Louise Særmark Munk Bacheloreksamen. December Gruppe 73. Hold KS07 Elsebeth Johansen. Bachelorprojekt. Når børn bliver voksne.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Louise Særmark Munk Bacheloreksamen. December. 2010 Gruppe 73. Hold KS07 Elsebeth Johansen. Bachelorprojekt. Når børn bliver voksne."

Transkript

1 Bachelorprojekt Når børn bliver voksne Den voksne med senfølger af incest i mødet med socialrådgiveren December 2010 Louise Særmark Munk Årgang: KS07 Gruppe: 73 F1 vejleder: Helle Kjems F2 vejleder: Pernille Brandt Indholdsfortegnelse Indledning Fælles....3 Side 1 af 54

2 Problembeskrivelse - Fælles 5 Problemformulering - Fælles..6 Målgruppebeskrivelse Fælles..6 Metode - Fælles..7 Videnskabsteoretisk udgangspunkt 7 Valg af informanter.8 Målgruppen.8 Teamleder i jobcenter...9 Socialrådgiver og psykoterapeut Jette Lyager.9 Sekundær informant...10 Etiske overvejelser 10 Udformning af interviewguides 11 Datas gyldighed 12 Teoretisk forståelsesramme..14 Begrebsafklaring Fælles..16 Incest.16 Senfølger...16 Seksuelle overgreb...16 Analyse.17 Dysfunktionelle familier...17 Relationer..19 Senfølger af incest.23 Dissociering..27 Retraumatisering...28 Retraumatisering i mødet med socialrådgiveren...30 Kommunikation 33 Socialrådgiverens viden om senfølger af incest 39 Socialrådgiverens perspektiv Side 2 af 54

3 Konklusion Fælles 44 Social indsats Fælles 45 Indsats på mikroniveau.46 Begrundelse for kortsigtede og langsigtede mål 47 Indsats på meso- / makroniveau 47 Begrundelse for kortsigtede og langsigtede mål 49 Etiske dilemmaer ved indsatsen 49 Evaluering.50 Forandringsteori 52 Litteraturliste..53 Indledning Side 3 af 54

4 Der blev i 1988 foretaget en undersøgelse af hvor mange børn i Danmark, der blev udsat for incest. Undersøgelsen viste dengang, at ca. 10 % af alle danske børn blev udsat for incest. Der er efterfølgende gjort flere erfaringer som viser, at det reelle tal formentlig er 30 %, dette bygges dog på et skøn. 1 Årsagen til, at det reelle tal i dag er højere kan begrundes med, at mange børn undlader at fortælle om overgrebene til andre. Trusler, skyld og skam kan være medvirkende til, at barnet hemmeliggøre overgrebene, og tilpasser sig de ubærlige omstændigheder. En nyere undersøgelse foretaget af Videns- og Formidlingscenter for Socialt Udsatte fra 2002 viser, at 11 % ud af klasses skoleelever har været udsat for seksuelle overgreb af et familiemedlem. 2 Vi mener, at resultaterne af undersøgelserne taler for sig selv, og at antallet af børn der udsættes for incest er langt større, end den danske befolkning formentlig er bevidst om. Der ydes på mange områder en stor indsats for børns velbefindende i Danmark. Det er en markant del af politikkernes dagsorden, og ansvaret bliver uddelegeret til de enkelte kommuner. De har pligt til at føre tilsyn med børn og unge under 18 år, som har behov for særlig støtte. Vi anerkender indsatsen og behovet for børns velbefindende, men undres over, hvad der sker med de børn som skjuler, at de bliver udsat for incest, når de bliver voksne. Vi antager, at overgreb på børn må sætte markante spor, og medføre psykiske følger hos den voksne. Vi tænker, at hvis 11 % af alle danske børn har været udsat for incest, så vil det ligeledes være 11 % af alle voksne, som lider af følgerne. Men hvem er opmærksomme på, at disse børn bliver voksne, og har brug for hjælp? Børn som udsættes for incest bliver samtidig udsat for omsorgssvigt af deres omsorgspersoner. Det er i relationen med omsorgspersonen, at barnet skal søge trøst og føle sig tryg. Hvis barnet vokser op i en ustabil og utryg tilknytning, hvordan påvirker det så den voksnes relationelle evner. Det må være vanskeligt for en socialrådgiver at danne en relation til et menneske, som har oplevet så voldsomt et svigt, og vi formoder, at følgerne af incest i barndommen ligeledes kan påvirke samarbejdet under et sagsforløb. Vi tænker, at dette stiller store krav til socialrådgiverens kommunikative og relationelle kompetencer. Men hvor kvalificeret er socialrådgiverens viden, om den voksne med psykiske følger af incest, og skal der tages særlige hensyn? 1 Jørgensen, Lars Sander. Incest. Alinea Side Side 4 af 54

5 Problembeskrivelse Vi har forinden vi påbegyndte projektet og gennem studiet haft interesse for det psykologiske fagområde, og vi har derfor valgt et emne, som ligger indenfor dette. Vi finder det interessesant og tankevækkende, hvordan den menneskelige psyke fungerer, og hvorledes den kan modstå og bearbejde psykiske belastninger. Helt konkret hvordan et menneske, som har været udsat for incest, håndtere et voksenliv med senfølger. Grundet vores interesse for emnet deltog vi i Synlighedsdagen, som afholdes en gang om året flere steder i landet. Synlighedsdagen er en temadag om senfølger af incest og seksuelt misbrug i barndommen. Vi hørte, som en del af programmet, et oplæg fra en kvinde ved navn Anne, som selv har været udsat for incest. Hun beskrev, hvorledes hun har klaret et langt og retraumatiserende sagsforløb med kommunen, og hvordan det har påvirket hende. Vi fandt det bemærkelsesværdigt hvordan, at vi som kommende socialrådgivere kan have den indvirkning, at voksne med senfølger af incest kan opleve mødet som krænkende og retraumatiserende. Vi har efterfølgende reflekteret over problematikken, og dannet os nogle hypoteser om, at socialrådgiverne på kommunerne formentlig ikke besidder en kvalificeret viden om, hvordan de skal håndtere voksne med senfølger både kommunikativt og relationelt. Vores hypoteser bygger endvidere på, at vi som studerende ikke selv er blevet gjort bekendt med senfølger af incest, og vi betvivler derfor, om vi selv har den fornødne viden til at kunne handle formålstjenstligt. Vi har yderligere en forforståelse om, at incestofre kan have relations vanskeligheder, idet at vi antager, at der sker et brud på tilliden til nærtstående omsorgspersoner, når barnet i en tidlig alder bliver krænket. Vi antager, at hvis barnet ikke lærer hvordan man indgår i samspil med andre, så kan det senere give vedkommende vanskeligheder i forhold til relationsdannelse. På baggrund af det tænker vi, at disse børn må være en del af en dysfunktionel familie, idet de bliver udsat for incest. Vi undres over, hvorfor vi ikke har hørt til denne problematik gennem studiet eller via medierne, og vi nysgerrige på, om der politisk i kommunerne tages hånd om dette. Vi har derfor valgt at undersøge dette område nærmere, og vores indsamlede empiri viser, at der er et klart behov for, at fagpersoner inden for området får viden herom. Side 5 af 54

6 Ud fra ovenstående viden og egne hypoteser er vi kommet frem til følgende problemformulering. Vi vil forsøge at besvare problemformuleringen ud fra de nedenstående underspørgsmål, og lægge vægt på det første underspørgsmål, da det er med til at besvare de efterfølgende. Problemformulering Hvordan kan man forstå mødet med en socialrådgiver som krænkende og retraumatiserende for en voksen, som lider af senfølger af incest? - Hvordan kan senfølger af incest være medvirkende til at mødet med en socialrådgiver kan virke krænkende og retraumatiserende? - Hvordan kan en voksen med senfølger have vanskeligheder ved at indgå i en relation med en socialrådgiver? - Hvilken betydning har måden socialrådgiveren kommunikerer på for en voksen, der lider af senfølger? Målgruppebeskrivelse Vores målgruppe er voksne over 18 år, som i deres barndom har været udsat for incest af et nært beslægtet familiemedlem, og som i deres voksenliv har senfølger heraf. Målgruppen er voksne, som har eller er i kontakt med kommunen, herunder jobcentret i forhold til sygdom, arbejde og uddannelse. Her har de oplevet sagsforløbet og mødet med socialrådgiveren, som krænkende og retraumatiserende i forhold til deres senfølger. Målgruppen kommer i kontakt med jobcentret, da dette er indgangen til det kommunale system. Hermed mener vi, at hvis en borger har behov for støtte fra kommunen, og vedkommende er over 18 år, så er det jobcentret, der skal rettes henvendelse til. Vi har valgt vores målgruppe skal være voksne over 18 år, da senfølger af incest ofte først forekommer i voksenlivet. Vi har desuden erfaret gennem vores indsamlede empiri, at målgruppen ofte først bliver bevidst om overgrebene i barndommen, når de bliver voksne. Da vi påbegyndte projektet valgte vi, at målgruppen ikke skulle være kønsspecifik, men efterhånden som projektet udformede sig blev det klart, at vi kun Side 6 af 54

7 havde mulighed for at interviewe kvinder fra målgruppen. Vi har derfor valgt, at målgruppen er voksne kvinder, som lider af senfølger af incest. Metode Videnskabsteoretisk udgangspunkt Vi forsøger at indsamle viden om problemstillingen gennem den hermeneutiske cirkels principper. Vi vil altså forstå vores interviews, hvilke vi vil beskrive senere i projektet, ud fra den sammenhæng de indgår i, herunder organisatoriske og politiske. Ligeledes ønsker vi at forstå vores informanters oplevelse og deres egen forståelse af deres barndom, senfølger og mødet med kommunen. Vi vil forsøge at nærme os deres forståelse, ved at spørge ind til de enkelte dele af informantens liv, og herigennem få en større forståelse af den helhed personens problematik indgår i. En anden måde hvorpå vi bruger den hermeneutiske videnskabsteori er ved at inddrage teorien om forståelseshorisonten. Vi er velvidende om, at vi inden et interview har en teoretisk og personlig forforståelse omkring problematikken, og derved vores egen forståelse. Denne forståelse stemmer muligvis ikke overens med informantens, men inden interviewet forsøger vi at tilsidesætte vores egen forforståelse ved at være åben, og derved udfordre den. Efterhånden som vi møder informantens forståelseshorisont, forsøger vi at integrere disse to forskellige forståelseshorisonter. Herved sker der en horisontsammensmeltning, hvilket er med til at skabe en større erkendelse af virkeligheden, og vores forståelse bliver hermed mere kvalificeret. 3 Da vi påbegynder bachelorprojektet, har vi en forforståelse af nogle generelle problematikker indenfor emnet omkring incest og incestofre. Derfor tager vi afsæt i en deduktiv metode, men vi har i løbet af projektets udformning bevæget os mod den induktive metode, idet vi undersøger særtilfælde, og efterfølgende forsøger at analysere og konkludere. Vi har valgt, at undersøge vores problemstilling ved at indsamle data ud fra den kvalitative metode. Vi vil forsøge, at få vores problemstilling besvaret ud fra konkrete udsagn og oplevelser, hvilket vi vil gøre gennem interviews af enkelte personer fra målgruppen og fagpersoner. Dette har vi gjort, 3 Jacobsen, Bo m. fl.: Videnskabsteori 2. Udg. Gyldendal, s Side 7 af 54

8 for at belyse problemstillingen ud fra fortællinger fra hverdagslivet, og ikke blot fokusere på statistiske data. Hertil også for at give et virkelighedsbillede af, hvordan problemstillingen udmønter sig i praksis, samt at få et bredere perspektiv på problemstillingen. Som bekendt kan den kvalitative metode kritiseres for, at være for kontekstafhængig og ikke målbar, hvilket også gør sig gældende i vores bachelorprojekt 4. Vi har dog, ikke valgt at benytte den kvantitative metode i form af et spørgeskema, da vi finder det uetisk at uddele spørgeskemaer til personer, der har været udsat for incest. Hermed mener vi, at incest er et personligt og følsomt emne, så det at rette henvendelse til et incestoffer, og bede dem fortælle deres livshistorie til os gennem spørgeskema kan virke stødende og krævende. Vi mener desuden ikke, at vi ville kunne besvare vores problemformulering fyldestgørende gennem et spørgeskema, da det ikke ville give detaljerede og nuancerede besvarelser. Yderligere benytter vi den hermeneutiske videnskabsteoretiske retning i projektet, hvor vores fokus er at spørge ind til informantens livsverden. Det vil vi ikke på samme måde kunne få mulighed for gennem spørgeskema. Desuden vil det være vanskeligt for os at udlevere spørgeskemaer til et større antal af målgruppen, idet de ofte ikke fremtræder offentligt. Valg af informanter Målgruppen For at indsamle relevant viden om problematikken, har vi valgt at interviewe to voksne kvinder med senfølger af incest fra Københavnsområdet. Vi har valgt, at interviewe to personer fra målgruppen for at have et sammenligningsgrundlag. Vi er kommet i kontakt med disse personer fra målgruppen efter, at vi deltog på Synlighedsdagen. Personalet på Støttecenter mod incest i Danmark, som afholder Synlighedsdagen hvert år, har været os behjælpelige med at skabe kontakten til informanterne. Vi har yderligere forsøgt at kontakte flere institutioner, som beskæftiger sig med voksne med senfølger og incest. Det har ikke været muligt for os at få kontakt til målgruppen herigennem, da vi bl.a. antager at personalet har en naturlig beskyttelse af deres brugere, og da behandlingen som hovedregel inkluderer anonymitet af brugerne. 4 Ibid. s Side 8 af 54

9 Teamleder i jobcenter Vi har yderligere interviewet en teamleder fra Frederiksberg jobcenter. Begrundelsen herfor er, at vi mener, at jobcentrets og hermed socialrådgiverens perspektiv på problemstillingen skal inddrages i projektet. Det giver os mulighed for at få indblik i, hvordan socialrådgiverne håndterer målgruppen. Årsagen til at vi har valgt, at interviewe en fagperson fra et jobcenter skyldes, at de har kontakt til målgruppen i forhold til afklaring af deres arbejdsevner. Målgruppen henvender sig til jobcentret, da de grundet senfølgerne ikke kan fastholdes i ordinært arbejde, og derfor har behov for økonomiske, behandlings-, og arbejdsmæssige foranstaltninger 5. Vi ønskede fra begyndelse at interviewe en socialrådgiver i et jobcenter, som til daglig arbejder med sagsbehandling, og derfor vil have samtaler med målgruppen. Det var vores intention at interviewe en socialrådgiver, som ikke besidder en ledelsesrolle, da vi formoder, at en leder kan have øget interesse i, at værne om arbejdspladsens omdømme. Det har vist sig ikke at være muligt for os, da samtlige adspurgte sagsbehandlere i Københavnsområdets jobcentre, ikke var interesseret i at udtale sig om problemstillingen. Vi blev derfor til sidst henvist til overstående teamleder. Vi finder det til trods relevant at interviewe teamlederen, da vi formoder, at hun kan give et indtryk af, hvilke udfordringer socialrådgiveren kan have i forhold til sagsbehandlingen med målgruppen. Vi antager herudover, at teamlederen muligvis, qua hendes stilling og erfaring, har en større indsigt i praksisfeltets samtidsudfordringer. Socialrådgiver og psykoterapeut Jette Lyager Vi har endvidere valgt, at interviewe socialrådgiver og psykoterapeut Jette Lyager, som til daglig arbejder med voksne, der lider af senfølger af incest, for at understøtte vores problemstilling. Vi kom i kontakt med hende i forbindelse med Synlighedsdagen. Vi har valgt at interviewe hende, da hun grundet hendes erhverv, kan være med til at belyse problemstillingen ud fra tre perspektiver. Først og fremmest har hun en markant viden om målgruppens problemer i forhold til det, at have været udsat for incest, samt hvilke følger de herefter må leve med. Det skyldes, at hun til daglig arbejder med målgruppen i form af individuel-, og gruppeterapi. Hermed vil vi mene, at hun som fagperson er i stand til at tale ud fra målgruppens perspektiv. I sammenhæng med det har hun, qua hendes uddannelse som psykoterapeut, en psykologisk indsigt i, hvordan den menneskelige psyke kan påvirkes og reagere på incest. Ende- 5 Denne antagelse har vi ud fra interviews med målgruppen, samt med socialrådgiveren/psykoterapeuten. Side 9 af 54

10 ligt er hun uddannet socialrådgiver, og har tidligere arbejdet som dette. Hun har derved en forståelse for socialrådgiverens situation, og de udfordringer der kan opstå i sagsbehandlingen med målgruppen, samt de muligheder som socialrådgivere har for at kunne iværksætte de rette foranstaltninger. Yderlige kan hun bidrage til, hvordan socialrådgivere skal kommunikere med borgere, som lider af senfølger af incest. Hendes erfaring med disse borgere har vist, at der er nogle særlige kommunikative metoder, som skal anvendes i samtalen, og som kan være med til at mindske risikoen for, at de bliver krænket og retraumatiseret. Sekundær informant Vi har til sidst valgt at inddrage dele af oplæget med Anne fra Synlighedsdagen, som en del af vores primære empiri, da vi som tidligere nævnt fandt dette som en stor inspirationskilde til vores bachelorprojekt. Vi finder det relevant at benytte hendes udtalelser omkring hendes sagsforløb med kommunen, da hun har nogle klare beskrivelser af, hvordan mødet kan være retraumatiserende for en voksen med senfølger. Yderligere er hun med til at underbygge vores informanter fra målgruppens udtalelser, og vi anvender hende som en informant fra målgruppen. Etiske overvejelser Vi har gjort os nogle etiske overvejelser forinden indsamling af vores primære empiri, dels fordi projektet omhandler en målgruppe, som vi forstår, er i en sårbar situation både personligt og socialt. Personligt idet, at de har været udsat for krænkende adfærd fra en nærtstående omsorgsperson i en tidlig alder, og vi antager, at det derved må have påvirket deres psykiske udvikling. Socialt idet, at incesten kan have den indvirkning at begrænse deres socialisering, og derved danne barrierer i forhold til at indgå i relationer med andre 6. Grundet ovennævnte forforståelse har vi været særligt opmærksomme på, hvordan vi skulle rette henvendelse til målgruppen. Helt konkret har dette afspejlet sig i, om vi i telefonsamtalen kunne tillade os at spørge ind til, om de var en del af vores målgruppe; altså spørge om, de havde været udsat for incest, da vi ser det som et følsomt og tabuiseret emne. Ydermere har vi reflekteret over selve interviewene, og om hvordan vi skulle agere i samtalen. Det var vores ønske, at samtalen skulle foretages i trygge rammer, derfor foregik inter- 6 Larsen, Kristian. Senfølger af overgreb. VFC Socialt Udsatte Side 13. Side 10 af 54

11 viewene i deres kendte omgivelser. Vi var opmærksomme på, at vores fremtoning skulle være rolig og imødekommende, samt at vores sprog skulle være tydeligt og forståeligt. Vi forsøgte at sætte nogle rammer for interviewets udfoldelse, idet at vi bl.a. inden interviewet sagde til dem, at hvis der var et spørgsmål, de ikke ville svare på, så skulle de selvfølgelig sige fra, og det ville vi være forstående overfor. Vi har gjort os nogle overvejelse omkring, hvordan vi som interviewere skulle kommunikere, for at undgå at krænke og retraumatisere informanterne. Vi ville gennem interviewene spørge ind til deres oplevelser af overgrebene, og der ville derved være en risiko for, at de ville opleve det således. Men i og med, at de havde sagt ja til at deltage i interviewet, og var blevet informeret om problemformuleringen har vi en formodning om, at de var indstillet på at skulle svare på nogle følsomme spørgsmål. Informanterne har desuden ved første henvendelse givet udtryk for, at de er meget interesseret i at indgå i projektet, da de føler at selve problematikken skal synliggøres. Vi mener dermed, at vi ikke ville kunne krænke deres følelser, idet de var forberedt på situationen. Interviewene blev optaget på diktafon, og vi tænker, at den kan have haft en begrænsende effekt på deres lyst til frit at udtale sig. Dette kan gøre sig gældende ved alle de interviews vi har foretaget. Vi har en antagelse om, at det for målgruppen kan skabe utryghed, eftersom de fortæller om private hændelser i deres liv, der bliver optaget. For teamlederen kan diktafonen have haft den indvirkning, at hun fokuserer på, at hendes udtalelser ikke skal kunne opfattes negativt i forhold til jobcentrets omdømme, idet hun besidder en lederstilling. Udformning af interviewguides Helt konkret afspejler den hermeneutiske tilgang sig i vores interviewguides, hvor vi som udgangspunkt stiller åbne spørgsmål, og spørger ind til sammenhænge, da vi ønsker, at tage udgangspunkt i informantens individuelle oplevelse af sin livssituation. Hertil har vi været nødsaget til at benytte objektive spørgsmål, for at indsamle faktiske informationer om emnet. Vi har brugt identiske interviewguides til de to informanter fra målgruppen, for at kunne sammenligne, og måle informationerne med hinanden. Ved udformningen af interviewguiden til målgruppen har vi ligeledes reflekteret grundigt over, hvilke spørgsmål vi kunne stille dem. Vi havde et ønske om, at spørge ind til deres barndom, og deres oplevelser i forhold til incesten, samt om hvordan det havde påvirket dem. Side 11 af 54

12 Vi finder det nødvendigt, at spørge ind til barndommen, for at kunne forstå, hvad det er, de har oplevet, og hvordan de samme følelser kan blive reaktiveret i sagsbehandlingen. Men vi overvejede, om vi kunne tillade os at stille dem, og hvordan de ville reagere. Derfor tænkte vi, hvordan spørgsmålene skulle formuleres, således at de ikke følte sig stødt i forhold til deres egne grænser. Interviewguiden til målgruppen har vi valgt at dele op i kronologiske temaer. Vi spørger først ind til deres oplevelser i barndommen med henblik på incesten. Herefter spørger vi ind til senfølgerne, og dermed hvordan incesten har påvirket dem i deres voksenliv. Dernæst stiller vi spørgsmål om, hvordan de har oplevet sagsforløbet med kommunen. Til sidst spørger vi ind til, hvordan de tænker sagsforløbet med socialrådgiveren skulle have forløbet efter deres mening. Ved at dele interviewguiden op således, mener vi, at det er med til, at danne et helhedsbillede af informantens livsverden, og dermed giver det os en større forståelse. Interviewguiden til socialrådgiver og psykoterapeut Jette Lyager uformede vi ligeledes i temaer, da vi ønskede at få et fagligt syn på temaerne nævnt ovenstående. Interviewguiden til teamlederen i jobcentret indeholdte kun spørgsmål i forhold til socialrådgiverens arbejde med målgruppen, for at se problemformuleringen ud fra socialrådgiverens synspunkt. Datas gyldighed Vores primære empiri bygger på den kvalitative metode i form af interviews. Den kan som bekendt kritiseres, for at være for kontekstafhængig og statistisk urepræsentativ 7, hvilket vi er opmærksomme på, også gør sig gældende i vores projekt. Vi har i vores projekt valgt at undersøge vores problemformulering, ved at foretage direkte dataindsamling 8 i form af interviews med 2 personer fra målgruppen, og 2 fagpersoner. Vi har som tidligere nævnt, interviewet en teamleder fra Frederiksberg jobcenter, som repræsenterer en kommune. Dermed har vi fået én udtalelse omkring problematikken vedrørende, hvordan de håndtere målgruppen i den enkelte kommune. Vi kan derfor hverken udelukke eller bekræfte, at problematikken gør sig gældende i alle landets kommuner. Vi er ikke bekendte med, at der er andre kommuner, som har en politik på området, og foretager en særlig indsats 7 Jacobsen, Bo m.fl.: Videnskabsteori 2. udg. Gyldendal Side Ibid. Side 130. Side 12 af 54

13 for målgruppen. Vi har derfor en formodning om, at dette ikke gør sig gældende, idet vi gennem vores undersøgelse ikke har, kunne finde oplysninger herom. For at få målgruppens perspektiv på problematikken, har som beskrevet interviewet to voksne kvinder, som lider af senfølger af incest. Begge interviews understøtter vores problemformulering, idet de begge har oplevet mødet med deres socialrådgiver som krænkende og retraumatiserende. Da vi kun har to udtalelser omkring problemformuleringen, mener vi derfor ikke, at vores data er fuldt gyldige i forhold til alle voksne, som lider af senfølger af incest, og har været i kontakt med kommunen. De to interviews er derfor formentlig ikke repræsentativt gældende for alle, og vi mener derfor ikke, at vi med vores indsamlede data kan generalisere. Dog har vi en antagelse om, at mange voksne der lider af senfølger af incest, kan have oplevet mødet med socialrådgiveren på kommunen som vores informanter, eller kan være i risiko for det. Begrundelsen herfor er den viden, vi har erfaret, om målgruppen fra interviewet med socialrådgiver og psykoterapeut Jette Lyager. Hvor det fremgår af hendes mangeårige arbejdsmæssige erfaring med målgruppen, at socialrådgiverne ikke tager hensyn til deres senfølger, og ikke er opmærksomme herpå. Konsekvenserne heraf har vist sig for mange af hendes klienter. Vi mener, at hun kan udtale sig på vegne af en større del af målgruppen, grundet hendes daglige kontakt med dem. Vi har som tidligere nævnt valgt, at benytte den hermeneutiske retning, som ligger vægt på subjektets forståelse af sin egen livsverden 9. Man kan dermed kritisere hermeneutikken for, at den kun forstår subjekter, og at den dermed har den begrænsning, at den ikke fortæller noget om den omkringliggende verden, men kun subjektets livsverden. Hermed mener vi ikke, at hermeneutikken medtænker, hvilken påvirkning omverdenen kan have på individet og omvendt. Vi er opmærksomme på, at vi i vores projekt bevæger os ud over den hermeneutiske retning, idet vi ikke vil kunne undgå at tolke problemformuleringen i sammenhæng med systemverdenen 10. Vores problemformulering omhandler mødet mellem målgruppen og en socialrådgiver. Socialrådgiveren repræsenterer systemverdenen, da hun besidder en myndighedsfunktion agerer på vegne af systemet. Når målgruppen er i kontakt med socialrådgiveren i jobcentret, og får behandlet sin sag finder dette sted i systemverdenen. 10 Ibid. Side 161. Side 13 af 54

14 Ifølge den tyske filosof Martin Heidegger kan verden ikke eksistere uden, at den fortolkes af subjektet. Samtidig mener han heller ikke, at subjektet kan eksistere uden at det fortolkes af omverdenen 11. I sammenhæng med dette mener vi ikke, at vi helt kan undlade at se på interaktionen mellem livsverdenen og systemverdenen. Teoretisk forståelsesramme Vi har valgt at inddrage socialrådgiver og psykoterapeut Jette Lyager, som erfaringsbaseret viden i vores projekt. Vi mener, at hun med hendes mangeårige arbejde med voksne, som lider af senfølger af incest, har tilegnet sig en kvalificeret teoretisk, erfaringsmæssig og praktisk viden inden for området. Hun har en længerevarende psykoterapeutisk uddannelse med speciale i analyse og behandling af seksuelle overgreb, og har egen klinik for incestterapi, endvidere er hun leder af Støttecenter mod incest i Danmark. Hun har udarbejdet forslag til nogle opmærksomhedspunkter til socialrådgivere til brug i kommunikationen med voksne, der lider af senfølger af incest. Hun mener, at der generelt i forvaltningerne mangler kvalificeret viden om målgruppen, samt kommunikative færdigheder. Vi vil inddrage nogle af opmærksomhedspunkterne i analysen under kommunikationsafsnittet, og de er vedlagt som bilag. Vi vil tage udgangspunkt i informanternes forståelse af problemstillingen. Vi vil herudfra uddrage nogle temaer, som har størst betydning for informanterne, og som kan være med til at besvare vores problemformulering. Efterfølgende vil vi anvende teorier, som vi finder relevante at bruge til at understøtte problemformuleringen. Vi vil i vores projekt forsøge, at opdele analysen kronologisk i sammenhæng med målgruppens livshistorie, dermed vil vi først analysere på barndommens indvirkning, herefter senfølgerne og retraumatiseringen. Afslutningsvis vil vi analysere på mødet med socialrådgiveren i form af socialrådgiverens kommunikative kompetencer, viden om målgruppen og perspektiv. For at kunne forstå hvorfor at voksne, der lider af senfølger af incest, kan opleve mødet med en socialrådgiver som retraumatiserende og krænkende, mener vi, at vi retrospektivt må undersøge, hvordan barndommen har haft indflydelse. Det er med til at give en forståelse for, hvilke konsekvenser incesten medfører i voksenlivet. Et eksempel herpå er, hvordan barnets 11 Kvale, Steinar. Brinkmann, Svend. Interview, introduktion til et håndværk. Hans Reitzels forlag Side 44 Side 14 af 54

15 tilknytningsmønster til omsorgspersonen i de første leveår spiller ind på den voksnes vaskeligheder ved, at indgå i relationer. Voksne der har vært udsat for incest i barndommen, kan udvikle forskellige psykiske, fysiske, følelsesmæssige og sociale følger heraf. Disse betegnes som senfølger, og kan beskrives som følgende: Fundamental mangel på tillid og selvtillid Skam og skyldfølelse Svag eller manglende identitetsfølelse Dyb indre ensomhedsfølelse Sociale problemer Følelse af fremmedgjorthed i forhold til andre og til verden; følelsen af ikke at passe ind nogen steder; følelsen af at være anderledes Frygt for intim kontakt og seksuelle problemer Problemer i forbindelse med graviditet, fødsel og forældreskab Svært ved at mærke og sætte egne grænser og mærke andres Hukommelses- og koncentrationsbesvær Selvdestruktiv adfærd bl.a.: Spiseforstyrrelser, selvbeskadigelse, pro-miskuøsitet, prostitution, stof- og alkoholmisbrug, selvmordsforsøg Psykiske lidelser f.eks.: Depression, angst, Borderline eller andre personlighedsforstyrrelser Post Traumatisk Stress Disorder (PTSD) Gentagne voldtægter Fysiske mén f.eks. underlivs- og anale sygdomstilstande samt kæbe-problemer Fysiske lidelser (typisk meget smertefulde) som følge af den konstante indre stresstilstand Voldsom træthed, uoverkommelighedsfølelse og manglende vedholdenhed 12 Vi vil vælge, at fokusere på enkelte senfølger af incest, som vores informanter føler, som de mest invaliderende på deres hverdag. Yderligere er det disse senfølger nogle af årsagerne til, at målgruppen kan føle mødet med socialrådgiveren som retraumatiserende og krænkende. De senfølger vi vil inddrage er PTSD, relationelle- og tilknytningsmæssige vanskeligheder. Vi finder det endvidere relevant for besvarelsen af problemformuleringen at inddrage dissociering, hvilket er en forsvarsmekanisme, som målgruppen bl.a. har gjort brug af i overgrebssituationerne. Desuden forstår vi, at der er en sammenhæng mellem PTSD og dissociering. 12 Side 15 af 54

16 Vi vil til sidst analysere på mødet mellem målgruppen og socialrådgiveren. Vi vil forsøge, at forstå socialrådgiverens kommunikative kompetencer ud fra Bære eller Briste. Herefter Hillgaard og Keisers teori om socialrådgiverens fælleselementer, herunder kommunikation, som er et af de fire fælleselementer. Vi vil desuden anvende Jette Lyagers opmærksomhedspunkter. Til sidst i analysen vil vi forsøge, at analysere os frem til socialrådgiverens viden om målgruppen ud fra interviewet med Jette Lyager, teamlederen i jobcentret og informanterne fra målgruppen. Afslutningsvis vil vi forsøge, at besvare problemformuleringen ud fra socialrådgiverens perspektiv, i forhold til den rolle hun besidder, og hvilke etiske dilemmaer hun kan stå over for i mødet med målgruppen. Begrebsafklaring Incest Incest er seksuelle overgreb begået af beslægtede voksne over for børn: forældre og børn, bedsteforældre og børnebørn, samt seksuelle overgreb mellem søskende. Incest er også seksuelle overgreb begået af stedforældre over for stedbørn. 13 Senfølger De psykiske, fysiske, følelsesmæssige og sociale problemer, der opstår som følge af seksuelle overgreb og de øvrige opvækstforhold kaldes senfølger. De kan gøre livet meget svært og medføre en generel forringet livskvalitet. 14 Seksuelle overgreb Straffeloven definerer seksuelle overgreb mod børn og unge som følgende: - Samleje eller anden kønslig omgang med børn under 15 år - Samleje eller anden kønslig omgang mellem unge under 18 år og ældre familiemedlemmer eller søskende - Samleje eller anden kønslig omgang mellem unge under 18 år og adoptivforældre, plejeforældre eller andre opdragere eller undervisere Side 16 af 54

17 - Samleje eller anden kønslig omgang med unge under 18 år, hvis det udløser betaling - Brug af børn og unge under 18 år som pornomodeller - Blufærdighedskrænkelse af børn og unge under 18 år (beføling, blottelse eller sjofelt sprog) - Voldtægt af børn og unge under 18 år 15 Analyse Med udgangspunkt i det informanterne lagde særlig vægt på under interviewene, har vi valgt følgende temaer: Dysfunktionelle familier, relationer, senfølger af incest, dissociering, retraumatisering, herunder retraumatisering i mødet med socialrådgiveren, kommunikation, socialrådgiverens viden om senfølger af incest og socialrådgiverens perspektiv. Disse temaer har vist sig at være essentielle for forståelsen af problemformuleringen, og derfor har vi valgt at beskæftige os nærmere med dem. Dysfunktionelle familier (Louise Særmark Munk) Forældreskabet er en proces, hvor forældrene (eller andre omsorgsgivere) engagerer sig i barnet, i at give det fysisk og følelsesmæssig omsorg, ernæring og beskyttelse. Det drejer sig om at dække de fysiske og følelsesmæssige behov, som barnet har i kraft af sin alder og sit udviklingsniveau. 16. Vi tolker Kari Killéns beskrivelse, som en definition på en velfungerende familie, hvor der ydes omsorg af de primære omsorgspersoner, og barnets fysiske og psykiske behov er i fokus. Hermed forstår vi, at hvis det modsatte giver sig til kende, må være det være en dysfunktionel familie. Vi tænker, at det er kendetegnet ved, at de enkelte individers behov ikke bliver anerkendt af resten af familien, og at barnet bliver udsat for omsorgssvigt, hvilket i dette tilfælde er i from af incest. 15 Larsen, Kristian. Senfølger af overgreb. Vfc udsatte Side Killén, Kari. Barndommen varer i generationer. Hans Reitzels forlag side 33. Side 17 af 54

18 Vi antager hermed, at børn, der bliver seksuelt misbrugt af en omsorgsperson, indgår i en dysfunktionel familie. Børn der udsættes for seksuelt misbrug i familien bliver, ifølge Kari Killén, tvunget til at deltage i seksuelle handlinger, hvilke de ikke er aldersmæssigt udviklet til. Dermed er de ikke i stand til at give et samtykke om deltagelse i de seksuelle handlinger. 17 Gennem vores undersøgelse af problemformuleringen har vi fået bekræftet flere af vores hypoteser. Vores første umiddelbare hypotese var, at børn, som bliver misbrugt inden for familiens rammer, er opvokset i en dysfunktionel familiestruktur. Socialrådgiver og psykoterapeut Jette Lyager udtaler: De fleste børn, som bliver misbrugt, hvis de bliver misbrugt i familien, så kommer de fra dybt dybt dysfunktionelle familier, og det i sig selv gør jo, at det er meget svært at være barn i sådan en familie, fordi det er med virkelighedsforvrængninger, tingene er ikke som de er, og øh, det her taler vi ikke om osv. osv. Dybest set er det her jo et dybt kompliceret område, og rigtig rigtig mange faktorer spiller ind og gør, at barnet bliver som barnet bliver, og voksne senere udvikler følger. Et konkret eksempel herpå fra en informant fra målgruppen viser tydeligt, hvordan hun har indgået i en dysfunktionel familie. Hendes søskende er hende bekendt ikke blevet misbrugt, men er tydeligvis også blevet påvirket af den manglende omsorg: Min søster som er 4 år ældre, hun kan selvfølgelig huske noget mere end jeg kan, for hun siger, at vores yngste lillebror han som toårig faktisk sad og slog hovedet ind i væggen gentagende, hvor jeg tænker, at det gør man ikke, hvis ikke der er noget, der gør rigtig ondt. Og min anden lillebror, som blev narkoman, han var dybt kriminel, inden han var 18 år. Yderligere beskrives der i følgende citat, hvordan informanten er blevet misbrugt af sin far, mens resten af familien er tilstede i hjemmet. Vi mener, at citatet giver udtryk for, hvordan en familie kan være dysfunktionel, idet at incesten foregår, uden at resten af familien reagerer herpå: Det foregik i hjemmet, og det foregik på alle tider af døgnet, det foregik mens resten af familien var der, og det var min mor og 4 søskende øh Men jeg kan næsten ikke holde ud at 17 Killén, Kari. Omsorgssvigt er alles ansvar. Hans Reitzels forlag Side 62. Side 18 af 54

19 tænke på, at jeg var oppe i soveværelset med min far, og fem trin nede i køkkenet, der var min mor og mine søskende. Den anden informant fra målgruppen giver ligeledes udtryk for, hvordan hun har indgået i en dysfunktionel familie, idet at hun ved at spise en banan bliver seksualiseret af resten af familien. Hendes mor har efterfølgende givet hende en forklaring på, hvordan overgrebene kunne finde sted. Det her med, at man aldrig kunne tage en banan op til munden.. det der foregår, er et blik på bananen, et på min mund, og et blik ned på underlivet. Et grin og sådan, jeg ved godt, hvor den der banan, skal hen, og sådan nogle små blike, små kommentarer. Det foregår hele tiden, og af alle mænd i familien. Der er sådan en seksuel undertone, hvilket jeg troede var normalt Min mor har sagt til mig, jamen jeg sagde jo også til dig, at du skulle holde dig væk fra din bror.. Vi forstår moderens forklaring som tydelig bevis på omsorgssvigt, idet at hun har kendt til overgrebene, og hendes eneste forsøg på at afværge, var at advare informanten om at holde sig væk. Hun griber derfor ikke ind, men lader tingene stå til. Relationer (Louise Særmark Munk) Vi har erfaret ud fra vores primære empiri, at vanskeligheder i sammenhæng med relationsdannelse er en af de mest invaliderende senfølger for den voksne, der lider af senfølger af incest. Vi formoder, at denne senfølge kan være en barriere i forhold til at få skabt en tillidsfuld kontakt mellem socialrådgiveren og målgruppen. Vi har valgt, at undersøge hvilke årsager, der kan ligge til grund herfor. Ifølge den engelske psykoanalytiker John Bowlby er vi som mennesker født med et fundamentalt behov for kontakt til andre. Barnet udforsker omverdenen fra en tidlig alder, men er hele tiden i kontakt med omsorgspersonen, som barnet benytter, som den sikre base. Dette er med til at udvikle barnets evne til at tilknytte sig til andre, idet at hvis barnet bliver skræmt i mødet med omverdenen, kan barnet få støtte og trøst såvel følelsesmæssigt, som fysisk af omsorgspersonen. Bowlby mener, at tilknytningens udvikling og effekt afhænger af omsorgspersonens evne til, at reagerer på barnets tilknytningsadfærd. 18 Vi forstår, at denne adfærd 18 Jerlang, Esben. Psykologiske tænkere, et tekstudvalg. Hans Reitzels forlag Side 13 og 14. Side 19 af 54

20 samtidig er med til, at barnet bliver i stand til at mærke, og give udtryk for sine egne behov. I forhold til et barn, som bliver udsat for seksuelle overgreb af omsorgspersonen, er barnet nødsaget til at søge trøst hos den samme person, som barnet er blevet skræmt af. Det skaber et paradoks, da barnet har behov for trøst af den samme omsorgsperson, som barnet konstant ønsker at flygte fra. Begge behov tiltager, idet de gensidigt aktiverer hinanden. Konsekvensen er, at barnet presses til at indgå i en tilknytningsrelation, som er kendetegnet ved desorganiseret adfærd. 19 Mary Ainsworth m.fl. har defineret tre af de fire tilknytningsformer som benyttes, når man skal undersøge samspillet mellem forældre og barnet. De opdeles i tre kategorier henholdsvis A, B og C tilknytning. A-tilknytning beskrives som utryg/undgående. B er en tryg tilknytning, og C er utryg/ambivalent/modstridende tilknytning. Barnet udviser hvilken tilknytningform, som er etableret mellem omsorgspersonen og barnet, når de adskilles og efterfølgende genforenes. Efterfølgende er der blevet tilføjet en fjerde tilknytningsform af Mary Main og Judith Solomon, den såkaldte D-tilknytning, også kaldet desorganiseret / desorienteret tilknytningsform. 20 Børn som opvokser i familier, hvor de udsættes for incest, vil som hovedregel udvikle en desorganiseret tilknytningsform. 21 Voksne, som har udviklet en desorganiseret tilknytning i barndommen, er karakteriseret ved, at de føler en ubearbejdet følelsesmæssig reaktion på f.eks. et traume. 22 Vi har derfor valgt, at inddrage den desorganiserede tilknytningsform, da det kan være medvirkende til, at målgruppen har svært ved at skabe kontakt og indgå i relationer med andre mennesker, herunder socialrådgiveren. ICD-10 beskriver desorganiseret tilknytning således: Forstyrrelsen begynder inden for de første fem leveår, og karakteriseres af vedvarende afvigelse i barnets tilknytnings- og kontaktmønster. Tilstanden er forbundet med emotionelle forstyrrelser, og er påvirkelig af miljøforandringer. (F.eks. ses frygtsomhed og øget vagtsomhed, 19 Broberg, Anders m.fl. Tilknytning i praksis. Hans Reitzels forlag Side Ibid. Side Jerlang, Espen. Psykologiske tænkere. Hans Reitzels forlag Side Broberg, Anders m.fl. Tilknytning i praksis. Hans Reitzels forlag, Side 183. Side 20 af 54

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Seksuelt misbrugt som barn om senfølger og graviditet

Seksuelt misbrugt som barn om senfølger og graviditet Seksuelt misbrugt som barn om senfølger og graviditet v/ Lise Barlach, konsulent i Servicestyrelsen Nationalt seminar VOLD MOD KVINDER med fokus på graviditet og fødsel, 21. marts 2011 Seksuelt misbrugt

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri

Læs mere

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. John Bowlby (1907-1990) Engelsk psykiater der i efterkrigstidens England (1940-1950èrne) arbejdede med depriverede børn. Han studerede børn i alderen

Læs mere

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af forældelsesfristen i pædofilisager

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af forældelsesfristen i pædofilisager 2011/1 BSF 4 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. oktober 2011 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen

Læs mere

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016

DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016 DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016 AGENDA PTSD og borderline Min Plan Veteranstrategi i Randers Kommune PTSD OG BORDERLINE PTSD Post traumatisk belastningsreaktion (Post Traumatic Stress Disorder.)

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Udviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen

Udviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen Barnets aktuelle udviklingsniveau Hvordan påvirker det barnet at have oplevet traumer og/eller omsorgssvigt? et uddrag af relevante aspekter at forholde sig til (bl.a. inspireret af Jacobsen & Guul, 2015,

Læs mere

Ungdomsrådgivningen Psykologhjælp.

Ungdomsrådgivningen Psykologhjælp. Ungdomsrådgivningen Psykologhjælp. 1.sept. 2010-1.okt.2012. 168 journalførte elever henvist Indhold i aktiviteten i forhold til alle henviste også ikke-journaltførte Terapi, jeg-støttende samtaler, sorg-krise

Læs mere

Velkommen til kursusdag 3

Velkommen til kursusdag 3 Velkommen til kursusdag 3 Dagens program 09:00 09.15: Opsamling fra sidst. Dagens program 09.15 12.00: Tilknytning og mentalisering 12.00 12.45: Frokost 12.45 14.00: Besøg af en plejefamilie 14.00 15.15:

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning 3D Mor og barn i På Københavns Universitet bruger psykologer avanceret teknologi til at forske i den tidlige interaktion mellem mor og barn. Teknologien giver mulighed for at afdække processerne med hidtil

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER 1/29/14 MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER ANNE BLOM CORLIN CAND.PSYCH.AUT. SOCIALSTYRELSENS KONFERENCE OM PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER NYBORG STRAND 6. FEBRUAR

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Flygtninge, familier og traumer

Flygtninge, familier og traumer Trine Brinkmann, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge, familier og traumer Traumatiserede flygtningefamilier hvordan møder lærere, pædagoger og vejledere disse familier? - Fyraftensmøde,

Læs mere

Børnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn

Børnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn Skanderborg marts 2014 Børnehuset Babuska Forebyggelse af overgreb på børn Der indhentes en børneattest på alle fastansatte medarbejdere samt løst tilknyttet pædagogisk personale. I Børnehuset Babuska

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING

EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING Til Familiestyrelsen Dokumenttype Midtvejsevaluering Dato September 2009 EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER INDHOLD Indledning 3 1.1

Læs mere

BALLERUP KOMMUNES HANDLEVEJLEDNING VED MISTANKE, BEKYMRING ELLER VIDEN OM ANSATTES SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Side 1

BALLERUP KOMMUNES HANDLEVEJLEDNING VED MISTANKE, BEKYMRING ELLER VIDEN OM ANSATTES SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Side 1 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 2 FORORD 3 Beredskabsteamets medlemmer 3 FOREBYGGELSE 4 Hvad siger loven? 4 BEKYMRING - MISTANKE - KONKRET VIDEN 5 En bekymring 5 En mistanke 5 En konkret

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen

Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer Steffen Christensen Børn i familier med alkoholproblemer Overordnede problemstillinger: Børn får ikke den støtte, de bør have Børn får ofte støtten

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 45315 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

Voldsforbrydelser og andre krænkelser, belyst ved erfaringer med krænkelser overfor mindreårige, d. v.s. personer under 15 år

Voldsforbrydelser og andre krænkelser, belyst ved erfaringer med krænkelser overfor mindreårige, d. v.s. personer under 15 år Voldsforbrydelser og andre krænkelser, belyst ved erfaringer med krænkelser overfor mindreårige, d. v.s. personer under 15 år Lis Sørensen psykolog, psykiatrisk afdeling, Dr. Ingrids Hospital, Nuuk Jeg

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016

Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016 Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016 Program Præsentation og program TUBA - tal og fakta Konsekvenser ved at vokse op i hjem med misbrug Nadjas historie Hvad kan være svært i arbejdet? Hvordan reagerer

Læs mere

Når tilknytningen svigter! 1

Når tilknytningen svigter! 1 1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer

Læs mere

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte

Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte Den psykiatriske vurdering af børn og unge bør rutinemæssigt inkludere

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Brandmænd på arbejde. Henrik Lyng. Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog. Direktør i Center for Beredskabspsykologi

Brandmænd på arbejde. Henrik Lyng. Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog. Direktør i Center for Beredskabspsykologi Odsherred Brandvæsen September 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Privatpraktiserende psykolog i

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010 Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser

Læs mere

Traumatisere børn - sårene kan heles

Traumatisere børn - sårene kan heles Traumatisere børn - sårene kan heles Edith Montgomery Psykolog og seniorforsker Psykiatridage København, 11. november 2016 Børn og unge med flygtningebaggrund Belastes af: Egne traumatiske oplevelser

Læs mere

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n Seksualpolitik Jonstrupvang I denne vejledning har vi brugt ordene DU/VI. Det betyder, at man som personale på JV ikke kan fralægge sig sit ansvar i forhold til socialministeriets lov og WHO s anbefalinger

Læs mere

Behandlerreaktioner. Psykolog Anne Lerfors 1

Behandlerreaktioner. Psykolog Anne Lerfors 1 Behandlerreaktioner Præsentation Dagens program - Mentalisering - Behandlerreaktioner stress, modoverføring, sekundær traumatisering, kontakttræthed og udbrændthed - Hvordan vi passer på os selv Hent dagens

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

sam- værspolitik Red Barnet Ungdom

sam- værspolitik Red Barnet Ungdom sam- værspolitik Red Barnet Ungdom samværspolitik Red Barnet Ungdoms RED BARNET UNGDOMS SAMVÆRSPOLITIK Enhver borger, som får mistanke om at et barn eller en ung under 18 år udsættes for vanrøgt eller

Læs mere

Hvordan definerer straffeloven seksuelle overgreb på børn (Anne Troelsen, SISO)

Hvordan definerer straffeloven seksuelle overgreb på børn (Anne Troelsen, SISO) Hvordan definerer straffeloven seksuelle overgreb på børn (Anne Troelsen, SISO) Denne artikel gennemgår straffelovens definitioner af de forskellige former for seksuelle overgreb på børn. Straffelovens

Læs mere

JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER

JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER Det er med Bowlbys teori, at det rationelle aspekt tillægges en kolossal betydning for barnets tidlige udvikling, derfor inddrages Bowlbys teori om den tidlige tilknytning

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor? Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for

Læs mere

Miljøterapi og emotioner II. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015

Miljøterapi og emotioner II. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015 Miljøterapi og emotioner II Schizofrenidagene 2015 2 Et terapeutisk miljø for mennesker med psykose 3 Miljøterapi er aldrig blot miljøterapi men altid miljøterapi for bestemte mennesker med særlige behandlingsbehov

Læs mere

Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring

Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring Heidi Jacobi Madsen Skolekonsulent i Varde Kommune Læreruddannet Skole-hjemvejleder for nydanskere Projektleder, Projekt NUSSA. Legemetode

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Workshop 12 Udviklingsforstyrrelser Peter Rodney. Udviklingshæmning, relationsforstyrrelser og borderlinelignende personlighedsforstyrrelser.

Workshop 12 Udviklingsforstyrrelser Peter Rodney. Udviklingshæmning, relationsforstyrrelser og borderlinelignende personlighedsforstyrrelser. Workshop 12 Udviklingsforstyrrelser Peter Rodney Udviklingshæmning, relationsforstyrrelser og borderlinelignende personlighedsforstyrrelser. Udviklingsforstyrrelser Personen med handicap Personlighed Identitet

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Omsorgssvigt i de første leveår

Omsorgssvigt i de første leveår Omsorgssvigt i de første leveår Forebyggelse, og dets betydning for barnets udviklingsmuligheder Bachelorprojekt pædagoguddannelsen UC Syddanmark 10. juni 2015 Af: Rikke Snedker Vejleder: Marianne Gaj

Læs mere

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS).

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). I forbindelse med fejringen af NKVTS 10-års jubilæum, har de valgt

Læs mere

PSYKOLOGHUSET CLEMENS. - psykologisk klinik for udsatte børn, unge og familier

PSYKOLOGHUSET CLEMENS. - psykologisk klinik for udsatte børn, unge og familier PSYKOLOGHUSET CLEMENS - psykologisk klinik for udsatte børn, unge og familier PSYKOLOGHUSET CLEMENS Indehavere: Anne-Marie Thuesen og Signe Rakel Hein autoriserede psykologer Adresse: Schacksgade 4 1365

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde

Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde Et VISO-forløb med antropologisk og psykologisk fokus har givet Grønlænderenheden i Aalborg nye indsigter i, hvordan en gruppe unge grønlændere

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Følelser og magt i myndighedsarbejdet Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Forskningsprojektet Professionelles praksis i socialt arbejde med børn og unge Igangværende 5 årigt

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af

Hvad børn ikke ved... har de ondt af 106 B Ø RN I PRAKSIS Hvad børn ikke ved... har de ondt af Karen Glistrup I denne artikel redegør en familie- og psykoterapeut for sine overvejelser i forbindelse med børn, der lever som pårørende til patienter

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Station Victor. Statusrapport 2013

Station Victor. Statusrapport 2013 Station Victor Statusrapport 2013 Udarbejdet af Pernille Hovaldt og Ellen Støve, februar 2013 Redigeret af: Anne Mette Michelsen, februar 2014 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Målgruppe... 4 3. Mål for behandlingsindsatsen...

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk

Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Prolonged Exposure Therapy! Kognitiv adfærdsterapeutisk metode udviklet af Edna Foa fra Center for Study of

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Undervisningsplan af Bodil Neujahr.

Undervisningsplan af Bodil Neujahr. Undervisningsplan af Bodil Neujahr. Med dette kursustilbud bliver du inviteret indenfor i en verden skjult for de fleste. En misbrugerramt familie er en lille lukket verden med Sit eget sprog Sin egen

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Indhold Forord... 4 1. Struktur, omsorg og information...5 Struktur... 5 Omsorg... 5 Information... 6 2. Børns typiske krisereaktioner...7

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Lay out: Vejen Kommune Tekst: Psykologenheden Fotos: Colourbox.dk Ordrenr.: 639-16 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Januar 2016 Indhold

Læs mere

MESTRING SENFØLGER. Barnets. Den voksnes TEMA: SEKSUELLE OVERGREB. Af LONE og JETTE LYAGER

MESTRING SENFØLGER. Barnets. Den voksnes TEMA: SEKSUELLE OVERGREB. Af LONE og JETTE LYAGER Barnets MESTRING Den voksnes SENFØLGER Af LONE og JETTE LYAGER For at begribe den voksne seksuelt misbrugtes 'nu' er det nødvendigt at forstå, hvordan det misbrugte barn 'dengang' overlevede at vokse op

Læs mere

BRYD TAVSHEDEN OM SENFØLGER EFTER SEKSUELLE OVERGREB

BRYD TAVSHEDEN OM SENFØLGER EFTER SEKSUELLE OVERGREB BRYD TAVSHEDEN OM SENFØLGER EFTER SEKSUELLE OVERGREB Kontakt CSM Østs anonyme rådgivning på telefon eller chat Hvad er CSM Øst? Hvordan foregår rådgivningen? Hvem taler du med? VOKSNE MED SENFØLGER EFTER

Læs mere

Nordisk Familieterapikongres

Nordisk Familieterapikongres Nordisk Familieterapikongres Familieterapeutiske udfordringer i arbejde med børn og unge, der har seksuelt krænket et andet barn i familien. Børn og seksualitet Baggrundsfaktorer for krænkelser Reaktioner

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere