Nyorientering af psykiatrien

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyorientering af psykiatrien"

Transkript

1 Nyorientering af psykiatrien Ergoterapeuten har interviewet ergoterapeut og leder af ergo-fysgruppen, Agnethe Clemmensen, Psykiatrisk Afdeling Herning. Hun er sammen med psykiatrisk overlæge Lars Thorgaard den ene af lederne på det mestringsprojekt, der har været en del af en markant psykiatrisk nyorientering på afdelingen Af Sebastian Swiatecki, journalist Foto Claus Haagensen/ Chili Foto Jeres udgangspunkt er, at patienten skal hjælpes til at lære at mestre sin sindslidelse, og at ergoterapeuter, sygeplejersker, fysioterapeuter, socialrådgivere, læger og andre skal søge at etablere et samarbejde med patienten herom? Agnethe Clemmensen (AC): Ja. Indsatsen handler i høj grad om, hvordan man i praksis kommer til at mestre de problemer, sindslidelsen medfører i hverdagslivet. Hvis der for eksempel er problemer med at gå op ad trapper eller ind i en butik og handle, vil der typisk være nogle meget overvældende følelser af paranoia lig med tillidstab og forfølgelse. At folk taler om en, at stemmerne inde i hovedet bliver aggressive og lignende. Her handler det om at finde tekniker til at håndtere sådanne problemer sammen med patienten. Vi er meget direkte i forhold til det, og taler med patienten om det at høre stemmer, og om hvordan man eksempelvis kan berolige stemmerne. En del af vores arbejde har også at gøre med god praktisk planlægning, såsom på hvilke tider af døgnet, det bedst kan lade sig gøre at gå ud og handle. Vi taler med patienten om, hvornår det er sværest. Såsom når der er mange mennesker, og hvad for en kasse, man kan vælge i supermarkedet, som man kan se udgangen fra. Fysiske forhold, som man undersøger sammen. Vi bruger en gradueret model, hvor vi først prøver at kortlægge problemerne sammen med patienten. Derefter undersøger vi dem, for så at prøve at finde ud af, hvilke løsninger der er. Efterfølgende fokuserer vi på, hvordan man kan trappe den direkte professionelle støtte ned. Og herefter på hvordan folk kan komme videre med at klare tingene selv. Der er egentlig tale om en klassisk ergoterapeutisk tilgang, som om det er fysiske handicap, vi arbejdede med. Er der en forhistorie til den mestrings-tankegang, I arbejder med? AC: På en vis måde kan man sige, at det blot er det samme, som vi altid har arbejdet med som ergoterapeuter, men helt så enkelt er det ikke. Vi har meget glæde af at tænke ud fra den psykodynamiske forståelsesramme. Det er et teorigrundlag, der giver nogle ideer til at forstå, hvordan man kan tilskrive mening til psykiske lidelser. At forstå hensigten med symptomerne. At de ting man gør som psykisk syg, er forsøg på at mestre? AC: Ja, at de symptomer, folk får, er meningsfulde. At de ikke bare opstår ud af den blå luft, eller kun er udtryk for en eller anden form for kemisk kollaps i hovedet. At de har en betydning, og at man kan tilskrive dem mening. Det handler også om, at vi som behandlere anerkender den mening, som symptomerne er udtryk for. At vi forstår symptomerne som måder, mennesker instinktivt eller ubevidst griber til for at overleve, og til at klare svære belastningssituationer. Noget der er inkluderet i at udvikle et symptombillede. At ethvert psykopatologisk symptom er et udtryk for at mestre noget, der er endnu værre. Sammen med patienten prøver vi så at få en bevidsthed herom, og anerkendelse heraf. Derfor anerkender vi også de mere syge forsøg på at mestre, som det bedst mulige mennesket kan stille op lige nu i den givne situation. I kan eksempelvis også udarbejde et skema, hvor I beder nogle patienter graduere forsøgene på at mestre som hensigtsmæssige, mindre hensigtsmæssige og begge dele? AC: Nogle gange gør vi dette sammen med patienterne. Andre gange laver vi skemaet for os selv som personale i en brainstorm for at træne os som et team i at se og forstå det, vi møder, som forsøg på mestring. Derefter arbejder vi videre med patienten om den forståelse, vi synes, vi har fået, og prøver at præsentere den for patienten. Noget der kan give l ergoterapeuten l november 2006

2 Agnethe Clemmensen har arbejdet inden for psykiatri i 20 år som ergoterapeut, herunder som ledende, og har desuden en master i Sundhedsantropologi. Til daglig arbejder hun i det akutte modtageafsnit, Psykiatrisk Afdeling Herning. ergoterapeuten l november 2006 l

3 Ny mestringstilgang har skærpet den ergoterapeutiske indsats på Akutafsnit E4. Det mener ledende ergoterapeut Agnethe Clemmensen t.h. og ergoterapeut Tina Sognstrup Pedersen t.v. en stor lettelse for patienterne, der føler sig forstået. Også fordi vi med en sådan tilgang hjælper dem med at finde mening i de uforklarlige ting, de oplever. Der er tale om et stærkt skifte i det psykiatriske arbejde. Jeg har selv arbejdet 20 år i psykiatrien, og førhen var der eksempelvis en vis angst for at tale med patienterne om at høre stemmer. Det var noget, lægen kom ind på for at kunne sætte en diagnose på tingene, men heller ikke mere. Nu har vi en helt anderledes holdning, hvor vi anerkender det, og hvor vi ikke sætter spørgsmålstegn ved, om det er virkeligt eller uvirkeligt. For selvfølgelig kan vi ikke høre de stemmer, patienten hører inde i sit hoved, men vi anerkender dem som værende virkelige for patienten. Som patientens mestring? AC: Ja, vi taler med patienterne om, at stemmerne godt må være der. At det måske i højere grad skal være et spørgsmål om at finde måder at leve med dem på, og at få bedre relationer til de stemmer, man nu har. Frem for at forsøge at anvende metoder til at få stemmerne til at gå væk, handler det om at anerkende dem, som noget mere normalt. Der er nok flere mennesker, end man regner med, der hører stemmer. 10 l ergoterapeuten l november 2006

4 Det handler om at få et mere afslappet forhold til dette, og at håndtere stemmerne praktisk. Kan du sige noget om baggrunden for nævnte skift i psykiatrien? AC: Recovery-bølgen har været markant i socialpsykiatrien, og vi har nu taget nogle ting til os i hospitalspsykiatrien. Blandt andet hollandske psykiatere og forskere (Romme & Escher, 2003, Giv Stemmerne Mening) har været foregangsfolk omkring at mestre stemmer. Begrebet miljøterapi bruges flere gange i jeres rapport? AC: Det er et begreb, vi har kæmpet ret meget med. Alle psykiatriske afdelinger siger mere eller mindre, at de har miljøterapi. Meget overordnet handler det om, at det miljø, vi er fælles om, patienter og personale, bruges terapeutisk. Inklusive de interpersonelle kontakter. Både de fysiske rammer og de aktiviteter, man kan sætte ind i miljøet og de relationer, vi har mellem hinanden, kan bruges til at have en terapeutisk effekt. Men det er nogle luftige begreber, som det er svært at få hold på, og som vi har forsøgt at gøre mere konkrete. Hvad det vil sige i praksis. Miljøterapi har også noget at gøre med, at der skal være forudsigelighed, at der skal være struktur på hverdagen. Samt klare relationer til personalet, der skal være meget gode til at være tydelige i deres kontaktform. Disse ting har vi egentlig hele tiden været klar over, men den norske model for miljøterapi, Stavanger-modellen, er den, der har hjulpet os mest med at føre tingene ud i livet. Hvad er specielt godt ved Stavanger-modellen? AC: Den inddeler i forskellige niveauer med klare overskrifter på det, der er vigtigt hvert sted og hvornår. Både i relationen, i aktiviteterne og andre steder. Den gør dermed tingene meget håndgribelige, plus at den kobler forskellige teorirammer sammen på en meget klar måde, inklusive den psykodynamiske forståelse. Det sidste handler blandt andet om, hvad det er for relationer, vi forsøger at bygge op, og hvad det er for indre konfliktstof patienten kæmper med gennem sine nuværende relationer. Stavanger-modellen gør også tingene meget håndgribelige ved at graduere ud fra, hvordan patientens funktionsniveau er på et givet tidspunkt. Hvis det er rigtigt svært, med et lavt funktionsniveau, så er der nogle typer forventninger, man kan have til, hvad patienten kan være med til, og på andre tidspunkter er der nogle andre. Modellen er med til at give nogle nuancerede gradueringer. Man får en måde at måle på, og nogle nøglebegreber om, på hvilke tidspunkter i et behandlingsforløb, man kan gøre forskellige ting. Heri indgår også GAF-niveauet, Global Assement of Functioning, fra den amerikanske psykiatri, som udgangspunkt for at graduere funktionsniveauet. Hvad der skal til, hvilke nøglebegreber der er, og hvordan vi kan samarbejde med patienten. Hvordan er samspillet mellem mestringsprojektet og overlæge Lars Thorgaards psykiatriske fembindsværk om relationsbehandling, som er udkommet? AC: Der er et tæt samspil. Lars Thorgaard er den ene leder på mestringsprojektet, hvor jeg er den anden. Han er psykiater, og har arbejdet med nogle af grundtankerne i mestringsprojektet gennem mange år. I jeres rapport er det gennemgående, at I også lægger vægt på den medmenneskelige forståelse? AC: Et forsøg på at lave en menneskelig psykiatri er en af overskrifterne for mestringsprojektet. At lade menneskelighed og medmenneskelighed gennemsyre alt, hvad vi foretager os sammen med patienten. At forstå det patienten gør, som det bedste vedkommende kan gøre, selv om det tit bliver til nye problemer. Her handler det om at finde de mindst skadelige strategier frem, og at prioritere dem, og at finde nye mestringsstrategier sammen med patienten, der er mindre problemskabende. Det menneskelige ligger også i et meget direkte samarbejde med patienten herom. I citerer i rapporten sociolog Aaron Antonovskys definition af mental sundhed. Noget han sætter i forbindelse med oplevelse af sammenhæng. I fremhæver følgende fra Antonovsky: Evne til at føle meningsfyldt sammenhæng. At have en gennemgående blivende men dynamisk tillid til at ens ydre og indre miljø er forudsigeligt. At alting vil gå så godt, som man med rimelighed vil kunne forvente. AC: Anonovsky beskriver oplevelse af sammenhæng som indeholdende tre komponenter: Begribelighed. Hvordan stimuli opfattes fra indre og ydre miljø som forståelige, ordnede og sammenhængende. Som tydelig information frem for kaos, tydelig eller uforklarlig. Håndterbarhed. Den udstrækning i hvilken man opfatter, at der står resurser til ens rådighed, der er tilstrækkelige til at klare de krav, man stilles overfor. En grundfæstet evne til at bedømme virkeligheden. En høj sandsynlighed for, at tingene vil gå så godt, som man kan forvente. Meningsfuldhed. At give mening, at det man møder er værdifuldt nok til at engagere sig i. Motivation frem for byrde. Kan du knytte nogen kommentarer til Antonovsky? AC: Han har haft stor betydning for sundhedsfagene i de senere år, og er pensum på både ergoterapeut- og sygeplejeuddannelserne. Han vender fokus væk fra de sundhedsfaglige uddannelser og er meget orienteret mod, at symptombilleder er sygdomsorienterede. Det skal man selvfølgelig også være, da det er nødvendigt at stille tidlige og gode diagnoser, men hans pointe er at stille det omvendte spørgsmål: Hvad det er, der gør mennesker raske? Hvordan er det egentlig, at det lykkes for mennesker at overleve de mest utrolige ting? Hvis man ser på et kontinuum fra sund til syg, så prøver han at vende blikket mod det sunde og robuste. Hvad er det, der får os til at klare strabadser og besværligheder i et menneskeliv. Dette synes vi, stemmer godt overens med vores måde at se på psykiske lidelser. Anonovskys syn er dog bredere end mod psykisk sygdom. Han er sociolog og sundhedspædagog af fag og havde egentlig sit udgangspunkt i at forske i, hvad der fik mennesker til at overleve koncentrationslejrene blandt de jøder, der tog til Israel efter at have oplevet rædselsfulde ting. Hvad der præcis gjorde, at nogle mennesker overlevede psykisk. Det er egentlig lidt det samme spørgsmål, vi stiller, når vi ser symptomer som en måde at mestre en psykisk lidelse. Det at have en livsbevarende kraft. ergoterapeuten l november 2006 l 11

5 At den psykiske lidelse også er et desperat forsøg på at opnå sammenhæng, synonym med sundhed? AC: Ja selv om det kan være skøre sammenhænge. Selv om det er nogle ret besynderlige historier, folk kan fortælle, så er det alligevel et forsøg på at skabe sammenhæng og mening i et kaotisk univers. Man skaber nogle historier, som forsøger at kæde tingene sammen. Her bidrager Antonovsky med noget teori til forståelse. I jeres rapport står der følgende om begrebet, Recovery: At der er håb. At man føler sig forstået, accepteret, værdsat. At kontakter før sammenbruddet holdt ved (og at man selv holdt ved). At kende sine symptomer. At have, og bevare, rettigheder: økonomi, bolig, meningsfuldhed i hverdagen. At få, have, og bevare en relation til et andet menneske, der gør en forskel; det kan være en ven, et familiemedlem, eller en behandler. AC: I socialpsykiatrien har man været gode til at vende blikket mod Recovery. At få hverdagslivet til at fungere, i højere grad end at tænke i sygdomskategorier. Vi står i hospitalspsykiatrien på mange måder i gæld til det arbejde, der er lavet i socialpsykiatrien. Hospitalspsykiatrien er godt tjent med at anerkende dette arbejde, også fordi der har været perioder, hvor vi har haft svært ved overhovedet at tale sammen. Der har været forskellige paradigmer og menneskesyn. Der er vores pointe, at vi kan lære meget af hinanden. I øvrigt vil jeg gerne understrege, at vi som ergoterapeuter er i gruppe med fysioterapeuterne, som er vigtige i behandlersammenhængen omkring det at bruge kroppen i en mestringsstrategi. Fysioterapeuterne er med i hele mestringstankegangen. På afdelingen handler det om flerfaglighed, at hvert fag har sin helt specielle vinkel. Her er fysioterapeuterne blevet meget dygtige til at arbejde med kropslig mestring. Flerfagligheden handler også om, at hvert fag lægger sig i selen for at forfine sin faglige tilgang, at finde sin kerneydelse, men også forpligter sig på at være nysgerrig og respekterende over for de andre fag. Der er grunde til, at vi har forskellige fag, og det skal styrkes og uddybes. Også når det gælder psykiatri, er der tale om en klassisk forskel i fysioterapeuternes og ergoterapeuternes tilgang. At vi som ergoterapeuter netop er gode til at se hverdagslivet og aktiviteterne i hverdagslivet, og løser problemer der. Hvor fysioterapeuterne har en stærk opmærksomhed på, hvordan tingene spiller sig ud i kroppen, og finder mestringsveje gennem kropslig aktivitet. For psykiatriske patienter, der er meget dårlige, kommer fysioterapeuten ind før ergoterapeuten. For patienter der er sengeliggende, og måske endog i bælte, er fysioterapien vigtig. Også tit som alternativ til bæltefiksering. Udgangspunktet for dette interview er en rapport til mestringsprojektet, Individuel Mestring og Mestring i Relation, på 100 sider. Case GAF-score GAF-score, Global Assessment of Function, er et nyttigt værktøj på Psykiatrisk Afdeling Herning. Denne funktionsscore bruges til at tilpasse behandlingen til patientens aktuelle funktionsniveau, det fortæller ergoterapeut Tine Sognstrup Pedersen. Hun anskueliggør brug af GAF med en case, hentet fra afdelingen. En kvindelig patient, som har været indlagt gennem længere tid, ser ikke ud til at få det bedre. Der var forskellige holdninger blandt personalet til, hvor meget patienten magtede, da patienten i nogle sammenhænge havde et højt funktionsniveau, hvilket man syntes, hun skulle bevare. Derfor gav man hende miljøterapeutiske udfordringer med støttende arbejdsalliance og kommunikation engagement og struktur. Patienten viste i sin adfærd, at hun ikke fik det bedre, og hun meldte også ud, at hun bare ville have ro I skal forstå mig, jeg kan ikke. Personalet havde patienten på til supervision, og fandt blandt andet ud af, at hendes GAF-score var lavere end først antaget. Hun magtede ikke de krav, som blev stillet til hende miljøterapeutisk. Herefter ændrede personalet de miljøterapeutiske ud fordringer, og i stedet for at bruge relationer, skulle der opbygges relation. Hendes GAF-score lå på 21, hvor der var stillet miljøterapeutiske krav svarende til 40. Da personalet begyndte at arbejde ud fra den nye GAF-score, primært med beskyttelse og støtte, viste patienten med sin adfærd, at hun profiterede af den nye miljøterapeutiske tilgang. Efter cirka to måneder oplevede personalet tilbagegang med tiltagende opgivenhed og isolation og gjorde sig overvejelser om tilbagefald eller egentlig depression. På en konference blev situationen drøftet og patienten blev GAF-scoret igen. Det viste sig, at hun lå på 31. Det viste sig, at den miljøterapeutiske tilgang ikke havde matchet hendes egentlige GAF-score, og at den høje grad af beskyttelse havde undertrykt initiativ og håb, samt at personalet yderligere havde øget hendes oplevelse af isolation. Høj grad af støtte giver desuden høj grad af afhængighed. Ved at personalet rykkede sig miljøterapeutisk, oplevede de, at der igen kom mere energi og initiativ fra patientens side. Psykiatrisk afdeling Den bliver kaldt en afdeling, men Psykiatrisk Afdeling Herning, har mere karakter af selvstændigt hospital. Der er cirka 180 ansatte, en almen psykiatrisk afdeling med 54 døgnpladser og tilhørende distriktspsykiatri. Alt sammen placeret under Psykiatrien i Ringkjøbing Amt. På afdelingen er der fem ergoterapeuter og man er uddannelsessted for ergoterapeut- og fysioterapeutstuderende. Ergoterapeuterne er i gruppe med fysioterapeuterne. Der er selvstændige ergo- og fysioterapilokaler. Ergoterapeuterne arbejder fortrinsvis i døgnafsnit, men følger også patienterne hjem i forbindelse med overlevering til socialpsykiatri og støttepersoner. Støtte fra praksispuljen Etf har støttet projektet med 5000 kroner fra Praksispuljen. Afdelingen har udgivet en rapport om mestringsprojektet Individuel Mestring og Mestring i Relation på 100 sider. Pris 125 kr. Kan bestilles på 12 l ergoterapeuten l november 2006

med relationsbehandling i praksis, med udgangspunkt i den 2-årige 2 relationsbehandleruddannelse?

med relationsbehandling i praksis, med udgangspunkt i den 2-årige 2 relationsbehandleruddannelse? 15. December 2011. Temadag for specialuddannede psykiatriske sygeplejersker. Hvordan arbejdes der i Sønderjylland med relationsbehandling i praksis, med udgangspunkt i den 2-årige 2 relationsbehandleruddannelse?

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

AFFI- en metode til vurdering af Adfærd, Funktionsevne og Faglig Indsats

AFFI- en metode til vurdering af Adfærd, Funktionsevne og Faglig Indsats AFFI- en metode til vurdering af Adfærd, Funktionsevne og Faglig Indsats INTRODUKTION AFFI-metoden AFFI er forkortelse for adfærd, funktion og faglig indsats AFFI-metoden er et screeningsredskab, som anvendes

Læs mere

Information og samtykkeerklæring

Information og samtykkeerklæring Information og samtykkeerklæring Vedrørende undersøgelse af psykiatribrugeres vurdering af deres psykiatriske behandling Du er hermed inviteret til at deltage i en spørgeundersøgelse omhandlende psykiatribrugeres

Læs mere

Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen

Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen Set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering i Kultur & Læring, PD.

Læs mere

En bacheloropgave omkring stemmehører

En bacheloropgave omkring stemmehører En bacheloropgave omkring stemmehører En tidligere studieveninde kom med det forslag at skrive om stemmehører. Jeg anede egentlig ikke hvad det var, men det lød spændende, og ingen havde skrevet om det

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Psykiatrisk Klinik Holbæk

Psykiatrisk Klinik Holbæk Psykiatrisk Klinik Holbæk Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

Klinik for ergoterapi og fysioterapi

Klinik for ergoterapi og fysioterapi Klinik for ergoterapi og fysioterapi Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på,

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen

Læs mere

Distriktspsykiatrien Køge

Distriktspsykiatrien Køge Distriktspsykiatrien Køge Velkommen til Psykiatrien, Region Sjælland Psykiatrien, Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge

Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge Af Team børn af psykisk syge Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? 1 Time Out+ er et gratis tilbud med familiesamtaler og samtalegruppeforløb til unge voksne,

Læs mere

Information og samtykkeerklæring

Information og samtykkeerklæring Information og samtykkeerklæring Vedrørende undersøgelse af psykiatribrugeres vurdering af deres psykiatriske behandling Du er hermed inviteret til at deltage i en spørgeundersøgelse omhandlende psykiatribrugeres

Læs mere

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental

Læs mere

Fra indlagt til udskrevet

Fra indlagt til udskrevet Fra indlagt til udskrevet Gode råd om at vende tilbage til hverdagen, når du har været indlagt på psykiatrisk afdeling Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Målet med din indlæggelse er at blive rask og

Læs mere

Recovery Ikast- Brande Kommune

Recovery Ikast- Brande Kommune Recovery Ikast- Brande Kommune Individuelle forløb og gruppeforløb i Socialpsykiatrien I dette hæfte vil man kunne læse om de individuelle forløb og gruppeforløb, der vil kunne tilbydes i socialpsykiatrien

Læs mere

Den aktive borger under rehabilitering

Den aktive borger under rehabilitering Den aktive borger under rehabilitering Fokus på rehabiliteringen af mennesker i den erhvervsaktive alder Civiløkonom, ergoterapeut Jette Schjerning, HA, HD, MScOT Innovation & Samarbejde Rehabilitering

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sundhedsstrategisk Forum, Region Syddanmark 23. marts 2011 Opgaveudvikling på psykiatriområdet Marie Henriette Madsen Projektleder Cand.scient.san.publ mhm@dsi.dk 1 DSI publikation: Opgaveudvikling på

Læs mere

I Minibo får du en ny chance

I Minibo får du en ny chance I Minibo får du en ny chance Vi skaber nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler, og hvis hverdag er præget af psykiske lidelser. Behov for ro og tryghed Minibo er

Læs mere

Sammen kan vi mere. - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum

Sammen kan vi mere. - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum Sammen kan vi mere - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum Ergoterapifagligt Selskab for Psykiatri og Psykosocial Rehabilitering 14. november 2012 Hvad er rammerne?

Læs mere

Psykiatridirektør Agnete Philipsens tale til Danske Regioners konference den 23. marts 2009:

Psykiatridirektør Agnete Philipsens tale til Danske Regioners konference den 23. marts 2009: Psykiatridirektør Agnete Philipsens tale til Danske Regioners konference den 23. marts 2009: Hvordan kan vi gøre psykiatrien mere tilgængelig og opsøgende? Tilgængelighed er et nøgleord, når vi i regionerne

Læs mere

For modul 8 - Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper. g ledelsesmæssige forhold

For modul 8 - Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper. g ledelsesmæssige forhold Den Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Generel Klinisk Studieplan: : Trænings- og bostedet Dragskilde, Thisted Kommune For modul 8 - Psykisk syge patienter/borgere og udsatte

Læs mere

Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret niveau

Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret niveau Aarhus Universitetshospital, Risskov Afdeling Q Afdeling for Depression og Angst Skovagervej 2 DK-8240 Risskov Tel. +45 784 72100 www.regionmidtjylland.dk Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne

Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Hvorfor er samarbejdet med de somatiske afdelinger sås vigtigt? Patienter med psykiatrisk lidelse har væsentlig kortere levetid end andre

Læs mere

Præsentation. Hanne Holm: afdelingssygeplejerske i Q1. Ida Dam: sygeplejerske i Q1

Præsentation. Hanne Holm: afdelingssygeplejerske i Q1. Ida Dam: sygeplejerske i Q1 Præsentation Hanne Holm: afdelingssygeplejerske i Q1 Ida Dam: sygeplejerske i Q1 Ressourcerne Tre senge Case manager (læge) KISS-team med 6 medarbejdere (sygeplejersker, sosu-ass og ergoterapeuter) Psykoterapeuter

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Nedbringelse af tvang i psykiatrien. Et fælles anliggende. Socialpædagogers rolle. SL konference i Kolding 10. februar 2016

Nedbringelse af tvang i psykiatrien. Et fælles anliggende. Socialpædagogers rolle. SL konference i Kolding 10. februar 2016 SL konference i Kolding 10. februar 2016 Nedbringelse af tvang i psykiatrien Et fælles anliggende Socialpædagogers rolle Jesper Buchholdt Gjørup, CFK, Region Midtjylland Ronnie Sydbøge, socialpædagog,

Læs mere

Psykiatrisk Klinik Slagelse

Psykiatrisk Klinik Slagelse Psykiatrisk Klinik Slagelse Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

Specialsektorens frivillighedspolitik

Specialsektorens frivillighedspolitik Specialsektorens frivillighedspolitik 1 Frivillige kan tilføje en ekstra dimension I Region Nordjylland tror vi på, at fremtidens velfærd skabes i et samspil mellem borgeren, den offentlige sektor og civilsamfundet.

Læs mere

Neuro. pædagogik. Hjertet og hjernen. I et sundhedsfremmeperspektiv. Psykisk - socialt. Biologi

Neuro. pædagogik. Hjertet og hjernen. I et sundhedsfremmeperspektiv. Psykisk - socialt. Biologi Neuro. pædagogik I et sundhedsfremmeperspektiv Hjertet og hjernen. Psykisk - socialt Manglende følelse af sammenhæng i tilværelsen (mening) Usund Megen følelse af sammenhæng i tilværelsen (mening) Sund

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Rehabilitering i Odense Kommune

Rehabilitering i Odense Kommune Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere

Læs mere

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV NARRATIV MISBRUGSBEHANDLING PÅ GRANHØJEN Hvem kan vi behandle? BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV Mennesker, som har en psykiatrisk lidelse, har ofte også et misbrug af euforiserende stoffer. Ofte bruges misbruget

Læs mere

Fra Komplians til Konkordans

Fra Komplians til Konkordans Fra Komplians til Konkordans Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 12. Juni 2009- København Compliance puljen 2006-2010 Ansatte i projektet Projektleder Randi Boesen Jansdorf, sygeplejerske Projektmedarbejder

Læs mere

Distriktspsykiatrien Nykøbing F.

Distriktspsykiatrien Nykøbing F. Distriktspsykiatrien Nykøbing F. Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at

Læs mere

Lysten til. livet. Det er fem

Lysten til. livet. Det er fem Psykiatri Af Eva Nitschke Lysten til På Glim Refugium har en gruppe sindslidende med misbrug mulighed for at skabe sig en anderledes hverdag langt væk fra det gængse hospitalsmiljø. Egen permanent bolig

Læs mere

Sherpa - her bygger vi håbet op igen

Sherpa - her bygger vi håbet op igen Sherpa - her bygger vi håbet op igen Nogle gange slår livet en kolbøtte Ved du hvad? Vi kan alle komme til at løbe for stærkt og sige ja til for meget! Og når vi står midt i det, med fri adgang til udvalgsrapporter,

Læs mere

Sammen om det gode liv

Sammen om det gode liv Sammen om det gode liv Silkeborg Kommune Værdighedspolitik 2016-2017 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 5 Borgeren er mester i eget liv... 6 Vision og mission... 7 Livskvalitet... 8 Selvbestemmelse...

Læs mere

Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund. Mødet med de unge adopterede de afgørende fortællinger

Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund. Mødet med de unge adopterede de afgørende fortællinger Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater Præsentation Teoretiske udgangspunkter og implikationerne af disse Mødet

Læs mere

Psykoser forskelle og ligheder. Overlæge Ulrik Haahr Kompetencecenter for debuterende psykose

Psykoser forskelle og ligheder. Overlæge Ulrik Haahr Kompetencecenter for debuterende psykose Psykoser forskelle og ligheder Overlæge Ulrik Haahr Kompetencecenter for debuterende psykose Oversigt Hvad er en psykose? Hvordan opstår den? En oversigt over de vigtigste psykoseformer Hvad er en psykose?

Læs mere

Psyk Info Personlighedsforstyrrelser/Borderline

Psyk Info Personlighedsforstyrrelser/Borderline Regionspsykiatrien Silkeborg Team for personlighedsforstyrrelser Falkevej 5 8600 Silkeborg Tlf. +45 7847 5750 www.regionmidtjylland.dk Psyk Info Personlighedsforstyrrelser/Borderline Else Iversen, Psykiater

Læs mere

Hvad gør en forskel. Hvad gør en forskel

Hvad gør en forskel. Hvad gør en forskel Hjælp Terapi kaos Miljø udvikling Ressourcer Lidt om mig: J Kirsten Kallesøe, 46 år, gift J 1980-2002: bruger af psykiatrien (15-36 år) anoreksi, bulimi, selvskade, angst, depression, bordeline personlighedsforstyrrelse,

Læs mere

Sammen kan vi mere. - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum. Netværksdag d.7.november 2013, Marselisborgcenteret

Sammen kan vi mere. - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum. Netværksdag d.7.november 2013, Marselisborgcenteret Sammen kan vi mere - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum Netværksdag d.7.november 2013, Marselisborgcenteret v/helle Nørgaard Rasmussen, ledende terapeut på Psykiatrisk

Læs mere

BLIV BRUGERLÆRER. og få indsigt i dit liv!

BLIV BRUGERLÆRER. og få indsigt i dit liv! BLIV BRUGERLÆRER og få indsigt i dit liv! En brugerlærer fortæller, inspirerer og motiverer Nu har du chancen for at blive brugerlærer. Det er et godt tilbud til dig, der gerne vil hjælpe andre og ikke

Læs mere

Pårørendesamarbejde i Opus. Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk

Pårørendesamarbejde i Opus. Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk Pårørendesamarbejde i Opus Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk Hvad er Opus kort sagt Opus er et 2 årigt behandlingstilbud: Med tidlig indsats til unge, der oplever psykosesymptomer.

Læs mere

Psykiatrisk Klinik Holbæk

Psykiatrisk Klinik Holbæk Psykiatrisk Klinik Holbæk Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Idrætskoordinatortræf, 04.11.2015 Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Sprogets betydning: en case fra et feltarbejde Hvad vil det sige, at være patient i psykiatrien?: et forskningsprojekt om sprog og

Læs mere

Psykiatrisk afdeling. Organisation:

Psykiatrisk afdeling. Organisation: + Psykiatrien i Region Syddanmark Ledende ergoterapeut tlf.: 99 44 83 91 Psykiatrisk afdeling Klinisk underviser tlf.: 99 44 83 92 Ergoterapien Ergoterapien tlf.: 99 44 83 90 Østre Hougvej 70 5500 Middelfart

Læs mere

Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen

Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen Dialogguide til recovery-orientering Modelfoto Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen 2 Baggrund I Region Hovedstadens Psykiatriplan 2007 har regionsrådet meldt følgende politiske hensigtserklæring

Læs mere

Distriktspsykiatrien Maribo

Distriktspsykiatrien Maribo Distriktspsykiatrien Maribo Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO 107

SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO 107 SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO 107 - MIDLERTIDIGT BOTILBUD Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 9945 5017 Afdelingsleder: Birgitte Maliki Christensen E-mail: birgitte.maliki.christensen@99454545.dk

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Hvad er sundhed og trivsel?

Hvad er sundhed og trivsel? Hvad er sundhed og trivsel? Projekt Flere sider af det sunde liv set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune www.peterthybo.dk Fysioterapeut, Master i Læreprocesser

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

- en hverdags App til mennesker med sindslidelse

- en hverdags App til mennesker med sindslidelse Minvej - en hverdags App til mennesker med sindslidelse E-sundhedsobservatoriets årskonference 2014 Københavns Kommunes Socialforvaltning Oplæg ved Chefkonsulent Marie Høgh Thøgersen, cand.psych. Ph.D:

Læs mere

Evaluering af recoveryomlægningen i psykiatrien i Århus Kommune

Evaluering af recoveryomlægningen i psykiatrien i Århus Kommune Evaluering af recoveryomlægningen i psykiatrien i Århus Kommune Delrapport- Oktober 2008 Rapport udarbejdet af Runa Bjørn og Malte Pihl Spørgeskema udarbejdet af Peter Rytter og Marianne ahn INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN Stifinder Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN August 2015 Stifinderen beskriver samarbejdet om genoptræningsforløb med udgangspunkt i de muligheder, lovgivningen

Læs mere

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren 8 l ergoterapeuten l maj 2005 i sundhed Patienten i centrum. Det plejer at være et plus-ord. Men med tilføjelsen Patienten har ansvar for sin behandling og ret til selvbestemmelse, risikerer tankegangen

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Tværfaglighed og kronikere

Tværfaglighed og kronikere Kronikere Tværfaglighed og kronikere Tværfagligt samarbejde med læger, sygeplejersker og fysioterapeuter gør det muligt at opdyrke en mere specialiseret ergoterapi over for de voksende grupper af kronisk

Læs mere

Kære medarbejdere, beboere og pårørende

Kære medarbejdere, beboere og pårørende Ringbo projektet Kære medarbejdere, beboere og pårørende Alle os på Ringbo skal i den kommende tid være med til at udvikle det psykiatriske behandlingstilbud. Vi er udvalgt og sammen med en række dygtige

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Borgeren skal opleve reel involvering!

Borgeren skal opleve reel involvering! Borgeren skal opleve reel involvering! Borgeren skal opleve at blive mødt, hørt og lyttet til! KL s Social- og Sundhedspolitiske Forum Camilla Krogh MANGE FORTÆLLINGER OM MIG... 10 år siden Studerende

Læs mere

Psykiatrisk Klinik Slagelse

Psykiatrisk Klinik Slagelse Psykiatrisk Klinik Slagelse Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

Kommunikation der danner basis for relation til personer med demens

Kommunikation der danner basis for relation til personer med demens Kommunikation der danner basis for relation til personer med demens Forskellige forudsætninger at tale kommunikation og relation ud fra Eksempel fra telefonsamtale forleden dag med en borger med moderat

Læs mere

Distriktspsykiatrien Greve

Distriktspsykiatrien Greve istriktspsykiatrien Greve Velkommen til Psykiatrien, Region Sjælland Psykiatrien, Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

Samskabelse mellem borger, region og kommune med afsæt i Akut Ambulant Team

Samskabelse mellem borger, region og kommune med afsæt i Akut Ambulant Team Samskabelse mellem borger, region og kommune med afsæt i Akut Ambulant Team Lene Mulvad, Anette Kjær Jensen, Lene Bjerg og Agnethe Clemmensen Psykiatri og Social Formålet med AAT-projektet Et akut, kortvarigt

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Servicedeklaration for Teglgårdshuset - Bostøtten

Servicedeklaration for Teglgårdshuset - Bostøtten Servicedeklaration for Teglgårdshuset - Bostøtten Praktiske oplysninger Center for Misbrug og Socialpsykiatri Teglgårdshuset - Bostøtten Teglgårdsparken 103A, st., 5500 Middelfart Tlf.: 2939 3517/2128

Læs mere

Psykosocialt Rådgivningsteam

Psykosocialt Rådgivningsteam Psykosocialt Rådgivningsteam for frontmedarbejdere som er i kontakt med dobbeltbelastede indenfor MISBRUG OG UDSATTE OMRÅDET Indledning Esbjerg Kommune har i samarbejde med behandlingspsykiatrien og kriminalforsorgen

Læs mere

Ergoterapeutforeningens bud på indhold i genoptræningsplaner i psykiatrien

Ergoterapeutforeningens bud på indhold i genoptræningsplaner i psykiatrien NOTAT Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 DK-1358 København K Tlf: +45 88 82 62 70 Fax: +45 33 41 47 10 cvr nr. 19 12 11 19 etf.dk Den 17. september 2015 Side 1 Ref.: nbl E-mail: nbl@etf.dk Direkte

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1 Indhold Demens 1 Palliation 1 Velfærdsteknologi Rehabilitering 1 Borgere med psykisk sygdom. 1 Demens 1 På dette valgfri specialefag præsenteres eleverne for demens, inden for primærområdet. Der vil blive

Læs mere

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk

Læs mere

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Kontakt med sindslidende borgere i hjemmeplejen mm 40933 Udviklet af: Asta Nielsen

Læs mere

KOL. Kompetencecenter. Rådgivning telefonen

KOL. Kompetencecenter. Rådgivning telefonen KOL Kompetencecenter Rådgivning telefonen Rådgivning Anonym og uvildig rådgivning til både borgere med KOL og sundhedsprofessionelle, der arbejder indenfor området. Åben alle hverdage kl. 8-15 Borgerne

Læs mere

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse: Demens 1 3 Palliation 1 4 Borger med psykisk sygdom 5 Velfærdsteknologi 1 6 Rehabilitering 1 7 2 Demens 1

Læs mere

www.psykologcentret.dk

www.psykologcentret.dk Mens I venter kan I scanne QR koden og besøge vores hjemmeside Mestring og Mestringsstrategier med udgangspunkt i Psykolog Lisbeth Rasmussen www.psykologcentret.dk Hvad vil det sige at arbejde efter? Den

Læs mere

Psykiatri. VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre

Psykiatri. VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre Psykiatri VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre 2Billederne i pjecen viser patienter og medarbejdere i situationer fra hverdagen i Region Hovedstadens Psykiatri. Navn: Behandlingsansvarlig

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

Hvornår er nok, nok? Hvornår er den psykiatriske patient færdigbehandlet hos fysioterapeuten?

Hvornår er nok, nok? Hvornår er den psykiatriske patient færdigbehandlet hos fysioterapeuten? Hvornår er nok, nok? Hvornår er den psykiatriske patient færdigbehandlet hos fysioterapeuten? Mie Frydenlund Feilberg Fagfestival, Region Syd Oktober 2016 Psykiatripakker - 1 Regionerne implementerede

Læs mere

Velkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008

Velkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008 Velkommen Team børn af psykisk syge Temadag mandag den 10. november 2008 Præsentation af teamet Sekretær Helle Pedersen Psykolog Louise Holm Socialrådgiver Lene Madsen Pædagog Jan Sandberg www.boernafpsykisksyge.dk

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

MinVej.dk OM PROJEKTET

MinVej.dk OM PROJEKTET MinVej.dk OM PROJEKTET Scenen sættes... Projektets formål MinVej.dk er en brugerstyret platform med det primære formål at engagere psykisk sårbare og syge i egen sundhed. Kommunikationen er tilpasset brugerens

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse for døgntilbud

Ydelsesbeskrivelse for døgntilbud Ydelsesbeskrivelse for døgntilbud Administration Visborggaard Allè 39 9560 Hadsund www.visborggaard.rn.dk Tlf. 97645110 1. april 2015 Ydelsesbeskrivelser Stamoplysninger Navn: Socialpsykiatrisk Boform

Læs mere

Psykiatrisk Center Ballerup Dagafsnit for Spiseforstyrrelser Gentofte afdeling

Psykiatrisk Center Ballerup Dagafsnit for Spiseforstyrrelser Gentofte afdeling Psykiatrisk Center Ballerup Dagafsnit for Spiseforstyrrelser Gentofte afdeling Velkommen til Dagafsnit for Spiseforstyrrelser Dagafsnittet modtager patienter med anoreksi og/eller bulimi. Behandlingen

Læs mere

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Vision. Med afsæt i et velfungerende samarbejde, ønsker område Søndervang 2 at fremme en høj grad af trivsel og udvikling for alle. Værdier: Vi bygger vores pædagogiske

Læs mere