TAVS VIDEN Oversigtsanalyse med udgangspunkt i Michael Polanyi s The Tacit Dimension og 48 udvalgte artikler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TAVS VIDEN Oversigtsanalyse med udgangspunkt i Michael Polanyi s The Tacit Dimension og 48 udvalgte artikler"

Transkript

1 KANDIDATAFHANDLING VED INSTITUT FOR ORGANISATION OG LEDELSE FORFATTER: SINE JUUL-OLSEN STUD. NR.: VEJLEDER: THORKILD B. JØRGENSEN TAVS VIDEN Oversigtsanalyse med udgangspunkt i Michael Polanyi s The Tacit Dimension og 48 udvalgte artikler HANDELSHØJSKOLEN I AARHUS OKTOBER 2004

2 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL I 4 INTRODUKTION 4 Formålserklæring 4 Termer og forbehold 8 Afhandlingens struktur 8 Videnledelse som baggrund for tavs viden 10 KAPITEL II 16 TAVS VIDEN SOM FORSKNINGSFELT 16 Tre videnskabsteoretiske paradigmer 16 Positivisme 18 Konstruktivisme 18 Postpositivisme 19 Videnskabsteori og tavs viden 19 Metodologi og tavs viden 21 Litteraturudvælgelse 22 Overvejelser i forbindelse med udvælgelsesprocedure 24 Identifikation af centrale emneområder 25 Forfatter- og publikationsidentifikation 26 Vurderingskriterier 27 KAPITEL III 30 TAVS VIDEN SOM KONCEPT 30 Michael Polanyi s The tacit dimension : Kap. 1: Tacit Knowing 30 Baggrund 30 Kapitel 1: Tacit Knowing som afsæt 30 Tavst vidende 31 Tavs viden er 31 Polanyi s tavse videntyper 33 Konklusion 34 Kritik af bogen 35 2

3 Centrale emneområder 36 A: Definitionsanalyse af tavs viden 38 B: Transformation af tavs viden 44 C: Tilegnelse og deling af tavs viden 49 D: Ledelse og tavs viden 52 E: (Vedvarende) konkurrencemæssige fordele og tavs viden 56 F: Innovation og tavs viden 60 G: Multinationale organisationer og tavs viden 64 Konklusion 67 Forfatter- og publikationsidentifikation 72 Konklusion 75 KAPITEL IV 77 KONKLUSION 77 Perspektivering 81 LITTERATURLISTE 84 BILAGSFORTEGNELSE 92 3

4 KAPITEL I INTRODUKTION Videnledelse er en forholdsvis ny ledelsesdisciplin, som til trods herfor, har så stor succes, at en simpel Internetsøgning på ordet nærmest sætter computeren i stå. At det forholder sig således giver anledning til at slutte, at viden er genstand for megen opmærksomhed en opmærksomhed, som muligvis bekræfter, at fremtidens virksomheder beror på dygtige og videbegærlige medarbejdere, der qua personlige erfaringer og egenskaber, er medvirkende til, at den enkelte virksomhed fremtræder unik og egen. For den ungarske mediciner, fysiker og filosof, Michael Polanyi, har dette personlige aspekt en særlig betydning, for han skrev i 1966 om en viden, som var tavs af natur, og som derfor var svært omsættelig i praksis. Denne viden eksisterer både i den enkeltes hoved og krop, hvilket illustreres på forsiden, hvor en person jubler over at være eneejer af en viden, som gør ham eller hende original i forhold til sine omgivelser også for den virksomhed, for hvilken han eller hun arbejder. Personen optræder i sløret karakter som symbol på den tavse viden, der givetvis eksisterer, men som man ikke klart kan optrække konturerne af. Siden har denne tavse dimension af viden vundet bred anerkendelse og ikke så få endda har gjort forsøget på at beskrive og diskutere denne, og efterfølgende er også andre sammenhænge sat i spil. Med skærpet interesse for dette spændende felt begav jeg mig udi en endeløs læsning, som hurtigt rejste et ønske om en oversigtsgivende artikel, der kunne sætte begrebet til vægs. Denne åbenbare mangel i den eksisterende litteratur gav mig inspiration til at skrive nærværende afhandling, og hvis jeg med denne introduktion har formået at indgyde samme ønske hos læseren, er afhandlingen et nærmere studie værd. Formålserklæring Jeg har valgt at formulere afhandlingens primære formål i et spørgsmål. Dette dels for at synliggøre overfor læseren, hvad han/hun kan forvente at tilføje sin videnbase ved at læse denne afhandling, og dels for at lede frem til en overskuelig diskussion og besvarelse i det afsluttende og konkluderende kapitel. Således repræsenterer denne centrale problemstilling omdrejningspunktet for denne afhandling: 4

5 Central problemstilling Hvorledes er videnledelsesbegrebet tavs viden blevet redegjort for sammenholdt med Michael Polanyi s Tacit Knowing fra 1966? Denne centrale problemstilling tager som skrevet udgangspunkt i Michael Polanyi s klassiske værk fra Dette er valgt, idet værket gentagne gange gennem mit litteraturstudie er blevet fremhævet som værende det første virkelige bidrag til litteraturen om tavs viden, samtidig med at Polanyi stadig refereres til. Jeg har derfor vurderet, at jeg med fordel kan tage afsæt i dette værk nærmere bestemt i bogens kapitel I: Tacit Knowing. Nærværende formålserklæring er struktureret (se afhandlingens struktur), således at jeg eksplicit redegør for hvert kapitels indhold ved at formulere et specifikt undersøgelsesspørgsmål. Her følger en gennemgang af de i alt fire kapitler, som nærværende afhandling er struktureret omkring. Kapitel I: Introduktion Introduktionen formidler en fælles referenceramme for afhandlingens indhold ved at anskueliggøre afhandlingens: - indhold - struktur - baggrund Kapitel II: Tavs viden som forskningsfelt I dette afsnit vil jeg redegøre for mit videnskabsteoretiske ståsted i forbindelse med de senere analyser. At klargøre sig dette er essentielt i relation til at have taget stilling til, hvorledes man forholder sig til sin virkelighed og dermed hvorledes man forholder sig til emnet, og hvilken metodologisk tilgang der synes at være oplagt til netop dette emnes analysefelt. Det er endvidere vigtigt i relation til personlig refleksion en bevidsthedsøvelse, som skal redegøre for, hvilke briller jeg har på i forbindelse med afhandlingens centrale analyser. 5

6 Undersøgelsesspørgsmål A Hvilke videnskabsteoretiske overvejelser ligger til grund for analysen i kapitel III? Kapitel II danner den naturlige baggrund for kapitel III, og repræsenterer således en forudsætning for, at vores baggrund og forforståelse er ens, således at diskussionen tager samme afsæt, og således at også læsere kan relatere og forholde sig til analysen i kapitel III. Kapitel II beskæftiger sig yderligere med afhandlingens metodik, og besvarer således også undersøgelsesspørgsmål B: Undersøgelsesspørgsmål B Hvilken metodik ligger til grund for analysen i kapitel III? Kapitel III: Tavs viden som koncept Dette kapitel præsenterer det egentlige formål med afhandlingen. De forrige kapitler har lagt op til denne diskussion og analyse af tavs viden, og således søger kapitel III indledningsvist at besvare følgende undersøgelsesspørgsmål, som er udgangspunktet for den centrale problemstilling: Undersøgelsesspørgsmål C Hvorledes beskriver Michael Polanyi tavs viden i kapitel 1 i The Tacit Dimension? Denne del giver anledning til yderligere refleksion, idet Polanyi s værk blev udgivet så tidligt som 1966, og man må således forvente en vis udvikling eller ændring i brugen af begrebet tavs viden. Som følge af denne formodning baserer det efterfølgende afsnit sig på eftertidens litteratur om begrebet. Dette har jeg valgt at gøre gennem et litteraturstudie, som jeg har redegjort for i en art oversigtsartikel dækkende over udviklingen i begrebet. For at strukturere og overskueliggøre analysearbejdet, har jeg valgt indledningsvist at definere en række centrale emneområder, som de udvalgte 48 artikler lægger op til. Arbejdet kan opsummeres i følgende undersøgelsesspørgsmål: 6

7 Undersøgelsesspørgsmål D Hvilke centrale emneområder kan identificeres gennem studier af de udvalgte 48 artikler? Besvarelse af dette undersøgelsesspørgsmål baner vejen for besvarelsen af nedenstående undersøgelsesspørgsmål. Dette spørgsmål kommer den centrale problemstilling nærmest, og det er da også i dette kapitel, essensen af afhandlingen skal findes: Undersøgelsesspørgsmål E Hvilke forskelle og ligheder kan identificeres i de syv emneområder? Afslutningsvist i kapitlet synes det oplagt at identificere centrale forfattere og publikationer omkring tavs viden, som fremkommer på baggrund af det analyserede litteraturmateriale. Hertil kan formuleres følgende undersøgelsesspørgsmål, som også fungerer som afsluttende del på afhandlingen samlet set og måske som opfordring til videre studier til den interesserede læser: Undersøgelsesspørgsmål F Hvilke forfattere og publikationer er de oftest refererede i de 48 udvalgte artikler? Sidstnævnte spørgsmål lægger op til en yderst objektiv besvarelse, som skal findes gennem et grundigt studie af samtlige udvalgte artikler. De faktuelle tal vil fremgå af bilag, mens der selvsagt også er en besvarelse i tekstform i kapitlets sidste del. Det primære formål med at besvare dette spørgsmål er at skitsere yderligere forskningsmuligheder omkring tavs viden. Det kan således allerede på nuværende stade fastslås, at dette sidstnævnte aspekt af kapitel III er medtaget som appetitvækker og som opfordring til yderligere studier. Et studie, som jeg i hvert fald ikke er stødt på gennem min omfattende læsning til udarbejdelsen af nærværende afhandling. Det er således min hensigt og forventning, at de til hvert kapitel opstillede undersøgelsesspørgsmål alle er medvirkende til en dybdegående besvarelse af afhandlingens centrale problemstilling, som den fremstår øverst i denne formålserklæring. 7

8 Termer og forbehold Jeg har valgt at oversætte tacit knowledge til tavs viden frem for alternativt stiltiende eller implicit viden (www.ordbogen.com). Dette er valgt udfra den betragtning, at det foreliggende danske litteraturbidrag omkring tacit knowledge overvejende anvender denne oversættelse, og således anser jeg denne for gældende. Samtidig er det en oversættelse, der også for mig giver størst mening. Samtidig skal afhandlingens resultater læses ud fra den sammenhæng, den er blevet skabt i det vil altså sige, at resultaterne er et produkt af den dataindsamlingsmetodik, jeg har valgt, og således er resultaterne ikke endegyldigt sande men derimod enestående for netop denne afhandling. Kapitel IV er således ikke udtryk for en bredtfavnende konklusion, men en konklusion som skal læses i sammenhæng med de foregående kapitler og ses i lyset af den videnskabsteoretiske vinkel. Afhandlingens struktur Som det følger af formålserklæringen, er nærværende afhandling struktureret omkring et primært spørgsmål den centrale problemstilling. Denne udmøntes nærmere gennem undersøgelsesspørgsmål, som relaterer sig direkte til kapitel II og III i afhandlingen. Hvert kapitel afsluttes med en delkonklusion, som besvarer det opstillede undersøgelsesspørgsmål, og som samtidig fungerer som opsamling på den netop læste del. Kapitel III, som rummer analyser af syv definerede emneområder, indeholder ikke desto mindre også otte delkonklusioner et til hvert emneområde samt én opsamlende og overbliksgivende konklusion. Disse delkonklusioner leder i kapitel IV frem til en besvarelse af den centrale problemstilling. Kapitel I indeholder introduktionen til afhandlingen. Enkeltdelene fremgår af figuren til højre. Det skal i den forbindelse nævnes, at jeg har vurderet det givtigt for læseren at tilegne sig viden om det centrale A B C D E F KAPITEL I INTRODUKTION Indledning Formålserklæring Termer og forbehold Struktur Tavs videns ophav KAPITEL II FORSKNINGSFELT Videnskabsteori Metodologi KAPITEL III KONCEPT Polanyi s tacit knowing Identifikation af centrale emneområder Analyse af centrale emneområder Forfatter- og publikationsidentifikation KAPITEL IV KONKLUSION Besvarelse af central problemstilling Figur 1a: hver kasse i kapitel II og III er struktureret omkring et undersøgelsesspørgsmål. 8

9 begrebs baggrund den sammenhæng tavs viden er opstået udfra nemlig videnledelse overordnet set. Således afsluttes kapitel I med en optakt til afhandlingen. I kapitel II præsenteres forskningsfeltet en titel som dækker over to væsentlige analyseområder nemlig det videnskabsteoretiske ståsted samt den metodologiske fremgangsmåde. Dette kapitel danner tilsammen udgangspunktet for den efterfølgende centrale analyse. Til dette kapitel har jeg formuleret to undersøgelsesspørgsmål, som repræsenterer hver del i kapitlet, og som besvares i delkonklusionerne til hvert afsnit (se figur 1a). Kapitel III, med titlen tavs viden som koncept, er skrevet og udformet som en oversigtsartikel. Jeg har, jf. den metodologiske tilgang, som beskrives i kapitel II, analyseret tavs viden udfra 48 udvalgte tidsskriftartikler, hvorfra jeg har kunnet definere syv centrale emneområder. Disse emneområder analyserer og diskuterer jeg udfra artikelmaterialet, og samtidig sammenholder jeg, hvor det giver mening, løbende mine resultater med Polanyi s væsentligste argumenter fra Tacit Knowing, som præsenteres indledningsvist i dette kapitel (Polanyi, kap. 1, 1966). Som afslutning og opsamling på kapitel III har jeg foretaget en forfatteridentifikation, hvormed jeg opnår en sand identifikation af de oftest refererede forfattere indenfor området tavs viden. Herefter følger en identifikation af oftest refererede publikationer, idet der ikke synes at være en entydig sammenhæng mellem forfatter og publikation. Eksempelvis er Nonaka en anerkendt forfatter, som er citeret ved flere publikationer derfor er det vigtigt, at der samtidig foretages en registrering af hans refererede publikationer. Således anlægges der her en diametralt modsat vinkel end den foretaget i det foregående afsnit omkring centrale emner i artikelmaterialet. Denne tog udgangspunkt i artiklernes indhold, hvor denne tager udgangspunkt i forfattere og publikationstitler. Gennem denne forfatter- og publikationsidentifikation kan jeg således opfordre til yderligere læsning af nøglebidrag til emnet omkring tavs viden for den interesserede. Kapitel III er struktureret omkring fire undersøgelsesspørgsmål (C-F), som repræsenterer hver indholdsdel; Polanyi s Tacit Knowing, identifikation af emneområder, analyse af disse samt slutteligt et undersøgelsesspørgsmål omkring forfatter- og publikationsidentifikationen (se figur 1a). Endeligt afsluttes afhandlingen i kapitel IV, hvori delkonklusionerne fra de foregående kapitler opsummeres for slutteligt at danne basis for en besvarelse af den centrale problemstilling. Og således sluttes ringen jeg afslutter med at opstille en løsning til den i formålserklæringen givne centrale problemstilling, som netop var det primære formål med nærværende afhandling. Kapitlet rummer endvidere en diskussion og perspektivering over de fundne resultater, mens jeg også vil fremsætte et muligt fremtidigt forskningsfelt indenfor nærværende emne (dette er dog allerede kort skitseret ovenfor). 9

10 Men først skal ringen startes, og dette med det sidste punkt i kapitel I, som skitserer ophavet til tavs viden. Videnledelse som baggrund for tavs viden Nærværende afsnit har til formål at redegøre for den overordnede forståelse af ledelsesdisciplinen videnledelse og de dertil relaterede begreber. Denne diskussion alene rummer tilstrækkeligt stof til at dække over mindst én afhandling, og det er således hensigten, at jeg vil holde mig på et overordnet plan, idet formålet her blot er at skabe en fælles forståelsesramme for tavs viden. Afsnittet er opbygget således, at der indledningsvist gives en definition på moderbegrebet viden, hvorefter videndeling, som er centralt for videnledelse følger. Herefter redegøres for, hvorvidt viden kan ledes, og hvorvidt viden i så fald kan fungere som en strategisk ressource for virksomheden. Som yderligere baggrundsskabende forståelse refererer jeg de tre generationer af videnledelse. Hvad er viden? Definitionen på viden har været diskuteret siden mennesket begyndte at reflektere over sig selv. I filosofien har det været debatteret siden oldtidens Grækenland (Nonaka; Takeuchi, 1995), men selv om det har været diskuteret i flere tusinde år, findes der et utal af definitioner på, hvad viden er, og selv indenfor de enkelte retninger er der nuancer. Overordnet set kan man dog tale om, at viden kan anskues i to dimensioner henholdsvis videnform og videntype. I relation til videnform vil jeg holde mig til Davenport s anerkendte videnpyramide, som den er skitseret her. Davenport opdeler således vores viden som no- Viden get hierarkisk, der fordeler sig med laveste niveau som data, herefter som Information informationer, mens det øverste niveau er viden. Data repræsenterer potentiel Data viden altså en kilde til viden, men som endnu ikke er taget stilling til af en mod- Figur 1b: egen produktion (inspiration fra Davenport) tager. Informationer repræsenterer ligeledes potentiel viden, som har gennemgået en form for behandling af modtageren, men som endnu ikke er taget subjektivt stilling til. Dernæst kommer selvsagt viden, som indeholder disse negligerede aspekter, som data og informationer ikke besidder en modtager har taget dataene til sig, behandlet dem og taget personligt stilling og således er denne nu i besiddelse af reel viden (Choo, 1998). 10

11 I forhold til videntype vil jeg relatere til den overordnede inddeling i tavs, eksplicit og kulturel viden, som eksempelvis er referencerammen for Choo (1998). Ifølge Nonaka og til dels Polanyi (1995; 1966) er eksplicit viden en kodificeret form for viden, der er let transfererbar på tværs af individer i organisationen eksempelvis ved hjælp af ITsystemer. Modsat den eksplicitte, vil den tavse viden være personrelateret og bygge på erfaringer, personlige overbevisninger m.v. Tavs viden er svær at formalisere og kommunikere. Endelig består den kulturelle viden af kognitive og følelsesmæssige strukturer, hvilket inkluderer medarbejdernes holdninger, normer, værdier med videre, som alle sætter rammen for den organisatoriske adfærd. Nonaka s inddeling i to overordnede videntyper (eksplicit og tavs viden) har vundet relativt bred anerkendelse, mens der er uenighed om, hvilken af disse typer, man i organisationen bør tillægge størst betydning. Med hensyn til videnform (data, information, viden) er der derimod straks større uenighed blandt teoretikere, og denne uenighed finder sit ophav i definitionen af viden og information hvad er hvad? En overvejende del er dog enige om, at viden er information, der har værdi for den enkelte eller for organisationen overordnet set. Denne diskussion omkring viden kontra information, og hvornår information eventuelt bliver til viden, har betydning for, hvor omfattende og hvor langt videndeling strækker sig. Ifølge Choo er viden den del af de til rådighedværende informationer, der, for en organisatorisk enhed, skaber resultater altså informationer med værdi (Choo, 1998). Derimod opfatter Davenport & Prusak viden som den enkelte information, så når der deles information, er der også tale om videndeling (Davenport & Prusak, 1998). Endelig opfatter Luhmann viden som information, der er tillagt en fortolkning i den menneskelige hjerne, således at der ikke kan deles viden men kun information (Luhmann, 2000). Ens kulturer, værdier m.m. skal herefter sikre, at der i to individer skabes samme viden ud fra en bestemt mængde information. Jeg skal ikke her være dommer for, hvilken fortolkning og forståelse der må anses for at være sand blot redegøre for, at der eksisterer et utal af udlægninger, som til stadighed diskuteres. Hvis man anskuer problematikken fra en lidt anden vinkel, kan teoretikerne overordnet inddeles i to grupper de objektorienterede og de procesorienterede. De objektorienterede, hvortil Davenport og Prusak kan regnes, siger, at der er tale om viden, når informationerne giver mening for andre end ophavsmanden og kan bruges af andre som beslutningsgrundlag. I fokus er altså informationer i form af eksplicit viden, og hvorvidt denne er fyldestgørende. De betragter viden som et handelsobjekt, der let kan udveksles og overføres. Denne opfattelse bygger på, at al information har lige stor værdi for virksomheden. Den objektorienterede tilgang hører dog tidsmæssigt primært til i starten 11

12 af videnledelse (1. bølge 1 ), og både Davenport og Prusak har gennem årene bevæget sig i retningen af en mere procesorienteret tankegang. De procesorienterede, hvortil fx Nonaka kan regnes, vil gerne hæve viden til et andet niveau. De siger, at informationen ikke har værdi i sig selv, eller i alle tilfælde mister den hurtigt, når den bliver eksplicit, for så er det blot er spørgsmål om tid, inden konkurrenterne har samme information. De argumenterer yderligere for, at viden skabes i en proces gennem erfaring, og det er denne viden og erfaring om processen, der har værdi for virksomheden. Det handler om erfaringer og læring, hvilket, ifølge Nonaka, sker gennem en spiral af eksternalisering, kombinering, internalisering og socialisering. Der er således, i procestilgangen, en tæt forbindelse mellem læring og videnskabelse og -deling. Der er tale om en tavs og personrelateret viden, der deles gennem observation, imitation eller lignende. Procesteoretikernes fokus er, at information skal være en vedvarende konkurrencemæssig fordel for at være reel viden. Denne tilgang har hovedsageligt vundet indpas i de senere år, samtidig med at en mere procesorienteret ledelsesstil har vundet indpas i hovedsageligt Japan og Skandinavien. Som konkretisering på hvad viden er, kan det siges, at der er to overordnede strategiske tilgange til videnledelse, der er afhængig af, hvordan man opfatter og vil anvende viden. Der er tale om en kodificeret og en personificeret tilgang (Hansen m.fl., 1999). I den kodificerede tilgang lægger man vægt på informationer som objekt, information af høj kvalitet og pålidelige informationer. Som navnet siger, er fokus specielt på den eksplicitte viden. Gennem IT-systemer opnås målet om stor informations- /videnskabelse og sikker lagring. Det er en tilgang, der belønner ansatte for anvendelse af eksisterende viden og har en kort oplæringstid af nye ansatte. Dette sker ved, at det er genanvendelse af eksisterende eksplicit viden, der er i fokus. Tilgangen anvendes af eksempelvis konsulentvirksomheder, der tager ud og implementerer løsning af stort set samme koncept hver gang. De kan med dette forretningskoncept med fordel genanvende eksisterende viden i form af metoder og modeller, så der satses på genanvendelse af viden i organisationer med denne tilgang. Den personificerede tilgang lægger mere vægt på informationer om processer og kreativitet samt analytisk evne i forhold til anvendelse af informationerne. Som navnet siger, er der fokus på personer, og den tavse viden de besidder. Gennem dannelse af sociale netværk understøttet af moderat anvendelse af IT opnås målet om unik tilpasset viden/løsninger. Denne tilgang belønner medarbejdere for at dele viden fra person til person gennem erfaring og læring, hvilket kræver tålmodighed og en relativt lang oplæringsperiode for nye medarbejdere. Tilgangen her anvendes af eksempelvis kon bølge eller 1. generation markerer begyndelsen af videnledelse, da det omkring 1990 blev en ledelsesdisciplin, og varede til midt i 1990 erne. Her var fokus på teknologi og viden som et objekt, og man forsøgte at holde begrebet på et semihåndgribeligt niveau (Snowden, 2002) 12

13 sulentvirksomheder, der satser på unikke skræddersyede løsninger, som tager udgangspunkt i kundens problemstilling (eksempelvis i forbindelse med strategiudvikling eller kriseafvikling) 2. Hvad er videndeling? I forlængelse af forklaringen på hvad viden er, kan det yderligere diskuteres, hvad der forstås ved det at dele viden. Diskussionen omkring information kontra viden giver en del af svaret, nemlig hvornår der er tale om reel videndeling. Hvordan man deler og dermed skaber viden er givet ved de tiltag, man vælger. Tilbage står spørgsmålet om, hvad videndeling er altså en definition. Der er blandt teoretikere bred enighed om, at der er tale om videndeling, når to eller flere organisatoriske enheder udveksler informationer, som bliver lagret hos den enkelte eller i IT-systemer, og derfor til en hver tid kan genfindes. Der tales ligeledes om videndelingsniveauer. Dette kan strække sig fra at dele viden gennem arbejdsdokumenter, hvor den viden, der deles, eksempelvis kan være projektspecifik til at dele viden gennem dokumenter, der er lavet med det formål for øje at beskrive best practice til brug i senere analysesammenhænge uden specifikt mål. Kan viden ledes? Når viden er defineret kan man spørge om viden er og/eller bliver genstand for ledelse. Til dette spørgsmål må der svares, at der både i praksis og blandt teoretikere er enighed om, at viden i en eller anden forstand er genstand for ledelse. Således er fænomenet videnledelse opstået i praksis, og teoretikere som eksempelvis Grant og Drucker taler om, at også immaterielle ressourcer, som eksempelvis viden, kan være genstand for ledelse (1991; 1993). Videnledelse er således en ledelsesdisciplin på lige fod med andre eksisterende ledelsesdiscipliner i organisationen. Her slutter enigheden imidlertid også, idet der ikke er enighed om, hvorvidt det er indholdet eller rammerne for viden, der er genstand for ledelse. Davenport & Prusak m.fl. ligger vægt på selve informationen som objekt, hvorimod Nonaka & Takeuchi ligger vægt på rammerne for informationerne i form af processer, organisation og kultur (1998; 1995). Ligeledes er der ikke enighed om, hvor megen information/viden, der skal ledes er det al viden, eller er det kun den kritiske viden, og i så fald hvad er den kritiske viden? Det er ikke et område, der er genstand for voldsom stor diskussion, men især store organisationer er nød til at tage stilling, idet denne hurtigt kan drukne i informationsoverflod. 2 Dette var netop tilfældet hos PLS RAMBØLL Management, nu RAMBØLL Management, hvor jeg var i praktik i perioden januar-juni

14 Viden som en strategisk ressource Viden kan betragtes som en strategisk ressource, og baggrunden herfor er, at viden adskiller sig fra andre produktionsfaktorer ved at besidde unikke karakteristika (Quinn, 1996). Mange forfattere har omtalt ressourcebegrebet, og blandt disse har bl.a. Grant og Barney anerkendt, at der er tale om både håndgribelige og uhåndgribelige ressourcer, og således kan viden betragtes som en ressource, der kan ledes og beskyttes (1991,1991). Hvis man ser viden som mere end information, er viden, som ressource, immobil, og specielt viden om processer har værdi for organisationen. Drucker betragter også viden som en ny ressource på lige fod med andre ressourcer i organisationen (1993). Dette lægger, ifølge Drucker, op til et paradigmeskift fra informationssamfund til vidensamfund. At viden kan ledes og eventuelt er en immobil ressource, gør viden til en strategisk ressource, der kan medføre konkurrencemæssige fordele for organisationen. Derfor er det vigtigt, at de rigtige tiltag vælges, når man taler videnledelse og videnskabelse. Videngenerationer Der er på videnledelsesfeltet umiddelbart tale om to generationer af videnledelse. Mange forfatterne har i større eller mindre grad bevæget sig fra 1. til 2. generation af videnledelse eller er på stadiet til at bevæge sig over i 2. generation af videnledelse (Snowden, ). Den 1. generation af videnledelse slog for alvor igennem i Danmark først i 1990 erne, godt hjulpet af den tekniske udvikling. I denne generation var der megen fokus på IT, videndeling og videnskabelse i forhold til den enkelte medarbejder. Det handlede meget om at få transformeret tavs viden til eksplicit viden. Den 2. generation af videnledelse kom gennem sidste halvdel af 1990 erne, og i dag er 2. generation slået igennem i specielt Japan og Skandinavien 4. Denne generation er mere eller mindre en udvidelse af 1. generation, idet videndeling og videnskabelse understøttet af IT altid vil være vigtigt. I denne generation er fokus på strategi, forretning og ikke mindst samspillet mellem mennesker, systemer, processer og organisering. Der ses på viden i et bredere perspektiv. Samspillet er vigtigt, idet det er mennesker, der skaber viden og giver værdi gennem processer, der er understøttet af IT-systemer indenfor de rammer, organisationen giver. I 2. generation er der fokus på bedre og bredere udnyttelse af den tavse viden, men det handler ikke kun om at gøre den eks- 3 Snowden beskriver en kommende 3. generation, men da han er den eneste forfatter, jeg har kunnet finde, som beskriver denne 3. generation, har jeg valgt at udelade en beskrivelse heraf. 4 Ihukom at også den procesorienterede videntilgang først slog igennem på disse kanter 14

15 plicit. Nonaka var en af de første, der nævnte, at der måtte være en måde at udveksle tavs viden på (fra tavs til tavs). Afledt heraf kom der fokus på kultur og mennesker 5. I udviklingen fra 1. til 2. generation kan man tale om en udvikling fra informationssamfund til vidensamfund, hvor fokus er flyttet fra information og det at have megen information til at have fokus på udvalgt meningsfyldt information og læring som dermed bliver til viden i nogle fortolkninger. Delkonklusion I denne første del af afhandlingen er baggrunden for tavs viden blevet skitseret, og således er banen kridtet op til en diskussion omkring dette specifikke videnledelsesbegreb i kapitel III. Videnledelse blev beskrevet som en nyere ledelsesdisciplin, der bl.a. kan skabe vedvarende konkurrencemæssige fordele og dermed værdi for organisationerne. Ligeledes blev forskellige begreber under videnledelse defineret for at skabe kontekst til det senere kapitel III således blev SECI-processen bl.a. indirekte inddraget (fra tavs viden til tavs viden). Begreberne viden og videndeling blev diskuteret for netop at redegøre for anvendelse af disse begreber i en senere sammenhæng. Det er min oplevelse, at denne del af kapitel I i tilstrækkelig grad formidler en baggrundsviden om tavs viden, som er det centrale begreb for nærværende afhandling, og således kan næste forarbejde iværksættes. Dette relaterer sig til det forståelsesmæssige udgangspunkt i relation til videnskabsteori og metodologisk tilgang til udvælgelsen af det artikelmateriale, der ligger til grund for analysen i kapitel III. 5 Til trods for dette er det Choo, og ikke Nonaka, der beskriver tre bestanddele af viden: tavs, eksplicit og kulturel (1998). 15

16 KAPITEL II TAVS VIDEN SOM FORSKNINGSFELT I nærværende kapitel præsenteres og diskuteres indledningsvist den virkelighed, hvorpå artikelanalyserne i kapitel III bygger. Med andre ord præsenteres her mit videnskabsteoretiske fundament. Herefter følger en specifik og beskrivende gennemgang af den valgte metode, som jeg har anlagt i dataudvælgelsen. Kapitel II repræsenterer således et nødvendigt forarbejde for at kunne gennemføre, hvad der er målet med nærværende afhandling, en besvarelse af den centrale problemstilling. I kapitel I blev undersøgelsesspørgsmål A opstillet med henblik på besvarelse i nærværende kapitel: Undersøgelsesspørgsmål A Hvilke videnskabsteoretiske overvejelser ligger til grund for analysen i kapitel III? Indledningsvist vurderes tre udvalgte paradigmer, hvorefter disse diskuteres med henblik på den konkrete sammenhæng, hvori de bringes i afhandlingen. Afslutningsvist følger en specifik og udtømmende beskrivelse af den metodologiske fremgang for dataudvælgelsen bag det oversigtsgivende kapitel III. Tre videnskabsteoretiske paradigmer Sat lidt på spidsen kan man sige, at en forfatters videnskabsteoretiske udgangspunkt fortæller om hans eller hendes opfattelse af virkeligheden. En beskrivelse af dette udgangspunkt er ofte medvirkende til større forståelse af et givent resultat, og hvorfor det er nødvendigt og givtigt at diskutere videnskabsteori, beskriver Søren Kjørup med følgende citat: Videnskabsteori er forsøget på at besvare spørgsmålet om, hvad videnskab er gennem studier af videnskaben i et filosofisk, sociologisk, psykologisk og historisk perspektiv (Kjørup, 1985). Videnskabsteorier kan yderligere dimensioneres i paradigmer. Her præsenteres tre (Heldbjerg, 2003): 16

17 Ontologi: denne dimension beskriver, hvad der forstås ved tavs viden. Hvornår er der tale om tavs viden, og hvornår er der tale om eksplicit viden? Epistemologi: dimensionen beskriver, på hvilke måder vi erkender, hvad tavs viden er til forskel fra eksplicit viden. På dansk kaldes denne også erkendelsesteori. Metodologi: denne dimension beskriver, hvorledes vi bærer os ad med at skaffe viden omkring tavs viden. Hvor henter vi vores viden om dette begreb? Dimensionering af tre videnskabelige paradigmer Paradigme Dimension Ontologi Epistemologi Metodologi Positivisme Realist. Virkeligheden eksisterer og drives af naturlove og mekanismer. Viden om disse bestanddele er traditionelt samlet i tids- og sammenhængsfri generaliseringer, hvoraf visse af disse tager form af årsag-virkningssammenhænge. Dualist/objektivist. Det er vigtigt, at forskeren forholder sig fjern og distanceret. Værdier og andre bias bliver derved automatisk ekskluderet fra at influere resultatet af undersøgelsen. Eksperimentel/manipulatorisk. Spørgsmål og/eller hypoteser opstilles på forhånd. Disse afprøves empirisk, hvorefter en falsifikation eller verifikation kan finde sted. Postpositivisme Kritisk realist. Virkeligheden eksisterer men kan aldrig blive fuldt forstået. Den består af naturlove, som kun kan forstås ufuldstændigt. Modificeret subjektivist. Objektivitet forbliver idealet, men denne kan kun tilnærmes med særlig fokus på eksterne vogtere som eksempelvis en kritisk tradition eller et kritisk samfund. Modificeret eksperimentel /manupulatorisk. Kritisk flertydighed understreges. Genfinder balance ved at forske i flere sammenhænge og ved at bruge mere kvalitative undersøgelsesmetoder. Disse beror på Grounded Theory. Konstruktivisme Relativist. Virkeligheden eksisterer i form af multiple mentale sammenhænge, som er socialt og eksperimentelt baserede. Samtidig er virkeligheden afhængig af, hvilken person der tager stilling til denne. Subjektivist. Forskeren og den adspurgte/respondenten er forbundet i en monistisk enhed. Resultater er et produkt af interaktionen mellem de to. Hermeneutisk, dialektisk. Individuelle konstruktioner bliver trukket frem og bliver behandlet hermeneutisk og sammenholdt dialektisk med det formål at generere en eller flere sammenhænge, som finder tilstrækkeligt belæg. Figur 2a: Heldbjerg, 2003, s. 30 (egen oversættelse). 17

18 Hvorledes disse spørgsmål besvares, er afgørende for, hvilket videnskabeligt paradigme der ligger til grund for undersøgelsen i nærværende afhandling gælder dette undersøgelsen af tavs viden. Her gennemgås positivisme, postpositivisme og konstruktivisme 6 med tilhørende dimensioner dog fortjener metodologien større fokus, hvorfor denne har et selvstændigt afsnit i nærværende kapitel. Positivisme Ifølge bl.a. Guba defineres den ontologiske dimension af det positivistiske paradigme som eksistensen af den virkelige sandhed, mens den epistemologiske dimension taler om et dualistisk og objektivt forhold til den virkelighed, der udforskes (1990). Således er det afgørende for forskeren, at der anlægges en distanceret og upersonlig vinkel til den virkelighed, der udforskes. Begrundelsen herfor er netop, at personlige værdier og eventuelle fejlagtige subjektive forhåndsantagelser udelukkes, således at undersøgelsen fremstår upåvirket af personlige overbevisninger. Det er her hensigten, at resultatet af en given undersøgelse ikke er et produkt af forfatterens virkelighed men et produkt af den sande naturlovsvirkelighed. Den metodologiske tilgang er som følge heraf stringent og til tider også manipulatorisk, idet subjektiv vurdering ikke tillades at spille en rolle. Der opstilles hypoteser med henblik på verifikation eller falsifikation. Det positivistiske videnskabsparadigme repræsenterer et kvantitativt undersøgelsesdesign, som derfor også undergår kvantitative vurderingskriterier: intern og ekstern validitet, reliabilitet samt objektivitet (Heldbjerg, 2003). Konstruktivisme Modpolen til det positivistiske paradigme er konstruktivismen. Ontologisk er der tale om en relativistisk opfattelse af virkeligheden. Der er således mange virkeligheder, som består af socialt, oplevelses- og erfaringsfunderede konstruktioner, og formen og indholdet af disse konstruktioner er personligt bestemte. Med andre ord er virkeligheden bestemt af det enkelte individ. Erkendelsesmæssigt siger man i konstruktivistisk videnskabsteori, at forskeren og den adspurgte smelter sammen i én, hvilket betyder, at forskeren såvel som den adspurgte lader sig påvirke af hinanden. Metodologisk medfører dette, at tilgangen er præget af personlighed, som retfærdiggøres ved hjælp af kritisk fortolkning. Derved kan resultater fastholdes, hvis der er tilstrækkelig enighed om disses rigtighed. Det konstruktivistiske videnskabsparadigme repræsenterer et kvalitativt undersøgelsesdesign og undergår derfor vurderingskriterierne: troværdighed, overførbarhed, afhængighed og bekræftelse. 6 Guba opererer med fire paradigmer inden for videnskabsteorien, men idet kritisk teori er svært definerbar og lader megen diskussion tilbage (bl.a. om tilhørsforhold), har jeg valgt at undlade at beskrive denne (Guba, 1990). 18

19 Postpositivisme Dette videnskabelige paradigme læner sig op ad positivismen, som det også antydes, men ontologisk anerkender paradigmet, at der reelt eksisterer en virkelighed. Dog kan denne aldrig forstås fuldstændigt. Postpositivismen erkender samtidigt, at idealet om fuldstændig objektivitet er en umulighed, som kun kan forsøges tilnærmet ved hjælp af en kritisk tradition eller kritisk fællesskab. I modsætning til den rene posivistiske tilgang tillader postpositivismen, at forskningen også bygger på kvalitative metoder og forlader sig samtidig på Grounded Theory 7. Således er det enkelte metodedesign afgørende for, hvilke vurderingskriterier der primært skal anvendes. Det kan altså være både kvalitative og kvantitative kriterier. Videnskabsteori og tavs viden Da jeg indledte arbejdet med nærværende afhandling var det med en formodning om, at jeg ville gribe dataindsamlingen og -fortolkningen an på en yderst stringent og objektiv måde. Det var målet, at oversigtskapitlet skulle være renset for personlige overbevisninger og gisninger om, hvorledes virkeligheden så ud. Samtidig blev jeg bekræftet heri, i min læsning af Michael Polanyi, hovedforfatteren bag det essentielle begreb for nærværende afhandling, tavs viden, idet han bl.a. skriver: The declared aim of modern science is to establish a strictly detached, objective knowledge (Polanyi, 1966, s. 20, lin ). Polanyi argumenterer imidlertid for, at dette hverken er opnåeligt eller ønskeligt, idet tavs viden udgør en uerstattelig del af al viden, og således kan viden ikke etableres detached og objective men nærmere holistisk. At dette er sandt, begrunder Polanyi ved et eksempel om den matematiske teori, som kun kan konstrueres ud fra allerede eksisterende tavs viden, og følgelig også kun kan fungere sammenholdt med eksisterende viden om feltet. Polanyi fortsætter, at identifikation af et problem ligeledes kun kan ske på baggrund af eksisterende tavs viden. Et problem er kun interessant, når det er originalt, og at problemet er originalt, kan kun ses af den trænede og erfarne forsker eller undersøger. Det er at se sammenhængen af hidtil ikke sammenhængende enkeltdele. Polanyi henviser til Platon, som i Meno påpeger absurditeten i at søge et svar til sit problem, idet man enten ved, hvad man søger, og så er der intet problem, eller også gør man ikke, og så kan man ikke forvente at finde noget. Ifølge Platon eksisterer al viden i mennesket fra fødslen denne viden skal blot genopdages, da den er en medfødt gave i os alle. Polanyi giver en anden løsning på dette anliggende ved igen at anføre, at løsninger på problemer skal findes i vores evne til at integrere eksisterende viden på baggrund af de enkelte bestanddele af vores videnbase, således at helheden 7 Grounded Theory er en teoretisk tilgang som tager udgangspunkt i tablo rasa dvs. ingenting. Der er således tale om en teoriopbyggende metodetilgang (Neergaard, 2001). 19

20 fremstår som et produkt af disse (Polanyi, 1966, s. 24). Polanyi erklærer således modigt, at Platon tog fejl af den simple årsag, at han ikke indså, at viden ofte andrager en tavs karakter en viden som ikke bare skal genopdages fra tidligere liv men i stedet erfares, oplevet og lagres hos det enkelte individ (Classic Book Review). Polanyi karakteriserer tavs viden som noget dybt personligt forankret, og det synes derfor svært og formålsløst at søge at opnå viden på en objektiv og stringent måde, således som positivismen ellers foreskriver. Således argumenterer Polanyi, og i erkendelse af, at tavs viden er til stede i al viden, erkender jeg også, at ingen forskning kan foretages med begge ben plantet i det positivistiske videnskabsparadigmes muld. Samtidig ihukommes det fra tabellen over dimensionering af videnskabsparadigmerne, at den positivistiske epistemologi er dualistisk og objektiv, hvorfor det anses som essentielt, at jeg konsekvent afholder mine personlige værdier og andre bias fra at influere min fremgangsmåde og resultater. Yderligere lægger metodologien op til, at jeg opstiller hypoteser med henblik på statistisk fastholdelse eller forkastning. Således hverken kan eller vil jeg forfatte en oversigtsartikel med baggrund i det positivistiske videnskabsparadigme, idet jeg er overbevist om, at mit subjektive islæt influerer undersøgelsen positivt. Ikke desto mindre skal det også her fremgå, at jeg til tider har lænet mig op ad paradigmets retningslinier, hvilket vil fremgå af nedenstående afsnit omkring den konkrete metodologi. Betragtes i stedet positivismens modpol; konstruktivismen, fremgår det, at jeg ville tillade min personlighed i at trænge igennem til at influere såvel undersøgelsesdesign som efterfølgende analyse og resultater. Men eftersom mit undersøgelsesdesign er rent teoretisk opbygget dvs. at det hverken beror på spørgeskemaer eller interview, fokusgrupper eller lignende kan det ikke siges, at den erkendelsesmæssige del af konstruktivismen omkring den monistiske enhed synes overholdt. Der eksisterer nemlig kun mig og de 48 udvalgte artikler, hvilket altså vil sige, at det kun er mig, der kan blive påvirket af artiklerne og ikke omvendt (en slags one way interaktion). Dette er endvidere ensbetydende med, at også den dialektiske og hermeneutiske del af metodikken forsvinder, og således er der altså heller ikke tale om et rent konstruktivistisk undersøgelsesdesign og analyse. Blot skal det nævnes, at det konstruktivistiske paradigme tiltaler mig, idet det netop lader personlig forankring skinne igennem og indser det rigtige i, at man ikke kan forstå virkeligheden fuldt ud, og at denne ej heller eksisterer for at blive opdaget som den eviggyldige sandhed. Hvis man derimod vender blikket mod postpositivismen, som jeg referer til sidst i min gennemgang af videnskabsteoretiske paradigmer, fremgår det, at denne erkender, at virkeligheden ikke kan forstås fuldt ud, og overført på min dataindsamling og analyse retfærdiggør dette, at jeg ikke kan forvente at finde den eviggyldige sandhed omkring, hvorledes tavs viden er blevet beskrevet og fortolket, siden Polanyi beskrev begrebet i 20

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Kvalitetsstyring. Peter Neergaard. Fag : Organisation

Kvalitetsstyring. Peter Neergaard. Fag : Organisation Side 1 af 6 Kvalitetsstyring Peter Neergaard Fag : Organisation Overordnet Bogen har to hovedformål: a) En kortlægning af kvalitetsstyring i danske virksomheder. Resultaterne af denne analyse kan anvendes

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger Godkendt december 2013 Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger I. Indledning Formålet med en vejledning

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar C 24. marts 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation.

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation. Projekt strategi og innovation - Resumé Projektets titel: Udvikling af model til implementering af vedtagne strategier og arbejde med innovation i aftenskolen Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

DI og DI ITEKs vejledning om cookiebekendtgørelsen

DI og DI ITEKs vejledning om cookiebekendtgørelsen DI og DI ITEKs vejledning om cookiebekendtgørelsen Udgivet af: DI ITEK Redaktion: Henning Mortensen ISBN: 978-87-7353-989-7 0.02.13 Kort baggrund Det er på baggrund af EU-lovgivning forbudt af lagre og

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Strategisk forankring af projekter et spørgsmål om balanced scorecard

Strategisk forankring af projekter et spørgsmål om balanced scorecard Oktober 2002 Strategisk forankring af projekter et spørgsmål om balanced scorecard Per Nikolaj Bukh & Mette Rosenkrands Johansen pndb@asb.dk & mrj@asb.dk www.pnbukh.com Handelshøjskolen i Århus Fuglesangs

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Kan anbefalinger af anbefalere anbefales?

Kan anbefalinger af anbefalere anbefales? Kan anbefalinger af anbefalere anbefales? Gå hjem møde ved center for kommunikation December 2003 Timme Bisgaard Munk Formål Hvad er krydssalg? hvordan og hvorfor virker anbefalinger på Internettet til

Læs mere

Strategic Management of Professional Service Firms

Strategic Management of Professional Service Firms Strategic Management of Professional Service Firms Bente R. Løwendahl Strategi AALBORG UNIVERSITET Det samfundsvidenskablige fakultet HD i Organisation og Ledelse 8. semester HDO Indhold 1 Professionelle

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet

Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet Finanstilsynets vejledning af 21. december 2001 Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet 1.

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

APPENDIKS 5 - LÆRING OG FORANDRING INDHOLDSFORTEGNELSE A5. LÆRING OG FORANDRING... 1 5.1 LÆRING... 1 5.2 FORANDRING... 2 5.3 REFERENCER...

APPENDIKS 5 - LÆRING OG FORANDRING INDHOLDSFORTEGNELSE A5. LÆRING OG FORANDRING... 1 5.1 LÆRING... 1 5.2 FORANDRING... 2 5.3 REFERENCER... INDHOLDSFORTEGNELSE A5. LÆRING OG FORANDRING... 1 5.1 LÆRING... 1 5.2 FORANDRING... 2 5.3 REFERENCER... 7 A5. LÆRING OG FORANDRING I dette appendiks behandles teorien omkring læring og forandring. Læringsteorien

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a -og deres generelle regnskabspraksis Udarbejdet af: Center for Corporate Social Responsibility, Copenhagen Business School Peter

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Den gode projektopgave

Den gode projektopgave Den gode projektopgave Rapporten er ikke projektet, men formidlingen af projektet Multimediedesigneruddannelsen Erhvervsakademi Aarhus Indhold Opgavens dele placeres således:... 3 Titelblad/ forside...

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Lær med cases. Checkliste til individuel forberedelse

Lær med cases. Checkliste til individuel forberedelse Denne checkliste er tænkt som en guide til studerende som skal i gang med at bruge cases i undervisningen. Den indeholder en oversigt over aktiviteter du med fordel kan benytte under forberedelsen, så

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: ATLASS Stressreduktion og specialpædagogik 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Ruth Lehm E-mail: Rpl@aarhus.dk Telefon:

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS

Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS H. Høstrup, L. Schou, I. Poulsen, S. Larsen, E. Lyngsø, 17. september 2009 Indledning Uanset forskningstradition stilles der i videnskabeligt arbejde krav til en synlig

Læs mere

Organisatorisk læring

Organisatorisk læring Organisatorisk læring Kan organisationer lære? Kan de lade være? Kultur Proces Struktur 2 Beskriv den situation hvor der sidst skete læring på din arbejdsplads? Skriv ordet på karton og gå rundt og diskutér

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere