EFFEKTVURDERING. Vejledning til. effektvurdering på området for. børn og unge med handicap. på området for. effektvurdering. Beskrivelse af faktorer i

Transkript

1 til effektvurdering på området for børn og unge med handicap af faktorer i effektvurdering på området for børn og unge med handicap EFFEKTVURDERING EFFEKTVURDERING

2 Forord Denne begrebshåndbog er et understøttende element i arbejdet med effektvurdering på området for udsatte børn og unge og børn og unge med handicap i Aarhus Kommune. Håndbogen rummer operationaliseringer og definitioner af de faktorer og undertemaer, der indgår i effektvurderingen, og kan derfor være en guide i forhold til at forstå og afgrænse de begreber, der er anvendt i redskabet. Formålet med begrebshåndbogen er dermed at afklare de største tvivlsspørgsmål og usikkerheder, der vil opstå, når et stort antal medarbejdere skal anvende samme begreber og have en fælles forståelse for disse. Med andre ord er begrebshåndbogen tænkt som et redskab til at opnå et fælles sprog i organisationen. erne og operationaliseringerne bygger på vigtige psykologiske udviklingsteorier, begrebsbetegnelser i ICS (Integrated Children s System) og i Socialstyrelsens udredningsværktøj samt ICF-CY (der er et internationalt klassifikationssystem til klassificering af funktionsevne, funktionsnedsættelse og helbredstilstand). Sidstnævnte er særligt relevant i forhold til arbejdet med børn og unge med handicap, og for yderligere arbejde med dette henvises til ICF- CY-materialet, som findes i forlængelse af begrebshåndbogen på handicapområdet. Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 2 2. Formål og intentioner med redskabet side 4 3. Opbygning af redskab side skalaen side 5 5. Fokusområder side 5 6. Opstilling af mål side 6 7. SMARTE mål side 6 8. Kadence for effektvurdering side 8 9. Fremgangsmåde side Arbejdsgange og samarbejde mellem myndighed og udfører side Inddragelse af barnet / den unge, forældre og andre relevante parter side Understøttende værktøjer side 17 Oktober 2015

3 Side 2 1. Indledning Dette er en vejleding til anvendelse af effektvurderingsredskabet 1 på området for børn og unge med et fysisk og/eller psykisk handicap af varierende kompleksitet. Redskabet bygger på hidtidige erfaringer fra arbejdet med effektvurderinger, elementer fra ICF-CY 2 og ICS 3 samt fra Socialstyrelsens udredningsværktøj. Redskabet giver således udfører mulighed for at integrere ICF-CY og dermed mulighed for differentiering og det brede systemiske perspektiv omkring barnet/ den unge. Redskabet skal desuden bidrage til at styrke den socialfaglige indsats ved at: skabe en tværfaglig referenceramme om opgaveløsningen sikre en systematisk opfølgning på effekten af indsatsen understøtte dialogen om indsatsen mellem myndigheds- og udførerområdet i den enkelte sag med tæt inddragelse af forældrene og barnet/den unge kvalificere arbejdet med opstilling og omsætning af mål. Faktor 1: Udvikling og adfærd side 3 Faktor 2: Familieforhold side 9 Faktor 3: Daginsitution, skole eller beskæftigelse side 11 Faktor 4: Sundhedsforhold side 13 Faktor 5: Fritidsforhold og venskaber side 17 August 2015 Indholdsfortegnelse Redskabet skal anvendes i den daglige praksis på såvel myndigheds- som udførerområdet med opsætning af konkrete og synlige mål for barnets/den unges udvikling. Redskabet er bygget op omkring de fem faktorer, som kendes fra 50 i serviceloven: Udvikling og adfærd Familieforhold Daginstitution, skole eller beskæftigelse Sundhedsforhold Fritidsforhold og venskaber. Der er under disse faktorer forskellige undertemaer, som udfolder og definerer 1 Tidligere betegnet resultatdokumentation i Aarhus Kommune. 2 Et internationalt klassifikationssystem til handicapområdet; International Classification of Functioning disability and health Children and Youth version. 3 En sagsbehandlings- og udredningsmetode; Integrated Children s System. Side 2

4 Side 3 FAKTOR 1 Faktor 1: Udvikling og adfærd Vedrører barnet/den unges: Følelses- og adfærdsmæssige forhold Identitet Sociale fremtræden Selvstændighed Bolig Økonomi Kriminalitet. Daginstitution, skole eller beskæftigelse Kognitive forhold Motivation Trivsel Sundhedsforhold Fysisk funktionsnedsættelse Psykisk funktionsnedsættelse Livsstil Motoriske forhold Undertema: Følelses- og adfærdsmæssige forhold Forhold, der vedrører barnets/den unges følelses- og adfærdsmæssige udvikling, og hvordan denne hænger sammen med barnet/den unges adfærd og forhold til omverdenen. Undertemaet afdækker barnet/den unges: Psykiske forhold, som har at gøre med barnet/den unges følelsesmæssige grundstemning og tilstand Tilknytning, som drejer sig om barnet/den unges emotionelle bånd og oplevelsen af tryghed og stabilitet i sit forhold til de primære omsorgspersoner, herunder evnen til at skabe relationer til forældre og plejeforældre Adfærd, der omfatter synlige udslag i barnet/den unges sindsstemning samt evne til at tilpasse sig, aflæse sociale koder, skabe kontakt, være åben overfor sine omgivelser. Herudover forskellige former for risikoadfærd: Udadreagerende risikoadfærd; fx temperamentsfuld, manglende selvkontrol, voldelig eller truende adfærd, eller færden i kriminelle miljøer En indadrettet risikoadfærd; fx selvskadende adfærd som cutting og grænseløs seksualiserende adfærd. Empati, der rummer barnet/den unges evne til at leve sig ind i en andens følelser, roller og situationer, fx i hvilken grad barnet/den unge reagerer Udvikling og adfærd Følelses- og adfærdsmæssige forhold Identitetsforhold Social fremtræden Selvstændighedsforhold Bolig Økonomi Kriminalitet Familieforhold Forældreforhold Søskendeforhold Øvrige slægtsforhold/netværk Fritidsforhold og venskaber Fritidsforhold Venskaber Det samlede materiale omkring effektvurderinger kan findes og downloades på faktorerne. Faktorerne med undertemaerne ses nedenfor, og disse er yderligere defineret og beskrevet i begrebshåndbogen. Side 3

5 Side 4 Forhold, der vedrører barnets/den unges udseende, påklædning og generelle udtryk samt kendskab og tilpasning til sociale konventioner og roller. Undertemaet omfatter også dobbeltheden mellem barnets/den unges oplevelse af, hvilket selvbillede han eller hun signalerer, og den måde hvorpå barnet/den unge Undertema: Social fremtræden med tilsidesættelse af egne behov i forskellige situationer Seksualitet. Undertema: Identitet Vedrører forhold, der har at gøre med barnets/den unges opfattelse af at være i overensstemmelse med sig selv og sin omverden og omfatter både personlig og social identitet. Særligt for unge For unge er det desuden relevant at have fokus på den unges livsbaneskabelse i forhold til at være i stand til at vise, hvem den unge er, hvem den unge er i stand til at blive, hvordan den unge hører til blandt ligesindede, og hvordan den unge er i stand til at mestre sig selv i tilværelsen. Det vurderes, om barnet/den unge har en alderssvarende udvikling, hvor barnet/den unge har en selvopfattelse, der blandt andet indebærer en forståelse af og holdning til sin aktuelle situation og baggrund for den, fx hvad en evt. funktionsnedsættelse har af betydning for dets identitet såvel personligt som socialt. Undertemaet rummer desuden en vurdering af barnets/den unges grad af modenhed i forhold til selvhævdelse (selvfremstilling), betydningsdannelse (idealisering), samhørighed og mestring. Det er relevant at belyse, om barnet/ den unge har en opfattelse af at være god nok, føler sig anerkendt/elsket og behandlet på en alderssvarende måde, der gør, at det kan udvikle en personlig, social og kulturel identitet. 2. Formål og intentioner med redskabet Hensigten er, at effektvurderingsredskabet skal: være enkelt og anvendeligt anvendes som redskab til en løbende vurdering af barnets funktionsniveau sikre systematik og klarhed i indsatsen og opfølgningen i fælles dialog mellem myndighed og udfører sikre inddragelse af barnet/den unge og forældrene, hvor dette er muligt tage afsæt i udviklingsniveau/-alder sikre det handicapfaglige fokus ved inddragelse af begreber fra ICF-CY tage udgangspunkt i 0-4-skalaen sikre mulighed for at dokumentere små fremskridt, som ikke er synlige på 0-4-skalaen. Redskabet er udviklet i et tæt samarbejde med relevante fagpersoner, medarbejdere og ledere fra Aarhus Kommune Familier, Børn og Unge og Region Midtjyllands specialiserede socialområde samt brugerrepræsentanter. Desuden har professor Vibeke Lehmann Nielsen fra Aarhus Universitet været inddraget i kvalitetssikringsøjemed. FAKTOR 1 Side 4

6 Side 5 FAKTOR 1 bliver opfattet af andre. For børn og unge med handicap omfatter undertemaet også barnets/den unges evne til at kommunikere. Undertemaet afdækker forhold vedrørende barnets/den unges sociale fremtræden og udtryk samt dets kendskab og tilpasning til sociale konventioner og roller. Herudover en vurdering af barnets/den unges ressourcer og udfordringer i relation til at anvende sine kommunikative evner. Undertemaet afdækker dermed barnet/den unges: Udseende, i forhold til påklædning, personlige hygiejne og generelle udtryk Kommunikation, der omhandler barnet/den unges evner til at kommunikere, føre en samtale, gøre sig forståelig samt at udtrykke sin mening og vilje overfor kammerater og voksne. Men også evnen til at forstå underforståede meninger og aflæse kropssprog. Særligt i arbejdet med børn og unge med handicap dækker dette undertema også over evnen til og behovet for at anvende kommunikationshjælpemidler og -teknikker. Der kan også være børn/unge med høre- eller synsnedsættelser, som har begrænsninger i relation til at kunne kommunikere, herunder også kommunikation og forståelse i relation til underforståede meninger, nonverbale meddelelser, meddelelser på tegnsprog og skrift. Undertema: Selvstændighed Forhold, der vedrører barnets/den unges evne til at forholde sig til og handle uafhængigt af andre. For børn og unge med handicap skal dette også ses i forhold til udviklingstrin, funktionsnedsættelse og støttebehov. Undertemaet afdækker barnet/den unges: Risikohåndtering, som omhandler barnets/den unges evne til at tage vare på sig selv i forbindelse med farer og i risikofyldte situationer, fx i trafikken. Herudover omfattes barnets/den unges viden om, hvor man kan henvende sig for at få hjælp, hvis der opstår problemer. Selvstændighed i dagligdagen, der omfatter både ressourcer og barrierer i forbindelse med barnets/den unges praktiske kompetencer og Effektvurderingsredskabet består af to niveauer faktorer og undertemaer. Effektvurderingen rummer både scoringer samt tekstbeskrivelser, som udspecificerer og konkretiserer tallene i forhold til det konkrete barn/den konkrete unge. Nærmere definition på faktorer og undertemaer kan ses i begrebshåndbogen. 3. Opbygning af redskab Kilde: Vejl af 7/1 2014, kap. 14 Handleplaner En god handleplan med konkrete mål betyder således, at det bliver lettere for både barnet eller den unge og familien at danne sig et overblik over forløbet og forstå sammenhængen mellem de forskellige tiltag. Endelig betyder mere præcise beskrivelser af målene, at kommunalbestyrelsen får bedre muligheder for at foretage effektvurderinger og evalueringer. En klar beskrivelse af målene er således den første forudsætning for at kunne vurdere, om en foranstaltning bidrager til, at målene bliver nået. Dermed sikres ikke alene en bedre kvalitet i den enkelte sag, men også bedre muligheder for generelt at forbedre indsatsen via mere tværgående viden om effekterne af forskellige foranstaltninger. Handleplanens målsætninger skal derfor anføres så specifikt som muligt. Det betyder bl.a., at handleplanen skal give præcise og konkrete anvisninger på, hvad der skal ske i forhold til barnets eller den unges problemer. Det er f.eks. ikke tilstrækkeligt alene generelt at skrive, at der skal arbejdes på at forbedre barnets eller den unges relationer til jævnaldrene. Det bør fremgå, hvad der konkret skal ske, dvs. hvordan der skal arbejdes med barnets eller den unges relationer til jævnaldrende. ( ) Hvad siger vejledningen til Serviceloven om effektvurdering? Side 5

7 Side 6 Eksempel på faktor med undertemaer Faktor Udvikling og adfærd Undertema Følelses og adfærdsmæssige forhold Identitet Social fremtræden Selvstændighedsforhold Udfører har desuden mulighed for at arbejde med ICF-CY-kapitlerne under hvert undertema skalaen Ved effektvurderingen vurderes barnets/den unges aktuelle funktionsniveau og kompetencer. Derefter opstilles mål for funktions- og kompetenceniveauet indtil næste opfølgning. Hertil benyttes en skala, der går fra 0-4. Skalaen er WHOvalideret og anvendes i ICF-CY. FAKTOR 1 Egenomsorg, der vedrører praktiske og hygiejnemæssige opgaver i relation til barnet/den unge selv. Det kan være relevant at afdække, hvor vidt barnet/den unge har alderssvarende behov for støtte til daglige opgaver relateret til hygiejne og kropspleje som af- og påklædning, tandbørstning, toiletbesøg eller bad. Herudover kan det være relevant at beskrive, om barnet/den unge rent fysisk ikke kan tage bad, men godt ved, hvornår og hvor tit han/hun skal i bad, eller om der er tale om et barn/ en ung, der godt fysisk kan tage bad, men skal tilskyndes til og guides i at tage bad. Det kan også afdækkes, om barnet/den unge kan spise og deltage i måltider og festligheder samt tage vare på egen sundhed. ansvar samt barnets/den unges selvstændighed og uafhængighed af forældre og andre voksne set i relation til barnets/den unges alder og modenhed. Selvstændig adfærd kan derfor ses som både ressource og barriere i forskellige situationer. Undertemaet skal afdække forhold omkring håndtering af praktiske opgaver i dagligdagen. Værdierne på 0-4-skalaen er beskrevet i nedenstående skema: De enkelte værdier beskriver følgende om barnet/den unge 0 Har ingen udfordringer og kan klare sig uden støtte 1 Har milde udfordringer og har brug for let støtte 2 Har moderate udfordringer og har brug for nogen støtte 3 Har alvorlige udfordringer og har brug for megen støtte 4 Har massive udfordringer, har brug for omfattende støtte og kan ikke klare sig foruden. Side 6

