Møder mellem kontanthjælpsmodtagere og sagsbehandlere - kulegravning af kontanthjælpsområdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Møder mellem kontanthjælpsmodtagere og sagsbehandlere - kulegravning af kontanthjælpsområdet"

Transkript

1 Møder mellem kontanthjælpsmodtagere og sagsbehandlere - kulegravning af kontanthjælpsområdet Forskningsgennemgang Søren Peter Olesen lektor, cand. mag. 2007

2 Søren Peter Olesen Møder mellem kontanthjælpsmodtagere og sagsbehandlere kulegravning af kontanthjælpsområdet 2. oplag Copyright: Søren Peter Olesen og Den Sociale Højskole i Aarhus. Skriftserien redigeres af Udviklingskonsulent Pernille Halling-Overgaard og ledelsessekretær Kirsten Sundberg. Social skriftserie Den Sociale Højskole i Aarhus, nr. 7, 2007 ISBN: Omslagsillustration: Udsnit af Hippolytos en skæbnefortælling, udsmykning i Nobelparken, Århus af Evan Rasmussen. Tryk: Den Sociale Højskole i Aarhus. Udgivet af: Den Sociale Højskole i Aarhus Jens Chr. Skous Vej Århus C Kan bestilles pr. telefon eller Kan også downloades fra Den Sociale Højskoles hjemmeside. Pris kr evt. forsendelse.

3 Forord Møder mellem borgere og det offentliges repræsentanter (mellem borger og stat / klient og system) udgør en central arena i gennemførelse af offentlig politik. De kan være rutinemæssige, og de kan være skelsættende. Uanset det, kan de direkte eller indirekte have dyberegående betydning for såvel borgerens tilværelse som gennemførelse af politik. Anledningen til at beskæftige sig hermed er, at Beskæftigelsesministeriet på baggrund af en aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti har iværksat en kulegravning af kontanthjælpsområdet (Beskæftigelsesministeriet 2005). Kommissoriet til kulegravningen opregner 9 indholdspunkter, hvoraf ét om kommunernes indsats, herunder bl.a. den enkelte sagsbehandlers arbejdsforhold og indstilling, samt ét om mødet mellem kontanthjælpsmodtagere og sagsbehandlere baseret på deltagerobservation, efterfølgende interviews og lignende, herunder konkrete undersøgelser af, hvad der siges og gøres i møderne. Denne forskningsgennemgang dækker særlig mødet mellem kontanthjælpsmodtagere og sagsbehandlere. Da forskningen på området er begrænset og spredt, inddrages forskning bl.a. fra det tilgrænsende område vedrørende forsikrede ledige, ligesom der foretages udvalgte referencer til international forskning. Gennem de seneste tiår har der været en voksende politisk, mediemæssig og forskningsmæssig opmærksomhed omkring forholdet mellem den enkelte og det offentlige. Området er imidlertid fortsat forskningsmæssigt underbelyst. Det er derfor positivt, at der i forbindelse med kulegravning af kontanthjælpsområdet er peget på frontlinievirksomhedens vilkår og processer. Disse forhold indfanges kun ufuldstændigt af input- 3

4 output fokuserede effektanalyser. Samtidig kan man nære bekymring for, om opmærksomheden samlet udvikler sig til et umanerligt stort pres på frontliniens aktører uden tilstrækkelig fornemmelse for virksomhedens vilkår og karakter. De overordnede intentioner vedrørende offentlig frontlinievirksomhed på området handler om en værdig indsats i overensstemmelse med den enkeltes situation, om den enkeltes ret til inddragelse i behandlingen af sager og myndigheders pligt til at tilrettelægge sagsbehandlingen, således at dette kan lade sig gøre med en hyppigt anvendt metafor, at tilbud skal skræddersys. Samtidig finder en omfattende standardisering, metodestyring og procesregulering sted, som snarere peger i retning af konfektionssyning. Der springer den centrale pointe ud af følgende gennemgang, at der dels er stærke sociale kræfter på spil i frontlinievirksomhed, dels hersker en betydelig dynamik og kompleksitet. Derfor er der et skisma mellem hensyn, der udspringer af de overordnede intentioner, og styringsbestræbelser, hvor standardisering og kontrol er i forgrunden. Det er mit håb, at denne forskningsgennemgang bidrager til øget bevidsthed om dette skisma. Den Sociale Højskole i Aarhus, maj 2006, Søren Peter Olesen. Rapporten har været tilgængelig på siden oktober 2006 som delrapport 3 til Kulegravning af kontanthjælpsområdet. Denne trykte udgave er bortset fra en yderligere korrekturlæsning og mindre sproglige ændringer identisk hermed (Århus, marts 2007). 4

5 Resumé Som et led i kulegravning af kontanthjælpsområdet gennemgås foreliggende forskning i møder mellem kontanthjælpsmodtagere og sagsbehandlere baseret på observationer og analyser af, hvad der konkret sker i disse møder. Der er tale om en forskning i samfundsmæssigt centrale problemstillinger, men af begrænset omfang, også selv om der suppleres med lignende forskning på tilgrænsende områder (primært forsikrede ledige). Kapitel 1 præciserer afgrænsning og sigte (afsnit 1.1) og gør rede for baggrunden i form af skiftet fra helhedsorientering til beskæftigelsesfokus i en aktiv social- og arbejdsmarkedspolitik (afsnit 1.2). Det begrundes, at ikke kun kausalitet og effekter af indsatser, men også processer og mekanismer i frontlinievirksomhed har forskningsmæssig interesse (afsnit 1.3), og frontlinievirksomhed tematiseres som forskningsemne. I den tilgang, der ligger til grund for forskningsgennemgangen, er frontlinievirksomhed en kompleks størrelse, idet en række forskellige processer og logikker gør sig gældende. Implementering af politiske intentioner møder borgeres servicesøgning. Professionelle idealer og metoder støder endvidere sammen med organisatoriske hensyn i velfærdsorganisationers opgaveløsning (afsnit 1.4). Sammenfattende indebærer dette, at området på den ene side kendetegnes af asymmetrier og institutionelt forankret magt, men også af spændinger, modsætninger og kampe. Trods grundlæggende asymmetrier og magtrelationer er der betragtelig kompleksitet og betydelige variationer i frontlinievirksomheden, hvilket dels er forskningsmæssigt underbelyst og dels er undervurderet i mediedækning og styringsbestræbelser (afsnit 1.5). 5

6 Kapitel 2 gennemgår en række centrale studier, der falder inden for afgrænsningen. De gennemgås enkeltvis, da deres antal er begrænset, med henblik på særlig at belyse, hvad der er i fokus i de enkelte studier (afsnit 2.1). Gennemgangen understøttes af inddragelse af tilgrænsende forskning primært vedrørende møder mellem forsikrede ledige og medarbejdere i arbejdsmarkedssystemet samt af internationale referencer (afsnit 2.2 og 2.3). Forskningen søges sammenfattet (afsnit 2.4), og det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at tegne et generelt billede i form af fx udbredelsen af bestemte typer af møder. Det kan derimod fremhæves, at frontlinievirksomhed empirisk synes kendetegnet af nogle tværgående og grundlæggende vilkår: På den ene side er der tale om asymmetriske relationer knyttet til, at aktørerne repræsenterer henholdsvis et enkelt menneskes livsverden og det offentlige system (dvs. statsmagten). På den anden side er disse relationer af dynamisk og varierende karakter, således at nogle møder fastlåser den enkelte i en passiv rolle, mens andre åbner op for forandring og udvikling gennem tildeling eller konstruktion af en aktiv rolle for vedkommende. Områdets karakter i form af asymmetrier, kompleksitet og variationer søges opsummeret i en sammenfatning (afsnit 2.5). Kapitel 3 søger at uddrage implikationer og dilemmaer i forhold til såvel professionsudvikling og metodeudvikling på området samt forskningsperspektiver (herunder forskningens begrænsninger og begrænsningerne i det foreliggende vidensgrundlag samt de deraf følgende forskningsbehov). Endvidere berøres det grundlæggende skisma mellem på den ene side overordnede intentioner om at tage hensyn til tilpasning af tilbud til den enkelte kontanthjælpsmodtager samt om at tilgodese forvaltningsretlige principper og retssikkerhedshensyn og på 6

7 den anden side styringsbestræbelser i form af standardisering, metodestyring og anden procesregulering. 7

8 8

9 Indholdsfortegnelse Forord 3 Resumé 5 Indholdsfortegnelse 9 1. Indledning: Møder mellem kontanthjælpsmodtagere og sagsbehandlere som forskningsfelt Møder med det offentlige et underbelyst felt. Gennemgangens afgrænsning, sigte og indhold Fra helhedsorientering til beskæftigelsesfokus. Baggrund i de seneste tiårs social og arbejdsmarkedspolitiske udvikling Begrundelser for at rette blikket mod processer i frontlinien, herunder møder mellem kontanthjælpsmodtagere og sagsbehandlere Tematisering af frontlinievirksomhed Sammenfatning Møder mellem kontanthjælpsmodtagere og sagsbehandlere som forskningsemne Centrale danske studier af møder mellem kontanthjælpsmodtagere og sagsbehandlere Møder på tilgrænsende områder møder med forsikrede ledige international forskning 69 9

10 2.4. Magtfulde møder vs. variation og kompleksitet - Tværgående træk i de foreliggende analyser af møder mellem kontanthjælpsmodtagere og sagsbehandlere Sammenfatning Forskningsmæssige perspektiver og policy-perspektiver - Implikationer og dilemmaer i forhold til professionsudvikling og metodeudvikling Konklusion 91 Litteratur 95 10

11 1. Indledning: Møder mellem kontanthjælpsmodtagere og sagsbehandlere som forskningsfelt Gennem det seneste tiår godt og vel har der været et tiltagende politisk, administrativt og forskningsmæssigt fokus på offentlig frontlinievirksomhed. Opmærksomheden har bl.a. været rettet mod metodeudvikling og metodestyring. Også medierne har tilbagevendende beskæftiget sig hermed, ligesom de involverede professionelle grupper til stadighed er optaget af deres rolle og arbejdsmetoder (Hjort 2005). Der er mange lag af årsager hertil, men bl.a. på baggrund af væksten i den offentlige sektor, kvantitativt og kvalitativt, kan opmærksomheden evt. siges ikke at være overraskende. Set i et historisk perspektiv er mødet mellem borger, bruger, klient 1 og stat forandret (Olesen 2006): fra en relation mellem undersåt og øvrighed, over en relation mellem borgere som universelle klienter og embedsmænd (i et bureaukrati), til en refleksiv relation mellem borgere som specifikke enkeltindivider og et velfærdssystem som serviceleverandør. 1 Begreber for borgeren i kontakt med det offentlige skifter med tid og politisk kontekst fx undersåt, klient, bruger, kunde, jobkandidat (Olesen 2006). For en analyse af klientbegrebet se fx Salonen (1998). I denne tekst anvendes betegnelserne kontanthjælpsmodtager, borger, bruger, klient, ledig afhængigt af sammenhængen. Betegnelserne opfattes ikke i fremstillingen som entydige og statiske kategorier. 11

12 Denne generelle historiske udvikling kan ses som en udvikling i medborgerskab (citizenship, jf. Marshall 2003) eller i offentlig identitet, hvortil kan henregnes dels rettigheder ifølge lovgivningen, dels den enkeltes erfaringer med myndighedskontakt (Hetzler 1994). Der er ikke noget slutpunkt i denne udvikling. Med digital forvaltning, eksempelvis CV-bank og jobbank på Jobnet.dk synes nye momenter at indgå i retning af selviscenesættelse og selvstyring (Olesen 2006) Møder med det offentlige et underbelyst felt. Gennemgangens afgrænsning, sigte og indhold Kommissoriet for kulegravning af kontanthjælpsområde afgrænser, hvad der skal udredes i denne gennemgang (Beskæftigelsesministeriet 2005). Afgrænsningen berører såvel genstandsfelt (mødet) som forskningsmetode (observation mv.). Genstandsfeltet omfatter ifølge kommissoriet, hvad der siges og gøres i mødet mellem på den ene side kontanthjælpsmodtager (borger, bruger, klient) og på den anden side systemrepræsentant (medarbejder, sagsbehandler, socialarbejder). I en implementeringssammenhæng drejer det sig om et af de sidste led i implementeringskæden, relationen mellem frontliniemedarbejder og målgruppe. Møder er således bl.a. indlejret i en institutionel sammenhæng (jf. afsnit 1.4). Konkret drejer det sig om samtale og anden form for interaktion mellem kontanthjælpsmodtagere og sagsbehandlere. Sprog og sproganvendelse i form af tekst (fx som journaluddrag) og særlig tale udgør en central del af denne interaktion og står følgelig centralt. Afgrænsning til kontanthjælpsområdet er forskningsmæssigt set stram. Det er vigtigt at være opmærksom på, at kontant- 12

13 hjælpsområdet ikke udgør en isoleret ø i det samlede hjælpesystem, og at kontanthjælp kan være forbundet med en bred vifte af sociale vanskeligheder og indsatser, samt at kontanthjælp kan repræsentere en gennemgang fra eller til andre overførselsindkomster. Den stramme afgrænsning indebærer, at det er begrænset, hvad der foreligger af dansk forskning. Selv hvis man udvider genstandsfeltet med bl.a. forsikrede ledige (jf. afsnit 2.3) er det begrænset, hvad der foreligger. Metodemæssigt henviser kommissoriet specifikt til observation, efterfølgende interviews og lignende, hvilket er med til at fastholde et fokus på den konkrete interaktion mellem deltagere i møder. Observationer af frontlinievirksomhed og interviews i forbindelse hermed ses hyppigt understøttet af lyd eller videooptagelser. 2 Henvisningen til observation, efterfølgende interviews og lignende er ligesom afgrænsningen af genstandsfeltet en stram afgrænsning. Den vægter indsamlede autentiske data 3 og er orienteret mod etnografisk prægede og kvalitative sociologiske tilgange, herunder observation og sociologisk samtaleanalyse mv. (Kristiansen & Krogstrup 1999; Winther Jørgen- 2 Videooptagelser har internationalt ligget til grund for en del forskning i institutionel interaktion, ikke mindst læge-patient samtaler (Have 1999), men også et tidligt studie inden for studie og erhvervsvejledning (Erickson & Schultz 1982). Det anbefales bl.a. i en ny dansk introduktion til samtaleanalyse (Nielsen & Nielsen 2005), men stiller store krav til udstyr og tilrettelæggelse. Den i det følgende omtalte forskning er baseret på lydoptagelser samt analyser og udskrifter heraf. Videobaserede analyser må antages at have særlig værdi i forbindelse med anvendelsesorienteret forskning og udvikling af medarbejderkompetencer. 3 Man kan evt. sondre mellem foreliggende eller autentiske data, der indsamles, og forskergenererede data (fx survey og interview). Sondringen kan minde om historikeres sondring mellem primære og sekundære kilder. Sondringerne er imidlertid relative, og ethvert undersøgelsesdesign kan ses som udtryk for en forskningsmæssig konstruktionsproces. 13

14 sen & Phillips 1999; Asmuss & Steensig 2003; Olesen 2005b; Nielsen & Nielsen 2005; Scheuer 2005; Järvinen & Mik-Meyer red. 2005). Sigtet med denne gennemgang er på den baggrund at belyse, hvordan møder mellem kontanthjælpsmodtagere og sagsbehandlere belyses i dansk forskning, herunder hvordan de gribes an af mødets parter. Endvidere er sigtet at belyse, hvordan strukturelle og kontekstbestemte træk dels reproduceres, men dels også opblødes og løsnes og derved frembyder åbninger for forandring. Der er således tale om komplekse processer. Gennemgangen søger at samle et billede af, hvad der kan siges om sådanne møder med forskningsmæssigt belæg, ligesom den rejser en (begyndende) diskussion af, hvilken betydning den foreliggende forskning kan have for metodeudvikling, organisatoriske rammer samt politikfastlæggelse og politikudformning på kontanthjælpsområdet. Som led i gennemgangen søges følgende spørgsmål besvaret: Hvilke strømninger og tendenser er der i dansk forskning i møder mellem kontanthjælpsmodtagere og sagsbehandlere? Hvilke strømninger og konklusioner kan inddrages fra tilgrænsende områder og fra tilsvarende international forskning? Kan denne forskning belyse potentialer og barrierer hos kontanthjælpsmodtagere? Hvilke diskussioner giver foreliggende forskning anledning til at rejse, og hvilke implikationer kan anføres i 14

15 forhold til bl.a. metodeudvikling, organisatoriske rammer samt politikfastlæggelse og politikudformning? Hvilke konklusioner leder det frem til? Det kan fra start af slås fast, at der er klare begrænsninger i, hvad der på forskningsmæssig grund kan siges om de rejste spørgsmål. Det skyldes dels en meget begrænset forskning, dels begrænsninger ved den forskning, der foreligger. Alligevel leder gennemgangen frem til væsentlige pointer, særlig omkring konsekvenserne af at have som målsætning at målrette indsatser mod den enkelte kontanthjælpsmodtager, at inddrage denne i sagsbehandlingen og i øvrigt sikre dennes retsstilling. Disse pointer forekommer at være særdeles centrale for politiske og administrative beslutninger på området. Det forskningsmæssige belæg er altså relativt sporadisk og nyt. Det er derfor nærliggende indledningsvis at se kort på baggrunden og at redegøre for nogle af begrundelserne for at interessere sig nærmere for dette felt, hvilket sker i de to næste afsnit Fra helhedsorientering til beskæftigelsesfokus. Baggrund i de seneste tiårs social og arbejdsmarkedspolitiske udvikling 1970 ernes danske socialreform indebar bl.a. en udbredelse af universalistiske, velfærdsstatslige principper til almindelige mennesker med almindelige sociale vanskeligheder grupperet omkring økonomi og forsørgelse. Den sociale indsats i forhold hertil blev organiseret i et enstrenget socialt system omkring skønsmæssig udmåling af kontanthjælp med diverse forgreninger (Jonasen 2006). Forsikrede ledige var som bekendt holdt uden for dette. En bærende tankegang i 70 ernes enstrengede system var, at borgerens behov skulle være udslaggivende for 15

16 indsatsen. I det tidligere system havde det derimod været afgørende for den hjælp, der kunne ydes, om borgeren hørte til inden for bestemte kategorier defineret i lovgivningen ( kategorikløvning, jf. Rold Andersen 1973). Indretning af den almindelige sociale indsats efter den enkeltes behov forudsætter medarbejdere med kompetencer til bl.a. at udrede og afklare det enkelte tilfælde samt til at anvende socialretlige bestemmelser i lovgivningen mv. Socialrådgivere og kommunalt oplærte socialformidlere (siden 1979 uddannet efter samme bekendtgørelse, jf. Betænkning nr. 818, 1979), repræsenterer disse kompetencer i form af systematisk sagsarbejde eller casework tillempet en nordisk velfærdsstatslig kontekst med bl.a. et betydeligt islæt af socialret. 4 Behovsorientering og i det hele taget individuel tilpasning af indsatser, herunder tildeling og udmåling af kontanthjælp, indebærer vidtstrakt skøn. Dette forstærkes af forvaltningsretlige principper om borgerens inddragelse i sagsbehandlingen. Vidtstrakt skøn forudsætter professionel ekspertise. Behovsorientering indebærer således mulige modsætningsforhold mellem 4 Casework kan ikke simpelt oversættes med sagsbehandling, men sagsbehandling i offentlig service inden for det social- og arbejdsmarkedspolitiske felt har træk, der bl.a. er influeret af casework. Betegnelsen har historisk været knyttet til særlig individ og familieorienteret socialt arbejde og vedrører den systematiske proces i professionelt socialt arbejde, hvorigennem en klients problem udredes og afklares, en intervention udformes, og klienten visiteres til denne, hvorefter denne gennemføres og afsluttes gennem udslusning, opfølgning og evaluering. Casework har været forbundet med et meget forskelligt indhold til forskellige tider og i forskellige kontekster, strækkende sig fra psykoanalytisk inspireret afdækning af fx problematisk opvækst mv. over pragmatisk afdækning af konkrete praktiske vanskeligheder til betoning af problemskabende mekanismer i det omgivende samfund (jf. bl.a. Pettersson 2001). 16

17 udredning og afklaring af den enkeltes behov gennem professionelt skøn og de forvaltningsmæssige rammer for virksomheden. Frontlinievirksomhed er i den sammenhæng karakteriseret som demokratiets sorte hul (Rothstein 1994; Carstens 1998). Hverken på sundhedsområdet eller på socialområdet kan man alene forlade sig på detailregulering, ej heller på de involverede faggruppers ekspertise. En evt. alternativ strategi er at regulere gennem udpegning af de relevante aktører samt beskrivelse af, hvilke procedurer de skal følge i sagsbehandling og indbyrdes forhandlinger (Eriksen 2001). Spændingsfeltet mellem udredning af den enkeltes behov og rammerne for indsatsen kan forstærkes af, at frontlinievirksomhed figurerer som anvendelse af nationalt gældende lovgivning inden for rammerne af et kommunalt selvstyre. Frontlinievirksomhed kan således være overvejende orienteret mod den enkelte og dennes behov eller overvejende orienteret mod foreliggende indsatsmuligheder og rammerne herfor. Den kan også bygge på en vekselvirkning. Eskelinen & Caswell (2003) sammenfatter dette i tre former, en udforskningsmodel, en indsatsmodel og en udvekslingsmodel. Der er også en mulighed for divergenser mellem den professionelle udredning og den enkelte borgers egen bedømmelse af behovene. Der forekommer altså i praksis forskellige typer af aktører eller forskellige stilarter i frontlinievirksomhed (Kagan 1994; Olesen 1999, 2003b). Områdets karakter af spændingsfelt må antages at være en del af baggrunden for indførelsen af faste ydelser og loft i udmålingen af kontanthjælp (Jonasen 2006). Ud over stramninger på ydelsessiden har der været et skifte i tankegang. Fra at se ydelser overvejende som en rettighed forudsat udnyttelse af ar- 17

18 bejdsmuligheder / rådighed for arbejdsmarkedet, er det i stigende grad blevet betonet, at den enkelte ydelsesmodtager selv skal gøre noget for at blive selvforsørgende samt at han / hun har pligt til at gøre noget til gengæld for at modtage overførselsindkomst (arbejde med løntilskud, projektdeltagelse, kvalificering). Der er således indtruffet et sporskifte fra passive forsørgelsesydelser til aktive tiltag i både social- og arbejdsmarkedspolitikken (Damgaard 2003; Torfing 2004). Sporskiftet indebærer en markant beskæftigelsespolitisk drejning af socialpolitikken, en drejning som falder sammen med specialisering i den sociale forvaltning. Samtidig med at der med den beskæftigelsespolitiske strategi Flere i arbejde (Beskæftigelsesministeriet, 2003) sigtes mod et enstrenget system omfattende både forsikrede og ikke-forsikrede ledige, foregår der en opdeling og specialisering af indsatsen i en række afdelinger i den enkelte kommune med evt. koordinationsproblemer til følge. Baggrunden er således, at den tidligere helhedsorienterede indsats er blevet erstattet af et beskæftigelsesfokuseret perspektiv. Her lægges vægten på social integration gennem beskæftigelse som det altafgørende. Dette søges understøttet gennem metodestyring og anden procesregulering. Samtidig lægges der i stigende grad vægt på individualiseret og behovsorienteret indsats, hvilket forudsætter en frontlinievirksomhed, der er i stand til at få øje på individet og i samspil eller forhandling med den enkelte identificere konkrete behov. Individualiseringen omfatter såvel tilpasning af indsatser ( skræddersyning ) som øget betoning af individuelt ansvar og motivation. Sigtet med frontlinievirksomheden er dermed undergået en forandring. Kom- 18

19 pleksiteten gør sig imidlertid fortsat gældende, og det er ikke blevet mindre påkrævet at kende dens karakteristika Begrundelser for at rette blikket mod processer i frontlinien, herunder møder mellem kontanthjælpsmodtagere og sagsbehandlere De dominerende samfundsvidenskabelige paradigmer er orienteret mod at belyse kausalitet og effekter. Stillet over for at belyse frontlinievirksomhed, herunder møder mellem kontanthjælpsmodtagere og sagsbehandlere, er det imidlertid snarere processer og mekanismer i interaktionen, samt hvordan denne i det hele taget håndteres, det drejer sig om at belyse. Dette inviterer til en forstående samfundsvidenskabelig tilgang, orienteret mod processer, interaktion, kategorisering og betydningsdannelse. I forlængelse heraf fremhæves to sæt af begrundelserne for at rette opmærksomheden mod disse aspekter af frontlinievirksomhed (Olesen 2006). Det første sæt af begrundelser drejer sig om, at institutionel interaktion (herunder møder mellem klienter og system) samlet set udgør en vigtig arena for betydningsdannelse og identitet. Den er knyttet til administrative funktioner og rutiner, som ved nærmere iagttagelse viser sig ofte at være steder kendetegnet af social dybde (Sacks 1992a+b; Olesen 2005b). Selv om det i almindelighed anses for positivt at være rutineret, så har rutiner ikke nødvendigvis høj status, og rutinisering er et af kritikpunkterne i forhold til frontlinievirksomhed. Den opfattes ofte som handlinger pr. automatik og som forbundet med oplevelse af tomgang og evt. tidsspilde. Langt fra al frontlinievirksomhed er dog rutiniseret. Pointen er imidlertid, at selv hvad der evt. tager sig ud som udvendige handlinger, tomgang eller tidsspil- 19

20 de, kan have en vigtig samfundsmæssig funktion og være udtryk for centrale samfundsmæssige værdier og identitetsmønstre, i visse tilfælde markeret gennem ritualisering. 5 Det andet sæt af begrundelser for at møder mellem klient og system i sig selv er vigtige at udforske, er ganske konkret. Institutionel interaktion er af kraftigt voksende betydning kvantitativt og kvalitativt i kraft af den voksende kompleksitet i senmoderne samfund (Grunow 1978; Lipsky 1980; Goodsell ed. 1981; Olesen 2003b). Den offentlige sektor udbygges. Én af følgerne er, at den enkelte får flere og flere berøringsflader med det offentlige. Derved udgør institutionel interaktion i sig selv samfundsmæssigt centrale steder for anerkendelse, respekt, værdighed og anstændighed eller for modsætningerne krænkelse, disrespekt, nedværdigende behandling og ydmygelse (Skau 1996; Margalit 1998; Sennett 2003). Blandt de mulige gevinster ved en fordybelse i processerne i frontlinievirksomhed er, at den bl.a. kan medvirke til tre vigtige former for analyser. 5 I sociologisk samtaleanalyse er det eksempelvis påvist, hvordan åbninger i telefonsamtaler (med udvekslinger af hallo er, præsentationer og høfligheder ) er reguleret og medvirker til hurtig identifikation og relationsmæssig afklaring. De er ikke blot tomgang eller tidsspilde, men noget, der frembringes og har en funktion (Schegloff 1968, 1986; Hutchby 2001). Tilsvarende anskues kontanthjælpsarbejdet her ikke blot som i og for sig banale administrative rutiner. Det kan have en dybere betydning. Det er et led i den samlede gatekeeping i forhold til den aktive socialpolitiks krav og muligheder, og det er af dyberegående moralsk karakter. Ikke mindst kan det som anden institutionel interaktion repræsentere såvel stilstand og reproduktion af det bestående som modsat opblødning af strukturelle træk, forandring og dynamik (Goffman 1983; Erickson 2004). 20

21 Resultater af evaluerings- og implementeringsforskning har ofte drejet sig om, at tiltag ikke nødvendigvis fungerer efter deres erklærede hensigt (Winter 1994, 2002). Tilsigtede virkninger udebliver eller overskygges af utilsigtede: Fordybelse i processerne i institutionel interaktion kan i forhold hertil for det første bidrage med resultater om, hvilke blokerende henholdsvis produktive processer og mekanismer, der har gjort sig gældende i feltet mellem input i og output af tiltagene (Morén & Blom 2003). Analyser af processer kan med andre ord bidrage til at konkretisere, hvad det er, der virker, henholdsvis hindrer, at noget virker, i forbindelse med udførelsen af givne institutionelle opgaver. Fordybelsen muliggør endvidere for det andet synliggørelse af evt. utilsigtede aspekter af et givet tiltag i form af aktørers lokale opfattelser og konstruktioner. Procesanalyser kan med andre ord sætte én på sporet af vigtig viden om positive eller negative bivirkninger i forbindelse med en given opgaveløsning (Olesen 2006). I den udstrækning borgere indgår i processerne kan en nærmere belysning af disse for det tredje bidrage til at forstå, hvordan de opfatter barrierer og ressourcer. Detaljerede analyser af udvalgte eksempler på institutionel interaktion er også (set i forhold til en main stream af årsags- og effektorienterede studier, som ligeledes er vigtige) af interesse såvel forskningsmæssigt og professionelt som styringsmæssigt. Det hænger bl.a. sammen med, at der i rækkefølgen af de træk, de enkelte aktører foretager indbyrdes, kan findes en direkte adgang til at belyse, hvordan de tænker. Herunder hvad de ta- 21

22 ger for givet i form af naturaliseringer og kategoriseringer, samt hvilken betydning de tillægger et givet emne. Det er nødvendigt at relatere til anden viden, inkl. teoretiske og begrebsmæssige perspektiver for at se dette som præget af strukturelle træk og samtidig formet lokalt af mere eller mindre selvstændigt handlende aktører (som på én gang socialt drevet og samtidig historisk tilfældigt, Hastrup 2003). Detaljer er der uhyre mange af. Så detaljerede analyser indebærer nødvendigvis kraftig udvælgelse i mange led. Denne udvælgelse har ikke noget at gøre med repræsentativitet i statistisk forstand. Derimod kan den evt. begrundes som strategisk eller teoretisk repræsentativ. Endvidere kan studiet af detaljen begrundes med den sociale ordens tilstedeværelse på mange niveauer. Dette leder frem til at præsentere den tilgang, der ligger til grund for denne gennemgang Tematisering af frontlinievirksomhed Møder mellem kontanthjælpsmodtagere og sagsbehandlere handler grundlæggende om mennesker, der ikke er i stand til at forsørge sig selv og deres familie, og er som sådan vigtige eksempler på offentlig frontlinievirksomhed. Disse møder er på en måde blot hverdagsagtige møder mellem to mennesker. De er imidlertid ikke bare møder mellem to mennesker. De er mere end det. Det handler om, at møderne foregår i institutionelt regi. De udgør et rum for samarbejde og kampe mellem borger og stat. Begrebsmæssigt kan møderne således forstås som institutionel interaktion (Drew & Heritage 1992, Sarangi & roberts 22

23 1999) 6. Sagsbehandlere repræsenterer et hjælpeapparat og forvaltningssystem, er udstyret med legal magt, og de er som fuldtids eksperter typisk formelt uddannet til jobbet, mens klienter står alene over for den suveræne stat, repræsenterende sig selv og deres egen livsverden (Goodsell ed. 1981:5; jf. Lipsky 1980; Winter 1994; Bleiklie 1996). Dette kan synes elementært, men for det første har denne type møder historisk ændret sig drastisk. For det andet har de en særlig karakter i en række henseender. Og for det tredje er de påvirket af en række forhold, hvilket gør dem til komplekse fænomener, som samtidig såvel internationalt som her i landet er relativt uudforskede. De er udtryk for en social orden, som er lokalt situeret, og samtidig er de udtryk for udfoldelse af dynamiske situationelle kræfter, som kan fastlåse og reproducere strukturelle træk eller modsat opbløde og løsne disse (Goffman 1961, 1967, 1983; Olesen 2002a). Frontlinievirksomhed er således som nævnt en kompleks aktivitet såvel med hensyn til aktører, interesser og former som med hensyn til regulering og styring. Kompleksiteten kan indfanges ved at anskue frontlinievirksomheden som et sæt af overlappende processer, herunder implementering, servicesøgning og interaktion (Olesen 1999). I forbindelse med et forskningsprojekt om socialt arbejde på arbejdsmarkedsområdet i spændingsfeltet mellem faglighed og politisk administrativ styring er udviklet en kritisk-konstruktiv tilgang, der spænder over et sæt af perspektiver: implementering, institution, profes- 6 Institutionel interaktion er interaktion, der foregår i institutionelt regi; det vil bl.a. sige, der er tale om målrettet interaktion i en mere eller mindre formaliseret sammenhæng i modsætning til hverdagslivskommunikation. Institutionel interaktion omfatter også intern og ekstern mødevirksomhed. 23

Møder mellem kontanthjælpsmodtagere og sagsbehandlere

Møder mellem kontanthjælpsmodtagere og sagsbehandlere KULEGRAVNING AF KONTANTHJÆLPSOMRÅDET FORSKNINGSGENNEMGANG Møder mellem kontanthjælpsmodtagere og sagsbehandlere Søren Peter Olesen Den Sociale Højskole i Aarhus DSH-AA, spo@dsh-aa.dk, maj 2006. Møder mellem

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Logikker i jobcenterpraksis kritisk refleksion om egen faglighed

Logikker i jobcenterpraksis kritisk refleksion om egen faglighed HK/Kommunals beskæftigelsesudvalg og Dansk Socialrådgiverforeninges beskæftigelsesfaggruppes temadag d. 17. november 2010 om Logikker i jobcenterpraksis kritisk refleksion om egen faglighed Temadagens

Læs mere

Identifikation af unge med særlige behov for vejledning. VUE Projekt 2.1.a.

Identifikation af unge med særlige behov for vejledning. VUE Projekt 2.1.a. Identifikation af unge med særlige behov for vejledning VUE Projekt 2.1.a. Kvalificering af begrebet Hvad skal der overhovedet forstås ved begrebet unge med særlige behov for vejledning om uddannelse og

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne

ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne Aarhus Esbjerg København Odense Randers AAlborg ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne 6-byernes udspil til Carsten Koch-Ekspertudvalget 6-byerne bakker op om det øgede fokus på borgere, der ikke

Læs mere

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Oprettelsen af en klinisk etisk komite i psykiatrien i Region Syddanmark bygger på den antagelse, at der er behov for at kunne

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Oplæg på FORSA s årsmøde 3. oktober 20113: Workshop: Beskæftigelse og socialt arbejde

Oplæg på FORSA s årsmøde 3. oktober 20113: Workshop: Beskæftigelse og socialt arbejde Kvalifikationer og kompetencemæssige udfordringer i jobcentrenes virksomhed - beskæftigelsesindsatsens organisering og strategier, - kendetegn ved og forventninger til medarbejderne - mikroprocesser i

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER...

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Borgerens inklusion i lokale fællesskaber

Borgerens inklusion i lokale fællesskaber Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse af tre sociale tilbud i Region Sjælland Anne Breumlund Inger Bruun Hansen Grit Niklasson Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur

Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet Den nationale koordinationsstruktur 6. juni 2016 1 Indholdsfortegnelse Formål og anvendelse... 3 Specialiseringsbegrebet i National Koordination...

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Notat. Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer

Notat. Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer Notat Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer Det oprindelige notat blev udarbejdet på baggrund af Akkrediteringsrådets drøftelser på møderne 9. april 2014 og 20. juni

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Sociale partnerskaber

Sociale partnerskaber Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer

Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer Analysens konklusioner og mulige veje frem Deloitte Consulting Fredericia, 23. november 2011 Indhold Baggrund og formål Tematisk analyse af

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

VELFÆRDSSTATENS MÅDER AT STØTTE BORGERE MED KOMPLEKSE PROBLEMER

VELFÆRDSSTATENS MÅDER AT STØTTE BORGERE MED KOMPLEKSE PROBLEMER VELFÆRDSSTATENS MÅDER AT STØTTE BORGERE MED KOMPLEKSE PROBLEMER OM PROJEKTET Projektet handler om velfærdsstatens måder at hjælpe borgere med komplekse problemer Borgere med komplekse problemer er i dette

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk

Læs mere

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11

AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11 AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER 11.03.2015 DE KRITISKE ANTAGELSER ER AFGØRENDE FORMÅL MED OPLÆG Introduktion til forandringsteori: Hvad er en forandringsteori? Og hvad skal den bruges til? Hvordan udarbejder

Læs mere

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq Frivillighedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 4 Frivilligt socialt arbejde... 4 Mål for Kommuneqarfik Sermersooqs Frivillighedspolitik... 5 Strategi for Frivillighedspolitikken...

Læs mere

Recovery og rehabilitering:

Recovery og rehabilitering: Recovery og rehabilitering: Er borgernes og det offentliges roller under forandring? Udviklingsleder Pernille Jensen Bo- og Rehabiliteringstilbuddet Orion Hvad jeg kort vil berøre: Vores viden om recovery

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

og autonomt foreningsliv som en betydningsfuld del af det lokale demokrati (Dahl 1999). Samspillet mellem foreningerne og kommunen kan imidlertid

og autonomt foreningsliv som en betydningsfuld del af det lokale demokrati (Dahl 1999). Samspillet mellem foreningerne og kommunen kan imidlertid Resumé INDLEDNING & DEL 1 Denne afhandling beskæftiger sig med samspillet mellem kommunerne og de frivillige foreninger på idrætsområdet og social- og sundhedsområdet. Det overordnede formål er at belyse,

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der

Læs mere

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelses udtalelse vedr. SF, V, C og EL s budgetforslag om gratis psykologhjælp til unge i Aarhus Kommune

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Arbejdsmarkedsparat eller ej? Ledige og matchkategorier

Arbejdsmarkedsparat eller ej? Ledige og matchkategorier Arbejdsmarkedsparat eller ej? Ledige og matchkategorier Mikkel Bo Madsen Marie Dam Mortensøn Anders Rosdahl Socialforskningsinstituttet, SFI 06:29 Undersøgelsens anledning 21 pct. arbejdsmarkedsparate

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

Afklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet

Afklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet BILAG 1 Afklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet Målgruppen Målgruppen består af personer i alderen 18 til 65 år, som pga. senhjerneskade har ret og pligt til et tilbud efter Lov

Læs mere

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen Arbejdsmarkedsstyrelsen Policycenteret Arbejdsmarkedscentre: Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen For at sikre en fremtidig udvikling af velfærdssamfundet, bliver det

Læs mere

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET UDDANNELSESBESKRIVELSE

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Benyttes hvis kommunen allerede har indsendt ansøgning til empowermentprojektet Ansøger Kommune Hedensted Navn og titel på projektansvarlig HC Knudsen, beskæftigelseschef

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

Mere om at skabe evidens

Mere om at skabe evidens Mere om at skabe evidens Dokumentation, procesevaluering og implementeringsforskning Tine Curtis, centerchef TrygFondens Forebyggelsescenter Syddansk Universitet Hvad har kommunen brug for, for at kunne

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune 2016-2020 Motivation hvorfor fremme socialøkonomi og hvad er visionen I Horsens Kommune ønsker vi at fremme socialøkonomiske løsninger på de samfundsmæssige

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Empowerment eller differentieret inddragelse. Ph.d. lektor KSA, AAU. Maja Lundemark Andersen

Empowerment eller differentieret inddragelse. Ph.d. lektor KSA, AAU. Maja Lundemark Andersen Empowerment eller differentieret inddragelse Ph.d. lektor KSA, AAU. Maja Lundemark Andersen Præsentation og pointer Maja underviser på KSA,AAU forsker i praksisforskning og brugerperspektiver med et særligt

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer.

At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. 1. Indledning Dette er en beskrivelse af procedure for gennemførelse af uanmeldt tilsyn i kommunens botilbud efter 107 og 108. Tilsynet gennemføres i henhold til 16 i Lov om retssikkerhed og administration

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015 2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab Efterår 2015 Formål og læringsudbytte Formålet med dette tema er, at den studerende tilegner sig viden og forståelse om udviklingen af velfærd, velfærdssamfund

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet v. Sissel Kondrup, RUC Forskningsinteresse: Hvad indebærer det at være velfærdsteknologisk dannet? Hvad betyder velfærdsteknologier i praktiseringen af

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Kærlighed ved andet blik. Jes Jessen Udviklings- og kvalitetskonsulent Cand.rer.soc. & MEVO

Kærlighed ved andet blik. Jes Jessen Udviklings- og kvalitetskonsulent Cand.rer.soc. & MEVO Kærlighed ved andet blik Jes Jessen Udviklings- og kvalitetskonsulent Cand.rer.soc. & MEVO Disposition 1. Generelle betragtninger om kvalitet og meningsfuldhed 2. Hvad skal der overordnet til for at arbejde

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere