Møder mellem kontanthjælpsmodtagere og sagsbehandlere - kulegravning af kontanthjælpsområdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Møder mellem kontanthjælpsmodtagere og sagsbehandlere - kulegravning af kontanthjælpsområdet"

Transkript

1 Møder mellem kontanthjælpsmodtagere og sagsbehandlere - kulegravning af kontanthjælpsområdet Forskningsgennemgang Søren Peter Olesen lektor, cand. mag. 2007

2 Søren Peter Olesen Møder mellem kontanthjælpsmodtagere og sagsbehandlere kulegravning af kontanthjælpsområdet 2. oplag Copyright: Søren Peter Olesen og Den Sociale Højskole i Aarhus. Skriftserien redigeres af Udviklingskonsulent Pernille Halling-Overgaard og ledelsessekretær Kirsten Sundberg. Social skriftserie Den Sociale Højskole i Aarhus, nr. 7, 2007 ISBN: Omslagsillustration: Udsnit af Hippolytos en skæbnefortælling, udsmykning i Nobelparken, Århus af Evan Rasmussen. Tryk: Den Sociale Højskole i Aarhus. Udgivet af: Den Sociale Højskole i Aarhus Jens Chr. Skous Vej Århus C Kan bestilles pr. telefon eller Kan også downloades fra Den Sociale Højskoles hjemmeside. Pris kr evt. forsendelse.

3 Forord Møder mellem borgere og det offentliges repræsentanter (mellem borger og stat / klient og system) udgør en central arena i gennemførelse af offentlig politik. De kan være rutinemæssige, og de kan være skelsættende. Uanset det, kan de direkte eller indirekte have dyberegående betydning for såvel borgerens tilværelse som gennemførelse af politik. Anledningen til at beskæftige sig hermed er, at Beskæftigelsesministeriet på baggrund af en aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti har iværksat en kulegravning af kontanthjælpsområdet (Beskæftigelsesministeriet 2005). Kommissoriet til kulegravningen opregner 9 indholdspunkter, hvoraf ét om kommunernes indsats, herunder bl.a. den enkelte sagsbehandlers arbejdsforhold og indstilling, samt ét om mødet mellem kontanthjælpsmodtagere og sagsbehandlere baseret på deltagerobservation, efterfølgende interviews og lignende, herunder konkrete undersøgelser af, hvad der siges og gøres i møderne. Denne forskningsgennemgang dækker særlig mødet mellem kontanthjælpsmodtagere og sagsbehandlere. Da forskningen på området er begrænset og spredt, inddrages forskning bl.a. fra det tilgrænsende område vedrørende forsikrede ledige, ligesom der foretages udvalgte referencer til international forskning. Gennem de seneste tiår har der været en voksende politisk, mediemæssig og forskningsmæssig opmærksomhed omkring forholdet mellem den enkelte og det offentlige. Området er imidlertid fortsat forskningsmæssigt underbelyst. Det er derfor positivt, at der i forbindelse med kulegravning af kontanthjælpsområdet er peget på frontlinievirksomhedens vilkår og processer. Disse forhold indfanges kun ufuldstændigt af input- 3

4 output fokuserede effektanalyser. Samtidig kan man nære bekymring for, om opmærksomheden samlet udvikler sig til et umanerligt stort pres på frontliniens aktører uden tilstrækkelig fornemmelse for virksomhedens vilkår og karakter. De overordnede intentioner vedrørende offentlig frontlinievirksomhed på området handler om en værdig indsats i overensstemmelse med den enkeltes situation, om den enkeltes ret til inddragelse i behandlingen af sager og myndigheders pligt til at tilrettelægge sagsbehandlingen, således at dette kan lade sig gøre med en hyppigt anvendt metafor, at tilbud skal skræddersys. Samtidig finder en omfattende standardisering, metodestyring og procesregulering sted, som snarere peger i retning af konfektionssyning. Der springer den centrale pointe ud af følgende gennemgang, at der dels er stærke sociale kræfter på spil i frontlinievirksomhed, dels hersker en betydelig dynamik og kompleksitet. Derfor er der et skisma mellem hensyn, der udspringer af de overordnede intentioner, og styringsbestræbelser, hvor standardisering og kontrol er i forgrunden. Det er mit håb, at denne forskningsgennemgang bidrager til øget bevidsthed om dette skisma. Den Sociale Højskole i Aarhus, maj 2006, Søren Peter Olesen. Rapporten har været tilgængelig på siden oktober 2006 som delrapport 3 til Kulegravning af kontanthjælpsområdet. Denne trykte udgave er bortset fra en yderligere korrekturlæsning og mindre sproglige ændringer identisk hermed (Århus, marts 2007). 4

5 Resumé Som et led i kulegravning af kontanthjælpsområdet gennemgås foreliggende forskning i møder mellem kontanthjælpsmodtagere og sagsbehandlere baseret på observationer og analyser af, hvad der konkret sker i disse møder. Der er tale om en forskning i samfundsmæssigt centrale problemstillinger, men af begrænset omfang, også selv om der suppleres med lignende forskning på tilgrænsende områder (primært forsikrede ledige). Kapitel 1 præciserer afgrænsning og sigte (afsnit 1.1) og gør rede for baggrunden i form af skiftet fra helhedsorientering til beskæftigelsesfokus i en aktiv social- og arbejdsmarkedspolitik (afsnit 1.2). Det begrundes, at ikke kun kausalitet og effekter af indsatser, men også processer og mekanismer i frontlinievirksomhed har forskningsmæssig interesse (afsnit 1.3), og frontlinievirksomhed tematiseres som forskningsemne. I den tilgang, der ligger til grund for forskningsgennemgangen, er frontlinievirksomhed en kompleks størrelse, idet en række forskellige processer og logikker gør sig gældende. Implementering af politiske intentioner møder borgeres servicesøgning. Professionelle idealer og metoder støder endvidere sammen med organisatoriske hensyn i velfærdsorganisationers opgaveløsning (afsnit 1.4). Sammenfattende indebærer dette, at området på den ene side kendetegnes af asymmetrier og institutionelt forankret magt, men også af spændinger, modsætninger og kampe. Trods grundlæggende asymmetrier og magtrelationer er der betragtelig kompleksitet og betydelige variationer i frontlinievirksomheden, hvilket dels er forskningsmæssigt underbelyst og dels er undervurderet i mediedækning og styringsbestræbelser (afsnit 1.5). 5

6 Kapitel 2 gennemgår en række centrale studier, der falder inden for afgrænsningen. De gennemgås enkeltvis, da deres antal er begrænset, med henblik på særlig at belyse, hvad der er i fokus i de enkelte studier (afsnit 2.1). Gennemgangen understøttes af inddragelse af tilgrænsende forskning primært vedrørende møder mellem forsikrede ledige og medarbejdere i arbejdsmarkedssystemet samt af internationale referencer (afsnit 2.2 og 2.3). Forskningen søges sammenfattet (afsnit 2.4), og det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at tegne et generelt billede i form af fx udbredelsen af bestemte typer af møder. Det kan derimod fremhæves, at frontlinievirksomhed empirisk synes kendetegnet af nogle tværgående og grundlæggende vilkår: På den ene side er der tale om asymmetriske relationer knyttet til, at aktørerne repræsenterer henholdsvis et enkelt menneskes livsverden og det offentlige system (dvs. statsmagten). På den anden side er disse relationer af dynamisk og varierende karakter, således at nogle møder fastlåser den enkelte i en passiv rolle, mens andre åbner op for forandring og udvikling gennem tildeling eller konstruktion af en aktiv rolle for vedkommende. Områdets karakter i form af asymmetrier, kompleksitet og variationer søges opsummeret i en sammenfatning (afsnit 2.5). Kapitel 3 søger at uddrage implikationer og dilemmaer i forhold til såvel professionsudvikling og metodeudvikling på området samt forskningsperspektiver (herunder forskningens begrænsninger og begrænsningerne i det foreliggende vidensgrundlag samt de deraf følgende forskningsbehov). Endvidere berøres det grundlæggende skisma mellem på den ene side overordnede intentioner om at tage hensyn til tilpasning af tilbud til den enkelte kontanthjælpsmodtager samt om at tilgodese forvaltningsretlige principper og retssikkerhedshensyn og på 6

7 den anden side styringsbestræbelser i form af standardisering, metodestyring og anden procesregulering. 7

8 8

9 Indholdsfortegnelse Forord 3 Resumé 5 Indholdsfortegnelse 9 1. Indledning: Møder mellem kontanthjælpsmodtagere og sagsbehandlere som forskningsfelt Møder med det offentlige et underbelyst felt. Gennemgangens afgrænsning, sigte og indhold Fra helhedsorientering til beskæftigelsesfokus. Baggrund i de seneste tiårs social og arbejdsmarkedspolitiske udvikling Begrundelser for at rette blikket mod processer i frontlinien, herunder møder mellem kontanthjælpsmodtagere og sagsbehandlere Tematisering af frontlinievirksomhed Sammenfatning Møder mellem kontanthjælpsmodtagere og sagsbehandlere som forskningsemne Centrale danske studier af møder mellem kontanthjælpsmodtagere og sagsbehandlere Møder på tilgrænsende områder møder med forsikrede ledige international forskning 69 9

10 2.4. Magtfulde møder vs. variation og kompleksitet - Tværgående træk i de foreliggende analyser af møder mellem kontanthjælpsmodtagere og sagsbehandlere Sammenfatning Forskningsmæssige perspektiver og policy-perspektiver - Implikationer og dilemmaer i forhold til professionsudvikling og metodeudvikling Konklusion 91 Litteratur 95 10

11 1. Indledning: Møder mellem kontanthjælpsmodtagere og sagsbehandlere som forskningsfelt Gennem det seneste tiår godt og vel har der været et tiltagende politisk, administrativt og forskningsmæssigt fokus på offentlig frontlinievirksomhed. Opmærksomheden har bl.a. været rettet mod metodeudvikling og metodestyring. Også medierne har tilbagevendende beskæftiget sig hermed, ligesom de involverede professionelle grupper til stadighed er optaget af deres rolle og arbejdsmetoder (Hjort 2005). Der er mange lag af årsager hertil, men bl.a. på baggrund af væksten i den offentlige sektor, kvantitativt og kvalitativt, kan opmærksomheden evt. siges ikke at være overraskende. Set i et historisk perspektiv er mødet mellem borger, bruger, klient 1 og stat forandret (Olesen 2006): fra en relation mellem undersåt og øvrighed, over en relation mellem borgere som universelle klienter og embedsmænd (i et bureaukrati), til en refleksiv relation mellem borgere som specifikke enkeltindivider og et velfærdssystem som serviceleverandør. 1 Begreber for borgeren i kontakt med det offentlige skifter med tid og politisk kontekst fx undersåt, klient, bruger, kunde, jobkandidat (Olesen 2006). For en analyse af klientbegrebet se fx Salonen (1998). I denne tekst anvendes betegnelserne kontanthjælpsmodtager, borger, bruger, klient, ledig afhængigt af sammenhængen. Betegnelserne opfattes ikke i fremstillingen som entydige og statiske kategorier. 11

12 Denne generelle historiske udvikling kan ses som en udvikling i medborgerskab (citizenship, jf. Marshall 2003) eller i offentlig identitet, hvortil kan henregnes dels rettigheder ifølge lovgivningen, dels den enkeltes erfaringer med myndighedskontakt (Hetzler 1994). Der er ikke noget slutpunkt i denne udvikling. Med digital forvaltning, eksempelvis CV-bank og jobbank på Jobnet.dk synes nye momenter at indgå i retning af selviscenesættelse og selvstyring (Olesen 2006) Møder med det offentlige et underbelyst felt. Gennemgangens afgrænsning, sigte og indhold Kommissoriet for kulegravning af kontanthjælpsområde afgrænser, hvad der skal udredes i denne gennemgang (Beskæftigelsesministeriet 2005). Afgrænsningen berører såvel genstandsfelt (mødet) som forskningsmetode (observation mv.). Genstandsfeltet omfatter ifølge kommissoriet, hvad der siges og gøres i mødet mellem på den ene side kontanthjælpsmodtager (borger, bruger, klient) og på den anden side systemrepræsentant (medarbejder, sagsbehandler, socialarbejder). I en implementeringssammenhæng drejer det sig om et af de sidste led i implementeringskæden, relationen mellem frontliniemedarbejder og målgruppe. Møder er således bl.a. indlejret i en institutionel sammenhæng (jf. afsnit 1.4). Konkret drejer det sig om samtale og anden form for interaktion mellem kontanthjælpsmodtagere og sagsbehandlere. Sprog og sproganvendelse i form af tekst (fx som journaluddrag) og særlig tale udgør en central del af denne interaktion og står følgelig centralt. Afgrænsning til kontanthjælpsområdet er forskningsmæssigt set stram. Det er vigtigt at være opmærksom på, at kontant- 12

13 hjælpsområdet ikke udgør en isoleret ø i det samlede hjælpesystem, og at kontanthjælp kan være forbundet med en bred vifte af sociale vanskeligheder og indsatser, samt at kontanthjælp kan repræsentere en gennemgang fra eller til andre overførselsindkomster. Den stramme afgrænsning indebærer, at det er begrænset, hvad der foreligger af dansk forskning. Selv hvis man udvider genstandsfeltet med bl.a. forsikrede ledige (jf. afsnit 2.3) er det begrænset, hvad der foreligger. Metodemæssigt henviser kommissoriet specifikt til observation, efterfølgende interviews og lignende, hvilket er med til at fastholde et fokus på den konkrete interaktion mellem deltagere i møder. Observationer af frontlinievirksomhed og interviews i forbindelse hermed ses hyppigt understøttet af lyd eller videooptagelser. 2 Henvisningen til observation, efterfølgende interviews og lignende er ligesom afgrænsningen af genstandsfeltet en stram afgrænsning. Den vægter indsamlede autentiske data 3 og er orienteret mod etnografisk prægede og kvalitative sociologiske tilgange, herunder observation og sociologisk samtaleanalyse mv. (Kristiansen & Krogstrup 1999; Winther Jørgen- 2 Videooptagelser har internationalt ligget til grund for en del forskning i institutionel interaktion, ikke mindst læge-patient samtaler (Have 1999), men også et tidligt studie inden for studie og erhvervsvejledning (Erickson & Schultz 1982). Det anbefales bl.a. i en ny dansk introduktion til samtaleanalyse (Nielsen & Nielsen 2005), men stiller store krav til udstyr og tilrettelæggelse. Den i det følgende omtalte forskning er baseret på lydoptagelser samt analyser og udskrifter heraf. Videobaserede analyser må antages at have særlig værdi i forbindelse med anvendelsesorienteret forskning og udvikling af medarbejderkompetencer. 3 Man kan evt. sondre mellem foreliggende eller autentiske data, der indsamles, og forskergenererede data (fx survey og interview). Sondringen kan minde om historikeres sondring mellem primære og sekundære kilder. Sondringerne er imidlertid relative, og ethvert undersøgelsesdesign kan ses som udtryk for en forskningsmæssig konstruktionsproces. 13

14 sen & Phillips 1999; Asmuss & Steensig 2003; Olesen 2005b; Nielsen & Nielsen 2005; Scheuer 2005; Järvinen & Mik-Meyer red. 2005). Sigtet med denne gennemgang er på den baggrund at belyse, hvordan møder mellem kontanthjælpsmodtagere og sagsbehandlere belyses i dansk forskning, herunder hvordan de gribes an af mødets parter. Endvidere er sigtet at belyse, hvordan strukturelle og kontekstbestemte træk dels reproduceres, men dels også opblødes og løsnes og derved frembyder åbninger for forandring. Der er således tale om komplekse processer. Gennemgangen søger at samle et billede af, hvad der kan siges om sådanne møder med forskningsmæssigt belæg, ligesom den rejser en (begyndende) diskussion af, hvilken betydning den foreliggende forskning kan have for metodeudvikling, organisatoriske rammer samt politikfastlæggelse og politikudformning på kontanthjælpsområdet. Som led i gennemgangen søges følgende spørgsmål besvaret: Hvilke strømninger og tendenser er der i dansk forskning i møder mellem kontanthjælpsmodtagere og sagsbehandlere? Hvilke strømninger og konklusioner kan inddrages fra tilgrænsende områder og fra tilsvarende international forskning? Kan denne forskning belyse potentialer og barrierer hos kontanthjælpsmodtagere? Hvilke diskussioner giver foreliggende forskning anledning til at rejse, og hvilke implikationer kan anføres i 14

15 forhold til bl.a. metodeudvikling, organisatoriske rammer samt politikfastlæggelse og politikudformning? Hvilke konklusioner leder det frem til? Det kan fra start af slås fast, at der er klare begrænsninger i, hvad der på forskningsmæssig grund kan siges om de rejste spørgsmål. Det skyldes dels en meget begrænset forskning, dels begrænsninger ved den forskning, der foreligger. Alligevel leder gennemgangen frem til væsentlige pointer, særlig omkring konsekvenserne af at have som målsætning at målrette indsatser mod den enkelte kontanthjælpsmodtager, at inddrage denne i sagsbehandlingen og i øvrigt sikre dennes retsstilling. Disse pointer forekommer at være særdeles centrale for politiske og administrative beslutninger på området. Det forskningsmæssige belæg er altså relativt sporadisk og nyt. Det er derfor nærliggende indledningsvis at se kort på baggrunden og at redegøre for nogle af begrundelserne for at interessere sig nærmere for dette felt, hvilket sker i de to næste afsnit Fra helhedsorientering til beskæftigelsesfokus. Baggrund i de seneste tiårs social og arbejdsmarkedspolitiske udvikling 1970 ernes danske socialreform indebar bl.a. en udbredelse af universalistiske, velfærdsstatslige principper til almindelige mennesker med almindelige sociale vanskeligheder grupperet omkring økonomi og forsørgelse. Den sociale indsats i forhold hertil blev organiseret i et enstrenget socialt system omkring skønsmæssig udmåling af kontanthjælp med diverse forgreninger (Jonasen 2006). Forsikrede ledige var som bekendt holdt uden for dette. En bærende tankegang i 70 ernes enstrengede system var, at borgerens behov skulle være udslaggivende for 15

16 indsatsen. I det tidligere system havde det derimod været afgørende for den hjælp, der kunne ydes, om borgeren hørte til inden for bestemte kategorier defineret i lovgivningen ( kategorikløvning, jf. Rold Andersen 1973). Indretning af den almindelige sociale indsats efter den enkeltes behov forudsætter medarbejdere med kompetencer til bl.a. at udrede og afklare det enkelte tilfælde samt til at anvende socialretlige bestemmelser i lovgivningen mv. Socialrådgivere og kommunalt oplærte socialformidlere (siden 1979 uddannet efter samme bekendtgørelse, jf. Betænkning nr. 818, 1979), repræsenterer disse kompetencer i form af systematisk sagsarbejde eller casework tillempet en nordisk velfærdsstatslig kontekst med bl.a. et betydeligt islæt af socialret. 4 Behovsorientering og i det hele taget individuel tilpasning af indsatser, herunder tildeling og udmåling af kontanthjælp, indebærer vidtstrakt skøn. Dette forstærkes af forvaltningsretlige principper om borgerens inddragelse i sagsbehandlingen. Vidtstrakt skøn forudsætter professionel ekspertise. Behovsorientering indebærer således mulige modsætningsforhold mellem 4 Casework kan ikke simpelt oversættes med sagsbehandling, men sagsbehandling i offentlig service inden for det social- og arbejdsmarkedspolitiske felt har træk, der bl.a. er influeret af casework. Betegnelsen har historisk været knyttet til særlig individ og familieorienteret socialt arbejde og vedrører den systematiske proces i professionelt socialt arbejde, hvorigennem en klients problem udredes og afklares, en intervention udformes, og klienten visiteres til denne, hvorefter denne gennemføres og afsluttes gennem udslusning, opfølgning og evaluering. Casework har været forbundet med et meget forskelligt indhold til forskellige tider og i forskellige kontekster, strækkende sig fra psykoanalytisk inspireret afdækning af fx problematisk opvækst mv. over pragmatisk afdækning af konkrete praktiske vanskeligheder til betoning af problemskabende mekanismer i det omgivende samfund (jf. bl.a. Pettersson 2001). 16

17 udredning og afklaring af den enkeltes behov gennem professionelt skøn og de forvaltningsmæssige rammer for virksomheden. Frontlinievirksomhed er i den sammenhæng karakteriseret som demokratiets sorte hul (Rothstein 1994; Carstens 1998). Hverken på sundhedsområdet eller på socialområdet kan man alene forlade sig på detailregulering, ej heller på de involverede faggruppers ekspertise. En evt. alternativ strategi er at regulere gennem udpegning af de relevante aktører samt beskrivelse af, hvilke procedurer de skal følge i sagsbehandling og indbyrdes forhandlinger (Eriksen 2001). Spændingsfeltet mellem udredning af den enkeltes behov og rammerne for indsatsen kan forstærkes af, at frontlinievirksomhed figurerer som anvendelse af nationalt gældende lovgivning inden for rammerne af et kommunalt selvstyre. Frontlinievirksomhed kan således være overvejende orienteret mod den enkelte og dennes behov eller overvejende orienteret mod foreliggende indsatsmuligheder og rammerne herfor. Den kan også bygge på en vekselvirkning. Eskelinen & Caswell (2003) sammenfatter dette i tre former, en udforskningsmodel, en indsatsmodel og en udvekslingsmodel. Der er også en mulighed for divergenser mellem den professionelle udredning og den enkelte borgers egen bedømmelse af behovene. Der forekommer altså i praksis forskellige typer af aktører eller forskellige stilarter i frontlinievirksomhed (Kagan 1994; Olesen 1999, 2003b). Områdets karakter af spændingsfelt må antages at være en del af baggrunden for indførelsen af faste ydelser og loft i udmålingen af kontanthjælp (Jonasen 2006). Ud over stramninger på ydelsessiden har der været et skifte i tankegang. Fra at se ydelser overvejende som en rettighed forudsat udnyttelse af ar- 17

18 bejdsmuligheder / rådighed for arbejdsmarkedet, er det i stigende grad blevet betonet, at den enkelte ydelsesmodtager selv skal gøre noget for at blive selvforsørgende samt at han / hun har pligt til at gøre noget til gengæld for at modtage overførselsindkomst (arbejde med løntilskud, projektdeltagelse, kvalificering). Der er således indtruffet et sporskifte fra passive forsørgelsesydelser til aktive tiltag i både social- og arbejdsmarkedspolitikken (Damgaard 2003; Torfing 2004). Sporskiftet indebærer en markant beskæftigelsespolitisk drejning af socialpolitikken, en drejning som falder sammen med specialisering i den sociale forvaltning. Samtidig med at der med den beskæftigelsespolitiske strategi Flere i arbejde (Beskæftigelsesministeriet, 2003) sigtes mod et enstrenget system omfattende både forsikrede og ikke-forsikrede ledige, foregår der en opdeling og specialisering af indsatsen i en række afdelinger i den enkelte kommune med evt. koordinationsproblemer til følge. Baggrunden er således, at den tidligere helhedsorienterede indsats er blevet erstattet af et beskæftigelsesfokuseret perspektiv. Her lægges vægten på social integration gennem beskæftigelse som det altafgørende. Dette søges understøttet gennem metodestyring og anden procesregulering. Samtidig lægges der i stigende grad vægt på individualiseret og behovsorienteret indsats, hvilket forudsætter en frontlinievirksomhed, der er i stand til at få øje på individet og i samspil eller forhandling med den enkelte identificere konkrete behov. Individualiseringen omfatter såvel tilpasning af indsatser ( skræddersyning ) som øget betoning af individuelt ansvar og motivation. Sigtet med frontlinievirksomheden er dermed undergået en forandring. Kom- 18

19 pleksiteten gør sig imidlertid fortsat gældende, og det er ikke blevet mindre påkrævet at kende dens karakteristika Begrundelser for at rette blikket mod processer i frontlinien, herunder møder mellem kontanthjælpsmodtagere og sagsbehandlere De dominerende samfundsvidenskabelige paradigmer er orienteret mod at belyse kausalitet og effekter. Stillet over for at belyse frontlinievirksomhed, herunder møder mellem kontanthjælpsmodtagere og sagsbehandlere, er det imidlertid snarere processer og mekanismer i interaktionen, samt hvordan denne i det hele taget håndteres, det drejer sig om at belyse. Dette inviterer til en forstående samfundsvidenskabelig tilgang, orienteret mod processer, interaktion, kategorisering og betydningsdannelse. I forlængelse heraf fremhæves to sæt af begrundelserne for at rette opmærksomheden mod disse aspekter af frontlinievirksomhed (Olesen 2006). Det første sæt af begrundelser drejer sig om, at institutionel interaktion (herunder møder mellem klienter og system) samlet set udgør en vigtig arena for betydningsdannelse og identitet. Den er knyttet til administrative funktioner og rutiner, som ved nærmere iagttagelse viser sig ofte at være steder kendetegnet af social dybde (Sacks 1992a+b; Olesen 2005b). Selv om det i almindelighed anses for positivt at være rutineret, så har rutiner ikke nødvendigvis høj status, og rutinisering er et af kritikpunkterne i forhold til frontlinievirksomhed. Den opfattes ofte som handlinger pr. automatik og som forbundet med oplevelse af tomgang og evt. tidsspilde. Langt fra al frontlinievirksomhed er dog rutiniseret. Pointen er imidlertid, at selv hvad der evt. tager sig ud som udvendige handlinger, tomgang eller tidsspil- 19

20 de, kan have en vigtig samfundsmæssig funktion og være udtryk for centrale samfundsmæssige værdier og identitetsmønstre, i visse tilfælde markeret gennem ritualisering. 5 Det andet sæt af begrundelser for at møder mellem klient og system i sig selv er vigtige at udforske, er ganske konkret. Institutionel interaktion er af kraftigt voksende betydning kvantitativt og kvalitativt i kraft af den voksende kompleksitet i senmoderne samfund (Grunow 1978; Lipsky 1980; Goodsell ed. 1981; Olesen 2003b). Den offentlige sektor udbygges. Én af følgerne er, at den enkelte får flere og flere berøringsflader med det offentlige. Derved udgør institutionel interaktion i sig selv samfundsmæssigt centrale steder for anerkendelse, respekt, værdighed og anstændighed eller for modsætningerne krænkelse, disrespekt, nedværdigende behandling og ydmygelse (Skau 1996; Margalit 1998; Sennett 2003). Blandt de mulige gevinster ved en fordybelse i processerne i frontlinievirksomhed er, at den bl.a. kan medvirke til tre vigtige former for analyser. 5 I sociologisk samtaleanalyse er det eksempelvis påvist, hvordan åbninger i telefonsamtaler (med udvekslinger af hallo er, præsentationer og høfligheder ) er reguleret og medvirker til hurtig identifikation og relationsmæssig afklaring. De er ikke blot tomgang eller tidsspilde, men noget, der frembringes og har en funktion (Schegloff 1968, 1986; Hutchby 2001). Tilsvarende anskues kontanthjælpsarbejdet her ikke blot som i og for sig banale administrative rutiner. Det kan have en dybere betydning. Det er et led i den samlede gatekeeping i forhold til den aktive socialpolitiks krav og muligheder, og det er af dyberegående moralsk karakter. Ikke mindst kan det som anden institutionel interaktion repræsentere såvel stilstand og reproduktion af det bestående som modsat opblødning af strukturelle træk, forandring og dynamik (Goffman 1983; Erickson 2004). 20

21 Resultater af evaluerings- og implementeringsforskning har ofte drejet sig om, at tiltag ikke nødvendigvis fungerer efter deres erklærede hensigt (Winter 1994, 2002). Tilsigtede virkninger udebliver eller overskygges af utilsigtede: Fordybelse i processerne i institutionel interaktion kan i forhold hertil for det første bidrage med resultater om, hvilke blokerende henholdsvis produktive processer og mekanismer, der har gjort sig gældende i feltet mellem input i og output af tiltagene (Morén & Blom 2003). Analyser af processer kan med andre ord bidrage til at konkretisere, hvad det er, der virker, henholdsvis hindrer, at noget virker, i forbindelse med udførelsen af givne institutionelle opgaver. Fordybelsen muliggør endvidere for det andet synliggørelse af evt. utilsigtede aspekter af et givet tiltag i form af aktørers lokale opfattelser og konstruktioner. Procesanalyser kan med andre ord sætte én på sporet af vigtig viden om positive eller negative bivirkninger i forbindelse med en given opgaveløsning (Olesen 2006). I den udstrækning borgere indgår i processerne kan en nærmere belysning af disse for det tredje bidrage til at forstå, hvordan de opfatter barrierer og ressourcer. Detaljerede analyser af udvalgte eksempler på institutionel interaktion er også (set i forhold til en main stream af årsags- og effektorienterede studier, som ligeledes er vigtige) af interesse såvel forskningsmæssigt og professionelt som styringsmæssigt. Det hænger bl.a. sammen med, at der i rækkefølgen af de træk, de enkelte aktører foretager indbyrdes, kan findes en direkte adgang til at belyse, hvordan de tænker. Herunder hvad de ta- 21

22 ger for givet i form af naturaliseringer og kategoriseringer, samt hvilken betydning de tillægger et givet emne. Det er nødvendigt at relatere til anden viden, inkl. teoretiske og begrebsmæssige perspektiver for at se dette som præget af strukturelle træk og samtidig formet lokalt af mere eller mindre selvstændigt handlende aktører (som på én gang socialt drevet og samtidig historisk tilfældigt, Hastrup 2003). Detaljer er der uhyre mange af. Så detaljerede analyser indebærer nødvendigvis kraftig udvælgelse i mange led. Denne udvælgelse har ikke noget at gøre med repræsentativitet i statistisk forstand. Derimod kan den evt. begrundes som strategisk eller teoretisk repræsentativ. Endvidere kan studiet af detaljen begrundes med den sociale ordens tilstedeværelse på mange niveauer. Dette leder frem til at præsentere den tilgang, der ligger til grund for denne gennemgang Tematisering af frontlinievirksomhed Møder mellem kontanthjælpsmodtagere og sagsbehandlere handler grundlæggende om mennesker, der ikke er i stand til at forsørge sig selv og deres familie, og er som sådan vigtige eksempler på offentlig frontlinievirksomhed. Disse møder er på en måde blot hverdagsagtige møder mellem to mennesker. De er imidlertid ikke bare møder mellem to mennesker. De er mere end det. Det handler om, at møderne foregår i institutionelt regi. De udgør et rum for samarbejde og kampe mellem borger og stat. Begrebsmæssigt kan møderne således forstås som institutionel interaktion (Drew & Heritage 1992, Sarangi & roberts 22

23 1999) 6. Sagsbehandlere repræsenterer et hjælpeapparat og forvaltningssystem, er udstyret med legal magt, og de er som fuldtids eksperter typisk formelt uddannet til jobbet, mens klienter står alene over for den suveræne stat, repræsenterende sig selv og deres egen livsverden (Goodsell ed. 1981:5; jf. Lipsky 1980; Winter 1994; Bleiklie 1996). Dette kan synes elementært, men for det første har denne type møder historisk ændret sig drastisk. For det andet har de en særlig karakter i en række henseender. Og for det tredje er de påvirket af en række forhold, hvilket gør dem til komplekse fænomener, som samtidig såvel internationalt som her i landet er relativt uudforskede. De er udtryk for en social orden, som er lokalt situeret, og samtidig er de udtryk for udfoldelse af dynamiske situationelle kræfter, som kan fastlåse og reproducere strukturelle træk eller modsat opbløde og løsne disse (Goffman 1961, 1967, 1983; Olesen 2002a). Frontlinievirksomhed er således som nævnt en kompleks aktivitet såvel med hensyn til aktører, interesser og former som med hensyn til regulering og styring. Kompleksiteten kan indfanges ved at anskue frontlinievirksomheden som et sæt af overlappende processer, herunder implementering, servicesøgning og interaktion (Olesen 1999). I forbindelse med et forskningsprojekt om socialt arbejde på arbejdsmarkedsområdet i spændingsfeltet mellem faglighed og politisk administrativ styring er udviklet en kritisk-konstruktiv tilgang, der spænder over et sæt af perspektiver: implementering, institution, profes- 6 Institutionel interaktion er interaktion, der foregår i institutionelt regi; det vil bl.a. sige, der er tale om målrettet interaktion i en mere eller mindre formaliseret sammenhæng i modsætning til hverdagslivskommunikation. Institutionel interaktion omfatter også intern og ekstern mødevirksomhed. 23

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Vejledning for undervisere og studerende til Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Hermed fremsendes en vejledning til rapporten Myndighed og leverandør

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER...

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Handlingsplansamtaler en hån mod de arbejdsløse eller konstruktivt samspil med systemet?

Handlingsplansamtaler en hån mod de arbejdsløse eller konstruktivt samspil med systemet? Søren Peter Olesen Handlingsplansamtaler en hån mod de arbejdsløse eller konstruktivt samspil med systemet? Individuelle planer om aktivering og social integration er af voksende samfundsmæssig betydning.

Læs mere

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Benyttes hvis kommunen allerede har indsendt ansøgning til empowermentprojektet Ansøger Kommune Hedensted Navn og titel på projektansvarlig HC Knudsen, beskæftigelseschef

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Stillings- og personprofil Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Opdragsgiver UU Djursland Ungdommens Uddannelsesvejledning på Djursland - et samarbejde mellem Norddjurs Kommune

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark

Læs mere

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt,

Læs mere

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Den 25. juni 20013 Lone Englund Stjer og Jakob Jensen Forløbet Oktober 2012 Budgetforlig for 2013 Nedsætte forbruget på området April

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Lediges eksklusion og inklusion i digital forvaltning - selvfremstilling og arbejdsetik i CV på Jobnet.dk

Lediges eksklusion og inklusion i digital forvaltning - selvfremstilling og arbejdsetik i CV på Jobnet.dk FORSKNINGSRAPPORT O LEDIGES PLIGT TIL AT INDLÆGGE CV PÅ JONET.DK Lediges eksklusion og inklusion i digital forvaltning - selvfremstilling og arbejdsetik i CV på Jobnet.dk Søren Peter Olesen Den Sociale

Læs mere

Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp

Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp Norddjurs Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen XXX 2014 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde

At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk,

Læs mere

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem De nye jobcentre har leveret gode resultater. Det gælder både den kommunale og den statslige del af jobcentrene. Et større arbejdsudbud skal fremover

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Veje til reelt medborgerskab

Veje til reelt medborgerskab Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Af Kirsten Hanne Hansen, skolekonsulent, og Jette Lentz, skolepsykolog I forbindelse med Rejseholdets anbefalinger til fremtidens

Læs mere

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen, Pernille Matthiesen

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012 Undersøgelse af plejefamilieområdet Juni 2012 Dagsorden 1. Opdrag 2. Tilrettelæggelse af projektet 3. Resultater Organisering Tilbudsvifte Plejebørn Plejefamilier Rekruttering og matchning Sagsbehandling

Læs mere

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år 13. marts 2014 Implementering/ass Baggrund Det fremgår af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, at der skal

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse en samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Formål: De overordnede formål med

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvidovre Hospital, Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre 2/14 INDHOLD INDHOLD INDHOLD...3

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

E BLIV KLOG PÅ G A D BESKÆFTIGELSES A M E POLITIK

E BLIV KLOG PÅ G A D BESKÆFTIGELSES A M E POLITIK T E M A D A G E BLIV KLOG PÅ BESKÆFTIGELSES POLITIK Bliv klogere på det beskæftigelsespolitiske område og bliv bedre til at udnytte din viden, erfaringer og kompetencer til fordel for medlemmerne og arbejdsmarkedets

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub.

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub. Uanset hvilket område eller emne du beskæftiger dig med, får du her et komplet opslagsværk på print, cd-rom og Artikel

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Social Innovation og socialt entreprenørskab

Social Innovation og socialt entreprenørskab Social Innovation og socialt entreprenørskab Uddannelseselementer i social innovation og socialt entreprenørskab i en række af VIA s uddannelser. FoU programmer om social innovation Pædagoguddannelsen

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

Basisuddannelse på Fyn

Basisuddannelse på Fyn STOF nr. 2, 2003 TEMA model; Fyns Amt Basisuddannelse på Fyn Det har været en udfordring at udvikle den nye faglige efteruddannelse i Fyns Amts Behandlingscenter. Her præsenteres de overvejelser der ligger

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere