Den Sociale. Magasinet. Udviklingsfond. Dokumentation. Merværdi gennem inddragelse, udvikling og gennemsigtighed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den Sociale. Magasinet. Udviklingsfond. Dokumentation. Merværdi gennem inddragelse, udvikling og gennemsigtighed"

Transkript

1 ISSN Den Sociale Magasinet Udviklingsfond Dokumentation Merværdi gennem inddragelse, udvikling og gennemsigtighed

2 2 SUF MAGASINET Maj 2013 Redaktion: Suzette Frovin, Margrethe Langer, Michael Hansen (ansvarshavende) Tekst: Suzette Frovin Kontakt redaktionen: Korrektur: Jette Bang Foto: Emil Ryge, Nils Lund mfl. Layout: KreativGrafisk Tryk: Rosendahls Oplag: 1200 Denne gang i SUF Magasinet Klare mål giver den bedste dokumentation Overblik og inspiration gennem målrettede læringsseminarer Den unges stemme i dokumentationen Forsidefoto: Emil Ryge Christoffersen 14 Dokumentation set udefra 16 Meningsfyldte redskaber skaber merværdi Dokumentation er ikke bare et spørgsmål om kontrol Leder I Den Sociale Udviklingsfond er vi ikke i tvivl: Det gode dokumentationsarbejde er en gave til samarbejdet mellem de involverede parter og styrker indsatsen over for den enkelte Af Michael Hansen, direktør, Den Sociale Udviklingsfond Siden 2007 har vi i Den Sociale Udviklingsfond systematisk indsamlet viden om vores socialpædagogiske indsats. Vi har altid haft en god fornemmelse af, hvad der virkede, og hvad der gik knap så godt, men med vores online dokumentationsværktøj suf.sui.dk har vi nu mere end en fornemmelse. I dag kan vi rent faktisk dokumentere, at vi er gode til at bringe unge i arbejde, nedsætte deres stofmisbrug og øge deres livskvalitet. Det styrker kvaliteten af vores arbejde, at vi er i stand til at løfte os op over den daglige praksis og løbende evaluere og videreudvikle vores indsats. Merværdi for alle involverede Evaluerings- og dokumentationsarbejde klinger for mange af kontrol, og der er da heller ingen tvivl om, at for sagsbehandleren er de halvårlige statusrapporter og møder et styringsredskab. Vores tilbagemeldinger giver dem mulighed for at vurdere, om der fortsat er overensstemmelse mellem behov, det aktuelle tilbud og den udvikling, der er beskrevet i rapporterne. Sådan må det naturligvis være, når vi varetager en socialpædagogisk opgave på vegne af det offentlige. Vores opgave er gennem dokumentationen at give sagsbehandleren et sagligt og fyldestgørende grundlag for at beslutte, hvordan tilbuddet til den enkelte skal skrues sammen i den kommende periode. For os er det imidlertid helt afgørende, at vores dokumentationsindsats kan mere end at informere sagsbehandleren. Vi arbejder kontinuerligt med at integrere dokumentationsarbejdet i det daglige arbejde. Målet er, at det i praksis fungerer som meningsfyldte redskaber, der bidrager til at hjælpe det enkelte

3 3 Foto: Colourbox For Den Social Udviklingsfond handler god dokumentation om at skabe merværdi for både socialkonsulenterne, sagsbehandlerne og de mennesker, der er indskrevet i Den Sociale Udviklingsfond. Det gør vi ved at forholde os bevidst og aktivt til vores dokumentationsindsats. Det vil sige, at vi løbende evaluerer, tilpasser og justerer de dokumentationsværktøjer, vi bruger i det daglige. En bevidst tilgang til dokumentationsarbejdet kan styrke den daglige pædagogiske praksis, så vi hele tiden sikrer, at vores tilbud imødekommer den enkeltes behov og udviklingspotentiale. Margrethe Langer, udviklingskonsulent, Den Sociale Udviklingsfond menneske med at nå både personlige mål og de mål, der er formuleret i handleplanen. Vi oplever, at når dokumentationsindsatsen reelt bliver et værktøj for alle involverede, er der større sandsynlighed for, at alle føler sig inddraget og hørt. Den respekt, der følger med inddragelse, øger den enkeltes engagement og ønske om at udvikle sig gennem den støtte, han eller hun får fra os. En timeout med fokus på refleksion og udvikling Da vi i efteråret 2012 inviterede alle vores socialkonsulenter på et 2-dages dokumentationsseminar, var det i erkendelse af, at et meningsfuldt dokumentationsarbejde kræver fokus og tid til at reflektere over den daglige praksis. Vi må løbende evaluere vores dokumentationsindsats for at sikre, at vi griber arbejdet an på den mest hensigtsmæssige og meningsfulde måde. På den måde fungerede workshoppen som en timeout med tid til at få overblik over og styrke den enkelte afdelings arbejde med dokumentation. God dokumentation kræver udvikling For os er meningsfuld dokumentation med til at styrke kvaliteten af vores tilbud og relationen til både sagsbehandleren og de indskrevne i Den Sociale Udviklingsfond, som har fortjent at få den bedst mulige støtte i deres udviklingsproces. Dokumentation må aldrig blive en pligt, for vi har gennem de seneste syv år set, at der både er udvikling og stor viden at hente, når vi arbejder fokuseret og bevidst med at integrere dokumentationsindsatsen i den daglige praksis. Det gode dokumentationsarbejde er dynamisk, fordi vi har en forpligtelse til løbende at vurdere, hvordan vi skruer redskaberne sammen, så de fortsætter med at give mening og skabe merværdi for både os selv, sagsbehandler og dem, der er indskrevet i hos os. Derfor er vores ambition ikke at komme i mål, men derimod løbende at justere og forholde os nysgerrigt til vores indsats, så den altid matcher den virkelighed, vi agerer i.

4 4 SUF MAGASINET Maj 2013

5 5 Klare mål giver den bedste dokumentation Klare mål er afgørende, hvis arbejdet med dokumentation og evaluering skal give mening for den enkelte medarbejder. Det gælder uanset om formålet er læring og udvikling eller ren kontrol, siger professor i evaluering Peter Dahler-Larsen Dokumentation og evaluering hænger uløseligt sammen med et ønske om at holde opsyn med noget, der er komplekst, og som typisk koster mange penge. Embedsmænd, politikere og befolkningen vil vide, hvordan penge fra den fælles kasse bliver brugt og ikke mindst hvilken effekt de har. Det kan skabe en følelse af overvågning hos den enkelte medarbejder, men hvis indsatsen tilrettelægges rigtigt, kan dokumentationen også fungere som et vigtigt redskab til læring og udvikling til glæde for både den enkelte medarbejder og organisationen som helhed. Udfordringen er at gøre evalueringen meningsfuld for alle parter. Det fortæller professor i evaluering ved Syddansk Universitet Peter Dahler-Larsen. Andres opfattelse af ens arbejde stemmer ikke nødvendigvis overens med, hvordan man selv ser på det, man laver. Derfor kan frygten for at blive misforstået eller tillagt andre motiver være et springende punkt, når man skal motivere medarbejderne til at integrere evaluering og dokumentation i deres arbejde, siger Peter Dahler-Larsen. For fagpersonale kan evalueringens rammer virke næsten brutale, fordi det er vanskeligt at se sin indsats forvandlet til målbare resultater. Det gælder særligt for områder som fx det socialpædagogiske felt, hvor personlig og faglig identitet næsten vokser sammen. Her kan evalueringen let komme til at fremstå som en mistænkeliggørelse af den enkeltes arbejde. Det er meget vigtigt, at formålet med evaluering og dokumentation er tydeligt for den enkelte medarbejder. Det betyder, at medarbejderne skal have en klar fornemmelse af, hvorfor evalueringen gennemføres, og hvad resultaterne skal bruges til. Den klarhed er med til at skabe ro hos den enkelte, siger Peter Dahler-Larsen. Ro er, understreger han, ikke nødvendigvis det samme som accept, men medarbejderne Foto: Nils Lund

6 6 SUF MAGASINET Maj 2013 vil i højere grad føle sig klædt på til at påtage sig arbejdet med evaluering og dokumentation, hvis de på forhånd ved, hvem der skal læse resultaterne, og hvilken rolle resultaterne kan spille. Kerneopgaver i centrum Hvis man som i Den Sociale Udviklingsfond vil sikre sig, at dokumentationsarbejdet giver mening og bidrager konstruktivt til den enkeltes arbejde, handler det om at bygge bro mellem evalueringskriterierne og de faglige kerneopgaver. Det betyder, at hvis fx relationen mellem socialkonsulenten og den unge bliver tillagt en særlig betydning i det daglige socialpædagogiske arbejde vil det give god mening for socialkonsulenten, at netop relationen indgår som et målepunkt i dokumentationsarbejdet. Hvis evalueringen skal give mening for alle involverede parter, er det vigtigt, at der bliver skabt en sammenhæng mellem kriterierne i evalueringen og den faglige kerneopgave. Den enkelte medarbejder er nødt til at opleve, at det, evalueringen fokuserer på, også er væsentligt i en faglig sammenhæng, siger Peter Dahler-Larsen. Det handler imidlertid ikke kun om at skabe faglig relevans, men også om at lade alle komme til orde. Inden for det socialpædagogiske arbejde vil det fx sige både fagpersonerne og de mennesker, der bliver evalueret. Behandlerens interesse i en sag på vegne af klienten, er ikke nødvendigvis det samme som klientens interesse. Der kan være sammenfaldende pointer, men det er langt fra sikkert, de har den samme opfattelse af forløbet, selvom samarbejdet fungerer i det daglige. Derfor er klientens stemme i dokumentationsarbejdet ligeså vigtig som behandlerens, siger Peter Dahler-Larsen. Evaluering ikke lig med kvalitet Peter Dahler-Larsen lægger vægt på, at effektive evaluerings- og dokumentationsredskaber nødvendigvis må skræddersyes til den enkelte organisation for at sikre, at redskaber afspejler organisationens værdier og mål. Samtidig er det væsentligt, at dokumentationsværktøjerne løbende bliver evalueret og justeret, så kriterier og fokusområder hele tiden afspejler det, der foregår i organisationen.

7 7 Det er meget vigtigt, at formålet med evaluering og dokumentation står klart for den enkelte medarbejder. Det betyder, at medarbejderne skal have en klar fornemmelse af, hvorfor evalueringen gennemføres, og hvad resultaterne skal bruges til. Den klarhed er med til at skabe ro hos den enkelte Peter Dahler-Larsen Foto: Nils Lund Selvom om der gennem de seneste tre årtier har været et stigende fokus på evaluering og dokumentation, særligt i forbindelse med brug af offentlige midler, er evalueringen ingen garanti for kvaliteten i det arbejde, der er underlagt krav om dokumentation. Det viser blandt andet de seneste års sager om svigt inden for det socialpædagogiske område. Medierne fokuserer på enkeltsager, fordi det er gode historier. Problemet er, at sagerne er sprængfarligt stof for politikerne, og derfor reagerer de ofte med krav om mere kontrol. Det øger ikke nødvendigvis kvaliteten, men flytter ansvaret væk fra politikernes bord. I hvert fald for en tid, siger Peter Dahler-Larsen. Problemet med den type løsninger er imidlertid, at kontrolmekanismerne ikke nødvendigvis bidrager til at skabe udvikling og læring i den enkelte organisation. Den øgede kontrol giver borgerne et indtryk af, at det er muligt at undgå fejl, men i jagten på en nulfejlskultur overser vi som samfund fuldstændig, at fagfolk også kan lære og udvikle sig gennem de fejl, som evaluering og dokumentation kan være med til at afdække, siger Peter Dahler-Larsen. Sammenhængende indsats Den gode evaluering skaber sammenhæng mellem den virkelighed, som fx socialkonsulenter står i, og de kriterier den kommunale sagsbehandler skal imødekomme i sit arbejde. Ifølge Peter Dahler-Larsen kan og vil de enkelte interessenter ofte have modsætningsfyldte interesser og se på evalueringens konklusioner med forskellige øjne. Dokumentationsarbejdet giver et fælles afsæt for mødet mellem fx socialkonsulent, borger og sagsbehandler. Inden for det socialpædagogiske område giver en vedvarende dokumentationsindsats mulighed for at dokumentere og evaluere et felt, der traditionelt har været vanskeligt at indkapsle og putte ned i kasser. Det skaber en større gennemsigtighed i den socialpædagogiske praksis og indsats, og dermed kan dokumentationen være med til at styrke og udvikle de socialpædagogiske tilbud, slår Peter Dahler-Larsen fast.

8 8 SUF MAGASINET Maj 2013 Overblik og inspiration gennem Mere end 80 socialkonsulenter deltog i efteråret på Den Sociale Udviklingsfonds dokumentationsseminarer. Målet var at gøre dokumentationen til et værdifuldt redskab for både sagsbehandler, socialkonsulenten og den unge Den historiske gymnastiksal på Vallekilde Højskole dannede i efteråret rammen om Den Sociale Udviklingsfonds tre dokumentationsseminarer. I 2007 udviklede Den Sociale Udviklingsfond sit eget dokumentationsværktøj, suf.sui.dk, som opsamler viden og resultater om de unge og voksne, der er tilknyttet en af Den Sociale Udviklingsfonds 20 afdelinger. Kombineret med en længerevarende interviewundersøgelse samt de individuelle dokumentationsværktøjer, der indgår i den daglige socialpædagogiske indsats, giver suf.sui.dk et unikt indblik i effekten af de skræddersyede tilbud, der kendetegner Den Sociale Udviklingsfonds arbejde. Bag dokumentationsseminarerne stod Margrethe Langer, udviklingskonsulent i Den Sociale Udviklingsfond, og Sofie Bertolt Winther og Ea Helth Øgendahl, eksterne konsulenter fra SocialRespons, der har udviklet og leder Den Sociale Udviklingsfonds tværgående dokumentationsarbejde. Her fortæller de tre om formålet med seminarerne, og det udbytte socialkonsulenterne fik med hjem. Margrethe Langer: Vi har arbejdet systematisk med dokumentation og evaluering siden Seminarerne var en anledning til at gøre status og iagttage vores muligheder for at udvikle vores dokumentationsindsats. For os er det afgørende, at dokumentationsarbejdet skaber merværdi for alle involverede, dvs. både socialkonsulenten, den unge og sagsbehandleren. Derfor er det vigtigt, at vi løbende forholder os til, hvordan vi griber arbejdet an

9 9 målrettede læringsseminarer Sofie Bertolt Winther: Vi ville gerne integrere dokumentationen i socialkonsulentens hverdag, så dokumentationen ikke kun handlede om de resultater, der skulle videreformidles i statusrapporter til sagsbehandlerne. Vores mål er i lige så høj grad, at redskaberne skal ses som en styrke i det daglige arbejde med den unge. Derfor inviterede vi alle afdelinger til at deltage i et fælles seminar, og det viste sig at være både lærerigt og lidt af en øjenåbner for deltagerne. Fælles værdier, fælles afsæt Margrethe Langer: Vores ambition var at skabe en fælles forståelse, et fælles afsæt for vores arbejde med dokumentation. Vi tog udgangspunkt i de tre kerneværdier, der kendetegner Den Sociale Udviklingsfond; nemlig faglighed, inddragelse og gennemsigtighed. Derefter spurgte vi hinanden: Hvordan kan de værdier sammen med dokumentationen bidrage til at skabe merværdi for både socialkonsulenten, den unge og sagsbehandleren? Ea Helth Øgendahl: Helt konkret bad vi alle afdelinger om at afdække deres dokumentationsindsats. I hvilke sammenhænge arbejder I med dokumentation, hvad er formålet, og hvilke redskaber bruger I? Vi vil gerne, at den enkelte afdeling bliver bevidst om, at dokumentation består af forskellige byggesten, som man kan inddrage, så det giver mest mulig mening for egen praksis. Afdelingens dokumentationshistorie var med til at tydeliggøre, hvordan dokumentationsværktøjer i praksis kan fungere som pædagogiske redskaber, og hvordan de dermed kan skabe mening på flere niveauer. Sofie Bertolt Winther: For socialkonsulenterne er inddragelse en helt naturlig del af den pædagogiske indsats, så hvorfor ikke bruge det aktivt i dokumentationsarbejdet? Alle socialkonsulenter tager inddragelse af de unge alvorligt i deres daglige arbejde, så derfor prioriterer vi også det parameter i dokumentationsarbejdet. For den enkelte er det med til at skabe en åbenlys sammenhæng mellem deres daglige arbejde og dokumentationen.

10 10 SUF MAGASINET Maj 2013

11 11 Vores ambition var at skabe en fælles forståelse, et fælles afsæt for vores arbejde med dokumentation. Margrethe Langer Margrethe Langer: Seminarerne bidrog til både videndeling og erfaringsudveksling afdelingerne imellem, fordi deltagerne blev inspireret og udfordret af at se, hvordan andre afdelinger arbejder med dokumentation. Det var også et vigtigt udbytte for os. Vores mål er ikke at ensrette dokumentationen i de enkelte afdelinger. Derimod ønsker vi, at den enkelte afdeling forholder sig bevidst og aktivt til sin egen dokumentationsindsats. Sofie Bertolt Winther: I Den Sociale Udviklingsfond er der stort fokus på, at evaluering og dokumentation skal skabe udvikling og styrke læringen internt i organisationen. Samtidig skal resultaterne selvfølgelig kunne bruges som dokumentation over for eksterne parter. Vores udgangspunkt har været, at dokumentationsindsatsen er nødt til at give mening for den enkelte socialkonsulent for, at det også er meningsfuldt for dem at fortælle andre om resultaterne af deres arbejde. Eksperimentarium for dokumentation Margrethe Langer: Vallekilde-seminarerne var et eksperimentarium. Afdelingerne skulle gå hjem med nye værktøjer og en mere bevidst tilgang til arbejdet med dokumentation og evaluering, og i det arbejde har samtalen og det fysiske møde mellem afdelingerne været afgørende. Det er en proces og et udviklingsarbejde, vi aldrig havde kunnet sætte i gang uden at mødes og tilbringe tid sammen. Ea Helth Øgendahl: Vi kan allerede nu se, at seminarerne har båret frugt. De individuelle udviklingsrapporter, som vi kan generere i suf.sui.dk, bliver i stigende grad brugt i samarbejdet med den unge og sagsbehandleren. Samtidig oplever vi, at socialkonsulenterne er blevet motiverede til at forholde sig aktivt til, hvilke dokumentationsværktøjer, der kan styrke den daglige praksis og understøtte den pædagogiske indsats over for den unge. Margrethe Langer: Den vigtigste opgave for os er at yde den bedst mulige indsats over for den unge at sikre, at vi skaber udvikling og styrker den unge til voksenlivet. Hvis vi skal lykkes med det, er det også nødvendigt, at vi kan imødekomme et stigende dokumentationskrav fra kommunerne. Når sagsbehandlerne oplever, at vi leverer resultater, der modsvarer forventningerne i den enkeltes handleplan, skaber det tillid. Vores mål er, at dokumentationen kan fungere som et pædagogisk redskab for socialkonsulenter, men også at den unge og sagsbehandleren mærker en forskel. Det er en løbende proces, hvor vi evaluerer, tilpasser og justerer de dokumentationsværktøjer, vi bruger i det daglige. Dokumentationsseminarerne var med til at skabe fornyet fokus på mål og værdier internt hos os, så vi også i fremtiden kan bidrage med en dokumentationsindsats, der er meningsog værdifuld for både socialkonsulent, den unge og sagsbehandleren.

12 12 SUF MAGASINET Maj 2013 Den unges stemme i dokumentationen Fotos: Emil Ryge Christoffersen Statusrapporterne tager ofte udgangspunkt i socialkonsulentens observationer og vurderinger. Hos Eremitterne i København er ambitionen, at de unge skal inddrages mere direkte i dokumentationsarbejdet. Målet er, at den unge skal opleve en større grad af medindflydelse på sin egen situation Det er tirsdag eftermiddag, og Eremitternes unge er så småt begyndt at dukke op i kælderlokalet på Vesterbro i København. To gange om ugen er fællesrummet åbent, og de unge har mulighed for at komme forbi til snak og kaffe og fællesspisning. De unge bor typisk i egen lejlighed, mens de får individuel støtte til at få styr på diagnoser, sociale og psykiske udfordringer og til at få en god start på voksenlivet. Fælles for dem er, at de har tilbragt en stor del af deres liv på døgninstitutioner og i socialpædagogiske tilbud, hvor deres udvikling løbende er blevet evalueret og dokumenteret. For de flestes vedkommende uden de nogensinde selv er blevet involveret i dokumentationsarbejdet. Derfor oplever mange af de unge, at fx de halvårlige statusrapporter til sagsbehandleren i hjemkommunen er et stykke arbejde, der skal gøres, men ikke er noget, de reelt har indflydelse på. Efter Vallekilde-seminarerne i efteråret har Eremitternes socialkonsulenter besluttet sig for at ændre arbejdet med blandt andet statusrapporterne. Vores unge har altid læst statusrapporterne igennem og fået lov til at kommentere på det, vi har skrevet. Men rapporterne har ikke været et resultat af en dialog. Vores oplevelse er, at det bidrager til, at den unge distancerer sig fra dokumentationsarbejdet og helt naturligt ikke føler et ejerskab til det, der står i rapporterne. Derfor har vi besluttet os for at tage nye metoder i brug, siger socialkonsulent Karin Brahms. Ud med rutinearbejdet Beslutningen blev taget på Den Sociale Udviklingsfonds dokumentationsworkshop på Vallekilde Højskole i efteråret Eremitternes socialkonsulenter vidste allerede inden seminaret, at de havde godt styr på de enkelte dele af deres dokumentationsarbejde, men i løbet af seminaret blev det tydeligt for dem, at den unges stemme ikke var specielt fremtrædende. Nok blev de unge altid inviteret til at kommentere på statusrapporter, men de havde aldrig direkte indflydelse på indholdet, før rapporten blev skrevet. Efterhånden var vi begyndt at se statusrapporten som en pligt. Noget vi skulle aflevere til sagsbehandleren, men vi brugte ikke selv rapporten som et redskab i det daglige ar-

13 13 bejde. Det laver vi om på nu, fordi vi tror på, at den bedste dokumentation er den, der er meningsfuld for alle involverede, fortæller leder af Eremitternes natafdeling, Anders Holm Jensen. Interview med de unge Fremover er det en af kollegaerne, der interviewer fx Karin Brahms eller Anders Holm Jensen sammen med den unge, inden de skriver statusrapporten. Ønsket er, at den unge får mulighed for at beskrive sin egen situation, udvikling og ønsker til mål uden først at skulle forholde sig til, hvordan hans eller hendes kontaktperson opfatter den unges situation. Kombineret med interviewet skal den nye tilgang til dokumentation bidrage til at tegne et mere fyldestgørende billede af den unge til glæde for både sagsbehandler, den unge, socialkonsulenten og forhåbentlig også for de pårørende. For nogle unge kan det være en stor udfordring at se sig selv beskrevet i en statusrapport. Der vil være ting, de ikke genkender eller finder direkte provokerende. Derfor er det så vigtigt, at vi løbende inddrager dem i dokumentationsarbejdet, så de oplever, at vi tager deres input alvorligt og at deres syn på deres egen situation og udvikling har en reel betydning for, hvordan dokumentationen i fx statusrapporten ender med at tage sig ud, siger Karin Brahms. Socialkonsulenterne oplever ofte, at de unge efter mange år i behandlingstilbud har et meget distanceret forhold til det sociale system. De har stort set ingen erfaring med at blive inddraget, og flere af dem har oplevet, at deres synspunkter ikke er blevet taget alvorligt. Derfor er det altafgørende, at den unge føler sig hørt og taget alvorligt, hvis målet om reel inddragelse skal lykkes. Det bedste tilbud For Eremitternes socialkonsulenter handler det ikke kun om at lade den unge komme til orde for sin egen skyld, men også om at skræddersy det bedst mulige tilbud til den enkelte unge. I sidste ende er det et spørgsmål om at stykke det mest retvisende billede af den unge sammen for at kunne støtte og hjælpe på den bedst mulige måde. Hvis jeg ikke har et tydeligt billede af, hvordan den unge ser på sig selv, kommer mit eget billede af den unge ofte til at være styrende for både mine forslag til udviklingspunkter og mit daglige samvær med den unge. Det kan være problematisk, hvis det billede, den unge har af sig selv, ikke stemmer overens med mit billede. Jeg har store forventninger til, at vi kan imødekomme den udfordring ved at gribe dokumentationsarbejdet an på en helt ny måde, siger Karin Brahms.

14 14 SUF MAGASINET Maj 2013 Dokumentation set Vi samarbejder om tingene, så jeg når mine mål. Renee fortæller mig, når hun synes, der er noget, jeg gør, som spænder ben for min udvikling. Det er ikke let, men det er ok, for det er altid mig, der beslutter, om det er noget, jeg vil arbejde med. Det er mig, der stiller målene, for det er mit liv. Jeg vil gerne lære at klare mig selv, Jeg føler og derfor betyder det noget for mig, at Renee støtter mig i at nå mine mål. De andre steder, jeg har været, synes jeg, vi meget skulle passe os selv. Hvis der fx skulle gøres rent, kom der en og gjorde det for mig. Nu får jeg i stedet et lille spark, og Renee hjælper mig, så jeg kan få mere struktur på min hverdag og lære at stå på egne ben. mig hørt Jeg synes, statusrapporterne er for lange. Jeg kan ikke koncentrere mig om at læse så meget, men det betyder meget for mig, at jeg må sige, hvad jeg mener, og jeg synes, det er flot, at vi skriver det, jeg siger, ind i rapporterne. Når jeg læser rapporterne føler jeg mig genkendt. Det er ikke altid let, men det er rigtigt det, der står om mig, og vi taler altid om, hvad Renee har skrevet. Det er vigtigt for mig. Mille (23), 16 måneder i SUF Silkeborg Jeg har mulighed for at læse de halvårlige statusrapporter fra SUF Silkeborg efter samtykke med Jesper, men det er sjældent, jeg gør det, fordi dialogen mellem socialkonsulenten og Jesper og socialkonsulenten og mig fungerer så godt. Jeg oplever, at Jesper bliver inddraget i dokumentationsarbejdet, og jeg bliver løbende orienteret. Derfor er det altid meget tydeligt, hvilke mål der arbejdes efter, og hvad status er på de enkelte mål. For mig har det været en stor lettelse, at Jespers kontaktperson arbejder så systematisk og fokuseret med Jesper. Det betyder, at jeg kan koncentrere mig om at være mor. Gennem den løbende dialog og statusrapporterne er det tydeligt, at hans kontaktperson har en god føling med, hvem han er, og hvilken støtte han har brug for. Jeg har aldrig haft anledning til at kommentere på rapporterne, men jeg er ikke i tvivl om, at jeg ville blive hørt, hvis jeg havde indvendinger. I det daglige oplever jeg, at Jespers kontaktperson udviser en høj faglighed og en stor respekt både over for Jesper og over for mig som pårørende. Både fagligheden og respekten er det, der kendetegner de statusrapporter, jeg har læst. Birte, socialrådgiver og mor til Jesper, 4 år i SUF Silkeborg Jeg kan genkende min søn i dokumentationen

15 15 udefra Den Sociale Udviklingsfonds statusrapporter er grundige og systematiske. De giver mig altid et godt billede af, hvordan det går med den unge. Rapporterne hører måske nok til i den lidt mere omfattende ende, men der er også typisk tale om tunge sager, som kræver en ekstra indsats. Rapporterne er med til at lette mit arbejde, fordi jeg oplever, jeg Statusrapporterne bliver godt klædt på til at lave anbefalinger og indstillinger på baggrund af statusrapporten. klæder mig på til Samtidig betyder det noget for mig, at rapporterne altid er arbejdet igennem med den unge, mit arbejde inden vi mødes. Det betyder jo ikke, at den unge nødvendigvis har den samme oplevelse af sine egne udfordringer, men vi har et fælles udgangspunkt. Det gør vores møder mere målrettede, så vi i fællesskab kan stille skarpt på, hvad der skal ske i den kommende periode. Jan Detlefsen, sagsbehandler i Silkeborg Kommune Målene i handleplanen stemmer overens med mine egne mål Jeg føler, det er mine egne mål, der står i handleplanen. Det er godt. Mit største mål har været, at jeg skulle kunne klare mig selv i min lejlighed, så det er noget af det, vi har arbejdet rigtig meget med. Det betyder meget for mig, at vi har haft fokus på det, jeg synes, er vigtigt, og hvor jeg oplever, jeg har brug for støtte. Jeg oplever altid, at jeg bliver hørt og taget alvorligt. Hvis jeg har kommentarer til statusrapporten, bliver de skrevet ind i rapporten. Nogle gange har vi også ændret på noget af det, der stod, fordi jeg gerne vil have det skulle formuleres anderledes. Jeg mister hurtigt overblikket, så jeg kan godt lide, at vi gennemgår statusrapporten sammen i små bider. Det skaber ro, så jeg bedre kan overskue statusmøderne med sagsbehandleren, fordi jeg ved, hvad vi skal tale om. Simon (24), 5 år hos BOAS Valby

16 16 SUF MAGASINET Maj 2013

17 Foto: Emil Ryge Christoffersen 17 Meningsfulde redskaber skaber merværdi Et dokumentationsnetværk for nøglepersoner skal sikre, at Den Sociale Udviklingsfonds afdelinger har fokus på løbende at udvikle og tilpasse deres dokumentationsindsats. Rasmus Toft fra Bostedet Stranden er en af nøglepersonerne, og han fortæller her om sin nye rolle som dokumentationsfacilitator I efteråret blev Rasmus Toft udpeget som en af 20 nøglepersoner i Den Sociale Udviklingsfond. Han er socialkonsulent på Bostedet Stranden i København og har sammen med sit daglige arbejde med de unge, nu også et særligt fokus på at udvikle dokumentationsindsatsen for sig selv og sine kolleger. Som nøgleperson skulle jeg gerne være den blandt kollegerne, der har et ekstra øje på dokumentationen af vores fælles indsats, og som formår at styrke bevidstheden om dokumentation som et område, der er værd at udvikle, fordi det giver mening for alle involverede, siger Rasmus Toft. På dokumentationsseminaret i efteråret 2012 besluttede Strandens personale at arbejde med, hvordan de kan optimere arbejdet med at skrive logbog på de unge. Inspireret af en anden afdeling er målet nu at indføre en ny digital logbog, der vil gøre den del af dokumentationsarbejdet lettere og samtidig styrke kvaliteten af indsatsen. En af vores udfordringer er, at det nuværende system, ikke matcher vores behov for tilgængelighed og overblik. Derfor har vi været nødt til at tænke i andre baner, siger Rasmus Toft. En logbog med nye muligheder Den nye logbog arbejder i højere grad sammen med den halvårlige statusrapport, som på Stranden skrives på baggrund af brugerudviklingssamtaler med de unge. Værktøjerne skaber en ramme for samarbejdet med den unge. Derudover giver den digitale logbog bedre mulighed for at få overblik over den socialfaglige indsats, således at logbogen reelt bliver et værktøj, der kan tilpasses socialkonsulenten behov såvel som sagsbehandlerens ønsker. Vores forhåbning er, at det digitale værktøj kan skabe merværdi for alle involverede. I samarbejdet mellem socialkonsulenten og den unge kan bedre dokumentation være med til at øge refleksionsniveauet hos socialkonsulenten og dermed yderligere kvalificere indsatsen over for den unge. Samtidig kan værktøjet skabe mere transparens for sagsbehandleren, fordi det bliver lettere at se, hvordan vi arbejder, og hvilken effekt det har for den unges udvikling, siger Rasmus Toft.

18 18 SUF MAGASINET Maj 2013 Foto: Emil Ryge Christoffersen Overskud til at udvikle Merværdien er afgørende, når Stranden skal udvikle og integrere et nyt dokumentationsværktøj. For socialkonsulenterne handler det først og fremmest om, at værktøjet skal give mening i det daglige arbejde med den unge, og at det særligt er kerneopgaverne, der dokumenteres. Bostedet Stranden er en succeshistorie. De seneste 13 år viser med al tydelighed, at vi har gjort en forskel for de unge, der har været indskrevet her. Det giver os den fordel, at vi kan afprøve nye måder at dokumentere på og sætte tid af til at tale grundigt sammen om fordele og ulemper. Simpelthen fordi vi har et solidt, fagligt fundament at bygge på, siger Rasmus Toft. I kombination med Den Sociale Udviklingsfonds eget evalueringsredskab suf.sui.dk kan beskrivelsen af den enkeltes udvikling bruges til at sige noget generelt om, hvordan de unge udvikler sig, mens de er indskrevet på Stranden. En del af et netværk Som nøgleperson er Rasmus Toft blevet en del af dokumentationsnetværket i Den Sociale Udviklingsfond. Her mødes nøglepersonerne fra de 20 afdelinger løbende og får ny viden og deler deres erfaringer med dokumentation. Som tnøgleperson kan jeg være med til at styrke de faglige diskussioner på vores personalemøder, fordi jeg gennem netværket med de andre nøglepersoner får ny viden om evaluerings- og dokumentationsværktøjer. Samtidig kan videndelingen i netværket inspirere os til at prøve nye metoder af, som andre har haft gavn af i deres daglige praksis, siger Rasmus Toft. Netværket er med til at klæde nøglepersonerne fagligt på til at påtage sig rollen som doku-

Magasinet. Dokumentation. Merværdi gennem inddragelse, udvikling og gennemsigtighed

Magasinet. Dokumentation. Merværdi gennem inddragelse, udvikling og gennemsigtighed ISSN 1903-5497 Magasinet Dokumentation Merværdi gennem inddragelse, udvikling og gennemsigtighed 2 SUF MAGASINET Maj 2013 Redaktion: Suzette Frovin, Margrethe Langer, Michael Hansen (ansvarshavende) Tekst:

Læs mere

Evaluering og dokumentation

Evaluering og dokumentation Evaluering og dokumentation i Den Sociale Udviklingsfond Merværdi gennem udvikling Den Sociale Udviklingsfond 7019 2800 www.suf.dk 2 Evaluering og dokumentation i Den Sociale Udviklingsfond Hvis dokumentationsindsatsen

Læs mere

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf.

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf. De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond Den Sociale Udviklingsfond 7019 2800 www.suf.dk 2 De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2017 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående

Læs mere

Inklusion i Lejre Kommune. En vision om berigende fællesskaber

Inklusion i Lejre Kommune. En vision om berigende fællesskaber Inklusion i Lejre Kommune En vision om berigende fællesskaber Kære læser Hvad betyder fællesskab for dig? Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige fællesskaber, som har haft betydning i dit

Læs mere

Formand, Majbrit Berlau

Formand, Majbrit Berlau Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken

Læs mere

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes

Læs mere

Anmeldt tilsyn i Alkoholbehandlingen i Nyborg og Assens Odense Kommune. Torsdag den 11. december 2008 fra kl

Anmeldt tilsyn i Alkoholbehandlingen i Nyborg og Assens Odense Kommune. Torsdag den 11. december 2008 fra kl TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn i Alkoholbehandlingen i Nyborg og Assens Odense Kommune Torsdag den 11. december 2008 fra kl. 12.30 Indledning Vi har på vegne af Odense Kommune aflagt anmeldt tilsynsbesøg

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an?

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? I er mange i jeres kommune, der er i berøring med unge med rusmiddelproblemer. Men I har vidt forskellige opgaver, fagkompetencer og jeres arbejdspladser er

Læs mere

Børn og unge er eksperter i eget liv

Børn og unge er eksperter i eget liv Børn og unge er eksperter i eget liv NBK Stockholm 14. september 2012 Trine Nyby, Chefkonsulent Flemming Schultz, Kommunikationschef Børnerådets undersøgelse blandt anbragte børn & unge Udspringer af viden

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Sejs Plejecenter, Silkeborg Kommune. Fredag den 24. februar 2012 fra kl. 9.00

Uanmeldt tilsyn på Sejs Plejecenter, Silkeborg Kommune. Fredag den 24. februar 2012 fra kl. 9.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Sejs Plejecenter, Silkeborg Kommune Fredag den 24. februar 2012 fra kl. 9.00 Indledning Vi har på vegne af Silkeborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Sejs Plejecenter. Generelt

Læs mere

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig INDHOLD INTRODUKTION NY MÅDE AT TÆNKE OG HANDLE 2 2 VÆRDISKABELSE UDVIKLING OPMÆRKSOMHED SAMLINGSPUNKT PARTNERSKABER VIDEN

Læs mere

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder.

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder. PROCESVÆRKTØJ Hvordan kan arbejdspladsen arbejde med at lave retningslinjer? - Forslag til et forløb i fire trin Retningslinjer giver ikke i sig selv bedre forflytninger. Men de rummer fælles aftaler som

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Velkommen til Ny Nordisk Skole Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Ny Nordisk Skole - i en nøddeskal Ved Katja Munch Thorsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Målene for Ny

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI KONKLUSION...

Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI KONKLUSION... Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI 2016... 5 KONKLUSION... 6 1 INDLEDNING Vi har i løbet af de seneste tre år undersøgt muligheden

Læs mere

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2014

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2014 Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 24 Nærværende pårørendeundersøgelse er fra året 24. Der er lavet pårørendeundersøgelser på Skovhus Privathospital siden 2. I disse undersøgelser

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

af det pædagogiske arbejde dokumentation fokus på udvikling, og evaluering - en praksis guide

af det pædagogiske arbejde dokumentation fokus på udvikling, og evaluering - en praksis guide fokus på udvikling, dokumentation og evaluering af det pædagogiske arbejde SMTTe-modellen - en praksis guide Forord I Odense kommune finder vi det væsentligt at sikre en høj kvalitet i de forskellige pædagogiske

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Strandgårdens værdier

Strandgårdens værdier Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN

INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN Liggende møder i farverige Fatboys er ikke innovation. Innovation handler om, at alle på arbejdspladsen er enige om, hvad der er den fælles kerneopgave. Medarbejdere

Læs mere

SOCIALFORVALTNINGEN AARHUS. Sagen om forældrebetaling EVALUERING OG ANBEFALINGER

SOCIALFORVALTNINGEN AARHUS. Sagen om forældrebetaling EVALUERING OG ANBEFALINGER SOCIALFORVALTNINGEN AARHUS Sagen om forældrebetaling EVALUERING OG ANBEFALINGER Formålet med en evaluering er: Formål og fokus Refleksion over forløbet, styrkelse af forvaltningens kommunikation, samt

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Politik for kompetenceudvikling

Politik for kompetenceudvikling Politik for kompetenceudvikling Silkeborg Kommunes politik for kompetenceudvikling indgår som en delpolitik under den overordnede personalepolitik. Vi definerer kompetencer som anvendelse af kvalifikationer

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN

DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN Demensalliancens partnere har med stor interesse læst regeringens demenshandlingsplan. Vi vil gerne anerkende det

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni 2008 Bruger-, patient- og pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patient- og pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter og pårørende er vigtig. Samarbejdet

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019 Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Socialpolitik 2015-2019 ndhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer...7 Mødet mellem borger og kommune.. 8

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier

Læs mere

BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber

BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber 1 forord Stærkere fællesskaber gør os dygtigere sammen Kære læsere, Da jeg sidste vinter sammen med resten af byrådet præsenterede Aarhus Kommunes nye børne-

Læs mere

Ledelses- og medarbejdergrundlag

Ledelses- og medarbejdergrundlag Kommunikere tydeligt Være rollemodel Være fagligt stærk Resultatansvar Sikre samskabelse Arbejde strategisk Være innovativ Samarbejde på tværs Ledelses- og medarbejdergrundlag Nyt Ledelses- og medarbejdergrundlag

Læs mere

Udviklingsplan område Slangerup 2013 2015

Udviklingsplan område Slangerup 2013 2015 Udviklingsplan område Slangerup 2013 2015 Område Slangerup omfatter: Børnehuset Troldhøj Børnehuset Kroghøj Børnehuset Strandstræde Specialbørnehaven Stjernen Børnehuset Bakkebo Børnehaven Øparken Børnehuset

Læs mere

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Værdigrundlag Borgeren i centrum nem adgang. Handicap Bo og Beskæftigelse

Værdigrundlag Borgeren i centrum nem adgang. Handicap Bo og Beskæftigelse Værdigrundlag Borgeren i centrum nem adgang Handicap Bo og Beskæftigelse 2 Hvorfor værdier? I det notat der ligger til grund for den administrative organisering i Varde Kommune er der beskrevet 6 hovedelementer.

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Referat af Pårørenderådsmødet på Bostedet Vinklen - CSB den 4/12 2012.

Referat af Pårørenderådsmødet på Bostedet Vinklen - CSB den 4/12 2012. Referat af Pårørenderådsmødet på Bostedet Vinklen - CSB den 4/12 2012. Tilstede: Susanne Wolfsberg, Carsten Hansen, Natacha Soelberg, Bente Holm, Anne Quitzau og Twiggy Liljehult. Forslag til Møderække

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du

Læs mere

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Af Nina B. Schriver og Eva Skytte At naturen kan øge vores sundhed og livskvalitet er de fleste enige om. Men hvis man vil arbejde

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Malmhøj, Silkeborg Kommune. Torsdag den 23. februar 2012 fra kl

Uanmeldt tilsyn på Malmhøj, Silkeborg Kommune. Torsdag den 23. februar 2012 fra kl TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Malmhøj, Silkeborg Kommune Torsdag den 23. februar 2012 fra kl. 10.00 Indledning Vi har på vegne af Silkeborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Malmhøj. Generelt er formålet

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Akkreditering i SOF 2015

Akkreditering i SOF 2015 Akkreditering i SOF 2015 Akkreditering i SOF - formål Vi arbejder med akkreditering i SOF, fordi vi har en ambition om at være en organisation, hvor vi sammen udvikler tilbud af høj kvalitet. Kvalitetsmodellen

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

VELKOMMEN. Fra viden til handling

VELKOMMEN. Fra viden til handling VELKOMMEN Fra viden til handling 1 PROGRAM Præsentation af oplægsholdere - værdisæt og visioner bag samarbejdet Præsentation af videntilhandling.dk Øvelsessession meningsfuld og anvendt dokumentation hjemme

Læs mere

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Indhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer... 7 Mestring og medansvar... 8 Beskæftigelse og uddannelse...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; ) Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det

Læs mere

Kompetencebevis og forløbsplan

Kompetencebevis og forløbsplan Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Handleplanen som ordreseddel

Handleplanen som ordreseddel Gør tanke til handling VIA University College Handleplanen som ordreseddel Fra mål til udvikling veje til procesbaseret dokumentation 1 Mål med workshoppen Workshops skal kaste lys på konkrete elementer

Læs mere

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015 Deltagerhæfte Navn Program Onsdag d. 30. september 10.00-11.00 Indskrivning 11.00-11.40 Velkomst v. formand Majbrit

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe for meningsfuld og mindre dokumentation

Kommissorium for Arbejdsgruppe for meningsfuld og mindre dokumentation Enhed Dagtilbud Sagsnr. Doknr. 473257 Dato 10-08-2017 Kommissorium for Arbejdsgruppe for meningsfuld og mindre dokumentation Baggrund og formål Langt størstedelen af det pædagogiske personale, ledere og

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Værdighedspolitik, Vejle Kommune Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

Styrk Sproget. Temadag september 2015 Forankring og organisering af sprogmiljøer. September 2015 Side 1

Styrk Sproget. Temadag september 2015 Forankring og organisering af sprogmiljøer. September 2015 Side 1 Styrk Sproget Temadag september 2015 Forankring og organisering af sprogmiljøer Side 1 Formål med dagen At sætte fokus på ledelse og organisering af sprogmiljøer. Udvikling og forankring gennem løbende

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere