Rapport fra Borgerrådgiver

Transkript

1 Rapport fra Borgerrådgiver Indledning. På baggrund af kritik af Jobcenter Silkeborgs sagsbehandling på sygedagpengeområdet, og en periode med mangelfulde sagsbehandlingsressourcer, vedtog det Lokale Beskæftigelsesråd Projekt Borgerrådgiver. Projektet havde til formål at gennemgå sygedagpengesager med borgere, der havde oplevet en utilstrækkelig sagsbehandling i løbet af Gennemgangen skulle dels resultere i forslag til Jobcenterchefen om tiltag, der kunne bringe den enkelte borger tilbage på arbejdsmarkedet, og dels skulle projektet udmunde i en afsluttende rapport med generelle anbefalinger til Jobcentrets sygedagpengeafdeling. Sisse Schaldemose blev ansat til at varetage funktionen som Borgerrådgiver. Som uddannet socialrådgiver og medlem af ankenævnet i Midtjylland har hun stor erfaring i sygedagpengesagsbehandling. Sisse Schaldemose har gennemført alle samtalerne med de borgere, der har henvendt sig, og har skrevet rapporten på de følgende sider. Projektet er nu afsluttet. En række borgere har givet udtryk for stor tilfredshed med at kunne tale med en uvildig person med faglig indsigt i de problemstillinger, som borgeren havde oplevet i forbindelse med Jobcentrets sagsbehandling. En række borgere har dog givet udtryk for utilfredshed med, at de kun kunne få anbefalinger og ikke konkrete aftaler med Borgerrådgiveren. Jobcenterets sygedagpengeafdeling har løbende inddraget Borgerrådgiverens rapporter i den løbende kvalitetsudvikling af sagsbehandlingen. September 2011 Michael Maaløe Job- og Borgerservicechef 1

2 Tilbagemelding vedr. generelle tendenser i de gennemgåede sager Nærværende rapport er udarbejdet på baggrund af samtaler og gennemgang af journaler og sagsakter vedr. 55 borgere i perioden 31. maj 2011 til 20. september Hovedparten af borgerne har tilhørt målgruppen, idet kun 8 ikke har haft en aktiv sygedagpengesag i Af de gennemgåede sager har 45 været kvinder og 10 mænd. Sygdomsårsagerne har været forskellige men deler sig i tre overordnede hovedgrupper, hvoraf: - 18 har været sygemeldt pga. stress/depression - 12 pga. ryglidelser - 11 pga. piskesmæld (whip-lash) og andre funktionelle lidelser. De resterende har været sygemeldt af andre årsager, der ikke lader sig klassificere i de førnævnte grupper. Hovedparten af de sygemeldte, kommer fra arbejde, idet kun 7 har været sygemeldt fra deres a-kasse. Rapporten er delt op i generelle bemærkninger og en opsummering med en række anbefalinger. Problemstillingerne, der er nævnt i nærværende rapport, er valgt ud fra deres repræsentation i sagerne. Problemstillinger, der har givet anledning til bemærkninger, har således været forholdsvist hyppigt forekomne i sagerne. Dette er gjort for at fokusere på det generelle forbedringspotentiale i stedet for enkeltsagsbemærkninger. Kontakten til Jobcentret Generelt set virker det til at have været særdeles svært for både borgere samt samarbejdspartnere at komme i kontakt med Jobcentret. Det er gentagende gange konstateret, at borgere og samarbejdspartnere har måttet rykke indtil flere gange for at få svar på deres henvendelser samt at der er set eksempler på, at borgere har ventet i månedsvis på at få svar. Tilbuddene Der har generelt været stor ros til Quick Care og Jobkompagniet, som borgerne har oplevet som meget kompetente. Særligt kombinationen af flere faggrupper herunder fysioterapeuter og psykologer - har fået stor ros. Brug af tilbuddene 2

3 Jeg har i flere indkaldelsesbreve noteret mig følgende sætning: Er du på grund af sygdom ude af stand til aktuelt at indgå i nogen arbejdsmæssig sammenhæng, skal Jobcenteret give dig et aktiv tilbud på 10 timer pr. uge. Tilbuddet skal være tilpasset dine forudsætninger og helbredstilstand. Det fremgår ikke, med hvilken lovhjemmel dette krav stilles, hvilket formentlig skyldes, at der intet sted i sygedagpengeloven fremgår et sådant. Det fremgår heller ikke af indkaldelsesbrevet, om borgeren har haft ret til at sige nej og hvad konsekvenserne heraf vil være. Som formuleringen er angivet, kunne man forledes til at tro, at borgeren har haft pligt til at deltage. Der er ingen lovhjemmel til at stille krav om, at den sygemeldte deltager i et aktivt tilbud 10 timer om ugen. Der er mulighed for at iværksætte afklarende tilbud eller aktiviteter, der kan forbedre og/eller understøtte en raskmelding, men det skal da tydeligt være vurderet ud fra den enkelte sag, og det forekommer ikke at være tilfældet, når ovenstående passus er indført som standard i samtlige breve. Skift af sagsbehandler Flere borgere har oplyst, at de har bedt om at skifte sagsbehandler, men at dette ikke har kunnet imødekommes. Den hyppigste begrundelse har været ressourcemangel. Det er for mig at se svært at forsvare, at en borger ikke skulle kunne have ret til at skifte sagsbehandler og særligt af ressourcemæssige grunde. Sagsbehandling i denne type sager forudsætter et godt samspil borger og sagsbehandler imellem. Og så længe borgeren er indforstået med, at sager lovgivningsmæssigt behandles ens sagsbehandlerne imellem, ser jeg intet argument for ikke at imødekomme en borgers ønske om sagsbehandlerskift, hvis det kan gøre borgeren mere tryg ved sin situation. Derudover har mange borgere oplyst, at de har oplevet meget hyppige sagsbehandlerskift, begrundet i at deres sygedagpenge er nået en bestemt varighed. Disse skift opleves som utrygge og forvirrende. Det er min holdning, at sagsbehandlerskift skal holdes til et minimum og helst begrundes i borgerens ønske herom, da de rummer en risiko for tab af viden, tillid borger og sagsbehandler i mellem og dermed også rummer en meget stor risiko for, at sagerne forlænges unødigt. Kategoriseringer Et meget stort antal af de gennemgåede sager har været kategoriseret til enten kategori 1 eller 3, selvom det fremgår meget tydeligt af sagsmaterialet, at der burde være tale om en kategori 2 sag, idet der for de fleste sagers vedkommende, har været tale om sager, hvor der 3

4 er risiko, hvad angår arbejdsevnen. Det er nærliggende at antage, at kategoriseringerne er foretaget på denne måde for at sparre tid, formentlig pga. meget stort sagspres, idet der ikke er krav om nær så hyppig opfølgning på kategori 1 og 3 sager som på kategori 2. Desværre kan det få den konsekvens, at borgere som har brug for en tæt opfølgning, ikke får iværksat eller tilbudt den nødvendige hjælp i tide. Man må formode og håbe, at den ny match model medfører, at den hidtidige praksis er ophørt. Brug af lægekonsulent Generelt set er det min vurdering, at brugen af lægekonsulenten er blevet tillagt alt for stor betydning samt at lægekonsulenten i flere tilfælde har inddraget uvedkommende hensyn, samt udtalt sig om arbejdsevnen, hvilket er sagsbehandlerens ubestridte kompetence. Lægekonsulentens opgave er at fortolke og oversætte lægelige oplysninger og ikke at udtale sig om arbejdsevnen jf. skr. med orientering om lægekonsulenters rolle i sager om førtidspension 1. Vurderingen af hvorvidt arbejdsevnen er varigt eller væsentligt nedsat skal bero på en samlet vurdering, hvori de lægelige oplysninger blot er én blandt mange (12), og vurderingen foretages af sagsbehandleren. Det er heller ikke lægekonsulenten, der skal eller kan vurdere, om der er forlængelsesgrundlag. Det er talrige gange observeret, at afgørelse om vurdering af sygedagpengeretten er blevet udsat med henvisning til, at der har manglet en vurdering fra kommunens lægekonsulent. Jeg vil stille mig yderst tvivlende overfor, om det er en væsentlig ny oplysning. Derudover kan det bekymre, at det i en afgørelse om afslag på fleksjob har været tillagt vægt, at kommunens lægekonsulent ikke vurderede, at arbejdsevnen var varigt og væsentligt nedsat som set i sag nr.: xx. Det er også flere gange set, at lægekonsulenten har udtalt sig på et for utilstrækkeligt grundlag faktisk af og til på lægelige oplysninger der har været op til et år gamle - uden at have fundet anledning til at påpege, at der burde indhentes noget nyt. I hovedparten af de sager der omhandler, hvad man kan kalde diffuse lidelser - så som smerter i bevægeapparatet uden objektive fund, whip-lash, fibromyalgi og til dels også stress relaterede sygdomme og stress udløste depressioner - har jeg noteret, at lægekonsulenterne har fokuseret meget ensidigt på de objektive fund, uden at skelne til klientens egen oplevelse af forholdene. Der synes at ligge en grundantagelse om, at hvis der ingen objektive fund er, er patienten ikke berettiget til at være uarbejdsdygtig uagtet at pågældende reelt oplever af 04/ Skr. Med orientering om lægekonsulenters rolle i sager om førtidspension 4

5 smerter. Klientens smerteoplevelse inddrages ikke, hvis der ikke kan forefindes objektive fund, der kan understøtte disse. Jeg har haft talrige samtaler med borgere, der har oplevet sig mødt med mistro og mistænkeliggørelse i særdeleshed i vurderingerne fra lægekonsulenten. I flere sager er sagen blevet afsluttet, efter at lægekonsulenten har konkluderet, at der er diskrepans mellem de objektive fund og de subjektive lidelser og at patientens egen angivelse af symptomer ikke er tilstrækkeligt grundlag for sygemelding. Udover at det ikke er lægekonsulentens kompetence at vurdere berettigelsen til sygemelding, skal det hertil tilføjes, at for en meget stor andel af sygdomme, er der ikke anden dokumentation end patientens egen angivelse. Endelig har jeg bemærket, at i et meget stort antal sager, hvor der har været foretaget lægeskøn, har lægeskønnene langt fra været neutrale i deres sproglige udtryk men tværtimod værdiladede med egne personlige meninger. Det er f.eks. ikke ualmindeligt at læse, at lægekonsulenten har skrevet at det er overraskende at xx ikke for længst er raskmeldt eller hvordan det har lykkedes pgl. at forblive sygemeldt så længe må undre. Igen vidner disse udsagn om en manglende forståelse for sagernes kompleksitet og sammensathed. Herudover har jeg i flere af sagerne noteret, at lægekonsulenterne kommer til kort, når det drejer sig om psykiske sygdomme. Fx skriver lægekonsulenten i en af sagerne: XX er meget glad for sin arbejdsplads, og hun er meget vellidt, hvilket ikke stemmer overens med funktionshæmmende social fobi af væsentlig grad, hvilket vidner om en manglende forståelse for denne lidelse og endnu engang et udtryk for, at eksempler er taget ud af sammenhænge. Henset til at formentlig ca. 50 % af de langvarigt sygemeldte har en eller anden form for psykisk diagnose, kunne det overvejes, om man skulle ansætte en lægekonsulent med speciale i psykiatri i stedet. I flere sager har det været observeret en tendens til, at sagsbehandlerne ikke har indhentet oplysninger fra de primære specialister, men at den alment praktiserende læge har været spurgt til råds. Dette med den konsekvens, at egen læge - der jo er generalist og ikke specialist - kommer til at skulle udtale sig om forhold som f.eks. speciallægen på sygehuset, psykiateren etc. i langt højere grad kan udtale sig om. Jeg har endnu ikke set en statusattest fra en overlæge på et sygehus i nogen af de sager, jeg har gennemgået. Ex i sag: xx ville det have været oplagt at bede opererende overlæge på sygehuset om en vurdering af den helbredsmæssige tilstand frem for at have forladt sig på lægekonsulentens vurderinger. Specialisterne kan i langt højere grad udtale sig om langtidsfølgevirkninger, skånebehov etc. og det skriver de meget sjældent i journalerne. 5

6 Udskydelse af afgørelser I et meget stort antal af de gennemgåede sager er afgørelse om forlængelse af sygedagpengene udskudt med henvisning til principafgørelse D Jeg antager, at baggrunden for denne hyppigt forekommende praksis skal findes i et stort arbejdspres blandt sagsbehandlerne. Det bør her bemærkes, at udskydelse af afgørelser har undtagelsens karakter og derfor på ingen måde bør kunne registreres i det omfang, som har gjort sig gældende i de reviderede sager. Det er tillige registreret, at afgørelser af og til er udskudt i op til 6-7 måneder, hvilket er i strid med ankestyrelsens praksis på området, der angiver at udskydelse af afgørelser kun bør ske i kortere tidsrum, altså i op til 4 uger. Der kan i den forbindelse henvises til principafgørelse (der erstatter ). Den præciserer, at en kommune ikke kunne udskyde en afgørelse i op til 8 uger, idet udgangspunktet er, at kommunen skal tage stilling til, om sygedagpengene kan forlænges ved varighedsbegrænsningens indtræden, og at den administrative praksis, hvorefter en sag kan udsættes i et kortere tidsrum - ca. 1 måned - er en undtagelse. Den beskrevne praksis betyder i realiteten, at mange borgere står uden forsørgelse eller i hvert fald uden sygedagpenge i månedsvis uden mulighed for at anke, idet der formelt set ikke er truffet en afgørelse. Endvidere har jeg i flere sager noteret mig, at baggrunden for udsættelsen er, at kommunen mangler at anvende arbejdsevnemetoden/udarbejde ressourceprofil eller mangler lægekonsulentens udtalelse, hvilket tillige er i strid med Ankestyrelsens praksis. En afgørelse kan udskydes, når der mangler oplysninger, herunder undersøgelser eller andre udefra kommende oplysninger, der kan forbedre oplysningsgrundlaget væsentligt. Udarbejdelse af ressourceprofil og vurdering fra lægekonsulent kan ikke sidestilles hermed og er almindelige sagsbehandlingsskridt, der må forudsættes udført af kommunen inden varighedsbegrænsningens indtræden. Der kan desuden her henvises til principafgørelse , hvoraf det bl.a. fremgår, at: Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at det var særdeles kritisabelt, at kommunen ikke havde anvendt arbejdsevnemetoden rettidigt forud for varighedsbegrænsningens indtræden, som foreskrevet i reglerne, så der kunne træffes rettidig afgørelse om forlængelse. Dertil kommer, at jeg i flere af sagerne har bemærket, at afgørelsen har været udskudt midt i en forlængelse. F.eks. en forlængelse iht der ikke har fastsat nogen tidsgrænse. Principafgørelse D-7-95 kan kun benyttes umiddelbart i forlængelse af en 6

7 varighedsbegrænsning, og hvor sygedagpengene står til at udløbe. Der er altså ikke mulighed for at stoppe udbetalingen af sygedagpenge midt i en forlængelse under sagens oplysning. Det svarer til at stoppe udbetalingen i de første 52 uger, mens det undersøges, om der fortsat et mulighed for at udbetale sygedagpenge. Ved denne praksis stilles borgeren meget dårligere, end loven tilsiger. Forvaltningslovens 21 Det er flere gange noteret, at sagsbehandleren har standset behandlingen af en sag med henvisning til FVL 21. Det er primært forekommet i sager, hvor afgørelse om evt. forlængelse af sygedagpenge har været udsat og hvor borgeren har rykket for en afgørelse. Borgeren er da blevet forelagt muligheden for, med henvisning til 21, selv at standse udsætningen med den konsekvens, at sagen vil blive afgjort på det foreliggende dokumentationsgrundlag. Forvaltningslovens 21 foreskriver alene en udtale adgang, som i de fleste tilfælde må antages at være opfyldt ved partshøringen iht. FVL 19. Det er fortsat kommunens ansvar, at en sag er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes en afgørelse og denne pligt kan ikke fraskrives. 21 hjemler således ikke mulighed for, at en kommune kan træffe afgørelse, uden at sagen er tilstrækkeligt oplyst men giver udelukkende en part i en sag mulighed for at udtale sig. Det fremgår af FVL 21: Den, der er part i en sag, kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling forlange, at sagens afgørelse udsættes, indtil parten har afgivet en udtalelse til sagen. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse. Afkortning af forlængelsesbestemmelser Jeg har noteret mig, at der i flere sager er sket en afkortning af den periode, som borgeren er berettiget til forlængelse i. F.eks. er der set talrige eksempler på, at perioden på 39 uger iht på forhånd er forkortet til f.eks. 15 eller 26 uger. Det samme gør sig gældende ved og Der er ikke lovhjemmel til på forhånd at afkorte en forlængelsesbestemmelses længde og dermed stille borgeren dårligere, end loven tilsiger. Skal en periode afkortes, og sygedagpengeudbetalingen dermed ophøre tidligere end den fastsatte periode, forudsætter det, at der er indtruffet væsentlige ændringer, der gør, at betingelserne for forlængelse ikke længere er opfyldte. Perioden kan ikke på forhånd gøres kortere end fastsat i loven. Der henvises i den forbindelse til principafgørelse Stop af sygedagpenge I visse sager er det observeret, at afgørelse om stop har været truffet med tilbagevirkende kraft. 7

8 Det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at en ugunstig afgørelse ikke kan træffes med tilbagevirkende kraft uden udtrykkelig hjemmel i lov. En afgørelse der er til ugunst, kan dermed først have virkning fra det tidspunkt, hvor den er modtaget af adressaten. Ifølge Ankestyrelsens praksis antages a-post sendt med Post Danmark at være fremme ved modtageren to dage efter afsendelse. Idet 27 i lov om sygedagpenge ikke giver hjemmel til at træffe afgørelser med tilbagevirkende kraft, kan afgørelsen om stop af sygedagpenge først tillægges virkning to dage fra afsendelsestidspunktet. Det samme gør sig gældende vedr. udskydelse af afgørelsen af sygedagpenge. Det skal dog hertil bemærkes, at denne praksis kun er set forekomme meget sjældent i sager, der er afgjort i Revurdering af afgørelser iht. Retssikkerhedslovens 66 I flere sager er det noteret, at der i forbindelse med Jobcentrets revurdering har været benyttet en standardtekst som følgende: Afgørelsen er revurderet. Da der ikke er nye oplysninger i sagen, fastholdes afgørelsen. Det uanset om der rent faktisk er tilkommet en hel del bemærkninger både under partshøringen og i forbindelse med en anke. Selvom standardformuleringen formelt set opfylder kravet til en revurdering, kan denne meget nemt efterlade tvivl hos klageren om, hvorvidt dennes ankepunkter er taget til efterretning og inddraget eller ej. Det skal derfor anbefales, at Jobcentret fremover, i forbindelse med remonstration, inddrager de relevante ankepunkter, der måtte være fremkommet, og konkret forholder sig hertil, sådan at det tydeligt fremgår, hvorfor at Jobcentret ikke finder, at disse giver anledning til at ændre den tidligere trufne afgørelse. Dette vil tillige skabe en større gennemsigtighed i afgørelserne og forståelse for, hvilke hensyn og begrundelse afgørelsen hviler på Det er i 4 sager registreret, at kommunen har forlænget sygedagpengene iht (ordinært arbejde er udelukket, men der er tvivl om, hvorvidt den sygemeldte kan opnå fleksjob eller førtidspension), for derefter ved udløbet af de 26 uger, som bestemmelsen giver adgang til, at stoppe sygedagpengeudbetalingen med henvisning til, at ordinært arbejde ikke er udelukket og i samme ombæring give afslag på fleksjob. Bestemmelsen i sygedagpengelovens skal ses i sammenhæng med principafgørelse A Den fastsætter, at en sygedagpengemodtager - der ved varighedsbegrænsningens indtræden ikke kan fastholde beskæftigelse på ordinære vilkår, men hvor der er tvivl om, hvorvidt arbejdsevnen er stor nok til at bestride et fleksjob - skal have tilkendt et fleksjob/overgå til ledighedsydelse. A er ikke ophævet med indførelsen af og må således forudsættes stadig at være gældende. Det forudsættes, at arbejdsevnen er varigt og 8

9 væsentligt nedsat og ordinært arbejde udelukket, for at kan finde anvendelse jf. principafgørelse I forbindelse med nærværende funktion har jeg rettet henvendelse til Beskæftigelsesankenævnet i to sager, der begge er genoptaget til fornyet behandling. Den ene har givet anledning til, at Beskæftigelsesankenævnet har ændret deres tidligere afgørelse og tilkendt borgeren fleksjob med henvisning til, at bestemmelsen skal forstås således, at hvis der træffes afgørelse om at forlænge efter denne bestemmelse, er der allerede truffet afgørelse om, at borgeren som minimum er berettiget til visitation til fleksjob, med mindre der i forlængelsesperioden sker en bedring at den helbredsmæssige tilstand eller forlængelsen har været ulovlig. Denne afgørelse er nu anket af Silkeborg kommune til Ankestyrelsen og afgørelse herfra afventes nu. Den anden sag er stadig under behandling i Beskæftigelsesankenævnet. Efter stop af sygedagpenge Der er i flere sager registreret, at der efter stop af sygedagpenge ikke har været foretaget yderligere i borgerens sag på trods af, at denne langt fra er klar til arbejdsmarkedet. Særligt borgere uden forsørgelse (såkaldte selvforsørgende) har oplevet, at stå meget magtesløse i forhold til at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Det gælder i særdeleshed i de sager, hvor borgeren (imod deres vilje) er blevet vurderet til at være arbejdsdygtige jf. 7. Uagtet om pågældende er arbejdsdygtig eller ej, kommer borgeren ikke nødvendigvis i arbejde, fordi Jobcentret vurderer. at de er arbejdsdygtige særligt ikke hvis a-kassen ikke vurderer dem som stående til rådighed for arbejdsmarkedet. Det kan således anbefales, at der generelt etableres en mere sammenhængende/helhedsorienteret sagsbehandling i forbindelse med borgerens skift fra en ydelse til en anden/ingen. Mange af de borgere, jeg har talt med, har haft en oplevelse af, at der er vandtætte skodder mellem de forskellige afdelinger og at de så at sige skal starte forfra, når de kommer i en ny afdeling. Dette er uheldigt, da vigtig erfaring fra tidligere sagsforløb dermed går tabt og der er risiko for tidsspilde. Det anbefales derfor, at der i højere grad benyttes fællesmøder i forbindelse med oversendelse af en sag fra én afdeling til en anden. Jeg har endvidere noteret mig, at der i nogle sager, fra kommunens side ikke findes anledning til at iværksætte yderligere beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i de sager, hvor der fra lægekonsulenten er konstateret, at der er diskrepans mellem de objektive fund og de subjektive klager. Der skal i denne henseende henvises til Ankestyrelsen principafgørelse A , der omhandler en kommunes afslag på yderligere afklaring med henvisning til diskrepans mellem de objektive fund og de subjektive klager. Af A fremgå bl.a.: 9

10 Ansøger havde ret til at få flere tilbud om arbejdsprøvning med henblik på afklaring af sine muligheder for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Kommunen havde ikke haft grundlag for at vurdere, at revalidering og fleksjob ikke var realistiske muligheder for ansøgers vedkommende. Der var heller ikke grundlag for at antage, at hun umiddelbart kunne opnå tilknytning til arbejdsmarkedet på normale vilkår. Det var ikke muligt at godtgøre, at ansøger ikke havde medvirket ved arbejdsprøvningen i det omfang hun kunne. Dette gjaldt uanset, at der var usikkerhed om årsagen til de helbredsmæssige gener. Det er således Ankestyrelsens praksis, at en borger skal hjælpes videre med en afklaring, uagtet at de objektive fund er små eller helt fraværende. Afgørelser fra Beskæftigelsesankenævnet Jeg har i to sager noteret, at kommunen har modtaget afgørelser fra Beskæftigelsesankenævnet, hvor kommunens afgørelser er blevet ophævet eller hjemvist, uden at kommunen herefter har efterkommet dette. Således har jeg noteret mig i sag xx, at kommunen d. 9. november 2011 har modtaget afgørelse fra Beskæftigelsesankenævnet, der ophævede kommunens afgørelse, idet den er truffet af AS3, der ikke er kompetent myndighed. Kommunen har endnu ikke forholdt sig hertil nu godt ni måneder efter at have modtaget denne afgørelse. Ligeledes har jeg i sag nr. xx noteret, at kommunen d. 07. juli 2009 har modtaget afgørelse fra nævnet om ophævelse af den tidligere afgørelse. Denne afgørelse har kommunen heller ikke forholdt sig til. Jeg må i den henseende udtrykke min dybeste bekymring for borgerens retssikkerhed. Hvis afgørelser fra beskæftigelsesankenævnet ikke efterkommes, har borgeren reelt ingen rekursmulighed og borgerens retssikkerhed undermineres. Samlede anbefalinger Jeg vil anbefale, at man fra Jobcentrets side indfører generelle svarfrister på henvendelser fra borgerne, evt. maksimalt en uge på en mail-henvendelse og hvis dette allerede er implementeret, at det påses, at disse overholdes. Jeg skal endvidere foreslå, at man ligeledes indfører maksimale ventetider på samtaler med sagsbehandlerne og at ventetiderne ligger under en måned. Jeg vil anbefale, at der i hver enkelt sag tages stilling til behovet for tilbud/indsats og at denne vurdering beror på en socialfaglig konkret vurdering, sådan at borgeren ikke mødes med standarder om et bestemt timetal eller lignende. 10

11 Jeg vil foreslå, at det nøje overvejes om antallet af forudsete sagsbehandlingsskift kan minimeres, da det er min opfattelse, at det unødigt forlænger sagsbehandlingstiden og er til stor frustration for borgerne. Jeg har i flere sager noteret, at lægekonsulenten direkte spørges til vurdering af arbejdsevnen i oplægget til lægeskøn, hvilket naturligvis er med til at udviske grænsefladerne mellem sagsbehandlernes og lægekonsulentens opgaver og funktion. Jeg skal derfor tilråde, at den praksis bringes til ophør og at lægekonsulenten udelukkende forespørges til forhold, han er kompetent til at svare på og at praksis bringes i overensstemmelse med skr af 04/ Jeg vil anbefale, at man overvejer at ansætte/tilknytte en lægekonsulent med speciale i psykiatri henset til den meget store andel af psykiske sygdomme, der forekommer blandt de sygemeldte og kompleksiteten i disse. Som anført tidligere nærværende rapport, kan en meget stor del af de gennemgåede sager henføres under kategorien af såkaldte diffuse lidelser. Altså lidelser hvor der ikke nødvendigvis er objektive fund, der kan understøtte de subjektive klager eller hvor sagerne fremstår meget sammensatte og komplekse i deres udtryk. Jeg vil på den baggrund anbefale, at man har særlig opmærksomhed på denne gruppe evt. i form af en særlig indsats, gerne i tæt samarbejde med instanser med særlig viden om denne gruppe. I forbindelse med den registrerede praksis vedr. udskydelse af afgørelser vil jeg tilråde, at den registrerede praksis bringes i overensstemmelse med, hvad der fremgår af Ankestyrelsens principafgørelser som skitseret ovenfor og god forvaltningsskik i almindelighed, således at afgørelser om forlængelse kun undtagelsesvist udskydes og kun i op til 4 uger. Jeg skal henstille til, at forlængelsesbestemmelser ikke på forhånd afkortes, som det er set i talrige sager. Jeg vil anbefale, at når der foretages revurdering af ankesager, at alle relevante kommentarer fra anken inddrages, så det fremgår gennemskueligt for borgeren, hvorfor deres ankepunkter ikke har givet anledning til at ændre afgørelsen. 11

12 Jeg skal anbefale, at der sikres en praksis, hvor afgørelser fra Beskæftigelsesankenævnet opsamles/registreres, således at det sikres, at Jobcentret får forholdt sig hertil. Jeg skal anbefale, at der etableres en praksis, der sikrer opsamling af de borgere, hvis sygedagpenge ophører og som ikke er berettiget til en ydelse fra det offentlige men fortsat har brug for hjælp. Sisse Schaldemose Borgerrådgiver 12