Analyse af forebyggelsesarbejdet vedrørende børneog ungdomskriminalitet i Aabenraa Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af forebyggelsesarbejdet vedrørende børneog ungdomskriminalitet i Aabenraa Kommune"

Transkript

1 Analyse af forebyggelsesarbejdet vedrørende børneog ungdomskriminalitet i Aabenraa Kommune Socialstyrelsen Den Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation (VISO) CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet

2 Analyse af forebyggelsesarbejdet vedr. børne- og ungdomskriminalitet i Aabenraa Kommune Dorte Laursen Stigaard Tlf Anette Stamer Ørsted Tlf Aarhus: Region Midtjylland, CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Kvalitetsudvikling Social, Børn og Unge, 2014 Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse For yderligere oplysninger rettes henvendelse til: CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Børn og Unge Olof Palmes Allé Aarhus N Hjemmeside: 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 1 Baggrund og formål...1 Metode og datagrundlag...2 Journalanalyse... 2 Interview... 3 Workshop... 3 Desk research... 4 Vurdering af datagrundlaget... 4 SAGSFORLØB: MEKANISMER OG FAGLIGE UDFORDRINGER 5 De kortlagte sagsforløb...5 Mekanismer bag de unges kriminalitets adfærd...11 Potentiale i den kriminalpræventive indsats...12 Tidlig indsats Sagsbehandling TVÆRSEKTORIEL KOORDINATION OG SAMARBEJDE 18 Den systemiske tilgang som grundlag for det sociale arbejde...18 Det systemiske perspektiv i skoleregi Det systemiske perspektiv på myndighedsarbejdet Det systemiske perspektiv på tildeling af indsatser Fagpersoners vurderinger af implementeringen af ICS Det tværsektorielle samarbejde...21 Formelle strukturer for samarbejde Udfordringer for det tværfaglige samarbejde Potentiale for samarbejdet VURDERING OG UDVIKLING AF INDSATSVIFTEN 25 Kortlægning og vurdering af eksisterende forebyggelsesindsatser...25 Primær forebyggelse Sekundær forebyggelse Tertiær forebyggelse Behov for udvikling af indsatsviften...32 Kortlægningen af indsatser mod ungdomskriminalitet Effekter af kommunernes forebyggende foranstaltninger Hvad betyder resultaterne for anvendelsen af indsatser i Aabenraa Kommune? PERSPEKTIVERING 38 BILAG: EMPIRISK AFSØGNING AF BEGREBET LUKKEDE FAMILIER 41 Manglende vished om barnets eksistens - Garagebarnet...41 Samarbejdsproblemer...42 Nomadefamilier og mediesager om omsorgssvigt...42 Fagpersoners betragtninger over samarbejdet med lukkede familier...43 Opsamling på den empiriske afsøgning af lukkede familier...44 LITTERATURLISTE 45 3

4 4

5 INDLEDNING Med lovgivningsinitiativet "Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge" fra 2010 er kommunerne blevet pålagt at udarbejde en plan for forebyggelse af kriminalitet blandt børn og unge. I Aabenraa Kommune udmøntes planen som en forebyggelsesstrategi med en tilknyttet implementeringsplan. På denne baggrund er der aftalt et rådgivningsforløb mellem Aabenraa Kommune og den Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation (VISO) i Socialstyrelsen, hvor CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland (CFK) indtræder som rådgivere. Rådgivningsforløbets formål er at bidrage til at lægge et videns- og analysegrundlag for planarbejdet. Baggrund og formål Baggrunden for rådgivningsforløbet i Aabenraa Kommune er, at en strategisk kriminalitetsanalyse udarbejdet af Syd- og Sønderjyllands Politikreds konstaterer, at omfanget af børne- og ungdomskriminaliteten i Aabenraa Kommune ligger betydelig over de øvrige kommuner i Syd- og Sønderjyllands Politikreds. Set i forhold til indbyggertallet i kommunen i aldersgruppen fra 15 år til og med det 18. år har Aabenraa Kommune i perioden det højeste kriminalitetsniveau blandt de otte kommuner i politikredsen. Særligt fremhæver kommunen en stigning i antallet af domsanbringelser fra én domsanbringelse i 2010 til otte domsanbringelser i Udover denne problemstilling har Aabenraa Kommune gjort opmærksom på, at de løbende står med en udfordring i form af dysfunktionelle familier, hvor familiens børn mistrives i form af misbrugsproblemer samt socioøkonomiske belastningsfaktorer. På denne baggrund blev følgende overordnede målsætninger for projektet formuleret: 1. Etablering af en gyldig, opdateret og handlingsorienteret viden om arbejdet med kriminalitetstruede børn og unge i Aabenraa Kommune og om de aktuelle udfordringer på området. Der skal tilvejebringes viden om a. målgruppen af børn og unge med kriminalitetsadfærd; herunder specifikt unge, som har begået kriminalitet af en vis alvorlighed og på baggrund heraf er blevet domsanbragt. b. kommunens opsøgende arbejde med lukkede familier, hvor den socialfaglige indsats vanskeliggøres af, at familien ikke umiddelbart ønsker at samarbejde med kommunen. c. kommunens tværsektorielle koordination, afstemning og vidensdeling mellem de forskellige aktører, der arbejder med forebyggelse af kriminalitet blandt børn og unge i alment og specialiseret regi. d. Aabenraa Kommunes eksisterende kriminalpræventive tiltag og foranstaltninger med henblik på en helhedsmæssig vurdering af indsatsviften i lyset af erfaringer med de enkelte indsatsers virkning. 2. Udarbejdelse af en konkret og operationel plan for udvikling og implementering af en sammenhængende præventiv indsats for kriminalitetstruede børn og unge i Aabenraa Kommune, som er afstemt med kommunens sammenhængende børne-, familie- og ungepolitik. 1

6 Det var intentionen, at ovenstående målsætninger 1a-1d skulle belyses ud fra omfattende sagsanalyser, hvor Aabenraa Kommune skulle fremfinde otte sager med unge, som havde begået kriminalitet af alvorlig karakter, herunder skulle fire af de otte sager involvere domsanbringelse og de resterende fire skulle være karakteriseret ved at være lukkede familier. Det er imidlertid ikke lykkes, at tilvejebringe de relevante familiers samtykke til at deltage i projektet. Dette har betydet udeladelse af analysetemaerne: Viden om unge med domsanbringelse samt viden om kommunens opsøgende arbejde med lukkede familier (jf. pkt.1a-1b). Vi afdækker dog begrebet om lukkede familier i en tillempet form, hvor vi anskuer begrebet via faglitteratur og lovgivning samt fagpersoners udsagn om lukkede familier. Dermed begribes begrebet ikke empirisk ud fra de udvalgte sager (jf. Kapitlet Kategorisering af lukkede familier ). I forhold til punkt 1a vil projektet give viden om målgruppen af unge med kriminalitetsadfærd; herunder specifikt sager med unge, som har begået kriminalitet af en vis alvorlighed, men vil ikke give viden om sager med unge med en domsanbringelse. Nærværende projekt vil belyse punkterne 1a - i tillempet form, 1c og 1d, mens udarbejdelsen af forebyggelsesplanen (jf. punkt 2) samt de implementeringstiltag, der følger heraf, er Aabenraa Kommunes primære ansvar. Vidensgrundlaget for nærværende projekt består af en afdækning af seks udvalgte sagsforløb vedrørende alvorlig kriminalitet hos børn og unge i kommunen, hvor formålet har været at tilvejebringe et helhedsbillede af mekanismerne bag udvikling af kriminalitetsadfærd hos børn og unge i Aabenraa Kommune samt af sagsbehandling og indsats på området. I de seks sagsforløb er der foretaget journalanalyse af de unges kommunale sager samt gennemført interview med de unge og deres forældre. Til fremskaffelse af viden om tværsektoriel koordination og samarbejde samt viden om indsatsviften for det forebyggende arbejde er der gennemført telefoninterview med tværsektorielle fagpersoner, afholdt workshop med tværsektorielle fagpersoner samt udført desk research. Hensigten med rapporten er, at den skal understøtte det fremadrettede udviklingsarbejde i forhold til såvel tidlig som sen kriminalitetsforebyggelse. Metode og datagrundlag Nedenfor præsenteres det samlede datagrundlag og de metoder, der er anvendt til dataindsamling og analyse. Afsnittet suppleres af bilag 1-9 (se bilagsrapporten), hvor de anvendte skabeloner og redskaber er gengivet. Journalanalyse Vi har foretaget journalanalyser af seks udvalgte sager i Aabenraa Kommune, som alle er kendetegnende ved at være unge med kriminalitetsadfærd, og som har begået kriminalitet af en vis alvorlighed (se bilag 1-6). Udvælgelseskriterierne for de seks sager endte med at være sager med unge: Som havde en igangværende eller meget nyligt afsluttet sag i afdelingen Børn og Familie. Som er kendetegnede ved gentagen og alvorlig kriminalitet Som havde været drøftet på samrådsmøder. 2

7 De seks sager består af: Fire sager med drenge i alderen 17 til 19 år, hvoraf to er af anden etnisk herkomst end dansk og en med en domsanbringelse. To sager med piger på 16 år begge etnisk danske. De seks journalanalyser tager udgangspunkt i journalnotater, børnefaglige undersøgelser, udredninger, handleplaner og andet materiale. Vi har anvendt journalanalysen som redskab til at danne os et overblik over de omfattende og komplekse sagsforløb. Journalanalyserne er foretaget via et analyseark, som rummer en beskrivelse af den unges individuelle, familiemæssige og øvrige baggrund samt korte tematiserede notater om "indikationer" (bekymringssignaler m.m.), "sagsbehandling og udredning"; og "indsatser". Journalanalyserne giver et overblik over sagsforløbene, ligesom de giver mulighed for at identificere eventuelle mønstre på tværs af sagerne. Hensigten med journalanalysen har været at gennemføre en struktureret analyse af forløbene med fokus på opsporing, sagsbehandling og indsats i de enkelte sager med henblik på at opnå læring om kommunens forebyggelsesarbejde og afklaring af udviklingsbehov. Interview Der er foretaget interview med tre af de unge og fem af de unges mødre. Interviewene med de unge og deres forældre er foretaget personligt af hensyn til målgruppen og emnernes karakter. Der er anvendt semistrukturerede interviewguider (se bilag 7 og 8), som er udviklet med henblik på at afdække interviewpersonernes opfattelse af baggrunden for og årsagerne til kriminalitet, samt på at belyse deres erfaringer med og vurdering af kommunens sagsbehandling og indsats med særlig vægt på tidlig forebyggelse. De personlige interview giver en dybdegående forståelse for den unges og forældrenes perspektiv på sagsforløb, samt baggrund og årsager til kriminaliteten. Endelig er der foretaget 11 telefoninterviews med tværsektorielle fagpersoner herunder ledere og medarbejdere, som dækker områderne: Forvaltningen Børn og Skole herunder områderne: Ungeindsatsen, PPR, Skole, Streetworker og derudover SSP samt Politi. Således dækker fagpersoninterviewene det forebyggelsesmæssige landskab bredt. Også til disse interviews er der anvendt semistruktureret interviewguides (se bilag 9) som har fokus på den tværsektorielle koordinering og samarbejde samt kommunens eksisterende kriminalpræventive tiltag og foranstaltninger. Workshop Herudover er der afholdt en struktureret workshop, hvor fokus var på kriminalitetsforbyggende indsatser og tværsektoriel koordination mellem almen- og specialsektoren. Deltagerkredsen repræsenterede tværfaglige og tværsektorielle fagpersoner (jf. de ovenfor repræsenterede fagområder), som både i grupper og i plenum overvejede og drøftede konkrete problemstillinger relateret til de pågældende temaer. En af de opgaver som deltagerne skulle løse i grupper var, at de skulle prioritere to af Aabenraa Kommunes nuværende indsatser indenfor hver af de tre forebyggelseskategorier; primær, sekundær og tertiær forebyggelse (jf. kapitel Vurdering og udvikling af indsatsviften i Aabenraa Kommune for uddybning). Forud for workshoppen havde vi identificeret Aabenraa Kommunes indsatsvifte i forhold til kriminalitetsforbyggende indsatser ved at indhente viden fra hjemmeside, spørgeskema og interviews med fagfolk. 3

8 På baggrund af denne viden kategoriserede vi indsatserne i forhold til de tre forebyggelseskategorier. Desuden skulle deltagerne begrunde deres valg af prioriterede opgaver samt forslag til væsentlige indsatsområder, som ikke var medtaget i kategoriseringen. Outputtet fra workshoppen har bidraget med frugtbar viden om eksisterende kriminalitetsforebyggende indsatser og indsatsmuligheder på de områder, hvor der vurderes at være eventuelle udviklingsbehov også i forhold til tværsektorielt samarbejde. Desk research Et formål med desk researchen har været at indhente viden om de forebyggelsesmæssige indsatser i kommunen via hjemmeside og tilsendt information fra styregruppen. Desuden har vi indhentet aktuel forsknings- og evalueringsviden om virksomme, ressourceeffektive forebyggelsesindsatser, som, sammen med projektets øvrige kortlægning og analysedel, skal give et grundlag til brug for en ledelsesmæssig beslutning om, hvilke initiativer der skal prioriteres i forebyggelsesplanen. Vurdering af datagrundlaget Som det fremgår af indledningen har kun to af de planlagte analysetemaer kunnet gennemføres som planlagt (jf. pkt.1c-1d). Ændringen er sket, da det ikke var muligt at få de otte ønskede familier til at deltage i projektet (jf. Projektbeskrivelsen, september 2013). Således indvilligede kun seks familier i at deltage, hvoraf ingen af disse familier kunne karakteriseres som lukkede familier, og kun en af de seks sager involverede en domsanbringelse. Af disse årsager kan vi ikke udtale os empirisk om hverken sager vedrørende domsanbringelser samt sager vedrørende lukkede familier. Som tidligere skrevet ytrede Aabenraa Kommune imidlertid stadig et ønske om, at projektet skulle afdække begrebet om lukkede familier. Dette har vi forsøgt at imødekomme ved at belyse begrebet via faglitteratur og lovgivning samt ud fra interview med fagpersonerne. I forhold til de fire ovennævnte dataindsamlingsmetoder supplerer de hinanden i den forstand, at journalanalyserne har bidraget til at kvalificere interviewene, mens journalanalyse og interview udgør grundlaget for workshoppen. Både interviews med tværsektorielle fagpersoner, workshop og desk research danner grundlaget for, at vi på kvalificeret og nuanceret vis kan fremlægge og diskutere Aabenraa Kommunes tværsektorielle samarbejde og indsatsviften for det forebyggende arbejde. Det samlede undersøgelsesarbejde er foregået i oktober-april Det vurderes, at datagrundlaget samlet set er tilfredsstillende. De belyste sager giver et bredt og nuanceret billede af de unges forløb og af kommunens løbende bestræbelser på at støtte og hjælpe familierne. Data og konklusioner skal dog fortolkes med varsomhed i og med, at der er tale om et beskedent antal sager set i forhold til det samlede antal unge, som, i den periode dataindsamlingen dækker, har givet anledning til en kriminalitetsbekymring. Rapporten skal frem for alt ses som et oplæg til faglig drøftelse i Aabenraa Kommune og som et vidensgrundlag for planlægning og gennemførelse af den resterende del af VISO-forløbet. 4

9

10

11

12

13

14

15 Mekanismer bag de unges kriminalitets adfærd Dette afsnit vil i kortfattet form tegne et billede af, hvilke karakteristika og baggrundsforhold, der kendetegner de seks unge, som har begået alvorlig kriminalitet fra Aabenraa. Da det er svært at fastslå de konkrete årsager til kriminalitetsadfærd, benyttes i denne analyse begrebet risikofaktorer. Et fokus på årsager oversættes så at sige til risikofaktorer. Dette skyldes, at " selvom man kan påvise, at risikofaktoren kommer før problemet, kan man ikke konkludere, at det er risikofaktoren, der har forårsaget problemet" (Ejrnæs og Guldager 2008). Det er dog alligevel relevant at kigge på risikofaktorer i forebyggelsesøjemed, selvom der ikke foreligger klare årsagsforhold, da oplysninger om tilstedeværelsen af bestemte risikofaktorer giver mulighed for at målrette det forebyggende arbejde mod netop de børn og unge, der har kendetegn, som indikerer en øget risiko for udvikling af sociale problemer (Ejrnæs og Guldager 2008). Den tværgående bearbejdning af sagerne tegner et bemærkelsesværdigt billede af, at der i alle seks sagsforløb findes tegn på skolerelaterede problemstillinger. Samtlige seks unge har påkaldt sig opmærksomhed fra skole eller PPR fra et tidligt tidspunkt før kriminalitetsproblemerne har vist sig. Der er i sagerne stor forskel på, hvad de skolerelaterede problemstillinger omhandler, idet der både er tale om mistrivsel, lav IQ og dermed faglige problemer, begrænset skolegang eller stort fravær, mange skoleskift og dårlige forhold til en lærer. Fundet giver en viden om, at de unges problemer overordnet set kan kategoriseres i faktorer der både handler om den unges kognitive ressourcer og trivsel i skolesammenhæng samt, hvordan skolen formår at håndtere disse udfordringer. Dette resultat understreger potentialet i en tidlig forebyggende indsats i skolesammenhæng. Dernæst er det karakteristisk for sagerne, at fem af de unge er vokset op i familier med sociale belastninger. Disse omfatter vold i familien, kriminalitet, misbrug, psykisk sygdom eller problemadfærd. Endvidere er det bemærkelsesværdigt at fem ud af seks familier har en fraværende eller delvis fraværende faderlig figur. Dette vurderes at have betydning for, at moderen fremstår presset, når det kommer til at være en støtte for barnets udvikling og kompetencer. Materialets indhold tegner et billede af familier, hvor det gennem længere tid burde være synligt, at familieforholdene er belastede og derfor kan give anledning til at tænke i forebyggelse. Det er bemærkelsesværdigt, at det udelukkende er F s mor, der kæder familiernes sociale belastninger sammen med børnenes generelle trivsel og kriminalitetsadfærd. Ingen af de øvrige interviewede omsorgspersoner kommenterer dette forhold. Der kan i så fald være tale om fornægtelse, fortielse eller manglende forståelse af, hvordan familiens forhold påvirker børnenes udvikling. Sidstnævnte forklaring kan være vigtig at forholde sig til som socialrådgiver, idet denne faggruppe har til opgave at arbejde med forældrene ud fra en læringssammenhæng jf. servicelovens 50. Et tredje tema i materialet er, at samtlige af de unge har tidlige erfaringer med rusmidler. Det være sig alkohol, hash eller hårdere stoffer. Det er svært at udtale sig om, hvad forbruget af rusmidler har af effekt på udviklingen af problemadfærd og kriminalitet. I flere af sagerne tegnes dog et billede af, at misbruget påvirker de unge både socialt og psykisk, og i tre af sagerne indgår misbruget som samværets omdrejningspunkt i vennekredsen. Det forekommer derfor velbegrundet at have en særlig opmærksomhed på grupperinger 11

16 med misbrugsadfærd, og hvordan kommunen yder støtte til de unge, som er kommet ud i et misbrug. Et fjerde tema som fremgår i fem af sagerne er, at de unge udviser en aggressiv og antisocial adfærd. Dette lader til at påvirke de unges relationer til andre unge i bl.a. skoleregi, idet der tages afstand til denne adfærd. Af sagsmaterialet fremgår det, at flere af de unge er ensomme i skolen, hvilket må formodes at indvirke på de unges trivsel og oplevelse af at gå i skole. Det kan således være væsentlig at arbejde målrettet og forebyggende med de bagvedliggende årsager til den alvorlige problemadfærd, hvilket i høj grad knytter sig til temaet om skolemæssige problemer. I to ud af de seks sager har de unge fået stillet diagnosen ADHD og ADD, som har betydning for de unges sociale kompetencer. I begge sager stilles diagnosen tidligt før kriminalitetsproblemerne viser sig. Det må derfor formodes, at de omgivende fagpersoner i hverdagen har kendt til de udfordringer, diagnoserne medfører. Alligevel mener moren i sag C ikke, at C har fået den fornødne støtte til C s diagnose trods placering i specialklasse. Den tværgående bearbejdning af de kortlagte sagsforløb giver et komplekst billede af årsagerne til de unges kriminalitetsadfærd. Der er tale om et samspil af flere risikofaktorer omhandlende faglige og sociale skolemæssige udfordringer, problematiske opvækstbetingelser i familierne, tidlige erfaringer med rusmidler og anden problemadfærd i vennekredse samt unge præget af diagnoser med betydning for deres sociale kompetencer. Der er i de enkelte sager forskel på faktorernes vægtning og betydning for de unges opvækst, men materialet peger i retning af en stor sandsynlighed for en multikausal forklaring af årsagerne til de unges kriminalitetsadfærd. Desuden er det vigtigt at fremhæve, at de unges mistrivsel og problemadfærd kan føres langt tilbage i opvæksten, og sagerne viser endvidere en høj grad af stabilitet i de unges problemer, hvorfor det er væsentligt at opprioritere samarbejdet med de unges forældre, da mange risikofaktorer knytter sig til familien. Det kan ligeledes udledes af analyserne, at de unges vanskeligheder bliver meget udtalte i skolen, hvorfor skolen må anses for at være et væsentligt omdrejningspunkt for forebyggelsesarbejdet. I processen omkring Aabenraa Kommunes udarbejdelse af forebyggelsesplanen kan de fremhævede risikofaktorer derfor med fordel tages i betragtning. Potentiale i den kriminalpræventive indsats Med udgangspunkt i casene vil dette afsnit rette blikket mod den tidlige kriminalpræventive indsats, som tidsmæssigt forekommer før barnet/den unge har begået kriminalitet. Der vil være fokus på skolens og kommunens muligheder for at yde en tidlig kriminalpræventiv indsats. Anden del af afsnittet vil være centreret om praksis for sagsbehandling, hvor fokus vil være på skift af sagsbehandlere, dokumentationspraksis samt myndigheds- og foranstaltningsstedets samarbejde med familien og den unge. Tidlig indsats Omdrejningspunktet for dette afsnit vil være den tidlige indsats, hvor undertemaerne: Skolens muligheder for tidlig indsats og Tidligt kommunalt fokus bliver udfoldet. 12

17 Skolens muligheder for tidlig indsats I samtlige af de seks gennemgåede sager fremstår det, at skolen har besiddet en viden om, at de unge har vist tegn på, at de har haft behov for støtte til at komme på rette spor i forhold til deres udvikling. Det har været forskelligt, i hvilken grad skolen, herunder skolelærere, har involveret sig, og det har været forskelligt, hvornår de unge er begyndt at vise tegn på problemer i skoletiden. For nogen af de unge er der tegn på, at de fra skolestart har haft problemer med fx koncentration og/eller socialadfærd, mens det for andres vedkommende tidligere er gået udmærket i skolen indtil et kritisk tidspunkt i deres liv, hvor deres adfærd i skolen bliver markant anderledes. Den ændrede adfærd kommer i sagerne til udtryk ved fx ensomhed og indadvendt adfærd, hvor der ikke er den store kontakt til de andre børn, mange konflikter med de andre børn og lærere, aggressiv adfærd og/eller, at barnet/den unge pludselig ikke viser interesse for skolearbejdet, og fagligt falder i niveau. Endelig kan det også vise sig ved, at børnene/de unge møder op usoigneret og måske med madpakke der lugter gammel. I tre af de gennemgåede sager fremstår det, at der har været et dårligt samarbejde mellem barnet/den unge og en lærer på deres respektive skoler. I to af de seks sager er der unge, som gentagne gange oplever at blive hængt ud af læreren foran klassen. I sag F giver det hende ondt i maven, og moren fortæller, at F i en periode ikke ville i skole pga. den pågældende lærer. I forlængelse af ovenstående peger tre af de interviewede omsorgspersoner på et ønske om, at de tidligere i forløbet var blevet inddraget, hvor de var blevet oplyst om, hvordan skolen oplevede deres barn. Omsorgspersonerne peger desuden på ønske om, at skolen havde opfordret til samarbejde omkring, hvad de kunne have gjort for at støtte deres barn i at komme på rette vej i forhold til fremtidig hensigtsmæssig adfærd. To af de unge (jf. sag E og F), og herunder deres forældre, har oplevet, at skolens lærere har ringet hjem i forbindelse med, at den unge fx er taget hjem fra skole før tid. Den ene af de unge udtrykker, at hun i dag oplever, det som et positivt samarbejde med familien, når skolen ringer hjem, hvis pågældende er gået selvom det er i situationen er irriterende - da det signalerer, at de bekymrer sig for hende. F har gået på forskellige skoler og har oplevet forskelle på, i hvor høj grad skolen interesserede sig for hende. Det fremgår af sagsmaterialet, at skolen, i relation til sager, der vedrører adfærdsmæssige eller sociale problemstillinger, forsøger med specialklasse, hvor der gives enetimer. I relation til specialundervisningen bliver det fremhævet af en mor, at der mangler en indsats fra skolens side i forhold til at inkludere de udsatte og sårbare børn i normalområdet. C s mor fortæller: De bliver hurtigt de udstødte og lærer ikke at begå sig socialt. Der er forskellige faglige holdninger i forhold til, hvorvidt elever med særlige behov skal inkluderes i folkeskolens almindelige klasser. Fra en side peges der på, at man risikerer, at de udsatte børn kan lide overlast ved inklusion, og samtidig er der risiko for, at inklusionen ødelægger læringsudbyttet for de resterende elever. Fra den anden side påpeges, at de problemer, der findes i barnet fx ved en diagnose som ADHD, kan påvirke og fastholde et ekskluderende syn på barnet. Ud fra dette perspektiv er det hensigtsmæssigt at gøre dette 13

18 barn til en del af klassens fællesskab. C s mor erklærer sig således enig med den sidstnævnte holdning ved, at hun betoner, at man via specialklasserne risikerer, at de unge bliver endnu mere socialt udsatte, end de var i forvejen. Det ovenstående afsnit vedrører centrale omdrejningspunkter om tidlig indsats i skoleregi. Aabenraa Kommune kunne i den sammenhæng overveje, hvorvidt der kan ske en styrkelse af skolernes arbejde med at sikre en hurtig og understøttende reaktion, når barnet udviser mistrivsel. Der kunne evt. tages højde for de skoler, der ikke i så høj grad er vant til at arbejde aktivt med støtten til udsatte børn og unge. I forlængelse heraf kunne man stille spørgsmålet om, hvorvidt det er tilstrækkeligt klart for skolerne, hvad deres opgave er ift. at etablere et godt samarbejde med forældre, hvis barn udviser tegn på mistrivsel? Ligeledes vil det være vigtigt at bibeholde et fokus på en elev, som tidligere har haft det svært. Såfremt Aabenraa Kommune ønsker at udvikle forebyggelsen på skoleområdet findes eksisterende metoder, som er veldokumenterede og angiver tydelige kriterier for tilgangen til arbejdet. Der kan bl.a. nævnes Københavns Kommunes socialrådgiverordning på skoler og PALS (Positiv Adfærd i Læring og Samspil). Socialrådgiverordningen sigter mod at fremme god dialog mellem udsatte familier og skolerne; at fremme en god dialog mellem udsatte familier og det sociale system; og at understøtte samarbejdet mellem skoler og det sociale system. Mere specifikt opleves en forbedring i kvaliteten af underretningerne fra skolerne samt en forbedret håndtering af bekymringer. 1 Sidstnævnte metode PALS er en skoleomfattende udviklingsmodel, der har til hensigt at sikre inklusion og et trygt undervisningsmiljø for alle elever på skolen. Der er fokus på elevens ressourcer og der arbejdes med at øge antallet af positive interaktioner mellem lærer og elev. 2 Det er således muligt at trække på eksisterende viden vedrørende forebyggelsesmetoder i relation til skoleområdet. Tidligt kommunalt fokus på hele familien I det følgende fremhæves betydningen af et helhedsorienteret fokus på familien. For det første kommer det til udtryk ved, at kommunen på et tidligere tidspunkt har haft fokus på barnet/den unge, men ikke handler tidligere på baggrund af de oplysninger kommunen har. Det viser sig fx i sag A, at han allerede i 2004 og 2005 henvises til PPR og Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling grundet adfærdsvanskeligheder og mistanke om ADHD. Dog tages der først kontakt til kommunen i 2007, hvorefter der udarbejdes en 50- undersøgelse. Det anses som vigtigt, at kommunen følger op på de børn/unge, som de på et tidligere tidspunkt har haft fokus på. For det andet kommer det til udtryk ved, at kommunen på et tidligere tidspunkt har haft fokus på et af familiemedlemmerne i anden sammenhæng men efterfølgende har sluppet dette fokus. I sag F fremgår det fx, at F s mor er psykisk syg, og da F var i børnehavealderen var der behov for hjælp i hjemmet i form af en familiekonsulent, da moren havde svært ved at overskue hverdagen alene med F og hendes bror. Familiekonsulenten hjalp moren med at få sat struktur på hverdagen. Som det fremgår af sagsfremstillingen bliver tilbuddet om familiekonsulent frataget moren på trods af, at moren selv vurderer, at hun har behov for støtten i hjemmet fremover - måske blot i mindre omfang. F giver ligeledes i interviewet udtryk for, at familien måske ikke var helt parat til at klare sig uden familiekonsulenten. F 1 Greve (2014): Metode- og implementeringsguide. Socialstyrelsen og JYFE. 1. udgave 2 14

19 anfægter i forlængelse heraf, at kommunen på et tidligt tidspunkt måske burde have været opmærksom på eftervirkninger af morens psykiske sygdom: kommunen skal holde mere øje med, hvad der sker i hjemmet. Desuden skal kommunen reagere på henvendelser fra skolen om der er problemer med børn og se om de kan hjælpe. At kommunen med fordel kan handle på et tidligere tidspunkt i de tilfælde, hvor et eller flere familiemedlemmerne er kendte i kommunen, kommer i datamaterialet ligeledes til udtryk i de tilfælde, hvor der på et tidligere tidspunkt har været en problemstilling med en større søskende. Der er særligt to eksempler i datamaterialet, sag B og C, som begge har storebrødre, der færdes i et kriminelt miljø, og hvor det fremgår af sagerne, at både B og C måske er blevet påvirket af deres storebrødre i forhold til at handle med kriminel adfærd. Således synes det oplagt, at Aabenraa Kommune med fordel på et tidligt tidspunkt kan have et særligt fokus på de børn og unge, som er i risiko for at blive påvirket af enten familiemæssige problematiske forhold og/eller ældre søskende i forhold til at handle med kriminel adfærd. Sagsbehandling I dette afsnit har vi uddraget de fokusområder fra sagerne som knytter sig til skift af sagsbehandler, dokumentationspraksis samt myndigheds samarbejde med familien og den unge. Skift af sagsbehandler I sagsforløb vedr. udsatte unge, som har brug for stabilitet og kontinuitet, kan det være væsentligt for forløbet, at der ikke sker for mange skift af socialrådgivere, således at der gives de bedst mulige rammer for at sikre kontinuitet i den enkelte sag. Imidlertid er sagsbehandlerskift et vilkår i mange myndighedsafdelinger. I Aabenraa Kommune er det alligevel lykkedes at lave gode sagsoverdragelser. Som et eksempel fortæller B s mor, at de skiftende sagsbehandlere ikke har gjort samarbejdet dårligere. Dog skal det fremhæves, at hun havde foretrukket at beholde den samme sagsbehandler hele vejen igennem. Skift af sagsbehandler kan også komme til udtryk ved organiseringen af sagsbehandlingen. Det er ikke muligt at udlede, hvordan skift besluttes og udmeldes til familierne af journalmaterialet. Materialet peger på, at der kan være kritiske perioder i de unges liv, hvor der er tvivl om, hvilken socialrådgiver der har sagsbehandlingen af en given sag (Jf. sag B, C og F). I sag C fremstår det, at C stikker af hjemmefra op til en sommerferie, og på samme tidspunkt går den sædvanlige sagsbehandler på sommerferie. Dette sker uden at fortælle familien om den nye sagsbehandler vel vidende at drengen er stukket af. Det er problematisk for familierne, at de i kritiske perioder i den unges liv er overladt til dem selv og ikke har en sagsbehandler i kommunen. Det kan være af afgørende betydning for den unge, at der på sådanne kritiske tidspunkter bliver truffet beslutninger i forhold til en indsats for at forebygge yderligere eskalering af kriminel adfærd (jf. sag B, C og F og E). Endelig fremstår det til tider uklart i journalmaterialet, hvornår der er skift i sagsbehandlere, og det er derfor også svært at gennemskue om skiftene er midlertidige 15

20 eller varige. Aabenraa Kommune kunne overveje, om der kan tages bedre højde for sagsbehandlerskift ved at sikre kontakt og opfølgning med normalområdets fagpersoner som ofte kender de unge og deres familier godt. Dokumentationspraksis I det konkrete sagsbehandlingsforløb er det vigtigt, at de lovmæssige krav vedr. dokumentationspraksis og opfølgning bliver overholdt. I henhold til serviceloven er der således fastsat en tidsmæssig ramme på fire måneder for, hvor lang tid en børnefaglig undersøgelse må strække sig over. I tre af de seks sager er der blevet lavet en børnefaglig undersøgelse inden for den lovmæssige tidsramme. I sag D er der ikke udarbejdet en børnefaglig undersøgelse, hvilket kan undre set i lyset af sagens alvorlighed. I sag C fremgår det, at den børnefaglige undersøgelse er igangsat i marts og afsluttet i oktober 2010, hvorfor de fire måneder er overskredet. I relation til dokumentationspraksis fremstår det ikke altid klart af journalmaterialet, hvorvidt der er foretaget ændringer i nye handleplaner og børnefaglige undersøgelser. Det er meget svært at overskue materialet og i langt de fleste børnefaglige undersøgelser står der de samme tekster som tidligere. Endvidere synes det oplagt, at disse typer af dokumenter fremstår med dato, hvilket ikke altid er tilfældet. I halvdelen af sagerne fremstår det, at der er tidsmæssige huller i sagen uden beskrivelser af den fremadrettede beslutning for vedkommende. I sag D er der fx et tidsmæssigt hul fra oktober 2010, hvor D er indstillet til PPR vurdering, da lærerteamet er bekymret for D s manglende forståelse af konsekvenser af egne handlinger og hans generelle udvikling. Af PPR vurdering fremstår det, at D generelt mener, at tingene er ok, men ikke udtrykker hvad der er godt og/ eller dårligt eller udviser interesse for noget. Et år efter fremgår det af sagen, at D formodentlig forsørger at begå selvmord, hvorefter der bliver igangsat familierådgivning til familien. I dette år frem til, at D indtager et glas piller er der intet noteret i sagen; ingen opfølgninger eller underretninger fra lærere. I analysen af de udvalgte sagsforløb viser der sig i halvdelen af sagerne ubeskrevne perioder i sagsmaterialet, som fremstår som "huller" i sagerne, samt manglende beskrivelser af den opfølgning, som muligvis er sket i sagen. Aabenraa Kommune kunne derfor med fordel indskærpe notatpligten jf. Lov om offentlighed i forvaltningen 6. Samarbejde med familien og de unge Samarbejdsrelationen mellem sagsbehandler og familie vurderes af alle de interviewede som en vigtig faktor for resultatet af sagsbehandlingen. Nogle af de interviewede påpeger i den sammenhæng, at de ønsker at have en relation til socialrådgiveren som indebærer tillid, og hvor der kan være en åben samtale, hvor de ikke skal føle, at de skal holde tilbage med oplysninger. To af de interviewede udtaler direkte, at de har et godt samarbejde med sagsbehandlerne trods de svære forløb. I interview med både de unge og deres forældre bliver det dog også fremhævet, at flere har en oplevelse af at være et nummer i rækken, og at de i forlængelse heraf ikke oplever at være højeste prioritet hos socialrådgiveren. De har tværtimod har en oplevelse af at ligge langt nede på prioriteringslisten hos den enkelte socialrådgiver. I tråd med dette fremhæver enkelte, at deres kontakt til socialrådgiveren bærer præg af kontrol. De oplever således, at socialrådgiveren udviser en kontrollerende adfærd, der også opleves som truende i form af advarsler om de konsekvenser, der 16

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Arbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet

Arbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Trivselsforum og SSP-samarbejdet ses i Aalborg Kommune som en samlet størrelse. Dette skyldes,

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Handleplan til forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet i Assens Kommune

Handleplan til forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet i Assens Kommune Handleplan til forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet i Assens Kommune Lovgivning: Forpligtigelsen til at etablerer kriminalpræventivt samarbejde mellem Skole, Sociale myndigheder og Politi,

Læs mere

Forslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016

Forslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016 Forslag til Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune Gældende fra 1. januar 2016 Indhold Styregruppen for SSP-samarbejdet i Faxe Kommune...3 Koordinationsgruppen for SSP samarbejdet i Faxe Kommune...4

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune 2012 Formål Den sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet skal medvirke til at forebygge kriminalitet i Norddjurs Kommune.

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Vejledning for undervisere og studerende til Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Hermed fremsendes en vejledning til rapporten Myndighed og leverandør

Læs mere

YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder. Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen

YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder. Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen Ungeindsatsen Socialcenter Vest YOT Team YOT Inddragelse af de unge og

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Notat Dato: 31. august 2007/jru

Notat Dato: 31. august 2007/jru Notat Dato: 31. august 2007/jru SSP i en ny kontekst efter kommunalreform og politireform - refleksioner og spørgsmål, som kan stilles i forbindelse med valget af organisation Den kendte SSP-struktur udfordres

Læs mere

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

Metodebeskrivelse Integreret udredningsforløb for børn med psykiatriske problemstillinger

Metodebeskrivelse Integreret udredningsforløb for børn med psykiatriske problemstillinger Metodebeskrivelse Integreret udredningsforløb for børn med psykiatriske problemstillinger Med udgangspunkt i erfaringer med samarbejdsprojekt imellem Kolding Kommune og Børne- og Ungdoms Psykiatrisk Afdeling,

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Notat: kommissorier for SSP organisationens parter

Notat: kommissorier for SSP organisationens parter Notat: kommissorier for SSP organisationens parter Tingvej 7 4690 Haslev Børn, Familie og Uddannelse Telefon 56 20 30 00 Telefax 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Dato j.nr. Direkte telefon 5620 3959 Mail

Læs mere

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Forebyggelsen i grundskolen - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Foto Fotograf Hans Grundsøe Indledning Anbefalinger Skoleinterventioner er en af de indsatser, der med størst sandsynlighed

Læs mere

Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD

Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD BØRN OG UNGE Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD I forbindelse med barnets reform skal der, som led i styrkelsen af den forebyggende og tidlige indsats overfor sårbare børn og

Læs mere

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Fraværsstrategi - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Forebyggelse af fravær i folkeskolen og frafald fra ungdomsuddannelserne Lolland Kommunale skolevæsen - fraværsstrategi.

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Samarbejdsplan 2013. for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen

Samarbejdsplan 2013. for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen Samarbejdsplan 2013 for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen Aabenraa Esbjerg Fanø Haderslev Sønderborg Tønder Varde Vejen Indledning Politiet kan ikke skabe tryghed,

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Vi forebygger kriminalitet

Vi forebygger kriminalitet et i Haderslev Kommune Vi forebygger kriminalitet Hvad er et? et i Haderslev Kommune er et netværk for de personer og grupper, som arbejder med kriminalitetsforebyggelse blandt kommunens unge. et er både

Læs mere

Oversigt over mulige kriminalitetsforebyggende tiltag og handlinger (foreløbigt udkast)

Oversigt over mulige kriminalitetsforebyggende tiltag og handlinger (foreløbigt udkast) Oversigt over mulige kriminalitetsforebyggende tiltag og handlinger (foreløbigt udkast) Denne oversigt er tænkt som en form for katalog, hvor man som fagperson kan få inspiration til, hvordan man i forskellige

Læs mere

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS MIDT- OG VESTSJÆLLANDS 22. maj 2007 + bilag LOKALPOLITIET POLITIINSPEKTØREN Kornerups Vænge 12 4000 Roskilde Telefon: 4635 1448 Indvalg: 4632 1551 Lokal: 3006 Mobiltlf.: 2510 7625 E-mail: HGM001@politi.dk

Læs mere

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Evaluering af strategiplanen og effektmålene for sidste år: Job- og Voksencentret strategiplan for 2012 havde 4 indsatsområder; Forebyggelse o er gået igen i langt

Læs mere

STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund. www.albertslund.dk

STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund. www.albertslund.dk STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund www.albertslund.dk 1 STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS INDHOLDSFORTEGNELSE Den kriminalpræventive indsats

Læs mere

En fælles forståelsesramme om børn og unge

En fælles forståelsesramme om børn og unge En fælles forståelsesramme Om børn og unge Fælles værktøjer Forord Et nyt samarbejde har set dagens lys. Vi samler nu alle, der har kontakt med børn og unge om en fælles forståelsesramme, der kan beskrive

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke

Læs mere

Overgangen fra barn til voksen - udfordringer og måder at imødekomme dem på

Overgangen fra barn til voksen - udfordringer og måder at imødekomme dem på Overgangen fra barn til voksen - udfordringer og måder at imødekomme dem på Therese Marie Dyrby Fuldmægtig i Socialstyrelsen, Social- og Integrationsministeriet Overgange på dagsordenen Mange kommuner

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

BAGGRUND. Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune. Undersøgelsens formål:

BAGGRUND. Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune. Undersøgelsens formål: PRÆSENTATION: BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE BAGGRUND Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune.

Læs mere

66. Månedlig økonomirapport pr. 31. juli 2011

66. Månedlig økonomirapport pr. 31. juli 2011 Dagsorden til mødet i Udvalget for Børn og Familie den 9. august 2011 kl. 17:00 i Mariager Rådhus, Fjordgade 5, Mariager - Mødelokale 4 Pkt. Tekst Åbne dagsordenpunkter 66 Månedlig økonomirapport pr. 31.

Læs mere

Handlingsplan 2014-2018

Handlingsplan 2014-2018 Handlingsplan 2014-2018 SSP Fredensborg INDHOLD Indledning.......1 Ansvarsfordeling i forhold til handlingsplanen.......2 Generel forebyggelse..........4 Specifik forebyggelse...... 5 Fokuspunkter...7

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk

Læs mere

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 MØDREHJÆLPEN Mødrehjælpen er en privat humanitær organisation. Organisationens arbejde startede ca. 1924. Fomålet er at yde social, sundhedsmæssig,

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Juli 2010 Baggrunden for en alkoholpolitik Man anslår, at ca. 225.000 børn/unge i Danmark vokser op i familier med alkoholmisbrug (Kilde: Børn bliver også

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

Center for Social Service

Center for Social Service Der er situationer, hvor oplysninger om rent private forhold gerne må gives videre til en anden myndighed. Det gælder, når: forældrene (den eller dem der har forældremyndigheden) har givet skriftligt samtykke

Læs mere

DELTAGELSE FOR ALLE SAMMENHÆNGENDE BØRNE- OG UNGEPOLITIK 0-18 ÅR

DELTAGELSE FOR ALLE SAMMENHÆNGENDE BØRNE- OG UNGEPOLITIK 0-18 ÅR DELTAGELSE FOR ALLE SAMMENHÆNGENDE BØRNE- OG UNGEPOLITIK 0-18 ÅR Vores vej // Indledning // Side 1 DELTAGELSE FOR ALLE SAMMENHÆNGENDE BØRNE- OG UNGEPOLITIK I HELSINGØR KOMMUNE 2014 2018 Den sammenhængende

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i

Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i Indhold Indledning...3 Forebyggelse...4 Hvad er omsorgssvigt

Læs mere

Aabenraa Kommunes handleplan til nedbringelse af børne- og ungdomskriminalitet

Aabenraa Kommunes handleplan til nedbringelse af børne- og ungdomskriminalitet Aabenraa Kommunes handleplan til nedbringelse af børne- og ungdomskriminalitet 1. Sund opvækst Aabenraa Kommune vedtog i 2012 den sammenhængende børne-, familie- og ungepolitik Sund Opvækst. Sund Opvækst

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

LP-modellen Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse

LP-modellen Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse LP-modellen Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse Redaktører: Ole Hansen og Thomas Nordahl Bidragydere: Niels Egelund, Ole Hansen, Marianne Jelved, Thomas Nordahl, Bengt Persson, Lars Qvortrup, Ine Eriksen

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

Virksomhedsplan for SSP-samarbejdet i Struer Kommune 2014-2016

Virksomhedsplan for SSP-samarbejdet i Struer Kommune 2014-2016 Virksomhedsplan for SSP-samarbejdet i Struer Kommune 2014-2016 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Virksomhedsplan for SSP-samarbejdet i Struer Kommune Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Visioner...

Læs mere

Helhedsorienterede indsatser på Ungeområdet i Århus. Århus Kommune Familiekontor Vest Socialforvaltningen

Helhedsorienterede indsatser på Ungeområdet i Århus. Århus Kommune Familiekontor Vest Socialforvaltningen Helhedsorienterede indsatser på Ungeområdet i Århus Århus Kommune Familiekontor Vest Socialforvaltningen Ungeindsatsen Familiekontor Vest Inddragelse af de unge og af frivillige YOT -Gadeplansteams -Uuvejledning

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE TIL SUNDHEDSPERSONALE I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated

Læs mere

Det tværmagistratlige samarbejde i Århus Kommune 2 magistrater 3 forvaltninger

Det tværmagistratlige samarbejde i Århus Kommune 2 magistrater 3 forvaltninger Det tværmagistratlige samarbejde i Århus Kommune 2 magistrater 3 forvaltninger Århus Rådhus Magistraten for sociale forhold og beskæftigelse Socialforvaltningen Beskæftigelsesforvaltningen herunder Jobcenter

Læs mere

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Generel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune

Generel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune Generel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune Denne generelle handlingsplan er udarbejdet på baggrund af samarbejdsplanen for 2011 indgået mellem Midt- og Vestjyllands politi, kommunerne,

Læs mere

HOLSTEBRO KOMMUNE UNGETEAMET. sammen møder vi udfordringerne. YDELSESKATALOG 2010/2011 til socialrådgivere og andre samarbejdspartnere

HOLSTEBRO KOMMUNE UNGETEAMET. sammen møder vi udfordringerne. YDELSESKATALOG 2010/2011 til socialrådgivere og andre samarbejdspartnere HOLSTEBRO KOMMUNE UNGETEAMET sammen møder vi udfordringerne YDELSESKATALOG 2010/2011 til socialrådgivere og andre samarbejdspartnere INDHOLDSFORTEGNELSE: Introduktion... 3 Ungeteamets kerneydelse... 3

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

1. Indledning. Retsplejelovens 114 har følgende ordlyd:

1. Indledning. Retsplejelovens 114 har følgende ordlyd: Civil- og Politiafdelingen Dato: 10. juli 2009 Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2009-945-1384 Dok.: LMD41023 Vejledning om politiets samarbejde med de sociale myndigheder og psykiatrien som led i indsatsen

Læs mere

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014.

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014. Dato 051114 Dok.nr. 148052-14 Sagsnr. 14-3899 Ref. siko Evaluering i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, efterår 2014 Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Om Barnets Reform og barnets behov. - som vi ser det. November 2009

Om Barnets Reform og barnets behov. - som vi ser det. November 2009 Om Barnets Reform og barnets behov - som vi ser det November 2009 Om Barnets Reform og barnets behov som vi ser det Titel: Om Barnets Reform & barnets behov: Som vi ser det. Forfatter: Mie Daverkosen og

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2013 Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Plejefamilier Institutioner Opholdssteder Efterskoler og Kostskoler Godkendt i Kommunalbestyrelses

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

Social Pædagogisk Indsats Team. "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?"

Social Pædagogisk Indsats Team. Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole? Social Pædagogisk Indsats Team "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?" 1. Indledning SPIT har som en del af vores kontinuerlige udvikling besluttet at afholde jævnlige læringsmøder, som primært

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

Program for temadagen

Program for temadagen Program for temadagen Præsentation af underviser, program og deltagere Jeres aktuelle udfordringer nedslag i virkeligheden Børneattester hvorfor og hvordan I er ikke alene - det gode samarbejde på tværs

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Af Kirsten Hanne Hansen, skolekonsulent, og Jette Lentz, skolepsykolog I forbindelse med Rejseholdets anbefalinger til fremtidens

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

1 Beskrivelse af opgaven

1 Beskrivelse af opgaven With the support of the Prevention of and Fight against Crime Programme European Commission Directorate-General Justice, Freedom and Security Kravspecifikation Opgave: Forskningsprojekt om medarbejderes

Læs mere

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger Ankestyrelsens praksisundersøgelser om Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resume og anbefalinger 3 1.1 Ankestyrelsens

Læs mere

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER Når familier med udsatte børn og unge flytter mellem kommuner Udgivet af: Socialministeriet Juni 2011 KOLOFON Af Socialministeriet Juni, 2011 Pjecen er alene udgivet elektronisk

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik 2014-2018 Indhold Handleplanens overordnede indsatser... 3 Aktivitetsoversigt... 5 Forebyggende arbejde... 5 Tværfagligt samarbejde... 8 Kompetenceudvikling

Læs mere

Årsmøde for Socialtilsyn 2015

Årsmøde for Socialtilsyn 2015 Årsmøde for Socialtilsyn 2015 Forebyggende arbejde og tidlig opsporing af overgreb på anbringelsessteder Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus 21 maj 2015 Program vedr. Socialstyrelsens konsulentbistand

Læs mere

SSP i Vordingborg kommune

SSP i Vordingborg kommune SSP i Vordingborg kommune Forslag til strategi og struktur for SSP-samarbejdet i Vordingborg kommune Det følgende er en præcisering og justering af SSP-samarbejdet i Vordingborg kommune, så det vil være

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

et fagligt møde der giver udsyn, læring og fremdrift

et fagligt møde der giver udsyn, læring og fremdrift et fagligt møde der giver udsyn, læring og fremdrift CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet Auditundersøgelsen har givet et godt afsæt

Læs mere