PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING: ARBEJDSSPØRGSMÅL BEGREBSAFKLARING AFGRÆNSNING PROJEKTBESKRIVELSE VIDENSKABSTEORI- KRITISK REALISME VALG AF TEORI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING: ARBEJDSSPØRGSMÅL BEGREBSAFKLARING AFGRÆNSNING PROJEKTBESKRIVELSE VIDENSKABSTEORI- KRITISK REALISME VALG AF TEORI"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING: ARBEJDSSPØRGSMÅL BEGREBSAFKLARING AFGRÆNSNING PROJEKTBESKRIVELSE METODE DEN KVALITATIVE METODE FOKUSGRUPPEINTERVIEW REFLEKSIONER OVER FOKUSGRUPPEINTERVIEWET DET KVALITATIVE INTERVIEW VALIDITET OG RELIABILITET KVANTITATIV METODE VALIDITET OG RELIABILITET VIDENSKABSTEORI- KRITISK REALISME VALG AF TEORI TEORI JÜRGEN HABERMAS RATIONALITET OG DEN KOMMUNIKATIVE HANDLEN SYSTEM OG EGOCENTRISK RATIONALITET LIVSVERDEN OG KOMMUNIKATIV RATIONALITET SYSTEMETS KOLONISERING AF LIVSVERDENEN DELKONKLUSION NIKLAS LUHMANN SAMFUNDSTEORI AUTOPOIESIS PSYKISKE SYSTEMER SOCIALE SYSTEMER OPSAMLING PÅ TEORI UNGDOMSARBEJDSLØSHEDENS KONSEKVENSER JOBCENTERLOVGIVNINGEN BESKÆFTIGELSESSYSTEMETS OPBYGNING JOBCENTERETS OPGAVER KONKRETE AKTIVERINGSTILBUD UNGDOMSARBEJDSLØSHEDEN I RØDOVRE

2 UNGDOMSARBEJDSLØSHEDEN I HØJE- TAASTRUP RESULTATET AF FOKUSGRUPPEINTERVIEWET UIGENNEMSIGTIGHEDEN I SYSTEMET TILLIDS- /MISTILLIDSFORHOLDET DEN MANGLENDE KOMMUNIKATION ANALYSE, 1. DEL. INDIVIDET I SYSTEMET INDIVIDET I SYSTEMET I HABERMAS PERSPEKTIV INDIVIDET I SYSTEMET I LUHMANNS PERSPEKTIV DELKONKLUSION PÅ INDIVIDET I SYSTEMET BESKÆFTIGELSESSYSTEMET I SYSTEMPERSPEKTIV BESKÆFTIGELSESSYSTEMET I HABERMAS S PERSPEKTIV BESKÆFTIGELSESSYSTEMET I ET LUHMANNS PERSPEKTIV DELKONKLUSION PÅ BESKÆFTIGELSESSYSTEMET I SYSTEMPERSPEKTIV DISKUSSION AF INDIVIDET OG SYSTEMET DELKONKLUSION PÅ 1. DEL AF ANALYSEN ANALYSE, 2. DEL. ERFARINGERNE FRA RØDOVRE OG HØJE TAASTRUP UIGENNEMSIGTIGHED OG BUREAUKRATI TILLID I SYSTEMET KOMMUNIKATION I HØJE- TAASTRUP OG RØDOVRE DELKONKLUSION PÅ ANALYSENS 2. DEL DISKUSSION AF UNGEINDSATSERNE DELKONKLUSION KONKLUSION METODISKE KONSEKVENSER - STYRKER OG SVAGHEDER REFLEKSIONER OVER VALG AF TEORETISK UDGANGSPUNKT REFLEKSIONER OVER VALG AF METODE PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTEN

3 Forord Ungdomsarbejdsløshed er et stigende problem i Danmark. Dette har nu også ramt de ressourcestærke unge og dimittendledigheden er steget markant. Det medfører nye udfordringer til beskæftigelsessystemet, idet de ikke kun skal rumme mange flere ledige, men også skal kunne tage hånd om en bredere vifte af uddannelsesbaggrunde. Hvis beskæftigelsessystemet ikke formår at rumme alle de ledige, vil det have alvorlige konsekvenser for den enkelte og det danske samfund som helhed. I denne rapport undersøger vi de unge ressourcestærke lediges oplevelse af beskæftigelsessystemet, for at afdække de udfordringer der her er til stede. Herefter vil vi inddrage erfaringer fra konkrete ungeindsatser, for at vurdere hvorledes disse kan bruges i aktiveringsindsatsen i forhold til ressourcestærke unge ledige. 3

4 Problemfelt Ungdomsarbejdsløsheden har for alvor ramt Danmark. Siden krisens start i 2008 er arbejdsløsheden blandt unge mellem år fordoblet og ligger i dag på cirka 12 procent (Bjørsted, 2012). Dette svarer til samme niveau, som vi så i midten 90 erne, hvor man talte om en decideret ungdomskrise. Hovedparten af de unge ledige fra 90 erne er i dag stadig ledige eller står helt uden for arbejdsstyrken (Pihl A, 2012). Danmark står derfor overfor store udfordringer i forhold til at skabe plads på arbejdsmarkedet, til de unge mennesker, der i dag står uden job. Vi skal i dag kunne sikre at unge ledige ikke tabes i beskæftigelsessystemet. Derfor ser vi det som en afgørende faktor, at beskæftigelsessystemet er gearet til at kunne rumme alle unge arbejdsløse, akademikere såvel som ufaglærte. Disse mange tusinde af unge ledige, har behov for et system, der sikrer dem et forløb, hvor der tages højde for deres uddannelsesbaggrund og situation, samt et system, der skaber muligheder og rykker de ledige tættere på arbejdsmarkedet. Særligt nyuddannede rammes hårdt af ledighed, og flere unge med mellemlange og lange videregående uddannelser fylder nu i ledighedsstatistikken. Andelen af nyuddannede, der går direkte ud i ledighed, er mere end fordoblet siden 2008 (Pihl B, 2012). I takt med den finansielle krises forværring, har udsigterne til flere jobs været fraværende. Samtidig vokser antallet af nyuddannede, der dimitterer fra de forskellige uddannelsesinstitutioner, og dermed stiger konkurrencen om at finde et job. Det kan have store konsekvenser for de unge nyuddannede, der går ledige over længere tid. Arbejderbevægelsens Erhvervsråds har foretaget en analyse af ledige nyuddannedes jobmuligheder, og her vurderes det, at længerevarende dimittendledighed i gennemsnit vil koste den enkelte mellem procent målt på den årlige erhvervsindkomst, når der måles tre år efter den nyuddannede blev færdige med sin uddannelse. Derudover har de erhvervsuddannede på 10 års sigt et beskæftigelsestab på 16 procent, hvor tabet for nyuddannede akademikere ligger på 9 procent. (Pihl B, 2012) Hvis nyuddannede går ledige over længere tid, er tabet 4

5 derfor samlet set meget stort, både økonomisk såvel som beskæftigelsesmæssigt, ikke kun for det enkelte individ, men også for det danske samfund. Det danske samfund står derfor overfor store udfordringer i forhold til ungdomsarbejdsløshed. Højkonjunkturen før 2008 taget i betragtning, er det vores antagelse at mange jobcentre indretter deres beskæftigelsesindsats efter de relativt ressourcesvage, da de på daværende tidspunkt udgjorde hovedparten af unge ledige. På baggrund af dette antager vi at jobcentrene ikke har været indstillet på det forhøjede antal af ressourcestærke ledige unge og at dette på nuværende tidspunkt stadig har konsekvenser for jobcentrenes beskæftigelsesindsats. Vi anser dette som værende problematisk, da ungdomsarbejdsløsheden er stigende blandt alle faggrupper af unge og særligt blandt nyuddannede unge. Vi finder det afgørende at beskæftigelsessystemet kan rumme alle unge og sikre dem en professionel behandling der kan få den ledige tættere på arbejdsmarkedet. Derfor vil vi i rapporten undersøge hvordan beskæftigelsessystemet modtager disse unge, samt hvordan de oplever systemet. I den forbindelse finder vi det relevant at se på hvilke erfaringer jobcentrene allerede har gjort sig i aktiveringen af unge ledige, for at vurdere om disse erfaringer kan benyttes til aktivering af ressourcestærke unge ledige. Vi tager derfor udgangspunkt i to ungeindsatser i henholdsvis Rødovre og Høje-Taastrup kommune. Dette har ført os til følgende: Problemformulering: Hvilke udfordringer ligger der for ressourcestærke unge ledige i det danske beskæftigelsessystem, og hvorledes kan erfaringerne fra de ungeindsatser, man har lavet i Høje Taastrup og Rødovre kommune, benyttes i et aktiveringsforløb for ressourcestærke unge? 5

6 Vi har på baggrund af problemformuleringen arbejdet ud fra følgende arbejdsspørgsmål. Arbejdsspørgsmål 1)Hvordan oplever den unge ressourcestærke ledige det danske beskæftigelsessystem? (Spørgsmålet vil blive besvaret i relation til teorierne) 2) Hvilke indsatser har Rødovre og Høje Taastrup kommune til at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden? 3) Hvorledes kan erfaringerne fra de to ungeindsatser i henholdsvis Rødovre og Høje Taastrup kommune tilpasses til et aktiveringsforløb målrettet ressourcestærke unge? Begrebsafklaring Matchgruppe Matchmodel der i jobcentrene bruges til at vurdere, hvilken indsats den enkelte ledige skal tilbyde. Kategorierne går fra 1-3, hvor gruppe 1 er for jobklare, gruppe 2 for indsatsklar og gruppe 3 for midlertidigt passiv. Vi nævner matchgrupperne i opgaven i forbindelse med vores men bruger dem ikke som vores egne analysekategorier. Forsikret ledig En ledig der er forsikret som medlem af en a-kasse, og som derfor er berettiget til dagpenge i følge Lov om aktiv Beskæftigelse. Ikke forsikret ledig En ledig der ikke er medlem af en A-kasse, og som derfor ikke er berettiget til dagpenge, men som i stedet modtager en offentlig ydelse som kontanthjælp. Ressourcestærk ledig 6

7 I dette projekt definerer vi en ressourcestærk ung ledig som en ledig der både har kompetencer og gerne vil have et job. Med det menes en ung, der har gennemført en uddannelse, og som hverken har sociale eller psykiske barrierer i forhold til at få et job. Ressourcesvag ledig Med ressourcesvag ledig forstås en person der ikke umiddelbart vil være i stand til at varetage et almindeligt arbejde eller gennemføre en ungdomsuddannelse, grundet psykiske barrierer (lavt selvværd, psykisk sygdom ect.) og sociale barrierer ( negativ social arv, manglende sociale kompetencer ect.) Afgrænsning I vores projekt vil vi beskæftige os med ungdomsarbejdsløsheden på et mere konkret plan. Vi er i den forbindelse nødt til at afgrænse os fra andre problemstillinger der kunne have været relevante at beskæftige sig med. I projektet går vi ikke i dybden med ungdomskrisen i 1980 erne til 1990 erne. Vi ønsker dog at benytte noget statistisk data fra den tidligere ungdomskrise, for at belyse de konsekvenserne af en høj ungdomsarbejdsløshed. Løsningsmodeller og de initiativer der blev gennemført dengang vil ikke blive behandlet i rapporten. Da arbejdsmarkedet har bl.a. som følge af en øget globalisering, ændret sig markant de seneste år. Vi vil derfor tage udgangspunkt i løsningsmodeller der tager sit afsæt i nutidens beskæftigelsessystem. Vi har prioriteret at arbejde med relativt ressourcestærke unge, vi afgrænser os derfor fra at arbejde indgående med problematikken omkring at få ressourcesvage unge i arbejde. Endvidere har vi erkendt, at lovgivningen på beskæftigelsesområdet er meget omfattende, og grundet manglende ressourcer derfor ikke vil prioritere. Derfor har vi afgrænset os fra at se på konkrete love og regler, men har i stedet valgt at fokusere generelt på systemets virkemåder. Dog vil vi ikke beskæftige os med den offentlige politiske debat der kører i medierne. Debatten om jobskabelse finder vi meget relevant, men ønsker i denne opgave at afgrænse os fra den ideologiske diskussion der ligger bag. Afslutningsvis 7

8 kunne vi have fordybet os mere i de to ungeindsatser i Rødovre og Høje-Taastrup, og det afspejles derfor i analysen at de udgør en ligeså stor del af analysen, som vores analyse af individet i systemet. Projektbeskrivelse For at skabe overskuelighed over projektet og dets problemstillinger ved at starte ud med et problemfelt der opridser vores problemstillings relevans. Herefter gennemgår vi den metodiske tilgang vi har haft til projektet, får at kunne svare på vores problemformulering. Dette dækker over overvejelser omkring vores empiriske grundlag, især overvejelser i forhold til vores kvalitative interviews og vores fokusgruppe. Endvidere redegør vi for hvordan vores videnskabsteoretiske retning kommer til udtryk i projektet. Herefter redegør vi for vores teoretiske grundlag. Dette fører frem til at afsnit der redegør for den baggrundsviden der er nødvendig for udførelsen af vores analyse. Første del af analysen har vi delt op i to spor, for både at kunne lave en del der omhandler individets position i beskæftigelsessystemet, samt en der handler om systemets syn på de udfordringer der er i beskæftigelsessystemet. Denne analyse følger vi op på med en diskussionen. Anden del af analysen omhandler brugen af erfaringerne fra Høje Taastrup og Rødovre, og bliver fulgt op af en diskussion af hvordan erfaringerne kan bruges i forhold til vores fokus, unge ressourcestærke ledige. Herefter laver en konklusion der svarer på vores problemformulering. Afslutningsvis laver vi to perspektiveringer. En der indeholder refleksioner over vores metodiske valg, og en der indeholder overvejelser omkring vores projekts videre udfoldelse. 8

9 9

10 Metode Vi vil i nedenstående afsnit redegøre for og reflektere over vores metodiske arbejdsgang. Indledningsvis redegør vi for brugen af den kvalitative metode og de elementer der indgår heri. Hernæst kommer en beskrivelse af vores interviews og proces. Afslutningsvis vil vi behandle, hvorledes vi har arbejdet med den kvantitative metode, og hvordan den kvantitative- og kvalitative metode forenes i projektet. Valg af empiri Vi har i dette projekt valgt selv at producere og indsamle en stor mængde af vores empiriske data. I projektet udgør interviews, samt et fokusgruppeinterview den primære empiri. Da vi vurderede, at den kvalitative tilgang kunne belyse vores problemstillinger med det bedste resultat. Vi har derudover fundet det relevant at benytte den kvantitative tilgang i form at forskellige statistikker. Vi benytter os her af sekundær statistisk data, som vi anvender som supplement til den kvalitative empiri. Fremgangsmåde I projektets start havde vi mange metodiske overvejelser særligt i forhold til at få belyst individet i systemet. Derfor besluttede vi os for at foretage et fokusgruppeinterview, samt at foretage interviews med to jobcentre. Vi valgte at tage udgangspunkt i Høje-Taastrup og Rødovre kommune for at afdække hvorledes systemet fungerer lokalt, og hvordan individ og system fungerer ude i virkeligheden. Rødovre og Høje - Taastrup var de to kommuner, der var mest samarbejdsvillige, og derudover arbejdede begge kommuner med nogle interessante ungeindsatser, som er relevante for projektet at dykke dybere ned i. 10

11 Den kvalitative metode Vi mener, at den kvalitative tilgang er oplagt til besvarelse af vores problemformulering, da denne metode muliggør et nuanceret indblik i et undersøgelsesfelt, hvor man på forhånd ikke ved, hvad empirien vil indeholde (Harboe, 2006;32) Vores problemformulering fordrer i høj grad til brugen af den kvalitative tilgang, da den ønsker at belyse, hvilke udfordringer der eksisterer i systemet både for individet og for systemet. Den kvalitative metode giver mulighed for at opnå en indsigt i individets livsverden, og med denne kan vi gå i dybden og frembringe beskrivelser, der detaljeret kan beskrive individet, og de situationer det befinder sig i. (Kvale, 1997;38 ) Vi bliver som forskere samtidig en aktiv del af vidensprocessen i anvendelsen af både observationer og interviews, og herved understøtter dette valg vores vidensgrundlag. Ved brug af kvalitativ metode er det stort set uundgåeligt at forskeren ikke bliver en del af vidensprocessen, fordelene og ulemperne ved dette reflekteres der over i afsnittet om reliabilitet. Fokusgruppeinterview Bente Haliker beskriver i sin bog Fokusgrupper (2008:9) hvor fokusgruppeinterviews har sine styrker. Et forskerbestemt emne kan blive diskuteret af en gruppe interviewpersoner fra det givne genstandsfelt. Det er hermed muligt at kombinere gruppeinteraktioner med muligheden for at afdække bestemte holdninger til det valgte emne. Et fokusgruppeinterview er derfor langt mere tjenligt i denne forbindelse, end fx et gruppeinterview, hvor der ikke opstår samme interaktion mellem deltagerne, men hvor fokus i stedet er på interaktionen mellem forskeren og interviewperson (Ibid:9) I fokusgruppeinterviewet er det samtidigt også muligt for forskeren at iagttage interaktionen mellem interviewpersonerne og følge hvordan argumenter og holdninger udvikler sig i sociale sammenhænge. Desuden er udfaldet i flere sammenhænge, at både moderator og interviewpersoner har opnået ny viden efter deltagelse i en fokusgruppe. Derudover, fordi et sådan interview er semistruktureret, har 11

12 deltagerne også mulighed for at bidrage med nogle nye vinkler. På denne måde udvikler diskussionen og argumenterne sig løbende, hvilket er en fordel for analysen, da forskeren her kan opnå ny viden om feltet. I et semesterprojekt som dette, stilles forskerne som oftest overfor rent praktiske udfordringer, i forhold til hvad der kan lade sig gøre rent metodisk og videnskabeligt, samt hvad der vil være mest givtigt for projektet. De metodiske refleksioner er derfor interessante, da de skildrer hvilke bevæggrunde, der har ført til det endelige resultat. Nedenstående afsnit om metoderne bag fokusgruppeinterviewet vil derfor bære præg af, sammenspillet mellem det metodisk ønskelige og det faktisk mulige. Samt refleksion over hvilke konsekvenser det har for projektets resultat. Interviewpersoner En central del af fokusgruppeinterviewet er gruppens størrelse. Det kan have stor betydning for interview resultatet, hvor mange interviewpersoner, der er med. Man arbejder typisk med et interval af 8-12 respondenter afhængigt af emnet. Det er samtidig vigtigt at sætte begrænsninger for antallet af deltagere for at sikre, at graden af den individuelle-fortælling ikke mindskes (Haliker, 2008;13) Mindre grupper giver desuden mere plads til at fordybe sig i de enkeltes fortællinger og samle op på hver enkelt historie. Ideelt set ville vi gerne have haft mellem 6-8 personer, men vi endte på 5 deltagere efter et enkelt afbud. Vi forsøgte at finde vores informanter, så de passede til vores målgruppe. De skulle være mellem år, ledige, samt være i beskæftigelsessystemet nu eller have været det i løbet af de foregående 1-2 måneder. Det var derudover en målsætning, at der var adspredelse i køn, alder samt uddannelsesbaggrund. Særlig vigtigt var det for os at have adspredelse i uddannelsesniveau, eftersom vi ønsker at få et bredt indblik i, om uddannelsesbaggrund kan have nogen indflydelse på, hvorledes individet opfatter systemet, og hvilket slags forløb det kommer igennem som nyuddannet ung ledig. 12

13 Det har resulteret i kontakt med følgende fem personer, som alle har ønsket at være anonyme. Der er derfor brugt pseudonymer i løbet af projektet: Malene: Malene er 23 år gammel og blev i januar 2012 bachelor i Internationale udviklingsstudier og Globale studier fra Roskilde Universitet. Hun har således været ledig i 4 ½ måned ved fokusgruppeinterviewets afholdelse. Hun er bosat på Nørrebro i København og er tilknyttet jobcenteret og anden aktør AS3 Employment. Herudover er Malene medlem af Akademikernes A-kasse, AAK. Sofie: Sofie er 25 år gammel, og blev i januar færdig med sin kandidat i informationsvidenskab og kulturformidling fra det Informationsvidenskabelige Akademi i København, og har været ledig siden. Sofie er tilknyttet Jobcenter København, men har primært været tilknyttet anden aktør, Jobvision København. Herudover er Sofie ligesom Malene medlem af Akademikernes A-kasse, AAK. Rosa: Rosa er 28 år gammel, og er uddannet folkeskolelærer. Rosa er både fokusgruppeinterviewets alderspræsident, ligesom hun med sine otte måneder er den, der har været ledig længst. Hun er nu også tilknyttet AS3 Employment, som det fjerde jobcenter i rækken. Rosa er ligesom de forrige medlem af en A-kasse. Lasse: Lasse er 27 år gammel og uddannet Cand. IT fra ITU i april. Derfor har han kun været ledig i halvanden måned, og er den i fokusgruppeinterviewet, der har været i beskæftigelsessystemet i kortest tid. Lasse bor i Rødovre, og er derfor tilknyttet Rødovre jobcenter. Herudover er han også forsikret ledig, og er derfor nu på dagpenge. Asger 13

14 Asger er 24 år gammel og uddannet murersvend. Asger kom i arbejde ca. to uger før fokusgruppeinterviewet blev afholdt. Inden da havde han været ledig i fem måneder. I sin ledighedsperiode var Asger tilknyttet jobcenteret på Sundholmsvej på Amager. Asger var, og er stadig, medlem af en a-kasse og fagforening, 3F. Strukturen under Fokusgruppeinterview I et fokusgruppeinterview er det afgørende, at skabe rammerne for en så fri diskussion som muligt. Vores hovedformål var, at få vores deltageres syn på beskæftigelsessystemet og de aktiveringsforløb, de har været igennem. Herefter var det vores hensigt at se, hvor de centrale udfordringer lå for unge nyledige i beskæftigelsessystemet. Meningen var, at strukturen skulle være meget åben, så der kunne skabes et rum for fri diskussion. Vi havde på forhånd udarbejdet en fokusgruppeguide, der kunne sikre, at moderatoren af interviewet fik dækket alle problemstillinger. De havde alle fået en introduktion til projektet, men vi overvejede, om det var en god idé, eftersom det kunne påvirke deltagernes besvarelser i deres stræben på at komme med det 'rigtige svar'. Indledningsvis valgte vi altså at informere dem om emnet og projektet, ud fra hensigten om at skabe tryghed og klarhed over det de skulle i gang med. Moderatoren begyndte med et åbent spørgsmål, men det blev hurtigt meget konkret. Gruppen var dog gode til at reagere på hinandens fortællinger og holdninger, og der opstod derfor hurtig en diskussion, hvor moderateres rolle i højere grad blev, at facilitere hvem der skulle have ordet. De forskningsbaserede spørgsmål blev ikke stillet direkte, da dette kunne skabe en uhensigtsmæssig gennemskuelighed, som ville påvirke diskussionen. Hovedsageligt var interviewguiden udformet med den hensigt at skabe et frit rum for diskussion omkring deres oplevelse. På trods af, at vi som forskere var godt inde i emnet, antog vi, at deltagerne havde meget ny viden på området, og at det derfor var vigtigt, at denne viden kom frem. Fokusgruppeinterviewet blev afholdt på et kollegium i København, i et dertil hørende mødelokale. Hensigten var at afholde interviewet på et neutralt sted, for at alle følte sig på lige fod. Dette ud fra tanken om at den eksakte location for 14

15 afholdelsen af en fokusgruppe altid vil påvirke empiriproduktionen, idet beliggenheden kan vise sig at opsætte barrierer for nogle deltagere (Halkier 2008: 37). Der var afsat to timer til interviewet, som deltagerne blev informeret om. Det viste sig at være tilstrækkeligt for at nå igennem de forskellige emner. Interviewet blev optaget på video, for at sikre at det efterfølgende var muligt at se, hvem der sagde hvad under transskriberingen. Deltagerne var selvfølgelig anonyme, hvilket de også blev gjort opmærksom på. Vi fordelte rollerne imellem os i gruppen, således at en stod for det praktiske, en var observatør, der noterede og observerede deltagerne, og en var moderator til at facilitere interviewet. Resultatet med kun én moderator blev valgt, ud fra det forhold at fokusgruppeinterviewet ikke skulle bære præg af at være en udspørgning, men netop en diskussion mellem deltagerne (Halkier 2008:62). Rollefordeling Ved fokusgruppeinterviewets start var der ikke nogen af deltagerne, der kendte hinanden. Derfor lagde vi ud med en præsentationsrunde, hvor deltagerne kunne fortælle om deres baggrund, og hvor de befinder sig i ledighedssystemet på nuværende tidspunkt. Allerede fra start var deltagerne markant mere kritiske overfor systemet, end vi havde forventet. Især Rosa påtog sig hurtigt en meget kritisk rolle, hvilket bunder i, at hun har været i systemet markant længere tid end de andre, og derfor har en markant større erfaringsbase at trække på. Malene derimod påtog sig hurtigt rollen som den, der i nogen grad forsvarede systemet, og bestræbte sig på at nuancere de andre deltageres udsagn, hvilket især Rosa reagerede på. Det må man antage skyldes, at Malene har et helt andet og mindre omsiggribende afhængighedsforhold, til det forløb hun gennemgår, end de andre deltagere har. Dette skyldes at Malene er bevidst om at hun kun skal være der i en meget begrænset periode. Udover at Malene fremstod som opposition i forhold til sin oplevelse af jobcenteret, så fik deltagerne meget hurtigt talt sig ind på hinanden, og fik hurtigt opbygget en fælles kritik af systemet. Det resulterede også i, at Lasse tilsyneladende blev mere og mere negativt indstillet over for beskæftigelsessystemets kompetencer. Dette på trods af, at han kun har været til et 15

16 enkelt møde i sit jobcenter, og kun har været i systemet i halvanden måned. I løbet af interviewet var det også interessant at se, at deltagerne lukkede mere op og blev mere hårde i deres kritik. Især Asger blev igennem interviewet mere direkte i sine ankepunkter, i forhold til det forløb han havde været igennem. Dette kan siges at være sket i samspil med Lasse. De to nåede et punkt, hvor de i høj grad supplerede og komplimenterede hinanden. Sofie forholdt sig lidt stille i starten af interviewet, men fik efterhånden en ret konstruktiv rolle, hvor hun blev stadig bedre til at analysere fokusgruppens oplevelser og hvad der kunne gøres bedre i jobcentrene. Generelt om fokusgruppeinterviewet kan der udledes, at deltagerne stort set alle sammen så en række udfordringer i systemets opbygning, men også fik talt sig frem til nogle bud på, hvad der kunne gøre systemet mere relevant og brugbart for dem på trods af deres forskelle i baggrund og uddannelse. Refleksioner over fokusgruppeinterviewet I forhold til fokusgruppeinterviewets udførelse er der en række kritikpunkter og omstændigheder, vi ser os nødsaget til at adressere, idet de kan have haft indflydelse på interviewets resultat. Først og fremmest må det påpeges, at det gennem transskriptionen er blevet mere tydeligt hvilken rolle moderatoren har haft i forbindelse med interviewet. Som tidligere nævnt opstod der hurtigt en fælles fortælling blandt deltagerne, der i høj grad gik på en kritik af systemet. Det resulterede i, at italesættelsen af jobcenteret og jobkonsulenterne blev tilsvarende negativ. Den negative italesættelse smittede i nogen grad af på moderatoren, der tog den negative italesættelse til sig, og derfor i nogle tilfælde har brugt formuleringer, der kan opfattes som værende negative og ledende. Samtidigt kunne vi godt have ønsket os et større antal deltagere, da det kunne have haft en effekt på resultatet, idet vi så formentlig havde haft en bredere sammensætning af uddannelser og erfaringer. 16

17 Det kvalitative interview Vi har i denne opgave foretaget fire forskningsinterview, med henblik på at afdække hvorledes beskæftigelsessystemet fungerer i praksis ude i jobcentrene. Formålet med det kvalitative forskningsinterview(...), er at forstå temaer i den daglige livsverdens ud fra interviewpersonens eget perspektiv (Kvale, 2009:38). Alle fire interview kan opfattes som ekspertinterviews, da alle interviews er foretaget med eksperter inden for deres området. Ved brug af ekspertinterview skal intervieweren være opmærksom på at interviewpersonen i kraft af sin position kan dominere og styre interviewet i en bestemt retning. Formålet har primært været at få et indblik i den del af beskæftigelsesindsatsen, som er målrettet unge. For at opnå dette har vi valgt at tage kontakt til jobcenteret i både Rødovre og Høje Taastrup kommune. Efterfølgende har vi interviewet repræsentanter fra jobcentrenes ledende organer, ligesom vi herefter har kunne interviewe to af de jobkonsulenter, der står for kommunernes respektive ungeindsatser. Vi har gennem alle vores interviews arbejdet med en semi-struktureret form. Denne type interview er valgt ud fra ønsket om relativt frie og uddybende svar, der kan give os som interviewere et grundlag for at fortolke de interviewedes udsagn, med henblik på gentagne genfortolkninger (Kvale 2008:139). Nedenstående afsnit vil give en uddybende beskrivelse af vores ekspertinterview personer, fra de to kommuner. Rødovre Jacob Duvå Duvå er jobcenterleder på Rødovre jobcenter, og var samtidig det første interview vi foretog i forbindelse med projektet. Formålet var at få en indsigt i jobcentrets beskæftigelsesindsats og særlig deres indsats overfor unge. Her var det karekteriserende for interviewet med Duvå, at han havde nogle begrænsninger i forhold til, hvad han kunne sige pga. hans position som jobcenterleder og derved overordnet ansvarlig for beskæftigelsesindsatsen i Rødovre kommune. 17

18 Tommy Burmeister Madsen Madsen er ansat som jobkonsulent i Rødovre kommune og initiativtager til Rødovres ungeindsats for årige. Han er uddannet socialrådgiver, og bruger derfor også i høj grad sin uddannelsesmæssige baggrund i arbejdet med ungeindsatsen. Herudover er det værd at bemærke, at Madsen kan have svært ved at forholde sig kritisk til indsatsen, da han selv har været med til at starte den op. Endvidere erfarede vi i løbet af interviewet, at Madsens viden var begrænset til arbejdet med de helt unge ledige. Han kunne derfor ikke bidrage med meget viden omhandlende indsatser for ældre unge. Høje Taastrup Nicolai Schubart Schubart er ansat som fællesadministrator for jobcenteret i Høje Taastrup. Det betyder, at han både sidder med en stor del af det administrative ansvar i jobcentret, ligesom han står for at udarbejde overordnede strategier for jobcenterets arbejde. Det har en konsekvens at Schubart har et stort indblik i arbejdet med at rykke unge ledige tættere på arbejdsmarkedet, dog uden at han havde det samme medarbejderansvar, som Duvå havde. Derfor var han i stand til at tale ud af posen, i en helt anden grad end Duvå kunne. Det betyder, at vi gennem interviewet med Schubart fik nogle mere ærlige overvejelser, end vi fik fra Duvå. Thomas Friis Nielsen Nielsen er ansat som projektkoordinator for Høje Taastrups aktiveringsindsats for unge ledige, kaldet straksaktivering. Oprindeligt er Thomas uddannet smed, og har drevet et smedeværksted for udsatte unge. Det har givet ham kontakten til Jobcenteret i Høje Taastrup, hvor han nu har arbejdet i 15 år. Thomas har vi i høj grad brugt til at få et dybdegående indblik i, hvilke metoder der i praksis bruges i Høje Taastrups straksaktivering og med hvilken effekt. 18

19 Validitet og reliabilitet Det er vigtigt, at man gennem hele sit projekt forholder sig til validiteten af sine undersøgelser. Dette gør sig også gældende ved brugen af kvalitativ metode. Validiteten afspejler sig for det første ved opbygningen af interviewet, herunder hvilke forskningsspørgsmål der ønskes besvaret. Dernæst er det vigtigt at vurdere, hvor troværdige interviewpersonerne er. Dette er afgørende for kvaliteten af selve interviewet og dermed projektet (Kvale,2008:232). Vores interviews kan danne fundament for vores analyse og vi finder dem derfor valide i deres udsagn og gennemførelse. Validiteten afgør, hvorvidt vi ved brug af kvalitative interviews kan tilnærme os en sandhed. Vi er af den overbevisning, at en endelig sandhed ikke findes, men at vi gennem vores undersøgelse og analyse kan tilnærme os en sandhed, der i vores tilfælde kan bruges til at drage nogle generelle konklusioner på, hvorledes man i beskæftigelsessystemet kan rumme de mange ressourcestærke unge ledige, som vokser i stigende antal. Gennemgangen af vores kvalitative metode har vist, at vi undervejs i vores produktion af empiri er stødt på spørgsmålet om validitet og reliabilitet. I forbindelse med vores fokusgruppeinterview nævnte vi, hvordan moderator gennem forløbet havde stillet ledende spørgsmål. Men ifølge Kvale er det kvalitative forskningsinterview særligt velegnet til anvendelse af ledende spørgsmål, for tilbagevendende at kontrollere pålideligheden af de interviewedes svar, samt for at verificere interviewerens fortolkning. (Kvale, 1997:157). I modsætning til den populære opfattelse reducerer ledende spørgsmål ikke altid interviewets reliabilitet, men kan ligefrem øge den; bevidst ledende spørgsmål bruges ikke for meget, men snarere for lidt i kvalitativ forskningsinterview i dag (Kvale, 1997;157) Der kan derfor argumenteres for at benytte ledende spørgsmål og særligt i et fokusgruppeinterview, hvor det er vigtigt, at moderator får fulgt op på diskussionerne, og dermed sikrer sig at forskeren får den rigtige forståelse af de diskuterede problematikker. 19

20 Kvantitativ metode Trods vores metodiske opbygning primært har været præget af kvalitativ metode, har vi også benyttet os af den kvantitative tilgang. Dette har primært været i kraft af statistiske analyse fra Danmarks statistisk og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Disse er blevet benyttet med det formål at danne et overblik over det samlede billede af ungdomsarbejdsløshedens udvikling, samt for danne et belæg for at ungdomsarbejdsløsheden har konsekvenser. Vi finder det relevant for den videre analyse at begrunde hvorfor ungdomsarbejdsløshed er et samfundsproblem, dette mener vi kommer til udtryk ved brug af vores statistiske materiale i beskrivelsen af ungdomsarbejdsløshedens konsekvenser. Vi benytter os desuden af kvalitativt data fra Rødovre og Høje-Taastrup jobcentres resultatrevisioner, disse viser bl.a. de forskellige kommuners ungdomsarbejdsløshed, sammenlignet med resten af Vestegnens kommuner og deres klynge. Tallene bruges til at give et overblik over deres ungdomsarbejdsløshed. Vi har derudover fundet det nødvendigt selv at beregne den samlede ungdomsarbejdsløshed i begge kommuner, da der ikke foreligger nogle tal på den samlede ledighed blandt unge fra år. 1 Validitet og reliabilitet Det er vigtigt at man ligesom i kvalitativ metode vurdere validiteten af sin kvantitativ data. Idet vi i denne opgave kun benytter os af sekundært kvantitativt data fra andre analyse organisationer, vil vi i dette afsnit give en vurdering af disse organisationers validitet. Danmarks Statistik er en selvstændig offentlig organisation vis erklærede mål lyder således: Danmarks Statistik udarbejder upartisk statistik om samfundet som grundlag for demokratiet og samfundsøkonomien (Danmarks Statistik, 22/05/2012). Danmarks Statistiks opgave er at fremvise objektive data til brug for hele samfundet og kan derfor anses for at være et validt analyseinstitut, fordi det ikke er 1 Tallene er beregnet ud fra Danmarks Statistiks ledighedstal på unge år og år, og den samlede arbejdsstyrke i kommunen. 2 Der er også andre bestanddele, som perception følelser, men vi holder vi os til tanker og forestillinger. 20

Motivation af de nyledige borgere i København

Motivation af de nyledige borgere i København Efterår 2013 Motivation af de nyledige borgere i København Projektnavn: Jobcenter København Gruppemedlemmer: Sarah Krogh Thomsen (47990), Sophie Hjælmhof- Larsen (48023), Mette Nielsen (47986) og Heidi

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdoms arbejdsløshed på valg 2013 Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdomsarbejdsløshed på valg 2013 Allan Bærentzen Landssekretær i Socialpolitisk Forening Arbejdsløsheden blandt unge under 30

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $

Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $ Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $ *Forsiden$er$til$administrativt$brug$og$derfor$ikke$en$del$af$den$skrevne$opgave

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Roskilde Universitet

Roskilde Universitet Lediges trivsel Udarbejdet af: Ida Moll Staunsager Julie Jochims Engelbrechtsen Anna Christina Ruben Dalgaard Roskilde Universitet 4. semester 2015 1 Forside til projektrapport 4. semester År: 2015 Semester:

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LouiseRas 67093/14 14/7224 Indhold 1. RESULTATREVISIONENS FORMÅL OG INDHOLD... 3 2. RESULTATOVERSIGTEN... 4 2.1. MINISTERENS MÅL... 4 2.2 FORSØRGELSESGRUPPER...

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Antallet af forsikrede ledige med under ét års varighed er fordoblet siden sidste år, og antallet af forsikrede ledige med under 13 ugers ledighed er steget med ikke

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Indholdsfortegnelse Problemfelt...2 Problemformulering...3 Arbejdsspørgsmål...3 Videnskabsteori...4 Kritisk realisme... 4 Positivisme...

Indholdsfortegnelse Problemfelt...2 Problemformulering...3 Arbejdsspørgsmål...3 Videnskabsteori...4 Kritisk realisme... 4 Positivisme... Indholdsfortegnelse Problemfelt...2 Problemformulering...3 Arbejdsspørgsmål...3 Videnskabsteori...4 Kritisk realisme...4 De tre domæner...5 Ontologi...6 Retroduktion...7 Epistemologi...8 Refleksion over

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

De kommunale jobcentre har nu flere udbud de kan benytte sig når de vælger at udlicitere den jobsøgende til en privat jobformidler.

De kommunale jobcentre har nu flere udbud de kan benytte sig når de vælger at udlicitere den jobsøgende til en privat jobformidler. Anden Aktør 1 Anden Aktør (AA) De kommunale jobcentre har nu flere udbud de kan benytte sig når de vælger at udlicitere den jobsøgende til en privat jobformidler. Alle som har en videregående uddannelse

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden 62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden Tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse viser, at der er en stor gruppe på 62.000 arbejdsløse, som ikke regnes med i den officielle registrerede

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Muligheder frem for begrænsninger

Muligheder frem for begrænsninger Muligheder frem for begrænsninger Universitetsstuderendes syn på fremtiden Forord Der er langt mellem de gode nyheder i mediernes udlægning af beskæftigelsessituationen blandt nyuddannede akademikere.

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

INVESTERINGS OG EFFEKTIVISERINGS PROJEKTER - BUDGET 2013

INVESTERINGS OG EFFEKTIVISERINGS PROJEKTER - BUDGET 2013 INVESTERINGS OG EFFEKTIVISERINGS PROJEKTER - BUDGET 2013 Projekt: Straksaktivering af jobklare kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Hvad er samfundsfag? Hvad er samfundsfag? Hvem er vi? Om selve forløbet. Problemstillinger. August. Side 1 af i alt 15 sider.

Hvad er samfundsfag? Hvad er samfundsfag? Hvem er vi? Om selve forløbet. Problemstillinger. August. Side 1 af i alt 15 sider. Side 1 af i alt 15 sider August Uge 31 01-02 Uge 32 05-09 Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Uge 34 19-23 Hvad er samfundsfag? Uge 35 26-30 Hvem er vi? Meningen med dette forløb er, at eleverne først skal

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Udvikling i og konsekvenser af ledighed blandt nyuddannede

Udvikling i og konsekvenser af ledighed blandt nyuddannede Udvikling i og konsekvenser af ledighed blandt nyuddannede Fredag d. 30. november 2012, Kolding Årsmøde VUE Videnscenter for Uddannelses- og erhvervsvejledning Oplæg af Mie Dalskov Pihl Senioranalytiker

Læs mere

De fleste af vore medlemmer har en uddannelse som gør, at de vil blive udliciteret til anden aktør, hvis de bliver ledige.

De fleste af vore medlemmer har en uddannelse som gør, at de vil blive udliciteret til anden aktør, hvis de bliver ledige. Anden Aktør Anden Aktør (AA) De fleste af vore medlemmer har en uddannelse som gør, at de vil blive udliciteret til anden aktør, hvis de bliver ledige. I denne pjece fortæller vi om nogle af de vigtigste

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Ungeprojekt 2011. Forår

Ungeprojekt 2011. Forår Forår 14 Ungeprojekt 2011 - En undersøgelse af samarbejdet mellem Ungeprojekt 2011 og de praktiserende læger i Holbæk Kommune. Projektnavn: Ungeprojekt 2011 Vejleder: Margit Neisig Gruppemedlemmer: Sarah

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Projektdesign for BeskæftigelsesIndikatorProjektet

Projektdesign for BeskæftigelsesIndikatorProjektet Projektdesign for BeskæftigelsesIndikatorProjektet Indholdsfortegnelse 1. Projektdesign... 3 1.1 Baggrund og formål... 3 1.2 Litteraturstudie og progressionsspørgsmål... 4 1.3 Progressionsmålinger og kobling

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

DEN SAMFUNDSVIDENSKABELIGE BACHELORUDDANNELSE. 1. Abstract

DEN SAMFUNDSVIDENSKABELIGE BACHELORUDDANNELSE. 1. Abstract 1. Abstract According to the employment efforts the purpose is distinct: The unemployed need to be a part of the labour market. But the question is whether the effort really assists the unemployed. In

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Fleksibilitet og balance

Fleksibilitet og balance Roskilde Universitet Fleksibilitet og balance Projekttitel: Fleksibilitet og balance Fag: Arbejdslivsstudier Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Studienr.: Projektets art Emma Kjeldsteen Nørgaard 49526

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Du skal i uddannelse!

Du skal i uddannelse! Du skal i uddannelse! - anvendelsen af uddannelsespålæg og kategoriseringer i det sociale arbejde Sarah Roliggaard 11IA & Stine Stenner Frahm 11IB VIA University College Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner.

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Peter Koudahl koudahl@phmetropol.dk Dagens oplæg Hvor er vi? Hvordan kan vi forstå at vælge? Kombinationsprojektet Tid som en afgørende

Læs mere

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob en er siden årsskiftet faldet med 11.100 fuldtidspersoner. Hvor stor en del af faldet, der dækker over en reel jobfremgang, er dog usikkert, da mange i

Læs mere

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer BILAG 3 Metode og Datagrundlag I dette afsnit belyses de data, der bl.a. danner baggrund for evalueringen. Datamaterialet er både kvalitativt og kvantitativt. De kvalitative data stammer primært fra interviews

Læs mere

BRUGERTESTEN Introduktion

BRUGERTESTEN Introduktion BRUGERTESTEN Introduktion BAGGRUND Når man udfører en eller flere brugertests gøres det ud fra en idé om brugerinddragelse. Brugerinddragelse handler om at forstå brugernes behov, motivation og adfærd.

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Byplanvejens skole, april 2012 Ud af skolen og hva så? Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Intro Byplanvejensskole har de seneste 6 år haft succes med at forbedre udskolingsaktiviteter

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.2 Problemfelt... 5 1.3 Problemformulering... 7 1.4 Motivation... 8 1.5 Afgrænsning... 8 2 Metode... 9 2.

Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.2 Problemfelt... 5 1.3 Problemformulering... 7 1.4 Motivation... 8 1.5 Afgrænsning... 8 2 Metode... 9 2. Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.2 Problemfelt... 5 1.3 Problemformulering... 7 1.4 Motivation... 8 1.5 Afgrænsning... 8 2 Metode... 9 2.1 Kvalitativ metode... 9 2.2 Kvantitativ metode... 10 2.3

Læs mere

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Kommune (adresse, e-mail, tlf.) Formål med projektet Iflg. regionens retningslinjer er det overordnede formål med projektet at få i arbejde eller ordinær

Læs mere

Arbejdsløshed ujævnt fordelt

Arbejdsløshed ujævnt fordelt Den økonomiske krise har bevirket en bred stigning i arbejdsløsheden. Det er dog ikke alle grupper og områder, der er ramt lige hårdt. Især mænd, unge, ansatte i byggeri og industri samt personer bosat

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden... 4 Evaluering

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE HOVEDKONKLUSION Beregninger foretaget af CEDI for Nota viser, at en øget indsats for at gøre ordblinde til mere selvhjulpne læsere har stort

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Projektbeskrivelse Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige Baggrund: I Assens kommune har langtidsledigheden generelt været faldende det seneste

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Lektiecaféen for de mange eller de få?

Lektiecaféen for de mange eller de få? Lektiecaféen for de mange eller de få? The lektiecafe for the many or the few? SAM-Bachelorprojekt 6. semester 2015 Skrevet af; Astrid Andrea Schultz (49692) Oliver Alexander Strube (49678) Sandra Springborg

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere