fysioterapeuten nr. 09 maj 2009 Ved at bruge pacing lærer patienter at tage kontrollen over deres smerter
|
|
- Michael Clemmensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 side 06 fysioterapeuten nr. 09 maj 2009 Ved at bruge pacing lærer patienter at tage kontrollen over deres smerter
2 side 07 AF: FYSIOTERAPEUTERNE LOTTE RECHTER OG SANNE STÆHR NIELSEN, ERGO- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN, AALBORG SYGEHUS OG TVÆRFAGLIGT SMERTECENTER FOTO: Istock SMERTER Tværfagligt smertecenter i Aalborg bruger pacingprincippet til at hjælpe patienter med omfattende kroniske smerter til adfærdsændringer, der giver dem øget livskvalitet og mulighed for leve et aktivt liv Smerter er som udgangspunkt kroppens måde at signalere fare, og at noget bør gøres, men hos mange mennesker vedbliver smerten efter at den akutte skade er helet op, eller er af en art, som man ikke kan fjerne. Mennesker med kroniske smerter er oftest igennem en lang vej i systemet, hvor de prøver mange forskellige behandlinger, som ofte kun har kortvarig effekt. Hver gang skuffes de. Mange kan ikke klare arbejdet og oplever måske at blive fyret. De får alvorlige problemer i parforholdet, idet de ikke længere kan yde det, de kunne før, og både de selv og partneren er frustrerede over, at der ikke kan gøres noget. De føler sig ofte mistroede af både familie og det offentlige system. Mange har fået at vide af diverse læger, at det ikke kan passe, at de har så ondt, og at smerterne er godartede, så nu skal de gå hjem og leve livet, som før de fik smerterne. Men hvordan kan man det, når man har kraftige smerter døgnet rundt og ikke sover om natten? De rammes fysisk, psykisk og socialt. Undervejs afprøver mange også et utal af medicinvarianter og ender på morfin. For fem år siden var tre ud af fire af de henviste til Tværfagligt Smertecenter Aalborg i behandling med opioider (morfin), men det havde ikke løst deres problem. Alle havde stadig mange smerter, men nu også en lang række bivirkninger. Vi måtte erkende, at analgetika ikke er løsningen på problemet kroniske smerter, men ofte en del af problemet! Denne erfaring og erkendelse var baggrunden for udviklingen af pacingkonceptet på Tværfagligt Smertecenter i Aalborg. PACING I 2003 tog hele personalet på smertecenteret på en studietur til smertecenteret i Bath og Sct. Thomas Hospital i London. Her blev vi introduceret for gruppebehandlingen. Da vores patienter kommer ambulant og ikke er indlagt til et intensivt program som i Bath og på hospitalet i London, var vi nødt til, på baggrund af det lærte, at udvikle vores eget pacingkoncept. Pace betyder skridt eller tempo. principperne bygger på at finde et passende udgangsniveau og en passende stigningstakt for den enkelte patients fysiske aktivitet. Disse principper overføres derefter også til andre forhold i livet. Patienter med langvarige smerter har ofte udviklet uhensigtsmæssige Tværfagligt Smertecenter, Aalborg: Modtager kroniske, non-maligne smertepatienter ambulant Bemanding: tre læger (anæstesiologer), fire sygeplejersker/ psykoterapeuter, en psykolog, en socialrådgiver, fem sekretærer og to fysioterapeuter. Tilbyder tværfaglig gruppebehandling (coping og pacing) samt individuel behandling. Værdier: Tro på, og anerkendelse af patientens smerteproblem. r
3 side 08 fysioterapeuten nr. 09 maj 2009 Opbygning af forløbet: 1.gang: Præsentationsrunde (forventninger), undervisning i smertefysiologi og afprøvning af øvelsesprogrammet. 2.gang: Opfølgning på sidste gang og gentagelse af øvelsesprogrammet. 3.gang: Erfaringsdeling, undervisning om medicin og alternative lindringsmuligheder ( førsthjælpskassen ). 4.gang: Erfaringsdeling og oplæg om struktur i hverdagen. 5.gang: Socialrådgiveren: Energiniveau og balance mellem ressourcer og krav. 6.gang: Erfaringsdeling og oplæg ved psykolog om realistisk målsætning. 7.gang: Erfaringsdeling og individuel målsætning med brug af pacingprincipperne. 8.gang: Erfaringsdeling, praktisk afspænding og førstehjælpskassen (plan v. tilbagefald) gang: Opfølgning omkring målarbejdet, evaluering og patientens videre forløb/afslutning. adfærdsmønstre. Nogle er gået helt i stå og tror næsten, det er farligt at bevæge sig. Andre synes, de skal kunne klare det samme, som før de fik smerter, og knokler så hårdt på, at smerterne hele tiden øges, og medicindosen ligeså. -gruppebehandlingen bygger på hjælp til selvhjælp-princippet, baseret på kognitiv adfærdsterapi, hvor patienterne støttes i at gennemføre hensigtsmæssige adfærdsændringer, så de får et leveværdigt liv på trods af smerterne. Dette forudsætter, at patienterne er motiverede for forandringer. De, som henvises til disse grupper, er dem, som har en uhensigtsmæssig adfærd i forhold til deres smerter, og som er motiverede til at gennemføre forandringer i deres liv. Patienter med kroniske smerter har mange problemstillinger: manglende accept af de ændrede livsvilkår ubalance mellem krav og ressourcer (ydre og indre) manglende kontrol over smerterne lavt energiniveau manglende anerkendelse og mistro fra omgivelserne følelsen af at være alene og forkert. Behandlingen er derfor nødt til at være tværfaglig for at give mening, og vi behandler da også ud fra en bio-psyko-social tankegang. Vores erfaring er, at patienterne også oplever denne tilgang som meningsfuld, og at de fleste gennemfører store ændringer i deres måde at tænke og leve på, og at dette gør smerterne lettere at bære. GRUPPEFORLØBET Målet for pacinggruppeforløbet er at give patienterne: Viden om: kroniske smerter (smertefysiologi, neuromatrix) medicin (virkning og begrænsninger) Bevidsthed om: nuværende fysiske udgangsniveau og passende stigningstakt (pacing) hvad der påvirker deres smerter (lindring og forværring) betydningen af struktur i dagligdagen egne ressourcer egne grænser (og mod til at sætte dem) realistiske mål, og hvordan man når dem Et trygt rum, hvor de: frit kan dele og udveksle erfaringer med ligestillede får støtte til at lave de nødvendige forandringer i deres liv. Der er otte patienter i en gruppe, som ledes af en læge og en fysioterapeut. Gruppen mødes en gang ugentlig à 2 timer i 8 uger, og derefter to gange med en måneds mellemrum. En af smertecentrets læger og en fysioterapeut deltager hver gang, mens psykolog og socialrådgiver deltager enkelte gange. Imellem undervisningssessionerne arbejder patienten hjemme med at afprøve og integrere pacing-principperne i hverdagen. Gruppedeltagernes erfaringer deles ved hvert møde. Se opbygning af forløbet i faktaboksen til venstre. principperne, der bygges på i gruppeforløbet, præger og videregives også i den individuelle rådgivning, som vi har med de patienter, der ikke ønsker gruppeforløb. Den styrke, som gruppeforløbet imidlertid har, er mødet med ligestillede, at patienterne gennemgår processen sammen, udveksler erfaringer og støtter hinanden. Som terapeut er det ofte helt fantastisk at se deres udvikling, og hvor meget de giver hinanden undervejs. Øvelsesprogrammet Hovedformålet med øvelserne er, at patienterne lærer at lytte til deres egen krop, og monitorere hverdagen efter, hvad de mærker. Det er altså principperne mere end de specifikke øvelser, som har betydning. Øvelsesprogrammet, som vi har valgt, består af otte enkle øvelser. For at finde startniveauet for øvelserne, skal patienterne gennemføre hver øvelse i maks. 1 minut, men stoppe hvis smerten stiger ( stop for gult lys ). Patienterne skal trække 20 procent fra det gennemsnitlige antal af hver øvelse, som er ok, når patienterne har prøvet øvelserne gange. De starter reelt
4 side 09 således20 procent under det, de måske godt kunne. Det sikrer dem et trygt startniveau. Ud fra dette kan de så efterhånden øge antallet af øvelser gradvist, indtil de opnår det ønskede niveau, dog med respekt for mindre formåen på dage med opblussen af smerterne. Vores øvelser er sammensat med fokus på grounding og centrering. Øvelserne gennemføres kun i gruppen de første to gange, herefter foregår træningen hjemme hos den enkelte, og patienterne skal så fortælle de andre i gruppen, hvordan det går med både op- og nedpacing. Øvelsesprogrammet har altså flere formål: 1. Pædagogisk redskab til at forstå pacingprincipperne. 2. Øge kropsbevidstheden (mærke kroppens reaktioner undervejs). 3. Hjælpe passive patienter i gang på en sikker måde, og lære dem, som overbelaster sig, at mærke det gule lys og stoppe i tide, også i andre situationer. 4. Konfrontere patienten med det nye funktionsniveau (øge accept af egen situation). 5. Lære at tingene ikke bare er enten/eller. Måske kan en øvelse/ting godt gennemføres i modereret form eller i en lidt anden udgave i stedet for bare at opgives. Efterhånden som patienten sætter sig mål, udskiftes øvelsesprogrammet med aktiviteter, som understøtter målsætningen. Øvelsesprogrammet lægges herefter i førstehjælpskassen til brug ved eventuelle tilbagefald. Målsætningsarbejdet tager også udgangspunkt i startniveau samt realistiske og sikre trin hen mod målet (pacingprincippet). Strukturen i dagligdagen handler om at veksle mellem aktiviteter, som tapper energi og aktiviteter som giver energi. Smertepatienter sover ofte dårligt og vågner måske op med meget lidt energi, og er derfor nødt til at prioritere mere i, hvordan de bruger den. CASE Eva, 42 år, rask indtil for seks år siden. Siden da tre diskusprolapser i lænden, opereret to gange. Efter det opstartet i fleksjob som buschauffør. For to år siden whiplash i forbindelse med trafikuheld. Har prøvet rigtig meget fysioterapeutisk og alternativ behandling, men det hjælper kun kortvarigt. Eva har nu langvarige smerter i nakke, arme, lænd og højre ben. Sygemeldt, to børn (8 og 10), rask ægtefælle. Tåler dårligt medicin, tager kun lejlighedsvist Panodil. Ked af det og føler, at hun er gået helt i stå i sit liv. Kan heller ikke opretholde sit tidligere ordens- og rengøringsniveau. Føler sig frustreret og som en hæmsko for sin familie. Forventninger : Forståelse af sin egen situation. Hvorfor har jeg så ondt, når alle fortæller mig, at der ikke er noget forkert at se på billederne, og at jeg er rask? Eva har svært ved at komme i gang med øvelserne, og mener ikke, at så små øvelser kan ændre noget. Oplever dog, at hun kun kan lave mellem to og fem af hver uden at provokere smerten. Oplever dette meget konfronterende og deprimerende. Rejse og sætte sig. Aktuel Benøvelse formåen Aktuel Gang på stedet formåen Vægtoverføring Balance og sætte sig Løft modsat Bækkenløft Rejse og Vægtoverføring sætte Gang Bækkenløft Skulderpres Maveøvelse på sig stedet Rejse Gang Benøvelse Armsving Balance Benøvelse Vægtoverføring Bækkenløft modsat Vægtoverføring Gang Skulderpres på Løft Maveøvelse Armsving stedet modsat Vægtoverføring Armsving ben Skulderpres Balance Grillkylling Bækkenløft arm og ben Grillkylling Balance modsat Skulderpres Armsving Maveøvelse Bækkenløft Skulderpres Bækkenløft ben Grillkylling Løft modsat arm og ben Maveøvelse Maveøvelse Bækkenløft Løft modsat Maveøvelse Løft arm og ben arm sig Rejse og Gang sætte på sig stedetrejse Gang og Vægtoverføring på sætte stedet sig Vægtoverføring Gang Armsving på stedet Vægtoverføring og Armsving sætte Skulderpres sig Rejse Gang Skulderpres Armsving og på stedet sætte på Armsving Maveøvelse stedet Løft Bækkenløft Skulderpres Løft Rejse sig Løft modsat modsat Vægtoverføring Skulderpres Maveøvelse Rejse og sætte Rejse sætte sig på stedet og Gang arm og ben Grillkylling Balance arm og ben Benøvelse Balance Grillkylling Benøvelse Grillkylling Balance arm Benøvelse Balance Grillkylling Benøvelse og arm og ben og Benøvelse Benøvelse Grillkylling Grillkylling Balance Tag gennemsnit Tag af gennemsnit af 1. + Aktuel + formåen + Aktuel + formåen Aktuel formåen + Aktuel + formåen Aktuel gangformåen Aktuel formåen Aktuel formåen Aktuel - 20 formåen % = = = = = = = = - 20 % - 20 % + = -20% Gennemfører dog øvelserne trofast, og oplever den store glæde, at hun over de næste uger kan øge antallet langsomt men sikkert. Udfører dog færre gentagelser på dage med opblussen. For Eva er det en stor oplevelse at få viden om, hvad kroniske smerter er, og hvordan de sidder i selve nervesystemet. Det giver hende nogle ord at bruge i forhold til omverdenen. Hun bliver meget berørt femte gang, hvor hun sætter tal på sit energiniveau, og må erkende, at det kun er 30 procent af, hvad det var engang. Hun føler dog, at det, at hun er kommet mere i gang med fysisk aktivitet giver hende energi. Faktisk fortæller hun, at hun nu laver øvelserne to gange om dagen, fordi det gør hende så godt. Hun er meget frustreret over sin uafklarede sociale situation, som jo nu har varet i to år, men får rådgivning af socialrådgiveren med hensyn til, hvordan hun kommer videre. Evas mål bliver at få hverdagen til at hænge bedre sammen, så hun både får noget lavet, men også stadig har energi til Løft modsat arm og ben r SMERTER
5 Hvordan tiltrækker jeg klienter i en krisetid? Du kender situationen: dine faste klienter udskyder deres behandlinger ingen nye klienter henvender sig dine annoncer giver intet resultat din indtjening falder. Det er hårde tider. Men hårde tider behøver ikke at betyde tilbagegang. Vi har sammensat en gratis rapport som vi kalder: Sådan får du fremgang på trods af krisen Idéer og inspiration Den indeholder en række praktiske forslag til at tiltrække flere klienter og forøge omsætningen på dine eksisterende klienter. De fleste af forslagene koster stort set ingenting. Ring og rekvirér et gratis eksemplar af Sådan får du fremgang på trods af krisen på eller pr@powermedic.dk Fortsat fra forrige side familien, når de kommer hjem. Hun vil gøre dette ved at inkorporere mere, der kan lindre hendes hverdag. Hun afprøver TNS, varme og afspænding og at lægge disse ting ind som små opladningspauser i løbet af dagen, og hun oplever faktisk, at hun er mindre udslidt, når familien kommer hjem. Ved evalueringen af udbyttet sidste gang siger Eva: Smerterne er de samme, men jeg er meget mere glad! Nu ved jeg jo, hvad det hele handler om. Jeg har opdaget, hvordan jeg kan påvirke energi og smerter med pauser og lindring, og det giver mig mere kontrol over mit liv, og en større livskvalitet. Tidligere havde jeg dårlig samvittighed, når jeg gjorde gode ting for mig selv, men nu ved jeg jo, at det er ok. Min familie siger også, at jeg er meget mere glad. Nu mangler jeg bare at få det sociale på plads.. Evas problematikker og arbejdsområder er typiske for patienter i vores grupper. Nogle får dog en del mere medicin, men mange trapper denne ned eller helt væk under forløbet. Dette kan lade sig gøre, fordi lægen er med i gruppen. PACING I ANDRE REGIER Vi bliver ofte kontaktet af fysioterapeuter i forskelligt regi, som arbejder med kroniske smertepatienter. Det kan jo være en meget frustrerende patientgruppe at arbejde med, fordi vi så gerne vil fjerne smerterne, men ikke kan. er en tilgang, som mange, ligesom vi, finder anvendelig, fordi det er et praktisk koncept, lige til at gå til. Vores erfaring er klart, at patienterne får det største udbytte i et gruppeforløb, hvor de kan sparre med hinanden, men konceptet er bestemt også brugbart i rådgivningen af den enkelte patient. Hos os har vi valgt at være flere faggrupper involveret i forløbet, hvilket, vi mener, er en styrke, men konceptet bruges også i modificeret udgave steder, hvor kun en enkelt faggruppe er repræsenteret til at lede og undervise gruppen. z LITTERATUR (1) Nicholas M. et al. Manage your pain. ABC Books, ISBN: Desuden: Jensen T.S., Dahl J.B. og Arendt-Nielsen L.(red.) Smerter en lærebog. FADL, ISBN: Studietur til Pain Management Unit, The Royal National Hospital for Rheumatic Diseases, i Bath og Sct. Thomas Hospital I London gav inspiration til pacingkonceptet på Tværfagligt Smertecenter. Disse steder foregår gruppebehandlingen dog intensivt, under indlæggelse, og udvælgelsen af de konkreteøvelser er også anderledes (1).
PACING-GRUPPER TVÆRFAGLIGT SMERTECENTER NYBROGADE AALBORG LOG-BOG
Bilag 1 PACING-GRUPPER TVÆRFAGLIGT SMERTECENTER NYBROGADE 16 9000 AALBORG LOG-BOG Patienterne skal informeres om kurset og formålet med dette af lægen, når de bliver tilbudt at deltage. Informationen skal
Læs mereVelkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC. Introduktionsmøde
Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC Introduktionsmøde Universitetshospitalet i Region Nordjylland Aalborg Universitetshospital INTRODUKTIONS-MØDE - afstemning af forventninger o Vi forudsætter
Læs mereGODE RÅD. Når du lever med smerter ULYKKESPATIENTFORENINGEN.DK
GODE RÅD Når du lever med smerter ULYKKESPATIENTFORENINGEN.DK Et liv med kroniske smerter I en tværfaglig smertebehandling samarbejder forskellige faggrupper. Det kan være: Et liv med kroniske smerter
Læs mereGuide til smertehåndtering
Aktiv smertehåndtering med fokus på mestring og øget livskvalitet www.slip-smerterne.dk Guide til smertehåndtering arbejdsskemaer fra www.slip-smerterne.dk 1 INDHOLD Denne pjece er et redskab til webtjenesten
Læs mereHar du behov for smertebehandling?
Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger
Læs mereSådan tackler du kroniske smerter
Sådan tackler du kroniske smerter 800.000 danske smertepatienter døjer med kroniske smerter, der har varet mere end seks måneder. Smerter kan være invaliderende i hverdagen, men der er meget, du selv kan
Læs mereFysioterapi Rigshospitalet Tværfagligt smertecenter
Fysioterapi Rigshospitalet Tværfagligt smertecenter Thomas Friis Larsen, PT Lene Møller Schear Mikkelsen, PT, MR Henvisning til Fysioterapi Inklusion: Skal være stabilit medicineret Muskuloskeletale problemer
Læs mereVeje til at mestre langvarige smerter
Veje til at mestre langvarige smerter Til dig, der har smerter På de kommende sider kan du finde enkle og gode råd til hvordan du kan arbejde på at mestre dit liv med smerter og forbedre din livskvalitet.
Læs mereInformation fra Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen
Information fra Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen Information og træning til patienter der er opereret i lungerne Ved den operation du har fået foretaget, har man skåret i brystkassen, og det betyder,
Læs merePsykiatrisk Center København. Velkommen til Intensivt Affektivt Ambulatorium
Psykiatrisk Center København Velkommen til Intensivt Affektivt Ambulatorium November 2017 Velkommen til Intensivt Affektivt Ambulatorium (IAA) Du er i forbindelse med din indlæggelse blevet henvist til
Læs mereI det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.
Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din
Læs merePAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent
PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi
Læs mereKun ganske få glædesstudier.
Depression Glæde 26-02-2015 Med psykomotorik og positiv psykologi Berit Svart Psykomotorisk terapeut, Pb 40.000 depressionsstudier Kun ganske få glædesstudier. 1 Glæde er en af grundfølelserne: Kærlighed-Sorg
Læs mereFÆLLES FOR alle kurserne
FÆLLES FOR alle kurserne Kursussted Sognegården v. Ølby Kirke Ølby Center 79-81 4600 Køge Yderligere information Læs mere på Køge Kommunes hjemmeside www.koege.dk/patient og på www.patientuddannelse.info
Læs mereVisitation og behandling af kroniske smertepatienter
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Jette Højsted Specialeansvarlig overlæge Hvorfor skal vi opleve smerter? Vi oplever
Læs mereADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker.
ADD Viden - Forståelse - Håndtering 1/6 Fra fordomme til viden En person med ADD kan ofte have en opfattelse af sig selv som doven, dum, ligeglad, ugidelig, og mange andre negative opfattelser. Dette er
Læs mereERFARINGER FRA MOTION & MINDFULNESS GRUPPEFORLØB
ERFARINGER FRA MOTION & MINDFULNESS GRUPPEFORLØB LOUISE LIND BERN Cand. Psych. Aut. TIDLIGOPS NETOPNU HADERSLEV VIBORG 19/9 2014 Formål med motion og mindfulness gruppen Formålet med denne gruppe var,
Læs mereFakta om gigt Rigtigt gigtfodtøj
GIGT & FØDDER Gigt i fødderne Gigt kan gøre tilværelsen besværlig, men det behøver livet ikke at blive ringere af. Ofte drejer det sig om at gribe tingene lidt anderledes an. Den moderne behandling af
Læs mereAKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk
Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen
Læs mereBLIV VEN MED DIG SELV
Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch
Læs mereK R A Motion. Fysisk aktivitet. - også når du er indlagt. Sund Info
K R A Motion Fysisk aktivitet - også når du er indlagt Sund Info Hvorfor motion og fysisk aktivitet? Motion og fysisk aktivitet er af stor betydning for din generelle sundhed. I dag er det videnskabeligt
Læs mereBehandling af Brud på skulderen
ERGO- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 Behandling af Brud på skulderen Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2009-3647 patientinformation ERGOTERAPI- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN ÅRHUS
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Der er forskel på, hvordan multipel sklerose påvirker den enkeltes mobilitet. For at få bedre viden om emnet, gennemførte man for nogle år siden en stor international undersøgelse.
Læs mere10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost
10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost # 1: Hvis andre giver dig kritik, bliver du virkelig ked af det, og tænker at du ikke kan finde ud af noget som helst! # 2: Hvis du er i et parforhold, er
Læs mereVAS Skala. Ikke OK. Da du var til informationsmøde hos fysioterapeuten, fik du en forklaring på, hvorfor
Kvit knæsmerterne Hvornår kan du roligt vende tilbage til sport Efter de første 8 uger med nedsat belastning, er det vigtigt at du starter langsomt op. Du skal følge nedenstående fremgangsmåde, og du må
Læs mereKonference Hjerteforeningen Den 17. november 2011
Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle
Læs mereFørste del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS
Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Uddrag 1. Lidt om stress 1.1 Hvad er stress egentlig? Stress skyldes hormoner, som gør, at din krop og dit sind kommer ud af balance Stress er ingen sygdom,
Læs mereIndhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores
Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-
Læs merePårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle
Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk
Læs mereFunktionelle Lidelser
Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle
Læs mereMindfulness på arbejde
Mindfulness på arbejde Hvad kan støtte os i mindful væren når vi er på arbejde Mayaya Louise Schubert, Tid Til Ro ID Psykoterapeut, Coach og Spirituel Mentor Inviter kroppen med på arbejde Det er fint
Læs merePatientvejledning. Træningsprogram efter operation med indsættelse af hofteprotese
Patientvejledning Træningsprogram efter operation med indsættelse af hofteprotese Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og sætte sig. Generelt
Læs mereWEBINAR 5 TRIN I PILATES, der styrker dit helbred
WEBINAR 5 TRIN I PILATES, der styrker dit helbred ARBEJDSHÆFTE BENTE TROMBORG Side 1 Mange accepterer at have ondt i ryggen, som om det er en naturlig ting at have. Det BØR det ikke være. Vores krop er
Læs mereSTRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår. Du er kilden til den forandring, du ønsker at se...
STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår Du er kilden til den forandring, du ønsker at se... 1 Indholdsfortegnelse Individuelt erhvervsrettet forløb... side 5
Læs mereAUTENTISK LEDERSKAB. Om at møde dig selv, bruge dig selv og udfolde dit fulde potentiale som leder og menneske
AUTENTISK Et intensivt udviklingsforløb for ledere, der ønsker at fordybe og forstærke deres autentiske lederskab. Om at møde dig selv, bruge dig selv og udfolde dit fulde potentiale som leder og menneske
Læs mere15. maj 2009 / 91. årgang. Turbo på genoptræningen. Fysioterapeut på plejehjem arrangerer rejser for beboerne. 26
15. maj 2009 / 91. årgang 09 Turbo på genoptræningen Fysioterapeut på plejehjem arrangerer rejser for beboerne. 26 side 02 fysioterapeuten nr. 09 maj 2009 Vi har en plan Danske Fysioterapeuter Nørre Voldgade
Læs mereOmhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.
Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden
Læs mereStressmetoden A.K.T.I.V
Stressmetoden A.K.T.I.V Ekspertmodellen til din vej ud af stress Har du ligesom så mange andre fået stress? Føler du dig ofte stresset og har svært ved, at få din dagligdag til at hænge sammen? Har du
Læs mereBedre Balance testen:
Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert
Læs mereMin intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du
Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske
Læs mereKroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.
Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle
Læs mere5 VIGTIGE HUSKE DE REGLER FOR EN SUND KROP PÅ FRISØRSALONEN HELE LIVET
5 VIGTIGE HUSKE DE REGLER FOR EN SUND KROP PÅ FRISØRSALONEN HELE LIVET 1. BRUG KLIPPESTOLEN SÅ OFTE DU KAN De få sekunder du sparer på at stå fremadbøjet i stedet for at trække klippestolen i den rette
Læs mereSmerteseminar AUH d. 28. februar 2012. Børnesmertecenter Børneafdelingen
Smerteseminar AUH d. 28. februar 2012 Børnesmertecenter Børneafdelingen Baggrund Kroniske smerter er en folkelidelse Øget forbrug af smertestillende medicin blandt børn og unge Der henvises ca. 40-50 børn
Læs mereSTRESS. En guide til stresshåndtering
STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereErgoterapi ved hjerte- og lungesygdom
Til patienter og pårørende Ergoterapi ved hjerte- og lungesygdom Energibesparende råd og tips til hverdagen Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Rehabiliteringsklinikken Ergoterapi ved hjerte- og lungesygdom
Læs merePS Landsforenings generalforsamling 2009. "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann
PS Landsforenings generalforsamling 2009 "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann 1 Forældre-perspektiv: Skyld - hvor er det jeg har fejlet som mor/far?
Læs mereMetode-vejledning i schema terapi: Uddelingsmateriale fra bogen
3 Metode-vejledning i schema terapi: Uddelingsmateriale fra bogen Velkomstmateriale til gruppen 1: GST grundregler Gruppesessionerne har blandt andet som mål at: lære dig en ny måde at forstå de psykiske
Læs mereMotion. for polioramte
Motion for polioramte 2 Motion for polioramte Motion for polioramte Som polioramt kan man opleve, at kræfterne svinder, når man bliver ældre, og det er vigtigt at overveje, om den nedsatte styrke skyldes,
Læs mereNår vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren.
Dag 5: Identificerer din mur Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren. Frygt barrieren opstår, når du begynder at lukke hullet mellem der, hvor du er nu og dine mål. Den
Læs mereUndervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser
Undervisning i varmtvandsbassin Med øvelser 2 Undervisning i varmtvandsbassin Undervisning i varmtvandsbassin Mange mennesker med gigt har stor gavn og glæde af undervisning i varmt vand. Det styrker muskler,
Læs mereInformationspjece til patienter med bristet akillessene.
Akillessenen er den kraftigste sene i kroppen. Denne har stor betydning for stabilitet og bevægelse af foden. For at senen kan vokse sammen igen efter skaden, er det vigtigt at følge nedenstående retningslinjer.
Læs merewww.træningscentretforbørnogunge.dk Velkommen til forældrekursus Hvordan er ideen opstået? Mangeårigt terapeutønske om helhedstilbud til familierne Forvaltningens pejlemærke om inddragelse Inspiration
Læs mereTIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER
ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-0216
Læs mereFysisk aktivitet - også når du er indlagt
K R A Motion Fysisk aktivitet - også når du er indlagt Sund Info Hvorfor motion og fysisk aktivitet? Motion og fysisk aktivitet er af stor betydning for din generelle sundhed. I dag er det videnskabeligt
Læs mere- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk
- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en
Læs mereKapitel 1: Begyndelsen
Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen
Læs mereMindful Self-Compassion
Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion
Læs mereNye kurser for fysioterapeuter
SMERTEFYSIOTERAPI Kursuskatalog 2011/12 Nye kurser for fysioterapeuter Læs mere på videnomsmerter.dk HVAD ER SMERTEFYSIOTERAPI? Der er tre årsager til, at patienter henvender sig til fysioterapeuter: 1.
Læs merePatientvejledning. Træningsprogram - skulder. Træningsprogram efter operation af falsk leddannelse i skulder (pseudoartrose )
Patientvejledning Træningsprogram - skulder Træningsprogram efter operation af falsk leddannelse i skulder (pseudoartrose ) Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad,
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereSlide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning
Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad
Læs mereMindfulness & singleture
016 Event 2016 Event 2016 Event 2016 Event 2016 Event 2016 Event 2016 Event 2016 Event 2016 Event 2016 Event 2016 Eve Nyd en uge i balance sammen med andre der rejser alene Mindfulness & singleture Mindfulness
Læs mereTræningsprogram. Træningsprogram efter bruskskade i knæet 6-16 uge
Træningsprogram Program titel: Lavet af: Træningsprogram efter bruskskade i knæet 6-16 uge Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej 30 8700 Horsens Tlf: 78427800 www.terapiafdelingen.dk
Læs mereLev med dine følelser og forebyg psykiske problemer
Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke
Læs mereFra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater!
Fra god til fantastisk Skab hurtige og målbare resultater! Team med solid erfaring Step-up blev etableret i 2003 og har lige siden arbejdet med at udvikle mennesker. Vi er i dag mest kendt som dem, der,
Læs mereHjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen
Hjælp til håndtering af stress og depression 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Kort om oplægget Hvad er Hjælp til håndtering af stress og depression? Hjælp IKKE behandling
Læs mereVeteran kom helt hjem
Veteran kom helt hjem Krig, fællesskab og familie Pilotprojekt v. Inge Mørup, Malene Andersen og Luan Haskaj Indhold Forord... 2 Hvem er vi?... 3 Inge Mørup... 3 Malene Andersen... 3 Luan Haskaj... 3 Introaften...
Læs meremed nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr
med nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr Vi kommer ind på Ungdommen baggrund og resultater fra Nyreforeningens ungeprojekt De unges ønsker til sundhedspersonalet Steffie fortæller om hendes erfaringer
Læs mereKonference om Det store TTA-projekt
Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan
Læs mereDer er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:
Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der
Læs mereSMERTER. AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk
SMERTER AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk Hvad er smerte? Smerte er en del af kroppens fysiologiske forsvar. Smerte er noget som alle mennesker kender til, men som kan opleves meget forskelligt.
Læs mereDet handler om at komme trygt tilbage, når du har været ude for en alvorlig ulykke
Det handler om at komme trygt tilbage, når du har været ude for en alvorlig ulykke Kom trygt tilbage på arbejde igen Hvis du har været ude for en alvorlig ulykke, der griber ind i dit liv og din dagligdag,
Læs mereInformation om træthed
Information om træthed 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad menes med? Apopleksi: Blodprop eller blødning i hjernen Kognitiv: Mentale processer vedrørende tænkning. Bl.a. opmærksomhed, koncentration, hukommelse,
Læs mereKikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram
Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken Operation Du har haft en skade på din menisk, som var
Læs mereHvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser.
Program Teori Demonstrationer KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis Temadag for Hoved- og Introduktionsuddannelseslæger, 28. januar 2013. 08.30-09.45 Den kognitive model - Grundbegreber 09.45-10.00 Pause
Læs mereArbejdsmiljøundersøgelse blandt praktiserende fysioterapeuter. Sammenfatningsrapport 4. april 2011
Arbejdsmiljøundersøgelse blandt praktiserende fysioterapeuter Sammenfatningsrapport 4. april 2011 1. Køn Svarprocent: 99% (N=224) Spørgsmålstype: Vælg en Kvinde 137 61% Mand 87 39% Svar i alt 224 2. Private
Læs mereForord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn.
Træthed Forord Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Denne pjece indeholder information om årsager til
Læs mereSådan træner du armen efter syning af supraspinatus
Sådan træner du armen efter syning af supraspinatus med abduktionsbandage Du er blevet opereret i skulderen, hvor du har fået syet din supraspinatussene. De første 6 uger efter operationen må du ikke bruge
Læs mereGRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til gruppedeltagere. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 5
Medicinpædagogik og psykoedukation 1 5 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gruppepsykoedukation hvad er det? For mange sindslidende har medicin stor betydning
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Flere af de symptomer, som du kan opleve, når du lever med multipel sklerose, kan påvirke din mobilitet og dermed også din evne til at komme fra A til B. Hvis du oplever
Læs mereGÅ TRYGT HÅND I HÅND GENNEM ET AKTIVT SENIORLIV MED TRÆNING FØR PLEJE. gennem et aktivt seniorliv
GÅ TRYGT HÅND I HÅND GENNEM ET AKTIVT SENIORLIV MED gennem et aktivt seniorliv Tag hånd om en aktiv tilværelse Træning før Pleje er et nyt visitationskoncept fra Aalborg Kommune, hvor vi sammen med dig
Læs mereEn af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital
En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske
Læs mereGruppesamtaler - en mulig vej fra fastlåshed til bevægelse. Støtte til og træning i at sætte ord på din egen situation
Annalene Eskerod, Netværket, Socialforvaltningen, Aarhus Kommune, www.netvaerketaarhus.dk Gruppesamtaler - en mulig vej fra fastlåshed til bevægelse Støtte til og træning i at sætte ord på din egen situation
Læs mereVejledning i afspænding. Tværfagligt Smertecenter. Anæstesien
Vejledning i afspænding Tværfagligt Smertecenter Anæstesien Afspænding mod smerter Har du vedvarende smerter, vil dine muskler stort set altid være spændte. Når du afspænder, laver du øvelser for, at
Læs mereBilag 3 til kontrakt mellem Danske Regioner og private leverandører der udfører tværfaglig smertebehandling under det udvidede frie sygehusvalg.
N O T A T Bilag 3 til kontrakt mellem Danske Regioner og private leverandører der udfører tværfaglig smertebehandling under det udvidede frie sygehusvalg. 1. Omfattende sygehuse Dette bilag gælder for
Læs mereTræningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled (anbefalinger)
Træningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled (anbefalinger) Du skal have et kunstigt hofteled. Derfor skal du til informationsdag på hospitalet, hvor du bliver vejledt og instrueret,
Læs mereIndlæggelsesforløb for børn og unge med funktionelle lidelser
Patientinformation Indlæggelsesforløb for børn og unge med funktionelle lidelser H.C. Andersen Børnehospital OUH Odense Universitetshospital En funktionel lidelse kan komme til udtryk på mange forskellige
Læs mereGitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Telefon:
Gitte Handberg Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@rsyd.dk Telefon: 65413869 Kilde Formand for Dansk Smerteforum Formand for SmerteDanmark Lighedsambassadør for sundhedsministeren
Læs merePatientvejledning. Træningsprogram - skulder. Træningsprogram efter operation af frossen skulder
Patientvejledning Træningsprogram - skulder Træningsprogram efter operation af frossen skulder Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og sætte sig.
Læs mereMENS LEGEN ER. Tværfagligt ressource- og antistressforløb
MENS LEGEN ER GOD Tværfagligt ressource- og antistressforløb God eller dårlig stress? I dag ønsker mange mennesker sig et liv uden stress. Stress er negativt den sætter os under pres og gør os syge. Sådan
Læs merePatientvejledning. Træningsprogram - ankel. Træningsprogram til behandling af smerter i achillessenen
Patientvejledning Træningsprogram - ankel Træningsprogram til behandling af smerter i achillessenen Dette træningsprogram indeholder øvelser til at behandle smerter i achillessenen, som skyldes seneirritation.
Læs mereTIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT
ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen,
Læs mereGRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6
Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation
Læs mereLivsstilscafeen indholdsoversigt
Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12
Læs merePatientvejledning. Træningsprogram efter Stabiliserende operation i lænden
Patientvejledning Træningsprogram efter Stabiliserende operation i lænden Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og sætte sig. Generelt Mange, der
Læs mereTræning i Fysioterapi
Information til patienten Træning i Fysioterapi Hjertehold Falkevej 1-3 DK-8600 Silkeborg Tlf. 7841 5000 www.hospitalsenhedmidt.dk Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Fysioterapi Indhold Hvem
Læs mereRegion Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser
Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Hvem henvender behandlingen sig til? Ambulatorium for Spiseforstyrrelser behandler voksne
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................
Læs mere