Nyorientering af psykiatrien

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyorientering af psykiatrien"

Transkript

1 Nyorientering af psykiatrien Ergoterapeuten har interviewet ergoterapeut og leder af ergo-fysgruppen, Agnethe Clemmensen, Psykiatrisk Afdeling Herning. Hun er sammen med psykiatrisk overlæge Lars Thorgaard den ene af lederne på det mestringsprojekt, der har været en del af en markant psykiatrisk nyorientering på afdelingen Af Sebastian Swiatecki, journalist Foto Claus Haagensen/ Chili Foto Jeres udgangspunkt er, at patienten skal hjælpes til at lære at mestre sin sindslidelse, og at ergoterapeuter, sygeplejersker, fysioterapeuter, socialrådgivere, læger og andre skal søge at etablere et samarbejde med patienten herom? Agnethe Clemmensen (AC): Ja. Indsatsen handler i høj grad om, hvordan man i praksis kommer til at mestre de problemer, sindslidelsen medfører i hverdagslivet. Hvis der for eksempel er problemer med at gå op ad trapper eller ind i en butik og handle, vil der typisk være nogle meget overvældende følelser af paranoia lig med tillidstab og forfølgelse. At folk taler om en, at stemmerne inde i hovedet bliver aggressive og lignende. Her handler det om at finde tekniker til at håndtere sådanne problemer sammen med patienten. Vi er meget direkte i forhold til det, og taler med patienten om det at høre stemmer, og om hvordan man eksempelvis kan berolige stemmerne. En del af vores arbejde har også at gøre med god praktisk planlægning, såsom på hvilke tider af døgnet, det bedst kan lade sig gøre at gå ud og handle. Vi taler med patienten om, hvornår det er sværest. Såsom når der er mange mennesker, og hvad for en kasse, man kan vælge i supermarkedet, som man kan se udgangen fra. Fysiske forhold, som man undersøger sammen. Vi bruger en gradueret model, hvor vi først prøver at kortlægge problemerne sammen med patienten. Derefter undersøger vi dem, for så at prøve at finde ud af, hvilke løsninger der er. Efterfølgende fokuserer vi på, hvordan man kan trappe den direkte professionelle støtte ned. Og herefter på hvordan folk kan komme videre med at klare tingene selv. Der er egentlig tale om en klassisk ergoterapeutisk tilgang, som om det er fysiske handicap, vi arbejdede med. Er der en forhistorie til den mestrings-tankegang, I arbejder med? AC: På en vis måde kan man sige, at det blot er det samme, som vi altid har arbejdet med som ergoterapeuter, men helt så enkelt er det ikke. Vi har meget glæde af at tænke ud fra den psykodynamiske forståelsesramme. Det er et teorigrundlag, der giver nogle ideer til at forstå, hvordan man kan tilskrive mening til psykiske lidelser. At forstå hensigten med symptomerne. At de ting man gør som psykisk syg, er forsøg på at mestre? AC: Ja, at de symptomer, folk får, er meningsfulde. At de ikke bare opstår ud af den blå luft, eller kun er udtryk for en eller anden form for kemisk kollaps i hovedet. At de har en betydning, og at man kan tilskrive dem mening. Det handler også om, at vi som behandlere anerkender den mening, som symptomerne er udtryk for. At vi forstår symptomerne som måder, mennesker instinktivt eller ubevidst griber til for at overleve, og til at klare svære belastningssituationer. Noget der er inkluderet i at udvikle et symptombillede. At ethvert psykopatologisk symptom er et udtryk for at mestre noget, der er endnu værre. Sammen med patienten prøver vi så at få en bevidsthed herom, og anerkendelse heraf. Derfor anerkender vi også de mere syge forsøg på at mestre, som det bedst mulige mennesket kan stille op lige nu i den givne situation. I kan eksempelvis også udarbejde et skema, hvor I beder nogle patienter graduere forsøgene på at mestre som hensigtsmæssige, mindre hensigtsmæssige og begge dele? AC: Nogle gange gør vi dette sammen med patienterne. Andre gange laver vi skemaet for os selv som personale i en brainstorm for at træne os som et team i at se og forstå det, vi møder, som forsøg på mestring. Derefter arbejder vi videre med patienten om den forståelse, vi synes, vi har fået, og prøver at præsentere den for patienten. Noget der kan give l ergoterapeuten l november 2006

2 Agnethe Clemmensen har arbejdet inden for psykiatri i 20 år som ergoterapeut, herunder som ledende, og har desuden en master i Sundhedsantropologi. Til daglig arbejder hun i det akutte modtageafsnit, Psykiatrisk Afdeling Herning. ergoterapeuten l november 2006 l

3 Ny mestringstilgang har skærpet den ergoterapeutiske indsats på Akutafsnit E4. Det mener ledende ergoterapeut Agnethe Clemmensen t.h. og ergoterapeut Tina Sognstrup Pedersen t.v. en stor lettelse for patienterne, der føler sig forstået. Også fordi vi med en sådan tilgang hjælper dem med at finde mening i de uforklarlige ting, de oplever. Der er tale om et stærkt skifte i det psykiatriske arbejde. Jeg har selv arbejdet 20 år i psykiatrien, og førhen var der eksempelvis en vis angst for at tale med patienterne om at høre stemmer. Det var noget, lægen kom ind på for at kunne sætte en diagnose på tingene, men heller ikke mere. Nu har vi en helt anderledes holdning, hvor vi anerkender det, og hvor vi ikke sætter spørgsmålstegn ved, om det er virkeligt eller uvirkeligt. For selvfølgelig kan vi ikke høre de stemmer, patienten hører inde i sit hoved, men vi anerkender dem som værende virkelige for patienten. Som patientens mestring? AC: Ja, vi taler med patienterne om, at stemmerne godt må være der. At det måske i højere grad skal være et spørgsmål om at finde måder at leve med dem på, og at få bedre relationer til de stemmer, man nu har. Frem for at forsøge at anvende metoder til at få stemmerne til at gå væk, handler det om at anerkende dem, som noget mere normalt. Der er nok flere mennesker, end man regner med, der hører stemmer. 10 l ergoterapeuten l november 2006

4 Det handler om at få et mere afslappet forhold til dette, og at håndtere stemmerne praktisk. Kan du sige noget om baggrunden for nævnte skift i psykiatrien? AC: Recovery-bølgen har været markant i socialpsykiatrien, og vi har nu taget nogle ting til os i hospitalspsykiatrien. Blandt andet hollandske psykiatere og forskere (Romme & Escher, 2003, Giv Stemmerne Mening) har været foregangsfolk omkring at mestre stemmer. Begrebet miljøterapi bruges flere gange i jeres rapport? AC: Det er et begreb, vi har kæmpet ret meget med. Alle psykiatriske afdelinger siger mere eller mindre, at de har miljøterapi. Meget overordnet handler det om, at det miljø, vi er fælles om, patienter og personale, bruges terapeutisk. Inklusive de interpersonelle kontakter. Både de fysiske rammer og de aktiviteter, man kan sætte ind i miljøet og de relationer, vi har mellem hinanden, kan bruges til at have en terapeutisk effekt. Men det er nogle luftige begreber, som det er svært at få hold på, og som vi har forsøgt at gøre mere konkrete. Hvad det vil sige i praksis. Miljøterapi har også noget at gøre med, at der skal være forudsigelighed, at der skal være struktur på hverdagen. Samt klare relationer til personalet, der skal være meget gode til at være tydelige i deres kontaktform. Disse ting har vi egentlig hele tiden været klar over, men den norske model for miljøterapi, Stavanger-modellen, er den, der har hjulpet os mest med at føre tingene ud i livet. Hvad er specielt godt ved Stavanger-modellen? AC: Den inddeler i forskellige niveauer med klare overskrifter på det, der er vigtigt hvert sted og hvornår. Både i relationen, i aktiviteterne og andre steder. Den gør dermed tingene meget håndgribelige, plus at den kobler forskellige teorirammer sammen på en meget klar måde, inklusive den psykodynamiske forståelse. Det sidste handler blandt andet om, hvad det er for relationer, vi forsøger at bygge op, og hvad det er for indre konfliktstof patienten kæmper med gennem sine nuværende relationer. Stavanger-modellen gør også tingene meget håndgribelige ved at graduere ud fra, hvordan patientens funktionsniveau er på et givet tidspunkt. Hvis det er rigtigt svært, med et lavt funktionsniveau, så er der nogle typer forventninger, man kan have til, hvad patienten kan være med til, og på andre tidspunkter er der nogle andre. Modellen er med til at give nogle nuancerede gradueringer. Man får en måde at måle på, og nogle nøglebegreber om, på hvilke tidspunkter i et behandlingsforløb, man kan gøre forskellige ting. Heri indgår også GAF-niveauet, Global Assement of Functioning, fra den amerikanske psykiatri, som udgangspunkt for at graduere funktionsniveauet. Hvad der skal til, hvilke nøglebegreber der er, og hvordan vi kan samarbejde med patienten. Hvordan er samspillet mellem mestringsprojektet og overlæge Lars Thorgaards psykiatriske fembindsværk om relationsbehandling, som er udkommet? AC: Der er et tæt samspil. Lars Thorgaard er den ene leder på mestringsprojektet, hvor jeg er den anden. Han er psykiater, og har arbejdet med nogle af grundtankerne i mestringsprojektet gennem mange år. I jeres rapport er det gennemgående, at I også lægger vægt på den medmenneskelige forståelse? AC: Et forsøg på at lave en menneskelig psykiatri er en af overskrifterne for mestringsprojektet. At lade menneskelighed og medmenneskelighed gennemsyre alt, hvad vi foretager os sammen med patienten. At forstå det patienten gør, som det bedste vedkommende kan gøre, selv om det tit bliver til nye problemer. Her handler det om at finde de mindst skadelige strategier frem, og at prioritere dem, og at finde nye mestringsstrategier sammen med patienten, der er mindre problemskabende. Det menneskelige ligger også i et meget direkte samarbejde med patienten herom. I citerer i rapporten sociolog Aaron Antonovskys definition af mental sundhed. Noget han sætter i forbindelse med oplevelse af sammenhæng. I fremhæver følgende fra Antonovsky: Evne til at føle meningsfyldt sammenhæng. At have en gennemgående blivende men dynamisk tillid til at ens ydre og indre miljø er forudsigeligt. At alting vil gå så godt, som man med rimelighed vil kunne forvente. AC: Anonovsky beskriver oplevelse af sammenhæng som indeholdende tre komponenter: Begribelighed. Hvordan stimuli opfattes fra indre og ydre miljø som forståelige, ordnede og sammenhængende. Som tydelig information frem for kaos, tydelig eller uforklarlig. Håndterbarhed. Den udstrækning i hvilken man opfatter, at der står resurser til ens rådighed, der er tilstrækkelige til at klare de krav, man stilles overfor. En grundfæstet evne til at bedømme virkeligheden. En høj sandsynlighed for, at tingene vil gå så godt, som man kan forvente. Meningsfuldhed. At give mening, at det man møder er værdifuldt nok til at engagere sig i. Motivation frem for byrde. Kan du knytte nogen kommentarer til Antonovsky? AC: Han har haft stor betydning for sundhedsfagene i de senere år, og er pensum på både ergoterapeut- og sygeplejeuddannelserne. Han vender fokus væk fra de sundhedsfaglige uddannelser og er meget orienteret mod, at symptombilleder er sygdomsorienterede. Det skal man selvfølgelig også være, da det er nødvendigt at stille tidlige og gode diagnoser, men hans pointe er at stille det omvendte spørgsmål: Hvad det er, der gør mennesker raske? Hvordan er det egentlig, at det lykkes for mennesker at overleve de mest utrolige ting? Hvis man ser på et kontinuum fra sund til syg, så prøver han at vende blikket mod det sunde og robuste. Hvad er det, der får os til at klare strabadser og besværligheder i et menneskeliv. Dette synes vi, stemmer godt overens med vores måde at se på psykiske lidelser. Anonovskys syn er dog bredere end mod psykisk sygdom. Han er sociolog og sundhedspædagog af fag og havde egentlig sit udgangspunkt i at forske i, hvad der fik mennesker til at overleve koncentrationslejrene blandt de jøder, der tog til Israel efter at have oplevet rædselsfulde ting. Hvad der præcis gjorde, at nogle mennesker overlevede psykisk. Det er egentlig lidt det samme spørgsmål, vi stiller, når vi ser symptomer som en måde at mestre en psykisk lidelse. Det at have en livsbevarende kraft. ergoterapeuten l november 2006 l 11

5 At den psykiske lidelse også er et desperat forsøg på at opnå sammenhæng, synonym med sundhed? AC: Ja selv om det kan være skøre sammenhænge. Selv om det er nogle ret besynderlige historier, folk kan fortælle, så er det alligevel et forsøg på at skabe sammenhæng og mening i et kaotisk univers. Man skaber nogle historier, som forsøger at kæde tingene sammen. Her bidrager Antonovsky med noget teori til forståelse. I jeres rapport står der følgende om begrebet, Recovery: At der er håb. At man føler sig forstået, accepteret, værdsat. At kontakter før sammenbruddet holdt ved (og at man selv holdt ved). At kende sine symptomer. At have, og bevare, rettigheder: økonomi, bolig, meningsfuldhed i hverdagen. At få, have, og bevare en relation til et andet menneske, der gør en forskel; det kan være en ven, et familiemedlem, eller en behandler. AC: I socialpsykiatrien har man været gode til at vende blikket mod Recovery. At få hverdagslivet til at fungere, i højere grad end at tænke i sygdomskategorier. Vi står i hospitalspsykiatrien på mange måder i gæld til det arbejde, der er lavet i socialpsykiatrien. Hospitalspsykiatrien er godt tjent med at anerkende dette arbejde, også fordi der har været perioder, hvor vi har haft svært ved overhovedet at tale sammen. Der har været forskellige paradigmer og menneskesyn. Der er vores pointe, at vi kan lære meget af hinanden. I øvrigt vil jeg gerne understrege, at vi som ergoterapeuter er i gruppe med fysioterapeuterne, som er vigtige i behandlersammenhængen omkring det at bruge kroppen i en mestringsstrategi. Fysioterapeuterne er med i hele mestringstankegangen. På afdelingen handler det om flerfaglighed, at hvert fag har sin helt specielle vinkel. Her er fysioterapeuterne blevet meget dygtige til at arbejde med kropslig mestring. Flerfagligheden handler også om, at hvert fag lægger sig i selen for at forfine sin faglige tilgang, at finde sin kerneydelse, men også forpligter sig på at være nysgerrig og respekterende over for de andre fag. Der er grunde til, at vi har forskellige fag, og det skal styrkes og uddybes. Også når det gælder psykiatri, er der tale om en klassisk forskel i fysioterapeuternes og ergoterapeuternes tilgang. At vi som ergoterapeuter netop er gode til at se hverdagslivet og aktiviteterne i hverdagslivet, og løser problemer der. Hvor fysioterapeuterne har en stærk opmærksomhed på, hvordan tingene spiller sig ud i kroppen, og finder mestringsveje gennem kropslig aktivitet. For psykiatriske patienter, der er meget dårlige, kommer fysioterapeuten ind før ergoterapeuten. For patienter der er sengeliggende, og måske endog i bælte, er fysioterapien vigtig. Også tit som alternativ til bæltefiksering. Udgangspunktet for dette interview er en rapport til mestringsprojektet, Individuel Mestring og Mestring i Relation, på 100 sider. Case GAF-score GAF-score, Global Assessment of Function, er et nyttigt værktøj på Psykiatrisk Afdeling Herning. Denne funktionsscore bruges til at tilpasse behandlingen til patientens aktuelle funktionsniveau, det fortæller ergoterapeut Tine Sognstrup Pedersen. Hun anskueliggør brug af GAF med en case, hentet fra afdelingen. En kvindelig patient, som har været indlagt gennem længere tid, ser ikke ud til at få det bedre. Der var forskellige holdninger blandt personalet til, hvor meget patienten magtede, da patienten i nogle sammenhænge havde et højt funktionsniveau, hvilket man syntes, hun skulle bevare. Derfor gav man hende miljøterapeutiske udfordringer med støttende arbejdsalliance og kommunikation engagement og struktur. Patienten viste i sin adfærd, at hun ikke fik det bedre, og hun meldte også ud, at hun bare ville have ro I skal forstå mig, jeg kan ikke. Personalet havde patienten på til supervision, og fandt blandt andet ud af, at hendes GAF-score var lavere end først antaget. Hun magtede ikke de krav, som blev stillet til hende miljøterapeutisk. Herefter ændrede personalet de miljøterapeutiske ud fordringer, og i stedet for at bruge relationer, skulle der opbygges relation. Hendes GAF-score lå på 21, hvor der var stillet miljøterapeutiske krav svarende til 40. Da personalet begyndte at arbejde ud fra den nye GAF-score, primært med beskyttelse og støtte, viste patienten med sin adfærd, at hun profiterede af den nye miljøterapeutiske tilgang. Efter cirka to måneder oplevede personalet tilbagegang med tiltagende opgivenhed og isolation og gjorde sig overvejelser om tilbagefald eller egentlig depression. På en konference blev situationen drøftet og patienten blev GAF-scoret igen. Det viste sig, at hun lå på 31. Det viste sig, at den miljøterapeutiske tilgang ikke havde matchet hendes egentlige GAF-score, og at den høje grad af beskyttelse havde undertrykt initiativ og håb, samt at personalet yderligere havde øget hendes oplevelse af isolation. Høj grad af støtte giver desuden høj grad af afhængighed. Ved at personalet rykkede sig miljøterapeutisk, oplevede de, at der igen kom mere energi og initiativ fra patientens side. Psykiatrisk afdeling Den bliver kaldt en afdeling, men Psykiatrisk Afdeling Herning, har mere karakter af selvstændigt hospital. Der er cirka 180 ansatte, en almen psykiatrisk afdeling med 54 døgnpladser og tilhørende distriktspsykiatri. Alt sammen placeret under Psykiatrien i Ringkjøbing Amt. På afdelingen er der fem ergoterapeuter og man er uddannelsessted for ergoterapeut- og fysioterapeutstuderende. Ergoterapeuterne er i gruppe med fysioterapeuterne. Der er selvstændige ergo- og fysioterapilokaler. Ergoterapeuterne arbejder fortrinsvis i døgnafsnit, men følger også patienterne hjem i forbindelse med overlevering til socialpsykiatri og støttepersoner. Støtte fra praksispuljen Etf har støttet projektet med 5000 kroner fra Praksispuljen. Afdelingen har udgivet en rapport om mestringsprojektet Individuel Mestring og Mestring i Relation på 100 sider. Pris 125 kr. Kan bestilles på 12 l ergoterapeuten l november 2006

med relationsbehandling i praksis, med udgangspunkt i den 2-årige 2 relationsbehandleruddannelse?

med relationsbehandling i praksis, med udgangspunkt i den 2-årige 2 relationsbehandleruddannelse? 15. December 2011. Temadag for specialuddannede psykiatriske sygeplejersker. Hvordan arbejdes der i Sønderjylland med relationsbehandling i praksis, med udgangspunkt i den 2-årige 2 relationsbehandleruddannelse?

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren 8 l ergoterapeuten l maj 2005 i sundhed Patienten i centrum. Det plejer at være et plus-ord. Men med tilføjelsen Patienten har ansvar for sin behandling og ret til selvbestemmelse, risikerer tankegangen

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Uddannelsesregion Syd PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Klinisk uddannelsesvejleder tilknyttet afsnittet Navn: Meta Nielsen, souschef, tlf: 79405861

Læs mere

I Minibo får du en ny chance

I Minibo får du en ny chance I Minibo får du en ny chance Vi skaber nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler, og hvis hverdag er præget af psykiske lidelser. Behov for ro og tryghed Minibo er

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering er en del af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter (BUC) i Risskov. Det er et alment børnepsykiatrisk afsnit bestående

Læs mere

Mental Sundhed. Set i et eksistentielt og salutogent perspektiv - Et resumé - Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune

Mental Sundhed. Set i et eksistentielt og salutogent perspektiv - Et resumé - Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Mental Sundhed Set i et eksistentielt og salutogent perspektiv - Et resumé - Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering i Kultur & Læring,

Læs mere

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere

Velkommen til Psykinfo

Velkommen til Psykinfo Projekt Bevægelse, Krop & Sind Velkommen til Psykinfo Projekt Bevægelse, krop og sind Sorø, Ringsted, Slagelse og Region Sjælland Jim Toft, Idrætsforsker Den socialpsykiatriske dagligdag Jim Toft, Ph.d.

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold SS X Februar 203, uge 6-7 Indholdsfortegnelse.0 Hensigt med beskrivelsen af Modul 8, 4.

Læs mere

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Psykiatri Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2015 Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Indholdsfortegnelse Velkommen til Skolen for Recovery... 4 Praktiske oplysninger... 6 Oversigt

Læs mere

Hvad er sundhed og trivsel?

Hvad er sundhed og trivsel? Hvad er sundhed og trivsel? Projekt Flere sider af det sunde liv set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune www.peterthybo.dk Fysioterapeut, Master i Læreprocesser

Læs mere

En overlevendes beretninger

En overlevendes beretninger En overlevendes beretninger Forord til Kirsten Kallesøe: "Lige om lidt " af Finn Skårderud 1 Kirsten Kallesøe har været med i krigen. Og hun har skrevet rapport derfra. Det er denne bog. Det er ikke krigen

Læs mere

Generel Klinisk Studieplan: Døgnhus Thy-Mors Korsgade 18, 7700 Thisted

Generel Klinisk Studieplan: Døgnhus Thy-Mors Korsgade 18, 7700 Thisted Den Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Generel Klinisk Studieplan: Døgnhus Thy-Mors Korsgade 18, 7700 Thisted Modul 8 - Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Beskrivelse

Læs mere

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Jens Peter Hegelund Jensen Direktør, Silkeborg Kommune Disposition

Læs mere

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Uddannelsesregion Syd PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Klinisk uddannelsesvejleder tilknyttet afsnittet Navn: Anne Kamuk m.fl Beskrivelse af uddannelsesstedet

Læs mere

Hvad gør en forskel. Hvad gør en forskel

Hvad gør en forskel. Hvad gør en forskel Hjælp Terapi kaos Miljø udvikling Ressourcer Lidt om mig: J Kirsten Kallesøe, 46 år, gift J 1980-2002: bruger af psykiatrien (15-36 år) anoreksi, bulimi, selvskade, angst, depression, bordeline personlighedsforstyrrelse,

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

www.odsherredterapihave.dk Stokkebjergvej 1, Hølkerup 4500 Nykøbing Sjælland

www.odsherredterapihave.dk Stokkebjergvej 1, Hølkerup 4500 Nykøbing Sjælland Hvad er symptomerne på udbrændthed? Symptomerne er fx: Højt alarmberedskab dag og nat, udmattelse, angst, svimmelhed, kvalme, søvnforstyrrelser, følelsen af "grød" i hjernen, koncentrationsbesvær, hukommelsessvigt,

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Supervision af tværfaglig behandling af svære personlighedsforstyrrelser

Supervision af tværfaglig behandling af svære personlighedsforstyrrelser Supervision af tværfaglig behandling af svære personlighedsforstyrrelser 20/01/12 Supervision af tværfaglig behandling af svære personlighedsforstyrrelser Psykolog Rikke Bøye Klinik for Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk

Læs mere

- en hverdags App til mennesker med sindslidelse

- en hverdags App til mennesker med sindslidelse Minvej - en hverdags App til mennesker med sindslidelse E-sundhedsobservatoriets årskonference 2014 Københavns Kommunes Socialforvaltning Oplæg ved Chefkonsulent Marie Høgh Thøgersen, cand.psych. Ph.D:

Læs mere

Ressourceforløb Center for Socialpsykiatri Impuls Kursuscenter og Cafe Aroma

Ressourceforløb Center for Socialpsykiatri Impuls Kursuscenter og Cafe Aroma Nov. 2014 2.udgave Ressourceforløb Center for Socialpsykiatri Impuls Kursuscenter og Cafe Aroma Impuls og Cafe Aroma er Center for Socialpsykiatris tilbud til borgere, der ønsker et tilpasset beskæftigelses

Læs mere

Psykiatrisk Klinik Slagelse

Psykiatrisk Klinik Slagelse Psykiatrisk Klinik Slagelse Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

file://c:\adlib Express\Work\20140911T174110.053\20140911T174110.334\0372dcfb-cffd-44e7-b...

file://c:\adlib Express\Work\20140911T174110.053\20140911T174110.334\0372dcfb-cffd-44e7-b... Page 1 of 2 From: Niels Nicolai Nordstrøm Sent: 10-09-2014 10:15:39 To: Camilla Rønning Vestergaard Subject: VS: INVITATION - IPS - en beskæftigelsesindsats, der virker! Attachments: Det siger Kommunerne

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed Krop og Sind Kroppen som subjekt Fredag d. 18. sept. 2015 Oslo Universitetssykehus Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed 1 Min baggrund

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

Salutogenese & Mindfulness

Salutogenese & Mindfulness Salutogenese & Mindfulness Nyt spændende kursus med Chris Norre & Peter Thybo Mindbusiness.dk Salutogenese & Mindfulness Præsentation af kursusholderne Chris Norre Uddannet filosof i bevidsthedsfilosofi

Læs mere

Terapeutisk approach til unge med dobbeltdiagnose

Terapeutisk approach til unge med dobbeltdiagnose Terapeutisk approach til unge med dobbeltdiagnose 1 John Schmidt, psykiater Marie Madsen, sygeplejerske og cand. pæd. pæd. psyk. Louise Duus, kunst og musikterapeut Nathalie Larsen, pædagog. 2 Diagnosegrupper

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning Hans Jørgen Søgaard Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest Overlæge Regionspsykiatrien Herning BAGGRUND Læge siden 1978 Arbejdet med psykiatri siden 1982/1978 Speciallæge i psykiatri

Læs mere

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Motion og skizofreni PsykInfo 24. August 2011 Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Ane Moltke,psykomotoriskterapeut OPUS Nørrebro Kroppens ambivalens Man får det bedre

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Må jeg få din opmærksomhed?

Må jeg få din opmærksomhed? Gravene 1, 1. sal, 8800 Viborg Tlf. 8660 1171 www.psykologcentret.dk Må jeg få din opmærksomhed? Opmærksomhed kan i vores moderne tidsalder betragtes som en knap ressource 3 4 Et utal af mennesker, situationer,

Læs mere

Generel Klinisk Studieplan: Boformen Aas

Generel Klinisk Studieplan: Boformen Aas Den Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Generel Klinisk Studieplan: Boformen Aas Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Beskrivelse af organisatoriske og

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

MOBILTEAMET. En fortælling om mennesker

MOBILTEAMET. En fortælling om mennesker MOBILTEAMET En fortælling om mennesker Etablering Foråret 2009, 5 borgere, 2,3 mill. Permanent i 2010, 8 borgere Tænkt som Længerevarende botilbud i eget hjem + døgntelefon Tværfagligt team, med erfaringer

Læs mere

Kerneydelse i Rehabilitering Ung i Job og uddannelse

Kerneydelse i Rehabilitering Ung i Job og uddannelse Kerneydelse i Rehabilitering Ung i Job og uddannelse I samarbejdet med den unge, - at afklare dennes ønsker om job eller uddannelse. At hjælpe den unge gennem de vanskeligheder der forhindrer tilknytning

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

Stikord til oplæg. Neuropædagogik kram og fuglefløjt! Videnskabsfelt. Det dobbelte KRAM. Neuropædagogisk metode

Stikord til oplæg. Neuropædagogik kram og fuglefløjt! Videnskabsfelt. Det dobbelte KRAM. Neuropædagogisk metode Neuropædagogik kram og fuglefløjt! DKDK Årskursus Torsdag, 11. september2014 Charlotte Voetmann Neuropædagogisk, demensvejleder, m.fl. Præsentation Hjernen (meget kort) Kommunikation Sansebearbejdning

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen.

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen. Ergoterapeuter kan hjælpe overvægtige børn Når børn skal tabe sig skal forældrene inddrages. En gruppe ergoterapeutstuderende har via deres bachelorprojekt fundet ud af, at ergoterapeuter kan gøre en indsats

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

Faglig rejseberetning

Faglig rejseberetning Faglig rejseberetning Klinisk undervisning i Torshavn, Færøerne på Psykiatrisk Afdeling Oplevet af Gunhild Vium Aachmann - mbl. 30827636 mail; gaachmann@gmail.com Ergoterapeutstuderende på hold ERG512.

Læs mere

Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS

Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS Hvad er LMS? Formål: at give støtte, rådgivning og information til personer, der

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Psykiatrisk Klinik Roskilde

Psykiatrisk Klinik Roskilde Psykiatrisk Klinik Roskilde Velkommen til Psykiatrien, Region Sjælland Psykiatrien, Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej INDHOLD Beskrivelse af projektet... Projektets formål... Projektets succeskriterier... Projektets aktiviteter... Projektets gennemførelse... Om

Læs mere

Psykologen i psykiatrien

Psykologen i psykiatrien Psykologen i psykiatrien af Rose-Marie Mollerup, Psykolog ved Århus Universitetshospital Risskov Hvad vil det sige at arbejde som psykolog inden for psykiatrien? Psykologer har som faggruppe metodefrihed,

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV NARRATIV MISBRUGSBEHANDLING PÅ GRANHØJEN Hvem kan vi behandle? BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV Mennesker, som har en psykiatrisk lidelse, har ofte også et misbrug af euforiserende stoffer. Ofte bruges misbruget

Læs mere

PsykiatriNyt. Indhold. December 2011. Nyhedsbrev Region Hovedstadens Psykiatri. Leder Sig, hvad du vil...side 2

PsykiatriNyt. Indhold. December 2011. Nyhedsbrev Region Hovedstadens Psykiatri. Leder Sig, hvad du vil...side 2 PsykiatriNyt PsykiatriNyt udgives af Region Hovedstadens Psykiatri Ansvarshavende redaktør: direktør Martin Lund Redaktion: Anita Santarelli (red.) og Line Duelund Nielsen Forsidefoto: Phillip Drago Jørgensen

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi tror på, at forandring er muligt for alle For at skabe en forandring i et liv præget af massivt misbrug har

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Demenskonsulent i hospitalsregi

Demenskonsulent i hospitalsregi Demenskonsulent i hospitalsregi Øget faglig opmærksomhed gjorde det muligt at skelne bedre mellem demens og delir Tekst af Sebastian Swiatecki, journalist Foto Claus Haagensen/Chili Foto - Efter at have

Læs mere

en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling)

en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling) en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling) Kan intervenere udelukkende på baggrund af viden om diagnoser

Læs mere

Forord... 2. Hvad menes der med dokumentation?... 3. Antal informanter i undersøgelsen:... 3. Metodevalg... 3. Undersøgelsesspørgsmål...

Forord... 2. Hvad menes der med dokumentation?... 3. Antal informanter i undersøgelsen:... 3. Metodevalg... 3. Undersøgelsesspørgsmål... Udarbejdet af Lea Pedersen, Udviklingsafdelingen Socialt Rehabiliteringscenter august 2012 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Hvad menes der med dokumentation?... 3 Antal informanter i undersøgelsen:... 3

Læs mere

Klinikprogram for sygeplejestuderende i klinik på afdeling R & M, PC Sct Hans 24. august 2015 1. november 2015

Klinikprogram for sygeplejestuderende i klinik på afdeling R & M, PC Sct Hans 24. august 2015 1. november 2015 Klinikprogram for sygeplejestuderende i klinik på afdeling R & M, PC Sct Hans 24. august 2015 1. november 2015 Velkommen til Psykiatrisk Center Sct Hans 1 Velkommen til PC Sct. Hans På PC Sct. Hans har

Læs mere

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe 2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe Ann Nilsson, psykolog Kirsten Rosenkrantz Grage, psykolog Psykiatrisk Center København, Psykoterapeutisk

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Beskrivelser af medlemmerne i foredragsgruppen Michael Martin

Beskrivelser af medlemmerne i foredragsgruppen Michael Martin Beskrivelser af medlemmerne i foredragsgruppen Michael Jeg er 37 år, uddannet pædagog i sommeren 2006 og arbejder lige nu på et socialpsykiatrisk botilbud. I efteråret 2004 gik jeg ned med en svær depression,

Læs mere

Børnehjemmet Uummannaq Servicedeklaration

Børnehjemmet Uummannaq Servicedeklaration Børnehjemmet Uummannaq Servicedeklaration Kontaktinformationer: Børnehjemmet Uummannaq Postboks 99 3961 Uummannaq Mail: bhjumq@greennet.gl Telefoner: 951539 / 951238 / 951236 Fax: 951639 Forstander: Souschef:

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Miljøterapi rammer samarbejde bruger perspektiv

Miljøterapi rammer samarbejde bruger perspektiv Miljøterapi rammer samarbejde bruger perspektiv Hjælp Terapi kaos Miljø udvikling Ressourcer Lidt om mig: J Kirsten Kallesøe, 46 år, gift J 1980-2002: bruger af psykiatrien (15-36 år) anoreksi, bulimi,

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Kontaktpersonfunktionen:

Kontaktpersonfunktionen: Psykiatri handler som al lægevidenskab om mennesker. I psykiatrien kommer du ind bag facaden hos mennesket og opdager de mest udfordrende og mest problematiske sider ved vores sind. Men samtidig får du

Læs mere

Idræt i Socialpsykiatrien

Idræt i Socialpsykiatrien Idræt i Socialpsykiatrien Projekt Bevægelse, Krop & Sind 4 partnere: Ringsted, Slagelse og Sorø Kommune og Regionsjælland Bevægelse, Krop & Sind 1. Forankring af forståelse for idrættens muligheder som

Læs mere

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

Konklusion på evaluering for 1. og 2. semester ergoterapeutstuderende, 2009.

Konklusion på evaluering for 1. og 2. semester ergoterapeutstuderende, 2009. Konklusion på evaluering for 1. og 2. semester ergoterapeutstuderende, 2009. specialbørnehave for børn med vidtgående handicap Konklusionen dækker perioden 2007/2008 for ergoterapeutstuderende i klinisk

Læs mere

FLOW. Værktøj til at skabe varige positive tilstande i studie- og skolelivet 16-01-2015. Frans Ørsted Andersen & Nina Tange

FLOW. Værktøj til at skabe varige positive tilstande i studie- og skolelivet 16-01-2015. Frans Ørsted Andersen & Nina Tange 16-01-2015 1 Værktøj til at skabe varige positive tilstande i studie- og skolelivet Frans Ørsted Andersen & Nina Tange FLOW Flow i studie- og skolelivet. Frans Ørsted Andersen 16-01-2015 Flow i studie-

Læs mere

Når tilknytningen svigter! 1

Når tilknytningen svigter! 1 1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

Far, mor og særlige børn - et forældreperspektiv. Jeanette Ringkøbing Rothenborg www.tankespin.dk & www.vejvidere.dk

Far, mor og særlige børn - et forældreperspektiv. Jeanette Ringkøbing Rothenborg www.tankespin.dk & www.vejvidere.dk Far, mor og særlige børn - et forældreperspektiv Jeanette Ringkøbing Rothenborg www.tankespin.dk & www.vejvidere.dk INTRODUKTION Jeanette Ringkøbing Rothenborg M. Sc. (Interkulturel Kommunikation og Ledelse,

Læs mere

Modul 1 Modul 3 Modul 6 Modul 9 1 uge 2 uger, Som oftest ses i sammenhæng med den kliniske undervisning i modul 6. 8 ½ uge

Modul 1 Modul 3 Modul 6 Modul 9 1 uge 2 uger, Som oftest ses i sammenhæng med den kliniske undervisning i modul 6. 8 ½ uge Kafferisteriet Socialpsykiatrisk dagcenter Center for Psykiatri Skivevej 7 7500 Holstebro Klinisk underviser er Christina Dupont Lunow, telefon 96114734/36, mail: christina.dupont.lunow@holstebro.dk Vi

Læs mere

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller EVIDENS Af Sine Møller Det da evident! Uden dokumentation for effekten risikerer vi, at behandlingen enten ikke virker eller gør mere skade end gavn, påpeger psykolog i Socialstyrelsen. Vi får aldrig garantier,

Læs mere

Kognitive Grundmodeller

Kognitive Grundmodeller ARTIKEL Lene Metner & Peter Storgård, PsykologCentret Viborg (2007): Kognitive Grundmodeller Udgivet på www.krap.nu ( www.krap.nu/modeller.pdf) Kognitive Grundmodeller Når vi arbejder kognitivt, er vores

Læs mere

Handicap-Psykiatriafdelingen har adresse på: Midtpunktet, Jernbanegade 77, 5500 Middelfart. Tlf. 8888 4680.

Handicap-Psykiatriafdelingen har adresse på: Midtpunktet, Jernbanegade 77, 5500 Middelfart. Tlf. 8888 4680. Indledning I Lov om Social Service 85, er det muligt at søge Handicap- og Psykiatriafdelingen om at få socialpædagogisk støtte i eget hjem. For at blive tildelt socialpædagogisk støtte, skal du have en

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Bliv robust over for stress. Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Birgitte Dam Jensen

Bliv robust over for stress. Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Birgitte Dam Jensen Bliv robust over for stress Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Hvad er stress? Stressresponsen er kroppens medfødte evne til at generere en

Læs mere