HELE VEJEN RUNDT. Inspirationshæfte om mentorer og inddragende netværksmøder for udsatte unge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HELE VEJEN RUNDT. Inspirationshæfte om mentorer og inddragende netværksmøder for udsatte unge"

Transkript

1 HELE VEJEN RUNDT Inspirationshæfte om mentorer og inddragende netværksmøder for udsatte unge

2 EN LOVENDE INDSATS MOD UNGDOMSKRIMINALITET Unge mænd, der har svært ved at finde fodfæste i tilværelsen. Der klarer sig dårligt i skolen, har mange konflikter og som ikke får den nødvendige støtte fra hjemmet. Unge mænd, der hænger ud med de forkerte og pludselig er involveret i røverier, våbenbesiddelse og vold. Det er et billede, man kender alt til i Vollsmose i Odense. Derfor iværksatte kommunen med støtte fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter i 2010 en særlig indsats for unge mænd på vej ud i kriminalitet. På de følgende sider vil vi fortælle om gadeplansindsatsen i Vollsmose. Vi beskriver, de metoder, der anvendes, og vi fortæller om indsatsen set fra tre drenges perspektiv. De tre drenge, der alle har været en del af gadeplan, fortæller om deres baggrund og hvordan indsatsen har hjulpet dem videre i deres liv. Odense Kommunes gadeplansindsats kombinerer kriminalpræventive metoder, som tidligere undersøgelser og evalueringer har identificeret som særligt virkningsfulde, nemlig inddragende netværksmøder, mentorer og fritidsjob. Indsatsen er velbeskrevet, fagligt velfunderet og bygger på solid viden. På den baggrund ser vi indsatsen som lovende. Dette hæfte skal tjene som inspiration til ministerier, kommuner, boligselskaber og andre, der arbejder med kriminalpræventive indsatser i udsatte boligområder. 2

3 HELHEDSORIENTERET GADEPLANS- INDSATS I VOLLSMOSE Gadeplan holder til i en lejlighed i Bøgeparken i Vollsmose. Teamet består af tre mentorer, en socialrådgiver, en jobkonsulent og en koordinator. Indsatsen er ikke en klassisk gadeplansindsats med rundering, men en individuel, helhedsorienteret mentorindsats kombineret med inddragende netværksmøder, fritidsjobindsats og generel tilstedeværelse i gademiljøet. Indsatsen er støttet med 11 mio. kr. fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters pulje til helhedsorienteret gadeplansarbejde. Gadeplansindsatsen har fra 2011 til 2014 arbejdet med 91 unge. 69 har gennemført et forløb på ni måneder. De fleste er år, når de starter. Langt de fleste har været involveret i kriminalitet og har forskellige sigtelser og domme på CV et. Og mange var på vej til at blive opgivet af uddannelsessystemet. I dag er 53 ud af de 69 i gang med en uddannelse eller i arbejde. To sidder i fængsel for ny kriminalitet. 3

4 OMKOSTNINGER VED UNGDOMSKRIMINALITET Ungdomskriminalitet er et udbredt problem i udsatte boligområder. Beregninger foretaget af Center for Boligsocial Udvikling viser, at knap hver tiende unge mand mellem 15 og 17 år i de udsatte boligområder i 2012 blev dømt for borgerrettet kriminalitet som eksempelvis hærværk, tyveri eller overfald. I mere end hvert tredje tilfælde var der tale om personfarlig kriminalitet såsom alvorlige voldsforbrydelser, røverier og lignende. De samfundsøkonomiske omkostninger ved ungdomskriminalitet er store. Dels er der direkte omkostninger til politi, domstole, kriminalforsorg mv., og dels er der øgede udgifter til blandt andet sundhedsvæsen og overførselsindkomster som følge af de kriminelle unges livsstil. Det viser en undersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden. Undersøgelsen sammenligner unge, som ikke har begået kriminalitet, med unge, der i forskellig grad er kriminelt belastede. De kriminelle unge inddeles i fire grupper - fra de let belastede, der har fået advarsler, bødedomme eller tiltalefrafald uden vilkår og til de mest belastede unge, som har fået flere ubetingede domme. Som det fremgår af figuren, koster det over en femårig periode samfundet mere end kr., hvis en ung ender blandt de mest belastede sammenlignet med, hvis den unge ikke begår kriminalitet. Det viser beregninger, som CFBU har foretaget på baggrund af undersøgelsen. De samfundsøkonomiske omkostninger stiger, jo mere kriminelt belastet den unge bliver. Derfor gælder det om forhindre, at den unge udvikler en kriminel løbebane. Den helhedsorienterede gadeplansindsats i Vollsmose retter sig primært mod de mere belastede unge, dvs. unge, der har fået betingede domme eller tiltalefrafald med vilkår, samt de meget belastede unge, dvs. unge, der har fået en ubetinget dom eller ungdomssanktion. Som figuren viser, er der store samfundsøkonomiske gevinster at hente, hvis man med indsatsen formår at forhindre disse unge i at bevæge sig længere ud af en kriminel løbebane og i stedet tilbage på sporet i forhold til skole, arbejde og sunde venskaber og fritidsinteresser. DU KAN LÆSE MERE HER: Rasmus Højbjerg Jacobsen: Samfundsøkonomisk cost-benefit-analyse af kriminalpræventive indsatser. Det Kriminalpræventive Råd, Frederik Sigurd m.fl.: Kriminaliteten ud af boligområderne. Center for Boligsocial Udvikling, Louise Aner: De unge væk fra gaden. Center for Boligsocial Udvikling, SAMFUNDSØKONOMISKE OMKOSTNINGER VED UNGDOMSKRIMINALITET OVER EN 5 ÅRIG PERIODE kr kr kr kr Let belastede unge Mere belastede unge Meget belastede unge Mest belastede unge Kilde: Center for Boligsocial Udviklings beregninger baseret på Rasmus Højbjerg Jacobsen: Samfundsøkonomisk cost-benefit-analyse af kriminalpræventive indsatser. Det Kriminalpræventive Råd 2013.

5 HVAD BESTÅR GADEPLANSINDSATSEN I? Den helhedsorienterede gadeplansindsats består af tre dele: 1. Mentorforløb: Et individuelt tilrettelagt forløb med støtte og samtaler med en professionel, pædagogisk uddannet mentor. 2. Inddragende netværksmøder: En møderække mellem den unge, forældrene, og de professionelle aktører omkring den unge, faciliteret af en uvildig mødeleder uddannet i inddragende metoder. 3. Fritidsjobindsats: Træning og støtte til fritidsjob formidlet gennem en jobmentor med virksomhedsnetværk i området. Figuren nedenfor illustrerer, hvordan indsatsen er bygget op. Først sker der en visitering til indsatsen, der er møde med familien og der underskrives en samtykkeerklæring. Derpå igangsættes en række på tre inddragende netværksmøder, hvor familie, skole, sagsbehandler og andre relevante parter mødes i en dialog faciliteret af gadeplans uvildige mødeleder. Parallelt hermed igangsættes et mentorforløb med en professionel mentor fra gadeplan. På sigt når den unge er klar til det suppleres med et fritidsjobforløb med støtte fra gadeplans jobkonsulent. På de følgende sider ser vi nærmere på de forskellige elementer i gadeplansindsatsen: Hvad er det faglige grundlag? Hvad ved vi om virkningen? Og hvilken forskel kan indsatsen gøre for den enkelte unge? Visitering Familie- Indragelse Samtykkeerklæring 1. Netværksmøde 2. Netværksmøde 3. Netværksmøde Mentorforløb Fritidsjob

6 FAMILIERNE - Ledighed, fattigdom, dårlig integration - Konflikter i familien og med kommunen - Ældre brødre ude i kriminalitet - Manglende støtte til den unge SKOLEN - Fagligt svage, svært ved at følge med - Frustrerede og uroskabende - Konflikter med lærere og andre elever - Højt fravær og risiko for at droppe ud DE UNGE - Drenge, typisk år - Anden etnisk baggrund - Udadreagerende, dårlig trivsel, misbrug mv. Kriminalitet - Gadeorienteret livsstil - Kriminel omgangskreds - Dømt for røverier, overfald, våbenbesiddelse o.lign. 6 MÅLGRUPPEN Den helhedsorienterede gadeplansindsats henvender sig til familier med unge, der udviser bekymrende adfærd. Problemerne viser sig i skolen, hvor den unge kommer i konflikt med andre elever og med lærerne. Og i fritiden, hvor den unge måske har fået en dårlig omgangskreds og er involveret i kriminalitet. Mange af de unge har problemer derhjemme. De er ofte vokset op i hjem, hvor begge forældre står uden for arbejdsmarkedet, og hvor forældrene måske har flygtningebaggrund, er traumatiserede og har svært ved at begå sig i det danske samfund. Der kan være ældre brødre, som er ude i problemer og kriminalitet. Og ofte har familien en konfliktfyldt relation til kommunen, hvor både mor, far og søskende har forskellige sagsbehandlere og svære sagsforløb. For den unge betyder det, at der ikke er overskud i familien til at give den nødvendige støtte og hjælp i opvæksten. De får svært ved at honorere de krav, omgivelserne stiller til dem. De mangler positive forbilleder og har svært ved at finde et mål og en retning i livet. De reagerer ved at skabe konflikter i skolen, og i fritiden bruger de næsten al deres tid på gaden sammen med venner, der har tilsvarende problemer. For mange leder det videre til kriminalitet og konflikter med politi og myndigheder. HVORDAN STARTER ET GADEPLANSFORLØB? Et forløb i gadeplan starter typisk med, at gadeplansmedarbejderne får en henvendelse om en ung, der har brug for hjælp.

7 INDBERETNING Gadeplan får en henvendelse. Oftest fra en voksen, der har med den unge at gøre, fx forældre, sagsbehandler, SSP, lærer el.lign. VISITATIONSMØDE På visitationsmødet vurderer gadeplanteamet, om den unge er inden for målgruppen og om indsatsen er den rigtige til at løse den unges problemer. GODKENDELSE For at gadeplansindsatsen ikke karambolerer med andre indsatser, skal visitationerne godkendes af Center for Familie og Unge. HJEMMEBESØG En medarbejder tager kontakt til den unge og familien. Gadeplan kommer på besøg i hjemmet og snakker med den unge og forældrene: Hvad vil de have hjælp til? Hvem skal inddrages? SAMTYKKEERKLÆRING Forældrene og den unge underskriver samtykkeerklæring om udveksling af oplysninger mellem samarbejdspartnerne. Nu kan indsatsen gå i gang. Mentorerne fra gadeplan tager herefter kontakt til familien. Det er vigtigt, at både forældrene og den unge er indstillet på, at der skal ske en forandring i den unges liv. En mentor og en socialrådgiver fra gadeplansteamet starter altid med sammen med en tolk at besøge den unge og familien derhjemme. Formålet er at præsentere sig for familien og få snakket med den unge og forældrene om, hvordan de oplever den unges situation, og hvad de kunne have brug for hjælp til. Som en konklusion på mødet underskriver familien og den unge en samtykkeerklæring, der signalerer, at familien og den unge ønsker at samarbejde med gadeplan. Erklæringen betyder også, at myndighederne kan udveksle oplysninger med hinanden om den unge. HANDLINGSPLAN Gadeplansteamet laver en handleplan for hver ung. Handleplanen tager udgangspunkt i den unges ønsker, men samtidig skal planen pege i en retning, som de professionelle også betragter som konstruktiv. Planens hovedelementer vil typisk være på kort sigt at stabilisere skolegangen og på længere sigt at få bedre styr på fritidslivet måske i form af et fritidsjob, hvis den unge er parat til det. Der arbejdes typisk også med trivslen i hjemmet. Mentoren følger løbende op på handleplanen og dokumenterer, om målene bliver nået. 7

8 PISTOLEN 8 Mohammed står med en skarpladt pistol i hånden. Den er tung og kold. Der er rustpletter på siden. Den ser ud til at have ligget ude i regnen i et godt stykke tid. Hans lillebror fandt den i et buskads, men Mohammed tog den fra ham. Det er ikke noget for en lille dreng. Naturlegepladsen er mennesketom. Dennis, Mohammeds ven, leder efter noget, de kan skyde til måls efter. Imens lægger Mohammed patroner i magasinet og stiller sig an, sådan som han har set det på film spredte ben, to hænder på skæftet, en finger på aftrækkeren. I det samme hører han et råb. DET ER POLITIET LÆG DIT VÅBEN!. Ud af øjenkrogen ser han to betjente. De peger på ham med deres pistoler og råber, at han skal smide pistolen. Forsigtigt lægger han den fra sig i græsset. Han når ikke at kigge op før han mærker den ene politimands knæ mase ham mod jorden. Græsset er koldt og klistrer vådt til hans kind. Hurtigt kommer flere betjente til. De hiver ham op fra jorden og fører ham ind i en politibil. Døren smækker, og der bliver helt stille. Ud af vinduet får han øje på sin lillebror i gruppen af drenge, der nysgerrigt stimler sammen på legepladsen. Fandens også, hvad vil hans far sige. Mohammed er en af mange unge i udsatte boligområder, der kommer på kant med loven. Mange af drengene har haft store problemer gennem deres opvækst. Når de når 15-17års alderen, skal der ofte en massiv indsats til for at vende udviklingen, og det er her gadeplansindsatsen gør en væsentlig forskel. Typisk bliver gadeplan gjort opmærksomme på, at en ung er på vej ud i problemer gennem en voksen i drengens netværk. Herefter sætter de hurtigt ind med en intensiv og individuel indsats. I Mohammeds tilfælde er han allerede i kontakt med gadeplan på grund af problemer i skolen. Det er første gang han bliver anholdt. Han bliver kørt på stationen til afhøring, og efter Grundlovsforhøret bliver han varetægtsfængslet på en sikret institution for unge kriminelle. Det er mandag, og Mohammed er lige blevet løsladt. Han tager direkte i skole. Det trækker ikke ligefrem at tage hjem og møde hans far, som helt sikkert bliver stiktosset. Mohammed træder ind i klassen. Der er larm som sædvanligt. Han sætter sig bagerst i klassen. Mens læreren taler, tænker han på, hvad hans far vil sige, når han kommer hjem. Han bliver irriteret på sig selv. Det med legepladsen var en dårlig idé alt for let at blive opdaget. Jamaal, der sidder ved siden af, bliver ved med at stikke til ham. Hvordan var spjældet?. Jamaal griner. Hold nu kæft, hvæser Mohammed. Han bliver varm i kinderne, små svedperler bryder frem på panden. Han får lyst til at stikke Jamaal en flad. Få ham til at holde sin kæft. Da timen er slut, går Jamaal tæt forbi Mohammed. Idet han passerer, pumper han en knytnæve ind i brystet på ham. Mohammed giver et råb og skubber ham væk. Han er stærk og god til at slås. Med en hurtig bevægelse er han over Jamaal. To slag mod ansigtet, og snart ligger Jamaal på jorden. Mohammed skal til at slå igen, men to stærke arme flår ham tilbage. Det er gårdvagten. Mohammed falder ned, slapper af i kroppen. Han går ind og henter sine ting. Så går han hjem. Forud for skudepisoden er gået en lang periode med problematisk skolegang. Mohammed følger ikke med i undervisningen, kommer og går som det passer ham og har ofte i konflikter i skolen. En bekymret klasselærer har henvendt sig til gadeplan og bedt om hjælp. Aiman, gadeplansmedarbejder og mentor i gadeplansprojektet, har sammen med Mohammed og hans forældre lavet en handleplan og afholdt et netværksmøde mellem familien, skolen, uddannelsesvejleder og sagsbehandler. Men efter skudepisoden og slagsmålet bliver Mohammed smidt ud af skolen. Det efterfølgende møde mellemsagsbehandler og familien ender i konflikt, og familien trækker sig fra samarbejdet med kommunen og gadeplan. Kommunen vælger at udskifte sagsbehandleren. Og skolen er også ude af billedet. Samarbejdet omkring Mohammed er blevet kompliceret.

9 Mohammed er 18 år og har lige taget sin 10. klasses eksamen. Han bor i et rækkehus i Vollsmose sammen med sin far og mor og seks yngre søskende. Efter folkeskolen vil han uddanne sig til mekaniker og arbejde i Forsvaret. Aiman er på vej gennem Bøgeparkens stier. I hånden har han en lille mappe med papirer, som han nervøst bladrer i mens han går. Han er på vej hjem til Mohammeds forældre. Ingen har ellers hørt fra familien siden mødet med sagsbehandleren. Men Aiman kender forældrene fra sit arbejde og de har samme palæstinensiske baggrund. De er gået med til at invitere ham over på kaffe. Aiman ringer på og bliver vist ind i familiens stue. Et lyst rum med hvide vægge, få møbler, ingen unødig pynt eller billeder. Et lysstofrør summer sagte i loftet. Der er stillet kaffe frem og tre kopper. Faren taler højt på arabisk mens han fægter med armene i luften. Han er frustreret. Det er vigtigt for ham, at Mohammed hurtigst muligt kommer tilbage i skolen. Dem fra kommunen, de er hele tiden ude efter min dreng, bare fordi de ikke selv kan finde ud af deres arbejde. Det er deres pligt at sørge for, at Mohammed kan komme i skole. Mohammed sidder stille og stirrer på mønstrene i gulvtæppet. Aiman læner sig frem i stolen. Jeg forstår godt jeres frustrationer, men opgaven lige nu er at give Mohammed noget hjælp, så han kan holde fast i sin skolegang. Det er alle enige om. Jeg vil gerne hjælpe med at tale med kommunen, siger han og finder nogle papirer i mappen. Her er det forslag, jeg har fået fra skolen. Aiman lægger papirerne frem på bordet. På papirerne er angivet nogle datoer og tidspunkter. De vil give eneundervisning til Mohammed tre dage om ugen. Faren slår ud med armene. Det må vi nok nøjes med i starten, siger Aiman. Men jeg vil gerne hjælpe med at finde en ny skole. Faren sukker. Det er bedre, at du taler med dem, siger han og ryster på hovedet. Aiman nikker. Okay. Og så vil jeg foreslå, at Mohammed begynder at mødes med mig nogle timer om ugen, siger han og fanger Mohammeds blik. Vil du mødes med ham dér?, spørger faren. Han peger på Aiman og griner. Mohammed nikker med et skævt smil. Okay, så. Forskning viser, at mentorindsatser har størst sandsynlighed for at have en positiv indflydelse på den unges liv, hvis mentoren og den unge mødes 9

10 10 mindst en gang om ugen flere timer ad gangen gennem et år eller mere. Udover at have samtaler med den unge, har mentorerne i gadeplan også til opgave at skabe dialog med forældrene og arbejde med trivslen i hjemmet, ligesom mentor har en støttende funktion i forhold til skole og fritid. Mentor sikrer også en løbende dialog og koordinering mellem de professionelle aktører. I Mohammeds tilfælde er der daglig kontakt mellem Aiman og den nye underviser. Mohammed har nogle faglige huller, men han er kvik og begynder hurtigt at indhente det forsømte. Som supplement til eneundervisningen hjælper gadeplans jobkonsulent med at finde et fritidsjob i et supermarked og sidenhen et praktikophold ved forsvaret. Efter et halvt år starter Mohammed i 10. klasse på en ny skole. Mohammed står i døren og byder velkommen. Han har tilbagestrøget hår og en grøn jakke fra Kiwi. Han er kommet en time i forvejen og har dækket bord og lavet kaffe. Aiman sidder sammen med Majken, der er mødeleder. Ind af døren kommer en midaldrende mand med gråt hår og tykke briller. Det er Mohammeds uddannelsesvejleder. Han trykker Mohammed i hånden og hilser på Aiman og Majken, mens han tager en småkage fra en lille glasskål på bordet. Så kommer Bent, der er Mohammeds chef nede i supermarkedet. Han har en stribet skjorte med en kuglepen i brystlommen, han kommer lige fra arbejde. Mohammeds far og mor kommer ind og sætter sig ved siden af Aiman ved bordet. Til sidst kommer den nye klasselærer og sagsbehandleren fra kommunen. Nå, så kan vi vidst gå i gang, siger Majken. Vil du starte, Mohammed? Mohammed rejser sig og tager ordet: Det er snart et år siden jeg blev smidt ud. Han rømmer sig. Jeg er kommet i en ny skole. Det er rart. Gode lærere og gode klassekammerater. Før kunne jeg ikke lide skolen. Jeg orkede ikke skole, jeg var ikke med. Nu jeg er aktiv og laver mine ting. Hører efter hvad lærerne siger. Den nye lærer nikker, mens hun smilende rør sukker ud i kaffen. Mohammeds klarer sig rigtig godt i klassen, og vi oplever slet ikke de konflikter, der tidligere er blevet nævnt, tilføjer hun. Bent tager ordet og fortæller, hvor glade de er for at have Mohammed på arbejdspladsen. Han er seriøs, arbejdsom, han er dygtig til det, han laver. Han er vellidt på arbejdspladsen. Mohammed sidder med et smil på læben. Da mødet er slut, vil Mohammeds far vide, hvad der nu skal ske. Folk kigger på Aiman. Jamen, jeg synes, at Mohammed er klar til at stå på egne ben. Hvad tænker du, Mohammed? Mohammed nikker. Jeg er klar.

11 MENTORINDSATSEN Mentorindsatsen udgør en bærende del af gadeplansarbejdet. Der er tre gadeplansmedarbejdere i gadeplansteamet, som hver fungerer som professionelle mentorer for op mod 10 unge ad gangen. Mentorerne arbejder med den unge i ni måneder, eller længere hvis det er nødvendigt. De mødes typisk flere gange om ugen i kortere eller længere tid, afhængig af den unges behov. Dels har mentorerne samtaler med de unge, hvor de arbejder med den unges problemer og ønsker. De følger op på de mål, der er fastlagt i handleplanen, og laver aftaler med den unge om, hvad der skal arbejdes med til næste gang. Derudover er mentoren også den, der træder til, når der er behov for en hjælpende hånd. Med at komme i skole til tiden. Med at finde en ny fritidsaktivitet eller et praktiksted. Med at løse konflikter, der opstår i familien. Mentoren er den, der hepper på sidelinjen til fodboldkampen, hvis forældrene ikke har overskud til det. Mentorerne altid er tilgængelige og kan være i kontakt med deres unge på alle tider af døgnet. Telefonen er altid åben, og mentorerne og de unge holder løbende kontakt med hinanden på Facebook og sms. Mentorerne også i tæt dialog med forældrene. De snakker om forældreansvar og forældrerolle, og hvad forældrene kan gøre anderledes derhjemme. For ikke at bryde den unges tillid, er den unge altid informeret, når forældrene inddrages. HVAD ER EN MENTOR? En mentor er en person, der kan lære fra sig, guide den unge, være en rollemodel og ven, vejlede og rådgive den unge og udvise entusiasme. En mentor er en ven, men samtidig en professionel. Mentoren er ikke en myndighedsperson og har ikke tilsynspligt med den unge. I stedet søger mentoren at opbygge et tillidsforhold med den unge. EN GOD MENTOR INDSATS ER KARAKTERISERET VED: 1. Lang varighed. En god mentorindsats bør vare mindst et år. 2. Intensitet. Mentor og mentee bør mødes mindst en gang om ugen af flere timers varighed. 3. Emotionel støtte. Mentor skal give en engageret voksenkontakt i form af en støttende, tillidsfuld, anerkendende og emotionel relation, der fokuserer på den unges psykosociale udvikling. DU KAN LÆSE MERE OM GODE MENTORINDSATSER HER: Frederiksen m.fl.: Mentorer i udsatte boligområder. Center for Boligsocial Udvikling,

12 Vi ringer til den unge kl. 7 om morgenen og får dem op. Og ringer til dem om aftenen igen og siger: Så, nu skal du til at gå i seng, så du kan være frisk til jeg ringer i morgen. Det kan også være følgeskab til lægen eller til et møde med uddannelsesvejlederen eller socialrådgiveren eller man skal starte på en ny skole. Skolehjemsamtaler. Med til idræt. Hvis forældrene ikke har overskud til det, så Mentoren skal ikke kun være en støtte og en ven, men også kunne få den unge til at åbne op og reflektere over sin livssituation. Mentoren skal give den unge en tilpas udfordring, der flytter den unge i den rigtige retning. - Mentorerne har en anerkendende tilgang til de unge. De ser på intentionerne bag den unges handlinger frem for den til tider frustrerede måde, de kommer til udtryk. 12 skal vi da bakke op! Majken, socialrådgiver I Vollsmose benytter mentorerne sig af Jan Tønnesvangs vitaliseringsmodel, både som en ramme for relationen mellem den unge og mentoren, og som et redskab i samtalerne med de unge. Mentorrelationen mellem den unge og gadeplansmedarbejderen virker bl.a. ved at sætte fokus på de behov, den unge skal have dækket for at kunne komme videre i sin udvikling. For mentorerne handler det om at give den unge opmærksomhed og anerkendelse, at pege den unge i den rigtige retning og at støtte men også udfordre den unge i passende grad: - Mentor er en rollemodel for den unge og er med til at give en ny retning i tilværelsen. - Mentor bliver en professionel ven, der opnår en tillidsfuld og nær relation med den unge. - Mentor giver den unge opgaver og udfordringer, som der skal arbejdes med fra gang til gang. På den måde understøttes den unge i at udnytte sine evner.

13 DEN SVÆRE SAMTALE En udfordring i mentorarbejdet er at få taget de svære samtaler med den unge. I Vollsmose har mentorerne løbende samtaler med de unge i gadeplans lokaler i området. Formålet er at hjælpe den unge til at italesætte de ønsker, muligheder og udfordringer, der opstår i den unges liv. Samtalerne skal hjælpe den unge til at blive opmærksom på, hvor skoen trykker og hvilke muligheder der er for at få støtte og udvikle sig. Mentor gør udfordringerne konkrete ved at tage udgangspunkt i de forskellige kontekster, den unge indgår i: Skolen, familien, vennerne, fritiden osv. Ved hjælp af Tønnesvangs model skabes et rum for refleksion over den unges nuværende livssituation, den unges mål og drømme og de næste skridt i den unges udvikling. JAN TØNNESVANGS VITALISERINGSMODEL Jan Tønnesvang er professor ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Hans vitaliseringsmodel er et redskab til socialpædagogisk 3. Samhørighed: At høre til, at indgå i nære relationer og være en del af et fællesskab. arbejde og samtaler med og om unge med problemer. 4. Mestring: At kunne udnytte sine evner, talenter og færdigheder, at blive passende udfordret. Tønnesvang beskriver fire grundlæggende behov, alle mennesker har behov for at få dækket: DU KAN LÆSE MERE OM JAN TØNNE- SVANGS VITALISERINGSMODEL HER: 1. Selvværd: At manifestere sin individualitet og blive anerkendt for den man er. Jan Tønnesvang og Nanna B. Hedegaard : Vitaliseringsmodellen - en introduktion. Forlaget Klim, Retning: At være på vej, have en retning i tilværelsen, forbilleder og noget at se op til. 13

14 Omar er 17 år gammel, han har været i Gadeplan i et år. Omar har netop færdiggjort 9. klasse på efterskole og vil også gerne tage 10. klasse på efterskole. LØGNEN 14 Han står med papirerne i hånden. En ADHD test. Tre ark, masser af små sorte bogstaver og kasser, man kan sætte krydser i. Psykologen sagde, at han kunne tage dem med hjem og kigge på dem. Få sin mor til at hjælpe ham med at udfylde dem. Det skramler da han flytter spanden lidt ud i rummet. Så tager han ligtheren der ligger i inderlommen. Han holder den hen under papirerne. Først bliver de lidt gule. Så tager ilden fat. Han smider dem ned i spanden. Mærker varmen fra ilden gennem sine bukser. Han må træde et skridt tilbage. Han hader at snakke med psykologer. De er dummere end dem de snakker med. Mange børn og unge i udsatte boligområder har en omfattende kontakt med kommunen, hvor både de selv og deres forældre og søskende kan have berøring med mange forskellige sagsbehandlere. For mange unge afføder dette en modstand mod systemet, som gør, at de har en dårlig dialog med deres sagsbehandler og andre professionelle. De første møder med det offentlige system kan have afgørende betydning for den unges tillid til systemet. Omar har haft mange møder med systemet i hans liv. Det første møde er i forbindelse med hans forældres skilsmisse. Sagsbehandlerdamen åbner en dør og viser dem ind, Omar og hans lillesøster og lillebror. På væggene hænger nogle farverige plakater, i rummet står et bord og nogle stole. På bordet står der en termokande, nogle kaffekopper og tre sodavand. I et hjørne står der en kasse med legetøj. Men det er han for stor til. Sagsbehandlerdamen siger, at de skal snakke om, hvor de gerne vil bo. I kan fortælle alt. Vi siger ikke noget til jeres mor og far, siger hun. Omar kigger på sin lillebror og sin lillesøster. Så kigger han på damen. Hun er flink nok. Han tænker på sin mor og sin far. Hvad synes hans mor, at han skal sige? Og hvad synes hans far? Han mærker noget i halsen som strammer til, rømmer sig. Hvor kunne du godt tænke dig at bo Omar?, spørger damen. Han kigger ned i bordet, og så begynder han at fortælle. Da Omar kommer hjem fra skole nogle dage senere sidder hans far i køkkenet med en avis. Da han kommer ind ad døren ligger han avisen fra sig på bordet. Ved siden af avisen ligger der nogle papirer. Omar kan se, at de er fra kommunen. Og så fortæller hans far ham, hvad sagsbehandleren har fortalt. Omar ved ikke hvad han skal sige. De sagde jo, at han kunne fortælle alt. At de ikke ville sige det til hans mor og far. Men det var løgn. Lige der på stolen i køkkenet, dér beslutter Omar, at han aldrig mere vil tale med sagsbehandlere. Efter skilsmissen bor Omar på skift hos sin mor og sin far. Han har store problemer i skolen og han skifter skole mange gange. Han kan ikke lide at være i skolen, og derfor bliver han ofte væk. Han er ukoncentreret i klassen og kan ikke sidde stille. Skolen henviser ham til udredning for ADHD, men Omar brænder papirerne.

15 Mange unge i udsatte boligområder har ligesom Omar en problemfyldt skolegang med mange skoleskift og konflikter i skolen. For nogle betyder det, at de kommer ud af grundskolen med manglende faglige kvalifikationer og derfor har svært ved at klare sig i uddannelsessystemet. Dette er særligt karakteristisk for den gruppe at drenge, som de arbejder med i Gadeplan. Derfor er netop fokus på at stabilisere den unges skolegang det centrale omdrejningspunkt i de planer der lægges sammen med den unge og familien. I 8. klasse kommer Omar på efterskole. Efterskolen er en positiv oplevelse for Omar og for første gang oplever han, at det er sjovt at gå i skole. På grund af en konflikt med en lærer, bliver han imidlertid smidt ud midt i skoleåret. I den efterfølgende periode går han ikke i skole. Det er først da en uddannelsesvejleder foreslår, at han starter i Gadeplan, at der kommer en ny drejning på hans situation. Først er han skeptisk. Han orker ikke flere sagsbehandlere, der blander sig i hans liv. Men til sidst går han alligevel med til at mødes med en mentor fra Gadeplan. Det er varmt i rummet. Omar sveder under kasketten. Mikrofonen hænger ned fra loftet. Omar rapper. Det er en tekst han selv har skrevet. Han snubler over ordene og må stoppe. Hans venner griner på den anden side af glasset. Omar griner også. Rigtig godt. Vi prøver igen siger Asem, som sidder ved mixerpulten. William kommer ind ad døren. De har mødtes nogle gange før og Omar kan godt lide ham. Han er ikke som en sagsbehandler, men mere som en god ven der lytter på ham. Han står og kigger på, indtil Omar bliver færdig. Han snakker lidt med Omars venner. De griner. Omar kan ikke høre, hvad de snakker om på den anden side af glasset. Det er fedt, at William kommer forbi og at han interesserer sig for hans musik. Mens en af de andre indspiller sit vers, sidder Omar og William og snakker. Omars far har sagt, at han ikke skal bruge så meget tid sammen med vennerne og i studiet. At han hellere skal koncentrere sig om sine lektier. Hvis han kom forbi og hørte mig, så kunne han måske se, at jeg er god til det, siger Omar og tager endnu en tår af sin vandflaske. Han er helt tør i munden. Nu er jeg jo også selv far, siger William. Så jeg ved, at din far jo bare vil det bedste for dig. Men måske kan han ikke se, hvorfor rapmusikken er vigtig for dig. Og så fortæller William om en gang, hvor hans søn ville have lov til at tage til en festival i sommerferien. William syntes ikke, at han var gammel nok. De diskuterede sagen i lang tid, og til sidst måtte William indrømme, at sønnen havde ret. At han skulle have lov til at tage af sted sammen med sine venner. Omar kigger op på ham: Hvad? Kunne du godt se, at han havde ret? Gav du ham lov?! For at det skal lykkes at skabe en positiv udvikling i den unges liv er det helt afgørende, at der skabes et tillidsforhold imellem den unge og mentoren. Det er mentorens opgave at bygge tilliden op på den unges præmisser. Det vil sige, at tage del i den unges hverdag og interesser og at stå til rådighed, når den unge har brug for kontakt. Dette understreges af forskning, som viser, at relationen mellem den unge og mentoren skal være støttende, anerkendende og tillidsfuld, for at være virkningsfuld. Mentoren bliver ofte den eneste fortrolige voksne i den unges liv, og kan i kraft af denne position på den ene side hjælpe den unge med at blive afklaret i forhold til personlige problemstillinger og på den anden side hjælpe den unge i det ofte konfliktfyldte møde med systemet i form af for eksempel skole eller sagsbehandler. Hvordan er dine kriminelle forbindelser? spørger Omars nye sagsbehandler. Omar har aldrig mødt ham før. De er til et møde på skolen: Sagsbehandleren, klasselæreren, uddannelsesvejlederen, Omars far, William og Omar. De har skubbet nogle borde sammen, så de alle kan sidder rundt om dem. En lugt at kridt og sved hænger i luften. Et vindue står på klem. Ordene falder som et slag i ansigtet på Omar. Han har lyst til at springe op og slå ham, sagsbehandleren. Hvordan kan han spørge om det? Han kender mig overhovedet ikke. Han har aldrig mødt mig før! William finder Omar ude på gangen. Jeg skal aldrig mere snakke med den sagsbehandler siger Omar. William tænker lidt over det, mens de går hen imod døren. Måske sagde han det bare, fordi han ville lære dig bedre at kende. Han mente det måske ikke på den måde, siger William. Måske skulle du prøve at give ham en chance til? Omar tænker over det. Måske skulle han alligevel snakke med ham. Han vil jo gerne på efterskole igen, og det er sagsbehandleren, der bestemmer, om han kan komme det. På vej hjem tænker Omar, at det gode ved William, det er, at han aldrig siger, hvad Omar skal gøre. Men Omar ved godt, hvad William synes, er det rigtige at gøre. Og så får han lyst til at gøre det. Et par dage efter finder Omar sagsbehandlerens telefonnummer frem. Efter mange forsøg får Omar fat på sagsbehandleren. Omars ihærdige indsats overbeviser sagsbehandleren om, at Omar skal have en chance til med efterskolen. Frosne marker glider forbi vinduet. Lidt sne her og der, men ellers bare sort frossen jord. Og nøgne træer. Omar kigger ned på telefonen igen. Han er ved at skrive en sms til William. Han vil gerne fortælle ham, hvor glad han er, for den hjælp han har fået. Uden William ville han ikke sidde her. Om få minutter ankommer toget til Aalborg siger damen i højtaleren. Omar kan mærke et sug i maven. Så er det nu. Efterskolen venter. 15

16 INDDRAGENDE NETVÆRKSMØDER Inden netværksmødet har gadeplansmedarbejderen en snak med den unge og forældrene, hvor vi snakker med dem om, hvad der skal ske, og hvad de gerne vil have, der bliver sagt på mødet. For hvis de ikke selv har mod på eller kan få tingene sagt, så ved gadeplansmedarbejderne det og kan hjælpe dem med at få det formuleret og sagt i den rigtige sammenhæng. Majken, socialrådgiver Tre gange undervejs i gadeplansforløbet afholdes inddragende netværksmøder. Det sker ca. efter tre måneders forløb, igen efter seks måneder og ved afslutning af forløbet, dvs. efter ni måneder. UNG MOR & FAR INDDRAGENDE NETVÆRKSMØDER MØDELEDER REFERENT I netværksmøderne deltager den unge selv sammen med forældre og evt. andre personer i den unges personlige netværk. Fra gadeplan deltager den unges mentor og typisk også jobkonsulenten. Gadeplans socialrådgiver er uvildig mødeleder og gadeplanskoordinatoren er referent. Derudover deltager de relevante professionelle, der har med den unge at gøre fx klasselæreren, UU-vejlederen, sagsbehandler, SSP-medarbejder eller lignende. Men det kan også være andre voksne, der kender den unge, fx en fodboldtræner eller en arbejdsgiver. MENTOR ARBEJDSGIVER SAGSBEHANDLER JOBKONSULENT Formålet med de inddragende netværksmøder er at skabe et rum for dialog mellem den unge, den unges netværk og de professionelle. Netværksmøderne skal bidrage positivt til at afklare den unges situation og skabe et konstruktivt samarbejde, fælles aftaler og koordinering af det fortsatte forløb. KLASSELÆRER Mange af de unge kommer fra familier med komplekse problemstillinger, hvor der ofte er mange og konfliktfylde relationer til kommunen. Nogle

17 OM INDDRAGENDE NETVÆRKSMØDER Inspirationen til metoden inddragende netværksmøder stammer fra Socialstyrelsen, der i samarbejde med DIGNITY - Dansk Institut mod Tortur (tidl. RCT) har udviklet og afprøvet metoden. unge har dårlige oplevelser med myndigheder som skole, politi og SSP, og mange forældre har deres egne konfliktfylde sagsforløb med kommunen. Gennem de inddragende netværksmøder får den unge og forældrene et rum, hvor dialogen er ligeværdig og hvor familien og den unge også føler, at deres synspunkter kan komme til udtryk og bliver taget alvorligt. EN UVILDIG MØDELEDER Til forskel fra andre slags netværksmøder er de inddragende netværksmøder karakteriseret ved, at den unges sagsbehandler ikke er mødeleder, og at mødet ikke foregår på kommunen men hos gadeplan. En socialrådgiver fra gadeplan har rollen som neutral mødeleder, og det er hendes opgave at facilitere samtalen, så der bliver plads til refleksion og mulighed for at få afdækket ikke kun problemerne i deres kompleksitet men også de ressourcer, der er til stede i familien og i netværket med henblik på at få løst problemerne. MØDERNES INDHOLD Forældrene og den unge har ofte selv en dagsorden for, hvad de gerne vil tale med de professionelle om på netværksmøderne. Og de er selv med til at bestemme, hvilke aktører, der skal inviteres. Forud for netværksmøderne holder gadeplan ofte et møde med den unge og forældrene, hvor de forbereder indholdet til netværksmødet. Her kan de også aftale, om der er noget, forældrene eller den unge gerne vil have sagt til de professionelle og som de måske skal have hjælp til at komme ud med. Netværksmøderne foregår på gadeplans kontor i boligområdet, hvor den unge er vant til at komme og derfor føler sig på hjemmebane. Efterhånden som den unges forløb skrider frem, bliver den unge typisk også bedre til at deltage i netværksmøderne og tage ansvar for sit eget forløb. Det er målet, at den unge selv er med til at forberede netværksmøderne dvs. dække bord, lave kaffe osv. og selv står parat til at tage imod deltagerne og byde velkommen. Det er også målet, at den unge så vidt muligt selv skal tage ordet til netværksmøderne. På den måde er forløbet omkring netværksmøderne også med til at støtte den unge i at tage ansvar. Møderne afrundes med at lave en række aftaler om, hvad der skal arbejdes videre med. Hvad skal sættes i værk over for den enkelte unge? Og hvad er de respektive parter ansvarlige for at arbejde videre med frem mod næste møde? Gadeplanteamet følger så løbende op på, om aftalerne bliver overholdt. INDDRAGENDE NETVÆRKSMØDER ER KARAKTERISERET VED: 1. Forældrene og den unge deltager selv, og de har indflydelse på, hvem der skal deltage i mødet 2. Møderne ledes af en neutral mødeleder, der ikke er sagsbehandler, med kompetencer indenfor systemisk teori, neutralitetsteknikker og facilitering af tværfaglige møder med forældre 3. Sagsbehandleren deltager i møderne på lige fod med de andre aktører 4. Møderne varer op til to-tre timer (afhængig af, om der er brug for tolk) 5. Møderne er processuelle, dvs. det er en møderække, og der aftales nye møder fra gang til gang 6. En særligt udpeget referent er ansvarlig for at samle op på mødets indhold og aftaler til mødelederen. KORA og DIGNITY har evalueret metoden og finder, at metoden er effektiv til at skabe gode resultater i komplekse og til tider fastlåste problemstillinger i de mest udsatte familier. DU KAN LÆSE MERE OM INDDRAGENDE NETVÆRKSMØDER HER: Socialstyrelsens hjemmeside: Mette-Louise Johansen m.fl.: Mod en fælles indsats. DIGNITY - Dansk Institut mod Tortur, Leif Olsen og Nanna Kold: Implementering af processuelle netværksmøder. KORA,

18 FRITIDSJOBINDSATSEN 18 På landsplan har hver anden danske ung mellem 13 og 18 år et fritidsjob, mens det i de udsatte boligområder kun er hver fjerde. Samtidig er der i disse områder fire gange så mange fattige som i resten af landet. For de unge betyder det et stort ønske om at få et fritidsjob og kunne tjene sine egne penge. Det kan imidlertid være svært at finde et fritidsjob, især hvis man kommer fra en familie, hvor berøringsfladen og kendskabet til arbejdsmarkedet er meget begrænset, og hvor forældrene har svært ved at hjælpe den unge i den rigtige retning. Gadeplan har derfor en jobkonsulent, som når den unge er parat kan hjælpe med at finde fritidsjob, lære- eller praktikpladser. Jobkonsulenten træner den unge i at skrive ansøgninger og gå til samtaler, og forbereder den unge på, hvad det indebærer at være på en arbejdsplads. For unge, der har svært ved af egen kraft at få et fritidsjob, er jobkonsulentordningen stærkt motiverende. Men gadeplan er meget bevidste om, ikke bare at dele fritidsjob ud til højre og venstre. Derimod er fritidsjob noget, der først arbejdes med et stykke inde i forløbet. Først skal der være styr på de basale ting, især i forhold til skolen og fritidslivet. Præmissen er, at hvis man ikke kan passe sin skole, så kan man heller ikke passe et fritidsjob. Det er således heller ikke alle unge i gadeplansindsatsen, der bliver parate til en fritidsjobindsats. For nogle er fokus hele vejen på uddannelse, evt. fritidsaktiviteter og på at få tingene til at fungere bedre derhjemme.

19 HVORDAN KAN ET FRITIDSJOB HJÆLPE DE UNGE? Et fritidsjob er en effektiv måde at ruste udsatte CFBU s undersøgelse Godt på vej viser, at unge til at begå sig i samfundet. Et fritidsjob hjælper med at skabe et struktureret og meningsfuldt sandsynlighed for at komme i arbejde eller unge, der har fritidsjob, har markant højere fritidsliv. Og et godt fritidsjob bringer den unge i uddannelse. Effekten er særligt stærk for unge, situationer, der byder på krav og udfordringer hvor forældrene har begrænset tilknytning til men også hvor man kan udnytte sine kompetencer og oplever at være god til noget. arbejdsmarkedet DU KAN LÆSE MERE OM FRITIDS- I et fritidsjob lærer den unge at omgås andre JOBINDSATSER FOR UDSATTE UNGE HER: mennesker uden for de sociale cirkler, han normalt færdes i. På den måde træner den unge sine Boligsocial Udvikling, Louise Aner: Godt på vej. Center for sociale kompetencer og oplever, at omverdenen kan have et andet blik på ham. På arbejdspladsen Nana Øland Frederiksen: Fritidsjobindsatser. møder den unge også nogle andre rollemodeller Center for Boligsocial Udvikling, end dem, han normalt er i kontakt med. Jeg prøver at bygge nogle helt nye netværk ude i byen. Så de kan lære nye mennesker at kende, og nye arbejdskulturer. Vi snakker også meget udskrevne regler. Hvordan man begår sig på en arbejdsplads. Og så følger jeg op på, hvad der fungerer godt og mindre godt. Hvordan kan det gå bedre, og hvordan kan vi fastholde dit job? Hammam, jobkonsulent 19

20 STIEN 20 Giv mig dine penge! råber Ali og knytter næven. Han griber fat i damens arm. Hun blinker flere gange med de små øjne under det blomstrede tørklæde, som om hun prøver at forstå hvad Ali siger. Han gentager, giv mig dine penge!, nu endnu højere, og hun knuger sin mørkebrune håndtaske i favnen. Hun beklager sig på arabisk og trygler Ali om at lade være. Samir forsøger, det her er for meget Ali slip hende nu. Men Ali slipper ikke, før kvinden råber, انأ ملسم -jeg er muslim. De andre drenge begynder at løbe. Vollsmose sti er meget kringlet, så det er nemt at slippe ud af kvindens synsfelt. Samir løber også. De smider alle jakkerne for ikke at blive genkendt. Ali brokker sig over, at han stadig ikke har fået penge til cigaretter. Samir har egentlig ikke brug for penge, tænker han, og han ryger heller ikke. Ali får øje på en mindre dreng på cykel. Han løber hen og griber fat i cykelstyret. Drengen kigger forskrækket op på Ali. Han har store grønne øjne, som ved synet af Ali bliver endnu større. Har du 10 kr.?, råber Ali ophidset. Jeg har en 50 er, du kan få, fremstammer drengen og snøfter. Han tager rystende sin pung frem. Ali snupper den ud af hans hænder, og tager alle småpengene. Der er 150 kr. Det var også dumt af ham at tage hele pungen frem, tænker Samir. De andre begynder at tage flere ting fra drengen. Hey, siger Samir, tag jer lige sammen, han er jo meget yngre end jer. Yusef og Ali kigger på hinanden og griner lidt. De løber videre hen ad stien. I samme øjeblik kommer en dame cyklende imod dem. Ali flår tasken af hendes skulder, og hun mister balancen på cyklen og vælter. Hun er vred. Stop! Giv mig min taske! Det her slipper I ikke fra. Hun kommer hurtigt på benene og løber efter dem. Men drengene er hurtigere. Ali tager de penge, der er i pungen og slynger både tasken og pungen ud til siden. Mange unge i udsatte boligområder lever en gadeorienteret livsstil. De opholder sig en stor del af fritiden i det offentlige rum uden opsyn fra forældre eller andre voksne. En gadeorienteret livsstil er ofte forbundet med anden risikoadfærd som for eksempel indtagelse af rusmidler og færden i grupper, der er i berøring med kriminalitet. Forskning viser, at det er en livsstil, der indebærer en høj risiko for et videre livsforløb præget af kriminalitet og arbejdsløshed. De sidder på en bænk i Byparken. Ali og Yusef tænder hver en rød Prince fra den nye pakke, og Samir åbner en pose Haribo labre larver. Han kan godt lide at skrælle al sukkerstadset af med tænderne, før han tygger lakridsen. Pludselig bliver den rolige sommerstemning afbrudt. Hvem har rørt min mor? Jeg smadrer dem, der har rørt min mor! En ældre fyr har rejst sig fra en af bænkene længere væk. Han putter sin telefon i lommen og stormer over mod en gruppe unge, der sidder på græsset. Er det jer?, råber han af dem. De ryster alle febrilsk på hovederne. Derefter går han med lange skridt over mod drengene. Var det jer?, tordner han. Nej, svarer de alle i kor. De labre larver smager pludselig lidt af jern. Samir har bidt sig selv i tungen. Vi skulle aldrig have gjort det. Politiet kommer helt sikkert efter os, tænker han. Drengene har sommerferie. Samir er 15 år. Efter ferien skal han begynde i 8. klasse. For et halvt år siden henvendte Samirs mor og søster sig til Gadeplan, da han begyndte at have problemer i skolen. Han kom hele tiden op og skændes med både lærerne og de andre elever. Hans mentor Abdulahi hjalp ham med at skifte til en skole inde i byen for nogle måneder siden, og her går det rigtig godt. Samir klarer sig godt socialt i den nye klasse. Han er be-

HELE VEJEN RUNDT. Inspirationshæfte om mentorer og inddragende netværksmøder for udsatte unge

HELE VEJEN RUNDT. Inspirationshæfte om mentorer og inddragende netværksmøder for udsatte unge HELE VEJEN RUNDT Inspirationshæfte om mentorer og inddragende netværksmøder for udsatte unge EN LOVENDE INDSATS MOD UNGDOMSKRIMINALITET Unge mænd, der har svært ved at finde fodfæste i tilværelsen. Der

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Helle Helle: Afløb (2000)

Helle Helle: Afløb (2000) Helle Helle: Afløb (2000) 5. 10. 15. 20. 25. 30. Min bror er i dårligt humør. Han ligger på knæ på mit badeværelse og renser afløbet i brusekabinen med en lang metalgenstand. Det har været stoppet nogle

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

KAPITEL 1 Forfølgeren

KAPITEL 1 Forfølgeren KAPITEL 1 Forfølgeren Jeg er på vej hen til de røde fodboldbaner på Vesterbro for at spille fodbold med min bedste ven, Tommy, og nogle drenge fra hans klasse på Oehlenschlægersgades Skole. Første skoledag

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Min Fars Elsker. [2. draft]

Min Fars Elsker. [2. draft] 1. SCENE INT.-MORGEN-KØKKEN Min Fars Elsker [2. draft] (15) går rundt i køkkenet, og stiller morgenmad på køkkenbordet. Hun har lavet kaffe. (45) træder ind i køkkenet, fuldt påklædt i jakkesæt og med

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

dagen derpå 3 Han sover nok længe, siger moren og nikker mod den lukkede soveværelsesdør. Hun rejser sig og tænder radioen. Andreas hælder cornflakes i sin tallerken og drysser sukker på, inden han begynder

Læs mere

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune 2012 Formål Den sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet skal medvirke til at forebygge kriminalitet i Norddjurs Kommune.

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Sociale relationer blandt børn

Sociale relationer blandt børn Sociale relationer blandt børn FOLA d. september 2010 Pernille Hviid Institut for Psykologi Københavns Universitet Børnestemmer Rasmus: Jeg er næsten lige så meget sammen med Christian, som jeg er med

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

vil så gerne gå i skole, men de har ikke råd. Selvfølgelig vil hun også gerne arbejde på hospitalet for at være tættere på Katrine.

vil så gerne gå i skole, men de har ikke råd. Selvfølgelig vil hun også gerne arbejde på hospitalet for at være tættere på Katrine. Kapitel 1 Hun strækker sig på madrassen og gaber. Så sætter hun sig op på den tynde madras på gulvet, gnider øjnene og ser rundt i rummet. Madrasserne ligger tæt. Ved hendes side i det smalle rum er tæpperne

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 Midtvejsopsamling november 2010 Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 2 Fra Sport Til Job Fra Sport Til Job er et samarbejde mellem CABI og tre lokale

Læs mere

Man King - Færdigt manus. Hald Ege Efterskole

Man King - Færdigt manus. Hald Ege Efterskole Man King - Færdigt manus af Hald Ege Efterskole SCENE 1.EXT. GADE, FORAN BUTIK.DAG Jonas (16 år) sidder på en bænk og tegner nogle træer og buske på sin blok. En lettere flippet, men egentlig godt udseende

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder VIDENS 02 INDSAMLING FRITIDSJOB Til unge i udsatte boligområder 1 1 FRITIDSJOB FORMER FREMTIDEN Et arbejde som reklameomdeler, kasseassistent eller rengøringshjælp er mange unges første erfaring med arbejdsmarkedet.

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0.-9. klasser på Ydre Nørrebro De fire skoler på Ydre Nørrebro;

Læs mere

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder 1 ICH BIN, DU BIST... 1 Mange børn og unge i udsatte boligområder har vanskeligt ved dansk stil, tyske gloser og

Læs mere

Førstehjælp til det skrantende parforhold

Førstehjælp til det skrantende parforhold Førstehjælp til det skrantende parforhold Af: Lone Knuhtsen Når forholdet er ved at gå i hårdknude er der måske hjælp at hente i en weekend med parterapi. Man kan f.eks. blive sendt på besøg i partnerens

Læs mere

RELATIONSARBEJDE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER

RELATIONSARBEJDE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER RELATIONSARBEJDE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER Hvad får de unge ud af det? Relationsarbejde i udsatte boligområder Hvad får de unge ud af det? Nana Øland Frederiksen, projektleder Bence Bøje-Kovacs Jonas Lindstad

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Nærum Skoles overordnede samværsregler

Nærum Skoles overordnede samværsregler Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 1. Er du en pige eller en dreng 47 % Pige 53% Dreng Thyland Idrætsefterskole december 2011 2. Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer dig i klassen? 6 Jeg er en af

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VORES DNA RØDE KORS Vi har en vigtig identitet og rolle i Røde Kors-bevægelsen. Røde Kors' historie og principper er ressourcer og pejlemærker i vores arbejde som en global

Læs mere

"KØD" 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43

KØD 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43 "KØD" 4. Draft af Niels H. F. Jensby Station Next Toppen niels@falk.dk 27 64 46 43 2. EXT. S HUS - AFTEN En 70 er forstadsvilla. Gående ned af indkørselen kommer (30). Han er klædt i et par jeans og en

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!!

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Hvad definerer mig? Står på 4 søjler Illeris Modkvalificeringens pædagogik Spillerummet Empowerment Fremtidsværkstedsmodel Ung til ung

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Indhold Fra indsat til værdsat Exit kort fortalt Exits arbejdskultur Værdigrundlaget bag Exits arbejde Exits arbejdsmetoder Helhedsorienteret, målrettet

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

Konflikthåndtering mødepakke

Konflikthåndtering mødepakke Indledning af historie Trin 1 Her er Louise. For et halvt år n købte hun en mobiltelefon til 2500 kr. hos jer, men nu er bagcoveret i stykker, og hun er kommet for at bytte den. Her er Kasper. Han er lidt

Læs mere

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h Træningsprogram Rygklinikken PROMETHEUS h Begynd forsigtigt. Du må ikke få smerter, når du træner. Du må gerne føle at musklerne strækkes, og blive lidt muskeløm af de første træningsomgange. Lav udspændingsprogrammet

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt.

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt. GPS 27-31 Sådan kan det bruges Af Maj Højgaard m. fl. Evangelisk Børnemission I hjemmet I klubben I kirken På ferien www.opdagnyt.dk GPS 27: Moses og Josva Nøglesætning: Gud har en plan for dit liv Bibelvers

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE MED ØVELSER

UNDERVISNINGSMATERIALE MED ØVELSER MOBBET.DK Mobbet.dk har til formål at tilbyde en række værktøjer til modvirning af mobning i alle dens afskygninger. Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning. UNDERVISNINGSMATERIALE

Læs mere

Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler

Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler Samfundet har brug for nye effektive måder at løse sociale opgaver på, når vores velfærdssamfund skal bevares og udvikles. Her spiller Center

Læs mere

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager unge, som af den ene eller anden grund har brug for at bo et andet sted end hjemme. Målet er at skabe de bedste rammer og give de bedste tilbud

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave

boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave Velkommen til Nivå Nu 2014-2017 Nivå er et dejligt sted at bo og i de næste fire år vil Nivå Nu arbejde på, at det bliver et endnu bedre sted at

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Opgave Eksempel: Hvor mange kager? 1. Hvornår starter filmen? 2. Hvor mange kilo håndbagage? 3. Hvor skal man skifte tog?

Opgave Eksempel: Hvor mange kager? 1. Hvornår starter filmen? 2. Hvor mange kilo håndbagage? 3. Hvor skal man skifte tog? Modul 2 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvor mange kager? 5 15 25 X 1. Hvornår starter filmen? Kl. 18.30 Kl. 21.00 Kl. 19.00 2. Hvor mange kilo håndbagage? 6 kg 8 kg 10 kg 3. Hvor skal man skifte tog?

Læs mere