Analyse af forebyggelsesarbejdet vedrørende børneog ungdomskriminalitet i Aabenraa Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af forebyggelsesarbejdet vedrørende børneog ungdomskriminalitet i Aabenraa Kommune"

Transkript

1 Analyse af forebyggelsesarbejdet vedrørende børneog ungdomskriminalitet i Aabenraa Kommune Socialstyrelsen Den Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation (VISO) CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet

2 Analyse af forebyggelsesarbejdet vedr. børne- og ungdomskriminalitet i Aabenraa Kommune Dorte Laursen Stigaard Tlf Anette Stamer Ørsted Tlf Aarhus: Region Midtjylland, CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Kvalitetsudvikling Social, Børn og Unge, 2014 Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse For yderligere oplysninger rettes henvendelse til: CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Børn og Unge Olof Palmes Allé Aarhus N Hjemmeside: 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 1 Baggrund og formål...1 Metode og datagrundlag...2 Journalanalyse... 2 Interview... 3 Workshop... 3 Desk research... 4 Vurdering af datagrundlaget... 4 SAGSFORLØB: MEKANISMER OG FAGLIGE UDFORDRINGER 5 De kortlagte sagsforløb...5 Mekanismer bag de unges kriminalitets adfærd...11 Potentiale i den kriminalpræventive indsats...12 Tidlig indsats Sagsbehandling TVÆRSEKTORIEL KOORDINATION OG SAMARBEJDE 18 Den systemiske tilgang som grundlag for det sociale arbejde...18 Det systemiske perspektiv i skoleregi Det systemiske perspektiv på myndighedsarbejdet Det systemiske perspektiv på tildeling af indsatser Fagpersoners vurderinger af implementeringen af ICS Det tværsektorielle samarbejde...21 Formelle strukturer for samarbejde Udfordringer for det tværfaglige samarbejde Potentiale for samarbejdet VURDERING OG UDVIKLING AF INDSATSVIFTEN 25 Kortlægning og vurdering af eksisterende forebyggelsesindsatser...25 Primær forebyggelse Sekundær forebyggelse Tertiær forebyggelse Behov for udvikling af indsatsviften...32 Kortlægningen af indsatser mod ungdomskriminalitet Effekter af kommunernes forebyggende foranstaltninger Hvad betyder resultaterne for anvendelsen af indsatser i Aabenraa Kommune? PERSPEKTIVERING 38 BILAG: EMPIRISK AFSØGNING AF BEGREBET LUKKEDE FAMILIER 41 Manglende vished om barnets eksistens - Garagebarnet...41 Samarbejdsproblemer...42 Nomadefamilier og mediesager om omsorgssvigt...42 Fagpersoners betragtninger over samarbejdet med lukkede familier...43 Opsamling på den empiriske afsøgning af lukkede familier...44 LITTERATURLISTE 45 3

4 4

5 INDLEDNING Med lovgivningsinitiativet "Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge" fra 2010 er kommunerne blevet pålagt at udarbejde en plan for forebyggelse af kriminalitet blandt børn og unge. I Aabenraa Kommune udmøntes planen som en forebyggelsesstrategi med en tilknyttet implementeringsplan. På denne baggrund er der aftalt et rådgivningsforløb mellem Aabenraa Kommune og den Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation (VISO) i Socialstyrelsen, hvor CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland (CFK) indtræder som rådgivere. Rådgivningsforløbets formål er at bidrage til at lægge et videns- og analysegrundlag for planarbejdet. Baggrund og formål Baggrunden for rådgivningsforløbet i Aabenraa Kommune er, at en strategisk kriminalitetsanalyse udarbejdet af Syd- og Sønderjyllands Politikreds konstaterer, at omfanget af børne- og ungdomskriminaliteten i Aabenraa Kommune ligger betydelig over de øvrige kommuner i Syd- og Sønderjyllands Politikreds. Set i forhold til indbyggertallet i kommunen i aldersgruppen fra 15 år til og med det 18. år har Aabenraa Kommune i perioden det højeste kriminalitetsniveau blandt de otte kommuner i politikredsen. Særligt fremhæver kommunen en stigning i antallet af domsanbringelser fra én domsanbringelse i 2010 til otte domsanbringelser i Udover denne problemstilling har Aabenraa Kommune gjort opmærksom på, at de løbende står med en udfordring i form af dysfunktionelle familier, hvor familiens børn mistrives i form af misbrugsproblemer samt socioøkonomiske belastningsfaktorer. På denne baggrund blev følgende overordnede målsætninger for projektet formuleret: 1. Etablering af en gyldig, opdateret og handlingsorienteret viden om arbejdet med kriminalitetstruede børn og unge i Aabenraa Kommune og om de aktuelle udfordringer på området. Der skal tilvejebringes viden om a. målgruppen af børn og unge med kriminalitetsadfærd; herunder specifikt unge, som har begået kriminalitet af en vis alvorlighed og på baggrund heraf er blevet domsanbragt. b. kommunens opsøgende arbejde med lukkede familier, hvor den socialfaglige indsats vanskeliggøres af, at familien ikke umiddelbart ønsker at samarbejde med kommunen. c. kommunens tværsektorielle koordination, afstemning og vidensdeling mellem de forskellige aktører, der arbejder med forebyggelse af kriminalitet blandt børn og unge i alment og specialiseret regi. d. Aabenraa Kommunes eksisterende kriminalpræventive tiltag og foranstaltninger med henblik på en helhedsmæssig vurdering af indsatsviften i lyset af erfaringer med de enkelte indsatsers virkning. 2. Udarbejdelse af en konkret og operationel plan for udvikling og implementering af en sammenhængende præventiv indsats for kriminalitetstruede børn og unge i Aabenraa Kommune, som er afstemt med kommunens sammenhængende børne-, familie- og ungepolitik. 1

6 Det var intentionen, at ovenstående målsætninger 1a-1d skulle belyses ud fra omfattende sagsanalyser, hvor Aabenraa Kommune skulle fremfinde otte sager med unge, som havde begået kriminalitet af alvorlig karakter, herunder skulle fire af de otte sager involvere domsanbringelse og de resterende fire skulle være karakteriseret ved at være lukkede familier. Det er imidlertid ikke lykkes, at tilvejebringe de relevante familiers samtykke til at deltage i projektet. Dette har betydet udeladelse af analysetemaerne: Viden om unge med domsanbringelse samt viden om kommunens opsøgende arbejde med lukkede familier (jf. pkt.1a-1b). Vi afdækker dog begrebet om lukkede familier i en tillempet form, hvor vi anskuer begrebet via faglitteratur og lovgivning samt fagpersoners udsagn om lukkede familier. Dermed begribes begrebet ikke empirisk ud fra de udvalgte sager (jf. Kapitlet Kategorisering af lukkede familier ). I forhold til punkt 1a vil projektet give viden om målgruppen af unge med kriminalitetsadfærd; herunder specifikt sager med unge, som har begået kriminalitet af en vis alvorlighed, men vil ikke give viden om sager med unge med en domsanbringelse. Nærværende projekt vil belyse punkterne 1a - i tillempet form, 1c og 1d, mens udarbejdelsen af forebyggelsesplanen (jf. punkt 2) samt de implementeringstiltag, der følger heraf, er Aabenraa Kommunes primære ansvar. Vidensgrundlaget for nærværende projekt består af en afdækning af seks udvalgte sagsforløb vedrørende alvorlig kriminalitet hos børn og unge i kommunen, hvor formålet har været at tilvejebringe et helhedsbillede af mekanismerne bag udvikling af kriminalitetsadfærd hos børn og unge i Aabenraa Kommune samt af sagsbehandling og indsats på området. I de seks sagsforløb er der foretaget journalanalyse af de unges kommunale sager samt gennemført interview med de unge og deres forældre. Til fremskaffelse af viden om tværsektoriel koordination og samarbejde samt viden om indsatsviften for det forebyggende arbejde er der gennemført telefoninterview med tværsektorielle fagpersoner, afholdt workshop med tværsektorielle fagpersoner samt udført desk research. Hensigten med rapporten er, at den skal understøtte det fremadrettede udviklingsarbejde i forhold til såvel tidlig som sen kriminalitetsforebyggelse. Metode og datagrundlag Nedenfor præsenteres det samlede datagrundlag og de metoder, der er anvendt til dataindsamling og analyse. Afsnittet suppleres af bilag 1-9 (se bilagsrapporten), hvor de anvendte skabeloner og redskaber er gengivet. Journalanalyse Vi har foretaget journalanalyser af seks udvalgte sager i Aabenraa Kommune, som alle er kendetegnende ved at være unge med kriminalitetsadfærd, og som har begået kriminalitet af en vis alvorlighed (se bilag 1-6). Udvælgelseskriterierne for de seks sager endte med at være sager med unge: Som havde en igangværende eller meget nyligt afsluttet sag i afdelingen Børn og Familie. Som er kendetegnede ved gentagen og alvorlig kriminalitet Som havde været drøftet på samrådsmøder. 2

7 De seks sager består af: Fire sager med drenge i alderen 17 til 19 år, hvoraf to er af anden etnisk herkomst end dansk og en med en domsanbringelse. To sager med piger på 16 år begge etnisk danske. De seks journalanalyser tager udgangspunkt i journalnotater, børnefaglige undersøgelser, udredninger, handleplaner og andet materiale. Vi har anvendt journalanalysen som redskab til at danne os et overblik over de omfattende og komplekse sagsforløb. Journalanalyserne er foretaget via et analyseark, som rummer en beskrivelse af den unges individuelle, familiemæssige og øvrige baggrund samt korte tematiserede notater om "indikationer" (bekymringssignaler m.m.), "sagsbehandling og udredning"; og "indsatser". Journalanalyserne giver et overblik over sagsforløbene, ligesom de giver mulighed for at identificere eventuelle mønstre på tværs af sagerne. Hensigten med journalanalysen har været at gennemføre en struktureret analyse af forløbene med fokus på opsporing, sagsbehandling og indsats i de enkelte sager med henblik på at opnå læring om kommunens forebyggelsesarbejde og afklaring af udviklingsbehov. Interview Der er foretaget interview med tre af de unge og fem af de unges mødre. Interviewene med de unge og deres forældre er foretaget personligt af hensyn til målgruppen og emnernes karakter. Der er anvendt semistrukturerede interviewguider (se bilag 7 og 8), som er udviklet med henblik på at afdække interviewpersonernes opfattelse af baggrunden for og årsagerne til kriminalitet, samt på at belyse deres erfaringer med og vurdering af kommunens sagsbehandling og indsats med særlig vægt på tidlig forebyggelse. De personlige interview giver en dybdegående forståelse for den unges og forældrenes perspektiv på sagsforløb, samt baggrund og årsager til kriminaliteten. Endelig er der foretaget 11 telefoninterviews med tværsektorielle fagpersoner herunder ledere og medarbejdere, som dækker områderne: Forvaltningen Børn og Skole herunder områderne: Ungeindsatsen, PPR, Skole, Streetworker og derudover SSP samt Politi. Således dækker fagpersoninterviewene det forebyggelsesmæssige landskab bredt. Også til disse interviews er der anvendt semistruktureret interviewguides (se bilag 9) som har fokus på den tværsektorielle koordinering og samarbejde samt kommunens eksisterende kriminalpræventive tiltag og foranstaltninger. Workshop Herudover er der afholdt en struktureret workshop, hvor fokus var på kriminalitetsforbyggende indsatser og tværsektoriel koordination mellem almen- og specialsektoren. Deltagerkredsen repræsenterede tværfaglige og tværsektorielle fagpersoner (jf. de ovenfor repræsenterede fagområder), som både i grupper og i plenum overvejede og drøftede konkrete problemstillinger relateret til de pågældende temaer. En af de opgaver som deltagerne skulle løse i grupper var, at de skulle prioritere to af Aabenraa Kommunes nuværende indsatser indenfor hver af de tre forebyggelseskategorier; primær, sekundær og tertiær forebyggelse (jf. kapitel Vurdering og udvikling af indsatsviften i Aabenraa Kommune for uddybning). Forud for workshoppen havde vi identificeret Aabenraa Kommunes indsatsvifte i forhold til kriminalitetsforbyggende indsatser ved at indhente viden fra hjemmeside, spørgeskema og interviews med fagfolk. 3

8 På baggrund af denne viden kategoriserede vi indsatserne i forhold til de tre forebyggelseskategorier. Desuden skulle deltagerne begrunde deres valg af prioriterede opgaver samt forslag til væsentlige indsatsområder, som ikke var medtaget i kategoriseringen. Outputtet fra workshoppen har bidraget med frugtbar viden om eksisterende kriminalitetsforebyggende indsatser og indsatsmuligheder på de områder, hvor der vurderes at være eventuelle udviklingsbehov også i forhold til tværsektorielt samarbejde. Desk research Et formål med desk researchen har været at indhente viden om de forebyggelsesmæssige indsatser i kommunen via hjemmeside og tilsendt information fra styregruppen. Desuden har vi indhentet aktuel forsknings- og evalueringsviden om virksomme, ressourceeffektive forebyggelsesindsatser, som, sammen med projektets øvrige kortlægning og analysedel, skal give et grundlag til brug for en ledelsesmæssig beslutning om, hvilke initiativer der skal prioriteres i forebyggelsesplanen. Vurdering af datagrundlaget Som det fremgår af indledningen har kun to af de planlagte analysetemaer kunnet gennemføres som planlagt (jf. pkt.1c-1d). Ændringen er sket, da det ikke var muligt at få de otte ønskede familier til at deltage i projektet (jf. Projektbeskrivelsen, september 2013). Således indvilligede kun seks familier i at deltage, hvoraf ingen af disse familier kunne karakteriseres som lukkede familier, og kun en af de seks sager involverede en domsanbringelse. Af disse årsager kan vi ikke udtale os empirisk om hverken sager vedrørende domsanbringelser samt sager vedrørende lukkede familier. Som tidligere skrevet ytrede Aabenraa Kommune imidlertid stadig et ønske om, at projektet skulle afdække begrebet om lukkede familier. Dette har vi forsøgt at imødekomme ved at belyse begrebet via faglitteratur og lovgivning samt ud fra interview med fagpersonerne. I forhold til de fire ovennævnte dataindsamlingsmetoder supplerer de hinanden i den forstand, at journalanalyserne har bidraget til at kvalificere interviewene, mens journalanalyse og interview udgør grundlaget for workshoppen. Både interviews med tværsektorielle fagpersoner, workshop og desk research danner grundlaget for, at vi på kvalificeret og nuanceret vis kan fremlægge og diskutere Aabenraa Kommunes tværsektorielle samarbejde og indsatsviften for det forebyggende arbejde. Det samlede undersøgelsesarbejde er foregået i oktober-april Det vurderes, at datagrundlaget samlet set er tilfredsstillende. De belyste sager giver et bredt og nuanceret billede af de unges forløb og af kommunens løbende bestræbelser på at støtte og hjælpe familierne. Data og konklusioner skal dog fortolkes med varsomhed i og med, at der er tale om et beskedent antal sager set i forhold til det samlede antal unge, som, i den periode dataindsamlingen dækker, har givet anledning til en kriminalitetsbekymring. Rapporten skal frem for alt ses som et oplæg til faglig drøftelse i Aabenraa Kommune og som et vidensgrundlag for planlægning og gennemførelse af den resterende del af VISO-forløbet. 4

9

10

11

12

13

14

15 Mekanismer bag de unges kriminalitets adfærd Dette afsnit vil i kortfattet form tegne et billede af, hvilke karakteristika og baggrundsforhold, der kendetegner de seks unge, som har begået alvorlig kriminalitet fra Aabenraa. Da det er svært at fastslå de konkrete årsager til kriminalitetsadfærd, benyttes i denne analyse begrebet risikofaktorer. Et fokus på årsager oversættes så at sige til risikofaktorer. Dette skyldes, at " selvom man kan påvise, at risikofaktoren kommer før problemet, kan man ikke konkludere, at det er risikofaktoren, der har forårsaget problemet" (Ejrnæs og Guldager 2008). Det er dog alligevel relevant at kigge på risikofaktorer i forebyggelsesøjemed, selvom der ikke foreligger klare årsagsforhold, da oplysninger om tilstedeværelsen af bestemte risikofaktorer giver mulighed for at målrette det forebyggende arbejde mod netop de børn og unge, der har kendetegn, som indikerer en øget risiko for udvikling af sociale problemer (Ejrnæs og Guldager 2008). Den tværgående bearbejdning af sagerne tegner et bemærkelsesværdigt billede af, at der i alle seks sagsforløb findes tegn på skolerelaterede problemstillinger. Samtlige seks unge har påkaldt sig opmærksomhed fra skole eller PPR fra et tidligt tidspunkt før kriminalitetsproblemerne har vist sig. Der er i sagerne stor forskel på, hvad de skolerelaterede problemstillinger omhandler, idet der både er tale om mistrivsel, lav IQ og dermed faglige problemer, begrænset skolegang eller stort fravær, mange skoleskift og dårlige forhold til en lærer. Fundet giver en viden om, at de unges problemer overordnet set kan kategoriseres i faktorer der både handler om den unges kognitive ressourcer og trivsel i skolesammenhæng samt, hvordan skolen formår at håndtere disse udfordringer. Dette resultat understreger potentialet i en tidlig forebyggende indsats i skolesammenhæng. Dernæst er det karakteristisk for sagerne, at fem af de unge er vokset op i familier med sociale belastninger. Disse omfatter vold i familien, kriminalitet, misbrug, psykisk sygdom eller problemadfærd. Endvidere er det bemærkelsesværdigt at fem ud af seks familier har en fraværende eller delvis fraværende faderlig figur. Dette vurderes at have betydning for, at moderen fremstår presset, når det kommer til at være en støtte for barnets udvikling og kompetencer. Materialets indhold tegner et billede af familier, hvor det gennem længere tid burde være synligt, at familieforholdene er belastede og derfor kan give anledning til at tænke i forebyggelse. Det er bemærkelsesværdigt, at det udelukkende er F s mor, der kæder familiernes sociale belastninger sammen med børnenes generelle trivsel og kriminalitetsadfærd. Ingen af de øvrige interviewede omsorgspersoner kommenterer dette forhold. Der kan i så fald være tale om fornægtelse, fortielse eller manglende forståelse af, hvordan familiens forhold påvirker børnenes udvikling. Sidstnævnte forklaring kan være vigtig at forholde sig til som socialrådgiver, idet denne faggruppe har til opgave at arbejde med forældrene ud fra en læringssammenhæng jf. servicelovens 50. Et tredje tema i materialet er, at samtlige af de unge har tidlige erfaringer med rusmidler. Det være sig alkohol, hash eller hårdere stoffer. Det er svært at udtale sig om, hvad forbruget af rusmidler har af effekt på udviklingen af problemadfærd og kriminalitet. I flere af sagerne tegnes dog et billede af, at misbruget påvirker de unge både socialt og psykisk, og i tre af sagerne indgår misbruget som samværets omdrejningspunkt i vennekredsen. Det forekommer derfor velbegrundet at have en særlig opmærksomhed på grupperinger 11

16 med misbrugsadfærd, og hvordan kommunen yder støtte til de unge, som er kommet ud i et misbrug. Et fjerde tema som fremgår i fem af sagerne er, at de unge udviser en aggressiv og antisocial adfærd. Dette lader til at påvirke de unges relationer til andre unge i bl.a. skoleregi, idet der tages afstand til denne adfærd. Af sagsmaterialet fremgår det, at flere af de unge er ensomme i skolen, hvilket må formodes at indvirke på de unges trivsel og oplevelse af at gå i skole. Det kan således være væsentlig at arbejde målrettet og forebyggende med de bagvedliggende årsager til den alvorlige problemadfærd, hvilket i høj grad knytter sig til temaet om skolemæssige problemer. I to ud af de seks sager har de unge fået stillet diagnosen ADHD og ADD, som har betydning for de unges sociale kompetencer. I begge sager stilles diagnosen tidligt før kriminalitetsproblemerne viser sig. Det må derfor formodes, at de omgivende fagpersoner i hverdagen har kendt til de udfordringer, diagnoserne medfører. Alligevel mener moren i sag C ikke, at C har fået den fornødne støtte til C s diagnose trods placering i specialklasse. Den tværgående bearbejdning af de kortlagte sagsforløb giver et komplekst billede af årsagerne til de unges kriminalitetsadfærd. Der er tale om et samspil af flere risikofaktorer omhandlende faglige og sociale skolemæssige udfordringer, problematiske opvækstbetingelser i familierne, tidlige erfaringer med rusmidler og anden problemadfærd i vennekredse samt unge præget af diagnoser med betydning for deres sociale kompetencer. Der er i de enkelte sager forskel på faktorernes vægtning og betydning for de unges opvækst, men materialet peger i retning af en stor sandsynlighed for en multikausal forklaring af årsagerne til de unges kriminalitetsadfærd. Desuden er det vigtigt at fremhæve, at de unges mistrivsel og problemadfærd kan føres langt tilbage i opvæksten, og sagerne viser endvidere en høj grad af stabilitet i de unges problemer, hvorfor det er væsentligt at opprioritere samarbejdet med de unges forældre, da mange risikofaktorer knytter sig til familien. Det kan ligeledes udledes af analyserne, at de unges vanskeligheder bliver meget udtalte i skolen, hvorfor skolen må anses for at være et væsentligt omdrejningspunkt for forebyggelsesarbejdet. I processen omkring Aabenraa Kommunes udarbejdelse af forebyggelsesplanen kan de fremhævede risikofaktorer derfor med fordel tages i betragtning. Potentiale i den kriminalpræventive indsats Med udgangspunkt i casene vil dette afsnit rette blikket mod den tidlige kriminalpræventive indsats, som tidsmæssigt forekommer før barnet/den unge har begået kriminalitet. Der vil være fokus på skolens og kommunens muligheder for at yde en tidlig kriminalpræventiv indsats. Anden del af afsnittet vil være centreret om praksis for sagsbehandling, hvor fokus vil være på skift af sagsbehandlere, dokumentationspraksis samt myndigheds- og foranstaltningsstedets samarbejde med familien og den unge. Tidlig indsats Omdrejningspunktet for dette afsnit vil være den tidlige indsats, hvor undertemaerne: Skolens muligheder for tidlig indsats og Tidligt kommunalt fokus bliver udfoldet. 12

17 Skolens muligheder for tidlig indsats I samtlige af de seks gennemgåede sager fremstår det, at skolen har besiddet en viden om, at de unge har vist tegn på, at de har haft behov for støtte til at komme på rette spor i forhold til deres udvikling. Det har været forskelligt, i hvilken grad skolen, herunder skolelærere, har involveret sig, og det har været forskelligt, hvornår de unge er begyndt at vise tegn på problemer i skoletiden. For nogen af de unge er der tegn på, at de fra skolestart har haft problemer med fx koncentration og/eller socialadfærd, mens det for andres vedkommende tidligere er gået udmærket i skolen indtil et kritisk tidspunkt i deres liv, hvor deres adfærd i skolen bliver markant anderledes. Den ændrede adfærd kommer i sagerne til udtryk ved fx ensomhed og indadvendt adfærd, hvor der ikke er den store kontakt til de andre børn, mange konflikter med de andre børn og lærere, aggressiv adfærd og/eller, at barnet/den unge pludselig ikke viser interesse for skolearbejdet, og fagligt falder i niveau. Endelig kan det også vise sig ved, at børnene/de unge møder op usoigneret og måske med madpakke der lugter gammel. I tre af de gennemgåede sager fremstår det, at der har været et dårligt samarbejde mellem barnet/den unge og en lærer på deres respektive skoler. I to af de seks sager er der unge, som gentagne gange oplever at blive hængt ud af læreren foran klassen. I sag F giver det hende ondt i maven, og moren fortæller, at F i en periode ikke ville i skole pga. den pågældende lærer. I forlængelse af ovenstående peger tre af de interviewede omsorgspersoner på et ønske om, at de tidligere i forløbet var blevet inddraget, hvor de var blevet oplyst om, hvordan skolen oplevede deres barn. Omsorgspersonerne peger desuden på ønske om, at skolen havde opfordret til samarbejde omkring, hvad de kunne have gjort for at støtte deres barn i at komme på rette vej i forhold til fremtidig hensigtsmæssig adfærd. To af de unge (jf. sag E og F), og herunder deres forældre, har oplevet, at skolens lærere har ringet hjem i forbindelse med, at den unge fx er taget hjem fra skole før tid. Den ene af de unge udtrykker, at hun i dag oplever, det som et positivt samarbejde med familien, når skolen ringer hjem, hvis pågældende er gået selvom det er i situationen er irriterende - da det signalerer, at de bekymrer sig for hende. F har gået på forskellige skoler og har oplevet forskelle på, i hvor høj grad skolen interesserede sig for hende. Det fremgår af sagsmaterialet, at skolen, i relation til sager, der vedrører adfærdsmæssige eller sociale problemstillinger, forsøger med specialklasse, hvor der gives enetimer. I relation til specialundervisningen bliver det fremhævet af en mor, at der mangler en indsats fra skolens side i forhold til at inkludere de udsatte og sårbare børn i normalområdet. C s mor fortæller: De bliver hurtigt de udstødte og lærer ikke at begå sig socialt. Der er forskellige faglige holdninger i forhold til, hvorvidt elever med særlige behov skal inkluderes i folkeskolens almindelige klasser. Fra en side peges der på, at man risikerer, at de udsatte børn kan lide overlast ved inklusion, og samtidig er der risiko for, at inklusionen ødelægger læringsudbyttet for de resterende elever. Fra den anden side påpeges, at de problemer, der findes i barnet fx ved en diagnose som ADHD, kan påvirke og fastholde et ekskluderende syn på barnet. Ud fra dette perspektiv er det hensigtsmæssigt at gøre dette 13

18 barn til en del af klassens fællesskab. C s mor erklærer sig således enig med den sidstnævnte holdning ved, at hun betoner, at man via specialklasserne risikerer, at de unge bliver endnu mere socialt udsatte, end de var i forvejen. Det ovenstående afsnit vedrører centrale omdrejningspunkter om tidlig indsats i skoleregi. Aabenraa Kommune kunne i den sammenhæng overveje, hvorvidt der kan ske en styrkelse af skolernes arbejde med at sikre en hurtig og understøttende reaktion, når barnet udviser mistrivsel. Der kunne evt. tages højde for de skoler, der ikke i så høj grad er vant til at arbejde aktivt med støtten til udsatte børn og unge. I forlængelse heraf kunne man stille spørgsmålet om, hvorvidt det er tilstrækkeligt klart for skolerne, hvad deres opgave er ift. at etablere et godt samarbejde med forældre, hvis barn udviser tegn på mistrivsel? Ligeledes vil det være vigtigt at bibeholde et fokus på en elev, som tidligere har haft det svært. Såfremt Aabenraa Kommune ønsker at udvikle forebyggelsen på skoleområdet findes eksisterende metoder, som er veldokumenterede og angiver tydelige kriterier for tilgangen til arbejdet. Der kan bl.a. nævnes Københavns Kommunes socialrådgiverordning på skoler og PALS (Positiv Adfærd i Læring og Samspil). Socialrådgiverordningen sigter mod at fremme god dialog mellem udsatte familier og skolerne; at fremme en god dialog mellem udsatte familier og det sociale system; og at understøtte samarbejdet mellem skoler og det sociale system. Mere specifikt opleves en forbedring i kvaliteten af underretningerne fra skolerne samt en forbedret håndtering af bekymringer. 1 Sidstnævnte metode PALS er en skoleomfattende udviklingsmodel, der har til hensigt at sikre inklusion og et trygt undervisningsmiljø for alle elever på skolen. Der er fokus på elevens ressourcer og der arbejdes med at øge antallet af positive interaktioner mellem lærer og elev. 2 Det er således muligt at trække på eksisterende viden vedrørende forebyggelsesmetoder i relation til skoleområdet. Tidligt kommunalt fokus på hele familien I det følgende fremhæves betydningen af et helhedsorienteret fokus på familien. For det første kommer det til udtryk ved, at kommunen på et tidligere tidspunkt har haft fokus på barnet/den unge, men ikke handler tidligere på baggrund af de oplysninger kommunen har. Det viser sig fx i sag A, at han allerede i 2004 og 2005 henvises til PPR og Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling grundet adfærdsvanskeligheder og mistanke om ADHD. Dog tages der først kontakt til kommunen i 2007, hvorefter der udarbejdes en 50- undersøgelse. Det anses som vigtigt, at kommunen følger op på de børn/unge, som de på et tidligere tidspunkt har haft fokus på. For det andet kommer det til udtryk ved, at kommunen på et tidligere tidspunkt har haft fokus på et af familiemedlemmerne i anden sammenhæng men efterfølgende har sluppet dette fokus. I sag F fremgår det fx, at F s mor er psykisk syg, og da F var i børnehavealderen var der behov for hjælp i hjemmet i form af en familiekonsulent, da moren havde svært ved at overskue hverdagen alene med F og hendes bror. Familiekonsulenten hjalp moren med at få sat struktur på hverdagen. Som det fremgår af sagsfremstillingen bliver tilbuddet om familiekonsulent frataget moren på trods af, at moren selv vurderer, at hun har behov for støtten i hjemmet fremover - måske blot i mindre omfang. F giver ligeledes i interviewet udtryk for, at familien måske ikke var helt parat til at klare sig uden familiekonsulenten. F 1 Greve (2014): Metode- og implementeringsguide. Socialstyrelsen og JYFE. 1. udgave 2 14

19 anfægter i forlængelse heraf, at kommunen på et tidligt tidspunkt måske burde have været opmærksom på eftervirkninger af morens psykiske sygdom: kommunen skal holde mere øje med, hvad der sker i hjemmet. Desuden skal kommunen reagere på henvendelser fra skolen om der er problemer med børn og se om de kan hjælpe. At kommunen med fordel kan handle på et tidligere tidspunkt i de tilfælde, hvor et eller flere familiemedlemmerne er kendte i kommunen, kommer i datamaterialet ligeledes til udtryk i de tilfælde, hvor der på et tidligere tidspunkt har været en problemstilling med en større søskende. Der er særligt to eksempler i datamaterialet, sag B og C, som begge har storebrødre, der færdes i et kriminelt miljø, og hvor det fremgår af sagerne, at både B og C måske er blevet påvirket af deres storebrødre i forhold til at handle med kriminel adfærd. Således synes det oplagt, at Aabenraa Kommune med fordel på et tidligt tidspunkt kan have et særligt fokus på de børn og unge, som er i risiko for at blive påvirket af enten familiemæssige problematiske forhold og/eller ældre søskende i forhold til at handle med kriminel adfærd. Sagsbehandling I dette afsnit har vi uddraget de fokusområder fra sagerne som knytter sig til skift af sagsbehandler, dokumentationspraksis samt myndigheds samarbejde med familien og den unge. Skift af sagsbehandler I sagsforløb vedr. udsatte unge, som har brug for stabilitet og kontinuitet, kan det være væsentligt for forløbet, at der ikke sker for mange skift af socialrådgivere, således at der gives de bedst mulige rammer for at sikre kontinuitet i den enkelte sag. Imidlertid er sagsbehandlerskift et vilkår i mange myndighedsafdelinger. I Aabenraa Kommune er det alligevel lykkedes at lave gode sagsoverdragelser. Som et eksempel fortæller B s mor, at de skiftende sagsbehandlere ikke har gjort samarbejdet dårligere. Dog skal det fremhæves, at hun havde foretrukket at beholde den samme sagsbehandler hele vejen igennem. Skift af sagsbehandler kan også komme til udtryk ved organiseringen af sagsbehandlingen. Det er ikke muligt at udlede, hvordan skift besluttes og udmeldes til familierne af journalmaterialet. Materialet peger på, at der kan være kritiske perioder i de unges liv, hvor der er tvivl om, hvilken socialrådgiver der har sagsbehandlingen af en given sag (Jf. sag B, C og F). I sag C fremstår det, at C stikker af hjemmefra op til en sommerferie, og på samme tidspunkt går den sædvanlige sagsbehandler på sommerferie. Dette sker uden at fortælle familien om den nye sagsbehandler vel vidende at drengen er stukket af. Det er problematisk for familierne, at de i kritiske perioder i den unges liv er overladt til dem selv og ikke har en sagsbehandler i kommunen. Det kan være af afgørende betydning for den unge, at der på sådanne kritiske tidspunkter bliver truffet beslutninger i forhold til en indsats for at forebygge yderligere eskalering af kriminel adfærd (jf. sag B, C og F og E). Endelig fremstår det til tider uklart i journalmaterialet, hvornår der er skift i sagsbehandlere, og det er derfor også svært at gennemskue om skiftene er midlertidige 15

20 eller varige. Aabenraa Kommune kunne overveje, om der kan tages bedre højde for sagsbehandlerskift ved at sikre kontakt og opfølgning med normalområdets fagpersoner som ofte kender de unge og deres familier godt. Dokumentationspraksis I det konkrete sagsbehandlingsforløb er det vigtigt, at de lovmæssige krav vedr. dokumentationspraksis og opfølgning bliver overholdt. I henhold til serviceloven er der således fastsat en tidsmæssig ramme på fire måneder for, hvor lang tid en børnefaglig undersøgelse må strække sig over. I tre af de seks sager er der blevet lavet en børnefaglig undersøgelse inden for den lovmæssige tidsramme. I sag D er der ikke udarbejdet en børnefaglig undersøgelse, hvilket kan undre set i lyset af sagens alvorlighed. I sag C fremgår det, at den børnefaglige undersøgelse er igangsat i marts og afsluttet i oktober 2010, hvorfor de fire måneder er overskredet. I relation til dokumentationspraksis fremstår det ikke altid klart af journalmaterialet, hvorvidt der er foretaget ændringer i nye handleplaner og børnefaglige undersøgelser. Det er meget svært at overskue materialet og i langt de fleste børnefaglige undersøgelser står der de samme tekster som tidligere. Endvidere synes det oplagt, at disse typer af dokumenter fremstår med dato, hvilket ikke altid er tilfældet. I halvdelen af sagerne fremstår det, at der er tidsmæssige huller i sagen uden beskrivelser af den fremadrettede beslutning for vedkommende. I sag D er der fx et tidsmæssigt hul fra oktober 2010, hvor D er indstillet til PPR vurdering, da lærerteamet er bekymret for D s manglende forståelse af konsekvenser af egne handlinger og hans generelle udvikling. Af PPR vurdering fremstår det, at D generelt mener, at tingene er ok, men ikke udtrykker hvad der er godt og/ eller dårligt eller udviser interesse for noget. Et år efter fremgår det af sagen, at D formodentlig forsørger at begå selvmord, hvorefter der bliver igangsat familierådgivning til familien. I dette år frem til, at D indtager et glas piller er der intet noteret i sagen; ingen opfølgninger eller underretninger fra lærere. I analysen af de udvalgte sagsforløb viser der sig i halvdelen af sagerne ubeskrevne perioder i sagsmaterialet, som fremstår som "huller" i sagerne, samt manglende beskrivelser af den opfølgning, som muligvis er sket i sagen. Aabenraa Kommune kunne derfor med fordel indskærpe notatpligten jf. Lov om offentlighed i forvaltningen 6. Samarbejde med familien og de unge Samarbejdsrelationen mellem sagsbehandler og familie vurderes af alle de interviewede som en vigtig faktor for resultatet af sagsbehandlingen. Nogle af de interviewede påpeger i den sammenhæng, at de ønsker at have en relation til socialrådgiveren som indebærer tillid, og hvor der kan være en åben samtale, hvor de ikke skal føle, at de skal holde tilbage med oplysninger. To af de interviewede udtaler direkte, at de har et godt samarbejde med sagsbehandlerne trods de svære forløb. I interview med både de unge og deres forældre bliver det dog også fremhævet, at flere har en oplevelse af at være et nummer i rækken, og at de i forlængelse heraf ikke oplever at være højeste prioritet hos socialrådgiveren. De har tværtimod har en oplevelse af at ligge langt nede på prioriteringslisten hos den enkelte socialrådgiver. I tråd med dette fremhæver enkelte, at deres kontakt til socialrådgiveren bærer præg af kontrol. De oplever således, at socialrådgiveren udviser en kontrollerende adfærd, der også opleves som truende i form af advarsler om de konsekvenser, der 16

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge

Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Indledning Lov 166 om ændring af lov om social service og lov om rettens pleje (Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge)

Læs mere

Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes indsats på området for unge kriminelle

Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes indsats på området for unge kriminelle Punkt 7. Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes indsats på området for unge kriminelle maj 2012. 2012-24166. Familie og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets orientering

Læs mere

Det kriminalitetsforebyggende arbejde i Helsingør Kommune

Det kriminalitetsforebyggende arbejde i Helsingør Kommune Bilag 1 Center for Børn Unge og Familier Stab Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Tlf. 49282990 lgo43@helsingor.dk Dato 4.7.2016 Sagsbeh. Lars Løgstrup Det arbejde i Helsingør Kommune 1. Indledning Det fremgår

Læs mere

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) Revideret 2016 Indhold Indledning...2 Målgruppe...2 Indsatser på dagtilbudsområdet...3

Læs mere

Det kriminalitetsforebyggende arbejde i Helsingør Kommune

Det kriminalitetsforebyggende arbejde i Helsingør Kommune Bilag 1 Center for Børn Unge og Familier Stab Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Tlf. 49282990 lgo43@helsingor.dk Dato 22.12.2015 Sagsbeh. Lars Løgstrup Det arbejde i Helsingør Kommune 1. Indledning Det fremgår

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

EN LANDSDÆKKENDE INDSATS. Anette Hammershøi, specialkonsulent Socialstyrelsen aham@socialstyrelsen.dk Tlf: +45 51 37 83 11

EN LANDSDÆKKENDE INDSATS. Anette Hammershøi, specialkonsulent Socialstyrelsen aham@socialstyrelsen.dk Tlf: +45 51 37 83 11 BØRNEHUSE I DANMARK EN LANDSDÆKKENDE INDSATS Anette Hammershøi, specialkonsulent Socialstyrelsen aham@socialstyrelsen.dk Tlf: +45 51 37 83 11 PRÆSENTATION Den danske børnehusmodel Baggrund, lovgivning

Læs mere

SÅDAN ER VI ORGANISERET

SÅDAN ER VI ORGANISERET SÅDAN ER VI ORGANISERET SÅDAN ER VI ORGANISERET I dette kapitel vil vi kort introducere dig for organiseringen af det tværfaglige samarbejde i Børneog Familieforvaltningen i Jammerbugt Kommune. Du vil

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Arbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet

Arbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Trivselsforum og SSP-samarbejdet ses i Aalborg Kommune som en samlet størrelse. Dette skyldes,

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Hjørring Kommune. Internt notat Børne- og Undervisningsforvaltningen. Høringssvar Fælles Ansvar samlet notat

Hjørring Kommune. Internt notat Børne- og Undervisningsforvaltningen. Høringssvar Fælles Ansvar samlet notat Hjørring Kommune Internt notat Børne- og Undervisningsforvaltningen Sag nr. 00.18.04-P16-1-15 01-03-2016 Side 1. Høringssvar Fælles Ansvar 2.0 - samlet notat I høringsperioden fra 25. januar til 29. februar

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Forslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016

Forslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016 Forslag til Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune Gældende fra 1. januar 2016 Indhold Styregruppen for SSP-samarbejdet i Faxe Kommune...3 Koordinationsgruppen for SSP samarbejdet i Faxe Kommune...4

Læs mere

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær Retningslinje for håndtering af bekymrende fravær Forskning viser, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder i voksenlivet. Ud fra et princip om tidlig

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder. Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen

YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder. Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen Ungeindsatsen Socialcenter Vest YOT Team YOT Inddragelse af de unge og

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune.

Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune. Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune. SERVICENIVEAUET FOR BØRN OG UNGE I UDSATTE POSITIONER I TØNDER KOMMUNE.... 1 Serviceniveau et vigtigt redskab på børn- og ungeområdet...

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

SSP samarbejde og handleplan

SSP samarbejde og handleplan SSP samarbejde og handleplan En samlet beskrivelse af SSP samarbejdet i Rebild Kommune maj 2015 Indholdsfortegnelse Formål med SSP samarbejdet 3 Organisering af SSP samarbejdet 4 Beskrivelse af ansvars-

Læs mere

Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb for 4.-10. klasse. Identitet og handlekompetence.

Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb for 4.-10. klasse. Identitet og handlekompetence. 1 Greve Kommune Center for Børn & Familier Februar 2013 Greve Kommune, Den Kriminalitetsforebyggende Indsats 2013-2015. Bilag Projekt 1: KFI og tidlig forebyggelse Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb

Læs mere

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes.

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes. Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen af andre faggrupper,

Læs mere

Handleplan til forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet i Assens Kommune

Handleplan til forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet i Assens Kommune Handleplan til forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet i Assens Kommune Lovgivning: Forpligtigelsen til at etablerer kriminalpræventivt samarbejde mellem Skole, Sociale myndigheder og Politi,

Læs mere

NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013

NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013 Velfærd Familie og Børn Sagsnr. 197704 Brevid. 1680118 Ref. PIWI Dir. tlf. 46 31 59 62 piawi@roskilde.dk NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013 29. maj 2013 Resume

Læs mere

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...

Læs mere

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge

Læs mere

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011. 2. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet På vej med en plan i Greve Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet for projektet er at udvikle

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Anbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen

Anbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen Anbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen Udarbejdet på baggrund af faglig audit i konkret sag i Socialforvaltningen i Århus Kommune Center for Kvalitetsudvikling Anbefalinger

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere

Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk

Læs mere

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte Overordnet målsætning Alle medarbejdere i Furesø Kommune er forpligtet til at gøre en indsats overfor børn og unge, der viser tegn på behov for særlig støtte. Det forebyggende arbejde og en tidlig identificering

Læs mere

Børne- og Ungepolitikken. Tværgående politik for Herning Kommune

Børne- og Ungepolitikken. Tværgående politik for Herning Kommune Børne- og Ungepolitikken Tværgående politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Indledning 6-7 1. Byrådets børne- og familiesyn 8 2. Fælles ansvar 10 3. Politiske målsætninger

Læs mere

BØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE

BØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE BØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE 1 BØRN OG UNGE ORGANISATIONSESKRIVELSE INDHOLD Børn og Unge - Helt grundlæggende... 4 Sådan er Børn og Unge opbygget... 5 Tæt på de tre centre... 7 Det politiske perspektiv...

Læs mere

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv

Læs mere

Handleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune

Handleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune 1 Handleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune En fælles handleplan for at få flere unge i uddannelse og job - med fokus på de uddannelsesegnede 15-25-årige 1. Indledning Beskæftigelsesregion

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver

Læs mere

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne Januar 2011 Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne KL har udviklet et værktøj til selvanalyse af visitationsprocessen på børnefamilieområdet

Læs mere

Vejledning til organiseringsmodeller til tværfagligt samarbejde

Vejledning til organiseringsmodeller til tværfagligt samarbejde Vejledning til organiseringsmodeller til tværfagligt samarbejde Der er behov for en særlig opmærksomhed på samarbejdet mellem almenområdet og specialområdet for børn og unge med særlige behov. Dette behov

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-03-2012 02-10-2012 157-12 4300006-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-03-2012 02-10-2012 157-12 4300006-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-03-2012 02-10-2012 157-12 4300006-12 Status: Gældende Principafgørelse nævnets kompetence - faktisk forvaltningsvirksomhed

Læs mere

Bilag A. Analyse af underretninger.

Bilag A. Analyse af underretninger. Bilag A. Analyse af underretninger. Analysens sigte er at afdække, hvilke udslagsgivende forhold der underrettes om. De udslagsgivende forhold følger samme systematik som anvendes af Ankestyrelsen. De

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen: Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Multikorps tager sig af: Børn og unge som samarbejdspartnere og borgere er bekymret for,

Multikorps tager sig af: Børn og unge som samarbejdspartnere og borgere er bekymret for, Multikorps Formål Formålet med multikorpset er, at aktivt fremme den forebyggende indsats ved en tidligere indsats rettet mod det enkelte barn og den enkelte familie. Hvilket behov hos familien skal tilbuddet

Læs mere

Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge i Allerød Kommune Råd og vejledning, undersøgelse og behandling

Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge i Allerød Kommune Råd og vejledning, undersøgelse og behandling Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge i Allerød Kommune Råd og vejledning, undersøgelse og behandling Vedtaget af Børneudvalget den 11. januar 2011 Allerød Kommune Familier

Læs mere

Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje

Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje ] Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk

Læs mere

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik for Fanø Kommune

Sammenhængende børnepolitik for Fanø Kommune Sammenhængende børnepolitik for Fanø Kommune Vedtaget af Fanø Byråd den xx Vision På Fanø prioriterer vi det gode børneliv, og alle børn og unge skal opleve, at de kan leve et trygt og sundt liv baseret

Læs mere

Vesthimmerlands Ungeteam

Vesthimmerlands Ungeteam Vesthimmerlands Ungeteam Ungeteamet er et gratis tilbud til børn/unge og deres forældre, hvor barnet/den unge som udgangspunkt ikke allerede er i kontakt med socialforvaltningen. Ungeteamets arbejdsområde

Læs mere

PROJEKT NETVÆRKSINDDRAGELSE 2012-2013

PROJEKT NETVÆRKSINDDRAGELSE 2012-2013 PROJEKT NETVÆRKSINDDRAGELSE 2012-2013 Oplæg JYFE d. 20.03.2014 Projektets formål 2årigt projekt i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen netop afsluttet (2012-2013) Kvalificere inddragelsen af børn og

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

FOREBYGGELSESSTRATEGI

FOREBYGGELSESSTRATEGI FOREBYGGELSESSTRATEGI - fælles sigtelinjer for forebyggelse af eksklusion og udsathed blandt børn og unge i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen INDHOLD

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

KOMMISSORIUM. 3. Tirsdagsmødets formand (SSPK lederen) har ansvaret for at følge op på respektive analyser, navnelister mv.

KOMMISSORIUM. 3. Tirsdagsmødets formand (SSPK lederen) har ansvaret for at følge op på respektive analyser, navnelister mv. KOMMISSORIUM Tirsdagsmøder i det kriminalitetsforebyggende samarbejde U18 Formål: 1. Tirsdagsmøderne har til formål at opkvalificere kommunens indsats over for unge, som har begået kriminalitet eller er

Læs mere

De kommunale muligheder

De kommunale muligheder De kommunale muligheder Børn og unge med psykiske problemer kommunale løsningsmuligheder KL har gennemført i alt 11 telefoninterviews med de 7 deltagende kommuner i projektet, for at klarlægge, hvordan

Læs mere

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres

Læs mere

12 opmærksomhedspunkter for kommunernes håndtering af underretninger på børne- og ungeområdet

12 opmærksomhedspunkter for kommunernes håndtering af underretninger på børne- og ungeområdet København den 15. maj 2012 12 opmærksomhedspunkter for kommunernes håndtering af underretninger på børne- og ungeområdet I det følgende beskrives 12 opmærksomhedspunkter som kommunalbestyrelsen skal være

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge

Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Ballerupmodellen Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Indhold Ballerupmodellen 03 Risikobørn/unge hvem er de? 04 Ballerupmodellens proces 06 Systematiseret observation 07 De tværfaglige

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

Kriminalitetstruede børn og unge i Region Sjælland

Kriminalitetstruede børn og unge i Region Sjælland Ankestyrelsens rapport om Kriminalitetstruede børn og unge i Region Sjælland - Tendenser og udvikling i kommunernes indsats Januar 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Indledning 1 2 Metode 3 3 Tidlig indsats

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

Notat: kommissorier for SSP organisationens parter

Notat: kommissorier for SSP organisationens parter Notat: kommissorier for SSP organisationens parter Tingvej 7 4690 Haslev Børn, Familie og Uddannelse Telefon 56 20 30 00 Telefax 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Dato j.nr. Direkte telefon 5620 3959 Mail

Læs mere

Ressourcecenter for inklusion af uopmærksomme og impulsive børn 8. november 2010

Ressourcecenter for inklusion af uopmærksomme og impulsive børn 8. november 2010 Vision: Ud fra en overordnet målsætning om at styrke inklusion af børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelser, ADHD og lettere autisme tilstande, går Ishøj og Vallensbæk Kommune sammen om at etablere et

Læs mere

VISO-rådgivning: Strategi for forebyggelse af børne- og ungdomskriminalitet i Aabenraa Kommune

VISO-rådgivning: Strategi for forebyggelse af børne- og ungdomskriminalitet i Aabenraa Kommune VISO-rådgivning: Strategi for forebyggelse af børne- og ungdomskriminalitet i Aabenraa Kommune Projektbeskrivelse CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling på social-

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an?

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? I er mange i jeres kommune, der er i berøring med unge med rusmiddelproblemer. Men I har vidt forskellige opgaver, fagkompetencer og jeres arbejdspladser er

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm

Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm Børn og skole 2010 1 Indledning:...3 Projekter og tiltag i forhold til børn med særlige behov...3 Børne- og ungepolitik Bornholms Regionskommune...3

Læs mere

Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik

Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik Sammenhængende børnepolitik THISTED KOMMUNE Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik 2010 Tilrettet udkast 21. maj 2007 1 Indhold: INDLEDNING...3 VÆRDIER OG BØRNESYN...3 MÅLGRUPPER...4 MÅLSÆTNINGSHIERARKIET...5

Læs mere

Evaluering: Pilotprojekt med trivselsseminar for 8. årgang

Evaluering: Pilotprojekt med trivselsseminar for 8. årgang Evaluering: Pilotprojekt med trivselsseminar for 8. årgang Børn og Unge 21-4-2016 1 1. Baggrund og introduktion Forskere peger på, og flere undersøgelser viser, at skoletrivsel har en stærk sammenhæng

Læs mere

Ledelsestilsyn på børne- og ungeområdet

Ledelsestilsyn på børne- og ungeområdet Ledelsestilsyn på børne- og ungeområdet Rebild Kommune Opsamling Deloitte Consulting 4. november 2013 Indhold 1. Grundlag 2. Konklusioner 3. Anbefalinger 4. Øvrige perspektiver - 2 - 1. Grundlaget Ledelsestilsyn

Læs mere

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige

Læs mere

Evaluering af dagtilbudssocialrådgiverfunktionen

Evaluering af dagtilbudssocialrådgiverfunktionen Evaluering af dagtilbudssocialrådgiverfunktionen 1. Aktviteter... 3 1.1 Overordnet aktivitet... 3 1.2 Familierådgivningsforløb... 3 1.3 Konsultationer/faglig sparring... 6 2. Tilfredshed... 7 2.1 Tilfredshed

Læs mere

Truede børn og unge i Aalborg Kommune. tillæg om drop-out-elever

Truede børn og unge i Aalborg Kommune. tillæg om drop-out-elever Truede børn og unge i Aalborg Kommune tillæg om drop-out-elever Forord I efteråret 2006 har der været nedsat en arbejdsgruppe, som skulle kortlægge og analysere problemerne med børn, der af forskellige

Læs mere

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Oplæg 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Hvad gennemgår vi? Den skærpede underretningspligt i SEL 153 SSD-samarbejdet i SEL 49a Hvis vi når det et par udvalgte ændringer fra Barnets Reform Hovedtræk af

Læs mere

Policy Paper om ungdomskriminalitet 20. juli der er færre der oplyser, at de har begået kriminalitet. Til gengæld er andelen Sagsbehandler: MBI

Policy Paper om ungdomskriminalitet 20. juli der er færre der oplyser, at de har begået kriminalitet. Til gengæld er andelen Sagsbehandler: MBI Policy Paper om ungdomskriminalitet 20. juli 2012 Overordnet er udviklingen indenfor ungdomskriminalitet gået den helt rigtige vej over de sidste 20 år. Der er færre der registreres for kriminalitet, og

Læs mere

Notat Dato: 31. august 2007/jru

Notat Dato: 31. august 2007/jru Notat Dato: 31. august 2007/jru SSP i en ny kontekst efter kommunalreform og politireform - refleksioner og spørgsmål, som kan stilles i forbindelse med valget af organisation Den kendte SSP-struktur udfordres

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Det tværmagistratlige samarbejde i Århus Kommune 2 magistrater 3 forvaltninger

Det tværmagistratlige samarbejde i Århus Kommune 2 magistrater 3 forvaltninger Det tværmagistratlige samarbejde i Århus Kommune 2 magistrater 3 forvaltninger Århus Rådhus Magistraten for sociale forhold og beskæftigelse Socialforvaltningen Beskæftigelsesforvaltningen herunder Jobcenter

Læs mere

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven og retsplejeloven (imødegåelse af samarbejdschikane m.v.).

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven og retsplejeloven (imødegåelse af samarbejdschikane m.v.). Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven og retsplejeloven (imødegåelse

Læs mere

PIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE

PIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE PIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE OMSKÆRING ER STRAFBART Er du lærer, pædagog, sundhedsplejerske, læge eller sagsbehandler kan du møde familier, hvor der er mistanke om, at piger står for

Læs mere