Å R S B E R E T N I N G 2000

Transkript

1 NR 2 APRIL 2001 Å R S B E R E T N I N G 2000 MØDREHJÆLPEN 1

2 MØDREHJÆLPEN NR 2 APRIL 2001 Årgang 1 Redaktion: Hanne Simonsen (ansvh.) Susanne Svenningsen (redaktør) Lene Byriel (journalist, DJ) Inge Schmidt Layout: Hanne Wood Fotos: Carsten Lundager, Jens Dige Tryk:Handy-Print A/S Tidsskriftet MØDREHJÆLPEN sendes til bidragydere samt en række nøglepersoner i social- og sundhedssektoren. Artikler kan citeres med kildeangivelse. ISSN nr Udgivet af: Mødrehjælpen Studiestræde København K Telefon Fax: mhj@mhj1983.dk Protektor: Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Alexandra Formand: Anette Wolthers Direktør: Hanne Simonsen Mødrehjælpens formål er at hjælpe, rådgive og vejlede enlige forsørgere, gravide og børnefamilier for at sikre deres børn en bedre opvækst og levevilkår. Mødrehjælpen, der er en selvejende institution, er økonomisk afhængig af fondsmidler, gaver og bidrag fra velvillige bidragydere. Gironr Fondsreg. nr Indbetalinger medfører fradragsret iflg. Ligningslovens 8A, som Mødrehjælpen er godkendt efter. I N D H O L D S F O R T E G N E L S E Leder 3 Etikken er stendød 4 interview med lektor Peter Høilund Vi skal tage os af hinanden 6 interview med Kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen Der er altid brug for os 7 interview med frivillig medarbejder Birthe Seerup Frivillige i Mødrehjælpen 9 Medarbejdere i Mødrehjælpen 10 Årets gang 11 Nyt design i Mødrehjælpen 15 Nyt fra støtteforeningerne 15 Mødrehjælpens største udfordring 16 Mødrehjælpens ledergruppe 17 Bestyrelsen Regnskabsberetning 18 Regnskab 19 Oversigt over modtagne bidrag i Næste nummer: Udkommer juni 2001 Redaktionen sluttes 21. maj

3 Der må genetableres en egentlig mødrehjælpsinstitution, der har viden, penge og kapacitet til at tage fat på denne vigtige opgave Ovenstående er en konklusion, som jeg i 1983 var kommet til efter tre års arbejde med en gruppe unge, enlige mødre i en sjællandsk kommune. I den afsluttende rapport om projektet kunne jeg konstatere, at selv socialt udsatte unge forældre ikke fik større bevågenhed eller effektiv hjælp til selvhjælp i det almindelige offentlige system, hvadenten det drejede sig om støtte til at gå gennem uddannelsessystemet, få en plads på arbejdsmarkedet eller personlig støtte til at klare livet med. Systemerne evnede simpelthen ikke at arbejde sammen om opgaven. Heldigvis blev Mødrehjælpen af 1983, som vores organisation retteligt hedder, grundlagt samme år og kunne stå til rådighed med blandt andet hjælp til denne gruppe. Efter 17 års arbejde kan vi konstatere, at Mødrehjælpen er blevet en nødvendighed for mange familier. Vi er en organisation, der er i stand til at give en væsentlig hjælp til familier i et kritisk tidspunkt i deres liv. Hvadenten det er den unge gravide, der har brug for hjælp og støtte til at gennemføre den store opgave, det er at få ansvaret for et barn. Forældre, der skal have støtte til forældreskabet. Far og mor, der ikke kan finde ud af at etablere et godt liv sammen og overvejer at gå fra hinanden. Familier, hvor der desværre er opstået vold i stedet for ømhed. Mor eller far, der er løbet sur i paragrafferne i familiespørgsmålene. Børn, der har brug for et kærligt ferieophold med deres mor eller far - eller de mange forældre eller bedsteforældre, som gerne vil købe børneudstyr i vores genbrugsbutikker. I en for nylig offentliggjort rapport: Velfærdsbevægelsen - den nye civile velfærd udarbejdet af Strategisk Forum, Mandag Morgen og finansieret af Den kommunale Momsfond, Kulturministeriet og en kreds af kommuner, siges det, at frivillige i det danske samfund udfører socialt og kulturelt arbejde for 27 milliarder kroner om året, svarende til fire timers arbejde om ugen pr. borger over 16 år. Dette svarer til fuldtidsjobs. Halvdelen af de frivillige arbejder i udvalg eller bestyrelser. Rapporten nævner, at dette arbejde har betydning for samfundets sociale balance og sammenhængskraft. Vi føler Ja, der er brug for Mødrehjælpen! stærkt, at Mødrehjælpen er med til at oprette den sociale balance ved at afhjælpe de problemer, som vore dages børnefamilier og gravide konfronteres med, når der ikke er adgang til viden, ressourcer - og ikke mindst et socialt fællesskab med andre mødre, fædre og børn. Mødrehjælpens arbejde består grundlæggende i at etablere et menneskeligt møde - enten i de gruppebaserede aktiviteter, vi etablerer over lang tid for vore målgrupper, eller mødet med rådgiveren og hjælperen, der skønt professionel er fri for den myndighedsudøvelse, der møder borgeren, der skal have hjælp i det offentlige system. Vi må erkende, at vi har et offentligt system, som har brug for hjælp til at skabe den sociale balance og sammenhængskraft - velfærden i vores samfund. Mødrehjælpen har ikke til hensigt at erstatte det offentlige system - det kan vi aldrig gøre, da vi skal samle hver krone ind, som vi skal bruge. Men vi kan supplere det offentlige system ved at have tid og stå til rådighed med såvel tværfaglig ekspertise som menneskelig omsorg. Vi kan supplere det offentlige system ved at se behovene og opstille løsningsmodeller og arbejde for, at de bliver virkeliggjort. Her i denne årsberetning fortæller vi om dele af det arbejde, som vi har gennemført i En sådan opgave, hvor vi insisterer på medmenneskelig hjælp, kræver en stor indsats af os alle sammen og hjælp fra den omverden, som gerne vil støtte os på forskellig vis. Lad mig benytte denne årsberetning - et tidspunkt, hvor der skal gøres status - til at takke alle, der har gjort Mødrehjælpens arbejde muligt: Frivillige i vore genbrugsbutikker, i arbejdet med vore brugere, frivillige i bestyrelsen, som bruger mange timer på at give Mødrehjælpens arbejde retning og nyudvikling, de ansatte, som hver dag lægger deres ekspertise og hjerte i opgaverne. Fonde, offentlige og private bidragydere, støttemedlemmer - alle vil jeg gerne takke for deres arbejde og penge til Mødrehjælpens opgaver. En organisation som Mødrehjælpen kan alene ikke stå for opgaverne. Vi har brug for al den støtte, der kan gives os på forskellig vis. Anette Wolthers Formand for Mødrehjælpens bestyrelse 3

4 Etikken er stendød Der er aldrig blevet talt så meget om etik som i disse år. Etikken er temaet på snesevis af kurser, der skrives tykke lærebøger om emnet, og blandt socialarbejdere diskuteres det regelmæssigt, om der nu handles etisk korrekt. Peter Høilund er blandt andet lektor på RUC og forfatter til bogen Socialretsfilosofi. Han mener ikke, at den megen snak har højnet etikken i det sociale arbejde - tværtimod: - Vi har aldrig talt så meget om etik, som vi gør i øjeblikket. Og der har aldrig været så mange undersøgelser, der viser, at der ingen etik er tilstede i det sociale arbejde. Etik har traditionelt set handlet om forholdet til den anden person. Der er noget, man har pligt til som menneske: At sætte sig i en andens sted. Det betyder for en socialarbejder, at når der kommer en person med et problem, så skal man anstrenge sig for at sætte sig i dette menneskes sted. Men den etik er stendød i dag. I vor tid handler etik om, hvordan man iscenesætter sig selv, så man kommer til at fremstå som god. Det er nemlig godt og moderne at være etisk. Derfor snakker man så meget om det. Men nu handler etikken kun om det, der fremmer ens egen personlige udvikling, og det er en katastrofal udvikling. Man kan ikke bygge sociale institutioner op med den moral, siger han. Drop al den snak om etik - godt socialt arbejde handler først og fremmest om at lade mennesket blomstre, mener lektor Peter Høilund Praksis uden teori er en krop uden hoved, og teoretisk viden uden praksis er som et hoved uden krop Det teoretiske er blevet diffust Peter Høilund er bekymret for, at det skred, han ser, medfører, at socialarbejdere i al for høj grad risikerer at handle ud fra vilkårlighed frem for at sætte sig i den andens sted. - Hvis man er svagt teoretisk funderet, så bliver det en slags privat tilgang, der afgør tingene. Det kan være det humør, man er i - eller de normer, der lige nu hersker hjemme hos en selv - der dirigerer, og det bliver vilkårlige magtsituationer i institutionerne, der bliver de toneangivende. På visse socialforvaltninger findes der nogle strukturer, hvor man lader økonomiske hensyn være det overordnede og afgørende - de økonomiske hensyn træder i stedet for en retfær- dig bedømmelse og det at sætte sig i den andens sted. Jo bedre teoretisk uddannet man er, jo bedre kan man modstå dette, siger Peter Høilund. Han ser derfor med skepsis på, at det teoretiske i socialrådgiveruddannelsen i de senere år er blevet mere diffust og på det nærmeste har mistet sin værdi til fordel for en mere praksisorienteret tilgang til faget. - Selvfølgelig skal man have praksiserfaring, men den kan ikke stå alene. Praksis uden teori er en krop uden hoved, og teoretisk viden uden praksis er som et hoved uden krop. De to ting hører sammen. Der mangler en styrket teoretisk undervisning i hvad det vil sige at påtage sig rollen som socialforvalter og derved sikre borgeren mod magtmisbrug. Man skal vide, hvilke magtrelationer, der er på spil, for at kunne handle etisk. Diskussionen om værdier i det sociale arbejde må gøres reel, så det ikke alene handler om at iscenesætte sig selv. Det er, som om der er et omvendt proportionelt forhold mellem, hvor meget man taler om tingene, og hvor meget man handler ud fra dem. Hvad skal man så gøre? - Det sociale arbejde kan aldrig påføre andre mennesker et godt liv. Det sociale arbejde handler om at skabe 4

5 grundlag for menneskelig opblomstring - at give forudsætninger for, at personen kan udfolde sit eget livsprojekt så vidt, det er muligt. Der findes ikke én formel, der passer på alle - vi er så forskellige, at hver person selv må finde sit eget gode liv. Hvad er det gode liv for dette menneske? Når en person kommer ind til for eksempel Mødrehjælpen, så må arbejdet handle om Hvad kan jeg bidrage med, så dette menneske kan blomstre op med sit eget livsprojekt? Hvad kræver det af den enkelte socialrådgiver? - Det menneske, man sidder over for, skal føle sig accepteret og fagligt godt rådgivet. Det er vigtigt, at der er den kombination - man kommer jo ikke kun hos en socialrådgiver for at møde et venligt menneske, man har også en forventning om at møde et menneske, som tager én alvorligt og har en faglig viden, så hun kan vurdere ens sag. Symptomet på godt socialt arbejde er, at man - når man forlader socialarbejderen - har en følelse af at være blevet set, hørt, forstået og taget alvorligt. Vi har alle et behov for at blive anerkendt for den værdi, vi selv mener, vi har. Det er ikke nok at lytte Peter Høilund mener, at den væsentligste forskel på de offentlige og de idealistiske institutioner - som for eksempel Mødrehjælpen - er, at socialarbejderne i de idealistiske institutioner ikke har nogen magtbeføjelser. Og derfor kan socialarbejderne i de idealistiske organisationer i langt hø- jere grad tillade sig at være omsorgspersoner. De skal ikke kontrollere borgerne. De kan lytte, og de kan mere ægte sætte sig i den andens sted. Det er vigtigt for mig at understrege, at det ikke bare handler om, at de offentlige institutioner er onde, og at de idealistiske bare er gode - men der er altså en grundliggende forskel. Men det er ikke nok at være god til at lytte. Ligesom socialarbejderne i det offentlige system skal huske at vægte fagligheden, opfordrer Peter Høilund socialarbejderne i de idealistiske institutioner til det samme: - I en organisation som for eksempel Mødrehjælpen er det vigtigt, at socialarbejderne er så fagligt kompetente, at de dels kan rådgive og dels kan henvise til andre, der kan. De skal også i et vist omfang kunne tage stilling til den rådgivning, brugeren har fået andetsteds fra - hvis man har været oppe på sit eget socialkontor og fået et eller andet at vide, skal man kunne gå til Mødrehjælpen, forelægge det og sige Passer det? Og derfor skal der være en vis faglig substans. Peter Høilund ser et stort behov for de idealistiske institutioner som for eksempel Mødrehjælpen. - Det, der kendetegner dem, er netop engagementet, og derfor er det etiske nærvær i den oprindelige betydning i høj grad til stede. Men man skal stadig huske at styrke fagligheden, sådan at de idealistiske institutioner bliver ved med at være en kritisk instans på borgernes vegne ud over blot at rådgive. De skal i høj grad være modspillere til det offentlige system, og derfor bør man specialisere fagligheden og derved komme et spadestik dybere. Peter Høilund mener, at der ofte er sat alt for lidt tid af til, at socialarbejdere kan holde sig fagligt ajour for eksempel via efteruddannelse: - Sådan som samfundet hænger sammen i øjeblikket, skal de mennesker, der arbejder med andre mennesker, være i en livslang læringsproces, hvor de tvinges til at stå af i kortere eller længere perioder i deres livsforløb for at opkvalificere sig teoretisk, siger han. Læs mere: Peter Høilunds bog Socialrets filosofi er udkommet på forlaget Gyldendal, 2000 Der er aldrig blevet talt så meget om etik som i disse år... 5

6 Vi skal tage os af hinanden Frivilligt arbejde giver fællesskab, og det har vi alle sammen brug for, mener kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen - Forudsætningen for at få et humanistisk og velfungerende samfund er, at der er gode rammer, at folk tager sig af hinanden. Frivilligt arbejde giver os mulighed for at gøre noget, som rækker ud over os selv. Og vi har alle brug for at føle, vi er en del af en større helhed, siger kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen. Hun gjorde selv sine første erfaringer på området, da hun i 1980 erne var leder af et kulturhus i Odense, hvor det summede af liv blandt de få lønnede og de mange ulønnede medarbejdere. Og hun er stadig en varm fortaler for det frivillige arbejde: - Vi tænker tit på, at de frivillige gør noget for andre, men de gør jo også noget for sig selv. De fleste går ind i frivilligt arbejde, fordi de har en dybfølt interesse for noget, men de får flere ting ud af det: At være frivili en arkæologisk udgravning lig på et krisecenter eller at være med betyder nemlig også, at man bliver en del af et fællesskab, siger hun. Mellem-menneskelig omsorg Elsebeth Gerner Nielsen mener, at det er samfundsudviklingen, der har gjort det både populært og nødvendigt med frivillig arbejdskraft. - I hele det 20. århundrede har vi haft utroligt travlt med dels at slippe markedskræfterne løs, dels at kompensere for de virkninger, markedskræfterne har i kraft af velfærdsstaten. Nu skriver vi så det 21. århundrede og kan konstatere, at der er meget, som hverken markedskræfterne eller staten kan tage sig af. Det offentlige er fantastisk til at tage sig af for eksempel pleje, behandling og professionel hjælp, men det, der drejer sig om mellem-menneskelig omsorg, er meget svært at professionalisere sig til. Det er altså ikke alt, de frivillige medarbejdere skal - og kan - tage sig af, mener hun. - Man skal passe på ikke at bilde sig ind, at man kan klare det hele. Der er mennesker, der er i så dyb krise, at det frivillige arbejde ikke har en jordisk chance. Frivillige kan for ek- sempel ikke redde alle potentielle selvmordere i det her land. Nogle mennesker har simpelthen brug for professionel hjælp, og det skal man ikke kimse ad. I anledning af FN s Frivillighedsår har regeringen sat forskellige initiativer i gang for blandt andet at se på, hvordan man sikrer, at det frivillige arbejde ikke bliver trådt under fode.- Vi skal have vurderet, hvordan det offentlige og det frivillige arbejde supplerer hinanden uden at udbytte hinanden. Det er vigtigt, at der er et samspil. Jeg har hørt, at nogle kommuner spekulerer i det frivillige arbejde - her tænker man Hvis der bare er nogle besøgsvenner, så behøver vi ikke at tage os af det. Men det duer ikke, det er to forskellige ting, det handler om. Selvom man har en besøgsven, er der jo stadigvæk brug for at få gjort rent og købt ind, siger Elsebeth Gerner Nielsen. 6

7 Der er altid brug for os At være i Mødrehjælpen vil aldrig blive venstrehåndsarbejde for Birthe Seerup. Hun er en af de cirka 100 uundværlige frivillige Telefonen ringer stort set uafbrudt, men det er ikke stressede og irritable telefonstemmer, brugerne får i øret, når de ringer til Mødrehjælpens københavnske afdeling. I lokalerne ved siden af receptionen er der plads til at vente, før man skal til samtale hos en af Mødrehjælpens medarbejdere, men der er ikke megen venteværelsesstemning over rummene - her er levende lys, friske blomster og duftende kaffe på kanden. Birthe Seerup er en af dem, der sørger for, at brugernes første møde med Mødrehjælpen bliver en god oplevelse: - Receptionen og miljøet omkring den er Mødrehjælpens ansigt udadtil. Vi, der arbejder her, bestræber os virkelig på at give brugerne en god modtagelse. De fysiske rammer er rare og bærer slet ikke præg af venteværelse. Vi hører da også fra brugernes side, at de synes, her er hyggeligt, og at de føler sig hjemme. Børnene er der også tænkt på, der er gode legemuligheder, og der er altid en medarbejder til at beskæftige dem. Skovture og teaterbesøg Birthe Seerup har været i Mødrehjælpen i fem år, og selvom hendes hovedopgave har været arbejdet i receptionen, har der gennem årene også været bud efter hende på andre områder. Hun har bl.a. været på skovture og teaterbesøg med brugerne og deres børn, hun har hjulpet ved mødregruppearrangementer og de årlige julefester, hun har stået for børnepasning og kaffebrygning, og af og til har hun hjulpet til i genbrugsbutikken. - Alle områder har været lige berigende, inspirerende og lærerige for mig, siger Birthe Seerup, der har to faste, ugentlige vagter i Mødrehjælpen. Det var en annonce i den lokale avis, der fik Birthe Seerup til at kontakte den daværende leder af de frivillige medarbejdere. - Jeg var blevet fri af arbejdsmarkedet. Og selvfølgelig skulle de nære omgivelser plejes, men jeg havde overskud og tid tilovers til andre gøremål. Jeg greb pennen og skrev en kort beskrivelse af min gøren og laden gennem livet. Jeg blev glad, da jeg blev indkaldt til samtale, og den positive samtale bevirkede, at jeg fik sæde i receptionen, hvor jeg virker den dag i dag. Da Birthe Seerup begyndte i Mødrehjælpen, var retningslinierne for de frivilliges arbejde ikke særlig tydelige. Nyankomne frivillige kunne tidligere godt føle sig lidt udenfor, når de startede. Nogle var i tvivl, om man overhovedet havde brug for dem, andre var beskedne og sad tålmodigt og ventede på at blive sat i gang. Det har Mødrehjælpen rådet bod på, og der er i dag nedfældet en frivillighedspolitik, som indeholder oplysninger om rettigheder og pligter. I dag har man for eksempel en tovholder, som er igangsætter, og som man kan henvende sig til, hvis der opstår problemer i arbejdet. Ansatte og gamle frivillige er også blevet gode til at vejlede og støtte, så der bliver taget vare på de nyankomne. Faste grænser for arbejdet Birthe Seerup føler ikke, hun udfører velgørenhedsarbejde i Mødrehjælpen: - At være frivillig her er ikke venstrehåndsarbejde. Man skal nøje overveje, om man kan overholde de aftaler og pligter, som er forbundet med at arbejde i Mødrehjælpens regi. Der bliver lagt stor vægt på ansvarsfuldhed over for den opgave, man påtager sig: At man husker indgåede aftaler, så man ikke sætter andre i forlegenhed - og meget vigtigt: At man respekterer tavshedspligten. Hvis disse kvalifikationer er til stede, er man velkommen som frivillig medarbejder i Mødrehjælpen. Der er faste grænser for, hvilket arbejde, der udføres af de frivillige, og hvilket arbejde, der udføres af de lønnede medarbejdere Der er ingen misstemning ved at arbejde på lige fod sammen med det lønnede personale. Men vi skal huske, at de mennesker, som kontakter Mødrehjælpen, er sårbare og ofte i en presset situation. Derfor er det vigtigt, at vi giver dem tryghed - viser 7

8 nærhed og er lydhøre - uden at være anmassende. Den professionelle samtale udføres af en rådgiver, og vi frivillige må være meget påpasselige med ikke at gå ind på det område, for det kan skade mere, end det kan gavne. Alle frivillige medarbejdere får tilbud om deltagelse i efteruddannelse og erfaringsudveksling omkring emner, der har relation til Mødrehjælpens arbejde - for eksempel sorg og krise, kommunikation eller psykisk arbejdsmiljø. Det tilbud har Birthe Seerup også gjort brug af. - Det at være frivillig er jo ikke en uddannelse, men jeg tror, at de fleste af os higer efter at dygtiggøre os, og det har vi mulighed for ved at deltage i kurser og temadage. Man får ny viden, som kan bruges i arbejdet med mennesker og får sat ansigter på kollegerne under hyggelige former. Det sociale samvær giver en god atmosfære, det skaber trivsel på arbejdspladsen, og fællesskabet styrkes. Birthe Seerup mener, at der også i fremtiden vil være brug for de frivilliges arbejdskraft. - Jeg tror, der vil blive flere og flere frivillige. Opgaverne er der, f.eks. i humanitære organisationer, idræts- foreninger, væresteder, selvhjælpsgrupper og ældregrupper. Frivillige skal ikke overtage de lønnedes job, men der vil bestemt være brug for dem. Da velfærdsstaten i sin tid overtog det sociale arbejde, hed det sig, at den skulle tage vare på borgerne fra vugge til grav. Det har vist sig, at det offentlige har haft svært ved at leve op til denne forpligtelse, og derfor er der stadig brug for organisationer som Mødrehjælpen, der samarbejder med socialforvaltningerne. Mors Dag Legat - en gave som tak for en frivillig indsats Mødrehjælpen kunne også i 2000 indstille en frivillig medarbejder til et Mors Dag Legat, takket være Dansk Is- og Konfektureforening. Æreslegatet tilfaldt Mødrehjælpens frivillige medarbejder Birthe Seerup. Birthe Seerup er frivillig i Mødrehjæl- pens rådgivning i København, hvor hun primært er beskæftiget ved omstillingsbordet. Hun fik tildelt legatet som tak for den særlige indsats, hun har givet Mødrehjælpens brugere og ikke mindst deres børn. Med uddelingen af legatet, som er en gave på kr. 5000, fulgte også gaveæsker med chokolade. Chokoladeæskerne blev uddelt til børn, som kommer i Mødrehjælpen, og som gerne ville give deres mor en gave på Mors Dag. 8

9 Frivillige i Mødrehjælpen Hvorfor vælger man at arbejde som frivillig i Mødrehjælpen? Redaktionen har spurgt nogle af de ulønnede medarbejdere Birgit Vestergård Frivillig psykolog, Århus: - Mødrehjælpen forekom mig bekendt - et sted, jeg selv havde brugt som ung og efterfølgende har hørt meget godt om. Jeg vil gerne samle erfaring, da jeg aldrig har brugt min uddannelse, som jeg afsluttede for en del år siden. Jeg er uafhængig økonomisk, og derfor kan jeg tillade mig at arbejde som frivillig. Jeg er med på behandlermøde, personalemøde og supervision, og på den måde bliver jeg en del af huset og får indblik i, hvad der foregår. Mit arbejde er meningsfyldt, og jeg får noget erfaring, som jeg senere kan bruge i en jobansøgning Merete Hein Frivillig læge, Århus: - Ideologien bag Mødrehjælpen og tværfagligheden, som man ikke oplever i det etablerede system, var grunden til, at jeg tilbød mig som frivillig i Mødrehjælpen. At være frivillig i Mødrehjælpen er meget givende, og man får en kontakt og en indsigt på andre områder end i det etablerede system. Der er en helt exceptionel kontakt til brugerne. Jeg ser andre forhold end normalt, jeg er med til at præge forløbet og har en tid, som jeg ellers ikke er vant til at have. Jeg føler mig lige så vigtig som de ansatte, jeg har noget at skulle have sagt og har fået en god kontakt til f.eks. lægerne i rådgivningen i København. Det er en god måde at komme bredt ind på fagligheden. Eva Madsen Frivillig HK-medarbejder, Odense: - Jeg havde været alene med tre børn gennem nogen tid og trængte til at komme lidt ud. Jeg var økonomisk uafhængig og syntes godt om ideen med at arbejde som frivillig. Nu har jeg været frivillig i 18 år. Selvom jeg ser det som et fast job, er der en anden frihed i det, og jeg kan godt lide, at jeg som frivillig selv bestemmer. Der er prestige i at være i Mødrehjælpen, og samværet er suverænt. Vi er alle ens - uanset hvad vi laver. Birte Rasmussen Frivillig i genbrugsbutikken, Odense: - Et jobtilbud i rådgivningen og en ugentlig arbejdsdag i genbrugsbutikken var starten. Da jeg gik på efterløn, blev jeg frivillig med fast tilknytning til genbrugsbutikken. Det er hyggeligt og sjovt, man føler, at man gør noget. Man hjælper andre og sig selv. Det bliver med tiden en hjertesag, og der er hårdt brug for Mødrehjælpen. Frivillige får megen ros, er aldrig glemt - det giver lysten til at arbejde og gøre noget for sagen. 9

10 Medarbejdere eimødrehjælpen ehjælpen Hvad betyder det i hverdagen, at der både er frivillige og ansatte, som arbejder under samme tag? Redaktionen har spurgt nogle af medarbejderne Birgit Slipsager Leder, Aabenraa: - Samspillet mellem ansatte og frivillige er meget konstruktivt. Grundpillerne for samarbejdet er gensidighed og ligeværd. Det er vigtigt for en organisation som Mødrehjælpen at have frivillige, for det viser noget om de værdier, vi har som organisation. Sonja Frederiksen HK- medarbejder, Odense: - Jeg skelner ikke mellem frivillige og ansatte, de er alle mine kollegaer - og vi er her på lige fod. Det er meget positivt at have frivillige, men det kan da godt give problemer, hvis de ikke kommer jævnligt eller som aftalt, for så glemmer de opgaverne fra gang til gang. Det kan også nogle gange være svært at finde tid til oplæring, og derfor er det bedst, hvis der foreligger en arbejdsplan, så de frivillige ved, hvilke opgaver der skal løses. Jette Jebens Psykolog, København: - Frivillige er meget inspirerende. De kommer med nye ideer og fortæller om deres erfaringer og det, de har set og hørt andre steder. Det er vigtigt med gensidighed, og at vi er opmærksomme på det arbejde, de frivillige udfører, så de får respons. At vi udviser respekt og giver erkendtligheder i form af ord og naturalier - for eksempel en flaske vin til jul - det varmer at få opmærksomhed. Det er vigtigt for en organisation som Mødrehjælpen Susanne Berggren Socialrådgiver, Århus: - Frivillige er med til at muliggøre, at vi får projekter gennemført, som ellers ikke kunne gennemføres. Det er mennesker, som har energi, lyst og som gerne vil yde noget. Sårbarheden er, at vi risikerer at miste de frivillige, og det kan være meget uheldigt afhængigt af, hvor tætte relationer de indgår i, i forhold til vores brugere og hvilke roller, de udfylder i øvrigt. Derfor er det vigtigt at lægge vægt på, hvilke opgaver de frivillige får ansvaret for. at have frivillige, for det viser noget om de værdier, vi har som organisation... 10

11 K ø b e n h a v n Å R E T S G A N G MØDREHJÆLPENS AFDELINGER K Ø B E N H A V N K Ø B E N H A V N Tilbud til voldelige mænd Med en bevilling fra Dansk Forsorgsselskab på kr. årligt i tre år er det blevet muligt atter at kunne give et behandlingstilbud til de voldelige mænd fra voldsramte familier. Børnegruppe I perioden 1/9 31/12 afviklede afdelingen et pilotprojekt, hvor vi målrettet søgte at hjælpe børn, som havde oplevet vold mellem far og mor. Pilotprojektets evaluering resulterede i, at vi også fremover kan tilbyde børn fra voldsramte familier deltagelse i gruppe. Dette er det eneste behandlingstilbud med børnegrupper i Danmark. Netværksaktiviteter I sommerhalvåret blev der arrangeret to heldagsudflugter for enlige mødre og deres børn. Der blev efterfølgende afholdt opfølgningsaftener for deltagerne, som hurtigt udviklede sig til en fast månedlig aktivitet: Netværkscafé for enlige mødre. I årets løb fik vi en ny café - en Mødrecafé, der giver tidligere deltagere fra unge gravide/unge mødregrupper mulighed for at mødes og herigennem etablere venskaber. Mødrecafé arrangementerne finder sted en gang om måneden og har vist sig at være et tilløbsstykke, hvor mange unge mødre og deres børn deltager. Børnestafetten Genbrugsforretningen, Børnestafetten, som åbnede i september 1999, tog for alvor fat på det første forretningsår. Butikken blev døbt Børnestafetten, fordi det symboliserer, at man giver tøj og børneartikler videre. I årets løb blev butikslokalerne færdigindrettet med bl.a. nye køkkenfaciliteter. Butikken beskæftiger 16 frivillige medarbejdere. Synlighedsaktiviteter Året var præget af stor aktivitet i forhold til synlighed og profilering. Det blev til medvirken i mange TV-udsendelser, radioudsendelser, artikler i dagspresse og fagblade, foredragsvirksomhed, besøg fra ind- og udland m.m. Mange arrangementer er afviklet i årets løb, og specielt skal nævnes Børnestafettens markante profilering af Mødrehjælpen som organisation ved 1. maj arrangementet i Fælledparken samt ved den store Åh Abe koncert i Valbyparken, hvor mennesker besøgte parken. O D E N S E Rådgivningen I Odense har året været præget af et øget pres på rådgivningen. Det er ikke umiddelbart muligt at sige, hvad det er udtryk for, men i forhold til vores statistikmateriale svarer 59 pro- cent, at de kommer i Mødrehjælpen på grund af utilstrækkelig hjælp fra det offentlige. Årsagerne til henvendelse viser, at familieproblemer udgør det absolut største problemkompleks, idet spørgsmål om samlivsophævelse, forældremyndighed, samvær, bekymring om børns trivsel og parforhold scorer absolut højest i de kategorier, Mødrehjælpen opstiller. Der er derfor ingen tvivl om, at det er en af de opgaver, vi har en forpligtigelse til fortsat at arbejde med. Parterapi I september fik vi overrakt Årets Pris fra fonden En god start i livet til vores parterapiprojekt. Det var en dejlig oplevelse og en stor ære at få den. Tildelingen gav os en masse god omtale i medierne, og vi kunne konstatere en ret kraftig stigning i henvendelserne fra forældre i svære kriser, hvor truslen om opløsning af familien var tæt på. Projektet begyndte januar 1999, og midtvejsevalueringen i august 2000 viste, at for de 43 par, der på daværende tidspunkt havde været igennem et forløb, var der sket en markant afhjælpning af problemerne, således at forældrene blev i stand til at løse problemerne på en for børnene god måde. Langt de fleste par valgte at blive sammen, og de enkel- O d e n s e 11

12 Å R E T S G A N G Å r h u s te par, der valgte at skilles, gjorde det på en for børnene ansvarlig og bedre måde, end det ellers ville have været tilfældet. De 43 par repræsenterer tilsammen knapt 100 børn - børn, som var i fare for at komme i klemme på grund af forældrenes problemer med hinanden, men som nu har mulighed for at få en mere rolig opvækst. Unge gravide/unge mødre Grupperne for unge gravide/unge mødre har nu været i gang i over ti år i Mødrehjælpen, og behovet er der fortsat. Der er sagt og skrevet meget om, at denne gruppe er udsat, og mange af disse unge har haft en opvækst med ekstra belastninger, som bevirker, at de, når de selv skal være mødre, har brug for en særlig støtte. Der er meget få tilbud i det offentlige system til netop denne gruppe, og i Mødrehjælpen fortsætter vi arbejdet på dette område. Præventionsklinikken I slutningen af året blev det besluttet at nedlægge præventionsklinikken, idet der ikke var tilstrækkelig offentlig opbakning. Å R H U S Rådgivning Rådgivningen indfører telefonrådgivning tre timer dagligt og er nu omlagt, så det hver formiddag er muligt at få telefonrådgivning af en socialrådgiver i konkrete spørgsmål. Unge fædre Afdelingen har haft et projekt for unge fædre, hvor formålet var at styrke relationen mellem far og barn og mellem far og mor. Fædreprojektet afvikledes med godt resultat for de deltagende fædre, og de familier, der deltog i projektet, gav udtryk for, at familieskabet var blevet bedre. Unge gravide/unge mødre Afdelingen etablerede en satellit i Randers, hvor der blev arbejdet med to grupper unge gravide/unge mødre om året. Satellitten, der har til huse ved Randers Centralsygehus, er et samarbejde mellem de otte nordlige kommuner i Århus Amt og Amtets Sundhedsfremme afdeling. Der er indgået en aftale for 2000 og 2001 for i alt fire grupper. Voldsprojekt Igennem tre år har afdelingen forgæves forsøgt at skaffe midler til et voldsprojekt i lighed med det projekt, der findes i København. I 2000 lykkedes det at få penge af Århus Kommunes forsøgskonto, så der kunne påbegyndes et pilotprojekt. Dette er igangsat. Ellenhus Mødrehjælpens feriested, Ellenhus, havde 39 familier på ferieophold i Der var ophold for meget sårbare familier, hvor børnene normalt har ophold uden for hjemmet, der var grupper af ensomme mødre, der var unge mødre fra afdelingens fem grupper, og der var grupper fra Aabenraa og København. Alle havde en dejlig sommer. I forlængelse af ferieopholdene blev der etableret to grupper af ensomme mødre. De mødtes i et weekendprojekt, hvor de enten tog på Ellenhus, til forskellige kulturelle arrangementer i byen eller havde socialt samvær i Århus-afdelingen. Julehjælp Der var rekordsøgning af julehjælp i Vi fik mere ind i tilskud fra fonde og fagforeninger end tidligere, men ansøgerskaren var større, og desværre er behovet fortsat stigende blandt ansøgerne. Det er brugere af Mødrehjælpen, der modtager hjælpen. I det forløbne år var den nedre grænse for rådighedsbeløb 2000 kr. for at kunne modtage hjælp, hvilket er mindre, end det hidtil har været. Dette rådighedsbeløb er den barske virkelighed for mange børnefamilier, der lever af SU, kontanthjælp eller dagpenge. Enkelte, som er i arbejde, sidder i samme situation - typisk nyskilte familier, hvor boligen er alt for dyr, men hvor det ikke er muligt at få en billigere bolig. Genbrugsbutikken Vores genbrugsbutik har været åben i et år. Det er gået over al forventning. Butikken har fået sin egen hjemmeside, som kan besøges på 12

13 Å R E T S G A N G A A B E N R A A Nye grupper for unge gravide/ unge mødre Igennem en længere periode har Aabenraa-afdelingen haft et stort ønske om at starte gruppeforløb andre steder end i lokalerne i Aabenraa. I sommeren 2000 lykkedes det os at få et meget positivt samarbejde med Gram og Rødding kommuner. I begge kommuner var sundhedsplejerskerne meget interesserede, idet de i deres daglige arbejde oplevede, at der var et stort behov for forebyggende arbejde i forhold til unge gravide og unge mødre. Gram Kommune stillede lokaler til rådighed på biblioteket i Gram. Rødding Kommune bidrog med sundhedsplejerske, og Sundhedsafdelingen i Sønderjyllands Amt sørgede for frikøb af jordemoder. Kommunerne bevilligede økonomisk støtte forinden gruppestart, og i fællesskab lavede vi program for første periode: At oplyse om graviditet og fødsel med henblik på at forebygge angst og usikkerhed i svangerskabet og omkring fødslen. Besøg på fødeafdeling. At oplyse om de sundhedsmæssige aspekter med henblik på at sikre det bedst mulige forløb i svangerskabet. At oplyse og give støtte til de unge gravide vedrørende sociale, boligmæssige, personlige og familiemæssige problemer. At opbygge gruppefællesskab for herigennem at opbygge netværk for unge gravide, der har behov herfor gennem kontakt med ligestillede i samme aldersgruppe. At forberede og bevidstgøre de unge gravide til forældrerollen. At lære de unge gravide at kontakte det etablerede hjælpeapparat, både socialforvaltningen, egen læge, jordemoder og sundhedsplejer, når der opstår behov herfor. Socialrådgiver og sundhedsplejerske deltager hver gang. I første periode deltager jordemoder otte gange. Endvidere bruges flere andre fagpersoner. Vi har nu afsluttet første periode og er i fuld gang med at planlægge anden periode, som afslutter i juli d.å. Indholdet i anden periode vil være: At opbygge konkret viden om barnets udvikling, stimulation og pasning. At støtte de unge mødre i forbindelse med moderrollen og styrke omsorgsevnen med henblik på at forebygge mistrivsel for både mor og barn. At vedligeholde og styrke det opbyggende netværk. At forebygge uønsket graviditet. At støtte de unge mødre socialt, erhvervs- og uddannelsesmæssigt. At udfærdige revaliderings- eller uddannelsesplan for den enkelte. I Aabenraa-afdelingen har vi et stort ønske om at starte gruppeforløb også andre steder i Sønderjyllands Amt. Vi vil meget gerne i samarbejde med kommunerne, og er afhængig af, at de vil støtte økonomisk. 13 A a b e n r a a

14 E r l a n g h u s E R L A N G H U S Å R Kirsten Diernisse Leder af Mødrehjælpens behandlingsinstitution Erlanghus: - Mine vigtigste opgaver er at sikre, at familierne oplever, at vi holder fast i virkeligheden og tør være i den og sammen med dem. At medarbejderne oplever, at der er et stort rum og råderum samt forståelse for, hvor svært det er at have med børn at gøre, som er belastede og i mistrivsel. Og at samarbejdspartnere oplever, at vi holder fast i virkeligheden og kan tåle den sammen med dem og at vi optræder som en god sparringspartner. Ny bog Mødrehjælpens familiebehandlingsinstitution Erlanghus har i 2000 i stigende grad arbejdet med familier, der enten ventede barn, eller familier med ganske små børn. E T S G A De fleste familier har haft store vanskeligheder med at yde omsorg for deres børn, og vi har gennem tiden erfaret, at det er en styrke at kunne gøre tingene meget konkrete i arbejdet med disse familier. Vi har udgivet en lille bog - Mine Første År - som udleveres til alle de familier med små børn, som vi har boende. Bogen kan bruges som støtte og hjælp til forældrene til at se deres barns personlighed, signaler, døgnrytme mv., og samtidig kan bogen anvendes til en samtale om barnets fysiske og følelsesmæssige udvikling. Bogen er med til at tydeliggøre de forhold, der i familiens forløb på institutionen vægtes og vurderes omkring omsorgen for et barn. Mine Første År er i årets løb blevet meget populær, og familierne har brugt den meget. N G Vi har i det kommende år planer om at udgive en bog, der handler om graviditet. Baggrunden for disse planer er en stigning i antallet af familier, som skal opholde sig på vores institution under graviditeten. Den nye bog skal indeholde forskellige praktiske oplysninger og afkrydsningslister, f.eks. hvad har et barn brug for, hvad skal jeg anskaffe, hvornår skal jeg til undersøgelse hos jordemor, læge etc. Vi har talt med beboerne og samarbejdspartnere om ideen, og alle er opsatte på at få bogen udgivet. Nye tiltag Vi har i beretningsåret haft kontakt med familier med et mangeårigt blandingsmisbrug, hvor misbruget ikke er blevet konstateret af jordemødre, læger, sundhedsplejersker og dagplejemødre m.v. Misbruget er først blevet konstateret ved indskrivningen af familien på Erlanghus. Vi har derfor fået et stadigt tættere samarbejde med Københavns Amts Misbrugscenter og en aftale om et formaliseret samarbejde fremover. Begge parter vurderer samarbejdet som en styrke i arbejdet med disse familier - uden at Erlanghus bliver en behandlingsinstitution for misbrugere. 14

15 Nyt design i Mødrehjælpen I forbindelse med Mødrehjælpens strategioplæg, som blev forelagt på landsmødet april 1998, blev det besluttet, at der skulle iværksættes en plan for støtte- og synlighedsaktiviteter. At omverdenen kender Mødrehjælpen - og har lyst til at støtte organisationen - er helt afgørende for vores eksistens. Som led i denne plan vedtog bestyrelsen at indføre et nyt design til brug på alt, hvad der fremover sendes ud af huset. Det være sig alt fra foldere, pjecer, tidsskrifter og papir til kuverter, visitkort, girokort m.v. Folder, nyhedsblad og hjemmeside Bestyrelsen besluttede i sin plan for støtte- og synlighedsaktiviteter ud over designprogrammet at iværksætte tre elementer: En folder for hver af Mødrehjælpens afdelinger, et nyhedsblad og en hjemmeside på Internet. Ideen er, at alle tre elementer - såvel som folderne, pjecerne, brevpapiret, kuverterne, visitkortene, girokortene m.m - fremtræder i det nye tøj, det nye design. Besøg MØDREHJÆLPEN på Nyt fra Støtteforeningerne Støtteforeningen Storstrøms Amt: Støtteforeningen for Mødrehjælpen i Næstved har haft et godt år. Omsætningen i vores cafébutik er steget meget flot, og vi manglede blot at sælge for 15 kr., så havde salget for første gang i butikkens 13 årige historie passeret kr. Hver kunde køber i gennemsnit for 40 kr. Vi har haft over 2500 kunder på et år, hvilket vi er meget glade for. Kampen om FOTO markedet ELLER for CITAT genbrugstøj er stor, og inden for de seneste par år har vi fået to kirkelige konkurrenter, men vi er stort set den eneste genbrugsbutik, der har et stort og godt udvalg i børnetøj. Vores sommerlejr var som sædvanlig velbesøgt. Fem mødre og 11 børn havde fem dejlige dage ved skov og strand, og vores to hjælpere Vivi og Ellen sørgede som sædvanligt for, at børnene fik deres livretter hver dag. Sommerlejren er gratis for deltagerne, og den kan kun gennemføres, fordi mange frivillige giver et bidrag og/eller arbejdskraft. Det blev også til en tur i BonBon-Land, men den kunne af praktiske grunde først gennemføres i august. Støtteforeningen Vestsjællands Amt: Vi har i 2000 haft et godt år med indtægter på kr. mere end sidste år. Det skyldes dels et mersalg og dels et højere tilskud fra kommunen. I begyndelsen af året havde vi indbrud i butikken et par gange, hvor vi 15 desværre mistede både den kontante kassebeholdning og nogle nøgler. Vi har fået skiftet låsen ud og har ingen kontanter i kassen efter lukketid længere, hvormed vi håber at kunne sikre os mod fremtidigt tyveri. Vi annoncerede i sommermånederne efter frivillige medarbejdere. Desværre fik vi kun ganske få henvendelser og besluttede derfor i stedet at have to kontanthjælpsmodtagere i aktivering. Vi beskæftiger i øjeblikket seks frivillige medarbejdere, som alle gør en stor indsats i butikken. I det nye år vil vi gøre en ekstra indsats for at få to-tre frivillige mere, og vi håber, det kan råde bod på de svære situationer med sygdom og ferie.

16 Mødrehjælpens største udfordring AF DIREKTØR HANNE SIMONSEN Samtidig med, at vi oplever en stigende økonomisk velstand, i hvert fald for store grupper i samfundet, ser vi en foruroligende mangel på velfærd forstået som menneskelig omsorg og nødvendigheden af at forebygge social udstødning på såvel kortere som længere sigt. For nogle af vore brugere fungerer Mødrehjælpen som en slags skadestue, hvor de hurtigt kan få et godt råd. Vi oplever i stigende grad, at der er behov for længerevarende rådgivning og støtte. Dette gælder især de unge gravide og unge mødre med svære sociale og personlige problemer. Men også de voldsramte familier og familierne med samværs- og samlivsproblemer har behov for støtte over en lang periode. Dette stiller store krav til vore begrænsede ressourcer. Vi møder dagligt brugere med anden etnisk baggrund end dansk. Det er for Mødrehjælpen en ny brugergruppe, der naturligvis skal mødes med respekt og forståelse for deres kulturelle baggrund. Det er en udfordring, der for Mødrehjælpens vedkommende stiller krav til indlevelse og efteruddannelse af medarbejderne. De psykisk syge brugere bør vi også kunne rumme, men af ressourcemæssige årsager må vi beklageligvis henvise mange af dem til andre - ofte utilstrækkelige - støtteforanstaltninger. Mødrehjælpens største udfordring ligger i, at vi fortsat trods begrænsede ressourcer kan hjælpe vore brugere på deres betingelser med menneskelighed og professionalisme. Hanne Simonsen er advokat og socialrådgiver. Hun tiltrådte som direktør i Mødrehjælpen i juni 1995 efter en del års ansættelse i Dansk Arbejdsgiverforening. Hun har i mange år været beskæftiget med sociale forhold og socialpolitik, dels gennem bestyrelsesposter i bl.a. Ligestillingsrådet, Arbejdsmarkedets Feriefond og Arbejdsskadestyrelsen, og dels gennem deltagelse i lovforberedende arbejde på pensions-, børneog familieområdet. Hanne Simonsen er desuden forfatter til flere bøger om ansættelsesretlige emner. I midten af 1980 erne blev hun medlem af Mødrehjælpens præsidium og har således fulgt Mødrehjælpens arbejde lige fra organisationens oprettelse 16

17 ,, Mødrehjælpens ledergruppe Inge Schmidt leder af rådgivningen i Odense: - Min vigtigste opgave er først og fremmest rådgivningen - at sørge for, at den lever op til Mødrehjælpens målsætning. Det vil sige at være den faglige drivkraft og sørge for, at ansatte såvel som frivillige får mulighed for at udvikle sig fagligt - at skabe et miljø, hvor hver især får plads med de,, Bergliot Riis forskelligheder, de har, og får lov til at udvikle sig heri. leder af rådgivningen i Århus: - Mine vigtigste opgaver er at sikre rammerne for en dynamisk og professionel rådgivning, således at afdelingen bliver et sted, som brugerne kommer til med positive forventninger - et sted, hvor det er spændende at være ansat og et sted, hvor frivillige gerne vil give en hånd med. Det er her kan de blive hjulpet. få tillid til stedet og føle, at at støtte medarbejderne i at opfange,,velkomne, nye behov og tendenser gennem arbejdet for også derigennem at sikre leder af rådgivningen i København: Allan Ludvigsen udvikling og nye tiltag. Det er at sætte afdelingen på landkortet i Århus fastholde nogle arbejdsmæssige ram- - Min vigtigste opgave er at skabe og og omegn, så folk ved, hvad vi står mer og betingelser for medarbejderne - såvel de ansatte som de mange for. frivillige - som befordrer engagement, en høj faglig kvalitet og etik, Birgit Slipsager leder af rådgivningen i Aabenraa: personlig og faglig udvikling, et godt - Mine vigtigste opgaver er at skabe og konstruktivt internt samspil og rammer og et arbejdsmiljø, der bevirker, at medarbejderne trives - og at forudsætning for, at vi kan møde vo- samarbejde.det er forhold, som er en sørge for, at medarbejderne har glæde, gnist og engagement i arbejdet, og at vi kan yde en rådgivning, som re brugere med empati og respekt, da det uvilkårligt smitter af på brugerne. Det er at skabe et miljø og en skeligt velfunderet grundlag. er baseret på et fagligt, og menne- stemning, hvori brugerne kan føle sig,, Bestyrelsen 2000 Formand for bestyrelsen: Direktør Anette Wolthers, International Virksomhedsudvikling APS athene. Næstformand: Personalechef Dorthe la Cour, Danmarks Pædagogiske Universitet. Redaktionssekretær Erik Wilhelmsen, Berlingske Tidende. Leder Frank Ebsen, Den Sociale Højskole, Forskningsafdelingen. Overlæge May Olofson, Hvidovre Hospital, Familieambulatoriet. Næstformand i HK, Liselotte Knudsen, HK-Forbundet. Advokat Jens Gehl, Advokatfirmaet Lindh, Stabell & Horten. Afdelingsleder Allan Ludvigsen, Mødrehjælpen i København. Socialrådgiver Birte Fangel Poulsen, Mødrehjælpen i Odense. Frivillig medarbejder Birthe Andersen, Mødrehjælpens Genbrugsbutik i Århus. 17

18 Regnskabsberetning Årsregnskabet for 2000 viser et driftsoverskud på kr Årets indtægter er ekstraordinært påvirket af modtagelsen af en arv på cirka 2 mio. kr. En tilsvarende indtægt forventes ikke for det kommende år. Det er Mødrehjælpens målsætning, at indtægter og udgifter set over flere år skal balancere. På baggrund af driftsoverskuddet har Mødrehjælpen i 2000 øget sine aktiviteter inden for en række områder. Dette gælder ikke mindst støtten til unge gravide og voldsramte familier. Et væsentligt antal unge gravide har således deltaget i Mødrehjælpens støtteprogrammer og har i forbindelse hermed gennemgået et forløb, hvor de har modtaget viden og rådgivning. Voldsramte børnefamilier har modtaget en række former for støtte, herunder psykologisk bistand, og en del voldstruede kvinder har fået beskyttelsesalarmer. I lighed med tidligere år har Mødrehjælpens socialrådgivere, jurister og læger efter en behovsmæssig vurdering ydet støtte og rådgivning til svagt stillede børn, unge og børnefamilier. Ved juletid afholder Mødrehjælpen sammenkomster for børnefamilierne og uddeler julehjælp. Mødrehjælpens organisation består af et lønnet personale og af et stort antal personer, der yder frivilligt socialt arbejde. Mødrehjælpens øgede aktiviteter i året har givet sig udtryk i en stigning i udgifter til rådgivning og projekter. Således er udgifterne til rådgivning steget med cirka 0,5 mio. kr. fra 7,4 til 7,9 mio. kr., mens udgifterne til projekter er steget med 1,2 mio. kr. fra 6,3 til 7,5 mio. kr. Mødrehjælpen er fuldstændig afhængig af løbende at modtage tilskud fra offentlige og private kilder til sit arbejde. Udgifterne til administration er stort set på samme niveau som året før. Mødrehjælpens egenkapital har en størrelse, der modsvarer Mødrehjælpens samlede forpligtigelser i relation til personale, leje- og leasingkontrakter. For året 2001 budgetteres med et mindre underskud. Årets driftsresultat foreslås disponeret således: Årets driftsresultat Realiseret kursgevinst overført fra opskrivningshenlæggelse Overført fra henlæggelse til strategiske aktiviteter I alt til disposition der foreslås disponeret således: Overførsel til rådighedsbeløb

19 R E G N S K A B Mødrehjælpens indtægter var i 2000 kr INDTÆGTERNE FORDELTE SIG SÅLEDES: Offentlige udgifter 24% Tilskud og arv fra private 10% Fonde og organisationer m.v. 17% Støtteaktiviter n.v. 2% Ejendomsindtægtere 3% Mødrehjælpscentre 17% Nødboliger 1% Projekttilskud 25% Finansiringsindtægter 1% Mødrehjælpens udgifter var i 2000 kr UDGIFTERNE FORDELTE SIG SÅLEDES: Rådgivninger 38% Administration og information 5% Ejendomsudgifter 5% Mødrehjælpcentre 13% Nødboliger 2% Projektudgifter 36% Drift af genbrugsbutik 1% Driftsresultat i 2000 overskud på kr (Driftsresultat i 1999 underskud på kr ) BALANCE PR. 31.DECEMBER 2000 BALANCE PR. 31.DECEMBER 2000 Aktiver: Passiver: Anlægsaktiver Egenkapital Omsætningsaktiver Gæld ialt Aktiver ialt Ialt

20 Tak til alle bidragydere eiår2000 Fonde, legater, sponsorer, støtteforeninger og andre bidragydere har i beretningsåret støttet op om det nødvendige arbejde, det er at hjælpe, rådgive og vejlede enlige mødre og børnefamilier, der ikke selv har ressourcer til at skabe en tryg og værdig ramme om børnenes opvækst. Takket være denne opbakning har det været muligt at hjælpe mange børnefamilier med hjælp til selvhjælp. Børnene er en del af samfundets fremtid, derfor er der brug for Mødrehjælpen. Alle, der kommer i Mødrehjælpen, ønsker en værdig og selvstændig tilværelse. De skal blot have chancen. Den kan du være med til at give dem ved at støtte Mødrehjælpen med et bidrag. Ønsker du at støtte Mødrehjælpens arbejde, kan det ske gennem støttemedlemskab, enkelt-bidrag, gavebreve, testamenter, sponsorbidrag m.m. Det koster 250 kr pr år at være støt- temedlem. Støttemedlemmer får automatisk tilsendt Mødrehjælpens blad MØDREHJÆLPEN 4 gange årligt. Din hjælp skaber tryghed for børn - hjælp os med at hjælpe. Bidrag til Mødrehjælpens arbejde kan indbetales via: Giro nr Fondsreg.nr