PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING: ARBEJDSSPØRGSMÅL BEGREBSAFKLARING AFGRÆNSNING PROJEKTBESKRIVELSE VIDENSKABSTEORI- KRITISK REALISME VALG AF TEORI

Transkript

1 Indholdsfortegnelse PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING: ARBEJDSSPØRGSMÅL BEGREBSAFKLARING AFGRÆNSNING PROJEKTBESKRIVELSE METODE DEN KVALITATIVE METODE FOKUSGRUPPEINTERVIEW REFLEKSIONER OVER FOKUSGRUPPEINTERVIEWET DET KVALITATIVE INTERVIEW VALIDITET OG RELIABILITET KVANTITATIV METODE VALIDITET OG RELIABILITET VIDENSKABSTEORI- KRITISK REALISME VALG AF TEORI TEORI JÜRGEN HABERMAS RATIONALITET OG DEN KOMMUNIKATIVE HANDLEN SYSTEM OG EGOCENTRISK RATIONALITET LIVSVERDEN OG KOMMUNIKATIV RATIONALITET SYSTEMETS KOLONISERING AF LIVSVERDENEN DELKONKLUSION NIKLAS LUHMANN SAMFUNDSTEORI AUTOPOIESIS PSYKISKE SYSTEMER SOCIALE SYSTEMER OPSAMLING PÅ TEORI UNGDOMSARBEJDSLØSHEDENS KONSEKVENSER JOBCENTERLOVGIVNINGEN BESKÆFTIGELSESSYSTEMETS OPBYGNING JOBCENTERETS OPGAVER KONKRETE AKTIVERINGSTILBUD UNGDOMSARBEJDSLØSHEDEN I RØDOVRE

2 UNGDOMSARBEJDSLØSHEDEN I HØJE- TAASTRUP RESULTATET AF FOKUSGRUPPEINTERVIEWET UIGENNEMSIGTIGHEDEN I SYSTEMET TILLIDS- /MISTILLIDSFORHOLDET DEN MANGLENDE KOMMUNIKATION ANALYSE, 1. DEL. INDIVIDET I SYSTEMET INDIVIDET I SYSTEMET I HABERMAS PERSPEKTIV INDIVIDET I SYSTEMET I LUHMANNS PERSPEKTIV DELKONKLUSION PÅ INDIVIDET I SYSTEMET BESKÆFTIGELSESSYSTEMET I SYSTEMPERSPEKTIV BESKÆFTIGELSESSYSTEMET I HABERMAS S PERSPEKTIV BESKÆFTIGELSESSYSTEMET I ET LUHMANNS PERSPEKTIV DELKONKLUSION PÅ BESKÆFTIGELSESSYSTEMET I SYSTEMPERSPEKTIV DISKUSSION AF INDIVIDET OG SYSTEMET DELKONKLUSION PÅ 1. DEL AF ANALYSEN ANALYSE, 2. DEL. ERFARINGERNE FRA RØDOVRE OG HØJE TAASTRUP UIGENNEMSIGTIGHED OG BUREAUKRATI TILLID I SYSTEMET KOMMUNIKATION I HØJE- TAASTRUP OG RØDOVRE DELKONKLUSION PÅ ANALYSENS 2. DEL DISKUSSION AF UNGEINDSATSERNE DELKONKLUSION KONKLUSION METODISKE KONSEKVENSER - STYRKER OG SVAGHEDER REFLEKSIONER OVER VALG AF TEORETISK UDGANGSPUNKT REFLEKSIONER OVER VALG AF METODE PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTEN

3 Forord Ungdomsarbejdsløshed er et stigende problem i Danmark. Dette har nu også ramt de ressourcestærke unge og dimittendledigheden er steget markant. Det medfører nye udfordringer til beskæftigelsessystemet, idet de ikke kun skal rumme mange flere ledige, men også skal kunne tage hånd om en bredere vifte af uddannelsesbaggrunde. Hvis beskæftigelsessystemet ikke formår at rumme alle de ledige, vil det have alvorlige konsekvenser for den enkelte og det danske samfund som helhed. I denne rapport undersøger vi de unge ressourcestærke lediges oplevelse af beskæftigelsessystemet, for at afdække de udfordringer der her er til stede. Herefter vil vi inddrage erfaringer fra konkrete ungeindsatser, for at vurdere hvorledes disse kan bruges i aktiveringsindsatsen i forhold til ressourcestærke unge ledige. 3

4 Problemfelt Ungdomsarbejdsløsheden har for alvor ramt Danmark. Siden krisens start i 2008 er arbejdsløsheden blandt unge mellem år fordoblet og ligger i dag på cirka 12 procent (Bjørsted, 2012). Dette svarer til samme niveau, som vi så i midten 90 erne, hvor man talte om en decideret ungdomskrise. Hovedparten af de unge ledige fra 90 erne er i dag stadig ledige eller står helt uden for arbejdsstyrken (Pihl A, 2012). Danmark står derfor overfor store udfordringer i forhold til at skabe plads på arbejdsmarkedet, til de unge mennesker, der i dag står uden job. Vi skal i dag kunne sikre at unge ledige ikke tabes i beskæftigelsessystemet. Derfor ser vi det som en afgørende faktor, at beskæftigelsessystemet er gearet til at kunne rumme alle unge arbejdsløse, akademikere såvel som ufaglærte. Disse mange tusinde af unge ledige, har behov for et system, der sikrer dem et forløb, hvor der tages højde for deres uddannelsesbaggrund og situation, samt et system, der skaber muligheder og rykker de ledige tættere på arbejdsmarkedet. Særligt nyuddannede rammes hårdt af ledighed, og flere unge med mellemlange og lange videregående uddannelser fylder nu i ledighedsstatistikken. Andelen af nyuddannede, der går direkte ud i ledighed, er mere end fordoblet siden 2008 (Pihl B, 2012). I takt med den finansielle krises forværring, har udsigterne til flere jobs været fraværende. Samtidig vokser antallet af nyuddannede, der dimitterer fra de forskellige uddannelsesinstitutioner, og dermed stiger konkurrencen om at finde et job. Det kan have store konsekvenser for de unge nyuddannede, der går ledige over længere tid. Arbejderbevægelsens Erhvervsråds har foretaget en analyse af ledige nyuddannedes jobmuligheder, og her vurderes det, at længerevarende dimittendledighed i gennemsnit vil koste den enkelte mellem procent målt på den årlige erhvervsindkomst, når der måles tre år efter den nyuddannede blev færdige med sin uddannelse. Derudover har de erhvervsuddannede på 10 års sigt et beskæftigelsestab på 16 procent, hvor tabet for nyuddannede akademikere ligger på 9 procent. (Pihl B, 2012) Hvis nyuddannede går ledige over længere tid, er tabet 4

5 derfor samlet set meget stort, både økonomisk såvel som beskæftigelsesmæssigt, ikke kun for det enkelte individ, men også for det danske samfund. Det danske samfund står derfor overfor store udfordringer i forhold til ungdomsarbejdsløshed. Højkonjunkturen før 2008 taget i betragtning, er det vores antagelse at mange jobcentre indretter deres beskæftigelsesindsats efter de relativt ressourcesvage, da de på daværende tidspunkt udgjorde hovedparten af unge ledige. På baggrund af dette antager vi at jobcentrene ikke har været indstillet på det forhøjede antal af ressourcestærke ledige unge og at dette på nuværende tidspunkt stadig har konsekvenser for jobcentrenes beskæftigelsesindsats. Vi anser dette som værende problematisk, da ungdomsarbejdsløsheden er stigende blandt alle faggrupper af unge og særligt blandt nyuddannede unge. Vi finder det afgørende at beskæftigelsessystemet kan rumme alle unge og sikre dem en professionel behandling der kan få den ledige tættere på arbejdsmarkedet. Derfor vil vi i rapporten undersøge hvordan beskæftigelsessystemet modtager disse unge, samt hvordan de oplever systemet. I den forbindelse finder vi det relevant at se på hvilke erfaringer jobcentrene allerede har gjort sig i aktiveringen af unge ledige, for at vurdere om disse erfaringer kan benyttes til aktivering af ressourcestærke unge ledige. Vi tager derfor udgangspunkt i to ungeindsatser i henholdsvis Rødovre og Høje-Taastrup kommune. Dette har ført os til følgende: Problemformulering: Hvilke udfordringer ligger der for ressourcestærke unge ledige i det danske beskæftigelsessystem, og hvorledes kan erfaringerne fra de ungeindsatser, man har lavet i Høje Taastrup og Rødovre kommune, benyttes i et aktiveringsforløb for ressourcestærke unge? 5

6 Vi har på baggrund af problemformuleringen arbejdet ud fra følgende arbejdsspørgsmål. Arbejdsspørgsmål 1)Hvordan oplever den unge ressourcestærke ledige det danske beskæftigelsessystem? (Spørgsmålet vil blive besvaret i relation til teorierne) 2) Hvilke indsatser har Rødovre og Høje Taastrup kommune til at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden? 3) Hvorledes kan erfaringerne fra de to ungeindsatser i henholdsvis Rødovre og Høje Taastrup kommune tilpasses til et aktiveringsforløb målrettet ressourcestærke unge? Begrebsafklaring Matchgruppe Matchmodel der i jobcentrene bruges til at vurdere, hvilken indsats den enkelte ledige skal tilbyde. Kategorierne går fra 1-3, hvor gruppe 1 er for jobklare, gruppe 2 for indsatsklar og gruppe 3 for midlertidigt passiv. Vi nævner matchgrupperne i opgaven i forbindelse med vores men bruger dem ikke som vores egne analysekategorier. Forsikret ledig En ledig der er forsikret som medlem af en a-kasse, og som derfor er berettiget til dagpenge i følge Lov om aktiv Beskæftigelse. Ikke forsikret ledig En ledig der ikke er medlem af en A-kasse, og som derfor ikke er berettiget til dagpenge, men som i stedet modtager en offentlig ydelse som kontanthjælp. Ressourcestærk ledig 6

7 I dette projekt definerer vi en ressourcestærk ung ledig som en ledig der både har kompetencer og gerne vil have et job. Med det menes en ung, der har gennemført en uddannelse, og som hverken har sociale eller psykiske barrierer i forhold til at få et job. Ressourcesvag ledig Med ressourcesvag ledig forstås en person der ikke umiddelbart vil være i stand til at varetage et almindeligt arbejde eller gennemføre en ungdomsuddannelse, grundet psykiske barrierer (lavt selvværd, psykisk sygdom ect.) og sociale barrierer ( negativ social arv, manglende sociale kompetencer ect.) Afgrænsning I vores projekt vil vi beskæftige os med ungdomsarbejdsløsheden på et mere konkret plan. Vi er i den forbindelse nødt til at afgrænse os fra andre problemstillinger der kunne have været relevante at beskæftige sig med. I projektet går vi ikke i dybden med ungdomskrisen i 1980 erne til 1990 erne. Vi ønsker dog at benytte noget statistisk data fra den tidligere ungdomskrise, for at belyse de konsekvenserne af en høj ungdomsarbejdsløshed. Løsningsmodeller og de initiativer der blev gennemført dengang vil ikke blive behandlet i rapporten. Da arbejdsmarkedet har bl.a. som følge af en øget globalisering, ændret sig markant de seneste år. Vi vil derfor tage udgangspunkt i løsningsmodeller der tager sit afsæt i nutidens beskæftigelsessystem. Vi har prioriteret at arbejde med relativt ressourcestærke unge, vi afgrænser os derfor fra at arbejde indgående med problematikken omkring at få ressourcesvage unge i arbejde. Endvidere har vi erkendt, at lovgivningen på beskæftigelsesområdet er meget omfattende, og grundet manglende ressourcer derfor ikke vil prioritere. Derfor har vi afgrænset os fra at se på konkrete love og regler, men har i stedet valgt at fokusere generelt på systemets virkemåder. Dog vil vi ikke beskæftige os med den offentlige politiske debat der kører i medierne. Debatten om jobskabelse finder vi meget relevant, men ønsker i denne opgave at afgrænse os fra den ideologiske diskussion der ligger bag. Afslutningsvis 7

8 kunne vi have fordybet os mere i de to ungeindsatser i Rødovre og Høje-Taastrup, og det afspejles derfor i analysen at de udgør en ligeså stor del af analysen, som vores analyse af individet i systemet. Projektbeskrivelse For at skabe overskuelighed over projektet og dets problemstillinger ved at starte ud med et problemfelt der opridser vores problemstillings relevans. Herefter gennemgår vi den metodiske tilgang vi har haft til projektet, får at kunne svare på vores problemformulering. Dette dækker over overvejelser omkring vores empiriske grundlag, især overvejelser i forhold til vores kvalitative interviews og vores fokusgruppe. Endvidere redegør vi for hvordan vores videnskabsteoretiske retning kommer til udtryk i projektet. Herefter redegør vi for vores teoretiske grundlag. Dette fører frem til at afsnit der redegør for den baggrundsviden der er nødvendig for udførelsen af vores analyse. Første del af analysen har vi delt op i to spor, for både at kunne lave en del der omhandler individets position i beskæftigelsessystemet, samt en der handler om systemets syn på de udfordringer der er i beskæftigelsessystemet. Denne analyse følger vi op på med en diskussionen. Anden del af analysen omhandler brugen af erfaringerne fra Høje Taastrup og Rødovre, og bliver fulgt op af en diskussion af hvordan erfaringerne kan bruges i forhold til vores fokus, unge ressourcestærke ledige. Herefter laver en konklusion der svarer på vores problemformulering. Afslutningsvis laver vi to perspektiveringer. En der indeholder refleksioner over vores metodiske valg, og en der indeholder overvejelser omkring vores projekts videre udfoldelse. 8

9 9

10 Metode Vi vil i nedenstående afsnit redegøre for og reflektere over vores metodiske arbejdsgang. Indledningsvis redegør vi for brugen af den kvalitative metode og de elementer der indgår heri. Hernæst kommer en beskrivelse af vores interviews og proces. Afslutningsvis vil vi behandle, hvorledes vi har arbejdet med den kvantitative metode, og hvordan den kvantitative- og kvalitative metode forenes i projektet. Valg af empiri Vi har i dette projekt valgt selv at producere og indsamle en stor mængde af vores empiriske data. I projektet udgør interviews, samt et fokusgruppeinterview den primære empiri. Da vi vurderede, at den kvalitative tilgang kunne belyse vores problemstillinger med det bedste resultat. Vi har derudover fundet det relevant at benytte den kvantitative tilgang i form at forskellige statistikker. Vi benytter os her af sekundær statistisk data, som vi anvender som supplement til den kvalitative empiri. Fremgangsmåde I projektets start havde vi mange metodiske overvejelser særligt i forhold til at få belyst individet i systemet. Derfor besluttede vi os for at foretage et fokusgruppeinterview, samt at foretage interviews med to jobcentre. Vi valgte at tage udgangspunkt i Høje-Taastrup og Rødovre kommune for at afdække hvorledes systemet fungerer lokalt, og hvordan individ og system fungerer ude i virkeligheden. Rødovre og Høje - Taastrup var de to kommuner, der var mest samarbejdsvillige, og derudover arbejdede begge kommuner med nogle interessante ungeindsatser, som er relevante for projektet at dykke dybere ned i. 10

11 Den kvalitative metode Vi mener, at den kvalitative tilgang er oplagt til besvarelse af vores problemformulering, da denne metode muliggør et nuanceret indblik i et undersøgelsesfelt, hvor man på forhånd ikke ved, hvad empirien vil indeholde (Harboe, 2006;32) Vores problemformulering fordrer i høj grad til brugen af den kvalitative tilgang, da den ønsker at belyse, hvilke udfordringer der eksisterer i systemet både for individet og for systemet. Den kvalitative metode giver mulighed for at opnå en indsigt i individets livsverden, og med denne kan vi gå i dybden og frembringe beskrivelser, der detaljeret kan beskrive individet, og de situationer det befinder sig i. (Kvale, 1997;38 ) Vi bliver som forskere samtidig en aktiv del af vidensprocessen i anvendelsen af både observationer og interviews, og herved understøtter dette valg vores vidensgrundlag. Ved brug af kvalitativ metode er det stort set uundgåeligt at forskeren ikke bliver en del af vidensprocessen, fordelene og ulemperne ved dette reflekteres der over i afsnittet om reliabilitet. Fokusgruppeinterview Bente Haliker beskriver i sin bog Fokusgrupper (2008:9) hvor fokusgruppeinterviews har sine styrker. Et forskerbestemt emne kan blive diskuteret af en gruppe interviewpersoner fra det givne genstandsfelt. Det er hermed muligt at kombinere gruppeinteraktioner med muligheden for at afdække bestemte holdninger til det valgte emne. Et fokusgruppeinterview er derfor langt mere tjenligt i denne forbindelse, end fx et gruppeinterview, hvor der ikke opstår samme interaktion mellem deltagerne, men hvor fokus i stedet er på interaktionen mellem forskeren og interviewperson (Ibid:9) I fokusgruppeinterviewet er det samtidigt også muligt for forskeren at iagttage interaktionen mellem interviewpersonerne og følge hvordan argumenter og holdninger udvikler sig i sociale sammenhænge. Desuden er udfaldet i flere sammenhænge, at både moderator og interviewpersoner har opnået ny viden efter deltagelse i en fokusgruppe. Derudover, fordi et sådan interview er semistruktureret, har 11

12 deltagerne også mulighed for at bidrage med nogle nye vinkler. På denne måde udvikler diskussionen og argumenterne sig løbende, hvilket er en fordel for analysen, da forskeren her kan opnå ny viden om feltet. I et semesterprojekt som dette, stilles forskerne som oftest overfor rent praktiske udfordringer, i forhold til hvad der kan lade sig gøre rent metodisk og videnskabeligt, samt hvad der vil være mest givtigt for projektet. De metodiske refleksioner er derfor interessante, da de skildrer hvilke bevæggrunde, der har ført til det endelige resultat. Nedenstående afsnit om metoderne bag fokusgruppeinterviewet vil derfor bære præg af, sammenspillet mellem det metodisk ønskelige og det faktisk mulige. Samt refleksion over hvilke konsekvenser det har for projektets resultat. Interviewpersoner En central del af fokusgruppeinterviewet er gruppens størrelse. Det kan have stor betydning for interview resultatet, hvor mange interviewpersoner, der er med. Man arbejder typisk med et interval af 8-12 respondenter afhængigt af emnet. Det er samtidig vigtigt at sætte begrænsninger for antallet af deltagere for at sikre, at graden af den individuelle-fortælling ikke mindskes (Haliker, 2008;13) Mindre grupper giver desuden mere plads til at fordybe sig i de enkeltes fortællinger og samle op på hver enkelt historie. Ideelt set ville vi gerne have haft mellem 6-8 personer, men vi endte på 5 deltagere efter et enkelt afbud. Vi forsøgte at finde vores informanter, så de passede til vores målgruppe. De skulle være mellem år, ledige, samt være i beskæftigelsessystemet nu eller have været det i løbet af de foregående 1-2 måneder. Det var derudover en målsætning, at der var adspredelse i køn, alder samt uddannelsesbaggrund. Særlig vigtigt var det for os at have adspredelse i uddannelsesniveau, eftersom vi ønsker at få et bredt indblik i, om uddannelsesbaggrund kan have nogen indflydelse på, hvorledes individet opfatter systemet, og hvilket slags forløb det kommer igennem som nyuddannet ung ledig. 12

13 Det har resulteret i kontakt med følgende fem personer, som alle har ønsket at være anonyme. Der er derfor brugt pseudonymer i løbet af projektet: Malene: Malene er 23 år gammel og blev i januar 2012 bachelor i Internationale udviklingsstudier og Globale studier fra Roskilde Universitet. Hun har således været ledig i 4 ½ måned ved fokusgruppeinterviewets afholdelse. Hun er bosat på Nørrebro i København og er tilknyttet jobcenteret og anden aktør AS3 Employment. Herudover er Malene medlem af Akademikernes A-kasse, AAK. Sofie: Sofie er 25 år gammel, og blev i januar færdig med sin kandidat i informationsvidenskab og kulturformidling fra det Informationsvidenskabelige Akademi i København, og har været ledig siden. Sofie er tilknyttet Jobcenter København, men har primært været tilknyttet anden aktør, Jobvision København. Herudover er Sofie ligesom Malene medlem af Akademikernes A-kasse, AAK. Rosa: Rosa er 28 år gammel, og er uddannet folkeskolelærer. Rosa er både fokusgruppeinterviewets alderspræsident, ligesom hun med sine otte måneder er den, der har været ledig længst. Hun er nu også tilknyttet AS3 Employment, som det fjerde jobcenter i rækken. Rosa er ligesom de forrige medlem af en A-kasse. Lasse: Lasse er 27 år gammel og uddannet Cand. IT fra ITU i april. Derfor har han kun været ledig i halvanden måned, og er den i fokusgruppeinterviewet, der har været i beskæftigelsessystemet i kortest tid. Lasse bor i Rødovre, og er derfor tilknyttet Rødovre jobcenter. Herudover er han også forsikret ledig, og er derfor nu på dagpenge. Asger 13

14 Asger er 24 år gammel og uddannet murersvend. Asger kom i arbejde ca. to uger før fokusgruppeinterviewet blev afholdt. Inden da havde han været ledig i fem måneder. I sin ledighedsperiode var Asger tilknyttet jobcenteret på Sundholmsvej på Amager. Asger var, og er stadig, medlem af en a-kasse og fagforening, 3F. Strukturen under Fokusgruppeinterview I et fokusgruppeinterview er det afgørende, at skabe rammerne for en så fri diskussion som muligt. Vores hovedformål var, at få vores deltageres syn på beskæftigelsessystemet og de aktiveringsforløb, de har været igennem. Herefter var det vores hensigt at se, hvor de centrale udfordringer lå for unge nyledige i beskæftigelsessystemet. Meningen var, at strukturen skulle være meget åben, så der kunne skabes et rum for fri diskussion. Vi havde på forhånd udarbejdet en fokusgruppeguide, der kunne sikre, at moderatoren af interviewet fik dækket alle problemstillinger. De havde alle fået en introduktion til projektet, men vi overvejede, om det var en god idé, eftersom det kunne påvirke deltagernes besvarelser i deres stræben på at komme med det 'rigtige svar'. Indledningsvis valgte vi altså at informere dem om emnet og projektet, ud fra hensigten om at skabe tryghed og klarhed over det de skulle i gang med. Moderatoren begyndte med et åbent spørgsmål, men det blev hurtigt meget konkret. Gruppen var dog gode til at reagere på hinandens fortællinger og holdninger, og der opstod derfor hurtig en diskussion, hvor moderateres rolle i højere grad blev, at facilitere hvem der skulle have ordet. De forskningsbaserede spørgsmål blev ikke stillet direkte, da dette kunne skabe en uhensigtsmæssig gennemskuelighed, som ville påvirke diskussionen. Hovedsageligt var interviewguiden udformet med den hensigt at skabe et frit rum for diskussion omkring deres oplevelse. På trods af, at vi som forskere var godt inde i emnet, antog vi, at deltagerne havde meget ny viden på området, og at det derfor var vigtigt, at denne viden kom frem. Fokusgruppeinterviewet blev afholdt på et kollegium i København, i et dertil hørende mødelokale. Hensigten var at afholde interviewet på et neutralt sted, for at alle følte sig på lige fod. Dette ud fra tanken om at den eksakte location for 14

15 afholdelsen af en fokusgruppe altid vil påvirke empiriproduktionen, idet beliggenheden kan vise sig at opsætte barrierer for nogle deltagere (Halkier 2008: 37). Der var afsat to timer til interviewet, som deltagerne blev informeret om. Det viste sig at være tilstrækkeligt for at nå igennem de forskellige emner. Interviewet blev optaget på video, for at sikre at det efterfølgende var muligt at se, hvem der sagde hvad under transskriberingen. Deltagerne var selvfølgelig anonyme, hvilket de også blev gjort opmærksom på. Vi fordelte rollerne imellem os i gruppen, således at en stod for det praktiske, en var observatør, der noterede og observerede deltagerne, og en var moderator til at facilitere interviewet. Resultatet med kun én moderator blev valgt, ud fra det forhold at fokusgruppeinterviewet ikke skulle bære præg af at være en udspørgning, men netop en diskussion mellem deltagerne (Halkier 2008:62). Rollefordeling Ved fokusgruppeinterviewets start var der ikke nogen af deltagerne, der kendte hinanden. Derfor lagde vi ud med en præsentationsrunde, hvor deltagerne kunne fortælle om deres baggrund, og hvor de befinder sig i ledighedssystemet på nuværende tidspunkt. Allerede fra start var deltagerne markant mere kritiske overfor systemet, end vi havde forventet. Især Rosa påtog sig hurtigt en meget kritisk rolle, hvilket bunder i, at hun har været i systemet markant længere tid end de andre, og derfor har en markant større erfaringsbase at trække på. Malene derimod påtog sig hurtigt rollen som den, der i nogen grad forsvarede systemet, og bestræbte sig på at nuancere de andre deltageres udsagn, hvilket især Rosa reagerede på. Det må man antage skyldes, at Malene har et helt andet og mindre omsiggribende afhængighedsforhold, til det forløb hun gennemgår, end de andre deltagere har. Dette skyldes at Malene er bevidst om at hun kun skal være der i en meget begrænset periode. Udover at Malene fremstod som opposition i forhold til sin oplevelse af jobcenteret, så fik deltagerne meget hurtigt talt sig ind på hinanden, og fik hurtigt opbygget en fælles kritik af systemet. Det resulterede også i, at Lasse tilsyneladende blev mere og mere negativt indstillet over for beskæftigelsessystemets kompetencer. Dette på trods af, at han kun har været til et 15

16 enkelt møde i sit jobcenter, og kun har været i systemet i halvanden måned. I løbet af interviewet var det også interessant at se, at deltagerne lukkede mere op og blev mere hårde i deres kritik. Især Asger blev igennem interviewet mere direkte i sine ankepunkter, i forhold til det forløb han havde været igennem. Dette kan siges at være sket i samspil med Lasse. De to nåede et punkt, hvor de i høj grad supplerede og komplimenterede hinanden. Sofie forholdt sig lidt stille i starten af interviewet, men fik efterhånden en ret konstruktiv rolle, hvor hun blev stadig bedre til at analysere fokusgruppens oplevelser og hvad der kunne gøres bedre i jobcentrene. Generelt om fokusgruppeinterviewet kan der udledes, at deltagerne stort set alle sammen så en række udfordringer i systemets opbygning, men også fik talt sig frem til nogle bud på, hvad der kunne gøre systemet mere relevant og brugbart for dem på trods af deres forskelle i baggrund og uddannelse. Refleksioner over fokusgruppeinterviewet I forhold til fokusgruppeinterviewets udførelse er der en række kritikpunkter og omstændigheder, vi ser os nødsaget til at adressere, idet de kan have haft indflydelse på interviewets resultat. Først og fremmest må det påpeges, at det gennem transskriptionen er blevet mere tydeligt hvilken rolle moderatoren har haft i forbindelse med interviewet. Som tidligere nævnt opstod der hurtigt en fælles fortælling blandt deltagerne, der i høj grad gik på en kritik af systemet. Det resulterede i, at italesættelsen af jobcenteret og jobkonsulenterne blev tilsvarende negativ. Den negative italesættelse smittede i nogen grad af på moderatoren, der tog den negative italesættelse til sig, og derfor i nogle tilfælde har brugt formuleringer, der kan opfattes som værende negative og ledende. Samtidigt kunne vi godt have ønsket os et større antal deltagere, da det kunne have haft en effekt på resultatet, idet vi så formentlig havde haft en bredere sammensætning af uddannelser og erfaringer. 16

17 Det kvalitative interview Vi har i denne opgave foretaget fire forskningsinterview, med henblik på at afdække hvorledes beskæftigelsessystemet fungerer i praksis ude i jobcentrene. Formålet med det kvalitative forskningsinterview(...), er at forstå temaer i den daglige livsverdens ud fra interviewpersonens eget perspektiv (Kvale, 2009:38). Alle fire interview kan opfattes som ekspertinterviews, da alle interviews er foretaget med eksperter inden for deres området. Ved brug af ekspertinterview skal intervieweren være opmærksom på at interviewpersonen i kraft af sin position kan dominere og styre interviewet i en bestemt retning. Formålet har primært været at få et indblik i den del af beskæftigelsesindsatsen, som er målrettet unge. For at opnå dette har vi valgt at tage kontakt til jobcenteret i både Rødovre og Høje Taastrup kommune. Efterfølgende har vi interviewet repræsentanter fra jobcentrenes ledende organer, ligesom vi herefter har kunne interviewe to af de jobkonsulenter, der står for kommunernes respektive ungeindsatser. Vi har gennem alle vores interviews arbejdet med en semi-struktureret form. Denne type interview er valgt ud fra ønsket om relativt frie og uddybende svar, der kan give os som interviewere et grundlag for at fortolke de interviewedes udsagn, med henblik på gentagne genfortolkninger (Kvale 2008:139). Nedenstående afsnit vil give en uddybende beskrivelse af vores ekspertinterview personer, fra de to kommuner. Rødovre Jacob Duvå Duvå er jobcenterleder på Rødovre jobcenter, og var samtidig det første interview vi foretog i forbindelse med projektet. Formålet var at få en indsigt i jobcentrets beskæftigelsesindsats og særlig deres indsats overfor unge. Her var det karekteriserende for interviewet med Duvå, at han havde nogle begrænsninger i forhold til, hvad han kunne sige pga. hans position som jobcenterleder og derved overordnet ansvarlig for beskæftigelsesindsatsen i Rødovre kommune. 17

18 Tommy Burmeister Madsen Madsen er ansat som jobkonsulent i Rødovre kommune og initiativtager til Rødovres ungeindsats for årige. Han er uddannet socialrådgiver, og bruger derfor også i høj grad sin uddannelsesmæssige baggrund i arbejdet med ungeindsatsen. Herudover er det værd at bemærke, at Madsen kan have svært ved at forholde sig kritisk til indsatsen, da han selv har været med til at starte den op. Endvidere erfarede vi i løbet af interviewet, at Madsens viden var begrænset til arbejdet med de helt unge ledige. Han kunne derfor ikke bidrage med meget viden omhandlende indsatser for ældre unge. Høje Taastrup Nicolai Schubart Schubart er ansat som fællesadministrator for jobcenteret i Høje Taastrup. Det betyder, at han både sidder med en stor del af det administrative ansvar i jobcentret, ligesom han står for at udarbejde overordnede strategier for jobcenterets arbejde. Det har en konsekvens at Schubart har et stort indblik i arbejdet med at rykke unge ledige tættere på arbejdsmarkedet, dog uden at han havde det samme medarbejderansvar, som Duvå havde. Derfor var han i stand til at tale ud af posen, i en helt anden grad end Duvå kunne. Det betyder, at vi gennem interviewet med Schubart fik nogle mere ærlige overvejelser, end vi fik fra Duvå. Thomas Friis Nielsen Nielsen er ansat som projektkoordinator for Høje Taastrups aktiveringsindsats for unge ledige, kaldet straksaktivering. Oprindeligt er Thomas uddannet smed, og har drevet et smedeværksted for udsatte unge. Det har givet ham kontakten til Jobcenteret i Høje Taastrup, hvor han nu har arbejdet i 15 år. Thomas har vi i høj grad brugt til at få et dybdegående indblik i, hvilke metoder der i praksis bruges i Høje Taastrups straksaktivering og med hvilken effekt. 18

19 Validitet og reliabilitet Det er vigtigt, at man gennem hele sit projekt forholder sig til validiteten af sine undersøgelser. Dette gør sig også gældende ved brugen af kvalitativ metode. Validiteten afspejler sig for det første ved opbygningen af interviewet, herunder hvilke forskningsspørgsmål der ønskes besvaret. Dernæst er det vigtigt at vurdere, hvor troværdige interviewpersonerne er. Dette er afgørende for kvaliteten af selve interviewet og dermed projektet (Kvale,2008:232). Vores interviews kan danne fundament for vores analyse og vi finder dem derfor valide i deres udsagn og gennemførelse. Validiteten afgør, hvorvidt vi ved brug af kvalitative interviews kan tilnærme os en sandhed. Vi er af den overbevisning, at en endelig sandhed ikke findes, men at vi gennem vores undersøgelse og analyse kan tilnærme os en sandhed, der i vores tilfælde kan bruges til at drage nogle generelle konklusioner på, hvorledes man i beskæftigelsessystemet kan rumme de mange ressourcestærke unge ledige, som vokser i stigende antal. Gennemgangen af vores kvalitative metode har vist, at vi undervejs i vores produktion af empiri er stødt på spørgsmålet om validitet og reliabilitet. I forbindelse med vores fokusgruppeinterview nævnte vi, hvordan moderator gennem forløbet havde stillet ledende spørgsmål. Men ifølge Kvale er det kvalitative forskningsinterview særligt velegnet til anvendelse af ledende spørgsmål, for tilbagevendende at kontrollere pålideligheden af de interviewedes svar, samt for at verificere interviewerens fortolkning. (Kvale, 1997:157). I modsætning til den populære opfattelse reducerer ledende spørgsmål ikke altid interviewets reliabilitet, men kan ligefrem øge den; bevidst ledende spørgsmål bruges ikke for meget, men snarere for lidt i kvalitativ forskningsinterview i dag (Kvale, 1997;157) Der kan derfor argumenteres for at benytte ledende spørgsmål og særligt i et fokusgruppeinterview, hvor det er vigtigt, at moderator får fulgt op på diskussionerne, og dermed sikrer sig at forskeren får den rigtige forståelse af de diskuterede problematikker. 19

20 Kvantitativ metode Trods vores metodiske opbygning primært har været præget af kvalitativ metode, har vi også benyttet os af den kvantitative tilgang. Dette har primært været i kraft af statistiske analyse fra Danmarks statistisk og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Disse er blevet benyttet med det formål at danne et overblik over det samlede billede af ungdomsarbejdsløshedens udvikling, samt for danne et belæg for at ungdomsarbejdsløsheden har konsekvenser. Vi finder det relevant for den videre analyse at begrunde hvorfor ungdomsarbejdsløshed er et samfundsproblem, dette mener vi kommer til udtryk ved brug af vores statistiske materiale i beskrivelsen af ungdomsarbejdsløshedens konsekvenser. Vi benytter os desuden af kvalitativt data fra Rødovre og Høje-Taastrup jobcentres resultatrevisioner, disse viser bl.a. de forskellige kommuners ungdomsarbejdsløshed, sammenlignet med resten af Vestegnens kommuner og deres klynge. Tallene bruges til at give et overblik over deres ungdomsarbejdsløshed. Vi har derudover fundet det nødvendigt selv at beregne den samlede ungdomsarbejdsløshed i begge kommuner, da der ikke foreligger nogle tal på den samlede ledighed blandt unge fra år. 1 Validitet og reliabilitet Det er vigtigt at man ligesom i kvalitativ metode vurdere validiteten af sin kvantitativ data. Idet vi i denne opgave kun benytter os af sekundært kvantitativt data fra andre analyse organisationer, vil vi i dette afsnit give en vurdering af disse organisationers validitet. Danmarks Statistik er en selvstændig offentlig organisation vis erklærede mål lyder således: Danmarks Statistik udarbejder upartisk statistik om samfundet som grundlag for demokratiet og samfundsøkonomien (Danmarks Statistik, 22/05/2012). Danmarks Statistiks opgave er at fremvise objektive data til brug for hele samfundet og kan derfor anses for at være et validt analyseinstitut, fordi det ikke er 1 Tallene er beregnet ud fra Danmarks Statistiks ledighedstal på unge år og år, og den samlede arbejdsstyrke i kommunen. 2 Der er også andre bestanddele, som perception følelser, men vi holder vi os til tanker og forestillinger. 20