TAVS VIDEN Oversigtsanalyse med udgangspunkt i Michael Polanyi s The Tacit Dimension og 48 udvalgte artikler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TAVS VIDEN Oversigtsanalyse med udgangspunkt i Michael Polanyi s The Tacit Dimension og 48 udvalgte artikler"

Transkript

1 KANDIDATAFHANDLING VED INSTITUT FOR ORGANISATION OG LEDELSE FORFATTER: SINE JUUL-OLSEN STUD. NR.: VEJLEDER: THORKILD B. JØRGENSEN TAVS VIDEN Oversigtsanalyse med udgangspunkt i Michael Polanyi s The Tacit Dimension og 48 udvalgte artikler HANDELSHØJSKOLEN I AARHUS OKTOBER 2004

2 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL I 4 INTRODUKTION 4 Formålserklæring 4 Termer og forbehold 8 Afhandlingens struktur 8 Videnledelse som baggrund for tavs viden 10 KAPITEL II 16 TAVS VIDEN SOM FORSKNINGSFELT 16 Tre videnskabsteoretiske paradigmer 16 Positivisme 18 Konstruktivisme 18 Postpositivisme 19 Videnskabsteori og tavs viden 19 Metodologi og tavs viden 21 Litteraturudvælgelse 22 Overvejelser i forbindelse med udvælgelsesprocedure 24 Identifikation af centrale emneområder 25 Forfatter- og publikationsidentifikation 26 Vurderingskriterier 27 KAPITEL III 30 TAVS VIDEN SOM KONCEPT 30 Michael Polanyi s The tacit dimension : Kap. 1: Tacit Knowing 30 Baggrund 30 Kapitel 1: Tacit Knowing som afsæt 30 Tavst vidende 31 Tavs viden er 31 Polanyi s tavse videntyper 33 Konklusion 34 Kritik af bogen 35 2

3 Centrale emneområder 36 A: Definitionsanalyse af tavs viden 38 B: Transformation af tavs viden 44 C: Tilegnelse og deling af tavs viden 49 D: Ledelse og tavs viden 52 E: (Vedvarende) konkurrencemæssige fordele og tavs viden 56 F: Innovation og tavs viden 60 G: Multinationale organisationer og tavs viden 64 Konklusion 67 Forfatter- og publikationsidentifikation 72 Konklusion 75 KAPITEL IV 77 KONKLUSION 77 Perspektivering 81 LITTERATURLISTE 84 BILAGSFORTEGNELSE 92 3

4 KAPITEL I INTRODUKTION Videnledelse er en forholdsvis ny ledelsesdisciplin, som til trods herfor, har så stor succes, at en simpel Internetsøgning på ordet nærmest sætter computeren i stå. At det forholder sig således giver anledning til at slutte, at viden er genstand for megen opmærksomhed en opmærksomhed, som muligvis bekræfter, at fremtidens virksomheder beror på dygtige og videbegærlige medarbejdere, der qua personlige erfaringer og egenskaber, er medvirkende til, at den enkelte virksomhed fremtræder unik og egen. For den ungarske mediciner, fysiker og filosof, Michael Polanyi, har dette personlige aspekt en særlig betydning, for han skrev i 1966 om en viden, som var tavs af natur, og som derfor var svært omsættelig i praksis. Denne viden eksisterer både i den enkeltes hoved og krop, hvilket illustreres på forsiden, hvor en person jubler over at være eneejer af en viden, som gør ham eller hende original i forhold til sine omgivelser også for den virksomhed, for hvilken han eller hun arbejder. Personen optræder i sløret karakter som symbol på den tavse viden, der givetvis eksisterer, men som man ikke klart kan optrække konturerne af. Siden har denne tavse dimension af viden vundet bred anerkendelse og ikke så få endda har gjort forsøget på at beskrive og diskutere denne, og efterfølgende er også andre sammenhænge sat i spil. Med skærpet interesse for dette spændende felt begav jeg mig udi en endeløs læsning, som hurtigt rejste et ønske om en oversigtsgivende artikel, der kunne sætte begrebet til vægs. Denne åbenbare mangel i den eksisterende litteratur gav mig inspiration til at skrive nærværende afhandling, og hvis jeg med denne introduktion har formået at indgyde samme ønske hos læseren, er afhandlingen et nærmere studie værd. Formålserklæring Jeg har valgt at formulere afhandlingens primære formål i et spørgsmål. Dette dels for at synliggøre overfor læseren, hvad han/hun kan forvente at tilføje sin videnbase ved at læse denne afhandling, og dels for at lede frem til en overskuelig diskussion og besvarelse i det afsluttende og konkluderende kapitel. Således repræsenterer denne centrale problemstilling omdrejningspunktet for denne afhandling: 4

5 Central problemstilling Hvorledes er videnledelsesbegrebet tavs viden blevet redegjort for sammenholdt med Michael Polanyi s Tacit Knowing fra 1966? Denne centrale problemstilling tager som skrevet udgangspunkt i Michael Polanyi s klassiske værk fra Dette er valgt, idet værket gentagne gange gennem mit litteraturstudie er blevet fremhævet som værende det første virkelige bidrag til litteraturen om tavs viden, samtidig med at Polanyi stadig refereres til. Jeg har derfor vurderet, at jeg med fordel kan tage afsæt i dette værk nærmere bestemt i bogens kapitel I: Tacit Knowing. Nærværende formålserklæring er struktureret (se afhandlingens struktur), således at jeg eksplicit redegør for hvert kapitels indhold ved at formulere et specifikt undersøgelsesspørgsmål. Her følger en gennemgang af de i alt fire kapitler, som nærværende afhandling er struktureret omkring. Kapitel I: Introduktion Introduktionen formidler en fælles referenceramme for afhandlingens indhold ved at anskueliggøre afhandlingens: - indhold - struktur - baggrund Kapitel II: Tavs viden som forskningsfelt I dette afsnit vil jeg redegøre for mit videnskabsteoretiske ståsted i forbindelse med de senere analyser. At klargøre sig dette er essentielt i relation til at have taget stilling til, hvorledes man forholder sig til sin virkelighed og dermed hvorledes man forholder sig til emnet, og hvilken metodologisk tilgang der synes at være oplagt til netop dette emnes analysefelt. Det er endvidere vigtigt i relation til personlig refleksion en bevidsthedsøvelse, som skal redegøre for, hvilke briller jeg har på i forbindelse med afhandlingens centrale analyser. 5

6 Undersøgelsesspørgsmål A Hvilke videnskabsteoretiske overvejelser ligger til grund for analysen i kapitel III? Kapitel II danner den naturlige baggrund for kapitel III, og repræsenterer således en forudsætning for, at vores baggrund og forforståelse er ens, således at diskussionen tager samme afsæt, og således at også læsere kan relatere og forholde sig til analysen i kapitel III. Kapitel II beskæftiger sig yderligere med afhandlingens metodik, og besvarer således også undersøgelsesspørgsmål B: Undersøgelsesspørgsmål B Hvilken metodik ligger til grund for analysen i kapitel III? Kapitel III: Tavs viden som koncept Dette kapitel præsenterer det egentlige formål med afhandlingen. De forrige kapitler har lagt op til denne diskussion og analyse af tavs viden, og således søger kapitel III indledningsvist at besvare følgende undersøgelsesspørgsmål, som er udgangspunktet for den centrale problemstilling: Undersøgelsesspørgsmål C Hvorledes beskriver Michael Polanyi tavs viden i kapitel 1 i The Tacit Dimension? Denne del giver anledning til yderligere refleksion, idet Polanyi s værk blev udgivet så tidligt som 1966, og man må således forvente en vis udvikling eller ændring i brugen af begrebet tavs viden. Som følge af denne formodning baserer det efterfølgende afsnit sig på eftertidens litteratur om begrebet. Dette har jeg valgt at gøre gennem et litteraturstudie, som jeg har redegjort for i en art oversigtsartikel dækkende over udviklingen i begrebet. For at strukturere og overskueliggøre analysearbejdet, har jeg valgt indledningsvist at definere en række centrale emneområder, som de udvalgte 48 artikler lægger op til. Arbejdet kan opsummeres i følgende undersøgelsesspørgsmål: 6

7 Undersøgelsesspørgsmål D Hvilke centrale emneområder kan identificeres gennem studier af de udvalgte 48 artikler? Besvarelse af dette undersøgelsesspørgsmål baner vejen for besvarelsen af nedenstående undersøgelsesspørgsmål. Dette spørgsmål kommer den centrale problemstilling nærmest, og det er da også i dette kapitel, essensen af afhandlingen skal findes: Undersøgelsesspørgsmål E Hvilke forskelle og ligheder kan identificeres i de syv emneområder? Afslutningsvist i kapitlet synes det oplagt at identificere centrale forfattere og publikationer omkring tavs viden, som fremkommer på baggrund af det analyserede litteraturmateriale. Hertil kan formuleres følgende undersøgelsesspørgsmål, som også fungerer som afsluttende del på afhandlingen samlet set og måske som opfordring til videre studier til den interesserede læser: Undersøgelsesspørgsmål F Hvilke forfattere og publikationer er de oftest refererede i de 48 udvalgte artikler? Sidstnævnte spørgsmål lægger op til en yderst objektiv besvarelse, som skal findes gennem et grundigt studie af samtlige udvalgte artikler. De faktuelle tal vil fremgå af bilag, mens der selvsagt også er en besvarelse i tekstform i kapitlets sidste del. Det primære formål med at besvare dette spørgsmål er at skitsere yderligere forskningsmuligheder omkring tavs viden. Det kan således allerede på nuværende stade fastslås, at dette sidstnævnte aspekt af kapitel III er medtaget som appetitvækker og som opfordring til yderligere studier. Et studie, som jeg i hvert fald ikke er stødt på gennem min omfattende læsning til udarbejdelsen af nærværende afhandling. Det er således min hensigt og forventning, at de til hvert kapitel opstillede undersøgelsesspørgsmål alle er medvirkende til en dybdegående besvarelse af afhandlingens centrale problemstilling, som den fremstår øverst i denne formålserklæring. 7

8 Termer og forbehold Jeg har valgt at oversætte tacit knowledge til tavs viden frem for alternativt stiltiende eller implicit viden (www.ordbogen.com). Dette er valgt udfra den betragtning, at det foreliggende danske litteraturbidrag omkring tacit knowledge overvejende anvender denne oversættelse, og således anser jeg denne for gældende. Samtidig er det en oversættelse, der også for mig giver størst mening. Samtidig skal afhandlingens resultater læses ud fra den sammenhæng, den er blevet skabt i det vil altså sige, at resultaterne er et produkt af den dataindsamlingsmetodik, jeg har valgt, og således er resultaterne ikke endegyldigt sande men derimod enestående for netop denne afhandling. Kapitel IV er således ikke udtryk for en bredtfavnende konklusion, men en konklusion som skal læses i sammenhæng med de foregående kapitler og ses i lyset af den videnskabsteoretiske vinkel. Afhandlingens struktur Som det følger af formålserklæringen, er nærværende afhandling struktureret omkring et primært spørgsmål den centrale problemstilling. Denne udmøntes nærmere gennem undersøgelsesspørgsmål, som relaterer sig direkte til kapitel II og III i afhandlingen. Hvert kapitel afsluttes med en delkonklusion, som besvarer det opstillede undersøgelsesspørgsmål, og som samtidig fungerer som opsamling på den netop læste del. Kapitel III, som rummer analyser af syv definerede emneområder, indeholder ikke desto mindre også otte delkonklusioner et til hvert emneområde samt én opsamlende og overbliksgivende konklusion. Disse delkonklusioner leder i kapitel IV frem til en besvarelse af den centrale problemstilling. Kapitel I indeholder introduktionen til afhandlingen. Enkeltdelene fremgår af figuren til højre. Det skal i den forbindelse nævnes, at jeg har vurderet det givtigt for læseren at tilegne sig viden om det centrale A B C D E F KAPITEL I INTRODUKTION Indledning Formålserklæring Termer og forbehold Struktur Tavs videns ophav KAPITEL II FORSKNINGSFELT Videnskabsteori Metodologi KAPITEL III KONCEPT Polanyi s tacit knowing Identifikation af centrale emneområder Analyse af centrale emneområder Forfatter- og publikationsidentifikation KAPITEL IV KONKLUSION Besvarelse af central problemstilling Figur 1a: hver kasse i kapitel II og III er struktureret omkring et undersøgelsesspørgsmål. 8

9 begrebs baggrund den sammenhæng tavs viden er opstået udfra nemlig videnledelse overordnet set. Således afsluttes kapitel I med en optakt til afhandlingen. I kapitel II præsenteres forskningsfeltet en titel som dækker over to væsentlige analyseområder nemlig det videnskabsteoretiske ståsted samt den metodologiske fremgangsmåde. Dette kapitel danner tilsammen udgangspunktet for den efterfølgende centrale analyse. Til dette kapitel har jeg formuleret to undersøgelsesspørgsmål, som repræsenterer hver del i kapitlet, og som besvares i delkonklusionerne til hvert afsnit (se figur 1a). Kapitel III, med titlen tavs viden som koncept, er skrevet og udformet som en oversigtsartikel. Jeg har, jf. den metodologiske tilgang, som beskrives i kapitel II, analyseret tavs viden udfra 48 udvalgte tidsskriftartikler, hvorfra jeg har kunnet definere syv centrale emneområder. Disse emneområder analyserer og diskuterer jeg udfra artikelmaterialet, og samtidig sammenholder jeg, hvor det giver mening, løbende mine resultater med Polanyi s væsentligste argumenter fra Tacit Knowing, som præsenteres indledningsvist i dette kapitel (Polanyi, kap. 1, 1966). Som afslutning og opsamling på kapitel III har jeg foretaget en forfatteridentifikation, hvormed jeg opnår en sand identifikation af de oftest refererede forfattere indenfor området tavs viden. Herefter følger en identifikation af oftest refererede publikationer, idet der ikke synes at være en entydig sammenhæng mellem forfatter og publikation. Eksempelvis er Nonaka en anerkendt forfatter, som er citeret ved flere publikationer derfor er det vigtigt, at der samtidig foretages en registrering af hans refererede publikationer. Således anlægges der her en diametralt modsat vinkel end den foretaget i det foregående afsnit omkring centrale emner i artikelmaterialet. Denne tog udgangspunkt i artiklernes indhold, hvor denne tager udgangspunkt i forfattere og publikationstitler. Gennem denne forfatter- og publikationsidentifikation kan jeg således opfordre til yderligere læsning af nøglebidrag til emnet omkring tavs viden for den interesserede. Kapitel III er struktureret omkring fire undersøgelsesspørgsmål (C-F), som repræsenterer hver indholdsdel; Polanyi s Tacit Knowing, identifikation af emneområder, analyse af disse samt slutteligt et undersøgelsesspørgsmål omkring forfatter- og publikationsidentifikationen (se figur 1a). Endeligt afsluttes afhandlingen i kapitel IV, hvori delkonklusionerne fra de foregående kapitler opsummeres for slutteligt at danne basis for en besvarelse af den centrale problemstilling. Og således sluttes ringen jeg afslutter med at opstille en løsning til den i formålserklæringen givne centrale problemstilling, som netop var det primære formål med nærværende afhandling. Kapitlet rummer endvidere en diskussion og perspektivering over de fundne resultater, mens jeg også vil fremsætte et muligt fremtidigt forskningsfelt indenfor nærværende emne (dette er dog allerede kort skitseret ovenfor). 9

10 Men først skal ringen startes, og dette med det sidste punkt i kapitel I, som skitserer ophavet til tavs viden. Videnledelse som baggrund for tavs viden Nærværende afsnit har til formål at redegøre for den overordnede forståelse af ledelsesdisciplinen videnledelse og de dertil relaterede begreber. Denne diskussion alene rummer tilstrækkeligt stof til at dække over mindst én afhandling, og det er således hensigten, at jeg vil holde mig på et overordnet plan, idet formålet her blot er at skabe en fælles forståelsesramme for tavs viden. Afsnittet er opbygget således, at der indledningsvist gives en definition på moderbegrebet viden, hvorefter videndeling, som er centralt for videnledelse følger. Herefter redegøres for, hvorvidt viden kan ledes, og hvorvidt viden i så fald kan fungere som en strategisk ressource for virksomheden. Som yderligere baggrundsskabende forståelse refererer jeg de tre generationer af videnledelse. Hvad er viden? Definitionen på viden har været diskuteret siden mennesket begyndte at reflektere over sig selv. I filosofien har det været debatteret siden oldtidens Grækenland (Nonaka; Takeuchi, 1995), men selv om det har været diskuteret i flere tusinde år, findes der et utal af definitioner på, hvad viden er, og selv indenfor de enkelte retninger er der nuancer. Overordnet set kan man dog tale om, at viden kan anskues i to dimensioner henholdsvis videnform og videntype. I relation til videnform vil jeg holde mig til Davenport s anerkendte videnpyramide, som den er skitseret her. Davenport opdeler således vores viden som no- Viden get hierarkisk, der fordeler sig med laveste niveau som data, herefter som Information informationer, mens det øverste niveau er viden. Data repræsenterer potentiel Data viden altså en kilde til viden, men som endnu ikke er taget stilling til af en mod- Figur 1b: egen produktion (inspiration fra Davenport) tager. Informationer repræsenterer ligeledes potentiel viden, som har gennemgået en form for behandling af modtageren, men som endnu ikke er taget subjektivt stilling til. Dernæst kommer selvsagt viden, som indeholder disse negligerede aspekter, som data og informationer ikke besidder en modtager har taget dataene til sig, behandlet dem og taget personligt stilling og således er denne nu i besiddelse af reel viden (Choo, 1998). 10

11 I forhold til videntype vil jeg relatere til den overordnede inddeling i tavs, eksplicit og kulturel viden, som eksempelvis er referencerammen for Choo (1998). Ifølge Nonaka og til dels Polanyi (1995; 1966) er eksplicit viden en kodificeret form for viden, der er let transfererbar på tværs af individer i organisationen eksempelvis ved hjælp af ITsystemer. Modsat den eksplicitte, vil den tavse viden være personrelateret og bygge på erfaringer, personlige overbevisninger m.v. Tavs viden er svær at formalisere og kommunikere. Endelig består den kulturelle viden af kognitive og følelsesmæssige strukturer, hvilket inkluderer medarbejdernes holdninger, normer, værdier med videre, som alle sætter rammen for den organisatoriske adfærd. Nonaka s inddeling i to overordnede videntyper (eksplicit og tavs viden) har vundet relativt bred anerkendelse, mens der er uenighed om, hvilken af disse typer, man i organisationen bør tillægge størst betydning. Med hensyn til videnform (data, information, viden) er der derimod straks større uenighed blandt teoretikere, og denne uenighed finder sit ophav i definitionen af viden og information hvad er hvad? En overvejende del er dog enige om, at viden er information, der har værdi for den enkelte eller for organisationen overordnet set. Denne diskussion omkring viden kontra information, og hvornår information eventuelt bliver til viden, har betydning for, hvor omfattende og hvor langt videndeling strækker sig. Ifølge Choo er viden den del af de til rådighedværende informationer, der, for en organisatorisk enhed, skaber resultater altså informationer med værdi (Choo, 1998). Derimod opfatter Davenport & Prusak viden som den enkelte information, så når der deles information, er der også tale om videndeling (Davenport & Prusak, 1998). Endelig opfatter Luhmann viden som information, der er tillagt en fortolkning i den menneskelige hjerne, således at der ikke kan deles viden men kun information (Luhmann, 2000). Ens kulturer, værdier m.m. skal herefter sikre, at der i to individer skabes samme viden ud fra en bestemt mængde information. Jeg skal ikke her være dommer for, hvilken fortolkning og forståelse der må anses for at være sand blot redegøre for, at der eksisterer et utal af udlægninger, som til stadighed diskuteres. Hvis man anskuer problematikken fra en lidt anden vinkel, kan teoretikerne overordnet inddeles i to grupper de objektorienterede og de procesorienterede. De objektorienterede, hvortil Davenport og Prusak kan regnes, siger, at der er tale om viden, når informationerne giver mening for andre end ophavsmanden og kan bruges af andre som beslutningsgrundlag. I fokus er altså informationer i form af eksplicit viden, og hvorvidt denne er fyldestgørende. De betragter viden som et handelsobjekt, der let kan udveksles og overføres. Denne opfattelse bygger på, at al information har lige stor værdi for virksomheden. Den objektorienterede tilgang hører dog tidsmæssigt primært til i starten 11

12 af videnledelse (1. bølge 1 ), og både Davenport og Prusak har gennem årene bevæget sig i retningen af en mere procesorienteret tankegang. De procesorienterede, hvortil fx Nonaka kan regnes, vil gerne hæve viden til et andet niveau. De siger, at informationen ikke har værdi i sig selv, eller i alle tilfælde mister den hurtigt, når den bliver eksplicit, for så er det blot er spørgsmål om tid, inden konkurrenterne har samme information. De argumenterer yderligere for, at viden skabes i en proces gennem erfaring, og det er denne viden og erfaring om processen, der har værdi for virksomheden. Det handler om erfaringer og læring, hvilket, ifølge Nonaka, sker gennem en spiral af eksternalisering, kombinering, internalisering og socialisering. Der er således, i procestilgangen, en tæt forbindelse mellem læring og videnskabelse og -deling. Der er tale om en tavs og personrelateret viden, der deles gennem observation, imitation eller lignende. Procesteoretikernes fokus er, at information skal være en vedvarende konkurrencemæssig fordel for at være reel viden. Denne tilgang har hovedsageligt vundet indpas i de senere år, samtidig med at en mere procesorienteret ledelsesstil har vundet indpas i hovedsageligt Japan og Skandinavien. Som konkretisering på hvad viden er, kan det siges, at der er to overordnede strategiske tilgange til videnledelse, der er afhængig af, hvordan man opfatter og vil anvende viden. Der er tale om en kodificeret og en personificeret tilgang (Hansen m.fl., 1999). I den kodificerede tilgang lægger man vægt på informationer som objekt, information af høj kvalitet og pålidelige informationer. Som navnet siger, er fokus specielt på den eksplicitte viden. Gennem IT-systemer opnås målet om stor informations- /videnskabelse og sikker lagring. Det er en tilgang, der belønner ansatte for anvendelse af eksisterende viden og har en kort oplæringstid af nye ansatte. Dette sker ved, at det er genanvendelse af eksisterende eksplicit viden, der er i fokus. Tilgangen anvendes af eksempelvis konsulentvirksomheder, der tager ud og implementerer løsning af stort set samme koncept hver gang. De kan med dette forretningskoncept med fordel genanvende eksisterende viden i form af metoder og modeller, så der satses på genanvendelse af viden i organisationer med denne tilgang. Den personificerede tilgang lægger mere vægt på informationer om processer og kreativitet samt analytisk evne i forhold til anvendelse af informationerne. Som navnet siger, er der fokus på personer, og den tavse viden de besidder. Gennem dannelse af sociale netværk understøttet af moderat anvendelse af IT opnås målet om unik tilpasset viden/løsninger. Denne tilgang belønner medarbejdere for at dele viden fra person til person gennem erfaring og læring, hvilket kræver tålmodighed og en relativt lang oplæringsperiode for nye medarbejdere. Tilgangen her anvendes af eksempelvis kon bølge eller 1. generation markerer begyndelsen af videnledelse, da det omkring 1990 blev en ledelsesdisciplin, og varede til midt i 1990 erne. Her var fokus på teknologi og viden som et objekt, og man forsøgte at holde begrebet på et semihåndgribeligt niveau (Snowden, 2002) 12

13 sulentvirksomheder, der satser på unikke skræddersyede løsninger, som tager udgangspunkt i kundens problemstilling (eksempelvis i forbindelse med strategiudvikling eller kriseafvikling) 2. Hvad er videndeling? I forlængelse af forklaringen på hvad viden er, kan det yderligere diskuteres, hvad der forstås ved det at dele viden. Diskussionen omkring information kontra viden giver en del af svaret, nemlig hvornår der er tale om reel videndeling. Hvordan man deler og dermed skaber viden er givet ved de tiltag, man vælger. Tilbage står spørgsmålet om, hvad videndeling er altså en definition. Der er blandt teoretikere bred enighed om, at der er tale om videndeling, når to eller flere organisatoriske enheder udveksler informationer, som bliver lagret hos den enkelte eller i IT-systemer, og derfor til en hver tid kan genfindes. Der tales ligeledes om videndelingsniveauer. Dette kan strække sig fra at dele viden gennem arbejdsdokumenter, hvor den viden, der deles, eksempelvis kan være projektspecifik til at dele viden gennem dokumenter, der er lavet med det formål for øje at beskrive best practice til brug i senere analysesammenhænge uden specifikt mål. Kan viden ledes? Når viden er defineret kan man spørge om viden er og/eller bliver genstand for ledelse. Til dette spørgsmål må der svares, at der både i praksis og blandt teoretikere er enighed om, at viden i en eller anden forstand er genstand for ledelse. Således er fænomenet videnledelse opstået i praksis, og teoretikere som eksempelvis Grant og Drucker taler om, at også immaterielle ressourcer, som eksempelvis viden, kan være genstand for ledelse (1991; 1993). Videnledelse er således en ledelsesdisciplin på lige fod med andre eksisterende ledelsesdiscipliner i organisationen. Her slutter enigheden imidlertid også, idet der ikke er enighed om, hvorvidt det er indholdet eller rammerne for viden, der er genstand for ledelse. Davenport & Prusak m.fl. ligger vægt på selve informationen som objekt, hvorimod Nonaka & Takeuchi ligger vægt på rammerne for informationerne i form af processer, organisation og kultur (1998; 1995). Ligeledes er der ikke enighed om, hvor megen information/viden, der skal ledes er det al viden, eller er det kun den kritiske viden, og i så fald hvad er den kritiske viden? Det er ikke et område, der er genstand for voldsom stor diskussion, men især store organisationer er nød til at tage stilling, idet denne hurtigt kan drukne i informationsoverflod. 2 Dette var netop tilfældet hos PLS RAMBØLL Management, nu RAMBØLL Management, hvor jeg var i praktik i perioden januar-juni

14 Viden som en strategisk ressource Viden kan betragtes som en strategisk ressource, og baggrunden herfor er, at viden adskiller sig fra andre produktionsfaktorer ved at besidde unikke karakteristika (Quinn, 1996). Mange forfattere har omtalt ressourcebegrebet, og blandt disse har bl.a. Grant og Barney anerkendt, at der er tale om både håndgribelige og uhåndgribelige ressourcer, og således kan viden betragtes som en ressource, der kan ledes og beskyttes (1991,1991). Hvis man ser viden som mere end information, er viden, som ressource, immobil, og specielt viden om processer har værdi for organisationen. Drucker betragter også viden som en ny ressource på lige fod med andre ressourcer i organisationen (1993). Dette lægger, ifølge Drucker, op til et paradigmeskift fra informationssamfund til vidensamfund. At viden kan ledes og eventuelt er en immobil ressource, gør viden til en strategisk ressource, der kan medføre konkurrencemæssige fordele for organisationen. Derfor er det vigtigt, at de rigtige tiltag vælges, når man taler videnledelse og videnskabelse. Videngenerationer Der er på videnledelsesfeltet umiddelbart tale om to generationer af videnledelse. Mange forfatterne har i større eller mindre grad bevæget sig fra 1. til 2. generation af videnledelse eller er på stadiet til at bevæge sig over i 2. generation af videnledelse (Snowden, ). Den 1. generation af videnledelse slog for alvor igennem i Danmark først i 1990 erne, godt hjulpet af den tekniske udvikling. I denne generation var der megen fokus på IT, videndeling og videnskabelse i forhold til den enkelte medarbejder. Det handlede meget om at få transformeret tavs viden til eksplicit viden. Den 2. generation af videnledelse kom gennem sidste halvdel af 1990 erne, og i dag er 2. generation slået igennem i specielt Japan og Skandinavien 4. Denne generation er mere eller mindre en udvidelse af 1. generation, idet videndeling og videnskabelse understøttet af IT altid vil være vigtigt. I denne generation er fokus på strategi, forretning og ikke mindst samspillet mellem mennesker, systemer, processer og organisering. Der ses på viden i et bredere perspektiv. Samspillet er vigtigt, idet det er mennesker, der skaber viden og giver værdi gennem processer, der er understøttet af IT-systemer indenfor de rammer, organisationen giver. I 2. generation er der fokus på bedre og bredere udnyttelse af den tavse viden, men det handler ikke kun om at gøre den eks- 3 Snowden beskriver en kommende 3. generation, men da han er den eneste forfatter, jeg har kunnet finde, som beskriver denne 3. generation, har jeg valgt at udelade en beskrivelse heraf. 4 Ihukom at også den procesorienterede videntilgang først slog igennem på disse kanter 14

15 plicit. Nonaka var en af de første, der nævnte, at der måtte være en måde at udveksle tavs viden på (fra tavs til tavs). Afledt heraf kom der fokus på kultur og mennesker 5. I udviklingen fra 1. til 2. generation kan man tale om en udvikling fra informationssamfund til vidensamfund, hvor fokus er flyttet fra information og det at have megen information til at have fokus på udvalgt meningsfyldt information og læring som dermed bliver til viden i nogle fortolkninger. Delkonklusion I denne første del af afhandlingen er baggrunden for tavs viden blevet skitseret, og således er banen kridtet op til en diskussion omkring dette specifikke videnledelsesbegreb i kapitel III. Videnledelse blev beskrevet som en nyere ledelsesdisciplin, der bl.a. kan skabe vedvarende konkurrencemæssige fordele og dermed værdi for organisationerne. Ligeledes blev forskellige begreber under videnledelse defineret for at skabe kontekst til det senere kapitel III således blev SECI-processen bl.a. indirekte inddraget (fra tavs viden til tavs viden). Begreberne viden og videndeling blev diskuteret for netop at redegøre for anvendelse af disse begreber i en senere sammenhæng. Det er min oplevelse, at denne del af kapitel I i tilstrækkelig grad formidler en baggrundsviden om tavs viden, som er det centrale begreb for nærværende afhandling, og således kan næste forarbejde iværksættes. Dette relaterer sig til det forståelsesmæssige udgangspunkt i relation til videnskabsteori og metodologisk tilgang til udvælgelsen af det artikelmateriale, der ligger til grund for analysen i kapitel III. 5 Til trods for dette er det Choo, og ikke Nonaka, der beskriver tre bestanddele af viden: tavs, eksplicit og kulturel (1998). 15

16 KAPITEL II TAVS VIDEN SOM FORSKNINGSFELT I nærværende kapitel præsenteres og diskuteres indledningsvist den virkelighed, hvorpå artikelanalyserne i kapitel III bygger. Med andre ord præsenteres her mit videnskabsteoretiske fundament. Herefter følger en specifik og beskrivende gennemgang af den valgte metode, som jeg har anlagt i dataudvælgelsen. Kapitel II repræsenterer således et nødvendigt forarbejde for at kunne gennemføre, hvad der er målet med nærværende afhandling, en besvarelse af den centrale problemstilling. I kapitel I blev undersøgelsesspørgsmål A opstillet med henblik på besvarelse i nærværende kapitel: Undersøgelsesspørgsmål A Hvilke videnskabsteoretiske overvejelser ligger til grund for analysen i kapitel III? Indledningsvist vurderes tre udvalgte paradigmer, hvorefter disse diskuteres med henblik på den konkrete sammenhæng, hvori de bringes i afhandlingen. Afslutningsvist følger en specifik og udtømmende beskrivelse af den metodologiske fremgang for dataudvælgelsen bag det oversigtsgivende kapitel III. Tre videnskabsteoretiske paradigmer Sat lidt på spidsen kan man sige, at en forfatters videnskabsteoretiske udgangspunkt fortæller om hans eller hendes opfattelse af virkeligheden. En beskrivelse af dette udgangspunkt er ofte medvirkende til større forståelse af et givent resultat, og hvorfor det er nødvendigt og givtigt at diskutere videnskabsteori, beskriver Søren Kjørup med følgende citat: Videnskabsteori er forsøget på at besvare spørgsmålet om, hvad videnskab er gennem studier af videnskaben i et filosofisk, sociologisk, psykologisk og historisk perspektiv (Kjørup, 1985). Videnskabsteorier kan yderligere dimensioneres i paradigmer. Her præsenteres tre (Heldbjerg, 2003): 16

17 Ontologi: denne dimension beskriver, hvad der forstås ved tavs viden. Hvornår er der tale om tavs viden, og hvornår er der tale om eksplicit viden? Epistemologi: dimensionen beskriver, på hvilke måder vi erkender, hvad tavs viden er til forskel fra eksplicit viden. På dansk kaldes denne også erkendelsesteori. Metodologi: denne dimension beskriver, hvorledes vi bærer os ad med at skaffe viden omkring tavs viden. Hvor henter vi vores viden om dette begreb? Dimensionering af tre videnskabelige paradigmer Paradigme Dimension Ontologi Epistemologi Metodologi Positivisme Realist. Virkeligheden eksisterer og drives af naturlove og mekanismer. Viden om disse bestanddele er traditionelt samlet i tids- og sammenhængsfri generaliseringer, hvoraf visse af disse tager form af årsag-virkningssammenhænge. Dualist/objektivist. Det er vigtigt, at forskeren forholder sig fjern og distanceret. Værdier og andre bias bliver derved automatisk ekskluderet fra at influere resultatet af undersøgelsen. Eksperimentel/manipulatorisk. Spørgsmål og/eller hypoteser opstilles på forhånd. Disse afprøves empirisk, hvorefter en falsifikation eller verifikation kan finde sted. Postpositivisme Kritisk realist. Virkeligheden eksisterer men kan aldrig blive fuldt forstået. Den består af naturlove, som kun kan forstås ufuldstændigt. Modificeret subjektivist. Objektivitet forbliver idealet, men denne kan kun tilnærmes med særlig fokus på eksterne vogtere som eksempelvis en kritisk tradition eller et kritisk samfund. Modificeret eksperimentel /manupulatorisk. Kritisk flertydighed understreges. Genfinder balance ved at forske i flere sammenhænge og ved at bruge mere kvalitative undersøgelsesmetoder. Disse beror på Grounded Theory. Konstruktivisme Relativist. Virkeligheden eksisterer i form af multiple mentale sammenhænge, som er socialt og eksperimentelt baserede. Samtidig er virkeligheden afhængig af, hvilken person der tager stilling til denne. Subjektivist. Forskeren og den adspurgte/respondenten er forbundet i en monistisk enhed. Resultater er et produkt af interaktionen mellem de to. Hermeneutisk, dialektisk. Individuelle konstruktioner bliver trukket frem og bliver behandlet hermeneutisk og sammenholdt dialektisk med det formål at generere en eller flere sammenhænge, som finder tilstrækkeligt belæg. Figur 2a: Heldbjerg, 2003, s. 30 (egen oversættelse). 17

18 Hvorledes disse spørgsmål besvares, er afgørende for, hvilket videnskabeligt paradigme der ligger til grund for undersøgelsen i nærværende afhandling gælder dette undersøgelsen af tavs viden. Her gennemgås positivisme, postpositivisme og konstruktivisme 6 med tilhørende dimensioner dog fortjener metodologien større fokus, hvorfor denne har et selvstændigt afsnit i nærværende kapitel. Positivisme Ifølge bl.a. Guba defineres den ontologiske dimension af det positivistiske paradigme som eksistensen af den virkelige sandhed, mens den epistemologiske dimension taler om et dualistisk og objektivt forhold til den virkelighed, der udforskes (1990). Således er det afgørende for forskeren, at der anlægges en distanceret og upersonlig vinkel til den virkelighed, der udforskes. Begrundelsen herfor er netop, at personlige værdier og eventuelle fejlagtige subjektive forhåndsantagelser udelukkes, således at undersøgelsen fremstår upåvirket af personlige overbevisninger. Det er her hensigten, at resultatet af en given undersøgelse ikke er et produkt af forfatterens virkelighed men et produkt af den sande naturlovsvirkelighed. Den metodologiske tilgang er som følge heraf stringent og til tider også manipulatorisk, idet subjektiv vurdering ikke tillades at spille en rolle. Der opstilles hypoteser med henblik på verifikation eller falsifikation. Det positivistiske videnskabsparadigme repræsenterer et kvantitativt undersøgelsesdesign, som derfor også undergår kvantitative vurderingskriterier: intern og ekstern validitet, reliabilitet samt objektivitet (Heldbjerg, 2003). Konstruktivisme Modpolen til det positivistiske paradigme er konstruktivismen. Ontologisk er der tale om en relativistisk opfattelse af virkeligheden. Der er således mange virkeligheder, som består af socialt, oplevelses- og erfaringsfunderede konstruktioner, og formen og indholdet af disse konstruktioner er personligt bestemte. Med andre ord er virkeligheden bestemt af det enkelte individ. Erkendelsesmæssigt siger man i konstruktivistisk videnskabsteori, at forskeren og den adspurgte smelter sammen i én, hvilket betyder, at forskeren såvel som den adspurgte lader sig påvirke af hinanden. Metodologisk medfører dette, at tilgangen er præget af personlighed, som retfærdiggøres ved hjælp af kritisk fortolkning. Derved kan resultater fastholdes, hvis der er tilstrækkelig enighed om disses rigtighed. Det konstruktivistiske videnskabsparadigme repræsenterer et kvalitativt undersøgelsesdesign og undergår derfor vurderingskriterierne: troværdighed, overførbarhed, afhængighed og bekræftelse. 6 Guba opererer med fire paradigmer inden for videnskabsteorien, men idet kritisk teori er svært definerbar og lader megen diskussion tilbage (bl.a. om tilhørsforhold), har jeg valgt at undlade at beskrive denne (Guba, 1990). 18

19 Postpositivisme Dette videnskabelige paradigme læner sig op ad positivismen, som det også antydes, men ontologisk anerkender paradigmet, at der reelt eksisterer en virkelighed. Dog kan denne aldrig forstås fuldstændigt. Postpositivismen erkender samtidigt, at idealet om fuldstændig objektivitet er en umulighed, som kun kan forsøges tilnærmet ved hjælp af en kritisk tradition eller kritisk fællesskab. I modsætning til den rene posivistiske tilgang tillader postpositivismen, at forskningen også bygger på kvalitative metoder og forlader sig samtidig på Grounded Theory 7. Således er det enkelte metodedesign afgørende for, hvilke vurderingskriterier der primært skal anvendes. Det kan altså være både kvalitative og kvantitative kriterier. Videnskabsteori og tavs viden Da jeg indledte arbejdet med nærværende afhandling var det med en formodning om, at jeg ville gribe dataindsamlingen og -fortolkningen an på en yderst stringent og objektiv måde. Det var målet, at oversigtskapitlet skulle være renset for personlige overbevisninger og gisninger om, hvorledes virkeligheden så ud. Samtidig blev jeg bekræftet heri, i min læsning af Michael Polanyi, hovedforfatteren bag det essentielle begreb for nærværende afhandling, tavs viden, idet han bl.a. skriver: The declared aim of modern science is to establish a strictly detached, objective knowledge (Polanyi, 1966, s. 20, lin ). Polanyi argumenterer imidlertid for, at dette hverken er opnåeligt eller ønskeligt, idet tavs viden udgør en uerstattelig del af al viden, og således kan viden ikke etableres detached og objective men nærmere holistisk. At dette er sandt, begrunder Polanyi ved et eksempel om den matematiske teori, som kun kan konstrueres ud fra allerede eksisterende tavs viden, og følgelig også kun kan fungere sammenholdt med eksisterende viden om feltet. Polanyi fortsætter, at identifikation af et problem ligeledes kun kan ske på baggrund af eksisterende tavs viden. Et problem er kun interessant, når det er originalt, og at problemet er originalt, kan kun ses af den trænede og erfarne forsker eller undersøger. Det er at se sammenhængen af hidtil ikke sammenhængende enkeltdele. Polanyi henviser til Platon, som i Meno påpeger absurditeten i at søge et svar til sit problem, idet man enten ved, hvad man søger, og så er der intet problem, eller også gør man ikke, og så kan man ikke forvente at finde noget. Ifølge Platon eksisterer al viden i mennesket fra fødslen denne viden skal blot genopdages, da den er en medfødt gave i os alle. Polanyi giver en anden løsning på dette anliggende ved igen at anføre, at løsninger på problemer skal findes i vores evne til at integrere eksisterende viden på baggrund af de enkelte bestanddele af vores videnbase, således at helheden 7 Grounded Theory er en teoretisk tilgang som tager udgangspunkt i tablo rasa dvs. ingenting. Der er således tale om en teoriopbyggende metodetilgang (Neergaard, 2001). 19

20 fremstår som et produkt af disse (Polanyi, 1966, s. 24). Polanyi erklærer således modigt, at Platon tog fejl af den simple årsag, at han ikke indså, at viden ofte andrager en tavs karakter en viden som ikke bare skal genopdages fra tidligere liv men i stedet erfares, oplevet og lagres hos det enkelte individ (Classic Book Review). Polanyi karakteriserer tavs viden som noget dybt personligt forankret, og det synes derfor svært og formålsløst at søge at opnå viden på en objektiv og stringent måde, således som positivismen ellers foreskriver. Således argumenterer Polanyi, og i erkendelse af, at tavs viden er til stede i al viden, erkender jeg også, at ingen forskning kan foretages med begge ben plantet i det positivistiske videnskabsparadigmes muld. Samtidig ihukommes det fra tabellen over dimensionering af videnskabsparadigmerne, at den positivistiske epistemologi er dualistisk og objektiv, hvorfor det anses som essentielt, at jeg konsekvent afholder mine personlige værdier og andre bias fra at influere min fremgangsmåde og resultater. Yderligere lægger metodologien op til, at jeg opstiller hypoteser med henblik på statistisk fastholdelse eller forkastning. Således hverken kan eller vil jeg forfatte en oversigtsartikel med baggrund i det positivistiske videnskabsparadigme, idet jeg er overbevist om, at mit subjektive islæt influerer undersøgelsen positivt. Ikke desto mindre skal det også her fremgå, at jeg til tider har lænet mig op ad paradigmets retningslinier, hvilket vil fremgå af nedenstående afsnit omkring den konkrete metodologi. Betragtes i stedet positivismens modpol; konstruktivismen, fremgår det, at jeg ville tillade min personlighed i at trænge igennem til at influere såvel undersøgelsesdesign som efterfølgende analyse og resultater. Men eftersom mit undersøgelsesdesign er rent teoretisk opbygget dvs. at det hverken beror på spørgeskemaer eller interview, fokusgrupper eller lignende kan det ikke siges, at den erkendelsesmæssige del af konstruktivismen omkring den monistiske enhed synes overholdt. Der eksisterer nemlig kun mig og de 48 udvalgte artikler, hvilket altså vil sige, at det kun er mig, der kan blive påvirket af artiklerne og ikke omvendt (en slags one way interaktion). Dette er endvidere ensbetydende med, at også den dialektiske og hermeneutiske del af metodikken forsvinder, og således er der altså heller ikke tale om et rent konstruktivistisk undersøgelsesdesign og analyse. Blot skal det nævnes, at det konstruktivistiske paradigme tiltaler mig, idet det netop lader personlig forankring skinne igennem og indser det rigtige i, at man ikke kan forstå virkeligheden fuldt ud, og at denne ej heller eksisterer for at blive opdaget som den eviggyldige sandhed. Hvis man derimod vender blikket mod postpositivismen, som jeg referer til sidst i min gennemgang af videnskabsteoretiske paradigmer, fremgår det, at denne erkender, at virkeligheden ikke kan forstås fuldt ud, og overført på min dataindsamling og analyse retfærdiggør dette, at jeg ikke kan forvente at finde den eviggyldige sandhed omkring, hvorledes tavs viden er blevet beskrevet og fortolket, siden Polanyi beskrev begrebet i 20

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2012 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning

Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Af Lillian Byrialsen, læsekonsulent i Norddjurs Kommune 1 At læse for at lære Indhold Indledning Hvad gør en kompetent læser i 9. kl? Beskrivelse

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER ALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER AT i 3.g. Med afslutningen af forelæsningerne mangler I nu: To flerfaglige forløb - uge 44 - uge 3 Den afsluttende synopsiseksamen - AT-ressourcerummet

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Afsluttende projekt Udbydende udd.retning samt kursuskode Er fagmodulet

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Grænser. Overordnede problemstillinger

Grænser. Overordnede problemstillinger Grænser Overordnede problemstillinger Grænser er skillelinjer. Vi sætter, bryder, sprænger, overskrider, forhandler og udforsker grænser. Grænser kan være fysiske, og de kan være mentale. De kan være begrænsende

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard politica, 47. årg. nr. 4 2015, 598-603 Kasper Lippert-Rasmussen Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard Morten Ougaard mener, det er en væsentlig mangel ved min bog, Erik Rasmussen,

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI den 15-07-2017 kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Det narrative perspektiv Begrebet narrativ implicerer en relation. Der er en, som fortæller en historie til

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.

I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.

Læs mere

INFORMATION LITERACY...1

INFORMATION LITERACY...1 Indholdsfortegnelse INFORMATION LITERACY...1 INDLEDNING...1 BESKRIVELSE AF INFORMATION LITERACY...2 INFORMATION LITERACY - EN PROCES...2 BIBLIOTEKET OG DETS LÅNERE...3 FORUDSÆTNINGER FOR INFORMATION LITERACY

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Cand. Scient. San. Projektfysioterapeut Ph.d stud Morten Quist UCSF

Cand. Scient. San. Projektfysioterapeut Ph.d stud Morten Quist UCSF Cand. Scient. San. Projektfysioterapeut Ph.d stud Morten Quist UCSF LUFT November 2011 UCSF Forskerkursus Afsluttende skriftlig rapport Rapporten Kursisternes individuelle arbejde med selvvalgt klinisk

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område

Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Foreløbig kursusbeskrivelse Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Teknisk Projektarbejde Udvikling, design, dokumentation og produktion af et valgfrit produkt. - Viden om forskellige videnskabsteoretiske

Læs mere

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori Indhold... 5 Forord... 11 Forfattere... 13 1. DEL Kapitel 1. Anvendelse af video i pædagogisk forskning... 15 Indledning... 15 Pædagogisk forskning... 19 Forskningsinteresser og forskningsstrategier Tre

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Projektets karakteristika

Projektets karakteristika Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Projektets karakteristika Formål At give en karakteristik af projektets stærke og svage sider, som kan lægge til grund for den senere mere

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen. Popkomm 2007 MIDEM 2008 Storbritannien 2007

Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen. Popkomm 2007 MIDEM 2008 Storbritannien 2007 Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen Danmarks

Læs mere

Om børn og unges karrierelæring

Om børn og unges karrierelæring Om børn og unges karrierelæring Rita Buhl Lektor og studie- og karrierevejleder VIA University College Hvordan kan vejledning i grundskolen understøtte, at de unge får det bedst mulige afsæt for deres

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser

Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser Helle Neergaard Temaet for dette hæfte er udvælgelse af cases og informanter i forbindelse med kvalitative undersøgelser. Caseudvælgelsen er tæt forbundet med undersøgelsens formål, og der skal derfor

Læs mere

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet This page intentionally left blank HENNING OLSEN Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere