brystoperation hos Mænd (Gynækomasti)

Brystoperation hos Mænd (Gynækomasti) Patientinformation Brystoperation hos Mænd (Gynækomasti) Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling 1 2 Brystoperation hos Mænd (Gynækomasti) Husk at du er velkommen til at tage en

Læs mere

Fjernelse af livmoderen

Fjernelse af livmoderen Patientinformation Fjernelse af livmoderen Hysterektomi Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling Fjernelse af livmoderen Med denne folder ønsker vi at give dig nogle oplysninger om indlæggelsen,

Læs mere

Operation for Vandbrok

Operation for Vandbrok Operation for Vandbrok Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 Hvad er Vandbrok? Vandbrok kaldes og også for hydrocele. Det er en væskesamling

Læs mere

Dansk Register for Unge med Erhvervet hjerneskade (DRUE): Data der kan belyse rehabiliteringsbehov og forløb

Dansk Register for Unge med Erhvervet hjerneskade (DRUE): Data der kan belyse rehabiliteringsbehov og forløb Dansk Register for Unge med Erhvervet hjerneskade (DRUE): Data der kan belyse rehabiliteringsbehov og forløb Susanne Wulff Svendsen professor, overlæge, ph.d. Regionshospitalet Hammel Neurocenter Universitetsklinik

Læs mere

Uddybet implementeringsplan jf. Implementering af forløbsprogrammet for rehabilitering og palliation ifm. kræft kap. 9

Uddybet implementeringsplan jf. Implementering af forløbsprogrammet for rehabilitering og palliation ifm. kræft kap. 9 Implementeringsplan for forløbsprogrammet vedr. rehabilitering og palliation ifm. kræft Implementeringen af forløbsprogrammet kræver en koordineret tværfaglig og tværsektoriel indsats, og forankres i sundhedsaftaleregi.

Læs mere

Kommunaleog regionale synspunkter på barrierer og muligheder med koordinerende indsatsplaner

Kommunaleog regionale synspunkter på barrierer og muligheder med koordinerende indsatsplaner Koordinerende indsatsplaner for personer med psykisk lidelse og samtidigt stofmisbrug/ alkoholafhængighed REGIONAL TEMADAG 16. SEPTEMBER 2014 Kommunaleog regionale synspunkter på barrierer og muligheder

Læs mere

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle

Læs mere

PaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation

PaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation PaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation Præsentation af hovedresultater af survey blandt 1720 patienter maj 2011 Eva Draborg, Mickael Bech,

Læs mere

Årsrapport 2015. Kontinensklinikken

Årsrapport 2015. Kontinensklinikken Årsrapport 2015 Årsrapport 2015 Indholdsfortegnelse 1 Forord... 4 2... 5 2.1 Formål... 5 2.2 Målgruppe... 5 2.3 s arbejde... 6 3 Resultater... 7 4 Egne erfaringer... 10 2 Årsrapport 2015 Det starter måske

Læs mere

Velkommen til Rygcentret - Medicinsk Rygambulatorium

Velkommen til Rygcentret - Medicinsk Rygambulatorium Rygcenter Syddanmark, Sygehus Lillebælt og Syddansk Universitet Velkommen til Rygcentret - Medicinsk Rygambulatorium Rygcenter Syddanmark www.sygehuslillebaelt.dk Rygcenter Syddanmark Rygcenter Syddanmark

Læs mere

Definition. Forkortelser ABC Airway, Breathing, Circulation

Definition. Forkortelser ABC Airway, Breathing, Circulation Akut iskæmisk stroke - Strategidokument Dokumenttype: Strategi Senest revideret: Februar, 2016 Forfattere: Rolf Blauenfeldt, Troels Wienecke Referent: Grethe Andersen Forkortelser ABC Airway, Breathing,

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne

Bilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne Bilag III Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne 38 PRODUKTRESUME 39 Pkt. 4.1 Terapeutiske indikationer [De aktuelt godkendte indikationer slettes og erstattes

Læs mere

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter

Læs mere

Patientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center

Patientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center Patientinformation Veneblodprop i benet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Klinik Medicinsk Center 2 Veneblodprop i benet De har lige fået besked om, at De har en veneblodprop /dyb årebetændelse

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDELSESTRÆNING

KVALITETSSTANDARD FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDELSESTRÆNING FREDERIKSHAVN KOMMUNE KVALITETSSTANDARD FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDELSESTRÆNING 2007 BESTILLER- OG MYNDIGHEDSKONTORET KVALITETSSTANDARD I denne kvalitetsstandard beskrives det politisk fastsatte serviceniveau

Læs mere

Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1

Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1 Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1 Indikatorområde Indikator Type Standard 1a. Andel af patienter med akut apopleksi som indlægges indenfor 3 timer efter symptomdebut. Proces Mindst

Læs mere

Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014

Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 PAVI, Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under SIF/SDU, Målet er at styrke den

Læs mere

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Apopleksi; Side 1 af 7 På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi med følgende diagnosekoder:

Læs mere

Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1

Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1 Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1 Indikatorområde Indikator Type Standard Hurtig udredning i sekundær sektor 1a Andel af patienter med akut apopleksi som indlægges indenfor 3 timer

Læs mere

Sundhedsstyrelsens sundhedsfaglige indstilling vedr. behandling med biologiske lægemidler på hospital og i speciallægepraksis

Sundhedsstyrelsens sundhedsfaglige indstilling vedr. behandling med biologiske lægemidler på hospital og i speciallægepraksis NOTAT Sundhedsstyrelsens sundhedsfaglige indstilling vedr. behandling med biologiske lægemidler på hospital og i speciallægepraksis Revideret version af 25/2 2013 Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med

Læs mere

Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide

Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Hjertekarsygdomme, dårlige øjne og nyreproblemer. Det er blot nogle af de sygdomme, som sender folk til lægen, hvorefter de kommer hjem med ikke blot én, men hele

Læs mere

Kvalitetsstandard for Odder Kommune 2007 sags.id. 917426 /dok.id 917947

Kvalitetsstandard for Odder Kommune 2007 sags.id. 917426 /dok.id 917947 Kvalitetsstandard for Odder Kommune 2007 sags.id. 917426 /dok.id 917947 Genoptræning 1.Hvad er ydelsens lovgrundlag? 140 - sundhedsloven 86 stk. 1 - serviceloven 2. Hvilket behov dækker ydelsen? Almindelig

Læs mere

Kvalitetsstandard. Rehabiliteringsforløb. Serviceloven 83a. Lovgrundlag. Formål. Indhold

Kvalitetsstandard. Rehabiliteringsforløb. Serviceloven 83a. Lovgrundlag. Formål. Indhold Kvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Lovgrundlag Formål 83 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til personer med nedsat funktionsevne,

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL

Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL Marie Lavesen Sygeplejerske, Hillerød Hospital Marie.Lavesen@regionh.dk Disposition Baggrunden for organisering af kronisk sygdom Forløbsprogram - arbejdsdeling

Læs mere

Bilag til grundaftale om forebyggelse og sundhedsfremme: Eksemplificering af arbejdsdelingen for sygdomsspecifik patientuddannelse

Bilag til grundaftale om forebyggelse og sundhedsfremme: Eksemplificering af arbejdsdelingen for sygdomsspecifik patientuddannelse Bilag til grundaftale om forebyggelse og sundhedsfremme: Eksemplificering af arbejdsdelingen for sygdomsspecifik patientuddannelse Arbejdsdeling på hjerteområdet I Danmark lever op mod 300.000 borgere

Læs mere

Patientinformation. Brystrekonstruktion

Patientinformation. Brystrekonstruktion Patientinformation Brystrekonstruktion Kvalitet Døgnet Rundt Brystcentret Hvordan er et rekonstrueret bryst i forhold til et normalt bryst? Grundlæggende skal du gøre dig klart, at brystrekonstruktionen

Læs mere

Fjernelse af galdeblære ved kikkertoperation (Laparoskopisk kolecystektomi)

Fjernelse af galdeblære ved kikkertoperation (Laparoskopisk kolecystektomi) Patientinformation Fjernelse af galdeblære ved kikkertoperation (Laparoskopisk kolecystektomi) Kvalitet Døgnet Rundt Kirurgisk afdeling Fjernelse af galgeblæerne ved kikkertoperation Om pjecen Denne pjece

Læs mere

Diagnostik og behandling af hovedpine

Diagnostik og behandling af hovedpine Diagnostik og behandling af hovedpine Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 Information til patienter Diagnostik og behandling af hovedpine

Læs mere

CHB Dato 11-04-2016 Sagsnr. 4-1611-21/1 7222 7824

CHB Dato 11-04-2016 Sagsnr. 4-1611-21/1 7222 7824 CHB Dato 11-04-2016 Sagsnr. 4-1611-21/1 7222 7824 Meddelelse til landets fødesteder, klinisk genetiske afdelinger, CF-centre m.fl. om implementering af national screening for cystisk fibrose via hælblodprøven

Læs mere

Sådan træner du, når du har fået et kunstigt

Sådan træner du, når du har fået et kunstigt Sådan træner du, når du har fået et kunstigt hofteled En afgørende forudsætning for et godt resultat efter operationen er den efterfølgende indsats med træningen. Træning er ikke kun, når du træner med

Læs mere

Status for Trombolyse 2009. Grethe Andersen Overlæge dr. med. Neurologisk afd. Århus Sygehus

Status for Trombolyse 2009. Grethe Andersen Overlæge dr. med. Neurologisk afd. Århus Sygehus Status for Trombolyse 2009 Grethe Andersen Overlæge dr. med. Neurologisk afd. Århus Sygehus Godkendelse af trombolysebehandling (Actilyse) Justeret OR (95% CI) for at undgå et neurologisk handicap efter

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere