Den Sociale. Magasinet. Udviklingsfond. Dokumentation. Merværdi gennem inddragelse, udvikling og gennemsigtighed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den Sociale. Magasinet. Udviklingsfond. Dokumentation. Merværdi gennem inddragelse, udvikling og gennemsigtighed"

Transkript

1 ISSN Den Sociale Magasinet Udviklingsfond Dokumentation Merværdi gennem inddragelse, udvikling og gennemsigtighed

2 2 SUF MAGASINET Maj 2013 Redaktion: Suzette Frovin, Margrethe Langer, Michael Hansen (ansvarshavende) Tekst: Suzette Frovin Kontakt redaktionen: Korrektur: Jette Bang Foto: Emil Ryge, Nils Lund mfl. Layout: KreativGrafisk Tryk: Rosendahls Oplag: 1200 Denne gang i SUF Magasinet Klare mål giver den bedste dokumentation Overblik og inspiration gennem målrettede læringsseminarer Den unges stemme i dokumentationen Forsidefoto: Emil Ryge Christoffersen 14 Dokumentation set udefra 16 Meningsfyldte redskaber skaber merværdi Dokumentation er ikke bare et spørgsmål om kontrol Leder I Den Sociale Udviklingsfond er vi ikke i tvivl: Det gode dokumentationsarbejde er en gave til samarbejdet mellem de involverede parter og styrker indsatsen over for den enkelte Af Michael Hansen, direktør, Den Sociale Udviklingsfond Siden 2007 har vi i Den Sociale Udviklingsfond systematisk indsamlet viden om vores socialpædagogiske indsats. Vi har altid haft en god fornemmelse af, hvad der virkede, og hvad der gik knap så godt, men med vores online dokumentationsværktøj suf.sui.dk har vi nu mere end en fornemmelse. I dag kan vi rent faktisk dokumentere, at vi er gode til at bringe unge i arbejde, nedsætte deres stofmisbrug og øge deres livskvalitet. Det styrker kvaliteten af vores arbejde, at vi er i stand til at løfte os op over den daglige praksis og løbende evaluere og videreudvikle vores indsats. Merværdi for alle involverede Evaluerings- og dokumentationsarbejde klinger for mange af kontrol, og der er da heller ingen tvivl om, at for sagsbehandleren er de halvårlige statusrapporter og møder et styringsredskab. Vores tilbagemeldinger giver dem mulighed for at vurdere, om der fortsat er overensstemmelse mellem behov, det aktuelle tilbud og den udvikling, der er beskrevet i rapporterne. Sådan må det naturligvis være, når vi varetager en socialpædagogisk opgave på vegne af det offentlige. Vores opgave er gennem dokumentationen at give sagsbehandleren et sagligt og fyldestgørende grundlag for at beslutte, hvordan tilbuddet til den enkelte skal skrues sammen i den kommende periode. For os er det imidlertid helt afgørende, at vores dokumentationsindsats kan mere end at informere sagsbehandleren. Vi arbejder kontinuerligt med at integrere dokumentationsarbejdet i det daglige arbejde. Målet er, at det i praksis fungerer som meningsfyldte redskaber, der bidrager til at hjælpe det enkelte

3 3 Foto: Colourbox For Den Social Udviklingsfond handler god dokumentation om at skabe merværdi for både socialkonsulenterne, sagsbehandlerne og de mennesker, der er indskrevet i Den Sociale Udviklingsfond. Det gør vi ved at forholde os bevidst og aktivt til vores dokumentationsindsats. Det vil sige, at vi løbende evaluerer, tilpasser og justerer de dokumentationsværktøjer, vi bruger i det daglige. En bevidst tilgang til dokumentationsarbejdet kan styrke den daglige pædagogiske praksis, så vi hele tiden sikrer, at vores tilbud imødekommer den enkeltes behov og udviklingspotentiale. Margrethe Langer, udviklingskonsulent, Den Sociale Udviklingsfond menneske med at nå både personlige mål og de mål, der er formuleret i handleplanen. Vi oplever, at når dokumentationsindsatsen reelt bliver et værktøj for alle involverede, er der større sandsynlighed for, at alle føler sig inddraget og hørt. Den respekt, der følger med inddragelse, øger den enkeltes engagement og ønske om at udvikle sig gennem den støtte, han eller hun får fra os. En timeout med fokus på refleksion og udvikling Da vi i efteråret 2012 inviterede alle vores socialkonsulenter på et 2-dages dokumentationsseminar, var det i erkendelse af, at et meningsfuldt dokumentationsarbejde kræver fokus og tid til at reflektere over den daglige praksis. Vi må løbende evaluere vores dokumentationsindsats for at sikre, at vi griber arbejdet an på den mest hensigtsmæssige og meningsfulde måde. På den måde fungerede workshoppen som en timeout med tid til at få overblik over og styrke den enkelte afdelings arbejde med dokumentation. God dokumentation kræver udvikling For os er meningsfuld dokumentation med til at styrke kvaliteten af vores tilbud og relationen til både sagsbehandleren og de indskrevne i Den Sociale Udviklingsfond, som har fortjent at få den bedst mulige støtte i deres udviklingsproces. Dokumentation må aldrig blive en pligt, for vi har gennem de seneste syv år set, at der både er udvikling og stor viden at hente, når vi arbejder fokuseret og bevidst med at integrere dokumentationsindsatsen i den daglige praksis. Det gode dokumentationsarbejde er dynamisk, fordi vi har en forpligtelse til løbende at vurdere, hvordan vi skruer redskaberne sammen, så de fortsætter med at give mening og skabe merværdi for både os selv, sagsbehandler og dem, der er indskrevet i hos os. Derfor er vores ambition ikke at komme i mål, men derimod løbende at justere og forholde os nysgerrigt til vores indsats, så den altid matcher den virkelighed, vi agerer i.

4 4 SUF MAGASINET Maj 2013

5 5 Klare mål giver den bedste dokumentation Klare mål er afgørende, hvis arbejdet med dokumentation og evaluering skal give mening for den enkelte medarbejder. Det gælder uanset om formålet er læring og udvikling eller ren kontrol, siger professor i evaluering Peter Dahler-Larsen Dokumentation og evaluering hænger uløseligt sammen med et ønske om at holde opsyn med noget, der er komplekst, og som typisk koster mange penge. Embedsmænd, politikere og befolkningen vil vide, hvordan penge fra den fælles kasse bliver brugt og ikke mindst hvilken effekt de har. Det kan skabe en følelse af overvågning hos den enkelte medarbejder, men hvis indsatsen tilrettelægges rigtigt, kan dokumentationen også fungere som et vigtigt redskab til læring og udvikling til glæde for både den enkelte medarbejder og organisationen som helhed. Udfordringen er at gøre evalueringen meningsfuld for alle parter. Det fortæller professor i evaluering ved Syddansk Universitet Peter Dahler-Larsen. Andres opfattelse af ens arbejde stemmer ikke nødvendigvis overens med, hvordan man selv ser på det, man laver. Derfor kan frygten for at blive misforstået eller tillagt andre motiver være et springende punkt, når man skal motivere medarbejderne til at integrere evaluering og dokumentation i deres arbejde, siger Peter Dahler-Larsen. For fagpersonale kan evalueringens rammer virke næsten brutale, fordi det er vanskeligt at se sin indsats forvandlet til målbare resultater. Det gælder særligt for områder som fx det socialpædagogiske felt, hvor personlig og faglig identitet næsten vokser sammen. Her kan evalueringen let komme til at fremstå som en mistænkeliggørelse af den enkeltes arbejde. Det er meget vigtigt, at formålet med evaluering og dokumentation er tydeligt for den enkelte medarbejder. Det betyder, at medarbejderne skal have en klar fornemmelse af, hvorfor evalueringen gennemføres, og hvad resultaterne skal bruges til. Den klarhed er med til at skabe ro hos den enkelte, siger Peter Dahler-Larsen. Ro er, understreger han, ikke nødvendigvis det samme som accept, men medarbejderne Foto: Nils Lund

6 6 SUF MAGASINET Maj 2013 vil i højere grad føle sig klædt på til at påtage sig arbejdet med evaluering og dokumentation, hvis de på forhånd ved, hvem der skal læse resultaterne, og hvilken rolle resultaterne kan spille. Kerneopgaver i centrum Hvis man som i Den Sociale Udviklingsfond vil sikre sig, at dokumentationsarbejdet giver mening og bidrager konstruktivt til den enkeltes arbejde, handler det om at bygge bro mellem evalueringskriterierne og de faglige kerneopgaver. Det betyder, at hvis fx relationen mellem socialkonsulenten og den unge bliver tillagt en særlig betydning i det daglige socialpædagogiske arbejde vil det give god mening for socialkonsulenten, at netop relationen indgår som et målepunkt i dokumentationsarbejdet. Hvis evalueringen skal give mening for alle involverede parter, er det vigtigt, at der bliver skabt en sammenhæng mellem kriterierne i evalueringen og den faglige kerneopgave. Den enkelte medarbejder er nødt til at opleve, at det, evalueringen fokuserer på, også er væsentligt i en faglig sammenhæng, siger Peter Dahler-Larsen. Det handler imidlertid ikke kun om at skabe faglig relevans, men også om at lade alle komme til orde. Inden for det socialpædagogiske arbejde vil det fx sige både fagpersonerne og de mennesker, der bliver evalueret. Behandlerens interesse i en sag på vegne af klienten, er ikke nødvendigvis det samme som klientens interesse. Der kan være sammenfaldende pointer, men det er langt fra sikkert, de har den samme opfattelse af forløbet, selvom samarbejdet fungerer i det daglige. Derfor er klientens stemme i dokumentationsarbejdet ligeså vigtig som behandlerens, siger Peter Dahler-Larsen. Evaluering ikke lig med kvalitet Peter Dahler-Larsen lægger vægt på, at effektive evaluerings- og dokumentationsredskaber nødvendigvis må skræddersyes til den enkelte organisation for at sikre, at redskaber afspejler organisationens værdier og mål. Samtidig er det væsentligt, at dokumentationsværktøjerne løbende bliver evalueret og justeret, så kriterier og fokusområder hele tiden afspejler det, der foregår i organisationen.

7 7 Det er meget vigtigt, at formålet med evaluering og dokumentation står klart for den enkelte medarbejder. Det betyder, at medarbejderne skal have en klar fornemmelse af, hvorfor evalueringen gennemføres, og hvad resultaterne skal bruges til. Den klarhed er med til at skabe ro hos den enkelte Peter Dahler-Larsen Foto: Nils Lund Selvom om der gennem de seneste tre årtier har været et stigende fokus på evaluering og dokumentation, særligt i forbindelse med brug af offentlige midler, er evalueringen ingen garanti for kvaliteten i det arbejde, der er underlagt krav om dokumentation. Det viser blandt andet de seneste års sager om svigt inden for det socialpædagogiske område. Medierne fokuserer på enkeltsager, fordi det er gode historier. Problemet er, at sagerne er sprængfarligt stof for politikerne, og derfor reagerer de ofte med krav om mere kontrol. Det øger ikke nødvendigvis kvaliteten, men flytter ansvaret væk fra politikernes bord. I hvert fald for en tid, siger Peter Dahler-Larsen. Problemet med den type løsninger er imidlertid, at kontrolmekanismerne ikke nødvendigvis bidrager til at skabe udvikling og læring i den enkelte organisation. Den øgede kontrol giver borgerne et indtryk af, at det er muligt at undgå fejl, men i jagten på en nulfejlskultur overser vi som samfund fuldstændig, at fagfolk også kan lære og udvikle sig gennem de fejl, som evaluering og dokumentation kan være med til at afdække, siger Peter Dahler-Larsen. Sammenhængende indsats Den gode evaluering skaber sammenhæng mellem den virkelighed, som fx socialkonsulenter står i, og de kriterier den kommunale sagsbehandler skal imødekomme i sit arbejde. Ifølge Peter Dahler-Larsen kan og vil de enkelte interessenter ofte have modsætningsfyldte interesser og se på evalueringens konklusioner med forskellige øjne. Dokumentationsarbejdet giver et fælles afsæt for mødet mellem fx socialkonsulent, borger og sagsbehandler. Inden for det socialpædagogiske område giver en vedvarende dokumentationsindsats mulighed for at dokumentere og evaluere et felt, der traditionelt har været vanskeligt at indkapsle og putte ned i kasser. Det skaber en større gennemsigtighed i den socialpædagogiske praksis og indsats, og dermed kan dokumentationen være med til at styrke og udvikle de socialpædagogiske tilbud, slår Peter Dahler-Larsen fast.

8 8 SUF MAGASINET Maj 2013 Overblik og inspiration gennem Mere end 80 socialkonsulenter deltog i efteråret på Den Sociale Udviklingsfonds dokumentationsseminarer. Målet var at gøre dokumentationen til et værdifuldt redskab for både sagsbehandler, socialkonsulenten og den unge Den historiske gymnastiksal på Vallekilde Højskole dannede i efteråret rammen om Den Sociale Udviklingsfonds tre dokumentationsseminarer. I 2007 udviklede Den Sociale Udviklingsfond sit eget dokumentationsværktøj, suf.sui.dk, som opsamler viden og resultater om de unge og voksne, der er tilknyttet en af Den Sociale Udviklingsfonds 20 afdelinger. Kombineret med en længerevarende interviewundersøgelse samt de individuelle dokumentationsværktøjer, der indgår i den daglige socialpædagogiske indsats, giver suf.sui.dk et unikt indblik i effekten af de skræddersyede tilbud, der kendetegner Den Sociale Udviklingsfonds arbejde. Bag dokumentationsseminarerne stod Margrethe Langer, udviklingskonsulent i Den Sociale Udviklingsfond, og Sofie Bertolt Winther og Ea Helth Øgendahl, eksterne konsulenter fra SocialRespons, der har udviklet og leder Den Sociale Udviklingsfonds tværgående dokumentationsarbejde. Her fortæller de tre om formålet med seminarerne, og det udbytte socialkonsulenterne fik med hjem. Margrethe Langer: Vi har arbejdet systematisk med dokumentation og evaluering siden Seminarerne var en anledning til at gøre status og iagttage vores muligheder for at udvikle vores dokumentationsindsats. For os er det afgørende, at dokumentationsarbejdet skaber merværdi for alle involverede, dvs. både socialkonsulenten, den unge og sagsbehandleren. Derfor er det vigtigt, at vi løbende forholder os til, hvordan vi griber arbejdet an

9 9 målrettede læringsseminarer Sofie Bertolt Winther: Vi ville gerne integrere dokumentationen i socialkonsulentens hverdag, så dokumentationen ikke kun handlede om de resultater, der skulle videreformidles i statusrapporter til sagsbehandlerne. Vores mål er i lige så høj grad, at redskaberne skal ses som en styrke i det daglige arbejde med den unge. Derfor inviterede vi alle afdelinger til at deltage i et fælles seminar, og det viste sig at være både lærerigt og lidt af en øjenåbner for deltagerne. Fælles værdier, fælles afsæt Margrethe Langer: Vores ambition var at skabe en fælles forståelse, et fælles afsæt for vores arbejde med dokumentation. Vi tog udgangspunkt i de tre kerneværdier, der kendetegner Den Sociale Udviklingsfond; nemlig faglighed, inddragelse og gennemsigtighed. Derefter spurgte vi hinanden: Hvordan kan de værdier sammen med dokumentationen bidrage til at skabe merværdi for både socialkonsulenten, den unge og sagsbehandleren? Ea Helth Øgendahl: Helt konkret bad vi alle afdelinger om at afdække deres dokumentationsindsats. I hvilke sammenhænge arbejder I med dokumentation, hvad er formålet, og hvilke redskaber bruger I? Vi vil gerne, at den enkelte afdeling bliver bevidst om, at dokumentation består af forskellige byggesten, som man kan inddrage, så det giver mest mulig mening for egen praksis. Afdelingens dokumentationshistorie var med til at tydeliggøre, hvordan dokumentationsværktøjer i praksis kan fungere som pædagogiske redskaber, og hvordan de dermed kan skabe mening på flere niveauer. Sofie Bertolt Winther: For socialkonsulenterne er inddragelse en helt naturlig del af den pædagogiske indsats, så hvorfor ikke bruge det aktivt i dokumentationsarbejdet? Alle socialkonsulenter tager inddragelse af de unge alvorligt i deres daglige arbejde, så derfor prioriterer vi også det parameter i dokumentationsarbejdet. For den enkelte er det med til at skabe en åbenlys sammenhæng mellem deres daglige arbejde og dokumentationen.

10 10 SUF MAGASINET Maj 2013

11 11 Vores ambition var at skabe en fælles forståelse, et fælles afsæt for vores arbejde med dokumentation. Margrethe Langer Margrethe Langer: Seminarerne bidrog til både videndeling og erfaringsudveksling afdelingerne imellem, fordi deltagerne blev inspireret og udfordret af at se, hvordan andre afdelinger arbejder med dokumentation. Det var også et vigtigt udbytte for os. Vores mål er ikke at ensrette dokumentationen i de enkelte afdelinger. Derimod ønsker vi, at den enkelte afdeling forholder sig bevidst og aktivt til sin egen dokumentationsindsats. Sofie Bertolt Winther: I Den Sociale Udviklingsfond er der stort fokus på, at evaluering og dokumentation skal skabe udvikling og styrke læringen internt i organisationen. Samtidig skal resultaterne selvfølgelig kunne bruges som dokumentation over for eksterne parter. Vores udgangspunkt har været, at dokumentationsindsatsen er nødt til at give mening for den enkelte socialkonsulent for, at det også er meningsfuldt for dem at fortælle andre om resultaterne af deres arbejde. Eksperimentarium for dokumentation Margrethe Langer: Vallekilde-seminarerne var et eksperimentarium. Afdelingerne skulle gå hjem med nye værktøjer og en mere bevidst tilgang til arbejdet med dokumentation og evaluering, og i det arbejde har samtalen og det fysiske møde mellem afdelingerne været afgørende. Det er en proces og et udviklingsarbejde, vi aldrig havde kunnet sætte i gang uden at mødes og tilbringe tid sammen. Ea Helth Øgendahl: Vi kan allerede nu se, at seminarerne har båret frugt. De individuelle udviklingsrapporter, som vi kan generere i suf.sui.dk, bliver i stigende grad brugt i samarbejdet med den unge og sagsbehandleren. Samtidig oplever vi, at socialkonsulenterne er blevet motiverede til at forholde sig aktivt til, hvilke dokumentationsværktøjer, der kan styrke den daglige praksis og understøtte den pædagogiske indsats over for den unge. Margrethe Langer: Den vigtigste opgave for os er at yde den bedst mulige indsats over for den unge at sikre, at vi skaber udvikling og styrker den unge til voksenlivet. Hvis vi skal lykkes med det, er det også nødvendigt, at vi kan imødekomme et stigende dokumentationskrav fra kommunerne. Når sagsbehandlerne oplever, at vi leverer resultater, der modsvarer forventningerne i den enkeltes handleplan, skaber det tillid. Vores mål er, at dokumentationen kan fungere som et pædagogisk redskab for socialkonsulenter, men også at den unge og sagsbehandleren mærker en forskel. Det er en løbende proces, hvor vi evaluerer, tilpasser og justerer de dokumentationsværktøjer, vi bruger i det daglige. Dokumentationsseminarerne var med til at skabe fornyet fokus på mål og værdier internt hos os, så vi også i fremtiden kan bidrage med en dokumentationsindsats, der er meningsog værdifuld for både socialkonsulent, den unge og sagsbehandleren.

12 12 SUF MAGASINET Maj 2013 Den unges stemme i dokumentationen Fotos: Emil Ryge Christoffersen Statusrapporterne tager ofte udgangspunkt i socialkonsulentens observationer og vurderinger. Hos Eremitterne i København er ambitionen, at de unge skal inddrages mere direkte i dokumentationsarbejdet. Målet er, at den unge skal opleve en større grad af medindflydelse på sin egen situation Det er tirsdag eftermiddag, og Eremitternes unge er så småt begyndt at dukke op i kælderlokalet på Vesterbro i København. To gange om ugen er fællesrummet åbent, og de unge har mulighed for at komme forbi til snak og kaffe og fællesspisning. De unge bor typisk i egen lejlighed, mens de får individuel støtte til at få styr på diagnoser, sociale og psykiske udfordringer og til at få en god start på voksenlivet. Fælles for dem er, at de har tilbragt en stor del af deres liv på døgninstitutioner og i socialpædagogiske tilbud, hvor deres udvikling løbende er blevet evalueret og dokumenteret. For de flestes vedkommende uden de nogensinde selv er blevet involveret i dokumentationsarbejdet. Derfor oplever mange af de unge, at fx de halvårlige statusrapporter til sagsbehandleren i hjemkommunen er et stykke arbejde, der skal gøres, men ikke er noget, de reelt har indflydelse på. Efter Vallekilde-seminarerne i efteråret har Eremitternes socialkonsulenter besluttet sig for at ændre arbejdet med blandt andet statusrapporterne. Vores unge har altid læst statusrapporterne igennem og fået lov til at kommentere på det, vi har skrevet. Men rapporterne har ikke været et resultat af en dialog. Vores oplevelse er, at det bidrager til, at den unge distancerer sig fra dokumentationsarbejdet og helt naturligt ikke føler et ejerskab til det, der står i rapporterne. Derfor har vi besluttet os for at tage nye metoder i brug, siger socialkonsulent Karin Brahms. Ud med rutinearbejdet Beslutningen blev taget på Den Sociale Udviklingsfonds dokumentationsworkshop på Vallekilde Højskole i efteråret Eremitternes socialkonsulenter vidste allerede inden seminaret, at de havde godt styr på de enkelte dele af deres dokumentationsarbejde, men i løbet af seminaret blev det tydeligt for dem, at den unges stemme ikke var specielt fremtrædende. Nok blev de unge altid inviteret til at kommentere på statusrapporter, men de havde aldrig direkte indflydelse på indholdet, før rapporten blev skrevet. Efterhånden var vi begyndt at se statusrapporten som en pligt. Noget vi skulle aflevere til sagsbehandleren, men vi brugte ikke selv rapporten som et redskab i det daglige ar-

13 13 bejde. Det laver vi om på nu, fordi vi tror på, at den bedste dokumentation er den, der er meningsfuld for alle involverede, fortæller leder af Eremitternes natafdeling, Anders Holm Jensen. Interview med de unge Fremover er det en af kollegaerne, der interviewer fx Karin Brahms eller Anders Holm Jensen sammen med den unge, inden de skriver statusrapporten. Ønsket er, at den unge får mulighed for at beskrive sin egen situation, udvikling og ønsker til mål uden først at skulle forholde sig til, hvordan hans eller hendes kontaktperson opfatter den unges situation. Kombineret med interviewet skal den nye tilgang til dokumentation bidrage til at tegne et mere fyldestgørende billede af den unge til glæde for både sagsbehandler, den unge, socialkonsulenten og forhåbentlig også for de pårørende. For nogle unge kan det være en stor udfordring at se sig selv beskrevet i en statusrapport. Der vil være ting, de ikke genkender eller finder direkte provokerende. Derfor er det så vigtigt, at vi løbende inddrager dem i dokumentationsarbejdet, så de oplever, at vi tager deres input alvorligt og at deres syn på deres egen situation og udvikling har en reel betydning for, hvordan dokumentationen i fx statusrapporten ender med at tage sig ud, siger Karin Brahms. Socialkonsulenterne oplever ofte, at de unge efter mange år i behandlingstilbud har et meget distanceret forhold til det sociale system. De har stort set ingen erfaring med at blive inddraget, og flere af dem har oplevet, at deres synspunkter ikke er blevet taget alvorligt. Derfor er det altafgørende, at den unge føler sig hørt og taget alvorligt, hvis målet om reel inddragelse skal lykkes. Det bedste tilbud For Eremitternes socialkonsulenter handler det ikke kun om at lade den unge komme til orde for sin egen skyld, men også om at skræddersy det bedst mulige tilbud til den enkelte unge. I sidste ende er det et spørgsmål om at stykke det mest retvisende billede af den unge sammen for at kunne støtte og hjælpe på den bedst mulige måde. Hvis jeg ikke har et tydeligt billede af, hvordan den unge ser på sig selv, kommer mit eget billede af den unge ofte til at være styrende for både mine forslag til udviklingspunkter og mit daglige samvær med den unge. Det kan være problematisk, hvis det billede, den unge har af sig selv, ikke stemmer overens med mit billede. Jeg har store forventninger til, at vi kan imødekomme den udfordring ved at gribe dokumentationsarbejdet an på en helt ny måde, siger Karin Brahms.

14 14 SUF MAGASINET Maj 2013 Dokumentation set Vi samarbejder om tingene, så jeg når mine mål. Renee fortæller mig, når hun synes, der er noget, jeg gør, som spænder ben for min udvikling. Det er ikke let, men det er ok, for det er altid mig, der beslutter, om det er noget, jeg vil arbejde med. Det er mig, der stiller målene, for det er mit liv. Jeg vil gerne lære at klare mig selv, Jeg føler og derfor betyder det noget for mig, at Renee støtter mig i at nå mine mål. De andre steder, jeg har været, synes jeg, vi meget skulle passe os selv. Hvis der fx skulle gøres rent, kom der en og gjorde det for mig. Nu får jeg i stedet et lille spark, og Renee hjælper mig, så jeg kan få mere struktur på min hverdag og lære at stå på egne ben. mig hørt Jeg synes, statusrapporterne er for lange. Jeg kan ikke koncentrere mig om at læse så meget, men det betyder meget for mig, at jeg må sige, hvad jeg mener, og jeg synes, det er flot, at vi skriver det, jeg siger, ind i rapporterne. Når jeg læser rapporterne føler jeg mig genkendt. Det er ikke altid let, men det er rigtigt det, der står om mig, og vi taler altid om, hvad Renee har skrevet. Det er vigtigt for mig. Mille (23), 16 måneder i SUF Silkeborg Jeg har mulighed for at læse de halvårlige statusrapporter fra SUF Silkeborg efter samtykke med Jesper, men det er sjældent, jeg gør det, fordi dialogen mellem socialkonsulenten og Jesper og socialkonsulenten og mig fungerer så godt. Jeg oplever, at Jesper bliver inddraget i dokumentationsarbejdet, og jeg bliver løbende orienteret. Derfor er det altid meget tydeligt, hvilke mål der arbejdes efter, og hvad status er på de enkelte mål. For mig har det været en stor lettelse, at Jespers kontaktperson arbejder så systematisk og fokuseret med Jesper. Det betyder, at jeg kan koncentrere mig om at være mor. Gennem den løbende dialog og statusrapporterne er det tydeligt, at hans kontaktperson har en god føling med, hvem han er, og hvilken støtte han har brug for. Jeg har aldrig haft anledning til at kommentere på rapporterne, men jeg er ikke i tvivl om, at jeg ville blive hørt, hvis jeg havde indvendinger. I det daglige oplever jeg, at Jespers kontaktperson udviser en høj faglighed og en stor respekt både over for Jesper og over for mig som pårørende. Både fagligheden og respekten er det, der kendetegner de statusrapporter, jeg har læst. Birte, socialrådgiver og mor til Jesper, 4 år i SUF Silkeborg Jeg kan genkende min søn i dokumentationen

15 15 udefra Den Sociale Udviklingsfonds statusrapporter er grundige og systematiske. De giver mig altid et godt billede af, hvordan det går med den unge. Rapporterne hører måske nok til i den lidt mere omfattende ende, men der er også typisk tale om tunge sager, som kræver en ekstra indsats. Rapporterne er med til at lette mit arbejde, fordi jeg oplever, jeg Statusrapporterne bliver godt klædt på til at lave anbefalinger og indstillinger på baggrund af statusrapporten. klæder mig på til Samtidig betyder det noget for mig, at rapporterne altid er arbejdet igennem med den unge, mit arbejde inden vi mødes. Det betyder jo ikke, at den unge nødvendigvis har den samme oplevelse af sine egne udfordringer, men vi har et fælles udgangspunkt. Det gør vores møder mere målrettede, så vi i fællesskab kan stille skarpt på, hvad der skal ske i den kommende periode. Jan Detlefsen, sagsbehandler i Silkeborg Kommune Målene i handleplanen stemmer overens med mine egne mål Jeg føler, det er mine egne mål, der står i handleplanen. Det er godt. Mit største mål har været, at jeg skulle kunne klare mig selv i min lejlighed, så det er noget af det, vi har arbejdet rigtig meget med. Det betyder meget for mig, at vi har haft fokus på det, jeg synes, er vigtigt, og hvor jeg oplever, jeg har brug for støtte. Jeg oplever altid, at jeg bliver hørt og taget alvorligt. Hvis jeg har kommentarer til statusrapporten, bliver de skrevet ind i rapporten. Nogle gange har vi også ændret på noget af det, der stod, fordi jeg gerne vil have det skulle formuleres anderledes. Jeg mister hurtigt overblikket, så jeg kan godt lide, at vi gennemgår statusrapporten sammen i små bider. Det skaber ro, så jeg bedre kan overskue statusmøderne med sagsbehandleren, fordi jeg ved, hvad vi skal tale om. Simon (24), 5 år hos BOAS Valby

16 16 SUF MAGASINET Maj 2013

17 Foto: Emil Ryge Christoffersen 17 Meningsfulde redskaber skaber merværdi Et dokumentationsnetværk for nøglepersoner skal sikre, at Den Sociale Udviklingsfonds afdelinger har fokus på løbende at udvikle og tilpasse deres dokumentationsindsats. Rasmus Toft fra Bostedet Stranden er en af nøglepersonerne, og han fortæller her om sin nye rolle som dokumentationsfacilitator I efteråret blev Rasmus Toft udpeget som en af 20 nøglepersoner i Den Sociale Udviklingsfond. Han er socialkonsulent på Bostedet Stranden i København og har sammen med sit daglige arbejde med de unge, nu også et særligt fokus på at udvikle dokumentationsindsatsen for sig selv og sine kolleger. Som nøgleperson skulle jeg gerne være den blandt kollegerne, der har et ekstra øje på dokumentationen af vores fælles indsats, og som formår at styrke bevidstheden om dokumentation som et område, der er værd at udvikle, fordi det giver mening for alle involverede, siger Rasmus Toft. På dokumentationsseminaret i efteråret 2012 besluttede Strandens personale at arbejde med, hvordan de kan optimere arbejdet med at skrive logbog på de unge. Inspireret af en anden afdeling er målet nu at indføre en ny digital logbog, der vil gøre den del af dokumentationsarbejdet lettere og samtidig styrke kvaliteten af indsatsen. En af vores udfordringer er, at det nuværende system, ikke matcher vores behov for tilgængelighed og overblik. Derfor har vi været nødt til at tænke i andre baner, siger Rasmus Toft. En logbog med nye muligheder Den nye logbog arbejder i højere grad sammen med den halvårlige statusrapport, som på Stranden skrives på baggrund af brugerudviklingssamtaler med de unge. Værktøjerne skaber en ramme for samarbejdet med den unge. Derudover giver den digitale logbog bedre mulighed for at få overblik over den socialfaglige indsats, således at logbogen reelt bliver et værktøj, der kan tilpasses socialkonsulenten behov såvel som sagsbehandlerens ønsker. Vores forhåbning er, at det digitale værktøj kan skabe merværdi for alle involverede. I samarbejdet mellem socialkonsulenten og den unge kan bedre dokumentation være med til at øge refleksionsniveauet hos socialkonsulenten og dermed yderligere kvalificere indsatsen over for den unge. Samtidig kan værktøjet skabe mere transparens for sagsbehandleren, fordi det bliver lettere at se, hvordan vi arbejder, og hvilken effekt det har for den unges udvikling, siger Rasmus Toft.

18 18 SUF MAGASINET Maj 2013 Foto: Emil Ryge Christoffersen Overskud til at udvikle Merværdien er afgørende, når Stranden skal udvikle og integrere et nyt dokumentationsværktøj. For socialkonsulenterne handler det først og fremmest om, at værktøjet skal give mening i det daglige arbejde med den unge, og at det særligt er kerneopgaverne, der dokumenteres. Bostedet Stranden er en succeshistorie. De seneste 13 år viser med al tydelighed, at vi har gjort en forskel for de unge, der har været indskrevet her. Det giver os den fordel, at vi kan afprøve nye måder at dokumentere på og sætte tid af til at tale grundigt sammen om fordele og ulemper. Simpelthen fordi vi har et solidt, fagligt fundament at bygge på, siger Rasmus Toft. I kombination med Den Sociale Udviklingsfonds eget evalueringsredskab suf.sui.dk kan beskrivelsen af den enkeltes udvikling bruges til at sige noget generelt om, hvordan de unge udvikler sig, mens de er indskrevet på Stranden. En del af et netværk Som nøgleperson er Rasmus Toft blevet en del af dokumentationsnetværket i Den Sociale Udviklingsfond. Her mødes nøglepersonerne fra de 20 afdelinger løbende og får ny viden og deler deres erfaringer med dokumentation. Som tnøgleperson kan jeg være med til at styrke de faglige diskussioner på vores personalemøder, fordi jeg gennem netværket med de andre nøglepersoner får ny viden om evaluerings- og dokumentationsværktøjer. Samtidig kan videndelingen i netværket inspirere os til at prøve nye metoder af, som andre har haft gavn af i deres daglige praksis, siger Rasmus Toft. Netværket er med til at klæde nøglepersonerne fagligt på til at påtage sig rollen som doku-

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for:

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for: Indledning SUF Albertslund er et socialpædagogisk støtte- og behandlingstilbud til unge mellem 18 og ca. 35 år med sociale, adfærds, personlige, psykiske og/eller psykiatriske problemer. SUF Albertslund

Læs mere

Politik for kompetenceudvikling

Politik for kompetenceudvikling Politik for kompetenceudvikling Silkeborg Kommunes politik for kompetenceudvikling indgår som en delpolitik under den overordnede personalepolitik. Vi definerer kompetencer som anvendelse af kvalifikationer

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

SUF BETA. Målrettede og individuelle arbejdsprøvnings- og mentorforløb med fast kontaktperson

SUF BETA. Målrettede og individuelle arbejdsprøvnings- og mentorforløb med fast kontaktperson Målrettede og individuelle arbejdsprøvnings- og mentorforløb med fast kontaktperson Mentorpakke Personlige og tætte kontaktforløb med støtte til arbejdsmarkeds- og uddannelsesforløb Arbejdsprøvningspakke

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Den Sociale Udviklingsfond. Udsatte unge og beskæftigelse. Det handler om mere end at få et arbejde. Læs hvordan Den Sociale Udviklingsfond arbejder.

Den Sociale Udviklingsfond. Udsatte unge og beskæftigelse. Det handler om mere end at få et arbejde. Læs hvordan Den Sociale Udviklingsfond arbejder. ISSN 1903-5497 Den Sociale Magasinet Udviklingsfond Tema Udsatte unge og beskæftigelse Det handler om mere end at få et arbejde. Læs hvordan Den Sociale Udviklingsfond arbejder. 2 SUF MAGASINET Oktober

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Velkommen til Ny Nordisk Skole Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Ny Nordisk Skole - i en nøddeskal Ved Katja Munch Thorsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Målene for Ny

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Virtuelt møderum for at øge medindflydelsen på bostedet Cassiopeia

Virtuelt møderum for at øge medindflydelsen på bostedet Cassiopeia Virtuelt møderum for at øge medindflydelsen på bostedet Cassiopeia Rapport 1 Bostedet Cassiopeia i Brønderslev Kommune var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Beskrivelse af lederstillingen ved Skrøbelev Skole: - Familiecenter Flexhuset - Heldagsskole. Langeland Kommune

Beskrivelse af lederstillingen ved Skrøbelev Skole: - Familiecenter Flexhuset - Heldagsskole. Langeland Kommune Beskrivelse af lederstillingen ved Skrøbelev Skole: - Familiecenter Flexhuset - Heldagsskole Langeland Kommune Beskrivelse af Skrøbelev Skole Skrøbelev Skole er en ny institution, der startede med heldagsskole

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Vi vil gerne være med til at uddanne og udvikle nogle dygtige pædagoger, så I kan blive fremtidige kolleger.

Vi vil gerne være med til at uddanne og udvikle nogle dygtige pædagoger, så I kan blive fremtidige kolleger. Uddannelsesplan/praktikstedsbeskrivelse Vi er en engageret og fagligt velfunderet personalegruppe, som synes det er spændende at modtage studerende i praktik. Vores intention er, at skabe trygge rammer

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse Selvevaluering dine erfaringer med ledelse Velkommen Velkommen til din selvevaluering, som skal understøtte dine overvejelser omkring lederrollen. Selvevalueringen har to formål: Dels at give dig en introduktion

Læs mere

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide TRUS - TR-udviklingssamtale Guide Oktober 2010 (revideret 12.12.11) Denne guide sendes til TR i god tid forud for TRUS Indholdsfortegnelse 1. Velkommen til TR-udviklingssamtalen (TRUS)... 3 2. Formål...

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG

Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG 1 Materiale til forældreinddragelse: Se med forældrenes øjne Vil I gerne vide, hvad forældrene mener om deres barns dagtilbud? Vil I gerne høre om, de har

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune, sammen med en repræsentant her fra, aflagt

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Ved vi, hvad der virker?

Ved vi, hvad der virker? Ved vi, hvad der virker? Handleplaner som redskab til en bedre indsats over for udsatte børn og unge Midtvejsrefleksioner fra et KL-kvalitetsprojekt med 15 kommuner Indhold Projektet kort fortalt... 2

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BOSTEDET TORNHØJ

HANDLEPLAN FOR BOSTEDET TORNHØJ Holbæk den 20. august 2014 Notat med HANDLEPLAN FOR BOSTEDET TORNHØJ Indhold INDLEDNING... 2 KONKLUSION... 3 KOMPETENCER... 4 MÅLGRUPPE OG FAGLIGHED... 5 KOMMUNIKATION... 6 INDLEDNING Bostedet Tornhøj

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Bogstaverne i N.A.B.O. står for:

Bogstaverne i N.A.B.O. står for: N.A.B.O. er et samværs- og aktivitetssted, samt en boenhed, for voksne psykisk sårbare, som er beliggende på Amager. N.A.B.O. er et tilbud til Københavns kommunes borgere, som kan komme frivilligt og uden

Læs mere

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem?

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem? Christina Laugesen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Cand.scient.soc. og evalueringskonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og tidligere konsulent ved SIPsekretariatet, Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi tror på, at forandring er muligt for alle For at skabe en forandring i et liv præget af massivt misbrug har

Læs mere

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til brug af redskaberne............................... 3 Tjekliste til forberedelse af beboerkonferencen......................

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg i Boenheden

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 STYRK DIG

Læs mere

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd Et attraktivt fællesskab Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd er en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde. Medarbejdere og ledelse

Læs mere

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn STRATEGI FOR LÆRING OG UDVIKLING Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn Vi ønsker en løbende udvikling af vores daglige udviklingsproces, der sikrer, at den nye viden bliver

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du

Læs mere

Fredensborg Kommunes Leanstrategi 2009-2011

Fredensborg Kommunes Leanstrategi 2009-2011 Strategi og Ledelse Chsk 16. december 2008 Fredensborg Kommunes Leanstrategi 2009-2011 I. Formålet med Leanstrategien Fredensborg Kommune bliver med Lean en organisation, hvor medarbejdere og ledelse via

Læs mere

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 LEAN i byggeriet INTERVIEW med Ph. D. Kenneth Brinch Jensen, Center for ledelse i byggeriet / CBS I byggeprojekter

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Strategi, vækst og lederskab

Strategi, vækst og lederskab Strategi, vækst og lederskab Strategi, vækst og lederskab Virkelighedsnær sparring på dit lederskab og fokus på strategisk ledelse Selv de dygtigste ledere kan blive bedre Trænger du til ny inspiration

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet 1 TEMA Psykisk arbejdsmiljø Styrkespillet Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet er et enkelt kortspil, som kan bruges på alle typer af arbejdspladser til at udvikle kulturen,

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 Side 1/10 Indhold 1. Forord 2. Hvad er audit? 3. Hvor ofte skal auditor gennemføre audit og med hvilken funktion? 4. Rollen som auditor 5. Planlægning Indkaldelse

Læs mere

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere Familie og Børn Familieplejeafsnittet og rådgivere Emne Procedure for det personrettede tilsyn med anbragte børn og unge i plejefamilier, netværksfamilier, socialpædagogiske opholdssteder, døgninstitutioner,

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Rapport 1 Nordfyns Kommune var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt om medindflydelse

Læs mere

Feedback fra læringsbesøget på Rebus den 11. aug. 2014

Feedback fra læringsbesøget på Rebus den 11. aug. 2014 Feedback fra læringsbesøget på Rebus den 11. aug. 2014 Sundhedsfremme, forebyggelse og skadesreduktion Det er læringskonsulenternes vurdering, at der er et stort fokus på sundhedsfremme, forebyggelse og

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012 Undersøgelse af plejefamilieområdet Juni 2012 Dagsorden 1. Opdrag 2. Tilrettelæggelse af projektet 3. Resultater Organisering Tilbudsvifte Plejebørn Plejefamilier Rekruttering og matchning Sagsbehandling

Læs mere