8 Side 7 FAKTOR 1 Undertema: Bolig Omfatter kun unge, som bor selvstændigt, og vedrører den unges evne til at bo i egen og selvstændig bolig. En vurdering af den unges selvhjulpenhed i relation til boligforhold, herunder evnen til at udføre huslige gøremål, opretholde et godt naboskab og indgå under boligens reglement. Ligeså en vurdering af, hvorvidt den unge følelsesmæssigt er i stand til at håndtere at bo alene. Undertema: Økonomi Omfatter kun unge, som bor selvstændigt, og vedrører den unges evne til at håndtere egen økonomi. En vurdering af den unges evne til at administrere de penge, som er til rådighed, forsvarligt. Herunder at have overblik og kunne prioritere de faste udgifter. Desuden at varetage gældsposter ansvarligt. Undertema: Kriminalitet Vedrører børn eller unge, hvor der er viden om involvering i kriminalitet. Undertemaet har til formål at afdække barnets/den unges kriminelle adfærd samt at registrere omfanget af børn og unge, som begår kriminalitet. Undertemaet rummer kun kriminel adfærd, som er åbenlys og utvivlsom. Der Der er desuden mulighed for at afkrydse, om barnet/ den unge har haft fremgang siden sidste opfølgning/ indskrivning, selv om barnet/den unge ikke har rykket sig på 0-4-skalaen på faktorniveau. Der opstilles kun progressionsmål, hvis faktoren dækker et område, der arbejdes målrettet med i indsatsen, og hvis det skønnes realistisk, at der opnås tilstrækkelig forbedring til at rykke et trin på 0-4-skalaen frem til næste opfølgning. I effektvurderingen opstilles der progressionsmål, hvor målet til næste opfølgning er, at barnet/den unge rykker sig på skalaen, eller vedligeholdelsesmål, hvor målet er at bevare status quo på skalaen. 6. Opstilling af mål Der udvælges 1-3 fokusområder, som er de faktorer, indsatsen rettes og fokuseres imod. Med ønsket om at styrke børnene/de unge på området for daginstitution, skole eller beskæftigelse er faktoren Daginstitution, skole eller beskæftigelse som udgangspunkt altid et fokusområde. Dette kan fravælges, hvis det ikke er relevant for barnet/den unge, men fravalget skal i så fald begrundes klart og tydeligt. Herudover vælges yderligere mellem 0 og 2 af de øvrige faktorer som fokusområde(r). Valget af de resterende fokusområder afhænger af en vurdering af barnets/den unges nærmeste udviklingszone, udviklingspotentialer og kompetenceniveau, samt hvor det er mest relevant at lægge fokus i indsatsen. Udvælgelsen af fokusområder er dermed et led i at strukturere og fokusere indsatsen omkring barnet/den unge. 5. Fokusområder Side 7

9 Side 8 7. SMARTE mål I forlængelse af arbejdet med fokusområder opstilles der i effektvurderingerne såkaldte SMARTE mål. Begrebet dækker over, at målene er kendetegnet ved at være: kan enten være tale om sigtelser, eller at en medarbejder er vidende om, at barnet/den unge begår kriminalitet, selv om vedkommende ikke er sigtet for dette. Anden risikoadfærd og færden i kriminelle miljøer, hvor der ikke direkte er viden om, at barnet/den unge begår kriminalitet, indgår under undertemaet følelses- og adfærdsmæssige forhold. FAKTOR 1 S M A R T E SPECIFIKKE Målene skal være konkrete, klare og utvetydige. Man skal beskrive, hvad man ønsker der skal ske, hvorfor det er vigtigt, hvem der er involveret, og hvor/i hvilke situationer det skal ske. MÅLBARE Målene skal formuleres i målbare termer, så der let kan følges op på, om målene er nået. Man må derfor forholde sig til, hvordan man skal kunne se, at der er sket udvikling, og hvordan det afgøres, om målet er nået. ACCEPTEREDE, ATTRAKTIVE og ANSVARSFORDELTE Målene skal være interessante og relevante for at sikre ejerskab og motivation for at arbejde hen mod målet. Derudover skal det være klart, hvordan ansvaret er fordelt for, at målene nås. REALISTISKE Målene skal være realistiske, dvs. målene skal være inden for rækkevidde. Der kan derfor enten opstilles progressions- eller et vedligeholdelsesmål, alt efter hvad den professionelle vurderer er sandsynligt at nå frem mod næste opfølgning. Der må desuden tages højde for de ressourcer, der er til rådighed i perioden. TIDSBESTEMTE En tidsramme for målet hjælper familien/barnet og andre omkring familien/barnet til at holde fokus på, at der skal arbejdes hen imod målet. En tidsramme kan også hjælpe i forhold til at kunne lave mere fokuserede opfølgninger, der kan opdele målet i delmål, der skal nås på vejen mod større mål. EVALUERBARE Målene skal kunne evalueres. Det skal være klart, hvornår og hvordan man ønsker at følge op på sine mål. Side 8

10 Side 9 FAKTOR 2 Faktor 2: Familieforhold Vedrører barnets relationer inden for familien, der har indflydelse på barnets trivsel og udvikling. Familieforhold dækker konkret over forholdet til forældre og stedforældre, søskende, både hel-, halv-, og stedsøskende og øvrige slægtsforhold. 1 For enkelte tilbud er der lavet konkrete aftaler om særlige kadencer. Disse kan findes på intranetsiden om effektvurdering. Opfølgning Opfølgning Udskrivning Indskrivning Opfølgning Baseline 3 måneder 6 måneder 6 måneder 6 måneder Undertema: Forældreforhold Forhold, der vedrører barnets/den unges relation til sine forældre og/eller stedforældre. Undertemaet afdækker barnet/den unges: Relation til sine forældre og eventuelle stedforældre Oplevelse af relationen til sine forældre og eventuelle stedforældre. Undertema: Søskendeforhold Forhold, der vedrører barnets/den unges relation til sine hel-, halv- og/eller stedsøskende. Undertemaet afdækker barnet/den unges: Relation til sine hel-, halv- og/eller stedsøskende Oplevelse af relationen til sine hel-, halv- og/eller stedsøskende Antallet af hel-, halv- og/eller stedsøskende. Undertema: Øvrige slægtsforhold/netværk Forhold, der vedrører barnets/den unges relationer til øvrige slægtninge/netværk, der spiller en betydningsfuld rolle for barnet/den unge. Myndighed Kadence for effektvurdering Efter tremånedersopfølgningen laves der effektvurderinger i forbindelse med opfølgningen på handleplanen hver 6. måned. Første effektvurdering indgår i handleplanen, som myndighed udarbejder forud for opstart på et tilbud. Her vurderes og angives den aktuelle status på indskrivningstidspunktet, og der opstilles mål frem til anden opfølgning senest efter ni måneder. Hvis indsatsen forventes at vare kortere tid end ni måneder, opstilles der mål for hele den forventede indsatsperiode fra start til slut. Ved tremånedersopfølgningen har myndighed og udfører mulighed for i fællesskab at revidere status og mål, såfremt et øget kendskab til barnet/den unge fordrer en revidering. Status og mål ved tremånedersopfølgningen er baseline for sammenligning fremadrettet. Hensigten er, at arbejdet med effektvurdering skal understøtte arbejdet med handleplanen, og derfor følger kadencen for effektvurdering det lovmæssige krav om opfølgningen på handleplanen Kadence for effektvurdering Målene skal således være tydelige og kendte af barnet/forældrene/den unge i alle de tilfælde, hvor dette er muligt, og hvor det ikke vurderes at være uhensigtsmæssigt for barnets/den unges udvikling og trivsel. Dette betyder, at et angivet mål på 0-4-skalaen skal følges af en udførlig beskrivelse af, hvilke kompetencer barnet/den unge konkret skal have tilegnet sig for at have opfyldt målet. Alle relevante parter skal være klar over, hvad målene refererer til og vedrører. Side 9

11 Side 10 I det følgende afsnit beskrives fremgangsmåden for udfyldelse af effektvurdering. Dernæst beskrives arbejdsgangene og samarbejdet mellem myndighed og udfører omkring udarbejdelse af effektvurdering. 9. Fremgangsmåde Effektvurderingen er integreret i 140-handleplanen og udviklingsplanen. Effektvurderingen er en overordnet, faglig vurdering, hvor alle relevante forhold inddrages, herunder den børnefaglige 50-undersøgelse. I det nedenstående er fremgangsmåden for udfyldelsen af planerne beskrevet 1. Der laves både effektvurdering på faktor- og undertemaniveau, og hvis man ønsker det, kan der arbejdes med ICF-CY-kapitlerne i forbindelse med effektvurderingen under hvert undertema for at understøtte det faglige arbejde. For de indledende tekstfelter: Det overordnede formål og Foranstaltningens forventede varighed gælder det, at disse fastsættes af myndighed i handleplanen og gengives af udfører i udviklingsplanen. Ved dialog mellem myndighed og udfører kan disse løbende revideres i forbindelse med opfølgningsmøder. FAKTOR 2 Undertemaet afdækker barnet/den unges: Relation til øvrige betydningsfulde slægtninge/netværk Oplevelse af relationen til øvrige betydningsfulde slægtninge/netværk. 1 Der er enkelte forskelle på opsætning og tekstfeltsbeskrivelser mellem 140-handleplanen og udviklingsplanen, men det overordnede er ens, hvorfor samme fremgangsmåde kan følges. Side 10

12 FAKTOR 3 Faktor 3: Daginstitution, skole eller beskæftigelse Vedrører, hvordan barnet/den unge fungerer socialt og fagligt i daginstitutionen, skolen eller beskæftigelsen. Vedrører desuden barnets/den unges potentialer og muligheder for at lære, samt udbyttet af læringsmiljøet i daginstitutionen, skolen eller beskæftigelsen. For børn og unge med handicap ses der også på, hvilken rolle daginstitutions-, skole- eller beskæftigelsesmiljøet spiller for barnets/den unges fysiske eller psykiske vanskeligheder. Undertema: Kognitive forhold Hvis faktoren er et fokusområde På faktorniveau angives først status og mål fra den foregående effektvurderingsscoring ved indskrivning angives alene ny status og nyt mål frem til opfølgning, og ved udskrivning angives der ikke et nyt mål. For ambulante tilbud laves der kun effektvurdering på undertemaerne, når faktoren er et fokusområde, ligesom tekstfeltet Samlet faglig vurdering kun udfyldes ved fokusområder. Undertemaer og tekstfelt kan på faktorer, der ikke er fokusområde, inddrages, hvor det er relevant der laves således effektvurdering på de undertemaer, hvor barnet/den unge har udfordringer, selv om det ikke er et fokusområde. Der laves altid effektvurderinger på alle fem faktorer med tilhørende undertemaer. Ved indskrivning inddrages dog kun i udgangspunktet undertemaerne for de faktorer, som er valgt som fokusområde. Både handleplan og udviklingsplan Faktorer og undertemaer Side 11 Vedrører barnets/den unges kognitive potentialer og muligheder for læring og for at anvende den lærte viden, herunder udbytte af det aktuelle læringsmiljø. Kognition vedrører barnets/den unges koncentrationsevne, informationsbearbejdning, hukommelse, problemløsning og sprogudvikling. I tekstfeltet Begrundelse for valg/fravalg af fokusområder beskrives det, hvilke faktorer der er valgt som fokusområde samt begrundelse for valg/fravalg. I tekstfeltet Statusbeskrivelse og begrundelse for valg/fravalg af fokusområder beskrives det, hvilke faktorer der er valgt som fokusområde samt begrundelse for valg/fravalg. Derudover gives en statusbeskrivelse på barnet/- den unge. Side 11 Undertemaet afdækker barnet/den unges: Koncentrationsevne Evne til at overskue og forstå information Evne til at argumentere, herunder at sammensætte og anvende viden Sproglige udvikling i forhold til alder Læringsformer, fx barnets/den unges kompetencer til at arbejde alene og/ eller i grupper. Undertema: Motivation Vedrører barnets/den unges lyst til at lære, vedholdenhed, ambitionsniveau og tillid til at kunne opnå fremskridt. Undertemaet afdækker barnet/den unges: Vedholdenhed i læringssituationer i forhold til alder og potentialer Ambitionsniveau i forhold til potentialer. Valg af fokusområder Der vælges 1-3 fokusområder. Daginstitution, skole eller beskæftigelse er som udgangspunkt altid et fokusområde. Dette kan fravælges, hvis det ikke er relevant for barnet/den unge, men fravalget skal i så fald begrundes klart og tydeligt. Udfører gengiver i dette tekstfelt foranstaltningens forventede varighed, som er angivet af myndighed i 140-handleplanen. Udfører gengiver i tekstfeltet det overordnede formål med at iværksætte foranstaltningen, som er beskrevet af myndighed i 140-handleplanen enten direkte eller som resumé. Udviklingsplan Forventet varighed Det overordnede formål I dette tekstfelt angives foranstaltningens forventede varighed. I tekstfeltet beskriver myndighed det overordnede formål med at iværksætte foranstaltningen. Hvad er det overordnede konkrete mål for barnet/den unge for hele foranstaltningsperioden? Der tages udgangspunkt i den børnefaglige undersøgelse. 140-handleplan Fremgangsmåde ved udfyldelse af effektvurdering i handleplan og udviklingsplan, børn og unge med handicap

13 Side 12 På faktorniveau angives først status og mål fra den foregående effektvurderingsscoring ved indskrivning angives alene ny status og nyt mål frem til opfølgning, og ved udskrivning angives der ikke et nyt mål. Hvis faktoren er et fokusområde Undertemaer Der laves først effektvurdering på de enkelte undertemaer. Barnets/den unges aktuelle funktionsevne og -niveau vurderes på 0-4-skalaen og der sættes mål for perioden frem til næste opfølgning ved indskrivning sættes mål frem til 2. opfølgning efter 9 måneder. Der opstilles helt konkrete og specifikke mål i prosaform (jf. SMARTE mål). Udfører kan derudover beskrive status for barnet/den unge. Effektvurderingen på undertemaerne danner grundlag for effektvurderingen på faktorniveau. Faktor Effektvurderingen på faktorniveau er en overordnet, faglig vurdering, hvor alle relevante forhold (defineret i begrebshåndbogen) inddrages. De enkelte undertemaers relative vægt i den samlede vurdering er en faglig vurdering. Der kan således godt opstilles progressionsmål på undertemaer og vedligeholdelsesmål på faktorniveau, hvis den forventede fremgang på et undertema ikke skønnes at være tilstrækkelig til at rykke på den overordnede faktor. FAKTOR 3 Formålet med undertemaet er at afdække barnets/den unges sociale trivsel i daginstitutionen, skolen eller beskæftigelsen, da dette har stor betydning for barnets/den unges udbytte og læring på henholdsvis daginstitutionen, i skolen eller i beskæftigelsestilbuddet. Barnets/den unges trivsel og fremmøde i daginstitution, skole eller beskæftigelse vurderes. Der redegøres for barnets/ den unges relationer til jævnaldrende børn/unge og voksne i daginstitutionen, skolen eller beskæftigelsen. Omfatter barnets/den unges trivsel blandt kammerater og voksenkontakter i fx daginstitution, skole, fritidsordning, ungdomsuddannelse, praktik eller beskæftigelse herunder fremmøde og fravær samt behov for særlig støtte i ovennævnte institutionssammenhænge. Undertema: Trivsel For børn og unge med handicap dækker dette også over eventuelle ressourcer og barrierer, der skal tages højde for i tilrettelæggelsen af undervisningen og i det pædagogiske arbejde med barnet/den unge. Der er desuden mulighed for at afkrydse, om barnet/den unge har haft fremgang siden sidste opfølgning, selv om barnet/den unge ikke har rykket sig på 0-4-skalaen på faktorniveau. Samlet faglig vurdering I tekstfeltet Samlet faglig vurdering beskrives det, hvordan indsatsen konkret vil påvirke barnets/den unges adfærd i forhold til faktoren samlet set, jf. målene på de enkelte undertemaer. Herunder kan beskrives de ressourcer og udfordringer, barnet/den unge har i forhold til faktoren. Derudover kan forældrekompetencer samt familie og omgivelser overvejes i forhold til den samlede vurdering. For en uddybning af indholdet i tekstfeltet se figuren på side 13 i vejledningen. Hvis faktorerne ikke er et fokusområde For faktoren laves der en samlet vurdering af barnets/den unges funktionsevne og -niveau på 0-4-skalaen, og der sættes mål frem til næste opfølgning ved indskrivning sættes mål frem til 2. opfølgning efter 9 måneder. Der laves ligeledes effektvurdering på alle undertemaerne (dog ikke ved indskrivning og ambulante indsatser). Barnets/den unges aktuelle funktionsevne og -niveau vurderes på 0-4-skalaen og der sættes mål for perioden frem til næste opfølgning ved indskrivning sættes mål frem til 2. opfølgning efter 9 måneder. Side 12

14 Side 13 FAKTOR 4 Faktor 4: Sundhedsforhold Vedrører barnets/den unges generelle sundhedstilstand og fysiske og psykiske funktionsniveau herunder somatiske og psykiske diagnoser, der har betydning for barnets trivsel og udvikling. Undertema: Fysisk funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner. Under dette undertema registreres faktuelle forhold vedrørende en fysisk funktionsnedsættelse. Der kan eksempelvis afdækkes forhold vedrørende syn, hørelse eller andre dokumenterede kroniske lidelser fra fx praktiserende læge, speciallæge eller sygehusvæsnet, som har betydning for barnets/den unges funktionsevne og -niveau. Undertema: Psykisk funktionsnedsættelse Note: Figuren kan printes separat på intranetsiden om effektvurdering. Note: For myndighed vil der ud over de beskrevne tekstfelter være øvrige enkelte tekstfelter, som skal udfyldes i forbindelse med 140-handleplan. Samlet konklusion Tekstfeltet giver mulighed for at lave en kort overordnet opsummering ved behov og at skrive evt. supplerende bemærkninger af mere generel karakter, fx i forbindelse med en udskrivning. Evt. vedrørende samarbejdets omfang samt metode og proces Her beskrives, hvis det er relevant, samarbejdets omfang vedr. mødehyppighed, fremmøde/udeblivelse m.v. Kun i udviklingsplan Funktionsnedsættelse i de mentale funktioner. Under dette undertema registreres faktuelle forhold vedrørende en psykisk funktionsnedsættelse. Psykiske forhold og diagnoser vedrørende barnets/ den unges overordnede kognitive funktion, som har betydning for barnets/den unges funktionsevne og -niveau, registreres. Familie og omgivelser (fremmende/begrænsende) Feltet skal ses som supplement til beskrivelserne under faktorerne og udfyldes kun, hvis behov og mål er vanskelige at beskrive under de enkelte faktorer, der vedrører barnets/den unges udviklingsmæssige behov. Forældrekompetencer (ressourcer og udfordringer) Feltet skal ses som supplement til beskrivelserne under faktorerne og udfyldes kun, hvis behov og mål er vanskelige at beskrive under de enkelte faktorer, der vedrører barnets/den unges udviklingsmæssige behov. Forældrenes holdning til handleplanen og de opsatte mål. Side 13 Psykiske diagnoser kan fx være: ADHD Autismespektrumforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Spiseforstyrrelser Angst OCD Barnets/den unges holdning til handleplanen og de opsatte mål. Supplerende oplysninger Effektvurderingen afsluttes med en række supplerende tekstfelter, som udfyldes, hvor det er muligt og relevant. Der laves ligeledes effektvurdering på alle undertemaerne (dog ikke ved indskrivning og ambulante indsatser). Barnets/den unges aktuelle funktionsevne og -niveau vurderes på 0-4-skalaen og der sættes mål for perioden frem til næste opfølgning ved indskrivning sættes mål frem til 2. opfølgning efter 9 måneder.

15 Side 14 Alkohol. Cannabis (Hash) Hallucinogener (herunder LSD) Centralstimulerende stoffer (amfetamin, kokain og ecstasy) Ikke-lægeordineret medicin (fx benzodiazepiner, ketamin) Opioider (herunder morfin, kodein, heroin, metadon og Ketogan) Eksempler på psykoaktive stoffer: Misbrug defineres som et vedvarende, skadeligt brug af psykoaktive stoffer. Psykoaktive stoffer er midler, der ændrer ens sindstilstand. Skaderne kan både være fysiske, psykiske (fx dårlig hukommelse eller depression) og/eller sociale (fx fravær fra skole eller arbejde, krise i familien eller tab af venner). Misbrug, herunder alkoholmisbrug. FAKTOR 4 Depression Skizofreni Tilknytningsforstyrrelser Adfærdsforstyrrelser Mental retardering. Motion Rygning Ernæringsforhold, herunder under- og overvægt samt spiseforstyrrelser Søvn/døgnrytme Undertemaet afdækker barnet/den unges: Forhold, der påvirker barnets/den unges sundhed, herunder barnets/den unges evne til at skabe eller fastholde gode kostvaner og livsførelse mv. Undertema: Livsstil (herunder misbrug) Nedenstående figur viser, hvilke supplerende forhold man kan komme omkring i tekstfeltet Samlet faglig vurdering : Supplerende indhold til Samlet faglige vurdering Barnets/den unges ressourcer. af de kompetencer, barnet/den unge har i forhold til den givne faktor. Barnets/den unges udfordringer. af de udfordringer og begrænsninger, som barnet/den unge har i forhold til faktoren. Forældrekompetencer. af både ressourcer og udfordringer i forbindelse med forældrenes forudsætninger for at kunne støtte barnet/den unge i indsatsen indenfor faktoren, samt andre forhold omkring forældrene, som er en barriere for barnets/den unges trivsel og udvikling i forhold til den givne faktor. Familie og omgivelser. af barnets/den unges familie og omgivelser samt netværk i forhold til den enkelte faktor. Det vil sige, hvorvidt familien og omgivelserne er hæmmende og begrænsende eller fremmende og støttende i forhold til at opnå målet i indsatsen. Omgivelser er defineret bredt, dvs. de dækker både ydre påvirkninger som fysiske rammer og hjælpemidler, sociale og holdningsmæssige forhold og mulighed for personlig/praktisk støtte fra personale i tilbuddet/daginstitution/skole/ beskæftigelsestilbud og i andre relevante sammenhænge. Side 14

16 Side 15 FAKTOR 4 En del misbrugere udvikler det, man kalder afhængighed. Man er afhængig af et psykoaktivt stof, når tre eller flere af disse tegn passer på forbruget: Man bruger større og større mængder for at få den samme virkning Man får det fysisk eller psykisk dårligt, hvis man ikke får stoffet (abstinenssymptomer) Man længes så meget efter stoffet, at det er svært at tænke på andet Det er vigtigere for en at bruge stoffet end at tage hensyn til andre og de ting, man har at gøre Man har svært ved at styre, nedsætte, holde op med sit brug af stoffet Man bliver ved med at bruge stoffet, selv om man har indset, at det er skadeligt for en. en og beskrivelsen af misbrug er i overensstemmelse med Socialstyrelsens definition og beskrivelse af begrebet. Undertema: Motoriske forhold Forhold, der vedrører barnets/den unges evne til at styre og koordinere kroppens bevægelser. Undertemaet dækker områderne inden for motorik og mobilitet og handler om at afdække ressourcer og barrierer, fx barnets/den unges motoriske udvikling, og om denne er alderssvarende. Motorik dækker både grov- og finmotorik, og omhandler desuden barnets/den unges motoriske udvikling i forbindelse med eventuel motorisk træning. Særligt for børn og unge med handicap handler områderne inden for mobi- Skemaets opbygning Som beskrevet i fremgangsmåden følger man ikke skemaets opbygning, når faktoren er et fokusområde. Effektvurderingsscoringen på den overordnede faktor og den samlede faglige vurdering er placeret først for læsevenlighedens skyld, da det giver et hurtigt overblik og opsamler det vigtigste. Undertemaerne, som ligger til grund for de overordnede vurderinger, udfolder efterfølgende faktoren, selv om disse udfyldes først og ligger til grund for den overordnede score på faktorniveau. Side 15

17 Side Arbejdsgange og samarbejde mellem myndighed og udfører Arbejdet med effektvurderinger skal understøtte opfølgningen på 140-handleplanerne og kvalificere samarbejdet og dialogen mellem udfører og myndighed. Myndighedsområdets 140-handleplan er et vigtig element i samspillet mellem myndighed og udfører. Målene opstillet i handleplanen er udgangspunktet for indsatsen. Ved den løbende opfølgning på indsatsen anvendes effektvurderingen som dialogværktøj mellem myndighed og udfører. Nedenfor skitseres arbejdsgang-en og samarbejdet mellem myndighed og udfører ved effektvurderinger 1. FAKTOR 4 litet om at afdække barnets/den unges mulighed for bevægelse og færden i dagligdagen, herunder at afdække udfordringer og ressourcer i forhold til at vedligeholde eller forbedre funktionsniveauet. Det kan være relevant at udrede, hvorvidt barnets/den unges funktionsnedsættelse påvirker dets mulighed for at færdes i sine omgivelser selvstændigt og med støtte. For nogle børn/unge kan det eksempelvis være relevant at afdække, om de fysisk kan benytte offentlige transportmidler eller cykel. 1 For de tilbud, hvor der er lavet konkrete aftaler om særlige kadencer, kan en beskrivelse af arbejdsgangen findes på intranetsiden om effektvurdering. Her kan ligeledes findes en beskrivelse af arbejdsgangen i de tilfælde, hvor det kun er myndighed, der laver effektvurdering (eksterne tilbud, plejefamilier og kontaktperson). Side 16

18 Side 17 FAKTOR 5 Faktor 5: Fritidsforhold og venskaber Vedrører barnets/den unges potentialer og udfordringer i forhold til fritidsaktiviteter og interesser samt barnets/den unges evne til at indgå i sociale relationer med jævnaldrende børn/unge. Undertema: Fritidsforhold Efter udskrivningsmødet tilrettes udviklingsplanen, såfremt man på mødet er kommet frem til andre statusvurderinger. Udfører laver en udviklingsplan, som sendes til myndighed inden opfølgnings-/udskrivningsmødet. Der laves alene statusvurderinger ved udskrivning der opstilles ikke fremtidige mål. Forud for udskrivning Udskrivning Forhold, der vedrører barnet/den unges fritidsaktiviteter og -interesser. Efter opfølgningsmødet opdaterer udfører sin udviklingsplan i forlængelse af drøftelserne og aftalerne, der blev lavet på mødet. Udfører låser herefter udviklingsplanen og sender den til myndighed. Myndighed kan tage udgangspunkt i udførerplanen i sin opfølgning på handleplanen. Efter opfølgning Under dette undertema vurderes barnets/den unges ressourcer og barrierer i forhold til deltagelse i fritidsaktiviteter. Barnets/den unges personlige/praktiske støttebehov ved deltagelse i ønskede fritidsaktiviteter afdækkes, og barnets/ den unges engagement vurderes. Undertema: Venskaber Forhold, der vedrører barnets/den unges sociale omgang med og relationer til andre udenfor familien og barnets/den unges sociale liv i øvrigt. På opfølgningsmødet drøftes barnets/den unges situation og udvikling, og der opstilles helt konkrete mål for barnet/den unge. Målene fastsættes i dialog mellem udfører, myndighed og barnet/den unge/familien. Udfører laver en revurdering af udviklingsplanen, som sendes til myndighed inden opfølgningsmødet, med henblik på at myndighed er bekendt med udførers syn på status, og hvad der bør være mål og fokus i indsatsen for den efterfølgende periode. Ved behov drøftes uklarheder mellem myndighed og udfører inden opfølgningsmødet. Barnets/den unges forudsætninger for at opbygge og fastholde et socialt netværk vurderes. Det kan være relevant at vurdere barnets/den unges evner til at vise hensyn og respekt, til at give og modtage kritik, reagere på sociale signaler, styre impulser og følelser samt styre verbale og fysiske aggressioner. Derudover vurderes barnets/den unges engagement i leg. 1. opfølgning efter 3 mdr. (baseline) Indskrivning Myndighed laver effektvurdering i 140-handleplanen og sender den til tilbuddet, som taster scoringerne ind i deres udviklingsplan i CSC Social. Note: Figuren kan printes separat på intranetsiden om effektvurdering. Forud for 1. opfølgning Efter opfølgningsmødet opdaterer udfører sin udviklingsplan i forlængelse af drøftelserne og aftalerne, der blev lavet på mødet. Udfører låser herefter udviklingsplanen og sender den til myndighed. Myndighed kan tage udgangspunkt i udviklingsplanen i sin opfølgning på handleplanen. Når udfører har låst udviklingsplanen, kan der umiddelbart herefter laves en revurdering, hvormed der kan arbejdes i udviklingsplanen frem til næste opfølgning, fx i forbindelse med løbende status. Forud for opfølgning Efter 1. opfølgning Opfølgning På opfølgningsmødet drøftes barnets/den unges situation og udvikling, og der opstilles helt konkrete mål for barnet/den unge. Målene fastsættes i dialog mellem udfører, myndighed og barnet/den unge/familien. Udfører laver en revurdering af udviklingsplanen, som sendes til myndighed inden opfølgningsmødet, der afholdes senest 3 mdr. efter opstart. Herved gøres myndighed bekendt med udførers syn på status, mål og fokus i indsatsen for den efterfølgende periode. Ved behov drøftes uklarheder mellem myndighed og udfører inden opfølgningsmødet. Hvis der ingen ændringer er fra indskrivningen, er det blot dato og scoringer, der rettes til, inden planen gemmes som en opfølgning. I dette tilfælde er det ikke nødvendigt at sende udviklingsplanen til myndighed og der gives besked herom. Side 17 Arbejdsgange og samarbejde mellem myndighed og udfører

19 Side Inddragelse af barnet/den unge, forældre og andre relevante parter I overensstemmelse med servicelovens bestemmelser sikres så vidt muligt inddragelse af barnet/den unge og forældrene i opfølgningen på indsatsen og handleplanen, og dermed også i effektvurderingen. Effektvurderingen skal danne afsæt for dialog med barnet/den unge/ forældrene om formålet med den/de indsats(er), der er tilknyttet barnet/den unge. Udover barnet/den unge og forældrene skal andre relevante parters vurdering og udsagn inddrages. Det kan fx være barnets skole, daginstitution, læge eller andre relevante personer i barnets/den unges netværk. Effektvurderingen kan anvendes som dialogværktøj og som redskab til forventningsafstemning. Det vil være individuelt, i hvor høj grad barnet/den unge og/eller forældrene kan forholde sig til selve effektvurderingsskemaet. En samtale med barnet/den unge og/eller forældrene omkring barnets/den unges situation, og hvilke mål og udfordringer der er aktuelle, kan eksempelvis tage udgangspunkt i temaerne/ begreberne fra effektvurderingen (faktor- og undertemabegreberne). Børnelinealen og dialogstjernen kan anvendes i samtalen (se afsnit 12 om Understøttende værktøjer), da det herved bliver lettere at billedliggøre og italesætte barnets/den unges situation, udvikling, udfordringer, potentialer og kompetencer. I dialogen med barnet/den unge og forældrene præsenteres og drøftes de helt konkrete mål for den kommende periode. Det er derved hensigten, at det skal blive klart og håndgribeligt for barnet/den unge og forældrene, hvad det er, der arbejdes hen imod frem til den næste opfølgning. Det bliver ligeledes synligt for såvel barnet/den unge, forældrene som de professionelle, om barnet/den unge har nået målet eller ej ved næste opfølgning. Efter samtalen med barnet/ den unge og/eller forældrene er det den professionelles opgave at omsætte drøftelserne med barnet/den unge og/eller forældrene til tekst og scoringer i effektvurderingsskemaet. FAKTOR 5 Side 18

20 Side 19 ICF-CY kapitler Faktor 1: Udvikling og adfærd ICF-CY-kapitler under undertemaet: Følelses- og adfærdsmæssige og identitetsforhold Kroppens funktioner, kap. 1: Mentale funktioner Dette kapitel klassificerer hjernens funktioner, både overordnede mentale funktioner som bevidsthed, energi og handlekraft, og specifikke mentale funktioner som hukommelse, sprog og regning Aktiviteter og deltagelse, kap. 2: Almindelige opgaver og krav I dette kapitel klassificeres almene aspekter af udførelse af enkelte eller sammensatte opgaver, organisering af rutiner og håndtering af stress. Disse kategorier kan anvendes sammen med specifikke opgaver eller handlinger til identificering af underliggende forhold om udførelse af opgaver under forskellige forhold. ICF-CY-kapitler under undertemaet: Social fremtræden Aktiviteter og deltagelse, kap. 3: Kommunikation Dette kapitel klassificerer almindelige og særlige forhold i kommunikation med sprog, tegn og symboler, inklusive modtagelse og fremstilling af meddelelser, føre en samtale og anvende kommunikationshjælpemidler og -teknikker. Aktiviteter og deltagelse, kap. 7: Interpersonelt samspil og kontakt Dette kapitel klassificerer handlinger og opgaver, som kræves til enkle og komplekse relationer med mennesker (fremmede, venner, slægtninge, familiemedlemmer og kærester) på en måde, der er kontekstuelt og socialt passende. En oversigt over faktorerne og undertemaerne samt nogle nøgleord til hvert undertema. Oversigten giver således et overblik over, hvad de enkelte faktorer og undertemaer rummer. Der findes mere uddybende beskrivelser i begrebshåndbogen. Oversigter Oversigter over fremgangsmåden samt arbejdsgange findes som seperate oversigter til print på intra. Udover denne vejledning og begrebshåndbogen findes der andet understøttende materiale, som kan anvendes i arbejdet med effektvurderinger. Materialet er til inspiration, og det er frivilligt at anvende det. Der findes følgende understøttende materiale: Side Understøttende værktøjer

21 Side 20 Dette kapitel klassificerer handlinger og opgaver, som kræves til enkle og komplekse relationer med mennesker (fremmede, venner, slægtninge, familiemedlemmer og kærester) på en måde, der er kontekstuelt og socialt passende. ICF-CY-kapitler under undertemaet: Selvstændighedsforhold Aktiviteter og deltagelse, kap. 2: Almindelige opgaver og krav I dette kapitel klassificeres almene aspekter af udførelse af de enkelte eller sammensatte opgaver, organisering af rutiner og håndtering af stress. Disse kategorier kan anvendes sammen med specifikke opgaver eller handlinger til identificering af underliggende forhold om udførelse af opgaver under forskellige forhold. Aktiviteter og deltagelse, kap. 5: Omsorg for sig selv Dette kapitel klassificerer handlinger relateret til omsorg for sig selv, vaske og tørre sig, pleje af kroppen og kropsdele, påklædning, spise og drikke og tage vare på egen sundhed. Aktiviteter og deltagelse, kap. 6: Husførelse Dette kapitel klassificerer huslige og andre dagligdags handlinger og opgaver. Områder inden for husførelse og erhvervelse af bolig, mad, tøj og andre fornødenheder, husholdningsopgaver, rengøring og reparationer, pasning af ting i hjemmet og omsorg for andre. Faktor 2: Familieforhold Aktiviteter og deltagelse, kap. 7: Interpersonelt samspil og kontakt ICF-CY-kapitler under undertemaerne: Forældreforhold, Søskendeforhold og Øvrige slægtsforhold Dialoglineal Dialoglinealen kan anvendes til at understøtte dialogen med børn/unge og deres familier ved at give mu-lighed for at vise både udgangspunktet og udvikling på linealen. Dialoglinealen kan downloades på hvorefter den kan printes til anvendelse. Side 20

22 Side 21 Faktor 3: Daginstitution eller beskæftigelse ICF-CY-kapitler under undertemaet: Kognitive forhold Kroppens funktioner, kap. 1: Mentale funktioner Dette kapitel klassificerer hjernens funktioner, både overordnede mentale funktioner som bevidsthed, energi og handlekraft, og specifikke mentale funktioner som hukommelse, sprog og regning. Aktiviteter og deltagelse, kap. 1: Læring og anvendelse af viden I dette kapitel klassificeres læring, anvendelse af indlært viden, tænkning, problemløsning og beslutningstagning. Aktiviteter og deltagelse, kap. 2: Almindelige opgaver og krav I dette kapitel klassificeres almene aspekter af udførelse af de enkelte eller sammensatte opgaver, organisering af rutiner og håndtering af stress. Disse kategorier kan anvendes sammen med specifikke opgaver eller handlinger til identificering af underliggende forhold om udførelse af opgaver under forskellige forhold. Aktiviteter og deltagelse, kap. 3: Kommunikation Dette kapitel klassificerer almindelige og særlige forhold i kommunikation med sprog, tegn og symboler, inklusive modtagelse og fremstilling af meddelelser, føre en samtale og anvende kommunikationshjælpemidler og -teknikker. Aktiviteter og deltagelse, kap. 8: Vigtige livsområder Dette kapitel klassificerer de opgaver og handlinger, som er nødvendige for at deltage i undervisning, arbejde og beskæftigelser og for at gennemføre økonomiske transaktioner. Dialogstjerne Dialogstjernen kan anvendes til at styrke dialogen om mål og resultater og herigennem styrke effektvurderingen. Stjernen viser de fem dimensioner i effektvurderingen og kan anvendes til at beskrive både et udgangspunkt og en udvikling. Det inderste i stjernen angiver mange begrænsninger, mens takkerne angiver mange ressourcer. Dialogstjernen kan downloades på hvorefter den kan printes til anvendelse. Side 21

23 Side 22 ICF-CY-kapitler under undertemaet: Motivation for at lære Aktiviteter og deltagelse, kap. 7: Interpersonelt samspil og kontakt Dette kapitel klassificerer handlinger og opgaver, som kræves til enkle og komplekse relationer med mennesker (fremmede, venner, slægtninge, familiemedlemmer og kærester) på en måde, der er kontekstuelt og socialt passende. Omgivelsesfaktorer, kap. 1: Produkter og teknologi Dette kapitel klassificerer naturlige eller menneskeskabte produkter, systemer, udstyr og teknologi i en persons umiddelbare omgivelser, som er anskaffet, lavet eller fremstillet. ISO 9999 klassifikation af hjælpemidler definerer disse som ethvert produkt, instrument, udstyr eller teknisk system, som anvendes af mennesker med nedsat funktionsevne, som er særligt fremstillet eller almindeligt tilgængeligt, og som forebygger, kompenserer, understøtter, aflaster eller ophæver den nedsatte funktionsevne. Ethvert produkt og enhver teknologi kan være et hjælpemiddel. I denne klassifikations forståelse af omgivelser er hjælpemidler og teknologi defineret mere snævert som ethvert produkt, instrument, udstyr eller teknologi tilpasset eller særligt udformet til understøttelse af funktionsevnen hos mennesker med nedsat funktionsevne. Omgivelsesfaktorer, kap. 5: Tjenester, systemer og politikker Dette kapitel klassificerer: 2. Systemer, der er administrative, kontrollerende og organisatoriske ordninger etableret af råd eller regeringer eller andre anerkendte myndigheder på lokalt, regionalt, nationalt eller internationalt niveau. Systemer er udformet til at organisere, kontrollere og overvåge tjenester, der i samfundets forskellige sektorer leverer ydelser, strukturerede programmer og projekter. 1. Tjenester, der i samfundets forskellige sektorer leverer ydelser, strukturerede programmer og projekter bestemt til at dække den enkelte borgers behov. (Tjenester omfatter også de personer, som er ansat til at udføre funktionerne). Tjenester kan være offentlige, private eller frivillige og kan etableres på lokalt, kommunalt, regionalt, nationalt eller internationalt niveau af enkeltpersoner, sammenslutninger, organisationer, administrationer eller regeringer. De ydelser, der leveres af sådanne tjenester, kan være almindelige, tilpassede eller særligt udformet. Her slutter Side 22