Den Sociale. Magasinet. Udviklingsfond. Dokumentation. Merværdi gennem inddragelse, udvikling og gennemsigtighed
|
|
- Jonas Eriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ISSN Den Sociale Magasinet Udviklingsfond Dokumentation Merværdi gennem inddragelse, udvikling og gennemsigtighed
2 2 SUF MAGASINET Maj 2013 Redaktion: Suzette Frovin, Margrethe Langer, Michael Hansen (ansvarshavende) Tekst: Suzette Frovin Kontakt redaktionen: Korrektur: Jette Bang Foto: Emil Ryge, Nils Lund mfl. Layout: KreativGrafisk Tryk: Rosendahls Oplag: 1200 Denne gang i SUF Magasinet Klare mål giver den bedste dokumentation Overblik og inspiration gennem målrettede læringsseminarer Den unges stemme i dokumentationen Forsidefoto: Emil Ryge Christoffersen 14 Dokumentation set udefra 16 Meningsfyldte redskaber skaber merværdi Dokumentation er ikke bare et spørgsmål om kontrol Leder I Den Sociale Udviklingsfond er vi ikke i tvivl: Det gode dokumentationsarbejde er en gave til samarbejdet mellem de involverede parter og styrker indsatsen over for den enkelte Af Michael Hansen, direktør, Den Sociale Udviklingsfond Siden 2007 har vi i Den Sociale Udviklingsfond systematisk indsamlet viden om vores socialpædagogiske indsats. Vi har altid haft en god fornemmelse af, hvad der virkede, og hvad der gik knap så godt, men med vores online dokumentationsværktøj suf.sui.dk har vi nu mere end en fornemmelse. I dag kan vi rent faktisk dokumentere, at vi er gode til at bringe unge i arbejde, nedsætte deres stofmisbrug og øge deres livskvalitet. Det styrker kvaliteten af vores arbejde, at vi er i stand til at løfte os op over den daglige praksis og løbende evaluere og videreudvikle vores indsats. Merværdi for alle involverede Evaluerings- og dokumentationsarbejde klinger for mange af kontrol, og der er da heller ingen tvivl om, at for sagsbehandleren er de halvårlige statusrapporter og møder et styringsredskab. Vores tilbagemeldinger giver dem mulighed for at vurdere, om der fortsat er overensstemmelse mellem behov, det aktuelle tilbud og den udvikling, der er beskrevet i rapporterne. Sådan må det naturligvis være, når vi varetager en socialpædagogisk opgave på vegne af det offentlige. Vores opgave er gennem dokumentationen at give sagsbehandleren et sagligt og fyldestgørende grundlag for at beslutte, hvordan tilbuddet til den enkelte skal skrues sammen i den kommende periode. For os er det imidlertid helt afgørende, at vores dokumentationsindsats kan mere end at informere sagsbehandleren. Vi arbejder kontinuerligt med at integrere dokumentationsarbejdet i det daglige arbejde. Målet er, at det i praksis fungerer som meningsfyldte redskaber, der bidrager til at hjælpe det enkelte
3 3 Foto: Colourbox For Den Social Udviklingsfond handler god dokumentation om at skabe merværdi for både socialkonsulenterne, sagsbehandlerne og de mennesker, der er indskrevet i Den Sociale Udviklingsfond. Det gør vi ved at forholde os bevidst og aktivt til vores dokumentationsindsats. Det vil sige, at vi løbende evaluerer, tilpasser og justerer de dokumentationsværktøjer, vi bruger i det daglige. En bevidst tilgang til dokumentationsarbejdet kan styrke den daglige pædagogiske praksis, så vi hele tiden sikrer, at vores tilbud imødekommer den enkeltes behov og udviklingspotentiale. Margrethe Langer, udviklingskonsulent, Den Sociale Udviklingsfond menneske med at nå både personlige mål og de mål, der er formuleret i handleplanen. Vi oplever, at når dokumentationsindsatsen reelt bliver et værktøj for alle involverede, er der større sandsynlighed for, at alle føler sig inddraget og hørt. Den respekt, der følger med inddragelse, øger den enkeltes engagement og ønske om at udvikle sig gennem den støtte, han eller hun får fra os. En timeout med fokus på refleksion og udvikling Da vi i efteråret 2012 inviterede alle vores socialkonsulenter på et 2-dages dokumentationsseminar, var det i erkendelse af, at et meningsfuldt dokumentationsarbejde kræver fokus og tid til at reflektere over den daglige praksis. Vi må løbende evaluere vores dokumentationsindsats for at sikre, at vi griber arbejdet an på den mest hensigtsmæssige og meningsfulde måde. På den måde fungerede workshoppen som en timeout med tid til at få overblik over og styrke den enkelte afdelings arbejde med dokumentation. God dokumentation kræver udvikling For os er meningsfuld dokumentation med til at styrke kvaliteten af vores tilbud og relationen til både sagsbehandleren og de indskrevne i Den Sociale Udviklingsfond, som har fortjent at få den bedst mulige støtte i deres udviklingsproces. Dokumentation må aldrig blive en pligt, for vi har gennem de seneste syv år set, at der både er udvikling og stor viden at hente, når vi arbejder fokuseret og bevidst med at integrere dokumentationsindsatsen i den daglige praksis. Det gode dokumentationsarbejde er dynamisk, fordi vi har en forpligtelse til løbende at vurdere, hvordan vi skruer redskaberne sammen, så de fortsætter med at give mening og skabe merværdi for både os selv, sagsbehandler og dem, der er indskrevet i hos os. Derfor er vores ambition ikke at komme i mål, men derimod løbende at justere og forholde os nysgerrigt til vores indsats, så den altid matcher den virkelighed, vi agerer i.
4 4 SUF MAGASINET Maj 2013
5 5 Klare mål giver den bedste dokumentation Klare mål er afgørende, hvis arbejdet med dokumentation og evaluering skal give mening for den enkelte medarbejder. Det gælder uanset om formålet er læring og udvikling eller ren kontrol, siger professor i evaluering Peter Dahler-Larsen Dokumentation og evaluering hænger uløseligt sammen med et ønske om at holde opsyn med noget, der er komplekst, og som typisk koster mange penge. Embedsmænd, politikere og befolkningen vil vide, hvordan penge fra den fælles kasse bliver brugt og ikke mindst hvilken effekt de har. Det kan skabe en følelse af overvågning hos den enkelte medarbejder, men hvis indsatsen tilrettelægges rigtigt, kan dokumentationen også fungere som et vigtigt redskab til læring og udvikling til glæde for både den enkelte medarbejder og organisationen som helhed. Udfordringen er at gøre evalueringen meningsfuld for alle parter. Det fortæller professor i evaluering ved Syddansk Universitet Peter Dahler-Larsen. Andres opfattelse af ens arbejde stemmer ikke nødvendigvis overens med, hvordan man selv ser på det, man laver. Derfor kan frygten for at blive misforstået eller tillagt andre motiver være et springende punkt, når man skal motivere medarbejderne til at integrere evaluering og dokumentation i deres arbejde, siger Peter Dahler-Larsen. For fagpersonale kan evalueringens rammer virke næsten brutale, fordi det er vanskeligt at se sin indsats forvandlet til målbare resultater. Det gælder særligt for områder som fx det socialpædagogiske felt, hvor personlig og faglig identitet næsten vokser sammen. Her kan evalueringen let komme til at fremstå som en mistænkeliggørelse af den enkeltes arbejde. Det er meget vigtigt, at formålet med evaluering og dokumentation er tydeligt for den enkelte medarbejder. Det betyder, at medarbejderne skal have en klar fornemmelse af, hvorfor evalueringen gennemføres, og hvad resultaterne skal bruges til. Den klarhed er med til at skabe ro hos den enkelte, siger Peter Dahler-Larsen. Ro er, understreger han, ikke nødvendigvis det samme som accept, men medarbejderne Foto: Nils Lund
6 6 SUF MAGASINET Maj 2013 vil i højere grad føle sig klædt på til at påtage sig arbejdet med evaluering og dokumentation, hvis de på forhånd ved, hvem der skal læse resultaterne, og hvilken rolle resultaterne kan spille. Kerneopgaver i centrum Hvis man som i Den Sociale Udviklingsfond vil sikre sig, at dokumentationsarbejdet giver mening og bidrager konstruktivt til den enkeltes arbejde, handler det om at bygge bro mellem evalueringskriterierne og de faglige kerneopgaver. Det betyder, at hvis fx relationen mellem socialkonsulenten og den unge bliver tillagt en særlig betydning i det daglige socialpædagogiske arbejde vil det give god mening for socialkonsulenten, at netop relationen indgår som et målepunkt i dokumentationsarbejdet. Hvis evalueringen skal give mening for alle involverede parter, er det vigtigt, at der bliver skabt en sammenhæng mellem kriterierne i evalueringen og den faglige kerneopgave. Den enkelte medarbejder er nødt til at opleve, at det, evalueringen fokuserer på, også er væsentligt i en faglig sammenhæng, siger Peter Dahler-Larsen. Det handler imidlertid ikke kun om at skabe faglig relevans, men også om at lade alle komme til orde. Inden for det socialpædagogiske arbejde vil det fx sige både fagpersonerne og de mennesker, der bliver evalueret. Behandlerens interesse i en sag på vegne af klienten, er ikke nødvendigvis det samme som klientens interesse. Der kan være sammenfaldende pointer, men det er langt fra sikkert, de har den samme opfattelse af forløbet, selvom samarbejdet fungerer i det daglige. Derfor er klientens stemme i dokumentationsarbejdet ligeså vigtig som behandlerens, siger Peter Dahler-Larsen. Evaluering ikke lig med kvalitet Peter Dahler-Larsen lægger vægt på, at effektive evaluerings- og dokumentationsredskaber nødvendigvis må skræddersyes til den enkelte organisation for at sikre, at redskaber afspejler organisationens værdier og mål. Samtidig er det væsentligt, at dokumentationsværktøjerne løbende bliver evalueret og justeret, så kriterier og fokusområder hele tiden afspejler det, der foregår i organisationen.
7 7 Det er meget vigtigt, at formålet med evaluering og dokumentation står klart for den enkelte medarbejder. Det betyder, at medarbejderne skal have en klar fornemmelse af, hvorfor evalueringen gennemføres, og hvad resultaterne skal bruges til. Den klarhed er med til at skabe ro hos den enkelte Peter Dahler-Larsen Foto: Nils Lund Selvom om der gennem de seneste tre årtier har været et stigende fokus på evaluering og dokumentation, særligt i forbindelse med brug af offentlige midler, er evalueringen ingen garanti for kvaliteten i det arbejde, der er underlagt krav om dokumentation. Det viser blandt andet de seneste års sager om svigt inden for det socialpædagogiske område. Medierne fokuserer på enkeltsager, fordi det er gode historier. Problemet er, at sagerne er sprængfarligt stof for politikerne, og derfor reagerer de ofte med krav om mere kontrol. Det øger ikke nødvendigvis kvaliteten, men flytter ansvaret væk fra politikernes bord. I hvert fald for en tid, siger Peter Dahler-Larsen. Problemet med den type løsninger er imidlertid, at kontrolmekanismerne ikke nødvendigvis bidrager til at skabe udvikling og læring i den enkelte organisation. Den øgede kontrol giver borgerne et indtryk af, at det er muligt at undgå fejl, men i jagten på en nulfejlskultur overser vi som samfund fuldstændig, at fagfolk også kan lære og udvikle sig gennem de fejl, som evaluering og dokumentation kan være med til at afdække, siger Peter Dahler-Larsen. Sammenhængende indsats Den gode evaluering skaber sammenhæng mellem den virkelighed, som fx socialkonsulenter står i, og de kriterier den kommunale sagsbehandler skal imødekomme i sit arbejde. Ifølge Peter Dahler-Larsen kan og vil de enkelte interessenter ofte have modsætningsfyldte interesser og se på evalueringens konklusioner med forskellige øjne. Dokumentationsarbejdet giver et fælles afsæt for mødet mellem fx socialkonsulent, borger og sagsbehandler. Inden for det socialpædagogiske område giver en vedvarende dokumentationsindsats mulighed for at dokumentere og evaluere et felt, der traditionelt har været vanskeligt at indkapsle og putte ned i kasser. Det skaber en større gennemsigtighed i den socialpædagogiske praksis og indsats, og dermed kan dokumentationen være med til at styrke og udvikle de socialpædagogiske tilbud, slår Peter Dahler-Larsen fast.
8 8 SUF MAGASINET Maj 2013 Overblik og inspiration gennem Mere end 80 socialkonsulenter deltog i efteråret på Den Sociale Udviklingsfonds dokumentationsseminarer. Målet var at gøre dokumentationen til et værdifuldt redskab for både sagsbehandler, socialkonsulenten og den unge Den historiske gymnastiksal på Vallekilde Højskole dannede i efteråret rammen om Den Sociale Udviklingsfonds tre dokumentationsseminarer. I 2007 udviklede Den Sociale Udviklingsfond sit eget dokumentationsværktøj, suf.sui.dk, som opsamler viden og resultater om de unge og voksne, der er tilknyttet en af Den Sociale Udviklingsfonds 20 afdelinger. Kombineret med en længerevarende interviewundersøgelse samt de individuelle dokumentationsværktøjer, der indgår i den daglige socialpædagogiske indsats, giver suf.sui.dk et unikt indblik i effekten af de skræddersyede tilbud, der kendetegner Den Sociale Udviklingsfonds arbejde. Bag dokumentationsseminarerne stod Margrethe Langer, udviklingskonsulent i Den Sociale Udviklingsfond, og Sofie Bertolt Winther og Ea Helth Øgendahl, eksterne konsulenter fra SocialRespons, der har udviklet og leder Den Sociale Udviklingsfonds tværgående dokumentationsarbejde. Her fortæller de tre om formålet med seminarerne, og det udbytte socialkonsulenterne fik med hjem. Margrethe Langer: Vi har arbejdet systematisk med dokumentation og evaluering siden Seminarerne var en anledning til at gøre status og iagttage vores muligheder for at udvikle vores dokumentationsindsats. For os er det afgørende, at dokumentationsarbejdet skaber merværdi for alle involverede, dvs. både socialkonsulenten, den unge og sagsbehandleren. Derfor er det vigtigt, at vi løbende forholder os til, hvordan vi griber arbejdet an
9 9 målrettede læringsseminarer Sofie Bertolt Winther: Vi ville gerne integrere dokumentationen i socialkonsulentens hverdag, så dokumentationen ikke kun handlede om de resultater, der skulle videreformidles i statusrapporter til sagsbehandlerne. Vores mål er i lige så høj grad, at redskaberne skal ses som en styrke i det daglige arbejde med den unge. Derfor inviterede vi alle afdelinger til at deltage i et fælles seminar, og det viste sig at være både lærerigt og lidt af en øjenåbner for deltagerne. Fælles værdier, fælles afsæt Margrethe Langer: Vores ambition var at skabe en fælles forståelse, et fælles afsæt for vores arbejde med dokumentation. Vi tog udgangspunkt i de tre kerneværdier, der kendetegner Den Sociale Udviklingsfond; nemlig faglighed, inddragelse og gennemsigtighed. Derefter spurgte vi hinanden: Hvordan kan de værdier sammen med dokumentationen bidrage til at skabe merværdi for både socialkonsulenten, den unge og sagsbehandleren? Ea Helth Øgendahl: Helt konkret bad vi alle afdelinger om at afdække deres dokumentationsindsats. I hvilke sammenhænge arbejder I med dokumentation, hvad er formålet, og hvilke redskaber bruger I? Vi vil gerne, at den enkelte afdeling bliver bevidst om, at dokumentation består af forskellige byggesten, som man kan inddrage, så det giver mest mulig mening for egen praksis. Afdelingens dokumentationshistorie var med til at tydeliggøre, hvordan dokumentationsværktøjer i praksis kan fungere som pædagogiske redskaber, og hvordan de dermed kan skabe mening på flere niveauer. Sofie Bertolt Winther: For socialkonsulenterne er inddragelse en helt naturlig del af den pædagogiske indsats, så hvorfor ikke bruge det aktivt i dokumentationsarbejdet? Alle socialkonsulenter tager inddragelse af de unge alvorligt i deres daglige arbejde, så derfor prioriterer vi også det parameter i dokumentationsarbejdet. For den enkelte er det med til at skabe en åbenlys sammenhæng mellem deres daglige arbejde og dokumentationen.
10 10 SUF MAGASINET Maj 2013
11 11 Vores ambition var at skabe en fælles forståelse, et fælles afsæt for vores arbejde med dokumentation. Margrethe Langer Margrethe Langer: Seminarerne bidrog til både videndeling og erfaringsudveksling afdelingerne imellem, fordi deltagerne blev inspireret og udfordret af at se, hvordan andre afdelinger arbejder med dokumentation. Det var også et vigtigt udbytte for os. Vores mål er ikke at ensrette dokumentationen i de enkelte afdelinger. Derimod ønsker vi, at den enkelte afdeling forholder sig bevidst og aktivt til sin egen dokumentationsindsats. Sofie Bertolt Winther: I Den Sociale Udviklingsfond er der stort fokus på, at evaluering og dokumentation skal skabe udvikling og styrke læringen internt i organisationen. Samtidig skal resultaterne selvfølgelig kunne bruges som dokumentation over for eksterne parter. Vores udgangspunkt har været, at dokumentationsindsatsen er nødt til at give mening for den enkelte socialkonsulent for, at det også er meningsfuldt for dem at fortælle andre om resultaterne af deres arbejde. Eksperimentarium for dokumentation Margrethe Langer: Vallekilde-seminarerne var et eksperimentarium. Afdelingerne skulle gå hjem med nye værktøjer og en mere bevidst tilgang til arbejdet med dokumentation og evaluering, og i det arbejde har samtalen og det fysiske møde mellem afdelingerne været afgørende. Det er en proces og et udviklingsarbejde, vi aldrig havde kunnet sætte i gang uden at mødes og tilbringe tid sammen. Ea Helth Øgendahl: Vi kan allerede nu se, at seminarerne har båret frugt. De individuelle udviklingsrapporter, som vi kan generere i suf.sui.dk, bliver i stigende grad brugt i samarbejdet med den unge og sagsbehandleren. Samtidig oplever vi, at socialkonsulenterne er blevet motiverede til at forholde sig aktivt til, hvilke dokumentationsværktøjer, der kan styrke den daglige praksis og understøtte den pædagogiske indsats over for den unge. Margrethe Langer: Den vigtigste opgave for os er at yde den bedst mulige indsats over for den unge at sikre, at vi skaber udvikling og styrker den unge til voksenlivet. Hvis vi skal lykkes med det, er det også nødvendigt, at vi kan imødekomme et stigende dokumentationskrav fra kommunerne. Når sagsbehandlerne oplever, at vi leverer resultater, der modsvarer forventningerne i den enkeltes handleplan, skaber det tillid. Vores mål er, at dokumentationen kan fungere som et pædagogisk redskab for socialkonsulenter, men også at den unge og sagsbehandleren mærker en forskel. Det er en løbende proces, hvor vi evaluerer, tilpasser og justerer de dokumentationsværktøjer, vi bruger i det daglige. Dokumentationsseminarerne var med til at skabe fornyet fokus på mål og værdier internt hos os, så vi også i fremtiden kan bidrage med en dokumentationsindsats, der er meningsog værdifuld for både socialkonsulent, den unge og sagsbehandleren.
12 12 SUF MAGASINET Maj 2013 Den unges stemme i dokumentationen Fotos: Emil Ryge Christoffersen Statusrapporterne tager ofte udgangspunkt i socialkonsulentens observationer og vurderinger. Hos Eremitterne i København er ambitionen, at de unge skal inddrages mere direkte i dokumentationsarbejdet. Målet er, at den unge skal opleve en større grad af medindflydelse på sin egen situation Det er tirsdag eftermiddag, og Eremitternes unge er så småt begyndt at dukke op i kælderlokalet på Vesterbro i København. To gange om ugen er fællesrummet åbent, og de unge har mulighed for at komme forbi til snak og kaffe og fællesspisning. De unge bor typisk i egen lejlighed, mens de får individuel støtte til at få styr på diagnoser, sociale og psykiske udfordringer og til at få en god start på voksenlivet. Fælles for dem er, at de har tilbragt en stor del af deres liv på døgninstitutioner og i socialpædagogiske tilbud, hvor deres udvikling løbende er blevet evalueret og dokumenteret. For de flestes vedkommende uden de nogensinde selv er blevet involveret i dokumentationsarbejdet. Derfor oplever mange af de unge, at fx de halvårlige statusrapporter til sagsbehandleren i hjemkommunen er et stykke arbejde, der skal gøres, men ikke er noget, de reelt har indflydelse på. Efter Vallekilde-seminarerne i efteråret har Eremitternes socialkonsulenter besluttet sig for at ændre arbejdet med blandt andet statusrapporterne. Vores unge har altid læst statusrapporterne igennem og fået lov til at kommentere på det, vi har skrevet. Men rapporterne har ikke været et resultat af en dialog. Vores oplevelse er, at det bidrager til, at den unge distancerer sig fra dokumentationsarbejdet og helt naturligt ikke føler et ejerskab til det, der står i rapporterne. Derfor har vi besluttet os for at tage nye metoder i brug, siger socialkonsulent Karin Brahms. Ud med rutinearbejdet Beslutningen blev taget på Den Sociale Udviklingsfonds dokumentationsworkshop på Vallekilde Højskole i efteråret Eremitternes socialkonsulenter vidste allerede inden seminaret, at de havde godt styr på de enkelte dele af deres dokumentationsarbejde, men i løbet af seminaret blev det tydeligt for dem, at den unges stemme ikke var specielt fremtrædende. Nok blev de unge altid inviteret til at kommentere på statusrapporter, men de havde aldrig direkte indflydelse på indholdet, før rapporten blev skrevet. Efterhånden var vi begyndt at se statusrapporten som en pligt. Noget vi skulle aflevere til sagsbehandleren, men vi brugte ikke selv rapporten som et redskab i det daglige ar-
13 13 bejde. Det laver vi om på nu, fordi vi tror på, at den bedste dokumentation er den, der er meningsfuld for alle involverede, fortæller leder af Eremitternes natafdeling, Anders Holm Jensen. Interview med de unge Fremover er det en af kollegaerne, der interviewer fx Karin Brahms eller Anders Holm Jensen sammen med den unge, inden de skriver statusrapporten. Ønsket er, at den unge får mulighed for at beskrive sin egen situation, udvikling og ønsker til mål uden først at skulle forholde sig til, hvordan hans eller hendes kontaktperson opfatter den unges situation. Kombineret med interviewet skal den nye tilgang til dokumentation bidrage til at tegne et mere fyldestgørende billede af den unge til glæde for både sagsbehandler, den unge, socialkonsulenten og forhåbentlig også for de pårørende. For nogle unge kan det være en stor udfordring at se sig selv beskrevet i en statusrapport. Der vil være ting, de ikke genkender eller finder direkte provokerende. Derfor er det så vigtigt, at vi løbende inddrager dem i dokumentationsarbejdet, så de oplever, at vi tager deres input alvorligt og at deres syn på deres egen situation og udvikling har en reel betydning for, hvordan dokumentationen i fx statusrapporten ender med at tage sig ud, siger Karin Brahms. Socialkonsulenterne oplever ofte, at de unge efter mange år i behandlingstilbud har et meget distanceret forhold til det sociale system. De har stort set ingen erfaring med at blive inddraget, og flere af dem har oplevet, at deres synspunkter ikke er blevet taget alvorligt. Derfor er det altafgørende, at den unge føler sig hørt og taget alvorligt, hvis målet om reel inddragelse skal lykkes. Det bedste tilbud For Eremitternes socialkonsulenter handler det ikke kun om at lade den unge komme til orde for sin egen skyld, men også om at skræddersy det bedst mulige tilbud til den enkelte unge. I sidste ende er det et spørgsmål om at stykke det mest retvisende billede af den unge sammen for at kunne støtte og hjælpe på den bedst mulige måde. Hvis jeg ikke har et tydeligt billede af, hvordan den unge ser på sig selv, kommer mit eget billede af den unge ofte til at være styrende for både mine forslag til udviklingspunkter og mit daglige samvær med den unge. Det kan være problematisk, hvis det billede, den unge har af sig selv, ikke stemmer overens med mit billede. Jeg har store forventninger til, at vi kan imødekomme den udfordring ved at gribe dokumentationsarbejdet an på en helt ny måde, siger Karin Brahms.
14 14 SUF MAGASINET Maj 2013 Dokumentation set Vi samarbejder om tingene, så jeg når mine mål. Renee fortæller mig, når hun synes, der er noget, jeg gør, som spænder ben for min udvikling. Det er ikke let, men det er ok, for det er altid mig, der beslutter, om det er noget, jeg vil arbejde med. Det er mig, der stiller målene, for det er mit liv. Jeg vil gerne lære at klare mig selv, Jeg føler og derfor betyder det noget for mig, at Renee støtter mig i at nå mine mål. De andre steder, jeg har været, synes jeg, vi meget skulle passe os selv. Hvis der fx skulle gøres rent, kom der en og gjorde det for mig. Nu får jeg i stedet et lille spark, og Renee hjælper mig, så jeg kan få mere struktur på min hverdag og lære at stå på egne ben. mig hørt Jeg synes, statusrapporterne er for lange. Jeg kan ikke koncentrere mig om at læse så meget, men det betyder meget for mig, at jeg må sige, hvad jeg mener, og jeg synes, det er flot, at vi skriver det, jeg siger, ind i rapporterne. Når jeg læser rapporterne føler jeg mig genkendt. Det er ikke altid let, men det er rigtigt det, der står om mig, og vi taler altid om, hvad Renee har skrevet. Det er vigtigt for mig. Mille (23), 16 måneder i SUF Silkeborg Jeg har mulighed for at læse de halvårlige statusrapporter fra SUF Silkeborg efter samtykke med Jesper, men det er sjældent, jeg gør det, fordi dialogen mellem socialkonsulenten og Jesper og socialkonsulenten og mig fungerer så godt. Jeg oplever, at Jesper bliver inddraget i dokumentationsarbejdet, og jeg bliver løbende orienteret. Derfor er det altid meget tydeligt, hvilke mål der arbejdes efter, og hvad status er på de enkelte mål. For mig har det været en stor lettelse, at Jespers kontaktperson arbejder så systematisk og fokuseret med Jesper. Det betyder, at jeg kan koncentrere mig om at være mor. Gennem den løbende dialog og statusrapporterne er det tydeligt, at hans kontaktperson har en god føling med, hvem han er, og hvilken støtte han har brug for. Jeg har aldrig haft anledning til at kommentere på rapporterne, men jeg er ikke i tvivl om, at jeg ville blive hørt, hvis jeg havde indvendinger. I det daglige oplever jeg, at Jespers kontaktperson udviser en høj faglighed og en stor respekt både over for Jesper og over for mig som pårørende. Både fagligheden og respekten er det, der kendetegner de statusrapporter, jeg har læst. Birte, socialrådgiver og mor til Jesper, 4 år i SUF Silkeborg Jeg kan genkende min søn i dokumentationen
15 15 udefra Den Sociale Udviklingsfonds statusrapporter er grundige og systematiske. De giver mig altid et godt billede af, hvordan det går med den unge. Rapporterne hører måske nok til i den lidt mere omfattende ende, men der er også typisk tale om tunge sager, som kræver en ekstra indsats. Rapporterne er med til at lette mit arbejde, fordi jeg oplever, jeg Statusrapporterne bliver godt klædt på til at lave anbefalinger og indstillinger på baggrund af statusrapporten. klæder mig på til Samtidig betyder det noget for mig, at rapporterne altid er arbejdet igennem med den unge, mit arbejde inden vi mødes. Det betyder jo ikke, at den unge nødvendigvis har den samme oplevelse af sine egne udfordringer, men vi har et fælles udgangspunkt. Det gør vores møder mere målrettede, så vi i fællesskab kan stille skarpt på, hvad der skal ske i den kommende periode. Jan Detlefsen, sagsbehandler i Silkeborg Kommune Målene i handleplanen stemmer overens med mine egne mål Jeg føler, det er mine egne mål, der står i handleplanen. Det er godt. Mit største mål har været, at jeg skulle kunne klare mig selv i min lejlighed, så det er noget af det, vi har arbejdet rigtig meget med. Det betyder meget for mig, at vi har haft fokus på det, jeg synes, er vigtigt, og hvor jeg oplever, jeg har brug for støtte. Jeg oplever altid, at jeg bliver hørt og taget alvorligt. Hvis jeg har kommentarer til statusrapporten, bliver de skrevet ind i rapporten. Nogle gange har vi også ændret på noget af det, der stod, fordi jeg gerne vil have det skulle formuleres anderledes. Jeg mister hurtigt overblikket, så jeg kan godt lide, at vi gennemgår statusrapporten sammen i små bider. Det skaber ro, så jeg bedre kan overskue statusmøderne med sagsbehandleren, fordi jeg ved, hvad vi skal tale om. Simon (24), 5 år hos BOAS Valby
16 16 SUF MAGASINET Maj 2013
17 Foto: Emil Ryge Christoffersen 17 Meningsfulde redskaber skaber merværdi Et dokumentationsnetværk for nøglepersoner skal sikre, at Den Sociale Udviklingsfonds afdelinger har fokus på løbende at udvikle og tilpasse deres dokumentationsindsats. Rasmus Toft fra Bostedet Stranden er en af nøglepersonerne, og han fortæller her om sin nye rolle som dokumentationsfacilitator I efteråret blev Rasmus Toft udpeget som en af 20 nøglepersoner i Den Sociale Udviklingsfond. Han er socialkonsulent på Bostedet Stranden i København og har sammen med sit daglige arbejde med de unge, nu også et særligt fokus på at udvikle dokumentationsindsatsen for sig selv og sine kolleger. Som nøgleperson skulle jeg gerne være den blandt kollegerne, der har et ekstra øje på dokumentationen af vores fælles indsats, og som formår at styrke bevidstheden om dokumentation som et område, der er værd at udvikle, fordi det giver mening for alle involverede, siger Rasmus Toft. På dokumentationsseminaret i efteråret 2012 besluttede Strandens personale at arbejde med, hvordan de kan optimere arbejdet med at skrive logbog på de unge. Inspireret af en anden afdeling er målet nu at indføre en ny digital logbog, der vil gøre den del af dokumentationsarbejdet lettere og samtidig styrke kvaliteten af indsatsen. En af vores udfordringer er, at det nuværende system, ikke matcher vores behov for tilgængelighed og overblik. Derfor har vi været nødt til at tænke i andre baner, siger Rasmus Toft. En logbog med nye muligheder Den nye logbog arbejder i højere grad sammen med den halvårlige statusrapport, som på Stranden skrives på baggrund af brugerudviklingssamtaler med de unge. Værktøjerne skaber en ramme for samarbejdet med den unge. Derudover giver den digitale logbog bedre mulighed for at få overblik over den socialfaglige indsats, således at logbogen reelt bliver et værktøj, der kan tilpasses socialkonsulenten behov såvel som sagsbehandlerens ønsker. Vores forhåbning er, at det digitale værktøj kan skabe merværdi for alle involverede. I samarbejdet mellem socialkonsulenten og den unge kan bedre dokumentation være med til at øge refleksionsniveauet hos socialkonsulenten og dermed yderligere kvalificere indsatsen over for den unge. Samtidig kan værktøjet skabe mere transparens for sagsbehandleren, fordi det bliver lettere at se, hvordan vi arbejder, og hvilken effekt det har for den unges udvikling, siger Rasmus Toft.
18 18 SUF MAGASINET Maj 2013 Foto: Emil Ryge Christoffersen Overskud til at udvikle Merværdien er afgørende, når Stranden skal udvikle og integrere et nyt dokumentationsværktøj. For socialkonsulenterne handler det først og fremmest om, at værktøjet skal give mening i det daglige arbejde med den unge, og at det særligt er kerneopgaverne, der dokumenteres. Bostedet Stranden er en succeshistorie. De seneste 13 år viser med al tydelighed, at vi har gjort en forskel for de unge, der har været indskrevet her. Det giver os den fordel, at vi kan afprøve nye måder at dokumentere på og sætte tid af til at tale grundigt sammen om fordele og ulemper. Simpelthen fordi vi har et solidt, fagligt fundament at bygge på, siger Rasmus Toft. I kombination med Den Sociale Udviklingsfonds eget evalueringsredskab suf.sui.dk kan beskrivelsen af den enkeltes udvikling bruges til at sige noget generelt om, hvordan de unge udvikler sig, mens de er indskrevet på Stranden. En del af et netværk Som nøgleperson er Rasmus Toft blevet en del af dokumentationsnetværket i Den Sociale Udviklingsfond. Her mødes nøglepersonerne fra de 20 afdelinger løbende og får ny viden og deler deres erfaringer med dokumentation. Som tnøgleperson kan jeg være med til at styrke de faglige diskussioner på vores personalemøder, fordi jeg gennem netværket med de andre nøglepersoner får ny viden om evaluerings- og dokumentationsværktøjer. Samtidig kan videndelingen i netværket inspirere os til at prøve nye metoder af, som andre har haft gavn af i deres daglige praksis, siger Rasmus Toft. Netværket er med til at klæde nøglepersonerne fagligt på til at påtage sig rollen som doku-
Magasinet. Dokumentation. Merværdi gennem inddragelse, udvikling og gennemsigtighed
ISSN 1903-5497 Magasinet Dokumentation Merværdi gennem inddragelse, udvikling og gennemsigtighed 2 SUF MAGASINET Maj 2013 Redaktion: Suzette Frovin, Margrethe Langer, Michael Hansen (ansvarshavende) Tekst:
Læs mereEvaluering og dokumentation
Evaluering og dokumentation i Den Sociale Udviklingsfond Merværdi gennem udvikling Den Sociale Udviklingsfond 7019 2800 www.suf.dk 2 Evaluering og dokumentation i Den Sociale Udviklingsfond Hvis dokumentationsindsatsen
Læs mereEvaluering og dokumentation
Evaluering og dokumentation i Den Sociale Udviklingsfond Merværdi gennem udvikling Den Sociale Udviklingsfond 7019 2800 www.suf.dk 2 Evaluering og dokumentation i Den Sociale Udviklingsfond Hvis dokumentationsindsatsen
Læs mereDe unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf.
De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond Den Sociale Udviklingsfond 7019 2800 www.suf.dk 2 De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer
Læs mereVejen til mere kvalitet og effektivitet
INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget
Læs mereInklusion i Lejre Kommune. En vision om berigende fællesskaber
Inklusion i Lejre Kommune En vision om berigende fællesskaber Kære læser Hvad betyder fællesskab for dig? Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige fællesskaber, som har haft betydning i dit
Læs mereHVILKE DRØMME HAR DU FOR DIN FORENING?
HVILKE DRØMME HAR DU FOR DIN FORENING? Kickstart jeres drømme og få mod til at tænke anderledes for jeres forening FORENINGS- UDVIKLING hvad er det? Har du drømme og ambitioner på din forenings vegne?
Læs mereBørn og unge er eksperter i eget liv
Børn og unge er eksperter i eget liv NBK Stockholm 14. september 2012 Trine Nyby, Chefkonsulent Flemming Schultz, Kommunikationschef Børnerådets undersøgelse blandt anbragte børn & unge Udspringer af viden
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik
2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereEtik og relationer fra et kommunalt perspektiv
Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mereAnmeldt tilsyn i Alkoholbehandlingen i Nyborg og Assens Odense Kommune. Torsdag den 11. december 2008 fra kl
TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn i Alkoholbehandlingen i Nyborg og Assens Odense Kommune Torsdag den 11. december 2008 fra kl. 12.30 Indledning Vi har på vegne af Odense Kommune aflagt anmeldt tilsynsbesøg
Læs mereFormand, Majbrit Berlau
Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken
Læs mereUdviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder
GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2017 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående
Læs mereFAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING
Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,
Læs mereDE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE
DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:
Læs mereUdviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder
GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2018 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående
Læs mereDEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE
DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereOPGAVE 1: Den gode arbejdsdag
OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag INSTRUKTION Aftal interviews med makker inden for de næste 2 dage. Hvert interview varer 10 min. Hold tiden! I behøver ikke nå helt til bunds. Makkerne interviewer hinanden
Læs mereBIKUBENFONDENS SAMARBEJDE MED UNGEFORUM. Evaluerende opsamling på arbejdet med erfaringspanel ifm. Unge på kanten
BIKUBENFONDENS SAMARBEJDE MED UNGEFORUM Evaluerende opsamling på arbejdet med erfaringspanel ifm. Unge på kanten INDLEDNING Som en del af videreudviklingsfasen i ansøgningsrunden Unge på kanten har Bikubenfonden
Læs mereBilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?
Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereÆldrepolitik for Norddjurs Kommune
ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode
Læs mereFokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereSÅDAN ARBEJDER VI I TAMU. Fokus Hvad vil det sige at arbejde med værdier? TAMU i virkeligheden Værdiernes betydning for medarbejdere
SEPTEMBER 2017 SÅDAN ARBEJDER VI I TAMU Fokus Hvad vil det sige at arbejde med værdier? TAMU i virkeligheden Værdiernes betydning for medarbejdere Konsekvenspædagogiske perspektiver Kan værdier bruges
Læs mereEffektundersøgelse organisation #2
Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke
Læs mere7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011
7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...
Læs mereKollegabaseret observation og feedback
Udviklet og afprøvet i Holstebro Kommune Kollegabaseret observation og feedback Kollegabaseret observation og feedback er et redskab til at kvalificere pædagogisk praksis via reflekterende samtaler med
Læs mereJeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?
Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret
Læs mereMetodebevidsthed og synliggørelse af metoder
Metodebevidsthed og synliggørelse af metoder TurBo, som er en afdeling under Ungdomscentret i Aarhus Kommune, begyndte i april 2011 på et udviklingsprojekt, som havde til formål at skabe bevidsthed om
Læs mereWorkshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken.
Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken. I denne workshop inviteres du til at arbejde med og diskutere overvejelser,
Læs mereUnge og rusmidler - hvordan griber vi det an?
Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? I er mange i jeres kommune, der er i berøring med unge med rusmiddelproblemer. Men I har vidt forskellige opgaver, fagkompetencer og jeres arbejdspladser er
Læs merePrincipper for borgerdialog i Rudersdal Kommune
Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for
Læs mereIdræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?
Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj
Læs mereMEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere
Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne
Læs mereBilagSSU_141201_pkt.05.01. Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte
Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte Hvidovre Kommunes Sundheds- og forebyggelsespolitik 2015-2018 1 Kære borger i Hvidovre De største udfordringer for sundheden er rygning, alkohol, fysisk inaktivitet,
Læs mereHold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:
Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:
Læs mereUddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492
Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn
Læs mereRessourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge
Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at
Læs mereRosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250
Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger
Læs mereINNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN
INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN Liggende møder i farverige Fatboys er ikke innovation. Innovation handler om, at alle på arbejdspladsen er enige om, hvad der er den fælles kerneopgave. Medarbejdere
Læs mereDirektionens årsplan
Direktionens årsplan 2019 Indhold Indledning 3 Fortælling, vision og pejlemærker 3 Fokusområder i Direktionens årsplan 2019 4 Mål for 2019 med central forankring 7 Mål for 2019 for institutioner og afdelinger
Læs mereLivet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019
Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Socialpolitik 2015-2019 ndhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer...7 Mødet mellem borger og kommune.. 8
Læs mereNår uenighed gør stærk
Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.
Læs mereIdræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind
Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt
Læs mereVELKOMMEN. Fra viden til handling
VELKOMMEN Fra viden til handling 1 PROGRAM Præsentation af oplægsholdere - værdisæt og visioner bag samarbejdet Præsentation af videntilhandling.dk Øvelsessession meningsfuld og anvendt dokumentation hjemme
Læs mereaf det pædagogiske arbejde dokumentation fokus på udvikling, og evaluering - en praksis guide
fokus på udvikling, dokumentation og evaluering af det pædagogiske arbejde SMTTe-modellen - en praksis guide Forord I Odense kommune finder vi det væsentligt at sikre en høj kvalitet i de forskellige pædagogiske
Læs mereFrederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018
Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige
Læs mereStil skarpt på jeres dokumentationspraksis. Inspirationskatalog
Stil skarpt på jeres dokumentationspraksis Inspirationskatalog Inspiration til arbejdet med dokumentation i dagtilbud 3 Skab mening og tydelighed i forhold til en god dokumentationspraksis til forvaltningen
Læs mereMålbillede for socialområdet
Målbillede for socialområdet En ramme for en flerårig planlægning af det regionale socialområde Et socialområde med borgeren som aktiv medborger Faglig indsats af høj kvalitet, målrettet den enkelte borger
Læs mereOM VIDEN I SOCIALPÆDAGOGISK ARBEJDE. Birgitta Frello 19. marts 2019
OM VIDEN I SOCIALPÆDAGOGISK ARBEJDE Birgitta Frello Program Præsentationsrunde Kort om tre måder at forstå og studere viden i det socialpædagogiske arbejde Lille oplæg: Hvad siger socialpædagoger om viden?
Læs mereUanmeldt tilsyn på Sejs Plejecenter, Silkeborg Kommune. Fredag den 24. februar 2012 fra kl. 9.00
TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Sejs Plejecenter, Silkeborg Kommune Fredag den 24. februar 2012 fra kl. 9.00 Indledning Vi har på vegne af Silkeborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Sejs Plejecenter. Generelt
Læs merePolitik for kompetenceudvikling
Politik for kompetenceudvikling Silkeborg Kommunes politik for kompetenceudvikling indgår som en delpolitik under den overordnede personalepolitik. Vi definerer kompetencer som anvendelse af kvalifikationer
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereVejledning til 5 muligheder for brug af cases
Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Case-kataloget kan bruges på en række forskellige måder og skabe bredde og dybde i din undervisning i Psykisk førstehjælp. Casene kan inddrages som erstatning
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Læs mereResultatdokumentation. Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015
Resultatdokumentation Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015 Dagens oplæg roller, tilsyn og produkter Opgaven er klar men der er mange veje til målet Resultatdokumentation en væsentlig del af socialtilsynets
Læs mereAfrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015
Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner
Læs mereUnge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner
1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse
Læs mereLedelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune
Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage
Læs mereKøbenhavns Amts. Kommunikationspolitik
Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern
Læs mereNyt liv til det at blive gammel EN VISION FOR ÆLDRE MED BRUG FOR HJÆLP
Nyt liv til det at blive gammel EN VISION FOR ÆLDRE MED BRUG FOR HJÆLP Forord I Ældre Sagen har vi talt med ældre mennesker, der modtager hjælp, om, hvad et værdigt liv er for dem. Vi har blandt andet
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken
Læs mereLÆR AT TACKLE angst og depression til unge. Anbefalinger til kommuner der udbyder kurset
LÆR AT TACKLE angst og depression til unge Anbefalinger til kommuner der udbyder kurset LÆR AT TACKLE angst og depression til unge Anbefalinger til kommuner der udbyder kurset LÆR AT TACKLE angst og depression
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereDet her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.
Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden
Læs mereBrugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig
Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig INDHOLD INTRODUKTION NY MÅDE AT TÆNKE OG HANDLE 2 2 VÆRDISKABELSE UDVIKLING OPMÆRKSOMHED SAMLINGSPUNKT PARTNERSKABER VIDEN
Læs mereFormålet med metoden er, at deltagerne lærer af egen praksis samtidig med, at de kvalificerer egen praksis.
Aktionslæring Aktionslæring er en analytisk reflekteret social læringsproces. Deltagerne lærer af praksis, i praksis ved skiftevis at zoome ind på og distancere fra egen praksis. Metoden består af fem
Læs mereBrokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?
Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereSpørgsmål i DI s ledelsesscoreboard
Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive
Læs mereDEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN
DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN Demensalliancens partnere har med stor interesse læst regeringens demenshandlingsplan. Vi vil gerne anerkende det
Læs mereSammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Læs mereBørne- og Ungepolitik i Rudersdal
Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereFra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater!
Fra god til fantastisk Skab hurtige og målbare resultater! Team med solid erfaring Step-up blev etableret i 2003 og har lige siden arbejdet med at udvikle mennesker. Vi er i dag mest kendt som dem, der,
Læs mereLedelsesfagligt Grundforløb, E13
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereMål og Strategiske indsatsområder
Mål og Strategiske indsatsområder 2018-2022 har det overordnede mål, at udvikle skolen og undervisningen, så vi understøtter elevernes faglige og personlige udvikling og forbereder dem bedst muligt til
Læs mereStudieunit Marts Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb
Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb 1 Denne håndbog er tænkt som et dynamisk værktøj med konkrete ideer til metoder og redskaber
Læs mereVIRKSOMHEDSGRUNDLAG SPECIALOMRÅDE AUTISME
VIRKSOMHEDSGRUNDLAG SPECIALOMRÅDE AUTISME Virksomhedsgrundlag Specialområde Autisme Virksomhedsgrundlaget for Specialområde Autisme har til formål at understøtte specialområdets vedtagne ambitioner og
Læs mereGuide: Få indsigt i elevernes perspektiver
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation
Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske
Læs mereDen sunde arbejdsplads
Den sunde arbejdsplads Sundheds- og omsorgsområdet Områdeudvalget marts 2017 15-03-2017 Side 1 Indledning Følgende notat er udarbejdet af områdeudvalget på Sundheds- og omsorgsområdet og præsenteres på
Læs mereStrandgårdens værdier
Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne
Læs mereSelvevaluering. dine erfaringer med ledelse
Selvevaluering dine erfaringer med ledelse Velkommen Velkommen til din selvevaluering, som skal understøtte dine overvejelser omkring lederrollen. Selvevalueringen har to formål: Dels at give dig en introduktion
Læs mereReferat af Pårørenderådsmødet på Bostedet Vinklen - CSB den 4/12 2012.
Referat af Pårørenderådsmødet på Bostedet Vinklen - CSB den 4/12 2012. Tilstede: Susanne Wolfsberg, Carsten Hansen, Natacha Soelberg, Bente Holm, Anne Quitzau og Twiggy Liljehult. Forslag til Møderække
Læs mereDen studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:
Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har
Læs mereGensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan
Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler
Læs mereForord. På vegne af Byrådet
Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne
Læs merePårørendepolitik. Rammer for samarbejdet mellem borgere, pårørende og medarbejdere på sundhedsog omsorgsområdet i Esbjerg Kommune
SUNDHEDSPOLITIKKEN 2015-2020 [ 1 ] Pårørendepolitik Rammer for samarbejdet mellem borgere, pårørende og medarbejdere på sundhedsog omsorgsområdet i Esbjerg Kommune [ 2 ] Forord Et fælles ansvar I Sundhed
Læs mereModel i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder.
PROCESVÆRKTØJ Hvordan kan arbejdspladsen arbejde med at lave retningslinjer? - Forslag til et forløb i fire trin Retningslinjer giver ikke i sig selv bedre forflytninger. Men de rummer fælles aftaler som
Læs mereMISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND
Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider
Læs mereStrategi for det specialiserede socialområde for voksne
Strategi for det specialiserede socialområde for voksne Forord Denne strategi er gældende for hele det specialiserede socialområde for voksne. Strategien er blevet til i forlængelse af, at der er gennemført
Læs mereSOCIALFORVALTNINGEN AARHUS. Sagen om forældrebetaling EVALUERING OG ANBEFALINGER
SOCIALFORVALTNINGEN AARHUS Sagen om forældrebetaling EVALUERING OG ANBEFALINGER Formålet med en evaluering er: Formål og fokus Refleksion over forløbet, styrkelse af forvaltningens kommunikation, samt
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereStrategi, vækst og lederskab
Strategi, vækst og lederskab Strategi, vækst og lederskab Virkelighedsnær sparring på dit lederskab og fokus på strategisk ledelse Selv de dygtigste ledere kan blive bedre Trænger du til ny inspiration
Læs mereDet Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag
Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag
Læs mere