PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING: ARBEJDSSPØRGSMÅL BEGREBSAFKLARING AFGRÆNSNING PROJEKTBESKRIVELSE VIDENSKABSTEORI- KRITISK REALISME VALG AF TEORI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING: ARBEJDSSPØRGSMÅL BEGREBSAFKLARING AFGRÆNSNING PROJEKTBESKRIVELSE VIDENSKABSTEORI- KRITISK REALISME VALG AF TEORI"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING: ARBEJDSSPØRGSMÅL BEGREBSAFKLARING AFGRÆNSNING PROJEKTBESKRIVELSE METODE DEN KVALITATIVE METODE FOKUSGRUPPEINTERVIEW REFLEKSIONER OVER FOKUSGRUPPEINTERVIEWET DET KVALITATIVE INTERVIEW VALIDITET OG RELIABILITET KVANTITATIV METODE VALIDITET OG RELIABILITET VIDENSKABSTEORI- KRITISK REALISME VALG AF TEORI TEORI JÜRGEN HABERMAS RATIONALITET OG DEN KOMMUNIKATIVE HANDLEN SYSTEM OG EGOCENTRISK RATIONALITET LIVSVERDEN OG KOMMUNIKATIV RATIONALITET SYSTEMETS KOLONISERING AF LIVSVERDENEN DELKONKLUSION NIKLAS LUHMANN SAMFUNDSTEORI AUTOPOIESIS PSYKISKE SYSTEMER SOCIALE SYSTEMER OPSAMLING PÅ TEORI UNGDOMSARBEJDSLØSHEDENS KONSEKVENSER JOBCENTERLOVGIVNINGEN BESKÆFTIGELSESSYSTEMETS OPBYGNING JOBCENTERETS OPGAVER KONKRETE AKTIVERINGSTILBUD UNGDOMSARBEJDSLØSHEDEN I RØDOVRE

2 UNGDOMSARBEJDSLØSHEDEN I HØJE- TAASTRUP RESULTATET AF FOKUSGRUPPEINTERVIEWET UIGENNEMSIGTIGHEDEN I SYSTEMET TILLIDS- /MISTILLIDSFORHOLDET DEN MANGLENDE KOMMUNIKATION ANALYSE, 1. DEL. INDIVIDET I SYSTEMET INDIVIDET I SYSTEMET I HABERMAS PERSPEKTIV INDIVIDET I SYSTEMET I LUHMANNS PERSPEKTIV DELKONKLUSION PÅ INDIVIDET I SYSTEMET BESKÆFTIGELSESSYSTEMET I SYSTEMPERSPEKTIV BESKÆFTIGELSESSYSTEMET I HABERMAS S PERSPEKTIV BESKÆFTIGELSESSYSTEMET I ET LUHMANNS PERSPEKTIV DELKONKLUSION PÅ BESKÆFTIGELSESSYSTEMET I SYSTEMPERSPEKTIV DISKUSSION AF INDIVIDET OG SYSTEMET DELKONKLUSION PÅ 1. DEL AF ANALYSEN ANALYSE, 2. DEL. ERFARINGERNE FRA RØDOVRE OG HØJE TAASTRUP UIGENNEMSIGTIGHED OG BUREAUKRATI TILLID I SYSTEMET KOMMUNIKATION I HØJE- TAASTRUP OG RØDOVRE DELKONKLUSION PÅ ANALYSENS 2. DEL DISKUSSION AF UNGEINDSATSERNE DELKONKLUSION KONKLUSION METODISKE KONSEKVENSER - STYRKER OG SVAGHEDER REFLEKSIONER OVER VALG AF TEORETISK UDGANGSPUNKT REFLEKSIONER OVER VALG AF METODE PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTEN

3 Forord Ungdomsarbejdsløshed er et stigende problem i Danmark. Dette har nu også ramt de ressourcestærke unge og dimittendledigheden er steget markant. Det medfører nye udfordringer til beskæftigelsessystemet, idet de ikke kun skal rumme mange flere ledige, men også skal kunne tage hånd om en bredere vifte af uddannelsesbaggrunde. Hvis beskæftigelsessystemet ikke formår at rumme alle de ledige, vil det have alvorlige konsekvenser for den enkelte og det danske samfund som helhed. I denne rapport undersøger vi de unge ressourcestærke lediges oplevelse af beskæftigelsessystemet, for at afdække de udfordringer der her er til stede. Herefter vil vi inddrage erfaringer fra konkrete ungeindsatser, for at vurdere hvorledes disse kan bruges i aktiveringsindsatsen i forhold til ressourcestærke unge ledige. 3

4 Problemfelt Ungdomsarbejdsløsheden har for alvor ramt Danmark. Siden krisens start i 2008 er arbejdsløsheden blandt unge mellem år fordoblet og ligger i dag på cirka 12 procent (Bjørsted, 2012). Dette svarer til samme niveau, som vi så i midten 90 erne, hvor man talte om en decideret ungdomskrise. Hovedparten af de unge ledige fra 90 erne er i dag stadig ledige eller står helt uden for arbejdsstyrken (Pihl A, 2012). Danmark står derfor overfor store udfordringer i forhold til at skabe plads på arbejdsmarkedet, til de unge mennesker, der i dag står uden job. Vi skal i dag kunne sikre at unge ledige ikke tabes i beskæftigelsessystemet. Derfor ser vi det som en afgørende faktor, at beskæftigelsessystemet er gearet til at kunne rumme alle unge arbejdsløse, akademikere såvel som ufaglærte. Disse mange tusinde af unge ledige, har behov for et system, der sikrer dem et forløb, hvor der tages højde for deres uddannelsesbaggrund og situation, samt et system, der skaber muligheder og rykker de ledige tættere på arbejdsmarkedet. Særligt nyuddannede rammes hårdt af ledighed, og flere unge med mellemlange og lange videregående uddannelser fylder nu i ledighedsstatistikken. Andelen af nyuddannede, der går direkte ud i ledighed, er mere end fordoblet siden 2008 (Pihl B, 2012). I takt med den finansielle krises forværring, har udsigterne til flere jobs været fraværende. Samtidig vokser antallet af nyuddannede, der dimitterer fra de forskellige uddannelsesinstitutioner, og dermed stiger konkurrencen om at finde et job. Det kan have store konsekvenser for de unge nyuddannede, der går ledige over længere tid. Arbejderbevægelsens Erhvervsråds har foretaget en analyse af ledige nyuddannedes jobmuligheder, og her vurderes det, at længerevarende dimittendledighed i gennemsnit vil koste den enkelte mellem procent målt på den årlige erhvervsindkomst, når der måles tre år efter den nyuddannede blev færdige med sin uddannelse. Derudover har de erhvervsuddannede på 10 års sigt et beskæftigelsestab på 16 procent, hvor tabet for nyuddannede akademikere ligger på 9 procent. (Pihl B, 2012) Hvis nyuddannede går ledige over længere tid, er tabet 4

5 derfor samlet set meget stort, både økonomisk såvel som beskæftigelsesmæssigt, ikke kun for det enkelte individ, men også for det danske samfund. Det danske samfund står derfor overfor store udfordringer i forhold til ungdomsarbejdsløshed. Højkonjunkturen før 2008 taget i betragtning, er det vores antagelse at mange jobcentre indretter deres beskæftigelsesindsats efter de relativt ressourcesvage, da de på daværende tidspunkt udgjorde hovedparten af unge ledige. På baggrund af dette antager vi at jobcentrene ikke har været indstillet på det forhøjede antal af ressourcestærke ledige unge og at dette på nuværende tidspunkt stadig har konsekvenser for jobcentrenes beskæftigelsesindsats. Vi anser dette som værende problematisk, da ungdomsarbejdsløsheden er stigende blandt alle faggrupper af unge og særligt blandt nyuddannede unge. Vi finder det afgørende at beskæftigelsessystemet kan rumme alle unge og sikre dem en professionel behandling der kan få den ledige tættere på arbejdsmarkedet. Derfor vil vi i rapporten undersøge hvordan beskæftigelsessystemet modtager disse unge, samt hvordan de oplever systemet. I den forbindelse finder vi det relevant at se på hvilke erfaringer jobcentrene allerede har gjort sig i aktiveringen af unge ledige, for at vurdere om disse erfaringer kan benyttes til aktivering af ressourcestærke unge ledige. Vi tager derfor udgangspunkt i to ungeindsatser i henholdsvis Rødovre og Høje-Taastrup kommune. Dette har ført os til følgende: Problemformulering: Hvilke udfordringer ligger der for ressourcestærke unge ledige i det danske beskæftigelsessystem, og hvorledes kan erfaringerne fra de ungeindsatser, man har lavet i Høje Taastrup og Rødovre kommune, benyttes i et aktiveringsforløb for ressourcestærke unge? 5

6 Vi har på baggrund af problemformuleringen arbejdet ud fra følgende arbejdsspørgsmål. Arbejdsspørgsmål 1)Hvordan oplever den unge ressourcestærke ledige det danske beskæftigelsessystem? (Spørgsmålet vil blive besvaret i relation til teorierne) 2) Hvilke indsatser har Rødovre og Høje Taastrup kommune til at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden? 3) Hvorledes kan erfaringerne fra de to ungeindsatser i henholdsvis Rødovre og Høje Taastrup kommune tilpasses til et aktiveringsforløb målrettet ressourcestærke unge? Begrebsafklaring Matchgruppe Matchmodel der i jobcentrene bruges til at vurdere, hvilken indsats den enkelte ledige skal tilbyde. Kategorierne går fra 1-3, hvor gruppe 1 er for jobklare, gruppe 2 for indsatsklar og gruppe 3 for midlertidigt passiv. Vi nævner matchgrupperne i opgaven i forbindelse med vores men bruger dem ikke som vores egne analysekategorier. Forsikret ledig En ledig der er forsikret som medlem af en a-kasse, og som derfor er berettiget til dagpenge i følge Lov om aktiv Beskæftigelse. Ikke forsikret ledig En ledig der ikke er medlem af en A-kasse, og som derfor ikke er berettiget til dagpenge, men som i stedet modtager en offentlig ydelse som kontanthjælp. Ressourcestærk ledig 6

7 I dette projekt definerer vi en ressourcestærk ung ledig som en ledig der både har kompetencer og gerne vil have et job. Med det menes en ung, der har gennemført en uddannelse, og som hverken har sociale eller psykiske barrierer i forhold til at få et job. Ressourcesvag ledig Med ressourcesvag ledig forstås en person der ikke umiddelbart vil være i stand til at varetage et almindeligt arbejde eller gennemføre en ungdomsuddannelse, grundet psykiske barrierer (lavt selvværd, psykisk sygdom ect.) og sociale barrierer ( negativ social arv, manglende sociale kompetencer ect.) Afgrænsning I vores projekt vil vi beskæftige os med ungdomsarbejdsløsheden på et mere konkret plan. Vi er i den forbindelse nødt til at afgrænse os fra andre problemstillinger der kunne have været relevante at beskæftige sig med. I projektet går vi ikke i dybden med ungdomskrisen i 1980 erne til 1990 erne. Vi ønsker dog at benytte noget statistisk data fra den tidligere ungdomskrise, for at belyse de konsekvenserne af en høj ungdomsarbejdsløshed. Løsningsmodeller og de initiativer der blev gennemført dengang vil ikke blive behandlet i rapporten. Da arbejdsmarkedet har bl.a. som følge af en øget globalisering, ændret sig markant de seneste år. Vi vil derfor tage udgangspunkt i løsningsmodeller der tager sit afsæt i nutidens beskæftigelsessystem. Vi har prioriteret at arbejde med relativt ressourcestærke unge, vi afgrænser os derfor fra at arbejde indgående med problematikken omkring at få ressourcesvage unge i arbejde. Endvidere har vi erkendt, at lovgivningen på beskæftigelsesområdet er meget omfattende, og grundet manglende ressourcer derfor ikke vil prioritere. Derfor har vi afgrænset os fra at se på konkrete love og regler, men har i stedet valgt at fokusere generelt på systemets virkemåder. Dog vil vi ikke beskæftige os med den offentlige politiske debat der kører i medierne. Debatten om jobskabelse finder vi meget relevant, men ønsker i denne opgave at afgrænse os fra den ideologiske diskussion der ligger bag. Afslutningsvis 7

8 kunne vi have fordybet os mere i de to ungeindsatser i Rødovre og Høje-Taastrup, og det afspejles derfor i analysen at de udgør en ligeså stor del af analysen, som vores analyse af individet i systemet. Projektbeskrivelse For at skabe overskuelighed over projektet og dets problemstillinger ved at starte ud med et problemfelt der opridser vores problemstillings relevans. Herefter gennemgår vi den metodiske tilgang vi har haft til projektet, får at kunne svare på vores problemformulering. Dette dækker over overvejelser omkring vores empiriske grundlag, især overvejelser i forhold til vores kvalitative interviews og vores fokusgruppe. Endvidere redegør vi for hvordan vores videnskabsteoretiske retning kommer til udtryk i projektet. Herefter redegør vi for vores teoretiske grundlag. Dette fører frem til at afsnit der redegør for den baggrundsviden der er nødvendig for udførelsen af vores analyse. Første del af analysen har vi delt op i to spor, for både at kunne lave en del der omhandler individets position i beskæftigelsessystemet, samt en der handler om systemets syn på de udfordringer der er i beskæftigelsessystemet. Denne analyse følger vi op på med en diskussionen. Anden del af analysen omhandler brugen af erfaringerne fra Høje Taastrup og Rødovre, og bliver fulgt op af en diskussion af hvordan erfaringerne kan bruges i forhold til vores fokus, unge ressourcestærke ledige. Herefter laver en konklusion der svarer på vores problemformulering. Afslutningsvis laver vi to perspektiveringer. En der indeholder refleksioner over vores metodiske valg, og en der indeholder overvejelser omkring vores projekts videre udfoldelse. 8

9 9

10 Metode Vi vil i nedenstående afsnit redegøre for og reflektere over vores metodiske arbejdsgang. Indledningsvis redegør vi for brugen af den kvalitative metode og de elementer der indgår heri. Hernæst kommer en beskrivelse af vores interviews og proces. Afslutningsvis vil vi behandle, hvorledes vi har arbejdet med den kvantitative metode, og hvordan den kvantitative- og kvalitative metode forenes i projektet. Valg af empiri Vi har i dette projekt valgt selv at producere og indsamle en stor mængde af vores empiriske data. I projektet udgør interviews, samt et fokusgruppeinterview den primære empiri. Da vi vurderede, at den kvalitative tilgang kunne belyse vores problemstillinger med det bedste resultat. Vi har derudover fundet det relevant at benytte den kvantitative tilgang i form at forskellige statistikker. Vi benytter os her af sekundær statistisk data, som vi anvender som supplement til den kvalitative empiri. Fremgangsmåde I projektets start havde vi mange metodiske overvejelser særligt i forhold til at få belyst individet i systemet. Derfor besluttede vi os for at foretage et fokusgruppeinterview, samt at foretage interviews med to jobcentre. Vi valgte at tage udgangspunkt i Høje-Taastrup og Rødovre kommune for at afdække hvorledes systemet fungerer lokalt, og hvordan individ og system fungerer ude i virkeligheden. Rødovre og Høje - Taastrup var de to kommuner, der var mest samarbejdsvillige, og derudover arbejdede begge kommuner med nogle interessante ungeindsatser, som er relevante for projektet at dykke dybere ned i. 10

11 Den kvalitative metode Vi mener, at den kvalitative tilgang er oplagt til besvarelse af vores problemformulering, da denne metode muliggør et nuanceret indblik i et undersøgelsesfelt, hvor man på forhånd ikke ved, hvad empirien vil indeholde (Harboe, 2006;32) Vores problemformulering fordrer i høj grad til brugen af den kvalitative tilgang, da den ønsker at belyse, hvilke udfordringer der eksisterer i systemet både for individet og for systemet. Den kvalitative metode giver mulighed for at opnå en indsigt i individets livsverden, og med denne kan vi gå i dybden og frembringe beskrivelser, der detaljeret kan beskrive individet, og de situationer det befinder sig i. (Kvale, 1997;38 ) Vi bliver som forskere samtidig en aktiv del af vidensprocessen i anvendelsen af både observationer og interviews, og herved understøtter dette valg vores vidensgrundlag. Ved brug af kvalitativ metode er det stort set uundgåeligt at forskeren ikke bliver en del af vidensprocessen, fordelene og ulemperne ved dette reflekteres der over i afsnittet om reliabilitet. Fokusgruppeinterview Bente Haliker beskriver i sin bog Fokusgrupper (2008:9) hvor fokusgruppeinterviews har sine styrker. Et forskerbestemt emne kan blive diskuteret af en gruppe interviewpersoner fra det givne genstandsfelt. Det er hermed muligt at kombinere gruppeinteraktioner med muligheden for at afdække bestemte holdninger til det valgte emne. Et fokusgruppeinterview er derfor langt mere tjenligt i denne forbindelse, end fx et gruppeinterview, hvor der ikke opstår samme interaktion mellem deltagerne, men hvor fokus i stedet er på interaktionen mellem forskeren og interviewperson (Ibid:9) I fokusgruppeinterviewet er det samtidigt også muligt for forskeren at iagttage interaktionen mellem interviewpersonerne og følge hvordan argumenter og holdninger udvikler sig i sociale sammenhænge. Desuden er udfaldet i flere sammenhænge, at både moderator og interviewpersoner har opnået ny viden efter deltagelse i en fokusgruppe. Derudover, fordi et sådan interview er semistruktureret, har 11

12 deltagerne også mulighed for at bidrage med nogle nye vinkler. På denne måde udvikler diskussionen og argumenterne sig løbende, hvilket er en fordel for analysen, da forskeren her kan opnå ny viden om feltet. I et semesterprojekt som dette, stilles forskerne som oftest overfor rent praktiske udfordringer, i forhold til hvad der kan lade sig gøre rent metodisk og videnskabeligt, samt hvad der vil være mest givtigt for projektet. De metodiske refleksioner er derfor interessante, da de skildrer hvilke bevæggrunde, der har ført til det endelige resultat. Nedenstående afsnit om metoderne bag fokusgruppeinterviewet vil derfor bære præg af, sammenspillet mellem det metodisk ønskelige og det faktisk mulige. Samt refleksion over hvilke konsekvenser det har for projektets resultat. Interviewpersoner En central del af fokusgruppeinterviewet er gruppens størrelse. Det kan have stor betydning for interview resultatet, hvor mange interviewpersoner, der er med. Man arbejder typisk med et interval af 8-12 respondenter afhængigt af emnet. Det er samtidig vigtigt at sætte begrænsninger for antallet af deltagere for at sikre, at graden af den individuelle-fortælling ikke mindskes (Haliker, 2008;13) Mindre grupper giver desuden mere plads til at fordybe sig i de enkeltes fortællinger og samle op på hver enkelt historie. Ideelt set ville vi gerne have haft mellem 6-8 personer, men vi endte på 5 deltagere efter et enkelt afbud. Vi forsøgte at finde vores informanter, så de passede til vores målgruppe. De skulle være mellem år, ledige, samt være i beskæftigelsessystemet nu eller have været det i løbet af de foregående 1-2 måneder. Det var derudover en målsætning, at der var adspredelse i køn, alder samt uddannelsesbaggrund. Særlig vigtigt var det for os at have adspredelse i uddannelsesniveau, eftersom vi ønsker at få et bredt indblik i, om uddannelsesbaggrund kan have nogen indflydelse på, hvorledes individet opfatter systemet, og hvilket slags forløb det kommer igennem som nyuddannet ung ledig. 12

13 Det har resulteret i kontakt med følgende fem personer, som alle har ønsket at være anonyme. Der er derfor brugt pseudonymer i løbet af projektet: Malene: Malene er 23 år gammel og blev i januar 2012 bachelor i Internationale udviklingsstudier og Globale studier fra Roskilde Universitet. Hun har således været ledig i 4 ½ måned ved fokusgruppeinterviewets afholdelse. Hun er bosat på Nørrebro i København og er tilknyttet jobcenteret og anden aktør AS3 Employment. Herudover er Malene medlem af Akademikernes A-kasse, AAK. Sofie: Sofie er 25 år gammel, og blev i januar færdig med sin kandidat i informationsvidenskab og kulturformidling fra det Informationsvidenskabelige Akademi i København, og har været ledig siden. Sofie er tilknyttet Jobcenter København, men har primært været tilknyttet anden aktør, Jobvision København. Herudover er Sofie ligesom Malene medlem af Akademikernes A-kasse, AAK. Rosa: Rosa er 28 år gammel, og er uddannet folkeskolelærer. Rosa er både fokusgruppeinterviewets alderspræsident, ligesom hun med sine otte måneder er den, der har været ledig længst. Hun er nu også tilknyttet AS3 Employment, som det fjerde jobcenter i rækken. Rosa er ligesom de forrige medlem af en A-kasse. Lasse: Lasse er 27 år gammel og uddannet Cand. IT fra ITU i april. Derfor har han kun været ledig i halvanden måned, og er den i fokusgruppeinterviewet, der har været i beskæftigelsessystemet i kortest tid. Lasse bor i Rødovre, og er derfor tilknyttet Rødovre jobcenter. Herudover er han også forsikret ledig, og er derfor nu på dagpenge. Asger 13

14 Asger er 24 år gammel og uddannet murersvend. Asger kom i arbejde ca. to uger før fokusgruppeinterviewet blev afholdt. Inden da havde han været ledig i fem måneder. I sin ledighedsperiode var Asger tilknyttet jobcenteret på Sundholmsvej på Amager. Asger var, og er stadig, medlem af en a-kasse og fagforening, 3F. Strukturen under Fokusgruppeinterview I et fokusgruppeinterview er det afgørende, at skabe rammerne for en så fri diskussion som muligt. Vores hovedformål var, at få vores deltageres syn på beskæftigelsessystemet og de aktiveringsforløb, de har været igennem. Herefter var det vores hensigt at se, hvor de centrale udfordringer lå for unge nyledige i beskæftigelsessystemet. Meningen var, at strukturen skulle være meget åben, så der kunne skabes et rum for fri diskussion. Vi havde på forhånd udarbejdet en fokusgruppeguide, der kunne sikre, at moderatoren af interviewet fik dækket alle problemstillinger. De havde alle fået en introduktion til projektet, men vi overvejede, om det var en god idé, eftersom det kunne påvirke deltagernes besvarelser i deres stræben på at komme med det 'rigtige svar'. Indledningsvis valgte vi altså at informere dem om emnet og projektet, ud fra hensigten om at skabe tryghed og klarhed over det de skulle i gang med. Moderatoren begyndte med et åbent spørgsmål, men det blev hurtigt meget konkret. Gruppen var dog gode til at reagere på hinandens fortællinger og holdninger, og der opstod derfor hurtig en diskussion, hvor moderateres rolle i højere grad blev, at facilitere hvem der skulle have ordet. De forskningsbaserede spørgsmål blev ikke stillet direkte, da dette kunne skabe en uhensigtsmæssig gennemskuelighed, som ville påvirke diskussionen. Hovedsageligt var interviewguiden udformet med den hensigt at skabe et frit rum for diskussion omkring deres oplevelse. På trods af, at vi som forskere var godt inde i emnet, antog vi, at deltagerne havde meget ny viden på området, og at det derfor var vigtigt, at denne viden kom frem. Fokusgruppeinterviewet blev afholdt på et kollegium i København, i et dertil hørende mødelokale. Hensigten var at afholde interviewet på et neutralt sted, for at alle følte sig på lige fod. Dette ud fra tanken om at den eksakte location for 14

15 afholdelsen af en fokusgruppe altid vil påvirke empiriproduktionen, idet beliggenheden kan vise sig at opsætte barrierer for nogle deltagere (Halkier 2008: 37). Der var afsat to timer til interviewet, som deltagerne blev informeret om. Det viste sig at være tilstrækkeligt for at nå igennem de forskellige emner. Interviewet blev optaget på video, for at sikre at det efterfølgende var muligt at se, hvem der sagde hvad under transskriberingen. Deltagerne var selvfølgelig anonyme, hvilket de også blev gjort opmærksom på. Vi fordelte rollerne imellem os i gruppen, således at en stod for det praktiske, en var observatør, der noterede og observerede deltagerne, og en var moderator til at facilitere interviewet. Resultatet med kun én moderator blev valgt, ud fra det forhold at fokusgruppeinterviewet ikke skulle bære præg af at være en udspørgning, men netop en diskussion mellem deltagerne (Halkier 2008:62). Rollefordeling Ved fokusgruppeinterviewets start var der ikke nogen af deltagerne, der kendte hinanden. Derfor lagde vi ud med en præsentationsrunde, hvor deltagerne kunne fortælle om deres baggrund, og hvor de befinder sig i ledighedssystemet på nuværende tidspunkt. Allerede fra start var deltagerne markant mere kritiske overfor systemet, end vi havde forventet. Især Rosa påtog sig hurtigt en meget kritisk rolle, hvilket bunder i, at hun har været i systemet markant længere tid end de andre, og derfor har en markant større erfaringsbase at trække på. Malene derimod påtog sig hurtigt rollen som den, der i nogen grad forsvarede systemet, og bestræbte sig på at nuancere de andre deltageres udsagn, hvilket især Rosa reagerede på. Det må man antage skyldes, at Malene har et helt andet og mindre omsiggribende afhængighedsforhold, til det forløb hun gennemgår, end de andre deltagere har. Dette skyldes at Malene er bevidst om at hun kun skal være der i en meget begrænset periode. Udover at Malene fremstod som opposition i forhold til sin oplevelse af jobcenteret, så fik deltagerne meget hurtigt talt sig ind på hinanden, og fik hurtigt opbygget en fælles kritik af systemet. Det resulterede også i, at Lasse tilsyneladende blev mere og mere negativt indstillet over for beskæftigelsessystemets kompetencer. Dette på trods af, at han kun har været til et 15

16 enkelt møde i sit jobcenter, og kun har været i systemet i halvanden måned. I løbet af interviewet var det også interessant at se, at deltagerne lukkede mere op og blev mere hårde i deres kritik. Især Asger blev igennem interviewet mere direkte i sine ankepunkter, i forhold til det forløb han havde været igennem. Dette kan siges at være sket i samspil med Lasse. De to nåede et punkt, hvor de i høj grad supplerede og komplimenterede hinanden. Sofie forholdt sig lidt stille i starten af interviewet, men fik efterhånden en ret konstruktiv rolle, hvor hun blev stadig bedre til at analysere fokusgruppens oplevelser og hvad der kunne gøres bedre i jobcentrene. Generelt om fokusgruppeinterviewet kan der udledes, at deltagerne stort set alle sammen så en række udfordringer i systemets opbygning, men også fik talt sig frem til nogle bud på, hvad der kunne gøre systemet mere relevant og brugbart for dem på trods af deres forskelle i baggrund og uddannelse. Refleksioner over fokusgruppeinterviewet I forhold til fokusgruppeinterviewets udførelse er der en række kritikpunkter og omstændigheder, vi ser os nødsaget til at adressere, idet de kan have haft indflydelse på interviewets resultat. Først og fremmest må det påpeges, at det gennem transskriptionen er blevet mere tydeligt hvilken rolle moderatoren har haft i forbindelse med interviewet. Som tidligere nævnt opstod der hurtigt en fælles fortælling blandt deltagerne, der i høj grad gik på en kritik af systemet. Det resulterede i, at italesættelsen af jobcenteret og jobkonsulenterne blev tilsvarende negativ. Den negative italesættelse smittede i nogen grad af på moderatoren, der tog den negative italesættelse til sig, og derfor i nogle tilfælde har brugt formuleringer, der kan opfattes som værende negative og ledende. Samtidigt kunne vi godt have ønsket os et større antal deltagere, da det kunne have haft en effekt på resultatet, idet vi så formentlig havde haft en bredere sammensætning af uddannelser og erfaringer. 16

17 Det kvalitative interview Vi har i denne opgave foretaget fire forskningsinterview, med henblik på at afdække hvorledes beskæftigelsessystemet fungerer i praksis ude i jobcentrene. Formålet med det kvalitative forskningsinterview(...), er at forstå temaer i den daglige livsverdens ud fra interviewpersonens eget perspektiv (Kvale, 2009:38). Alle fire interview kan opfattes som ekspertinterviews, da alle interviews er foretaget med eksperter inden for deres området. Ved brug af ekspertinterview skal intervieweren være opmærksom på at interviewpersonen i kraft af sin position kan dominere og styre interviewet i en bestemt retning. Formålet har primært været at få et indblik i den del af beskæftigelsesindsatsen, som er målrettet unge. For at opnå dette har vi valgt at tage kontakt til jobcenteret i både Rødovre og Høje Taastrup kommune. Efterfølgende har vi interviewet repræsentanter fra jobcentrenes ledende organer, ligesom vi herefter har kunne interviewe to af de jobkonsulenter, der står for kommunernes respektive ungeindsatser. Vi har gennem alle vores interviews arbejdet med en semi-struktureret form. Denne type interview er valgt ud fra ønsket om relativt frie og uddybende svar, der kan give os som interviewere et grundlag for at fortolke de interviewedes udsagn, med henblik på gentagne genfortolkninger (Kvale 2008:139). Nedenstående afsnit vil give en uddybende beskrivelse af vores ekspertinterview personer, fra de to kommuner. Rødovre Jacob Duvå Duvå er jobcenterleder på Rødovre jobcenter, og var samtidig det første interview vi foretog i forbindelse med projektet. Formålet var at få en indsigt i jobcentrets beskæftigelsesindsats og særlig deres indsats overfor unge. Her var det karekteriserende for interviewet med Duvå, at han havde nogle begrænsninger i forhold til, hvad han kunne sige pga. hans position som jobcenterleder og derved overordnet ansvarlig for beskæftigelsesindsatsen i Rødovre kommune. 17

18 Tommy Burmeister Madsen Madsen er ansat som jobkonsulent i Rødovre kommune og initiativtager til Rødovres ungeindsats for årige. Han er uddannet socialrådgiver, og bruger derfor også i høj grad sin uddannelsesmæssige baggrund i arbejdet med ungeindsatsen. Herudover er det værd at bemærke, at Madsen kan have svært ved at forholde sig kritisk til indsatsen, da han selv har været med til at starte den op. Endvidere erfarede vi i løbet af interviewet, at Madsens viden var begrænset til arbejdet med de helt unge ledige. Han kunne derfor ikke bidrage med meget viden omhandlende indsatser for ældre unge. Høje Taastrup Nicolai Schubart Schubart er ansat som fællesadministrator for jobcenteret i Høje Taastrup. Det betyder, at han både sidder med en stor del af det administrative ansvar i jobcentret, ligesom han står for at udarbejde overordnede strategier for jobcenterets arbejde. Det har en konsekvens at Schubart har et stort indblik i arbejdet med at rykke unge ledige tættere på arbejdsmarkedet, dog uden at han havde det samme medarbejderansvar, som Duvå havde. Derfor var han i stand til at tale ud af posen, i en helt anden grad end Duvå kunne. Det betyder, at vi gennem interviewet med Schubart fik nogle mere ærlige overvejelser, end vi fik fra Duvå. Thomas Friis Nielsen Nielsen er ansat som projektkoordinator for Høje Taastrups aktiveringsindsats for unge ledige, kaldet straksaktivering. Oprindeligt er Thomas uddannet smed, og har drevet et smedeværksted for udsatte unge. Det har givet ham kontakten til Jobcenteret i Høje Taastrup, hvor han nu har arbejdet i 15 år. Thomas har vi i høj grad brugt til at få et dybdegående indblik i, hvilke metoder der i praksis bruges i Høje Taastrups straksaktivering og med hvilken effekt. 18

19 Validitet og reliabilitet Det er vigtigt, at man gennem hele sit projekt forholder sig til validiteten af sine undersøgelser. Dette gør sig også gældende ved brugen af kvalitativ metode. Validiteten afspejler sig for det første ved opbygningen af interviewet, herunder hvilke forskningsspørgsmål der ønskes besvaret. Dernæst er det vigtigt at vurdere, hvor troværdige interviewpersonerne er. Dette er afgørende for kvaliteten af selve interviewet og dermed projektet (Kvale,2008:232). Vores interviews kan danne fundament for vores analyse og vi finder dem derfor valide i deres udsagn og gennemførelse. Validiteten afgør, hvorvidt vi ved brug af kvalitative interviews kan tilnærme os en sandhed. Vi er af den overbevisning, at en endelig sandhed ikke findes, men at vi gennem vores undersøgelse og analyse kan tilnærme os en sandhed, der i vores tilfælde kan bruges til at drage nogle generelle konklusioner på, hvorledes man i beskæftigelsessystemet kan rumme de mange ressourcestærke unge ledige, som vokser i stigende antal. Gennemgangen af vores kvalitative metode har vist, at vi undervejs i vores produktion af empiri er stødt på spørgsmålet om validitet og reliabilitet. I forbindelse med vores fokusgruppeinterview nævnte vi, hvordan moderator gennem forløbet havde stillet ledende spørgsmål. Men ifølge Kvale er det kvalitative forskningsinterview særligt velegnet til anvendelse af ledende spørgsmål, for tilbagevendende at kontrollere pålideligheden af de interviewedes svar, samt for at verificere interviewerens fortolkning. (Kvale, 1997:157). I modsætning til den populære opfattelse reducerer ledende spørgsmål ikke altid interviewets reliabilitet, men kan ligefrem øge den; bevidst ledende spørgsmål bruges ikke for meget, men snarere for lidt i kvalitativ forskningsinterview i dag (Kvale, 1997;157) Der kan derfor argumenteres for at benytte ledende spørgsmål og særligt i et fokusgruppeinterview, hvor det er vigtigt, at moderator får fulgt op på diskussionerne, og dermed sikrer sig at forskeren får den rigtige forståelse af de diskuterede problematikker. 19

20 Kvantitativ metode Trods vores metodiske opbygning primært har været præget af kvalitativ metode, har vi også benyttet os af den kvantitative tilgang. Dette har primært været i kraft af statistiske analyse fra Danmarks statistisk og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Disse er blevet benyttet med det formål at danne et overblik over det samlede billede af ungdomsarbejdsløshedens udvikling, samt for danne et belæg for at ungdomsarbejdsløsheden har konsekvenser. Vi finder det relevant for den videre analyse at begrunde hvorfor ungdomsarbejdsløshed er et samfundsproblem, dette mener vi kommer til udtryk ved brug af vores statistiske materiale i beskrivelsen af ungdomsarbejdsløshedens konsekvenser. Vi benytter os desuden af kvalitativt data fra Rødovre og Høje-Taastrup jobcentres resultatrevisioner, disse viser bl.a. de forskellige kommuners ungdomsarbejdsløshed, sammenlignet med resten af Vestegnens kommuner og deres klynge. Tallene bruges til at give et overblik over deres ungdomsarbejdsløshed. Vi har derudover fundet det nødvendigt selv at beregne den samlede ungdomsarbejdsløshed i begge kommuner, da der ikke foreligger nogle tal på den samlede ledighed blandt unge fra år. 1 Validitet og reliabilitet Det er vigtigt at man ligesom i kvalitativ metode vurdere validiteten af sin kvantitativ data. Idet vi i denne opgave kun benytter os af sekundært kvantitativt data fra andre analyse organisationer, vil vi i dette afsnit give en vurdering af disse organisationers validitet. Danmarks Statistik er en selvstændig offentlig organisation vis erklærede mål lyder således: Danmarks Statistik udarbejder upartisk statistik om samfundet som grundlag for demokratiet og samfundsøkonomien (Danmarks Statistik, 22/05/2012). Danmarks Statistiks opgave er at fremvise objektive data til brug for hele samfundet og kan derfor anses for at være et validt analyseinstitut, fordi det ikke er 1 Tallene er beregnet ud fra Danmarks Statistiks ledighedstal på unge år og år, og den samlede arbejdsstyrke i kommunen. 2 Der er også andre bestanddele, som perception følelser, men vi holder vi os til tanker og forestillinger. 20

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Kampen for det gode liv

Kampen for det gode liv Kampen for det gode liv Emne: Kampen for mening i tilværelsen i et samfund uden Gud Fag: Samfundsfag A-niveau og Religion C-niveau Navn: Mikkel Pedersen Indledning Tager man i Folkekirken en vilkårlig

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdoms arbejdsløshed på valg 2013 Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdomsarbejdsløshed på valg 2013 Allan Bærentzen Landssekretær i Socialpolitisk Forening Arbejdsløsheden blandt unge under 30

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Motivation af de nyledige borgere i København

Motivation af de nyledige borgere i København Efterår 2013 Motivation af de nyledige borgere i København Projektnavn: Jobcenter København Gruppemedlemmer: Sarah Krogh Thomsen (47990), Sophie Hjælmhof- Larsen (48023), Mette Nielsen (47986) og Heidi

Læs mere

9. Kursusgang. Validitet og reliabilitet

9. Kursusgang. Validitet og reliabilitet 9. Kursusgang Validitet og reliabilitet 20.04.09 1 På programmet Validitet og reliabilitet - i teori og praksis Midtvejsevaluering 17-18: Oplæg 18-19: El-biler Lectio 19-20: Amnesty Cykelgruppen 1 20-21:

Læs mere

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen NOTAT 8. oktober 2009 Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. Analyse og overvågning/mll 1. Hvad er formålet med Arbejdsmarkedsbalancen? Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte jobcentrene,

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet

Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet NOTAT 13. juni 2008 Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet Baggrund for afbureaukratiseringen Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem politiske

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Unge analyse. Status på arbejdet

Unge analyse. Status på arbejdet Unge analyse Status på arbejdet Analysens faser og tidsplan Problem formulering Fokusgruppe interview med relevante aktører Inspiration fra andre analyser på området Endelig problemformulering udfærdiges

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Antallet af forsikrede ledige med under ét års varighed er fordoblet siden sidste år, og antallet af forsikrede ledige med under 13 ugers ledighed er steget med ikke

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Metodekursus for ansatte i Region Hovedstaden. Konsulenter Karen Skjødt Hansen, Rikke Gut og Brian Rimdal

Metodekursus for ansatte i Region Hovedstaden. Konsulenter Karen Skjødt Hansen, Rikke Gut og Brian Rimdal Metodekursus for ansatte i Region Hovedstaden Konsulenter Karen Skjødt Hansen, Rikke Gut og Brian Rimdal Præsentation af Enheden for Brugerundersøgelser Hvem er vi Hvad laver vi 1 chefkonsulent 3 specialkonsulenter

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $

Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $ Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $ *Forsiden$er$til$administrativt$brug$og$derfor$ikke$en$del$af$den$skrevne$opgave

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 8

Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 8. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS

EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS Baggrund og formål Holmstrupgård har siden 2012 haft et dagtilbud om beskæftigelsesrettede indsatser til unge med psykiatriske lidelser som

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Tallene viser, at hver femte nyuddannet akademiker, der færdiggjorde

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,

Læs mere

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden 62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden Tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse viser, at der er en stor gruppe på 62.000 arbejdsløse, som ikke regnes med i den officielle registrerede

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Ungepakke August 2012 Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Siden sommeren 2008 har Danmark været ramt af en omfattende økonomisk krise. Mange unge har mistet deres job under krisen.

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Tusindvis af skjulte ledige

Tusindvis af skjulte ledige Den relativt lave arbejdsløshed har fået flere til at frygte, at vi om kort tid kommer til at mangle hænder på arbejdsmarkedet. Flere aktører har derfor kaldt på reformer, som løfter udbuddet af arbejdskraft,

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Hvad er samfundsfag? Hvad er samfundsfag? Hvem er vi? Om selve forløbet. Problemstillinger. August. Side 1 af i alt 15 sider.

Hvad er samfundsfag? Hvad er samfundsfag? Hvem er vi? Om selve forløbet. Problemstillinger. August. Side 1 af i alt 15 sider. Side 1 af i alt 15 sider August Uge 31 01-02 Uge 32 05-09 Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Uge 34 19-23 Hvad er samfundsfag? Uge 35 26-30 Hvem er vi? Meningen med dette forløb er, at eleverne først skal

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU

Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Ledigheden blandt nyuddannede herhjemme er i historisk perspektiv relativt høj. I forhold til vores europæiske naboer klarer de nyuddannede sig dog relativt

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1.1 PROBLEMFELT...2 1.2 PROBLEMFORMULERING...6 1.3BEGREBSAFKLARING...6 2.1 KAPITELGENNEMGANG...8 2.2 PROJEKTDESIGN...

Indholdsfortegnelse 1.1 PROBLEMFELT...2 1.2 PROBLEMFORMULERING...6 1.3BEGREBSAFKLARING...6 2.1 KAPITELGENNEMGANG...8 2.2 PROJEKTDESIGN... Indholdsfortegnelse 1.1 PROBLEMFELT...2 1.2 PROBLEMFORMULERING...6 1.3BEGREBSAFKLARING...6 2.1 KAPITELGENNEMGANG...8 2.2 PROJEKTDESIGN...9 2.3 AFGRÆNSNING AF PROJEKTET... 10 2.4 PROJEKTGRUPPENS VIDENSKABSTEORETISKE

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Mentorordning. - Negativ social arv i uddannelsessystemet

Mentorordning. - Negativ social arv i uddannelsessystemet Mentorordning - Negativ social arv i uddannelsessystemet Roskilde Universitet Projektrapport Samfundsvidenskabeligt Basisstudium Hus 19.1 4.semester maj 2012 Vejleder: Annette Bilfeldt Gruppe 24: Peter

Læs mere

Resultatrevision for 2010

Resultatrevision for 2010 Resultatrevision for 2010 7. april 2011 Notatet redegør for Resultatrevisionen for 2010. Resultatrevisionen består af tre dele, resultatoversigten, besparelsespotentiale og scorecard på ministermål. Resultaterne

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Muligheder frem for begrænsninger

Muligheder frem for begrænsninger Muligheder frem for begrænsninger Universitetsstuderendes syn på fremtiden Forord Der er langt mellem de gode nyheder i mediernes udlægning af beskæftigelsessituationen blandt nyuddannede akademikere.

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LouiseRas 67093/14 14/7224 Indhold 1. RESULTATREVISIONENS FORMÅL OG INDHOLD... 3 2. RESULTATOVERSIGTEN... 4 2.1. MINISTERENS MÅL... 4 2.2 FORSØRGELSESGRUPPER...

Læs mere

Fremtiden visioner og forudsigelser

Fremtiden visioner og forudsigelser Fremtiden visioner og forudsigelser - Synopsis til eksamen i Almen Studieforberedelse - Naturvidenskabelig fakultet: Matematik A Samfundsfaglig fakultet: Samfundsfag A Emne/Område: Trafikpolitik Opgave

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse

Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse til alle. Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende

Læs mere

Beskæftigelses Indikator Projektet Tilsigtet metodetriangulering - eller utilsigtet metodekaos?

Beskæftigelses Indikator Projektet Tilsigtet metodetriangulering - eller utilsigtet metodekaos? Beskæftigelses Indikator Projektet Tilsigtet metodetriangulering - eller utilsigtet metodekaos? Sophie Danneris Jensen, Post doc, Aalborg Universitet og Væksthuset Lea Egemose Grib, Projekt- og forskningskonsulent,

Læs mere

Akademisk arbejdskraft i små- og mellemstore virksomheder/ Academic Labor in Small and Medium Sized Enterprises

Akademisk arbejdskraft i små- og mellemstore virksomheder/ Academic Labor in Small and Medium Sized Enterprises Akademisk arbejdskraft i små- og mellemstore virksomheder/ Academic Labor in Small and Medium Sized Enterprises Navn: Studienummer: Anders Wraae Nielsen 49123 Bertram Nikolai Voss 49264 Michael Fini Henriques

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere