InvesteringsForeningsRådets omkostningsanalyse 2012

Transkript

1 31. maj 2013 InvesteringsForeningsRådets omkostningsanalyse 2012 Ultimo året ejede private investorer investeringsbeviser for 330 mia. kroner. Derfor har investeringsbeviserne afkast og omkostninger stor betydning. På afkastsiden blev 2012 et godt år for investorerne. 243 ud af 246 aktieinvesteringer endte i plus. På obligationsområdet opnåede de bedste investeringer resultater på over 20 procent, og alle afdelinger gav positive afkast. Men hvad med omkostningerne? Hvad koster det egentlig at eje investeringsbeviser og hvordan udviklede omkostningerne sig i 2012 sammenlignet med de foregående år? Og hvad er årsagen til ændringerne? Det er nogle af de spørgsmål, vi besvarer i denne omkostningsanalyse. InvesteringsForeningsRådet har udarbejdet analysen syv år i træk. Formålet er at skabe åbenhed om prisen på investeringsbeviser de omkostninger, der følger med, når investor vælger den professionelle løsning med løbende pleje og risikospredning. Analysen går hånd i hånd med branchens omkostningsstatistik på Statistikken er et værktøj for rådgivere og investorer. Her finder de detaljerede nøgletal fra forening for forening og afdeling for afdeling. De kan f.eks. finde de billigste investeringer inden for hver kategori og holde det op mod afkastet. De kan også følge omkostningsudviklingen de seneste tre år. Omkostningsnøgletallet ÅOP - inkl. en ÅOP-beregner, hvor man kan regne på ÅOP ud fra valgfri tidshorisonter er også en del af statistikkerne. Omkostningsstatistikken omfatter flere end 400 investeringer og over nøgletal. Nogle konklusioner fra analysen: Den gennemsnitlige omkostningsprocent for de afdelinger, investorerne har købt, endte på 1,07 pct. i Det er en stigning på 0,02 pct. i løbet af Stigningen skyldes blandt andet, at investorerne flyttede penge fra danske til udenlandske obligationsfonde i Her får de glæde af et højere renteniveau, men omkostningerne er også højere. Omkostningsprocenten har været stort set uforandret de seneste seks år. Omkostningsprocenten på 1,07 betyder, at den gennemsnitlige investor med en investering på kroner i 2012 betalte kroner i administrationsomkostninger. Investorerne ser på prisen. Omkostningsprocenten på tværs af alle afdelinger var på 1,27 pct. men investorerne betalte kun 1,07 pct., fordi de foretrækker investeringer, som er billigere end gennemsnittet. Omkostningerne varierer fra forening til forening. Omkostningerne varierer også mellem de forskelle typer af investeringer. I de billigste afdelinger koster administrationen under 0,3 procent om året. I de dyreste afdelinger er niveauet over 3 pct. Handelsomkostningerne faldt 0,10 pct. af formuen i 2011 til 0,07 pct. i Der er forskel på prisen på aktivt og passivt styrede afdelinger. Analysen viser, at omkostningerne i investorernes passivt styrede aktieafdelinger i 2012 var 0,67 pct. mod 1,55 pct. i de aktivt styrede aktieafdelinger. 1

2 Et konkurrenceparameter for investeringsforeningerne Alle investorer har omkostninger. Når investor vælger investeringsbeviser, får han eller hun en løsning med indbygget risikospredning, løbende pleje og i de fleste tilfælde endvidere adgang til rådgivning. Den service har en pris i form af nogle omkostninger, som investorerne betaler. Omkostningerne er et konkurrenceparameter for foreningerne og skal blandt andet ses i sammenhæng med afdelingernes specialiseringsgrad, investeringsområde, investeringsstrategi samt den service, der tilbydes i form af rådgivning m.v. InvesteringsForeningsRådet opfordrer investorer og rådgivere til at se på omkostningerne, når de vælger investering. Men investor bør ikke alene vælge ud fra omkostningerne. Man kan ikke regne med, at de billigste foreninger giver de højeste afkast fremover - ligesom man ikke kan regne med, at de dyreste foreninger giver de laveste afkast. Målsætningen for foreningerne er at levere et konkurrencedygtigt afkast efter omkostninger. Og jo højere omkostninger desto bedre skal foreningen alt andet lige klare sig for at præstere et konkurrencedygtigt afkast målt i forhold til konkurrenterne og markedet. Derfor anbefaler vi, at investorerne betragter afkastet, når de vurderer, om omkostningskronerne har været givet godt ud. Omkostningerne består af henholdsvis administrationsomkostninger og handelsomkostninger: Administrationsomkostningerne dækker f.eks. udgifterne til foreningens arbejde med at overvåge markederne, justere porteføljerne, håndtere risikoen, udvælge enkeltinvesteringer m.v. Det kaldes under et for omkostningerne til formuepleje/investering. Derudover er udgifter til f.eks. løn, depotbank, husleje, it, revision og offentlige myndigheder dækket af administrationsomkostningerne. De fleste danske investeringsforeninger betaler et formidlingshonorar til pengeinstitutterne. Det er betaling for at få distribueret beviserne med tilknyttet rådgivning af investorerne. Formidlingshonoraret er også en del af administrationsomkostningerne. Handelsomkostningerne er foreningens udgifter, når den køber og sælger værdipapirer. Begge typer af omkostninger bliver betalt af investorerne og trækkes fra i investorernes afkast. Danske investeringsforeninger har lave omkostninger i europæisk perspektiv I august 2011 analyserede Morningstar Danmark omkostningerne i europæiske investeringsforeninger og konkluderede blandt andet, at "Den typiske danske fond er generelt billigere end den typiske europæiske fond - uanset om der er tale om aktiefonde, obligationsfonde eller balancerede fonde". De gennemsnitlige omkostninger i eksempelvis danske aktiebaserede fonde var på 1,49 pct. ifølge analysen. Det svarer til kroner om året for hver kroner, investorerne havde investeret. Gennemsnittet i hele Europa var på 1,74 pct. - altså kroner om året. De danske investeringsforeninger lå gennem hele 2012 på førstepladsen i Morningstars europæiske rangliste over investeringsforeninger, hvor Morningstar måler på afkastene og korrigerer for omkostninger og risici. 2

3 Den største del af administrationsomkostningerne går til distribution og rådgivning InvesteringsForeningsRådet har regnet på, hvordan den typiske investeringsforening bruger omkostningskronerne. Som det fremgår af skemaet herunder, udgør omkostningerne til markedsføring m.v. næsten halvdelen af hver omkostningskrone. Omkostningerne til investeringsarbejdet udgjorde lidt over 1/3 i den gennemsnitlige investering. Sådan brugte den gennemsnitlige forening 100 kroner til administration i 2012 Omkostningstype Kroner Udgifter til distribution, kunderådgivning og markedsføring 49 Udgifter til formuepleje/investering 36 Depotudgifter 5 Øvrige udgifter 10 I alt 100 Alene beregnet for afdelinger, som gør de enkelte delposter op. Udviklingen i administrationsomkostningerne på de beviser, investorerne har valgt InvesteringsForeningsRådet har også analyseret ændringerne fra 2011 til 2012 i de typer af investeringsbeviser, som investorerne har valgt. I de aktiebaserede afdelinger samt for blandede og hedgeforeninger er omkostningerne på investorernes beviser højere i På obligationsområdet er omkostningsbelastningen uændret. De gennemsnitlige omkostninger i afdelingerne med danske obligationer blev på 0,54. Det er uforandret i forhold til Investorerne købte i stor stil afdelinger med udenlandske obligationer i 2012 her var omkostningsniveauet også uændret. I bilag 1 viser vi de formuevægtede omkostningsprocenter i de enkelte underkategorier. Ændring i administrationsomkostningerne fra 2011 til hovedkategorier Gennemsnitlig omkostningsprocent (formuevægtet) Investeringsbeviser med: Danske aktier 1,23 1,35 Udenlandske aktier 1,50 1,52 Danske obligationer 0,54 0,54 Udenlandske obligationer 1,06 1,06 Blandede 0,86 0,93 Hedgeforeninger 2,34 2,51 I alt 1,05 1,07 De gennemsnitlige formuevægtede omkostningsprocenter udtrykker, hvad investorerne gennemsnitligt har betalt i administrationsomkostninger i de enkelte år. Tallet bliver både påvirket af ændrede omkostningssatser og ændringer i investorernes investeringssammensætning. Hvis investorerne eksempelvis vælger at placere relativt mere i dyrere afdelinger, vil den samlede omkostningssats stige. 3

4 Fra 2011 til 2012 steg omkostningsprocenten fra 1,05 til 1,07. En omkostningsprocent på 1,07 betyder, at den gennemsnitlige investor med en investering på kroner i 2012 betalte kroner i administrationsomkostninger. Stigningen fra 2011 til 2012 skyldes blandt andet, at det lave renteniveau på danske obligationer har fået investorerne til at sælge prisbillige investeringsbeviser med danske obligationer. I stedet har de placeret i afdelinger med udenlandske obligationer. De er dyrere, men giver også bedre afkastmuligheder. På 10 års sigt har en typisk dansk obligationsfond givet et afkast på 50 pct. En investering i emerging markets-obligationer har til sammenligning givet et afkast på 166 pct. Målt på lidt længere sigt er der heller ikke større ændringer i omkostningsprocenten se søjlediagrammet herunder. Fra 2006 til 2007 steg omkostningsprocenten, fordi investorerne det år ændrede deres aktivfordeling til fordel for mere specialiserede investeringer med bedre afkastmuligheder. Udviklingen i branchens samlede administrationsomkostninger målt i procent Administrationsomkostningerne målt i kroner: Svinger med den forvaltede kapital De samlede administrationsomkostningerne for hele branchen målt i kroner steg fra mio. kroner i 2011 til mia. kroner i Da størstedelen af omkostningerne betales som en procentdel af kursværdien af investeringsbeviserne, så svinger omkostningerne målt i kroner i takt med kursværdien af danskernes investeringsbeviser. I 2007 lige før finanskrisen udgjorde omkostningerne 5,2 mia. kroner. Så faldt de til 3,7 mia. kroner i 2009, hvor finanskrisen havde sendt kursværdien af investorernes investeringsbeviser ned. Fra 2010 og fremefter stiger omkostningerne igen i takt med, at investorerne har købt flere investeringsbeviser, og kursværdierne er steget. Se bilag 2. Administrationsomkostningerne er forskellige fra afdeling til afdeling De enkelte investeringer koster ikke det samme. Danske obligationsafdelinger er traditionelt de billigste, mens udenlandske aktieafdelinger typisk er de dyreste. Forklaringen er, at det er mere omkostningskrævende at håndtere investeringsbeviser med udenlandske aktier end beviser med danske obligationer. Som det fremgår af skemaet på næste side, så kostede den typiske danske obligationsafdeling kun 0,55 pct. i omkostninger i 2012, mens en afdeling med emerging markets-aktier fra eksempelvis Latinamerika og Fjernøsten kostede 1,60 pct. 4

5 Omkostningerne varierer ikke alene mellem de forskellige typer af investeringer. De varierer også mellem de forskellige foreninger. Selv afdelinger, som investerer inden for samme investeringsunivers, koster noget forskelligt. Og der er stor forskel på prisniveauet. Se skemaet herunder. Eksempelvis var administrationsomkostningerne i 2012 på 0,51 pct. i den billigste afdeling med danske aktier. Det svarer til 510 kroner for hver kroner, investorerne havde placeret. I den dyreste afdeling kostede administrationen 2,94 pct., svarende til kroner om året. I den billigste danske obligationsafdeling kostede den årlige administration 260 kroner (0,26 pct.) for en investering på kroner. I de dyreste afdelinger var prisen næsten fem gange højere kroner om året (1,27 pct.). Administrationsomkostningerne i 2012 udvalgte typer af investeringsbeviser Median Billigste afdeling inden for området Dyreste afdeling inden for området Investeringsområde % % Danske aktier 1,37 0,51 2,94 Europæiske aktier 1,58 0,29 1,93 Globale aktier 1,60 0,38 3,18 Emerging Markets aktier 1,60 0,65 2,46 Øvrige danske obligationer 0,55 0,26 1,27 Obligationer Investment grade 0,73 0,39 1,92 Emerging markets obligationer 1,25 1,03 1,73 Blandede afdelinger 1,01 0,54 2,79 Prisen på investeringsbeviser er blevet mere synlig Siden årsskiftet får alle private investorer præsenteret omkostningsnøgletallet ÅOP for de danske investeringsbeviser, der indgår i en banks anbefaling. Desuden oplyses satserne for formidlingshonorar, når banken får denne betaling fra investeringsforeningen for sit arbejde med at distribuere investeringsbeviserne og rådgive om investeringerne. De samme tal fremgår af den årlige depotoversigt. Investorerne finder desuden omkostningsoplysninger på f.eks. foreningernes hjemmesider, på i afdelingernes prospekter og i varedeklarationerne på investeringsbeviser Central investorinformation. Så der er stor åbenhed om prisen på de forskellige investeringer. 5

6 Lavere omkostninger i passive afdelinger InvesteringsForeningsRådet har også regnet på omkostningsniveauerne i aktivt henholdsvis passivt styrede aktieafdelinger. I 2012 var administrationsomkostningerne i investorernes passivt styrede aktieafdelinger gennemsnitligt på 0,67 pct. Tallet for investorernes aktivt styrede aktieafdelinger var 1,55 pct. De danske investeringsforeninger udbød ved årsskiftet 33 aktieafdelinger målrettet detailinvestorer. Det svarer til otte procent af branchens aktieprodukter. Ved den passive styring er målet at præstere et afkast, der svarer til markedsafkastet minus omkostninger. Ved den aktive styring er målet at præstere et bedre afkast end markedet. Den aktive styring indebærer et større investeringsarbejde. Det er en af årsagerne til, at omkostningerne er højere i disse afdelinger. Aktive og passive afdelinger har hver deres fordele og ulemper. Investorerne ser på administrationsomkostningerne Den gennemsnitlige omkostningsprocent for alle afdelinger er på 1,27. Men da investorerne har placeret mest i de mere prisbillige investeringer, så er investorernes faktisk omkostningsprocent kun på 1,07. I skemaet herunder viser vi prisforskellen mellem de gennemsnitlige investeringer, som branchen udbyder, og de investeringer, investorerne ejer. Administrationsomkostningerne i hovedkategorier Investeringsbeviser med: Det koster den gennemsnitlige investering, % 1) Det betaler investorerne, % 2) Danske aktier 1,50 1,35 Udenlandske aktier 1,51 1,52 Danske obligationer 0,58 0,54 Udenlandske obligationer 1,08 1,06 Blandede 1,08 0,93 Hedgeforeninger 2,22 2,51 I alt 1,27 1,07 Ad 1:) Simpelt gennemsnit af det foreningerne tilbyder. Ad 2: Formuevægtet gennemsnittet af det, som investorerne har valgt at investere i 6

7 Analyse af handelsomkostningerne Handelsomkostningerne udgjorde i alt 379 mio. kr. i 2012 mod 482 mio. kr. i Man skal være varsom med at sammenligne tallene fra år til år, da de afhænger af mange faktorer. Handelsomkostningerne målt i procent var i 2012 lavest i de danske obligationsafdelinger og højest i afdelingerne med udenlandske aktier samt i hedgeforeninger. Fra 2011 til 2012 faldt handelsomkostningerne målt i procent af formuen. I 2011 var tallet 0,10 pct. I 2012 var tallet 0,07 procent. Handelsomkostninger 2012 hovedkategorier Investeringer med: Mio. kr. % af gns. formue Danske aktier 20 0,12 Udenlandske aktier 269 0,16 Danske obligationer 14 0,01 Udenlandske obligationer 42 0,03 Blandede 30 0,08 Hedgeforeninger 4 0,16 I alt 379 0,07 Tallene for samtlige afdelinger fremgår af omkostningsstatistikken på Her kan man sammenligne på tværs af foreninger og kategorier. 7

8 Om analysen Analysen er udarbejdet af InvesteringsForeningsRådet, som er interesseorganisation for de danske investeringsforeninger og investeringsforvaltningsselskaber. Læs mere på Omkostningsanalysen omfatter de detailafdelinger, som indgår i branchens officielle afkast- og markedsstatistikker. Analysen omfatter i alt 474 afdelinger og andelsklasser med en samlet gennemsnitsformue i 2012 på 525 mia. kroner. Alle IFR s statistikker ændrede pr. 1. november 2012 standarder for kategoriseringen efter investeringsområde og investortype. For at sikre sammenlignelighed fra 2011 til 2012 er tallene for 2011 revideret i denne 2012-analyse. Det betyder i praksis, at nogle afdelinger, som var med i analysen, er udgået af analysen for 2012, samt at tallene for 2011 også er udregnet på basis af de nye kategorier efter investeringsområde. Fund of funds-afdelinger indgår ikke i billigste og dyreste i skemaet siden 5. Alle tal er samlet ind fra foreningerne og baseret på data fra de officielle årsrapporter. I beregningen af gennemsnit for adm. omkostningsprocenter, som ikke er formuevægtede, er kun medtaget afdelinger og andelsklasser, som har været åbne i hele

9 Bilag 1: Gennemsnitlige formuevægtede administrationsomkostningsprocenter Danske aktier 1,23 1,35 Globale aktier 1,55 1,57 Europæiske aktier 1,46 1,48 Nordiske aktier 1,30 1,38 Østeuropæiske aktier 1,56 1,75 Nordamerikanske aktier 1,30 1,28 Latinamerikanske aktier 1,51 1,62 Fjernøstlige aktier 1,50 1,61 Japanske aktier 1,53 1,49 Emerging markets aktier 1,53 1,52 Enkeltlande aktier 1,73 1,70 Health care aktier 1,74 1,79 IT-branche aktier 1,72 1,61 Kina aktier 1,51 1,47 Tyskland aktier 1,34 1,44 Klima & Miljø aktier 1,55 1,63 Ejendomme aktier 1,70 2,30 Udenlandske aktier i alt 1,50 1,52 Korte danske obligationer 0,49 0,49 Øvrige danske obligationer 0,56 0,56 Danske indeksobligationer 0,60 0,60 Lange danske obligationer 0,58 0,57 Danske obligationer i alt 0,54 0,54 Investment Grade obligationer 0,75 0,83 Non-Investment Grade obligationer 1,19 1,16 Emerging markets obligationer 1,23 1,18 Obligationer øvrige 0,66 0,72 Udenlandske obligationer i alt 1,06 1,06 Blandede 0,86 0,93 Hedgeforeninger 2,34 2,51 Andre kollektive ordninger 1,65 1,78 I alt 1,05 1,07 9

10 Bilag 2: Udviklingen i de samlede administrationsomkostninger År Samlet gennemsnitsformue i de afdelinger, der indgår i analysen Årets administrationsomkostninger Mia. kroner Mio. kroner Procent , , , , , , ,07 10